FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

NR. 3 / 2016

[Tema side 4-11]

FUNDAMENTET FOR ET GODT ARBEJDSLIV

ARBEJDS-GLÆDETAG ET SERVICEEFTERSYN AF ARBEJDSGLÆDEN [side 6]

SÅDAN TAGER DU LIVET AF ARBEJDSGLÆDEN [side 10]

HOLD DIT NETVÆRK LEVENDE – DET ER IKKE SÅ SVÆRT [side 18]

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMMER FØLER SIG TRYGGE [side 20]

LÆS OGSÅ OM: Forsikringsforbundets landsmøde 2016: Vores medlemmer skal have det godt [side 12] · Mødet med stædige ildsjæle [side 16] · Digitalt - om fremtid og teknologi [side 23-24]

0000

TEMAARBEJDSGLÆDEFundamentet for et godt arbejdsliv er at man trives, og her er arbejdsglæden en hjørnesten.

TEMA: ARBEJDSGLÆDE04 Arbejdsglæde er den sikre vej06 Sæt arbejdsglæden i højere gear08 Motion kan skabe arbejdsglæde10 Tag livet af arbejdsglæden11 Poker: Arbejdsglæden er på spil

LANDSMØDE 2016 12 Vores medlemmer skal have

det godt12 Medlemmerne bestemmer13 Forlænget landsmødeperiode13 Ungdomsnetværket og

hovedbestyrelsen13 Arbejdsprogrammet giver

dig værdi15 Tryghed i forandring15 Arbejdsgiverne: Overenskomst

hver anden måned?16 Mødet med stædige ildsjæle

ARTIKLER 18 Hold dit netværk levende20 Medlemspejling: Vi er trygge22 Vandkæmmet hår er vejen frem25 Ungdom: Forandringen er på vej

DIGITALT 23-24 Nyt og noter om digitalisering

DIVERSE 26 Retten er sat27 Chatten: Charlott Due Pihl

fra Danica Pension28 Nyt fra personaleforeningerne30 Medlemsarrangementer

og kurser31 Ferielejlighed i Barcelona31 Pause

18

23

12

4

8

2

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

TEMA

INDHOLDNR. 3 / 2016

MOTION KAN SKABE ARBEJDSGLÆDE

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

HOLD DIT NETVÆRK LEVENDEDet er lettere, end du tror, at holde dit netværk levende.

DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLOGIForsikring tager hul på fremtiden med noter og nyt om digitalisering.En time om ugen er nok til at gøre en forskel.

Forsikringsforbundet afholdt lands-møde i maj. Her blev planen for de kommende tre års arbejde fremlagt

LANDSMØDE 2016

0000

ArbejdsglædeDen gode trivsel og arbejdsglæde er et rig-

tigt bredt begreb, men meget handler om at

kunne se et formål med sit arbejde, og om at

blive anerkendt for det man laver.

Når man er formandskab i Forsikringsfor-

bundet, er det nemt at se et formål med sit

arbejde. Ligesom resten af organisationen er

det vores overordnede formål at arbejde for,

at vores medlemmer har det godt. Vi glæder

os over de mange sager, hvor det er lykkedes

for vores personaleforeninger og vores kon-

sulenter at få vendt en afskedigelse til en

advarsel, at få hjulpet medlemmerne videre i

arbejdslivet ved kollektive afskedigelser eller

få forklaret en topledelse, at opgaverne udfø-

res bedre i Danmark end i Indien.

Vi glæder os også over, at det kan lade sig

gøre at fortælle EU-beslutningstagerne i

Bruxelles, at hvad der er godt for finans-

medarbejdere i Sydeuropa ikke nødvendig-

vis fungerer i Danmark. Det er måske ikke

noget man som medlem tænker så meget

over, men på sigt kan det påvirke vores for-

sikringsjob herhjemme i alvorlig grad.

Arbejdet med at udvikle Forsikringsforbun-

det i takt med udviklingen i samfundet og i

selskaberne slutter aldrig. Vi skal hele tiden

sikre, at vores arbejde matcher de behov

vores medlemmer har og løbende tilpasse

vores politiske arbejde, tilbud og services, i

vores lokale afdelinger - personaleforenin-

gerne - og centralt.

Som formandskab står vi absolut ikke alene.

Vi har et stort team af passionerede tillidsre-

præsentanter og sekretariatsmedarbejdere

bag os, der alle brænder for at gøre en positiv

forskel for vores medlemmer.

Da vi stod på landsmødet den 13. maj og

modtog genvalg var det en enorm anerken-

delse, som gav en utrolig glæde. I fælleskab

har vi siden landsmødet i 2014 ændret rigtigt

meget, og genvalget var for os en anerken-

delse af, at vi arbejder i den rigtige retning.

Lone og jeg har nu tre år frem til landsmødet

i 2019 til at fortsætte udviklingen i Forsik-

ringsforbundet med vores medlemmer i cen-

trum. Vi vil arbejde for at skabe endnu mere

arbejdsglæde, og dermed sikre vores med-

lemmer et godt og trivselsfyldt arbejdsliv.

Venlig hilsen

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets med-lemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdan-mark og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2016 er afsluttet den 26. maj 2016.

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk

3

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte HougaardLandsformand

2085

Arbejdsglæde giver overskud – både for den enkelte medarbej-der og for selskabets bundlinje. En forudsætning for at skabe arbejdsglæde er dog, at arbejds-miljøet er i orden, og at man som medarbejder trives både fysisk og mentalt. Her har vi en vigtig opgave som forbund, men det kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne.

GLADE MEDARBEJDERE giver

gladere kunder og samarbejds-

partnere, og loyaliteten hos både

medarbejdere og kunder stiger. Motivation

og arbejdsglæde giver overskud og produkti-

vitet hos den enkelte medarbejder og gør, at

man bedre kan håndtere en travl hverdag i en

foranderlig branche. Trivsel og arbejdsglæde

giver den robusthed, der er så efterspurgt af

vores arbejdsgivere - og større arbejdsglæde

fører typisk også til et lavere sygefravær.

For arbejdsgiverne er arbejdsglæde noget,

der kan ses på bundlinjen. Lavere sygefra-

vær har stor værdi, og glade medarbejdere

der er produktive, fleksible og støtter op om

hinanden, så arbejdsopgaverne kommer fra

hånden, det ses bestemt også på bundlinjen.

Vi er enigeEn forudsætning for at skabe arbejdsglæde

såvel som en sund bundlinje er, at arbejds-

miljøet er i orden. Derfor samarbejder vi

tæt med arbejdsgiverne – repræsenteret

ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA) – om at sætte fokus på trivslen i sel-

skaberne. Trivsel og bundlinje er nemlig en

fælles vindersag.

Vi har sammen med FA holdt to konferencer

om emnet, og aktuelt arbejder vi på at ud-

vikle et dialogværktøj, der skal understøtte

snakken om arbejdsglæde, trivsel og bund-

linje ude i de enkelte afdelinger. Endelig er

vi i samarbejde med FA ved at udarbejde et

inspirationskatalog, der skal sætte fokus

på, at præstationsmålinger og trivsel ikke

udelukker hinanden, men derimod kan gå

hånd i hånd, hvis ledelsen bruger redskaber-

ne rigtigt og formår at inddrage og informere

medarbejderne.

Fokus på din trivselI Forsikringsforbundet har vi stor fokus på

vores medlemmers trivsel og arbejdsmiljø.

Både centralt over for FA - og ikke mindst

lokalt i vores personaleforeninger - gør vi

meget for at fremme arbejdsglæden og

trivslen.

At møde glad på arbejde er ikke en selvfølge.

Manglende arbejdsglæde går ud over sel-

skabets resultater, og det bunder som oftest

i dårlig kommunikation mellem ledelse og

medarbejdere – og medarbejdere imellem.

Bedre kommunikation kan øge arbejds-

glæden i selskaberne og dermed også pro-

duktiviteten. Her hjælper det ikke med

frugtordninger, motionscenter, massage

eller lønforhøjelse. Arbejdsglæden kommer

ikke med frugtordningen.

RELATIONER, RESULTATER OG RUMMELIGHEDMen hvad skaber så arbejdsglæde?Svaret er blandt andet, at det gør gode re-

lationer og positive resultater. Relationerne

handler om, hvorvidt du som medarbejder

har et godt forhold til dine nærmeste kolle-

ger og til nærmeste leder. Resultaterne af-

spejler om du føler dig god til dit arbejde, får

noget fra hånden og får anerkendelse for det.

Ledelsen alene skaber ikke en god arbejds-

plads, men kan skabe rammerne. Som med-

af Lone Clausen,næstformand for Forsikringsforbundet

ARBEJDSGLÆDE er den sikre vej

4

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

TEMA: ARBEJDSGLÆDE

0000

arbejder har du også et stort ansvar for at

skabe en god arbejdsdag for både dig selv

og for dine nærmeste kolleger. Her er det

afgørende hvordan vi behandler hinanden,

hvordan vi taler sammen, hvordan vi arbej-

der sammen, om vi tager os tid til at hjælpe

hinanden eller om alle bare sejler deres egen

sø og sørger for at klare hvert sit.

En af de ting, du og dine kolleger selv kan

gøre, er at øge rummeligheden. For du læ-

rer som oftest mest af dem, der ikke er som

dig selv.

Lederne skal uddannesDer har netop været trepartsforhandlinger

mellem regeringen, arbejdsgiverne og løn-

modtagerne – sidstnævnte repræsenteres

ved FTF, der er Forsikringsforbundets ho-

vedorganisation. I disse forhandlinger har

FTF stillet med et ønske om mere efterud-

dannelse for alle, ikke mindst for lederne.

Undersøgelser viser, at hele 70 procent af

lønmodtagerne finder at der er behov for, at

ledere får bedre kompetencer til at forebyg-

ge og håndtere problemer i forbindelse med

det psykiske arbejdsmiljø. De mener også,

at ledere skal efteruddannes i psykisk ar-

bejdsmiljø, så arbejdsmiljøet kan forbedres

og færre bliver sygemeldt.

FTF ønsker at uddannelsen gøres obligato-

risk og lægges ind som en del af ledernes

øvrige uddannelse. Tanken er, at alle ledere

med personaleansvar inden for det første

år i deres lederstilling skal gennemføre en

uddannelse om psykisk arbejdsmiljø af op

til tre dages varighed. Det vil medvirke til

at nye ledere bliver bedre til at håndtere og

sikre et godt arbejdsmiljø. Det forslag bakker

Forsikringsforbundet selvsagt op om, for der

er ingen tvivl om, at gode ledelsesmæssige

kompetencer har stor betydning for arbejds-

miljøet og trivslen i selskaberne.

Arbejdsglæde og sygefraværNy forskning viser, at hvis man vil have sy-

gefraværet ned, så skal arbejdsglæden op!

Mange chefer evner simpelthen ikke at ska-

be rammerne for, at den enkelte medarbej-

der bliver motiveret og realiserer sit per-

sonlige potentiale. Alt for mange ledere er

slet ikke uddannede til at være ledere, men

har andre gode – ofte faglige - kompetencer.

Men god ledelse kommer altså ikke af, at en

leder ved alt om det, som medarbejderne

sidder med på bordet. Kommunikation og

motivation ligger nok naturligt hos nogen,

men man kan også et godt stykke hen ad

vejen lære det.

Det skal gerne være sjovt at arbejde, og sam-

arbejdet mellem dig og dine kolleger bliver

bedre, hvis I ser hinanden som venner og

ikke bare nogen, du skal arbejde sammen

med. Trygge omgivelser og et resultatori-

enteret miljø, hvor I får anerkendelse, når

tingene lykkes, er vigtige ingredienser.

Ledere skal ikke bidrage til arbejdsglæden

for idealismens og medarbejdernes blå øj-

nes skyld. De skal gøre det, fordi det giver

god mening for alle – og er en god forretning.

En arbejdsplads kan godt være velfungeren-

de, selv om nogle af medarbejderne måske

ikke er 100 procent på toppen, men hvis le-

deren er uengageret, er det et problem for

alle – og ikke mindst for selskabet.

