Upload
ordell
View
117
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Videnskabsteori for begyndere. Kan vi overhovedet vide noget? Er der en sand virkelighed? Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed” Det videnskabelige paradoks : Videnskaben søger sandheden Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Videnskabsteorifor begyndere
Kan vi overhovedet vide noget?Er der en sand virkelighed?
Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed”
Det videnskabelige paradoks:◦Videnskaben søger sandheden◦Videnskaben bevæger sig hele tiden
fremad
Er der videnskabelige sandheder?
Videnskabelige sandheder er altid provisoriske
Hvordan undgås paradokset?◦Dogmatisme:
Nægte at anerkende anomalier◦Relativisme
Ingen absolutte sandheder◦Noget er er mere sandsynligt end
andet◦(paradigmer, paradigmeskift)
Positivisme 1Løsningen på
sandhedsproblemet:◦Der er en kerne af sikker viden –
”hårde facts” Kan det undersøges og måles
(kvantificeres)?◦To kilder til sikker erkendelse:
Iagttagelse (sansning) Beregning v.h.af. logik
Auguste Comte1798-1857
Positivisme 2
Auguste Comte1798-1857
Religion metafysik positivisme
Positivisme 3Eksempler
◦Iagttagelse: Galileo Galilei (1564-1642) – Jupiters
måner Kan man være sikker på at det passer?
◦Logik Geometri:
fra aksiomer (grundsætninger) deduceres teoremer sandt (følger logikkens regler)
Måder at drage slutninger på:Slutninger:
◦Ud fra præmisser drages konklusioner
Induktion◦bygger på empiri
slutte fra iagttagelse til reglerDeduktion
◦bygger på logik udlede regler fra andre regler
Induktion 1Almene, generelle slutninger ud
fra empiriske fakta◦forudsætter kvantificering◦Eksempel:
Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde.
Konklusion: Vi er alle dødelige◦Vi kan aldrig være 100% sikre,
eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.
Induktion 2reliabilitet og validitet
Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på◦Reliabilitet
Er målingerne korrekt udført Når andre til det samme resultat?
◦Validitet Undersøger man faktisk det, man ville
måle? Eks.: kraniemålinger (frenologi, craniometri) og
intelligens
Induktion 3
Induktion: Vi har en sæk med bønner.Vi tager en række håndfulde af sækken
(proces)og konstaterer at de alle er sorte (faktum)Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte
(formodet faktum)
DeduktionLogiske slutninger er gyldige,
hvis ◦de er logisk sammenhængende◦men de er kun i overensstemmelse
med virkeligheden, hvis præmisserne er det.
◦Eksempel:◦ Præmis 1: Alle mennesker har fire arme◦ Præmis 2: Jeg er et menneske◦ Konklusion: Jeg har fire arme
AbduktionAbduktion: Vi har en sæk med bønner.Vi ved at alle bønnerne i sækken er
sorte (faktum)Vi konstaterer at der på gulvet ligger
en masse sorte bønner (faktum)Vi gætter på at de kommer fra sækken
(formodet proces)
Den hypotetisk-deduktive metode
1. Der opstilles hypoteser (antagelser)
• disse bruges som præmisser2. Deduktiv slutning ud fra
præmisserne3. Undersøgelse af om empirien
passer med slutningen.
Her anvendes altså både empiri og logik.
Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv
deduktion induktion abduktion
Faktum X ? XProces X X ?Faktum (?) X X
Hypotetisk deduktive metode
Faktum1 (gæt)
Proces X
Hvis sandt, faktum 1=verificeretHvis falsk, faktum 1=falsificeret
Undersøgelse af hypoteser 1Hypoteser kan verificeres,
falsificeres (eller modificeres)◦Verificere: Vise at noget er sandt ◦Falsificere: Vise at noget er falsk◦Modificere: Ændre
Undersøgelse af hypoteser 2Det er ofte lettere at falsificere
end at verificere.Derfor går mange videnskabelige
bestræbelser ud på at falsificere hypoteser.
Værdidomme/Virkelighedspåstande
Hvorfor er det vigtigt at skelne?◦ellers kan samtalen ende i et
dødvande◦ellers kommer man for let til at ligge
under for ”eksperter” (og politikere)
Værdidomme kan ofte være implicitte◦eksempel: Udtalelser om demokrati
(hjemmel)
Humanistiske tolkningsmetoder:Hermeneutik 1Andre erkendelseskilder end
empiri og logik:◦Introspektion (at se ind i sig selv)
Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati)
◦Bruges hyppigt i humaniora Men også f. eks. i historie,
litteraturvidenskab og sociologi.
