Disposition - Endelig opgave nyeste · PDF file1.8,Videnskabsteori,(Stine).....10, 1.8.1,Forskningstyper,(Stine) .....12

Bacheloropgave Ankerhus UCSJ 2011 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende instans

Mette Stenberg Larsen 208734 & Stine Mangaard Hansen 208811 Ernæring & fysisk aktivitet

Side 1 af 80

Indhold Resumé (Mette)...................................................................................................................3

Abstract (Mette) ..................................................................................................................3

Læsevejledning (Stine).........................................................................................................4

1. Indledning........................................................................................................................5

1.1 Baggrund og relevans (Mette) ...................................................................................5

1.2 Formål (Stine) ............................................................................................................6

1.3 Målgruppe (Stine)......................................................................................................6

1.4 Problemformulering (Fælles).....................................................................................7

1.5 Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) .....................................................................7

1.6 Metode (Fælles).........................................................................................................8

1.7 Teoretisk grundlag (Stine)..........................................................................................9

1.8 Videnskabsteori (Stine)............................................................................................10

1.8.1 Forskningstyper (Stine) .....................................................................................12

1.8.2 Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine)....................................................13

2. Begrebsafklaring (Stine).................................................................................................14

3. Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse ...............19

3.1 Samfundsmæssig udvikling (Mette) ........................................................................19

3.2 Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) .......................................................20

3.3 Handlebarrierer (Stine)............................................................................................21

3.4 Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen (Stine) ................................23

3.5 Gevinster ved sundhedsfremme (Stine) ..................................................................25

4. MAN Diesel & Turbo ......................................................................................................27

4.1 Beskrivelse af virksomheden (Mette) ......................................................................27

4.2 Baggrund (Stine) ......................................................................................................27

4.3 Etiske overvejelser (Mette)......................................................................................29

4.4 Eksisterende sundhedsfremmende tilbud på MAN (Mette) ...................................29

4.5 Vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) ..............................................................32

4.6 Livsstilsforløbet Kvit & Fit i praksis (Stine) ...............................................................35

4.7 Metodekritik ............................................................................................................38

4.7.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette)...................................38

4.7.2 Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) .................................................................40

5. Resultater af praktikforløbet .........................................................................................45



Side 2 af 80

5.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) .........................................45

5.2 Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) ........................................................................46

5.3 Vurdering af medarbejdernes sundhedstilstand på MAN (Mette)..........................50

6. Ændring af sundhedsadfærd .........................................................................................52

6.1 Baggrund (Stine) ......................................................................................................52

6.2 Motivationssamtaler (Stine) ....................................................................................52

6.3 Coaching (Mette) .....................................................................................................54

6.4 Stages of Change (Mette) ........................................................................................56

6.5 Empowerment (Mette)............................................................................................57

6.6 Oplevelse af sammenhæng OAS (Stine) ..................................................................58

6.7 Kost-‐ og motionsvejlederens rolle (Stine)................................................................61

7. Fysiologiske faktorer.....................................................................................................62

7.1 Fysisk inaktivitet vs. fysisk aktivitet (Mette) ............................................................62

7.1.1 Metabolisk fitness (Stine) .................................................................................63

7.2 Fysisk aktivitet i forbindelse med vægttab (Stine)...................................................65

7.2.1 Det metaboliske syndrom (Mette) ...................................................................66

7.2.2 Type 2-‐diabetes (Mette) ...................................................................................67

7.2.3 Hjerte-‐karsygdomme (Mette)...........................................................................68

7.3 kostens sammensætning og betydning i relation til overvægt (Stine) ....................69

8. Konklusion og perspektivering (Fælles) .........................................................................72

Litteraturliste.....................................................................................................................74

Litteratur........................................................................................................................74

Rapporter ......................................................................................................................77

Artikler...........................................................................................................................78

Hjemmesider .................................................................................................................78

Bilagsliste...........................................................................................................................80



Side 3 af 80

Resumé (Mette)

Den samfundsmæssige udvikling har medført, at den enkelte dansker er mindre fysisk aktiv end

tidligere. Samtidig har kostsammensætningen ændret sig, og dette har indflydelse på udviklingen

af en lang række livsstilssygdomme. De afledte konsekvenser heraf ligger til grund for

vigtigheden af sundhedsfremme og forebyggelse. Da den enkelte bruger en stor del af sine vågne

timer på arbejdspladsen, er det et oplagt sted, at sætte ind med sundhedsfremmende indsatser.

Denne opgave har til formål at klarlægge muligheder samt barrierer ved sundhedsfremme på

arbejdspladsen. Vi har ud fra en række redskaber, herunder motiverende samtaler og coaching

samt kost-‐ og træningsplanlægning, udviklet et koncept, der med fordel kan implementeres på

virksomheder. Ved at forbedre sundhedstilstanden blandt medarbejderne vil der kunne opnås

bedre trivsel, større effektivitet, mindre sygdom samt mere tilfredse medarbejdere. Således vil

dette gavne den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet som helhed. Vi har afdækket

de konsekvenser uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, herunder kost-‐ og motionsvaner medfører,

såsom; overvægt/adipositas, type2-‐diabetes, hjerte-‐karsygdomme samt det metaboliske

syndrom.

Under vores praktikophold på MAN Diesel og Turbo har vi genereret data til at understøtte

teorien. Dette har vi gjort vha. et livsstilsforløb med 15 frivillige, ved tværfagligt samarbejde med

arbejdsmiljøsygeplejersken og en af kantinelederne samt generel sundhedsfremme, og dette

ligger til grund for vores resultater samt den grundliggende idé til konceptet.

Abstract (Mette)

The development of the Danish society has led to less physical activity than previously. The

nutritional composition has changed as well and this has influenced the development of a wide

range of lifestyle diseases. The consequences of these changes are considered the main reason

why it is so important to promote health and encourage prevention. Since people spend a great

deal of their woken hours at work, it is an obvious issue for health promotion efforts.

This assignment aims to identify opportunities as well as barriers in promoting health in the

place of work. We have used several tools including motivational conversations coaching and

prepared diet-‐ and exercise planning, to develop a concept that can be implemented in different

companies. By improving the health of the employees, they will be able to achieve greater



Side 4 af 80

wellbeing, efficiency, less diseases and a more positive attitude. The result will not only benefit

the company but also the employees, as well as the general society.

We have uncovered the consequences that inappropriate health behaviours including diet and

exercise habits will result in, such as overweight/obesity, type 2-‐diabetes, cardiovascular disease

and the metabolic syndrome.

During our internship at MAN Diesel & Turbo we generated data to support the theory. We have

done so using a group of 15 volunteers, through interdisciplinary collaboration with the nurse on

site and one of the canteen managers, plus our general health promotion being the basis for our

results and the main idea for the concept.

Læsevejledning (Stine)

Opgaven er opbygget af 8 kapitler. Vi har illustreret ansvarsfordelingen for de enkelte afsnit ved

hver overskrift, således at det fremgår dels af indholdsfortegnelsen, dels i selve opgaven. Efter

det følgende indledende kapitel følger i kapitel 2 en alfabetisk oversigt over definitioner på

begreber anvendt i opgaven. Første gang et begreb nævnes i opgaven vil det være markeret med

fed. I kapitel 3 tegnes et overordnet billede af samfundets sundhedsudvikling og situation i dag.

Desuden vil betydningen af sundhedsfremmende -‐ og forebyggende indsatser på arbejdspladsen

blive belyst, herunder fordelene for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet

forbundet hermed. I kapitel 4 beskrives virksomheden, som udgjorde vores praktiksted og der

redegøres for virksomhedens nuværende sundhedsfremmende tilbud, vores sundhedsfremmede

tiltag, samt en kritisk vurdering af de anvendte metoder i relation til vores sundhedsfremmende

arbejde. I kapitel 5 følger resultaterne af vores sundhedsfremmende arbejde, herunder en

vurdering af sundhedstilstanden på virksomheden. I kapitel 6 sættes fokus på adfærdsændring

herunder afdækkes barrierer og muligheder i forbindelse hermed, og vores rolle som kost-‐ og

motionsvejledere belyses i relation til ændringsarbejdet. I kapitel 7 sættes fokus på de

fysiologiske faktorer i relation til fysisk (in)aktivitet, herunder komplikationer forbundet med en

fysisk inaktiv livsstil og kostens betydning i relation til overvægt. I kapitel 8 sammenfattes

opgaven til en samlet konklusion og afslutningsvist perspektiveres resultatets brugbarhed til

andre relaterede sammenhænge, herunder virksomheder, som ønsker at fremme sundheden

blandt sine ansatte og øge den generelle sundhedstilstand. Derefter følger en komplet

litteraturliste med litteratur, rapporter og artikler samt hjemmesider anvendt i forbindelse med

udarbejdelsen af opgaven. Dernæst følger en bilagsliste med en oversigt over vedhæftede bilag.



Side 5 af 80

I Bilagsmaterialet findes bl.a. spørgeskemabesvarelser, transskribering af fokusgruppeinterview

samt andet relevant materiale, som der henvises til i opgaven. I alt 13 bilag vedhæftet.

1. Indledning

1.1 Baggrund og relevans (Mette)

I løbet af de sidste 50 år er fysisk inaktivitet blevet en stigende risikofaktor for præmatur sygdom

og død som følge af, at en stor del af befolkningen i Danmark og mange andre lande har tilegnet

sig en livsstil1 uden fysisk aktivitet2. Dette skyldes at arbejde, husarbejde og transportformer er

blevet mere mekaniseret og kravene til fysisk aktivitet i hverdagen er markant reduceret. I dag er

der således få typer arbejde, som er kendetegnet ved et sundt aktivitetsniveau og derfor er fysisk

aktivitet i fritiden i stigende grad vigtig for sundhedstilstanden. Tilmed har

kostsammensætningen ændret sig til en mere energiholdig kost, som ligeledes er medvirkende

årsag til en række livsstilssygdomme3 heriblandt hjerte-‐karsygdomme, visse former for kræft

herunder bryst-‐ og tyktarmskræft, type2-‐diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression4.

Danskerne tilbringer megen tid på arbejdet, hvoraf størstedelen som nævnt primært er

kendetegnet som stillesiddende arbejde og dette, kombineret med en inaktiv fritid, udgør en

væsentlig risiko for livsstilsrelaterede sygdomme5. Der er derfor et stort potentiale i at arbejde

med sundhedsfremme6 på arbejdspladsen. En forbedret sundhed7 blandt medarbejderne giver

gevinster bl.a. i form af lavere sygefravær, et velfungerende arbejdsmiljø og dermed øget

produktivitet. Dette gør virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads i forhold til, at fastholde

og tiltrække nye medarbejdere. Social støtte, gode kommunikationskanaler, forbillede for sund

adfærd samt en bekvemhedsfaktor for de ansatte, er nogle af grundene til, at der bør sættes ind

på arbejdspladsen8. Undersøgelser har desuden vist, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har

en positiv virkning på opfattelsen af arbejdspladsen og ledelsen9. Flere arbejdspladser har ryge-‐

og alkoholpolitikker, tiltag i forhold til sundere kantinemad samt privatforsikringer og

motionscenter på virksomheden10. Dog har kun få virksomheder tilknyttet en kost-‐ og

1 Se kap. 2 Begrebsafklaring

2 Saltin og Pilegaard, 2002, s. 2161

3 Iversen et. Al., 2002, s. 193. Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring

4 Kiens et. Al., 2007, s. 11-‐12

5 Petersen, 2004 s. 6.



8 Petersen, 2004, s. 8.

9 Arbejdsmiljørådet, 2009, s. 6

10 Arbejdsmiljørådet, 2009, s. 1



Side 6 af 80

motionsvejleder/sundhedskonsulent. Vi vil i denne opgave redegøre for vigtigheden af at have

en kost-‐ og motionsvejleder tilknyttet arbejdspladsen. Derudover vil vi belyse muligheder og

barrierer som etik og økonomi samt manglende motivation11. I vores profession som

sundhedsformidlere er det vigtigt ikke udelukkende at generere data til eksempelvis en

sundhedsprofil12, men også at arbejde med at forstå den enkelte medarbejder for at vejlede

bedst muligt. Medarbejderen og dennes valg skal respekteres og herunder retten til at vælge skal

være til stede, da dette motiverer til ændring af adfærd. Af etiske årsager er det vigtigt at

bibeholde grænsen mellem arbejds-‐ og privatsfæren således, at sundhedsfremmende tiltag ikke

opfattes som indblanding i medarbejderens fritid og livsstil13. Sundhedstjek, herunder

udarbejdelse af sundhedsprofiler, er en effektiv metode at benytte til sundhedsfremmende

initiativer på arbejdspladsen i forhold til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Der sættes

her fokus på den enkelte medarbejders sundhed, og dette har vist sig at påvirke den enkeltes

risikoadfærd14 positivt15.

1.2 Formål (Stine)

Formålet med vores bacheloropgave er at generere viden i forhold til sundhedsfremme på

arbejdspladsen. Derudover er formålet at udvikle et sundhedskoncept, som kan implementeres

på virksomheder. Konceptet kan forbedre den enkelte medarbejders sundhed og dermed den

generelle sundhedstilstand på en virksomhed som helhed.

1.3 Målgruppe (Stine)

Projektets målgruppe er først og fremmest censor og eksaminator. Ydermere kan projektet

anvendes af sundhedsfagligt personale, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremmende

projekter i forhold til at udvikle og forbedre forebyggende og/eller sundhedsfremmende tiltag på

arbejdspladser. Beslutningstagere og andre ressourcepersoner kan ligeledes drage nytte af

projektet til at opstille målrettede indsatser, samt formidle og igangsætte sundhedsinitiativer.



13 Petersen, 2004, s. 22


15 Petersen, 2004, s. 23



Side 7 af 80

1.4 Problemformulering (Fælles)

Hvordan kan vi som kost-‐ og motionsvejledere gennem sundhedsfremmende arbejde være med

til at fremme motivation hos den enkelte medarbejder, til ændring af sundhedsadfærd med

henblik på varig livsstilsændring16 og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme?

1.5 Genstandsfelt og afgrænsning (Mette)

Genstandsfeltet udgøres af en gruppe på 15 medarbejdere i alderen 25-‐53 år, som frivilligt har

deltaget i vores livsstilsforløb17 under vores praktik på MAN Diesel & Turbo18. Desuden har vores

yderligere sundhedsfremmende tiltag været rettet mod samtlige medarbejdere på

virksomheden.

I opgaven har vi valgt at betegne os som kost-‐ og motionsvejledere og ikke

sundhedskonsulenter19. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede

sygdomme på MAN har vi valgt at afgrænse os til udelukkende at fokusere på den enkeltes

risikoadfærd i forhold til kost-‐ og motionsvaner. De fleste livsstilssygdomme har dog flere

samvirkende årsager ud over selve livsstilen. Andre faktorer, f.eks. arvelige forhold, har

betydning for sygdommenes opståen20. Vi har desuden valgt at afgrænse os fra at gå i dybden

med komplikationer som kræft, knogleskørhed samt depression, og dermed har vi valgt

udelukkende at fokusere på type 2-‐diabetes og hjerte-‐karsygdomme, idet disse er direkte

relateret til overvægt og fysisk inaktivitet21. Da 13 ud af de 15, gruppen bestod af, havde et ønske

om vægttab, har vi valgt at fokusere på kostens betydning i forhold til vægttab og at afgrænse os

fra at vurdere kostens betydning i forhold til optimering af træning.

Vi har valgt at afgrænse deltagerantallet i vores livsstilsforløb til 15 personer ud af de ca. 1300

mulige medarbejdere på virksomheden22.

Desuden har vi afgrænset os fra at tage højde for et bestemt Body Mass Index (BMI)23 i

udvælgelsen af deltagere. Vi har afgrænset os fra at spørge ind til deltagernes alkohol-‐ og

rygevaner således, at det ikke blev et kriterium for deltagelse, idet vi ikke ville udelukke

eventuelle interesserede deltagere på denne baggrund.


17 Se afsnit 4.6

18 MAN Diesel & Turbo, Teglholmsgade 41, 2450 København SV

19 I andre sammenhænge f.eks. i et fremtidigt job vil betegnelsen ”sundhedskonsulent” muligvis være mere dækkende.

20 Gyldendals åbne encyklopædi: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/livsstil 24/11 2011

21 Kummel i Mahan & Escott-‐Stump, 2008, s.849

22 Tal fra HR afdelingen

23 Se afsnit 4.6



Side 8 af 80

Dertil har vi valgt at afgrænse os fra deltagernes sociale-‐ og uddannelsesmæssige baggrund og vi

har således ikke spurgt ind til dette, men har spurgt ind, til hvilke afdelinger deltagerne var

tilknyttet. Dette dels for at opnå en bredere repræsentation af sundhedstilstanden blandt MANs

medarbejdere, dels for ikke at udelukke visse sociale grupper24.

1.6 Metode (Fælles)

Vi benyttede metodetriangulering25 idet vi både anvendte kvantitative og kvalitative

dataindsamlingsmetoder. Den kvantitative metode er velegnet til at skabe overblik over data i

talmæssig form26. Den kvalitative metode er velegnet til at opnå en dybere forståelse og indsigt i

et emne27. Ved brug af kvantitative metoder er det således ikke muligt at få komplicerede emner

uddybet gennem dialog, modsat er dette muligt gennem den kvalitative metode28. De

kvantitative data genereredes gennem udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler29 (PSP) på 15

frivillige medarbejdere vha. antropometiske målinger. Til at bedømme resultaterne benyttede vi

Wilcoxons non-‐parametriske test, som er det ikke-‐parametriske sidestykke til en parret t-‐test30.

En forudsætning for at lave en t-‐test er, at stikprøven er normalfordelt. Vores stikprøves

størrelse var for lille til umiddelbart at forudsætte en normalfordeling og vi vurderede således, at

der ikke var grundlag for at lave en parret t-‐test. Desuden lavede vi en spørgeskemaundersøgelse

vha. et delvist struktureret spørgeskema til at afdække sundhedstilstanden blandt samtlige af

MANs medarbejdere31.

De kvalitative data er indhentet vha. samtaler med medarbejdere i Human Resource (HR)

afdelingen samt notater og udsagn fra individuelle vejlednings-‐ og rådgivningsforløb, og i den

forbindelse har vi gjort brug af motivationssamtaler32 og coaching33 med den frivillige gruppe.

Desuden et idéværksted34 med den ene kantineleder og arbejdsmiljøsygeplejersken35 til at

udveksle idéer til et fremtidigt samarbejde, samt et fokusgruppeinterview36 med den frivillige

gruppe til evaluering af livsstilsforløbet, som ligeledes udgør de kvalitative data. De kvalitative og

24 Illeris, 2009, s. 145-‐146

25 Andersen, 2009, s. 164-‐165

26 Launsø & Rieper, 2005, S.106

27 Launsø & Rieper, 2005, S.130

28 Launsø & Rieper, 2005, S. 119-‐120


30 Johansen, 2006, s. 91. Se desuden afsnit 5.2

31 Se afsnit 4.7.1



34 Se afsnit 4.7.1

35 Se Bilag 1 -‐ Idéværksted

36 Se afsnit 4.4



Side 9 af 80

kvantitative indsamlingsmetoder supplerer hinanden, og ved at benytte begge metoder

muliggøres en mere dybdeborende analyse.

Desuden har vi afholdt foredrag og herigennem formidlet vores sundhedsfaglige viden, samt

lavet sundhedsfremmende tiltag på virksomheden. Vi har derudover udarbejdet sundhedsfacts,

som dagligt blev uploaded på intranettet.

1.7 Teoretisk grundlag (Stine)

Grundlaget for vores opgave er tværfaglighed, hvilket afspejles i vores valg af natur-‐/ sundheds-‐

samfunds -‐ og humanvidenskabelig litteratur. Vi vil anvende følgende teoretikere til at

underbygge vores overvejelser:

Aaron Antonovsky (1923-‐1994), som var en amerikansk medicinsk sociolog37. Vi vil anvende

Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) til at underbygge vores valg i forhold til

formidling af sundhed. Vi vil sætte OAS i relation til vores sundhedsfremmende indsatser og

lægge vægt på, at den enkelte oplever det som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Til

belysning af Antonovskys begreb OAS har vi desuden benyttet litteratur af Jensen og Johnsen38.

Pierre Bourdieu (1930-‐2002), som var en fransk professor i sociologi39. Vi vil kort belyse

Bourdieus teori om habitus, i relation til den enkeltes valg af livsstil. Til at underbygge Bourdieus

teori har vi desuden anvendt litteratur af Järvinen i Andersen og Kaspersen40.

Anthony Giddens (1938-‐), som er en engelsk sociolog41. Vi har anvendt Giddens’ teori om øget

refleksivitet i vores arbejde med sundhedsfremme til at underbygge vigtigheden af, at den

enkelte føler tillid til os som sundhedsprofessionelle. Til afdækning af Giddens’ teori benytter vi

desuden litteratur af Andersen og Kaspersen42.

Paolo Freire (1921-‐1997), som var en brasiliansk pædagog og forsker43. Vi har anvendt Freires

teori om Empowerment til at tage udgangspunkt i det enkelte individs situation og tilpasse vores

arbejde herefter således, at den enkelte opnår Empowerment og deraf øgede handlemuligheder.

Til at anskueliggøre Empowerment har vi desuden benyttet litteratur af Andersen og Timm44.

Derudover vil vi inddrage Prochaska og DiClementes Stages of change til at afdække den enkeltes

motivation i de forskellige faser i arbejdet med adfærdsændring. Til belysning af denne teori

37 Antonovsky, 2000, s. 9

38 Jensen og Johnsen, 2009 39 Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, s. 346

40 Andersen og Kaspersen, 2007

41 Andersen og Kaspersen, 2007, s. 426

42 Andersen og Kaspersen, 2007

43 Andersen og Timm, 2010, s. 213

44 Andersen og Timm, 2010



Side 10 af 80

benyttes litteratur af Prescott og Børtveit45. Ydermere vil vi benytte os af principperne indenfor

Coaching og til dette har vi anvendt litteratur af Stelter og Whitmore46. Desuden

Motivationssamtalen som er inspireret af Carl R. Rogers (1902-‐1987), som var en amerikansk

psykolog. Til dette benyttede vi litteratur af Miller, Rollnick og Butler47.

Natur-‐ og sundhedsfaglig litteratur af Mahan og Escott-‐Stump48, Nordic Nutrition

Recommendations 200449, Astrup, Dyerberg og Stender50, Hessov 51 og McArdle, Katch F.I. og

Katch V.L.52. Desuden natur-‐ og sundhedsvidenskabeligt materiale i form af rapporter,

publikationer, undersøgelser og statistisk materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (SST) og

Motions-‐ og ernæringsrådet samt artikler fra Ugeskrift for læger.

1.8 Videnskabsteori (Stine)

Vores uddannelse53 er tværfaglig, idet vi igennem vores studietid har arbejdet med forskellige

problemstillinger indenfor natur-‐/ sundheds-‐, samfunds-‐ og humanvidenskabelige områder.

Vores tværfaglighed er medvirkende til, at vi får et helhedsbillede og en dybere og bredere

forståelse for den samfundsmæssige udvikling og sundhedssituation, herunder hvorfor og

hvordan den danske befolkning udvikler sig i forhold hertil. Opgaven er skrevet ud fra de tre

videnskabsteoretiske tilgange den positivistiske (naturvidenskab), den

fænomenologiske/hermeneutiske tilgang (humanvidenskab) og den kritisk-‐teoretiske

(samfundsvidenskab) som tilsammen danner sundhedsvidenskaben54. Ifølge Birkler er

ovenstående kategorisering meget forenklet, hvilket udtrykkes gennem følgende citat: ”I

sundhedsvidenskaben er det nødvendigt at forlade denne rigide kategorisering til fordel for et

udgangspunkt i den konkrete undersøgelse og herudfra se de muligheder og begrænsninger, der

ligger i de forskellige videnskabsteoretiske tilgange”55. I teorien gælder denne skarpe opdeling af

de forskellige videnskabelige tilgange, men i praksis vil overgangen være mere flydende.

Indenfor sundhedsvidenskab vil alle tre tilgange indgå som vigtige dele i videnskabeligt arbejde,

og alle tre perspektiver vil således være flettet ind i hinanden56. De tre perspektiver vil komme til

45 Prescott og Børtveit, 2005

46 Stelter et al., 2009 og Whitmore, 1996

47 Miller og Rollnick, 2004 og Rollnick, et al., 2009

48 Mahan og Escott-‐Stump, 2008

49 Nocdic Counsil og Ministers, 2004

50 Astrup et al., 2006

51 Hessov, 2003

52 McArdle et al., 2010

53 Professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i Ernæring og fysisk aktivitet.

54 Birkler, 2006, s. 46-‐47

55 Birkler, 2006, s. 47

56 Birkler, 2006, s. 46



Side 11 af 80

udtryk gennem vores tværfaglige arbejde i relation til sundhedsfremme, i forhold til

forebyggelse57 af livsstilsrelaterede sygdomme som type 2-‐diabetes og hjerte-‐karsygdomme,

herunder fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk inaktivitet og kostens betydning for

udviklingen af disse livsstilssygdomme58. Desuden afdækkes muligheder og barrierer i forhold til

det enkelte individs handlingsmønster og OAS59 i forbindelse med livsstilsændring.

Fig. 1.1: Den hermeneutiske fortolkningsproces, som illustrerer vores forventede udviklingsforløb. Egen

udformning inspireret af Launsø og Rieper60.

Vores for-‐forståelse61 danner baggrund for vores bachelorprojekt, idet vi ønsker at klarlægge

årsager og sammenhænge i forhold til ændring af sundhedsadfærd. Dette danner endvidere

grundlaget for, at deltagerne tilegner sig empowerment62. Dette vil fungere som udgangspunkt

for selve formidlingsprocessen og være medvirkende til at påvirke deltagernes sundhedsadfærd.

Deltagerne og vi som sundhedsprofessionelle skal med hver vores for-‐forståelse og

forståelseshorisont63 nå frem til en fælles forståelseshorisont64. Igennem dialog i

sundhedsformidlingen vil vi fortolke ud fra vores for-‐forståelse, og derved vil vi danne en ny

forståelsesramme. Vi forventer herved at opnå en forståelse, som kan danne grundlag for en ny

for-‐forståelse. Dette fremgår af figur 1.1 ovenfor. Vores for-‐forståelse bygger på en forventning

om, at flere af de ansatte i den administrative del af MAN, hvis arbejdsopgaver er præget af


58 Launsø og Rieper, 2005, s. 55-‐60

59 Antonovsky, 2000, s. 37. Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring

60 Launsø og Rieper, 2005, s. 24

61 Birkler, 2006, s. 101

62 Se kap. 2 Begrebsafklaring og afsnit 6.5

63 Ens egen personlige tilgang til verden skabt af ens forudsætninger.

64 Birkler 2006, s. 98-‐100

For-‐forståelse

Dialog

Fortolkning

Ny forståelses-‐ramme

Ny fortolkning



Side 12 af 80

stillesiddende kontorarbejde, har en øget risikoprofil, idet fysisk inaktivitet øger risikoen for

udvikling af livsstilssygdomme65.

