DK-dec 5 f · 2004. 1. 5. · nået, må man erkende, at Graham Han-cocks 12 år gamle bog Lords of Poverty stadig er lige sørgelig aktuel. Hancock dokumenterede, hvordan især FN-organers

ISSN 0907-1636

DANSKERENUdgivet af DEN DANSKE FORENING 16. ÅRGANG NR. 5 DECEMBER 2002

kriminalisering er i hvert fald på det væsentligste om-råde, fremmedspørgsmålet, således blevet gjort fryg-telig til skamme. Situationen er så meget desto farli-gere, som en stor del af folket nu virkelig tror, at derbliver gjort noget mod islamiseringen og for, at dan-skerne forbliver suveræne herrer i eget hus. Intet

kunne altså væremere forkert.

I et historisk per-spektiv vil det nokengang diskuteres,om perioderne An-ker Jørgensen/PoulNyrup eller Schlüter/Anders Fogh var demest skæbnesvangrei danmarkshistorien.Konsensus vil noklægge sig fast på desidste, fordi i detmindste bedragether var størst. Mendet er jo også enslags format.

Forhåbentlig bli-ver Dansk Folke-partis dom overblokloyaliteten her-

efter, når regnskabet efter et års Fogh-regime som lo-vet bliver gjort op. Svælget mellem det nationale al-ternativ og de ”moderne” borgerlige liberalister ogsuper-internationalister er simpelthen så dybt, at mu-lighederne får at slå holdbar bro over det kræver tun-gere overvejelser.

Blot fire måneder efter at regeringen besluttede atnedlægge Nævnet for Etnisk Ligestilling, foreslog etudvalg under Integrationsministeriet at oprette et nytetnisk nævn med udvidede beføjelser. Det skal ske forat leve op til et EU-direktiv om ligebehandling uansetrace og etnisk oprindelse, som Danmark skal haveomsat til lov indennæste sommer. OgsåMenneskerettigheds-centret gik reelt styr-ket ud af regerings-skiftet, igen med Mor-ten Kjærum som le-der, denne gang enddaautoriseret medstem-plet ”uafhængig” afden selvsamme rege-ring, der måske isærkom til magten på atfå hans slags fjernetsom offentligt blå-stemplede indpiskere.

VK-regeringen,som søger at tilfreds-stille EU-partnerne110%, og som aldrigvil bryde med FN-konventionernes un-dergravende diktater, er således ikke alene ingen for-bedring i forhold til den tidligere regering. Den sæt-ter trumf på sidstnævntes svig og løber fra sine – godtnok noget diffuse – løfter om et brud med fremmed-kursen. Dansk Folkepartis forhåbninger om et rege-ringsopgør med smagsdommerne og den politiske

Bristede illusioner

IntegrationsnaivismeMange rosende ord er blevet KåreBluitgens nye bog til del, mens hansviden om islamiseringens uhyrlighe-der er større end hans erkendelse af denødvendige løsningers radikalitet.

Side 3.

Femte kolonneDet såkaldte Islamisk-Kristent Studi-ecenter accepterer i sin bestyrelsemedlemmer, der åbenlyst går ind foromstyrtningen af Vestens samfund tilfordel for islams totalitarisme.

Side 5.

EU-hjernevaskFremmedkritiske ytringer og fri histo-rieforskning skal strafbelægges, e-post skal overvåges og indoktrine-ringskampagner planlægges i EU idets kamp mod de europæiske folk.

Side 12.

2 DANSKEREN - NR.5 - DECEMBER 2002

DANSKERENudgives af Den Danske Forening, hvis for-mål er på folkestyrets grund, uafhængigt aføkonomiske og politiske interesser, at sikredansk kultur, sprog og levevis i en verden,der trues af kaos, overbefolkning, vold ogfanatisme. Foreningens medlemmer mod-tager bladet for deres medlemskontingent.Ikke-medlemmer kan abonnere på bladetfor 250 kr. om året. Indmeldelses- og be-stillingskupon se side 32. Eftertryk tilladtmed tydelig kildeangivelse. Bladet (evt.kopier af det) og foreningens andre tryksa-ger må ikke omdeles privat sammen medtrykmateriale fra anden kilde eller medpåført tekst, logo el.lign.

Foreningens adresse:Skomagergade 25, 4000 Roskilde

Telefonsekretariat:Tlf. 86 13 24 01

Fax 70 25 24 01 Giro: 454-7551, reg. nr. 1551E-mail:[email protected]:http:\\www.dendanskeforening.dk

Redaktion:Dr. phil. Sune Dalgård (ansvarshavende)[email protected]. mag. Peter Neerup Buhltlf. 47 74 95 50 [email protected]

Styrelsen:Bibliotekar Harry Vinter (formand), tlf. og fax. 46 36 66 66e-post: [email protected]

Dr. phil. Sune Dalgård (ansv. red.), tlf. og fax. 32 55 18 02mobil: 27 40 83 46

Sekretær Keld Rasmussen (næstformand)tlf. 36 75 18 41 [email protected] Bach Jensen tlf. 26 56 54 69Studerende Lars Hartvig tlf. 44 91 99 82 [email protected]

Juridisk konsulent:Prof., jur. dr. Ole Hasselbalch, tlf. 49 19 15 54, fax. 49 19 18 54

Mødearrangør:Murer Poul Vinther JensenTlf. 61 38 16 29

Suppleanter:Afdelingsforstander P. H. Bering, tlf. 98 14 71 12Sygeplejerske Kirsten Fogt, tlf. 97 42 91 31Lærer Verner Holm, tlf. 55 73 19 13 Studerende Henrik Sørensentlf. 98 16 48 75

Efter at have læst rapporterne fra somme-rens Johannesburg-topmøde, hvis formålangiveligt var at løse verdens fattig-domsproblemer, men hvor deltagerne varmest optaget af at æde og drikke sig gen-nem bjergene af kaviar og årgangsvine,uden at nogen som helst løsninger blevnået, må man erkende, at Graham Han-cocks 12 år gamle bog Lords of Povertystadig er lige sørgelig aktuel.

Hancock dokumenterede, hvordanisær FN-organers ”hjælp” til u-landenealt for ofte gør mere skade end gavn.Hvordan vestlige skatteyderes penge gårtil katastrofale projekter verden rundt,hvor de fattigste får det endnu værre ogmiljøet ødelægges under vejs. Hvad”hjælpen” gør, er at flytte penge fra defattige til de rige i såvel yder- som mod-tagerlande. Allerede Hancock viste nem-lig, hvordan de ”humanitære” administra-torer lever et liv i ufattelig luksus, og pro-jektpengene går til deres elite-fæller i u-landene. Derfor ses fx såkaldte udvik-lingsprojekter, som går ud på at lave mo-torveje i fattige lande, hvor kun eliten harbiler. Hvordan omvendt den tiltrængtehjælp sjofles eller direkte gøres til grin, il-lustreres ærketypisk af, at Somalia undersultkatastrofen i firserne fik massetilsendtslankeprodukter og medicin mod forfrys-ninger…

Man skal dog måske gå dybere endHancocks konkrete eksempler på udue-lighed og korruption for at nærme sig et

konstruktivt alternativ. Det er selve detmissionerende selvbedrag hos dem, der idisse sammenhænge tror at ”gøre godt”for andre, der må demaskeres. Radikaltformuleret af journalisten ChristopherHitchens, da han i sin bog The MissionaryPosition antastede Moder Teresas posi-tion som helgen: ”Hun bekæmpede aldrigfattigdom, men insisterede på, at hunskulle redde sjæle. Hun kaldte fattigdomen gave fra Gud og hævdede, at de fattigevar lykkelige i deres fattigdom. Hun stil-lede sig til rådighed for de rige og de kor-rupte.”

Hvad skulle alle projektmagerne ogde selvgodsfølende næstefrelsere doggøre, hvis menneskene blev sat fri af un-dertrykkelse og omklamring, så de selvkunne forbedre deres lod – den eneste re-elle forbedring, der findes? Farvel til defede konferencer, den skidtvigtige optræ-den, selviscenesættelse og overbevisningom egen uerstattelighed og livets me-ningsfuldhed. Tilbage til et tomt liv iskyggen som de nuller, de fleste af de65.000 i Johannesburg er.

Så langt hellere med et indforståetglimt i øjet lade som om, at vi løser pro-blemerne, og klappe begejstret for Mu-gabe og Castro for at overdøve den na-gende tvivl om, hvorvidt ”kampen for enny verdensorden” vil løse noget somhelst, så længe tredjeverdensfolkene ikkeforbedrer sig selv.

Selvberigende selvgodhed

Hvordan indvandringen kan stoppes .13Da Hitler blev Abu Ali . . . . . . . . . . .14Tvivlsom udgiftsopgørelse . . . . . . . .14Interview med DDFs nye næstformand . . . . . . . . . . . . . . . .15Briterne mister deres fædreland . . . . .16”Fred i vor tid” – dialog med Islam . .17”Muslimer er ikke-integrerbare” . . . .18Konspiration mod folket . . . . . . . . . .18Endnu et svigt . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Danmark Rundt . . . . . . . . . . . . . . . . .19Verden Rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . .20Bøger og tidsskrifter . . . . . . . . . . . . .22Foreningsnyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Indmeldelses- og bestillingskupon . .32

IndholdYnk, klynk, vræl og hulk . . . . . . . . . . .3Åbent brev til Socialministeren . . . . . .5Radikale islamister . . . . . . . . . . . . . . . .6SID’s svigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Det mener vi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Ole Espersens to tunger . . . . . . . . . . . .8Fremmedkriminalitet stærkt underdrevet . . . . . . . . . . . . . . . .9Åbent brev til den iranske ambassade i København . . . . . . . . . .10Set på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11Totalitære tendenser i EU . . . . . . . . .12Jacques Blum – de islamiske antisemitters nyttige idiot . . . . . . . . .12Problemet er muslimerne . . . . . . . . . .13

DANSKEREN - NR. 5 - DECEMBER 2002 3

Kåre Bluitgen blev landskendt, da hansbog Nye danskere i 1998 blev søgt for-budt, fordi den gengav vittigheder omarabere – og om autonome, molboer ogsvenskere. Som Bluitgen nu skriver,skulle han have holdt sig til de tre sidst-nævnte. Blandt dem, der ønskede bogenforbudt, var sigende imamerne Fatih Alevog Abdul Wahid Pedersen, ”biskop”Kjeld Holm, dialogpræst Lissi Rasmus-sen, islamisk forfatter Aminah Tønnsen,tidl. kirkeminister A.O. Andersen og dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen.

Den hændelse er blot en af de mange,Bluitgen behandler i sin nye bog Til gavnfor de sorte. Om tilslørede øjne i den dan-ske indvandrerdebat (Centrum 2002, 178sider). Han beskriver, hvordan de såkaldtprogressive igen og igen agerer nyttigeidioter for de mest reaktionære muslim-elementer – og for den danske ”højrefløj”,der også indbefattes under hans begrebom ”de sorte”. Samtidig angiver Bluitgenformålet med sin bog, at den skal ”vækkevenstrefløjen”. Her rejser sig den førsteundren: Hvorfor forsøge at vække disseuforbederlige, når der allerede er en stormængde mennesker, der nu er parat til atgå i kødet på problemerne, men som Blu-itgen uden videre stempler som ”desorte”?

Det skyldes selvfølgelig, at i Bluit-gens venstrerevolutionære univers erløsningsmodellerne de modsatte af DanskFolkepartis, som ikke er ”sympatiske”.Bluitgen ynder at bruge dette ord om allevenstrefløjens forfejlede og imødekom-mende forslag over for muslimerne gen-nem årene: ”Sympatiske”… Men hvorforer det sympatisk at være idiot, at forvoldelidelser, og at give indrømmelse på ind-rømmelse over for afstumpede funda-mentalister, mens det er usympatisk ogreaktionært at være blandt de første adva-rere og at henvise islam til dens egne om-råder?

Disse dybere overvejelser når Bluit-gen aldrig ned på. Han deltager dermedukritisk i den stereotype stempling af deeneste, der realistisk set nogensinde fårhænderne op af lommerne over for disseproblemer. Han har øjne, men ser intet;ører, og dog kan han intet høre – ikke en-gang sig selv…

Han kommer dog så snublende nær, at

man endnu engang må sande svælgetmellem blot at se og at erkende. Fx citererhan en tyrkisk lokalpolitikers sande ord:”Jeg tror ikke, danskerne er blevet mereracistiske de sidste år. Men jeg tror, de ertrætte af at føle sig udnyttet.”

Venstrefløjens multikulturelle eksperi-mentBluitgen er fra sit græsrodsarbejde påNørrebro i København tydeligvis blevetsovset ind i personlige venskaber medderboende muslimer, så han ser dem som”individer” og kan ikke nænne generel re-patriering. Men det må siges, at han erlangt mere ærlig end de af hans venstrere-volutionære kampfæller, der vælger defremmeddominerede folkeskoler i lokal-området fra til fordel for privatskole, fordide ikke vil ”eksperimentere” med deresegne børn. Bluitgen karakteriserer ram-mende sådanne forrædere: ”Det multikul-turelle samfund er et forsøg på at skrue ti-den tilbage til stammekrigenes eller detekstremt klasseopsplittede samfunds tid.De stærkeste fortalere for denne multikul-turalisme er da også den stamme, der oftekaldes eliten; de lever i et luftlag blandtfolk som dem selv og det uanset hvor iverden, de befinder sig. De omgås uddan-nede mennesker og indlogerer sig på or-dentlige hoteller og klapper af det sammepå internationale kongresser og afskyrden forskellighed, der endnu eksisterernogle steder og afslører, at verden ikke serens ud overalt.” Den såkaldte elite støtteraltså principielt det multietniske eksperi-ment, men lader de andre om at være for-

søgskaniner. Og Bluitgen kan berette fra Nørrebros

skoler, at kulturforskellene ikke mildnes,jo mere man ved om hinanden, men bliverværre og værre. Han oplever, at muslimersiger, at nu er vi så mange i Danmark, atder ikke længere er behov for en egentligintegration. Man kan godt klare sig her ilandet uden at have andet end formel kon-takt til danskerne. Netop dette beviser daom noget, at ikke kun et indvandrerstop,men massiv repatriering er fornøden.

Den islamiske taberideologiDet fremgår klart af Bluitgens bog, atmuslimerne ikke bliver tabere pga. dan-skernes ”racisme”, men fordi de opdragessom tabere i den islamiske taberideologi.Samtidig er de aggressive, selvsikre og”stolte” (over hvad?) i en grad, som kunen ”ufejlbarlig” religion kan give. De for-agter vor kultur ”helt ned til madpakkensindhold”. Følgende citat fra en læsebogbenyttet i modersmålsundervisningen ersigende for selvforståelsen: ”Hver tyrkerelsker sit land. Længe leve det tyrkiskefolk. Tyrkere er de største i verden.” (SomBluitgen kommenterer: Erstat tyrker meddansker og tænk på reaktionerne!).

Bluitgen giver overdrevent megetplads til at gå i rette med muslimsk kvin-debehandling og andre tilbageståendekulturmønstre – som om at de er vort pro-blem – og vover endda at erklære, at ”debedste dele” af dansk og muslimsk kulturskal integreres i en ny multikulturel iden-titet. Men der er jo ingen gode sider vedislam!

En indvandrerpige spurgte engangBluitgen: ”Hvorfor har Allah skabt demuslimske lande fattige og de kristnerige? Hvorfor er der så mange muslimer,der vil bo i et vantro land, men ingen der-fra, som vil bo i vores lande?” Bluitgenkunne ikke svare på dette spørgsmål, menher synes vi dog at være ved problemetskerne. Vesten har jo alt at give musli-merne, de har intet at give os. Bluitgenfastslår selv med brod mod islam, ”at derfindes moralske og politiske værdier inogle kulturer, der er andres langt over-legne”. (260 mio. arabere producerer fak-tisk ikke flere goder end 5 mio. finner idet kolde Finland). Bluitgen giver endogGlistrup ret i, at islam er en ”verdensfor-

Ynk, klynk, vræl og hulkEn repræsentant for Enfoldighedslisten har fået øjnene op for de mange problemer medislam i Danmark. Hans løsningsforslag? Mere “kærlighed”...

