DFL Forsikring nr. 3-2015

FORSIKRING Nr. 3 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Fokus på ligebehandling – side 14-17

Vi skal følge udviklingen i sektoren og i jobbene

De nye tillidsrepræsentanter strutter af energi [Side 10]

Stress-af med Mindfullness-app

[Side 22]

Formandskabet: Værdier kommer fra hjertet [Side 6]

Den succesfulde alkoholiker [Side 20]

DFL i udvikling[ TEMA 4-13 ]

Leder

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet

udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,

1411 København K, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Char-

lotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected]. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36

45 19, [email protected]. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]),

redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand. Lena Svarre ([email protected]), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen

([email protected]), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal

([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i

Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2015 er afsluttet den 26. maj 2015.

Charlotte HougaardLandsformand

Værdier med værdi Hverken tiden eller udviklingen står stille, og i DFL arbejder vi konstant på at videre-udvikle og forfine vores arbejde, så det gi-ver størst mulig værdi for dig som medlem. Selv om DFL’s seneste medlemsundersø-gelser viser, at vores medlemmer generelt er tilfredse og oplever at DFL gør det godt, må vi ikke gå i stå. Vi skal forandre os for at bevare det vi har skabt gennem årene – og vi skal hele tiden viderevikle os, så vi mat-cher dine behov og afspejler din virkelighed.

Vores arbejdspladser og samfundet gene-relt er også i konstant forandring, og der er efterhånden ikke meget, som er givet. Ar-bejdet ændrer sig, og med nye organisati-onsformer, arbejdsmetoder og it-værktøjer kræves nye kompetencer og en forståelse hos både arbejdsgiver og medarbejder for, at udviklingen skal ske på en ordentlig måde med respekt for det enkelte individ.

Udviklingen i selskaberne skal naturlig-vis afspejles i udviklingen hos din faglige organisation. For at vi kan sikre, at vi til enhver tid kan give selskabernes ledel-se et kompetent med- og modspil, må vi kigge indad. Er vores organisation gearet til at håndtere de mange forandringer og den stadige udvikling? Er vores rådgivere skarpe og taler vi medlemmernes sprog? Er tillidsrepræsentanterne synlige i din hverdag og ved du, hvor du skal henvende sig for at få hjælp?

Lone Clausen og jeg gik til valg som for-mandskab for DFL ved landsmødet sidste år med et arbejdsprogram, der skal redefi-nere DFL – eller Forsikringsforbundet, som vi kommer til at hedde i starten af næste år. Såvel vores program som beslutningen om at ændre navnet er et klart signal til dig som medlem, til de mange tilknyttet vores

organisation og til vores omverden i form af arbejdsgiverne og vores samarbejds-partnere om, at vi er i konstant udvikling, og at tiden ikke står stille i DFL.

Vores arbejdsprogram tager udgangs-punkt i vores medlemmer i visionen ”Vores medlemmer har det godt”. Vi har desuden valgt de fem værdier Nærhed, Tryghed, Nutidig, Professionel og Fæl-lesskab. Værdierne er centrale for vores udvikling de kommende år, og er meget håndgribelige – også for dig som medlem. De er valgt fordi de er godt i tråd med vores hidtidige arbejde, og fordi de skal sikre dig værdi (se også interviewet med formand-skabet på side 6-8).

For ja, vi skal være tæt på dig, give dig tryg-hed, være nutidige og forstå din hverdag i selskabet, være professionelle i alt hvad vi gør, og sikre, at fællesskabet giver vores ord vægt.

Venlig hilsen

2 | FORSIKRING 3/2015

Indhold

Fokus på ligebehandlingFokusafsnittet ser på, om vi har ligebehandling i Danmark – her 100 år efter at kvinderne fik valgret? Og så må vi heller ikke glemme mændene…

14-17

Juristens blog: Om aldersdiskrimination [side 23]

Hold hoved og krop ung [side 12-13]

Seniormøderne: Vi er bestemt ikke

gamle! [side 6-9]

Råd til pension: Har du penge kan

du gå [side 10]

Seniorer er en styrke,

ikke en byrde

Seniorer[ TEMA 4-19 ]


DFL holder ekstraordinært landsmøde – side 20


UNI World Congress: Vi er ikke alene – side 17, 22 og 26

Har selskaberne fokus på social ansvarlighed?

Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage? [Side 14]

Humanistnørd brænder for CSR [Side 10]

Kend faldgruberne på de sociale medier [Side 20]

Nye regler om fratrædelses-godtgørelse [Side 31]

Socialt ansvar

[ TEMA 4-15 ]

Fik du læstdet seneste Forsikring?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

»»» TEMA: DFL i udvikling04 DFL bobler og gror

06 Værdier kommer fra hjertet

09 Forsker: Er du ikke forandringsparat?

10 De nye tillidsrepræsentanter stråler af energi

12 Kald mig agent – Karriereagent

13 Landsmødet beslutter at DFL skifter navn

13 Danskerne er flittige til at skifte job

»»» Fokus på ligebehandling14 Ligestilling i Danmark: Hvornår bliver

lønnen lige?

15 Film: ’Det kan blive endnu bedre’

15 Lyserød elefant nr. 100 er valgt

16 Sæt kompetencer før køn

17 Mænd skal da også have ligestilling

»»» Øvrige artikler18 Gennem nåleøjet til fleksjob

19 Sommertid er lysets tid

20 Alkoholisme: Et tabu kun få tør røre ved

22 Mindfullness-app hjælper ved stress

»»» INFO sider23 Juristens blog

24 Profilen: Købstædernes Forsikring

25 Vi chatter med Pia Lysegaard fra Born-holms Brandforsikring

26 DFL Ungdom – Glæd dig til netværksaften

27 Kort nyt: Det går godt i branchen / Gode råd mod mobning / Kæledyr ødelægger for millioner / De kan endnu (de ældre)

29 Nyt fra personaleforeninger og regioner

29 Regionale arrangementer

29 Ny konsulent i røret: Morten Vadstrup

31 Sjov til pausen

32 Folkemøde på Bornholm / De travleste er flittige / Tøjet blev smidt for en god sag

Tabu: Vi tør ikke tale om misbrugAlkoholikere kan sagtens være suc-cesfulde kolleger, der går rundt blandt os og har et alvorligt problem. Anders fortæller åbent om sin egen historie.

20

18

04-13Fleksjob: Kæmpe boost for selvtillidenLinda Meyhoff har vidst i 36 år, at hun havde leddegigt. Nu har hun fået fleksjob og det har virkelig gjort noget for selvtilliden.

DFL i udviklingDet bobler og gror i DFL, som har fået ny vision, værdier og udvalg. Alt sammen for at sikre, at din fag-lige organisation holder sig på om-gangshøjde med selskaberne.

FORSIKRING 3/2015 | 3

DFL i udviklingTema1814

»»» TEMA: DFL i udvikling04 DFL bobler og gror

06 Værdier kommer fra hjertet

09 Forsker: Er du ikke forandringsparat?

10 De nye tillidsrepræsentanter stråler af energi

12 Kald mig agent – Karriereagent

13 Landsmødet beslutter at DFL skifter navn

13 Danskerne er flittige til at skifte job

For formandskabet i DFL – Charlotte Hou-gaard og jeg – er det vigtigt, at vi får alle med. Det skal komme indefra og alle skal kunne se sig selv i det fornyede DFL. En fornyelse af DFL er en proces, der tager lang tid, men vi kan gennem en fælles indsats og mange små tiltag, skabe store forandringer. Derfor har vi specielt sat fo-kus på involvering, arbejdsglæde og kom-petenceudvikling. Vores aktiviteter skal være drevet af passion og arbejdsglæde, og det skal kunne mærkes ude hos vores medlemmer. DFL har på mange måder fået ny ”krop og sind”, men i denne fase er forandringen først og fremmest intern, mens det set udefra gerne skulle vise sig i form af passion og øgede kompetencer hos vores tillidsvalgte.

Vores medlemmer har det godtI, vores medlemmer, er omdrejningspunk-tet i alt hvad vi foretager os. Vi tænker hele

tiden på, om en given indsats eller aktivitet giver værdi for jer. Fundamentet er dog til enhver tid – og har altid været det – at vi kæmper for at forbedre arbejdsvilkårene for alle inden for vores organisationsom-råde.

Som grundlag for fornyelsesprocessen har vi formuleret en ny vision, som i alt sin enkelhed er ”Vores medlemmer har det godt”. At vores medlemmer har det godt, er et udsagn der kan udfordres, for passer det nu helt? Selv om langt de fle-ste af DFL’s medlemmer uden tvivl har det godt, så er der altid nogen, som har knas i arbejdslivet, er syge, ledige, lider under dårligt arbejdsmiljø eller har helt andre udfordringer og problemer. Visionen lyder måske som en konstatering, men for os er den beskrivelse af en fjern, fremtidig tilstand, som hele DFL vil arbejde for at virkeliggøre.

Du er ikke aleneVi vil ikke acceptere, at vores medlemmer ikke har det godt. Det er vores ønske, at alle medlemmer af DFL skal have det godt, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at virke-liggøre dette ønske. En af styrkerne i DFL er vores decentrale struktur, hvor vores lokale tilstedeværelse med personalefor-eningerne spiller en vigtig rolle i det dag-lige arbejde. Vi arbejder for at styrke det lokale DFL, så vores medlemmer oplever en forskel på deres egen arbejdsplads og i deres hverdag. Vores tillidsrepræsentan-ter har lokal medindflydelse og de er altid til rådighed for jer medlemmer, hvad enten det er stort eller småt.

Det skal komme fra hjertetArbejdet for medlemmerne er funderet i DFL's værdigrundlag, der har fem ligevær-dige værdier. Disse værdier er helt centra-le i vores arbejde med at udvikle og styrke

DFL bobler og grorPå DFL’s landsmøde sidste år i maj blev der valgt nyt formandskab ud fra et øn-ske om et fornyet og tidssvarende DFL. Vi har i den mellemliggende periode holdt det meste op mod lyset og er nu godt i gang med ændringsprocessen.

Af Lone Clausen, næstformand

4 | FORSIKRING 3/2015 TEMA

DFL i udvikling Tema

DFL. For at give mening, er det vigtigt at værdierne er noget vi kan forholde os til, og de skal helst komme fra hjertet. Vær-dierne er Nærhed, Tryghed, Fællesskab, Nutidig og Professionel.

For hver af værdierne er der udarbejdet konkrete aktiviteter og handlinger sam-tidig med, at der fastsat fokusområder og mål, der rækker frem mod næste lands-møde i 2016.

I DFL er vi åbne for samarbejde med an-dre organisationer, hvis det giver værdi for vores medlemmer. DFL er en stærk, selvstændig organisation, der bygger på et mangeårigt dygtigt fagligt ar-bejde og et solidt medlemsfundament. Som den eneste overenskomstbærende fagforening i forsikringsbranchen, har vi en utvetydig eksistensberettigelse, som vi skal værne om. Vi skal bevare vores selvstændighed og bruge vores energi og kræfter på at styrke og videreudvikle DFL på alle områder, der skaber værdi for vores medlemmer, for vores organisation og for forsikringsbranchen som helhed.

Tillid giver bundlinje’Social kapital’ har som be-greb været kendt i en del år, også her i vores organisation. I DFL har vi arbejdet med det un-der overskrifterne ”Tid til et godt arbejdsliv” og ”Trivsel og Dialog”, og det arbejde fortsætter som en del af DFL’s indsatsområder i de kommende år. På DFL's nyligt afholdte Orienteringsmøde for personaleforeningsbestyrelserne og på den politiske festival ’Folkemødet på Bornholm’ sætter vi en særlig fokus på tillid, som et af de tre centrale elementer i Social kapital. Det er fordi vi mener, at det er en grundforudsætning for den gode dialog mellem medarbejder og arbejdsgi-ver, ligesom det er den forudsætning for et åbent og konstruktivt samarbejde på alle niveauer.

Det psykiske arbejdsmiljø er under stort pres i den finansielle sektor, men vi tror på, at vi gennem en solid indsats fra vores til-

DFL bobler og gror

lidsvalgte, sammen med lederne på de en-kelte arbejdspladser kan gøre en forskel.

Forsikringsforbundet På Orienteringsmødet den 8. maj vedtog et stort flertal, at DFL skal skifte navn til ’Forsikringsforbundet’ med virkning fra januar 2016. For vi hedder jo ikke DFL, men ’Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening’, og der er flere årsager til, at det ikke er tidssvarende. Navneskiftet vil netop signalere den forandring vi øn-sker og er godt i gang med, og med et nav-neskift vil vi over for vores medlemmer og omverden signalere den forandring vi ønsker. Samtidig ønsker vi at signalere, at DFL er en forandringsparat, driftig og nutidig fagforening.

FORSIKRING 3/2015 TEMA | 5

DFL i udvikling00001816

Kan du mærke, at det summer og bobler i DFL? Siden landsmødet i 2014, hvor Char-lotte Hougaard og Lone Clausen stillede op som landsformand og næstformand med et helt nyt arbejdsprogram i hånden og et løfte om at skabe fornyelse og udvikling, har DFL’s organisation lignet en myretue, som der er sparket til.

Det mest basale for en organisation som DFL er visionen. Kan du huske, hvad den tidligere vision hed? Selv internt i organi-sationen bliver det svært at finde en, som kan den udenad, men den nye vision kan alle, og er gået lige til hjertet: ’Vores med-lemmer har det godt’.

