Embed Size (px)
Citation preview
Mere genanvendelse i henteordninger
Forsøg med henteordninger i Kjellerup og Sejs i Silkeborg Kommune
Econet AS
Udarbejdet af: Claus Petersen, Julie Priess Hansen, Casper Mayland
Dato: Marts 2016
Projekt: 529
2
Indholdsfortegnelse
1. Forord ........................................................................ 4
2. Sammenfatning .............................................................. 5
3. Om projektet .............................................................. 12
3.1 Baggrund for projektet .............................................................................. 12
3.2 Formål ....................................................................................................... 13
3.3 Projektets mål ............................................................................................ 13
3.4 Projektets fremgangsmåde ........................................................................ 13
4. Beskrivelse af forsøg ...................................................... 18
4.1 Ordninger før forsøget .............................................................................. 18
4.2 Forsøgenes opbygning .............................................................................. 18
4.3 Information og dialog med borgere ........................................................... 20
5. Afsætning af fokusmaterialer ............................................ 21
5.1 Afsætning af madaffald ............................................................................. 21
5.2 Afsætning af papir/pap .............................................................................. 21
5.3 Afsætning af hård plast/metal ................................................................... 22
5.4 Afsætning af glasemballage ...................................................................... 23
6. Resultat af affaldsanalyser ............................................... 24
6.1 Restaffald .................................................................................................. 24
6.2 Indsamlede fokusmaterialer ...................................................................... 29
6.3 Hvor stammer indsamlet affald fra ........................................................... 35
6.4 Udvikling i mængden af indsamlet affald ................................................. 37
6.5 Er målene nået? ......................................................................................... 38
6.6 Delkonklusion 1) Affaldsanalyser ............................................................. 40
7. Vurdering af systemets funktionalitet .................................. 42
7.1 Tømning .................................................................................................... 42
7.2 Fyldningsgrad ........................................................................................... 45
7.3 Renhed af beholdere ................................................................................. 46
7.4 Posebrug .................................................................................................... 52
8. Borgernes oplevelse ....................................................... 52
8.1 Forventning til forsøgsordning .................................................................. 52
8.2 Ændring i sorteringsvaner ......................................................................... 53
8.3 Holdning til forsøget ................................................................................. 53
8.4 Udfordringer med sortering ...................................................................... 53
8.5 Opfattelse af egen sortering ...................................................................... 54
8.6 Oplevelse af pose og spand til madaffald ................................................. 54
8.7 Oplevede problemer med plads i beholderne ............................................ 56
8.8 Oplevelse af gener ..................................................................................... 57
8.9 Tømning .................................................................................................... 58
8.10 SMS-service .............................................................................................. 58
8.11 Oplevelse af information ........................................................................... 59
8.12 Delkonklusion 2) Borgernes vurdering ..................................................... 60
9. Arbejdsmiljø for skraldemanden........................................ 60
3
Bilag
Bilag A Spørgeramme før forsøget ................................................................ 63
Bilag B Spørgeramme efter forsøget .............................................................. 67
Bilag C Spørgeramme fokusgruppeinterview ................................................ 68
Bilag D Resultater af spørgeskema ................................................................ 71
Bilag E Sorteringsvejledning ......................................................................... 96
4
1. Forord
Silkeborg Genbrug og Affald (SGA) har – med Silkeborg Kommune (SK) som
medansøger – søgt og modtaget støtte til gennemførelse af et firedelt forsøgspro-
jekt i Kjellerup og Sejs.
Projektet er støttet af Miljøministeriet gennem ’Kommunepuljen’ – Pulje til imple-
mentering af regeringens ressourcestrategi.
Mere end 400 husstande i byerne Kjellerup og Sejs i Silkeborg Kommune har del-
taget i fire forskellige forsøg med sortering og indsamling af dagrenovation fra ha-
veboliger. Forsøgene har kørt i perioden primo maj til ultimo september 2015.
Til projektet har der været tilknyttet en følgegruppe bestående af:
Jette Justesen, Miljøstyrelsen – til august 2015
Emilie Mille Müller, Miljøstyrelsen – fra september 2015
Inge Svensson, Ikast-Brande Kommune
Karen Lübben, Vejle AffaldGenbrug
Karsten Søndergaard, SGA
Niels Holm Ørnstrup, SGA
Rikke Bernth Fuks, SK
Birgit Thorup Eriksen, SK
Julie Priess Hansen, Econet
Claus Petersen, Econet
Undervejs i projektet er der afholdt tre følgegruppemøder. Møderne er afholdt den
25. marts 2015, den 16. juni 2015 og den 29. januar 2016.
Følgegruppen har bidraget ved at give input og kommentarer på initiativerne i pro-
jektet, samt projektets resultater.
Silkeborg Forsyning - Genbrug og Affald har været økonomisk og juridisk ansvar-
lig for projektet med Niels Holm Ørnstrup som projektleder. Econet har været un-
derleverandør på projektet.
Projektet er udført af:
Niels Holm Ørnstrup (Silkeborg Forsyning)
Claus Petersen og Julie Priess Hansen (Econet AS).
Projektet er gennemført i perioden februar 2015 til februar 2016.
5
2. Sammenfatning
Silkeborg Genbrug og Affald (SGA) har sammen med Silkeborg Kommune (SK)
fået støtte fra Miljøstyrelsens ’Kommunepulje’ til at gennemføre et forsøg med
henteordninger fra haveboliger. Formålet med forsøget har været, at øge genanven-
delsen af madaffald papir, pap, metal, hård plast og glas. Forsøget har bl.a. afprøvet
forskellige indsamlingssystemer for madaffald og tørre materialer.
Der er udpeget to forsøgsområder i hhv. Kjellerup og Sejs. Alle ca. 400 husstande i
forsøgsområderne fik udleveret en todelt beholder til hhv. madaffald og restaffald.
Derudover fik alle husstande uddelt endnu en todelt beholder og en enkelt-kammer
beholder til opsamling af tre, tørre genanvendelige fraktioner:
• Papir / pap. Nyt at der nu også kan indsamles pap sammen med papir.
• Metal / hård plast. Ny fraktion.
• Glas. Nyt at indsamle glas ved husstandene.
Opsamling af de tørre, genanvendelige fraktioner sker på forskellig måde i hhv.
Kjellerup og Sejs, hvilket fremgår af Tabel 2-1. Småt elektronik og batterier kan
husstanden samle i en pose, der kan hænges på beholderen til madaffald/restaffald.
Hvert af forsøgsområderne i hhv. Kjellerup og Sejs blev opdelt i to delområder.
Hvert delområde fik udleveret hver sin posetype til opsamling af madaffald i køk-
kenet. På den måde blev der afprøvet fire forskellige posetyper til madaffald: Papir-
pose og bionedbrydelig pose i Sejs. I Kjellerup fik det ene område uddelt plastpo-
ser, mens det andet område ingen poser fik udleveret.
Tabel 2-1 Fordeling af fraktioner og beholdere i forsøgsområderne i hhv. Kjellerup
og Sejs
Kjellerup Fraktion Fordeling Størrelse
Beholder 1 Restaffald + madaffald 60 / 40 240 liter – todelt
Beholder 2 Plast/metal + glas 60 / 40 240 liter – todelt
Beholder 3 Papir/pap - 140 liter
Yderligere Småt elektronik mv. * - ’Pose på krog’
Poser til madaffald 100 husstande med plastposer / 100 husstande med egne poser-
Sejs Fraktion Fordeling Størrelse
Beholder 1 Restaffald + madaffald 60 / 40 240 liter – todelt
Beholder 2 Plast/metal + papir/pap 60 / 40 240 liter – todelt
Beholder 3 Spand til glas - 30 liter
Yderligere Småt elektronik mv.* - ’Pose på krog’
Poser til madaffald 100 husstande med papirposer / 100 husstande m. bionedbrydelige poser
* Batterier, elpærer og småt elektronik
Forsøget blev igangsat i maj 2015 og løb formelt frem til oktober samme år. Delta-
gerne fik mulighed for at fortsætte med den affaldsordning, som blev etableret i
netop deres område, hvilket 80 % valgte at gøre.
Der er tilrettelagt og implementeret en informationsplan, som indeholdt følgende
elementer: Hjemmeside, vejmøder, sms-tjeneste, husstandsomdelt orienteringsskri-
velser, sorteringsvejledninger og klistermærkater med tilbagemeldinger om resulta-
ter mv.
6
Sorteringsvejledningen, som er udsendt til husstandene forud for forsøget kan ses i
bilag
Undervejs i forsøget er borgernes brug af ordningerne blevet fulgt tæt. Der har ge-
nerelt været fokus på at følge og vurdere affaldsstrømmene, borgernes og skralde-
mændenes oplevelser samt selve systemets funktionalitet. Dette er sket gennem føl-
gende konkrete tiltag:
• Indhente borgernes vurdering af ordningen og dens enkelte elementer – før for-
søget gennem telefoninterviews – efter forsøget gennem direkte interview med
borgere, spørgeskemaundersøgelse og et fokusgruppeinterview. Borgerne har
undervejs haft mulighed for at skrive eller ringe til SGA med spørgsmål til for-
søget, bestilling af ekstra poser osv.
• Analyse af mængde og sammensætning af dagrenovation hhv. før og efter for-
søget. I den afsluttende affaldsanalyse blev også sammensætningen af frasorte-
rede fraktioner undersøgt.
• Registrere den indsamlede affaldsmængde af alle fraktioner og for alle forsøgs-
områder under hele forsøgsperioden.
• Registrere og vurdere systemets funktionalitet i forbindelse med indsamling af
affald. Særligt fyldningen af beholderne, udfordringer ved tømning af behol-
dere, fastsiddende affald, samt forekomsten af lugt, fluer og maddiker indgik i
vurderingen.
• Lytte til skraldemandens vurdering af systemet – gennem 12 dage er affalds-
indsamlingen blevet fulgt af Econet – og der er ligeledes foretaget interview af
skraldemændene.
Affaldets mængde og sammensætning
Mængden af restaffald er under forsøget blevet mere end halveret. Figur 2-1 viser –
baseret på affaldsanalyser – sammensætningen af restaffald før og under forsøget
opgjort på tre overordnede kategorier: madaffald, tørre genanvendelige materialer
og andet affald.
Figur 2-1. Indsamlet restaffald før og under forsøget opdelt på hhv. madaffald,
tørre fraktioner til genanvendelse og andet affald. Gram pr. husstand pr. uge.
Det er især indsamling af madaffald, der trækker ned i mængden af restaffald.
Mængden af madaffald er reduceret med 60-83 % alt afhængig af område og den
uddelte posetype.
3.489 3.914
628 1.391 928 648
1.6811.698
597859
706 572
3.812 3.153
2.401
2.6032.413
1.987
01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000
10.000
Sejs førforsøg
Kjellerup førforsøg
Sejs bioposer Sejspapirsposer
Kjellerupegne poser
Kjellerupplastposer
gram
/hu
ssta
nd
/uge
Mad i rest Tørre frakt. i rest Andet i rest
7
Også mængden af de tørre, genanvendelige materialer i restaffaldet er reduceret
gennem forsøget. I alle områder er den samlede mængde af de tørre, genanvende-
lige materialer i restaffaldet under ét reduceret med mindst 50 %.
Udleverede poser mv.
Tabel 2-2 viser for hvert område (posetype), hvilken effektivitet og kvalitet (renhed
i forhold til fejlsortering) der er opnået for indsamling af madaffald. Ligeledes er
vist funktionaliteten af ordningen i forhold til fyldningsgrad og hygiejniske aspek-
ter i relation til renhed af beholdere, lugt, fluer og maddiker. De enkelte parametre
er vurderet på en skala fra 1-5 eller 1-6, hvor ’1’ svarer til ingen eller få gener,
mens ’5’/’6’ svarer til maksimale gener. Vurderingen er foretaget af Econet.
Tabel 2-2. Effektivitet for indsamling af madaffald og funktionalitet i forhold til
tømning af beholdere
Uden pose Plastpose Biopose
Papir-
pose
Effektivitet
Indsamlet madaffald, gram/husst./uge 2.679 2.833 3.109 2.227
Indsamlingseffektivitet, % 74 81 83 62
Kvalitet i madaffald, % 85 94 97 97
Hygiejneparametre Score
Snavsede beholdere (1-6) 2,6 2,2 3,2 3,1
Lugt (1-5) 2,0 1,7 2,3 2,4
Maddiker (1-6) 1,6 1,4 2,0 2,0
Fluer (1-5) 1,1 1,1 1,4 1,9
Indsamlingseffektiviteten for madaffald er størst i områder, hvor der uddeles hhv.
bioposer og plastposer – her bliver mere end 80 % af madaffaldet indsamlet. Ef-
fektiviteten er mindst, hvor der er udleveret papirposer. Kvaliteten af det indsam-
lede madaffald er bedst for affald opsamlet i papirposer og bioposer – kvaliteten er
næsten lige så god for affald opsamlet i plastposer.
Parametre som: renheden af beholderen, lugt fra beholdere, forekomsten af fluer og
maddiker er observeret i forbindelse med tømning af beholdere hen over somme-
ren, hvor gener herfra generelt vil være størst.
Tabel 2-2 viser, at bioposen og papirposen generelt scorer højest og dermed giver
de største gener på alle parametre. I området med plastposer er scoren generelt lav,
hvilket er lig med små gener. Gener forekommer for alle posetyper, men de er på
alle parametre mindst i området med udleverede plastposer.
Observationer omkring systemets funktionalitet stemmer overens med de tilbage-
meldinger, som borgerne har givet. Borgerne har generelt været tilfredse med plast-
posen, fordi den har holdt tæt og været god at slå knude på og den får derfor den
bedste vurdering af borgerne. Papirposen har været for lille i forhold til den udleve-
rede spand, går let i stykker og lækker væske. Bioposen får en bedre vurdering end
papirposen – specielt de poser af kraftigere kvalitet, som blev uddelt sidst i forsøgs-
perioden. Men det er stadig fra områderne med biopose og papirpose, at der er be-
rettet om flest gener med lugt, snavsede beholdere og maddiker. I området uden
poser har man efterspurgt poser til opsamling af madaffald.
8
Posevalget er ifølge modtageanlægget ikke noget problem i forhold til bioforgas-
ning, og kvaliteten af affaldet har levet op til modtageanlæggets kriterier.
Tabel 2-3 viser, hvor meget mængden af madaffald samt de tørre fokusmaterialer i
restaffald er reduceret som følge af forsøget.
Tabel 2-3 Reduktion af madaffald og tørre fraktioner i restaffald fra før til efter for-
søget. %.
Uden pose Plastpose Biopose Papirpose
Reduktion af madaffald i rest 76 83 82 60
Reduktion af tørre materialer i rest 58 66 64 49
Afhængig af hvilken pose, der er uddelt til opsamling af madaffald, så er der er ty-
delig forskel på, hvor meget mængden af madaffald i restaffald reduceres. I områ-
der med hhv. plastposer og bioposer (områder med størst reduktion af madaffald i
restaffald) finder vi også den største reduktion i mængden af de tørre fokusmateria-
ler i restaffald. God sortering af én fraktion kan således ’smitte’ af på sorteringen af
de andre fraktioner i affaldet.
Tørre materialer
Figur 2-2 viser den reduktion, der er opnået for de tørre, genanvendelige materialer
i restaffaldet.
Figur 2-2 Reduktion af fokusmaterialer i restaffald. Angivet i procent. *Kjellerup,
kun område med udleveret plastpose. **Sejs, kun område med udleveret biopose.
For alle de relevante materialer er reduktionen på mere end 50 % med undtagelse
af reduktionen af papir i det område, hvor der er udleveret papirsposer til indsam-
ling af madaffald.
Den største reduktion opnås for glas, hvor mere end 60 % af det glasaffald, der tid-
ligere endte i restaffaldet, nu indsamles gennem ordningen for glas. Dette svarer til
en mængde på ca. 7 kg pr. husstand om året. Det skal i den forbindelse nævnes, at
langt den største del af glasset tidligere blev indsamlet gennem en bringeordning i
form af kuber og genbrugsplads. Det er primært restaffaldets indhold af konserves-
glas, som reduceres som følge af forsøget.
6358
48
63
747369
52
68
85
64 66
54
67
80
27
5650 52
61
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Papir Pap Hård plast Metal Glasemballage
% r
edu
ktio
n i
rest
affa
ld
Fokusmaterialer
Kjellerup ingen poser Kjellerup plastposer Sejs biopose Sejs papirspose
9
Indsamlingen af papir er også øget efter den nye ordning, hvor også pap må ind-
samles i samme fraktion. Muligvis skyldes den øgede indsamling af papir, at der
med de nye ordninger er kommet øget fokus på sortering af affald generelt.
Borgerne har tilsyneladende sværere ved at udsortere hård plast – i de to områder
er det blot halvdelen de er i stand til at udsortere.
Gennem borgernes tilbagemeldinger via interview, spørgeskema og fokusgruppe
giver de udtryk for en vis usikkerhed om: hvornår er plast ’hård’, og hvornår er pla-
sten ’ren’.
Interview mm. viser også, at en anden udfordring er, at metal- og plastemballageaf-
fald fra husholdningen ofte opstår i køkkenet, og flere borgere ikke anser affald fra
køkkenet som ’genanvendeligt’. Husstanden mangler også løsninger til at opsamle
affaldet i køkkenet – på den anden side ønsker borgerne ikke, at der skal udleveres
yderligere beholdere, poser eller andet til opsamling af denne type affald, de ønsker
med andre ord selv at skabe deres løsninger.
Kvalitet og afsætning
Kvaliteten af især de to fraktioner: metal/hård plast og glas kunne være bedre.
Den indsamlede glasfraktion bliver knust og egner sig alene til skår. Aftageren vur-
derer, at kvaliteten af det indsamlede glas i en henteordning er af ringere kvalitet
end det, der indsamles gennem bringeordninger, og muligvis vil blive sværere og
dyrere at afsætte i fremtiden.
Metal/plast-fraktionen indeholder en del fejlsortering, hvilket også er tilbagemel-
dingen fra det anlæg, som har modtaget fraktionen til sortering. Affaldsanalyserne
viser samme resultat. Fejlsorteringerne består bl.a. i papir/pap, hele poser med
blandet restaffald, plastfolier og også noget elektronikaffald. Det har ikke været
muligt at afdække årsagen til disse fejlsorteringer, men der peges blandt andet på
bedre mærkning af beholdere – herunder at piktogrammerne for restaffald og me-
tal/plast visuelt bør adskille sig mere fra hinanden.
De fleste husstande har haft god plads til opsamling af metal/plast, mens en del har
været presset på plads til restaffald og papir/pap. Det er muligt, at nogle husstande
har valgt at droppe overskydende restaffald og papir/pap i rummet til plast/metal.
Elektronikaffald sorteres af borgere ofte sammen med plastaffald – det skyldes
sandsynligvis, at borgerne alene ser på plastkabinettet (cykellygte, radio, eltandbør-
ste) og sorterer i forhold hertil.
Tømning af beholdere
Det kan ske, at affaldet sætter sig fast i beholderne ved tømning – særligt ved to-
delte beholdere. Tømningsbesvær og heraf følgende ekstra bank af beholderen op
mod renovationsbilen er registreret i forbindelse med beholderinspektion.
Der er behov for at banke ekstra ved hver tredje til fjerde beholder pga. fastsid-
dende affald i rummet til restaffald. Restaffaldet sidder typisk fast, når det ikke er
opsamlet i poser.
I rummet til madaffald er behovet for ekstra bank noget mindre (et bank pr. ca. 200
tømninger), på nær i området med udleverede bioposer, hvor der må bankes ved
hver tiende beholder.
I Sejs har der været større problemer med tømningen af rummet til papir/pap, fordi
større papemner kiler sig fast i beholderen. Skraldemanden har rapporteret, at de
10
ekstra bank ved tømning af papir/pap i Sejs slider på beholderne og giver risiko for
arbejdsskader, fordi skraldemanden kan være nødt til at fjerne affaldet manuelt.
Forsøget har givet nyttig læring
Overordnet set har forsøget medført en halvering af mængden af restaffald i for-
søgsområderne. Projektet havde en målsætning om at reducere hhv. de tørre fokus-
materialer med 60 % og madaffald med 70 %, hvilket også er opnået i forsøget.
Forsøgets resultater viser:
• At madaffald og restaffald godt kan opsamles i samme 2-kammer beholder.
Dog har restaffald og madaffald opsamlet i bioposer tendens til at sætte sig fast
i dobbeltbeholderen.
• At papir/pap fraktionen opsamlet i dobbeltbeholderen kan sætte sig fast i be-
holderen i forbindelse med tømningen.
• At borgerne inden forsøget var skeptiske i forhold til dels at skulle have en eks-
tra beholder og helt generelt at skulle sortere affaldet i flere fraktioner. Efter
forsøget giver de ikke udtryk for disse forbehold.
• At batterier og WEEE sagtens kan indsamles via en pose, der hænges på behol-
deren til madaffald og restaffald.
• At kvaliteten af indsamlet madaffald er god, når blot der deles poser ud til op-
samling af madaffaldet. Kvaliteten er lidt bedre for papirposer og bioposer.
• At plastposer til opsamling af madaffald giver færre gener i form af snavsede
beholder, lugt, maddiker og fluer end papirposer og bioposer. Plastposer er
også mindre tilbøjelige til at ’klæbe’ fast til beholderen i forbindelse med tøm-
ningen.
• At generne bliver mindre, hvis borgerne husker at opsamle affald i poser og
binde knude på disse.
• At borgerne har været mest tilfredse med plastposen.
• At borgerne generelt har været glade for den nye ordning, og at de bakker op
om, at forsøget gøres permanent.
• At borgerne har haft svært ved at forstå, hvordan visse fraktioner skal sorteres.
Udfordringen har især været for plast- og metalemballage, og det har konkret
handlet om rengøring af emballager, og hvornår plast er ’hård’.
Forsøget har også vist, at der fortsat kan være nogle udfordringer. Derfor bør det
overvejes:
• At tilbyde husstandene at vælge enten en større todelt beholder – eller en sup-
plerende enkeltbeholder til restaffald. Baggrunden for dette er, at det tilgænge-
lige volumen til restaffald er for lille for en del husstande. Dette vil givetvis
også afhjælpe udfordringerne med fastsiddende restaffald.
• At bibeholde en bringeordning (baseret på kuber) til indsamling af glas. Kvali-
teten af indsamlet glas kan tilsyneladende forventes at blive dårligere gennem
en henteordning, og der kan opstå udfordringer med afsætningen. Der er i for-
søget opnået en reduktion af glasemballage i restaffaldet på 60 – 85 %, hvoraf
størstedelen er konservesglas.
• At indsamle fraktionerne papir/pap og plast/metal i en dobbeltbeholder. Forsø-
get viste dog, at rummet til opsamling af papir/pap (40 % af beholderens volu-
men) generelt var for lille, mens der var bedre plads i rummet til plast/metal
(60 % af beholderens volumen). Det bør derfor overvejes at ’bytte rundt’ på
11
rummene, så der bliver bedre plads til papir/pap og mindre til plast/metal. Al-
ternativet kunne være at uddele to enkeltbeholdere. Dette kan muligvis også
mindske gener med fastsiddende affald.
• At tilrette dobbeltkammerbilen, så beholderens og vognens ’skillevægge’ pas-
ser hinanden. I samme forbindelse bør det overvejes at opbygge en mere lem-
pelig tømning af beholderne, så beholderne – og især skillevæggene – ikke li-
der overlast i forbindelse med tømningen.
• At informationen på visse områder kan tydeliggøres. Særligt to områder er vig-
tige. 1) Piktogrammer skal let kunne skelnes fra hinanden. 2) informationen
skal være mere tydelig omkring beskrivelse af hvad der er ’hård’ plast og hvor-
når emballager er ’rene’, og hvad man skal gøre for at disse er ’rene’.
12
3. Om projektet
3.1 Baggrund for projektet
Silkeborg Genbrug og Affald (SGA) og Silkeborg Kommune (SK) har gennem en
periode drøftet mulighederne for at implementere nye affaldsordninger i kommu-
nen. De nye ordninger skulle omfatte såvel madaffald som tørre materialer: papir,
pap, glas, plast og metal. Endelig skulle der findes et bud på en god ordning for
indsamling af batterier, elpærer og småt elektronikaffald.
Ønsket har været, at ordningerne bl.a. skulle være effektive, hvilket skal forstås så-
ledes, at der indsamles maksimale mængder ind til genanvendelse samtidig med at
det indsamlede affald har en sådan kvalitet, at det kan afsættes til genanvendelse.
Det har ligeledes været ønsket, at borgere og skraldemænd skal have en positiv op-
levelse ved de nye ordninger.
SGA og SK har opstillet forskellige scenarier til, hvorledes den nye affaldsordning
kunne udvikles. Sammen med Econet er der beskrevet fire scenarier, der kunne an-
vendes blandt haveboliger. Alle scenarier bygger på henteordninger for alle fraktio-
ner.1
SGA har med SK som medansøger opnået tilskud til at afprøve de fire scenarier i
hhv. Kjellerup og Sejs.
De fire scenarier indeholder alle indsamling af madaffald og restaffald i en todelt
beholder. Herudover indsamles tørre materialer i endnu en todelt beholder, og hver
bolig har desuden endnu en beholder til en tredje, tør fraktion. Fordelingen af tørre
materialer i de to beholdere er forskellig i de to byområder. I de fire områder blev
der uddelt forskellige typer af pose til opsamling af madaffald. De valgte scenarier
beskrives i detaljer i det følgende.
Baggrunden for opstillingen af de fire scenarier var, at SGA og SK ønskede at ar-
bejde med følgende udfordringer:
• Når der indføres en ny henteordning, så er det usikkert, hvor stor en del af de
indsamlede genanvendelige materialer, der reelt skyldes den nye ordning, og
hvor stor en del der stammer fra andre ordninger (typisk bringeordninger). Dette
vil projektet gerne kunne synliggøre.
• Det var kendt for SGA og SK, at uddeling og brug af særlige poser til madaffald
kan øge mængden og kvaliteten af indsamlet madaffald, men man vidste ikke,
hvilken posetype, der giver den største mængde og bedste kvalitet af indsamlet
organisk affald samt mindst gener for borgerne2.
• Valget af poser til madaffald påvirker forekomsten af perkolat, fluer, maddiker
og lugt, men det vides ikke hvilken posetype, der resulterer i færrest påvirknin-
ger 3.
• Brugen af todelte beholdere kan resultere i, at beholderne kan være vanskelige
at tømme pga. fastsiddende affald. Det ønskes derfor at undersøge funktionalite-
ten af specielt de todelte beholdere.
1 SK og SGA har ligeledes opstillet scenarier for indsamling (bringeordning) af tørre materialer i dag-
renovation fra haveboliger i landområder og mindre bysamfund. Disse scenarier er ligeledes afprøvet
i et andet projekt, hvor Reno Djurs indgår som projektleder. Dette projekt er ligeledes støttet af Miljø-
ministeriet.
