Digital selvbetjening Her er en guide til at komme godt i gang med de digitale muligheder. Få masser af

gode råd: Se for eksempel, hvad myndighederne har registreret om din fødsel på

sundhed.dk. Eller bliv underholdt med gode gratis film på filmstriben.dk. Der er

masser af gode, gratis tilbud.

●●●

B.DK/PLUS

2

01 Digital selvbetjening - få noget for dine skattepenge

02 Sådan åbner du bibliotekets døre

03 Sådan får du NemID

04 Elektronisk posthus og bankboks

05 Læs om dig selv i CPR-registeret

06 Se og ret selv din skat

07 Gå på biblioteket på skærmen

08 Hent og hør lydbøger

09 Lån og læs bøger på skærmen

10 Lån eller hør musikken gratis

11 Lån film over nettet

12 Find avisartikler - og aviser - ganske gratis

13 Direkte TV fra DR

14 Direkte radio fra DR

15 Fra DRs enorme arkiver

16 Hoveddøren til det offentlige

17 Kommunen har samlet overblikket

18 Helt fortroligt og personligt

19 Kik med i patientjournalen

20 Her finder du hjælp til at begå dig i det digitale Danmark

B.DK/PLUS

3

Digital selvbetjening - få noget for dine skattepenge

Navngiv barnet, meld adresseændring, ret og hent skattekortet, kik i din egen patientjournal, se film, hør musik, lån bøger og e-bøger, se fjernsyn, hør radio - det hele er allerede betalt og venter kun på, at du bruger det på nettet. Her er en guide til at komme godt i gang med digital selvbetjening.

Af Thomas Breinstrup og Sune Gudmundsson

For en sjælden gangs skyld er der gevinst at hente for alle, efterhånden som det offentlige Danmark udrydder papirbunkerne og lader folk betjene sig selv over nettet døgnet rundt. Det offentlige sparer nemlig mange penge ved ikke at skulle have så mange siddende og tage telefonerne men i stedet gøre digital selvbetjening så omfattende som muligt. Allerede nu findes der rigtigt mange muligheder for at løse mange ting selv - lige når man har tid og lyst til det. Og meget mere er på vej, for staten, kommunerne og regionerne har givet hinanden håndslag på (og sat penge af til) at lægge endnu mere selvbetjening på nettet. Det kræver kun to ting at være med, og begge dele er gratis: 1. NemID, som er en fælles adgangskode til både offentlige og private nettjenester. 2. Brugernavn til det lokale bibliotek, som byder på et utal af gratis muligheder. Oveni gør f.eks. Danmarks Radio det muligt at se direkte TV og høre direkte radio aldeles gratis over nettet. Redaktionen gennemgår her nogle af de mange muligheder for selvbetjening hos det offentlige og forklarer, hvad man kan bruge dem til. Der kommer hele tiden nye til, så følg selv med - eller spørg naboen, om han eller

hun har opdaget noget nyt. Husk, at der derudover er netbanker, forsikringsselskaber, fagforeninger m.fl., som tilbyder mulighed for at bruge NemID som adgang. I mange kommuner kan man henvende sig i borgerservice på rådhuset og få hjælp til at komme i gang med selvbetjeningen. Og har man ikke selv en computer derhjemme, kan man gå på biblioteket og bruge de offentlige PCer dér.

Her kan du bruge NemID: https://www.nemid.nu/om_nemid/her_kan_du_bruge_nemid/index.html

Her er planerne for Danmarks digitale fremtid (http://www.b.dk/nationalt/her-er-planerne-for-danmarks-digitale-fremtid)

FAKTA: Ingen adgang uden småkager

Stort set overalt, hvor man skal betjene sig selv, kræver det, at det internetprogram, som man bruger (Internet Explorer, Firefox, Opera, Safari, Chrome m.fl.), har funktionen cookies slået til. En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på ens computer eller telefon, når man besøger et netsted. Man når ofte at få 10-15-20 cookies tilsendt fra hvert netsted, fordi de også bruges til at analysere nettrafikken, målrette annoncer, huske sprogvalg m.m.

LÆS MERE

www.business.dk/fjerncookier

B.DK/PLUS

4

Sådan åbner du bibliotekets døre

Er man over 18 år, anvender de fleste af landets biblioteker efterhånden sygesikringskortet som lånerkort. Så kan man på opsatte standere selv »bippe« bøgerne ind, aflevere lånte bøger igen eller finde de bøger, som man har reserveret.