”Den nye vision er ikke en sovepude som siger, at slap bare af, alt er godt derude. Den er et løfte til hvert enkelt medlem om, at hendes eller hans velbefindende er af-

Som led i videreudviklingen af DFL har formandskabet ændret DFL’s vision og indført fem værdier som grundlag for arbejdet for dig som medlem. Men hvad betyder det så for dig? Det har vi spurgt formandskabet om.

Af Lars H. Knudsen

gørende vigtigt for os”, forklarer Charlotte Hougaard, der blev valgt som landsfor-mand i 2014 efter at have været formand for Personaleforeningen i Topdanmark gennem mange år. ”Det er et løfte om, at hvis man ikke har det godt på sit job, så vil vi i DFL gøre hvad vi kan for at man skal få det godt”.

Lone Clausen tilføjer, at ”visionen tilmed rækker ud over selve arbejdssituationen, for der kan jo meget vel være noget uden for arbejdspladsen, der påvirker et med-lems velbefindende og arbejdsliv. Visionen er dermed en ledestjerne for hele organi-sationen og en påmindelse om, at hvis vi får at vide eller fornemmer at et medlem ikke har det godt, så vil vi tilbyde vores støtte og hjælp”.

”Vi vil aldrig nå den situation, at alle vores medlemmer har det godt, så der er rigeligt at tage sig af for tillidsrepræsentanter, per-sonaleforeninger, faglige konsulenter og for os politikere”, understreger formand-skabet samstemmende.

Men sådan skal en vision også være: Fjern og uopnåelig, men klar og let at styre mod. Og så skal den give mening og værdi for medlemmerne.

Værdier kommer fra hjertetFør landsmødet i 2014 arbejdede DFL med et sæt missioner, som det nok også kun er få der husker. For en mission er jo noget med en aktivitet eller en aktion, og hvis den ellers er nået, så kan man sætte hak ved den og gå videre til den næste. En mission er ikke noget evigtgyldigt og blivende – den har kun værdi mens den er relevant.

Formandskabet for DFL:

Værdier kommer fra HJERTET

Tema DFL i udviklingTema


DFL i udvikling 0000TemaTema

Så missionerne er skrottet. I stedet præ-senterede formandskabet fem værdier, der nu danner grundlag for arbejdet: Nærhed, tryghed, nutidig, professionel og fællesskab.

”Værdier er noget, der kommer fra hjer-tet. Det er noget personligt og handler om holdninger og ageren. De lægger rammer for den måde, vi omgås hinanden på”, forklarer Charlotte og understreger, at værdier fortæller noget om hvem vi er og hvad der betyder noget for os. Missioner fortæller snarere hvad vi vil gøre.

”Men der er bestemt også handlinger i værdierne”, tilføjer Lone, ”så man kan sige, at missionerne ligger implicit i værdierne. Tankerne i missionerne er ikke skrottet, men indbygget i værdierne”.

”Medlemmerne kan se DFL’s identitet i

værdierne. De er noget blivende, vores DNA, hjerteblod – indpakningen af alt det, som vi gør”, understreger Charlotte.

Formandskabet ser de fem værdier som DFL’s kerneydelser. De beskytter medlem-merne og sikrer, at DFL altid vil være der for dem – sikrer, at vores medlemmer har det godt.

Det ændrer ikke på, at DFL selvfølgelig vil have Danmarks bedste overenskomster – det ligger jo også i værdierne.

Ikke værdiudvalgSom led i udviklingen af DFL er organi-sationens tidligere otte centrale udvalg nedlagt og erstattet med fem nye udvalg. Måske kunne man forvente, at udvalge-ne så ville have hver sin værdi at arbejde med, men sådan er det ikke.

”Der er ikke nedsat f.eks. et nærhedsudvalg, for så bliver værdien en aktivitet og ikke en måde at tænke på. Værdierne skal være en del af arbejdet i DFL og gennemsyre alt hvad vi gør. Og så er værdier bestemt også noget, som vores medlemmer kan holde os op mod: Er vi nær? Giver vi tryghed? Er vi nutidige og professionelle? Og føler med-lemmerne sig som del af et fællesskab?”.

Både Charlotte og Lone er friske på at sva-re på såvel ros som forslag og kritik. De inviterer dig som medlem til at komme frit frem med dit syn på vision og værdier, for medlemmerne er hele omdrejningspunk-tet i DFL og der bliver altid lyttet.

Se formandskabets fem værdier på næste side ➤ ➤ ➤

Formandskabet for DFL:

Værdier kommer fra HJERTET

Værdier fortæller hvad der betyder noget for os, forklarer landsfor-

mand Charlotte Hougaard (tv) og næstformand Lone Clausen


DFL i udvikling0000 Tema

PROFES-

SIONEL

NÆRHED

TRYGHED

NUTIDIG

FÆLLES-SKAB

NærhedVi er tæt på vores medlemmer, en del af deres arbejdsliv og synlige i hverdagen. Medlemmerne skal kende deres persona-leforening og lokale tillidsrepræsentant, og vi skal have en åben, værdig og respekt-fuld dialog.

Charlotte: ”Nærheden er en helt central værdi for DFL. Vores tro på ’den danske model’, totale fokus på forsikringssektoren og lokale tilstedeværelse adskiller os mar-kant fra fagforretningernes lavpristilbud”.

TryghedEt medlem af DFL er aldrig alene, for både lokalt og centralt står vi klar til at rådgive, hjælpe og støtte. Det gælder også i vores overenskomst, der har sigte på at skabe tryghed og sikkerhed.

Lone: ”Hvis man skal være glad og pro-duktiv, så skal man også være tryg i sit arbejde. At sikre det, handler også om at sikre et medlems værdi i fremtiden, i form af efter- og videreuddannelse. Tryghed er ikke kun i dag, men også i morgen”.

Her er, hvad formandskabet lægger i DFL’s fem værdier, fulgt på vej med uddybende kommentarer fra Charlotte Hougaard og Lone Clausen.

NutidigSelskabernes organisation og arbejdsme-toder udvikler sig med rivende hast, og det skal vi ikke blot have indsigt i, men også bruge som udgangspunkt for udvikling af vores egen organisation og arbejdsmetoder.

Charlotte: ”Vi skal til enhver tid tale med-lemmerne sprog og sørge for at vores til-bud og services er, hvad de har brug for. Derfor tilpasser vi løbende uddannelsen af vores tillidsrepræsentanter og kompeten-cerne hos vores faglige konsulenter, så vi følger udviklingen i selskaberne og i jobbe-ne. Vi skal flytte os i takt med udviklingen og skal vide hvad vores medlemmer bliver mødt med”.

ProfessionelVi skal være dygtige og når vi forhandler med selskaberne ledelse skal de have re-spekt for os. Kompetencer og vidensdeling på alle niveauer vigtig, for vi er oppe mod højt uddannede og velforberedte speciali-ster i HR-afdelinger og ledelse.

Lone Clausen: ”Kompetencer skal løbende

vedligeholdes og udbygges, men det skal også komme fra hjertet, for det er lysten – passionen – for at hjælpe medlemmerne, der driver tillidsrepræsentanterne og sik-rer, at de kæmper for medlemmerne – for at sikre dem et godt arbejdsliv”.

FællesskabVærdien af fællesskabet er tydelig, når vi skal sikre medlemmerne et trygt arbejds-liv gennem forhandling af overenskom-sten. Jo større en del af medarbejderne der støtter op om DFL, desto bedre resultater kan vi opnå. Fællesskabet betyder også, at vi alle er i forsikringssektoren og har indgående viden om arbejdssituationer, udfordringer og krav.

Charlotte Hougaard: ”Fællesskabet bety-der alt og vi er alene til for vores medlem-mer. Uanset om vi arbejder med – og mod – EUregulering, arbejdsmarkedspolitik el-ler diskuterer overenskomst med arbejds-giverne, så gør vi det for medlemmerne. Fællesskabet er det, der giver os styrke og passion”.

De fem værdier

DFL i udvikling


DFL i udvikling 1826DFL i udvikling Tema

Af Lars H. Knudsen

DFL har fokus på ’social kapital’, der byg-ger på positive begreber som samar-bejdsevne, retfærdighed og tillid. Jo mere af disse elementer et selskab har, desto højere social kapital. Og jo mere social kapital, desto bedre en arbejdsplads og sikkert også produktivitet – for tryghed, trivsel og arbejdsglæde skaber ikke blot loyale og glade medarbejdere, men også positive resultater på bundlinjen hos sel-skaberne.

Derfor havde man bedt Rasmus Willig, Ph.d. og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet om at være gæstetaler ved DFL's Orien-teringsmøde den 8. maj.

Du skal nok få stressEfter lige at have givet deltagerne styr på begreberne forklarede Rasmus, at man i de nyeste managementbøger er begyndt

Er du ikke FORANDRINGSPARAT?Lektor Rasmus Willig fra RUC havde ikke mange glade budskaber, da han talte om social kapital på DFL’s Oriente-ringsmøde.

at tale om, at vi alle får stresslidelser, men at ’de bedst egnede’ er dem, der hurtigt kommer sig og igen er klar til at arbejde. Så i stedet for at fjerne stressfaktorer på arbejdspladsen skal vi i stedet have værk-tøjer til igen at komme ovenpå. Han sagde dette med en stor portion sarkasme, for vi er jo langt ude hvis vi alle skal stille os i køen til stressbehandling i stedet for at arbejde for et bedre arbejdsmiljø.

En del af problemerne omkring medarbej-dernes personlige udfordringer på jobbet har relation til den måde, som ledelsen ta-ler til medarbejdere på. Her kom Rasmus med mange rammende eksempler på, at problemer elegant placeres på medarbej-dernes banehalvdel gennem alt for vel-kendte bemærkninger som ”hvis du ikke er en del af løsningen, så er du en del af problemet”, ”Er du ikke forandringsparat?”, ”Skal du have hjælp til at prioritere dine

arbejdsopgaver?”, ”Du må ikke se proble-mer, men udfordringer”, ”Hvad har du selv gjort?”, ”Nu skal du passe på med, hvad du gør til et problem” og ”Jeg kan ikke lige genkende det du siger”. For bare at nævne nogle få af de hundreder af alt for typiske sætninger, vi sikkert også selv har hørt på et tidspunkt.

Rasmus understregede, at disse talemå-der alle havde til formål at få medarbej-deren til at føle, at han eller hun er en del af problemet og bør se på sine personlige holdninger og effektivitet. Og det stresser naturligvis.

Ud over at gøre opmærksom på proble-met, kunne Rasmus Willig ikke præsen-tere nogen løsning på problemet – altså udfordringen, naturligvis. For problemer har vi jo ikke, vel?

På DFL's hjemmeside finder du mere information om social kapital – et emne, som også bliver taget op af DFL med Rasmus Willigs bistand på Fol-kemødet på Bornholm.


Tema DFL i udviklingTema

De står snart klar til at give dig værdi – de 19 nyvalgte tillidsrepræsentanter, som påbegyndte deres uddannelse her i april, GO-uddannelsen, som er DFL’s obligatori-ske Grunduddannelse i Organisation for tillidsrepræsentanter. I år er GO-holdet rigtigt stort, og der er mange unge ansig-ter blandt de nye tillidsrepræsentanter, fortæller Pernille Fahlmann Kristensen, som er uddannelseskonsulent hos DFL og ansvarlig for GO-uddannelsen.

Hvervet som DFL-tillidsrepræsentant er for dem, der ønsker at gøre en forskel for deres kolleger, og vil være med til at sikre et godt arbejdsmiljø i din hverdag.

”Hvervet som tillidsrepræsentant i sel-skabet består af mange forskellige ting, men det indebærer ikke mindst, at man

DE STRÅLER AF ENERGI

er i god kontakt med både medarbejderne og ledelsen på ens arbejdsplads, at man holder øje med, at overenskomster og afta-ler overholdes, formidler medlemmernes kritik og er bisidder for de medlemmer, der ønsker det”, forklarer Pernille.

Her kan vi kvaje osI år er GO-uddannelsen blevet piftet op og fornyet på mange områder, efter at Pernille har overtaget ansvaret for den: ”Nogle af underviserne er blevet udskiftet og der er kommet mere fokus på deltagelse og eva-luering”, forklarer Pernille og fortsætter: ”Vi har fået mere fokus på tillidsrepræsentan-tens personlige færdigheder, og jeg opfor-drer meget til rollespil, så vi ligesom leger viden og erfaring ind i deltagerne. Jeg siger til dem: Her skal vi lege og kvaje os. For her er det omkostningsfrit, hvis vi gør noget galt.”

For Pernille er der slet ingen tvivl om, at uddannelsen er en uundværlig del af job-bet som tillidsrepræsentant: ”På uddan-nelsen træner vi dem i, hvad det indebærer at være tillidsrepræsentant, og uddannel-sen er simpelthen nødvendig, for der er så meget stof at sætte sig ind i og mulighed for en stor personlig udvikling hos de ny-valgte tillidsrepræsenter gennem det år, uddannelsen tager. De får alle nye kompe-tencer, nye personlige færdigheder og styr på lovgivningen”, afslutter hun.

GO-uddannelsen tager et år og kører over fire moduller, hvor man lærer om DFL og DFL’s politikker, om love, overenskomster og aftaler samt de personlige færdigheder, man skal have i arbejdet som tillidsrepræ-sentant.