I vores for-‐forståelse formoder vi, at de fleste ansatte på MAN har et kendskab til

Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger om kost og motion66, men ikke lever derefter, da vi er af

den overbevisning, at viden ikke nødvendigvis fører til handling.

Vi er gennem vores studie blevet undervist i sundhedsfremme og forebyggelse og har fået indsigt

i de primære problemstillinger og fokusområder, hvilket kan overføres til professionelt

sundhedsarbejde.

1.8.1 Forskningstyper (Stine)

Som følge af vores tværfaglighed tager vi udgangspunkt i den forstående -‐, den handlingsrettede-‐

, den beskrivende samt den forklarende forskningstype. Vi har anvendt den forstående

forskningstype67 til at afdække motiver og mønstre bag en uhensigtsmæssig levevis i forhold til

udviklingen af livsstilssygdomme. Vores arbejde vil således indeholde et fremtidsperspektiv,

hvilket vi vil gøre vha. dialog under individuelle vejledningsforløb.

Endvidere arbejder vi indenfor den handlingsrettede forskningstype68, idet vi varetager et

udviklingsforløb, med henblik på ændring af sundhedsadfærd. Gennem formidling af sundhed

har vi videregivet vores viden med henblik på, at deltagerne opnåede en dybere indsigt og

dermed forbedrede handlemuligheder i forhold til at ændre sundhedsadfærd. Hensigten var, at

deltagerne tilegnede sig viden og gennemgik en udviklingsproces, som inspirerede og

motiverede til en livsstilsændring samt opretholdelse af denne.

Den beskrivende69 – og den forklarende forskningstype70 har vi anvendt til den natur-‐

videnskabelige del af vores opgave, idet vi har beskrevet den fysiologiske betydning af bl.a. fysisk

inaktivitet for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Vi har vha. egne data i form af resultater

fra et delvist struktureret spørgeskema og antropometriske målinger, samt evidensbaseret

forskning og statistiske data, udarbejdet af forskere med naturvidenskabelige baggrunde,

afdækket og forklaret de fysiologiske processer og følger, en uhensigtsmæssig livsstil kan

medføre. Anvendelse af den forklarende forskningstype muliggør at afdække årsag-‐

virkningsforholdet71. Det er afgørende at have kendskab til dels den samfundsvidenskabelig dels

65 Iversen et al., 2002, s. 200

66 Astrup et. Al., 2005, s. 9








Side 13 af 80

den naturvidenskabelige baggrund for udviklingen af livsstilssygdomme, da det bidrager til

forståelsen af helheden. Dette kan give os en indsigt i metoder til at lave sundhedsfremmende

arbejde i forhold til forebyggelse af udviklingen af livsstilssygdomme.

1.8.2 Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine)

Kvalitetskriterierne for den handlingsrettede forskningstype er forbundet med, i hvilket omfang

formidling af resultater fører til en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder. Den

handlingsrettede forskning har således ikke opfyldt sit formål i tilfælde af, at deltagerne ikke

forandrer sig. Dernæst er det afgørende om den tilsigtede forandring opnås, dvs. om

forandringen går i den rigtige retning.

I forhold til den forstående forskningstype benyttes en anden form for generalisering, nemlig

overførbarhed72. Dette kriterium indebærer en vurdering af, om resultater opnået i én kontekst,

kan overføres til andre kontekster. Vi forventer, at resultaterne fra dette projekt vil have en høj

overførbarhed samt, at vores praktiske erfaringer fra vores sundhedsfremmende og

forebyggende arbejde vil kunne overføres til en hvilken som helst anden virksomhed.

I forhold til den forklarende forskningstype er de væsentlige kvalitetskriterier, at årsager og

virkninger er beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, hvilket ligeledes gør sig gældende

inden for den beskrivende forskning. Dertil kommer kravet om, at årsag-‐virkningsforholdet er

sandsynliggjort og ligeledes gælder det kravet om generaliserbarhed. Det afgørende for den

forklarende undersøgelses anvendelse er, om de forklarende faktorer kan påvirkes. Holdninger

og vaner er vanskelige at påvirke og kan indgå som en faktor i de forklarende undersøgelser,

modsat i den forstående type af forskning, hvor holdninger og meninger vil være selve kernen73.

Kvalitetskriteriet for den beskrivende forskningstype er statistisk generaliserbarhed74, som kan

opnås ved, at tage en tilfældig stikprøve. For at opnå en vis generaliserbarhed kan udsagn om

befolkningen baseres på et mindre og tilfældigt udvalgt udsnit af befolkningen75. Vi har valgt at

tage udgangspunkt i en virksomhed, som kan siges at være tilfældig udvalgt, idet det i princippet

kunne have været en hvilken som helst anden virksomhed. Med hensyn til den udvalgte gruppe

på 15 medarbejdere ud af 1300 mulige, er der tale om personer, som selv har tilmeldt sig, dvs.

frivillige og ikke en af os tilfældigt udvalgt gruppe. Denne gruppe kan således ikke repræsenterer

hele virksomheden, og det er derfor vanskeligt ud fra dette at vurdere og drage konklusioner om

den generelle sundhedstilstand på stedet. Selvom den udvalgte gruppe medarbejdere ikke er


73 Launsø og Rieper, 2005, s. 21 74 Launsø og Rieper, 2005, s. 29




Side 14 af 80

generaliserbar for hele virksomheden, kan vi ved bl.a. at udarbejde PSP, vurdere en mindre del af

virksomheden og ud fra resultatet af vores målinger mm., opnå en vis generaliserbarhed.

Desuden har vi opfordret samtlige medarbejdere til at udfylde et delvist struktureret

spørgeskema, og afhængigt af svarprocenten kan der opnås et større indblik i den generelle

sundhedstilstand på virksomheden. Jo flere besvarelser af spørgeundersøgelsen, jo mere validt

resultat og mere synlig generaliserbarhed76.

2. Begrebsafklaring (Stine)

Coaching: Coaching satser på menneskets udviklingspotentiale og evne til at løse opgaver med

en høj grad af bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed77. Læring og udvikling ses som en

proces og som en del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer78. Coachens primære

opgave er at give kvalificeret feedback og bidrage til, at fokuspersonen erkender og bearbejder

sin uhensigtsmæssige oplevelses-‐ og handlemåde79.

Empowerment: Freire udviklede begrebet Empowerment, der kan defineres som at sætte i stand

til at eller at give andre evnerne til at opnå kontrol over deres livssituation80. Empowerment kan

opnås vha. aktiv deltagelse i en fælles indsats81.

Forebyggelse: Proces hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller

reduceres82. Der skelnes mellem flere typer og undergrupper af forebyggelse. I dette projekt vil

fokus være på primær forebyggelse, i det denne form for forebyggelse dækker over indsatser

rettet mod at mindske risikoen for at sygdom opstår, herunder at forbedre livskvalitet. Primær

forebyggelse adskiller sig fra sekundær og tertiær forebyggelse, da denne indsats er rettet mod

befolkningen før sygdom opstår83. Sekundær forebyggelse handler om at finde symptomer og

sygdomme i tidlige stadier, for derved at forkorte sygdomsforløb eller bedre prognoser. Tertiær

forebyggelse er en indsats i retning af revalidering og behandling og ligger derfor uden for det

traditionelle forebyggelsesbegreb84. Samtidig vil de forebyggende indsatser forbundet med dette

projekt både være individ -‐, og gruppeorienteret, idet indsatsen er rettet mod det enkelte individ

76 Andersen, 2009, s. 120

77 Stelter, 2009, s. 43

78 Stelter, 2009, s. 37

79 Stelter, 2009, s. 35

80 Andersen og Timm, 2010, s. 215

81 Andersen og Timm, 2010, s. 215 82 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 23

83 Kamper-‐Jørgensen et. Al., 2009, s. 23

84 Kamper-‐Jørgensen et. Al., 2009, s. 23



Side 15 af 80

samt mod en gruppe85. Desuden benytter vi os af aktiviserende forebyggelse86, idet den enkelte

selv bliver aktiv for at ændre livsstil i en sundhedsfremmende retning.

Funktionsevne: Betegnes som den enkeltes evne til at udføre handlinger, der hører med til at

leve et normalt og varieret liv87. Graden af funktionsevne har stor betydning for individets

livskvalitet, men er desuden en prædiktor for bl.a. dødelighed, sygdom, medicinforbrug,

institutionsanbringelse, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet samt sociale

hjælpeforanstaltninger88.

Habitus: Bourdieu udviklede begrebet Habitus, som er afgørende for den enkeltes tanke -‐ og

handlemåder. Habitus er et system af foranderlige dispositioner, som individet opfatter,

bedømmer og handler igennem89.

Livsstilssygdomme: Kan helt eller delvis skyldes befolkningens levevaner. Epidemiologiske

undersøgelser har påvist, at livsstil, f.eks. i form af tobaksrygning, alkoholmisbrug,

uhensigtsmæssig kost og utilstrækkelig motion, kan øge risikoen for en række sygdomme,

heriblandt hjerte-‐karsygdomme, visse former for kræft, herunder bryst-‐ og tyktarmskræft, type

2-‐diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression90.

Livsstilsændring: Ændring af vaner relateret til livsstilsfaktorer, som er medvirkende årsager til

livsstilssygdomme. Eks. på livsstilsændringer, rygeophør, ændrede kostvaner, reducering af

alkoholforbrug samt af øgning i fysisk aktivitetsniveau91.

Motivation: Motivation består af tre elementer: parathed, villighed og evne92. Disse tre knytter

sig til graden af et individs ønske om at forandre sig, dvs. den selvoplevede vigtighed af en given

forandring og tiltro til egne evner, samt at individet er parat til at foretage forandringen. Trods

en opfattelse af høj vigtighed og tro er det ikke nødvendigvis nok til at medføre en forandring,

idet individet samtidig skal føle sig parat.

Motivationssamtalen: Ifølge Miller og Rollnicks definition af den motiverende samtale

respekterer denne klientens autonomi til selv at vælge. Tilgangen bygger på samarbejde, hvor

85 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 25

86 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 31 87 Iversen et al., 2002, s. 24

88 Iversen et al., 2002, s. 25

89 Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19: Pierre Bourdieu, s. 353

90 Kiens et. Al., 2007, s. 11-‐12 91 Prescott og Børtveit, 2005, s. 27

92 Miller og Rollnick, 2004, s. 28-‐29



Side 16 af 80

rådgiveren fremkalder klientens egen indre motivation og ressourcer til forandring. Desuden skal

rådgiveren have troen på, at den enkelte rummer den nødvendige motivation og evne, som skal

fremkaldes og ikke påtvinges93.

Oplevelse af sammenhæng (OAS): Begrebet OAS er udviklet af Antonovsky. Teorien bygger på en

salutogenetisk94 tilgang til sundhed, som har fokus på årsagen til, at mennesker (for)bliver sunde,

modsat den patogenetiske95 tilgang som tager udgangspunkt i årsagen til, at mennesker bliver

syge. Begrebet OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed og udgør tilsammen individets samlede grad af OAS, som er et udtryk for

individets evne til at mestre forskellige situationer i livet96.

Patogenese: Måder, hvorpå sygdom opstår og hvordan sygdom udvikles, herunder

sygdomsmekanismer97.

Risikoadfærd: Usund adfærd (se livsstil ovenfor), som påvirker helbredet i negativ retning og

øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme98.

Salutogenese: Skabelse af sundhed – faktorer og mekanismer bag sundhedsudviklingen99.

Selvvurderet helbred: Begrebet dækker over det enkelte menneskes opfattelse af sin

helbredssituation dvs. en subjektiv vurdering, som tager udgangspunkt i individets egen

opfattelse af dets fysiske, psykiske samt sociale situation100.

Stages of change: Prochaska og DiClemente har udviklet Stages of change101 modellen til at

beskrive ændringsprocessen fra den første oplevelse af negative konsekvenser, via

beslutningstagen, til varig ændring af adfærd.

Sundhed: Vi vil anvende Antonovskys sundhedsbegreb; Sundhed handler om følelsen af livsmod

og livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Sundhed er at

have oplevelsen af sammenhæng, dvs. følelsen af begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed102. Derudover vil vi anvende WHOs (World Health Organization) definition fra

93 Miller og Rollnick, 2004, s. 66


95 Jensen og Johnsen, 2009, s. 85

96 Antonovsky, 2000, s. 34-‐37 97 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 28

98 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 216-‐217


100 Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s. 162

101 Prescott og Børtveit, 2005, s. 71



Side 17 af 80

1986; Sundhed er en ressource i hverdagen og ikke målet i livet, det er et positivt begreb, der

lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer103. Samt WHO’s definition fra 1948:

Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed men også en tilstand af fuldstændig fysisk,

socialt og psykisk velbefindende104.

Sundhedsadfærd og livsstil: Begge begreber benyttes om menneskers handlinger, som har enten

positiv eller negativ indflydelse på helbredet105. Sundhedsadfærd og livsstil omfatter bevidste,

overlagte og vaneprægede handlinger, som har indflydelse på sundheden og begge begreber

afspejler individets sociale og kulturelle identitet. Sundhedsadfærd knytter sig til det enkelte

menneskes adfærd eller handlinger, mens livsstil benyttes til at beskrive adfærdsmønstre i

grupper af mennesker. Livsstilen formes af faktorer som rygning, alkoholforbrug, kostvaner og

motion106.

Sundhedsfremme: Proces, som har til formål at gøre den enkelte i stand til, både individuelt og

kollektivt, at skabe kontrol over forhold, der har betydning for individets sundhed for

derigennem at forbedre deres sundhed107. Begrebet dækker over det at holde raske mennesker

raske og kan sammenholdes med begrebet primær forebyggelse108. I sundhedsfremmende

arbejde er fokus rettet mod sundhed frem for sygdom. Der fokuseres således på, hvad der holder

individer raske og ikke på, hvad der gør dem syge. Ydermere fokuseres der på handlemuligheder

i stedet for risici109.

Sundhedspolitik: Defineres som et redskab til at danne ramme om konkrete sundhedsindsatser,

herunder retningslinjer for at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen110.

Sundhedsprofil: Begrebet sundhedsprofil blev introduceret i Danmark i begyndelsen af

1980érne111. Sundhedsprofiler belyser sundhedsforhold, som kan have indflydelse på

sundhedstilstanden, konsekvenser af sygdom, og den indsats der skal til, for at påvirke

sundhedstilstanden og kan således benyttes til at afdække aktuelle sundhedsproblemer112. En

sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af et områdes eller en befolknings sundhedsforhold. Det 102 Jensen og Johnsen, 2009, s. 6


104 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 34 105 Iversen et al., 2002, s. 208

106 Iversen et al., 2002, s. 209

107 Iversen et al., 2002, s. 281

108 Se definition på forebyggelse


110 Andreasen et al., 2009, s. 15

111 Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s. 145-‐146




Side 18 af 80

kan være lokale eller amtslige sundhedsprofiler, som f.eks. dækker en kommune eller en bydel

eller nationale sundhedsprofiler, der dækker hele landet113. En sundhedsprofil tager typisk

udgangspunkt i sundhed og sygelighed og omfatter: helbredsprofil dvs. en beskrivelse af

sundhed, sygelighed og dødelighed, livsstilsprofil dvs. befolkningens sundhedsvaner vedrørende

kost, motion, tobak, alkohol, sex, fritid, indstilling til tilværelsen etc., levevilkårsprofil dvs.

angivelse af sociale forhold, bolig, miljø, uddannelse, indkomst etc., sundhedsvæsensprofil dvs.

oplysninger om ressourcerne i sundhedsvæsenet, deres mængde og anvendelse, borgernes

forbrug, målopfyldelse med hensyn til kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed samt demografisk

profil, dvs. befolkningens fordeling på køn, alder, socialgruppe, urbanisering etc.114.

Sundhedsprofilbegrebet er udvidet til også at omfatte individrettede typer af sundhedsprofiler

heriblandt PSP. I dag tilbydes udarbejdelse af PSP af private konsulentvirksomheder og offentlige

centre. PSP er ikke en patenteret metode og har således ikke en ufravigelig fremgangsmåde og

kan derfor variere afhængig af udbyder115.

Sundhedsstrategi: Defineres som måden en virksomhed forholder sig til sundhed på. At arbejde

strategisk med sundhedsfremme betyder, at sundhed er en del af virksomhedens værdisæt og

indgår i ledelsesmæssige beslutninger. Virksomheden udarbejder målsætninger for arbejdet med

sundhedsfremme, og opfyldelsen af disse målsætninger måles årligt. For at arbejdet med

sundhedsfremme på et strategisk niveau skal sundhedsfremme være en del af virksomhedens

daglige drift116.

Øget refleksivitet: Giddens kendetegner det moderne samfund ved øget refleksivitet, som

værende med til at skabe usikkerhed og tvivl hos individet. Dette skyldes, at ny viden konstant

revideres og den enkelte stilles hermed konstant overfor nye valgsituationer. Derfor bliver tillid

til andre mennesker og systemer af afgørende betydning for menneskets udvikling og

handlemuligheder117.


114 Kamper-‐Jørgensen et.al, 2009, s. 167 115 Petersen, 2004, s. 9


117 Andersen og Kaspersen, 2007, s. 435-‐436



Side 19 af 80

3. Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og

forebyggelse

3.1 Samfundsmæssig udvikling (Mette)

Vores kroppe har igennem årtusinder udviklet sig, som følge af et aktivt liv som samlere, jægere

og senere som bønder i et landbrugssamfund118. Igennem det 21. århundrede har danskerne

herefter ændret livsstil til et mere fysisk inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden119, der samtidig

har gjort os til mere dynamiske velfærdsborgere. Udviklingen er samtidig årsags-‐

sammenhængende med, at vi har ændret os fra Homo ludens120 til homo sedans121; vi sidder

hellere og ser sport i tv, frem for selv at dyrke den122. Desværre forstår mange ikke vigtigheden af

at holde vores genetisk aktive kroppe, aktive. Hans Bondes udtalelse er sigende i denne

sammenhæng:

”Det er et paradoks, at de fleste mennesker kan forstå, at en bil ruster, når den ikke bruges og

vedligeholdes, men den samme erkendelse er ikke nær så udbredt, når det gælder

menneskekroppen123.”

Udover den fysiske ændring gennem generationer har kosten også ændret sig til en mere

energiholdig kost med overvejende kulhydrater herunder sukker. Snacking, fastfood, slankekure i

for store mængder er faktorer der alle bidrager til uhensigtsmæssig levevis124. Ved at få folk til at

ændre livsstil til sundere og mere varieret kost, samt mere fysisk aktivitet, vil risikoen for

livsstilssygdomme nedbringes125. Alene overvægt udgør en stor risiko for udvikling af hjerte-‐

karsygdomme, diabetes og brystkræft126. Ved at holde en normalvægt vil denne risiko mindskes

betydeligt. Vores kostvaner styres af samfundsudviklingen i forhold til fødevareindustriens

udvikling, vores indkøbs-‐ og madlavningsvaner, vores kultur og bevidsthed, samt vores oplevelse

af mad herunder lyst127, der går tilbage til spædbarnsstadiet, hvor amningen forbindes med mad,

lyst, trøst og tilfredsstillelse128. Som udgangspunkt er mennesket altædende og har derfor

118 Bonde, 2003, s. 146

119 Bonde, 2003, s. 146

120 ”Det legende menneske”. 121 ”Det stillesiddende menneske”.

122 Bonde, 2003, s. 147

123 Bonde, 2003, s. 147

124 Stang, 2008, i Mahan og Escott-‐Stump, kap. 8 Nutrition in adolescence, s. 254

125 Dodd 2008, i Mahan og Escott-‐Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s. 270

126 Dodd, 2008, i Mahan og Escott-‐Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s. 272

127 Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Hvad styrer kostvanerne?, s. 212-‐213

128 Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s. 219



Side 20 af 80

uendelige muligheder for at spise varieret og tilpasse sig en vis kost129, men da samfundet er i

konstant forandring og under indflydelse af indførsel da fødevarer fra andre lande i dag er

muligt, har vores kost ændret sig. Derudover er den stigende tilgang til ”convience food” og

fastfood med til, at vi i dag spiser mere usundt, især i form af fedtholdige fødevarer130.

3.2 Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette)

Undersøgelser viser at 47 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI > 25), heraf

er 54 % mænd, 39 % kvinder og 13 % af den samlede gruppe i kategorien svært overvægtige131.

Denne gruppe af befolkningen ligger i højrisikogruppen for en lang række livsstilssygdomme, og

flere undersøgelser viser, at ca. hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske

sygdomme132. Ifølge WHO er 70 % af sygdomsbyrden i verden relateret til kroniske

livsstilssygdomme, og i Danmark er det følgende lidelser: hjerte-‐ karsygdomme, kræft, kroniske

luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser, muskel-‐ og skeletlidelser samt allergiske lidelser,

som forvolder problemer133. De livsstilsrelaterede sygdomme er oftest et resultat af en fedt-‐ og

kulhydratholdig kost samt en inaktiv hverdag. SSTs bud på, hvor mange inaktive danskere, der

ikke overholder anbefalingerne om fysisk aktivitet, er 30-‐40 %134på trods af at de anbefaler

voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dage135. Dertil

er 100.000 hospitalsindlæggelser i Danmark, relateret til fysisk inaktivitet årligt136. SST har i 2010

lavet en større undersøgelse omkring danskernes selvvurderede helbred137, som viser, at 12 % af

de adspurgte kvinder betegnede deres helbred som værende fysisk dårligt, mens det for

mændene var 8,1 %138. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema med 52

spørgsmål, hvoraf godt 180.000 personer fordelt i hele Danmark har svaret139. 79,9 % af de

adspurgte vurderer således sig selv som værende ved godt fysisk helbred. Dette svarer til

4.397.602 personer, hvis tallet føres ud til resten af befolkningen140. På trods af den høje

procentdel var der i 2005 56.795 mænd og kvinder i alderen 30-‐84 år, der blev akut indlagt, alene

129 Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s. 212

130 Ovesen, 2006, i Astrup et al., kap. 20 Danskernes kost fra ca. 1850-‐2000, s. 236-‐237

131 Davidsen et al., 2011, s. 5



134 Kiens et al., 2007, s. 88

135 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20voksne.aspx 13/11 2011

136 Kiens et al. 2007, s. 27




140 Danmarks statistikbank: (http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp)13/11-‐2011



Side 21 af 80

med sygdomme i hjerte og i de store kar141. En del af disse kunne have været undgået gennem

forebyggelse i form af regelmæssig fysisk aktivitet, samt en sund og varieret kost.

Risikoen for at dø af at ryge er på samme niveau med risikoen for at dø af fysisk inaktivitet142. Der

er dog langt flere inaktive end rygere, som følge heraf er risikoen forbundet med fysisk inaktivitet

større, og derfor er det vigtigt, at der sættes ind mod inaktiviteten blandt den danske befolkning.

Edward Stanley (1826-‐1893) har i 1800 tallet udtrykt følgende om fysisk aktivitet:

”De som mener, at de ikke har tid til fysiske aktiviteter må før eller senere afsætte tid til

sygdom”143.

Der er i dag meget forskning omkring fysisk aktivitet og kost og de fleste henviser til de mange

sundhedsmæssige fordele, der er ved at dyrke regelmæssig motion og spise sundt144. Få

ændringer i hverdagen har store konsekvenser for resten af ens raske liv.

3.3 Handlebarrierer (Stine)

Der er flere omstændigheder, som influerer på den enkeltes valg og handlemuligheder, og ifølge

Bourdieu har Habitus145, som han betegner som dybtliggende og ubevidste mønstre i

mennesket, indflydelse på dets valg og handlemåder. I følge Prieur146 præges habitus af

individets omgivende miljø således, at en fattig baggrund kan resultere i andre værdier,

præferencer og handlemåder end en mere privilegeret. Habitus dannes tidligt, men kan

forandres hele livet, i takt med at individet udsættes for nye påvirkninger. De grundlæggende

holdninger som individet besidder, vil have indflydelse på alt hvad vedkommende foretager

sig147. Tidligere oplevelser vejer tungere end oplevelser senere i livet. Habitus er sikret en vis

stabilitet i kraft af sin selekterende funktion. Dette skyldes, at habitus har en tendens til at styre

individet ind i situationer, som bekræfter vedkommendes tidligere valg og mod at få

vedkommende til at undgå situationer, der udfordrer den pågældendes habitus og sætter

spørgsmålstegn herved. Habitus skaber et forhold mellem den objektive virkelighed og den

enkeltes forventninger og udgør dermed vedkommendes realitetssans. I forhold til valg af livsstil

er det der tilsyneladende er individets frie valg og fravalg, i virkeligheden en følge af sociale

inklusions-‐ og eksklusionsmekanismer, som den enkelte har vanskeligt ved at gennemskue og

141 Danmarks statistikbank: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 13/11 2011

142 Bonde, 2003, s. 147

143 Ugeskrift for læger:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_40/UFL__2002_40_40790 24/11 2011

144 Raben et. Al., 2006, i Astrup et al., kap. 26, s. 314


146 Prieur, 2009, i Hansen kap. 41 Pierre Bordieu – Sociologi som kampsport, s. 573

147 Prieur, 2009, i Hansen, kap. 41 Pierre Bordieu – Sociologi som kampsport, s. 573



Side 22 af 80

påvirke148. Habitus præger således den enkeltes handlemuligheder og kan være en begrænsende

faktor i forhold til valg af livsstil og ændring af denne. Til at analysere en gruppes tænkemåde og

verdenssyn udviklede Bourdieu ydermere begrebet symbolsk kapital, som ifølge Järvinen149

dækker over en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en

gruppe tillægger positiv værdi. Mønsteret af livsstil hænger direkte sammen med rummet af

sociale positioner og en hovedidé i Bourdieus sociologi kan angives som analysen af forbindelsen

mellem individernes positioner i det sociale rum og deres positioneringer (”valg”) eller relationen

mellem de ”sociale strukturer” og de ”mentale strukturer”. Forbindelsesleddet mellem disse to

er habitusbegrebet150. Ydermere eksisterer kapital i tre primære former; økonomisk-‐, kulturel-‐ og

social kapital151. Den symbolske kapital betegnes af Järvinen som en overordnet kapitalform, som

disse tre kapitalformer kan transformeres til152.