Kåre Bluitgen

4 DANSKEREN - NR. 5 - DECEMBER 2002

brydelse”. Han taler om at ”tænde et lys iislams mørke” og med Voltaire om at ”ud-rydde det infame” (hvormed han menerislam – og Dansk Folkeparti!).

I stedet for alle de krumspring Bluit-gen vil udføre for at mase islam på plads iDanmark, skulle han kort sagt have væretkonsekvent, gået mere grundlæggende tilværks og spurgt, hvad muslimerne over-hovedet skal være her for, til vor ensidigeulempe? ”Ansvaret” er efter hans meningbegge parters i ”kulturmødet”, men det erjo alene muslimerne, der trænger sig på,så ansvaret synes da ganske ensidigt, hvisde virkelig skal blive. Bluitgen beskriverselv, at hans forældres søskende, der ud-vandrede til bl.a.Sydamerika, villeslå sig på lårene afgrin ved tankenom, at deres børnskulle undervises idansk i deres nyefædrelande, eller atde skulle have tolkmed på hospitalet.Men danskerne harjo også været enberigelse, hvor dekom frem, hvilketmuslimerne intet-steds er, hvorfor deselvfølgelig ikkeskal blive. Mendenne afgørendekonklusion formu-lerer Bluitgen ikke.

Han erkenderselv, at demokratiog islam ”i de hidtilkendte udgaver” (!)er uforenelige. Ja-men hvorfor såfremture med detsædvanlige venstrefløjs-illusionsmageri iform af et projekt, som aldrig før harværet realiseret? Hvorfra stammer hanstro på, at det netop skulle kunne lade siggøre hos os? Altså har vi for os en nyttigidiot i anden potens: En, der har set alleproblemerne, men som stadig væk kører på.

Mens han venter på Godot…Bluitgen foreslår ganske kækt happeningsmod den islamiske selvhøjtidelighed:”Venstrefløjen skal gå i offensiven. Gå ioptog ned ad Nørrebrogade i Københavnklædt i burkha, chador, tørklæder og langefrakker slæbende på en vognpark af klap-og barnevogne for til sidst at kaste dethele i en container på Blågårds Plads ogstænke Koranen med menstruationsblod.”Men venstrefløjen, der jo pr. definitiongår ind for den selvmorderiske ideologi

om ”alles ligeværdighed”, vil af skræk forat blive sammenkædet med ”højrefløjen”aldrig vove noget sådant. Så hvor varBluitgen, da No-kay-gruppen sidste årdemonstrerede i Odense mod masse-voldtægt, eller da DDF lavede sin sjoveSolvogn-inspirerede happening om rol-lespil i børnehaver? Eller da Moses de-monstrerede på Nørrebro?

Utopiske ”løsninger””Bedst vil det måske være, hvis udvan-drere i dag fyldt med ideer om menne-skets frihed og lighed vendte hjem ogspredte revolutionære tanker, som det vartilfældet med Afrikas og Asiens intellek-

tuelle i periodenfor de antikoloni-ale oprør. Men ensådan opfordringskulle nok vide atblive misforstået idag.” Sådan skri-ver Bluitgen, menalligevel er ledet-råden for hans”løsninger”, at”vi” (muslimer ogdanskere!) ”skalforme fremtiden ifællesskab”. Hvornaivt et fjols Blu-itgen egentlig er,fremgår af hanspatetiske håb:”Muslimer måoveralt forkasteforestillingen omén enkelt gud-dommelig bog ogden fromme mus-lims pligt til atudbrede islam iverden og ligele-

des forkaste de reaktionæres krav om, atmagten tilhører Allah repræsenteret vedde ortodokse skriftlærde og stille kravet:al magt til folket.” Hvis dette ikke er etudslag af ”tilslørede øjne i den danskeindvandrerdebat”, er det svært at finde ét!

Trods alle sine ”erkendelser” kanBluitgen alligevel nedfælde følgende kli-ché: ”Nationen er historisk set grundlagetfor demokratiet, men med globaliseringog folkevandringer kan nationerne ilængden ikke opretholdes.” Desuden me-ner han, at Danmark i dag tager imod ”etpinligt lavt antal flygtninge, fordi vi intetmodsvar har på højrefløjens offensiv.”Nej, og det har Bluitgen, der fx vil giveasyl til ”alle kvinder fra lande, der harindført sharia”, så sandelig heller ikke!

At muslimerne skal blive her ogendog opformeres, stiller Bluitgen ikke til

debat. Det er herimod DDFs hovedanlig-gende at anfægte dette, der synes at væreblevet et mantra selv i den ”kritiske”fremmeddebat i dag. Jyllands-Posten,hvis forlag har udgivet Bluitgens bog, sy-nes at have besluttet sig for, at ”til højre”for Dansk Folkeparti er der ingen seriøsdebat. Det samme gælder andre aviser,som det derfor er næsten umuligt at få op-taget vore synspunkter i. JP har selvfølge-lig været entydig mikrofonholder og kla-kør ved omtalen af Bluitgens bog, mender kunne altså være stillet nærgåendespørgsmål om hans integrationsnaivisti-ske udgangspunkt, som man ikke ønskedeat stille. Hele tiden, igen og igen, må mangå selv de angivelige ”kritiske” røster påklingen for at hindre den videre islamise-ring af Danmark.

Peter Neerup Buhl

Citater fra Bluitgens bog:

”Hele indvandrer- og flygtningeområ-det er blevet en sektor med mange,gode arbejdspladser. Til trods for at in-tegrationen ikke er lykkedes gennemårtier, har der politisk været stor vilje tilat poste penge i det ene projekt efter detandet. Jeg har selv oplevet det; brugerman ord som ’integration’ eller ’multi-kulturel’ i en ansøgning om midler tilfor eksempel et kunstnerisk projekt, fårman kylet penge i nakken, så man mådukke sig for ikke at slå sig.”

”Da menneskesmuglerne i Irak erfa-rede initiativet om ’aktivering’ i Dan-mark, forberedte de deres kunder på athuske at oplyse om smerter i ryggen,migræne eller ondt i sjælen efter tortur.Dermed var vejen banet for et langt,lykkeligt, arbejdsfrit liv.Der kan også slås på uddannelsesmæs-sig baggrund, og her smøres der tyktpå. Bliver det nødvendigt at dokumen-tere den, er det en opringning til hjem-landet. En falsk bachelorgrad i Iran ko-ster lige så meget som et halvt kilosmør i Danmark.”

”Den Fjerde Verden, de oprindeligefolk, som på grund af indvandring erkommet i mindretal i deres hjemegn,har fået den vestlige venstrefløjs støtte:amerikanske indianere, aboriginere,inuitter osv. Under den antikolonialekamp var der ingen, der betvivlede etfolks ret til endog med våben at sættesig til modværge mod udenlandsk ind-trængen af kapital, kultur og menne-sker.”


Vejle den 9.9. 2002

Vedr. IKS: Islamisk-Kristent Studiecenter.Det er med undren vi erfarer, at Islamisk-Kristent Studiecenter på Sortedams Dos-sering i København gennem 3 år har mod-taget penge fra de såkaldte Satspuljemid-ler. Det skal oplyses, at flere af Islamisk-Kristent Studiecenters støtteorganisatio-ner aktivt modarbejder demokratiet oggrundloven og at flere af disse støtteorga-nisationer af forfatningspolitiet i demo-kratiske lande betegnes som værende ”imodstrid med en demokratisk grundor-den”, ja endog er forbudte, idet der henvi-ses til deres kriminelle aktiviteter, somspænder fra mord til forsøg på at omstyrtedemokratiet.

Hvordan kan dette forenes med IKS´spolitik, ikke mindst da der ikke har lydtden ringeste kritik eller har vist sigselvransagelse desangående hverken føreller efter den 11. sept. i IKS´s bestyrelse,hvor nogle medlemmer, herunder næst-formand Abdul Wahid Pedersen endogåbent har forsvaret og vedstået sit ønskeom og sin sympati for eksempelvis ste-ning og i taler har pisket en stemning opblandt herboende muslimer imod jøder ogamerikanere.

Hvis IKS på nogen måde har forbin-delse til folkekirken eller folkekirkeligeinstitutioner, bør det på bl.a. denne bag-grund være påkrævet at IKS udelukkerfire af deres støtteorganisationer med øje-blikkelig varsel:1. Mille Görüs, som er aflægger af ogstøtteorganisation for det tyrkiske demo-kratifjendtlige Refaparti, som er blevetforbudt 3 gange i Tyrkiet pga. deres mål,at afskaffe demokratiet og oprette et isla-misk teokrati styret efter islamiske love.Vi vil gøre opmærksom på, at PeterFrisch, chefen for forfatningsbeskyttelse iTyskland, udtaler følgende om denne be-vægelse: ”Mille Görüs går ind for en isla-misk gudsstat, som kræver en altomfat-tende magt med totalitære træk båret afislam. Bevægelsen kan ikke forenes medvor demokratiske grundlov” (Focus nr.

36/1996 s.43 og Stolz: “Kommt derIslam?” s. 60).

Det skal bemærkes, at forbudet i Tyr-kiet støttes af EU, og at der arbejdes medlignende forbud i Tyskland.

Der skal henvises til de overgreb ogmord, som er blevet iscenesat og dirigeretaf Refapartiet/Mille Görüs i Tyrkiet, her-under mordet i 1993 på 37 personer, herafet antal forfattere. (R. Stolz s.138).

Endvidere er det mærkeligt at IKS sy-stematisk i deres blad søger at dækkeover, at Mille Görüs står som medlem,ved at IKS konsekvent i deres medlems-blad oversætter DMGT med ”Sammen-slutningen af indvandrerforeninger” ogfortier, at forkortelsen i virkeligheden erforbogstaverne for ekstremistbevægelsenMille Görüs. DMGT betyder faktisk ”Di-namarka Mille Görüs Teskilatlari”. 2. Minhaj ul-Quran. Minhaj ul-Quran ergrundlagt i 1980 af den pakistanske pro-fessor i sharia (islamisk lov) MuhammadTahir-ul-Qadri, født 1951. Han er kendtfor i sin tid at have bakket general Zia ul-Haqq op til at gøre Pakistan til et diktatursom teokratisk islamisk stat.

Bevægelsen kræver bl.a. islamisk re-volutionær magtovertagelse, islamiskverdensherredømme og drab på de, somendog mod deres vilje kommer til at for-nærme profeten Muhammad. (Se bilag).3. OPSA (Organisationen for pakistanskestuderende og akademikere). Her måspørges om følgende: Hvordan kan detvære, at OPSA åbent på deres egen hjem-meside diskuterer, hvordan man kan øde-

lægge andres hjemmesider og åbent anbe-faler at hacke disses hjemmesider, hvis deer dem imod? (Et udskrift fra OPSAshjemmeside viser, at organisationen plan-lagde at ødelægge og hacke andres hjem-mesider, nemlig foreningen Dansk Kul-turs. Begrundelsen blev også givet, nem-lig at ikke-muslimer ikke må skrive omislam).

Det må også undre, at OPSA på dereshjemmeside i tre måneder i 2002 havdeen manual for våbenbrug, jihad (helligkrig), militærtræning, erhvervelse af vå-ben og sprængstoffer etc.4. DEN ISLAMISKE VERDENSLIGA.Hvordan kan det være, at den Saudiarabi-ske stat gennem den ekstremistiske waha-bistiske bevægelse ”Den muslimske Ver-densliga” kan være støtteorganisation forIKS, når denne bevægelse går ind for isla-misk lov, stening, forbud mod andre reli-gioner, dødsstraf for personer som forla-der islam, halshugning for overtrædelseaf islamisk lov og religion, etc.?

Der må spørges, hvorfor IKS´s samledebestyrelse ikke offentligt og klart har ta-get afstand fra næstformanden i IKS ogandre bestyrelsesmedlemmers agitationfor stening og islamisk lovgivning?

Endelig må det fra demokratisk holdkritiseres, at et flertal i IKS´s bestyrelseog enkelte bestyrelsesmedlemmer vedflere lejligheder har søgt at censurere el-ler få forbudt danske bøger om islam påmindst 2 forskellige danske forlag.

Endelig må der spørges om IKS´skristne støtteorganisationer er blevet klartorienteret om, hvad disse 4 islamiske or-ganisationer står for, eller om de er blevetholdt i uvidenhed.

Idet det ser ud som om IKS eventuelter støttet af Københavns stift, vil det værei offentlighedens demokratiske interesseat høre, om IKS støttes moralsk eller øko-nomisk af Folkekirken, midler fra kirke-ministeriet eller gennem frivillige kirke-lige institutioners midler, endvidere måder spørges, hvordan IKS finansierer sindrift.

Der må rettes tre klare krav til IKS:1. IKS bør vise, at man ikke støtter denævnte ekstremistorganisationer og klarttager afstand fra deres politik, ved at ude-lukke disse som støtteorganisationer forIKS.2. IKS´s samlede bestyrelse og øvrigestøtteorganisationer bør enstemmigt ved-tage en aktiv støtte til dansk demokrati ogkultur, overholdelse af og støtte til grund-loven af 1953, ligestilling mellem køn-nene, samt overholdelse af trykke- ogpressefriheden.3. IKS´s samlede bestyrelse bør for-

Åbent brev til SocialministerenVia rundsendt e-post er vi kommet i besiddelse af neden-stående interessante oplysninger om Islamisk-KristentStudiecenter m.m. (En del bilagsdokumentation er udeladt).

Tahir-ul-Qadri


dømme brugen af stening og de islamiskesharialove.

Med venlig hilsen Rolf Slot-Henriksen, formand for forenin-gen Dansk KulturForening til værn om kristen kulturarv,demokrati, ytringsfrihed, ligestilling oggrundloven af 1953.

BilagMinhajs teser: 1) Islamisk lov giver fred og harmoni.Derfor skal alle verdens lande underka-stes islamisk lov (sharia) om nødvendigtved magt.2) Islam skal have overhøjheden i allelande over de “vantro”.3) Bibelen er en forfalskning. Den ægteBibel findes i Barnabasevangeliet (etskrift skrevet ved Sultanens hof i Tyrkiet1400 år efter Jesus død!!!). Det påstår, atJesus henviste til Muhammad og at Jesussejlede til Nazareth! (et skib med hjul?). 4) Alle ikke-troende og alle kristne skalunderkaste sig islam.

Det kan undre at Minhaj-bevægelsenofficielt angiver, at deres program er “pe-ace, progress and prosperity”, når det afbevægelsens hovedhjemmeside i USAfremgår, at Minhajs reelle mål er:“islamisk overherredømme verden over –elimineringen af ateistiske ideologiersindflydelse - islamisk dominans såvel po-litisk, kulturelt, akademisk, socialt, ånde-ligt og økonomisk”.

Lederen Tahir-ul-Qadri, der omtalessom “The heart and soul of the move-ment” (i afsnittet “The Final Factor” påden tyske hjemmeside) skriver: De vantroskal dræbes, hvis de viser foragt for pro-feten: “Han påviste på grundlag af Kora-nen og Sunnah (Profetens citater og lev-ned), at en person, der findes skyldig iforagt for Profetens (fred være med ham)endegyldighed fortjener dødsstraffen, ogat denne straf udføres. Foragt for Profe-tens (fred være med ham) endegyldigheder en forbrydelse, som ikke kan tolereres,hvad enten den begås direkte, indirekte,med overlæg eller utilsigtet. Forbrydelsener så alvorlig, at end ikke dømtes angerkan forskåne ham fra dødsstraffen”. (Frabogen “Islam & Christianity” af Muham-med Tahir ul Qadri).

Citat: “Minhaj-ul-Quran Denmarkand its sub-organizations function in ac-cordance with the constitution of the Te-hreek (Movement) Minhaj-ul-Quran 365-M, Model Town Lahore Pakistan. “

Minhaj ønsker at oprette muslimskverdensherredømme: (Den amerikanskehjemmeside): “Minhaj-ul-Qur’an was es-tablished in 1980 by Prof. Dr. Muham-

mad Tahir-ul-Qadri with the cooperationof his dedicated associates for the unity ofthe world of Islam and for the restorationof the supremacy of Islamic faith over ot-her ideologies, and to intensify the inter-national struggle for Islamic revolution.”

Det gør også hjemmesiden for be-vægelsens politiske parti i Pakistan, Pa-kistani Awami Tehreek.