I april startede et nyt hold friske og energiske tillidsrepræsentanter på DFL’s grunduddan-nelse som skal sikre, at de kan deres job. Men det er ikke kun tillidsrepræsentanterne, som er nye – uddannelsen er også blevet piftet op.

Af Diana Bengtsen

TemaTema


DFL i udvikling 1826DFL i udvikling TemaTema

»»» Mette Sjøner Frederiksen fra Tryg: - Hvorfor vil du være tillidsrepræsentant?Jeg har valgt at blive tillidsrepræsentant, fordi jeg gerne vil være med til at sikre, at mine kolleger har det godt på arbejdspladsen.

- Hvordan vil du gøre en forskel?Det psykiske arbejdsmiljø er et vigtigt område for mig, så jeg vil have fokus på at gøre, hvad jeg kan for at hjælpe kollegerne til at være glade, når de kommer på arbejde. Nogen gange er det kun små ting, der skal til.

- Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med GO-uddannelsen?Jamen jeg ser frem til at lære mere om, hvordan jeg bedst kan agere i forskellige situationer og være parat med svar, når kolle-gerne har brug for hjælp.

»»» Karina Lisa Lindequist fra Gjensidige: - Hvorfor vil du være tillidsrepræsentant?Jeg har valgt at blive tillidsrepræsentant, da jeg har en særlig interesse for personalejura, og ønsker at anvende min juridiske viden til gavn for mine kollegaer. Desuden kan jeg se, at DFL har fået gennemført rigtig meget for medlemmerne, og det vil jeg gerne støtte op om.

- Hvordan vil du gøre en forskel?Jeg håber, at min indsigt i personalejuraen via min uddannelse som jurist kan gøre en forskel for medlemmerne, når paragraf-ferne skal nærlæses. Dernæst ser jeg mig selv som en diplomat, som ønsker at få forhandlet de bedste løsninger til gavn for alle parter – og i særdeleshed mine kollegaer.

- Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med GO-uddannelsen?Nu har jeg lige været på første del af GO-uddannelsen og lært mange nye og dygtige tillidsrepræsentant kollegaer at kende. Det var lærerigt, hyggeligt og skønt at se, at de også brænder for opgaven som tillidsrepræsentant. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med dem fremover.

»»» Katrine Damgaard Jensen fra PenSam: - Hvorfor vil du være tillidsrepræsentant?Jeg har valgt at uddanne mig som tillidsrepræsentant, da jeg synes det lød rigtig spændende, og jeg kunne godt tænke mig at få en bredere viden inden for dette felt.

- Hvordan vil du gøre en forskel?Jeg vil som tillidsrepræsentant kæmpe for at få de bedste ar-bejdsforhold og sørge for at få en så bred viden som mulig, så jeg vil kunne hjælpe mine kollegaer på bedste vis.

- Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med GO-uddannelsen?Jeg er meget ny som tillidsrepræsentant. Så jeg glæder mig til at blive ”klædt ordenligt på” samt at få en bred og solid viden, som jeg kan bruge i mit arbejde som tillidsrepræsentant.

Fra venstre ses Mette, Karina og Katrine.


1817

DFL er i gang med at uddanne 15 tillidsre-præsentanter fra ni forskellige selskaber til karriereagenter, der kan betegnes som en miniudgave af DFL’s meget populære kar-riererådgivning, som varetages af faglig konsulent Pernille Fahlmann Kristensen.

Agenten samler karrieretankerneNår man søger på ordet ”agent” i ordbo-gen, finder man ud af, at ordet har sin op-rindelse i ”at agere” – at handle. Det er net-op, hvad disse kommende karriereagenter kan: Agere i en til tider uoverskuelig karri-ereverden og hjælpe medlemmerne til at gøre noget – og måske handle anderledes.

En af de nye agenter, Gitte Andersen, DFL-sekretær i Personaleforeningen i Top-danmark fortæller: ”Vi kan hjælpe med til, at medlemmerne træffer de rigtige valg i deres arbejdsliv. Det handler om at få dem til at finde ud af, hvad de allerhelst vil i de-res arbejdsliv, så de kan finde ud af, om de er på rette hylde, eller om de skal træffe et andet valg.”

Tillidsrepræsentant i Topdanmarks per-sonaleforening, Birgitte Ankerstjerne fortsætter: ”Jeg kan tage nogle snakke med medlemmer, hvor jeg, med hjælp af de værktøjer jeg har lært gennem uddan-nelsen til karriereagent, kan guide dem på vej til, at de bliver mere klar på, hvor de gerne vil hen i deres karriere”.

Skal selv træffe beslutningerneKarriereagentens rolle handler ikke om at få hjælp til at skrive ansøgninger og skifte job, men nærmere om at finde ud af, hvad der gør medlemmet tilfreds i et job og hjæl-pe dem til at finde ud af, hvad der skal til for at fastholde dem i det job, de har nu.

Agenten skal også ses som en sparrings-partner, der kan stille de ”rigtige” spørgs-mål, så medlemmerne selv træffer valge-ne og beslutningerne.

”Vi kan ikke hjælpe medlemmerne med at finde et nyt job – det skal de selv gøre”, siger Gitte Andersen.

”Under cover” er en selvfølgeSom det gælder i alle tilfælde med en til-lidsrepræsentant – og derved også for de karriereagent-uddannede tillidsrepræ-sentanter – så har de fuld tavshedspligt, med mindre andet specifikt er aftalt. Man skal dermed ikke være i tvivl om, at der er fuld diskretion, når man taler med en DFL-karriereagent. Der bliver naturligvis ikke fortalt noget til hverken ledelsen el-ler kollegaer, hvis du som medlem af DFL finder ud af, at det er på tide at finde andre græsgange på din karrierevej.

Flyvefærdige efter sommerferienEfter at karriereagenterne her i foråret har gennemgået en masse teori, skal de nu i gang med at træne deres færdigheder i praksis. DFL giver meget mere informa-tion om hvordan du får fat på og bruger karriereagenterne, når de er klar til at tage i mod ”klienter” engang efter sommerfe-rien.

Hvis du ikke kan vente på de lokale kar-riereagenter og har brug for karriereråd-givning inden da, så tag kontakt til DFL’s ansvarlige for uddannelse og karriere Per-nille Fahlmann Kristensen på [email protected].

Karriereagenter – en alt andet end hemmelig agent, som bestemt ikke spionerer, men står klar til at hjælpe dig videre i arbejdslivet.

Af Mette Jensen

DFL i udviklingTema

Kald mig AGENT – karriereagent!

Tre af de 15 nye karriere agenter - fra venstre: Vicki Hvidman, Birgitte Ankerstjerne og Gitte Andersen, alle fra Topdanmark


0000TemaDFL i udvikling

Danske Forsikringsfunktionærers Sekre-tariat blev grundlagt i 1944 og skiftede så navn til Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening i 1949. Siden er der gået omkring 66 år, og selv om vi fortsat har en funktionærlov og ordet findes, så har det fået et noget støvet klang. Også ’Dan-ske’ er udhulet meget, for i dag er mange af selskaberne udenlandsk ejede og DFL organiserer såmænd også medarbejdere

der f.eks. bor i Sverige, men arbejder i Dan-mark. Der måtte fornyelse til.

Derfor vedtog man på et ekstraordinært landsmøde den 8. maj en ændring af nav-net til det langt mere sigende ’Forsikrings-forbundet’, som signalerer både hvad vi ar-bejder med – forsikring og hvad vi er – et forbund. Det blev besluttet, at selve nav-neskiftet skal ske i januar 2016. Frem til

da kommer alle dele af DFL til at forberede navneskiftet, design på det nye navn samt ændring af forside på både bladet Forsik-ring og hjemmesiden.

Navneskiftet er led i den generelle forny-else af DFL, som landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clausen blev valgt på ved det ordinære landsmøde i 2014.

Som led i fornyelsen af DFL besluttede man på et ekstraordinært landsmøde at ændre navn til ’Forsikringsforbundet’.

Af Lars H. Knudsen

Vigtige beslutninger på ekstraordinært landsmøde i DFL

DFL skifter navn

Danmark har et af verdens mest fleksi-ble arbejdsmarkeder, hvor rigtigt mange hvert eneste år skifter job. Det afspejles blandt andet i, at lidt over 20 pct. af ar-bejdsstyrken – eller flere end 550.000 danske lønmodtagere – har været i deres nuværende job i mindre end ét år. Det vi-ser en undersøgelse fra OECD foretaget i 2013.

”For den enkelte lønmodtager betyder et fleksibelt arbejdsmarked, at der er flere jo-båbninger. Hvert år er der mange jobskifte på det danske arbejdsmarked. Men i Dan-

Danskerne er flittige til at skifte jobDet er anslået, at mere end en halv million danskere hvert år skifter job – uafhængigt af konjunkturerne. De mange og hyppige jobskifte skyldes blandt andet den liberale ’flexicuri-ty’ model, som styrer arbejdsmarkedet i Danmark.

Af Diana Bengtsen

mark er der også flere, som af egen kraft og vilje søger nye job for at prøve noget nyt, få mere i løn eller få bedre mulighed for at gøre karriere”, anslås det i en rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra 2014.

Blandt DFL’s medlemmer er det meget for-skelligt, hvor ofte man skifter job, fortæller Ole Bilde, faglig konsulent hos DFL. Han forklarer videre: ”Mange skifter arbejds-giver, inden for vores branche, flere gange, inden de bliver 35-45 år eller indtil de har fundet ’deres rette hylde’.

Færre jubilæer på arbejdspladsenUdover de mange jobskifte er vi i Danmark – ikke overraskende – samtidig kortere tid på samme arbejdsplads end man er i vo-res nabolande. De nyeste tal fra OECD vi-ser, at danske lønmodtagere i gennemsnit bliver hængende på samme arbejdsplads i nøjagtigt 8 år. Til sammenligning bliver en svensker i samme job i lidt over 10 år, mens en tysker typisk hænger ved i mere end 11 år.

Helt sådan forholder det sig dog ikke i for-sikrings- og pensionsbranchen, vurderer Ole. ”Det er min opfattelse, at forsikrings-branchen har en høj gennemsnitsalder, men også en meget høj anciennitet i selskabet. Det er ikke unormalt at vores medlemmer har både 25, 35 og 40 års jubilæum. Ansatte i forsikringsbranchen er meget loyale over for deres arbejdsgi-ver”, afslutter han.


LigebehandlingFokus

Hvornår bliver lønnen lige?

Kvinder har for længst fået stemmeret, sådan dag. For selv om 100 år er lang tid, så er det kun kort tid i historisk per-spektiv – kun en god levealder – og her i 2015 er det blot 100 år siden at kvinder-ne fik stemmeret i Danmark. Der er dog lyspunkter, for siden 1683 har det været forbudt for mænd at slå os. Kvinderne har indtaget arbejdsmarkedet, og de figure-rer i toppen af dansk politik og erhvervsliv. Men af grunde, som kan være svære at sætte en finger på, er der stadig mange ek-sempler på ulighed at finde blandt mænd og kvinder i Danmark.

En række forhold peger på, at der endnu ikke er opnået ligestilling mellem kønne-ne her i Danmark, hvor vi ellers på mange områder er foregangsland.

Frit valg på alle hylderJa, der er frit valg på alle hylder for begge køn. Og spørger man de unge i 2015, lyder svaret: Selvfølgelig er vi stillet lige. Vi er frie til at gøre hvad vi vil.

Alligevel falder verden forskelligt ud for dren-ge og piger, når de bliver til mænd og kvinder.

Af Lone Clausen

I år er det 100 året efter at kvinderne fik stemmeret og fem år efter Lønkommissio-nens rapport. Selv her i 2015 er der en forskel, som øjensynlig er kønsbetinget.

Mænd ender med at tjene 17 procent mere end kvinderne, selv i 2015. Mænd har 2,5 gange større chancer for at blive ledere end kvinder. Og når drengene bli-ver til ”rigtige mænd” betyder det noget helt bestemt. En ”rigtig mand” bliver for eksempel ikke sygeplejerske. Og en ”rigtig mand” tager sig stadig ikke af sine egne børn, men hænger hellere ud med venner-ne. Eller hvad?

En del af svaret på de ulige statistikker skal måske findes i vanetænkning og fastlåst-hed i stereotype kønsrollemønstre, for i dag kan man efter tallene at dømme, tale om formel, men ikke reel ligestilling i Danmark.

DFL’s arbejde med ligestillingI forsikringsbranchen kan vi konstatere, at det langsomt går i den rigtige retning hvad angår lønforskelle, og at antallet af kvin-delig ledere i branchen stiger. Dog ser det stadig skidt ud med antallet af kvinder i top-ledelserne i danske forsikringsselskaber.

Efter overenskomstforhandlingerne i 2012 blev det aftalt med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) at nedsætte en

arbejdsgruppe, der skulle kigge på ligestil-ling i sektoren med det formål, at få lavet en fælles guide til arbejdet med ligestilling lokalt i selskaberne. Det skulle være en hjælp til at få sat emnet på dagsordenen i de lokale samarbejdsudvalg. Arbejdet blev ikke fuldført, og efter passende tålmodig-hed blev det stoppet på foranledning af DFL. FA ønskede ikke at tale om ligeløn og om, hvordan vi i forsikring kan blive klo-gere på og komme et spadestik dybere i arbejdet med de kønsopdelte lønstatistik-ker og ligeløn.