Desuden betegner Giddens øget refleksivitet153 som et alment træk ved menneskets handlinger

men også et kendetegn ved det moderne samfund. I det moderne samfund foregår en

refleksivitetsproces, både på institutionelt og personligt niveau, som har afgørende betydning for

frembringelsen og forandringen af moderne systemer og sociale organisationsformer.

Refleksivitet kan betegnes som den konstante brug af viden, som institutioner og individer

indsamler og anvender. Den øgede refleksivitet skal ikke forveksles med, at vi har opnået bedre

viden, som gør os i stand til, at ”kontrollere” tilværelsen. Tværtimod medfører den øgede

refleksivitet en grundlæggende usikkerhed om ny videns sandhed, idet vi ikke kan være sikre på,

at denne viden ikke vil blive revideret. Videnskabelige opdagelser bliver konstant anfægtet af nye

undersøgelser, hvilket skaber tvivl, som har betydning for den enkeltes tillids-‐ og risikoopfattelse.

Tilliden til en person eller et system er afgørende for det valg der foretages, pga. usikkerhed som

følge af de mange valgmuligheder. Tillidsrelationer er derfor væsentlige i forhold til individets

udvikling og handlemuligheder154. Vi var i praktikken opmærksomme på at skabe en

tillidsrelation mellem os og deltagerne til livsstilsforløbet, mhp. at øge den enkeltes

handlemuligheder og dermed skabe de bedste betingelser for ændring af adfærd155.



150 Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19: Pierre Bourdieu, s. 352-‐53

151 I følge Järvinen står økonomisk kapital for penge og materielle ressourcer, som den enkelte er i besiddelse af. Kulturel kapital udgør den enkeltes

uddannelsesmæssige baggrund og kulturelle færdigheder i form af viden om historie, sprog, politik etc. Social kapital refererer til de ressourcer den enkelte har, i

kraft af, at vedkommende tilhører en specifik gruppe (Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19 Pierre Bourdieu, s. 352).

152 Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19 Pierre Bourdieu, s. 352


154 Kaspersen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 23 Anthony Giddens, s. 435-‐36

155 Se kap. 6 Ændring af sundhedsadfærd



Side 23 af 80

3.4 Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen (Stine)

Resultatet af uhensigtsmæssige levevaner i form af fysisk inaktivitet og usund kost er øget

forekomst af en række livsstilssygdomme. På sigt er denne udvikling en trussel mod samfundet,

idet arbejdsstyrken er samfundets væsentligste kapital. Til at vende udviklingen og øge

befolkningens sundhed er det derfor nødvendigt med en samlet indsats. Her spiller

arbejdspladsen en væsentlig rolle156. For mange menneskers vedkommende er arbejdspladsen

det sted udover hjemmet, hvor en væsentlig del af den enkeltes tid bliver brugt, således er

arbejdspladsen velegnet til sundhedsfremmende indsatser. Vedvarende sundhedsfremme

ordninger på arbejdspladsen er et udtryk for en ansvarlig virksomhedsstrategi, som udover at

forebygge sygdomme kan medvirke til at øge de ansattes trivsel og sundhedstilstand og deraf

øge produktiviteten157. PSP158 kan indgå som led i en sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen

og kan anvendes til kortlægning og analyse af sundhedstilstanden på arbejdspladsen159. Formålet

med at lade PSP indgå som element i sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen er at give

den enkelte medarbejder mulighed for at gøre status over egen sundhed og trivsel med

professionel hjælp samt at give medarbejderen et overblik over, hvor der er behov og motivation

for at ændre sundhedstilstanden. Derudover får arbejdspladsen et samlet billede af

medarbejdernes sundhedstilstand og kan på den baggrund udarbejde en prioriteret

handlingsplan for, hvilke sundhedsfremmende initiativer arbejdspladsen bør iværksætte160.

At sundhedsfremme er et centralt og vigtigt område på danske arbejdspladser bekræftes af en

undersøgelse161, som viser at 99,6 % af de adspurgte162 virksomheder har

sundhedsfremmeordninger på mindst et af følgende områder: mad, fysisk aktivitet,

behandlingsordninger, rygning, alkohol samt psykisk arbejdsmiljø, herunder stress.

Sundhedsfremme er mest udbredt på større virksomheder og mindre udbredt på små

virksomheder163. Virksomhederne føler i høj grad et medansvar for sine ansattes adfærd og

vaner i forhold til psykisk arbejdsmiljø og i mindre grad i forbindelse med mad, motion og svær

overvægt164 dog finder 51 % det relevant at inddrage sundhed i medarbejdsudviklingssamtaler

(MUS). I forhold til at arbejde fremadrettet med sundhedsfremme viser flere virksomheder




159 Petersen, 2004, s. 9

160 Petersen, 2004, s. 9

161 Foretaget af Rambøll Management i 2007 for Sundhedsstyrelsen og udgivet i 2008

162 1.848 virksomheder deltog i undersøgelsen

163 Rambøll Management, 2008, s. 5




Side 24 af 80

interesse for vejledning og bistand fra SST gennem anbefalinger om sundhedsfremme og

kampagner. I forbindelse med konkrete fremtidige initiativer vil virksomheder selv stå for

indsatsen med hjælp og støtte i form af inspirerende vejledningsmateriale, konsulentbistand og

rådgivning om lovgivning, samt via uddannelse af nøglepersoner165.

60 % af virksomhederne har tilbud som madordning, f.eks. via en kantine, en frugtordning eller

der tilbydes frugt i forbindelse med møder. 50 % af virksomhederne har motionsordninger eller

tilbud primært via eksterne aktiviteter, herunder deltagelse i enkeltstående idrætsaktiviteter,

tilskud/betaling af medlemskab til fitnesscentre og deltagelse i temaarrangementer. 49 % af

virksomhederne tilbyder sine medarbejdere en behandlingsordning, som er betalt helt eller

delvist af virksomheden, herunder er massage, fysioterapi og kiropraktik mest udbredt166. Langt

størstedelen af virksomhederne har regler, som begrænser de ansattes rygning, herunder totalt

rygeforbud i arbejdstiden, rygeforbud inden døre eller specielt indrettede rygerum/kabiner og

blot 2 % har ingen restriktioner på området. De fleste virksomheder tilbyder hjælp til ansatte

som ønsker at stoppe med at ryge, herunder afholdelse af rygestopkurser, materialer omkring

rygestop, samt økonomisk bistand til nikotinprodukter167. Ligeledes har de fleste virksomheder

regler, der begrænser indtaget af alkohol, herunder forbud om indtag af alkohol i arbejdstiden,

undtaget ved særlige lejligheder og blot 4 % har ingen regler på området168. Knap halvdelen af

virksomhederne har ordninger eller tilbud i forhold til psykisk arbejdsmiljø og stress, hvilket hos

flere indgår som fast emne i MUS169.

Kost, rygning, alkohol, motion og stress udgør de såkaldte KRAMS-‐faktorer170. Disse faktorer har

størst sundhedsmæssig betydning og er bedst undersøgt i forhold til evidens for effekt af

forskellige sundhedsindsatser. Undersøgelser viser, at for høje jobkrav kan medføre stress og

fremme usund livsstil, og begge dele kan relateres til øget sygefravær, samt øget risiko for

udvikling af livsstilssygdomme. Derfor bør indsatser mod stress og usund livsstil kobles

sammen171.

At have en sundhedspolitik172 på et område er ikke ensbetydende med, at virksomheden har

konkrete sundhedsfremmeordninger173. Derfor skal indsatsen løftes til et sundhedsstrategisk174







171 Andreasen et al., 2009, s. 11 172 Se kap. 2 Begrebsafklaring





Side 25 af 80

niveau ved, at det integreres som en del af virksomhedens ledelsesmæssige beslutninger og

daglige drift175.

3.5 Gevinster ved sundhedsfremme (Stine)

Sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen har en positiv effekt på sygefravær, øger

medarbejdertilfredsheden og giver en række gevinster for den enkelte medarbejder og dermed

virksomheden og samfundet. For at opnå et optimalt udbytte af en sundhedsfremmende indsats,

skal de ansatte opleve, at der er en værdi-‐ og indholdsmæssig sammenhæng176.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen omfatter virksomhedens sociale ansvar, livsstil og

arbejdsmiljø, se nedenstående figur.

Fig. 3.1: Illustrerer sundhedsfremme på arbejdspladsen som en integreret proces, der omfatter tre elementer; livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar177.

Virksomheden vil kunne opnå gevinster ved at arbejde hen mod en sundhedsfremmende

virksomhedskultur med den ”menneskelige bundlinje” i centrum. Dette vil øge virksomhedens

evne til at rekruttere og fastholde medarbejdere. En strategisk sundhedsindsats skal være

langsigtet, opbakkes af ledelsen, og medarbejderne skal inddrages i processen178.

Sundhedsfremmende indsatser kan derfor ikke betragtes som et projekt men som en langsigtet

og vedvarende indsats. Det tager tid at integrere sundhed i virksomhedens kultur, værdier og

ledelsesmæssige beslutninger, idet der skal ændres adfærd og holdninger. De ansatte skal

ligeledes ændre adfærd i deres eget tempo, og af denne årsag kan forandringsprocessen ikke


176 Andreasen et al., 2009, s. 41 177 Andreasen et al., 2009, s. 14 178 Andreasen et al., 2009, s. 7-‐8

Virksom-‐hedens sociale

ansvar

LivssZl

Sundheds-‐fremme på

arbejdspladsen

Arbejdsmiljø



Side 26 af 80

forceres. Der bør derfor være mulighed for en langsom start, for at indsatsen kan gennemføres

med små skridt. Dette vil forbedre fastholdelse af de ansattes interesse for indsatsen179. For at

fremme forandringsprocessen yderligere er god kommunikation altafgørende. De strategiske mål

og holdningskampagner til at skabe bevidsthed om problemområder og nytteværdi skal

understøttes af kommunikationen. Succesfulde sundhedsfremmende indsatser har en gavnlig

effekt for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet, idet der er sammenhæng

mellem sundhed og trivsel på virksomheden og medarbejderes engagement og produktivitet180.

Aktiviteter iværksættes ofte som personalegoder og ikke som en strategisk vurdering af de

potentialer, der ligger i arbejdet med systematisk sundhedsfremme, hvilket er et kriterium for

succes. Ydermere er det nødvendigt at evaluere og følge op på tiltagene181.

For at en virksomhed skal kunne realisere en sundhedsmæssig målsætning, er det nødvendigt at

afdække behov i forhold til relevante indsatsområder. Dette kan gøres ved at udarbejde en

sundhedsprofil for arbejdspladsen, hvor medarbejdernes sundhedstilstand afklares, og samtidig

kan der spørges ind til ønsker i forhold til sundhed. På den måde er det muligt at komme tættere

på medarbejderne i forhold til etiske overvejelser, som f.eks. hvor tæt ledelsen kan gå på

medarbejderen i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen182.

Gevinsterne ved sundhedsfremme, som kan opnås for den enkelte medarbejder, virksomheden

og samfundet er mange, og blandt disse kan for den enkelte medarbejder nævnes: større

arbejdsglæde, bedre helbred og mere energi og overskud. Desuden kan den enkelte

medarbejder blive socialt stigmatiseret183 som følge af eksempelvis overvægt/adipositas og dette

kan gennem sundhedsfremme forebygges og helt undgås. For virksomheden kan udbyttet bl.a.

være større medarbejderengagement, lavere sygefravær og øget produktivitet. For samfundet

kan nævnes færre udgifter til sundhedsvæsenet, reduceret ulighed i sundhed pga. mindre

sygdom, fastholdelse af ufaglærte medarbejdere og forhindring af, at de udstødes fra

arbejdsmarkedet184.





183 Erving Goffman udviklede begrebet social stigmatisering, som dækker over personlighedsmæssige eller fysiske træk, som en person kan besidde, som

gør, at vedkommende skiller sig ud fra andre og som medfører stigmatisering eller stempling (ifølge Andersen og Timm, 2010, s. 151)




Side 27 af 80

4. MAN Diesel & Turbo

4.1 Beskrivelse af virksomheden (Mette)

Virksomheden MAN Diesel og turbo har eksisteret siden 1758. Det var tidligere en dansk

dieselmotorfabrik, der indtil 2006 hed MAN B&W185 men som i dag er et 100 % tysk ejet firma.

Der er 12.500 ansatte i 150 lande186, og fokus er fordelt på fire hovedområder; Motor & Marine

systemer, Turbo motorer, kraftværker og salg. MAN er en af verdens førende leverandører i

blandt andet skibsmotorer og lastbilmotorer187. I København ligger hovedsædet i Danmark, her

er fokusområdet udelukkende dieselmotorer. MAN København er opdelt i to afdelinger; T41 og

T35. T41 er den administrerende del med salgsafdeling, ingeniører etc. og ligger i

hovedbygningen, hvor arbejdet primært er stillesiddende. I T35 står de for produktion, udvikling

og vedligeholdelse af reservedele, samt test af motorer188 mm. Denne afdeling består

hovedsageligt af maskinmestre og maskiningeniører, og arbejdet er her mere fysisk krævende.

MAN er et rådgivende ingeniørfirma, der sælger dokumentation således, at deres motorer kan få

licens til at blive produceret i Asien.

I vores praktik var vi tilknyttet afdeling T41 i HR afdelingn, hvor der er ca. 15 ansatte. HR-‐chefen

var vores vejleder i praktikperioden. Vi lavede primært sundhedsfremmende aktiviteter i afd.

T41. Alt det sundhedsfremmende materiale, vi udarbejdede under praktikken, blev lagt ud på

MANs intranet (ATLAS) og var således tilgængeligt for alle.

4.2 Baggrund (Stine)

Vi ønskede gennem praktikken at opnå en større forståelse for sundhedsfremmende -‐ og

forbyggende arbejde, herunder at afdække udfordringer og barrierer forbundet hermed. Dette

danner baggrunden for vores genererede data, som har bidraget til vores tilegnelse af ny viden

og kompetencer indenfor sundhedsfremme-‐ og forebyggelsesområdet. Sundhedsfremmearbejde

handler om muligheder og håb samt livsglæde og handleevne189. Sundhedsfremme er forankret i

den salutogenetiske190 tilgang til sundhed, idet der fokuseres på, hvordan raske mennesker

forbliver raske. Vi arbejder med mennesker, som endnu ikke har udviklet følgesygdomme

relateret til deres livsstil, og derfor udfører vi sundhedsfremmende arbejde med fokus på primær

185 Burmeister og Wain

186 MAN Diesel & Turbo: http://www.mandieselturbo.com/0000039/Company.html 24/11 2011

187 MAN Diesel & Turbo: http://www.mandieselturbo.com/0000002/Home.html 24/11 2011

188 Fakta fra HR afdelingen


190 Se kap. 2 Begrbsafklaring



Side 28 af 80

forebyggelse191, som retter indsatsen mod at forhindre sygdom i at opstå. Forebyggelse lægger

sig op af en patogenetisk192 tilgang til sundhed, idet der her er fokus på, hvordan sygdom

udvikles og opstår og hermed, hvordan sygdom undgås. Da vi arbejder med såvel

sundhedsfremme som forebyggelse vil både en salutogenetisk og en patogenetisk tilgang til

sundhed komme til udtryk i opgaven. Denne indsats skal være medvirkende til, at deltagerne i

vores projekt fortsat holder sig raske og dermed ikke kommer i risikozonen for at udvikle

livsstilsrelaterede sygdomme, heriblandt hjerte-‐karsygdomme, visse former for kræft, herunder

bryst-‐ og tyktarmskræft, type 2-‐diabetes, knogleskørhed, samt udvikling af depression193. Vi

ønsker at bidrage til, at virksomheder får sundhed på dagsordenen således, at sundhedsfremme

bliver en integreret del af virksomhedsstrukturen. Med fokus på sundhedsfremme og primær

forebyggelse ønsker vi at tilgodese den enkelte medarbejder samt virksomheden som helhed.

Tilrettelæggelsen af vores sundhedsfremmende arbejde kan ses i relation til den såkaldte

planlægningscirkel194.

Fig. 4.3: Planlægningscirklen195.

Planlægningscirklen er brugbar i forhold til at planlægge og tilrettelægge sundhedsfremmende

indsatser f.eks. udarbejdede vi PSP, som havde til formål at afdække sundhedstilstand og behov

hos den enkelte. Ydermere benyttede vi cirklen i forhold til planlægning af vejledningsforløbene,

herunder motivationssamtaler og coaching196.



193 Kiens et. Al., 2007, s. 11-‐12

194 Kamper-‐Jørgesen et al., 2009, s. 167

195 Kamper-‐Jørgesen et al., 2009, s. 167

196 Se afsnit 6.4

Hvor er vi nu?

Hvor skal vi hen?

Hvordan kommer vi derhen?

Kom vi derhen?



Side 29 af 80

4.3 Etiske overvejelser (Mette)

I forhold til arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen skal etiske aspekter overvejes.

Den enkelte medarbejder og dennes valg skal respekteres, og retten til at fravælge initiativerne

skal være til stede. Alle tiltag skal være frivillige, hvis de skal motivere og medvirke til ændring af

adfærd. Ydermere må tiltagene ikke udelukke bestemte grupper og medarbejdere, lægge op til

gruppepres eller anden uhensigtsmæssig adfærd, såsom ekskludering eller frasortering af

medarbejdere197. Det er vigtigt i arbejdet med sundhedsfremme ikke at blive opfattet negativt af

medarbejderne, og opmærksomheden skal derfor rettes mod ikke at træde over grænsen

mellem arbejds-‐ og intimsfæren. Arbejdspladsens motiver skal klarlægges således, at ingen

medarbejdere føler, at der er skjulte bagtanker med den konkrete sundhedsfremmende

indsats198. Ved brug af PSP som metode er det væsentligt, at helbredsmæssige oplysninger

behandles anonymt. Dette gælder ligeledes deltagernes udtalelser eks. i forbindelse med

individuel vejledning, herunder motivationssamtaler og coaching199.

I forhold til udarbejdelsen af PSP hviler der et stort ansvar på den pågældende kost-‐ og

motionsvejleder. Den enkelte medarbejders ”prognose” og/eller helbredsstatus kan være af

negativ karakter. Det er derfor vigtigt, at vejlederen og virksomhedens ledelse er parate til at

kunne rådgive og vejlede medarbejderen bedst muligt. På denne måde kan den negative

situation således i fællesskab vendes til noget positivt200. Et andet vigtigt element, der skal tages

højde for, er medarbejderens intimsfære i en målingssituation. Antropometriske201 målinger

foretages med bedste resultat uden tøj på, og denne situation kan bringe visse medarbejdere i

forlegenhed. Derfor er det vigtigt at understrege overfor medarbejderen, at vi som kost-‐ og

motionsvejledere er underlagt tavshedspligt, og at alle oplysninger behandles anonymt.

4.4 Eksisterende sundhedsfremmende tilbud på MAN (Mette)

MAN er en virksomhed med mange personalegoder samt sundhedsfremmende tilbud, herunder

kan nævnes PFA sundhedsforsikring, motionsrum, arbejdsmiljøsygeplejerske samt en

idrætsforening. Under idrætsforeningen findes 23 forskellige klubber, heriblandt fodbold,

volleyball, orienteringsløb og atletik. På stedet er en medarbejderforening, der formidler tilbud

som disse og derfor fungerer derfor som en paraplyorganisation for sports-‐ og

fritidsaktiviteterne. Foreningen er bl.a. til for at styrke det sociale sammenhold hos

197 Falk (red.), 2009, s.47

198 Petersen, 2004, s. 22

199 Se kap. 6 Ændring af sundhedsadfærd

200 Petersen, 2004, s. 22

201 Se afsnit 4.7.2



Side 30 af 80

medarbejderne, hvad enten det er i sportssammenhænge eller de kulturelle, herunder B&Ws

kunstforening. Derudover ligger medarbejderforeningen hus til en lang række aktiviteter,

sportslige såvel som sociale202. Udover dette har ledelsen på MAN i 2010 udarbejdet en

arbejdsmiljømålsætning. Se figur 4.1 nedenfor.

Fig. 4.1: Illustrerer MANs arbejdsmiljømålsætning indeholdende hovedformål, formål, mål samt

succeskriterier203.

Desværre har det ikke været muligt at få oplyst tallene for den nuværende fraværsprocent, samt

for trivselsundersøgelsen eller ”Mus”-‐ kampagnen. Vi har dog i samarbejde med kantinelederen

fået en liste over de sundhedsfremmende tiltag, som er foretaget. Kantinen benytter så vidt

muligt udelukkende flerumættede fedtsyrer og undgår friturestegning ved eks. at ovnstege.

202 Medarbejderforeningens vedtægter s. 1

203 MANs arbejdsmiljømål 2011



Side 31 af 80

Desuden benyttes max. 18 % fløde og der sælges kun mini-‐ skummet-‐ og kærnemælk og

derudover bruger de 9 % naturmælk til diverse dressinger. Der indkøbes pasta, gryn og brød i

grove udgaver. Opbagte saucer undgås så vidt muligt, og fedtfattige råvarer, der som hovedregel

ikke indeholder farvestoffer, prioriteres højt. Ligeledes benyttes økologiske råvarer med henblik

på dyrevelfærd. De fleste opskrifter, der benyttes, er udviklet af Kræftens bekæmpelse og

Hjerteforeningen. Derudover er salg af kage begrænset til en dag ugentligt, hvor det tidligere var

dagligt204.

I vores praktik erfarede vi, at kantinen trods de gode tiltag, bruger meget olie i deres salater og

det ”fedtfattige” smørrebrød inkluderer smør, mayonnaise og remoulade. Derudover

bemærkede vi, at udvalget i salatbaren var meget stort, og at medarbejderne overvejende tog de

usunde toppings og dressinger. Dermed bidrager kantinen stadig til den usunde levevis, som de

ellers prøver at komme til livs. Der er således grundlag for yderligere tiltag i forhold til at fremme

sundheden blandt medarbejderne.

Arbejdsmiljøsygeplejerskens opgaver består bl.a. af vaccination af rejsende medarbejdere i

København og Holeby, opmåling til skærmbriller og sikkerhedsbriller, samt vurdering af egnethed

til værnemidler. Derudover giver hun råd og vejledning om indeklima, afholder samtaler om

sygdom, stress og omplacering og giver så vidt muligt råd om kost og motion. Hun foretager

høreprøver, laver aftryk til formstøbte høreværn, underviser rejsende og nye medarbejdere (i T-‐

35) i sikkerhed og sundhed. Desuden hjælper hun med indretning af arbejdspladsen, laver

støjkortlægning og kommer med støjdæmpningsforslag. Derudover foretager hun APV

gennemførsel og opfølgning, laver helbredskontrol af nathold samt står for trivsel og

trivselsprofiler205.

Efter vores samtale med arbejdsmiljøsygeplejersken gav hun udtryk for, at hvis der blev tilbudt

kost-‐ og motionsvejledning på stedet, ville det skabe mulighed for et tværprofessionelt

samarbejde. Hun kunne eksempelvis henvise overvægtige medarbejdere med et ønske om

vægttab, til en kost-‐ og motionsvejleder, idet hendes kompetencer for rådgivning om kost og

motion ikke er tilstrækkelige. Ydermere kunne der i fællesskab udarbejdes forskellige pjecer

omkring sundhedsfremme206. Der er således grundlag for et udbytterigt samarbejde.

Ud over ovenstående har MAN en misbrugs-‐, ryge-‐ og en omsorgspolitik, hvis formål er at

medvirke til skabelsen af en attraktiv og effektiv arbejdsplads med engagement og

forpligtelse. Derudover at medvirke til styrkelsen af samarbejdet om at forebygge sygdom og

204 Samtale med Kantinelederen i T-‐41

205 Samtale med Arbejdsmiljøsygeplejersken i BST

206 Se bilag 1 -‐ Idéværksted



Side 32 af 80

fastholde medarbejdere, der pga. sygdom eller sociale årsager risikerer at miste arbejdet.

Desuden er det MANs mål at have en fraværsprocent, der er lavere end sammenlignelige

virksomheders207. I misbrugs-‐ og rygepolitikken indgår MANs holdninger, samt hvilke former

for hjælp og rådgivning, der tilbydes, og der lægges samtidig ikke skjul på konsekvenserne ved

overtrædelse af politikkerne208.

Reglerne er til for at sikre sunde medarbejdere samt at skabe en attraktiv, udviklende, sund

og tryg arbejdsplads, der fastholder virksomhedens image med hensyn til levering af

kvalitetsprodukter og den bedste kundeservice i et godt arbejdsmiljø.

På MANs intranet ”ATLAS” ligger alle politikker og målsætninger samt diverse

overenskomster, miljølove, organisationsaftaler mm. ATLAS er en nem og brugbar måde at

formidle virksomhedens holdninger, samt tilbud om bl.a. sundhedsfremme. Det er samtidig

muligt at sikre, at alle vigtige dokumenter til de ansatte, samt invitationer til diverse

arrangementer, nemt formidles ud. Vi gjorde brug af ATLAS under vores praktik209.

MAN benytter sig derudover af forretningsfilosofien ”LEAN” 210, der ud fra fem hovedpunkter

kan skabe mere værdi for færre ressourcer, effektivisere arbejdsgangene, samt tilbyde bedre

service. De fem principper er at finde på ATLAS og er som følgende:

1. Fastlæg, hvad der giver værdi for kunderne

2. Identificer den værdikæde eller værdistrøm, der skaber værdien

3. Skab flow i værdikæden

4. Skab træk i værdikæden baseret på efterspørgsel fra kunden

5. Skab løbende forbedringer

4.5 Vores sundhedsfremmende tiltag (Mette)

Grundlaget for denne opgave er vores praktik på MAN, hvor vi i løbet af perioden udviklede og

afprøvede et arbejdsrelateret sundhedskoncept. Ved et tværprofessionelt samarbejde som

opgaven ligger til grund for, forenes vores indbyrdes kompetencer som kost-‐ og

motionsvejledere med det øvrige personales, herunder kantinepersonalet og

arbejdsmiljøsygeplejersken på MAN. Vi ønskede at afprøve forskellige tiltag, herunder bl.a. at

samarbejde på tværs af professioner, samt at afholde sundhedsfremmende foredrag. Ved at

gennemføre praktikforløbet som et pilotprojektet, kan det justeres og tilpasses efter behov, og

der kan gøres brug af erfaringer fra projektet i fremtidige sundhedsforløb.