Går man ind på Minhaj’s hjemmesideri Tyskland og England under punktet:“Five Stages of the Movement” - finderman et handlingsprogram for, hvordanislamisk overherredømme opnås:

“Minhaj-ul-Qur’an is not a name of anutopian ideology or phantom philosophy.It is a force of struggle, a march and emo-tion. Therefore, the movement has wor-ked out a detailed strategy through whichit will have to achieve its targets. We haveset the journey to the ultimate aim ofIslamic glory and grandeur in five stagesor phases: 5. Reformation: In order to achieve revi-val and revitalization of the Islamic codeinternally and externally actual changes,reformation and renewal of the systemsare called for. These will, God-willingly,lead to the world-wide glory and dignityof the Islamic code, mode and model andwith it peaceful and harmonious co-ex-istence.

Do you also want to replace the pre-sent world order with a total Islamiccode..... and world order?”

Minhajs støtte til Taleban-styret i Af-ghanistan: Den danske afdeling af Minhajsiger, at “vores leder” i Pakistan er imodTaliban i Afghanistan. Men bevægelsenstidsskrifter siger det modsatte: “Instead oftrying to overthrow Taliban, which willsurely pave the way for a second Russianoccupation of Afghanistan, the US and itsallies should recognize Taliban as the le-gitimate Afghan government, and workwith Kabul to curtail the opium trade,which is currently beyond anyone’s con-trol in a nation that is starving and despe-rate. The west may not like the fierce Ta-liban, but it is the legitimate governmentof Afghanistan and the only power holdingthat nation together. Taliban is also the onlyforce blocking Russia’s plans to restore itsformer rule in Central Asia, and to reoc-cupy strategic Afghanistan.” (“WesternViews International” nr. 3, 2001, udg. afMinhaj International Bureau).

Minhaj-ul-Quran i Storbritannien ud-giver bladet “The Revival”. Bladet bragtei fjor et glødende forsvar for Taliban-be-vægelsen - hvor det bl.a. hed: “The Tali-ban Government is the only Muslim Go-vernment in the World whose leaders aresincere to establish Shariah” (islamisk lov).

Radikale islamister“Det er ganske tankevækkende at opleveunge kvinder som Sherin Khankan ogMona Sheikh forsøge at besmykke denslags tilstande (under totalitær islamisklov, red.) med floromvundne henvisnin-ger til shariaens inderlige skønhed. Hvisshariaens egentlige indhold består i vid-underlige og gavnlige forehavendersåsom at besørge sin nødtørft efter Allahsanvisninger, bede fem gange om dagenmv., hvorfor kan Khankan så ikke støttesit partis resolution, der tydeligt for en-hver sigter på helt andre forhold?

Fordi hun ikke vil støtte den mindstekritik, som vantro måtte rette mod nogendel af den islamiske tradition. Efter orto-doks islamisk opfattelse må ikke-musli-mer nemlig hverken udlægge eller kriti-sere islam, og ingen muslim kan derforbakke op om en sådan kritik. Hvis Khankan havde stemt for resolutionen,ville hun have fået landets imamer pånakken, og dem ville de færreste herbo-ende muslimer vove at trodse.

Vi må forestille os, at der findes en –muligvis stiltiende – forståelse mellem de’progressive’ muslimer og de alt andetend progressive imamer: De fremstor-mende unge, der gerne vil gøre politiskkarriere, kan få lov at spille kritiske, udenat imamerne vil true dem med fysiskoverlast, så længe de lover at bekæmpealle konkrete forsøg på at begrænse imamer-nes magt. En fordømmelse af sharia-lov-givning vil naturligvis være et kraftigtindgreb over for imamer, der arbejder påat få indført sharia-lovgivning overalt.”

Lars Hedegaard i Berl. Tid. 25/9 02.

SiD’s svigt”Jeg har været medlem af fagforeningen i46 år. Jeg får Fagbladet cirka hver 14.dag. Det er ikke et fagblad mere. Otte tilti sider drejer sig om indvandrere, oghvad vi skal gøre for muslimerne.

Nogle partier plus fagforeninger pi-sker det op, som om det er så godt. Sand-heden er jo, at de fleste nasser på det dan-ske samfund. Åbner man for radio og tv,hører man hver dag om knivstik, vold,overfald, svindel med mere, og så slutterde med at sige ’det var nogle af fremmedherkomst’.

Med den sindssyge religion de har,hører de ikke til i Danmark og kommer al-drig til det. De skulle sendes hjem, hvorde kommer fra. Der er arbejde nok med atgenopbygge deres lande.”Bent Andersen, Greve, i Fagbladet 2002 nr. 5.


DET MENER VI:

Den 14. september var der ”Islamdag” iKøbenhavn. 70 fremmødte muslimer –heriblandt lederen af den danske gren affundamentalistiske ”Milli Görüs” - låog bad på Rådhuspladsen. Bemærkel-sesværdigt var der ikke behov for hun-dredevis af betjente, som da MosesHansen demonstrerede for sin tro. Dan-skere er åbenbart mere tolerante overfor indtrængerne, end de er over for os.

Målet med dagen var at samle såmange muslimer som muligt og givedem et bud på, hvad islam egentlig er,og at islam betyder fred.

”Mange muslimer går ikke i arabiskskole og får kun indtryk af, hvad islamer, gennem medierne. Vi vil gerne givedem mere viden, og vi håber, at en dagsom denne hjælper. Desuden er det efter11. september meget vigtigt for os atudbrede budskabet om, at islam betyderfred”, sagde medlem af Valby Bydels-råd, Imran Hussain.

Jyllands-Posten berettede dette ogfortalte også om den 15-årige KhadijaHussein, som går i 1.g. på Frederiks-

berg Gymnasium. Hun var cyklet tilRådhuspladsen, fordi hun gerne villebakke op om initiativet. ”Vi vil gerne vise,at muslimer har et stærkt sammenhold ogikke bare er ballademagere, som slårgamle damer ned”, fortalte hun.

Senere indtog imamer og formænd fordiverse muslimske grupper scenen. Her-fra erklærede formanden for de tyrkiskeekstremister i Milli Görüs, Zeki Kocer, atmuslimer er de mest lovlydige borgere iDanmark, de flittigste til at betale skat,husleje og vægtafgifter. Det fik med retteøjenbrynene op i panden på flere af defremmødte - ægte - danskere. Andre af ta-lerne brugte ifølge JP mikrofontiden til atfordømme terrorangrebet for et år og firedage siden, og til at slå fast, at terrorismeintet med islam har at gøre.

Tænk hvis 70 uniformerede nazistervar mødt op på Rådhuspladsen med bud-skabet, at nazisme betyder fred. ”Mangedanskere går ikke i nazistisk skole og fårkun indtryk af, hvad nazisme er, gennemmedierne. Vi vil gerne give dem mere vi-den, og vi håber, at en dag som denne

hjælper. Desuden er det efter AndenVerdenskrig meget vigtigt for os at ud-brede budskabet om, at nazisme betyderfred.” Andre nazister kunne bruge mi-krofontiden til at fordømme og benægtejødeudryddelser og til at slå fast, at ud-ryddelser intet har med nazisme at gøre.”Vi vil gerne vise, at nazister har etstærkt sammenhold og ikke bare er bal-lademagere, som slår gamle damerned.”

Ser man på islamiske regimer i dager det jo med fuld føje, at islam stemplessom nutidens fascisme. Hvis man synes,at det er for groft at parallelisere depæne unge mennesker på Rådhusplad-sen med nazister, må det erindres, atogså nazismens støtter i Tyskland varpæne, almindelige mennesker – derfulgte Føreren i tykt og tyndt. Når dagenoprinder, udgør de en del af den totali-tære fjendes lydige blok – nazister såvelsom muslimer.

P.N.B.

Besættelsestid på Rådhuspladsen

Den grundlovssikrede ytringsfrihed iDanmark er en frihed, der udfoldes un-der strafansvar. Siden Jydske Lov fra1241 har det været en grundfæstet del afretsbevidstheden her til lands, at ingenperson må udfolde sin frihed til ulempefor eller på bekostning af andre.

Derfor er det også i dag forordnet afStraffeloven, at ingen ustraffet kan sigehvad som helst om hvem som helst, nårdet kommer an på friheden til at ytre sig.Om nogen måtte føle sig krænket af an-dres ytringer, kan vedkommende da blotfølge den kommandovej, Straffelovensinjuriebestemmelser anviser, og føre eninjuriesag ved en domstol for at rensesig for fremsatte beskyldninger.

Men netop selveste Straffelovens §266b har i godt en menneskealder bidra-get til at forvride og forplumre detteretsstatslige princip:

Hvis ytringer nemlig angår “engruppe personer” og forhold om dissepersoners “race, hudfarve, nationale elleretniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering”, kan hvem som helst blot ind-give politianmeldelse mod hvem somhelst, hvis nogen menes “truet”, forhånet”eller “nedværdiget”.

Og hvem gør nu om dage ikke det?Mogens Glistrup, Mogens Camre og fleremedlemmer af Dansk Folkepartis Ung-dom kan alle tale med herom. Især for ny-lig sidstnævnte, der er dømt for, hvad endommer og nogle domsmænd fik ud af atkigge på et foto fra en plakat ud fra en po-litianmeldelse.

I praksis viser det sig da også, at en-hver kritisk ytring om “en gruppe perso-ner” sagtens kan pådømmes som ned-gørende forskelsbehandling. Det er ek-sempelvis i høj grad tilfældet, hvis perso-

ner “af anden etnisk oprindelse endudenlandsk” ytrer sig kritisk om nogle,der netop er dette.

Det gale med § 266b er, at bestem-melsen sigter på at gøre meninger ogholdninger kriminelle, hvilket netopkendetegner totalitære og diktatoriskeregimer. Og det til forskel fra en retsstat,hvor kun handlinger kan være krimi-nelle. Men hvis meninger også bliverdet, så er retsstaten blevet til en banan-republik - eller noget værre. Med elleruden bananer.

Nej, Straffelovens injuriebestem-melser er alt nok og gode nok. Sådan vardet førhen, og sådan kan det atter blive,når den danskerfjendtlige gummipara-graf stryges fra Straffeloven. Og det for-drer kun, at 90 medlemmer af Folketin-get beslutter sig for at tælle til 90.

Keld Rasmussen

En danskerfjendtlig gummiparagraf


Af Peter Neerup Buhl

Man skulle tro, at en person, hvis saglig-hed gang på gang er krakeleret, fordi depolitiske motiver bag ekspert-facadenblev for tydelige, ville vare sig for yderli-gere blottelser. Men professor Ole Espersenhar igen fældet sin uangribelige videnska-belige dom over det danske folks uforbe-derlighed, denne gang i form af en kroniki Dagbladet Information 17. september.De nye tiltag omkring udlændingelovenførte ham til konklusionen: ”Vor retskul-tur er under angreb – fra os selv”.

Om vor retskultur omkalfatres mere afregeringen end af menneskeretskravenesunderminering af 350-årig nationalstats-tænkning, er vel tvivlsomt. Men først måOle Espersens egen indsats for at værnevor retskultur opridses. Denhåbefulde jurist begyndte sin po-litiserende karriere som medlemaf Russell-tribunalet, der varganske tvetunget, når Sovjets ogUSA’s meritter skulle bedøm-mes. Da Espersen i begyndelsenaf halvfjerdserne forsvarede, atstudenter på Københavns Uni-versitet besatte rektors kontor,idet der i kraft af sådanne ulov-lige demonstrationer ”sættes no-get i gang”, skrev hans fagfælle,dr. jur. Jesper Berning, at Esper-sen hører til dem, ”der ser deresinteresse i at udnytte studenter-nes og den øvrige befolkningsukendskab til den retlige situation og be-væger sig derfor udelukkende på et følel-sesmæssigt plan for at ophidse en stem-ning.”

Tvetvungethed vedr. venstrefløjenI halvfjerdserne var Espersen sekretær igræsrodsorganisationen ”Støt Christia-nia”. Da Solvognen forklædt som NATO-soldater trængte ind og besatte Radiohu-set, alarmerede personalet naturligvisFrederiksberg politi, men radiorådsfor-mand Ole Espersen styrtede Solvognen tilundsætning og fik sendt politiet væk ogforhindrede dermed, at de camoufleredebesættere blev afhørt på politistationen.Espersen var som radiorådsformand ikkeden indignerede forsvarer af traditionen,som han nu hævder på retskulturens om-råde. Han erklærede, at radioen skal ikkeslutte aftenen af med en ”national eller re-

ligiøs opsang. Vi har jo også strøget natio-nalsangen”, og han forsvarede DR’s ven-strefløjs-politisering med, ”at TV befor-drer det outrerede, taberne og de revo-lutionære sværmere i en målestok, der ikkesvarer til befolkningens majoritet. Det erlogisk, at de ekstreme ikke er et udtryk forflertallet. Dansk TV skal stå ved siden afsystemet. De nye ideer kommer ikke frasystemet eller majoriteten.”

Måske derfor begyndte Espersen daogså snart at forsvare og endda fremme denye minoriteter: Ved en høring i Oslo den30. okt. 1982 fremsatte han det forslag, atfremmedpolitiet skulle nedlægges og ud-lændingekontrol skulle udøves af de soci-ale myndigheder, da udlændinge jo ikkevar kriminelle. I Aktuelt 4. marts 1983

udtrykte Espersen sin respekt for vor ned-arvede retskultur ved at skrive, at lovgiv-ningen skal afspejle, at vi lever i en tids-alder, der er præget af en ”større sammen-blanding af nationaliteter” end tidligere.(De to tunger fornægtede sig dog ikke, dahan som justitsminister syltede hundrede-vis af polske flygtninges sager i 1981-82).I folketinget foreslog Espersen, at manskulle ændre grundloven for bl.a. at fjernedronningens rolle efter et valg. Folketing-ets daværende formand støttede principi-elt forslaget, men mente ikke, at tiden varinde i marts 1987.

Den 18. marts 1981 oplyste Jyllands-Posten, at NATO anså Ole Espersen foren sikkerhedsrisiko for Vesten, idet hansom justitsminister var medlem af rege-ringens sikkerhedsudvalg og dermed hav-de adgang til vigtige dokumenter. NATO’sbetænkeligheder udsprang bl.a. af, at Es-persen 23. okt. 1977 i København deltog i

en høring, arrangeret af det kommunisti-ske Verdensfredsråd. Til fordel for vestligretskultur var heller ikke Espersens hånd-tering af den spionsigtede Arne HerløvPetersens sag. Ej heller hans mening påNordisk Råds narkoseminar i Rønne iapril 1985, at narkobekæmpelse med kon-trol, politi og hårde straffe var forkert.

Tvetvungethed vedr. østlandene1994-2000 var Espersen menneskerettig-hedskommissær i Østersørådet. Her bril-lerede han, der før 1991 aldrig havde ytretet ord for baltisk uafhængighed, ved atkræve stadige indrømmelser af de balti-ske lande til fordel for de russiske mind-retal – skønt landene helt levede op til

OSCE’s krav. Ved at kritisere debaltiske landes behandling af rus-serne fungerede han objektivtsom budbringer for Ruslands im-perialistiske krav, skønt fx Let-land havde givet de fleste russeretilbud om statsborgerskab – menkun 30.000 ud af en halv millionhavde søgt det, idet foragten fordet lettiske ”hundesprog” er ud-bredt blandt russerne, og håbetom en genindlemmelse i Ruslandlever stadig. (Berl. Tid. 29/62000). Ruslands ønske er, at rus-serne i de baltiske lande får fuldestatsborgerrettigheder, uden at desom krævet af værtslandene

lærer værtens sprog. Espersens ligheds-dyrkelse, hvorefter selv nye minoriteter iet land har krav på fulde rettigheder, selvom de bibeholder deres etniske særtræk,passer som fod i hose med Ruslands inter-esser. (Dansk-Estisk Selskabs Nyt, dec.2000).