Hermeneutik 2Er alle hermeneutiske tolkninger
relative?◦Somme tider må man nøjes med
sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted)
◦Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)
Hermeneutik 3 ”Forforståelse” er et vigtigt
begreb1. Forforståelse2. Bruges til læsning og tolkning3. Ny erkendelse4. Ny forforståelse
bruges til genlæsning eller nye tekster (den hermeneutiske cirkel – eller spiral)
– Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!! (eks. Piltdown)
ForforståelsePåvirkes ofte af vore vurderingerKan føre os på vildspor
◦men uden kan vi slet ikke forstå så er verden blot kaos som for den
forudsætningsløse nyfødteMan socialiseres (i ethvert
samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse.
Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?
Erkendelsesrelativisme?????Tre måder at behandle
spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse:◦Karl Popper
Teori om falsifikation◦Thomas Kuhn
Teori om paradigmer◦Videnssociologerne
Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.
Karl Popperteori om falsifikation
Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den)
Derimod kan den måske falsificeres◦Hvis ikke kan den udnævnes til en
provisorisk sandhed◦Eller evt. modificeres
Alle teorier bør være falsificerbare◦ellers er de meningsløse
Thomas Kuhnparadigmer 1
Taler om naturvidenskab men det kan også anvendes på
samfundsvidenskaber og humaniora
Thomas Kuhnparadigmer 2
1. Der findes ingen ”rene fakta” De er ”teoriladede”
præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden”
2. Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme
3. Her indenfor drives normalvidenskab4. Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan
på et tidspunkt føre til et paradigmeskift. Kan de leve side om side?
Videnssociologerne 1Alle i et samfund har til en vis
grad samme forforståelseStudiet af hvordan samfundet
påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi
Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse
Videnssociologerne 2Videnskaben bidrager ofte til at
cementere samfundsordningenVidenskaben kan tjene bestemte
interesser ◦ofte forskernes egne◦og forskerne tilhører middelklassen
Kritisk videnskabafsløre propaganda
Habermas: ◦Der er tre erkendelsesinteresser (alle
legitime): Teknisk, instrumentel: Viden
Naturvidenskaberne Hermeneutisk: Forståelse af andre
mennesker Humaniora
Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger Samfundsvidenskaberne
Store ”mistænkere”: Marx og Freud
Kritisk videnskabog relativisme
Når illusioner afsløres◦dukker så ikke blot nye op
som afsløres til fordel for nye som afsløres til fordel for nye
som afsløres til fordel for nye osv.
Altså erkendelsesrelativisme◦Men det er der ikke ret mange, som er
med på
Forklaringer – 3 typerÅrsagsforklaringerMotivforklaringerFunktionalistiske
ÅrsagsforklaringerKaldes også kausale forklaringer
◦Forklaringen ligger i fortiden det, som forklarer ligger tidmæssigt før
det, som forklares◦Eksempler:
Klima Drivhuseffekt?
Misbrug og kriminalitet Social arv?
MotivforklaringerKaldes også intentionelle
forklaringer◦Nogen vil bevidst opnå noget◦Kan kun anvendes om mennesker
(og måske dyr)Årsagsforklaringer og
motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden
Funktionalistiske forklaringerForhold der udfylder en funktion
for en helhed◦Systemteori
Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet
Eksempel: Naturens kredsløb Også anvendt om menneskelige samfund
Det økonomiske kredsløb Religiøse ceremonier
Funktionalistiske forklaringerKommer let til at virke
konservativeDe er ”tidløse” – synkrone
◦Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer)
Årsags- og motivforklaringer er diakrone◦Forklarer forandringer.
3 forklaringer på 2.VerdenskrigÅrsag (kausal): Tyskland angreb
Polen, hvorefter England og Frankrig erklærede krig.
Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet
Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.
Analysemodel 1 Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?Hvilke kilder bygger ræsonnementet på?
◦ ”hårde data” i positivistisk forstand◦ ”bløde data” i hermeneutisk forstand
Hvilken forforståelse ligger bag?Formuler eventuelle værdipræmisser
◦ Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør” Er du enig?
Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?
Analysemodel 2 Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?
Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet?◦Hvad gør forfatteren ved dem?
Bruges induktion?◦Holder konklusionerne?
Er materialet repræsentativt Reliabilitet Validitet
Analysemodel 3Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?
Er der deduktiv argumentation?◦Hypotetisk-deduktiv metode?
Hvilke hypoteser? Hvilke præmisser? Holder konklusionen?
Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?
Analysemodel 4Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?
Hvilke forklaringsmodeller bruges?◦Hvis kausale: Hvilke årsager?◦Hvis intentionelle:
Forudsættes rationalitet? Hvilke vurderinger og
virkelighedsopfattelser indgår?◦Hvilke årsager er bagvedliggende og
hvilke udløsende? Er der tale om lovmæssigheder
vedrørende menneskers handlinger?◦Hvis funktionelle: Hvad bruges de
evt. til?