207 MANs omsorgspolitik fra januar 2010

208 MANs ryge-‐ og misbrugspolitik fra oktober 2009

209 Se afsnit 4.5

210 Arbejdsmiljøviden: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-‐om-‐arbejdsmiljoe/Lean 26/11 2011



Side 33 af 80

Praktikken var delt i to, et livsstilsforløb kaldet ”Kvit & Fit”211, samt mere generel

sundhedsfremme på virksomheden212. Målet var at nå ud til flest mulige medarbejdere, samt

skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af sundhedsfremme og forebyggelse på

arbejdspladsen. Ved at være en del af en stor virksomhed som MAN krævede vores tiltag og

idéer godkendelse fra HR-‐ledelsen, funktionschefen, samt Manager of Internal Communications.

Ved at få godkendelserne tidligt i forløbet havde vi hele perioden til at gøre opmærksom på

vores tilstedeværelse. Dette drog vi nytte af ved at skilte ved elevatorer på samtlige etager med

information omkring udbyttet ved at tage trapperne frem for elevatoren. Tiltaget resulterede i

positiv respons fra medarbejderne, og de hang der i hele praktikperioden. Derudover blev der

dagligt uploadet et ”sundhedsfact” på ATLAS. Eksempler på disse facts kan ses herunder;

1. Vidste du at… SST anbefaler at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen af moderat*

intensitet?

*Moderat intensitet svarer til 65-‐75 % af maxpuls eller 12-‐13 RPE (Rate of Percieved excertion, Borgs

skala). Yderligere defineret som fysisk aktivitet hvor man bliver lettere forpustet men hvor samtale stadig

er mulig.

2. Vidste du at… Type 2-‐diabetes er livsstilsbetinget og at 80 % af alle type 2 diabetestilfælde kan

forebygges ved at ændre kostvaner og øge fysisk aktivitet?

3. Vidste du at … To glas rødvin (785 KJ/187 kcal) indeholder flere kalorier end en portion

frokostsalat med bacon og brød (775 KJ/185 kcal)? For at forbrænde to glas rødvin skal man*

svømme i ca. 25 minutter?

*Tallene for motion/forbrænding er baseret på en voksen kvinde på 65 kg.

Vi havde sat kilder på alle sundhedsfacts, hvilket gjorde, at medarbejderne selv kunne læse mere

omkring vores ”facts”. Vi besvarede spørgsmål og kommentarer, som vi fik undervejs, relateret

til vores sundhedsfatcs under forløbet.

I de sidste to uger samarbejdede vi med kantinen i T-‐41, én uge med fokus på vitaminer således,

at der dagligt blev fremhævet et vitamin. Både plakater i kantinen, dagens ret, samt de daglige

sundhedsfacts, omhandlede det pågældende vitamin, herunder dets funktion i kroppen, samt

gode kilder i fødevarer. Den anden uge var der fokus på næringsindhold, hvortil vi havde

udarbejdet cirkeldiagrammer med næringsberegninger på dagens varme og kolde ret. På

ophængte plakater benyttede vi farverne rød, gul og grøn til, at indikere om retten lå inden-‐ eller

udenfor de Nordiske næringsanbefalinger213. Se figur 4.2 nedenfor.

211 Se afsnit 4.6

212 Se afsnit 4.5 213 Alexander et. Al. 2004 s. 13



Side 34 af 80

Fig. 4.2: Eksempler på plakater med næringsberegninger med anbefalet portionsstørrelse, samlet

energiindhold herunder kulhydrat, fedt og protein pr. 100 g, samt infoplakat vedrørende

næringsberegningerne.

Samarbejdet med kantinen forløb godt, og kantinelederen udtrykte sine synspunkter og

holdninger til flere af tiltagene i forbindelse med vores forløb med vitaminer og

næringsberegninger. I uge 41 stod vi til rådighed i frokostpausen fra kl. 11-‐13 således, at

medarbejderne kunne spørge os til råds om kost og motion. Vi havde indrettet os i et hjørne ved

siden af betalingsstanden i kantinen med ophængte plakater med sundhedsfacts, BORG skala214,

samt en plakat, hvor bl.a. klassifikation af BMI215 var illustreret. Derudover ophængte vi et skilt

på os selv med teksten; ”Spørg mig om kost og motion”, et blikfang der synliggjorde os på

stedet216.

I praktikperioden holdte vi tre foredrag for at formidle sundhed til medarbejderne.

Medarbejdere blev inviteret via ATLAS, samt ved plakater ophængt ved udgangene på MAN. Der

var stor forskel på fremmødet ved de forskellige foredrag217. Første foredrag omhandlede

”optimering af løb gennem intervaltræning”. Dette blev til via samarbejde med løbeklubben,

som var interesseret i at få inspiration, samt gode råd til deres træning.

214 Se bilag 2 -‐ BORG skala

215 Se bilag 3 -‐ Tal på sundhed

216 Se afsnit 4.5

217 Se afsnit 4.7.1



Side 35 af 80

Efterfølgende afholdt vi foredraget ”det sunde valg”, hvilket omhandlede tydning af

varedeklarationer, nøglehuls-‐ og fuldkornsmærket, samt mulighed for at opnå større indblik i

forskellige tilsætningsstoffer. Vi valgte dette tema på baggrund af den forvirring udbuddet af

bl.a. forskellige mærkninger på fødevarer, samt skjulte kalorier i varedeklarationer, kan udløse.

Ugen efter omhandlede foredraget vigtigheden af at få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen,

både på arbejdet og i fritiden, samt gode råd hertil. Dette emne valgte vi, da vi mener, at

sundhedsfremme via fysisk aktivitet er væsentligt og bør prioriteres højt.

Afslutningsvis inviterede vi HR-‐ledelsen, kantinelederne samt arbejdsmiljøsygeplejersken til et

idéværksted for at diskutere et fremtidigt tværprofessionelt sammenarbejde og dermed

klarlægge mulighederne samt fordelene forbundet hermed. HR-‐ledelsen havde ikke mulighed for

at deltage, men idéværkstedet gav alligevel et overblik over samarbejdsmuligheder, eventuelle

indsatsområder, samt god inspiration til udvikling af vores koncept.

Vi havde udarbejdet et spørgeskema, som var tilgængeligt en måned på internettet. Via en

online surveyudbyder har vi givet alle medarbejderne på MAN mulighed for at besvare en række

spørgsmål omkring deres tilgang til sundhed samt selvvurderede helbred. Formålet med dette

var at vurdere medarbejdernes generelle sundhedstilstand, hvilket kunne give os et større

overblik over sundheden blandt virksomhedens medarbejdere, i forhold til, hvis vi udelukkende

havde evaluering af vores livsstilsforløb. Alle medarbejdere er over to gange blevet opfordret til

at svare på de 14 spørgsmål218 i onlineskemaet via ATLAS219.

4.6 Livsstilsforløbet Kvit & Fit i praksis (Stine)

Vi udviklede og iværksatte et livsstilsforløb, hvor vi fungerede som kost-‐ og motionsvejledere.

Deltagerne til forløbet bestod af 15 frivillige medarbejdere fra MAN, heraf 9 kvinder og 6 mænd.

Vi benyttede os således af inferens220, idet vi tog et udsnit af MANs medarbejdere til

livsstilsforløbet.

Alle tilmeldinger skete på baggrund af et opslag ophængt på MAN, samt et mundtligt oplæg, vi

afholdt. Herved var det muligt at etablere en gruppe af interesserede deltagere. Samtidig var det

muligt at screene og udvælge deltagere, som matchede vores ønskede målgruppe.

Udgangspunktet for målgruppen var medarbejdere med et ønske om vægttab og/eller et ønske

om at opnå en bedre fysisk form. Deltagerne var fra forskellige afdelinger på MAN og ens for

dem alle var, at deres arbejde primært var stillesiddende, med lidt eller ingen form for fysisk

aktivitet. For at undgå begrænsning for tilmeldelse, undlod vi at sætte en minimum/maksimum

218 Se bilag 4 -‐ Spørgeskema

219 Se afsnit 4.5 220 Andersen, 2009, s. 111



Side 36 af 80

grænseværdi for BMI og ligeledes satte vi ingen krav til fysisk form. Vi ønskede en så bred gruppe

som muligt, med et ligeligt køns fordelt antal. Vi bad de interesserede udfylde en

tilmeldingsblanket så vi havde mulighed for, at screene og udvælge vores endelige gruppe.

Ved at få deltagerne til at udfylde blanketten klargjordes det, hvilke afdelinger deltagerne var

tilknyttet og på denne måde kunne medarbejdere udvælges, så de repræsenterede en så stor del

af virksomheden som muligt. Ud fra oplysninger om højde og vægt kunne BMI udregnes. Dette

afspejlede forskellen mellem deltagernes egen opfattelse og de reelle tal, vi efterfølgende

genererede gennem forløbet.

Gruppens BMI lå mellem 21,4 -‐ 37,6, deres kondital lå mellem 32 -‐ 46 og deres alder spændte fra

25 -‐ 53 år. Gruppen udgjordes således af personer med forskellige udgangspunkter og dermed

forskellige årsager til deltagelse, samt forskellige sociale-‐ og uddannelsesmæssige baggrunde. 13

af deltagerne ønskede et vægttab samt en bedre fysisk form, to af deltagerne ønskede ikke et

vægttab men at forbedre deres fysiske form, samt få råd og vejledning til en sundere livsstil. En

af deltagerne var Ovo-‐lacto vegetar221, men vedkommende spiste dog fisk, og en af deltagerne

havde ødem i benene222. Disse forhold skulle der tages højde for i tilrettelæggelsen af vejledning

og rådgivning. Desuden satte vi tilmeldingsblanketten i en mappe, som indeholdt relevante

materialer samt måleresultater, som blev udleveret til hver enkelt deltager ved projektets

afslutning.

Det var vigtigt for os, at gruppen bestod af frivillige, og at de fra projektets start var bekendt

med, hvilke krav vi stillede, samt hvad forudsætningerne var for at opnå succesfulde resultater.

Derfor lagde vi vægt på at være så informative og oplysende som muligt inden forløbets opstart,

så deltagerne på denne baggrund ikke blev overraskede undervejs i forløbet. Ud fra dette

vurderede vi, at vi havde bedre betingelser for at opnå gode resultater ved projektets afslutning

idet vi havde en forventning om, at sandsynligheden for, at flere ville gennemføre forløbet var

større, hvis deltagerne på forhånd vidste, hvad de gik ind til.

Forløbet, som havde en varighed på seks uger, bestod af kostberegning -‐ og vurdering samt

udarbejdelse af individuelle kostplaner223, PSP224 som inkluderede vejning225 og måling af

kropssammensætning. Desuden lår, overarm-‐, hofte-‐ og taljeomkreds, højde, blodtryk (BT) 226

samt beregning af talje-‐hofte-‐ratio, BMI, hvilestofskifte og energiforbrug som følge af fysisk

221 Sanders, 2005, i Geissler og Powers kap. 17, s. 336

222 Lægehåndbogen: http://laegehaandbogen.dk/geriatri/symptomer-‐og-‐tegn/hevede-‐ben-‐1552.html 30/10 2011

223 Kostberegningsprogram -‐ Winfood 4.0

224 Se bilag 5 -‐ Personlig sundhedsprofil (PSP)

225 Kropsammensætningsmonitor -‐ Omron BF500

226 Blodtryksapparat -‐ Omron M5 professional



Side 37 af 80

aktivitet samt kondital227. Derudover løbende individuelle motivationssamtaler og coaching,

holdtræning og individuel træningsvejledning efter behov. Motivationsamtalerne og coaching

tog udgangspunkt i kostdagbøgerne og næringsberegninger af disse, hvor vi på en illustrativ

måde kunne forklare og uddybe vha. konkrete eksempler. Ydermere tog vi udgangspunkt i SSTs

anbefalinger om kost og motion, herunder de 8 kostråd228. Hvad enten der var tale om et ønsket

vægttab eller en forbedret kondition og præstationsevne i en given disciplin som f.eks. squash

eller styrketræning havde alle gavn af at omlægge deres kostvaner og få en sundere livsstil. Det

betød ikke nødvendigvis, at der skulle ændres på indholdet i deres sædvanlige kostvaner, som i

nogle tilfælde var fornuftigt, men på mængden, som enten skulle sættes op eller ned. For de

flestes vedkommende var det dog nødvendigt med en ændring af både indhold og mængde idet

der var tale om både usund kost og for store mængder. Under samtalerne spurgte vi ind til deres

daglige fysiske aktivitetsniveau for efterfølgende at kunne beregne deres energiforbrug og

behov, som vi skulle anvende til udarbejdelse af kostplaner229. Den individuelle

træningsvejledning bestod bl.a. af instruktion i brug af maskiner og eksempler på styrkeprægede

øvelser, herunder test af styrke vha. 1-‐RM (One-‐repetition Maximum)230 metoden, som sikrer, at

der trænes med en vis (over)belastning231 og at træningen løbende kan justeres efter behov med

henblik på at opnå en styrkemæssig forbedring. Borg skala232 introducerede vi som redskab til, at

opretholde en tilstrækkelig intensitet under træningen. Ydermere havde vi fokus på intensitet,

varighed og regelmæssighed, som er tre væsentlige faktorer i forhold til at opnå en

konditionsmæssig forbedring.

Inden opstarten af forløbet skulle deltagerne udfylde en kostdagbog og i den forbindelse gjorde

vi deltagerne opmærksomme på vigtigheden af, at de spiste som de plejede og at de var ærlige

omkring deres kostvaner, således at vi kunne få et så reelt billede af deres kostvaner som muligt.

Af samme årsag bad vi deltagerne om at registrere to hverdage og en dag i weekenden. På

baggrund af kostdagbøgerne kunne vi beregne deres energiindtag233 og vurdere, hvor der kunne

sættes ind, samt udarbejde en generel kostplan med forslag til ændringer234. Derudover spurgte

vi ind til særlige præferencer, som vi ligeledes skulle tage hensyn til under udarbejdelse af

kostplaner.

227 Se bilag 6 -‐ Konditests

228 Astrup et. Al., 2005, s. 9

229 Se bilag 7 -‐ Eks. på kostplan

230 McArdle et al., 2010, s. 492

231 McArdle et al., 2010, s. 498

232 McArdle et al., 2010, s. 474

233 Winfood 4.0

234 Se bilag 8 -‐ Gode råd til sundere vaner



Side 38 af 80

Det var med udgangspunkt i den enkeltes behov og muligheder, at vi i fællesskab lagde en plan

for det videre forløb med henblik på livsstilsændring, herunder omlægning af kost-‐ og

motionsvaner.

For at følge ændringer som følge af en livsstilsomlægning blev der foretaget målinger før og efter

livsstilsomlægning indenfor den seks ugers periode, som forløbet strakte sig over. Således blev

de foretaget i den første uge af forløbet og igen efter fire uger.

Som nævnt startede vi med at holde et oplæg på MAN. På baggrund af et opslag mødte de

ansatte op for at høre nærmere omkring vores projekt. Efter oplægget var der mulighed for, at

stille yderligere spørgsmål til os samt tilmelde sig forløbet235. Vi indsamlede tilmeldingerne og

efter foredraget gennemgik vi dem og sendte som lovet svar ud til dem, som var kommet i

betragtning til forløbet.

Forud for første samtale skulle alle deltagere udfylde en kostdagbog236, som skulle danne

grundlag for det videre forløb. MAN havde stillet et lokale til rådighed, som vi kunne benytte til

forberedelse samt motivationssamtaler og coaching. Deltagerne havde således mulighed for at

komme forbi os eller sende en mail, hvis de havde spørgsmål undervejs i forløbet. Alle fik

individuel træningsvejledning efter behov i MANs motionsrum. Desuden lavede vi undervejs

forskellige former for fælles træning med gruppen herunder løb, powerwalk, pilates,

cirkeltræning mm. Vi lagde vægt på, at alle skulle kunne deltage uanset grundform. Derudover

var et vigtigt aspekt for os det sociale samvær og det at videregive oplevelsen af, at det sagtens

kan være sjovt at træne, så det ikke blot opleves som en sur pligt. Dette skulle samtidig være

incitament for deltagerne til at få mere aktivitet ind i hverdagen. Træningen foregik primært

udendørs, hvilke satte begrænsninger i forhold til, hvilke øvelser der kunne udføres.

De afsluttende samtaler og målinger, som skulle vise de opnåede resultater, blev foretaget i den

sidste uge sammen med et fokusgruppeinterview237 som dannede grundlag for evaluering af

forløbet.

4.7 Metodekritik

4.7.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette)

Vi benyttede os af et delvist struktureret spørgeskema, der er kendetegnet ved overvejende

forhåndsdefinerede svarmuligheder, dvs. lukkede svarkategorier238, hvilket udelukker

235 Se bilag 9 -‐ Ugeplan

236 Haraldsdóttir og Tjønneland, 2006, i Astrup et. Al., kap.17, s. 189

237 Se bilag 10 -‐ Spørgsmål til fokusgruppen

238 Launsø og Rieper, 2005, s.119



Side 39 af 80

svarpersonens eget perspektiv239. Spørgeskemaet var delvist struktureret, idet der var mulighed

for at tilføje bemærkninger i syv ud af de 14 spørgsmål. Denne metode er velegnet til at indsamle

oplysninger om mange personer og er således velegnet til undersøgelser, hvor tiden fra data

indsamles, til resultaterne foreligger, skal være så kort som muligt240. Vi vurderede således, at

denne metode var effektiv, nem at iværksætte, og et struktureret spørgeskema var hurtig for

medarbejderne at besvare, hvorved en høj svarprocent241 kunne opnås.

Vi var opmærksomme på, at metoden kunne give en uoverskuelig mængde data, idet samtlige

1300 medarbejdere havde mulighed for at besvare det, og derfor valgte vi at benytte en online

surveyform242, som samler og ordner alle data. Vi nåede at få 178 besvarelser i løbet af den

måned, spørgeskemaet var åbent. Trods en lavere svarprocent end ventet, var resultatet

tilfredsstillende, idet ikke alle medarbejdere har været involveret i vores tiltag243.

Idéværkstedet fandt sted i den sidste uge af praktikken. Både kantineledere og

arbejdsmiljøsygeplejersken var meget åbne og tilkendegav deres holdninger, meninger samt

idéer til et fremtidigt samarbejde. Metoden var meget udbytterig og vi vil i anden sammenhæng

kunne benytte os af en lign. metode.

Alle vores plakater anvendte vi for at visualisere eksempelvis vores næringsberegninger og som

invitation til foredrag. Det er en virkningsfuld demonstrationsmetode244 at benytte, da det er et

effektivt blikfang, hvorved der kan skabes opmærksomhed om et emne etc.

Vi valgte foredragene som en formidlingsform245 til sundhedsfremme for alle medarbejdere, da

vi vurderede det som værende en god metode at benytte til formidling af et budskab til en

mindre gruppe. På denne måde formidlede vi sundhedsfremme, samt besvarede eventuelle

spørgsmål, som modtagerne kunne have. Vi benyttede PowerPoint præsentationer til at

understrege visse elementer, samt for at illustrere eksempelvis forskellige former for

intervaltræning og fuldkornsmærket etc. Deltagerantallet til vores foredrag var meget spredt,

hvilket vi umiddelbart kunne tilskrive en kort frist på bl.a. ATLAS, men også tidspunktet for

afholdelsen af foredragene. På ATLAS nedrykkes en invitation i takt med, at der dagligt uploades

nye emner og meddelelser, hvilket betød, at vores invitation hurtigt blev fjernet fra forsiden og

medarbejderne skulle herefter lede efter invitationen. Tidspunktet for foredraget blev sat til

239 Launsø og Rieper, 2005, s.120 240 Launsø og Rieper, 2005, s.120

241 Andersen, 2009, s. 118-‐120

242 www.surveymonkey.com

243 Se afsnit 4.7.1





Side 40 af 80

kl.16.00 efter opfordring fra ledelsen, som var mellem en halv til en time før eller efter flere

medarbejderes arbejdstid, hvilket ligeledes havde indflydelse på deltagerantallet.

Da vi stillede os til rådighed i kantinen var henvendelserne begrænsede, idet der var mange, som

ikke vidste, at vi var i praktik på virksomheden og de vidste således ikke, hvem vi var. Vi erkendte

hurtigt, at vi skulle have stillet os til rådighed i den første uge, midtvejs, samt i den sidste uge af

forløbet. Den første uge for at gøre opmærksom på os selv og de to efterfølgende uger for, at

folk kunne have forberedt spørgsmål. Eksempler på spørgsmål som blev stillet var; ”Jeg løber

militære motionsløb -‐ hvad skal jeg spise op til dette?”, ”Er der fødevarer, der kan reducere

risikoen for kræft, hvis man er disponeret for sygdommen?” samt ”Hvordan har I regnet

næringsberegningerne ud på portionerne i denne uge?”. Dette var en spændende udfordring,

som styrkede vores formidlerrolle og troen på os selv.

Idéen til vores daglige sundhedsfacts fik vi i forbindelse med opstartsfasen, hvor vi skulle finde

sundhedsfremmende tiltag, der kunne gavne alle medarbejderne på virksomheden. Vi

udarbejdede vi nogle facts med forskellige temaer, såsom alkohol, rygning, fysisk aktivitet mm. I

fremtiden vil det afgjort være en god formidlingsform at benytte til at videregive budskaber.

4.7.2 Vurdering af livsstilsforløbet (Stine)

Vi udarbejdede PSP 246 på gruppen til livsstilsforløbet. Formålet med dette var at afdække den

enkeltes sundhedstilstand og behov for ændringer, som skulle motivere til at foretage den

nødvendige livsstilsændring247. Til at foretage de antropometriske248 målinger, som udgjorde

sundhedsprofilerne, benyttede vi et målebånd samt en vægt249. Målebåndet benyttede vi til

måling af lår-‐, overarm-‐, hofte-‐ og taljeomkreds samt højde. Ud fra hofte-‐ og taljeomkreds kunne

talje-‐hofte-‐ratio udregnes. Ved brug af målebånd kan fejlkilder opstå, hvis målebåndet holdes for

stramt eller for løst, hvis målingen ikke foretages det rigtige sted eller hvis den efterfølgende

måling ikke foretages samme sted som den forrige. Ved måling af deltagernes højde sørgede vi

for, at de stod med strakt krop opad en væg med fødderne fladt på jorden og uden sko på.

Deltagerne blev vejet med tøj på, hvilket kan have givet en øget vægt på 0,5-‐1 kg, dog bad vi

deltagerne tage bilnøgler, mobiltelefoner etc. op af lommerne250. Dette er dog ikke af betydning

for sammenligningen af før og efter målingerne, som udelukkende har til formål at dokumentere

en effekt af en livsstilsomlægning. Ved måling af overarmsomfang måles midt mellem Acromion


247 Se afsnit 4.6

248 Hessov, 2003, s. 48

249 Kropssammensætningsmonitor -‐ Omron BF500

250 Gibson, 1990, s. 158-‐159



Side 41 af 80

(skulderspids) og Olecranon (albue)251. Låromkredsen måles på det bredeste sted. Taljeomfanget

måles midt i mellem nederste ribben og hofteben i højde med navlen252 og uden at maven

trækkes ind. Hofteomfanget måles på det bredeste sted omkring hofterne253. Til at veje

deltagerne benyttede vi en vægt, som udover vægten beregnede kropssammensætningen,

herunder den procentvise fedtmasse og fedt omkring de indre organer samt skeletmuskulatur,

hvilestofskifte, hvilepuls og BMI. Vægten bestemmer kropssammensætningen ud fra den

bioelektriske impedansmetode. Muskler, blodkar og knogler er kropsvæv med et højere

vandindhold end fedtvæv, som let leder elektricitet. En svag elektrisk strøm på 50 kHz sendes

gennem kroppen, hvorved modstanden måles, og sammenholdt med oplysninger om højde,

vægt, alder og køn bestemmes kropssammensætningen. Vægten er nøjagtig, idet målingen

udføres på hele kroppen og derved påvirkes måleværdierne mindre af variationer i kropsbygning,

sammenlignet med andre kropsfedtmålinger, som eks. kun medtager overkroppen254. Vi

vurderede denne metode som den mest valide af tilgængelige målemetoder. Dog skal vægtens

nøjagtighed255 tages i betragtning idet den vises fra 0,0 kg til 40,0 kg 400 g, 40,1 kg til 135, 0

kg 1 %. Værdierne for kropsfedt og muskelmasse kan afvige med 3,5 %, hvilestofskiftet med

120 kcal og fedt omkring de indre organer (visceralt) kan afvige 3 niveauer256. Dette betyder, at

de opnåede resultater i perioden muligvis kan tillægges vægtens unøjagtighed257.

Da kropssammensætningen ændres i løbet af dagen, er der visse forbehold, som der bør tages

hensyn til for at opnå troværdige resultater. De anbefalede258 måletidspunkter er umiddelbart

efter opvågning eller en til to timer efter et måltid, træning, alkohol-‐ eller stort væskeindtag, bad

eller ophold i sauna.

Derudover målte vi deltagernes BT, og til dette benyttede vi et automatisk blodtryksapparat259,

som målte trykket med en nøjagtighed på 3 mmHg og pulsen med en nøjagtighed på 5 % af

displayets måling260. Forskellige faktorer kan påvirke blodtrykket, herunder kan nævnes fysisk

aktivitet, bekymringer eller tidspunkt på dagen. En enkelt måling vil muligvis ikke være

tilstrækkeligt til, at give et nøjagtigt resultat261. Vi var opmærksomme på disse fejlkilder ved

metoderne og bestræbte os derfor på at foretage 1. og 2. måling på samme tidspunkt, så vidt 251 Hessov, 2003, s. 48

252 Hessov, 2003, s. 45

253 Hessov, 2003, s. 45

254 Ifølge producent -‐ Omron Healthcare co., Ltd.

255 Omron Healthcare CO., LTD.

256 Visceralt fedt vises i 30 niveauer

257 Se afsnit 5.2


259 Blodtryksapparat -‐ Omron M5 professional





Side 42 af 80

muligt. Dette afhang af, hvornår deltagerne havde mulighed for at få foretaget målingerne, idet

det foregik i arbejdstiden.