Det kræver dog, at man er oprettet som bruger/låner hos biblioteket. Det klarer bibliotekaren én gang for alle. Så får man en fircifret kode. Den kan både bruges på selve biblioteket og på alle de mange tjenester, som bibliotekerne tilbyder adgang til. Hvilke tjenester der er, afhænger af, hvilke aftaler ens egen kommunes biblioteker har indgået.

Sådan får du NemID

NemID er forsøget på at udrydde mareridtet med et utal af forskellige adgangs- og kodeord, som man aldrig kan huske. I stedet får man ét adgangsord, som skal kunne bruges overalt. NemID er også så sikker, at man kan »underskrive« juridisk bindende

aftaler ved at bruge sin NemID til at godkende aftalerne.

Den danske stat har givet opgaven til selskabet DanID, som bestyres af de danske pengeinstitutter. Man kan bruge sin NemID til f.eks. at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU), gå i netbanken, melde flytning og meget mere. NemID består af tre ting: 1) Et brugernavn, som altid er det samme, 2) Et kodeord, som er hemmeligt, og som man selv kan ændre, når man synes, 3) Et plastikindbundet papkort (kaldet »nøglekort«) med omkring 150 engangskoder på hver ti cifre. Når man skal bruge sin NemID, skal man indtaste sit brugernavn og sit kodeord, hvorefter man får vist de første fire cifre i en af de fortrykte engangskoder. Man skal så selv indtaste de sidste seks cifre. De tre dele skal sikre, at ingen hackere kan få adgang. Hver gang man bruger sin NemID, ser man på skærmen, hvor mange engangskoder der er tilbage. I god tid inden de 150 engangskoder er brugt op, får man helt automatisk tilsendt et nyt nøglekort.

B.DK/PLUS

5

Man bestiller NemID på www.nemid.nu, og her skal man også aktivere NemID, når brevet med oplysningerne og den midlertidige adgangskode kommer. Samtidig laver man sin egen, personlige adgangskode.

Netadresse: www.nemid.nu Når man bruger NemID, indtaster man sin

bruger-ID (som kan være CPR-nummeret) og den

hemmelige adgangskode. Bagefter bliver man

bedt om at vælge en bestemt af de små 140

fortrykte engangskoder på det tilsendte nøglekort.

Elektronisk posthus og bankboks

e-Boks er et elektronisk posthus, som 3,25 millioner danskere i dag har adgang til. Det har staten nemlig bestemt, at man skal have, så offentlige rudekuverter og lønsedler kan afleveres elektronisk på en fast adresse for at spare papir og undgå det kaos, det ville være at holde styr på folks hyppigt skiftende e-postadresser. e-Boks ejes ligeligt af Post Danmark og Nets (det tidligere PBS, Pengeinstitutternes Betalingsservice). Ud over det offentlige har mange banker, energiselskaber, fagforeninger, forsikringsselskaber m.m. valgt at bruge e-Boks, når de fremsender dokumentation for regninger m.m. Typisk kommer de digitale dokumenter i PDF-format. e-Boks fungerer i opbygning som et normalt e-postprogram med Indbakke, Ulæst post, Kladder, Sendt post og Slettet post. Man kan selv oprette mapper og arkiver, og e-Boks kan desuden bruges som en slags digitalt pengeskab, hvor man lægger vigtige, personlige papirer, som man selv har scannet ind (dåbsattest, eksamensbevis m.m.). Man kan selv melde sig til, hvis man gerne vil

modtage sine dokumenter elektronisk, og

hvis man taster det ind under Indstillinger, får

man tilsendt enten en e-postbesked eller en

SMS-tekstbesked på mobiltelefonen, når der

er kommet nyt i e-Boks, så man ikke konstant

skal gå ind blot for at se, om der er nyt i

indbakken.