Tvetvungethed vedr. “racisme”Ifølge hans kommissærrapport fra 2000(s. 21) lægger Espersen stor vægt på, at”minoriteter” skal opfattes i den ”bredestmulige forstand”, dvs. ikke kun rod-fæstede mindretal (som tyskerne hos os)skal have sikret sprog osv., men ogsågrupper såsom muslimerne hos os og rus-serne i Baltikum må fastholde alle etniskesærtræk. I den nævnte rapport fremgårklart akilleshælen ved hele menneskerets-ideologien, som Espersen ukritisk søgerat håndhæve i dens yderste konsekvens

Ole Espersens to tungerDette svar på en kronik af professor Espersen blev afvist af dagspressen


med fordømmelse af enhver form for”diskrimination”. Således påtales OSCE-landes ”tvivlsomme” praksis med atskelne mellem ophavslande ved tildeling-en af visa – en parallel til forsøget på attrække tæppet væk under de baltiskelandes nationale selvforsvarsværker. Formenneskeretsideologen Espersen gør detingen forskel, fra hvilken kulturkredsmasseindstrømning kommer eller hvaddisse kulturtræk er – ”rettighederne” eruniverselle og absolutte. Opgaverne foren sand menneskeretskommissær er der-for uendelige, så vist som et land altid måskelne – så længe det vil eksistere. Mennationalstaters blotte eksistens er jo denstørste torn i øjet på menneskeretsideo-loger. Denne rent politiske holdning medvelkendt kilde fik Espersen med sin stil-ling mulighed for at give et anstrøg afneutralitet og autoritet, der må have fåetalle, der længes tilbage til det gode sikreverdensbillede, før østfolkene blev be-friet, til at gnide sig i hænderne. I natio-nalitetsspørgsmål står Espersen vel atmærke for en tvetungethed, der dog ergængs på venstrefløjen: Da Nils Vest fraSolvognen i sin tid havde lavet Mellem-østfilmen ”Et undertrykt Folk har altidret”, hvis brutalitet vakte furore, blev OleEspersen sat til at bedømme filmen -åbenbart som en beroligende aflednings-og forhalingsmanøvre, med det tilsigtederesultat.

I sin nævnte 2000-rapport fremførerEspersen som objektiv sandhed, at kravom, at udlændinge skal have haft fast bo-pæl i en stat nogle år, før de kan få lokalstemmeret, skal ”undgås”, og fx Finlandskrav til ansøgere om statsborgerskab, atde skal have ført et ”respektabelt” liv, eralt for upræcist. På samme facon har hanfordømt de danske krav til indfødsret somfor upræcise. Det holder ham dog ikke til-bage fra også at anbefale indførelse af”racismeparagraffer” i alle Østersølande,skønt en udbredt opfattelse om sådanneer, at de rammer alt for upræcist og med-fører uforudsigelig retspraksis. Men da erofrene jo også blot medlemmer af majo-riteten, der tilsyneladende kun har pligtertil at opfylde minoriteters rettigheder. Ensigende dobbelt standard, som via menne-skerettighedstiltag indføres i flere og fleresammenhænge. Illustrativt for Espersenstvetungethed i denne sammenhæng erhans anbefaling (i 2000-rapporten) om, at”racistiske motiver” (hvordan de så endskal fastslås) skal være skærpende om-stændighed ved kriminalitet, og at propa-ganda for ”folkehetz” skal straffes, ogsåselv om den kun distribueres i udlandet.Der må ikke være nogen ”sikre opholds-steder” for såkaldte racister o.lign. I an-

den forbindelse har Espersen forsvaretterrormistænkte asylanters rettigheder tilet sikkert opholdssted her i landet, hvilketnæppe er en modsigelse for en mand medto tunger. I tråd hermed afviste han efter11. sept. 2001, at terrorangrebet modUSA kunne opfattes som krigshandlinger.Der var kun tale om grov kriminalitet.

Mest talende for Espersens bestræbel-ser må for vort vedkommende siges atvære hans angreb på den danske folkekir-keordning i rapporten fra 1999 om ”Ret-ten til religionsfrihed og religiøse sam-menslutninger”. Her fastslås indlednings-vis grundprincippet: ”Frihed for tanke,samvittighed og religion er en absolut re-gel og ikke underkastet nogen begræns-ning”.Og dog – her melder sig atter tve-tungetheden. For de europæiske landesmajoritetsbefolkninger skal jo straffes,hvis de udtrykker mishag mod nytilkom-nes kulturtræk eller endda vil holde dempå afstand. Omvendt støtter han intole-rance hos muslimer, der ikke vil brugefælles gravplads med os vantro.

Selektiv “videnskabelighed”I sin rapport om religionsforhold erklærerEspersen, at ophævelse af særstilling formajoritetens traditionelle trossamfund erfornøden, ”især set i sammenhæng medforandringen i vore samfund”. Så er vi til-bage, hvor vi startede: Samfundet forand-res – hvis det er af den nuværende rege-ring, er det et ”angreb” på en åbenbart sta-tisk retskultur, hvis det er af menneskerets-ideologen, som langt mere dybtgående vilændre vort traditionelle grundlag og detsretskilder, så er det blot for at tilpasse tilen uundgåelig udvikling uden alternativ.Professorens to tunger taler forskelligesprog, et politisk og et videnskabeligt, altefter om der tales om andres eller omegne meninger. Så det hele er nok ikke såsagligt endda.

I 1997 blev Espersen følgerigtigt ind-sat i bestyrelsen for racisme-overvåg-ningscentret i Wien, hvor man åbenlysttaler med to tunger over for totalitarisme,afhængigt af hvilken fløj den kommer fra.Han gjorde sig her især bemærket medkritik af, at medierne ofte rapporterersandheden og ikke blot skønmaler ind-vandringen. Ikke overraskende blev hanimidlertid sat fra bestillingen som menne-skeretskommissær i 2000; med sinufølsomhed over for små landes eksi-stensvilkår utvivlsomt uspiselig for flereaf landene omkring Østersøen. De harmærket omkostningerne ved ikke at værepå vagt over for en politisk ideologi i”videnskabeligt” klædebon. Som erstat-ning fik de Helle Degn. De skulle barevide…

Fremmedkriminalitetstærkt underdrevetI Danskerens oktober-nummer er der enting, der undrer mig. Sune Dalgård rede-gør så udmærket for løgnene om de frem-medes kriminalitet, bl.a. opgørelses-metoderne eller fortielser og fx de beteg-nelser de kriminelle gives af pressen, så viikke skal finde ud af bedraget. Men så påside 17 under overskriften Nydanskere:Højere kriminalitet: Her falder man såpladask for indoktrineringen, der angive-ligt hævder, at alle udenlandske mænd er38% mere kriminelle end helheden i Dan-mark. Tidligere var dette usandt angivettil 70% højere og nogle gange til 80%højere. Disse indoktrinerende løgneskulle da have været kommenteret, når dealtså skulle refereres, især set i lyset af ar-tiklen på side 7.

Sandheden har jeg afdækket førstegang den 8. november 1995 og anråbtFolketingets Retsudvalg, senere i 1998fulgt den op og suppleret i 1999: De frem-mede er 300-500 gange så kriminelle iforhold til danskerne. Det er den “EvaSmithske metode”, som hun vel blev pro-fessor på, hvor hendes studentermedar-bejder procentvis sammenligner de sam-lede antal lovovertrædelser blandt vissefremmede med antallet af overtrædelser isamme periode af både danskere og frem-mede. Dette er simpelthen en rendyrketnonsens sammenligning.

Denne procentudregning bruger vi,når vi ser på fremmedandelen, der jo viserandelen af fremmede i forhold til densamlede befolkning, både danskere ogfremmede. Når kriminalitet skal sammen-lignes, skal der selvfølgelig ikke sam-menlignes med befolkningen som helhed.Så vil flere fremmede i landet trække de-res kriminalitet ned.... i forhold til helhe-den, hvori de selv indgår!!

Den korrekte sammenligning skal skemellem danskere og fremmede. Konse-kvensen af nonsenssammenligningen er,at jo flere fremmede der er her og (endog)jo flere forbrydelser de begår, desto min-dre kriminelle vil de fremstå i forhold tilhelheden. Når alle er fremmede på nær duog jeg, er de overhovedet ikke mere kri-minelle end helheden. For her trækker vito jo ikke meget ned på tallet... Jeg harforklaret dette, bl.a. på: http://www.geo-cities.com/evigdk/krimi/krim.html.

Ebbe Vig

“Han, som flygter fra sit hjemland forAllahs sag, skal finde talrige tilflugts-steder i landene og stor overflod.” Koranen 4.99


I et brev rettede De i foråret henvendelsetil Den Danske Forening, fordi jeg i minegenskab af næstformand for denne for-ening havde kritiseret den islamiske ver-den og bl.a. kaldt islam for vor tids pestover Europa. De opfordrede mig til at bi-drage til tolerance mellem den kristne ogislamiske verden ogat nære respekt forislam som en faktorfor fred og humaniteti verden.

Denne opford-ring ser jeg mig ikkei stand til at følge.Som dansker og vest-europæer kan jegikke andet end føleden dybeste afsky ogforagt over den be-handling af menne-sker, som islam ogkoranen direkte legi-timerer i den mus-limske verden.

Jeg vil skåneDem for en detaljeretgennemgang af detførste årti efter denislamiske revolution i Deres land, der sombekendt førte til tortur og henrettelser af ititusindvis af sagesløse mennesker, derblot ønskede demokrati og frihed som hosde ”vantro sataner” i Vesten. Hertil kom-mer fatwaen mod Salman Rushdie, hvorDeres regering tillader sig den frækhed atudstede opfordring til mord på en britiskstatsborger, der blot havde foretaget denhandling intellektuelt at behandle islam påsamme facon, som man selvfølgelig harkunnet behandle kristendommen i Vesteni over 200 år. Et afslørende niveau ogmangel på civilcourage så det forslår, somman fra en vesteuropæisk vinkel bliverforstemt over.

Ud over disse handlinger fra det isla-miske regimes første år er det fuldt til-strækkeligt at opremse nogle få af de al-lerseneste års overgreb mod menneskeret-tighederne i Iran.

I januar sidste år stadfæstede Iranshøjesteret en dødsdom mod en kvinde vedstening. For tiden venter fire kvinder pådødsdom ved stening. De stadig mange

domme, hvor småkriminelle idømmesamputation og piskning som forordnet afislamisk lov, er også dybt under vestlighumanitær standard. Femten reformven-lige journalister var arresteret og fyrretidsskrifter forbudt alene i begyndelsen afsidste år. Kvinder, der med rette proteste-rer mod den mandschauvinistiske ideo-logi islam, hvor kvinden i realiteten er re-

duceret til man-dens ejendom oger af mindreværdi, bliver for-fulgt og fængsletunder dybt kriti-sable forhold. IDanmark er vistolte over at giveasyl til den iranskekv indesagsfor -kæmper Nahid Ri-azi, der i Iran forlængst ville væreblevet dræbt forsin påvisning af, atder er apartheidmod kvinder ogbørn i islam, og atdette direkte ud-springer af kora-nen.

At De ikke har ret til at belære andreom humanitet og tolerance, dokumente-res også af Deres regerings mangeårigestøtte til terrorister, der ud fra Deres nå-desløse religions doktrinære og totalitærelære massakrerer udskyldige mennesker.Terrorbevægelsen Hizbollah er finansie-ret, bevæbnet og trænet af den IranskeRevolutionære Garde; ifølge The Times(London) 1. februar i år har der været mø-der mellem Hizbollah og al-Qaida, hvil-ket underbygger præsident Bushs be-skyldninger om, at Iran er en del af”Ondskabens Akse”. Sammen med Su-dan og Saudi Arabien har Iran en af ver-dens mest reaktionære religiøse styrefor-mer, som jeg håber bliver omstyrtet hur-tigst muligt og erstattet af en human ogdemokratisk regeringsform.

Med stærkt begrænset agtelse

Poul Vinther Jensen

Næstformand i Den Danske Forening.

Åbent brev til den iranskeambassade i København11. september 2002

”Da jeg kom her til landet, var det stadigsådan, at man kunne ringe til sin politiker.Det var et sundt demokrati. I Danmark,hvor jeg boede i 1970erne, var der alle-rede dengang en politisk klasse. Det erden, der er opstået her i endnu højere grad– og de er nervøse for deres magt og det,der kan rokke den. Derfor lukker de mun-den på kritikerne, f.eks. Sverigedemokra-terna. Det er et legalt parti, de må bareikke tale. Det er jo absurd udemokratisk.Man marginaliserer dem, mobber dem ud… og kalder dem udemokratiske. I virke-ligheden flytter man fuldstændig betyd-ning af begrebet demokrati. Man siger:demokrati er en bestemt måde at tænkepå, et sæt meninger, og hvis du ikke delerdem, er du ikke demokratisk, og så tagervi afstand fra dig, du bør elimineres. Fol-ket det er ikke demokratisk, det er vi, eli-ten. Det er grotesk, og det er i hvert faldikke demokrati, snarere en art moralskdiktatur.”…

”Den svenske højesteret har med en domi princippet fastslået, at racisme er etsvensk fænomen, noget, der per defini-tion udøves af svenskere og ikke af andre.Skønt mange af de gruppevoldtægter,hvor indvandrere i øvrigt er stærkt over-repræsenterede blandt gerningsmændene,har et tydeligt racistisk islæt. Men det vilman ikke vide, og det må vi ikke vide.”

Jonathan Friedman, amerikansk jøde og profes-sor i socialantropologi i Lund i interview i Jyl-lands-Posten 15/9 02.

Iransk torturoffer

Instruktør Pia Bovin har begået en film“Kald mig bare Aksel” om en dreng, somvil være muslim. Pia Bovins film kunnevære blevet betydeligt mere spændendeog dramatisk, hvis den havde handlet omen dreng, som ikke længere ville væremuslim.

Men sådan en sprængfarlig film turdePia Bovin ikke at lave.

På samme måde lavede gøgleren ErikClausen for nogle år siden en film om endansk pige og en arabisk dreng, som varforelskede i hinanden.

Clausens film kunne være blevet bety-delig mere spændende og dramatisk, hvisden havde handlet om kærlighed mellemen arabisk pige og en dansk dreng.

Men sådan en sprængfarlig film turdeClausen ikke at lave.

Sådan er kunsten blevet: tam og ufarlig.H.V.

Tam og ufarlig filmkunst


kelse og terror, som synes at være islamsufravigelige følgesvend.

Uhyggelig er billedsektionen, hvorman kan se online-film af journalistenDaniel Pearls halshugning i Pakistan ogaf en russisk soldat i Tjetjenien. Desudenkan man se en propagandafilm fra Arafatstv-station, der har til formål at overbevisebørn om at blive helligkrigere. Meddenne hensigt skildres Paradis som en finhave med meget legetøj. Billedsektionenrummer også blodige dokumentationsfo-tos, fx det her gengivne af afhuggedehænder og fødder af en kvinde, der ikkeadlød koranen.

Oven på alt dette triste er det passendeat klikke ind på sektionen med humor, derbl.a. går ud over Saddam Hussein ogOsama bin Laden. (I nogle islamiskelande er det i øvrigt nu 7 ud af 10 drenge-børn, der navngives ”Osama”…).

Hjemmesidens ansvarlige bedyrer, atalle oplysninger på den dobbeltkontrolle-res, og der rådføres med eksperter for atsikre indholdets autenticitet. Siden erogså forsynet med en formidabel samlinglødige links, så den giver alt i alt en nær-mest uudtømmelig kilde af informationom islam, der med rette betegnes som”barbarisk og grusom” – man kunnetilføje: civilisationens fjende nummer ét.

P.N.B.

En temasektion med talrige undersek-tioner hedder ”Special reports”; altså rap-porter om islams hærgen rundt om i ver-den. Et informativt afsnit om Balkan op-lyser bl.a., at der i 1990’ernes krige blevdræbt 7.000 serbiske børn, dobbelt såmange som dræbte muslimske og kroati-ske børn tilsammen. Og i et historiskoverblik om islams herredømme overBalkan afbildes det store tårn, som tyr-kerne i 1809 byggede af oprørske serbe-res kranier til skræk og advarsel modyderligere oprør.

En anden hovedsektion fokuserer påkoranen, muslimernes Mein Kampf. Fxciteres Sura 9 vers 29, der opfordrer tilkamp mod de vantro, indtil de betaler ri-gelig tribut og ”er helt underkuede”.