Som mennesker tiltrækkes vi af gode lede-

re – dem, som evner at motivere, udvikle

og samle. Det modsatte gør sig gældende

for dårlige ledere, for det er nemlig dem

som netop ikke evner at lede mennesker.

Dem søger vi som mennesker ofte væk fra.

Derfor er det vigtigt, at selskaberne sikrer

sig gode ledere – og sørger for at hjælpe og

støtte dem, der ikke helt har styr på leder-

jobbet. Det er vigtigt, at selskaberne ska-

ber gode ledere, der evner at motivere deres

medarbejdere.

5

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

2089

af Birgitte Aabojournalist

”KAN DET VIRKELIG PASSE, at

det kun er tirsdag?”

Kender du følelsen af, at hverdagene nær-

mest kan stå stille og weekenden alt for hur-

tigt er overstået? Så bør du gøre noget ved

din arbejdsglæde. For jo, du kan faktisk selv

gøre en del for at give den et løft.

”Manglende arbejdsglæde skyldes ofte, at

den enkelte har svært ved at se meningen

med sit arbejde. Det kan hænge sammen

med, at ingen fortæller dig, at det du gør,

har betydning - at dit bidrag er vigtigt i en

større sammenhæng,” siger erhvervspsyko-

log Marianne Bach Lauridsen.

Bed om tilbagemeldingDerfor skal du selv opsøge feedback på din

arbejdsindsats, hvis du føler, at du mangler

den. Mange får den ikke i hverdagen, og du

kan være nødt til direkte at bede om den.

Hvis det føles som en overvindelse, så husk

at det i sidste ende gavner både dig selv, dine

kolleger og virksomheden, at du får en kla-

rere fornemmelse af, hvornår du har løst en

opgave godt og hvad den overordnede idé

med dit arbejde er.

”Spørg kolleger, chefen eller kunder, hvad

de synes om din indsats i en bestemt situa-

tion. Det er ikke så vanskeligt at spørge om,

hvis du samtidig forklarer, at du har brug

for deres tilbagemelding for at få læring og

finde ud af, hvordan du bedst løser lignende

opgaver fremover. Eller vær den, der tager

initiativet til at sparre jævnligt med nogle

af dine kollegaer,” siger erhvervspsykologen.

Del succeshistorierFor at kunne opnå arbejdsglæde, skal det ba-

sale dog være på plads på arbejdspladsen.

Hvis der ikke er gode rammer og kolleger,

du trives med, er det sjældent muligt at op-

gradere sin lyst til arbejdet. God trivsel er

i høj grad en ledelsesopgave, men når det

grundlæggende er i orden, kan arbejdsglæ-

den i nogle tilfælde hjælpes forholdsvis en-

kelt på gled.

Hvis det kniber med lysten til at passe jobbet og arbejdsugen nærmest føles endeløs, er det tid for et serviceeftersyn af ar-bejdsglæden.

6

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

TEMA: ARBEJDSGLÆDE

Sæt arbejds-glæden i højere gear

0000

af XXXXX,Fxxxxxxxxx

Det har Marianne Bach Lauridsen blandt

andet set ske i en international forsikrings-

selskab, der er blandt hendes kunder.

”Nogle af de ansatte sad og tog imod opkald

i døgndrift og tastede sager ind på compu-

teren, før de gik videre til det næste opkald

og den næste sag. De fik ikke noget indblik

i, hvad der skete med sagerne, og de havde

ingen følelse af at gøre noget godt for andre.”

For at højne trivsel og arbejdsglæde foreslog

hun forsikringsselskabet at dele succeshisto-

rier med alle virksomhedens ansatte.

”De valgte at dele historier om tilfredse

kunder, der havde fået hjælp til eksempel-

vis lille Peters brækkede ben i Peru og var

meget glade for hjælpen og havde skrevet

en takkemail. De slog succeshistorierne op

på en skærm i kantinen, andre virksomhe-

der vælger at dele historier på intranet eller

med mail. Metoden er ikke afgørende, men

det viser alle ansatte, at de deltager i noget,

der giver mening, og det skaber glæde og

stolthed,” konstaterer erhvervspsykologen.

En rar listePå en anden arbejdsplads, et stort dagblad,

fik arbejdsglæden en hjælpende hånd, når

det blev for surt for de ansatte, der tog imod

læsernes klager over manglende leveringer

dagen lang.

”Det er hårdt at være udsat for så meget

negativitet, så for at imødegå det gemte af-

delingen en oversigt med de positive mails,

de også fik en gang imellem. Dem, hvor folk

takkede for god service og den slags. Det

hjalp de ansatte til at holde fokus på, at de

var del i en større sammenhæng, som folk

var glade for. For hvis man kun får skrald

hældt i hovedet, er det svært at huske, at

virksomheden faktisk leverer noget vigtigt,

som kunderne er glade for.”

Et andet eksempel, som Marianne Bach Lau-

ridsen kender via en kollega, viser, at brokke-

kultur kan have rod i mangel på arbejdsglæde:

”En arbejdsgiver henvendte sig og sagde lige

ud, at hun ikke kunne lide sine ansatte. Det

var lægesekretærer, som aldrig var tilfredse

med noget. Først ville de have bladene fra

venteværelset med hjem, og når de fik lov

til det, var de ikke tilfredse, fordi bladene

var blevet for gamle. Så ville de have flere

forskellige slags the i køkkenet, og bagefter

var der noget tredje.”

Brokkeriet forsvandt, da lægerne blev mere

opmærksomme på at anerkende det arbejde,

sekretærerne stod for, og lod dem forstå, at

det var vigtigt.

Ingen automat-rosSelv når ens arbejde kan synes indlysende

vigtigt, er der behov for at få at vide, at den

arbejdsindsats, man leverer, har betydning

for andre.

”Selvfølgelig er vi forskellige, og ikke alle har

lige stort behov for anerkendelse og ros, lige-

som det også er meget forskelligt, hvordan

den enkelte udtrykker sin tak over en andens

indsats. Nogle siger bare tak, andre lægger

mange flere ord og følelser i deres respons.”

Uanset hvilken type anerkendelse for ar-

bejdsindsatsen er der én slags ros, der ikke

højner arbejdsglæden: Den automatiske.

”Det nytter ikke at beslutte sig for at rose alle

for alt, for at gøre alle glade. Anerkendelsen

skal gives i situationer, hvor det er noget, der

går ud over den sædvanlige præstation og

være vedkommende. Ellers mister den sin

betydning.”

Der er behov for at få at vide, at den arbejds­indsats, man leverer, har betydning for andre.

Erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen

7

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

2090

af Kim Faurdal

JUST BENDIX JUSTESEN, som er

ph.d. og forsker, har i 2015 afslut-

tet sin forskning gennem tre år, der

har set på 400 frivillige kontormedarbejdere

og sammenhængen mellem deres arbejds-

glæde og fysiske aktivitet. Just Bendix kunne

konkludere, at blot én times motion om ugen

øgede arbejdsglæden.

Det var selvfølgelig ikke helt så simpelt som

beskrevet ovenfor.

Forskningen og de indlagte forsøg undersøg-

te hvad en times betalt motion om ugen gi-

ver arbejdsgiveren, ikke medarbejderen. For

én times motion får arbejdsgiveren reduce-

ret sygefravær med 56 pct., medarbejdernes

helbred blev forbedret med 10 pct. og sam-

tidig blev medarbejderne mere effektive og

leverede en forbedret arbejdsevne på 8 pct.

Endelig opnåede arbejdsgiveren en stigning

i produktiviteten på 10 pct.

Det helt simple regnestykke, hvis man kun

kigger på produktiviteten, er som følger. Kan

én times nedgang i arbejdstiden betales med

en stigning i produktiviteten på 10 pct.?

Ja, det kan betale sigSvaret er ’ja’, det kan den og regnestykket er

ret simpelt. Nedgangen er på godt 2,7 pct. i

arbejdstid, men der bliver så produceret 10

pct. mere, på en arbejdsuge, der så er på 36,5

timer frem for 37,5 timer.

Træningen, der skal tilbydes, skal være in-

dividuel således at hver medarbejder træner

på en måde, de synes er sjov. Det kan være

at nogen går en tur i rask tempo, mens an-

dre foretrækker styrketræning, holdtræning

eller noget helt fjerde.

Det er dog ikke nok for virksomhederne at

tilbyde træningen. Der skal også indføres en

sundheds- og implementeringsstrategi, som

skal bygge på brugen af managementkonsu-

lenter, hvis virksomhederne skal lykkes med

deres sundhedstiltag.

Del af virksomhedskulturenFor at motion ikke skal være en belastning

for medarbejderne, kræver det at medarbej-

Motion kan skabe arbejdsglæde

En time om ugen gør forskellen

8

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

TEMA: ARBEJDSGLÆDE

derne skal se motion som en fast forankret

del af virksomhedens kultur. Det kræver

igen en analyse af virksomhedens kultur,

som kan give viden og indsigt som grundlag

til at skabe den rette sundheds- og imple-

menteringsstrategi. Strategien skal efter-

følgende inkorporeres på ledelsesniveau,

da lederne jo naturligvis skal være dem,

der tager beslutningen om at implementere

sundhedsstrategien.

Ledernes opgave er i denne sammenhæng

at alliere sig med virksomhedens medarbej-

dere. De skal udvælge en række sundheds-

ambassadører og forandringsagenter blandt

medarbejderne, som skal hjælpe til at ska-

be den reelle implementering. Det vil typisk

være medarbejdere, der er kulturbærere og

i dagligdagen er med til at definere, vedlige-

holde og skabe kulturen i virksomheden. De-

res rolle som ambassadører og agenter er at

skabe relationer på tværs af organisationen,

og det er rent faktisk dem, der får det hele

til at lykkes, forklarer Just Bendix Justesen.

Mere effektiveHovedargumentet for at indføre en sund-

hedsstrategi og bruge penge, tid og ressour-

cer i virksomheden er, at medarbejderne

bliver mere effektive samtidig med, at virk-

somheden sparer penge. Foruden fysisk god

form, giver motionen også medarbejderne

et større mentalt overskud til at klare hver-

dagens udfordringer – både på arbejdet og i

lige så høj grad i privatlivet. For den enkelte

medarbejder sikrer det en højere arbejds-

glæde, der i sidste ende øger livskvaliteten.

At det virkelig er tilfældet viser andre under-

søgelser, der peger i samme retning.

Om nogle år, når virksomhederne for alvor

får øjende op for betydningen af motion og

arbejdsglæde, vil det sandsynligvis blive

en trend, som kan blive almindelig prak-

sis. Det gælder ikke mindst i vores bran-

che – forsikring - hvor vi har mange store

kontorarbejdspladser.

Motion skal ses som en fast forankret del af virksomhedens kultur.

Brug karriere-agenterneEr du på rette spor i din karriere? Måske har du en lurende mavefor­nemmelse af, at du kunne gøre noget mere eller noget andet, og her kan Forsikringsforbundets karriereagen­ter give dig en hjælpende hånd. For­sikringsforbundet har uddannet en række karriereagenter, ofte en af de lokale tillidsrepræsentanter eller en medarbejder i personaleforeningen, som du kan gå til, hvis du vil have et kig på dine kompetencer, muligheder og dit CV.

Den lokale karriereagent vil være det rette sted at starte, når du vil tage et sundhedstjek på dit arbejdsliv og sparre om dine karrieretanker. Hvis du derefter ønsker en mere omfattende sparring, kan du gå til Forsikringsforbundets karriererådgi­ver i sekretariatet, Pernille Fahlmann Kristensen.

Der er i dag lokale karriereagenter i Alm. Brand, Danica Pension, Topdan­mark, PFA Pension, Codan og SOS In­ternational. Desuden har sekretaria­tet en karriereagent, som kan bookes for møder lokalt i selskabet, eller man kan afholde mødet i sekretariatet.