Netadresse: www.e-boks.dk

Krav: NemID

B.DK/PLUS

6

Læs om dig selv i CPR-registeret

Alle danskere har et CPR-nummer, og det er en af de allervigtigste begrundelser for, at digital selvbetjening kan lykkes. Man kan selv kikke i CPR-registeret og se, hvad der står registreret under ens eget navn - en såkaldt Registerindsigt, som man selv klikker sig frem til og ser en samlet liste, der kan printes ud eller (hvis man har et særligt computerprogram installeret) gemmes som PDF-fil. Registerindsigten viser ens nuværende navn, fødenavn, dåbsdato, nuværende og tidligere adresser (med til- og fraflytningsdatoer), civilstand (gift/ugift), ægtefællens/partnerens personnummer, eventuel bryllupsdag, børnenes og ens forældres personnumre, statsborgerskab, fødselsregistreringssted, om man er medlem af folkekirken, og så kan man se, hvem der abonnerer på oplysninger om én fra CPR-registeret. Her vil både banker, forsikringsselskaber, teleselskaber, postvæsenet, politiet og andre offentlige og private selskaber stå nævnt, fordi de gerne vil følge med i, om man flytter eller skifter navn.

Netadresse: https://web.cpr.dk/gws/selvbetjening.jsp Krav: NemID På CPR-registeret kan man se, hvad der står registreret om én selv - og hvem der følger med i det.

B.DK/PLUS

7

Se og ret selv din skat

Skat var blandt de første myndigheder, der for alvor indførte selvbetjening, først over trykknaptelefonen, siden over nettet. Derfor giver det lidt forvirrende begreb »Tast Selv« nu adgang med digital signatur til Skats univers.

Her kan man ændre sin forskudsopgørelse/årsopgørelse/selvangivelse, bestille indbetalingskort, beregne sin skat, indberette håndværkerfradrag, se sine personlige skatteoplysninger, hente sin forskudsopgørelse eller årsopgørelse, se sin BBR-ejermeddelelse m.m. De dokumenter, man ser, vises i PDF-format, som man så kan gemme på sin egen computer. Man kan også rette sine kontaktoplysninger

og f.eks. angive, til hvilken e-postadresse

man ønsker beskeder fra Skat tilsendt.

Netadresse: http://tastselv.skat.dk/

Krav: NemID

B.DK/PLUS

8

Gå på biblioteket på skærmen

Selvfølgelig kan man stadig besøge sit bibliotek og bede om hjælp hos en bibliotekar til at finde de rigtige bøger. Men man kan også selv finde dem på et af landets biblioteker og bestille dem hjem til sit eget bibliotek, hvor man så henter dem, når der kommer besked som e-post eller SMS. Man kan søge i bøger, artikler, spil, film, musik og noder. Skriv forfatterens navn, titlen, et emne eller ren fritekstsøgning (hvor der søges i alt). Vælg eventuelt, om det særligt er musik, avisartikler, lydbøger eller bøger, eller om det er på et bestemt sprog. Når svarene dukker op, kan man se en kort beskrivelse af den enkelte bog, og hvilke biblioteker der har den. Klik på »Bestil uanset udgave« eller »Bestil bog denne udgave«, hvis det er en bestemt version, der ønskes.

Vælg nu, på hvilket bibliotek bogen skal hentes. Indtast dit CPR-nummer og biblioteksadgangskode, og skriv evt. din e-postadresse; så får du besked, når bogen ligger klar til afhentning. Det er helt gratis at bestille materialer hjem fra hele landet til ens eget lokalbibliotek, der er ingen begrænsninger, og det går oftest imponerende hurtigt.

Netadresse: http://bibliotek.dk Krav: Brugernavn til biblioteket

B.DK/PLUS

9

Hent og hør lydbøger

Før bestod lydbøger af en stribe kassettebånd, en stak CDer eller - senest - en enkelt MP3-CD, hvor hele bogen var indtalt på. Disse kan stadig lånes på biblioteket. Men på www.netlydbog.dk, som (pr. april 2012) rummer lidt over 1.700 lydbøger, kan alle tilsluttede biblioteker tilbyde lånerne at høre bogen direkte over nettet (hvis man har rigtigt god tid) eller hente digitale lydfiler med hele bogen hjem, så man selv kan høre dem på sin computer eller MP3-afspiller. Man kan låne så mange lydbøger ad gangen, som den enkelte kommunes aftale dækker; det ser man, når man logger på. Lydbøgerne kan lånes i 30 dage. Så udløber filerne og virker ikke længere, og de skal derefter bare slettes

fra computeren eller MP3-afspilleren. Alle lydbøgerne er i Microsofts WMA-format, som kan kopibeskyttes. Det kræver derfor, at man har Windows Media Player i en af de nyere udgaver (version 9 eller højere) installeret på sin computer. Man kan søge frit eller i de få og desværre temmeligt bredt dækkende, fordefinerede kategorier. Når man har valgt sin bog, klikker man på »Hent«. Lydbogen består af mange filer og leveres som en digital pakke i ZIP-format. ZIP-filen skal pakkes ud, når den er hentet til computeren; i Windows XP, Windows Vista og Windows 7 dobbeltklikker man blot og angiver en mappe, og når ZIP-filen er pakket ud, kan den slettes.