I DFL har vi de seneste tre år udarbejdet en kønsopdelt lønstatistik, som viser at kvinder over en bred kam har lavere løn end deres mandlige kollegaer i tilsvarende stillinger.

Fokus på talleneStrategien fremover bliver, at sætte mere fokus på de enkelte selskabers li-gelønsstatistikker, og hjælpe vores lokale DFL-personaleforeninger med at gennem-gå og analysere de tal, der fremlægges af selskaberne. På den måde vil vi kunne gnave os ind på den forskel, der er i lønnen.

Samtidig arbejder vi på, at gøre lønnen in-den for de forskellige jobtyper mere synlig og gennemskuelig, sådan at man til en-hver tid kan gå ind på DFL’s hjemmeside og se lønniveauet for de forskellige jobtyper i forsikring og pension. Vi vil også lægge op til, at indsatsen for at fremme lige løn for lige arbejde tages op til drøftelse mellem ledelse og medarbejdere.

Et godt skridt på vejen er, at I som med-lemmer af DFL taler mere åbent om jeres løn, og det vil vi hermed opfordre til. Kun forskelle der kommer frem i lyset, kan der gøres noget ved.

Ligestilling i Danmark:


Tema

Tema

1843

1820100 lyserøde elefanter I anledningen af 100-året for kvinders stemmeret har man udråbt lyserød elefant nummer éthundrede - titlen gik til udenlands-

korrespondenten Simi Jan.

For 100 år siden fik kvinderne for første gang stemmeret i Dan-mark, og for 90 år siden tiltrådte Nina Bang som Danmarks – og også verdens – første kvindelige minister. Disse to mærkedage inspirerede sidste år en række kvinder, med den tidligere social-demokratiske kulturminister Jytte Hilden i spidsen, til bogen ”99 lyserøde elefanter”, der beskriver 99 normbrydende og markante danske kvinder gennem de seneste 100 år. Som afslutning på projektet udråbte man i år nummer 100 – og dermed den sidste – lyserøde elefant. Titlen gik til den 36-årige udenlandskorrespon-dent Simi Jan.

Ligestilling er vigtig, men …Bogen er et godt skridt på vejen mod ligestilling, mener Lone Clau-

sen, næstformand i DFL: ”Bogen fremhæver en række stærke kvinder gennem tiden – og det er vigtigt med kvindelige rollemo-deller, der viser, at man kan ændre traditioner og bryde normerne, hvis man tør,” siger næstformanden. ”Det er bare vigtigt, at vi hu-sker på, at ligestilling ikke handler om feminisme og rødstrømper”.

Den holdning deles af landsformand Charlotte Hougaard: ”Lige-stilling er et vigtigt emne at diskutere. Og det er også noget, vi har meget fokus på i DFL. Men det er vigtigt at huske på, at ligestilling også handler om ligestilling for mænd, unge og gamle. Alle skal have lige muligheder og behandles lige. Ligestilling er mere end blot en kønskamp. Det handler om at sætte kompetencer før køn og alder,” siger Charlotte.

Debatfilmen ’Det kan blive endnu bedre’ er skabt på foranledning af en række or-ganisationer, herunder DFL’s hovedorga-nisation FTF, i anledning af 100 året for kvindernes stemmeret i Danmark. Filmen stiller spørgsmålstegn ved, om vi i 2015 så er kommet i mål med ligestillingen.

Den fortæller historien om en familie, hvor forældrene har et helt andet syn på lige-stilling, end børnene har. Historien kom-menteres undervejs af unge, eksperter og politikere, der forholder sig til nogle af myterne og fakta om køn.

Filmen er instrueret af Kathrine Wind-feld, som bl.a. stod bag Kronprinsessen,

Hamilton og flere episoder af Broen, For-brydelsen og Wallander. I hovedrollerne ses Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff. Derudover medvirker bl.a. professor Nina Smith, Manu Sareen, Mattias Tesfaye og politikeren Johanne Smith-Nielsen.

Filmen er blevet til med støtte fra Folketin-gets Grundlovspulje, LO, FTF, 3Fs Medie- og Kulturfond og Dansk Magisterforening.

’Det kan blive endnu bedre’ havde premi-ere den 4. juni ved arrangementer hos FTF, LO og andre faglige organisationer. Se mere om filmen og hvor man kan se den på bl.a. FTF’s hjemmeside.

Det kan blive endnu bedre’Det kan blive endnu bedre’ er en film, som sætter fokus på køn og ligestilling her 100 år efter, at kvinder fik stemmeret i Danmark.

Ligebehandling Fokus


1845

Sæt kompetencer før kønStørre danske virksomheder skulle for første gang i 2014 redegøre for den kønsmæssige balance i deres ledelse. Må-let er en mere ligelig fordeling kønsmæssigt, men syv myter forhindrer ledelserne i at nå målet.

I 2013 trådte regeringens nye ligestil-lingsmål for erhvervslivet i kraft. Det for-pligter de største private virksomheder i Danmark og alle statslige virksomheder og institutioner uanset størrelse til årligt at redegøre for deres arbejde med at få flere kvinder ind i ledelse og bestyrelser. Derfor har vi for første gang fået et godt indblik i de største danske virksomheders arbejde med ligestilling og mangfoldighed.

Ifølge ligestillingsminister Manu Sareen (R) er formålet med loven at skabe reelle frem-skridt i udviklingen af andelen af kvinder i pri-vate og statslige virksomheders bestyrelser.

Der er et stort potentialeAndelen af kvindelige topledere i den private sektor er kun steget fra ca. fire procent til seks procent de seneste ti år. Den samme tendens gør sig gældende for kvinder i virksomhedsbestyrelser. Uanset hvordan vi end vender og drejer det, bety-der det, at mange ledelsesmæssige res-sourcer ikke udnyttes til fulde.

Med en lige stor andel kvinder og mænd på landets universitetsuddannelser må der rent talmæssigt være en stor gruppe kvinder, der besidder de nødvendige kvali-fikationer til at blive ledere. Det er de bare ikke blevet.

Lynn Roseberry, Ph.d., Equal Opportuniti-es Officer og lektor på CBS – Copenhagen Business School – har undersøgt og analy-seret på samtlige C20-virksomhedernes ligestillingsredegørelser og er nået til føl-gende konklusion:

Det ser ud til, at loven har tilskyndet man-ge virksomheder til aktivt at tage stilling til spørgsmålet om ligestilling i ledelse og

mange af virksomhederne har for første gang både sat måltal, udarbejdet en politik for at øge andelen af kvinder i ledelse og iværksat konkrete initiativer. Et par af virk-somhederne siger endda ligeud, at de ikke havde gjort noget særligt for at fremme ligestilling før.

Vi drog i felten og fik interviewet 20 tople-dere i Danmark og udlandet om, hvad de tror ubalancen i ledelse skyldes, og hvad der skal til for at overkomme den. Svarene kom fra både direktører, ledere og HR-che-fer af begge køn fra danske og udenlandske private virksomheder og offentlige organi-sationer og universiteter.

Vi sammenlignede deres forklaringer med forskningslitteraturen om køn, ledelse og organisationer og har kogt det hele ned til følgende syv myter. Det er holdninger og forestillinger, der efter vores opfattelse, sta-

dig forhindrer private og offentlige ledere i at gøre, hvad der skal til for at opnå ligestil-ling i ledelse. Og det mest overraskende for os var, at disse syv myter trives i lige så høj grad hos kvinder som hos mænd.

Sæt alle kompetencer i spil”Regeringens nye måltal er i vore øjne et skridt i den rigtige retning, om end et meget lille skridt, viser erfaringer fra ud-landet,” siger lektor Lynn Roseberry. ”Vi håber, at flere virksomhedsledere vil gran-ske og arbejde med de syv myter, som står i vejen for større ligestilling på landets virk-somheder. Det er - og bør også være - en ledelsesbeslutning, at bestemme hvem, der skal placeres på de øverste poster i en virksomhed. I årene der kommer handler det derfor om at sikre, at disse ledelses-beslutninger træffes på et så sagligt og objektivt grundlag som muligt.”

»»» De syv myter om ligestilling

1. Konkurrencen på arbejdsmarkedet skaber naturligt forskelle, blandt andet fordi kvinder sakker agterud, når de får børn

2. Mænd og kvinder er gode til forskellige ting på grund af genetiske og neurobiologiske forskelle

3. Mænd bliver ledere, fordi de er konkurrencemindede, egoistiske og aggressive, mens kvinder er samarbejdsorienterede og omsorgsfulde

4. Kvinder er ikke ambitiøse og ikke interesserede i lederstillinger

5. Arbejdsgivere skal passe på ikke at krænke de kvinder, der er imod positiv særbehandling

6. Positiv særbehandling skaber konflikter, fordi det nødvendigvis vil gå ud over mændene

7. Så længe en virksomhed overholder ligestillingsloven, gør den, hvad den skal

Af Lone Clausen

LigebehandlingFokus


»»» Det siger lovenLoven kræver måltal og politiske retningslinjer for kønssammensætnin-gen i bestyrelserne for landets private og statslige virksomheder.

Folketinget vedtog i slutningen af 2013 en lov, som skal sikre, at det un-derrepræsenterede køn bliver bedre repræsenteret i bestyrelser og andre centrale ledelsesorganer i statslige virksomheder og institutioner samt i private kapitalselskaber. Det vil sige, at loven gælder såvel for underrepræ-senterede mænd som kvinder.

Alle statslige virksomheder og institutioner uanset medarbejderantal, samt private kapitalselskaber med 50 ansatte eller derover, skal udar-bejde konkrete måltal for det underrepræsenterede køn i virksomhedens bestyrelse og øvrige ledelse, medmindre kønsfordelingen allerede er ligelig i lovens forstand.

En ligelig fordeling defineres i loven som en tilstand, hvor hvert køn ikke er repræsenteret med mindre end 40 %. I den nye lov lægges kvoteringen så-ledes ikke fast, men virksomhederne kan tilpasse målsætningen til deres egen profil. Hvis målsætningen ikke opnås, skal der redegøres for årsagen i ledelsesberetningen.

Desuden gælder, at der skal udarbejdes politiske retningslinjer for, hvor-ledes det underrepræsenterede køn kan få en mere fremtrædende rolle i ledelsen af selskabet. Virksomheden skal oplyse om den fastlagte politik i årsrapporten, og der skal samtidig indeholdes en status over i hvilken grad, retningslinjerne efterleves.

Hvis der ikke foreligger underrepræsentation af hverken det ene eller det andet køn, skal der blot oplyses herom i ledelsesberetningen.

TemaLigebehandling Fokus

Det var først på et tidspunkt i 1970’erne, at manden blev tilladt en plads i fødsels-stuen. Før det var farmands rolle at stå for det praktiske, mens den vordende mor og den kontante, men kærlige jordemoder sørgede for resten. Dette har heldigvis ændret sig, og far har nu fået førstepar-ket til fødslen – og det er en plads, han ikke viger fra. Det er nemlig ikke kun et barn, men en helt familie, der efterfølgende for-lader fødselsstuen.

De hjemlige pligter er også blevet mere ligeligt fordelt, selv om kvinderne stadig fører på point her. Til gengæld fører mæn-dene på point, når vi taler om lønnen.

Ligestillingsdebatten handler næsten altid om løn, men hvad med rettighederne på jobbet? Hvis vi stadig ser på den gravide kvinde, så får hun betalt tiden, hun bruger på lægeundersøgelser, der omhandler barnet. Manden skal aftale frihed med sin leder, hvis det overhovedet er muligt, og skal så i øvrigt selv betale tiden. Er det ligestilling?

Er kvinden den omsorgsfulde?Der bliver ofte gjort forskel på kvinder og mænd, når det handler om omsorg. Mænde-

Mænd skal da også have ligestillingKvinder har kæmpet for ligestilling gennem mange år. Men er det ikke snart på tide, at både mænd og kvinder kæmper for ligestilling for begge køn?

Af Kim Faurdal

ne får en forsvindende lille del af den fælles barsel, og kun en lille procentdel af mænde-ne får forældremyndigheden i de tilfælde, hvor familien går i opløsning. Krisecentre for kvinder findes i landets lovgivning, hvil-ket sikrer, at der altid er penge til kvindecen-tre. Men hvor er de offentlige krisecentre til mændene? De eksisterer ikke. De centre, der er for mænd, er betinget af donationer fra private eller offentlige instanser.

Fokus på mandens ligestillingLigestillingsforsker Kenneth Reinicke på-peger, at det ofte kun er kvinders ligestil-lingsproblemer, der bliver set på - og det er stort set også kun kvinder, der arbejder med ligestillingsproblematikkerne.

Men hvad med om begge køn arbejder for at opnå ligestilling, hvad enten det drejer sig om løn eller om opdragelsen af børn? Kan manden ikke være lige så god til at opdrage børn som kvinden? Og kan kvin-den ikke have de samme kvalifikationer og skabe de samme resultater som manden, og derfor få samme løn?

Mange ting er på forhånd navngivet efter kønsrollerne, men er det ikke forkert? En kvinde kan være en ligeså god handyman i hjemmet som manden, ligesom at man-den kan være mindst ligeså god og kom-petent jordemor, som en kvinde.

Hvis nu kønnene blev enige om bare at være lige, så ville det nok ikke være så svært. Når vi taler om ligestilling og ligebe-handling, skal vi huske, at det ikke kun gæl-der om, at kvinderne skal op på mændenes niveau, dér hvor de halter bagud, men også at mændene skal op på kvindernes niveau de steder, hvor det nu er dem, der halter bagefter.