Du booker tid hos de lokale karriere­agenter ved at tage kontakt til personaleforeningen. Karriereagenter vil typisk også være at finde på perso­naleforeningens hjemmeside (se på www.forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Nær dig’). Man er også velkommen til at kontak­te Katrine Haar Pedersen på kat@forsikringsforbundet.dk for bookning af samtale med karriere­agenterne.

9

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

Tag livet af arbejdsglæden

DANMARKS FØRENDE eksperter i

arbejdsglæde, firmaet Arbejdsglæ-

de Nu har lavet en undersøgelse

blandt 700 medarbejdere, som viser hvilke

forhold på en arbejdsplads, der kan dræbe

arbejdsglæden. De har kunnet rangordne li-

sten, så her har du arbejdsglædedræbernes

top 5 liste. Hvis du genkender nogle af tin-

gene fra din arbejdsplads, så er det på høje

tid at gøre noget ved det.

1. Brok fra kollegerneVi kender alle den ene kollega, som lidt for tit

har nej-hatten på, og som kan gøre hverda-

gen på kontoret til en mindre god fornøjelse.

Er du denne ’ene kollega’, så prøv at kigge

lidt indad og find ud af, hvad problemet er.

Hvorfor har du behov for at brokke dig hele

tiden? Kan du selv gøre noget ved problemet

– så gør det. Kan du ikke, så få andre til at

hjælpe dig.

Er du en af dem hvis arbejdsglæde blive

dræbt af en negativ kollega, så vær med til

af Mette Jensen

2086

at få gjort noget ved problemet og få brok-

kerierne stoppet.

2. Manglende ros og anerkendelseI Danmark er vi stadig ramt af janteloven

og savner virkelig en rosekultur. Vi skal alle

blive bedre til at give hinanden positiv feed-

back. Ros skal også gives undervejs og ikke

kun når resultatet er i mål.

3. Manglende opbakning fra lederen

Oplever du manglende opbakning, støtte og

coaching fra din leder, så tag fat i din leder og

bed om det. Det er nemmere sagt end gjort,

enig – men du får i sidste ende en bedre ar-

bejdsdag og mere arbejdsglæde ud af det.

4. Nærmeste leder / uklare opgaver

Den nærmeste leder scorer en delt fjerde-

plads som arbejdsglædedræber sammen

med ’uklare opgaver’.

’Nærmeste leder’ handler om relationen til

lederen. Det er især fraværet af lederen og af

klar ledelse, der er årsagen til at arbejdsglæ-

den smutter. Så vær ærlig i din tilbagemel-

ding i ledermålinger og husk bestemt også

at sige det til din leder, hvis det er punkter

vedkommende kan ændre på. Og ja, det kan

være svært, men hvis ingen siger noget, så

sker der jo heller ikke noget.

De ’uklare opgaver’ handler egentlig også

om dårlig ledelse og herunder om dårlig

kommunikation. Er du usikker på, hvad din

opgave er, så bed din leder om klar og tydelig

forklaring.

5. TravlhedIngen i forsikringsbranchen har en arbejds-

uge, hvor der ikke er travlt. Det er efterhån-

den blevet et grundvilkår, og vi må nok lære

at leve med det. Men selv om der er travlt,

kan der godt være arbejdsglæde. For den

travle medarbejder gælder det om at foku-

sere på alt det, som man når i løbet af en

arbejdsdag, og så ellers lade være med at be-

kymre sig over bunkerne og telefonkøerne.

Giv en håndHvis du har en god idé til, hvordan I som

kontor eller afdeling kan gøre noget bedre,

smartere eller rarere og derved måske få en

bedre hverdag med større arbejdsglæde eller

måske håndtere mere effektivt, så giv ideen

til din leder. Han/hun tager forhåbentligt i

mod med kyshånd :-)

Du kan læse mere på www.arbejdsglaedenu.dk

Der er mange muligheder for at tage livet af arbejdsglæden og trivslen. Her kommer top fem listen – forhåbentlig er der ikke noget, du genkender…

10

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

TEMA: ARBEJDSGLÆDE

2105

Tag livet af arbejdsglæden

af Lars H. Knudsen

Arbejdsglæden er på spilI SEB Pension sætter man bogstavelig talt arbejdsglæden på spil, når man samles om bordet og gør sig klar til et slag Arbejdsglædepoker.

BLIKKENE ER STIFT RETTET mod kortene og deltagerne kører

nervøst rundt på stolene, mens

man forsøger at holde pokerfjæset i stive

folder. Vi er til et slag Arbejdsglædepoker

hos SEB Pension, hvor man lægger kortene

på bordet for at slå et slag for arbejdsglæ-

den. Men det kan også være en barsk op-

levelse, hvor deltagerne risikerer at miste

nogle illusioner undervejs i spillet.

Arbejdsglædepoker er egentlig et sæt spil-

lekort, men ud over hvad der plejer at være

på kortene, er der nu også et ord på kortet,

der for hver korttype – hjerter, klør, ruder,

spar – er ordnet i kategorier efter type.

Altså om det har noget at gøre med ens

personlighed, arbejde osv.

Reglerne er ganske simple. Pokerspillerne

sætter sig fire personer ved et bord og én af

dem vælges til at være i ”den varme stol”.

De tre andre deltagere finder nu frem til

hver fem kort – ord – som de mener passer

på den fjerde. Når de er fundet, så forhand-

ler de tre sig åbent frem til fem fælles ord,

mens personen i ’den varme stol’ ikke må

sige noget.

Når de fem ord er fundet, så taler man alle

fire om dem, og formålet er at få en god og

åben snak om, hvem man er og hvordan

man arbejder. Det kan blive en meget per-

sonlig snak, hvor personen i ’den varme

stol’ kan føle sig gået meget tæt ind på livet

og der kan komme ting frem, som ellers

kan være svære at sætte i tale.

Formålet er at få tingene frem og få luften

renset, og når man har spillet sammen er

der ingen tvivl om, at man kender hinan-

den og den enkeltes styrker og svagheder

på en anden og meget bedre måde. Der-

med er vejen også banet for at kunne tage

hensyn til hinanden og den enkeltes øn-

sker i hverdagen.

Arbejdsglædepoker er et godt værktøj til at

få ”svesken på disken” og få talt om nogle

af de emner, som ellers kan skabe uro og

mistrivsel i en travl hverdag, så det er ikke

sjældent, at man snupper et slag poker i

SEB Pension.

11

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

2096

Forsikringsforbundets landsmøde 2016:

Vores medlemmer skal have det godt

Som medlem af Forsikringsforbundet er

det ikke sikkert, at du sidder og bider negle

i spænding over, hvad der sker på din fag-

forenings landsmøde. Vi er heller ikke en

fagforening, hvor der er det store drama på

landsmøderne, som typisk foregår i en god

og positiv dialog.

Men landsmødet har alligevel stor betydning

for dig som medlem, for det er på landsmø-

det at medlemmerne vælger formandskab,

godkender vedtægtsændringer og giver

grønt lys for hvad der skal arbejdes på og

mod frem til næste landsmøde.

Medlemmerne bestemmerFor ja, det er medlemmerne, der bestemmer i

Forsikringsforbundet og især på landsmødet.

Medlemmerne repræsenteres af de delege-

rede, som er bestyrelsen fra jeres lokale per-

sonaleforening. I selskabet har I selv valgt de

tillidsvalgte, enten ved at vælge lokal for-

mand og bestyrelse, eller ved at vælge en

bestyrelse, som så selv fordeler rollerne. Når

jeres personaleforeningsbestyrelse tropper

op på landsmødet i Forsikringsforbundet

har de alle jer medlemmer med, for de kan

stemme med det antal stemmer, som I er

medlemmer i jeres personaleforening.

Det er, hvad vi kalder ’kohaleprincippet’. Det

kan du i øvrigt læse mere om i det foregåen-

de Forsikring.

Beslutninger på landsmødet skal vedtages

med to-tredjedeles flertal, dvs. at 66,6 pro-

cent af de fremmødte stemmer skal sige ’ja’,

for at en indstilling godkendes, f.eks. at en

ændring af vedtægterne godkendes.

Men så meget for landsmødepraktikken.

Hvad skete der så?

Medlemmerne af Forsikringsforbundet deltager på landsmødet med deres delegerede, der er bestyrelsen i deres personaleforening. Det gennemgående tema på landsmødet var, hvordan Forsikringsfor-bundet bedst kan arbejde for at medlemmerne har det godt.

af Lars H. Knudsen

12

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

LANDSMØDE

0000

Forlænget landsmødeperiodeFørste vedtægtsændring til godkendelse var

at landsmødeperioden ændres fra to til tre

år. Ændringen blev godkendt, og dermed

skal næste landsmøde afholdes i 2019.

Baggrunden for ændringen var, at to år er

en meget kort periode for et formandskab

til at få skabt udvikling og forandring i en

organisation som din. Før arbejdet i den nye

landsmødeperiode overhovedet kommer i

gang er der sommerferie, og så vil de nye

udvalg dårligt nok være kommet i gang med

arbejdet endsige være nået frem til planer

og beslutninger.

Desuden starter den nye landsmødeperio-

de med overenskomstforhandlinger såvel

centralt som lokalt, og det kræver store res-

sourcer frem til næste forår, hvor din nye

overenskomst skal være på plads. Endelig

blev overenskomstperioden ved forhandlin-

gerne i 2014 ændret fra to til tre år.

Så alt i alt skaber den treårige landsmø-

deperiode tid og ro til arbejdet for dig

som medlem – for at sikre dig værdi af dit

medlemskab.

UngdomsnetværketKim Faurdal, formand for Forsikringsforbun-

dets Ungdomsnetværk, var på talerstolen for

at motivere et forslag til vedtægtsændring

der sagde, at Ungdomsnetværket skulle have

en observatørpost i hovedbestyrelsen. Det

førte til en længere diskussion hos de de-

legerede, men en generel forståelse for det

positive i at give ungdommen mulighed for

at følge de politiske processer og præsentere

deres synspunkter for hovedbestyrelsen.

Forståelsen viste sig også ved et stort antal

ja-stemmer for vedtægtsændringen, men

da afgørelser ved landsmødet skal ske med

to-tredjedel stemmer og efter medlems-

tal, så lykkedes det ikke helt at nå de 66,6

procent ja-stemmer, som var nødvendigt.

Ungdomsnetværket får dermed ikke en

observatørpost i hovedbestyrelsen i denne

omgang.

Formandskabet genvalgtEn enig hovedbestyrelse havde tilkendegivet

deres fulde opbakning til formandskabet for

Forsikringsforbundet – landsformand Char-

lotte Hougaard og næstformand Lone Clau-

sen – og det støttede et enstemmigt lands-

møde op om ved stående applaus.

Dermed har formandskabet arbejdsro frem

til maj 2019 til at fortsætte udviklingen af

Forsikringsforbundet og gennemføre mål-

sætningerne i arbejdsprogrammet for den

nye landsmødeperiode.

ArbejdsprogrammetDet helt centrale på landsmødet var for-

mandskabets fremlæggelse af arbejdspro-

grammet for den kommende landsmøde-

periode – 2016 til 1019. Arbejdsprogrammet

blev vedtaget af et enstemmigt landsmøde,

og det lægger de overordnede rammer for,

hvad du kan forvente af din fagforening de

kommende tre år.

Ud over arbejdsprogrammet arbejder For-

sikringsforbundet altid med områder som

kompetence, arbejdsmiljø, trivsel og meget

andet, der er en del af de daglige opgaver.

Det samme gælder for de services, som du

Det genvalgte formandskab: Landsformand Charlotte Hougaard (th) og næstformand Lone Clausen

Christian Sletten, Codan Mette Jensen (th) og Tina Carlsson, Topdanmark

Kim Faurdal, Ungdomsnetværket

13

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

0000

tilbydes: Faglig assistance og rådgivning,

hjælp og støtte til ledige og syge medlem-

mer, medlemskurser, karriererådgivning,

kultur-arrangementer, rabatordninger, kom-

munikation, information og meget mere.