B.DK/PLUS

10

Derefter klikker man på første fil, og Windows Media Player beder om bibliotekets navn, dit CPR-nummer og adgangskode. Derefter hentes licensen, så man kan høre lydbogen. Den kan overføres til en MP3-afspiller, hvis afspilleren både understøtter WMA-formatet og kopisikringen (DRM10). Overførslen sker i Windows Media Player.

Netadresse: www.netlydbog.dk Krav: Brugernavn til biblioteket + Windows Media Player (version 9 eller højere)

Med sit CPR-nummer eller lånernummer og PIN-

kode til biblioteket er der fri adgang til masser af

lydbøger på Netlydbog.dk.

B.DK/PLUS

11

Lån og læs bøger på skærmen

I slutningen af 2011 åbnede ereolen.dk, hvor man kan låne e-bøger, altså bøger, der læses på en skærm i stedet for at være trykt på papir - men i øvrigt er det de samme bøger, der er tale om. Mens man på biblioteket ofte må vente på, at nye eller populære bøger bliver ledige, er de altid på hylden digitalt, også de aller nyeste. Man kan læse dem på sin PC, mobiltelefon, tavlecomputer eller overføre dem fra PCen til e-bogslæsere som Sonys Reader, Amazons Kindle o.s.v. På forsiden viser en kort film på 3½ minut, hvordan man låner bøgerne, og der er gode forklaringer på alt det tekniske, hvis man kører sur i det, herunder hvordan man overfører e-bøgerne fra PC til e-bogslæser. Ereolen.dk tilbyder (pr. april 2012) omkring 2.500 titler. Ereolen.dk er et forsøgsprojekt, som foreløbig kører frem til udgangen af 2012. Det kræver, at gratisprogrammet Adobe Digital Editions (på en PC) eller f.eks. Aldiko (på en Android-telefon eller -tavlecomputer), som styrer rettigheder, er installeret på computeren. Derudover skal man have oprettet et Adobe ID (det gør man her: https://www.adobe.com/cfusion/membership/index.cfm). E-bøgerne kan lånes i 30 dage, hvorefter de ikke længere virker og derfor kan slettes. Kommunens aftale bestemmer, hvor mange e-bøger man kan låne ad gangen. Man kan genlåne bøger, som man ikke blev færdig med. Man kan søge på forfatter, titel eller i fordefinerede emner og lade sig inspirere. Der er en beskrivelse af handlingen/indholdet ved hver bog. For at låne skal man først logge ind med sit CPR-nummer og den fircifrede adgangskod fra biblioteket. Dernæst vælger man »Lån« og kan så hente sin bog hjem i det særlige epub-format, som efterhånden er det mest udbredte e-bogsformat.

Man kan oprette en huskeliste med bøger, som man selv føjer til, så de er der, når man vil låne den. Man kan også vælge »Prøv« og så få 10-15 sider af den som en slags smagsprøve.

Netadresse: https://ereolen.dk Krav: Brugernavn til biblioteket + Adobe ID

Ereolen.dk er et etårigt forsøg, hvor man gratis

kan låne e-bøger i en måned, også de allernyeste.

Man taster blot sit CPR-nummer og PIN-kode ind

og vælger sin kommune. Så kan man låne bøger til

at læse på skærmen. Og når lånetiden er udløbet,

smider man bare filerne væk

B.DK/PLUS

12

Lån eller hør musikken gratis

BibZoom er bibliotekernes musiktjeneste med omkring syv millioner numre fordelt på 585.000 albums. Dem kan man frit søge i og enten høre direkte over nettet eller hente hjem på sin computer eller MP3-afspiller og høre i en uge, inden de kan smides i papirkurven. Hvor meget man kan låne ad gangen, afhænger af kommunens aftale. Når lånetiden er udløbet, virker musikfilerne ikke længere og skal blot slettes fra computeren. BibZoom har også en afdeling med flere end 50.000 gamle, danske reklamefilm, lydklip, taler og optagelser fra begivenheder i Danmarks historie samt optagelser af dialekter fra hele landet. Noget kan ses/høres direkte på nettet, andet kræver, at man logger ind først.