BMI muliggør identificering af individer eller grupper med øget risiko for sygelighed og

dødelighed og dermed hvem intervention bør rettes mod. Måling af BMI giver ingen direkte

information om kroppens fordeling af fedt-‐ og muskelmasse, og metoden er således forbundet

med en vis usikkerhed262. For en mere præcis bestemmelse af kropssammensætningen har vi

derfor valgt at anvende bioimpedansmåling og taljeomkreds samt talje-‐hofte ratio263. Vi

beregnede BMI, hvilestofskifte og energiforbrug inkl. fysisk aktivitet manuelt på trods af, at

vægten gav os både BMI og hvilestofskifte, idet vi ikke stolede blindt på vægtens resultater.

Ydermere var vi begge til stede under alle målinger for at begrænse fejlmålinger og dermed opnå

det mest valide resultat med henblik på at dokumentere en udvikling. Således kunne den, som

ikke foretog målingerne tjekke, at de blev udført korrekt og samtidig kunne resultaterne noteres

ned med det samme. Desuden lagde vi vægt på, at det var den samme person, som foretog både

1. og 2. måling for at opnå det mest valide resultat. Yderligere kunne vi have foretaget

kontrolmålinger for at undgå fejl, således at vi begge foretog alle målinger. Dette gjorde vi dog

ikke, da vi vurderede, at det dels ville være for tidskrævende, dels kunne få deltageren til at føle

ubehag.

Ved at få sat ”tal på egen sundhed” kunne vi, som nævnt, få et billede af deltagernes

sundhedstilstand. Tallene vurderede vi i forhold til gældende standarder for BMI264, fedt265-‐ og

muskelmasse266, taljemål og talje-‐hofte-‐ratio267 og forklarede, hvad deres tal betød.

Baggrunden for vores kostvejledning var en kostdagbog. Fordelen ved dagbogsmetode er, at den

er helt uafhængig af deltagerens hukommelse modsat eks. 24-‐timers kostinterview, som stiller

krav til hukommelsen, idet metoden er bagudrettet kan den således være mangelfuld268. En

ulempe ved kostdagbogsmetoden er, at den udelukkende giver oplysninger om den aktuelle kost

i de dage, dagbogen føres, og den kan således ikke afdække en længere periode, medmindre den

gentages. Desuden er der risiko for, at deltagerne bevidst eller ubevidst ændrer deres kost i den

givne periode, således vil dagbogen ikke give et helt præcist mål for de mængder der er

indtaget269. Flere af deltagerne spiste i kantinen dagligt, og således kunne der ikke angives

262 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion1.htm 18/11 2011

263 Astrup, 2007, i Geissler og Powers, kap. 20 Obesity, s. 380

264 World Health Organization: http://apps.who.int/bmi/index.jsp?introPage=intro_3.html 22/11 2011

265 Richelsen, 2003, i Hessov, kap. 22, s. 190

266 Rigshospitalet: http://www.rigshospitalet.dk/menu/OM+RIGSHOSPITALET/Temaer/Sporg+Riget/Naar+musklerne+saetter+ud.htm 22/11 2011

267 Se bilag 3 Tal på sundhed

268 Astrup et al., 2005, s. 17

269 Haraldsdóttir og Tjønneland, 2006, i Astrup et al., kap. 17, s. 189



Side 43 af 80

præcise mål og mængder, samt hvilke ingredienser en given ret indeholdt. Der blev således

angivet estimerede mængder, hvilket gjorde resultatet mindre præcist. Derfor er denne metode

ikke velegnet til at registrere måltider indtaget udenfor hjemmet270.

Anvendelsen af denne metode har desuden en psykologisk effekt, da den giver den enkelte en

øget opmærksomhed over vedkommendes uhensigtsmæssige kostvaner, og den kan derfor virke

motiverende for en ændring271. Vi benyttede den vejede kostdagbog som metode for at få et så

nøjagtigt og realistisk mål for næringsindtagelsen som muligt. Dette ville ikke have været muligt

med en kostdagbog med estimerede mængder eller en uden mængdeangivelser272. Vi valgte den

”åbne” dagbogsform uden tekst, hvor deltageren selv skulle skrive ned, frem for en prækodet

dagbog, hvor deltageren krydser af på en række i forvejen trykte levnedsmidler og drikkevarer.

Dette valgte vi for at få så mange nuancer med som muligt. Den vejede kostdagbog er en

krævende metode273 og derfor valgte vi tre dages registrering af hensyn til deltagerne, som ellers

kunne føle det som en uoverskuelig opgave. Desuden ville det efterfølgende arbejde, forbundet

med indtastning af data i kostberegningsprogrammet, være for tidskrævende for os. Derudover

har undersøgelser vist, at tre dages kostregistrering er ligeså fyldestgørende som syv dage eller

mere274.

Til at måle deltagernes kondital benyttede vi to konditests275; seks minutters løbetest og en to

punkts test på kondicykel. Vi valgte at benytte to forskellige metoder, så deltagerne kunne vælge

den metode, som de følte sig mest sikre i. Løb er meget belastende for leddene og i tilfælde af

dårlige knæ eller en skade er cykling mindre belastende og dermed at foretrække276. Når

kondition skal testes, er det vigtigt at vælge den disciplin, man er stærkest i, eks. skal en løber

testes ved løb, en roer ved roergometer etc. Dette vil give det mest pålidelige resultat. Desuden

skulle testen gennemføres to gange for at måle en evt. forbedret kondition. Ligeledes var det

vigtigt at begge konditests blev foretaget på samme måde, dvs. var 1. test ved løb, skulle 2. test

også være ved løb.

Løbetesten foregik på en afmærket bane på 400 m, hvor deltagerne skulle løbe så mange

omgange som muligt på præcis seks minutter. Den tilbagelagte distance blev rundet op til

nærmeste 100 m. Derefter blev konditallet aflæst i en tabel og vurderet i forhold til køn og vægt.

Cykeltesten foregik på en kondicykel, hvor belastningen kunne aflæses i watt. Der skal køres ved

270 Hessov, 2003, i Hessov, kap. 6 Hvordan undersøges og kontrolleres næringsindtagelsen?, s. 55


272 Haraldsdóttir og Tjønneland, 2006, i Astrup et al., kap. 17 Kostundersøgelser – metoder og anvendelser, s. 189



275 Se bilag 6 -‐ Konditests

276 Hansen og Krogsgaard, 2007, s. 395



Side 44 af 80

to belastninger, hvoraf den første skal vælges således, at pulsen stabiliseres i området 120-‐140

slag/min efter seks minutters cykling. Den anden belastning skal vælges således, at pulsen

stabiliseres i området 150-‐170 slag/min efter yderligere fire minutters cykling. Efterfølgende

tastes værdierne ind i en ligning. Konditallet beregnes ved, at VO2max omregnes til ml/ilt/min277.

Det var svært at samle alle deltagere til den ugentlige holdtræning, og det lykkedes som regel at

samle seks til ti deltagere. Træningen foregik udenfor arbejdstiden og forudsatte derfor, at

deltagerne blev en time længere. Det var vanskeligt for flere af deltagerne at få træningen til at

passe ind i hverdagen, i forhold til afhentning af børn etc. Andre årsager som møder eller kurser

spillede ligeledes ind på muligheden for deltagelse. Vi kunne have afholdt holdtræning to gange

ugentligt for at opnå større deltagelse, idet der var sandsynlighed for, at flere kunne deltage, hvis

træningen foregik flere gange.

Vi tog udgangspunkt i principperne fra motivationssamtaler og coaching. Som coaches var vi

opmærksomme på vigtigheden af at give konstruktiv feedback til at bidrage til at deltagerne dels

erkendte, dels bearbejdede, uhensigtsmæssige vaner278.

Formålet med motivationssamtalerne var at få deltagernes indre motivation til ændring af

sundhedsadfærd279 frem. Flere udtalte sig positivt om os som vejledere i

fokusgruppeinterviewet.

En af deltagerne udtalte følgende:

”(…) Aj jeg synes sgu der har været en rigtig god dialog. Meget konstruktivt (…) Så fokuserede vi

på det positive, jamen hvad blev gjort i stedet”280.

Fokusgruppeinterviewet anså vi for at være en oplagt metode til evaluering af vores praktik. Det

er en effektiv måde at generere data på om gruppers fortolkninger, interaktioner og normer,

hvorimod den er mindre velegnet til at producere data om individers livsverden281, som Halkier

benævner det. Dette skyldes, at den enkelte deltager i fokusgruppen får sagt mindre end den

enkelte deltager eks. gør i et individuelt interview282. En anden årsag kan være den sociale

kontrol, som kan være i gruppen, der kan hindre at alle forskelle i erfaringer og perspektiver

kommer frem. Igennem forløbet opbyggede vi en god relation til deltagerne i takt med, at de

åbnede op for følelser og tanker, og vi blev fortrolige. Dette kan have påvirket evalueringen af

forløbet, idet deltagerne muligvis ikke ville udtale sig negativt om os under

fokusgruppeinterviewet. Fokusgruppeinterviewet som evalueringsform kan have sine 277 McArdle et al., 2010, s. 132



280 Se bilag 11 – Transskribering af fokusgruppeinterview s. 9

281 Halkier, 2008, s. 13

282 Halkier, 2008, s. 12-‐13



Side 45 af 80

begrænsninger i forhold til, hvad den enkelte vil udtale sig om foran resten af gruppen. Omvendt

kan gruppen også styrke den enkelte i at udtrykke sig yderligere vha. støtte og opbakning end

under et individuelt interview, som dog modsat også kunne have betydet at den enkelte turde

sige mere.

Vi valgte denne interviewform, da metoden lægger op til en gruppeinteraktion283 med udveksling

af meninger og erfaringer gennem dialog og diskussion, idet deltagerne kan spørge ind til

hinandens udtalelser og kommentere hinandens erfaringer og forståelser284. Ydermere havde vi

mulighed for, at stille uddybende spørgsmål undervejs og dermed få belyst forløbet mere

nuanceret i forhold til et evalueringsskema285, som ville være mindre nuanceret og kunne blive

begrænset til ja/ nej svar.

Fokusgruppeinterviewet havde en varighed på en time og blev filmet og transskriberet286 til den

efterfølgende analyse og vurdering. HR-‐chefen fungerede, som tidligere nævnt, som vores

vejleder og deltog desuden i vores livsstilsforløb, hvilket muliggjorde en løbende evaluering på

vores projekt, idet at han var med fra start til slut.

5. Resultater af praktikforløbet

5.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette)

Vi vurderer, at vores sundhedsfremmende tiltag på MAN blev positivt modtaget, da vi fik en del

positive henvendelser fra forskellige medarbejdere. Vi udførte alle vores idéer og tiltag hvilket

bl.a. var et succes kriterium fra vores side. Vi fik bl.a. nedenstående kommentar fra

fokusgruppeinterviewet:

”Ja også de der små opslag ved elevatorerne de har været helt fantastiske, dem er der mange der

har kigget på og taget til sig kan jeg se287.”

En anden udtalte:

I spørgeundersøgelsen spurgte vi ind til, om medarbejderne havde fået noget ud af vores daglige

sundhedsfacts og til dette svarede 23,8 %, at de tænkte mere over deres kost-‐ og motionsvaner.

Da vi spurgte, om de havde benyttet muligheden for kost-‐ og motionsvejledning svarede kun 9,1

% at de havde benyttet sig af det, men i kommentarerne svarede de;

”Var desværre ikke hjemme da der var foredrag, men har læst materialet fra foredraget”

”Har været på rejse og derfor ikke kunnet deltage”

283 Halkier, 2008, s. 9

284 Halkier, 2008, s. 14

285 Andersen, 2009, s. 165-‐166

286 Se bilag 11 -‐ Transskribering af fokusgruppeinterview

287 Bilag 11 Transkribering af fokusgruppeinterview s. 12



Side 46 af 80

”Har jeg ikke behov for”

Dette viser en vis interesse fra medarbejdernes side i forhold til at deltage i foredragene, men

manglende tid og mulighed er blandt årsagerne til ikke at deltage. Derudover har flere ikke haft

et behov for vores hjælp. Men da vi kun fik 178 besvarelser til spørgeskemaet, kan vi ikke

vurdere helt konkret, hvor mange der eventuelt ville benytte kost-‐ og motionsvejledning.

5.2 Vurdering af livsstilsforløbet (Stine)

Den begrænsede tidsperiode havde indflydelse på resultaterne og der kunne således ikke

forventes radikale ændringer i denne periode. Det skal i den forbindelse nævnes, at vi gjorde

deltagerne opmærksomme på, at dette forløb var tænkt som et motivationsforløb til at

kickstarte en ny livsstil. Yderligere var der ikke mulighed for opfølgning, herunder justering af

kostplaner og træning, hvilket er nødvendigt i forhold til at opnå eller opretholde de ønskede

mål og resultater.

De opnåede resultater viser en tendens til, at langt størstedelen af deltagerne har ændret deres

sundhedsprofil i positiv retning288. Vi har valgt at fokusere på de gennemsnitlige ændringer for

fedtprocent og muskelmasse, talje-‐ og hofteomkreds, kondital samt BMI. Til at vurdere

resultaterne har vi benyttet Wilcoxons non-‐parametriske test for parforskelle289, for at påvise en

tendens eller en statistik signifikant ændring på de nævnte parametre. Hvis summen af positive

og negative range er tæt på hinanden, betyder det, at der er næsten lige store afvigelser i de to

retninger, og der er således ikke nogen statistisk signifikant forskel. Omvendt, hvis næsten alle

differencer er enten positive eller negative, og hvis alle de største eller mindste differencer

(største eller mindste range) er i en retning, så er der muligvis en signifikant forskel. I tabeller

angiver man en værdi som den mindste rangsum, og i en tabel290 kan den kritiske værdi aflæses,

ud fra differencen.

I forhold til BMI var der en gennemsnitlig ændring mellem 1. og 2. måling291, men da den kritiske

værdi (tosidet P-‐værdi) ikke må overskride 17292 , er vores rangsum på 47,5293 således for høj til,

at der er tale om en signifikant ændring.

I forhold til fedtprocenten kan der påvises en signifikant ændring, da rangsummen ikke må

overskride 11 og var på 2,5294. Der er således en signifikant negativ forskel, dvs. et fald i

288 Se bilag 12 – resultater fra livsstilsforløbet

289 Johansen, 2006, s. 91

290 Johansen, 2006, s. 169

291 Se bilag 12 Resultater fra livsstilsforløbet 292 Johansen, 2006, s. 169

293 Se bilag 12 Resultater fra livsstilsforløbet

294 Johansen, 2006, s. 169



Side 47 af 80

fedtprocent. Ved 1. måling havde to deltagere en normal fedtprocent295, to deltagere havde en

høj fedtprocent og lå på grænsen til adipositas (fedme) og de resterende 11 deltagere havde en

så høj fedtprocent, at disse kunne klassificeres som deciderede adipøse.

Kvinder Mænd

Normal 20-‐30 % 12-‐20 %

Grænsetilfælde 31-‐33 % 21-‐25 %

Adipositas > 33 % > 25 %

Tabel 5.1: Procentfordeling af legemsfedt296.

Ved 2. måling var en deltagers fedtprocent faldet, således var der tre deltagere som havde en

anbefalet fedtprocent. Fedtprocenten var ligeledes faldet for resten af deltagernes

vedkommende, dog ikke nok til, at disse kunne ændre kategori.

Med hensyn til muskelmasse var rangsummen på 3,5 og derved kan der påvises en signifikant

positiv forskel og dermed en stigning i muskelmasse. For kvinders vedkommende bør

muskelmassen udgøre 30 % af kropsvægten og for mænds vedkommende 40 %297. Der var to

deltagere som havde den anbefalede muskelmasse ved 1. måling og de resterende 13 havde en

for lav muskelmasse. Ved 2. måling havde en enkelt deltager forbedret sin muskelmasse, således

at tre deltagere havde den anbefalede muskelmasse.

Mht. taljemål havde fire af deltagerne et normalt taljemål298, og de resterende 11 deltagere

havde en for stor omkreds ved 1. måling. Ved 2. måling havde fem deltagere den anbefalede

taljeomkreds. Deltagerne havde tilsammen tabt 28,5 cm omkring hoften og dette sammenholdt

med ændringerne i taljeomkreds forklarer, hvorfor talje-‐hofte-‐ratioen299stort set forblev

uændret. Rangsummen for taljeomkreds var på 4 og vi kan derfor påvise en signifikant negativ

forskel på taljeværdierne, dvs. en signifikant reduktion i taljemål.

I forhold til konditallet300 var der to deltagere, som ikke havde forbedret deres kondital mens de

resterende alle havde forbedret sig. Der kan således påvises en signifikant forskel, idet

rangsummen for de to deltagere, som ikke havde forbedret deres kondital, ligger under den

kritiske værdi.

Samlet set er der således en statistisk signifikant forskel ved fem ud af seks parametre;

fedtprocent, muskelmasse, talje-‐ og hofteomkreds og kondital. Mht. BMI kunne der ikke påvises,

295 Se tabel 5.1

296 Richelsen, 2003, i Hessov, kap. 22 Adipositas, s. 190

297 Rigshospitalet: http://www.rigshospitalet.dk/menu/OM+RIGSHOSPITALET/Temaer/Sporg+Riget/Naar+musklerne+saetterelud.htm 22/11 2011


299 Hessov, 2003, i Hessov, kap. 5 Hvordan konstateres det at en patient er underernæret?, s. 45

300 Fødevareministeriet: http://www.altomkost.dk/Fakta/Kondition_og_kondital/forside.htm 23/11 2011



Side 48 af 80

en signifikant forskel, hvilket antyder at denne bestemmelse er mindre følsom end

bestemmelserne af fedtprocent og – fordeling301.

Dels ud fra talje-‐hofte-‐ratio og dels ud fra værdierne fra impedansmålingen kunne vi belyse den

abdominale fedtaflejring – såkaldt æbleform, som er forbundet med en øget risiko for udvikling

af livsstilsrelaterede sygdomme302. Denne form for fedtaflejring er delvist genetisk-‐ og

kønsbestemt. Således er det overvejende mænd der udvikler abdominal fedtaflejring. Hos

kvinder er fedtvævet hovedsageligt lokaliseret i underhuden, på lår og glutealregionen

(subkutant fedt) – såkaldt pæreform303. Det subkutane fedt på lårene, menes at have en

beskyttende effekt, mens det viscerale fedt, der udgør blot 10-‐15 % af kroppens samlede

fedtmængde, er sygdomsfremkaldende pga. dets fysisologiske egenskaber og anatomiske

placering304.

I forhold til deltagernes vurdering af forløbet har de generelt været meget positive over forløbet,

hvilket kom til udtryk under fokusgruppeinterviewet305, da vi spurgte ind til, hvad der havde

været positivt ved forløbet. Nogle citater er samlet herunder:

”Jeg kan også rigtig godt lide at man har den her dårlige samvittighed (…) Og man ved at man

skal følge den her kostplan for at tabe sig. Så hvis jeg får lyst til noget, så kommer den dårlige

samvittighed og siger nej det skal du ikke gøre. Det har været rigtig godt med de her wake-‐up

calls løbende så man holder sig til planen”306.

(…) ”for mig der har det været rart med en guide og nogle retningslinjer, så jeg har kunnet se det

store billede af hvordan jeg spiser og hvordan jeg skal spise. Så har jeg jo kunne se at jeg ikke har

spist hverken morgenmad, frokost eller mellemmåltider men til gengæld spist 3 måltider til

aftensmad ik”307.

Deltagerne gav udtryk for, at de konkrete råd, som de havde fået under forløbet, havde gjort det

muligt at foretage de nødvendige ændringer for at leve sundere, idet den enkelte er blevet gjort

opmærksom på, hvad der skulle til og således er blevet bevidst om sine uhensigtsmæssige vaner.

Det var netop hensigten at videregive værktøjer og redskaber til deltagerne, som var brugbare i

forhold til at ændre livsstil og opbygge sunde vaner, både under forløbet men også fremover308.




304 Berentzen et. Al., 2006, s. 147

305 Se bilag 11 – Transskribering af fokusgruppeinterview


307 Se bilag 11 – Transskribering af fokusgruppeinterview s. 6 308 Se bilag 11 – Transskribering af fokusgruppeinterview s. 10



Side 49 af 80

Desuden ville vi forsøge at motivere dem tilstrækkeligt til, at de selv blev i stand til, at opretholde

deres nye sundere vaner. En deltager siger i den forbindelse:

”Vi har gjort det til en vane derhjemme (…) så går vi en lang rask tur med hunden (…) Altså, det er

jo gået hen og blevet en vane nu frem for en sur pligt”309.

Til spørgsmålet om, hvad der kunne have været bedre, udtaler en deltager følgende:

”Jeg synes lige i starten med de mails og det der blev sendt ud, det var måske lige lidt for meget

lige i starten. Der blev jeg en anelse forvirret. Det var lidt knudret i starten, altså ikke noget

voldsomt, men lidt forvirrende”310.

Opstarten af forløbet gik stærkt og gav anledning til forvirring hos deltagerne og kunne have

været mere struktureret. Deltagerne skulle i gang med at udfylde en kostdagbog i samme uge,

som de tilmeldte sig, dvs. ugen før officiel opstart af forløbet. Dette skyldtes, at vi ud fra

kostdagbøgerne, skulle vurdere deltagernes behov for ændringer, og det skulle danne grundlag

for den første samtale. Dette var også årsagen til, at de første samtaler blev foretaget ugen efter

forløbets opstart, idet vi i den første uge vurderede og lavede beregninger på deltagernes

kostdagbøger, for derefter at udarbejde kostplaner. De første egentlige motivationssamtaler og

coaching blev gennemført ugen efter, og i forbindelse hermed udleverede vi kostplanerne311.

Deltagerne fik foretaget de første målinger, som beskrevet tidligere i den første uge af forløbet.

Vi valgte at lave før og efter målinger, og grundet forløbets varighed lavede vi ikke målinger

midtvejs i forløbet. Hvis vi havde haft mere tid ville dette klart have været at foretrække, og som

en deltager udtrykker:

”Ja altså jeg kunne godt have tænkt mig noget mere vejning, altså noget midtvejs vejning måske

(…) Altså igen, det er jo så kort et forløb så det er begrænset hvor meget vægten vil ændre sig,

men jeg har bare personligt brug for det som en motivator”312.

Det kunne have været hensigtsmæssigt i forhold til at øge den enkeltes motivation, hvis der

kunne ses fremskridt undervejs, men omvendt ville det kunne virke demotiverende, hvis der ikke

var sket forbedringer, hvilket var mest sandsynligt, idet målingerne ville komme til at ligge meget

tæt. Derfor valgte vi at lave 2 målinger, en i starten og en i slutningen af forløbet. De første

målinger skulle skabe den nødvendige motivation for at ændre livsstil, og de sidste målinger,

som forhåbentlig kunne dokumentere en effekt, skulle fungere som motivationsfaktor i forhold

til at fortsætte.

En deltager udtrykker yderligere:







Side 50 af 80

”Det der med at man har forpligtet sig over for nogen, så forpligter man sig også over for sig selv

(…) Man møder jer (Stine og Mette), vi mødes til de der coaching samtaler der. Og der er nogen

der interesserer sig for en og man får lige nogle råd og fif og nogle små justeringer. Så hvis man

lige er kommet lidt ud af kurs så bliver man lige rettet lidt ind igen”313.

Trods forvirring i opstartsfasen endte forløbet med tilfredshed hos deltagerne, som kom direkte

til udtryk i fokusgruppeinterviewet314.

5.3 Vurdering af medarbejdernes sundhedstilstand på MAN (Mette)

Vi havde som nævnt udarbejdet et delvist struktureret spørgeskema med 14 spørgsmål,

omhandlende medarbejdernes kendskab til SSTs anbefalinger om kost og motion, selvvurderet

helbred315 samt vores sundhedsfremmende tiltag på virksomheden. Vi fik 178 besvarelser ud af

1300 mulige, hvilket gav en svarprocent på 13 %. Dette var ikke fyldestgørende i forhold til at

vurdere den generelle sundhedstilstand på MAN. For at få et generaliserbart billede skulle

svarprocenten ligge mellem 50 – 70 %316. Vi har trods dette valgt at gøre brug af besvarelserne.

Surveymonkey viste, hvor stor en procentdel, der havde svaret, samt antallet, der havde

besvaret. Derudover viste den, hvis nogen havde undladt at besvare nogle af spørgsmålene. Vi

ved derfor at eks. spørgsmål 6, ”Hvad vejer du og hvor høj er du” gav 159 besvarelser og 19

sprang spørgsmålet over. Vi spurgte ind til dette for at kunne udregne medarbejdernes BMI og

derved illustrere, hvilken kategori medarbejderne lå i. På trods af anonymiteten havde 19

medarbejdere sprunget dette spørgsmål over og det er således det spørgsmål, der har færrest

antal besvarelser.

Ud fra besvarelserne ses, at 81,5 % kender til SSTs anbefalinger om, at voksne skal være aktive i

mindst 30 min. dagligt317og 14 % havde ikke kendskab til anbefalingerne. SSTs nye anbefalinger

om alkohol; max. 7 genstande for kvinder og 14 for mænd ugentligt318 var der 17,1 % der

svarede, at det var de gamle anbefalinger, der var gældende319. Ved spm. 3 svarede 60 % at de

havde hørt om SSTs anbefalinger om kost og 23,4 % kendte til de 8 kostråd. Da vi spurgte ind til

hvad sundhed var for dem, svarede 35,9 % at de fulgte SSTs anbefalinger om kost og motion og

35,3 % tænkte ikke over det. Spm. 5 ”Hvordan vil du betegne din generelle sundhed” svarede


314 Se bilag 11 – Transskribering af fokusgruppeinterview



317 Se bilag 13 – Spørgeskemabesvarelser s. 1 spm. 1

318 http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol.aspx 22/11 2011

319 Se bilag 12 – Spørgeskemabesvarelser s. 1 spm. 2



Side 51 af 80

39,1 % god320 og 23 % svarede at deres generelle sundhed var fremragende. Vi kunne ud fra BMI

og besvarelserne vurdere, at nogle umiddelbart vurderede deres sundhed som værende bedre

end den var, eller, da BMI ikke tager højde for fedt-‐ og muskelmasse321 var det derfor ikke muligt

at vurdere kropssammensætningen322. Spm. 7 ”Hvordan oplever du mulighederne for at leve

sundt på din arbejdsplads?” stillede vi for at se, om de indirekte mente, at der var behov for

kost-‐ og motionsvejledere. Til dette mente 50,6 % at der var gode faciliteter, men der var ikke

mulighed for kost-‐ og motionsvejledning. Til spørgsmål 8 ”Bruger du de sundhedsfremmende

faciliteter som MAN Diesel og Turbo stiller til rådighed?” svarede 73,1 % at de trænede enten i

virksomhedens motionscenter eller et andet sted, 9,6 % var ikke interesseret i at træne og 17,4

% mente ikke de havde tid. Vi ønskede bl.a. at sætte fokus på mere fysisk aktivitet i hverdagen og

til spørgsmål 9 ”Har de daglige sundhedsfacts fra praktikanterne på intranettet haft indflydelse

på dine kost-‐ og motionsvaner?” svarede 70,2 % nej ikke rigtigt, måske fordi de i forvejen var

aktive, eller fordi vi skulle have grebet det anderledes an. Til gengæld havde 58 % lagt mærke til

vores sundhedsfremmende tiltag i kantinen323. I spørgsmål 13 ”Hvis der var tilbud om at få kost-‐

og motionsvejledning på arbejdspladsen med tilskud, ville du så benytte dig af det?” svarede

21,7 %, at de helt sikkert ville benytte sig af det, 63,9 % svarede måske og kun 14,5 svarede nej.