Der vil naturligvis ske en løbende tilpasning

og udbygning, så vi sikrer at tilbuddene er

aktuelle og værdifulde for dig som medlem.

VærdierArbejdsprogrammet rummer tre værdier og

tre mål. Værdierne er nærhed, tryghed og

nutidighed, og dem anser vi for helt centrale

for dit arbejdsliv de kommende år.

Nærheden betyder, at du i en foranderlig

verden altid har Forsikringsforbundet nær

dig. Vi er ikke længere væk med støtte og

hjælp end din lokale tillidsrepræsentant og

personaleforening, der har ekspertisen i se-

kretariatet i ryggen.

Din tryghed er, hvad vi arbejder for i enhver

sammenhæng – såvel lokalt i dit selskab,

som over for arbejdsgivernes organisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Vi har din tryghed i tankerne, når vi for-

handler ny overenskomst, såvel centralt som

lokalt, og når vi er i dialog med ledelsen på

møderne i selskabernes SU og i den løbende

kontakt med HR-afdelingerne.

Nutidighed er et krav i en verden, som vi den

ene dag anså for tryg og stabil, men hvor

vi den næste dag må erkende, at forandrin-

gerne kommer væltende ind over os. Ja, det

lyder dramatisk, men det vil ændringerne i

branchen også blive de kommende år. I en

del selskaber sidder vores medlemmer alle-

rede side om side med robot-kolleger, mens

andre medlemmer har måtte forlade deres

job fordi det er flyttet til partnere i ind- og

udland. Forsikringsforbundet skal følge

med udviklingen i branchen og omkring

hvad medlemmerne ønsker af deres fagfor-

ening, og løbende tilpasse vores indsatser

og services.

Som medarbejder i forsikringsbranchen er

dit job ikke længere sikret og selv om du kan

stole på, at vi kæmper for din tryghed, så

er det i sidste ende ledelsen i selskabet, der

bestemmer. Det kan vi ikke ændre på, men

prøve at sikre, forberede og støtte vores med-

lemmer bedst muligt.

Lars Christoffersen, PFA

14

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

LANDSMØDE

0000

du hjælpe til, for ved at anbefale og inspire-

re dine kolleger til at være medlem af For-

sikringsforbundet styrker du os, og dermed

også hvad vi kan gøre for jer.

Endelig vil Forsikringsforbundet arbejde

for at skabe ”En enklere hverdag”. Bag den-

ne målsætning ligger, at overenskomsten

efterhånden er blevet en meget kompleks

sag, som vi sammen med arbejdsgiverne vil

arbejde for at forenkle og gøre nemmere at

bruge i hverdagen. Det betyder også, at den

skal kunne håndtere nye måder at arbejde

på, nye jobtyper og tilgodese dine eventuelle

ønsker om mere fleksibilitet i jobbet og i dine

arbejdstider.

De tre målsætninger lægges ud i Forsikrings-

forbundets tre politiske udvalg, som den

kommende tid skal arbejde på implemen-

tere dem på en måde, der vil fungere såvel

centralt som lokalt i personaleforeningerne.

Tryghed i forandringTemaet for hele landsmødet var i år ’Tryghed

i forandring’ og i dette noget dobbelttydige

tema ligger, at trygheden er helt central for

Forsikringsforbundet, og at den skal sikres i

en foranderlig verden. Men der ligger også,

at selve tryghedsbegrebet er i forandring,

ikke mindst hos de yngre generationer, der

har mere fokus på kompetenceudvikling

og udfordringer i jobbet, end de har på at

kunne blive siddende på samme stol frem

til pensioneringen.

Fra talerstolen malede Mariane Dissing et billede af fremtidens forsikringsbranche med digita-lisering, robotter og truslen fra udenlandske selskabers indtog i Danmark.

Det er første gang nogensinde, at arbejdsgiver-

foreningen var inviteret med på et landsmøde i

Forsikringsforbundet – eller DFL, som vi jo hed

ved de tidligere landsmøder. Mariane Dissing,

direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening (FA) lyttede med på landsformand Char-

lotte Hougaards beretning og gik så efterføl-

gende på talerstolen for at præsentere FA’s syn

på den kommende overenskomst.

Mariane Dissing, direktør for FA:

Overenskomst hver anden måned?Mariane startede med at male et billede af

forsikringsbranchen som en branche, der

står over for markante omvæltninger efter

mange års rolig udvikling. Hun talte om

globalisering, digitalisering, outsourcing,

robotter, generation Z, disruption og alt det

andet, som rumler i branchen allerede nu.

Et hovedbudskab var, at til forskel fra tid-

ligere, så sker der nu et væld af tiltag uden

for den traditionelle forsikringsbranche, som

begynder at gå ind over forretningsområdet.

Det er nye forsikringstilbud fra nye spillere,

hvoraf en del aldrig før har udbudt forsik-

ringer. For dem er det ligegyldigt, om de har

en tilstedeværelse i Danmark, for de er på

nettet og dermed overalt. Så forsikringsmar-

kedet er ikke længere lukket og beskyttet.

Ifølge Mariane Dissing har vi en række ud-

fordringer herhjemme. Hun mener, at selv

om overenskomsten åbner for fleksibilitet,

så er den for dyr. Også tryghedsbegrebet

er i forandring, og Mariane mener ikke at

fremtidens tryghed er at kunne beholde

sit job, men at man løbende forbedrer sine

kompetencer, så man har god værdi for

arbejdsgiverne.

Og tør en arbejdsgiver overhovedet at indgå

en overenskomst, der rækker mere end to

måneder ud i fremtiden? Og skal overens-

komsten være med eller mod selskaberne,

sluttede Mariane Dissing retorisk af med at

spørge og understregede, at her vil en en-

keltperson nok se anderledes på tingene end

en fagforening.

MålsætningerneArbejdsprogrammet fastsætter også tre

centrale målsætninger for de næste tre år.

’Medlemmet i centrum’ betyder, at hele

Forsikringsforbundets organisation har dig

i tankerne i enhver aktivitet og ethvert til-

tag. Sådan har det nu altid været, men vi

har ikke italesat det på samme måde som

politisk mål.

Næste målsætning er, at vi skal ’Bevare og

styrke vores politiske position’. For dig som

medlem betyder det, at jo stærkere vi er som

fagforening, desto bedre kan vi arbejde for

din tryghed. Jo flere vi organiserer, desto

mere lytter FA og selskabernes ledelser, og

jo mere kan vi dermed gøre for dig. Her kan

15

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

2006

af Lotte Kronholm Sjøberg

en nystartet personaleforeningsformand, da

hun den 13. maj deltog i Forsikringsforbun-

dets landsmøde.

At deltage i sit første landsmøde i Forsik-

ringsforbundet er noget helt specielt. Salen

ulmer af energi og ildsjæle, der er klar til en

spændende dag. Der er en masse ukendte

ansigter, som man alligevel har rigtig meget

til fælles med.

Camilla Dahl Jensen, Industriens Pension

Marlene Piil Laberdesque, Gjensidige Forsikring

Susanne Andersen, Aros Forsikring

Mødet med stædige ildsjæle

Arvid Ahrin, NFU

Forsikringsforbundets lands-møde er ildsjælenes mødeplads, mener en af de delegerede, der var med på sit første landsmøde.

”FORSIKRINGSFORBUNDET ER fuld af

ildsjæle. Kompetente, intelligente og til ti-

der stædige mennesker, som alle brænder

for medlemmerne i Forsikringsforbundet”.

Det er blot én af de udtalelser, der kom fra

16

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

LANDSMØDE

Redaktionen har spurgt et par af de nye per-

sonaleforeningsformænd og et bestyrelses-

medlem, hvordan det var at deltage i deres

første landsmøde.

Fik sat ansigter påMarlene Piil Laberdesque, Gjensidige For-sikring - ”Jeg må indrømme, at jeg ikke havde

de store forventninger, da jeg ikke har været

til landsmøde før. Jeg havde dog forventet,

at få et bedre indblik i vores organisation

og at få sat ansigt på repræsentanter fra de

forskellige selskaber - og det fik jeg indfriet”.

”Jeg kunne især godt lide debatterne og det

faktum, at der var mange der tog ordet og gik

på talerstolen. Jeg synes også, at de forskelli-

ge gæstetalere var spændende og relevante”.

Fuld af ildsjæleCamilla Dahl Jensen, Industriens Pension

- ”Forsikringsforbundet er fuld af ildsjæle.

Kompetente, intelligente og til tider stædige

mennesker, som alle brænder for medlem-

merne i Forsikringsforbundet. Det var en stor

glæde, at opleve et velstruktureret landsmø-

de, hvor talerne var præget af saglighed, fag-

lighed og engagement. Der var en der sagde til

mig: ”I Forsikringsforbundet går vi altid efter

bolden, og ikke manden”. Det synes jeg er et

godt billede på stemningen. Selv om man vil

have sin holdning igennem, så sker det med

respekt for fagligheden og for hinanden. Og

alle er enige i, at målet er, at medlemmerne

af Forsikringsforbundet har det godt”.

”Jeg synes det er svært, at hive en enkelt ting

frem som særlig god. Jeg var meget begejstret

for den indsigt jeg fik i det politiske arbejde

herhjemme, i norden og i EU. Jeg var ikke

tidligere klar over hvor meget indflydelse

Forsikringsforbundet har på f.eks. lovgiv-

ningen i EU, i kraft at det samarbejde vi har

med NFU. Samtidig er det for alvor ved at

gå op for mig, hvordan ’Nærhed’ som en af

forbundets værdier, er gennemgående i hele

Forsikringsforbundet.

Strukturen er flad, og hvad enten jeg har brug

for en snak med landsformanden eller med

en faglig konsulent, så kan jeg bare ringe til

dem. Samtidig er der så megen god erfaring

og viden, som man som ny formand kan have

glæde af, blandt andet sparringen med andre

tillidsvalgte og formænd fra de andre perso-

naleforeninger. Og det er uundværligt”.

Spændende og relevantSusanne Andersen, Aros Forsikring - ”Det

er svært at vide hvad man kan forvente som

2025

helt ny. Men jeg var positivt overrasket, for

landsmødet blev professionelt udført, blandt

andet med en god og spændende årsberet-

ning fra formanden, og en god dagsorden i

det hele taget.

Og så var der mange gode input og indlæg.

Som ny er der mange nye ting man skal sæt-

te sig ind i, men jeg syntes det var spænden-

de og meget relevant. Landsmødet var en

god måde at kunne observere og finde sine

egne synspunkter ud fra de indlæg, der kom

i dagens løb”.

”Det bedste ved landsmødet, fra mit syns-

punkt, må være stemningen. Der er ingen

tvivl om, at alle brænder for det. Vi ser ikke

alle ens på tingene, men der er respekt for

de argumentationer der kommer, og de be-

slutninger der træffes.

Som ny formand følte jeg mig velkommen,

og i gode hænder, ikke mindst med Char-

lotte Hougaard og Lone Clausen der som

formandskab også de kommende år skal re-

præsentere vores forbund. Jeg fornemmer et

super godt samarbejde de lokale foreninger

imellem, og ser frem til at møde alle igen”.

Kenneth Sejlø Andersen, sekretariatschef Solvej Ørteby, næstformand i Finansforbundet

17

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

af Birgitte Aabojournalist

2095

Du sidder i en god stilling, og tid har du ikke

for meget af. Så hvorfor skal du bruge den på

at passe en LinkedIn-profil eller drikke kaffe

med gamle kolleger?

Det skal du fordi det kan gøre en afgørende

forskel, når og hvis du bliver opsagt, siger

Peter Straadt, partner i AS3 Transition, der

blandt andet rådgiver virksomheder og an-

satte om outplacement – det vil sige, hjælper

medarbejdere videre i job efter afskedigelse.

”I dag må alle have i baghovedet, at der er

en risiko for at miste sit job – også i forsik-

ringsbranchen. Det er ikke noget, man skal

gå og frygte i det daglige, men det er klogt at

være realistisk, så man ikke er fuldstændig

uforberedt, hvis det skulle ske.”