Linda Meyhoff er 42 år og har de seneste 36 år vidst, at hun havde leddegigt. Det fik hun nemlig konstateret allerede som seks årig, men har fungeret normalt i sit voksenliv på arbejdsmarkedet indtil år 2000. Her måtte hun så konstatere, at det var nødvendigt at gå ned i arbejdstid på grund af sygdommen. Den endelige be-villing til et fleksjob fik hun i 2005 og den gav Linda mulighed for i seks år at arbejde i receptionen på Herlev Hospital, inden for de rammer hun kunne overskue. Desvær-re for Linda blev hun opsagt i 2012 som led i en stor fyringsrunde på hospitalet og fik derefter kortvarigt et nyt fleksjob. Men det nye job fungerede ikke for Linda, som herefter blev ledig.

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Da Linda Meyhoff blev ansat i fleksjob hos Forsikringsselskabet Trafik G/S ændre-des hendes hverdag sig markant. For det at kunne bruges på arbejdsmarkedet og have gode kolleger omkring sig, på trods af en kronisk sygdom, er et kæmpe boost for selvtilliden.

”Det at gå ledig, for mit vedkommende i tre år, var en hård omgang. Den dårlige oplevelse i mit seneste fleksjob kombine-ret med den realitet at jeg ikke kunne søge hvad som helst på grund af min sygdom, gik ud over selvtilliden. Følelsen af ikke at høre til nogle steder er ikke rar. Jeg tror at det for mange menneskers vedkommen-de, inklusiv mig selv, er vigtigt at have et tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet, gode kolleger og noget at stå op til”, for-tæller Linda. ”Jeg havde ingen anelse om hvornår eller hvordan jeg skulle komme i arbejde igen, selv om jeg gerne ville”.

Headhuntet trods altSkæbnen ville heldigvis, at der på trods at Lindas begrænsede arbejdsevne, alligevel var plads til hende på arbejdsmarkedet:

”Jeg var så heldig at min nuværende chef i slutningen af sidste år kontaktede kom-munen, da han godt kunne bruge en med-arbejder på nedsat tid. Og det blev så min redning. Jeg startede i praktik hos Forsik-ringsselskabet Trafik G/S i november 2014 og blev fastansat i fleksjob den 1. april i år”.Det nye fleksjob har betydet alt for Linda: ”Det er fantastisk at være kommet op på hesten igen efter en tidligere dårlig ople-velse og tre års ledighed. Jeg har fået gode kolleger, et arbejde som jeg er rigtig glad for og faglige udfordringer. Jeg er oprinde-ligt uddannet kontorassistent og har ikke tidligere erfaring fra forsikringsbranchen, så det at jeg er havnet her er noget af en tilfældighed. Men jeg er ikke i tvivl om at jeg er havnet på den rette hylde”, mener Linda.

Gennem nåleøjet til et f eksjob


Arbejdsliv

0000En stabil ressourceSucceshistorien om Linda synliggør, at en medarbejder med en kronisk sygdom kan brænde ligeså meget for jobbet og være ligeså stabil og engageret som alle andre medarbejdere – dog inden for de rammer sygdommen tillader. Lindas budskab til andre selskaber er klart og tydeligt. En fleksjobber kan og vil ligeså meget som alle andre: ”Når jeg er på arbejde, så yder jeg det samme som mine kolleger og er lige så effektiv. Den eneste forskel er, at jeg er på arbejdet i færre timer. Men enga-gementet fejler absolut intet, så budskabet må være, at selskaberne på ingen måde skal være bange for at ansætte en med-arbejder i et fleksjob.”

Linda understreger, at med den nye re-form, som trådte i kraft i 2013, er det ikke så administrativt tungt for selskaberne at ansætte en fleksjobber, som det var tid-ligere. Nu betaler selskaberne alene for

den arbejdstid en medarbejder i fleksjob er på arbejde, så den tunge proces med refundering fra kommunen og så videre, skulle efter sigende være blevet meget enklere. Så efter Lindas erfaring bør det administrative ikke være en stopklods.”Så for selskaberne er det bare at springe ud i det. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan blive i det her job i mange år endnu. Og jeg håber at andre, som er i samme situation som mig, en dag vil få samme mulighed”.

Kort om reglerne for fleksjobHvis du har fået et fleksjob inden den 1. januar 2013, får reformen ikke konse-kvenser, så længe du er ansat i det samme fleksjob. Du fortsætter med at være ansat og aflønnet efter de tidligere fleksjobregler.

Efter den nye reformHvis du finder et fleksjob eller skifter fleks-job fra den 1. januar 2013 eller senere, gælder de nye regler om fleksjob for dig.

Det betyder blandt andet, at dit fleksjob bli-ver bevilliget for en midlertidig periode, og du får løn for den arbejdsindsats, du reelt yder. Derudover modtager du et tilskud til lønnen fra kommunen.

Bevilliges for en femårig periodeFleksjobs bevilliges for en femårig periode, og når de er gået, skal kommunen vurdere, om du fortsat er berettiget til et fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at det er du, kan du sagtens blive i det samme fleksjob på uændrede vilkår.

Hvis du er over 40 år, kan du efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vur-derer, at du aldrig bliver i stand til at kunne varetage et arbejde på almindelige vilkår.

Gennem nåleøjet til et f eksjob

»»» Sommertid er lysets tidHar du nogensinde tænkt på, at der ikke er noget, der hedder sommerdepression, på samme måde som der findes vinterdepression? Det skyldes blandt andet mængden af sollys, der er om sommeren.

Af Kim Faurdal

De fleste har hørt, at lys har en indvirkning på vores humør. Når sommeren er over os med skønne solskinsdage, lange sommeraf-tener og lyse nætter, føler mange sikkert også, at livet er både let-tere og smukkere end ellers. Dog mangler forskerne at påvise, at det lige præcis er lyset, der gør forskellen, selv om mange undersø-gelser indikerer, at vi kan takke solen for det gode sommerhumør.

Vinteren gør os trætteVores naturlige døgnrytme er styret af lyset. Det er det lysfølsom-me hormon melatonin, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af vores søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller hormonet om natten, og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget. Det er den øgede produktion af melatonin, der kan forstyrre døgnrytmen og gøre os trætte. Kroppen fortæller os, at vi på grund af mangel på lys skal sove – det ved vi dog godt, at vi ikke skal, og derfor kommer vi i konflikt med vores krop. Det er, hvad der for nogle udmunder i en vinterdepression.

Sommertid er udetidSommeren giver os godt vejr og masser af lys, hvilket giver os lyst og lejlighed til at være udendørs – uanset om det er for at drikke kølig hvidvin, grille, ordne havearbejde, tage på standen eller bare gå en tur, så er vi typisk meget mere udenfor om sommeren, end vi er om vinteren.

Og det er ikke kun os men også naturen, som er glad for somme-rens sollys. Med sommeren kommer nemlig også alle de grønne træer, det grønne græs, de flotte blomster og buske, der vokser frem i alle haver og skove. Det alene er med til at højne de flestes humør.

Selv om det måske endnu ikke er videnskabeligt bevist, men kun kraftigt indikeret, at sollyset har en positiv indvirkning på humø-ret, så er det vist ikke helt forkert at antage, at de fleste er lidt gladere, når Danmark har sine lysere tider.Derfor – rigtig god sommer til alle!


Arbejdsliv

1800

Det var mig selv, der en dag i september 2010 hev min chef til side og fortalte ham, at jeg havde et alkoholmisbrug. Det var

”Jeg havde godt på fornemmelse, at du havde et problem, jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre ved det”, sagde chefen til Anders, som havde et alkoholproblem. Her har du An-ders’ historie om et af de klassiske tabuer.

kommet så meget ud af kontrol, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, men blot at jeg manglede hjælp.

”Jeg havde godt på fornemmelse, at du havde et problem, jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre ved det”, lød det som svar fra chefen. Han kendte mig heldigvis godt og fattede sig hurtigt: ”Hvis ikke du ringer til din læge og beder om en konsul-tation, så gør jeg det”, sagde han. Og den glæde skulle han alligevel ikke have, for jeg vidste jeg ville ud af mit misbrug, så nu skulle jeg nok vise ham.

Alkoholmisbrug:

Et tabu, kun få tør røre ved

Af Anders Endahl Mielnicki, tillidsrepræsentant


TabubryderTabubryder

0000Den 6. september 2010 kl. 9:05 tog jeg min første dosis Antabus, og efter ti år som alkoholiker var det slut. Nu var der intet at skjule sig bag længere, det var en lettelse, og samtidig følte jeg mig enormt alene i verden.

Og her kunne jeg så godt ende artiklen, for det ubehagelige fik i hvert fald for nu en lykkelig afslutning. Alkoholikeren blev ædru og så er alt godt. Eller er det?• Misbrug er et tabu• Det vi ikke snakker om.• Det vi ikke vil vide.• Det er vores største svaghed.• Tabuerne.

Kilden er ’Tabuer – Tør du tale om det, ingen tør tale om?’ af Anne Skare Nielsen, Future Navigator

Tal fra sundhedsstyrelsen viser, at op mod hver femte alkoholiker er i job. Den funktionelle – som vi også kan kalde ’den succesfulde’ – alkoholiker begår sig godt i sit job, og kan have en høj og/eller kræ-vende stilling.

Langt de fleste virksomheder har i dag en alkoholpolitik. Den betyder, at de tager an-svar, nedfælder ting på papir og opfylder hvad de lover omkring deres samfunds-støtte (CSR scorecard). Samtidig er de fleste firmaer uhyggeligt berøringsang-ste når det kommer til at tale om og med mennesker, der har et alkoholproblem. For hvad sker der når vi interesserer os for an-dre og går rigtig tæt på de mennesker, vi bruger mest tid sammen med, kollegaer-ne? Vi risikerer at lære ting om dem, som ikke er rosenrøde og uskyldige.

“Mennesker kan være afhængige og ikke have misbrugsproblemer. De kan være suc-cesfulde studerende. De er gode forældre. De klarer sig godt på jobbet. De holder væg-ten og dyrker motion. Og når de så kommer hjem om aftenen, drikker de fire Martinier eller to flasker vin. Er de alkoholikere? Ja, det er de i hvert fald!”.

Udtalt af dr. Mark Willenbring fra National Institute on Alcohol Abuse and Alcohol-ism.

Ærlighed og åbenhedJeg selv har fra første dag som ædru valgt en åben stil og nogle af de første, der kend-te til mit misbrug, var mine kollegaer. Det gav mig mod og jeg vidste, at jeg ikke igen kunne lyve og skjule ting for dem. I dag kan jeg joke med det, og tale frit og åbent om det.

Men ikke alle har det sådan. Der er utrolig meget tabu på danske arbejdspladser, og hvor godt kender du egentlig dine kolleger når det kommer til stykket?

Min egen åbenhed, har ført mange gode ting med sig. Jeg fandt ud af, at jo mere jeg delte og gav ud, jo mere fik jeg igen. Der er kollegaer, fremmede, familie og bekendte som på baggrund af min åbenhed er kom-met til mig i fortrolighed, og delt deres mis-brug, tabuer og problemer.

Fra misbruger til tabubryderFra 2013 skete der noget. Jeg var kommet over de værste op- og nedture efter mit stop med alkohol, og jeg var endelig et sted i mit liv, hvor jeg havde overskud til at gå ud, og give tilbage til andre i samme eller lignende situation.

Derfor blev jeg frivillig i organisationen Global Dignity, som er et initiativ under World Economic Forum, stiftet af H.K.H. Kronprins Haakon af Norge sammen med den finske professor Pekka Himanen og den amerikanske iværksætter John Hope Bryant, grundlægger af Operation HOPE. Her lærte jeg, at også blandt dagens unge er der et stort tabu omkring det ikke at være perfekt, om ikke at kunne alt og om ikke at kunne slå til.

Jeg har stået i 8., 9. og 10. klasser landet over, på VUC, handelsskoler og gymnasi-er og hørt unge mennesker sige: ”jeg har aldrig følt mig værdsat”, eller ”jeg troede jeg var den eneste, som havde det sådan”.

De oplevelser overbeviste mig om at tabu-erne om problemer, som dem jeg har haft, trivedes hos selv de helt unge – og jeg som troede, det bare var noget vi voksne var blevet vænnet af med at tale om.

Fortæller vidt og bredtI december 2014 havde jeg allerede delt min egen historie mange gange og som tillidsrepræsentant deltaget i kurser og oplæg om ”den svære samtale”. Men ét er rollespil og noget andet er ordene fra én, som selv har været inde i mørket – og kommet levende ud på den anden side.

Derfor besluttede jeg mig for at lave min egen virksomhed og tilbyder nu, ved siden af mit job, at holde foredrag om mit eget misbrug og om misbrug generelt. Her tegner jeg et ærligt og sandt billede, og gi-ver mit bud på, hvordan man bedst takler situationen, hvis den opstår på ens egen arbejdsplads.

Er forsikringsbranchen værre end andre? Vores branche har sikkert ikke flere ansat-te med misbrugsproblemer end så mange andre brancher. Statistisk set findes disse mennesker også i vores branche, for al-koholikeren kendes ikke kun i underhold-ningsbranchen, på bænken eller blandt musikere og skuespillere.