Deres bemærkninger til dette var bl.a.:

”Det burde være et tilbud, ligesom rygestop”324.

”Har allerede været igennem et forløb privat, men ville helt sikkert have været interesseret, hvis

jeg havde haft muligheden på arbejdspladsen dengang325”.

Da vi i fokusgruppeinterviewet spurgte ”Synes I, at der er brug for en kost-‐ og motionsvejleder

herude?” svarede en deltager:

”Ja du får jo sundere medarbejdere, og i den forbindelse også mindre sygdomme. Så det er jo

godt for alle altså”326

I spm. 12 ”Har du deltaget i praktikanternes foredrag?” var der kun 13,9 %, der havde deltaget i

nogle af dem, mens 86,1 % ikke havde deltaget overhovedet. I spm. 14 ”Hvordan ville det påvirke

dig, hvis du dagligt fik påmindelser med gode råd om kost og motion på din mail eller via

intranettet?” svarede 27,3 % at de ville synes godt om det, 33 % vidste det ikke, 17 % ville være

ligeglade og 22,4 % ville ikke bryde sig om det.

320 Se bilag 12 – Spørgeskemabesvarelser s. 2

321 Astrup, 2006, i Astrup et. Al., 2006, kap. 28 Kost og overvægt, s. 322

322 Se afsnit 5.2

323 Se bilag 12 Spørgeskema besvarelser spørgsmål 10

324 Se bilag 12 – Spørgeskemabesvarelser – kommentar til spørgsmål 13

325 Se bilag 12 – Spørgeskemabesvarelser – kommentar til spørgsmål 13

326 Se bilag 11 – transskribering af fokusgruppeinterview s. 12



Side 52 af 80

Ud fra diverse kommentarer samt besvarelserne fra spørgeskemaet har vi vurderet MANs

medarbejdere til at være overvejende sunde. Med dette menes der, at ca. halvdelen af

medarbejderne havde et BMI indenfor normalområdet og havde kendskab til SSTs anbefalinger

om kost, motion og alkohol. Desuden svarede de, at de overordnet set levede sundt og forsøgte

at passe på med alkohol og fed mad, prøvede at motionere dagligt samt at spise varieret. Der er

en chance for, at de fleste af dem, der har svaret ikke er i risikogruppen for livsstilsrelaterede

sygdomme og er sunde og raske. Nogle af de medarbejdere, der ikke har besvaret

spørgeskemaet er muligvis blandt dem, som har en uhensigtsmæssig livsstil og det er derfor

vanskeligt at vurdere den generelle sundhedstilstand på MAN. Ydermere viser undersøgelser at

spørgeskemabesvarelser om fysisk aktivitet ikke er statistisk signifikante, da mange ofte ”pynter

på” besvarelserne327. Dette kan have betydning for vurderingen af undersøgelsen, idet

besvarelserne således blot viser en tendens.

6. Ændring af sundhedsadfærd

6.1 Baggrund (Stine) I løbet af det 20. århundrede er der sket store fremskridt i vores muligheder for at helbrede

akutte sygdomme. Den vellykkede behandling af og kontrol med infektionssygdomme har

medført en stor fremgang i forventet levetid. Som følge af sundhedsområdets kapacitet burde

befolkningerne i de udviklede lande være sundere end nogensinde. De fleste af de sygdomme,

der i dag får folk til at konsultere sundhedssektoren, kan i vidt omfang forebygges eller afhjælpes

gennem ændringer i sundhedsadfærd. Luftvejssygdomme, kræft, diabetes, overvægt, hjerte-‐ og

leversygdomme samt psykiske lidelser som eks. depression, er alle tæt forbundet med

sundhedsadfærd328 og livsstil329. I det 21. århundrede handler sundhedspraksis i stigende grad

om håndteringen af de kroniske sygdomme og dermed om ændringer i sundhedsadfærd – det

som den enkelte selv kan gøre for, at forbedre sit helbred. Ændring af risikoadfærd spiller en

væsentlig rolle hos den enkelte, i forhold til forebyggelse, behandling, samt for opretholdelse af

et godt helbred330.

6.2 Motivationssamtaler (Stine) Motivationssamtalen331 fungerer ved at aktivere den enkeltes egen motivation for forandring og

for at efterleve en behandlingsplan. Motivationssamtalen har gennem en række kliniske forsøg

vist sig at gøre individer mere tilbøjelige til at indlede, efterleve og gennemføre et

327 Kiens et al., 2007, s. 2443


329 Rollnick et al., 2009, s. 17

330 Rollnick et al., 2009, s. 17-‐18




Side 53 af 80

behandlingsforløb, herunder at deltage i opfølgende konsultationer, at efterleve aftaler om

blodglukosemålinger, at dyrke mere motion og spise mere frugt og grønt, at føre dagbog over sin

kost etc.332. Motivation for forandring er en faktor, som kan påvirkes og arbejdes med og som

især kan formes indenfor rammerne af en personlig relation. Motivationssamtalen er rettet mod

den specifikke situation, hvor der er behov for en adfærdsændring og kan betragtes som en aktiv

samarbejdsorienteret samtale i en fælles beslutningsproces, frem for et ulige magtforhold, hvor

den sundhedsprofessionelle i ekspertrollen fortæller den passive patient, hvad vedkommende

skal gøre. Dette er afgørende i forhold til ændringer i sundhedsadfærd, idet det i sidste ende

udelukkende er patienten selv, der kan foretage og gennemføre disse ændringer.

Motivationssamtalen formål er som nævnt at fremkalde det, den enkelte allerede har for at

styrke vedkommendes egen motivation og ressourcer til forandring. En del af

motivationssamtalen er at knytte ændringer i sundhedsadfærd sammen med det, der er vigtigt

for den enkelte ud fra vedkommendes egne værdier og prioriteter. Dette muliggøres ved at

forstå den enkeltes egne perspektiver og ved at fremkalde vedkommendes egne årsager til og

argumenter for forandring. Det er et vigtigt element at anerkende og respektere den enkeltes

autonomi i forhold til at fremme ændringer i sundhedsadfærd333. Den menneskelige natur

stritter imod pression og anvisninger fra andre, og derfor kan den sundhedsprofessionelles trang

til at hjælpe den enkelte ved at korrigere den enkeltes kurs have en paradoksal effekt334. Denne

naturlige menneskelige tilbøjelighed til at afvise overtalelse er særlig udtalt, når den enkelte er

ambivalent335. Eks. havde en af deltagerne til livsstilsforløbet et problematisk sukkerforbrug, som

hun var klar over kunne have negative konsekvenser. Samtidig nød vedkommende at spise slik og

drikke sodavand og havde ikke lyst til at se sig selv som en person ”med et problem” og foretrak

derfor at betragte sit sukkerforbrug som normalt. Hvis den sundhedsprofessionelle forsøger at

styre vedkommende i den rigtige retning, vil vedkommendes naturlige respons være at

argumentere for den anden side af ambivalensen, altså argumentere mod en adfærdsændring.

Jo mere vedkommende får lov til selv at sætte ord på ”ulemperne” ved forandring, jo mere fast

besluttet bliver vedkommende på at opretholde status quo. Dvs. at den sundhedsprofessionelle

utilsigtet kan komme til at føre samtalen, så den enkelte får mulighed for at forsvare status quo

og derved argumentere mod forandring. Dermed vil sandsynligheden for at vedkommende

ændrer adfærd, mindskes336. I forhold til ændringer i sundhedsadfærd vil den enkelte være

332 Rollnick et al., 2009, s. 18-‐19

333 Rollnick et al., 2009, s. 20-‐22

334 Rollnick et al., 2009, s. 22-‐23


336 Rollnick et al., 2009, s. 23-‐24



Side 54 af 80

ambivalent. Den enkelte ved godt, hvad vedkommende bør gøre og ser gode grunde til at

handle, og så opstår der et ”men”. Argumenterne på begge sider kan komme til at opveje

hinanden, og så sker der ingen ændring. Ambivalensen kan komme til udtryk ved, at den enkelte

først overvejer en grund til forandring og derefter en grund til at undlade forandring.

Ambivalensen kan resultere i, at den enkelte til sidst holder helt op med at tænke over det

pågældende problem337. Her er det vigtigt at hjælpe vedkommende igennem ambivalensen,

ellers kan vedkommende forblive i denne tankegang. Motivationssamtalen indebærer, at den

sundhedsprofessionelle lytter mindst ligeså meget, som vedkommende informerer. Et andet

vigtigt aspekt ved motivationssamtalen er at styrke klientens handlekraft ved at hjælpe med at

afdække, hvordan vedkommende selv kan gøre en forskel i forhold til vedkommendes eget

helbred338. Desuden kan den øgede refleksivitet339, som Giddens peger på, have indflydelse på

den enkeltes valg, og dette kan have betydning for vores vejledning både i relation til

motivationssamtaler og coaching. Med dette menes, at den enkelte ikke nødvendigvis vil handle

ud fra vores udtalelser, idet vedkommende muligvis vil reflektere mere over vores

sundhedsfaglige viden.

6.3 Coaching (Mette) Coaching bruges til at hjælpe en person/gruppe med at løse opgaver ud fra egne evner og

potentialer, ved at udvikle dennes evne til at handle selvstændigt340. Ved coaching er forøgelse af

bevidsthed og ansvar to centrale elementer. Bevidstheden kommer af opmærksomhed,

koncentration og klarhed341. Ved at være opmærksom øges den enkeltes bevidsthed, der

herefter kan give klarhed. Bevidstheden rummer selvindsigt i forhold til at erkende, hvor og

hvornår følelser eller behov fordrejer den enkeltes perception. Selvindsigt er at vide, hvad man

oplever, hvor bevidsthed er at vide, hvad der foregår omkring én342. I coaching udvikles

modtagerens selvtillid, selvværd og ansvarsfølelse igennem bevidsthedsforøgelsen, hvor fysiske

og mentale egenskaber afdækkes343. Personlig ansvarlighed er afgørende for at opnå gode

præstationer, ved at tage ansvar for egne handlinger forpligtes vedkommende, hvilket oftest

fører til en god præstation344. I vejlednings-‐ sammenhæng vil dette komme til udtryk ved, at

modtageren selv kommer frem til en handlingsplan, tager ansvar for denne og fører den ud i


338 Rollnick et al., 2009, s. 25-‐26

339 Se afsnit 3.3

340 Stelter, 2009, s.26

341 Whitmore, 1996, s. 45

342 Whitmore, 1996, s.47

343 Whitmore, 1996, s.46

344 Whitmore, 1996, s.49



Side 55 af 80

livet. Havde det været coachens plan, og modtageren ikke havde lykkedes, ville skylden ligge på

coachen i stedet for modtageren. På denne måde kan modtageren ikke selv ændre planen og

senere lykkes med den345.

Begrebet coaching indebærer at åbne et menneskets potentiale til at højne dets præstationer.

Det er ikke at undervise, men at hjælpe en person med at lære346. En coach er en hjælper,

rådgiver og/eller bevidsthedsskærper, og derfor havde vi fokus på at være tålmodige, objektive,

støttende, lyttende, bevidste, opmærksomme og troværdige347. I et coaching forløb, eksempelvis

som det vi praktiserede i praktikken, kan en samtale inddeles i følgende syv faser348:

1. Den psykologiske kontrakt

2. Afdækning og afgrænsning af problemstillingen/udfordringen

3. Udforskning af relationer og sammenhænge

4. Nye perspektiver

5. Målsætning

6. Planlægning af aftaler vedrørende opfølgning

7. Afrunding og evaluering af samtalen

I første fase afklares modtagerens forventninger til udbyttet samt coachens rolle. Vha. HV

spørgsmål349 kan dette afklares, samt i de følgende faser. I anden fase starter den egentlige

samtale, modtagerens holdning til udfordringen afdækkes, som i praktikken bl.a. var et

vægttabsforløb. Modtageren skal ud fra coachens spørgsmål afklare og afgrænse, hvad udfaldet

skal være for samtalen, og det er her vigtigt at holde fokus. I tredje fase skal udfordringer mellem

modtageren og andre aktører klarlægges, eks. hvad er ændret fra tidligere til nu. I fjerde fase skal

handlingsmuligheder, strategier samt nye perspektiver afprøves. I praktikken var det her, vi

klarlagde realistiske ændringer i deres hverdag mht. kost og motion. I femte fase klarlægges

ønsker til fremtiden, eks. hvor stort et vægttab, der ønskes. I sjette fase undersøges

modtagerens vilje og evne til at handle med sin nye viden og indsigt. Her er det særlig vigtigt at

fokusere på modtagerens ordvalg eks. ”jeg vil, jeg tror, jeg kunne tænke mig, jeg ville ønske” etc.

og ud fra dette spørge ind til, hvordan den enkelte vil nå sit mål. Sidste fase er den afsluttende

del af samtalen, der skal rundes af og følges op på de ting, modtageren har sagt, således at

modtageren ikke er i tvivl, om hvad vedkommende skal gøre efterfølgende. Desuden skal

345 Whitmore, 1996, s.49

346 Whitmore, 1996, s.19

347 Whitmore, 1996, s.54

348 Hansen-‐Skovmoes & Rosenkvist i Stelter et al. 2009, kap. 5 Coaching som udviklingsværktøj, s.107-‐108

349 Hvem, hvad, hvordan etc.



Side 56 af 80

coachens rolle evalueres således, at coachingformen kan justeres350. De syv faser i den

coachende samtale skal ses i relation til planlægningscirklen351.

I praktikken brugte vi en fast coachjournal til at afdække eventuelle problemstillinger, samt til at

se tilbage på de foregående samtaler. På denne måde forsøgte vi at bevidstgøre den enkelte,

samt få vedkommende til at tage ansvar overfor sin nye livsstil.

6.4 Stages of Change (Mette) Stages of change352 modellen illustrerer, hvordan mennesker ændrer vaner igennem fem stadier.

Disse stadier bruges bl.a. af kost-‐ og motionsvejledere til at skræddersy og tilpasse

interventioner hos personer, der har behov for ændring af sundhedsadfærd353. Modellen er

meget brugbar i sundhedsfremmeøjemed og de fem faser er følgende354:

1. Førovervejelsesfasen

2. Overvejelsesfasen

3. Forberedelsesfasen

4. Handlingsfasen

5. Vedligeholdelse-‐/ fastholdelsesfasen

I Førovervejelsesfasen har personen ikke tænkt nærmere over at ændre sundhedsadfærd og har

måske ikke har lyst til det, da vedkommende ikke mener, at der er et problem. Her er det vigtigt

at få en dialog i gang uden at tvinge til en ændring, da dette kan blive opfattet som irritation eller

indtrængen i privatlivet355. Herefter indtræder overvejelsesfasen, der tit indebærer ambivalens i

forhold til ændring af adfærd, idet personen både kan se positive og negative sider ved sit

”problem” og er derfor i konflikt med sig selv356. Her er det vigtigt at støtte personen og afklare

motivationen, beslutningstagen, og konkret planlægning af ændringerne skal være i fokus for, at

personen kan komme videre fra denne fase. I Forberedelsesfasen er personen klar til at ændre

sig og har ofte lagt en plan for, hvordan dette skal ske. Vedkommende tager her en forpligtende

beslutning om at foretage ændringer, der samtidig giver grundlag for en velovervejet

beslutning357. Her er det vigtigt at vejlede og deltage i planlægningen af det kommende forløb.

Handlingsfasen er den første tid med ændring af adfærd, hvor personen skal vænne sig til sin nye

350 Hansen-‐Skovmoes & Rosenkvist i Stelter et al. 2009, kap. 5 Coaching som udviklingsværktøj, s.108-‐110

351 Se afsnit 4.2


353 Prescott & Børtveit, 2008, s.71

354 Kamper-‐Jørgensen et al., 2005, s. 186

355 Prescott & Børtveit, 2008, s.72-‐73





Side 57 af 80

livsstil med sundere mad og mere motion. Tit har personen meget energi, samt tilfredshed med

sine ændringer, ydermere bliver ændringerne åbenlyse for omgivelserne, hvilket giver personen

støtte og anerkendelse358. Her er det vigtigt at sørge for at afhjælpe et tilbagefald, ved at lægge

fokus på alle de positive ændringer, personen opnår359. Vedligeholdelsesfasen/fastholdelsesfasen

finder sted ca. et halvt år efter ændringerne er foretaget, hvor ændringerne er blevet en

integreret del af hverdagen. Små succeser og positiv håndtering af fristelser giver personen troen

på, at ændringen kan opretholdes, men der er stadig risiko for tilbagefald, hvorfor det er vigtigt

at opmuntre, samt fokusere på fordelene ved den nye livsstil360. Motivationen er her den

vigtigste faktor for, at der ikke sker tilbagefald, og denne kan være dalende, og derfor er det

vigtigt at være fokuseret på opretholdelse af motivation361. Hvis der sker tilbagefald i denne fase,

er det her vigtigt ikke at lade frustrationen overtage. Personen har behov for forståelse og accept

og undersøgelser viser, at flere gennemgår modellens stadier flere gange, før en varig ændring

opnås362. Ifølge Bourdieu har habitus363 indflydelse på den enkeltes valg og handlemåder og det

kan være vanskeligt at ændre vaner og mønstre, da disse er et resultat af tidligere påvirkninger

og erfaringer. I praktikforløbet brugte vi stages of change modellen til at afdække den enkeltes

motivation ved at vurdere, hvilken fase deltagerne var i. På denne måde kunne vi tilpasse vores

vejledningsforløb og justere og ændre forløbet undervejs.

6.5 Empowerment (Mette) Empowerment364 er en undervisningstilgang Freire365 udviklede til, at inkludere elever der var

underlagt andres magt. Ved empowerment bliver modtagerens situation relateret til samfundet,

og på den måde inkluderet i egen udvikling366. I opnåelsen af ændring af adfærd i kost-‐ og

motionssammenhæng er empowerment et vigtigt begreb. Empowerment betyder styrke og

sætte i stand til367 og lægger vægt på, at modtageren kan finde frem til sine potentialer frem for

svagheder368, hvilket giver modtageren mulighed for selv at definere dennes behov, og ud fra

dette at handle. Det gælder derfor om at styrke modtagerens selvtillid, for at denne kan


359 Prescott & Børtveit, 2008, s.84 + 88



362 Kamper-‐Jørgensen & Almind, 2005, s. 186

363 Se afsnit 3.3



366 Andersen, 2010, i Andersen og Timm, kap. 10 Empowerment som frigørelse?, s.213


368 Kamer-‐jørgensen et al., 2005, s.205



Side 58 af 80

gennemføre og fastholde de ændringer, der ønskes369. På et individuelt og psykologisk plan

handler det om aktiv deltagelse samt følelse af kontrol over eget liv. Hvilket på længere sigt vil

skabe empowerment på mikro-‐, meso-‐ og makroniveau således, at det eksempelvis vil ”smitte”

andre kollegaer i en virksomhed til sundere adfærd370. Ved empowerment opnår deltageren

således en fællesskabsfølelse, øget selvtillid, følelsen af engagement og omsorg fra andre371. Ofte

bruges empowerment til mennesker med sociale belastninger, og i dette tilfælde kan nævnes

belastninger som følge af overvægt372. Ved at lægge handlemulighederne over på den enkelte

kræver det samtidig, at vedkommende er realistisk i forhold til sine muligheder for at opnå

succes373. Som kost-‐ og motionsvejledere er det vores opgave at sørge for at den enkelte holder

sit ambitionsniveau realistisk, så det ønskede mål kan opnås. Dette forsøgte vi at udleve i

livsstilsforløbet Kvit & Fit, hvor vi også benyttede empowerment til at fokusere på de positive

ting, deltageren gjorde, og rose den enkelte frem for at bebrejde og fokusere på de ting

deltageren ikke opnåede, da ros er et stimulerende virkemiddel374. Dette kom til udtryk i

fokusgruppe interviewet375.

Vi forsøgte at få deltagerne til at opnå større selvansvar og hermed få direkte indflydelse på eget

liv376. Dette gjorde vi ved at opfordre dem til selv at foreslå ændringer, der kunne medføre

vægttab samt højne motivationen. Flere teoretikere fremhæver nødvendigheden af, at

deltageren selv bidrager i bestemmelsen af ændringer og får ejerskab over situationen. Dette er

væsentligt for, at sundhedsfremme kan lykkes og blive en succes. Derfor anses empowerment for

et vigtigt redskab i udviklingen af sundhedsfremme, bl.a. på sundhedscentre samt

virksomheder377. Det er dog vigtigt, at begrebet bruges, så det fremmer sund adfærd, frem for en

uhensigtsmæssig videreførelse af egen magt og ideologi378.

6.6 Oplevelse af sammenhæng OAS (Stine) Antonovskys sundhedsbegreb OAS379 fremhæver at sundhed først og fremmest handler om

livsglæde, livsmod og mestringsevne. Dernæst om at undgå sygdom, idet livsglæde, livsmod og

mestringsevne er væsentlige i forhold til at undgå sygdom og afgørende for, at kunne leve med







375 Se afsnit 4.7.2

376 Andersen, 2010, i Andersen og Timm, kap. 10 Empowerment som frigørelse?, s. 214


378 Andersen, 2010, i Andersen og Timm, kap. 10 Empowerment som frigørelse?, s.216-‐217 379 Se kap. 2 Begrebsafklaring



Side 59 af 80

sygdom380. Hans definition på sundhed bygger på det salutogenetiske381 perspektiv, som tager

udgangspunkt i sundhed frem for sygdom. OAS består af de tre følgende kernekomponenter;

begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed382.

Begribelighed henviser til den udstrækning, i hvilken individet opfatter de stimuli, vedkommende

konfronteres med, som forståelige og sammenhængende i stedet for uforståelige og kaotiske. Et

individ med en stærk oplevelse af begribelighed forventer, at de stimuli, som vedkommende

møder i fremtiden, er forudsigelige, eller at de, når de kommer som en overraskelse i det

mindste kan passes ind i en sammenhæng og forklares383.

Håndterbarhed henviser til udstrækningen af individets opfattelse af de ressourcer, som står til

rådighed som værende tilstrækkelige til at klare de krav, vedkommende stilles overfor. Et individ

med en stærk oplevelse af håndterbarhed oplever ikke sig selv som offer for omstændighederne

og synes ikke, at livet behandler vedkommende uretfærdigt384.

Meningsfuldhed henviser til udtrækningen af individets følelse af, at livet er følelsesmæssigt

forståeligt, og at de problemer og krav, tilværelsen medfører, er værd at investere energi og

engagement i, og at de opleves som udfordringer i stedet for byrder. Et individ med en stærk

oplevelse af meningsfuldhed tager villigt en udfordring op og er besluttet på at finde en mening

med den og gør sit bedste for, at klare sig igennem den385.

Disse tre komponenter udgør tilsammen den enkeltes grad af OAS, som udgør individets evne til

at mestre forskellige situationer i livet. Antonovsky benævner sygdom, kriser, konflikter og

spændinger som stressorer og den menneskelige tilværelse er fuld af disse. Nogle mennesker kan

tåle stress langt bedre end andre og er således bedre til at håndtere stress, så spændingerne

opløses. Dertil påvirker de samme stressorer forskellige individer meget forskelligt386. En stærk

grad af OAS gør, at individet bedre mestrer de situationer, som vedkommende vælger at stå i

eller mindre frivilligt kommer ud i. Et individ med en stærk OAS er bedre til at registrere

stressorer og bedre til at bedømme, hvorvidt disse er truende, positive, ufarlige eller irrelevante.

Desuden er vedkommende bedre til at håndtere de følelsesmæssige problemer, som

stressorerne fremkalder og til at opfatte problemer som udfordringer og føler sig således mere




383 Antonovsky, 2000, s. 34-‐35

384 Antonovsky, 2000, s. 35-‐36





Side 60 af 80

motiverede og engagerede. Desuden er individer med en stærk OAS bedre til at reagere på

feedback, herunder til at opfange og analysere konsekvenser af og reaktioner på egen handlinger

og mestringsstrategier og dermed øge graden af OAS387.

Den enkeltes grad af OAS styrkes ligeledes af læreprocesser gennem livet, og ifølge Antonovsky

lægger oplevelsen af forudsigelighed grunden til begribelighed, belastningsbalance grunden til

håndterbarhed og delagtighed grunden til meningsfuldhed388. Dette illustreres af nedenstående

figur.

Læreprocessor Oplevelse af sammenhæng

Forudsigelighed Begribelighed

Belastningsbalance Håndterbarhed

Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed

Fig. 6.1: Sammenhængen mellem læreprocessor og oplevelsen af sammenhæng389.

En forudsætning for, at individet kan tilegne sig oplevelse af begribelighed er, at oplevelsen af, at

den fysiske og sociale verden ikke ændrer sig, men at der er mønstre og rutiner, årsager og

konsekvenser. Ligeledes er det nødvendigt, at de krav, der stilles til individet i forskellige

situationer, ikke konstant overstiger vedkommendes ressourcer, hvis oplevelsen af

håndterbarhed skal opnås. Dertil er det afgørende i forhold til at skabe oplevelsen af

meningsfuldhed, at individet accepterer de opgaver, vedkommende stilles overfor, at

vedkommende har et betydeligt ansvar for egne handlinger og at det, vedkommende gør, eller

ikke gør, påvirker udfaldet390. Jo mere fremtrædende disse tre komponenter er, jo stærkere OAS

vil der opnås og dermed større chance for opnåelse af en succesfuld adfærdsændring. Især skal

meningsfuldhed fremhæves, idet det er det motiverende element og dermed centralt i forhold til

at ændre sundhedsadfærd 391.