2 Madaffald i Vestforbrændings opland. Opsamling på og evaluering af kvalitetsundersøgelser af
madaffald, 2010-2013. Udarbejdet for Vestforbrænding. Econet 2014.
3 Fastsiddende affald, lugt og fluer ved tømning af biobeholdere i Kalundborg og Høng. Econet 2010.
13
• Det er essentielt for en henteordning, at plads i beholderne er tilpasset borgernes
behov, så der ikke opstår over-/underkapacitet. Derfor ønskes en vurdering af,
hvor meget plads der bør allokeres til hver enkelt fraktion (rest, mad, papir/pap,
glas, metal/hård plast).
3.2 Formål
Projektets overordnede formål er at vurdere, hvordan mest muligt madaffald, papir,
pap, plast og glas kan indsamles i en god kvalitet – og på en måde, som er bruger-
venlig for både borgere og skraldemænd.
Projektets resultater bliver rapporteret i denne rapport og bliver herigennem offent-
ligt tilgængelige – bl.a. gennem SGAs og Econets hjemmeside. SGA og Econet vil
desuden udbrede projektets resultater – gennem faglige netværk, artikler og konfe-
rencer.
3.3 Projektets mål
Der blev inden projektets start opstillet følgende mål:
• De tørre genanvendelige materialer i restaffaldet reduceres med 60 %.
• Mængden af madaffald i restaffald reduceres med 70 %.
• Andel af madaffald i indsamlet madaffald er minimum 95 % - dvs. 5 % af affal-
det må være fejlsorteret.
Opfyldelsen af målene bestemmes på grundlag af affaldsanalyser af restaffald og
de indsamlede fraktioner.
3.4 Projektets fremgangsmåde
3.4.1 Opstilling af forsøgsordninger
SGA og SK har sammen udpeget områder i hhv. Kjellerup (ca. 2.400 husstande) og
Sejs (ca. 1.600 husstande) begge beliggende i Silkeborg Kommune til at indgå i
forsøget. I hver af de to byer er udvalgt et område på godt 200 husstande.
Hvert område har sin egen ordning for indsamling af de tørre, genanvendelige ma-
terialer. I hvert område benyttes én todelt beholder og én et-rums beholder til ind-
samling af de tre tørre fraktioner.
I begge områder indsamles madaffald og restaffald i en todelt beholder. I hvert om-
råde afprøves to forskellige poser til opsamling af madaffald – i alt fire forskellige
poser afprøves således.
En nærmere beskrivelse af udsorterede fraktioner, beholdervalg og posetyper frem-
går af afsnit 4.2.
Der er skrevet ud til samtlige husstande i de udpegede områder, og det er beskrevet,
hvad forsøget indebærer i forhold til sortering af affald, ekstra beholdere, indsam-
ling af affald mv. Husstandene havde herefter mulighed for at svare, såfremt de
ikke ønskede at deltage i forsøget. Ca. 15 % af husstandene i de udpegede områder
fravalgte at deltage i forsøget. Deltagerne havde ligeledes mulighed for at framelde
sig undervejs i forsøget – det var kun et fåtal, der valgte at gøre dette.
I dette afsnit beskrives, hvordan gamle og nye ordninger er blevet vurderet.
14
3.4.2 Fremgangsmåder til vurdering af ordninger
I projektet er følgende tilgange anvendt til at vurdere ordningerne og deres effekt:
• Besigtigelse af indsamling af affald for at vurdere ordningens funktionalitet
• Affaldsanalyse til at vurdere mængde og kvalitet af indsamlet affald
• Interview og dialog med borgere
• Interview med skraldemænd
• Vurdering af kvalitet af indsamlet affald og mulighed for afsætning
Ordningernes funktionalitet er gennem hele forsøgsperioden vurderet ved at følge
skraldemændenes tømning af beholderne og i forbindelse hermed vurdere borger-
nes fyldning af beholdere, brugen af poser til madaffald, samt renhed, forekomst af
fluer og maddiker efter tømning af beholdere.
Mængde og kvalitet af indsamlet affald er undersøgt via affaldsanalyser. Affalds-
analyserne har omfattet restaffald før forsøget og restaffald samt indsamlede frakti-
oner (madaffald, papir/pap, glas, metal/plast) under forsøget.
Borgernes oplevelser før og under forsøget er vurderet gennem kvalitative analyser,
i form af spørgeskema, telefoninterview, personlige interview og fokusgruppeinter-
view.
Skraldemændenes oplevelser af de forskellige scenarier er vurderet under indsam-
lingen af affald gennem interview under forsøget og efter selve forsøget var afslut-
tet.
Afsætning af de indsamlede affaldsfraktioner er fulgt, ligesom det primære afsæt-
ningsled er spurgt om deres vurdering af mulighederne for afsætning.
Viden og data, som er indhentet gennem de nævnte tilgange, er anvendt ved den
samlede vurdering af de respektive scenarier og ordninger. F.eks. er data om
mængde og sammensætning af affald brugt til at vurdere muligheder for at afsætte
materialerne. Og viden om beholderne kan være overfyldt med papir/pap er brugt i
forhold til interview med borgerne.
Figur 3-1 illustrerer, hvorledes de forskellige tiltag til vurdering af forsøget supple-
rer hinanden.
Figur 3-1 Forskellige tiltag (metoder) til vurdering af ordningens effekt.
Affaldsanalyser
Vurdering af
muligheder for
afsætning
Interviews, borgermøder mv.
Følge forsøgs-
ordningens funktion-
alitet
15
I det følgende beskrives hver metode nærmere.
3.4.3 Affaldsanalyser
Inden selve forsøgsprojektet blev sat i gang, blev der foretaget en nul-punktsmåling
i uge 11, 2015 (9.-13. marts).
I hver af de to byer (Kjellerup og Sejs) blev der indsamlet en stikprøve på to ugers
affald (restaffald) fra ca. 100 husstande.
Inden forsøgets afslutning er der gennemført endnu en analyse af indsamlet restaf-
fald. Denne affaldsanalyse er udført i september 2015. Analysen omfattede i dette
tilfælde fire stikprøver hver bestående af to ugers affald fra ca. 100 husstande –
dvs. én stikprøve for hvert af de fire områder, hvor hver sin pose til madaffald er
afprøvet.
Restaffald fra hvert område blev kørt til Econets sorteringshal i København. Affald
fra hver stikprøve (område) er aflæsset, sorteret og registreret for sig.
’Restaffald’ er sorteret i 14 fraktioner:
Tabel 3-1. Sorteringsliste, restaffald
1 Madaffald
2 Haveaffald
3 Metal
4 Rent papir
5 Rent pap og karton
6 Plastfolie
7 Plastemballage
8 Andet plast
9 Glasemballage
10 Blandingsemballage
11 Andet brændbart
12 Ej brændbart
13 Farligt affald
14 Batterier og WEEE
Alle tørre, genanvendelige fraktioner i restaffaldet er efterfølgende udsorteret i del-
fraktioner, så kvaliteten af hver fraktion kan vurderes.
Stikprøver af de indsamlede tørre materialer er ligeledes blevet analyseret, så sam-
mensætning og fejlsorteringer kan vurderes. Analyserne er gennemført for hvert af
de to områder – hhv. Kjellerup og Sejs.
Effektiviteten af indsamlingsordningerne er beregnet ved at sammenholde data med
restaffaldets indhold af de samme materialer. Kvaliteten af de indsamlede materia-
ler er vurderet i forhold til andelen af fejlsortering.
Samtidig med, at restaffald er analyseret, så blev den tilhørende mængde udsorteret
’madaffald’ indsamlet. ’Madaffald’ er indsamlet særskilt fra hvert af de fire områ-
der og sorteret i 11 fraktioner:
16
Tabel 3-2. Sorteringsliste, madaffald
1 Madaffald*
2 Haveaffald mv.**
3 Dyremøg
4 Kattegrus / hundelorte
5 Papir
6 Pap
7 Plast
8 Glas
9 Metal
10 Batterier og WEEE
11 Andet affald
*madaffald, kaffefilter/tebreve, køkkenrullepapir
**grene, hækafklip, blade, græs, potteplanter med jord og døde dyr
Vægten af hver fraktion er vejet og registreret. Mængden af madaffald sammenhol-
des med den tilsvarende mængde i restaffald og effektiviteten af indsamlingsord-
ningen vurderes for hvert af de fire områder.
Andelen af fejlsortering i indsamlet madaffald opgøres og kvaliteten af ’indsamlet
madaffald’ fra hvert af de fire områder vurderes.
Tilsvarende er stikprøver af de indsamlede tørre materialer analyseret og sammen-
holdt med mængden heraf i restaffaldet.
3.4.4 Følge ordningers funktionalitet
Tømning af beholdere er fulgt henover sommerhalvåret, som typisk er den mest
kritiske periode, særligt hvad angår madaffald. I denne periode er en række forhold
blevet registreret. Her i blandt: tømning af beholderen, fyldningsgrad, renhed, fore-
komsten af lugt, fluer og maddiker samt husstandenes brug af poser.
Tømning af beholdere og registrering af beholderens tilstand (renhed, maddiker,
lugt mv.) er registreret fem gange for alle 4 x ca. 100 husstande i alle forsøgsområ-
der. I alt er der foretaget mere end 2.000 registreringer af tømninger.
Registreringen er sket samtidig med indsamling af restaffald/madaffald.
17
3.4.5 Interview
Der er anvendt kvalitative metoder til at beskrive, hvordan borgerne selv har ople-
vet forsøgsordningen.
Fremgangsmåden for vurdering af borgernes oplevelser er opsummeret i skemaet
nedenfor.
Tabel 3-3 Form, indhold og antal respondenter i interview med borgere.
Form Indhold
Re-
spon-
denter
Bilag
Før Telefoninterview Sortering før forsøget
Ønsker til kommende ordning 15 1
Efter Personlige interview
på adressen
Oplevelser med forsøget 11 2
Efter Spørgeskema Oplevelser med forsøget 317 3
Efter Fokusgruppe Uddybende 81 4
1 Otte husstande repræsenteret ved ti personer.
Forud for forsøgsordningen er der foretaget i alt 15 telefoninterview med borgere i
Kjellerup og Sejs. Borgerne blev interviewet forud for at vurdere deres forudsæt-
ninger for at indgå i ordningerne; hvordan sorterede de før, hvad var deres holdning
til sortering, og hvad forestillede de sig, at der skulle til, for at de ville sortere mere.
Efter forsøgsordningen er vurderingen af borgernes oplevelse foretaget i tre trin;
spørgeskemaundersøgelse, individuelle interview ved borgernes bopæl samt et fo-
kusgruppemøde. Her blev det blandt andet undersøgt, om der er sket en ændring i
borgernes sorteringsvaner, og hvilke udfordringer borgerne har oplevet med sorte-
ringen.
De afsluttende interview foregik via ’doorstepping’ metoden, hvor tilfældigt ud-
valgte borgere fra hvert område blev interviewet på deres egen adresse. Her havde
de mulighed for at fremvise deres beholdere (både inde og ude), bruge kropssprog
og deltage i en mere reflekterende diskussion om forsøget. I alt 11 personer blev in-
terviewet.
Spørgeskemaet blev omdelt elektronisk og fysisk til alle husstande som havde del-
taget i forsøget. Det fysiske spørgeskema blev indtastet elektronisk og besvarel-
serne databehandlet. I spørgeskemaet havde borgerne mulighed for at uddybe deres
svar via tekstfelter og på denne måde supplere nogle af deres besvarelser med deres
egne ord. I bilag er vist en kopi af det skriftlige spørgeskema, som er udsendt til
alle borgere.
Spørgeskemaet blev fulgt op med et fokusgruppeinterview. Positive og negative re-
spondenter fra spørgeskemaet blev inviteret til at deltage i fokusgruppen og på
denne måde blev der skabt et dynamisk møde, hvor mange synspunkter, holdninger
og ideer kom frem. I alt otte borgere deltog i fokusgruppen. To fra hvert område i
forsøget (Kjellerup/plast, Kjellerup/egne poser, Sejs/papir, Sejs/bio).
Spørgerammer til interviewene er vedhæftet i bilag 1-3. I bilag 4 findes resultatet af
spørgeskemaundersøgelsen.
18
3.4.6 Vurdering af afsætning til genanvendelse
I den samlede vurdering af forsøget indgår en vurdering af afsætningsmuligheder
for de indsamlede materialer.
For de tørre genanvendelige materialer ses på afsætningspris, økonomi i forsøget
samt hvilket kendskab, der er til den videre oparbejdning af materialerne.
For madaffaldet vurderes afsætning i forhold til valg af posetype ved at interviewe
aftagerne om potentielle uhensigtsmæssigheder ved valg af posetype.
4. Beskrivelse af forsøg
I dette afsnit beskrives affaldsordninger før forsøget. Desuden beskrives selve for-
søget i forhold til beholdere, sorteringsmåde, information mm.
4.1 Ordninger før forsøget
Før forsøget blev indført, havde borgerne i Sejs og Kjellerup to beholdere ved hus-
standene – en til ’papir’ 140 liter og en til ’restaffald’ 90 – 240 liter. Desuden er der
kuber til ’glasemballage’ i begge byer. Der var ingen indsamling af ’madaffald’.
I Kjellerup er der ca. 8 km til nærmeste genbrugsstation (Affaldscenter Tandskov),
mens der i Sejs er ca. 12 km (Tietgensvej).
4.2 Forsøgenes opbygning
Forsøgsordningerne kørte i alt fem måneder hen over sommeren 2015 - fra uge 19
– 40, dvs. fra primo maj til primo oktober. I hver by indgik godt 200 husstande i
forsøget (234 husstande i Kjellerup og 212 husstande i Sejs).
Forsøget har været frivilligt, og borgerne har løbende haft mulighed for at fravælge
forsøget og bruge deres vanlige beholdere frem for de nye. Ved forsøgets afslutning
blev borgerne tilsendt en blanket, hvor de skulle vælge, om de ville fortsætte med
ordningen eller gå tilbage til den gamle ordning.
Der blev opstillet nye beholdere ved hvert enkelt deltagende husstand. De opstil-
lede beholdere er skitseret i Tabel 4-1 og Tabel 4-2.
Tabel 4-1. Oversigt over beholdere i Kjellerup
Fraktion Fordeling Størrelse
Beholder 1 Restaffald + madaf-
fald
60 % / 40 % 240 liter
Beholder 2 Hård plast/metal +
glas
60 % / 40 % 240 liter
Beholder 3 Papir/pap - 140 liter
Yderligere Småt elektronik og
batterier på krog
- -
Poser til madaffald Plast / egne poser - -
I Kjellerup er henteordningen for ’papir’ i 140 liters beholder udvidet til også at
gælde pap.
19
Tabel 4-2. Oversigt over beholdere i Sejs
Fraktion Fordeling Størrelse
Beholder 1 Restaffald + madaf-
fald
60 % / 40 % 240 liter
Beholder 2 Hård plast/metal +
papir/pap
60 % / 40 % 240 liter
Beholder 3 Spand til glas - 30 liter
Yderligere Småt elektronik og
batterier på krog
- -
Poser til madaffald Papir / bio - -
Som del af forsøget ændres den daværende henteordning i Sejs. Førhen havde de
en henteordning på én beholder á 140 liter til ’papir’. Denne er ændret til nu at
gælde ’papir/pap’+’hård plast/metal’ i én todelt beholder. Endvidere har borgerne i
Sejs fået udleveret en mindre beholder til glas (30 liter).
For begge områder gælder, at henteordning for papir er ændret til en henteordning
for ’papir og pap’ i én samlet fraktion. Den eksisterende bringeordning for glas
suppleres med en henteordning, dog med forskellig volumen for de to områder. Der
indføres en ny henteordning for ’hård plast og metal’ i én samlet fraktion. Endelig
indføres en ny ordning for indsamling af ’madaffald’ – denne fraktion opsamles i
samme todelte beholder som restaffald.
Desuden er det muligt for borgerne at aflevere ’batterier’ og ’småt elektro-
nik/WEEE’ i en klar pose, som kan hænges på en krog monteret på den ene behol-
der.
Beholdere til madaffald/restaffald indsamles hver anden uge, mens andre beholdere
tømmes hver 4. uge.
Kuber til opsamling af glas er ikke fjernet i forbindelse med etablering af de nye
henteordninger for glas. De husstande, der ligger uden for forsøgsområdet eller
ikke vælger at deltage i forsøget, skal fortsat have mulighed for at aflevere glas
gennem en bringeordning.
I Kjellerup indsamles ’glasemballage’ og ’hård plast/metal’ i en todelt 240 liters be-
holder. ’Papir/pap’ indsamles i den oprindelige 140 liters beholder. ’Madaffald’ og
’restaffald’ indsamles i en todelt 240 liters beholder.
I Kjellerup blev der i ét område udleveret plastposer til opsamling af madaffald,
mens man i et andet område lod det være op til borgerne, selv at skaffe poser til op-
samling af madaffald.
I Sejs indsamles ’papir/pap’ og ’hård plast/metal’ i en todelt 240 liters beholder.
Det samme gælder for ’madaffald’ og ’restaffald’. Der er desuden udleveret en 30
liters beholder til ’glasemballage’ i Sejs.
I Sejs blev der i ét område udleveret papirposer og bioposer til madaffald i ét andet
område.
20
4.3 Information og dialog med borgere
Informationsmateriale til forsøgsdeltagerne er udarbejdet med henblik på at give let
forståelig viden om sortering af fokusmaterialerne. I dette afsnit beskrives de for-
skellige informationstiltag i forbindelse med forsøget.
4.3.1 Postomdelt informationspjece
I god tid inden forsøgets opstart er der rundsendt skriftligt materiale, der fortæller
om sorteringen af affald samt om praktiske forhold omkring brug af poser, behol-
dere, tømningstidspunkter osv. Materialet er udarbejdet i samarbejde med Hansen
Agenda.
Materialet indeholder ligeledes oplysninger om, hvorledes man skal forholde sig,
hvis man ikke ønsker at deltage i forsøget.
Som opsamling på forsøget er der udsendt en kort og praktisk informationsfolder
bl.a. med hjælp til forståelse af forskel på blød og hård plast samt gode råd til at
spare på ressourcerne.
4.3.2 Kontakt pr. mail og telefon
Forsøgsdeltagerne har haft mulighed for at ringe eller skrive direkte til forsøgets
projektleder fra SGA med spørgsmål, kritik og kommentarer til forsøget.
Mange deltagere har ringet eller skrevet til SGA. Denne kontakt og dialog med del-
tagerne har været nogenlunde konstant og varieret fra feedback på pladsforhold i
beholderne, inspiration til indretning af sorteringsløsninger, glemt tømning af be-
holder, fortolkning af sortering og frustrationer ved ændring af sorteringsvaner.
SGA har tilbudt borgerne at tilmelde sig SMS-service, om varsel før tømmedag.
110 husstande har tilmeldt sig, svarende til ca. en fjerdedel af forsøgsområdet.
4.3.3 Hjemmeside
På SGA hjemmeside har borgerne kunne læse om forsøget, sorteringskriterier mv.
Der har ligeledes været en henvisning til, hvorledes man skal forholde sig, hvis
man har spørgsmål til forsøget, mangler poser, ikke har fået tømt beholdere til af-
fald osv.
4.3.4 Vejbesøg
Der er afholdt vejbesøg i såvel Kjellerup som Sejs. Vejbesøgene var af to timers va-
righed og blev afholdt ca. tre uger før forsøgsordningerne startede.
I hver by var der et fremmøde på ca. 80 – 100 borgere. SGA havde forud for besø-
get sendt en sms til alle borgere for at minde om vejbesøget.
Borgerne fik en orientering om forsøget, ligesom de havde mulighed for at få svar
på spørgsmål til forsøget, og endelig var der mulighed for at besigtige affaldsbehol-
derne.
I Kjellerup blev informationen givet til en samlet forsamling. Her blev der dannet
en kollektiv forståelse af forsøget, da alle lyttede til informationen og spørgsmålene
i plenum. Alle de fremmødte oplevede således, at naboer og genboer også var in-
volverede i forsøget.
21
I Sejs blev forsøget præsenteret ad flere gange og dermed i mindre forsamlinger.
Dette skabte en noget anden og mere personlig dynamik. Mødet var her mere dia-
logpræget og der var mere fokus besvarelse af individuelle spørgsmål.
5. Afsætning af fokusmaterialer
De indsamlede fokusmaterialer er under forsøget afsat til potentielle aftagere.
I det følgende beskrives aftagernes vurdering af kvaliteten af det modtagne affald,
samt den videre afsætningsvej.
5.1 Afsætning af madaffald
Gennem hele forsøgsperioden er madaffald indsamlet hver anden uge fra forsøgs-
områderne i såvel Kjellerup som Sejs. Indsamlet madaffald er først registreret på
Affaldscenter Tandskov, opsamlet i en container og efterfølgende kørt til behand-
ling hos Komtek i Holsted.
Komtek vurderer at madaffaldet – uanset hvilken type affaldet er opsamlet i - har
en kvalitet, som ikke giver anledning til problemer på anlægget. I forbehandlings-
anlægget (pulperanlæg) er der frasorteret ca. 18 % fra det modtagne affald, som
herefter er sendt til forbrænding. I det frasorterede affald/reject indgår fejlsorterin-
ger samt opsamlingsposerne fremstillet i papir, plast og bioplast.
Komtek har endvidere kommenteret, at de foretrækker at modtage affaldet i plast-
poser og ser helst, at affaldet ikke er opsamlet i papirsposer. Dette begrundes med:
• At plastposerne kan lukkes tæt. Derved mindskes nedbrydning af madaffaldet –
og dermed spild af gasser – forud for bioforgasningen.
• At papirsposer opsuger væske, herunder fedt og olie. Når papirsposerne sorteres
fra som reject, fordi de tager for lang tid om at nedbrydes i en bioreaktor, så går
en del af fedtet i affaldet tabt. Dette er uhensigtsmæssigt, da fedtet har et meget
stort gaspotentiale.
• At den indsamlede mængde madaffald typisk er mindre i områder, hvor der er
anvendt papirsposer end i områder med andre posetyper – blandt andet fordi
borgerne fravælger at udsortere de våde fraktioner (med gaspotentiale), fordi de
risikerer at lække ud gennem papirsposen.
Madaffald indsamlet i uge 38 er for hvert af de fire områder analyseret af Econet på
Affaldscenter Tandskov. Resultatet af sorteringen fremgår af afsnit 6.2.1
Mængden af indsamlet madaffald er gennem hele forsøgsperioden registreret på
Affaldscenter Tandskov af SGA. Udviklingen i den indsamlede mængde madaffald
fremgår af afsnit 6.4.
5.2 Afsætning af papir/pap
Den blandede fraktion af papir/pap er gennem hele forsøgsperioden indsamlet, re-
gistreret på Affaldscenter Tandskov og omlastet af SGA. Papir/pap fraktionen er
indsamlet hver fjerde uge.
Papir/pap fraktionen er sendt til Stena, Århus. Stena har ingen kommentarer til det
modtagne affald, og oplyser, at papir udgør 92,6 %, pap udgør 6,9 % og fejlsorte-
ring udgør ca. 0,5 %.
22
En stikprøve af indsamlet papir/pap i uge 41 er for de to forsøgsområder i hhv.
Kjellerup og Sejs sorteret af Econet på Affaldscenter Tandskov. Resultatet af sorte-
ringen fremgår af afsnit 6.2.2.
Mængden af indsamlet papir/pap er gennem hele forsøgsperioden registreret på Af-
faldscenter Tandskov. Udviklingen i den indsamlede mængde papir/pap fremgår af
afsnit 6.4.
5.3 Afsætning af hård plast/metal
Den blandede fraktion af hård plast/metal er gennem hele forsøgsperioden indsam-
let, registreret på Affaldscenter Tandskov og omlastet af SGA. Hård plast/metal
fraktionen er indsamlet hver fjerde uge.
Indsamlet hård plast/metal er i forsøgsperioden afsat til Randers Affaldsterminal.
Affaldsterminalen råder over et sorteringsanlæg, som primært benyttes til at sortere
en blandet fraktion af emballager (hård plast/metal/glas) fra kuber og husstandsind-
samling i Randers Kommune.
5.3.1 Aftagerens vurdering af fraktionen
Hård plast/metal fraktionen fra Silkeborg har ifølge Randers Affaldsterminal givet
nogle udfordringer at håndtere på anlægget.
Dette skyldes primært, at affaldet fra Silkeborg indeholder en del folier. Plastfrak-
tionen bør i princippet ikke indeholde folier, da fraktionen kun omfatter hård plast.
En anden udfordring på anlægget har været, at affaldet kun indeholdt meget lidt
glasemballage. Glas bør i princippet slet ikke forekomme i fraktionen, da glas sor-
teres særskilt fra hård plast/metal.
Anlægget i Randers er dog ikke designet til at håndtere folier og affald uden glas-
emballage. Håndteringen af den blandede fraktion af hård plast/metal fra Silkeborg
resulterede således i mange stop på anlægget.
På anlægget i Randers er glasemballage med til at sørge for fremdriften på båndene
pga. den større vægtfylde.
Plastfolier – som der ifølge Randers Affaldsterminal var en del af i det blandede
hård plast/metal fra Silkeborg – satte sig fast i båndet, hvilket krævede flere manu-
elle oprensninger af transportbåndet.
Der blev derfor, ifølge Randers Affaldsterminal, brugt meget tid på oprensning og
fjernelse af fastsiddende affald med heraf følgende stop i håndteringen af affaldet.
Randers Affaldsterminal har i øvrigt vurderet kvaliteten af det modtagne affald som
’dårlig’, idet størstedelen af affaldet var snavset med jord og sand og de forskellige
emner var sammenfiltrede. Jord og sand i affaldet stammer fra SGA’s egen håndte-
ring af affaldet på Affaldscenter Tandskov. Dette formodes ikke at være et problem
ved en evt. endelig ordning.
Affaldet havde desuden et relativt stort vandindhold, som også er uønsket. Dette
skyldes, at Affaldscenter Tandskov endnu ikke har en hal til omlastning af de tørre
affaldsfraktioner.
23
5.3.2 Sortering og videre oparbejdning
På anlægget i Randers sorteres affaldet i en række fraktioner, som afsættes ballete-
ret til videre oparbejdning.
Tabel 5-1. Sortering af materialer hos Randers Affaldsterminal.
Fraktion Fordeling (%)
HDPE plast 6
PET plast 5
Mix plast 21
Metal-aluminium 9
Metal-jern 20
Reject 38
I alt 100
HDPE-plast og metal-jern fraktion afsættes via gængse afsætningsveje til den bed-
ste pris.
Rejectet består bl.a. af folier, dagrenovation og andet sammenfiltret og stærkt foru-
renet og uhygiejnisk affald, herunder beskidt plast og metal.