De fleste af os kan risikere at miste jobbet på et tidspunkt i karrieren. Du forærer dig selv et forspring i jagten på nyt arbejde, hvis du passer dit netværk.

18

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

NETVÆRK

Hold dit netværk levende- det er lettere, end du tror

0000

Færre stillinger slås opTidligere har undersøgelser vist, at kun

omkring en tredjedel af alle job opslås, og

jo ældre og mere etableret du er, des færre

relevante stillinger finder du opslået.

”Jeg tror faktisk, det er færre stillinger, der

slås op nu, og det bliver formentlig endnu

færre med tiden. Netværk er langt mere ef-

fektfuldt end traditionel jobsøgning,” kon-

staterer Peter Straadt.

Som et minimum bør du derfor oprette og

opdatere en LinkedIn-profil, for det åbner

dig mod omverdenen og gør dig synlig, så

dit netværk ikke glemmer, at du eksisterer.

”Danmark er blandt de lande, der mest ak-

tivt bruger LinkedIn. Søgning efter kandida-

ter begynder tit dér, så det er vigtigt at være

til stede. Lad være kun at brande dig selv

som forsikringsansat. Fortæl i stedet succes-

historier om det, du har udrettet – det syn-

liggør, at dine kompetencer også kan bruges

i andre branchen. Desuden er du lettere at

huske, hvis du fortæller en historie i stedet

for at remse dine evner op.”

Peter Straadt råder dig også til at kommen-

tere på andres nyhedsopslag på LinkedIn ind

imellem og selv bidrage med relevant og in-

teressant indhold, også når der sker noget

for dig arbejdsmæssigt, eksempelvis hvis

du har erhvervet nye kompetencer eller nye

arbejdsopgaver. Væn dig til at lægge noget

på cirka hver anden uge, så popper du op hos

dit netværk jævnligt.

Branchen giver netværksevnerEn ting er LinkedIn, en noget større over-

vindelse kan det være at gribe fat i gamle

bekendte og høre, om det var noget med et

møde over en kop kaffe. Følelsen af at stå

med hatten i hånden og bede om tjenester

er ubehagelig.

”Man må ruste sig med mod og lægge ud

med de mennesker, man er tryggest ved at

henvende sig til. På den måde får man nogle

gode oplevelser at bygge ovenpå”, siger Peter

Straadt.

Han har i AS3 været med til at rådgive

medarbejdere i forsikringsbranchen, og

har selv tidligere igennem 15 år arbejdet i

finansbranchen.

”I både finans- og forsikringsbranchen skal

du være god til at vurdere og risikoafdæk-

ke. Det betyder, at mange i branchen har et

godt redskab ved hånden i forhold til det at

netværke, nemlig evnen til at stille undersø-

gende og analyserende spørgsmål.”

Og den evne er vigtig, for hvis man tager

initiativ til et netværksmøde, skylder man

også at forberede sig lidt.

”Det er ikke nok at møde op og fortælle om

sig selv og alt det, man er god til. Det skal

være en samtale, og hvis man på forhånd

har gjort sig den ulejlighed at undersøge

lidt om den virksomhed, den man møder

er tilknyttet, har man mulighed for at stille

interesserede spørgsmål og gøre et bedre

indtryk.”

Spørg aldrig om jobSelv om du naturligvis ikke skal lægge skjul

på, at du er interesseret i et job, skal du aldrig

direkte spørge den, du møder, om han eller

hun har et til dig.

”Det er en uskreven regel, for det kan skabe

en akavet situation. Spørg i stedet efter nogle

ideer til, hvor en profil som din vil være in-

teressant? Og sæt dig det mål at komme fra

mødet med to gode råd og to nye kontakter,

som kunne være gavnlige at opsøge. Så har

du noget konkret at gå videre med og får

samtidig udbygget dit netværk yderligere -

og dermed større chance for i sidste ende at

finde det job, der matcher dig.”

Kom i gang med at netværkeKortlæg dit netværkHvis du har svært ved at overskue, hvem du skal gribe fat i, så start med at skrive en liste over alle, du kender.Familie, nære venner, bekendte, gamle kolleger, din tandlæge og bankmand, dine børns venners forældre ­ alle.

Læg blødt udBegynd med at kontakte dem, du føler dig tryggest ved.

Forbered digSøg informationer, så du kan stille relevante spørgsmål, der viser, at du har sat dig ind i det mest basale omkring virksomheden.

Sæt mål for mødetHav som målsætning, at du skal gå fra hvert netværksmøde med to gode råd og to nye navne at kontakte.

Peter Straadt

Netværk er langt mere effektfuldt end traditionel jobsøgning.

19

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

0000

Medlemmerne har talt:

Vi er trygge

Redaktionen har taget et kig på resultaterne af den nylige medlems-undersøgelse og særligt én ting springer i øjnene: Forsikrings-forbundets medlemmer går ikke og frygter for deres job.

Omkring en tredjedel af Forsikringsforbun-

dets medlemmer har besvaret den med-

lemsundersøgelse, som blev udsendt i april/

maj. Medlemsundersøgelsen havde til for-

mål at pejle medlemmernes holdninger og

ønsker i forbindelse med overenskomstfor-

handlingerne i starten af 2017 – et arbejde,

som allerede er i fuld gang.

Trygge medlemmerHvad der umiddelbart springer i øjnene ved

undersøgelsen er, at medlemmerne ikke går

og frygter for deres jobs. Det skorter ikke

på budskaber om digitalisering, automati-

sering, robotter og outsourcing – hverken i

medierne, selskaberne eller her i Forsikring

– men medlemmerne føler sig fortsat trygge

i deres job.

Af samtlige besvarelser anser 44 pct. sig for

meget sikre i deres ansættelse, mens yderli-

gere 37 pct. føler sig trygge. Altså 83 pct. Blot

6 pct. føler sig truet af afskedigelse.

Forskellen på holdningen hos unge (under

35 år) og ældre (over 55 år) er ikke voldsomt

forskellig, men en større del af de unge føler

sig sikre, mens de ældre er lidt mere i tvivl.

Medlemmernes syn på jobsikkerheden

stemmer ikke godt med Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), som netop har

været ude med et budskab om, at der for-

ventes 550 færre ansatte i finanssektoren

allerede i 2016. FA skriver, at siden 2008 er

hver 7. stilling i sektoren blevet nedlagt.

Det stemmer heller ikke med, at Codan for

nylig har sat over 70 medarbejdere på ga-

den med flere på vej, og at andre af de store

selskaber løbende opsiger eller ikke genbe-

sætter stillinger.

af Lars H. Knudsen

20

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

MEDLEMSPEJLING

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Imeget højgrad Ihøjgrad Inogengrad Imindregrad Slet ikke Ikke relevant

Jegfølermigsikkeriminansættelse

Jeg følermigsikker iminansættelseAlle Jeg følermigsikker iminansættelseUnge

Jeg følermigsikker iminansættelseÆldre

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Imeget højgrad Ihøjgrad Inogengrad Imindregrad Slet ikke Ikke relevant

Diagramtitel

Outsourcing Digitalisering Nedskæringer Manglendekompetencer

2102

Analysebureauet Epinion har

spurgt danskerne om deres

frygt for at blive afskediget. Her

svarer hver sjette af de godt

1000 spurgte, at de frygter at

stå uden job inden for det næ-

ste år, primært på grund af

fyringsrunder.

Kompetencerne på pladsMedlemmernes tro på, at alt

nok skal flaske sig, baserer sig

blandt andet på, at de anser sig

selv for at have de rette kom-

petencer. Flere end ni ud af ti

mener, at de har de rette kom-

petencer til at varetage deres

nuværende job, men næsten

lige så mange mener da også, at

det er deres pligt løbende at ud-

danne sig til jobbet. Mønsteret

er det samme for unge og ældre,

men de unge er dog lidt mere

uddannelsesmindede.

”Selskaberne er gode til at ud-

danne medarbejderne til deres

nuværende job, men i en verden

hvor jobbene hurtigt ændres el-

ler forsvinder, er det måske ikke

længere godt nok,” forklarer

Charlotte Hougaard, landsfor-

mand for Forsikringsforbundet.

”Fremover skal der også fokus på at vide-

reuddanne medarbejderne, så de er klar til

fremtidens nye og anderledes jobs, hvad

enten det er i samme eller et andet selskab.

Rutineopgaver bliver automatiseret eller

flyttet til samarbejdspartnere, så vores

medlemmer skal have fokus på at udnytte

deres kompetencer inden for kundeservice,

forhandling, konflikthåndtering og kommu-

nikation generelt. Det er her, at robotter og

IT-systemer først kommer til kort.”

Øget presMedlemmerne oplever generelt et øget ar-

bejdspres, og det gælder både unge og ældre.

Næsten en fjerdedel angiver, at det gælder

’i meget høj grad’, men over 80 pct. oplever

det i større eller mindre grad.

For at fuldende billedet af de trygge medlem-

mer viser besvarelserne, at kun få er bekym-

rede for at blive afskediget som følge af ned-

skæringer, digitalisering eller outsourcing.

Ikke desto mindre markerer medlemmerne

en stor interesse for at få en lønsikringsord-

ning, der sikrer dem størsteparten af deres

løn ved ledighed.

OverrasketLandsformand Charlotte Hougaard er over-

rasket over, at trygheden og jobsikkerheden

føles så stor hos medlemmerne:

”Der er ingen tvivl om, at forsikringsbran-

chen har været længe om at komme op i

omdrejninger teknologisk. Men de seneste

par år har alt for mange af vores medlemmer

mistet deres arbejde på grund af nedskæ-

ringer, automatisering og outsourcing – en

udvikling, som arbejdsgiverne siger bliver

markant hurtigere de kommende år. Det

glæder mig at se, at medlemmerne har fo-

kus på løbende kompetenceudvikling og jeg

ønsker inderligt, at de har ret i, at man kan

føle sig tryg og sikker som forsikringsansat.”

Charlotte Hougaard tilføjer, at Forsikrings-

forbundet har særlig fokus på trygheden for

medlemmerne ved de kommende overens-

komstforhandlinger med Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), og herunder på at

sikre en løbende kompetenceudvikling med

sigte på at bevare medlemmernes værdi på

arbejdsmarkedet.

Jeg føler mig sikker i min ansættelse

Jeg er bekymret for at blive fyret som følge af...

21

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

Vandkæmmet hår og rene negle er

vejen frem

Der var engang, hvor vandkæmmet hår, rene

negle - og lad os bare tilføje pressefolder - var

nogle af de vigtigste forudsætninger for at

blive en succesrig medarbejder i forsikrings-

branchen. Og selv om det ydre også i dag

spiller en væsentlig rolle, så fylder kravene

til faglig viden og personlig udvikling unæg-

telig mere.

Af samme grund er det nu både den fag-

lige og personlige kompetenceudvikling,

som er i fokus på Forsikringsakademiets

efteruddannelseskurser.

”Jeg stiller gerne op til slipseknudebinding,

hvis nogle skulle efterspørge det”, lyder det

med et smil fra Flemming Bonvang, kunde-

chef på Forsikringsakademiet.

”Men jeg vil nu meget hellere overlade sce-

nen til vores dygtige undervisere, som står

af Rita Modberg,Forsikringsakademiet

klar med opdaterede kurser inden for skade-

forsikring, pension og personlig kompeten-

ceudvikling”, tilføjer han.

Nye kompetencer – nye kurser Fra september til december er der en rig mu-

lighed for at opdatere eller fylde ny viden

på. Flemming Bonvang fremhæver bl.a. to

nye fagkurser: ”Taksering af bygningsskader

for skadebehandlere (0.28)” og ”Specialiseret

erhvervs- og produktansvar - for den erfarne

medarbejder (8.67)”.

”Det er nye kurser, som er opstået ud fra de

kompetencebehov, branchen giver udtryk

for. På hver deres måde er de med til at klæde

forsikringsmedarbejderne på til jobbet, som

det ser ud nu og i fremtiden.”