Min udfordring er blot om vi vil dukke ho-vedet, benægte tabuet og bare håbe på at det går over, eller om vi kan være mere ærlige med hinanden og skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor der også er plads til at have fejl, kæmpe private kampe og stadig være ”god nok”?

»»» Om Anders Endahl MielnickiAnders er 38 år, tillidsmand og forsikringsrådgiver hos Tryg og ædru alkoholiker siden september 2010.

I december 2014 stiftede han konsu-lentvirksomheden ”Evolve by Sharing” der ud over foredrag om tabuer, med speciale omkring alkoholisme, også yder konsulentbistand i forbindelse med udarbejdning af alkoholpolitik på arbejdspladsen.


Tabubryder

0000

I juli måned sidste år måtte Jannie Spang-gaard sygemelde sig med symptomer på stress. Hun arbejder med kunderådgiv-ning i Gjensidige Forsikring og var syge-meldt i tre måneder. I denne periode var Jannie i tæt dialog med en stresspsyko-log og derudover tilmeldte hun sig på eget initiativ et kursus i ”Mindfulness og me-ditation”.

Efter de tre måneder hjemme, begynde Jannie igen at arbejde, dog på nedsat tid. Og det var ikke uden bekymring at skulle starte op igen efter et sådant forløb, og Jannie havde brug for at passe godt på sig selv og have ro omkring sig, på trods af at arbejdet i et kundecenter er ret hektisk.

Som redskab til at håndtere sin tilbage-venden, fik Jannie af sine medkursister på kurset anbefalet et værktøj, app’en ’Mind-

Stress af med Mindfulness-appJannie Spanggaard fik styr på sin stresssituation gen-nem samtaler med en stresspsykolog og så ikke mindst stress-app en ’Mindfulness meditation’.

Af Lotte Kronholm Sjøberg

fullness meditation’ som for hende blev en vigtig del af en succesfuld tilbagevenden til arbejdspladsen.

Fem minutter gør en forskelJannie hentede som anbefalet app’en ved at søge på ”Mindfulness meditation” på sin smartphone, og brugte den efterfølgende i løbet af arbejdsdagen, i det omfang det kunne lade sig gøre. Jannie fortæller, at hun i gennemsnit brugte app en to gange om dagen, en gang om formiddagen, og en gang om eftermiddagen. Og det var en stor hjælp i hverdagens hektiske miljø:

”App en fungerer på den måde, at jeg går ind for mig selv i et stillerum eller lignende og tager høretelefoner på. Her lytter jeg til app en og lukker alt andet ude. Det virker på en måde som at sove med åbne øjne og det giver virkeligt ro og fornyet ener-

gi. Hver pause med app en tager kun fem minutter og de er godt givet ud. Det var det i hvert fald for mit vedkommende, for det hjalp mig til at komme ovenpå igen” fortæller Jannie.

Kan anbefales til andreJannie er ikke i tvivl om at hun vil anbefa-le app en, eller en lignende app, til andre i samme situation: ”Min anbefaling til andre, som er eller har været pressede på jobbet, er for det første at stoppe op i tide og lytte til sig selv og sin krop. Men også at holde øje med kollegerne omkring dig. Det er så vigtigt at fange de signaler kroppen sender når den får nok, og hellere reagere i tide end at måtte sygemelde sig. Skulle det så ske alligevel, så kan jeg kun anbefale, at man starter langsomt op, når kroppen er klar til det. Og fortsat stoppe op hvis det bliver for meget. App en tror jeg kan være et godt redskab i processen for andre, ligesom den var for mig. De fem minutter to gange om dagen, eller hvad man nu har behov for, er godt givet ud og jeg tror for så vidt at den kan bruges af alle, der har behov for at koble helt fra i løbet af arbejdsdagen. Det behøver man ikke at have været igennem et stressforløb for at have brug for”, slutter Jannie Spanggaard.

Find din AppHvis du har en iPhone og søger på ”Mind-fulness Meditation” i App Store, dukker der mange forskellige muligheder op. Det samme gælder for dig, der måtte benytte en Android-baseret enhed.

Find den app du mener vil pas-se til dig, hvad enten den er på dansk eller på engelsk eller et helt andet sprog, og brug den som en naturlig del af dine pauser i hverdagen. Rigtig god fornøjelse!


Fagligt

1829Blog

Arbejdstid ændret under barselEn projektmedarbejder blev fastansat ved en ungdomsskole med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer, og arbejde 4 dage om ugen.

Ifølge stillingsopslaget bestod medarbejderens opgaver bl.a. i rekrut-tering og oplæring af frivillige medarbejdere. Medarbejderen måtte desuden periodevis påregnes arbejde uden for normal arbejdstid. Der var ikke aftalt fast arbejdstid, men medarbejderen kunne dokumente-re, at hun før sin barsel typisk havde arbejdet fra 10 til 17.30.

Medarbejderen gik nu på barsel og i løbet af barselsperioden blev med-arbejderen orienteret om, at hendes arbejdstid ville blive ændret efter barslen, således at hun to dage skulle arbejde fra 14 til 22.

Ungdomsskolen forklarede, at ”… ændringen af dine arbejdstider sker, fordi vi har erfaret, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til driften af netop en af dine kerneopgaver, nemlig arbejdet med de frivillige, og at du som ’frivilligmor’ er til stede [på Ungdomsskolen], når de frivillige er der.”

Medarbejderens faglige organisation gjorde herefter gældende, at der var tale om en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, og at hun derfor betragtede sig som opsagt. Samtidig fremsatte hun krav om godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager, der har holdt barsel- og forældreorlov, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for den pågældende.

Det var nævnets vurdering, at medarbejderen med rette så sin nor-male arbejdstid for at være fra kl. 10.00 til 17.30. Nævnet fandt, at en ændring af arbejdstiden til 14 til 22 to ud af fire dage om ugen må anses for at være en væsentlig ændring.

Arbejdsgiveren havde oplyst, at årsagen til ændringen af arbejdstiden var nødvendigheden af, at klager var til stede samtidig med de frivillige. Det blev imidlertid ikke godtgjort hvorfor det var nødvendigt, at hun var til stede i hele åbningstiden fra 15 til 22 to dage om ugen hver uge.

Medarbejderen fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en skøns-mæssig godtgørelse, der blev fastsat til 220.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Juristens kommentar Afgørelsen viser, at en reel ændring af arbejdstiden fra dag til aften på flere af ugens dage kan være en væsentlig ændring, der kan betragtes

»»» Juristens blog

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

som en opsigelse af de hidtidige ansættelsesvilkår. Medarbejderen kan derfor afslå og vælge at betragte sig som opsagt.

Da ændringen er sket under medarbejderens barsel har arbejdsgiveren – efter ligebehandlingslovens regler – bevisbyrden for, at ændringen ikke kan have nogen sammenhæng med barselsorloven. Det lykkedes ikke for arbejdsgiveren i denne sag, og godtgørelsesniveauet på 9 måneders løn er normalt i denne type sager.

Nedsættelse af godtgørelsesniveauetStørrelsen af den godtgørelse, som en arbejdsgiver skal betale i tilfælde af diskrimination efter forskelsbehandlingsloven (alder, race, religion m.v.) har hidtil ligget på samme niveau, som ved overtrædelser af lige-behandlingsloven (graviditet og barsel) - oftest på 9-12 måneders løn.

Det har Højesteret nu ændret på i to nylige sager om aldersdiskrimi-nation. Det drejer sig om SAS, der tidligere har tabt to sager omkring aldersdiskrimination - først for at afskedige de ældste piloter i en afskedigelsesrunde og derefter efterfølgende for i stedet at afskedige de yngste piloter.

De nye sager for Højesteret drejede sig alene om godtgørelsernes størrelse, der i både byretten og landsretten var fastsat til det typiske niveau på 9 måneder. Højesteret valgte i begge sager at nedsætte godtgørelsesbeløbene.

I sagen med de ældste piloter kom Højesteret frem til en godtgørelse svarende til 4 måneders løn, da man fandt, at der var tale om formil-dende omstændigheder. SAS havde således ønsket at tage hensyn til yngre piloter, der havde stiftet familie, og derfor var afhængige af deres indtægt.

I afgørelsen om de yngste piloter lagde Højesteret især vægt på baggrunden for overtrædelsen, herunder at afskedigelsen af de 4 piloter var gennemført som følge af arbejdsmangel, var et led i en større nedskæringsrunde, og fandt sted efter en mellem SAS og Dansk Pilotforening aftalt liste. Godtgørelsen til de yngre piloter blev herefter nedsat til 6 måneders løn.

Juristens kommentar På baggrund af dommene kan man ikke længere - uden videre - sætte lighedstegn mellem godtgørelsesniveauerne for overtrædelse af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Det må påregnes, at sagerne kan få betydning for fremtidige sager og afgørelser, selv om det altid vil være de konkrete omstændigheder, der kan føre til en højere eller lavere godtgørelse.


Profilen1830

Købstædernes Forsikring er efterhånden ved at være en gammel dame. Med sine 254 år er selskabet faktisk det ældst ek-sisterende forsikringsselskab i Danmark.

”Vores historie har naturligvis en betyd-ning. Efter at have eksistereret i 254 år ved vi om nogen, hvad forsikring er, hvor-dan det skal forvaltes, og hvad det betyder for vores kunder”, fortæller Niels Christian Grønlund, som er formanden for persona-leforeningen i Købstædernes Forsikring.

Han fortsætter: ”Men faktisk plejer vi at sige, at selvom vi har eksisteret i 254 år, så føler vi os mere som teenagere, fordi vi først i 2001 blev et fuldt tegnende sel-skab. Dermed kan man sige, at vi på en måde reelt kun er 14 år. Det betyder, at vi har en teenagers gåpåmod, agilitet og beslutningskraft”.

Småt men godtTrods Købstædernes lange historie er for-sikringsselskabet dog langt fra det stør-ste i Danmark. Men hos Købstæderne ser man ikke størrelsen som et problem, tværtimod.

”Som Danmarks eneste landsdækkende erhvervs- og privatforsikringsselskab med kundeejerskab som selskabsform, føler vi et særligt ansvar for at stille vo-res rådgivning og service til rådighed for mange flere danskere og danske virksom-heder. Med vores lille markedsandel giver det os fantastisk mange muligheder for at leve op til det ansvar, fordi vores sælgere ikke skal slås med interne konkurrenter om kunderne”, forklarer Niels.

Samtidig gør selskabets størrelse Køb-stædernes Forsikring til en fantastisk arbejdsplads, mener Niels.

”Købstædernes Forsikring er en fanta-stisk arbejdsplads. Vi har en størrelse, der gør, at alle kender hinanden, uanset om vi sidder sammen på hovedkontoret eller er spredt ud over landet. Her er en uformel omgangstone og et socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin i hverdagen. Der-udover gør vores størrelse også, at vi som

medarbejdere har mulighed for direkte at påvirke beslutningerne og få ting til at ske, fordi vi har en flad organisationsstruktur”, fastslår han.

Det handler om at give igenI august sidste år valgte Købstædernes Forsikring at indgå i et partnerskab med Team Danmark frem mod OL i Rio i 2016. Hos Købstædernes handler partnerska-bet både om at skabe et stærkere image udadtil, men også om at give igen.

”Vores kundeundersøgelser viser, at vores kunder er meget tilfredse med os, men at de savner, at vi er mere synlige. I arbejdet på at skabe et endnu stærkere image spil-ler OL 2016 og partnerskabet med Team Danmark selvfølgelig en central rolle. Men partnerskabet handler også om, at vi kan være med til at give noget tilbage til både vores kunder og til alle danskere”, forklarer Niels.

”Idrætten favner bredt og er en del af vores hverdag. Danskerne dyrker gym-nastik, svømning, badminton, fodbold og meget andet, og idræt er med til at skabe sundhed, en helt særlig glæde og lokalt sammenhold. Det vil Købstæderne gerne støtte op om”, afslutter han.

Vi besøger

Købstædernes Forsikring

Af Diana Bengtsen

Købstædernes Forsikring har eksisteret i 254 år og har derfor en del år på ba-gen, men til trods for dette føler de sig som en teenager.


Chatten

Vi chatter ... Af Diana Bengtsen

Vi chatter med Pia Lysegaard fra Bornholms

Brandforsikring

Jeg blev valgt som formand i 1994, da vi startede persona-leforeningen. Dengang blev jeg valgt, fordi de andre mente, at jeg nok var bedst til at snakke med vores daværende direktør.

Som formand varetager jeg medlemmernes behov, såvel for hjælp og støtte, som over for ledelsen. Vi har dog ikke de sto-re problemer eller uoverensstemmelser med vores ledelse, da vi heldigvis kan tale om tingene.

Det, der nok er specielt ved os, er, at vores kunder primært bor på Bornholm. Selv om vi oplever konkurrence fra de øvrige selskaber, så har vi omkring 50 pct. af den bornholm-ske befolkning som kunder. Der er mange bornholmere, der støtter op om deres lokale forsikringsselskab, og det er vi glade for.

Så sidder jeg som daglig leder af kundeservice. Og fritiden bruger jeg på familie, venner og haven. Derudover spiller jeg golf og bruger meget tid som formand for DGI håndbold på Bornholm

Hvad gør Bornholms Brandforsikring speciel?

Når du ikke bruge tid i personaleforeningen, hvad går tiden så med?

Hvad laver du som formand?

Hvornår blev du formand for personaleforeningen – og hvorfor?