Al musikken er i Microsofts WMA-format, som kan kopibeskyttes. Det kræver derfor, at man har Windows Media Player i en af de nyere udgaver (version 9 eller højere) installeret på sin computer. Når man har valgt musikken med »Læg i kurv«, klikker man på »Hent«. Musikalbums består af mange filer og leveres som en digital pakke i ZIP-format. ZIP-filen skal pakkes ud, når den er hentet til computeren; i Windows XP, Windows Vista og Windows 7 dobbeltklikker man blot og angiver en mappe, og når ZIP-filen er pakket ud, kan den slettes. Derefter klikker man på første fil, og Windows Media Player beder om bibliotekets navn, dit CPR-nummer og adgangskode. Derefter hentes licensen, så man kan høre lydbogen.

B.DK/PLUS

13

Den kan overføres til en MP3-afspiller, hvis afspilleren både understøtter WMA-formatet og kopisikringen (DRM10). Overførslen sker i Windows Media Player ved at vælge »Synkronisér«-funktionen (kræver Windows Media Player 10 eller højere).

Netadresse: www.bibzoom.dk Krav: Brugernavn til biblioteket + Windows Media Player (version 10 eller højere) eller Microsoft Silverlight

Man vælger sit bibliotek, taster sit brugernummer (typisk CPR-nummeret) ind og skriver sin PIN-kode. Herefter kan man låne musikken ved at hente den over nettet.

B.DK/PLUS

14

Lån film over nettet

På Filmstriben.dk giver bibliotekerne mulighed for at låne film over nettet. Tjenesten, der er gratis, overflødiggør næppe store filmudlejningstjenester, men her er masser af film, som falder uden for de store udlejningstjenester - både spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm. Filmene kan søges frit eller i genrer eller kategorier. Man kan se en forsmag på filmen, når man har læst lidt om den. Man kan enten se hele filmen direkte over nettet eller hente den hjem. Efter 24 timer virker filmen ikke længere og kan blot slettes, hvis man har hentet den. www.filmstriben.dk virker kun i Danmark.

Netadresse: www.filmstriben.dk/fjernleje Krav: Brugernavn til biblioteket + Microsoft Silverlight

FAKTA: Sæt PCen til fladskærmen Hvis din computer er udstyret med et såkaldt HDMI-stik (og det er alle nyere bærbare PCer), kan den kobles direkte til fladskærmen med et HDMI-kabel. Dermed kan især film bedre nydes, selv om det fortsat er internethastigheden, der afgør, hvor fint og »uhakket« billedet bliver. Har du ikke allerede et HDMI-kabel, så køb et af de billigere. Tests viser, at de enorme prisforskelle på HDMI-kabler ikke afspejler en kvalitetsforskel.

B.DK/PLUS

15

Find avisartikler og aviser - ganske gratis

Mange biblioteker har tegnet abonnement på en række betalingsdatabaser, som man kan bruge hjemme fra sin egen computer, blot man er tilmeldt som låner og har en adgangskode til bibliotekets tjenester. Hvilke databaser der tilbydes, varierer fra kommune til kommune. Besøg det lokale biblioteks netsted og se selv efter. Du vil helt sikkert blive glædeligt overrasket og ærgre dig over, at du ikke for længe siden har kontrolleret, hvad dine skattekroner bliver brugt til.

Det kan være databaser med avis- og tidsskriftsartikler, leksika og ordbøger, databaser med artikler om dyr, databaser om musik, databaser med statistik eller studieegnede databaser.

Direkte TV fra DR

Danmarks Radio har alle dage været helt fremme for at udnytte alle muligheder for at levere TV og radio til danskerne. Alle udsendelser på DR1, DR2, DR Ramasjang, DR K, DR Update og DR HD kan ganske gratis ses direkte på nettet og direkte i ens internetprogram (Internet Explorer, Firefox, Opera, Safari, Chrome m.fl.), blot man har det gratis tilføjelsesprogram Adobe Flash Player installeret. En oversigt viser, hvad der sendes lige nu og bagefter. Klik på den ønskede kanal, og se den direkte.