Nyt inden for personlig kompetenceud-

vikling er ”Planlæg og effektiviser din

arbejdsdag”.

”Vi mærker en stigende interesse for værktø-

jer til at håndtere planlægningen af de dag-

lige opgaver. Jo mere selvstændighed du har

i jobbet, desto større er kravet til disciplin”,

forklarer Flemming Bonvang.

Effektiv uddannelse uden eksamenKurserne er bygget op om de kompetence-

krav, som medarbejderne i forsikringsbran-

chen møder - akkurat som Forsikringsaka-

demiets moduluddannelser. Det vil sige, at

det du tager med dig hjem, kan du bruge

direkte i jobbet.

I modsætning til modulerne kræver de kor-

tere kurser dog ikke, at du skal afslutte med

eksamen.

Kurser på Forsikringsakademiet• varer 1­3 dage• gennemføres uden eksamen• tager udgangspunkt i seneste

praksis• giver plads til erfaringsudveksling• bliver opdateret før hvert hold

Du finder Forsikringsakademiets kursusoversigt på www.forsikringsakademiet.dk/kurser

Vidste du, at …

Eller er det? Hvis du skal vedligeholde din kvalitet, relevans og værdi på arbejdsmarkedet skal ’indersiden’ også shine. Det vil den, når du sørger for at vedligeholde og udbygge dine kompetencer.

Flemming Bonvang

22

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

KOMPETENCE

Enden på ni til fem?Arbejdstid er et stadig mere diffust begreb, og den digitale økonomi gør arbejde til noget man gør, når man har tid, behov eller lyst. I udlandet ser det ud til, at arbejdsmodellen i bl.a. Uber kan få indflydelse hvordan arbejde håndteres i andre sektorer. Hos bryggerigiganten MillerCoors LLC i USA ser man positivt på en ’Uber­model’. Den kan betyde, at en medarbejder frit kan arbejde når ved­kommende har lyst, så meget man har lyst til og at man ikke skal spørge nogen om lov til at holde fri eller ferie. Det er

ikke mindst det, der har tiltrukket store skarer af Uber-chauffører til tjenesten.

Arbejdsgiveren må så indstille sig på, at en medarbejder ikke altid er at finde ved skrivebordet. Der skal måske opfin­des nye regler om, at man kan nås via mobilen eller computeren, men med tilstrækkelig mange medarbejdere – som MillerCoors jo har – vil modellen ikke give den store forskel i den udførte arbejdsmængde.

Hos Uber er man dog klar til at gå skrid­tet endnu videre, for hvorfor overhove­det have medarbejdere? Virksomheden støtter varmt op om udviklingen af selvkørende biler, for kan Uber sætte en flåde af selvkørende biler ud i byerne, så kan de selv beholde hele fortjenesten ved kørslen. Spørgsmålet er så, hvad vi skal gøre for at tjene penge til at betale for kørsel og mad på bordet, når frem­tidens selvkørende biler og robotter overflødiggør mennesker?

Hvad har førerløse biler med Forsikringsakademiet at gøre?De første førerløse biler og lastbiler er en realitet. Snart kan du også slippe rattet og løfte blikket fra kørebanen. Eller kan du? Svaret på det rigtig gode spørgsmål kan du muligvis få på Forsikringsakade­miets og Forsikringsforeningens konfe­rence i efteråret med titlen ”Forsikring, teknologi og transport”. Teknologien

kommer, men hvordan er det med udvik­lingen af bl.a. trafiksikkerhed, trafikafvik­ling, infrastruktur og vejanlæg. Det hele skal være klar nogenlunde samtidig – og det gælder selvfølgelig også forsikrings­forholdene.

Volvo stiller op med et par eksempler på deres kommende tech cars, og konferen­cen åbnes af transportminister Hans Chri­stian Schmidt. Desuden deltager Swiss Re, FDM, Rådet for Sikker Trafik og DTU. Konferencen afholdes på Forsikringsaka­demiet den 7. september 2016.

Selvstændige medarbejdere”Bliv din egen chef – bliv agent for Skandia” - stod der i et stillingsopslag fra Skandia her i foråret. Dermed var det jo egentlig ikke et stillingsopslag, men en opfordring til at man kan blive selvstæn­dig agenter til salg af selskabets pensi­ons­ og sundhedsprodukter.

Skandias opslag er ganske godt i tråd med tonerne i den digitale økonomi, hvor kolleger bliver konkurrenter, når de som selvstændige erhvervsdrivende kan kom­me til at konkurrere mod hinanden.

Det lyder som et attraktivt job at blive selvstændig agent, for Skandia går efter

at fordoble denne del af forretningen in­den 2018. Hvis det holder stik, så bør der jo falde meget af til de selvstændige. Men også kun hvis det holder stik, for skulle det af den ene eller anden årsag ikke holde stik, så står Skandia jo principielt uden ansvar for de selvstændige agenters indkomst.

23

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

DIGITALT

0000

Mange, ikke mindst på ledelsesniveau, mener at de står til rådighed for deres arbejde døgnet rundt. Stine Bosse, tidli­gere koncernchef i Tryg, ser det som en udvikling, der kun vil blive værre.

”Vi får alle mulige nye gadgets og har direkte forbindelse til hinanden. Det helt banale faktum er, at vi har vores fulde kontor på os hele tiden. Det giver en masse fordele, men det skaber også en stor risiko. Vi kan arbejde hele døg­

net bortset fra, når vi sover”, udtaler Stine Bosse i en artikel i Berlingske.

”Hvis vi ikke tager styringen over vores eget liv nu, kan vi glemme det om fem til ti år. Det er os, som skal styre alle de digitale produkter og ikke modsat. Vi er nødt til at sætte nogle hegnspæle. Ellers risikerer vi at brænde ud alt for tidligt”, mener Stine Bosse.

Diskussionen om de stadig mindre skel mellem privatliv og arbejdsliv har efter­hånden været til diskussion mange gan­ge, men hvad gør man ved det, når ens smartphone bimler og computeren på sengebordet er direkte koblet sammen med virksomhedens systemer?

Ifølge Stina Bosse er vejen frem, at sørge for at alle er tilstrækkelig oplyste – og ikke mindst er opmærksomme på hvordan man presser hinanden, f.eks. ved at sende mails ud om aftenen som modtagerne føler sig forpligtede til at besvare straks. Hun mener derfor, at arbejdsgiverne har et ansvar for at oparbejde en kultur, hvor det er helt i orden at mails og arbejdsopgaver ikke klares straks, men venter til næste dag.

”Vi taber gode mennesker på gulvet, hvis det her går helt over gevind,” fryg­ter Stine Bosse.

Facebook ved meget om dig. Uhygge­ligt meget. I USA har Facebook nu taget patent på en funktion, der giver banker, kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder mulighed for at vurdere din kreditværdighed ud fra en samlet rating på Facebook. Så tænker du på

at låne penge, må du sørge for at have de rette venner. Funktionen betyder, at den kreditmæssige kvalitet af dine ven­ner ­ på eksempelvis Facebook – kan påvirke hvor meget du kan låne og til hvilken pris. Det bliver dermed endnu mere værdifuldt fremover med et godt

omdømme – og de rette venner. Endnu vides det ikke om danske selskaber i finanssektoren vil bruge de nye mu­ligheder, men hvorfor ikke? De bruger uden tvivl allerede Google til at tjekke kunderne.

Stine Bosse advarer om, at vi med digitale gadgets har vores kontor på os hele tiden, og kan arbejde uafbrudt. Men vi skal ikke lade dem styre vores liv, understreger hun i en artikel i Berlingske.

”Tag styringen over dit liv…”

Dårlige Facebook-venner kan koste dig dyrt

24

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

DIGITALT

2100

Forandringen er på vejTemaet for årets landsmøde i Forsikringsforbundet var ”Tryghed i forandring”. Men ét sted, er der ikke megen forandring, og det er i hovedbestyrelsen.

FORSIKRINGSFORBUNDETS Ungdomsnetværk – Ung-

dom – havde ved dette års landsmøde fremsat en indstilling

til en vedtægtsændring, der skulle give Ungdomsnetværket

mulighed for at deltage i hovedbestyrelsens arbejde som observatør

uden stemmeret.

Ideen med forslaget var at få foden inden for i hovedbestyrelsen for

bedre at kunne sætte sig ind i den politik, man arbejder ud fra i For-

sikringsforbundet. Og samtidig få trænet og udviklet ungdommens

politiske viden og evner.

Indstillingen om vedtægtsændringen blev motiveret af Kim Faurdal,

som er formand for Ungdomsnetværket. Kim lagde vægt på, at hvis

man vil leve op til målsætningen om at Ungdom er en rugekasse

for kommende politikere i Forsikringsforbundet, og man ønsker at

Ungdom skal tilbyde andet end fredagsbarer og andre sociale arran-

gementer, så var der her en mulighed. Ved at invitere Ungdom med i

hovedbestyrelsen kunne man udbygge de aktive unges kompetencer

og politisk erfaring.

Lang debatIndstillingen blev det mest debatterede punkt på dagsordenen un-

der landsmødet. Der var mange positive tilkendegivelser, og mange

ønsker om at få Ungdom med i hovedbestyrelsen. Men der var også

nogle få imod.

De eneste argumenter mod at få Ungdom ind som observatør i ho-

vedbestyrelsen var, at hvis Ungdom skulle med i hovedbestyrelsen,

hvad så med faggrupper som IT-folk, Specialist- og Alarmfaggruppen,

taksatorerne og andre.

Enkelte erklærede, at de ville stemme imod, fordi de hellere ville støt-

te et fuldt medlemskab af hovedbestyrelsen, og ikke blot en obser-

af Kim Faurdal,formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

vatørpost. Forskellen er grundlæggende, om man har stemmeret eller

ej, samt om man oppebærer honorar for at sidde i hovedbestyrelsen.

NedturDebatten endte med en skriftlig afstemning om ændringen, og mens

stemmerne blev optalt sagde mange, at de regnede med at forslaget

blev vedtaget.

Da stemmerne var opgjort var resultatet da også et flertal for ved-

tagelse, men det var alligevel ikke nok. På Forsikringsforbundets

landsmøder skal vedtægtsændringer vedtages med 2/3 flertal, altså

66 pct., og der var kun ca. 60 pct. for vedtagelsen. De sidste stem-

mer manglede altså, og bliver der ikke indkaldt til ekstraordinært

landsmøde i mellemtiden, så er næste mulighed ved det ordinære

landsmøde i 2019.

OpmuntringerEfter afgørelsen på landsmødet kom der mange opmuntringer og

ros til forslaget – også at man allerede næste år ville indkalde til et

ekstraordinært landsmøde og fremsætte indstillingen igen.

Om der bliver mulighed for at bringe indstillingen frem igen før lands-

mødet i 2019 er jo ikke til at vide, men skulle muligheden åbne sig,

så er Ungdom klar til en runde til.

UNGDOM

engagement - erfaring - ekspertise

Har du erfaring med autoskadebehandling?Er du flydende på tysk og dansk? Er du interesseret i at blive en del af en mindre organisation med et uformelt miljø, hvor et godt samarbejde har høj prioritet? En international organisation, hvor din indsats er synlig og værdsat?

Få mere at vide om stillingen: Kontakt Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80. Læs mere på: www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”. Send din ansøgning og CV til: info@centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

Selvstændig autoskadebehandler – med tysk – til international organisation

25

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

0000

Bortvist for at ville optage samtale

En medarbejder havde efter kort

tids ansættelse været til tjeneste-

lig samtale, fordi arbejdsgiveren –

en kommune – mente, at han havde optrådt

illoyalt. Medarbejderen blev siden indkaldt

til endnu en samtale, da chefen mente, med-

arbejderen efter den første samtale igen hav-

de optrådt illoyalt.