5.4 Afsætning af glasemballage
Glasemballage er gennem hele forsøgsperioden indsamlet, registreret og omlastet
på Affaldscenter Tandskov. Glasemballage er indsamlet hver fjerde uge.
Glasemballage er sendt til Reiling via Danbørs A/S.
Projektet har modtaget et notat fra Danbørs, hvori Danbørs anbefaler at bevare ind-
samling af glas i kuber og på genbrugsstationer i Silkeborg Kommune og undlade
at indføre en henteordning for glas. Anbefalingen fra Danbørs begrundes med en
generel usikkerhed på markedet for indsamlet glas i disse år, hvor det sandsynligvis
vil blive sværere – og dyrere – at afsætte glas indsamlet i en henteordning end glas
indsamlet i en bringeordning.
Glas indsamlet i en henteordning har typisk en dårligere kvalitet end glas indsamlet
i bringeordninger (skårandelen er større og der er typisk større forekomst af kera-
mik, sten og porcelæn), og dette er baggrunden for Danbørs’ anbefaling.
24
Hos modtageanlægget Reiling har man vurderet sammensætningen af et læs glas
indsamlet i forsøget. Reiling har konstateret, at det modtagne læs har følgende for-
deling.
Tabel 5-2 Fordeling af modtaget glas hos Reiling.
Fraktion Fordeling, %
Glas til produktion 85
Frasorteret til re-proces* 9
Affald 1
Keramik, sten og porcelæn 1
Glas under 10 mm 4
*Fraktionen ’frasorteret til re-proces’ er en blandet fraktion bestående af glas og
fejlsorteret affald. Fraktionen køres igennem anlægget igen sammen med andet
modtaget glas.
Reiling bemærker, at andelen af ’skår’ og ’keramik, sten og porcelæn’ i det analyse-
rede læs er mindre, end hvad der typisk ses i en henteordning.
Reiling vurderer, at fordelingen i det analyserede læs ikke er repræsentativ i for-
hold til det gennemsnitlige niveau i forsøget, idet andelen af ’skår’ samt ’keramik,
sten og porcelæn’ generelt forventes at være større, end det er registreret.
6. Resultat af affaldsanalyser
I dette kapitel præsenteres resultaterne af de i projektet foretagne affaldsanalyser.
Først ses på mængden i restaffald før og efter implementering af forsøgene.
Herefter ses på den indsamlede mængde af fokusmaterialer (madaffald og tørre fo-
kusmaterialer) og på hvor meget af det indsamlede affald, som reelt er udsorteret af
restaffaldet, samt hvor meget som stammer fra andre ordninger fx genbrugsstatio-
nen.
Afslutningsvist vurderes, om projektets mål er nået.
6.1 Restaffald
I dette afsnit præsenteres resultatet af de gennemførte analyser af restaffald.
Før forsøget blev der gennemført to analyser af restaffald i hhv. Kjellerup og Sejs.
Restaffald til analyse er indsamlet i uge 12. Disse analyser omtales også som nul-
punktsmålinger. Efter forsøgets implementering blev der gennemført analyser af to
stikprøver af restaffald fra Kjellerup og to stikprøver af restaffald fra Sejs. Restaf-
fald til analyse er indsamlet i uge 38.
De to stikprøver fra Kjellerup stammer fra hhv. de husstande, der har fået udleveret
plastposer til opsamling af madaffald, og de husstande der ikke har fået udleveret
poser til opsamling af madaffald.
De to stikprøver fra Sejs stammer fra hhv. de husstande der har fået udleveret pa-
pirposer til opsamling af madaffald, og de husstande der har fået udleveret bioposer
til opsamling af madaffald.
25
Tabel 6-1 viser mængde og sammensætning af restaffald fra hhv. før og efter forsø-
gets implementering. Øverst i tabellen er vist mængden af madaffald og ’tørre, gen-
anvendelige materialer’. I analyserne før forsøget skelnes ikke mellem, hvilket del-
område i hhv. Kjellerup og Sejs, at restaffaldet stammer fra. For de tørre materialer
er den samlede mængde i restaffald anført. Når der ’efter forsøget’ anføres forskel-
lige poser, så henviser dette til uddelte poser til opsamling af madaffald.
Tabel 6-1. Mængde og sammensætning af ’restaffald’ før og efter forsøgets imple-
mentering. Gram pr. husstand pr. uge.
Før forsøg Efter forsøgets implementering
Kjelle-rup
Sejs Kjeller. u. poser
Kjeller. plastp.
Sejs Biopose
Sejs papirp.
Madaffald 3.914 3.489 928 648 628 1.391
Rent papir 326 328 122 87 117 241
Rent pap og karton 403 399 168 124 137 174
Plastemballage 500 439 259 247 199 225
Andet plast 53 47 27 18 26 19
Glasemballage 215 270 56 32 53 105
Metal 58 54 23 24 32 39
Metalemballage 143 144 51 40 33 56
Tørre fraktioner i alt 1.698 1.681 706 572 597 859
Haveaffald 255 396 72 51 56 163
Dyremøg 11 0 17 1 0 20
Plastfolie 530 628 376 379 418 506
Blandingsemballage 383 387 319 305 335 333
Andet brændbart 1.746 1.965 1.512 1.129 1.378 1.304
Ej brændbart 153 396 94 105 178 250
Farligt affald 26 16 9 11 8 7
Batterier og WEEE 48 25 14 6 27 20
I alt 8.765 8.981 4.047 3.207 3.626 4.853
Før forsøget udgjorde mængden af restaffald ca. 8,8 kg pr. husstand pr. uge i Kjel-
lerup og ca. 9,0 kg i Sejs. Efter forsøget er denne mængde reduceret til mellem 3,2
kg i Kjellerup (plastposer) og 4,9 kg i Sejs (papirposer). Der er således tale om ca.
en halvering af den samlede mængde restaffald under forsøget.
Madaffald
Især mængden af madaffald er reduceret under forsøget. Før forsøget var mængden
af madaffald ca. 3,9 kg pr. husstand pr. uge (Kjellerup) og ca. 3,5 kg (Sejs).
Under forsøget er mængden af madaffald reduceret til 630 gram pr. husstand pr.
uge i Sejs (bioposer) og 650 gram pr. uge i Kjellerup (plastposer). Det svarer til en
reduktion i mængden af madaffald opsamlet i restaffald på 82-84 %.
I de to andre forsøgsområder registreres ikke samme reduktion i mængden af mad-
affald i indsamlet restaffald. I området i Kjellerup, hvor der ikke uddeles poser til
26
opsamling af madaffald, ligger der stadig ca. 930 gram madaffald i restaffald, hvil-
ket svarer til en reduktion på ca. 75 %. Dette hører dog til i den høje ende af, hvad
der typisk ses, når der indføres ordning for madaffald i haveboliger.
I området i Sejs (papirposer) ligger der stadig ca. 1.400 gram madaffald i restaffal-
det. Dette svarer blot til en reduktion på ca. 60 %.
Tørre fokusmaterialer
Mængden af tørre fokusmaterialer (papir, pap, glas, metal og hård plast) i restaffald
var før forsøget ca. 1.700 gram pr. husstand pr. uge. Denne mængde er godt og vel
halveret til ca. 850 gram pr. husstand pr. uge.
Også her findes den største reduktion i de områder, hvor der er udleveret plastposer
til opsamling af madaffald (Kjellerup) hhv. bioposer (Sejs), mens mængden af tørre
fraktioner i restaffaldet er markant større i de to andre områder. Noget kan tyde på,
at den gode sortering af madaffald har en positiv effekt på sorteringen af de tørre
fraktioner.
Det er bemærkelsesværdigt, at det er mængden af alle de tørre fraktioner, der redu-
ceres under forsøget. Der eksisterede allerede inden forsøget en ordning for ind-
samling af papir, idet alle husstande havde en beholder til opsamling af papiraffald.
Selv i Kjellerup, hvor det er den samme beholder, der nu benyttes til papir/pap
fraktionen, er mængden af papir i restaffald reduceret til blot en tredjedel. I Sejs,
hvor der nu anvendes en dobbeltbeholder til opsamling af papir/pap fraktionen, er
mængden af papir i restaffald ligeledes reduceret, dog ikke helt så meget som i
Kjellerup.
Fraktionen ren pap/karton indsamles i betydelig omfang, når det sker sammen med
papir. Det er muligt, at den fælles indsamling af papir og pap/karton er med til at
øge indsamlingen af papir. Hvis ikke, så er det alene synergien fra de andre affalds-
ordninger, der kan forklare den faldende mængde papir i restaffald.
Tilsyneladende er der sket en markant reduktion i mængden af pap/karton, glasem-
ballage og metalemballage i restaffaldet. Reduktionen for hver af disse fraktioner
er over 50 %.
Fraktionen glasemballage oplever et markant fald i den nye ordning. Tidligere har
der alene været en bringeordning (kuber) for glasemballage. Specielt i Kjellerup er
faldet markant – her opsamles glas som én fraktion i den todelte beholder, mens en
blandet hård plast/metal fraktion opsamles i det andet rum.
I Kjellerup er mængden af glasemballage i restaffald reduceret med ca. 75 – 85 %
som følge af forsøget.
I Sejs er der i stedet anvendt en mindre (enkeltrums) beholder til opsamling af glas-
emballage. Rapporterede pladsproblemer kan være en del af årsagen til, at der (i
forhold til Kjellerup) her er fundet mere glasemballage i restaffald under forsøget.
For fraktionen metalemballage er der tale om en markant reduktion i restaffaldet.
Metalemballage består først og fremmest af øl- og sodavandsdåser samt konserves-
dåser. Det er især mængden af øl- og sodavandsdåser i restaffald, der er reduceret.
For fraktionerne plastemballage, andet plast og andet metal svarer reduktionen i
restaffald ca. til 50 %.
Øvrige fraktioner
For flere af de øvrige fraktioner i restaffald er der sket en reduktion i mængden –
og det vel at mærke uden, at flere af disse fraktioner er omfattet af den nye indsam-
lingsordning.
27
Fraktionen haveaffald i restaffaldet er således reduceret markant under forsøget.
Dette må tilskrives borgernes øgede opmærksomhed omkring sortering af affald
generelt.
Der er ca. 20 % mindre plastfolie i restaffald under forsøget. En del af denne plast-
folie findes i indsamlet hård plast/metal, men en del må også blive bortskaffet via
andre (bringe) ordninger, f.eks. via genbrugsstationen.
Blandingsemballager (f.eks. mælkekartoner) i restaffald er reduceret med 10-15 %.
En del af disse indsamles via fraktionen papir/pap. Andre materialer må formodes
at blive indsamlet via andre ordninger – herunder genbrugsstationen.
Mængden af andet brændbart i restaffald er reduceret med 10-20 % under forsøget,
mens mængden af ej brændbart er reduceret med ca. 30 %.
Farligt affald, batterier og WEEE
Mængden af farligt affald synes at være reduceret med ca. 50 % under forsøget,
mens mængden af batterier og WEEE er reduceret med 0-60 %. Det skal dog be-
mærkes, at især for disse to fraktioner, så er der en del usikkerhed forbundet med
analysen, da enkeltobservationer kan påvirke resultatet markant.
28
I Tabel 6-2 ses på hvordan restaffaldet fordeler sig på fraktioner.
Tabel 6-2. Fordeling af ’restaffald’ før og under forsøget. Procent.
Fraktion Før forsøg Under forsøg
Kjelle-rup
(%)
Sejs (%)
Kjeller. u. poser
(%)
Kjeller. plastp.
(%)
Sejs Biopose
(%)
Sejs papirp.
(%)
Madaffald 38,8 44,7 22,9 20,2 17,3 28,7
Rent papir 3,6 3,7 3,0 2,7 3,2 5,0
Rent pap og karton 4,4 4,6 4,2 3,9 3,8 3,6
Plastemballage 4,9 5,7 6,4 7,7 5,5 4,6
Andet plast 0,5 0,6 0,7 0,6 0,7 0,4
Glasemballage 3,0 2,5 1,4 1,0 1,5 2,2
Metal 0,6 0,7 0,6 0,8 0,9 0,8
Metalemballage 1,6 1,6 1,3 1,2 0,9 1,2
Tørre fraktioner, i alt 18,7 19,4 17,5 17,8 16,5 17,7
Haveaffald 4,4 2,9 1,8 1,6 1,5 3,4
Dyremøg 0,0 0,1 0,4 0,0 0,0 0,4
Plastfolie 7,0 6,1 9,3 11,8 11,5 10,4
Blandingsemballage 4,3 4,4 7,9 9,5 9,3 6,9
Andet brændbart 21,9 19,9 37,4 35,2 38,0 26,9
Ej brændbart 4,4 1,8 2,3 3,3 4,9 5,2
Farligt affald 0,2 0,3 0,2 0,3 0,2 0,1
Batterier og WEEE 0,3 0,5 0,3 0,2 0,7 0,4
I alt 100 100 100 100 100 100
Andelen af madaffald i indsamlet restaffald er under forsøget reduceret til ca. halv-
delen af, hvad andelen var før forsøget. Andelen varierer alt efter hvilken type
pose, der omdeles til husstandene – områderne med plastposen og bioposen har den
mindste andel af madaffald i restaffald under forsøget, mens området med papirpo-
sen har den største andel af madaffald i indsamlet restaffald under forsøget.
Den totale andel af tørre fraktioner i restaffald er stort set uændret før og under for-
søget. Det er andelen af (papir), pap/karton, glasemballage og metalemballage, der
optræder med en mindre andel i restaffald under forsøget, mens der er en uændret
eller større andel af plastemballage, andet plast og andet metal i restaffald under
forsøget.
Andelen af plastfolie, blandingsemballage og andet brændbart i restaffald er gene-
relt steget under forsøget.
Mens andelen af haveaffald i restaffald er faldet under forsøget.
Fraktionerne ej brændbart, farligt affald samt batterier og WEEE optræder med
stort set samme andel i restaffald før og under forsøget.
29
6.2 Indsamlede fokusmaterialer
De indsamlede tørre fraktioner (papir/pap, hård plast/metal, glas) er registreret ved
modtagelse på Affaldscenter Tandskov. Materialerne er læsset op i containere,
hvorfra de er kørt til en aftager. I slutningen af forsøgsperioden er der udtaget stik-
prøver af de indsamlede fraktioner, som er sorteret for at bestemme sammensætnin-
gen af hver indsamlet fraktion. Sorteringen er sket på Affaldscenter Tandskov i den
hal der benyttes til modtagelse af indsamlet papir fra husstandsindsamling i Silke-
borg.
Indsamlet madaffald sorteres direkte ved aflæsning på Affaldscenter Tandskov.
6.2.1 Madaffald
Figur 6-1 viser mængde og sammensætning af ’indsamlet madaffald’ i de fire un-
dersøgte områder. Det indsamlede madaffald er analyseret i uge 38.
Figur 6-1 Indsamlet madaffald i fire områder med forskellige udleverede posetyper.
Gram pr husstand pr uge.
Der er indsamlet den største mængde madaffald i området, hvor der er udleveret bi-
oposer (3,1 kg/uge). I området med plastposer er der indsamlet 2,8 kg.
I området med papirposer er der indsamlet mindst madaffald (ca. 2,2 kg). Dette kan
hænge sammen med, at borgerne fravælger posen og dermed frasorterer mindre
’madaffald’ – og det synes især at være de dele af madaffaldet, som kan afgive me-
get væde, som borgerne vælger ikke at sortere fra. Der sker sandsynligvis også en
større fordampning fra affald opsamlet i papirpose.
Andelen af fejlsortering i madaffald er mindst i de to områder, der benytter hhv. bi-
opose og papirpose. Renheden af indsamlet madaffald (kvaliteten) er ca. 97 % i
begge områder. Dette er en meget stor renhed i det indsamlede madaffald. Årsagen
til den store renhed i disse to områder skyldes sikkert, at de to poser i sig selv sig-
nalerer, at det er en særlig fraktion, der skal opsamles i denne.
3.109
2.2272.679 2.833
91
73
870234
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
Sejs bioposer Sejs papirsposer Kjellerup ingenposer
Kjellerup plastposer
gram
/hu
ssta
nd
/uge
Område
Madaffald Fejl
30
I området, hvor der ikke er udleveret poser er kvaliteten markant dårligere (renhed
ca. 75 %) end i de øvrige områder. Det tyder altså på, at udleveringen af poser ge-
nerelt bidrager til en større renhed af det indsamlede ’madaffald’. Når kvaliteten af
indsamlet madaffald fra dette område vurderes relativt lavt, så skyldes det også, at
poser indeholdende blandet (ikke sorteret) restaffald er medregnet som ’fejlsorteret’
– uanset at disse poser også indeholder en del madaffald. Dette betyder, at den re-
elle kvalitet er ca. 8 % større eller i alt 80-85 %.
I området med udleverede plastposer til opsamling af madaffald (Kjellerup) er ren-
heden af indsamlet madaffald ca. 92 %, hvilket er noget mindre end i de to områ-
der, hvor der er udleveret hhv. biopose og papirpose. Årsagen til den ringere kvali-
tet af indsamlet madaffald kan skyldes, at plastposer signalerer, at det er OK, at der
f.eks. forekommer andet plastmateriale og andre former for fejlsortering i det ind-
samlede madaffald. Der er stadig tale om en ’god’ kvalitet af indsamlet madaffald.
I området med plastposer gælder, såvel som i området uden udleverede poser, at alt
indhold i poser med usorteret dagrenovation er regnet som fejlsorteret. Hvis der ta-
ges højde for indholdet af madaffald i dette ’blandede affald’, så vil indholdet af
madaffald samlet stige med ca. 2 %. Den reelle andel af korrekt sorteret madaffald i
området med plastposer er derfor ca. 94 %.
For alle områder gælder, at en relativt stor del af det fejlsorterede madaffald består
af poser med blandet dagrenovation. I forbindelse med besigtigelse af tømning af
beholderne sås flere steder, at når rummet til restaffald var (over)fyldt, så var der en
større tendens til at lægge poser med blandet dagrenovation i rummet til madaffald.
Enkelte husstande synes helt at undlade at sortere affaldet. En mindre del af det
fejlsorterede affald kan – i forbindelse med tømningen på renovationsbilen – ende i
det forkerte rum i renovationsbilen.
Foto 1. Et læs madaffald/restaffald indsamlet med tokamret renovationsbil i forsø-
get. Til venstre ses indsamlet madaffald opsamlet i plastposer, og til højre ses ind-
samlet restaffald.
6.2.2 Papir/pap
Stikprøver af den blandede papir/pap fraktion er sorteret fra hvert af områderne
hhv. Kjellerup og Sejs. Sammensætningen af affaldet fra hvert af områderne er
sammenholdt med den indsamlede mængde papir fra de respektive områder. På
denne måde fremkommer en sammensætning af papir/pap fra de to områder, som
det fremgår af Tabel 6-3.
31
Tabel 6-3. Mængde og sammensætning af indsamlet papir/pap fra to områder un-
der forsøget. Gram pr. husstand pr. uge hhv. procent.
Indsamlet papir/pap Kg pr. husstand pr. uge Procent
Kjellerup Sejs Kjellerup Sejs
Aviser 1.495 1.398 42 40
Ugeblade og tidsskrifter 246 286 7 8
Reklamer og tryksager 1.364 1.401 39 40
Bøger 26 15 1 <1
Skrivepapir 76 60 2 2
Kuverter 18 16 1 <1
Gavepapir 3 3 <1 <1
Andet af papir 44 28 1 1
I alt papir 3.272 3.208 93 91
Bølgepap – transportembal-
lage
49 46 1 1
Bølgepap – salgsemballage 95 119 3 3
Karton – transportembal-
lage
4 2 <1 <1
Karton – salgsemballage 67 92 2 3
Paprør 10 9 <1 <1
Støbepap 10 19 <1 1
Pap – andet 3 0 <1 0
Karton – andet 5 1 <1 <1
I alt pap 243 288 7 8
Fejl 15 44 <1 1
I alt papir/pap 3.530 3.540 100 100
Der er indsamlet ca. 3,5 kg ’papir/pap’ pr. husstand pr. uge i forsøgsområderne i så-
vel Kjellerup som Sejs. Dette er interessant, da forskellen på det tilgængelige volu-
men til papir/pap fraktionen i de to beholdere er ca. 50 liter (140 liter i Kjellerup og
ca. 95 liter i Sejs).
Et større volumen i Kjellerup har altså ikke ført til mere sortering af papir/pap. Dog
bør det nævnes, at der ses en større mængde fejlsorteret papir/pap i rummet til hård
plast/metal i Sejs end i Kjellerup. Begrænsningen på volumen i Sejs kan altså have
været medvirkende til fejl i rummet til hård plast/metal.
I Kjellerup (enkeltbeholder) er der en tendens til, at der er samlet en lidt større an-
del papir ind. I Sejs (dobbeltbeholder) er der til gengæld en lidt større andel af pap
og fejlsortering i det indsamlede papir/pap.
Mere end 90 % af det indsamlede papir/pap består af papir i forskellige kvaliteter.
Ca. 80 % består af aviser og reklamer, mens yderligere 8 % består af ugeblade,
tidsskrifter mv.
Andelen af skrivepapir i det indsamlede papir/pap er meget lille og udgør således
blot 2 % af den samlede mængde papir/pap.
32
Sammensætningen af indsamlet pap er stort set den samme i de to områder. Pap be-
står primært af salgsemballage og mere bølgepap end karton. Forekomsten af bøl-
gepap i den blandede papir/pap fraktion kan være én af grundene til, at papir/pap
sætter sig fast i den todelte beholder i forbindelse med tømning af disse.
En stor del af det fejlsorterede papir/pap består af pizzabakker, køkkenrulle, plast,
blandingsemballager og andet dagrenovation/brændbart.
6.2.3 Hård plast/metal
Stikprøver af den blandede hård plast/metal fraktion er sorteret fra hvert af områ-
derne hhv. Kjellerup og Sejs. Sammensætningen af affaldet fra hvert af områderne
er sammenholdt med den indsamlede mængde hård plast/metal fra de respektive
områder. På denne måde fremkommer en sammensætning af hård plast/metal fra de
to områder, som det fremgår af Tabel 6-4.
Tabel 6-4. Mængde og sammensætning af indsamlet hård plast/metal fra to områ-
der under forsøget. Gram pr. husstand pr. uge hhv. procent.
Indsamlet hård plast/metal Gr. pr. husstand pr. uge Procent
Kjellerup Sejs Kjellerup Sejs
Hård plastemballage 104 103 20 21
Andet plast 45 36 9 7
Metalemballage 96 87 19 17
Andet metal 108 47 21 9
Fejl 158 228 31 46
I alt hård plast/metal 510 500 100 100
Der indsamles ca. 500 gram hård plast/metal pr. husstand pr. uge. En stor del af det
indsamlede er reelt fejlsorteret.
Ca. 20 % (eller ca. 100 gram) af den indsamlede hård plast/metal fraktion består af
plastemballage (hård). Mængden af indsamlet metalemballage er næsten lige så
stor. Andet plast og andet metal udgør hver især andre 10 % af plast/metal fraktio-
nen.
Som det fremgår, så er der en relativt stor andel af fejlsorteret affald i indsamlet
hård plast/metal fra de to områder. Der er nogen forskel på fordelingen af det fejl-
sorterede affald fra de to områder, så derfor gennemgås fejlsorteringen i hvert af
områderne for sig.
33
Tabel 6-5. Sammensætning af fejlsorteret affald i indsamlet hård plast/metal. Pro-
cent.
Fejlsortering i indsamlet hård plast/metal Procent
Kjellerup Sejs
Madaffald 6 13
Rent papir 0 13
Rent pap og karton 0 2
Plastfolie 3 2
Glasemballage 3 1
Blandingsemballage 2 1
Andet brændbart 8 6
Ej brændbart 1 2
Farligt affald 2 2
Batterier og WEEE 6 4
I alt fejlsorteret 31 46
’Madaffald’ og dagrenovationslignende affald udgør en relativt stor andel af det
fejlsorterede affald, 6 % i Kjellerup og 13 % i Sejs. Det virker mærkeligt, at der er
så stor en fejlsortering heraf, da alle husstande har god plads til madaffald i den an-
den beholder. En mulig forklaring kan være, at de to piktogrammer for hhv. madaf-
fald og hård plast/metal har nogle sammenfald i streg og farvevalg – det kan være
en del af forklaringen på den store andel fejlsorteret madaffald i hård plast/metal
fraktionen.
I Sejs er der en ret stor andel papir i rummet til hård plast/metal, 13 %. Dette kan
skyldes, at borgerne i Sejs med de nye beholdere har fået reduceret volumen til op-
samling af papir/pap (fra tidligere ca. 140 liter til nu ca. 90 liter). Det er muligt
nogle borgere lægger overskydende papir/pap i rummet til hård plast/metal, som
generelt ikke er så fyldt.
I begge områder forekommer et par procent plastfolie i indsamlet hård plast/metal.
Fraktionen er forbeholdt ’hård’ plast, og der skulle således ikke forekomme plastfo-
lie i fraktionen. Når det alligevel sker, så kan det skyldes, at borgerne kan have
svært ved at skelne mellem plastfolie og ’hård plast’. Folie vejer ikke meget, men
det fylder til gengæld en del.
I Kjellerup er der ca. 3 % glasemballage i fraktionen til hård plast/metal. Dette kan
skyldes, at borgerne lægger affaldet forkert i beholderen i forbindelse med sorterin-
gen. En anden mulighed er, at glas kan komme i det forkerte rum på renovationsbi-
len i forbindelse med selve tømningen.
Forekomsten af blandingsemballage, andet brændbart og ej brændbart skyldes mu-
ligvis mangel på plads til restaffald.
Farligt affald består primært af tomme, faremærkede emballager til maling, rengø-
ringsmidler mv. Den i projektet anvendte definition af farligt affald kan afvige fra
definitionen i affaldsbekendtgørelsen.
Der findes ca. 5 % WEEE i fraktionen til hård plast/metal. Langt overvejende er
der tale om WEEE-produkter med et ydre af plast. F.eks. cykellygte, støvsuger og
el-tandbørste. Borgerne kan muligvis have svært ved at afgøre, at et produkt med et
chassis af plast rettelig skal indsamles som elektronikaffald.
34
6.2.4 Glasemballage
Stikprøver af glasfraktionen er sorteret fra hvert af områderne hhv. Kjellerup og
Sejs.
Sammensætningen af affaldet fra hvert af områderne er sammenholdt med den ind-
samlede mængde glasemballage fra de respektive områder. På denne måde frem-
kommer en sammensætning af glasemballage fra de to områder, som det fremgår af
Tabel 6-6. Det skal bemærkes, at der her er her tale om et andet læs fra forsøget,
end det som er analyseret af aftageren Reiling (se afsnit 5.4).