Kortfattede landeprofiler over de 43ulykkelige lande, hvor muslimer udgørmindst 80 pct. af befolkningen, er indhol-det i endnu en hovedsektion. Den giver etfint og hurtigt blik over den undertryk-

”Vi hader ingen. Vi er blot trætte af falskmuslimsk propaganda overalt på internet-tet. I mange lande i Mellemøsten, Europaog Amerika står man nu over for islamiskaggression og vold. Nogle muslimer insi-sterer på at tvinge deres religion ned oververden, og de lader sig ikke stoppe af no-get. De er villige til at gøre livet elendigtfor alle for at få deres vilje. De fleste re-geringer ignorerer den muslimske fare ogafviser simpelthen den nye bølge af kri-minalitet og racemæssig aggression somen minoritetsbevægelse. Sandheden er, atislam er en voldelig religion, som søger atinvadere verden under Allahs navn, ogsom absolut ingen tolerance har for men-nesker med en anden religion.”

Således angiver skaberne af hjemme-siden www.stopislam.com deres be-væggrund for at opretholde denne fremra-gende informationskilde om den islami-ske verdensforbrydelse. Bag hjemmesi-den står en jøde fra Haifa, Israel, en ame-rikaner fra Texas, to hinduer (fra henhv.England og Indien) og en tyrk, forhen-værende muslim, der ”studerede for bedreat kende min religion, men jeg kom til atlære for meget”.

Siden er opdelt i nogle hovedtemaer,som man kan klikke sig ind på fra forsi-den. Her møder man i øvrigt en kort hi-storisk oversigt, hvor det bl.a. fastslås:”Efter fire århundreder med terrorisme ogislamisk hellig krig kaldte den desperatePave endelig til korstog. En bevægelse tilat stoppe denne barbariske sekt, der ikkeviste noget hensyn mod menneskeliv.Hvis det ikke havde været for denne sid-ste desperationshandling, ville hele Eu-ropa være blevet til en undertrykt isla-misk koloni.”

Under temaet ”Fakta om Islam” oply-ses man bl.a. om, at 95 pct. af verdenskrige nu føres af muslimer, og at år 2024vil der blive flere muslimer end kristne iverden.

I sektionen ”Muslimske bidrag til ver-den” er der to sigende lister: over mus-limske nobelpristagere og jødiske nobel-pristagere. Ud af 1.200 mio. muslimer harder gennem hundrede år været 8 nobel-pristagere. De godt 14 mio. jøder har isamme periode mønstret 129 nobelprista-gere. Som for at bøde lidt på dette misfor-hold oplyses dog også, at muslimer gen-nem de sidste 1.000 år har startet 200krige. Jøderne har kun startet 1…

Set på nettetStopislam.com

Afhuggede hænder og fødder af koran-ulydig kvinde

Udsnit af muren på tyrkernes tårn af ser-berkranier

”Flere af de såkaldte flygtninge har numeddelt, at de er villige til at forlade Dan-mark, hvis de får en stor pose penge med. ...

Disse flygtninge begrunder deres’generøse’ tilbud med, at Danmark spareren masse penge, som de skulle have haft ibistandshjælp og andre offentlige ydelser.En flygtning er en person, hvis liv er ifare, hvis han bliver i sit hjemland. Vel-menende lande tilbyder disse flygtningekost, logi og tøj plus en skilling oven i.Det sker i en formodning om, at denpågældende er kommet til landet fordi

Ikke en krone! han er forfulgt, at han kun kommer, fordihan er i nød. Man må også formode, athan helst ville være blevet hjemme, hvisikke hans liv var i fare.

Dette må nødvendigvis føre til, atflygtningens højeste ønske er at kunnefærdes sikkert i sit hjemland. Derfor erhan interesseret i at rejse hjem, så snartdet er muligt.

Når herboende flygtninge tilbyder atrejse, bare de bliver betalt fyrsteligt fordet, er det en hån mod Danmark, der i godtro har givet dem mad, bolig og klæder.

Jeg vil opfordre myndighederne tilomgående at smide disse pengeafpresserepå porten. Uden en eneste krone på lom-men.”

Aase Heskjær, Aalborg, i Jyll.-Post. 3/9 02.


Som det fremgik af det svenske nyheds-bureau TT i december 2001 og af PierreCollignons artikel i Jyllands-Posten5.7.02 arbejder EU på at begrænse yt-ringsfriheden ved at forbyde befolknin-gerne i EU at sige, at nazisternes jødeud-ryddelse aldrig har fundet sted. I Tysklandog Østrig har det allerede længe væretstrafbart at udtale noget sådant. Det er be-skæmmende at en sådan ny indskrænk-ning af ytringsfriheden foreslås underdansk formandskab. Ikke bare hænger yt-ringsfrihed og demokrati nøje sammensom uadskillelige størrelser, men al sandhistorisk videnskab forudsætter en åbenmulighed for granskning af kildemateria-ler.

Det italienske EU-parlamentsmed-lem, Marco Cappato, lod sig ikke besnæreaf EU´s forslag. Han citerede Voltaireskendte ord: ”Jeg er uenig i, hvad du siger,men jeg vil indtil døden forsvare din ret tilat sige det!” ”Denne Voltaires ånd,” sagdehan, ”er ved at blive trampet ned af eteurobureaukratisk vanvid, som er langtfarligere end det mønster, som det påstårat bekæmpe!” Hvad skal al denne snak tilom holocaust? Hvorlænge skal man ribbeop i denne historiske tragedies uhyrlighe-der? Og hvad skal vi med et Dansk Cen-ter for Holocaust-studier? Havde dan-skerne måske ansvar for Hitlers frem-færd? Næh! Men når man holder gryden ikog, ligger der naturligvis hensigter bag!Dels kan Centrets ansatte dermed vise, atde bestiller noget – for skatteborgernespenge. Og dels kan man holde hadet tilnazisterne varmt, således at 68érnesmodstandere til hver en tid kan beskyldesfor at være ”nazister” og ”racister” - gan-ske uafhængigt af om de er det eller ej. Ogendelig kan man gennem centret fremmeEU´s stræben efter at blive en diktatoriskstormagt. Ved at fokusere på holocaust oget par hundrede (?) nynazister, fik desvenske magthavere tilsyneladende be-folkningen til at overse faren ved det langtværre diktatursystem, som sneg sig overgrænsen med den af EU (i 1978) aftaltemuhamedanske indvandring.

På initiativ af statsadvokaten holdtSverige i februar 2001 en 4-dages konfe-rence i Frøsundavik med dommere, an-klagere og politi fra andre EU-lande samtkandidatlandene Tjekkiet og Polen. Måletvar at få kontrol over såkaldt ”racistisk”kommunikation på internettet og i e-mails. Som indledning til forhandlingerneviste man en holocaust-film. Så var tonenslået an! Her kunne alle se, hvor farlig ny-nazismen var, og at det var absolut nød-

vendigt hurtigst muligt at få sat en stopperfor den ved at fastsætte fælles EU-reglerfor ”styring af de elektroniske kommuni-kationsveje”, med andre ord kontrol medbrugerne af internettet og e-mails og der-med indskrænkning af ytringsfriheden.Mødedeltagerne stillede derpå krav tilEU-kommissionen, rådet og medlemsland-ene om højere prioritering af kampenmod ”racisme” og ”fremmedfjendtlig-hed”. De forlangte i slutdokumentet, atalle oplysninger om, hvor folks e-mail gikhen og hvilke hjemmesider, de kikkedepå, skulle gemmes så længe, at retsvæse-net kunne sikre sig beviser på racistiskeforbrydelser. Retten til anonymitet på net-tet skulle også indskrænkes.

Det er med dette mål for øje, at EUkræver afstrafning af de formastelige per-soner i EU-landene, som af en eller andengrund ikke tror på holocausten og sigerdet højt. Ved at indskrænke ytringsfrihed-en øger EU sin totalitære magt. DanskCenter for Holocaust-studier er således enaf EU´s fangarme, som omklamrer os.Centret ledes af Uffe Østergaard. At han

Totalitære tendenser i EU hører til 68érne er næsten overflødigt atsige. Han var medlem af VS, læste histo-rie ved Århus Universitet, boede i kollek-tiv og fik trykt sine historiske visioner hosModtryk. Marxismens samfundsnedbryd-ning var in. Han blev lektor og påkaldtesig EU´s bevågenhed. De kunne brugeham og oprettede en lærestol til ham, op-kaldt efter EU-forkæmperen Jean Mon-net. Uffe Østergaard kan således kalde sig”Jean Monnet-professor”. Idéen medlærestolen er naturligvis at der skal un-dervises i de rette dogmer til fremme afEU´s mål, og stillingen besættes kun medpersoner, der er ”fuldkommen opslugt afat undervise i europæisk integration.”Uffe Østergaard er altså kort og godt pro-fessor i politisk propaganda pro EU ogbetalt af dem for sin indsats. Til hjælp i sitcenter har han personer som JacquesBlum, H.H. Brydensholt, Vibeke Sper-ling, som alle på forskellig vis har gjortsig kendt som venstrevredne forkæmperefor et marxistisk samfund. Det turde væregivet, at alle disse 68ére (danske og eu-ropæiske), som slog de gamle samfund istykker, ser hen til EU som en rød fuglFønix.

G. Johnsen

G. Johnsen sendte denne artikel til samtlige folketingsmedlemmer i partiet Venstre.Kun ét af dem svarede – nemlig følgende: “Hr. G. Johnsen: Tak for dine synspunkter,som jeg er 100% uenig i. Mvh. Flemming Oppfeld (V), MF”.

Formanden for Mosaisk Trossamfund,Jacques Blum, frygter palæstinensisk in-tifada i Danmark (DR og JP 11/8). Det harhan god grund til. Det kunne forudseslænge før Jacques Blum fik øjne. Bærerhan ikke selv en del af skylden for udvik-lingen? Troede han virkelig, at en arabiskfolkeindvandring kunne gå godt? Kunnehan ikke have studeret verdenshistorienog set på islams fremfærd i andre lande?

Jacques Blum var aktiv i venstre-fløjens nedbrydning af vort samfund i70érne. Sammen med ligesindede gjordehan sit til at forherlige Christiania trodsden yderste elendighed i dødens snuskedenarkohuler inde i voldens bunkers. De ermuret til i dag, men Christiania kan stadigrekruttere autonome ballademagere, som- uden individuel tankevirksomhed - kanoverfalde folk og slutte sig til de arabiskefundamentalister, hvis deres ledere giverdem signal. Naturligvis var (er) JacquesBlum inde med de ”politisk- korrekte”

journalister som Eva Schulsinger, KarenThisted, Ulla Lund, Bo Reimer Christen-sen etc., så hans meninger kunne kommefrem i massemedierne.

Jacques Blum havde også samarbejdemed folk i det kommunistiske 5.-kolonne-kartel, Mentalhygiejnen. Det bestod ho-vedsagelig af psykiatere, psykologer ogsocialrådgivere, som nok vidste, hvordanman skulle lave ”en ny verdensorden” oget andet Danmark. Med personforbindel-ser havde Mentalhygiejnen spundet etnetværk over hele landet med gode kon-takter op i ministerstolene! ”StalinismensFascination” i fuld blomst. Sammen medmentalhygiejnikere underviste Blum i”Aggression og konflikt i socialpsykolog-isk betydning”, ”Sociale konflikter” oglignende på Folkeuniversitetet. Så nu kanhan se, om han kan bruge det til noget iden islamisk-jødiske konflikt. Det er johans flokdyr på venstrefløjen som entusi-astisk støtter islam, nu da de ikke længere

Jacques Blum – de islamiskeantisemitters nyttige idiot


Problemet ermuslimerne”Jeg har været i Norge siden 1992 og hus-ker godt mit første møde med muslimerpå et kursus i norsk, lige efter jeg varkommet til dette land. Jeg blev chokeret,da de på gebrokkent engelsk udbasune-rede deres had (jo, det var had!) over foralt som havde at gøre med Norges befolk-ning, traditioner og lovgivning. (De flestevar fra Kurdistan, Irak, Pakistan og Ma-rokko). Jeg havde nul erfaring med folkfra muslimske områder og lurede på, hvadsom fik disse personer – som nu havdefået et bedre liv i Norge – til at kalde nor-ske kvinder for ludere og nordmænd forfjeldaber. Vor lærerinde oplevede dettesom meget ubehageligt, og det hele endtemed, at (glædeligt nok) vi som var ikke-muslimer fik lov at gå i egen klasse. Defleste af os var folk med vestlig baggrundfra Sydeuropa og Latinamerika.

Efter 10 år traf jeg nogle af minegamle klassekammerater (fra den ikke-muslimske klasse), og 100% af os vargodt integrerede mennesker, mange af osvar norsk gift, med norsk uddannelse ognorske venner. Vi begyndte at tale omdisse anti-norske muslimer, og det vistesig, at alt for mange af dem fremdeles le-vede på socialhjælp, og at de heller ikkevar blevet særlig meget bedre til norsk.Sandsynligheden er stor for, at disse men-nesker fremdeles bærer på et intenst hadfor alt, som har med den vestlige kultur atgøre.

har de forrige diktaturer som Sovjet ogMao-Kina at holde sig til. Det hjælperikke, at Blum beder Moses Hansen holdemund og skrubbe af. Det styrker kun hansegen venstrefløj og muslimerne.

Vi må bede til, at Jacques Blum, ArneMelchior, Georg Metz m.fl. nu – omendmeget sent – indser, hvad de har udsatDanmark og egne trosfæller for? Deskulle jo nødigt blåøjet love palæstinen-sere at arbejde aktivt for tusindvis af asyl-tilladelser og statsborgerskaber mod atDanmarks 6000 jøder fredes. Da JacquesBlum tidligere har vist brugbar naivitet,er det bedst at gøre ham opmærksom på,at man i islam har noget, man kaldertaqija. Det er den Allah velbehageligeløgn og svindel som kan bruges over forvantro, dvs. over for alle ikke-muslimer.Husk det, Blum!

G. Johnsen

Det som jeg stadig tænker på er, om deikke har forstået, at takket være Norge ogVesten har de fået en chance for at leve iet land, hvor deres intolerante og racisti-ske menneskesyn (mærkeligt nok) re-spekteres og i et land, som har forsørgetdem økonomisk i 10 år, uden at de hargjort noget som helst for at blive en res-source for Norge. Jeg tvivler stærkt på, atde har ændret deres syn på nordmænd ge-nerelt. Jeg tvivler endnu stærkere på, at dei de hele taget nogensinde bliver en res-source for det land, som trods alt har givetdem et bedre liv.”

(Fra Aftenpostens debatside)

Herrefolket”Otte år efter det hvide styres fald iSydafrika og 48 efter, at den amerikanskehøjesteret satte en stopper for raceadskil-lelsen i skolerne, har apartheid fået engenopblomstring i København. Frank-rigsgades Svømmehal på Amager har så-ledes meddelt, at faciliteterne i to timerhver lørdag skal forbeholdes muslimskekvinder og deres børn. Muslims only skalder stå på skiltet udenfor.…

Men hvad batter et par timers mono-pol på svømmehallen, når man kan risi-kere at støde ind i de ulækre hver enestegang, man går tur?

Groft sagt skal derfor foreslå Køben-havns bystyre at opdele den gående trafik,sådan at det ene fortov er forbeholdt mus-limer, mens ikke-muslimer henvises tildet på den anden side af gaden.”

Lars Hedegaard i ”Groft sagt”, Berl. Tid. 28/8 02.

”Den indvandring, vi har set siden 1970,har været kostbar. Mens indvandrerne tid-ligere leverede et netto bidrag til sam-fundsøkonomien, så er det omvendt i dag.Et lavt gæt siger et underskud på 40 mil-liarder svenske kroner (32 mia. dkr.) omåret – det er i hvert fald ikke mindre. An-dre siger 100 milliarder, men talletsstørrelse er ikke det væsentligste, det vig-tige er, at tallet vokser. Problemet øges,for det har vist sig meget vanskeligt at in-tegrere de nye indvandrere i det svenskesamfund. En meget stor del af dem ståruden for arbejdsmarkedet, og det er etspørgsmål, man ikke har tænkt igennem –og ikke vover at tænke igennem.”

Professor i international økonomi og tidligeresocialdemokratisk riksdagsmand Bo Södersten iinterview i Jyllands-Posten 14/9 02.

Hvordan indvand-ringen kan stoppesIntet menneske nogetsteds foretagerstørre omlægninger i sin tilværelse, med-mindre det bringer håndgribelige - dvs.pengemæssige - fordele.