Da medarbejderen insisterede på at optage

samtalen med sin mobiltelefon og nægtede

at følge lederens besked om, at han skulle

lægge sin mobiltelefon uden for mødeloka-

let, blev medarbejderen bortvist. Han havde

forinden fået at vide, at en denne opførsel

ville blive betragtet som lydighedsnægtelse.

Byretten fastslog, at der ikke er særlige reg-

ler for, hvornår man som ansat kan optage

en tjenestelig samtale med sin chef. Retten

konkluderede desuden, at medarbejderens

nægtelse af at følge lederens ordre om at

lægge telefonen væk havde karakter af ar-

bejdsvægring, og at det var i orden at bort-

vise, fordi den tjenestelige samtale herefter

ikke kunne gennemføres.

Når arbejdsgiveren udøver ledelsesretten,

skal det altid ske ud fra saglige hensyn. Over

for medarbejderen begrundede arbejdsgive-

ren sin beslutning om, at samtalen ikke måt-

te optages med hensynet til en fri og tillids-

fuld dialog mellem ledelse og arbejdstagere.

Byretten bemærkede i sin afgørelse, at der

ikke var nogen konkrete omstændigheder,

der gjorde, at arbejdsgivers krav var usagligt.

Retten nævner, at hvis der var behov for at

optage samtalen – for eksempel på grund af

et handicap – så kunne ledelsens beslutning

have været usaglig.

Medarbejderen havde en bisidder med til

samtalen og havde endvidere mulighed for

at kommentere på det referat der ville blive

skrevet.

Ryg og rejsEn fødevarevirksomhed havde

længe haft en rygepolitik, der var

blevet skærpet yderligere over åre-

ne. Da virksomheden arbejdede med fødeva-

rer, var virksomheden underlagt stramme

certificeringsregler for fødevaresikkerhed.

En lagerchef med 31 års anciennitet blev

bortvist, da han røg uden for det anviste

rygeområde. Han havde tidligere fået en

mundtlig advarsel for det samme. Det frem-

gik af den dagældende rygepolitik, at genta-

gelser kunne medføre opsigelse.

Før han blev bortvist, var rygepolitikken ble-

vet skærpet endnu en gang. Det fremgik af

den skærpede rygepolitik, at overtrædelser

heraf ville medføre bortvisning.

Lagerchefen selv mente ikke, at virksomhe-

den havde kommunikeret den nye rygepo-

litik ordentligt, og at han ikke var bekendt

med skærpelsen. Derfor mente han også, at

bortvisningen var uberettiget.

Byretten fandt det godtgjort, at det var afgø-

rende som fødevarevirksomhed at have en

klar rygepolitik, og at man kunne håndhæve

denne. Medarbejderen kunne på grund af

sin lange anciennitet ikke have været i tvivl

om rygepolitikken eller vigtigheden af denne

for virksomheden.

Det blev lagt til grund for Byrettens afgø-

relse, at det var usandsynligt, at medar-

bejderen ikke havde været bekendt med

ændringen i rygepolitikken, da den var

kommunikeret via e-mails til de ansat-

te, flyers på kantinebordene og opslag på

opslagstavler. Lagerchefen havde tilmed

erkendt, at han havde fået e-mailen med

ændringen af rygepolitikken, men at han

ikke havde læst den. Byretten mente, at det

kunne kræves, at en medarbejder i en le-

dende stilling gjorde sig bekendt med den

udsendte information. På den baggrund

blev virksomheden frifundet.

RETTEN ER SAT

Bisidderen er vigtigVidste du, at der er en vej i Københavns NV kvar­ter, der hedder ’Bisidder­vej’? Nej vel. Men rollen som bisidder er så vigtig, at den har fået sin egen vej. Ud over dette posi­tive budskab, så husk at din personaleforening er klar til at stille med en

kompetent bisidder, der har fået uddannelse og trænet til jobbet, hvis du skal til alvorlig samtale med ledelsen.

Terror og rejseforsikringSelskaberne If og Alm. Brand besluttede efter terrorangre­bet i Bruxelles i marts at udvide deres rejseforsikringer på en sådan måde, at danskere, der opholdt sig i Bruxelles og ville hjem straks, kunne få dækket deres udgifter til rejseaf­brydelsen. Det samme gjaldt for kunder i selskaberne, der på baggrund af terrorangrebene ikke ønskede at tage af sted – de kunne også få dækket deres udgifter.

Også mobilselskabet 3 reagerede på terrorangrebet ved at give fri telefoni og data for danskere i Belgien, så de kunne kontakte familier og pårørende, finde alternative transport­muligheder på nettet og dermed nemmere kunne få styr på deres situation.

26

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

0000

Vi chatter med Charlott Due Pihl, formand for Personaleforeningen i Danica PensionHvad fik dig til at stille op som formand for personale foreningen?

Jeg mente, at jeg kunne gøre en for-

skel for medlemmerne i Danica. Jeg

havde været næstformand længe,

og kunne godt mærke, at jeg ønskede at gøre

mere for medlemmerne. Så da personalefor-

eningens tidligere formand gik på pension,

greb jeg muligheden.

Hvor kommer interessen for det faglige arbejde fra?

Jeg har haft min faglige interesse

i mange år. Jeg startede som til-

lidsrepræsentant i 1996 i det, der

dengang hed BG Bank. Siden fortsatte jeg

hvervet i Danske Bank, og har også været

tillidsrepræsentant her i Danica. Mine for-

ældre har begge været med i fagligt arbejde,

og min søster sidder i dag som formand i en

anden virksomhed.

Hvad har dine bedste oplevelser som formand været?

Mine bedste oplevelser er, når

et medlem synes at vi har været

dygtige og gjort noget godt for

medlemmet. Det at stå klar og kunne hjæl-

pe medlemmerne, når de har brug for det,

giver mig den bedste oplevelse og lyst til at

gøre meget mere.

Hvilke udfordringer ser du i dit virke?

Vores største udfordring er som

overenskomstpartner her i Dani-

ca, hvor vi forhandler virksom-

hedsoverenskomst for medarbejderne. Vi

forhandler selv overenskomsten, og det er

vigtigt, at vi får en god og holdbar overens-

komst, som tilgodeser alle parter.

Er Danica Pension en god arbejdsplads?

Ja, Danica er en rigtig god arbejds-

plads. Her prøver man at gøre tin-

gene på en lidt anderledes måde.

Eksempelvis har Danica lige haft en 10 uger

lang kampagne om sundhed, hvor alle med-

arbejdere kunne deltage. Der har desuden

været foredrag om sundhed og mulighed for

træning i arbejdstiden.

Det er også anderledes, at man i Danica

ikke længere har årlige medarbejdersamta-

ler, men at vi her i 2016, prøver at lave 10

minutters check-in mellem medarbejder og

leder, hvor der vil være mulighed for at tale

om alt muligt.

Hvad bruger du din fritid på?

Jeg bruger en del af min fritid på

familie og venner - resten af tiden

går med Zumba og dans.

af Lars H. Knudsen

CHATTEN

27

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

2101

TopdanmarkNye ergonomiske superbrugere på vej

Topdanmark er i gang med at ud-

danne ti nye ergonomiske super-

brugere, som kan hjælpe deres kol-

leger med at få styr på det fysiske

arbejdsmiljø, herunder indstille

borde, stole og skærme korrekt.

Overenskomst arbejdsgrupper Bestyrelsen i personaleforeningen

har nedsat to interne arbejdsgrup-

per, som skal komme med ideer til

ændringsforslag/overenskomst-

krav inden for områderne arbejds-

tid og genebetaling samt tryghed

og sociale bestemmelser. Ideerne

og forslagene vil gå videre til brug

for overenskomstforhandlingerne

i starten af 2017.

NEM ForsikringGang i selskabetI NEM Forsikring har medarbej-

derne forrygende travlt, og der

er derfor blevet ansat fire nye

medarbejdere i afdelingen for

Nysalg, en ny vikar i policeafde-

lingen samt en ny medarbejder i

skadesafdelingen.

Tivoli FrihedenPersonaleforeningen i NEM Forsik-

ring har inviteret medlemmerne

i selskabet med i Tivoli Friheden

til koncert med Kim Larsen den

1. juli, og det skal nok blive godt.

PopermoNy formand i personaleforeningen

På grund af sygdom har den

mangeårige formand for Perso-

naleforeningen i Popermo, Helle

Mortensen, valgt at trække sig

som formand og som tillidsrepræ-

sentant. Hun overlader posten til

Kasper Baden Jørgensen, der hidtil

har været næstformand. Kasper

er konstitueret formand og som ny

på posten og som tillidsrepræsen-

tant, skal han i gang med sin ud-

dannelse i Forsikringsforbundet.

Der er ikke valgt ny næstformand

i personaleforeningen.

Alm. BrandMedlemsarrangementerPersonaleforeningen i Alm. Brand

har inviteret medlemmerne til

både cocktailkursus og ”Ladies

Night”. Begge arrangementer var

fuldt bookede, og kæmpe succeser.

Personaleforeningen glæder sig til

at være værter for medlemmerne

ved det kommende Go-Boat arran-

gement i Københavns Havn, som

afholdes den 22. juni.

OverskudAlm. Brand har aflagt sit koncer-

nregnskab for første kvartal af

2016, og for første gang siden fi-

nanskrisen er der nu også et over-

skud på banksiden.

Bedste digitale løsningerAlm. Brand har vundet en pris for

at være det forsikringsselskab i

landet med de bedste digitale kun-

deløsninger. Kåringen blev foreta-

get af Analysebureauet Wilke og

finansmediet FinansWatch.

Aros ForsikringGeneralforsamlingPersonaleforeningen i Aros For-

sikring afholdt generalforsam-

ling den 26. april med valg til

formandsposten og som tillids-

repræsentant for medarbejderne.

Valget betød, at personaleforenin-

gen fik ny formand med Susanne

Andersen, som tidligere har været

i bestyrelsen i GF Horsens i tre år.

Personaleforeningen takker Birgit-

te Knudsen for mange års tjeneste

både som formand, og i de forskel-

lige udvalg hun var med i.

Middag for medlemmerPersonaleforeningen i Aros hav-

de invitereret medlemmerne i

selskabet til middag hos China

Place i Århus. Det blev et godt og

hyggeligt arrangement, hvor alle

nød aftenen i godt selskab med

hinanden.

Kvartalets kollegaKaren Thorsted hos Aros blev

valgt som ’kvartalets kollega’.

Karen gør sig især bemærket med

at leve op til Aros værdier, som

er Anerkendelse, Resultater, Op-

timisme og Sammenhold. Karen

er en dejlig kollegaer, som altid

er opmærksom på sine kollegaers

ve og vel, skaber gode resultater,

bakker op om nye tiltag, er posi-

tiv, og har en rigtig god tone over

for kunderne. Kvartalets kollega

får en lille anerkendelse samt et

diplom.

OmbygningDer sker rigtig meget i Aros Forsik-

ring. Efter en kæmpe ombygning

står de nye lokaler nu klar på 8. og

9. etage i højhuset ved Viby cente-

ret. Det betyder at medarbejderne

FDCValg af medarbejderrepræsentanterFDC og PFDC afholdt valg af med-

arbejderrepræsentanter (MAR)

til selskabets bestyrelse i maj

måned, hvor der skulle besættes

to poster. Valget blev afgjort ved

skriftlig afstemning, som efter

endt optælling viste, at Frank

Meyer og Gitte Maÿland Hansen

bliver medarbejdernes to nye re-

præsentanter i bestyrelsen. Som

suppleanter valgtes Gitte Kock

og Jørgen Willaume-Jantzen. Per-

sonaleforeningen ønsker de nye

medarbejderrepræsentanter til-

lykke med valget. Valgdeltagelsen

var på 54,8 pct.

SEB PensionSeminar

Bestyrelsen i Personalefor-

eningen i SEB Pension har

afholdt sit årlige seminar på

Hotel Søpark i Maribo. Før-

ste dag på seminaret havde

vi besøg af direktør Søren

Lockwood og HR-manager

Steffen Wiborg. Med dem

havde personaleforeningen

en meget åben dialog om forskellige emner, der fylder i daglig-

dagen, samt ikke mindst om fremtiden.