Tabel 6-6. Mængde og sammensætning af indsamlet glasemballage fra to områder
under forsøget. Gram pr. husstand pr. uge hhv. procent.
Indsamlet glasemballage Gr. pr. husstand pr. uge Procent
Kjellerup Sejs Kjellerup Sejs
Vinflasker 177 387 28 47
Spiritusflasker 44 29 7 4
Flasker til øl, vand mv. 0 17 0 2
Flasker til a. drikkevarer 29 25 4 3
Flasker til fødevarer 11 20 2 2
Konservesglas 29 113 4 14
Krydderiglas <10 <10 1 1
Medicinglas 0 <10 0 <1
Drikkeglas 0 22 0 3
Tomme glas mærket x, ! 0 0 0 0
Andet glasemballage 0 0 0 0
Glasskår 276 200 43 24
Fejl 71 10 11 1
I alt, glasemballage 640 830 100 100
En stor del af det indsamlede glasemballage bliver knust i forbindelse med indsam-
ling og anden håndtering. For Kjellerup drejer det sig om 43 %, mens andelen er 24
% i Sejs. Når skårprocenten er så meget større i Kjellerup, så skyldes sandsynligvis
det måden glas opsamles og tømmes ind i renovationsbilen.
I Kjellerup opsamles glas i den todelte beholder sammen med hård plast/metal
fraktionen. Når beholderen tømmes ud i skuffen på renovationsbilen, så knuses en
stor del af glasset. I Sejs opsamles glas i en mindre beholder, som har en mere lem-
pelig håndtering.
Der ses typisk flere skår i indsamlet glas fra henteordninger end fra kuber – hvilket
skyldes, at der indsamles en større andel af konservesglas i henteordninger end i
kuber.
Konservesglas er umiddelbart mere tilbøjelige til at blive slået til skår end fx vin og
spiritusflasker. Der er altså sandsynligvis en stor andel af konservesglas i glasskå-
rene.
Vinflasker udgør sammen med skår den største delfraktion i indsamlet glas.
Fejlsorteringen i indsamlet emballageglas består dels af metallåg (i en del af disse
sidder rester af glasskår) og andet ej brændbart – herunder keramik, porcelæn, sand
35
og grus. En væsentlig del af ej brændbart består af grus, hvoraf en stor del forven-
tes at stamme fra den interne håndtering af glas på Affaldscenter Tandskov.
6.3 Hvor stammer indsamlet affald fra
Forud for projektet blev det drøftet om de fokusmaterialer, som borgerne opsamler
gennem de nye henteordninger stammer fra restaffaldet – eller om det indsamlede
affald tidligere er afleveret via andre ordninger fx genbrugsstationer og kuber. Hvis
det sidste er tilfældet, så resulterer de nye ordninger ikke i, at der bliver udsorteret
en større mængde fra restaffaldet.
Da der ikke tidligere fandtes nogen indsamlingsordning for madaffald, så antager
vi her, at alt det madaffald, der tidligere indsamledes gennem restaffaldet, nu ind-
samles via beholderen til madaffald. Det er dog også muligt, at borgere, som tidli-
gere hjemmekomposterede, nu anvender beholderen til madaffald.
I Tabel 6-7 og Tabel 6-8 er det vist, hvor stor en del af det affald, der under forsøget
er opsamlet i de særlige indsamlingsordninger, som stammer fra restaffaldet og
hvor stor en del, der stammer fra andre indsamlingsordninger.
Det forudsættes, at enhver ændring i mængden indsamlet gennem indsamlingsord-
ningerne i første omgang kan tilskrives ændringen af den pågældende fraktion i
restaffaldet. Den øvrige ændring i mængden af indsamlede tørre fraktioner må her-
efter stamme fra andre eksisterende ordninger.
Tabel 6-7 Kjellerup (udl. plastposer og ingen udl. pose), oversigt over reduktion i
restaffald, indsamlet mængde og hvad der må tilskrives andre ordninger. Kg pr.
husstand pr. år.
Reduktion i
restaffald
Indsamlet i
forsøget
Vurderet indsamlet
gennem andre
ordninger
Kg/husstand/år
Madaffald 162 143 19
Papir 11 170 159
Pap 13 5 0
Hård plast 14 8 0
Metal 7 11 4
Glasemballage 9 33 24
Tørre frakt. i alt 55 227 187
36
Tabel 6-8 Sejs (udl. bio- og papirsposer), oversigt over reduktion i restaffald, ind-
samlet mængde og hvad der må tilskrives andre ordninger. Kg pr. husstand pr. år.
Reduktion i
restaffald
Indsamlet i
forsøget
Vurderet indsamlet
gennem andre
ordninger
Kg/husstand/år
Madaffald 131 141 10
Papir 8 167 159
Pap 13 15 2
Hård plast 13 7 0
Metal 6 7 1
Glasemballage 10 43 33
Tørre frakt. i alt 50 239 195
I Sejs (område med udleverede bioposer og papirsposer) opsamles i den forsøget
288 gram pap pr. husstand pr. uge. Reduktionen af pap i restaffaldet udgør 245
gram, og således må de resterende 43 gram stamme fra andre ordninger – det
kunne i dette tilfælde være fra småt brændbart på genbrugsstationen eller fra con-
taineren til pap på den samme genbrugsstation.
For papir er der indsamlet 3.208 gram i den nye ordning. Reduktion i mængden af
papir i restaffald udgør 154 gram, så det forudsættes, at de resterende 3.054 gram
stammer fra den gamle indsamlingsordning for papir.
Tilsvarende gælder for metal og glasemballage.
Der indsamles reelt 138 gram hård plast i Sejs gennem den nye ordning. Mængden
af hård plast i restaffald er under forsøget reduceret med 252 gram, og der må såle-
des være 114 gram hård plast, som opsamles i andre affaldsordninger.
Da der naturligvis er en vis usikkerhed knyttet til de viste data, så skal ovennævnte
betragtninger tages med et vist forbehold.
’Indsamlet papir’ og ’indsamlet glas’ stammer altså primært fra andre ordninger,
mens ’indsamlet pap, hård plast og metal’ primært stammer fra ’restaffaldet’. Det
vurderes, at madaffald primært blev indsamlet som restaffald før forsøget. En min-
dre mængde blev muligvis tidligere hjemmekomposteret.
Der tegner sig nogenlunde det samme billede i Kjellerup som i Sejs.
37
6.4 Udvikling i mængden af indsamlet affald
Mængden af indsamlet affald fra hvert af de to områder – hhv. Kjellerup og Sejs –
er registreret særskilt for hver indsamling under forsøget. Det er ikke muligt at op-
gøre udvikling i mængde i forhold til de fire forsøgsområder.
Figur 6-2.Udvikling i indsamlet mængde dagrenovation fra Kjellerup. Kg pr. hus-
stand pr. uge.
I Kjellerup var mængden af restaffald før de nye ordninger ca. 8,8 kg pr. husstand
pr. uge. I den første måned af forsøget (maj måned) er mængden af indsamlet rest-
affald faldet til knap en tredjedel. Hen over sommermånederne stiger mængden af
restaffald igen, og når op på ca. 2/3 af den oprindelige mængde. I august/september
falder mængden igen.
Det ses desuden i figuren, at stigning i mængden af restaffald hen over sommeren
modsvares af et fald i de øvrige indsamlede fraktioner.
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
kg i
nd
sam
let
Madaffald kg Restaffald kg Plast/metal kg
Papir / Pap kg Glas kg
38
Figur 6-3 Udvikling i indsamlet mængde dagrenovation fra Sejs. Kg pr. husstand
pr. uge.
I Sejs var mængden af restaffald ca. 9 kg pr. husstand pr. uge før forsøget blev ind-
ført. Denne mængde er faldet til lidt under 4 kg i forsøgets første måned.
Herefter stiger restaffaldsmængden støt hver måned frem til august måned, hvor
mængden når op på ca. 7,5 kg. I september er der tilsyneladende et fald i restaf-
faldsmængden. Ved forsøgets afslutning er mængden således ca. 2/3 af den oprin-
delige mængde.
Der kan ikke gives nogen sikker forklaring på, hvorfor mængden af restaffald stiger
henover sommeren i begge områder. Én forklaring kan være, at i takt med at det
bliver varmere, så stiger generne med madaffaldet, hvilket muligvis har fået flere
borgere til at opgive udsorteringen af madaffald fra restaffaldet.
Indsamling af papir/pap og plast/metal på den planlagte tømmedag i august dækker
alene affald fra to uger. For disse fraktioner foreligger ingen data for juli.
6.5 Er målene nået?
Projektets succeskriterier har været:
• At reducere mængden af tørre fokusmaterialer (papir, pap, plast, metal og glas)
med 60 %.
• At reducere mængden af madaffald i ’restaffald’ med 70 %
• Andel af madaffald i indsamlet madaffald er minimum 95 % - dvs. 5 % af affal-
det må være fejlsorteret.
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
Kg i
nd
sam
let
Madaffald kg Restaffald kg Plast/metal kg
Papir / Pap kg Glas kg
39
I Tabel 6-9 er mængden af fokusmaterialer i ’restaffaldet’ opgjort før og efter forsø-
get, hvor reduktionen er angivet i procent.
Tabel 6-9. Mængden af fokusmaterialer i ’restaffald’ (gram/husstand/uge)
Kjellerup Sejs
Tørre fokusmaterialer, før 1.698 1.681
Tørre fokusmaterialer, efter 640 716
Reduktion i mængden, % 62 57
Madaffald, før 3.914 3.489
Madaffald, efter 789 974
Reduktion i mængden, % 80 72
Det ses i tabellen, at mængden af ’tørre fokusmaterialer’ (papir, pap, hård plast,
metal og glasemballage) er reduceret med 62 % i Kjellerup og 57 % i Sejs. Projek-
tets mål for de ’tørre fokusmaterialer’ er altså opfyldt i Kjellerup og er tæt på at
være opfyldt i Sejs.
’Madaffaldet’ er reduceret med 80 % i Kjellerup og 72 % i Sejs. Målet for ’madaf-
fald’ er altså nået i begge områder.
Andelen af fejlsorteringer i indsamlet madaffald er forskellig i de fire undersøgte
områder. I områderne med bio- og papirsposer er fejlandelen ca. 3 %. I området
med plastposer er fejlandelen ca. 6 % og i området uden udleverede poser er fejlan-
delen ca. 15 %.
Dvs. at målet omkring en maximal fejlandel på 5 % er opnået i de to områderne
med udleverede bio- og papirsposer, men ikke i de to øvrige områder.
40
6.6 Delkonklusion 1) Affaldsanalyser
Hovedresultaterne fra analyserne er her opsummeret kort.
Effekt af forsøg
I begge forsøgsområder er der sket en væsentlig reduktion i mængden af restaffald
fra 8,8-9,0 kg pr. husstand pr. uge til 3,2 - 4,9 kg pr. husstand pr. uge. Der er såle-
des tale om ca. en halvering.
Især mængden af madaffald er reduceret med 60 – 83 %. Den største reduktion ses
i områderne med plastpose og biopose (hhv. 83 og 82 %), og den mindste reduktion
ses i området med papirspose (60 %).
Der er ligeledes sket en reduktion i mængden af tørre fokusmaterialer. For fraktio-
nerne pap, glasemballage og metalemballage er reduktionen mere end 50 %.
Mængden af papir er reduceret til ca. en tredjedel på trods af, at det i Kjellerup er
den samme beholder, der benyttes til papir, som før forsøget.
I Kjellerup er mængden af glasemballage reduceret med 75 – 85 % som følge af
forsøget. Glasemballage skulle tidligere afleveres i kuber eller på genbrugsstatio-
ner.
Der er desuden sket en reduktion af flere af de øvrige fraktioner i restaffald – også
de fraktioner som ikke er omfattet af forsøget.
Mængden af farligt affald er tilsyneladende halveret, mens mængden af batterier og
WEEE er reduceret med 0 – 50 %. Enkeltobservationer kan dog give anledning til
store usikkerheder på bestemmelsen af mængden af farligt affald, batterier og
WEEE.
Det er primært madaffald, papir, pap/karton, glasemballage, metalemballage og ha-
veaffald som optræder med en mindre andel i restaffaldet end før forsøget. Andelen
af plastfolie, blandingsemballager (chips- og kaffeposer, mælkekartoner mv.) og
andet brændbart er steget i forsøget, hvilket er naturligt, da der ikke findes andre
affaldsordninger for disse.
Volumen til papir
I Kjellerup er volumenet til papir/pap 140 liter, mens det i Sejs er 95 liter.
Et større rum til fraktionen i Kjellerup end i Sejs har ikke givet anledning til en
større indsamlet mængde. Begrænsningen på volumen i Sejs kan dog have været
medvirkende til fejlsorteringer i indsamlet hård plast/metal.
Hvor meget affald flytter forsøget?
I Kjellerup reduceres mængden af tørre fokusmaterialer i restaffald med ca. 55 kg
pr. husstand pr. år.
Af de 227 kg indsamlede materialer må 187 kg altså nødvendigvis stamme fra an-
dre ordninger. Det er primært papir, som før blev indsamlet via andre ordninger.
Indsamlet madaffald, pap og hård plast vurderes primært at stamme fra restaffaldet.
I Sejs er reduktionen af fokusmaterialer i restaffald på samme niveau som i Kjelle-
rup. Indsamlet madaffald, pap, hård plast og metal vurderes primært at stamme fra
restaffaldet.
41
Effekt af uddelt pose
Det er undersøgt hvilken effekt den udleverede pose har på udsorteringen af madaf-
fald fra restaffald.
Mængdemæssigt opnås den største reduktion af madaffald i området med udleveret
plastpose (3,3 kg reduktion pr. husstand pr. uge).
Når man ser på reduktionen i procent af den oprindelige mængde, så er reduktionen
stort set ens i området med udleveret plastpose og området med udleveret biopose
(82 – 83 %).
Effekten af den uddelte pose på mængden af indsamlet mængde og indsamlingsef-
fektiviteter er opsummeret i Tabel 6-10.
Tabel 6-10 Effekt af uddelt pose på indsamlet mængde madaffald.
Udleveret pose
Ingen Plastpose Biopose Papirspose
Inds. mængde madaffald, g/h/u* 2.679 2.833 3.109 2.227
Indsamlingseffektivitet, % 74 81 83 62
Fejlandel i madaffald, % 15 6 3 3
*g/h/u=gram pr. husstand pr. uge
Der indsamles den største mængde madaffald i området med biopose. I dette om-
råde indsamles ca. 3,1 kg pr. husstand pr. uge. Den indsamlede mængde er 2,8 kg i
området med plastpose og 2,7 kg i området uden udleverede poser.
I området med papirspose er mængden noget mindre (2,2 kg) end i de øvrige områ-
der (2,7 – 3,1 kg). Det er typisk de mere våde dele af madaffaldet, som ikke ind-
samles i området med papirspose, hvilket kan hænge sammen med papirsposens
tendens til at lække væske. Det vurderes, at selv med brug af andre kvaliteter af pa-
pirsposen, vil dette ikke ændre borgernes vurdering af posen, posens funktionalitet
samt den indsamlede mængde.
Indsamlingseffektiviteten (indsamlet mængde korrekt sorteret madaffald ud af den
samlede mængde madaffald) er størst i områderne med biopose og plastpose (83 %
hhv. 81 %).
Fejlanden i indsamlet madaffald er mindst i området med biopose og papirspose
(ca. 3 %) og størst i området uden udleverede poser (15 %)4. I området med plast-
poser er fejlandelen 6 %. Selve udleveringen af poser medfører altså en forbedret
kvalitet af indsamlet madaffald.
I områderne med biopose og papirspose indsamles der mere madaffald, end der
’forsvinder’ fra restaffaldsbeholderen. Det vurderes, at den ekstra indsamlede
mængde må stamme fra borgernes egen hjemmekompostering.
Det viser sig desuden, at der er indsamlet ca. 40 – 300 gram mere af de tørre fokus-
materialer i området med plastposer end i de øvrige områder.
Er målene nået?
Projektets mål om 60 % reduktion i restaffald af de ’tørre fokusmaterialer’ er op-
fyldt i Kjellerup og er tæt på at være opfyldt i Sejs.
4 Den reelle kvalitet i området uden udleverede poser er muligvis bedre idet poser med blandet dagre-
novation i dette område er sorteret som fejl. Den reelle fejlandel er sandsynligvis 10-15 %.
42
Målet om 70 % reduktion af mængden af madaffald i restaffald er opnået i begge
områder.
Målet omkring en maximal fejlandel på 5 % er opnået i de to områderne med udle-
verede bio- og papirsposer, men ikke i de to øvrige områder.
7. Vurdering af systemets funktionalitet
Systemets funktionalitet er undersøgt ved at følge tømningen af beholdere igennem
undersøgelsesperioden. Resultatet er beskrevet i dette afsnit.
7.1 Tømning
Når affaldet tømmes op i renovationsbilen kan det ske, at affaldet sidder fast i be-
holderen. Når dette sker, må skraldemanden banke beholderen op mod bom-
men/skillerummet på renovationsbilen igen, for at det sidste affald kommer ud.
Hvis affaldet sidder godt fast, så kan det være nødvendigt at banke flere gange.
Dette sinker naturligvis arbejdet, ligesom de mange ekstra bank er en belastning for
beholderne, hvor især beholdernes skillerum kan lide overlast. Det er således regi-
streret, at skillerummene på flere beholdere er slået løs og beskadiget.
I Foto 2 og Foto 3 ses renovationsbilen, som er benyttet i forsøget samt en behol-
der med beskadiget skillerum.
Foto 2. Renovationsbilen, som er benyttet i forsøget.
Bilen har to kamre adskilt af en bom i midten.
Foto 3. Beskadiget skille-
rum på beholder til mad-
affald og restaffald.
I dette afsnit opgøres antallet af ekstra bank, der skal foretages for at tømme restaf-
fald ud af beholderen, mens næste afsnit opgør antal ekstra bank for fastsiddende
madaffald. Det er i alle tilfælde den fraktion, som sidst ’slipper’ beholderen, der re-
gistreres som ’fastsiddende’.
Det er ofte de samme husstandes beholdere, der skal bankes for at få tømt disse –
nogle beholdere bliver således væsentligt mere belastet end andre. Ofte skal der
bankes mere end én gang ekstra – i særlige tilfælde skal der foretages mere end
fem ekstra bank før beholderen er tømt for affald.
43
Ved beholdernes tømning er det registreret, hvor mange ekstra bank mod bom-
men/skillerummet skraldemanden har foretaget. Tabel 7-1 viser, hvor mange gange
det har været nødvendigt at banke beholderen for at få fastsiddende restaffald ud af
beholderen, samt hvor mange gange det har været nødvendigt at ’banke’ for at
tømme beholderen.
Tabel 7-1. Fastsiddende restaffald i dobbeltbeholdere og registrering af antal eks-
tra bank for at få affald ud af beholderne.
Antal ekstra ’bank’ Område (udleveret posetype)
Bio Papir Plast Egne
1 28 54 44 36
2 30 53 28 31
3 20 28 16 16
4 8 4 4 9
5 1 4 3 0
+5 0 0 0 1
Tilfælde med ekstra bank 87 143 95 93
Antal ekstra bank i alt 185 280 179 188
Antal tømninger, i alt 536 437 518 548
Ekstra bank pr. tømning 0,35 0,64 0,35 0,34
Det er mellem hver tredje og sjette tømning, at det er nødvendigt med ekstra bank
for at tømme denne for fastsiddende restaffald. I gennemsnit skal der bankes to
gange ekstra, når der sidder restaffald tilbage efter den normale tømning af behol-
deren.
Fastsiddende restaffald er ofte ’volumenaffald’ som f.eks. en pizzabakke, der sætter
sig på tværs i det relativt smalle rum i affaldsbeholderen.
44
7.1.1 Tømning af rummet til madaffald
Det var oprindelig forventet, at det især var rummet til madaffald, der kunne være
svært at tømme, fordi de våde poser kunne ’klæbe sig fast’ til siderne i beholderne.
Da rumfordelingen mellem madaffald og restaffald er ca. 30/70, så er rummet til
madaffald tilmed smallere og dermed med større risiko for at affaldet ’sidder fast’.
Tabel 7-2 viser, hvor ofte og hvor mange ekstra ’bank’ det har været nødvendigt at
foretage for at tømme fastsiddende madaffald ud af beholderen.
Tabel 7-2. Fastsiddende madaffald i dobbeltbeholdere og registrering af antal eks-
tra bank for at få affald ud af beholderne.
Antal ekstra ’bank’ Område (udleveret posetype)
Bio Papir Plast Egne
1 16 10 2 4
2 23 2 0 7
3 7 1 0 3
4 1 2 1 1
5 0 0 0 0
+5 0 0 0 0
Tilfælde med ekstra bank 47 15 3 15
Antal ekstra bank i alt 87 25 6 31
Antal tømninger, i alt 536 437 518 548
Ekstra bank pr. tømning 0,09 0,03 0,01 0,03
Antallet af gange, der skal ’bankes’ for at madaffald ud af beholderen er markant
mindre end, når det gælder restaffald, jf. Tabel 7-1. Når madaffaldet sidder fast, og
der skal ’bankes’ ekstra, så er der som for madaffald i gennemsnit brug for ca. to
ekstra ’bank’ for at få affaldet ud af beholderen.
Der er stor forskel på antallet af ekstra bank (pga. fastsiddende madaffald) af-
hængig af hvilken posetype, der anvendes.
For de udleverede plastposer skal der sjældent ’bankes’ ekstra – faktisk blot ét eks-
tra bank ud af 200 tømninger. I området med bioposer skal der ét ekstra bank for
hver tiende beholder.
Når poser med madaffald har svært ved at komme ud af beholderne, så skyldes det,
at poserne ’klæber’ fast til beholderens bund og sider. Ud over den forskel der fin-
des for den anvendte posetype, så har det også betydning om posen er lukket med
knude, og hvorvidt posen er lagt i beholderen med knuden opad. Lukkede poser
kan lettere komme ud af beholderen ved tømning – det skyldes bl.a. at væske ikke
så let løber ud af posen og virker som ’klæbestof’.
7.1.2 Tømning af beholder til øvrige fraktioner
De andre fraktioner (papir, pap, hård plast/metal og glas) er også vurderet ift., om
de kommer ud af beholderne, uden at det er nødvendigt at banke beholderne ekstra
før de er helt tømte.
Glasfraktionen er der aldrig problemer med at få ud af beholderen – uanset om det
sker fra dobbeltbeholderen (Kjellerup) eller fra enkeltbeholderen (Sejs).
45
Den blandede plast/metal fraktion er der sjældent problemer med at tømme. Når
der sidder affald tilbage i beholderen, så er det som regel, fordi der har været plast-
folier i affaldet og denne folie har for lidt tyngde til at komme ud af beholderen ved
den almindelige tømning.
Normalt er der heller ikke de store problemer med at tømme enkeltbeholderen til
papir/pap fraktionen (Kjellerup). Beholderen er smallest i bunden og alle sider
skråner udad, så selv de mere voluminøse og lette emner kan relativt let kan
komme ud af beholderen.
I Sejs, hvor papir/pap fraktionen blev opsamlet i det lille (40/60) rum i dobbeltbe-
holderen er der observeret større problemer med tømning af papir/pap fraktionen.
Her har der ofte været fastsiddende affald i rummet efter den ordinære tømning af
beholderen. Som regel har det været pap, der har siddet tilbage i beholderen efter
tømningen. Dette skyldes, at pappet kan kile sig fast til siderne i forbindelse med
tømningen.
Pappet er sandsynligvis mere tilbøjelig til at kile sig fast i dobbeltbeholderen, fordi
dobbeltbeholderens sider ikke skråner så meget udad som enkeltbeholderens sider.
Rummet i dobbeltbeholderen udvider sig næsten ikke opadtil på grund af skille-
væggens placering. Desuden er rummet i dobbeltbeholderen mindre, hvilket også
kan forklare at pappet kiler sig fast.
Mange steder er rummet til papir/pap fraktionen helt fyldt, når man når frem til
tømningsdagen. Dette gælder især for dobbeltbeholderen (Sejs), hvor det tilgænge-
lige volumen til papir/pap er noget mindre end i enkeltbeholderen (Kjellerup). Bor-
gerne kan derfor have behov for at ’mase’ affaldet mere sammen i dobbeltbeholde-
ren – dette kan også have betydning for, hvor ofte det sætter sig fast i forbindelse
med tømning af beholderen.
7.2 Fyldningsgrad
Fyldningsgraden af rummene til hhv. restaffald og madaffald er vurderet i forbin-
delse med tømning af beholdere.
Registrering af fyldningsgrad er gennemført for hvert af fire områder svarende til
hhv. biopose og papirpose (Sejs) samt plastpose og uden udleveret pose (Kjelle-
rup).
Tabel 7-3 viser fyldningsgraden for restaffald.
Tabel 7-3. Andel af beholdere med en given fyldningsgrad af rum til opsamling af
restaffald. Procent
Fyldningsgrad Område (udleveret posetype)
Biopose Papirpose Plastpose Egne poser
0-20 % 10 8 7 9
20-40 % 18 18 13 16
40-80 % 42 43 39 39
80-100 % 24 27 36 30
>100 % 6 4 5 6
Alle 100 100 100 100
46
For ca. 5 % af beholderne er rummet til restaffald overfyldt, når beholderen skal
tømmes.
Foto 4. Eksempel på beholder, som er helt fyldt med rest, og med meget lidt ind-
samlet madaffald.
Tabel 7-4 viser fyldningsgraden for rummet til madaffald i forbindelse med tøm-
ning af beholder.
Tabel 7-4. Andel af beholdere med en given fyldningsgrad af rum til opsamling af
madaffald. Procent.
Fyldningsgrad Område (udleveret posetype)
Biopose Papirpose Plastpose Egne poser
0-20 % 51 53 43 49
20-40 % 39 36 41 40
40-80 % 8 8 14 10
80-100 % 1 2 1 1
>100 % 1 0 0 0
Alle 100 100 100 100
Ca. halvdelen af rummene til opsamling af madaffald er fyldt mindre end 20 %, når
de er klar til tømning.
Det er meget få beholdere, der vurderes at være mere end 40 % fyldt med madaf-
fald, når de bliver tømt. I langt de fleste tilfælde, hvor rummet til madaffald har
været mere end halvt fyldt, så har en del af affaldet opsamlet i rummet været noget
andet end madaffald. Når rummet til restaffald har været fyldt eller overfyldt, så
har der ofte ligget poser med restaffald i rummet til madaffald.
7.3 Renhed af beholdere
Renheden af beholderne er vurderet for samtlige beholdere i forbindelse med tøm-
ning af disse. Renheden er vurderet fem gange i løbet af projektperioden (maj-sep-
tember). Vurderingen er således gennemført i sommermånederne, hvor forekom-
sten af urenheder, fluer, lugt og maddiker erfaringsmæssigt er størst.