Frases ubetydeligt få undtagelser,gælder det også den strøm af mennesker,der forlader deres hjemlande i Mellem-østen og Afrika for at søge (og i praksisaltid få) asyl i Danmark.

Hvis dog danske myndigheder fjer-nede de skatteyderbetalte penge, der i ligemål forgylder kompagniskabet af asylan-ter, deres hjemlige familier samt de for-midlende menneskesmuglere, ville mas-seindvandringen gå i stå fra næsten denene dag til den anden.

Bortfald af kontante fordele, fortrins-vis bistandshjælp men også betalte lejlig-heder for næsen af danskere, ville sim-pelthen få asylantstrømmen til at fra-vælge Danmark som mål. Udsigten til op-hold i velindrettede men afsondrede for-lægninger med alle grundfornødenhedertil rådighed - men uden en krone på lom-men til eget forbrug og videresendelse -kunne næppe engang tillokke den kvotepå 500-1000 årlige personer, som FN ger-ne ser Danmark forpligtet på at modtage.

Det fastslog forfatteren og journali-sten Ulla Dahlerup i et foredrag på EU-modstanderforeningen Frihedsbrevetsmøde 21/9 i Nyborg. Med mange selvop-levede eksempler fra rejser, retsmøder ogefterforskning i Udlændingestyrelsens ogFlygtningenævnets virke dokumenteredeDahlerup livfuldt og med smittende opti-misme, at kun en lukning af pengekassenvil føre til de stramninger, vælgernestemte for ved valget i fjor.

Ulla Dahlerup påviste, at VKO-fler-tallets vedtagelse af L 152-lovforslagetmed ikrafttræden 1/7 i år af gavn ikke be-tyder ret meget for tilstrømningen trodsenkelte positive træk deri. Hvis DanskFolkeparti vil undgå en syngende øretæveved næste valg, må partiet stramme sig anog forklare vælgerne, at DF sikkert nokhar gjort, hvad det kunne, men at langtstørre stramninger er fornødne, menteUlla Dahlerup.

Keld Rasmussen

Alt at tabeMuhamedanerne i Danmark - ja i heleVesten - har alt at vinde og intet at tabe.Danskerne og Vesten har alt at tabe - ogintet at vinde.

B. ClausenHaderslev, i Jyll.-Post. 27/10 02.


For fyrre år siden blev SS-Obersturmbann-führer Adolf Eichmann henrettet i Israel.Eichmann blev arresteret ved slutningenaf Anden Verdenskrig og sat i en ameri-kansk interneringslejr, men det lykkedesham at flygte til Argentina. Han levededer i ti år under navnet Ricardo Klement,indtil israelske hemmelige agenter kid-nappede ham i 1960 og fik ham til Israel.Otte måneder efter retssagen mod hamstartede i Jerusalem, blev Eichmann fun-det skyldig i forbrydelser mod menneske-heden og dødsdømt. Han blev henrettet31. maj 1962, brændt og hans aske spredtover Middelhavet – uden for israelsk ter-ritorialfarvand. Det var den eneste gangdødsstraf blev eksekveret i Israel.

Eichmanns synderegister er berygtet.Han var leder af Afdelingen for JødiskeAnliggender i Gestapo fra 1941 til 1945og var leder af operationerne, der førte tildeportationen af tre millioner jøder til til-intetgørelseslejrene. Efter krigen blev hanen af de mest eftersøgte naziflygtninge.Selv om det internationale samfund havdefordømt Israels kidnapning af Eichmann,var det ikke desto mindre i stand til at seretfærdigheden og legitimiteten i Israelsaktion. Selve retssagen, der var kendeteg-net af streng overholdelse af juridisk pro-cedure, vakte beundring verden over, ognazistens henrettelse blev overalt set somen afgørende retfærdighed efter Holo-caust.

Overalt – det vil sige, undtagen i denarabiske verden. Der blev Eichmanns til-fangetagelse, retssag og henrettelse uni-verselt fordømt, og Eichmann selv blevophøjet til ”martyr”. Det jordanske dag-blad A-Ra’ai hyldede ham for at udrydde”medlemmer af hundenes og abernesrace”. Det saudiske tidsskrift Al-Bilar hil-ste ham for hans mod. Den libanesiskeavis Al-Anwar publicerede en tegning,der beklagede at den nazistiske officerikke havde dræbt flere jøder.

Men lad os se på denne arabiske skøn-maling af Eichmann i dens rette historiskesammenhæng.

Så snart Hitler tog magten i 1933, blevgratulationstelegrammer afsendt fra ara-biske hovedstæder. I 1937 hyldedenazisternes propagandaminister JosephGoebbels arabernes ”nationale og race-mæssige bevidsthed”, idet han bemær-kede, at ”der flages med nazistiske flag iPalæstina, og de pryder deres huse medhagekors og portrætter af Hitler”. I 1943

talte SS-lederen Heinrich Himmler i højetoner om den ”naturlige alliance, der fin-des mellem Stortysklands nationalsocia-lisme og verdens frihedselskende musli-mer.”

Pro-tyske partier og ungdomsbe-vægelser tilpasset nazisternes klædedragtflorerede i Syrien, Marokko, Tunesien ogEgypten. Selv nazistiske slogans blevoversat til arabisk. En populær mellem-østlig sang fra slutningen af tredivernelød: ”Ikke mere Monsieur, ikke mereMister. I himmelen Allah, på jorden Hit-ler.” Føreren selv blev endog islamiseretunder det nye navn Abu Ali.

Kærligheden til nazismen spredtessom en steppebrand over regionen.Blandt tidens mange nazi-sympatisørervar Haj Amin al-Husseini (Stormufti afJerusalem og præsident for den ArabiskeHøje Komité); Ahmed Shukairi (denførste leder af PLO); Gamal Abdel Nas-ser og Anwar Sadat (begge fremtidigepræsidenter i Egypten); islamiske funda-mentalistledere; og grundlæggerne af detpan-arabiske socialistiske Ba’ath parti,der for tiden styrer Syrien og Irak. (EnBa’ath-leder erindrede stolt: ”Vi var ra-cister, beundrede nazismen, læste deresbøger og kilderne til deres tanker. Vi varde første der tænkte på at oversætte MeinKampf.”).

Ros til Hitler blandt araberne for-svandt ikke efter Anden Verdenskrig. I1965 skrev en marokkansk kommentatorom Mellemøsten i det franske magasinLes Temps Modernes: ”En hitlersk mytebliver dyrket på et folkeligt niveau. Hit-lers massakre mod jøderne prises. Der erendog den tro, at Hitler ikke døde. Manlænges efter hans genkomst.” I midten af2001 skrev en egyptisk klummeskriver idet regeringssponsorerede dagblad Al-Akhbar: ”Tak Hitler, et velsignet minde,som på palæstinensernes vegne på for-hånd hævnede de laveste forbrydelser påjorden.” To måneder senere gav EgyptensPressesyndikat denne skribent dereshøjeste distinktion.

Siden Hitlers opstigning til magten i1933 har araberne beundret nazismen.Det lader til at noget aldrig ændrer sig –eller måske noget gør det. Nu beskylderde jøderne for at være nazister. På dennemåde sidestiller Hitlers loyale fans nu defremmeste ofre for hans folkemord medde nazistiske bødler selv.

Definitionen på udtrykket ”Chutz-

pah” er en mand, der myrder sine foræl-dre og derefter beder juryen om nåde medhenvisning til, at han er forældreløs. Menarabernes perverse historiske og moral-ske omvendelse kræver en ny definitionaf begrebet. For ”Chutzpah” kan ikke i til-strækkelig grad betegne dette ufatteligehad.

Journalist og analytiker Julian Schvindlerman, iThe Miami Herald 7/6 02.

Da Hitler blev Abu Ali

Tvivlsom udgiftsopgørelse I en 200 siders engelsk fristil fra ÅrhusUniversitetsforlag hævder Stockholm-professoren Eskil Wadensjö, at der i Dan-mark lever 160.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande, og at hver enkelt kosterdanske skatteydere 54.000 kr. årligt. Detomtalte Berlingske Tidende forståeligtnok, men at journalisten 26/9 slugte detprofessorale tankeguld råt og ukritisk, ermærkværdigt.

Lidt læsning i Statistisk Årbog fra desidste to årtier åbenbarer nemlig, at Dan-mark nu har godt 5,2 millioner beboere,hvoraf - rundt og lavt sat - mindst en halvmillion er kommet fra “ikke-vestligelande”. At halvdelen af dem har fåetrødbedefarvet pas og dermed misvisendeløbepas fra udlændingeoptællingen, ernaturligvis væsentligt, fordi ordene “stati-stik” og “plat” derved bliver synonymer.

Eftersom 2002-statsudgifterne der-næst er opgjort til 735 milliarder kr., mådet ud fra en nærliggende gennemsnitsbe-tragtning nødvendigvis betyde, at de re-sterende 4,7 millioner danskere forbruger9/10 eller hver godt 140.000 kr. årligt.Den svenske professor (vist ikke imatematik) må vel så kunne forske sigfrem til, at en udlænding i snit kun kosterstatskassen godt en tredjedel af, hvad endansker koster. Og det er unægteligt op-sigtsvækkende, når arbejdsløshedenblandt udlændingene overstiger 75 pct. Såenten går det ufatteligt godt, eller også erdet ufatteligt, at det går godt. Men det ervel bare altid værst for virkeligheden, nården ikke passer med teorien?

Keld Rasmussen


Danskeren har udspurgt KeldRasmussen i anledning af, at hanhar afløst Poul Vinther Jensen pånæstformands posten.

Kortene er blevet blandet i DDFs sty-relse. Nogle medlemmer er trådt ud, ognye er kommet til eller er på vej. Du er nublevet valgt som næstformand. Hvordanser du på opgaven ?

Ligesom måner har den farve, måner skalhave, har efter min mening også næstfor-manden i DDF den opgave, som hun ellerhan naturligt og soleklart skal have: At bi-stå formanden bedst muligt og at kunnetræde i stedet for eller afløse formanden,hvis det måtte blive nødvendigt eller væreønskeligt. Det er jo derfor det heddernæstformand. Det er der ikke så megetspræl i.

Selvom beføjelserne ellers ligger klartog fast, har jeg lykkeligvis i min tid i for-eningen altid oplevet DDFs styrelse somåbne, lyttende og fordomsfri mennesker,der gerne inddrager flest mulige medlem-mer i de løbende rådslagninger om, hvadforeningen bedst kan og skal gøre i givnesituationer. Alt taler for, at dette fortsæt-ter. Uanset at styrelsesmedlemmer selv-følgelig helst også skal være nogle “hårdenysere”, der hurtigt kan træffe beslutnin-ger og give aktuelle kommentarer uden atryste på hånden. Også over for de kredse,der så gerne ser os sværtet til eller krimi-naliseret efter den danskerfjendtlige ra-cismeparagraf. Ellers er det en vigtigstyrke ved DDF, at der i styrelsesmødernenæsten altid deltager en større medlems-kreds ud over styrelsen.

Er du selv “en hård nyser”?

Ja. Jeg er skam en farlig mand med et vådthåndklæde og finder mig ikke i hvad somhelst, selvom jeg hellere end gerne ladermig belære og hjertensgerne lytter til kri-tik. Diskussion og debat i en ordentligomgangstone er helt i orden med mig,men jeg afskyr, hvis det udarter til ende-løst ævl, mundhuggeri, surhed og klam-ren til fikse ideer. Der skal bestemt kunnetræffes afgørelser, skæres igennem ogsættes et punktum engang imellem.

Har du tænkt dig at gøre noget bestemtsom næstformand. Har du nogle ambitio-ner og visioner?

Min vigtigste ambition er at trække vej-ret, og jeg giver ikke døjt for “visioner” -det er et fortærsket og tomt fupudtryk.Det er for resten latin og betyder “at se sy-ner”, hvilket jeg ikke dyrker. At værenæstformand er jeg ellers på ingen mådegået efter og er indstillet på at vige plad-sen for en bedre afløser, så snart det måttekomme op. Men jeg finder det naturligt atpåtage mig hvervet, når jeg bliver bedtom det.

Ellers kan jeg kun bestræbe mig på attale fornuftigt med folk, jeg møder, omDDFs anliggende, og skrive så megetsom muligt derom de steder, hvor jeg nukan komme til det. Hvis nogle derudovervil have mig ud og tale ved diskussi-onsmøder og lignende, så stiller jeg mignaturligvis også til rådighed. Og skal derdeles blade og brochurer ud, tager jeg daogså gerne en tørn. Jeg kan også både va-ske op og rydde op. Meget andet kan jegikke umiddelbart finde på - uanset minstilling i foreningen i øvrigt. Men om no-gen har gode ideer, lytter jeg da hellereend gerne til dem. Jeg kan både skrives tilog ringes op.

Hvordan ser du DDFs opgaver nu ?

Hvad DDF og dens medlemmer for 15 årsiden bogstaveligt talt fik tærsk for at sigehøjt om den muhammedanske masseind-vandring til Danmark, er i dag anerkendtaf alle som tidens vigtigste udfordring tildanskerne - både af fortalere og modstan-dere.

Men naturligvis er det sidste ord ikkesagt dermed. DDFs opgave er for mig atse nu at få vakt bred opmærksomhed omforslag og krav. Det kan vel gøres ved atsøsætte friske synsvinkler på både nyespørgsmål og velkendte synspunkter - ek-sempelvis kunne disse to spørgsmål over-vejes:

Hvad om Danmarks regering for detførste overvejede at blive et vaskeægteforegangsland ved at suspendere Schen-gen-aftalen på ubestemt tid og genindføreden nationale grænsebevogtning. Detturde vel netop være en forudsætning forat “lukke hullet” i det led, som 1983-ud-lændingeloven har sat af lave. For det gårda ikke an, at vi med Schengen-aftalenhar udliciteret grænsebevogtningen tilfolk, der bor ved det Græske Øhav, hvil-ket er luende vanvid?

Vi skal samtidig, for det andet, få dan-skerne til at begribe, at vi virkeligt kan

sætte masseindvandringen i stå franæsten den ene dag til den anden - sim-pelthen ved at fjerne de penge, der gås ef-ter i asylanttrafikken. Bortfald af kon-tante fordele, fortrinsvis bistandshjælpmen også betalte lejligheder for næsen afdanskere, ville simpelthen få asylant-strømmen til at fravælge Danmark sommål.

Det kunne gøres ved at anvise luk-kede og bevogtede men velindrettede for-lægninger til asylanter, der skal have allefornødenheder til rådighed men ikke éneneste krone på lommen til eget forbrugeller videresendelse. For når pengene for-svinder, er der ikke noget at komme efter,medmindre man virkelig er på spandenog behøver asyl i ordets egentlige for-stand. Fjernes de skatteyderbetalte penge,der i lige mål forgylder kompagniskabetaf asylanter, deres hjemlige familjer samtde formidlende menneskesmuglere plus,ej at forglemme, vore hjemlige sagsbe-handlere - ja, så ville der næppe engangkomme den kvote på 500-1000 årlige per-soner, som FN gerne ser Danmark for-pligtet på at modtage.

Flere forholdsregler kunne nævnes -eksempelvis udvisning af kriminelle ud-lændinge, ligesom der burde ses nøje påislams grundlovsstridige væsen. Men deto her nævnte forholdsregler finder jegsærligt vigtige, fordi de kan starte en til-bagerulning af 1983-udlændingelovensskæbnesvangre følger. Og de kan alenegennemføres derved, at nogle menneskeri Folketinget hitter ud af at tælle til 90, ogberor alene på politisk vilje.

Almindelige fornuftige menneskerved såmænd ellers så ganske udmærket,hvad det hele drejer sig om. Der er endnubare for få, der tør sige tingene højt ogklart. Og her er det DDFs vigtigste op-gave at samle og formidle kendsgernin-ger og oplysninger samt hjælpe til med atstøbe nogle kugler, folk kan bruge ude idagligdagen. Vi skal vise, at det kan nytte- og lidt humor ville såmænd heller ikkeskade. Måske vi kan få galskaben til atramle ved at sætte sving i samme slagsundergrundshumor, som danskernebrugte under den daværende nazityskebesættelse.

For nok skal vi jo tage tingene alvor-ligt - men hvorfor højtideligt? Vi skyldervel alle både vore kære og os selv at leveet muntert og rart liv trods alle de dystreomstændigheder og udfordringer, der iøvrigt har plaget enhver periode i histo-rien til alle tider og på alle steder.