Ja. Altså først og fremmest er Bornholms Brandforsikring en fantastisk arbejdsplads. Her er fantastiske kolleger, og vi har mange gode personalegoder. Derudover kender vi jo mange af vores kunder og ved næsten alt, hvad der sker på Bornholm. Vi er meget tæt på vores kunder.

Er der noget særligt ved have sin arbejdsplads på Bornholm?

»»» Håndværkere som certificerede taksatorerI mange tilfælde bliver værdien af bygningsskader fastsat ud fra en håndværkers vurdering. Selv om de er dygtige til deres håndværk, har de sjældent forsikringsfaglige kompetencer. Det ændrer en ny uddannelse for håndværkstaksatorer på, og den tilbyder Forsikringsakademiet nu – med stor succes, for det første hold blev hurtigt fyldt op.

I uddannelsen som certificeret håndværkstaksator kommer deltagerne omkring faglige aspekter som værdiforringelse og nyværdiprincippet, men har også fokus på at skabe en ordentlig kundekontakt. Uddannelsen gennemføres på Forsikringsakademiet og når håndværkerne har bestået eksamen får de et certifikat, som er godkendt af forsikringsbranchen.

”Vi udvikler vores uddannelser og kurser i tæt samarbejde med branchen og reagerer på de forandringer, der sker. Uddannelsen for hånd-værkstaksatorer er med til at sikre, at taksatorerne fortsat har samme referenceramme for uddannelse, uanset hvor de er ansat. Den, der har et certifikat, har også de kompetencer, der skal til for at udføre jobbet”, siger Flemming Bonvang, kundechef hos Forsikringsakademiet.

1831

1756


Info1848

1832

NetværksaftenDFL Ungdom fik forpremiere på DFL’s kommende net-værksarrangement - godt 33 procent af alle jobs fås gen-nem netværk, så dit netværk er guld værd.

Af Kim Faurdal

Da deltagerne fra DFL Ungdom kom til for-premieren på et kommende ungdoms-net-værksarrangement mente de fleste, at de aldrig brugte deres netværk. Ret hurtigt måtte de erkende, at de alle havde brugt deres netværk og mange gange.

De fleste kunne nikke genkendende til at de spurgte deres netværk til råds, når de

skulle på ferie og når de havde brug for tips og tricks til at løse en given opgave. En god del af de fremmødte havde faktisk også fået job direkte eller indirekte via anbefa-ling fra en i deres netværk.

Pernille Fahlmann Kristensen, ansvarlig for karriere- og kompetenceområdet i DFL, forklarede i god øjenhøjde, og fik alle del-tagerne med på tanken om at bruge mere tid på deres netværk – og at gøre det med

en mere bevidst og professionel tilgang. Det blev givet mange nyttige tips og fif, og de blev helt tydeligt modtaget positivt - eksempelvis pointen om, at man skal tale med sit netværk om ca. 70 pct. faglighed og 30 pct. personligt, men aldrig privat. Det kan være svært at skelne det person-lige og private, som en tommelfingerregel er det private det, der sker i hjemmet og omkring ens familie.

Kurset fik rigtig gode tilbagemeldinger og deltagerne udtrykte stor tilfredshed. På denne baggrund har DFL Ungdom nu plan-lagt et lignende kursus, som kommer til at omhandle hvordan man får skærpet sin Lin-kedIn profil. LinkedIn kan være en indgangs-vinkel til mange spændende karrieremulig-heder, og er en god platform til at skabe og vedligeholde et professionelt netværk.

»»» DFL ungdom

Forsikrings- og pensionsbranchen har de sene-ste år stået ansigt til ansigt med mange udfor-dringer og forandringer. Men når alt kommer til alt, så går det stadig godt.

I lighed med at DFL de seneste år har gennem-gået store forandringer, så har det samme gjort sig gældende for hele branchen. Branchen har været i konstant forandring og har løbende måt-te tilpasse sig de skiftende behov, som kunder, politikere og myndigheder har stillet.

Men en rapport fra Finanssektorens Arbejds-giverforening (FA) fra 2014 viser, at det faktisk går meget godt for forsikrings- og pensionsbran-

chen. Rapporten viser blandt andet, at ledighe-den blandt DFL’s medlemmer i juli 2014 var helt nede på 1,7 pct.

I dag er tallet på omkring 2,3 pct. blandt DFL's medlemmer, mens ledigheden for hele arbejds-markedet ligger på 4,9 pct. ifølge Danmarks Statistik.

Stabil beskæftigelse i branchen

Tal fra rapporten afslører også, at en overvæl-dende del af branchen udgøres af fuldtidsansat-te – nemlig tæt på ni ud af ti. Dette tal er kun overgået af IT-virksomhederne i finanssektoren,

som havde den største andel af fuldtidsansatte på 93 pct. i 2014. Og til trods for den økonomiske krise der ramte i 2008, så har forsikrings- og pensionsselskaberne formået at have en stabil beskæftigelse. Her blev krisen nemlig start-skuddet til lavere personaleomsætning, både i forhold til afgang og tilgang i branchen.

”I forsikrings- og pensionsselskaberne har be-skæftigelsen været mere stabil de seneste år. Efter et lille fald i 2010, voksede medarbejder-antallet igen i 2011 og 2012, og er i 2014 kun ca. 50 personer eller 0,3 pct. mindre end i 2008”, fremgår det af FA’s rapport.

»»» Det går godt i branchen


Info 1849

1602

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte?Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:[email protected]

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

7 4 1 3 9 5 6 2 82 5 9 6 8 4 7 1 38 3 6 7 2 1 9 5 46 2 7 9 5 3 8 4 15 1 8 2 4 7 3 6 93 9 4 1 6 8 2 7 59 6 3 5 1 2 4 8 74 7 5 8 3 6 1 9 21 8 2 4 7 9 5 3 6

2011

SU

DC

L_

7 4 1 3 9 5 6 2 82 5 9 6 8 4 7 1 38 3 6 7 2 1 9 5 46 2 7 9 5 3 8 4 15 1 8 2 4 7 3 6 93 9 4 1 6 8 2 7 59 6 3 5 1 2 4 8 74 7 5 8 3 6 1 9 21 8 2 4 7 9 5 3 6

2011

SU

DC

L_

2 1 3 9 6 4 7 5 85 8 4 7 3 1 6 9 27 6 9 5 2 8 3 4 19 3 1 8 4 2 5 6 78 2 7 6 9 5 4 1 36 4 5 1 7 3 8 2 94 9 2 3 8 6 1 7 53 5 6 2 1 7 9 8 41 7 8 4 5 9 2 3 6

2013

SU

DC

L_

2 1 3 9 6 4 7 5 85 8 4 7 3 1 6 9 27 6 9 5 2 8 3 4 19 3 1 8 4 2 5 6 78 2 7 6 9 5 4 1 36 4 5 1 7 3 8 2 94 9 2 3 8 6 1 7 53 5 6 2 1 7 9 8 41 7 8 4 5 9 2 3 6

2013

SU

DC

L_

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

7 8 6 2 1 4 3 5 93 1 4 7 9 5 6 8 29 2 5 6 8 3 1 7 48 4 7 5 3 1 9 2 66 5 9 8 4 2 7 1 31 3 2 9 7 6 8 4 54 9 3 1 2 7 5 6 85 7 8 4 6 9 2 3 12 6 1 3 5 8 4 9 7

2015

SU

DC

L_

7 8 6 2 1 4 3 5 93 1 4 7 9 5 6 8 29 2 5 6 8 3 1 7 48 4 7 5 3 1 9 2 66 5 9 8 4 2 7 1 31 3 2 9 7 6 8 4 54 9 3 1 2 7 5 6 85 7 8 4 6 9 2 3 12 6 1 3 5 8 4 9 7

2015

SU

DC

L_

»»» Gode råd mod mobning på jobbetHver femte voksen bliver udsat for mobning i form af overfusninger og bagtalelser på arbejdspladsen. Det viser en FOA-undersøgelse, som samtidig giver følgende gode råd om, hvordan du kan komme mobning til livs:• Søg støtte og opbakning hos f.eks. din tillidsrepræsentant,

leder eller kollegaer• Sig med det samme fra over for den person, der mobber dig• Hvis mobningen skyldes en faglig uenighed, så gå til din leder

og forklar, at der er behov for en løsning• Isoler dig ikke - se dine venner og dyrk dine fritidsinteresser• Hvis du begynder at få det fysisk eller psykisk dårligt, skal du

søge læge.

Hvis du er blandt dem, der mobber - eller er vidne til mobberi – så prøv at følge disse råd:• Lyt til kollegaer, der prøver at komme i kontakt med dig• Tag det alvorligt, hvis en kollega føler sig dårligt behandlet af

dig - også selv om det ikke var din hensigt• Sørg for at nye kollegaer bliver godt oplært• Lær dine kollegaers ressourcer og stærke sider at kende.

Når der sker større ændringer på arbejdspladsen, skal du være særlig opmærksom på mobning. Her kan ledelsen gøre en vigtig forskel: 1. Ledelsen skal være synlig 2. Synlige arbejdsbeskrivelser for alle 3. Afklaring af forventninger til hinanden 4. Anerkendelse af og respekt for den enkeltes personlighed,

faglighed og privatsfære 5. Anerkendelse af og respekt for den enkeltes opfattelse af

en given situation 6. Det skal være naturligt at sige ’tak’ og ’undskyld’ 7. Kommunikationen skal være åben, direkte og fremadret-

tet 8. Der skal tages afsæt i ressourcer frem for belastninger og

muligheder frem for begrænsninger. God humor er en stor drivkraft på enhver arbejdsplads

9. Mobning må ikke accepteres og kan være fyringsgrund 10. Alle ansatte skal have en personlig og faglig etisk forplig-

tigelse til, at ovenstående bliver efterlevet, men ledelsen skal have det overordnede ansvar.

»»» De kan endnuHvis man kigger i DFL’s medlemssystem falder man over denne imponerende information: DFL har 119 medlemmerne af årgang 1950, altså dem der bliver 65 år i år. Ikke mindre end 59 af dem er fortsat i arbejde, altså halvdelen, så på trods af tilbud om efterløn og andet, så foretrækker en stor del af de ældre medlemmer at blive i deres job.

»»» Kæledyr ødelægger for millionerHunden er måske menneskets bedste ven, men den er din smartphones største fjende. En undersøgelse viser, at danske kæledyr har beskadiget næsten 200.000 smartphones, tablets og bærbare computere inden for de seneste fem år.

Kæledyr, der tygger på deres ejers elektroniske enheder, er årsag til 86 % af alle forbrugerelektronik-uheld i Danmark og 45 % af samme type uheld på europæisk plan. Tilmed er overvægtige kæledyr 119 % mere tilbøjelige til at forårsage uheld. Har du både hund og kat er der udsigt til ekstra kvaler, da det giver 85 % større sandsynlighed for uheld. En gennemtygget smartphone er den hyppigste skade.

Undersøgelsen er fra marts 2015, dækker en lang række europæiske lande og er udført for forsikringsselskabet SquareTrade.


Info

1834

1836

1837 - 1839

»»» Nyt fra personaleforeningerne

Danica PensionGeneralforsamling i personaleforeningenDen 20. maj holdt Danica Pension gene-ralforsamling med efterfølgende besøg af brygmester Søren Vestergaard fra bryggeriet Dagmar. Han kom og fortalte om brygning af øl samtidig med, at der blev serveret lidt til ganen. Det var interessant at smage de forskellige typer øl.

Unge kræfter er kommet tilDanica Pension har fået ny elevrepræsen-tant, Daniel Jörgensen, som skal være elevre-præsentant frem til marts 2016. Han er også kommet ind i bestyrelsen af DFL Ungdom.

LB ForsikringEt sørgmodigt farvel til UlrikI LB’s personaleforening vil vi gerne sende en særlig tak til Ulrik Jakobsen, som nu går på pension, efter mange års tro tjeneste som revisor for personaleforeningen. Vi har været glade for Ulriks indsats – og ønsker ham held og lykke med pensionisttilværelsen.

SEB PensionNye ansigter i personaleforeningen

Personaleforeningen i SEB-Pension afholdt generalforsamling den 19. marts 2015. Her var der udskiftning af to tillidsrepræsentan-ter, idet Pia Århoff og John Pedersen stop-pede som tillidsrepræsentanter. I stedet blev Sezer Zulfer og Anders Thiesen valgt. Efter generalforsamlingen var der spisning på en restaurant ude i byen.

Den nye bestyrelse tager på seminar i juni, hvor personaleforeningens arbejdsopgaver gennemgås.

Organisationsændring var ”store flyttedag”Den 23. marts blev der foretaget en organi-sationsændring i kundeservice. Der blev slået afdelinger sammen, og en del medarbejdere fik nye chefer. Stort set alle medarbejdere, på nær IT-området, skulle skifte placering, hvil-ket var startskuddet til en større flytteproces.

Nordea Liv & PensionKæmpe it-projektDet kommende administrationssystem fylder forsat meget i hverdagen for medarbejderne i Nordea Liv & Pension. Flere afdelinger har flyttet lokaler for at gøre plads til op mod 100 nye konsulenter, som skal være med til at udvikle det nye system. Hvis planen holder, så skal systemet være klar i 2016.