Netadresse: www.dr.dk/nu/live/?t Krav: Adobe Flash Player

B.DK/PLUS

16

Direkte radio fra DR

Også DRs radiokanaler kan ganske gratis aflyttes direkte direkte i internetprogrammet. Her er P1, P2 Klassisk, P3, P4, P5, P6 Beat, P7 Mix, P8 Jazz, Mama og Ramasjang. Vælg den ønskede kanal, der herefter åbner i et separat vindue med oplysninger om, hvad man hører - og mulighed for at skifte til en anden kanal.

Netadresse: www.dr.dk/radio/?t

B.DK/PLUS

17

Fra DRs enorme arkiver

På DR Nu findes hundredvis af programmer og programserier, som kan ses gratis. Her er både DRs egne programmer og indkøbte programmer; de sidste kan normalt kun ses i en kortere periode, efter at de har været sendt, på grund af ophavsretten. Man skal ikke bruge adgangsord eller -kode til DR Nu; alt ses direkte fra internetprogrammet. Bonanza er DRs store arkiv med tusinder af kendte og ukendte, gamle serier og TV-programmer, som ligeledes ses direkte på nettet. www.dr.dk/nu/live

På DR Nu kan man se nylige udsendelser og serier, dog inden for en kortere tidsperiode af hensyn til rettighederne

Her er Rejseholdet, Krøniken, Nikolaj og Julie, Ørnen, Bamses billedbog, Matador, Jensen Tonajt-Live, Busters verden, Cirkeline, Dus med dyrene, Gæt og grimasser, Fup eller fakta og meget, meget andet.

Bonanza udvides konstant, som det er blevet siden januar 2008, for at få digitaliseret så store dele af DRs arkiver som muligt. Alle seerønsker modtages gerne af DR, som vælger at digitalisere de udsendelser, som flest ønsker. www.dr.dk/bonanza

DR er i gang med at digitalisere sit kæmpe arkiv

og lægge det på nettet. Masser af serier og

udsendelser er her allerede og man kan selv

ønske mere

B.DK/PLUS

18

Hoveddøren til det offentlige

Rigtigt mange af de offentlige nettjenester er blevet udviklet uden nogen koordination med andre myndigheder. Derfor er der masser af selvbetjeningsmuligheder, som ingen kan finde, fordi man skal vide, hvor man skal lede efter dem. Af det opstod Borger.dk, som skal være en slags hoveddør til det offentlige Danmark. Med sin NemID kan man bruge »Min side«, hvor man selv kan samle de tilbud, som er relevante at have på ét sted. Her kan man se udvalgte oplysninger om sin

ægtefælle og om børnene, indtil de fylder 18

år og bliver myndige - f.eks. fra skolen.

Borger.dk er tænkt som hoveddøren til det

offentlige på nettet. Alle muligheder for

selvbetjening er samlet under emner.

Ellers kan man finde offentlige

selvbetjeningstilbud (og generel information)

fordelt på overordnede emner som: Arbejde,

dagpenge, orlov; Bolig og flytning; Danskere i

udlandet; Familie og børn; Forbrug, penge,

forsikring; Handicap; Miljø og energi; Pension

og efterløn; Politi, retsvæsen, forsvar;

Samfund og rettigheder; Skole og

uddannelse; Sundhed og sygdom; Til unge;

Transport og rejser; Udlændinge i Danmark;

Ældre; Økonomi, skat, SU.

www.borger.dk

B.DK/PLUS

19

Kommunen har samlet overblikket

Stort set alle de kommuner, som Berlingske har besøgt på nettet, giver et samlet overblik over, hvad man selv kan betjene sig med på deres netsted. Gå ind på din egen kommunes netsted, og

find på forsiden et punkt med

»Selvbetjening«. Her er f.eks. direkte,

klikbare henvisninger til, hvis man vil indgå

ægteskab, melde flytning, skifte læge, søge

byggetilladelse, søge institutionsplads og

meget mere.

De fleste kommuner giver en oversigt over, hvilke

selvbetjeningsmuligheder de tilbyder. Her er det

Københavns Kommunes udvalg.