47
Det er for hver beholdertømning registreret en række forhold omhandlende gener
fra beholderne:
• hvor ’ren’ er beholderen efter tømning
• hvor meget lugter det fra den tømte beholder
• hvor mange maddiker er der i og på beholderen efter tømning
• hvor mange fluer er der i og omkring beholderen før/efter tømning.
Alle fire parametre er vurderet ud fra en på forhånd defineret skala. Skalaen beskri-
ves under gennemgangen af hver parameter.
Alle vurderinger er gennemført af den samme medarbejder hos Econet. Vurderin-
gerne er subjektive.
7.3.1 Urenheder efter tømning
Når beholderen til rest/madaffald er tømt, så er beholderens samlede renhed efter-
følgende blevet vurderet ud fra følgende skala:
1. Beholderen er ren og tør i begge rum
2. Beholderen har en smule klar væske i bunden af beholderen
3. Beholderen har klar væske i bunden og lidt op ad siderne eller tør, fastsiddende
affald i bund og op ad siderne
4. Beholderen har klar væske i bunden og lidt op ad siderne og våd, fastsiddende
affald i bund og op ad siderne
5. Beholderen har farvet (hvidt/gult/brunt), slimet perkolat i bunden og op ad si-
derne
6. Beholderens bund og sider er næsten dækket med slimet hvidt/gul/brunt perko-
lat
Tabel 7-5 viser hvor stor en andel af beholderne, der har fået én af de ovenfor
nævnte ’renhedskarakterer’ efter tømning af beholderne med madaffald/restaffald.
Tabel 7-5. Renhed af beholdere (1-6) som funktion af posetype (område). Procent.
Renhed
Område (udleveret posetype)
Biopose Papirpose Plastpose Egne poser
1 18 19 38 26
2 17 18 28 26
3 22 25 20 22
4 20 17 8 13
5 15 16 4 7
6 9 6 2 5
I alt 100 100 100 100
Der er størst forekomst af snavsede beholdere i området med bioposer, hvorefter
følger området med papirposer. I disse to områder er der 40-45 % af beholderne,
hvor renheden af beholderne har fået karakteren 4 til 6, mens dette blot gælder for
14-25 % af beholderne, hvor der er udleveret plastposer eller hvor borgerne selv
har valgt affaldspose til opsamling af madaffald.
I Foto 5 ses et eksempel på en meget snavset beholder til madaffald, hvor der er
perkolat i bunden og op ad siderne på beholderen.
48
Foto 5. Rummet til madaffald i affaldsbeholderen til madaffald og restaffald. Rum-
met er meget snavset i bunden og op ad siderne.
7.3.2 Lugt fra beholdere efter tømning
Affald lugter. Det gælder i særdeleshed, når det organiske affald nedbrydes. I nogle
tilfælde kan lugten være ganske ubehagelig. Lugten fra de tømte beholdere er vur-
deret efter nedenstående kriterier. Der er tale om en subjektiv vurdering.
1. Der er ingen eller næsten ingen lugt fra beholderen efter tømning.
2. Der er en svag lugt af affald efter tømning.
3. Beholderen lugter, når den er tømt, og låget står åbent efter tømning
4. Der er en kraftig lugt fra beholderen, efter den er tømt.
5. Der er en kvalmende lugt fra beholderen. Efter at beholderen er tømt, og låget
lukket, så er der stadig en markant affaldslugt omkring beholderen.
Tabel 7-6 viser for hvert område (posetype), hvor stor en andel af beholderne, der
lugter, efter de er tømt. Kriterier for, hvor kraftigt affaldsbeholderen lugter, fremgår
af ovenstående liste.
Tabel 7-6. Lugt fra beholdere (1-5) som funktion af posetype (område). Procent.
Lugt Område (udleveret posetype)
Biopose Papirpose Plastpose Egne poser
1 43 41 59 51
2 14 17 24 18
3 19 17 10 16
4 11 13 5 8
5 12 12 3 7
I alt 100 100 100 100
Vurderingen af lugt fra de tømte beholdere er foretaget i sommerperioden. Det var
tydeligt, at i forbindelse med den første vurdering af lugt (slutningen af maj) var
den gennemsnitlige lugt fra beholderne ikke så skarp, som den kunne være ved de
senere sommer-tømninger. Det må derfor antages, at lugtintensiteten er størst om
sommeren, hvor der også sker den tydeligste nedbrydning af det organiske
(mad)affald.
49
I gennemsnit er det vurderet, at næsten halvdelen af beholderne ikke lugter eller
kun lugter ganske svagt efter tømning. I området med udleverede plastposer er næ-
sten 60 % af beholderne, der næsten ikke lugter, mens det blot gælder for godt 40
% af beholderne i områder med biopose eller papirpose.
Kraftig lugt forekommer fra ca. 8 % af beholderne i områder med plastpose, mens
det gælder ca. 25 % fra områder med biopose og papirpose.
Det er en klar sammenhæng mellem hvilke af beholderne, der er urene efter tøm-
ning og lugten fra disse. Denne sammenhæng kan i mange tilfælde også kobles til
forekomsten af maddiker, som beskrives i det efterfølgende afsnit.
Urene og lugtende beholdere hænger også sammen med, om der er anvendt poser
med knude på – og om disse knuder ligger opad i beholderen.
Væske fra de anvendte bioposer havde en tendens til at væde igennem posen, så
der dannedes et lag perkolat uden på poserne – dette perkolat samler sig i bunden
af beholderen og kan blive trukket op ad siderne på beholderen i forbindelse med
tømning af disse. En stor forekomst af perkolat er næsten ensbetydende med kraftig
og eventuelt kvalmende lugt.
50
7.3.3 Maddiker efter tømning af beholdere
Maddiker udklækkes fra flueæg, som er lagt i affaldet – særligt affald med rester af
animalsk indhold. Maddikerne vokser, mens affaldet står i beholderen. En del mad-
diker befinder sig i poserne med madaffald, men de kan også kravle ud af poserne
og leve af perkolatet, der er på ydersiden af poserne eller i bunden eller på siderne
af beholderne. Maddiker er lyssky og lever således primært indvendigt i beholde-
ren. Når beholderen tømmes, så bliver affaldet og en stor del af maddikerne tømt
ind i renovationsbilen. Nogle maddiker vil dog stadig sidde på beholderen eller i
det perkolat, der findes i nogle af beholderne.
Forekomsten af maddiker i de tømte beholdere er vurderet efter nedenstående
skala:
1. Der er ingen forekomst af maddiker i beholderen efter tømning
2. Der er enkelte maddiker rundt i bunden af beholderen
3. Der er tydelig forekomst af maddiker i rummet til madaffald
4. Der er maddiker i såvel rummet til madaffald som rummet til restaffald
5. Der er maddiker op ad siderne og enkelte på låget
6. Der er maddiker op ad siderne i beholderen og på indersiden af låget
Tabel 7-7 viser forekomsten af maddiker i de tømte beholdere. Forekomsten af
maddiker er vurderet for hvert område (posetype) for sig.
Tabel 7-7. Forekomsten af maddiker i og på beholdere (1-6) efter tømning af behol-
dere som funktion af posetype (område). Procent.
Renhed
Område (udleveret posetype)
Biopose Papirpose Plastpose Egne poser
1 68 68 84 77
2 3 3 6 5
3 7 10 4 6
4 7 6 2 6
5 10 6 2 4
6 5 7 3 2
I alt 100 100 100 100
Langt den største del af beholderne har ingen maddiker. Hvor, der anvendes bi-
opose og papirpose til opsamling af madaffald, er det ca. to tredjedele af behol-
derne, der er fri for maddiker efter tømning – med plastpose er fem sjettedele af be-
holderne uden maddiker. Der hvor borgerne selv sørger for affaldsposer ligger
andelen af beholdere med maddiker mellem de to yderpunkter.
Forekomsten af maddiker er nogenlunde ens uanset om der anvendes biopose eller
papirpose til opsamling af madaffald.
7.3.4 Fluer omkring beholderne
Det kan forekomme, at der er fluer i og omkring affaldsbeholderne. Fluer kan op-
træde såvel før som efter tømning af beholderen. Forekomsten af fluer vurderes ef-
ter følgende kriterier:
1. Der er ingen fluer omkring beholderne – hverken før eller efter tømning
2. Der er fluer rundt om beholderne inden tømning
51
3. Der er små fluer (bananfluer) i rummet over affaldet før tømning
4. Der er mange fluer (store og/eller små) i rummet over affaldet
5. Der er fluer i beholderen – også efter tømning af affald
Tabel 7-8 viser for hvert område, hvor der er fluer i og omkring beholderne. Vurde-
ringen af flueintensiteten sker på grundlag af ovenstående kriterier.
Tabel 7-8. Fluer i og omkring beholdere (1-5) som funktion af posetype (område).
Procent.
Fluer i og om-
kring beholder
Område (udleveret posetype)
Biopose Papirpose Plastpose Egne poser
1 84 66 94 95
2 2 3 2 2
3 9 16 4 2
4 2 7 0 1
5 3 8 1 0
I alt 100 100 100 100
I områder, hvor der er udleveret plastpose, eller hvor borgerne skal anvende egne
poser til opsamling af madaffald, er der blot observeret fluer i forbindelse med ca.
hver 20. tømning. I områder, hvor der udleveres papirposer, forekommer der fluer
ved hver tredje tømning, mens det i områder med bioposer gælder hver sjette be-
holder.
Der er således langt flere fluer i og omkring beholderne, når der anvendes papirpo-
ser. Det skyldes muligvis den fugtige overflade på papirposerne. Langt de fleste
fluer er bananfluer.
Når der er spyfluer omkring beholderne, så er det næsten altid, når affaldet fra be-
holderen har en kraftig lugt af fordærvet affald.
Forekomsten af fluer kan være noget større for de to områder med hhv. ’papirpose’
og ’egne poser’, da disse områder hver gang blev tømt før de øvrige områder. Tøm-
ningen startede kl. 6.30 og på dette tidspunkt var det delvis mørkt ved første og se-
neste tømning af affald i de to områder.
52
7.4 Posebrug
I dette afsnit bliver det beskrevet, hvilke poser borgerne vælger at bruge i de re-
spektive områder.
Tabel 7-9. Vurdering af beholderes indhold af pose, fordelt på posetyper
Anvendt pose Område (udleveret posetype)
Bio (%) Papir (%) Plast (%) Egne (%)
Affaldsposer (egne) 5 8 8 79
Bioposer 80 3 2 4
Indkøbsposer 0 1 0 5
Papir 1 75 0 0
Plastpose Udl.
0 0 82 0
Uoplyste/ingen 13 14 8 12
I alt 100 100 100 100
Ikke alle bruger de udleverede poser, hvilket fremgår af Tabel 7-9.
Det ser ud til, at i området med plastposer er der en anelse flere, som benytter de
udleverede poser (82 %), end i de områder, hvor der er udleveret bioposer (80 %)
og papirposer (75 %).
I området, hvor der ikke udleveres poser, benytter størstedelen af borgerne affalds-
poser (79 %). I dette område er der desuden ca. 5 %, som bruger indkøbsposer,
hvorimod kun ca. 0-1 % bruger indkøbsposer i de øvrige områder.
8. Borgernes oplevelse
Som en del af den tværdimensionale vurderingsmetode er et udvalg af borgere in-
terviewet før og under forsøget. Desuden er der udført en spørgeskemaundersø-
gelse suppleret med et fokusgruppeinterview i slutningen af forsøget.
Borgernes opfattelse og holdning til forsøget beskrives gennem interview og spør-
geskemaer.
Spørgeramme for de udførte interview er vedhæftet i bilag 1 - 3. Resultatet af spør-
geskemaundersøgelsen er vedhæftet i bilag 4.
Når der i afsnittet henvises til spørgeskemaundersøgelsen, så sker det ved i parentes
at henføre til spørgsmålets nummer i spørgeskemaet, eksempelvis (sp. 7).
8.1 Forventning til forsøgsordning
Inden forsøget startede blev 15 borgere interviewet om deres forventninger til for-
søgsordningen. Mange imødeså den nye ordning, men følte sig ikke fortrolige med
at skulle lære at sortere flere materialer fra til genanvendelse.
De fleste accepterede, at de nu skulle til at sortere på nye måder og havde allerede
stillet beholdere op i køkken/bryggers før forsøgets start. Mange opfattede det des-
uden som en pligt at sortere efter de nye anvisninger.
53
8.2 Ændring i sorteringsvaner
Med forsøgsordningen er der sket en ændring i borgernes sorteringsvaner. Inden
forsøget startede, sorterede borgerne primært papir og glasemballager fra. Samtidig
anså størstedelen ikke de andre tørre materialer i restaffaldet som genanvendelige.
Sortering af andre materialer end glas og papir havde typisk karakter af at være
ad.hoc og/eller sæsonpræget. Det var typisk større effekter, som ikke kunne være i
beholderen til ’restaffald’ og derfor ikke blev betragtet som almindeligt affald og
kørt på genbrugsstationen. Desuden var der en tendens til, at man kun sorterede af-
fald som var opstået uden for køkkenet. Genanvendeligt affald fra køkkenet (plast
og metal) blev typisk ikke anset som genanvendeligt.
Efter forsøgsordningen er mange borgeres sorteringsmønstre blevet ændret, så de
nu også sorterer mindre plast og metalemner i køkkenet. Samtidigt har sorterings-
ordningen ændret på opfattelsen af hvad der er genanvendeligt – så nu også konser-
vesdåserne og plastbøtterne opfattes som genanvendelige materialer.
8.3 Holdning til forsøget
Den generelle holdning til forsøget har fra starten været god. De fleste borgere
valgte at deltage i forsøget (ca. 85 %), og havde samtidig en opfattelse af, at sorte-
ring er vigtigt nu og i fremtiden.
Dette kan have været medvirkende til, at mange borgere har taget sorteringsordnin-
gen til sig og forsøgt at tilpasse hverdagen hertil.
Flere borgere har samtidig udtrykt, at det kræver tilvænning at få nye sorteringsva-
ner. Mantraet er at ’jo nemmere det er at sortere, jo bedre bliver holdningen og vil-
ligheden til at sortere’.
Der er dog stor forskel på, hvor langt borgerne er villige til at gå for at overkomme
besværligheder. Nogle ser besværligheder som en udfordring, mens andre holder
op med at sortere.
I området med udleverede plastposer har holdningen til forsøget været bedst. Det
vil sige, at i dette område mente borgerne i størst grad:
• at de sorterer mere efter forsøget (sp. 10)
• at det er vigtigt at deltage i forsøge (sp. 11)
• at de er blevet mere positive overfor det, at skulle sortere end før forsøget.
Dette kan hænge sammen med at holdningen afhænger af tilfredsheden med udle-
veret materiel.
Det skal bemærkes at 15 % valgte ikke at deltage i forsøget. Begrundelsen for ikke
at deltage indgår ikke i denne analyse.
8.4 Udfordringer med sortering
8.4.1 Plast
Efter at have modaget den indledende information (informationsbrev og vejbesøg),
var mange borgere i tvivl om, hvordan de skulle sortere plast.
54
Efter forsøgets afslutning er denne tvivl stadig udbredt blandt borgerne. Ifølge
spørgeskemaundersøgelsen er ca. 35 % i tvivl om, hvordan de skal sortere plast. 38
% har ikke været i tvivl.
Borgerne har primært været i tvivl om to aspekter af plastsorteringen; 1) definitio-
nen af hård plast samt 2) hvor snavset plasten må være før den skal smides til rest-
affald.
Det virker for mange borgere logisk at sortere blød plast sammen med den hårde
plast, hvilket giver anledning til fejlsorteringer. Dette kan være fordi, at borgerne
har mulighed for at aflevere begge disse fraktioner på genbrugsstationerne, eller
fordi de har set blød og hård plast sorteret sammen fx på rejser i andre lande (Se bi-
lag 3).
Efter forsøget efterspørger borgerne flere eksempler og tommelfingerregler, som
kan hjælpe dem med at træffe det rigtige valg ved sortering af plast.
8.4.2 Øvrige fraktioner
Ca. 5 – 10 % af borgerne er i tvivl om, hvordan de skal sortere de øvrige fraktioner
(papir/pap, metal og glas).
På fokusgruppemødet var der flere af deltagerne, som nævnte, at det kan give ud-
fordringer, når de har gæster på besøg, fordi gæsterne ikke er opmærksomme på
sortering eller ikke ved, hvordan de skal sortere.
8.5 Opfattelse af egen sortering
Via interview er det blevet klart, at borgerne (ofte) kun gennemlæser/ser informati-
onsmaterialet en enkelt gang, og på den baggrund danner deres eget billede af hvad
rigtig sortering er (11 borgere er interviewet). Har man først en gang tillært sig en
sorteringsoplysning, eller tror at man har forstået denne, så er det svært at ændre
denne forståelse.
Mange mener, at de ”ved”, at de sorterer rigtigt, selvom de reelt har deduceret sig
frem til, hvordan sorteringen skal være.
Får man en ny sorteringspjece ind af døren, vil man ikke læse den, hvis man alle-
rede synes, at man sorterer rigtigt.
Det er derfor vigtigt, ved udarbejdelse af fremtidig information, at være opmærk-
som på, at mange borgere har egen opfattelse af korrekt sortering – en opfattelse,
som kan være svær at ændre.
8.6 Oplevelse af pose og spand til madaffald
På baggrund af borgernes oplevelser fremtræder to overordnede konklusioner om-
kring udleveringen af poser til madaffald.
8.6.1 Selve poseudleveringen
Selve det at udlevere poser til madaffald har en positiv effekt på borgernes engage-
ment og forståelse af forsøget.
I området, hvor der ikke er udleveret poser, er borgerne markant mere i tvivl om,
hvordan de skal sortere deres affald på trods af, at de har modtaget præcis den
55
samme information som i de andre områder. Dette gælder ikke kun for sortering af
madaffald, men også plast og pap. Borgerne i dette område har desuden oplevet
forsøget som mindre vigtigt, end de øvrige områder (spørgeskemaet sp. 11).
På fokusgruppemødet fortalte deltagerne, at de synes, det er et godt signal, at der
bliver udleveret poser. De har bemærket, at når de har gæster på besøg, så opdager
gæsterne hurtigt de udleverede poser og stiller spørgsmål til dem. De udleverede
poser skaber altså opmærksomhed omkring sorteringen.
Udleveret materiel har altså en positiv effekt på engagementet til forsøget.
8.6.2 Posens kvalitet
Posens kvalitet har ligeledes stor betydning for borgernes holdning til forsøget, en-
gagement og oplevelse af egen sortering.
I forsøget har tilfredsheden været størst i området med den udleverede plastpose og
herefter området med udleveret biopose, mens papirposen ikke har været populær,
bl.a. pga. kvaliteten af papirposen (sp. 16-23).
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at borgerne i området med plastposer i størst
grad:
• Sorterer mere fra til genanvendelse end før forsøget (efter eget udsagn)
• Synes at forsøget har gjort sorteringen nemmere
• Er tilfredse med omfang og indhold af information
• Har styr på sortering af affald, ikke kun madaffald, men også plast og pap (efter
eget udsagn)
• Mener, at de har plads nok til restaffaldet
Effektmålingen understøtter delvist disse udmeldinger fra borgerne. Området med
plastposer er det område, hvor der ses den største reduktion i mængden af restaffald
– altså, hvor borgerne sorterer mest fra til genanvendelse.
Det at få udleveret materiel af en god kvalitet, bevirker således, at borgeren selv
opfatter forsøget og sin egen rolle som meget positivt. Det at udlevere materiale
(poser) kan være med til at få borgerne engagerede i ordningen.
8.6.3 Oplevede problemer med poserne
Plastposen har tilsyneladende opfyldt borgernes behov, og der har ikke været større
gener forbundet med brug af plastposen. Nogle borgere mener dog, at plastposen er
for lille (hvilket kan hænge sammen med et ønske om at kunne slå knude på po-
sen).
Papirposen har voldt mange af borgerne problemer pga. lækage og lugt. Dette har
været et problem for mere end halvdelen af borgerne. Desuden har det været svært
at lukke posen til.
Bioposen har fungeret for størstedelen af borgerne (sp. 22). I interview og fokus-
gruppe fortæller borgerne, at posen fungerer, så længe den ikke fyldes helt op (så
kan den ikke bære affaldet). En del af borgerne har derfor oplevet problemer med
lækage, og at der går hul i posen.
Der er altså forskel på oplevelsen af det udleverede materiale. Der har været størst
tilfredshed med det materiale, som funktionelt har fungeret bedst i hjemmet.
56
8.6.4 Borgernes ønsker til poser
Gennem borgernes vurdering af de udleverede poser er følgende kriterier for poser
til madaffald fundet vigtige:
• At poserne har en størrelse, som passer til det udleverede materiale (til dette for-
søg var det en grøn madaffaldsspand)
• At poserne er af en god kvalitet og ikke lækker eller går i stykker
• At poserne er nemme at slå en knude på
• At poser også kan have en signalværdi, fx hvis de er bionedbrydelige.
Det er altså primært posens funktionalitet, som er vigtig og i mindre grad posens
design, æstetik og materiale som er i fokus for borgerne. Posens signalværdi har
dog en betydning for kvaliteten af sortering.
8.6.5 Oplevelser med køkkenspand
I starten af forsøget var borgerne skeptiske i forhold til, hvordan de skulle indrette
sig med en ny spand til madaffald i køkkenet – En spand som borgerne ikke selv
havde valgt.
Borgernes fandt at spanden fyldte og var i vejen for deres rutiner i køkkenet.
Borgerne opfattede inden forsøget, at sortering af madaffald er en anelse ulækkert.
Derfor efterspurgte de poser, som kan lukkes helt tæt, så det ikke lugter fra span-
den.
Forsøget har dog vist, at det er et spørgsmål om tilvænning, når først spanden er
udleveret. Gennem interview og fokusgruppemøde efter forsøget, har det vist sig,
at borgerne har taget spanden til sig, er blevet glade for denne, og har fundet plads
til den i køkkenet. Det kræver således tid, før borgere vænner sig til – og finder
plads til – spanden som udleveres til køkkenet.
8.7 Oplevede problemer med plads i beholderne
8.7.1 Restaffald
Generelt oplever borgene, at der er for lidt plads til ’restaffald’ og for meget plads
til madaffaldet (sp. 15).
Det fremgår også ved besigtigelse af beholdere (se kapitel 7), hvor det er konstate-
ret, at på trods af, at borgerne frasorterer en stor del af madaffaldet, så er rummet til
madaffald sjældent mere end halvt fyldt.
Den oplevede manglende plads til restaffaldet kan påvirke kvaliteten af de indsam-
lede fokusmaterialer negativt, fordi nogle borgere vil vælge at bruge de øvrige rum
til poser med restaffald.
8.7.2 Papir/pap
Såvel papirbeholderen på 140 liter i Kjellerup som rummet i dobbeltbeholderen på
96 liter i Sejs til papir/pap kan opleves som værende for små.
57
Ca. halvdelen af borgerne i Kjellerup har oplevet pladsproblemer i forskellig grad,
hvorimod næsten alle har oplevet pladsproblemer i Sejs. Forskellen på 50 liter min-
dre plads til papir gør således, at yderligere 40 % af borgerne oplever pladsproble-
mer.
Grunden til de oplevede pladsproblemer er formodentlig, at pappet nu kan smides
ud i beholderne, hvorimod borgerne førhen skulle køre til genbrugsstationen med
pappet. Selvom pap kun udgør omkring 7 % af den indsamlede papir/pap fraktion
(se afsnit 6.2.2), så kan de større papemner udgøre en stor del af volumen i behol-
deren.
Borgerne har tilsyneladende svært ved at vurdere, hvornår pap kan indgå i den
blandede papir/pap fraktion, og hvornår de i stedet skal samle pap fra og bortskaffe
det gennem andre ordninger.
8.7.3 Plast/metal
Pladsforholdene i beholderen til plast/metal er den samme i Kjellerup og Sejs. Bor-
gerne vurderer også pladsen meget ens, hvor knap 80 % af respondenterne mener,
at beholderen/rummet aldrig er fuld.
Det er relativt nyt for borgerne at skulle udsortere ’metal’ og ’plast’ fra restaffaldet.
Det vurderes derfor, at jo bedre borgerne bliver til at sortere, des mere fyldt vil
rummet blive med udsorteret plast/metal.
8.7.4 Glas
Beholderen til glas i Sejs var på 30 liter. De fleste respondenter vurderer, at denne
er for lille. Borgerne har dog stadig haft mulighed for at aflevere glas i kuber og på
genbrugsstationen, men det tyder på, at borgerne ikke bruger kuberne, når først de
har fået en beholder til glas i hjemmet.
I Kjellerup, hvor borgerne har haft et rum i den ene beholder på små 100 liter, har
stort set alle plads nok til glas.
En beholder på 30 liter vurderes at være for lille, hvorimod 100 liter vurderes som
rigeligt.
8.8 Oplevelse af gener
8.8.1 Lugt og perkolat
Indsamling af madaffald kan skabe lugt- og perkolatgener. I alle områder har bor-
gerne oplevet, at deres affald har lugtet, eller at der har ligget perkolat i bunden –
efter tømning. Størst er lugt- og perkolatgenerne i de områder, hvor poserne læk-
ker (bio og papirposer). I området, hvor borgerne selv har valgt poser, har de pri-
mært valgt plastposer af en stærk kvalitet (affaldsposer), og de har derfor oplevet få
problemer med lugt. Området med de udleverede plastposer har været mindst gene-
ret af lugt og perkolat.
Borgerne føler selv et ansvar over for det affald, de producerer. Derfor er de indfor-
ståede med, at der med affald følger visse gener, specielt i sommermånederne. De
accepterer derfor de (fleste) gener - specielt hvis de kun optræder periodevist.
58
8.8.2 Placering af beholder
I starten af forsøget opfattede mange borgere det som en gene, at de skulle have
ekstra beholder/e stående i deres indkørsel. Denne problemstilling blev også nævnt
flere gange under vejbesøgene. Størstedelen af borgerne valgte dog alligevel at del-
tage i forsøget.
Forsøget har vist, at den negative holdning til nye beholdere ændres som forsøget
har kørt. Først har borgerne haft svært ved at forstå, hvordan de får plads til en eks-
tra beholder, men som borgerne har fået indrettet deres system bedst og vænnet sig
til den ekstra beholder er holdningen ændret.
Fra at se på beholderen som en gene, der optager plads, så ændres borgernes opfat-
telse til en accept, og for nogen endda en glæde ved den nye beholder, da der heri-
gennem kan sorteres mere.
Flere af borgerne accepterer også den ekstra beholder, bl.a. fordi den bliver leveret
af en autoritet.
Borgerne accepterer således meget, specielt når de bliver bedt om det af en autori-
tativ kilde. Det tager dog tid før borgere er tilfredse og accepterer en ekstra behol-
der.