Interview med DDFs nye næstformand


Briterne mister deres fædrelandNedenfor er uddrag af artiklen”Britain is losing Britain” fra The Ti-mes 7. august 2002. Den handlerbl.a. om de enorme problemer, somfølger af den ukontrollerede mas-seindstrømning til Storbritannien.Forfatteren, Anthony Browne, ersøn af en indvandrer. Omkring en kvart million menneskerkommer hvert år til Storbritannien fra den3. verden. Det svarer til en by på størrelsemed Cambridge hver 6. måned, en ind-vandrerbølge uden sidestykke i historien,som uden stop ruller mod et af verdenstættest befolkede øsamfund, som fuld-stændig omskaber det land vi har levet i,stik i strid med folkeviljen. Indvandrin-gen ødelægger livskvaliteten og de tu-sind ting som holder et samfund sam-men, skaber og skærper boligkrise ogpresser befolkningen sammen i byer ogtætbefolkede områder, hvor slummenbreder sig, uhæmmet og uhindret.

Jeg er selvsagt forberedt på anklag-erne om racisme og fremmedhad, somvil komme fra dem, der har gjort det tilen levevej at undertrykke enhver debat.Selv har jeg været medlem af Labour, ogfrygten for at give næring til det racistiskeBritish National Party er en god grund tilat holde tand for tunge. Men det som skernu er så skræmmende og så ødelæggende,og indvandringslobbyens forsøg på atkvæle debatten og grise kritikerne til er såmodbydelige, at det ikke længere kan for-svares at tie stille.

Den bølge af indvandrere fra den fat-tige del af verden, som Storbritannien nuoplever, har verden aldrig før set mage til,og den skaber enorme og hurtigt voks-ende samfund fra næsten hvert enesteland i den 3. verden på britisk jord. Her eren million indere, 700.000 pakistanere,260.000 fra Bangladesh, hen imod en mil-lion nigerianere, over 100.000 fra Irak.Antallet vokser hurtigt: I løbet af de sidste5 år, mens den hvide del af befolkningenvoksede med 1 – én – procent, voksedeantallet fra Bangladesh med 30 procent,sorte afrikanere med 37 procent, pakista-nere med 13. Antallet som har fået per-manent opholdstilladelse i Storbritanniener fordoblet i løbet af få år, med 125.000 i

år 2000 – så godt som alle fra den 3. ver-den og Østeuropa. Britisk statsborgerskabblev i fjor givet til 100.000, ni af ti fra den3. verden.

Begrundelsen har ingen betydning.Om det er det sædvanlige ubegrundedeasylkrav fra mennesker, som nægter atlade sig deportere, arrangerede ægteska-ber, genforening med forældre, bedstefor-ældre, børn, kærester, ferieophold som al-drig slutter, midlertidige arbejdstilladel-ser som trækkes ud, så de uundgåeligtfører til statsborgerskab efter fem år, ellerde sniger sig ind, gemt i lasten – resultateter det samme: Så godt som alle er garan-teret varigt ophold.

Det, som sker nu, er en følge af ved-varende migrationspres af en art og et om-fang, som verden aldrig har set mage til.For første gang i historien er de enormeuligheder i materiel velstand kombineretmed udbredt kendskab overalt i den fat-tige del af verden til, hvordan livet formersig i den rige del, og kendskab til hvordanman skal komme hertil, hurtigt og rime-ligt. Alt dette ved de besked om, takketvære tv og global telekommunikation. Ogén ting til: Revolutionen indenfor begre-bet ”menneskerettigheder” har ført til, atså snart man er kommet gennem paskon-trollen, er opholdstilladelse så godt somgaranteret. Mere end 47.000 ulovlige ind-vandrere blev opdaget i år 2000, kun6.000 blev sendt ud.

Der er selvsagt økonomiske årsager tilindvandringen, eftersom det er fra denfattige del af verden, at denne rekordtil-strømning kommer. I forhold til denøvrige udviklede del af verden har Stor-britannien så godt som nul netto-indvan-dring – næsten lige mange fra de udvik-

lede lande kommer hertil som briter tagerdertil. Vi bør ikke længere prøve at narreos selv: Det er en vedvarende, énvejs,økonomisk betinget masseindvandring vioplever, og vi kan ikke se nogen ende påden.

Skruen uden endeDet britiske folk har ikke givet sit sam-tykke til indvandringen. Meningsmålingefter meningsmåling har godtgjort, at detstore flertal af briterne, inkl. omkringhalvdelen af de etniske minoriteter, me-ner, at her er altfor mange indvandrere ilandet, men frygten for raciststemplet ogindvandringslobbyens magt har ført til, atintet større politisk parti har vovet at giveudtryk for det, folket mener. Det er et fak-tum, at livet er hårdt for de fleste i den 3.verden, og et liv i Vesten er en fantastiskdrøm, som familier satser alle opsparedemidler på for at realisere. En af mine na-boer kom hertil fra Bangladesh for 30 årsiden og havde med sig sin hustru, somikke talte engelsk. Hans ældste søn harnetop hentet kone nr. 2 hertil fra Bangla-desh. Familien kommer utvivlsomt til at

hente ægtemænd hertil til dens to teen-agedøtre, og for disse følger retten tilat medbringe ægtemændenes forældreog bedsteforældre. En sådankædeindvandring fører til, at indvan-dringen kommer til at fortsætte, ubøn-hørligt, idet den flytter hele lokalsam-fund fra den 3. verden til Storbritan-nien. Hele landsbyer fra Bangladesh eri dag overført til kvarterer i nord-

engelske byer, små 3. verdens-kolonier påengelsk jord.

Labourregeringen har fuldstændighensynsløst opmuntret til denne udvik-ling ved at gøre det lettere for nyankomneat bringe stadig nye familiemedlemmerhertil, og ved en hurtig forøgelse af antalophold på angiveligt midlertidigt grund-lag, for så samtidig at ændre love og reg-ler på en måde, at det bliver praktisk umu-ligt at sende nogen hjem igen. Når detgælder sundhedsvæsnet har regeringenindført Lov om Menneskerettigheder, dergiver enhver, som ankommer til Storbri-tannien, på lovlig eller ulovlig vis, ret tilgratis behandling for resten af livet i hen-hold til lov om sundhedsydelser, i fald delider af en livstruende sygdom, som ikkekan behandles i deres hjemland. Af dengrund har afrikanske indvandrere overta-get føringen blandt hiv-positive tilfælde,de udgør flere end homoseksuelle medsamme diagnose. Enhver af de anslået 28mio. hiv-positive afrikanere, som går ensikker død i møde i deres hjemlande, kankræve gratis behandling i Storbritannien,bare de formår at komme hertil. Indvand-

Moské i Birmingham


ringsadvokaterne, en blomstrende vækst-industri i vort land, vil gøre papirarbejdetfor dem, for britiske skattebetaleres reg-ning.

Fordrejelser og hjernevaskDet kolossale opsving i indvandringenhar været ledsaget og fulgt op af enmålbevidst indsats fra de indvandrings-frelste for at hjernevaske det britiske folk,for at få os til at tro, at indvandringen er etgode, er til vort eget bedste. Men ethvertargument i den retning er bundfalsk. Stor-britannien har ikke befolkningsnedgang,her er flere fødsler end dødsfald blandtlandets oprindelige befolkning. Her erikke nedgang i den arbejdsdygtige del afbefolkningen, i stedet for mangel på ar-bejdskraft har vi 1,5 mio. arbejdsløse.Desuden er ”arbejdsindvandring” ingenløsning for eventuel mangel på arbejds-kraft: Indvandrerne bliver også gamle, ogerfaringerne viser, at de går før ud af ar-bejdslivet og over på alder- eller invalide-pension end briterne, og har en skræm-mende høj arbejdsløshed. De gør ikkeStorbritannien til et rigere land. Tværtimod, vi importerer fattigdom.

Det gøres gældende, at indvandrernegør økonomien større – hvordan skulle deundgå at gøre det? – men der er ikke no-get som tyder på, at de øger den enesteøkonomiske faktor som tæller, nemligøget værdiproduktion pr. capita. Der ernok noget om, at indvandrerne betalerstore beløb i skatter, men det er bare fordiher er så mange højtlønnede indvandrere,såsom amerikanske bankchefer og euro-pæiske virksomhedsledere, som betalermere end deres andel. Indvandrere fra den3. verden, med højere arbejdsløshed oglavere lønninger, betaler så godt som sik-kert ikke for opholdet her.

Fremmed overtagelseDen eneste begrundelse for denne ind-vandring er ikke, at Storbritannien har be-hov for indvandrerne, men at indvan-drerne har behov for Storbritannien. Menindvandringen ændrer Storbritanniens in-dre og ydre, og det går hurtigt. Et ud afotte børn kommer nu fra en etnisk mino-ritet, i London er det et af tre! Etniskeminoriteter udgør nu flertallet i bydelesom Brent og Newham, og du kan vandrerundt i byerne nordpå uden at se et hvidtansigt. Byer som Coventry, Leicester ogLondon synes at konkurrere om, hvilkender bliver den første engelske by, hvorhvide er i mindretal. LondonmagasinetTime Out lavede forleden en reportage,hvor det fremgik, at englændere nu regnessom udlændinge i Stoke Newington, ogforeslog at dette måtte markeres med fest-

ligheder! Flerkulturelt, multietnisk, det ersagen. Magasinet lagde ingen vægt på, athos den jævne englænder vil reportagenmødes med bitterhed. Det lægger ikkevægt på erfaringerne fra Nordirland, end-sige fra Jugoslavien, Rwanda, Gujarat,Nord-Nigeria osv., alle steder hvor multi-etnikerne og flerkulturen nyligt har ført tilmassedrab.

Modsætningerne her til lands bare til-tager hele tiden. Muslimske ledere med-deler, at stadig flere muslimske unge slut-ter sig til ekstremistorganisationer, efter-retningstjenesten regner med, at så mangesom 3.000 har været trænet af al-Qaeda.Tilsvarende hos afrikanske indvandrere:bandekriminalitet og vold vokser drama-tisk. Det er et beklageligt men uigendri-veligt faktum, at masseindvandringen harført til social fragmentering. Det hævdes,at det er en kulturel berigelse, men me-ningsmålinger gør det skærende klart, atde fleste briter ikke ønsker en sådan beri-gelse. Dette har de tilfælles med de flesteandre folk på denne klode: Jeg opfordrerde indvandringsfrelste til at pålægge ni-gerianerne at tage imod millioner af ara-bere, hvide, indere og kinesere for at fåberiget deres kultur, eller bede indernetage imod millioner kinesere, arabere el-ler hvide.

Storbritannien er under omformning,og ikke til det bedre. Venner, også ud-lændinge, stiller sig uforstående, én ud-trykte det sådan, at Storbritannien går tabtfor briterne i et anfald af åndsfraværelse.Det er det rene vanvid som nu hersker. Enbritisk ven, som tilhører det yderste ven-stre, funderede over, hvordan det villeblive opfattet, hvis han drog til indvan-drernes hjemland og opførte sig sådan,som de opfører sig her hos os. Men vi eralt for dannede, for høflige, vi siger in-genting, for angste for at blive kaldt ra-cister, flove over at være briter, eller eng-lændere, vi vælter os i post-kolonial hvidskyldfølelse.

Dersom der er flere mennesker, somønsker at bo i Storbritannien, end vi er istand til at tage imod, så må vi sige klartfra – at de ikke kan flytte hertil. De måbare affinde sig med, at folk ikke har no-gen ret til at bo hvor de vil i verden, og atdet britiske folk har ret til at bestemme,hvem som kan flytte hertil. Åbne grænserer et ædelt mål, men så længe ulighedernei levevilkårene er så store, kan det ikke til-lades, at masseindvandringen destabilise-rer andre lande. Løsningen på proble-merne må være at hjælpe u-landene tilvækst og udvikling, og hjælpe befolknin-gerne der hvor de bor, fremfor at brugepengene på et relativt lille antal som fin-der vejen hertil.

»Fred i vor tid« – dialog med IslamFor at opnå deres ubrugelige verdensrigevil socialdemokraterne og andre marx-ister åbenbart fire på samtlige principper,de angiveligt har stået for indtil nu. De viltydeligvis lade os alle underkaste Islam,da muhamedanerne helt indlysende foralle med det mindste kendskab til dennesåkaldte religion aldrig ville drømme omat fire en tøddel på deres principper.Marxisterne tror åbenbart de kan refor-mere Islam indefra. Men det er ikke lyk-kedes gennem snart 1400 år og vil helleraldrig lykkes i fremtiden. For da Islamsdogmer angiveligt er gudsbestemte, kan dealdrig fraviges eller ændres, og der vil der-for altid ske tilbagefald, gang på gang. Pro-jektet er umuligt ligesom cirklens kvadra-tur, og kun ved at knuse Islam totalt villedenne ideologis dogmer kunne »reforme-res« ...

Marxisterne er selv dogmatiske, men idenne disciplin overgår muhamedanernedem med tusind vognlængder, og dialoger derfor enten totalt tidsspilde eller evigeftergivenhed. Intet i verden overgår mu-hamedanernes selvretfærdighed og totalemangel på taknemlighed og selvkritik.Deres modpart har altid uret.

Menneskene synes at elske åndeligtslaveri, og mange vil derfor selv opsøgederes lænker. Muhamedanerne tror, at de-res dogmer og leveregler er identiske medderes gud Allahs lov, og guds lov kan mannaturligvis ikke fire på – derfor vil dog-matikerne altid trække det længste strå,altid vende sejrrigt tilbage og føre de fra-faldne tilbage til den rette vej – ellermyrde dem. Islam er ikke som påstået afbedragere og vildledere blot smuk ånde-lig fordybelse. Dens udbredelse skyldesterror, tvang og militære erobringer ...

At føre dialog med Islam er derforChamberlains vej. Man husker måske, atEnglands premierminister, NevilleChamberlain, i 1938 vendte tilbage fra etdialogmøde med Hitler i München, hvorhan netop havde solgt Tjekkoslovakiet tilokkupation og senere indlemmelse i DetTredie Rige. I lufthavnen viftede han medet værdiløst papir og erklærede: »Fred ivor tid«. Mindre end halvandet år senerekom krigen, da Hitlers militærmaskinegik til angreb. Islam ligner i nogen gradnazismen, men »Guds lov« er langt farli-gere. Alle disse marxistiske dialogmagereer virkelig ynkværdige. De tror de kanlave synteser af hvad som helst.

Bent Jacobsen


”Muslimer er ikke-integrerbare”

Således lyder overskriften på et in-terview i Die Tageszeitung 10. sep-tember 2002, hvor journalisten RalphBollmann udspørger den frem-trædende historiker fra Universite-tet i Bielefeld, professor Hans-Ul-rich Wehler (billedet). Nedenfor eret uddrag.

Ralph Bollmann: Hvordan kan i særliggrad historikere bidrage til debatten efterden 11. september?

Hans-Ulrich Wehler: De kan sættehele diskussionen i et historisk perspek-tiv. Islam er den eneste verdensreligion,der stadig ekspanderer på iøjnefaldende

vis. Den vil snart ganske have overhaletkristendommen. Det drejer sig om en mi-litant monoteisme, der ikke kan skjule sinherkomst fra en krigerisk arabisk noma-destammes verden.

R. B.: Vil De dermed sige: Vi har i rea-liteten at gøre med en ’KulturernesKamp”, som den amerikanske politologSamuel Huntington mener?

H.-U. W.: Multikulti-godmenneske-nes kritik mod Huntingtons bog forstårjeg slet ikke. Jeg betvivler, at kritikernevirkelig har læst de 550 sider. Det drejersig om en ganske nøgtern analyse, hvorder efter den kolde krig kan dukke nyekonfliktlinjer op. Det kan man ikke afvisemed venstre hånd – slet ikke efter den 11.september.

R. B.: Beviser Forbundsrepublikkenmed sine 2,4 millioner tyrkiske indvan-drere ikke, at et fredeligt samliv kan fun-gere?

H.-U. W.: Eksemplet viser, at detnetop ikke fungerer. Forbundsrepublik-ken har ikke et udlændingeproblem, denhar et tyrkerproblem. Denne muslimskediaspora er i realiteten ikke integrerbar.Forbundsrepublikken har siden sin grund-læggelse udmærket klaret at tage imod tiprocent indvandrere. Men et eller andetsted kommer en grænse for, hvad man kanbyde et komplekst samfund.