På seminarets anden dag kom Bent Halfdan Pedersen, juridisk

konsulent i Forsikringsforbundet, på besøg. Han stod for en

gennemgang af og et arbejde med Forsikringsforbundet nye ar-

bejdsprogram, samt gennemgang af en række sager der er oppe

i personaleforeningen i øjeblikket.

Ny tillidsrepræsentantSezer Zulfer, tillidsrepræsentant i Per-

sonaleforeningen i SEB Pension, har

desværre valgt at stoppe, og er blevet

erstattet af Tahir Rehman som ny til-

lidsrepræsentant. Tahir sidder i SEB

Pensions webrådgivning og har været i

selskabet i tre år. Han kommer i øvrigt

fra en stilling i PFA.

28

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

LOKALT

0000

nu har dejligt lyse kontorer og godt

arbejdsmiljø.

Nye kollegerAros er inde i en positiv udvikling

hvilket ikke mindst ses af, at der

inden for de sidste otte måne-

der er ansat seks nye kollegaer i

kundeservice og salg. Desuden

er Christina Søgaard Obel blevet

fastansat i skadeafdelingen efter

endt elevtid.

LBNy i hovedbestyrelsen

LB koncernen

– der består af

Lærerstandens

Brandforsikring,

Bauta Forsikring,

Runa Forsik-

ring og FDM Forsikring – er i god

udvikling og ansætter løbende

nye medarbejdere. Det har bragt

antallet af medlemmer af For-

sikringsforbundet i LB over 300,

og ifølge Forsikringsforbundets

vedtægter giver det en plads til

personaleforeningsformanden i

hovedbestyrelsen. Dermed er Per

Gustavsson nu blevet medlem af

Forsikringsforbundets hovedbe-

styrelse, og skal fremover være

med til at lægge den fagpolitiske

linje og tage de store beslutninger

i Forsikringsforbundet.

Eget kontorEfter at have været hjemløse i et

års tid, har personaleforeningen

igen fået sit eget kontor i LB Forsik-

ring. Fremover kan medlemmer-

ne finde os i ’Glasburet’ på 1. sal

i Kompagnistræde 39. Personale-

foreningen har ikke fast kontortid,

men har et medlem brug for hjælp,

så kan man altid sende en mail til

personaleforeningen@lb.dk.

PåskeoverraskelseI ugen op til påske blev medlem-

merne af Forsikringsforbundet i

LB Forsikring overrasket med et

dejligt påskeæg fra personalefor-

eningen. Det har tidligere været en

god tradition at uddele påskeæg, og

den har været efterlyst og ønsket

af mange medlemmer. Derfor var

det også dejligt for de tillidsvalgte

at opleve medlemmernes positive

reaktion på den lækre gave.

TrygNy tillids repræsentant

Mogens Ras-

mussen blev i

april valgt som

ny tillidsrepræ-

sentant hos Tryg

i Ballerup. Mo-

gens har før været tillidsrepræ-

sentant i Tryg, og kommer derfor

med en del erfaring, som blot skal

genopfriskes.

Grønne fingre?I forbindelse med udgivelsen af

personaleforeningens første blad

i 2016, fik medlemmerne hver en

5 7 6 3 1 4 2 9 88 1 3 9 2 6 4 5 74 9 2 7 5 8 1 3 66 3 7 1 8 5 9 2 49 8 5 2 4 3 7 6 11 2 4 6 7 9 5 8 32 5 8 4 3 7 6 1 93 4 9 5 6 1 8 7 27 6 1 8 9 2 3 4 5

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

5 7 6 3 1 4 2 9 88 1 3 9 2 6 4 5 74 9 2 7 5 8 1 3 66 3 7 1 8 5 9 2 49 8 5 2 4 3 7 6 11 2 4 6 7 9 5 8 32 5 8 4 3 7 6 1 93 4 9 5 6 1 8 7 27 6 1 8 9 2 3 4 5

9 7 5 4 2 6 1 3 84 3 1 9 5 8 2 6 72 6 8 7 1 3 5 9 45 1 3 8 9 7 4 2 67 8 2 6 4 1 9 5 36 4 9 2 3 5 7 8 11 5 7 3 8 9 6 4 23 2 6 5 7 4 8 1 98 9 4 1 6 2 3 7 5

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

9 7 5 4 2 6 1 3 84 3 1 9 5 8 2 6 72 6 8 7 1 3 5 9 45 1 3 8 9 7 4 2 67 8 2 6 4 1 9 5 36 4 9 2 3 5 7 8 11 5 7 3 8 9 6 4 23 2 6 5 7 4 8 1 98 9 4 1 6 2 3 7 5

3 7 1 4 8 6 5 9 25 8 4 3 2 9 7 6 12 9 6 1 5 7 4 3 88 1 9 2 7 3 6 4 56 2 7 9 4 5 8 1 34 5 3 6 1 8 2 7 97 4 2 8 3 1 9 5 69 3 5 7 6 2 1 8 41 6 8 5 9 4 3 2 7

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

3 7 1 4 8 6 5 9 25 8 4 3 2 9 7 6 12 9 6 1 5 7 4 3 88 1 9 2 7 3 6 4 56 2 7 9 4 5 8 1 34 5 3 6 1 8 2 7 97 4 2 8 3 1 9 5 69 3 5 7 6 2 1 8 41 6 8 5 9 4 3 2 7

pose frø med enten blomster eller

grøntsager for at markere forårets

komme. Nu er det så spændende

om medlemmerne også besidder

kompetencen ’grønne fingre’ og

kan få frøene til at spire og gro. Vi

glæder os til at se det dokumen-

teret med billeder og meget gerne

smagsprøver eller buketter!

Seminar for tillidsrepræsentanterMaj var også måneden hvor hele

Trygs korps af tillidsrepræsentan-

DanicaMorgenbrød gav nye medlemmer

Personaleforeningen i

Danica Pension bød for

nylig alle medarbejde-

re på morgenbrød. Man

havde sendt en mail

til alle medlemmer af

Forsikringsforbundet i

selskabet og bedt dem

om at invitere et ikke-medlem på morgenbrød, og det var en stor

succes, som foreløbig har givet otte nye medlemmer. Personale-

foreningen har338 medlemmer, men Charlott Due Pihl, formand,

skønner at der sidder omkring 100 ikke-medlemmer som man gerne

vil have med. Kampagnen kører hen over en måned, og der er gaver

til medlemmer, der får et ikke-medlem med i Forsikringsforbundet.

GeneralforsamlingPersonaleforeningen i Danica Pension har afholdt ekstraordinær

generalforsamling hvor man besluttede at gå fra en opdeling i per-

sonaleforeningsbestyrelse og tillidsrepræsentanter, til fremover at

være én stor bestyrelse, hvor alle er med. Bestyrelsen i personale-

foreningen bliver dermed på 7 medlemmer – der er pt. et vakant

område – plus formand Charlott Due Pihl. Et af medlemmerne er

ungdomsrepræsentant – elev – der er fuldbyrdet medlem på linje

med de øvrige med fuld tale- og stemmeret.

ter var på deres årlige seminar.

Her var der besøg både fra For-

sikringsforbundet ved konsulent

Ole Bilde samt af Morten Hübbe,

administrerende direktør i Tryg.

Temaet var rollen som tillidsre-

præsentant med dens udfordrin-

ger, dilemmaer og udvikling. Målet

var at give tillidsrepræsentanter-

ne et godt overblik på godt og ondt

over, hvad rollen indeholder, samt

hvad de har af mulige udfordrin-

ger. Og ikke mindst, hvordan de

kan sørge for at de udvikler sig

både fagligt og personligt.

For at styrke det sociale sammen-

hold, krydredes seminaret med et

socialt arrangement, hvor tillids-

repræsentanterne fik muligheder

for at prøve nogle andre roller af.

29

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

Sudoko løsning (Fra side 31)

2102

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 5% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto

Du skal være medlem af Forsikringsforbundet – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

�Du�behøver�ikke�i�første�omgang�at�flytte�dit�eksisterende�realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTORing: Direkte til os på 3378 1978

Online: Gå ind på lsb.dk/forsikrings forbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

. Fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl.

NYT

MEDLEMS-

TILBUD

MedlemsarrangementerDu finder Forsikringsforbundets med-lemsarrangementer med alle oplysnin-ger om tid, sted og tilmelding på forsik-

ringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbe-hold for overbookede arrangementer og kurser.

Nå dine karrieremål med LinkedInBliv overbevist om at LinkedIn er værd at bru-

ge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver

brugt til rekruttering. Få optimeret din profil,

og lær at forbind til de rigtige personer.

16. juni, Forsikringsforbundet, København V

22. sept., Forsikringsforbundet, København V

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

Netværk - sådan kommer du i gangKurset er en enestående mulighed for at lære,

hvor nemt du kan netværke dig til markant

større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere

målrettet end du nogensinde har gjort før.

12. oktober, IDA Mødecenter, København V

Tag hånd om dit arbejdsliv (2-dags kursus)

At være i arbejde betyder for de fleste rigtig

meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet,

er der mange ting, som skal harmonere. På for-

skellige tidspunkter kan det også være forbun-

det med en overvejelse om: Hvordan bevarer

jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat

udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette ba-

lance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på

rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde

mig et andet job, eller skal jeg tale med min

arbejdsplads om eventuelle andre muligheder?

3. og 4. oktober, IDA Mødecenter, København V

Få jobbet – vejen til den gode ansøgningKurset giver overblik over hvordan en moderne

jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan

skrives.

14. september, IDA Mødecenter, København V

1. november, IDA Mødecenter, København V

30

FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016

ARRANGEMENTER

0000

Finanssektorens Feriefond udvider

med en spændende lejlighed centralt

i Barcelona på den spanske nordkyst

som supplement til den meget popu-

lære lejlighed i Alicante. Lejligheden i

Barcelona er centralt placeret i områ-

det Poblenou, hvor der er et hyggeligt

miljø med caféer, restauranter, shop-

ping og hvad der ellers hører en by-

ferie til. Der er blot 7 minutters gang

til sandstrand og havnemiljø og kort

vej til metroen, hvorfra man kan nå

lufthavnen på under 30 minutter og

centrum på 12 minutter.

Lejligheden har seks sovepladser og

er netop blevet istandsat og nyind-

rettet for Finanssektorens Feriefond.

Når dette skrives er udlejningen al-

lerede godt i gang. Man finder mere

om lejligheden, herunder book-

ning, på Feriefondens hjemmeside

www.finanssektorensferiefond.dk.

Bemærk, at kun medlemmer af

Forsikringsforbundet i selskaber,

der er medlem af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), kan leje

lejlighederne.

Ferielejlighed i Barcelona

31

JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING

PAUSE

FERIE

5 3 1 21 3 9 7

2 8 3 67 5 4

9 4 61 2 6 9 8 3

5 34 9 6 1 8 7

7 2 3 4

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

5 3 1 21 3 9 7

2 8 3 67 5 4

9 4 61 2 6 9 8 3

5 34 9 6 1 8 7

7 2 3 4

9 5 6 1 88 7

51 9 2 6

6 4 9 3 5 83 4

2 74 1 3 5

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

9 5 6 1 88 7

51 9 2 6

6 4 9 3 5 83 4

2 74 1 3 5

3 7 67 1

2 6 18 1 9

7 4 1 35 64 3 9 5

7 48 9 2

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

3 7 67 1

2 6 18 1 9

7 4 1 35 64 3 9 5

7 48 9 2

Tjek allerede nu vores efteruddannelseskurser i efteråret 2016– og fyld på, inden du løber tør.

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER

Tjek allerede nu vores efteruddannelseskurser i efteråret 2016– og fyld på, inden du løber tør.

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER

HUSK AT TANKE OP PÅ KARRIEREVEJEN! - NÆRMESTE TANKSTATION...

FOAKFOAK

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

kin

dly

.dk