Netadresse: din egen kommune (find den her

på Kommunernes Landsforenings netsted:

www.kl.dk/Vejledninger-og-

varktojer/Kommunefakta)

B.DK/PLUS

20

Helt fortroligt og personligt

Med NemID kan man - ud over at komme ind på mange nettjenester - signere og/eller kryptere elektronisk post, så man kan sende fortrolige oplysninger uden frygt for, at andre kikker med. I begge tilfælde kræver det et lille hjælpeprogram i postprogrammet, og typisk virker nettjenester som Hotmail, Yahoo eller Gmail ikke her. Det gør dog f.eks. Outlook, Windows Live Mail og Thunderbird.

Ved at signere kan modtageren være sikker på, at du faktisk er dig. Dermed kan man bruge sin NemID til at underskrive digitale dokumenter uden at skulle gribe en pen. Ved at kryptere kodes indholdet, og kun modtageren er i stand til at læse det. Når man signerer, sker med med ens eget NemID-certifikat, som er den offentligt tilgængelige del af NemID. Når man krypterer, skal man bruge modtagerens NemID-certifikat; det finder man på NemIDs søgeside (se nedenfor). I begge tilfælde kræver det, at modtageren

også har NemID.

Netadresse: Søg modtagers certifikat:

https://www.nemid.nu/support/sikker_e-

mail/soeg_certifikat

Netadresse: I gang med sikker e-post:

https://www.nemid.nu/support/sikker_e-

mail/i_gang_med_sikker_e-mail/

Krav: NemID

B.DK/PLUS

21

Kik med i patientjournalen

På sundhed.dk samles efterhånden de oplysninger, som det offentlige sundhedssystem har om hvert enkelt dansker, og naturligvis kan man kun selv se oplysningerne - og kun hvis man går ind med sin NemID. Over 80 procent af danskerne har nu en

elektronisk patientjournal (e-journal), hvor de

selv kan kikke med. Det samme kan de

praktiserende læger, så sygehusene sparer

tid og penge på at skulle sende papir af sted.

Man kan se oplysninger om de seneste

behandlinger på sygehuse, konsultationer

hos den praktiserende læge, prøvesvar,

medicinordinationer, og om man er

organdonor eller har oprettet et

livstestamente.

På Sundhed.dk

kan man kikke

med i sin egen

elektroniske

patientjournal,

som også

hospitalerne og

den

praktiserende

læge bruger.

Man skal have

sin NemID klar

for at få adgang.

Netadresse: www.sundhed.dk

Netadresse: Det kan du som borger på

sundhed.dk:https://www.sundhed.dk/Artikel.a

spx?id=10017.1

Krav: NemID

B.DK/PLUS

22

Her finder du hjælp til at begå dig i

det digitale Danmark

Allerede fra 2012 bliver de første digitale selvbetjeningsmuligheder obligatoriske for den almindelige dansker. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har som mål i deres digitaliseringsstrategi, at den fysiske borgerservice, som vi kender det i dag, skal være afviklet, og alle services og anmodninger skal klares på nettet ved udgangen af 2015. For mange især ældre danskere kan dette være en udfordring, da man ikke har erfaring med at bruge en computer eller internettet. Den udfordring er det offentlige og en række private organisationer opmærksomme på, og derfor tilbyder de IT-kurser på flere niveauer, så man kan blive en del af det digitale Danmark. De fleste kurser er endda gratis. Som regel tilbyder dit lokale bibliotek og borgerservicecenter et gratis IT-kursus for nybegyndere. Er du lidt oppe i alderen, tilbyder Ældremobiliseringen (gratis) og Ældre Sagen (ikke altid gratis) også IT-hjælp i deres populære datastuer placeret over hele landet. Hvis du har styr på din EDB-ABC, men har f.eks. brug for hjælp til at billedbehandle fotoalbummet fra familiens sidste ferie eller vandre mere selvsikkert rundt på sociale medier, er betalingskurserne på AOF.dk, FOF.dk, LOF.dk, NETOP.dk og Efteruddannelse.dk måske noget for dig. Find den fulde oversigt over, hvor du eller et

ældre familiemedlem får hjælp til at udnytte

internettets mange muligheder.

Netadresse: www.lærmereomit.dk

Læs mere på: Her er planerne for Danmarks

digitale fremtid (http://www.b.dk/nationalt/her-

er-planerne-for-danmarks-digitale-fremtid )