8.9 Tømning
Ca. halvdelen af borgerne mener, at der har manglet information om tidspunktet for
tømning og bestilling af poser og tømning. Dette vidner om, at det ved indførslen
af en ny ordning er svært for borgerne at ’huske’ eller ’finde’ oplysninger om tøm-
metidspunkter.
De fleste borgere er indforstået med, at der ved et nyt forsøg/ordning vil indtræffe
vanskeligheder og gener, som skal løses førend forsøget fungerer optimalt.
Det er for borgerne vigtigt at deres indkørsel/hjem opstår pænt og ’i orden’. Det
kan derfor virke generende for nogle borgere, at beholderen skal ud til vejen og stå
inden tømning. Det opleves som ikke ’pænt’ med beholderne stående ude ved vejen
– langt fra deres designerede plads.
Det er er svært for nogle af respondenterne at forstå, hvorfor mad- og restaffaldsbe-
holderen bliver hentet på matriklen, når de andre beholdere skal sættes ud til skel-
let.
Der er altså en generelt konsensus om, at en nye ordning kan have opstartsproble-
mer, hvilket også er forventet.
8.10 SMS-service
Det har vist sig at være en god idé, at anvende en sms-service som platform til at
informere om tømmedage med mere. Dette gælder specielt i opstartsperioden, hvor
der pga. skæve helligdage blev skabt forvirring om tømmedage mm.
Det viste sig i de afsluttende interview, at borgerne i perioder med regelmæssige
tømmedage ikke har samme behov for sms-service.
59
8.11 Oplevelse af information
8.11.1 Kvalitet af information
Borgerne har i spørgeskema samt interview vurderet kvaliteten og omfanget af in-
formation som god.
Alligevel har mange borgere været i tvivl om vigtige aspekter ved ordningen. Halv-
delen har været i tvivl om tømningstidspunkt (primært i starten af forsøget), og
hvad der forventes af dem ved tømning. En del borgere nævner, at der ikke har væ-
ret korrekt informeret omkring tømningstidspunktet.
Mange er også i tvivl om, hvordan de kan få flere poser, samt hvordan de skal sor-
tere dele af det genanvendelige affald – særligt plast (se afsnit 8.4.1).
Selvom information bliver spredt via mange kanaler og på forskellige platforme
(vejbesøg, foldere, brev, sms, personlig kontakt) er der stadig nogle, som enten
ikke får informationen, ikke ser den eller misforstår den. Det er således svært, at nå
alle borgere og få alle til at forstå informationen, på samme måde som afsenderen
har tænkt denne.
8.11.2 Ønsker til information
Borgerne har efterspurgt mere motiverende information i forbindelse med forsøget.
Konkret er der ønsker om information, som kan fortælle om hvor meget de samler
ind, hvorfor det er vigtigt at de sorterer mere, hvordan affaldet bliver genanvendt,
og hvad affaldet bliver genanvendt til.
Der efterspørges også information, som giver borgerne bedre kompetencer til at
sortere. Det handler primært om sortering i hjemmet og sorteringslister, som passer
direkte til borgerens individuelle behov.
Borgerne ønsker generelt mere viden – specielt i forhold til hvorfor og hvordan de
skal sortere – og hvad der så i sidste ende er effekten af deres indsats. Det er dog
meget individuelt, hvilken viden de enkelte efterspørger, og det er derfor svært at
give en generel anbefaling til form og indhold af information.
8.11.3 Medier til information
Det er en udfordring at dele information via en hjemmeside. Selvom ca. halvdelen
melder, at de har besøgt forsøgets hjemmeside, så er der mange, som ikke har kun-
net finde den information, de har haft brug for. En af grundende er, at borgerne
tænker på renovation, som en service kommunen yder og har derfor ledt efter infor-
mation på kommunens hjemmeside. Mange har på denne måde ikke kunne finde
frem til den information, de har haft brug for, da de har kigget det forkerte sted.
Mange borgere ønsker, at information udbredes via mange forskellige platforme (e-
mails, sms, flyers og postomdelte breve og vejbesøg). Kun få ønsker, at informatio-
ner alene gives via hjemmeside.
Borgerne er ofte ikke er tæt på en computer, når de har brug for information ift.
sortering. Derfor benytter de ofte deres smartphones, hvilket gør, at en god måde at
levere information på er via mobilvenlig hjemmeside.
Illustrationer og piktogrammer med sorteringsvejledninger på beholderne nævnes i
øvrigt af flere borgere som en måde at hjælpe borgerne med korrekt sortering.
60
Det er en udfordring at ramme alle borgere med præcis information på kun én kom-
munikationsplatform. Borgernes tilbagemelding peger i retning af, at det er vigtigt
at benytte sig af mange forskellige platforme samt flere typer af kommunikation
(hvordan, hvorfor).
8.12 Delkonklusion 2) Borgernes vurdering
Borgerne har vurderet forsøgsordningen gennem kvalitative interview, spørge-
skema og fokusgruppe og givet svar på, hvad de synes, der har fungeret/ikke fun-
geret. I det følgende er der en opsummering i punktform over erfaringer lært gen-
nem borgernes vurdering og oplevelse af forsøget:
• Borgere vil ofte føle en naturlig skepsis, når en ny ordning bliver udrullet.
Denne skepsis er kun midlertidig og forsvinder som regel, når borgerne lærer
ordningen at kende.
• De fleste vil gerne sortere, også mere end de gør i dag, men det skal være nemt,
førend de kommer i gang og får ændret deres sorteringsvaner.
• Det er svært for borgerne at forstå hvad hård plast er og ikke er.
• Borgere hører/ser information én gang og handler efter deres egen forståelse og
tolkning af den givne informationen.
• Det opsamlingsudstyr til madaffald, som giver færrest gener, vurderer borgerne
som det bedste. I dette forsøg var det den udleverede ’plastpose’.
• Udlevering af materiel til opsamling i hjemmet, gør at borgerne føler sig mere
engagerede.
• Borgerne oplever, at der ikke er plads nok til restaffaldet i en 40/60 % fordeling
af en 240 liters beholder til hhv. madaffald og restaffald.
• Ca. halvdelen af borgerne oplever, at der ikke er plads nok til pap/papir i en 140
liters beholder. Dette skyldes, at borgerne smider voluminøse papeffekter i behol-
deren, hvilket tager meget af pladsen i beholderen.
• Borgerne oplever, at rummet til metal/plast er for stort.
• Det kan virke som om, at når borgerne får udleveret opsamlingsmateriale til papir
og glas, så benytter de denne som primær opsamlingsenhed og benytter sig ikke
af sekundære muligheder som kuber og genbrugsstationer
• Der opleves gener i forbindelse med udsortering af madaffald. Generne er dog
acceptable for de fleste.
• Flere borgere ønsker mere motiverende information. Fx mere viden om indsam-
lede mængder, genanvendelse, miljøbesparelse mm.
9. Arbejdsmiljø for skraldemanden
Skraldemændene er de nærmeste til at følge indsamlingen af affald under forsøget.
Håndtering af den dobbeltkamrede renovationsvogn samt tømning af dobbeltbehol-
dere har været nyt – også for skraldemændene. I dette afsnit er det især forholdet
omkring tømning af dobbeltbeholdere, som er vurderet i forhold til skraldemænde-
nes arbejdsfunktioner. Desuden er medtaget yderligere et par punkter, bl.a. omkring
bilens opbygning, spild af affald, og hvor skraldemandens dialog med borgerne
kunne udvides uden væsentlig ekstra indsats fra skraldemandens side.
Afsnittet er baseret på dialog med skraldemændene samt observationer af deres ar-
bejde.
Renovatøren har i forbindelse med forsøget anvendt en ombygget renovationsvogn,
så denne kan tømme og opdele affaldet i én og samme arbejdsgang. Der har således
ikke været tale om en ny vogn, som er dedikeret til indsamling af to fraktioner. Bi-
len har haft visse uhensigtsmæssigheder, som har haft betydning for den samlede
61
vurdering af selve indsamlingen. Ved tømning af beholderen, så bankes denne op
mod bommen på renovationsbilen – samtidig med at skillerummet i beholderen
møder den skillevæg, der er opbygget på renovationsbilen. Dette giver en voldsom
belastning af beholderen, hvilket også fremgår af de skader, der allerede er set på
beholdere og især skillerum.
Påvirkningen af beholderne bliver ikke mindre, når det i visse tilfælde er nødven-
digt at ’banke’ beholderen flere gange for at få den tømt. Det er især tømning af
dobbeltbeholderne til hhv. papir/pap og plast/metal som til hhv. madaffald og rest-
affald, der giver anledning til ekstra ’bank’.
Skraldemændene, der tømmer dobbeltbeholdere med hhv. papir/pap og plast/metal
i Sejs oplever, at rummet til papir/pap ofte er overfyldt, mens der som regel er god
plads i rummet til plast/metal. Når beholderen tømmes, så sker det ofte, at rummet
til papir/pap ikke kan tømmes helt – det skyldes som regel, at pap sætter sig på
’tværs’ i beholderen og derfor ikke ved egen vægt kan komme ud af beholderen.
Det er derfor nødvendigt at banke beholderen én eller flere gange ekstra. Nogle
gange har de ’banket’ beholderen op til ti gange ekstra. Alligevel kan det være nød-
vendigt manuelt at tage den sidste del op af beholderen. Det vurderes, at generne
med de overfyldte rum til papir/pap fraktionen og det fastsiddende affald delvis
kunne afhjælpes, hvis rummet til papir/pap fraktionen var bredere og større.
Når det er beholderen til hhv. madaffald og restaffald, der skal tømmes, så sker det
relativt ofte, at rummet til restaffald ikke kan tømmes i ’en bevægelse’. Også her
kan det være nødvendigt at ’banke’ beholderen flere gange, hvilket også er doku-
menteret i afsnit 7.1. Det er især lette, voluminøse affaldsemner, der har svært ved
at komme ud af beholderen – f.eks. plastfolier, pizzabakker mv. I visse tilfælde kan
også madaffaldet sætte sig fast, så det er nødvendigt at banke for at få tømt rummet
med madaffald. Hvis madaffald ikke kommer ud af beholderen, så sker det i de fle-
ste tilfælde, når affaldet er opsamlet i bioposer.
For skraldemanden opleves det som et problem, når affaldet ikke kommer ud af be-
holderen, og det er nødvendigt at ’banke’ beholderen flere gange for at få det sidste
affald ud af beholderen. Det sinker ham i arbejdet, og i yderste konsekvens kan det
være nødvendigt at anvende affaldstang eller lignende for at få det sidste affald løs-
net og tømme beholderen helt.
Skraldebilens opbygning gør, at beholderens skillerum bankes direkte op imod den
plade på skraldebilen, der holder de to fraktioner adskilt. Dette er uhensigtsmæssigt
og er med til at ødelægge beholderen og især skillerummet i denne.
Pladen, der adskiller de to fraktioner, når affaldet læsses ind i skraldebilen kan ved
hjælp af en hydraulisk styring manuelt indstilles, så pladen står direkte ud for skil-
lerummet i beholderen. Dette er sikkert valgt, fordi tænderne på løftekammen skal
kunne fange gribeanordningen på skraldespanden. Der er et vist ’slup’ herved – og
den manuelle indstilling skal kunne kompensere for dette. I praksis er det dog utro-
lig svært at foretage denne indstilling af pladen, og i praksis anvendes denne funk-
tion ikke. I nogle tilfælde er styringen alligevel blevet aktiveret, og så kræver det
en del justering at få den tilbage til den korrekte placering.
Skraldebilen til den todelte indsamling synes at tabe mere affald på jorden i forbin-
delse med tømning end en almindelig skraldevogn. Konsekvensen heraf er, at
skraldemanden efterfølgende skal hente skovl og kost til at samle det tabte affald
op – det går nogenlunde, så længe der er tale om en forsøgsordning, men det er
tvivlsomt, om dette også vil ske i samme omfang, når indsamlingen overgår til en
akkordordning.
I løbet af en arbejdsdag bliver skraldemanden opsøgt af mange borgere, som har
spørgsmål til ham omkring sortering af affaldet, tømningsdage, udlevering af ekstra
62
poser mv. Skraldemanden kender ofte ikke svarene på de stillede spørgsmål og har
næppe heller tid til at svare på alle henvendelser. Det ville være en god ide, hvis
skraldemanden fik udleveret kort eller skrivelser, som kort beskriver, hvor og hvor-
dan borgeren kan skaffe sig de ønskede oplysninger. Kortene bør have en størrelse,
så skraldemanden kan have disse i lommen – klar til at uddele til interesserede bor-
gere.
63
Bilag A Spørgeramme før forsøget
Formål
At afdække kundernes forventninger samt ønsker til forsøgsordningen.
Spørgsmål vi ønsker at få besvaret
Spørgsmål Hvorfor vil vi gerne
vide det
1 Prioritering/vigtighed af
forsøget. Ønsker kunderne
ændringerne?
Dette kan være med til at
forklare forsøgsordnin-
gens resultat (succes/fia-
sko)
2 Hvilke fraktioner kunne
kunderne tænke sig at ud-
sortere/kunne ikke tænke
sig at udsortere? Hvorfor?
Målretning af kommuni-
kation og evt. ordningens
endelige udformning
3 Hvor stor en andel regner
de selv med at kunne sor-
tere fra
Giver et indblik om moti-
vationen til at sortere
4 Hvilken viden behøver kun-
derne for at kunne sortere
korrekt. Både handlingsori-
enteret viden, men også
mere abstrakt såsom, ’hvad
er det gode ved at sortere?
Målretning af kommuni-
kation fremadrettet
5 Ønsker til forsøget (fx tøm-
ningsfrekvens, fraktioner,
gener)
For at kunne optimere
ordningen ved at ind-
drage brugerne
6 Hvor oplever kunderne be-
sværligheder i dag, og hvor
forestiller de sig besværlig-
heder ved den nye ordning
Forbedring af forsøgs-
ordning på baggrund af
kundernes ønsker
Fremgangsmåde
Der gennemføres i alt 5 telefoninterview, fra hvert område i Sejs og Kjellerup.
Dette svare til 20 interview i alt. Interviewene tager som udgangspunkt ca. 20 mi-
nutter, men det kan også være kortere. Evt. fulgt op af fokusgruppeinterview i
begge bysamfund (diskussion af informationsmateriale sker på følgegruppemøde).
Spørgeguiden tilpasses som vi (gennem de første interview) får mere viden om,
hvad der optager kunderne. Dette betyder også at der kan opstå nye spørgsmål, som
det vil være interessant at få svar på, samt at nogle af de på forhånd stillede spørgs-
mål kan blive nedtonet.
A.1 Spørgeguide
Spørgeguiden er delt op i tre faser – Indledning, interview og afslutning. Det er
vigtigt, at der er enighed om, hvad der bliver sagt i indledningen af interviewet.
Herved bliver rammen for interviewene så identisk som muligt. Det er muligt, at
kundern svarer på spørgsmål, som endnu ikke er stillet i interviewets kronologiske
64
opbygning. Sker dette, skal det allerede besvarede spørgsmål naturligvis ikke stil-
les, men der kan i stedet bruges uddybende spørgsmål til dette.
Det direkte ordvalg og sammenkobling af spørgsmål er således op til interviewe-
ren. Spørgsmålene er altså kun vejledende til hvordan man kommer ind på de em-
ner der ønskes behandlet.
Indledning
Interview med den, der primært står for sortering af affald i husstanden. Ved op-
kaldet spørges efter/til personen.
• Introduktion af interviewer, hvem man ringer for og hvorfor der ringes op.
• Som indledning fortælles kort om selve forsøgsordningen og at informationen
skal bruges til at forbedre forsøgsordningen – og valg af den bedste løsning ef-
ter forsøgsordningen.
• Fortælle om interviewets forløb og forventet varighed á ca. 20 min. og spørge
om de gerne vil deltage?
Følgende skal forklares indledningsvist, således at alle kunder har samme opfat-
telse af projektet, hvorfor de bliver ringet op og hvem der interviewer.
Hvad handler forsøget om: Silkeborg Forsyning ønsker at implementere bedre ind-
samlingsordninger rettet mod husstandene, sådan at flere genanvendelige materia-
ler fra husholdningsaffaldet bliver sorteret. SF ønsker gennem en koordineret af-
prøvning af forskellige indsamlingskoncepter at afdække hvorledes der etableres et
effektivt set-up af ordninger, som kunder såvel som skraldemænd finder funktio-
nelle.
I ’Sejs’ fjernes de eksisterende beholdere til papir og restaffald. I stedet opstilles to
nye todelte beholdere samt 30 L spand til glas. I den ene beholder opsamles
plast/metal hhv. papir. I den anden beholder opsamles restaffald hhv. madaffald.
I ’Kjellerup’ bibeholdes den nuværende beholder til papir, som skal benyttes til pa-
pir/pap, og der opstilles to nye todelte beholdere; en beholder til plast/metal hhv.
glas og en beholder til restaffald hhv. madaffald.
I de to områder testes også for brug af forskellige typer poser til opsamling af mad-
affald.
Hvorfor ringer vi: At få viden - forud for forsøgsordningen - om kundernes for-
ventninger til forsøget samt holdninger og vaner mht. sortering og genanvendelse.
Hvem er vi: Vi repræsenterer Econet, der yder konsulentarbejde til forsøgsordnin-
gen.
Hvad vi primært skal bruge informationen til: At få viden om hvordan kunderne
forholder sig til forsøget, samt hvilken viden kunderne mangler i form af informati-
onsmateriale for at forbedre deres sortering.
Det er her vigtigt at fortælle, at der ikke er rigtige eller forkerte svar, men at vi blot
forsøger at afdække kundernes sorteringsrutiner og holdninger samt kundernes vi-
den om de materialer, der afleveres til genanvendelse
65
Interviewet
• Var du med til vejmødet?
• Hvordan forholder du dig til at sortere affald? (Spørgsmål 1+4 i afsnit 1.1)
• Hvordan sorterer du dit affald i dag?
• Hvilket affald sorterer du oftest?
• Hvor afleverer du dit sorterede affald?
• Hvorfor sorterer du?
• Hvad er din holdning til at skulle sortere organisk affald fra?
Spørgsmål til de forskellige fraktioner. Her behøves alle fraktioner ikke gennemgås
i hvert interview, men det er vigtigt at få spurgt ind til dem alle i løbet af inter-
viewene.
• Hvordan sorterer I… fra derhjemme (spørgsmål 3 i afsnit 1.1):
• Metal
• Plast
• Glas
• Pap
• Papir
De fraktioner der bliver spurgt ind til, skal der yderligere dialog om (spørgsmål 3 i
afsnit 1.1).
• Hvor stor en andel tænker du selv at du sorterer fra i dag (fx fra 0 til 10, hvor 0
er intet og 10 er alt sorteres)
• Hvilken del af glas/papir mm får du/ får du ikke sorteret fra
• Hvordan sorterer du XXX
• Hvad tænker du der sker med XXX efter det er indsamlet.
Herefter kan forsøget for det pågældende område forklares og der kan så spørges
ind til hvordan de tænker at dette kan påvirke deres indsamling.
• Hvordan tror du at forsøget kan påvirke din indsamling af XXX (Spørgsmål 3 i
afsnit 1.1).
• Hvordan er dine egne forventninger til forsøget
• Kan det påvirke din indsamling af XXX
• Kjellerup: Ok at have en beholdere mere stående?
• Sejs: Ok at have en 30L spand til glas stående?
• Hvordan passer størrelsen på beholderen/rummene?
• Forventer du at bruge de poser du får udleveret til madaffald (hvis der udle-
veres poser)
• Hvilke udfordringer tror du at personerne i forsøgsområder kunne have
med at sortere affaldet korrekt. Ikke nødvendigvis kun dig selv, er der må-
ske andre det kunne være svært for?
• Madaffald/rest tømmes hver 14 dag. Emballage hver 4. uge er det ok?.
• Vil det ændre dine affaldsvaner tror du?
Forsøget er nu blevet introduceret og der kan spørges ind til udfordringer med for-
søget. (Spørgsmål 5 i afsnit 1.1)
• Hvad synes du er godt ved den kommende affaldsordning?
• Tror du at det vil være nemmere at sortere?
• Tror du at der vil være udfordringer med at sortere?
• Hvilke udfordringer tror du, at du vil opleve med den kommende henteordning
66
Det forventes at brugeren kan være svært at forholde sig til en kommende ordning.
Kan brugeren ikke komme på udfordringer vedrørende forsøget, så kan dialogen
skabes ved at spørge ind til:
• Tømningsfrekvens (er den samme som nu)
• Det at sortere madaffald.
• Hvad hvis der ikke er mere plads til XXX i din containeren.
• Osv.
Hvordan forholder kunderne sig til bestemte typer af materialer (spørgsmål 2 i af-
snit 1.1)
• Er der nogle genanvendelige materialer du mener er vigtige at sortere
• Hvorfor
• Er der genanvendelige materialer du synes er nemme at sortere? (2)
• Hvorfor
• Er der genanvendelige materialer du ikke kan lide at sortere
• Hvorfor
Hvilken viden og hjælp behøver kunderne for at kunne sortere korrekt. Her forsø-
ges at afdækkes om det er viden de mangler – og i så fald, hvilken viden og eller
hjælp (Spørgsmål 4 i afsnit 1.1.)
• Hvorfor tror du at nogle kunder kan have svært ved at sortere de genanvende-
lige materialer fra i deres affald?
• Hvad tror du der skal til for at kunderne kan blive bedre til at sortere?
• Er det abstrakt viden (jordens ressourcer, klima forandringer osv)
• Økonomisk (at affaldsgebyret hænger sammen med sorteringen)
• Lokal (At man som samfund tager ansvar)
• Handlingsorienteret (hvad skal man gøre med affaldet)
• Hvor tror du at kommunikationen virker bedst (vejbesøg, breve, aviser, lokalfor-
eninger, information på skraldespanden/sorteringsspanden etc).
• Har du noget du gerne vil tilføje her til sidst i interviewet?
Afslutning
Og til sidst vil vi gerne spørge dig om din:
• Alder?
• Hvor mange bor i hustanden?
• Hvornår bærer du ofte affald ud til din affaldsbeholder/kører til genbrugsøen /
kører til genbrugspladsen?
• Hvilken kube og GBP anvender du oftest?
Forsøget afsluttes med at sige tak for tiden og med at spørge den interviewede om
de evt. kunne tænke sig at deltage i et fokusgruppe interview (hvornår?) og om vi
må kontakte dem igen, i forbindelse med forsøget.
67
Bilag B Spørgeramme efter forsøget
Følgende emner behandles i interviewet
1. Spand og poser til madaffald (+/-)
2. Placering af beholdere/plads til beholdere
3. Plads til affaldet (rest, papir, glas)? Hvorfor er der for lidt plads?
Betyder det noget, at der er for lidt plads? Hvad kan man gøre for at af-
hjælpe dette?
4. Hvorfor benytter du dig ikke af sms service omkring tømning?
5. Informationen: Manglet/godt/dårligt/misforstået. Hvad kunne gøres bedre?
6. Tvivlsspørgsmål. Hvordan har du handlet når du har været i tvivl?
7. Tekst, billeder, sorteringsliste? Godt/dårligt
8. Hvad i ordningen gør at der sorteres mere/mindre
9. Hvilke fraktioner er nemmere/sværere – hvorfor? Hvad betyder det for
dig?
10. Er sorteringsvejledningen fulgt? Forstås og følges af alle i familien?
11. Har du oplevet lugt, fluer, maddiker, perkolat, snavsede beholdere. Hvor-
dan er det generende? Hvad kan gøres for at afhjælpe dette?
12. Holdning til ordningen
13. Under vasken løsning
14. Forslag til forbedringer. Generelt/hver enkelt fraktion
68
Bilag C Spørgeramme fokusgruppeinterview
Til fokusgruppeinterview med borgere i Sejs og Kjellerup d. 28-10-2015
Formål med fokusgruppe
Med fokusgruppeinterviewet ønskes det at:
• Bringe refleksioner og nuancer frem om forsøgsordningen ved at lade borgerne
indgå i dialog om deres oplevelser af forsøget.
• At highlighte forskelle på de forskellige områder og poser via fokusgruppeinter-
view
• Lade borgerne inspirere sig af hinanden til at generer ny viden om forsøgsord-
ningen.
Metodiske overvejelser og fremgangsmåde
Hvem interviewes
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, er der udvalgt to husstande fra hvert
område på baggrund af følgende kriterier:
• To fra hvert område (Sejs bio, Sejs papir, Kjel Plast, Kjel uden poser)
• Personer engagerede enten positivt eller negativ i hvert område
• Person som har været utilfreds med tømningstidpunkt + info om tømning
• Person som har været utilfreds med information
• Person som har været i tvivl om sortering af plast
• Person som har været i tvivl om anden sortering, herunder mad (Kjellerup)
• Person som har været utilfreds med pladsen + lugt, perkolat mm. (Sejs)
Ud fra disse kriterier er en række borgere blevet udvalgt og derefter inviteret til fo-
kusgruppeinterviewet.
Formulering af spørgeramme- og guide
Til fokusgruppeinterviewet udarbejdes en spørgeramme. Spørgerammen indehol-
der temaer og emner som fokusgruppen ønsker at behandle.
Spørgeramme tager udgangspunkt i projektoplægget til Miljøstyrelsen samt de fo-
reløbige erfaringer, som Econet har med ordningerne.
Det er forventet at de deltagende selv vil indgå som interviewer og stille spørgsmål
til hinanden for at uddybe emner. Econet varetager opgaven som facilitator, hvis
rolle er at skabe rammerne for en sund samtale fokusgruppen imellem.
Interviewform
Facilitatoren vil stille åbne spørgsmål, hvor alle i gruppen kan svare og have en
holdning til det givne spørgsmål. Spørgsmålene vil have en karakter af at være
åbne, således at der ikke er et endegyldigt svar, derimod ønskes det, at svarene bli-
ver så nuancerede som muligt!
Facilitatoren vil sørge for at ’samtalen’ ikke løber af sporet og holdes inden for de
emner som ønskes belyses.
69
Introduktion
Borgerne fortælles om hvorfor de har deltaget i forsøgsordningen og målet med
forsøgsordningen (50 % genanvendelse).
De forskellige områder præsenteres, hvilke spande og poser de hver har haft.
Der fortælles at denne fokusgruppe er dannet for at finde den bedst tænkelige måde
at indsamle fremtidens affald. Derfor er deres stemme med til at definere hvordan
Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommune i fremtiden kommer til at indsamle
affald.
Resultat af fokusgruppeinterviewet
Resultatet af fokusgruppeinterviewet er en dybdegående, refleksiv og nuanceret
evaluering af borgernes oplevelse af de fire forskellige forsøgsordninger. Evalue-
ringen afrapporteres i et særskilt notat, som kan leveres til Silkeborg Forsyning.
Emner
Hvordan har ordningen påvirket jeres dagligdag?