Med fokus på at øge den enkeltes grad af OAS, bidrog vi til den enkeltes oplevelse af

begribelighed ved at formidle sundhedsfaglig viden og forklare deltageren til livsstilsforløbet om

risici og mulige konsekvenser, forbundet med en uhensigtsmæssig livsstilsførelse relateret til

overvægt og adipositas, og vi gjorde vigtigheden af en livsstilsændring klar og forståelig. I forhold

til oplevelsen af håndterbarhed bidrog vi til at deltageren oplevede, at have tilstrækkelige



389 Jensen og Johnsen, 2009, s. 89 390 Jensen og Johnsen, 2009, s. 89




Side 61 af 80

ressourcer så de krav livsstilsændringen krævede, blev mulige, ved at starte med små realistiske

ændringer i forbindelse med at skabe nye og sunde vaner. Meningsfuldhed opleves først og

fremmest ved, at den enkelte føler det værd at engagere sig, men også, at vedkommende i dette

tilfælde føler, at det nytter noget at ændre sine vaner. Vi lagde vægt på, at den enkelte blev

bevidstgjort om, at vedkommende selv spillede en central rolle i forhold til at forebygge

livsstilsrelaterede sygdomme og i den forbindelse fokuserede vi på, hvad vedkommende selv

kunne gøre i forhold til at forbedre sin sundhedstilstand.

6.7 Kost-‐ og motionsvejlederens rolle (Stine) Dels Antonovskys dels WHOs sundhedsbegreber392 belyser det positive sundhedsbegreb, idet der

fokuseres på, hvad der skal være til stede før der er tale om sundhed, modsat det negative

sundhedsbegreb, som udelukkende fokuserer på fraværet af fysisk sygdom393. Desuden dækker

disse det brede sundhedsbegreb, idet der både fokuseres på livsstil og levevilkår, modsat et

snævert sundhedsbegreb, der udelukkende fokuserer på livsstil. Det positive og det brede

sundhedsbegreb394 er centralt i forhold til vores opgave, idet vi dels fokuserer på livsstil og vaner,

men også på livsvilkår, da vi afdækker motiver og handlemønstre i forhold til uhensigtsmæssig

livsstilsførelse395. Desuden afspejles det positive og brede sundhedsbegreb i vores

tværprofessionelle arbejde, og det er således fremtrædende i forhold til vores rolle som kost-‐ og

motionsvejledere. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, herunder ændring af

sundhedsadfærd, spiller kost-‐ og motionsvejlederen en vigtig rolle. Som vejledere lægger vi vægt

på at spørge ind til, hvor den enkelte vil hen og at lære vedkommende at kende for at informere

om mulighederne og vurdere, hvad der giver mening for vedkommende. Desuden var vi

opmærksomme på at være lyttende og på at respektere, hvad vedkommende ville, for derudfra

at tilbyde relevant hjælp.

Som vejleder er man som en guide, der kan hjælpe med at finde vej. Det ligger ikke i guidens

rolle at beslutte, hvad den enkelte skal foretage sig. Det er den enkelte selv, der beslutter, hvor

vedkommende vil hen. En god vejleder ved, hvad der er muligt, og kan således pege på

mulighederne, som den enkelte kan vælge i mellem396. Den sundhedsprofessionelle kan

informere, rådgive og advare, men det er den enkelte selv, der træffer valget om, hvordan

vedkommende vil leve sit liv. Tillidsrelationen mellem vejleder, og i det her tilfælde den enkelte

deltager i livsstilsforløbet er væsentlig, idet tilliden er afgørende for de valg den enkelte





396 Rollnick et al., 2009, s. 31-‐32



Side 62 af 80

træffer397. Der er en almindelig forventning om, at den sundhedsprofessionelle sidder inde med

svarene og videregiver dem, men når det drejer sig om adfærdsændring, er det hos den enkelte,

at svarene skal findes. At være en god lytter kræver en empatisk interesse i at sikre sig, at man

som vejleder forstår, hvad den enkelte mener398. Selvom vi som kost-‐ og motionsvejledere ved,

at regelmæssig motion er vigtig, er det den enkelte selv, der bedst ved, hvordan det kan lykkes at

integrere det i sin hverdag. Her er vores rolle som vejledere i denne proces at understøtte håbet

om, at en adfærdsændring er mulig og kan gøre en forskel399.

7. Fysiologiske faktorer

7.1 Fysisk inaktivitet vs. fysisk aktivitet (Mette)

SST anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 min dagligt. Dette skal ske med en

frekvens på 5-‐7 gange og med en samlet varighed på 3-‐4 timer ugentligt. En anden måde at

opfylde anbefalingen på, er vha. motion med moderat til hård intensitet i form af f.eks.

jogging/løb eller styrketræning med en frekvens på 3-‐4 gange og med en samlet varighed på 2-‐3

timer pr. uge400. Den fulde sundhedsmæssige effekt opnås med en kombination af begge, hvor

både moderat daglig fysisk aktivitet og motion med moderat til hård intensitet inkluderes401.

Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at bevare normalvægten, samt til at leve et længere liv

uden sygdom402. Undersøgelser viser at ens liv kan forlænges med ca. 5,1 år blot ved at være

fysisk aktiv403. Fysisk inaktivitet medfører således en øget risiko for præmatur sygdom og død, og

den stadigt stigende udbredelse af fysisk inaktivitet placerer denne som en af de vigtigste

livsstilsrisikofaktorer i dag. I denne sammenhæng er både den maksimale iltoptagelse og

musklernes metaboliske kapacitet væsentlig404. Fysisk inaktivitet er relateret til forekomsten af

glukoseintolerance og type 2-‐diabetes, overvægt, dyslipidæmi (forhøjet triglycerider (TG) og

forhøjet kolesterol), hypertension (forhøjet BT) og til udvikling af det metaboliske syndrom, som

igen er relateret til hjerte-‐karsygdom405.

397 Se afsnit 3.3


399 Rollnick et al., 2009, s. 25-‐26

400 Astrup et al., 2005, s. 75

401 Nordic Council of Ministers, 2004, s. 143-‐144

402 McArdle et al. 2010 s.789

403 McArdle et al., 2010, s.854


405 Saltin et. al., 2001 s. 9



Side 63 af 80

For at opnå de sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet er det ikke nødvendigt med

strukturerede406 aktiviteter, eks. i form af løb eller aerobic. Ved dagligt at inkorporere fysisk

aktivitet, herunder at tage trapperne, cykle til arbejde, samt at gå mere og længere, kan de

sundhedsmæssige effekter opnås407. Ved fysisk inaktivitet vil der i løbet af kort tid kunne ses

negative effekter på kredsløb, knogler, muskler og stofskifte408. Indenfor 1-‐2 uger efter ændret

fysisk aktivitetsniveau vil mitokondriernes enzymaktivitet forandres med en tendens til, at den

metaboliske træningseffekt mistes hurtigere end den bygges op, hvis aktivitetsniveauet

reduceres. Den maksimale iltoptagelse forringes tilmed men meget langsommere. Der sker et

fald i iltoptagelse og der vil opstå muskelatrofi (reducering i muskelvolumen og tværsnitsareal).

Derudover sker der en reducering af musklernes kapillarisering og indhold af oxidative enzymer,

hvilket medfører, at evnen til at oxidere fedt reduceres, og i værste tilfælde kan der ske en

ophobning af fedt i muskelvævet, samt en nedsat insulinfølsomhed409. Vi opfordrede alle

medarbejderne og deltagerne til livsstilsforløbet til at være mere fysisk aktive. Vi oplyste dem om

de risici der er forbundet med fysisk inaktivitet. Vi lagde træningsplaner for deltagerne i

livsstilsforløbet samt gav dem inspiration til forskellige former for aktivitet ved den ugentlige

holdtræning.

7.1.1 Metabolisk fitness (Stine)

Regelmæssig fysisk aktivitet med let til moderat intensitet har stor betydning for den såkaldte

metaboliske fitness, som også kan benævnes cellens kondital, idet det er et udtryk for cellens

evne til at transportere og omsætte substrat primært fra fedt og kulhydrat. Metabolisk fitness

kan yderligere defineres som ratioen mellem den mitokondrielle kapacitet til substratomsætning

og musklens maksimale iltoptagelse410.

God metabolisk fitness medfører en høj fedtudnyttelse i muskulaturen i form af reduktion af TG,

fald i det totale kolesterol og forbedret LDL (Low density lipoprotein)/HDL (High density

lipoprotein) ratio i blodet, samt en øget insulinfølsomhed411. Dette er med til at reducere risikoen

for livsstilsrelaterede sygdomme412.

406 McArdle et al., 2010 s.858

407 McArdle et al., 2010 s.858-‐859

408 Klens et al., 2007, s.2443

409 Kiens et al., 2007, s. 2443



412 Se afsnit 7.1



Side 64 af 80

En forbedret metabolisk fitness vil kunne opnås gennem træning ved lav til moderat intensitet

men konditionen (konditallet), dvs. den aerobe fitness, som betegner musklernes maksimale

iltoptagelse, vil ikke blive påvirket. For at opretholde en god metabolisk fitness er der behov for

regelmæssig aktivitet, helst dagligt og effekten af kortere aktiviteter i løbet af dagen kan

akkumuleres og give en positiv effekt på metabolismen og dermed individets sundhed413.

Skeletmuskulaturen er et plastisk organ med behov for regelmæssig brug, for at kunne bibeholde

en god metabolisk kapacitet (fitness), idet skeletmuskulaturens kapillarisering og mitokondrielle

enzymer påvirkes af, hvor meget og hvordan musklerne anvendes414. Dette danner grundlag for

SSTs anbefalinger om fysisk aktivitet415. Konditionen er et objektivt mål for individtes fysiske

form og er dermed relateret til, hvor fysisk aktiv den enkelte er, dog spiller også arvelige

komponenter ind416. For også at påvirke konditionen og derved øge den maksimale iltoptagelse

skal belastningen være så høj, at der stilles krav til hjertet om en øget minutvolumen417. Ved

træning af aerob kapacitet/fitness opnås de bedste resultater ved høj intensitet 2-‐3 gange

ugentligt.

Der var stor forskel på aktivitetsniveauet blandt deltagerne til vores livsstilsforløb, og derfor

opfordrede vi de deltagere, der havde en inaktiv livsstil, til at øge deres aktivitetsniveau. Ved eks.

at tage cyklen i stedet for bilen, og trappen i stedet for elevatoren, vil de positive effekter

forbundet hermed kunne opnås. Den største sundhedsmæssige fordel opnås ved at gå fra at

være inaktiv til et moderat aktivitetsniveau, svarende til 30 minutters moderat aktivitet hver

dag418. Flere af deltagerne havde et sundere aktivitetsniveau, idet de dyrkede sport flere gange

ugentligt, og disse deltagere opfordrede vi til at supplere deres moderate aktiviteter af mere

intensiv intensitet. Vigtigst var at få dem, som ikke var aktive, i gang med at dyrke motion og få

dem, som var aktive i forvejen, til at dyrke mere motion. Alle deltagerne kunne således opnå en

forbedret metabolisk fitness og de positive effekter heraf, men ikke alle kunne forbedre deres

aerobe kapacitet, idet de ikke arbejdede ved høj nok intensitet.

413 Saltin og Pilegaard 2002, s. 2161


415 Se afsnit 7.1

416 Kiens et. Al., 2007, s. 22-‐23

417 Skive, 2003, s. 10

418 Astrup et al., 2005, s. 71



Side 65 af 80

7.2 Fysisk aktivitet i forbindelse med vægttab (Stine)

I forhold til forebyggelse af vægtøgning og overvægt hos disponerede personer er de anbefalede

30 min. daglig fysisk aktivitet419 ikke tilstrækkeligt, idet det vil kræve min. 45-‐60 min.420. Ligeledes

ændres kropssammensætningen, når overvægtige begynder at motionere. Ved vægttab gennem

diæt mindskes både fedt-‐ og muskelmasse, hvorimod et tilsvarende vægttab ved kombineret

motion og diæt udelukkende udgøres af fedtmasse og en evt. øget muskelmasse. Dette er

hensigtsmæssigt i forhold til opretholdelse af en god funktionsevne421. Den sundhedsmæssige

effekt ved fysisk aktivitet i relation til overvægtige kan ikke måles gennem et vægttab, da det

ofte udebliver selvom fedtmassen mindskes. Samtidig kan fysisk aktivitet mindske

sundhedsproblemerne forbundet med overvægt, idet en god kondition reducerer komplikationer

i forbindelse hermed422.

Fysisk aktivitets effekt på fedme skyldes i høj grad et øget kalorieforbrug, der ved uændret

fødeindtag vil medføre vægttab. Således vil motion alene ved et uændret energiindtag medføre

vægttab, grundet det øgede energiforbrug. En øget træningsmængde vil øge energiforbruget,

idet trænede muskler forbrænder mere, hvorfor et vægttab opnås bedst muligt vha. dels kost

omlægning i form af reduceret energiindtag dels en øget mængde af daglig fysisk aktivitet. Dertil

er et opnået vægttab lettere at opretholde gennem træning, idet det medvirker til at forebygge

tilbagefald efter et opnået vægttab423.

En veltrænet person vil forbrænde flere kalorier fra fedt end en utrænet, og dette betyder, at en

person med højt fysisk aktivitetsniveau ikke er ligeså afhængig af kostsammensætningen, som en

inaktiv. Hvilestofskiftets fedtforbrænding foregår primært i musklerne, og jo mere veltrænet den

enkelte er, jo større muskler vil vedkommende få, og dermed bliver hvilestofskiftets

fedtforbrænding større424. I forbindelse med fedme vil fysisk aktivitet ved højest mulig intensitet

af længst mulig varighed give det største vægttab og ændre kropssammensætningen til en bedre

fordeling mellem mager og fed legemsmasse. Desuden reducerer træning det farlige

intraabdominale fedt og har yderligere en gunstig effekt på appetitreguleringen425.

419 Se afsnit 7.2

420 Astrup et al., 2005, s. 71

421 Kiens et. Al., 2007, s. 82. Se desuden kap. 2 begrebsafklaring

422 Saltin, 2001, s. 47

423 Berentzen et. Al., 2006, s. 145

424 Skive, 2003, s. 11

425 Skive, 2003, s. 11



Side 66 af 80

7.2.1 Det metaboliske syndrom (Mette)

I forbindelse med forståelsen af fysisk aktivitets positive effekt er insulinresistens-‐ syndromet

eller det metaboliske syndrom væsentligt mhp. udvikling af metaboliske sygdomme426. Den

forringede insulinfølsomhed i muskelcellerne disponerer til hyperinsulinæmi, som er

uhensigtsmæssig, idet den øger atherosklerose-‐ og fedmeudviklingen427.

Det metaboliske syndrom betegnes som en ophobning af faktorer i forhold til nedsat

insulinfølsomhed, hypertension, dyslipidæmi, glukoseintolerens, abdominal fedme og/eller højt

BMI og er i denne sammenhæng af betydning, idet det kan benyttes til at stratificere og

identificere overvægtige med ”ukompliceret fedme” eller med høj risiko for udvikling af hjerte-‐

karsygdom og type 2-‐diabetes428.

WHO definerer det metaboliske syndrom ved nedsat glukosetolerance (IGT), diabetes mellitus

eller insulinresistens sammen med mindst to af følgende faktorer;

Hypertension: blodtryk > 140/90 mmHg eller antihypertensiv behandling

Dyslipidæmi: triglycerider > 1,7 mmol/l eller HDL-‐kolesterol < 0,9 mmol/l for mænd og <

1,0 mmol/l for kvinder

Fedme: talje-‐hofte-‐ratio > 90 cm for mænd og > 85 cm for kvinder eller BMI over 30

kg/m2

Mikroalbuminuri: Urinalbumin > 20 ug/min eller albuminkreatin-‐ratio > 30 mg/g429

Disse faktorer er alle relateret til uhensigtsmæssige livsstil, bl.a. ved et højt indtag af raffineret

sukker, for mange mættede fedtstoffer og transfedtsyrer, samt fysisk inaktivitet430. Da der er en

klar sammenhæng mellem prævalensen af fedme og prævalensen af det metaboliske syndrom

vil det være hensigtsmæssigt at forebygge udvikling af adipositas vha. livsstilsændringer,

herunder kostomlægning og øget fysisk aktivitet.

426 Se afsnit 7.1

427 Skive, 2003, s. 10

428 Madsbad og Astrup, 2004, s. 1561 429 Madsbad og Astrup, 2004, s. 1562

430 McArdle et al., 2010, s. 425



Side 67 af 80

7.2.2 Type 2-‐diabetes (Mette) Type 2-‐diabetes er en tilstand forårsaget af en af nedenstående faktorer431:

1. Utilstrækkelig produceret insulin fra pancreas (bugspytkirtlen) til at kontrollere

blodglukosen

2. Insulinresistens, formindsket insulineffekt i det perifere væv, primært skeletmuskulatur

3. En kombination af 1 og 2

Risikoen for at tilegne sig en af ovenstående faktorer er relateret til et af følgende forhold: fysisk

inaktivitet, overvægt, eller vægtforøgelse, alder samt en fedtholdig kost. Er type 2-‐diabetes

allerede opstået, vil tilstanden øge risikoen for hjerte-‐karsygdomme432. Sygdommen, der

tidligere var kendt som ”gammelmandssukkersyge” rammer i dag i stigende grad den yngre del

af befolkningen, helt ned til 10 års alderen, som følge af uhensigtsmæssig livsstil433.

Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har stor betydning for forebyggelsen, samt behandling af

type2-‐ diabetes. Ydermere forbedres livskvaliteten hos både type 1-‐ og 2 diabetes patienter434.

Der skal dog tages hensyn til hypoglykæmi (lavt blodsukker) under træning, da blodglukosen

falder hurtigere ved fysisk aktivitet435. Skeletmuskulaturen optager størstedelen af den glukose,

der transporteres i blodet, ved en enkelt moderat til intens træning falder glukose niveauet,

hvilket ydermere holdes på et lavere niveau de efterfølgende dage436. Ved regelmæssig fysisk

aktivitet stiger de aktive musklers insulinfølsomhed, hvilket på længere sigt vil sænke

insulinbehovet437. Studier har vist, at et vægttab hos overvægtige, samt regelmæssig aerob

træning, sænker blodtrykket og forbedrer glukose-‐ og fedtmetabolismen.

Fysisk inaktivitet kan medføre insulinresistens og lipotoksicitet, som følge af forøget

koncentration af frie fede syrer (FFA). Hvis kosten er for rig på mættet fedt, vil de øgede

mængder af FFA påvirke insulinreceptorerne i cellemembranerne og medføre insulinresistens438.

Ved fysisk aktivitet er det muligt at forbrænde den øgede mængde FFA, som i modsatte tilfælde

vil lagres i fedtcellerne i underhuden (subkutant fedt) eller som intraabdomonalt fedt

(æbleform). Intraabdominalt fedt er farligt, og årsagen hertil er, at det hyppigt er ledsaget af

hypertension, hyperlipidæmi og type 2-‐diabetes, og derfor er det vigtigt at diagnosticere og

431 McArdle et al., 2010, s. 426

432 McArdle et al., 2010, s.426

433 McArdle et al., 2010, s.426

434 McArdle et al., 2010, s.878

435 McArdle et al., 2010, s.428

436 Klarlund og Saltin, 2003, s. 55

437 McArdle et al., 2010, s.437

438 Skive, 2003, s. 10-‐11



Side 68 af 80

behandle. Ved BMI > 25 kg/m2 med abdominal fedtfordeling er livsstilsintervention nødvendig439.

Som nævnt vil fysisk aktivitet ændre lipidsammensætningen, således at totalkolesterol, LDL og

TG falder og HDL øges. Herved opstår øget insulinaktivitet i muskelcellerne og et reduceret

behov for insulin og som følge heraf vil insulinkoncentrationen falde. Fysisk aktivitet forbedrer

insulinfølsomheden, øger glukoseoptagelsen og sænker blodglukoseniveauet440.

7.2.3 Hjerte-‐karsygdomme (Mette)

Hjerte-‐karsygdomme er en samlet betegnelse for sygdomme i hjertet og kroppens arterier. Den

primære årsag til sygdommene er åreforkalkning, hvilket opstår pga. fedtstoffer, der aflejres i

blodårernes vægge441. Hjerte-‐karsygdomme er blandt de sygdomme, som medfører de største

økonomiske omkostninger for samfundet442, hvilket indikerer vigtigheden i forebyggelse af

denne sygdom. Der er flere risikofaktorer ved hjerte-‐karsygdomme herunder bl.a.:

1. Rygning, fysisk inaktivitet, uhensigtsmæssig kost, stress, højt alkoholforbrug

2. Forhøjet LDL kolesterol og triglycerider i blodet

3. Hypertension, diabetes, overvægt samt det metaboliske syndrom

Ved at leve efter SSTs anbefalinger om fysisk aktivitet, varieret kost, samt moderat

alkoholforbrug kan udviklingen af hjerte-‐karsygdomme forebygges. Samme faktorer kan

benyttes til behandling, der dog i mange tilfælde også vil kræve medicinsk behandling443. Et

forhøjet LDL kolesterol kan bl.a. nedsættes ved sundere kostvaner, ved at undgå mættede

fedtsyrer, samt fødevarer med højt indhold af kolesterol444. Derudover har mange undersøgelser

vist, at fysisk aktivitet har stor effekt på dels forebyggelse, dels behandling af hjerte-‐

karsygdomme445. Studier har vist, at arbejde med et øget krav om fysisk aktivtet, som gør sig

gældende for eks. postbude, mindsker risikoen for hjerte-‐karsygdomme betragteligt, pga. den

daglige fysiske aktivitet446. Fysisk aktivitet hjælper med at mindske risikoen for bl.a.

åreforkalkning, mindsker komplikationerne forbundet med overvægt, ved at nedsætte BT og

øger HDL kolesterol, der alle er risikofaktorer relateret til hjerte-‐karsygdomme447.

439 Astrup et al., 2006, s. 335

440 Skive 2003, s. 10-‐11

441 Krummel, 2008, s. 834

442 Kjøller et al., 2007, s. 73

443 Krummel, 2008, s.873-‐74

444 Krummel, 2008, s.842-‐45

445 McArdle et al., 2010, s.878

446 McArdle et al., 2010 s.861

447 Krummel 2008 s. 849



Side 69 af 80

7.3 kostens sammensætning og betydning i relation til overvægt (Stine)

For at opnå et vægttab gennem kostomlægning, forudsætter det et energiunderskud på

energibalancen. Ved at det daglige energiindtag reduceres med 500-‐1000 kilokalorier (kcal)

svarende til 2100-‐ 4200 kiloJoule (kJ)448 i forhold til det daglige energibehov vil der være tale om

et energiunderskud og derved en negativ energibalance. Dette vil resultere i et langsomt, men

stabilt vægttab på 0,5-‐1 kg pr. uge, som vil være lettere at opretholde449. Kostplanerne, som vi

udarbejdede til deltagerne, gav et dagligt energiunderskud på ca. 500 kcal/2000 kJ til de

deltagere, som ønskede et vægttab. Til de deltagere, der ikke skulle tabe sig, sørgede vi for, at de

ved at følge kostplanen var i energibalance. En forudsætning for at opretholde en stabil vægt,

når den ønskede vægt er opnået er, at kostplanen justeres for at opretholde vægttabet og/eller

opnå et fortsat vægttab, således at der opnås balance mellem energiforbrug og indtag. Dette

skyldes, at energiforbruget falder450 i takt med at legemsvægten falder. Den mest effektive måde

at opnå og opretholde et vægttab på er som nævnt451, en kombination af kostomlægning og øget

fysisk aktivitet452, idet fysisk aktivitet vil begrænse tabet af muskelvæv453. Dog lykkedes det ikke

at få alle deltagere til at ændre både kost-‐ og motionsvaner. I vores kostplanlægning vægtede vi

en sund og afbalanceret samt energireduceret kost og undgik derved en ensidig og restriktiv

diæt454. I forbindelse med behandling af overvægt er det vigtigt at videregive budskabet om, at

det ikke blot drejer sig om en kur, der er overstået efter en vis tidsperiode. Derimod vil det

kræve en grundlæggende og livslang ændring af uhensigtsmæssige livsmønstre med hovedvægt

på ændringer af risikoadfærd455.

I forhold til kostplanlægningen fokuserede vi på, at kostplanerne456 levede op til de nordiske

næringsstofanbefalinger, som er følgende; kulhydrater bør udgøre 50-‐60 % af det samlede

energiindtag (E %) og kostfibre bør udgøre 25-‐35 g/dag, hvilket svarer til ca. 3 g/MJ og raffineret

sukker bør max. udgøre 10 E %. Protein bør udgøre 10-‐20 E %. Fedt bør udgøre 25-‐35 E %.

Mættet fedtsyre bør ikke udgøre mere end 10 % og transfedtsyrer skal begrænses så meget som

448 1 kcal = 4,2 kJ 1 kJ = 0,24 kcal (Hessov, 2003, i Hessov, kap. 1, s. 12)

449 McArdle et al., 2010, s. 802 450 Prescott og Børtveit, 2005, s. 92

451 Se afsnit 7.2

452 McArdle et al., 2010, s. 818

453 Astrup et al., 2005, s. 73

454 Richelsen, 2003, i Hessov, kap. 22, Adipositas, s. 198

455 Richelsen, 2003, i Hessov, kap. 22 Adipositas, s. 196-‐197

456 Se bilag 9 Eks. på kostplan



Side 70 af 80

muligt. Enkeltumættede fedtsyrer bør udgøre 10-‐15 E % og flerumættede fedtsyrer bør udgøre

5-‐10 E % inkl. 1 E % fra n-‐3 fedtsyrer457.

Kulhydrater inddeles i komplekse og simple kulhydrater. Komplekse kulhydrater er langsomt

optagelige modsat simple kulhydrater, som er hurtigt optagelige458. Kulhydratrige fødevarer

karakteriseres ydermere efter deres effekt på stigningen i blodglukose i timerne efter indtagelse

vha. det såkaldte glykæmiske indeks (GI). Hastigheden af mavetømning, fordøjelse og optagelse i

tarmen er bestemmende for, hvor hurtigt blodglukose stiger efter et måltid. Des hurtigere

stigning des højere GI459.