Røde Kors indsamlingMedarbejderne i Nordea Liv & Pension har deltaget i indsamlingen til Røde Kors til deres projekt ”Smid Tøjet Danmark”. Bordene bug-nede af tøj til Røde Kors, som sørger for at det kommer videre til dem, der har mest brug for det. Ved at lave en indsamling på arbejdsplad-sen er det nemmere for nogle at få afleveret tøjet, frem for blot at smide det ud.

»»» Bornholms BrandMedlemmerne i Bornholms Brand skal på virksomhedsbesøg hos Little Smart Things, en virksomhed i Nexø, som bygger flyvende droner. Her vil medlemmer-ne blive vist rundt på virksomheden og få

mulighed for at se, hvordan droner bliver bygget. Virksomheden kunne dog ikke

love, at medlemmerne fik set nogen af disse droner flyve.

SkandiaNye tillidsrepræsentanter i Skandia Der er kommet nye tillidsrepræsentanter i Skandia. Formændene Lene K. Mogensen og Ole Sand har netop gennemgået den sidste del af uddannelsen som tillidsrepræsentant, og er nu begge klar til at varetage jobbet som tillids-repræsentanter og dermed yde de ansatte i Skandia den bedst mulige hjælp og støtte.

Ro på i sommeren Efter at Skandia har solgt Fastrente-porteføl-jen LIV A, med en betingelse om at Skandia forvalter porteføljen i fra ét til halvandet år, så forventer selskabet en rolig sommer uden de store rokeringer i selskabet.

Alm BrandNye tillidsrepræsentanter på vejHos Alm Brand har man sendt hele tre nye tillidsrepræsentanter af sted på GO-uddan-nelsen, som er obligatorisk og hele grundlaget for at man som tillidsrepræsentant kan yde medlemmerne den bedste hjælp og støtte. De tre nye tillidsrepræsentanter er Kasper Poulsen, der er valgt for området Fyn og Sønderjylland, Thomas Brems Rasmussen for området Salget Sjælland og Ian Eric Evans for området Økonomi.

»»» GF ForsikringNye elever udklækket De to elever i GF Forsikring, Louise og Jonas, er netop blevet færdige med de-res elevtid i selskabets bilskadeafdeling og overraskede i den anledning afde-lingen ved at byde på fynsk brunsviger. Begge elever fortsætter som medarbej-dere i selskabets ulykkesafdeling.


Info

»»» If SkadeforsikringFremtid og comedy i fantastisk kombinationDen 24. marts afholdt personaleforeningen et gå hjem-møde for medlemmerne, hvor HR-chef Finn Buhl Jørgensen fortalte om sine for-ventninger til fremtidens forsikringsbranche. Som afslutning på mødet underholdt stand-upkomikeren Audrey Castañeda

If fejrer landets bedste vuggestuepædagogIf’s børneforsikring var i år præmiesponsor ved kåringen af ’landets bedste vuggestuepædagog’. Konkurrencen var udskrevet af maga-sinet Vores Børn, og If var med, da præmien blev overrakt til Lars Villadsen fra Børnehuset Krummeluren i Mørkøv. Præmien var legetøj for 10.000 kr., og det blev straks taget i brug af de mange glade børn.

Op på cyklen for de kræftramteIf Industri var i marts med til at indsamle 94.000 kr. til fordel for kræftramte. If sørgede for transportforsikring af de spinningcykler, der blev indkøbt for pengene, og stillede samtidig op med et skarpt cykelhold.

Påskeæg til medlemmerneIgen i år har personaleforsikringen i If Skadeforsikring uddelt påskeæg til stor glæde for medlemmerne – og påskeæggene gav da også flere nye medlemmer i selskabet.

»»» Region BornholmBitz på mission på BornholmHele Danmarks sund-heds- og ernæringsekspert Christian Bitz var den 1. juni på Bornholm i Rønne for at holde foredraget ”Uperfekt”, som handler om et liv i sund balance og uden dårlig

samvittighed. Med humor og gode råd fortalte Christian Bitz, hvordan man holder motivationen oppe og når sine mål på en sund og realistisk måde.

Og for Bitz var budskabet til deltagerne klart: Sundhed skal smage og føles fantastisk – og ikke baseres på hokuspokus.

Arrangementet blev afholdt d. 1. juni kl. 17.00 på Restaurant Selma’s Home Cooking i Rønne.

»»» Ny konsulent i røret

Når du frem over kontakter en faglig konsulent i DFL kan du meget vel få Morten Vadstrup i røret. Morten blev ansat som juridisk konsulent i starten af maj som følge af, at Torben Nylén gik på pension efter 35 års arbejde for medlemmerne.

Morten, 41 år, er bestemt ikke ny i organisationssammen-hæng, men har befundet sig på ’den anden side af gærdet’, idet han har arbejde som juridisk konsulent hos DI – Dansk Industri – med særlig fokus på personalespørgsmål, over-enskomster, forhandlinger og fortolkninger af love og regler. Før det har Morten haft sin gang i Bruxelles, hvor han arbejdede med EU-opgaver i forbindelse med Europaparla-mentet og Europakollegiet.

Senest kommer Morten fra en stilling i HR-afdelingen i Topdanmark, og har dermed siddet som repræsentant for ledelsen over for DFL’s repræsentation i selskabet, personaleforeningen. Det har nødvendigvis omfattet en del afskedigelser og lignende, men også været i mere positiv sammenhæng som underviser af tillidsrepræsentanterne i hvordan en advarsel skal ser ud og håndteres. Han har også ydet sparring til ledelsen i Topdanmark, herunder råd-givet om bl.a. organisationsændringer og forandringsledel-se. Som modpart har Morten vundet personaleforeningens

respekt som fair og dygtig forhandler, der altid har lyttet til de tillidsvalgte.

Der er slet ingen tvivl om, at Morten kender arbejdet ud og ind, og vil være en god støtte for DFL’s lokale personalefor-eninger og tillidsrepræsentanter.


Info

1843

1847

Forsikringsbranchen er i en udvikling,

hvor det ikke er nok at satse på heldet

og håbe på, at morgendagen ligner

i dag. Dit job er helt sikkert ikke det

samme om fem år.

Bliv bevidst om din markedsværdi og

sæt ind der, hvor du bliver udfordret i

fremtiden. Det giver tryghed, udvikling

og frihed.

BRANCHEN UDVIKLER SIG – GØR DU?

Få inspiration på forsikringsakademiet.dk

DIN UDVIKLING? DIN UDVIKLING?

Gør dig klar til fremtiden påforsikringsakademiet.dk

Tag din karriere til nye højderBliv del af Danica Pension, og vær med til at udvikle vores produkter og services.

Vi vil møde kunderne i øjenhøjde og være det mest tillidsskabende pensionsselskab. Det kræver dygtige og engagerede medarbejder med lyst til at overgå vores kunders forventninger.

Læs mere om dine muligheder hos os på danicapension.dk/job

Sagsbehandler til DFIM

DFIM søger en dygtig sagsbehandler til behandling

af personskader ved færdselsuheld.

Du vil blive en del af en afdeling på 9 personer, der har mange varierende og spændende arbejdsop-gaver. Vores primære funktion er sagsbehandling i forhold til tre garantiordninger – DFIM, FAH, FUH, hvor vi behandler sager forvoldt af ukendte og uforsikrede motorkøretøjer, hunde og heste. Vores opgave er at sikre, at de skadelidte får udbetalt den rette erstatning i henhold til gældende praksis på området.

Du kan læse mere om DFIM og vores opgaver på www.dfim.dk

Ansøgningsfrist 14. juni – Læs mere på www.FogP.dk/om-os/job

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup


Medlemsarrangement / Pause

7 4 1 3 5 82 5 6 7

2 9 56 7 8 1

1 2 7 6 93 1 8

6 3 1 4 74 8 6

8 4 9 5 3

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

2011

SU

DC

L_

1 9 6 54 6

7 2 18 4 5 6

8 15 1 2

9 82 7 9 8

1 7 4 9

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

2013

SU

DC

L_

7 4 99 5

2 6 74 3

7 13 2 8

4 3 2 6 88 9 3

6 9©

ww

w.p

ibfe

atur

es.c

om20

15S

UD

CL

_

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

»»» MedlemsarrangementerDen succesfulde alkoholiker Danhostel Ringsted, 27. august, 17.30 - 20.30

Anders Endahl Mielnicki er ædru på 5. år, og stiller nu spørgsmålet: ”Hvorfor var der ingen som sagde noget?” Især når han efter han stod frem, blev mødt af kollegaer, chefer og venner som sagde ”det havde vi godt på fornemmelsen, vi vidste bare ikke hvad vi skulle gøre”.

Hans foredrag provokerer og udfordrer os på, hvorfor vi som mennesker har så svært ved tabuer, store som små, og fortæller også historien om, hvilke fatale følger det faktisk kan få, hvis vi alle går med skyklapper på og ikke tør tage fat, når vi ser en kollega, ven, eller familiemedlem, som har et problem, vi ikke har lyst til at tale om.

Inden foredraget vil der være en toretters menu, med en vand/øl eller et glas vin. Der serveres kaffe/te og kage under foredraget. Tilmelding via dfl.dk senest den 17. august.

Region Sjælland


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

kin

dly

.dk

»»» De travleste arbejder frivilligtDet er de mennesker, der har den travleste dagligdag, der også kaster sig ud i frivilligt arbejde for deres medmennesker. Dette viser en undersøgelse om danskernes engagement, som er udført af forskergrup-pen CiFri og SFI (tidl. Socialforskningsinsti-tuttet).

Andelen af danskere, der udfører frivilligt arbejde, har ikke ændret sig siden 2004 og ligger på omkring 38 pct. Tæller man alle typer frivilligt arbejde med, også det udført på nettet, er andelen op mod 43 pct. af danskerne. I 2012 brugte hver af de aktive personer 16 timer om måneden på frivilligt arbejde. Mænd arbejder en smule mere med frivilligt arbejde end kvinder, men forskelle-ne er meget små.

Overraskende nok er det børnefamilier med fuldtidsjob, der laver mest frivilligt arbejde. Hele 42 pct. af dem, som har hjemmeboen-de børn under 18 år laver frivilligt arbejde. Personer i aldersgruppen 36-45 år bliver typisk trukket ind i frivilligt arbejde gennem deres egne interesser, men også gennem deres børns aktiviteter.

Svaret på, hvorfor man udfører frivilligt ar-bejde er, at formålet med arbejdet skal give mening for den enkelte, at man skal være på det rette sted på det rette tidspunkt og ende-lig skal det være sjovt og socialt givende.

»»» DFL med på FolkemødetI år deltager DFL på Folkemødet på Bornholm og vil være at finde i Finansteltet på Kæm-pestranden plads J10. Deltagelsen har som altid sigte på at bedre forholdene for de forsikringsansatte. Derfor sætter DFL fredag den 12. juni kl. 16 til 17 fokus på begrebet Social Kapital i forsikringssektoren og på, hvordan ledelsen, ved at styrke selskabets sociale kapital, kan skabe en bedre arbejdsplads og styrke produktiviteten. DFL har inviteret Christi-na Colclough, PhD i Social Kapital og Head of EU Affairs i UNI Europa, samt Rasmus Willig, PhD og lektor på RUC, til at deltage i debatten sammen med Bo Romme, HR-direktør i Tryg, og Charlotte Hougaard, landsformand for DFL.

Ud over at være vært for denne debat vil deltagerne fra DFL arbejde på at styrke netværket til de mange organisationer, fagforbund og politikere, der er til stede på Folkemødet.

Det er de centrale organisationer i finanssektoren, der står bag Finansteltet. Ud over DFL er det Finansforbundet, Finansrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Under Fol-kemødet på Bornholm afholdes der en lang række arrangementer og debatter i Finansteltet, som man finder en oversigt over på Folkemødets hjemmeside, i det trykte Folkemøde-pro-gram og ikke mindst på www.finansteltet.dk.

Hvad er Social Kapital?På DFL’s hjemmeside – www.dfl.dk – findes information om Social Kapital og hvad begrebet kan bruges til. Her findes også folderen ’Trivsel og bundlinje’, udarbejdet af Samarbejdsrådet for Finanssektoren, der består af DFL, Finansforbundet og FA. Den handler om hvad god trivsel

kan gøre for produktivitet og indtjening.

»»» Tøjet blev smidt – i den gode sags tjeneste”Hvorfor vente med at smide tøjet til julefrokosten? Giv dit bidrag allere-de nu” lød opfordringen til medarbejderne i Topdanmark.

I hele april måned smed Topdanmarks medarbejdere derfor tøjet som led i den store landsdækkende tøjindsamling arrangeret af Røde Kors og TV 2.

Medarbejderne afleverede deres brugte tøj i opstillede containere, og der blev virkelig blevet ryddet ud i skabene omkring i hjemmene. På de første 10 dage, havde medarbejderne indsamlet over 700 kg tøj. Ved redaktionens afslutning var det endelige tal ikke opgjort, men containerne bugnede over, så mon ikke indsamlingen nåede op på det dobbelte…

Kampagnen blev afsluttet den 9. maj, hvor man fejrede resultatet med et brag af et tv-show på TV 2, overskuddet går til nødhjælp i verdens brænd-punkter, f.eks. det jordskælvsramte Nepal, og til socialt arbejde i Danmark.

10 kg tøj Køkeknsæt til 1 familie

3 bæreposer tøj mad til 1 barn i 1 måned

1 bærepose tøj 3500 literrent vand

Documents

DFL Forsikring nr. 3-2015