Hvad kan borgerne selv gøre (og hvad er der forventet) for at lette udsorteringen af
madaffald?
De fleste borgere oplever, at det nu er blevet nemmere at sortere til genanvendelse
– dette er på trods af, at I nu bliver bedt om at sortere meget mere fra. Hvordan tror
I, at det hænger sammen?
Når der ikke er plads nok til alt affaldet (mange har fx oplevet at der ikke er plads
nok til papir/pap og restaffald – hvad kan I gøre for at afhjælpe dette?
Silkeborg Forsyning overvejer om man skal udlevere mere opsamlingsudstyr til
borgerne for at lette sorteringen i hjemmet. Dette kan påvirke renovationsgebyret,
og samtidig er det ikke sikkert at udstyret passer ind i alles hjem. Kunne I godt
tænke jer yderligere opsamlingsudstyr? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja – hvilke ty-
per opsamlingsudstyr? (poser, sække, spande, beholdere, andet)
Vi har spurgt om det er en god ide at rulle ordningen ud til flere områder i Silke-
borg Kommune. Mange borgere melder, at ordningen godt kunne trænge til en ju-
stering eller to førend dette sker. Hvilke justeringer tænker I er vigtigst at gennem-
føre – i forhold til det forløb I har oplevet?
Når du står og sorterer – og har en genstand som du ikke ved om er ren nok / hvor
skal hen (specielt plast) Hvad plejer du så at gøre? Hvordan finder du ud af, hvad
du skal gøre? Hvad er den bedste måde at finde ud af, hvordan du skal sortere?
Der er flere som har været utilfredse med afhentningen af affaldet. Specielt at tøm-
medagene ikke har været faste, og at renovatøren alligevel ikke er kommet på de
aftalte dage har flere vurderet som et problem. Igennem SMS-service har man haft
mulighed for at blive opdateret, men ikke alle er tilmeldte. Hvad skyldes dette
tænker I?
Kunne I tænke jer at sortere mere affald fra til genanvendelse? F.eks.:
• Blød plast
• Haveaffald
• Tekstiler
• Andet
70
Der kan opstå gener omkring udsortering af madaffald– Hvad kunne Silkeborg
Forsyning gøre for at mindske generne? Hvad kunne borgerne selv gøre?
Hvordan har I oplevet problemer med de udleverede poser til madaffald? Hvordan
har i tacklet disse problemer?
I har fået udleveret forskellige poser – nogen har selv skulle købe deres egen pose.
Vi kan via spørgeskemaundersøgelsen konstatere at ikke alle er lige tilfredse med
deres pose. Hvis I nu fik en bedre pose, som kunne holde væske osv. inde – hvor-
dan vil I så have det med ordningen?
Hvordan ville I se på ordningen, hvis I selv skulle sørge for poser til opsamling af
madaffald?
Tørre fraktioner: Hvordan organiserer I jer, I jeres eget hjem for at samle disse
ind? Hvilke udfordringer har I haft med de tørre fraktioner?
Glas: Hvad betyder det for dig, at du har kunnet aflevere glas i egen beholder i for-
hold til at benytte en bringeordning? Sorterer du mere glas fra til genanvendelse?
Silkeborg Forsyning oplever, at glasset indeholder flere urenheder – hvad skyldes
det?
71
Bilag D Resultater af spørgeskema
Forsøgsordninger i Kjellerup og Sejs, udarbejdet for Silkeborg Forsyning
D.1 Om undersøgelsen
Econet har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Silkeborg
Forsyning (SF). Undersøgelsen indgår som en del af evalueringen af forsøget med
henteordninger i Kjellerup og Sejs.
Spørgeskemaet er et online spørgeskema, hvor adgangen til skemaet er et link.
Dette link er sendt som SMS til alle husstande i de to forsøgsområder. For at moti-
vere respondenterne til at deltage, er der trukket lodblandt de deltagende om en
præmie.
Der er modtaget svar fra 317 respondenter. Antallet af respondenter fordeler sig jf.
Sejs (bi-oposer)
Sejs (papir-
poser)
Kjelle-rup
(plast-poser)
Kjellerup (ingen udle-
verede po-ser)
Antal respon-denter
85 69 88 75
Dette giver samlet en besvarelse fra 317 respondenter, hvilket svarer til en svarpro-
cent på 71 %.
D.2 Sådan skal notatet læses
Ved hvert spørgsmål er angivet et vægtet gennemsnit af svarene. Det vægtede gen-
nemsnit repræsenterer, hvor på skalaen (fra 1-5) gennemsnittet for besvarelserne
befinder sig.
Skalaen bevæger sig med svarmulighederne til spørgsmålene, hvor 1 på skalaen re-
præsenterer den første svarmulighed og 2 den næste osv.
Er det vægtede gennemsnit fx 1,5 er gennemsnittet af respondenternes holdning så-
ledes mellem svarmulighed 1 og 2.
72
D.3 Besvarelser
Spørgsmål 1.
Sorterer du mere affald fra til genanvendelse i dag, end du gjorde inden forsøgets
start?
Tabel 1
1 2 3 4 5
Væsent-ligt min-
dre
Lidt mindre
Uæn-dret
Lidt mere
Meget mere
I alt Vægtet
gen-nemsnit
Sejs bioposer 1 % 1 % 6 % 38 % 54 % 4,42
Besvarelser 1 1 5 32 45 84
Sejs papirposer 0 % 0 % 9 % 37 % 54 % 4,46
Besvarelser 0 0 6 25 37 68
Kjellerup plastpo-ser
0 % 1 % 7 % 32 % 60 % 4,51
Besvarelser 0 1 6 28 52 87
Kjellerup % poser 3 % 3 % 5 % 36 % 53 % 4,35
Besvarelser 2 2 4 27 40 75
Sammenlagt 1 % 1 % 7 % 35 % 56 % 4,44
Besvarelser 3 4 21 112 177 317
Samlet mener respondenterne fra alle områderne at de sorterer mere fra i dag, end
inden forsøgets start.
Området med udleverede plastposer scorer højest i dette spørgsmål (4,51), hvor-
imod området som ikke fik udleveret poser scorer lavest (4,35).
Generelt mener respondenterne at der nu sorteres mere fra til genanvendelse end
før. 56 % af de adspurgte sorterer meget mere fra, og 35 % sorterer lidt mere fra.
Forsøget har således bevirket at størstedelen af respondenterne selv mener, at de
sorterer mere fra til genanvendelse.
73
Spørgsmål 2.
Er det blevet nemmere eller sværere at sortere til genanvendelse efter forsøgsord-
ningen?
Tabel 2
1 2 3 4 5
Meget mere
besvær-ligt
Noget mere
besvær-ligt
Uæn-dret
Noget nem-mere
Meget nem-mere
I alt Vægtet
gen-nemsnit
Sejs bioposer 10 % 19 % 8 % 42 % 21 % 3,46
Besvarelser 8 16 7 35 18 84
Sejs papirpo-ser
7% 22% 9% 36 % 25 % 3,49
Besvarelser 5 15 6 24 17 67
Kjellerup plastposer
2 % 14 % 11 % 35 % 38 % 3,92
Besvarelser 2 12 10 30 33 87
Kjellerup % poser
1 % 25 % 16 % 29 % 29% 3,59
Besvarelser 1 18 12 21 21 73
Sammenlagt 5 % 19 % 11 % 35 % 29 % 3,64
Besvarelser 16 61 35 110 92 314
Tabel 2 viser at respondenterne i området med udleverede plastposer, er den
gruppe, som mener, at det er blevet nemmest at sortere fra til genanvendelse med
den nye forsøgsordning.
Der er dog i alle områderne respondenter som mener, at det er blevet mere eller
meget mere besværligt at udsortere.
Laveste score er fra området med bioposer, hvor 10 % af respondenterne mener, at
det er blevet meget mere besværligt at udsortere. Generelt mener respondenterne
fra dette område (Sejs - bioposer) dog at forsøget har gjort det en lille smule nem-
mere at udsortere.
Det vægtede gennemsnit for alle områderne er 3,64 – forsøget har altså gjort det en
smule nemmere at sortere fra til genanvendelse.
74
Spørgsmål 3.
Er det en god idé at benytte forsøgsordningen i flere områder i Silkeborg Kom-
mune?
Tabel 3
1 2 3 4 5
Ordnin-gen bør ikke ud-bredes
Meget skal for-bedres inden
ordnin-gen ud-bredes
Der er en del
ting som
skal æn-dres
Enkelte ændrin-ger er
nødven-dige
Fint at ud-
brede ordnin-
gen som
den er nu
I alt Vægtet
gen-nemsnit
Sejs biopo-ser
5 % 10 % 10 % 55 % 20 % 3,77
Besvarelser 4 8 8 46 17 83
Sejs papirpo-ser
7 % 4 % 12 % 50 % 26 % 3,84
Besvarelser 5 3 8 34 18 68
Kjellerup plastposer
2 % 4 % 5 % 25 % 64 % 4,45
Besvarelser 2 3 4 21 54 84
Kjellerup % poser
4 % 0 % 11 % 34 % 51 % 4,27
Besvarelser 3 0 8 24 39 71
Sammenlagt 5 % 5 % 9 % 40 % 41 % 4,10
Besvarelser 14 14 28 125 128 309
Spørgsmål 3 inviterer respondenterne til at reflektere over, om forsøget kunne ud-
bredes til andre steder i Silkeborg kommune. Respondenterne bedes her at se bort
fra deres egne forhold og vurdere ordningen ud fra et mere generelt synspunkt.
Dette er en anden måde at teste, deres tilfredshed med forsøget.
Tabel 3 viser at respondenterne i de respektive områder ser forskelligt på, om for-
søget skal udbredes.
I Sejs er det vægtede gennemsnit 3,77 - 3,84 point. I Kjellerup er det vægtede gen-
nemsnit 4,27 - 4,45.
Højest er det for området med udleverede plastposer.
Med andre ord, mener respondenterne med bio- og papirposer, at der skal enkelte
eller en del ændringer til, før forsøget bør udbredes. Respondenterne, der selv har
skulle købe poser eller har fået udleveret plastposer, mener at ordningen enten er
fin som den er eller kun behøver enkelte ændringer.
Det samlede vægtede gennemsnit er på 4,10 point – hvilket svarer til at responden-
terne i gennemsnit mener at ordningen kun mangler enkelte ændringer, førend for-
søget kan udbredes.
En meget lille andel (2 – 7 %) mener at forsøget ikke skal udbredes – størst andel i
området i Sejs, hvor der udleveres papirsposer.
75
Spørgsmål 4.
Hvad synes du om mængden af information fra Silkeborg Forsyning om forsøgs-
ordningen?
Tabel 4
1 2 3 4 5
Jeg har ikke
modta-get in-forma-
tion
For lidt infor-
mation
Tilpas infor-
mation
Lidt for meget infor-
mation
Alt for meget infor-
mation
I alt Vægtet
gen-nemsnit
Sejs biopo-ser
0 % 16% 84 % 0 % 0 % 2,84
Besvarelser 0 9 48 0 0 57
Sejs papirpo-ser
0 % 20 % 80 0 % 0 % 2,80
Besvarelser 0 10 40 0 0 50
Kjellerup plastposer
3 % 20 % 77 % 0 % 0 % 2,73
Besvarelser 2 13 49 0 0 64
Kjellerup % poser
0 25 % 75 % 0 % 0 % 2,75
Besvarelser 0 15 44 0 0 59
Sammenlagt 1 % 20 % 79 % 0 % 0 % 2,78
Besvarelser 2 47 183 0 0 232
I forhold til de fleste spørgsmål i spørgeskemaet er besvarelserne til dette spørgs-
mål anderledes, da de ikke går fra negativ til positiv – jo tættere gennemsnittet er
på 3 point (midten) jo bedre.
Tabel 4 viser at ingen mener at der er blevet sendt for meget information ud. Sam-
tidig er der kun fire personer som ikke mener at de ikke har modtaget noget infor-
mation.
47 respondenter (eller 20 % af de samlede besvarelser) har ønsket mere informa-
tion. 79 % af respondenterne har været tilfredse med mængden af information.
Med et vægtet gennemsnit på 2,78 point kan man konkludere at respondenterne ge-
nerelt har været tilfredse med mængden af information, men ca. 1/5 har ønsket
mere information.
76
Spørgsmål 5.
Hvor tilfreds er du med den information, du har modtaget fra Silkeborg Forsyning?
Tabel 5
1 2 3 4 5
Meget
utilfreds Delvist
utilfreds
Hverken tilfreds
eller utilfreds
Delvist tilfreds
Meget tilfreds
I alt Vægtet
gen-nemsnit
Sejs bioposer 5 % 12 % 25 % 29 % 30 % 3,67
Besvarelser 4 10 21 24 24 84
Sejs papirpo-ser
3 % 9 % 19 % 37 % 32 % 3,87
Besvarelser 2 6 13 25 22 68
Kjellerup plastposer
2% 6 % 20 % 28 % 44 % 4,06
Besvarelser 2 5 17 24 38 86
Kjellerup % poser
1 % 10 % 26 % 31 % 31 % 3,80
Besvarelser 1 8 19 23 23 74
Sammenlagt 3 % 9 % 22 % 30 % 35 % 3,86
Besvarelser 9 29 70 96 111 315
Spørgsmål 5 handler om kvaliteten af selve informationen. Her har 9 respondenter
eller samlet 3 % været meget utilfredse med informationen om forsøgsordningen.
Hele 35 % har været meget tilfredse med information og 30 % har været delvist til-
fredse. Sammenlagt er det vægtede gennemsnit på 3,86 – hvilket vidner om en ge-
nerel tilfredshed med den information der er givet.
Spørgsmål 6.
Har der manglet information om…?
Tabel 6
1 2 3 4 5 6
Hvor-dan du
skal sor-tere dit affald?
Tøm-nings-tids-
punkt, og hvad der for-ventes af dig ved
tøm-ning?
Hvor-dan du kan få flere
poser til madaf-
fald?
Hvor-dan du undgår lugt fra madaf-
fald?
Ingen af oven-
stående Andet
Respon-denter i
alt
Sejs bioposer 9 % 54 % 50 % 32 % 13 % 13 %
Besvarelser 7 41 38 24 10 10 76
Sejs papirposer 9 % 46 % 48 % 59 % 5 % 15 %
Besvarelser 6 30 31 38 3 10 65
Kjellerup plast-poser
8 % 39 % 62 % 30 % 10 % 15 %
77
Besvarelser 6 31 49 24 8 12 79
Kjellerup % po-ser
18 % 56 % 27 % 30 % 10 % 18 %
Besvarelser 13 40 19 21 7 13 74
Sammenlagt 11 % 49 % 47 % 37 % 10 % 15 %
Besvarelser 32 143 137 108 29 45 293
I området, hvor der ikke er udleveret poser, er respondenterne markant mere i tvivl
om, hvordan de skal sortere deres affald end i de øvrige områder. Dette er interes-
sant, fordi disse respondenter har modtaget præcist den samme information som de
øvrige områder. Udleveringen af poser har altså i sig selv en effekt på, hvor meget
respondenterne mener de ved om sorteringen.
I området med papirsposer ønsker ca. 60 % mere information om, hvordan de kan
undgå lugt fra madaffald.
I området med bioposer har 50 % af respondenterne i området manglet information
om, hvordan de får flere poser til deres madaffald.
Generelt har omkring halvdelen af respondenterne (hhv. 49 % og 47 %) efterspurgt
mere information om tømningen af beholderne, samt hvordan de får flere poser til
madaffaldet.
Respondenterne har endvidere haft mulighed for selv at tilføje besvarelser til dette
spørgsmål.
I respondenternes svar er der visse ord og sætninger, som går igen. 17 % af besva-
relserne handler om det, at få udleveret poser eller om at, poserne er for små eller
tynde.
Der bliver endvidere stillet spørgsmål til blød plast, definitionen af denne og hvor-
dan blød plast skal sorteres.
Endvidere nævner visse respondenter under andet at der har været en smule forvir-
ring om tømmedage og tidspunkt- bl.a. med henblik på glasbeholderen i Sejs.
Spørgsmål 7.
Har du besøgt hjemmesiden for at finde information?
Tabel 7
Ja Nej I alt
Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 49 % 51 % 1,51
Besvarelser 42 43 85
Sejs papirposer 49% 51 % 1,51
Besvarelser 34 35 69
Kjellerup plast-poser
49 % 51 % 1,51
Besvarelser 42 44 86
Kjellerup % po-ser
49 % 51 %
1,51
78
Besvarelser 37 38 75
Sammenlagt 49 % 51 % 1,51
Besvarelser 41 43 318
49 % af alle respondenterne i samtlige områder har jf. tabel 7 benyttet Silkeborg
Forsynings hjemmeside for at finde information.
Spørgsmål 8.
Hvordan kunne du bedst tænke dig at blive orienteret om ordningen, når en ny ord-
ning skal implementeres i hele kommunen?
Tabel 8
Via e-mail
Via hus-tands-omdelt
flyer
Via Eks-trapo-sten
Via Sil-keborg Forsy-nings hjem-
meside
Ved vej-besøg
af forsy-nings-perso-nale i lokal-
område
Andet Respon-denter i
alt
Sejs bioposer 75 % 52 % 11 % 13 % 22 % 6 %
Besvarelser 64 44 9 11 19 5 76
Sejs papirposer 68 % 49 % 20 % 22 % 17 % 12 %
Besvarelser 47 34 14 15 12 8 69
Kjellerup plast-poser
51 % 56 % 13 % 12 % 31 % 4 %
Besvarelser 46 51 12 9 26 3 86
Kjellerup % po-ser
51 % 59 % 5 % 23 % 30 % 11 %
Besvarelser 38 44 4 17 22 8 74
Sammenlagt 62 % % 55 12 % 16 % 25 % 8 %
Besvarelser 198 173 39 52 79 24 317
Respondenterne har til dette spørgsmål, haft mulighed for at markere flere mulig-
heder på en gang.
Størstedelen (62 %) af alle respondenterne ønsker at modtage information via e-
mail og 55 % ønsker informationen husomdelt via en flyer. Derimod er der færre,
der ønsker information via ekstraposten eller på Silkeborg Forsynings hjemmeside.
Respondenterne har desuden selv haft mulighed for at komme med forslag. De to
hyppigst nævnte informationsmuligheder er brevpost (20 % af svarene) og sms (25
% af svarene).
79
Spørgsmål 9.
Sæt kryds ud for det materiale som du har været i tvivl om hvordan du skal sortere
Tabel 9
Mad-affald
Plast Metal Glas Papir Pap
Jeg har ikke været i tvivl
Andet
Sejs bioposer 7 % 39 % 7 % 5 % 1 % 5 % 39 % 18 %
Besvarelser 6 32 6 4 1 4 32 15
Sejs papirpo-ser
9 % 28 % 1 % 6 % 3 % 4 % 44 % 19 %
Besvarelser 6 19 1 4 2 3 30 13
Kjellerup plastposer
6 % 31 % 10 % 5 % 5 % 7 % 37 % 18 %
Besvarelser 5 26 8 4 4 6 31 15
Kjellerup % poser
10 % 44 % 8 % 3 % 4 % 10 % 32 % 14 %
Besvarelser 7 32 6 2 3 7 23 10
Sammenlagt 8 % 35 % 7 % 5 % 3 % 6 % 38 % 18 %
Besvarelser 24 109 21 14 10 20 118 54
I Tabel 9 fremgår det tydeligt, at plast er den fraktion, som respondenterne er mest
i tvivl om, hvordan de skal sortere. Dette kan hænge sammen med, at det kun er
den hårde plast som indgår i forsøgsordningen. Det er svært for respondenterne at
vide hvad der er hård og blød plast. Under ’andet’ har langt størstedelen af respon-
denterne tilkendegivet, at de ikke har været i tvivl om hvordan de har skulle sor-
tere.
Spørgeskemaet viser desuden at relativ få, har været i tvivl om hvordan de har
skulle sortere pap, papir, metal, glas samt haveaffald.
Spørgsmål 10.
Sorterer du så meget affald, som du gerne vil, efter forsøgsordningen er startet
Tabel 10
1 2 3 4 5
Jeg øn-sker slet ikke at sortere affald
Jeg sorte-rede nok affald før forsøgs-ordnin-gen og ønsker ikke at sortere mere
Jeg ville gerne sortere mere, men jeg mangler tid/plads/sorte-ringskas-ser
Jeg sorte-rer en del nu, men ikke helt nok
Efter den nye ord-ning sor-terer jeg meget
I alt Vægtet gennem-snit
Sejs bioposer 0 % 19 % 23 % 11 % 47 % 3,86
Besvarelser 0 11 13 6 27 57
80
Sejs papirpo-ser
2 % 24 % 22 % 14 % 38 % 3,62
Besvarelser 1 12 11 7 19 50
Kjellerup plastposer
0 % 10 % 0 % 0 % 90 % 4,70
Besvarelser 0 1 0 0 9 10
Kjellerup % poser
0 % 11 % 33 % 0 % 56 % 4,00
Besvarelser 0 1 3 0 5 9
Sammenlagt 1 % 20 % 21 % 10 % 48 % 3,85
Besvarelser 1 25 27 13 61 127
Antallet er respondenter er generelt, men specielt i Kjellerup besynderligt lavt på
dette spørgsmål. En grund kan være at spørgsmålet har en retorisk karakter, der gør
at respondenten ikke kan svare på det, uden samtidig at tilkendegive deres egen
modvilje til at sortere. Dette kan være en grund til at mange har sprunget spørgs-
målet over.
Kigger man på de sammenlagte besvarelser mener ca. halvdelen af respondenterne
at den nye ordning hjælper dem til at sortere meget. Visse respondenter har endvi-
dere tilkendegivet at de allerede inden forsøget stort set sorterede alt fra. Det er
ikke utænkeligt at sådanne mønsterrespondenter eksisterer og de vil evt. markere at
de inden forsøget allerede sorterede nok.
Man kan ud fra Tabel 10 erfare at kun én ud af 127 respondenter ikke ønsker at
sortere, hvilket er en positiv indikation på respondenternes vilje til at sortere.
Spørgsmål 11.
Hvor vigtigt har det været for dig at deltage i forsøget?
Tabel 11
Overhove-det ikke vig-tigt
Ikke særligt vigtigt
Hverken/el-ler
Dele af for-søget har været vig-tige
Meget vig-tigt
I alt Vægtet gennem-snit
Sejs bioposer 5 % 8 % 27 % 23 % 37 % 3,79
Besvarelser 4 7 23 19 31 84
Sejs papirposer 9 % 14 % 12 % 35 % 30 % 3,64
Besvarelser 6 10 8 24 21 69
Kjellerup plast-poser
2 % 7 % 24 % 31 % 35 % 3,90
Besvarelser 2 6 21 27 30 86
Kjellerup % poser 5 % 11 % 34 % 23 % 27 % 3,55
Besvarelser 4 8 25 17 20 74
Sammenlagt 5 % 10 % 25 % 28 % 33 % 3,73
Besvarelser 16 31 78 87 104 316
Der bemærkes i Tabel 11, hvordan 5 % af den samlede mængde af respondenter
overhovedet ikke har fundet det vigtigt at deltage i forsøget og 10 % ikke har fun-
81
det det særligt vigtigt. Det samlede vægtede gennemsnit ender på 3,73 point, hvil-
ket er en generel positiv tilkendegivelse om, at deltagerne i nogen grad har fundet
det vigtigt at deltage i forsøget. Området i Kjellerup, der ikke har fået udleveret po-
ser, har det laveste vægtede gennemsnit på 3,55 point hvilket kan være en indika-
tion på at deltagernes engagement til forsøget hænger sammen med at få udleveret
materiale.
Spørgsmål 12.
Har du ændret holdning i løbet af forsøgsordningen i forhold til at sortere mere af-
fald?
Tabel 12
Tabel 12 viser, at et fåtal er blevet mere– eller meget mere negativt stemte for at
skulle sortere mere affald, hhv. 1 % og 4 % af respondenterne. Samtidig er 10 % af
alle respondenterne blevet meget mere positivt stemte for at sortere mere affald.
Størstedelen af respondenterne har enten en uændret holdning eller blevet mere po-
sitivt stemte for at sortere mere, hvorfor det vægtede gennemsnit ender på 3,57 po-
int.
Meget mere negativt stemt
Mere negativt stemt
Uæn-dret hold-ning
Mere positivt stemt
Meget mere positivt stemt
I alt Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 0 % 5 % 48 % 40 % 7 % 3,50
Besvarelser 0 4 40 34 6 84
Sejs papirposer 1 % 6 % 41 % 42 % 10 % 3,54
Besvarelser 1 4 28 29 7 69
Kjellerup plastposer 1 % 3 % 34 % 52 % 9 % 3,65
Besvarelser 1 3 29 45 8 86
Kjellerup % poser 1 % 4 % 44 % 37 % 14 % 3,58
Besvarelser 1 3 32 27 10 73
Sammenlagt 1 % 4 % 41 % 43 % 10 % 3,57
Besvarelser 3 14 130 136 32 315
82
Spørgsmål 13.
Har du tilmeldt dig sms-service?
Tabel 13
Ja Nej I alt
Vægtet gennem-snit
Sejs bioposer
32 % 68 % 1,68
Besvarelser 102 212 314
Sejs papirposer 41 % 59 % 1,59
Besvarelser 28 41 69
Kjellerup plastposer
31% 69 % 1,69
Besvarelser 26 58 84
Kjellerup % poser
34 % 66 % 1,66
Besvarelser 25 49 74
Sammenlagt 32 % 68 % 1,68
Besvarelser 102 212 314
Det fremgår af Tabel 13, at 32 % af respondenterne har tilmeldt sig sms-service og
68 % har ikke. Sammenlagt er det derfor knap en tredjedel af respondenterne, som
har modtaget information om tømmedage mm. via sms.
Spørgsmål 14.
Hvis ja – hvad er din holdning til SMS-servicen?
Tabel 9-1
1 2 3 4 5
Meget utilfreds
Noget utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Noget tilfreds
Meget tilfreds
I alt Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 10 % 10 % 10 % 15 % 55 % 3,95
Besvarelser 2 2 2 3 11 20
Sejs papirposer 11 % 4 % 4 % 19 % 63 % 4,19
Besvarelser 3 1 1 5 17 27
Kjellerup plast-poser
8 % 0 % 12 % 0 % 80 % 4,44
Besvarelser 2 0 3 0 20 25
Kjellerup % po-ser
20 % 0 % 4 % 8 % 68 % 4,04
Besvarelser 6 0 1 2 17 25
Sammenlagt 12 % 3 % 7 % 10 % 68 % 4,18
Besvarelser 12 3 7 10 67 99
83
Mange af respondenterne har sagt nej til spørgsmål 13 men stadig svaret på spørgs-
mål 14. Tabel 14 gengiver svarene til spørgsmål 14, fra de respondenter, der har til-
kendegivet i spørgsmål 13 at har tilmeldt sig SMS-servicen.