De komplekse (grove) kulhydrater har stor betydning for appetit-‐ og vægtregulering, hvilket

ligger til grund for vores kostplanlægning og derfor sørgede vi for, at kostplanerne indeholdt

rigelige mængder af komplekse og fiberrige kulhydrater i form af frugt, groft brød, kartofler,

fuldkornspasta og brune ris, samt fiberholdige og grove grøntsager som broccoli, blomkål,

bønner, rodfrugter etc. Et højt indhold af frugt og grøntsager er hensigtsmæssigt, idet de

overvejende er energifattige og har et højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler

(mikronæringsstoffer)460. Fuldkornsprodukter er at foretrække grundet et højt fiberindhold og

stort indhold af mikronæringsstoffer, modsat forarbejdede kornprodukter med lav umalingsgrad,

som for eks. hvidt brød, hvor indholdet af kostfibre og mikronæringsstoffer er betydeligt

reduceret461. Desuden anbefales et højt indtag af fødevarer med lavt GI mhp. at nedsætte

risikoen for type 2-‐diabetes og hjerte-‐karsygdomme462. Simple kulhydrater (mono-‐ og

disakkerider) herunder slik, kage, sodavand etc., opfordrede vi deltagerne til at begrænse

indtaget af til et minimum, idet et højt indtag af sukrose er relateret til en række

livsstilssygdomme463. Eks. har en sodavand et højt GI og derfor optages den hurtigt og medfører

en hurtig blodglukosestigning med et efterfølgende fald og sultfornemmelse til følge. Dette

medfører, at sukkeret leverer den energi, som forbrændes, mens fedtet i kosten aflejres i

depoterne og derved opstår der let overvægt/adipositas464. Sukker i flydende form kan lettere

føre til positiv energibalance og vægtøgning end sukker i fast form, hvilket muligvis skyldes, at

457 Nordic Council of Ministers, 2004, s. 13-‐14

458 Asp og Bender, 2005, i Geissler og Powers, kap. 6 Carbohydrate metabolism, s. 105

459 Raben og Astrup, 2006, i Astrup et. Al., kap. 9 Kulhydrater, s. 99

460 Astrup et. Al., 2005, s. 21

461 Richelsen et. Al., 2005, s. 61



464 Nedergaard, 2006, s. 87



Side 71 af 80

sukker i flydende form ikke giver samme mæthed, som sukker i fast form465. Kroppen kan

omdanne sukker til fedt primært i lever og fedtvæv ved de novo lipogenese, hvor sukker

omdannes til fedtsyren palmitat. En kulhydratrig kost øger de novo lipogenesen. Tilsat sukker har

ingen positive sundhedsmæssige effekter og et stort sukkerindtag er direkte sundhedsskadeligt.

Tilmed er tilsat sukker ikke et nødvendigt næringsstof, hvorfor indtaget bør begrænses466. I den

forbindelse opfordrede vi deltagerne til at drikke rigelige mængder vand (ca. 1-‐ 1 ½ liter dagligt),

idet det bidrager til kroppens væskebehov uden at tilføre energi fra sukker, alkohol eller fedt, og

vand indeholder desuden mineraler som kalcium, jod og magnesium.

De vigtigste proteinkilder i kosten er de animalske kilder som kød, mælk, ost og æg mens fisk,

kornprodukter og grøntsager udgør en mindre del. Protein i disse varierer mht. indhold af

essentielle aminosyrer (som kroppen ikke selv kan danne) og mht. til fordøjelighed467. I denne

sammenhæng er fisk at fortrække, grundet det lave energiindhold samt indholdet af fiskeolier af

især langkædede n-‐3 fedtsyrer, EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). De fede

fisk som laks og sild indeholder mere EPA og DHA end de magre typer som rødspætte, torsk og

tun. Fisk bør således erstatte mere fedtholdigt kød og kødprodukter468.

Kostens fedtindhold kan med fordel reduceres, men det forudsætter, at fedtet erstattes af

protein og kulhydrat, for at opretholde kostens energiindhold469. Monoumættet fedt i form af

vegetabilske olier, som oliven-‐ og rapsolie, nødder og avokado470 kan med fordel erstatte en stor

del af mættet (animalsk) fedt som smør og margarine471.

Da ingen fødevarer indeholder alle nødvendige næringsstoffer understregede vi vigtigheden af at

spise varieret ved at spise forskellige typer af brød, frugt og grønt samt kød og fisk, idet det sikrer

en bedre dækning af de nødvendige essentielle næringsstoffer gennem et relativt begrænset

energiindtag for at forbygge overvægt/vægtøgning472.

465 Mølgaard et al., 2003, s. 9

466 Mølgaard et al., 2003, s. 10

467 Toubro og Astrup, 2006, i Astrup et. Al., kap. 12 Proteiner, s. 135

468 Astrup et. Al., 2005, s. 30-‐31

469 Raben og Astrup, 2006, i Astrup et. Al., 2006, kap. 9 Kulhydrater, s. 100



472 Astrup et. Al., 2005, s. 51



Side 72 af 80

8. Konklusion og perspektivering (Fælles) Den enkeltes sundhedsadfærd og livsstilsførelse spiller en betydelig rolle i udviklingen af

livsstilsrelaterede sygdomme, som type 2-‐diabetes og hjerte-‐karsygdomme, samt andre

komplikationer forbundet hermed som det metaboliske syndrom. Den samfundsmæssige

udvikling har for mange danskeres vedkommende medført en fysisk inaktiv livsstil, og en ændret

kostsammensætning. Fysisk inaktivitet er alene en risikofaktor for udvikling af livsstilssygdomme,

og ligeledes har kostsammensætningen betydning for udvikling af overvægt/adipositas, som igen

er relateret til udviklingen af livsstilssygdomme. Målrettede sundhedsfremmende indsatser er

væsentlige i forhold til at øge befolkningens sundhedstilstand, for derigennem at forebygge disse

sygdomme. Dette opnås ved at få den enkelte til at ændre en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd

til en sundere og mere varieret kostsammensætning, samt ved at øge det fysiske

aktivitetsniveau.

I dag tilbringes størstedelen af individets vågne timer på arbejdspladsen, og den enkeltes

arbejdsplads har således et ansvar for sine medarbejderes sundhed. Derfor er det netop her et

oplagt sted at arbejde med sundhedsfremme. Sundhedsfremmende indsatser skal integreres

som en del af virksomhedsstrategien ved at indgå i ledelsesmæssige beslutninger og i den

daglige drift, således at indsatserne løftes til et strategisk niveau.

Ved at inkorporere sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen, kan der opnås en række

positive effekter i form af lavere sygefravær, øget trivsel og medarbejdertilfredshed, og dette vil

resultere i øget produktivitet, som vil gavne dels den enkelte virksomhed, dels samfundet som

helhed.

På virksomheden MAN Diesel og Turbo som udgjorde vores praktiksted, udførte vi

sundhedsfremme vha. af en række tiltag. Derudover gennemførte vi livsstilsforløbet ”Kvit & Fit”,

hvor vi fungerede som kost-‐ og motionsvejledere. Målet var at nå ud til flest mulige

medarbejdere, samt skabe opmærksomhed omkring betydningen af sundhedsfremme og

forebyggelse på arbejdspladsen. I vores sundhedsfremmende arbejde lagde vi vægt på ikke at

træde over grænsen mellem arbejds-‐ og intimsfæren, ved at respektere den enkeltes autonomi.

Til livsstilsforløbet udarbejdede vi PSP vha. af antoprometiske målinger, for at afdække

sundhedstilstanden hos den enkelte og derved målrette de individuelle vejledningsforløb.

I dag kan de fleste af de sygdomme, der får befolkningen til at konsultere sundhedssektoren,

forebygges eller afhjælpes gennem ændringer i sundhedsadfærd. Grundet den enkeltes habitus,

kan det være vanskeligt at foretage en ændring af sundhedsadfærd. Desuden kan en øget



Side 73 af 80

refleksivitet været en begrænsende faktor i den forbindelse. Gennem motivationssamtaler

styrkede vi den enkeltes egen motivation og ressourcer for forandring og vha. stages of change

modellen afklarede vi den enkeltes grad af motivation og tilpassede vejledningsforløbet til den

enkeltes behov. Ligeledes anvendte vi coaching til at øge den enkeltes bevidsthed og evne til at

tage ansvar for egen handling. Derved skabte vi de bedste betingelser for, at den enkelte

opnåede en øget grad af OAS og empowerment og deraf øgede handlemuligheder. Vi lagde vi

vægt på at videregive brugbare værktøjer med henblik på at skabe grundlag for opretholdelse af

nye sunde vaner, så disse resulterede i en varig livsstilsomlægning. I forhold til vores rolle som

kost-‐ og motionsvejledere afspejles det positive og brede sundhedsbegreb i vores

tværprofessionelle arbejde. Som vejleder er man en guide, der kan hjælpe med at finde vej, og

man skal derfor ikke beslutte, hvad den enkelte skal foretage sig men hjælpe den enkelte til selv

at beslutte, hvor vedkommende vil og kan nå hen. Vi benyttede planlægningscirklen, som er en

brugbar metode i relation til vejledningsforløb i sundhedsøjemed. Således fik vi i praktikken

belyst muligheder og barrierer, forbundet med sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

Trods praktikkens begrænsede tidsperiode viste resultaterne fra livsstilsforløbet en tendens til,

at størstedelen af deltagerne havde ændret deres sundhedsprofil i positiv retning gennem

ændrede kost-‐ og motionsvaner. Disse resultater kunne blot have skyldtes målemetodernes

unøjagtighed, men da vi kunne påvise statistisk signifikant forskel, var dette ikke tilfældet.

Således havde kostomlægning og øget fysisk aktivitet i perioden, resulteret i at deltagerne samlet

set havde reduceret fedtprocent, øget muskelmasse, forbedret kondital, og reduceret talje-‐ og

hofteomkreds. På baggrund af de disse vellykkede resultater og evalueringen via

fokusgruppeinterviewet, kan det konkluderes, at dette sundhedsfremmende og forebyggende

koncept, som vi udviklede og afprøvede under praktikken, kan anvendes på andre virksomheder,

som ønsker at øge sundhedstilstanden blandt sine ansatte. Rammerne for at fremme sundheden

blandt medarbejderne er til stede på MAN men der er efterspørgsel på konkret kost-‐ og

motionsvejledning og fordelene forbundet med at have en kost-‐ og motionsvejleder tilknyttet

virksomheden, som kunne tilrettelægge individuelle vejledningsforløb tilpasset den enkeltes

behov, fremgår tydeligt efter gennemførelse af vores pilotprojekt. Desuden vil der kunne drages

fordel af et tværprofessionelt samarbejde mellem MANs arbejdsmiljøsygeplejerske,

kantinelederne samt os som kost-‐ og motionsvejledere. Da konceptet ikke er specifikt udviklet til

MAN er det derfor af høj overførbarhed. Desuden har MAN fået sundhed på dagsordenen, og er

på baggrund af vores praktik blevet inspireret til at iværksætte et tre måneders sundhedsforløb.



Side 74 af 80

Litteraturliste Litteratur Antonovsky Aaron, 2000, Helbredets mysterium, 3.oplag, Hans Reitzels forlag

Andersen Heine og Kaspersen Bo Lars, 2007, Klassisk og moderne samfundslitteratur,

4.udgave, Hans Reitzels forlag

Andersen Ib, 2009, Den skinbarlige virkelighed -‐ om videnskabsproduktion inden for

samfundsvidenskaberne. 4. udgave, 2. oplag forlaget Samfundslitteratur

Andersen Tanggaard Pernille og Timm Helle, 2010, Sundhedssociologi – en grundbog,

1.udgave, 1.oplag, Hans Reitzels forlag

Andersen Tanggaard Pernille, 2010, i Andersen Tanggaard Pernille og Timm Helle,

Sundhedssociologi – en grundbog, 1.udgave, 1.oplag, Hans Reitzels forlag, kap. 10

Empowerment som frigørelse?

Alexander, Jan et. Al., 2004, Nordic Nutrition Recommendations, 4. Udgave, Svensk-‐

Norsk Bogimport

Astrup Arne, 2005, i Geissler Catherine og Powers Hillary, Human Nutrition, 11.udgave,

Elsevier Churchill Livingstone, kap. 20 Obesity

Astrup Arne, Dyerberg Jørn, Stender Steen, 2006, Menneskets ernæring, 2.udgave,

2.oplag, Munksgaard Danmark

Astrup Arne, 2006, i Astrup Arne, Dyerberg Jørn, Stender Steen, 2006, Menneskets

ernæring, 2.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 28 Kost og overvægt

Birkler Jacob, 2006, Videnskabsteori – en grundbog, 1.udgave, 3.oplag, Munksgaard

Danmark

Dodd, L. Judith, 2008, i Mahan, l. Kathleen og Escott-‐Stump, Sylvia, Krause´s Food &

Nutrition Therapy, 12. Udgave, Saunders Elsevier og Evolve, kap. 9 Nutrition in the adult

years

Færgeman Ole 2008, i Hessov Ib, klinisk ernæring, 4.udgave, 1.oplag, Munksgaard

Danmark, kap. 25 Dyslipidæmi og ateroskerose

Geissler Catherine og Powers Hilary, 2005, Human Nutrition, 11.udgave, Elsevier

Churchill Livingstone

Gibson S. Rosalind, 1990, Principles of Nutritional Assesment, 1.udgave, Oxford

University Press, USA

Halkier Bente, 2008, Fokus grupper, 2. Udgave, forlaget Samfundslitteratur



Side 75 af 80

Hansen-‐Skovmoes Peter og Rosenkvist Gert, 2009, i Stelter Reinhard, Coaching – læring

og udvikling, 1.udgave, 11.oplag, Dansk psykologisk forlag, kap. 5 Coaching som

udviklingsværktøj

Hansen Ingemann Thorsten og Krogsgssrd R. Michael, 2007, Idrætsskadebogen,

1.udgave, 1.oplag, Fadl’s forlag

Haraldsdóttir Jóhanna og Tjønneland Anne, 2006, i Astrup Arne, Dyerberg Jørn og

Stender Steen, Menneskets ernæring, 2.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 17

Kostundersøgelser – metoder og anvendelser

Hessov Ib, 2003, klinisk ernæring, 4.udgave, 1.oplag, Munksgaard Danmark

Hessov Ib, 2003, i Hessov Ib, Klinisk ernæring, 4.udgave, 1.oplag, Munkgaard Danmark,

kap. 1 Legemets reaktion på faste


kap. 5 Hvordan konstateres det, at en patient er underernæret?


kap. 6 Hvordan undersøges og kontrolleres næringsindtagelsen?

Holm Lotte, 2006, i Astrup Arne, Dyerberg Jørn, Stender Steen, Menneskets ernæring,

2.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 19 Hvad styrer kostvanerne?

Hørdam Britta og Pedersen Carsten, 2006, Vidensformer, pædagogik og sundhed,

1.udgave, 1.oplag, Gads forlag

Illeris Knud, 2009, Læring, 2. udgave, 3. oplag Roskilde Universitets Forlag

Iversen Tage, Kristensen Søndergård Tage, Holstein Evald Bjørn og Due Pernille, 2002,

Medicinsk sociologi – samfund, sundhed og sygdom, Munksgaard Danmark

Jensen k. Torben og J. Johnsen Tommy, 2009, Sundhedsfremme i teori og praksis,

2.udgave, 10.oplag, forlaget Philosophia

Johansen Klaus, 2006, Basal sundhedsvidenskabelig statestik – begreber og metode,

1.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark

Järvinen Margaretha, 2007, i Andersen Heine og kaspersen Bo Lars, Klassisk og moderne

samfundslitteratur, 4.udgave, Hans Reitzels forlag, kapitel 19, Pierre Bourdieu

Kamper-‐Jørgensen Finn, Almind Gert, Bjarne Bruun Jensen, 2009, Forebyggende

sundhedsarbejde, 5.udgave, 1.oplag, Munksgaard Danmark

Kaspersen Bo Lars, 2007, i Andersen Heine og Kaspersen Bo Lars, Klassisk og moderne

samfundslitteratur, 4.udgave, 4.oplag, Hans Reitzels forlag, kap. 23 Anthony Giddens

Klarlund, Bente og Saltin, Bengt, 2003 Fysisk aktivitet -‐ håndbog om forebyggelse og

behandling, Sundhedsstyrelsen.



Side 76 af 80

Kofod, Pauli, 2009, Vurdér med statistik – statistisk vurdering i naturfagene, version

01.01.09

Krummel A. Debra, 2008, i Mahan, l. Kathleen og Escott-‐Stump, Sylvia, Krause´s Food &

Nutrition Therapy, 12. Udgave, Saunders Elsevier og Evolve, kap. 32 Medical Nutrition

Therapy for Cardiovascular Disease

Launsø Laila & Rieper Olaf, 2005, Forskning om og med mennesker, 5.udgave Nyt Nordisk

forlag Arnold Busk

McArdle D. William, Katch I. Frank og Katch L. Victor, 2010, Exercise physiology –

Nutrition, energy and human performance, 7.udgave, Lippencott Williams & Wilkins

Nedergaard Gustav, 2006, Human ernæring – Grundbog i ernæringslære, 4.udgave,

1.oplag, Nucleus

Nordic Counsil of Ministers, Nordic Nutrition Recommendations 2004 – Integrating

nutrition and physical activity, 4.udgave, Norden

Ovesen, Lars, 2006, i Astrup Arne, Dyerberg Jørn, Stender Steen, Menneskets ernæring,

2.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 20 Danskernes kost fra ca. 1850-‐2000

Pedersen Klarlund Bente, 2005, Motion på recept – motion som behandling, Nyt nordisk

forlag Arnold Busck A/S,

Prescott Peter og Børtveit Tore, 2005, Sundhed og ændring af adfærd, 1.bogklubudgave,

1.oplag, Gyldendals bogklubber

Prieur Annick, 2009, i Hansen Mogens Red., 50 samfundstænkere, 1.udgave, 1.oplag,

Gyldendal, kap. 41 Pierre Bourdieu – Sociologi som kampsport

Raben Anne og Astrup Arne, 2006, i Astrup Arne, Dyerberg Jørn og Stender Steen,

Menneskets ernæring, 2.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 9 Kulhydrater

Raben Anne, Helge Jørn og Kjær Michael, 2006, i Astrup Arne, Dyerberg Jørn og Stender

Steen, Menneskets ernæring, 2.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 26 Kost og

motion

Richelsen Bjørn, 2003, i Hessov Ib, Klinisk ernæring, 4.udgave, 1.oplag, Munksgaard

Danmark, kap. 22 Adipositas

Rollnick Stephen, Miller R. William og Butler C. Christopher, 2009, Motivationssamtalen i

sundhedssektoren, 1.udgave, 1.oplag, Hans Reitzels forlag

Sanders A.B. Tom, 2005, i Geissler A. Catherine og Powers J. Hilary, Human Nutrition,

11.udgave, Elsevier Churchill Livingstone, kap. 17, Vegetarian diet

Schnack Karsten, 2005, i Bisgaard Jørgen Niels og Rasmussen Jens, Pædagogiske teorier,

4.udgave, 1.oplag, Billesø & Baltzer, kap. 2, Handlekompetence



Side 77 af 80

Schibye Bente og Klausen Klaus, 2007, Menneskets fysiologi – hvile og arbejde, 2.udgave,

2.oplag, Fadl’s forlag

Stang Jamie, 2008, i Mahan, l. Kathleen og Escott-‐Stump, Sylvia. Krause´s Food &

Nutrition Therapy. 12. Udgave, Saunders Elsevier og Evolve, kap. 8 Nutrition in

Adolescence

Stelter Reinhard, Hansen Eiberg Stig, Hansen-‐ Skovmoes, Rosenkvist Gert, Møller Lotte,

Holmgren Allan, 2009, Coaching – læring og udvikling, 1. udgave, 11. oplag, Dansk

psykologisk Forlag

Toubro Søren og Astrup Arne, 2006, i Astrup Arne, Menneskets ernæring, 2.udgave,

2.oplag, Munksgaard Danmark, kap. 12 Proteiner

Whitmore John, 1996, Coaching på jobbet, 3. Udgave, 4. Oplag, Peter Asschenfeldts nye

forlag

Rapporter Astrup Arne, Andersen Lyhne Niels, Stender Steen og Trolle Ellen, Kostrådene 2005,

Ernæringsrådet og Danmarks fødevareforskning

Falk Jørgen, Andreasen Mads, Nielsen Skov Niss, 2009, Sundhed og trivsel på

arbejdspladsen – Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i

virksomheden, Sundhedsstyrelsen – center for forebyggelse

Andreasen Mads, Falk Jørgen, Nielsen Skov Niss, 2009, Sundhed og trivsel på

arbejdspladsen – Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i

virksomheden, Sundhedsstyrelsen – center for forebyggelse

Bonde Ane og Pedersen Schmidt, Rikke, 2007, Evaluering af sundhedsfremme på

arbejdspladsen med personlige sundhedsprofiler, folkesundhed København

Davidsen Michael, Christensen Illemann Anne, Ekholm Ola, Hansen Eiberg Stig, Holst

Maria og Juel Knud, 2007, Den nationale sundhedsprofil 2011 – Hvordan har du det?

Sundhedsstyrelsen 2011, Sundhedsstyrelsen

Jørgen Falk (red.), 2010, Sundhed og trivsel på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen

Kiens Bente, Beyer Nina, Brage Søren, Hyldstrup Lars, Ottesen Susanne Laila, Overgaard

Kristian, Pedersen Klarlund Bente og Puggaard Lis, 2007, Fysisk inaktivitet – konsekvenser

og sammenhænge, publ. nr. 3, Motions-‐ og Ernæringsrådet

Kjøller M., Juel K., Kamper-‐Jørgesen F., Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens

institut for folkesundhed



Side 78 af 80

Mølgaard Christian, Andersen Lyhne Niels, Barkholt Vibeke, Grunnet Niels, Hermansen

Kjeld, Nuvad Bente, Pedersen Klarlund Bente, Raben Anne og Stender Steen, 2003,

Sukkers sundhedsmæssige betydning, publ. Nr. 33, Ernæringsrådet

Petersen t. Peter, 2004, Individuelle sundhedsprofiler – en metode til sundhedsfremme

på arbejdspladsen, Viden og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen

Rambøll Management, 2008, Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007,

Sundhedsstyrelsen – Center for forebyggelse

Richelsen Bjørn, Andersen Lyhne Niels, Flint Anne, Hermansen Kjeld, Marckmann Peter,

Osler Merete og Pedersen Klarlund Bente, 2005, En faglig vurdering af den

”omvendte”kostpyramide – med fokus på stivelsesholdige fødevarer, monoumættet fedt,

energibalance og fysisk aktivitet, Publ. Nr. 35, Ernæringsrådet

Saltin Bengt, Kjær Michael, Olsen Jørn, Mosekilde Lis, Richelsen Bjørn, Pedersen Klarlund

Bente og Clemmensen Haunstrup Inge; Fysisk aktivitet og sundhed – forebyggelse og

sundhedsfremme, publ. Nr.19, 1.udgave, Sundhedsstyrelsen 2001

Skive Leif et al., 2003, Motionsmanualen – motion, nutidens lægemiddel, 1. Udgave, 1.

Oplag, Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med P.L.O. og DSA

Saltin Bengt, Kjær Michael, Olsen Jørn, Mosekilde Lis, Richelsen Bjørn, Pedersen Klarlund

Bente Clemmensen, Haunstrup Inge, Svensson Jan, Andersen Bo Lars, Møller Lars,

<<<<Lorenzen Karen , 2001, Fysisk aktivitet og sundhed, publ. Nr. 19, 1.udgave

Artikler Bay-‐Hansen Dorthe, Bendixen Hanne, Madsen Jesper, Boesen Ulrik og Astrup V. Arne,

2001, Danskernes slankeadfærd målt i telefoninterview 1 1992 og 1998, Ugeskrift for

læger, 163/21

Brentzen Tina, Madsbad Sten, Sørensen I.A. Thorkild, Astrup V. Arne, 2006, Betydning af

fysisk aktivitet og fitness for fedmens komplikationer, Ugeskrift for læger, 168/2

Madsbad Sten og Astrup V. Arne; Fedme, metabolisk syndrom og hjerte-‐kar-‐sygdom, Ugeskrift for læger, 166/17 2004

Saltin Bengt og Pilegaard Henriette, 2002, Metabolisk fitness: fysisk aktivitet og sundhed,

Ugeskrift for læger, 164/16

Hjemmesider Arbejdsmiljøviden:

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-‐om-‐arbejdsmiljoe/Sygefravaer/hvordan-‐kan-‐

arbejdspladsen-‐forebygge-‐sygefravaer 26/8 2011

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-‐om-‐arbejdsmiljoe/Sundhedsfremme 29/8 2011



Side 79 af 80

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-‐om-‐arbejdsmiljoe/Lean 26/11 2011

Danmarks statistikbank:

(http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp) 13/11-‐

2011

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 13/11 2011

Fødevareministeriet:

http://www.altomkost.dk/Fakta/Kondition_og_kondital/forside.htm 23/11 2011

http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_8_kostraad/forside.htm 5/12-‐2011

Gyldendals åbne encyklopædi:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/livsstil

24/11 2011

Lægehåndbogen:

http://laegehaandbogen.dk/geriatri/symptomer-‐og-‐tegn/hevede-‐ben-‐1552.html 30/10

2011

MAN Diesel & Turbo:

http://www.mandieselturbo.com/0000039/Company.html

7/11 2011

http://www.mandieselturbo.com/0000002/Home.html

7/11 2011

Sundhedsstyrelsen:

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%2

0til%20voksne.aspx 13/11 2011

http://www.sst.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion1.htm 18/11 2011

Ugeskrift for læger:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TID

LIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_40/UFL__2002_40_40790 24/11 2011

Survey udbyder:

https://www.surveymonkey.com/s/StineogMette 30/10 2011

World Health Organization:

http://apps.who.int/bmi/index.jsp?introPage=intro_3.html 22/11 2011

Rigshospitalet:

http://www.rigshospitalet.dk/menu/OM+RIGSHOSPITALET/Temaer/Sporg+Riget/Naar+

musklerne+saetter+ud.htm 22/11 2011



Side 80 af 80

Bilagsliste Bilag 1 Idéværksted

Bilag 2 Borg skala

Bilag 3 Tal på sundhed

Bilag 4 Spørgeskema

Bilag 5 Personlig sundhedsprofil (PSP)

Bilag 6 Konditests

Bilag 7 Eks. på kostplan

Bilag 8 Gode råd til sundere vaner

Bilag 9 Ugeplan

Bilag 10 Spørgsmål til fokusgruppen

Bilag 11 Transskribering af fokusgruppeinterview

Bilag 12 Resultater fra livsstilsforløbet

Bilag 13 Spørgeskema besvarelser

Documents

Disposition - Endelig opgave nyeste · PDF file1.8,Videnskabsteori,(Stine).....10, 1.8.1,Forskningstyper,(Stine) .....12