Med et samlet vægtet gennemsnit på 4,18 point er respondenterne i generelle træk
tilfredse med SMS-servicen. Den umiddelbart store tilfredshed med SMS-servicen,
står således i skarp kontrast til antal tilmeldte jf. Tabel 13, hvor kun 32 % af re-
spondenterne er tilmeldte.
D.3.1 Opsummering af generelle spørgsmål (1-14)
Respondenterne har generelt svaret positivt om forsøgsordningen. Dels har de til-
kendegivet at de i dag sorterer mere og samtidig mener størstedelen af responden-
terne at ordningen godt kan bredes ud til andre områder i Silkeborg kommune. In-
formationen om forsøget, samt mængden af denne har ifølge respondenterne også
været tilfredsstillende. De fleste af respondenternes har – efter eget udsagn - godt
styr på sorteringen af de forskellige fraktioner, bortset fra plast.
SMS-servicen er vurderet som en god service, men bliver kun benyttet af knap en
tredjedel af brugerne.
Området i Kjellerup med udleverede plastposer er det område, som for alle spørgs-
mål har de mest positive tilkendegivelser om ordningen.
Madaffald/restaffaldsbeholder
Spørgsmål 15.
Har der været plads nok i rummet til restaffald?
Tabel 15
Slet ikke Ikke nok Nogle gange
Ofte
Det er aldrig over-fyldt
I alt Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 12 % 17 % 10 % 19 % 42 % 3,60
Besvarelser 10 14 8 15 34 81
Sejs papirposer 9 % 15 % 9 % 31 % 37 % 3,72
Besvarelser 6 10 6 21 25 68
Kjellerup plastpo-ser
6 % 12 % 8 % 19 % 55 % 4,05
Besvarelser 5 10 7 16 46 84
Kjellerup % poser 11 % 10 % 14 % 21 % 43 % 3,70
Besvarelser 8 7 10 15 30 70
Sammenlagt 10 % 13 % 10 % 22 % 45 % 3,79
Besvarelser 29 41 31 67 136 304
Ca. 55 % af respondenterne har i forskellig grad haft problemer med at få plads til
’restaffaldet’. Problemet har tilsyneladende været størst i området, hvor der er udle-
veret bioposer.
84
Spørgsmål 16.
Har du været generet af lugt fra beholderen til madaffald og restaffald?
Tabel 16
Stort set hver gang
Ofte I nogle til-fælde
Meget sjældent
Ingen ge-ner med lugt
I alt Vægtet gennem-snit
Sejs bioposer 12 % 15 % 33 % 22 % 18 % 3,20
Besvarelser 10 12 27 18 15 82
Sejs papirposer 21 % 18 % 33 % 12 % 16 % 2,85
Besvarelser 14 12 22 8 11 67
Kjellerup plastposer 6 % 7 % 21 % 30 % 36 % 3.82
Besvarelser 5 6 18 28 30 84
Kjellerup % poser 11 % 13 % 32 % 21 % 23 % 3,31
Besvarelser 8 9 23 15 16 71
Sammenlagt 12 % 13 % 30 % 22 % 24 % 3,32
Besvarelser 37 39 90 67 72 305
Tabel 16 viser, at ca. 75 % af respondenterne har været generet af lugt fra beholde-
ren til restaffald og madaffald i forskellig grad.
Problemet har formodentligt været størst i området med udleverede papirsposer og
mindst i området med udleverede plastposer. Der opleves desuden flere gener med
bioposerne end med de poser, som borgerne selv vælger.
Spørgsmål 17.
Har du været generet af at beholderen til madaffald og restaffald ikke har været ren
indvendig?
Tabel 17
Stort set hver gang
Ofte I nogle tilfælde
Meget sjæl-dent
Ingen gener med af-fald i behol-deren
I alt Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 12 % 19 % 32 % 19 % 19 % 3,12
Besvarelser 10 15 26 15 15 81
Sejs papirposer 18 % 17 % 24 % 18 % 13 % 2,82
Besvarelser 12 18 16 12 9 67
Kjellerup plast-poser
4 % 10 % 29 % 20 % 37 % 3.78
Besvarelser 3 8 24 17 31 83
Kjellerup % po-ser
10 % 13 % 28 % 27 % 23 % 3,39
Besvarelser 7 9 20 19 16 71
Sammenlagt 12 % 17 % 29 % 21 % 23 % 3,30
85
Besvarelser 32 50 87 63 71 303
Respondenternes oplevelse af beholdernes renhed følger stort set det samme møn-
ster, som oplevelsen af lugt. Således opleves de største gener i området med papirs-
poser, og de mindste gener i området med plastposer.
Spørgsmål 18.
Har du været generet af fluer og maddiker fra beholderen til madaffald og restaf-
fald?
Tabel 18
Stort set hver
gang Ofte
I nogle tilfælde
Meget sjæl-dent
Ingen gener
med af-fald i
behol-deren
I alt Vægtet
gen-nemsnit
Sejs bioposer 1 % 15 % 22 % 28 % 34 % 3,79
Besvarelser 1 12 18 23 28 82
Sejs papirposer 10 % 16 % 28 % 21 % 25 % 3,34
Besvarelser 7 11 19 14 17 68
Kjellerup plast-poser
4 % 10 15 % 21 % 50 % 4,05
Besvarelser 3 8 13 18 42 84
Kjellerup % po-ser
8 % 14 % 15 % 23 % 39 % 3,70
Besvarelser 6 10 11 22 28 71
Sammenlagt 6 % 13 % 20 % 23 % 38 % 3,75
Besvarelser 17 41 61 71 116 306
Det fremgår af spørgsmål 18 at gener med fluer og maddiker ikke har været ligeså
fremtræden som problemerne med perkolat og lugt. Kun 6 % af de adspurgte har
været generet stort set hver gang og 13 % har ofte oplevet problemer med fluer og
maddiker.
Samlet er det området i Kjellerup med plastposer som har været mindst generet
hvor kun 4 % stort set hver gang - og 10 % har ofte har været generet af fluer og
maddiker. Værst har det været for respondenterne med papirposer eller uden udle-
verede poser, hvor mellem 26 % og 24 % har stort set hver gang eller ofte været
generet.
Det højest vægtede gennemsnit er ligeledes fra området i Kjellerup med udleverede
plastposer, hvor det vægtede gennemsnit er på 4,05. Det samlede vægtede gennem-
snit er 3,75 % hvilket peger på at respondenterne ikke har oplevet problemer med
fluer og maddiker som en gene.
Spørgsmål 19.
Hvilke poser bruger du primært til madaffald?
86
Tabel 19
Jeg bruger ikke poser
Indkøbsposer Skraldeposer Udleverede poser
Jeg frasorte-rer ikke madaffald
Ved ikke
Sejs bioposer 0 % 5 % 20 % 78 % 4 % 0 %
Besvarelser 0 3 11 43 2 0
Sejs papirposer 0 % 2 % 22 % 76 % 6 % 2 %
Besvarelser 0 1 11 36 3 1
Kjellerup plastpo-ser
0 % 5 % 8 % 92 % 1 % 0
Besvarelser 0 3 5 57 1 0
Kjellerup % poser 0 % 18 % 88 % 0 % 5 % 0
Besvarelser 0 10 49 0 3 0
Sammenlagt 0 % 8 % 34 % 62 % 4 % < 0 %
Besvarelser 0 17 77 139 9 1
Formålet med spørgsmålet har været, at identificere, hvor mange som bruger de ud-
leverede poser. Det er dog muligt, at ikke alle respondenter har svaret ’korrekt’ på
spørgsmålet idet respondenterne ikke er bekendt med terminologien omkring po-
serne.
Jf. Tabel 19 bruger alle respondenterne en pose til opsamling af deres madaffald.
Tabellen viser endvidere at kun 4 % ikke frasorterer deres madaffald.
I områderne med bioposer og papirsposer er det en relativt lille andel, som bruger
de udleverede poser (76-78 %) hvilket kan hænge sammen posens funktionalitet.
I området som selv skal stå for poser, bliver der primært brugt affaldsposer (88 %)
efterfulgt af indkøbsposer (18 %).
87
Spørgsmål 20.
Hvordan får du poser til madaffald?
Tabel 20
Jeg får udleve-ret poser
Jeg køber selv poser
I alt Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 96 % 4 % 1,04
Besvarelser 81 3 84
Sejs papirposer 97 % 3 % 1,03
Besvarelser 66 2 68
Kjellerup plastposer 99 % 1 % 1,01
Besvarelser 83 1 84
Kjellerup % poser 0 % 100 % 2,00
Besvarelser 0 71 80
Sammenlagt 75 % 25 % 1,25
Besvarelser 230 78 308
Spørgsmål 20 viser hvilke områder, der får udleveret poser og hvilke, der selv kø-
ber poser. Her passer tallene med virkeligheden hvor det kun er i Kjellerup at re-
spondenterne skal købe en pose.
Spørgsmål 21.
Hvilken type pose har du fået udleveret?
Tabel 21
Papirposer Bioposer Grønne poser I alt
Sejs bioposer 0 % 85 % 15 %
Besvarelser 0 69 12 81
Sejs papirposer 98 % 1 % 0 %
Besvarelser 65 1 0 0
Kjellerup plastposer 0 % 1 % 99 %
Besvarelser 0 1 83 84
Kjellerup % poser - % - % - %
Besvarelser - - - -
Sammenlagt 28 % 25 % 41 %
Besvarelser 65 71 95 231
Spørgsmål 21 er besvaret af de respondenter som tilkendegav at de har fået udleve-
ret en pose. I alt har 231 besvaret spørgsmålet. En del af respondenterne i Sejs med
udleverede bioposer, har svaret at de har fået udleverede grønne poser (plastposer),
hvilket tyder på en fejl. Enten er grunden at de ikke har haft flere bioposer og gået
over til at bruge plastposer. En anden grund kan være at de udleverede bioposer er
grønne.
88
Spørgsmål 22.
Hvor tilfreds er du med de poser du har fået udleveret til madaffald?
Tabel 22
Meget utilfreds
Util-freds
Hver-ken/El-ler
Tilfreds Meget tilfreds
I alt Vægtet gen-nemsnit
Sejs bioposer 9 % 16 % 23 % 40 % 12 %
3,3 Besvarelser 7 12 18 31 9 77
Sejs papirposer 32 % 30 % 13 % 21 % 5 % 2,4
Besvarelser 19 19 8 13 3 63
Kjellerup plast-poser
8 % 3 % 12 % 39 % 39 % 4,0
Besvarelser 6 2 9 30 30 77
Kjellerup % po-ser
- % - % - % - % - % -
Besvarelser - - - - - -
Sammenlagt 15 % 15 % 16 % 34 % 19 % 3,3
Besvarelser 33 33 35 74 42 217
Der er størst tilfredshed med de udleverede plastposer, herefter bioposer og til sidst
papirsposerne.
I området med papirsposer er ca. 2/3 utilfredse eller meget utilfredse med posen. I
området med plastposen er ca. 80 % tilfredse eller meget tilfredse.
Spørgsmål 23.
Har du oplevet nogle af følgende problemer med posen til madaffald?
Tabel 23
Der lækker væske ud af posen
Der går nemt hul i posen
Det er svært at lukke po-sen
Posen er for lille
Posen er for stor
Ingen pro-blemer
Jeg frasor-terer ikke madaffald
Andre pro-blemer
Sejs biopo-ser
38 % 36 % 14 % 14 % 8 % 36 % 3 % 12 %
Besvarelser 30 28 11 11 6 28 2 9
Sejs papir-poser
64 % 51 % 43 % 22 % 3 % 10 % 4 % 19 %
Besvarelser 43 34 29 15 2 7 3 13
Kjellerup plastposer
16 % 7 % 14 % 25 % 0 % 59 % 1 % 5 %
Besvarelser 13 6 12 21 0 49 1 4
Kjellerup % poser
- % - % - % - % - % - % - % - %
Besvarelser - - - - - - - -
Sammen-lagt
38 % 30 % 23 % 21 % 4 % 37 % 3 % 11 %
Besvarelser 86 68 52 47 8 84 6 26
På trods af, at der generelt er stor tilfredshed med plastposen er der nogle borgere,
som oplever forskellige problemer med posen. Ca. 1/5 synes at posen er for lille.
89
Det er lidt spøjst, at flest synes posen er for lille i området med udleverede plastpo-
ser, da plastposerne faktisk er de største af de udleverede poser.
Dette kan muligvis skyldes at i områderne med papirs- og bioposer er der andre og
mere væsentlige problemer med poserne, som fjerner fokus fra posens størrelse.
Tilsyneladende er de største problemer med bioposerne og papirsposerne, at der går
hul i dem, og de lækker væske. I området med papirsposer oplever mere end halv-
delen af borgerne disse to problemer. I dette område oplever respondenterne også i
stor udstrækning (43 %), at det er svært at lukke posen.
Ved andre problemer, nævner respondenterne med bioposer hvordan de nye,
grønne poser, har været meget bedre end de gamle beigefarvede poser. På bag-
grund af disse udsagn er det vanskeligt at bedømme om respondenterne fra dette
område har bedømt de gamle eller de nye poser gennem hele spørgeskemaet.
Respondenterne med papirposer har tilføjet under punktet ’andet’, at problemet
med posen er, at den er langt mindre end den udleverede køkkenspand, og derfor
ikke passer ned i spanden. Desuden beskriver en del respondenter, at posen trækker
fugt og derfor bliver siddende i affaldsbeholderen ved tømning eller tiltrækker
maddiker/skaber perkolat.
Spørgsmål 24 og 26 udgår da de er blevet brugt til at identificere responden-
terne.
Spørgsmål 25.
Hvilke poser bruger du primært til madaffald? (Kjellerup, uden udleverede poser)
Tabel 24
Jeg bruger ikke nogen poser
Jeg bruger primært ind-købsposer
Jeg bruger primært skraldepo-ser
Jeg bruger primært bi-oposer
Jeg frasorte-rer ikke madaffald
Ved ikke I alt
Kjellerup % poser 0 % 11 % 83 % 3 % 3 % 0 %
Besvarelser 0 8 58 2 2 0 70
Det fremgår af Tabel 24 at 83 % bruger skraldeposer til opsamling af madaffald og
11 % bruger indkøbsposer. Med andre ord benytter stort set alle i dette område
plastposer.
D.3.2 Opsummering af spørgsmål til madaffald –
restaffaldsbeholderen (spørgsmål 15-25).
Området med udleverede plastposer er det område som har færrest problemer med
at madaffald og restaffald. Området er mindst påvirket af gener fra madaffaldet og
oplever at der generelt er plads nok i rummet il restaffald. Dette kan hænge sam-
men med, at hvis der opleves for mange gener med sorteringen af madaffald, så er
man mere påvirkelig til ikke at udsortere i samme grad og dermed blande madaf-
fald og restaffald i restaffaldsbeholderen.
Papirposer scorer generelt lavt i spørgeskemaundersøgelsen. De har generelt med-
ført en del gener for beboerne i forbindelse med deres udsortering af madaffald.
90
De respondenter som har brugt bioposer har været nogenlunde tilfredse med bru-
gen af bioposer. Dog har kvaliteten af poserne ikke været lige god, hvor der har
været gener omkring at de nemt går i stykker og at der lækker væske ud af dem.
Respondenterne fra området i Kjellerup som ikke har fået udleveret poser oplever
ligeledes nogle gener i forbindelse med udsorteringen af madaffald. Dog opleves
generne ikke i ligeså høj grad som med papirposer og til nogen grad bioposer.
De tørre fraktioner (Sejs)
Det næste afsnit omhandler udsortering af de tørre fraktioner i Sejs, hvor hver hus-
stand har en todelt beholder til papir/pap og plast/metal samt en 20 liters beholder
til glas.
Spørgsmål 27.
Har der været nok plads i rummet til papir/pap?
Tabel 25
1 2 3 4 5
Slet ikke Ikke nok Næsten Det er al-drig over-fyldt –
Vi supple-rer med andre ordninger
I alt
Sejs bioposer 40 % 30 % 10 % 12 % 8 %
Besvarelser 33 25 8 10 7 83
Sejs papirposer 29 % 32 % 18 % 10 % 10 %
Besvarelser 20 22 12 7 7 68
Sejs samlet 35 % 31 % 13 % 11 % 9 %
Besvarelser 53 47 20 17 14 151
Ser man samlet på hele området, så er den generelle opfattelse, at der ikke har væ-
ret plads nok i rummet til ’papir/pap’. 35% har vurderet, at der ’slet ikke har været
plads nok’, og 31 % har vurderet, ’at der ikke har været plads nok’.
Spørgsmål 28.
Har der været nok plads i rummet til plast/metal?
Tabel 26
Slet ikke Ikke nok Næsten Det er al-drig over-fyldt
Vi supple-rer med andre ordninger
I alt
Sejs bioposer 1 % 5 % 11 % 82 % 1 %
Besvarelser 1 % 4 9 68 1 83
Sejs papirposer 0 % 4 % 19 % 74 % 3 %
Besvarelser 0 3 13 50 2 68
Sejs samlet 1 % 5 % 15 % 78 % 2 %
Besvarelser 1 7 22 118 3 151
Generelt har der ikke været pladsproblemer med rummet til ’plast/metal’. 78 %
nævner at rummet aldrig er overfyldt og 15 % nævner at der næsten har været plads
91
nok. Der er lidt mere konsistens mellem de to områder i Sejs i forhold til spørgsmål
27 om ’papir/pap’.
Spørgsmål 29.
Har der været nok plads i beholderen til glas?
Tabel 27
Slet ikke Ikke nok Næsten Det er al-drig over-fyldt
Vi supple-rer med andre ordninger
I alt
Sejs bioposer 19 % 23 % 18 % 30 % 10 %
Besvarelser 16 % 19 15 25 8 83
Sejs papirposer 19 % 22 % 10 % 36 % 13 %
Besvarelser 13 15 7 25 9 69
Sejs samlet 19 % 22 % 14 % 33 % 11 %
Besvarelser 29 34 22 50 17 151
Ca. 2/3 af alle respondenterne i Sejs oplever, at beholderen til glas ikke helt rækker
til deres forbrug af glas i hjemmet.
De tørre fraktioner (Kjellerup)
I Kjellerup har hver husstand modtaget en beholder med et rum til plast/metal, et
rum til glas samt en beholder til pap/papir.
Spørgsmål 30.
Har der været nok plads i rummet til glas?
Tabel 28
Slet ikke Ikke nok Næsten Det er al-drig over-fyldt
Vi supple-rer med andre ordnin-ger: ku-ber og gen-brugs-plads
I alt
Kjellerup plastpo-ser
0 % 0 % 2 % 97 % 1 %
Besvarelser 0 % 0 2 84 1 87
Kjellerup % poser 0 % 0 % 3 % 93 % 4 %
Besvarelser 0 0 2 69 3 74
Kjellerup samlet 0 % 0 % 2 % 95 % 2 %
Besvarelser 0 0 4 153 4 151
Stort set alle respondenterne fra Kjellerup har haft nok plads til deres udsorterede
glasemballage.
Spørgsmål 31.
92
Har der været nok plads i rummet til plast/metal?
Tabel 29
Slet ikke Ikke nok Næsten Det er al-drig over-fyldt
Vi supple-rer med andre ordninger
I alt
Kjellerup plastpo-ser
3 % 3 % 13 % 79 % 1 %
Besvarelser 3 3 11 69 1 87
Kjellerup % poser 4 % 1 % 12 % 80 % 3 %
Besvarelser 3 1 9 59 2 74
Kjellerup samlet 4 % 2 % 13 % 79 % 2 %
Besvarelser 6 4 20 128 3 161
Generelt har der været plads nok i rummet til plast/metal i Kjellerup. 79 % oplever
aldrig rummet som overfyldt. Nogle respondenter oplever dog, at der ikke helt er
nok plads.
Spørgsmål 32.
Har der været nok plads i beholderen til papir/pap?
Tabel 30
Slet ikke Ikke nok Næsten Det er al-drig over-fyldt
Vi supple-rer med andre ordninger
I alt
Kjellerup plastpo-ser
1 % 8 % 23 % 59 % 9 %
Besvarelser 1 7 20 51 8 87
Kjellerup % poser 0 % 21 % 28 % 44 % 7 %
Besvarelser 0 15 20 32 5 72
Kjellerup samlet < 1 % 14 % 25 % 52 % 8 %
Besvarelser 1 22 40 83 13 162
Der ses i Tabel 30 at lidt mere end halvdelen af respondenterne i Kjellerup (52 %)
oplever at beholderen aldrig er overfyldt.
25 % oplever at der næsten er plads nok i beholderen, og 14 % oplever, at der ikke
er nok plads i beholderen.
D.3.3 Opsummering tørrefraktioner
At have en opsamlingsspand på 20 liter opfattes af de fleste respondenter i Sejs
som værende for lille. I Kjellerup har stort set alle respondenter plads nok til glas.
Pladsforholdene i beholderen til plast/metal opleves stort set ens i Kjellerup og
Sejs. Knap 80 % af respondenterne mener, at beholderen aldrig er fuld.
Beholderen/rummet til papir/pap opleves i begge områder for lille. De oplevede
pladsproblemer er dog mest udtalte i Sejs, hvor borgerne også har haft mindre
93
plads til rådighed end i Kjellerup. Således oplever ca. 50 % i Kjellerup pladspro-
blemer i forskellig grad, hvorimod ca. 90 % oplever pladsproblemer i Sejs.
D.3.4 Afsluttende spørgsmål
Spørgsmål 33.
Ordningen skal muligvis udbredes til hele Silkeborg kommune. Har du nogle
forslag til forbedringer som angår sortering af madaffald?
222 respondenter har besvaret dette spørgsmål.
En del respondenter efterlyser stærkere poser, som har en god lukning.
Hvad angår madaffald nævnes der bl.a. at der er problemer med beholderen til
madaffald som ikke helt passer ind i respondenternes individuelle setup. Flere re-
spondenter anser madaffaldet som ulækkert og vil derfor gerne have større poser,
således de kan slå knude på, eller et strammere låg til madaffaldet, som forhindrer
dårlig lugt når den er lukket.
Spørgsmål 34.
Ordningen skal muligvis udbredes til hele Silkeborg kommune. Har du nogle
forslag til forbedringer som angår sortering af papir/pap?
Specielt mange respondenter fra Sejs mener at rummet til pap/papir burde være
større – gerne på bekostning af det andet rum til metal/plast.
I Kjellerup er der også respondenter som eftersøger en større beholder. Her er det
specielt pappet, som ikke alle kan komme af med. Dette kan tyde på at der fore-
kommer en holdning blandt respondenterne til at det nu er alt pap som skal i behol-
deren, hvorimod de tidligere evt har afleveret større stykke emballagepap på gen-
brugsstationen.
Spørgsmål 35.
Ordningen skal muligvis udbredes til hele Silkeborg kommune. Har du nogle
forslag til forbedringer som angår sortering af plast/metal?
En del respondenter i både Kjellerup og Sejs nævner at rummet godt kunne være en
smule mindre. Samtidig stiller de spørgsmål til rengøring af plasten, både hvor
rent det skal være og om vandforbruget ikke overstiger den miljømæssige gevinst
ved at genanvende de vaskede materialer.
Andre respondenter er i tvivl om hvad der bliver defineret som hård plast og vil
gerne have yderligere eksempler.
Enkelte spørger også ind til blødplast og om hvordan/hvorfor dette skal/skal ikke
sorteres.
Andre nævner at tømmetidspunkterne og oplysninger herom skal være mere fast og
konsistent.
94
Spørgsmål 36.
Ordningen skal muligvis udbredes til hele Silkeborg kommune. Har du nogle
forslag til forbedringer som angår sortering af glas?
I sejs ønsker mange af respondenterne at beholderen er større, da mængden af glas-
affald overstiger størrelsen på beholderen. Samtidig er der visse der undrer sig over
hvad de skal gøre med lågene til konservesglas.
I Kjellerup er der få, som nævner at de gerne ville have en mindre beholder og at
det virker lidt ressourcetungt og besværligt at skulle vaske glassene.
Spørgsmål 37.
Har du andre forslag til forbedring af ordningen?
Vise respondenter nævner muligheden for valgfrie størrelser på deres beholdere,
som mulighed for at justere op eller ned alt efter husstandsstørrelse. Andre efter-
spørger en indendørsløsning fx med plads til 4 små beholdere (som opsamlings-
spanden til madaffald).
Flere respondenter ønsker mere plads til restaffald.
Nogle respondenter har det fint med at udsortere de tørre fraktioner, men vil gerne
undgå at skulle sortere mere madaffald fra.
Andre nævner at det er vigtigt at der bliver informeret ordentligt om tømmetids-
punkt (nogen mener at sms-service ikke fungerer optimalt) og at denne overholdes.
Samt at oftere tømning af de mere pladskrævende fraktioner kunne være en mulig-
hed.
Spørgsmål 38.
Ønsker du at beholde ordningen eller gå tilbage til den gamle?
Tabel 31
Ja Nej I alt
Vægtet gennem-snit
Sejs bioposer 81 % 19 % 1,19
Besvarelser 69 16 85
Sejs papirposer 78 % 22 % 1,22
Besvarelser 54 15 69
Kjellerup plastposer 92 % 8 % 1,08
Besvarelser 81 7 88
Kjellerup % poser 81 % 19 % 1,19
Besvarelser 61 14 75
Sammenlagt 84 % 16 % 1,16
Besvarelser 266 52 318
Tabel 31 gengiver respondenternes lyst til at forsætte med ordningen eller gå til-
bage til den gamle ordning. Her tegner der sig et billede af, at det er respondenterne
fra Kjellerup med udleverede plastposer, som er mest tilfredse med ordningen er
derfor gerne vil fortsætte med ordningen. Modsat er det området fra Sejs med udle-
verede papirposer, der har den laveste tilslutning til den nye ordning. Dette svare
nogenlunde til resten af spørgeskemaet, hvor det generelt har været respondenterne
med plastposer, der har haft færrest gener og været mest positive over for forsøget.
95
Området i Kjellerup uden udleverede poser har gennem store dele af spørgeske-
maet vist sig positive over for forsøget og ikke oplevet samme gener som i Sejs.
Det er derfor en smule overraskende at tilslutning fra området uden udleverede po-
ser er den samme som i området med bioposer i Sejs. Dette kan skyldes at poserne
ikke er udleverede, hvilket gør at man ikke har ønsket at forsætte med forsøget, da
man har skulle bruge ressourcer på at skaffe nye poser.
96
Bilag E Sorteringsvejledning
Sorteringsvejledning i Kjellerup
97
98
Sorteringsvejledning i Sejs
99
https://econetdk.sharepoint.com/Delte dokumenter/Projekter 500-599/529. S F- øget genanvendelse i henteordninger/Rapport/2017-08-22 Mere genanvendelse i
henteordninger.docx