R. B.: Og hvilket svar har De på detteproblem?

H.-U. W.: Man må styre det strengt.Alle indvandrerlande har efter en fasemed ustyret indvandring trukket inødbremsen. Amerikanerne og australi-erne sågar med udtalt racistiske kriterier.

Den amerikanske indvandrerlov fra1922/23, der var gyldig i 40 år, indeholdtkunstbegrebet ”kaukasier”. Det var så atsige blonde hvide, der måtte indrejse istørre kvoter.

R. B.: Plæderer De for, at man også hosos skal anvende sådanne kriterier?

H.-U. W.: Man skal ikke frivilligtbringe sprængstof ind i landet. Jeg har herto blændende tyrkiske studenter. Menman må strengt skelne: Personlige erfa-ringer og nødvendigheden af en strengstyring.

R. B.: Akademiske eliter lader sigåbenbart problemløst integrere. Er inte-grationsevnen snarere et spørgsmål omsocial status end om religion?

H.-U. W.: I Forbundsrepublikken kanman næppe tale om en tyrkisk elite – bort-set fra den berømte turisme-erhvervs-mand Vural Öger og få andre. For tyr-kerne skaber religionen store barrierer forintegrationen. Den fundamentalistiskestrømning appellerer til flertallet, også iTyrkiet selv.

R. B.: Kan man stoppe denne tendens,idet man styrker de vestligt orienteredekræfter via at stille optagelse i EU i ud-sigt?

H.-U. W.: Dette argument er tæt påpolitisk sindssyge. Europa er præget gen-nem den kristne tradition, gennem denjødisk-romersk-græske antikke periode,gennem renæssancen, oplysningen ogden videnskabelige revolution. Det gæl-der også for alle de tiltrædende stater iØsteuropa. Men det gælder ikke for Tyr-kiet. Man kan ikke simpelthen ignoreredenne kulturgrænse ved en modvilligselvdestruktiv handling. Desuden ville enoptagelse af Tyrkiet give europæerne såfamøse naboer som Syrien og Irak.

For den, der vil forstå mekanikken bag,hvorfor folket kan stemme næsten somdet vil, uden det ændrer politikernes kata-strofekurs, er den klarsynede FrederickForsyths roman Den fjerde protokol rele-vant læsning. Den udspilles i Storbritan-nien under Den Kolde Krig, hvor Sovjetsøger at iscenesætte en atomkatastrofe påen britisk militærbase for at kompromit-tere Vestens a-våben. I fuld samdrægtig-hed med Labour-partiet, der tilsynela-dende er ”moderat”, men i realiteten kon-trolleres af bare tyve personer, yderligt-gående marxister, der altså på de rette po-sitioner er tilstrækkelige til at få hele detvestlige forsvar til at falde sammen, så dekan overtage magten som quislinge. Det

hele skildret med Forsyths vanlige over-bevisningskraft, der får det til at løbekoldt ned ad ryggen.

Men det er desværre ikke nødvendigtat ty til spionromanens verden for at se etlignende spil udfolde sig. I Danmark i dager det jo heller næppe mere end et tocifretantal mennesker på diverse centrale posi-tioner, der i sidste instans fungerer som enskæbnesvanger klods om benet for helevor 1000-årige nationale eksistens. Detpolitiske livs egentlige ekstremister, somdet imidlertid er lykkedes at gøre dan-skerne bange for at sige deres meninghjemme omkring deres eget spisebord, ogsom har formået at installere et klima afterror, der skal gøre danskerne ”flove”,

Konspiration mod folketnår de ikke længere vil huse hundredtu-sinder vildt fremmede, der til marv og benhader vort samfundsgrundlag, på livslangforsørgelse.

Lad os blot nævne nogle få navne.”Nyhedsredaktør” i DR Lisbeth Knudsen,der kalder Danmarks Radios udsøgte ma-nipulationsteknikker for ”omhyggeligeforsøg på dag efter dag at udvise et fair ogtroværdigt nyhedsjugement” (Berl. Tid.11/7 02). Ritt Bjerregaard, den inkarne-rede kommissærtype, ifølge hvem antal-let af fremmede er ligegyldigt; i øvrigt harvi ”brug” for dem, ellers bliver vi ”stille-stående pensionistsamfund” (B.T. 19/902). Fhv. olieminister Poul Nielson, somefter nogens mening kom tæt på at reali-


sere Forsyths scenario, da han sammenmed Kjeld Olesen, Lasse Budtz m.fl. rej-ste på ”fredsmission” til Sovjet, men sommere skæbnesvangert lavede aftaler medaraberne omkring olien, den såkaldte”klokkerene olieaftale”, som indebar, atvi her i landet skulle aftage arabisk ar-bejdskraft, være med til at udbrede kend-skabet til islam m.v. for til gengæld atvære sikrede olieleveringer til rimeligepriser. Nielson holder sit løfte, nu somEU-kommissær for ”udvikling”, i hvilkenegenskab han efter 11. september sidste årbrillerede ved at udpege ”Vestens brov-tende norm-imperialisme” som denegentlig skyldige.

Der kunne nævnes en del flere centraltansvarlige for den nuværende misere,men altså ikke farligt mange (fx er KjeldHolm-typer jo kun lavt rangerende hånd-langere til det beskidte arbejde); med devigtige få menes arkitekterne bag den”uundgåelige” udvikling, som barefortsætter og fortsætter, ikke fordi denvirkelig er uundgåelig – slet ikke –, menfordi sådanne strategisk placerede magt-havere vil den.

Når vi altså kan stemme på, hvad vivil, uden det synes at anfægte de egentligemagthavere, der a la Bjerregaard,Kjærum, Lykketoft osv. altid overleverskandaløs fremfærd og dukker op igen-igen, hvilket våben har det menige folkså? Hvornår får disse magtpersoner, somde færreste har ønsket, lov til selv atmærke de ulykker, de har forvoldt detstore flertal? Vil kun dét stoppe dem?

Når man erkender, hvor lidt magt de-mokratiet har, og hvilke våben den for-dækte modstander anvender, kommerman uvægerligt til at tænke på mod-standsmanden Gunnar Dyrberg, som i bo-gen Efter drabet udtaler: ”I en krig kanman ikke være en gentleman. Det gælderikke om at sige ’en garde’, det gælder omat få de andre udryddet. I starten var dernogle, der først sagde ’hænderne op’, menden går jo ikke… Man taler om retfærdigekrige, men det er noget sludder. I en krighandler det udelukkende om, hvem derhar den største kølle.”

P.N.B.

”Nøgleordet for enhver sand demokratisksamtale er fordomsfrihed. For frihed er al-tid frihed for de andre. Værten skal holdesig åben over for gæstens synspunkter ogholdninger. Han skal sommetider enddalade sig overbevise om, at gæsten ind-imellem faktisk har ret.”

Således skrev Danmarks Radios Kjeld

Endnu et svigt

Koplev, fra P1’s ”Koplevs Krydsfelt”,frækt i Dagbladet Information 13/9 02.Den Koplev, der i umindelige tider harageret kritikløs, indforstået mikrofonhol-der for sine meningsfæller uden nogen-sinde at drømme om at invitere fx DDFsrepræsentanter eller lignende ind i sitstuerene studie. Altså akkurat ligesomhans hundredvis af luksuskolleger på

samme såkaldte ”public service”-kanal.Hvorfor skal danskerne finde sig i

fortsat at skulle tvangsfinansiere detmarxistbefængte Danmarks Radio, blotman har et tv stående i stuen? Var det ikkedet, VK-regeringen også ville ændre på,men som den heller ikke gjorde?

P.N.B.

Danmark RundtHovedstadsområdet

Fire kvinder dræbt på kvindehjemKvindehjemmet på Jagtvej i Københavnhusede i 1999 214 yngre kvinder og 169børn. Mindst halvdelen var på flugt framandens vold. En væsentlig del af dennehustruvold sker i forbindelse med vold framuslimske mænd. Trusler om vold ogmord skal især i islam tages alvorligt, nårmanden eller familien beskylder kvindenfor frafald fra islam, "løsagtighed", ellerhvis hun har plettet familiens ære, fx vedat kræve skilsmisse. De seneste år er 4kvinder fra hjemmet blevet dræbt. Treblev dræbt af deres ægtemænd og én afsin egen bror.

Én boede endnu på hjemmet, menblev dræbt, da hun var ude at cykle. I fag-bladet "Sygeplejersken” udtalte Eva Truel-sen: "Derfor må man forlange, at samfun-det og især politiet og anklagemyndighe-den ser lige så alvorligt på vold mod kvin-der som på andre former for vold." (s.8).

40 af kvinderne kom selv til hjemmet,mens resten blev henvist fra skadestuer,hospitaler og socialforvaltninger.

Der skelnes normalt mellem danskeog udenlandske statsborgere. Flere af de"danske" voldelige mænd er dog indvan-drere fra islamiske lande, som har fåetdansk statsborgerskab og derfor rubrice-res under betegnelsen danske mænd.

(Kilde: Sygeplejersken nr. 19, 2000).

ØstjyllandPlan om moske i ÅrhusEn nystiftet forening vil i de kommendeår arbejde målrettet på at få opført en stormoske i Århus. Moskeen skal samle allemuslimer i byen og den skal være så storog flot, at den også kan blive en velbesøgtattraktion.

”Foreningen for moske og islamiskkulturcenter, Århus", hedder foreningen,hvis bestyrelse er bredt sammensat af folkmed oprindelse fra flere forskellige lande,nemlig fra Palæstina, Tunesien, Libanon,

Indien, Somalia, Iran og Tyrkiet. Menmedlemmerne af bestyrelsen understre-ger, at de alle er danskere.

Moskeen skal have plads til 1000-1500 mennesker. I foreningen diskuteresdet, om der skal opføres en traditionelmoske med kuppel og minareter eller enmere modernistisk bygning. Men uansetarkitekturen skal moskeen også være etislamisk kulturcenter med bibliotek ogmødelokaler.

”Moskeen skal være med til at byggeen bro af forståelse mellem det danskesamfund og muslimerne, og den skalspille en vigtig rolle for integration og to-lerance”, siger bestyrelsens formand Hi-cham Chouceir.

Han mener, at moskeen skal være enbygning, som ikke bare muslimerne ibyen kan være stolte af. Den skal være enattraktion, som folk fra hele landet vilkomme til byen for at besøge.

(Kilde: Aarhus Stiftstidende 27/9 02).

Over det heleMuslimerne ønsker egne skolerEn stor andel af muslimerne i Danmark ermeget positive over for etnisk ”rene” sko-ler, så de ca. tyve muslimske skoler, derp.t. findes her i landet, er kun begyndelsen.

Hele 87 pct. af somalierne og 71 pct.af libaneserne og ”statsløse” mener, det eren god idé med rene muslimske skoler.Generelt blandt muslimerne mener 42pct., det er en god idé. Men vel at mærkesynes ideen at blive stadig mere populær;blandt ”efterkommerne” – hvoraf hoved-parten har gået i en dansk skole – mener47 pct., at rene muslimske skoler er engod idé. Så meget for ”integrationen”.

(Kilde: Jyll.-Post. 31/8 02).

Den illusoriske ”udvisning”Mange udviste udlændinge modtager of-fentlige ydelser, arbejder og betaler skat iDanmark, efter de er blevet udvist. Enrække advokater med erfaring i opholds-sager vurderer, at flere tusinde udviste ud-


lændinge fortsat bor i Danmark, har cpr.-nummer og bliver behandlet på danskesygehuse. Folkeregistret informeres ikkeom udvisningerne, men Udlændingesty-relsen har mulighed for at give kommu-nerne besked i udvisningssager. En rækkekommuner afviser at have modtaget ud-visningsbreve.

(Kilde: DR tekst-tv 24/9 02).

Medierne invaderesSammen med Politiken vil dagbladeneInformation, JydskeVestkysten, Sjæl-landske Dagblade samt de ni nyhedsre-daktioner på DR tilbyde i alt 13 unge medanden etnisk baggrund først en månedsteoretisk undervisning og derefter et halvtårs kursusophold på redaktionerne: Pro-jekt Etnisk Rekruttering.

Medierne har indtil nu været ret frem-medfri men har delvis kunnet undskyldesig med, at journalistuddannelserne iÅrhus, Odense og Roskilde producerermeget få uddannede journalister med ”an-den etnisk baggrund”.

”Projekt Etnisk Rekruttering er skabtmed det formål at slå hul på de barrierer,der forhindrer, at unge fra denne gruppefår arbejde inden for danske trykte ogelektroniske medier”, siger projektets le-der, redaktionschef Jens Linde fra DRNyheder.

Målsætningen for projektet er, at deunge i slutningen af forløbet vil være istand til at levere indslag og artikler. Ogdesuden at: ”...flest mulige af de 13 ungesøger ind og får en journalistuddannelse,så danske medier om 4-5 år får reel mu-lighed for at vælge medarbejdere med an-den etnisk baggrund”, siger Jens Linde ogtilføjer, at en sidegevinst ved projektetforhåbentlig bliver, at nyhedsredaktio-nerne gennem kursisternes tilstedevæ-relse får øget viden om og forståelse for,hvad der sker i et flerkulturelt samfund.

(Kilde: Politiken 29/9 02).

Erkendelsen breder sigOver halvdelen af alle danskere nærerfremmedskeptiske holdninger, viser enundersøgelse lavet af professor JørgenGoul Andersen, Aalborg Universitet Cen-ter.

”En meget stor del af befolkningen erbekymret over det danske samfunds over-gang fra et homogent til et multietnisksamfund”, siger Jørgen Goul Andersen.Bl.a. har 80 pct. en negativ opfattelse afislam, og 55 pct. ønsker begrænsninger iflygtninges adgang til Danmark.

40 pct. betragter flygtninge- og ind-vandrerspørgsmål som et af de vigtigstepolitiske problemer i dagens Danmark.

(Kilde: DR nyheder 26/9 02).

SverigeAntidemokratiske tendenser

British Helsinki Human Rights Group(BHHRG) har udgivet en stærkt kritisk ogfyldig rapport om det svenske katastrofe-valg 15/9. Således kritiseres den besyn-derlige valgteknik med fritliggendevalgsedler fra hvert parti:

”Det er givet, at vælgere, og selv ikke-statsborgere, kan fjerne valgsedler frapostkontorer mindst 18 dage før valg-dagen, hvorfor der er mulighed for, at’gyldige’ valgsedler er for hånden til er-statning af reelt afgivne stemmer. Denteoretiske mulighed eksisterer, at med-lemmer af en valgkommission bliver for-færdet over fremgangen for et ekstremist-parti udenfor den eksisterende svenskeparlamentariske model. Sådanne med-lemmer kunne fristes til at erstatte de stø-dende ekstremist-valgsedler med til-oversblevne lovlige valgsedler, som derligger mange af over hele landet. (…) Etandet problem, der opstår pga. den store

udbredelse af valgsedler før valget, er, atstemmesedler med vilje ødelægges ellergemmes væk til ulempe for en bestemtpartiliste. Fløjpartier, der taler for radikalpolitik, som kan forekomme afskræk-kende for mange almindelige svenskere,selv om sådanne partier er helt igennemlovlige og lovformeligt registrerede, kanlide uproportionalt pga. sådan indblan-ding i udbredelsen af valgsedler før valget.“

Desuden har især Sverigedemokra-terna klaget over, at deres fremlagtevalgsedler blev stjålet. BHHRG anbefalerderfor de svenske myndigheder atstramme op på sikkerheden omkringvalgsedlerne.

BHHRG beskriver også de svenskemediers partiskhed, fx har Sverigedemo-kraterna fået annoncer afvist. Og svensketv-debatter op til valget var en konsensus-forestilling, hvor politikerne ofte blev in-terviewet af smukke eksotiske kvinder –ifølge BHHRG en usmagelig ”kombina-tion af sexisme og racisme for liberalis-mens sag”, der skulle begrave saglige ind-

vendinger mod multietniseringen. Dennærmeste parallel til svenske mediersfremgangsmåde finder BHHRG i Milose-vics Serbien.

(Kilde: www.oscewatch.org).

Hensynsløs positiv diskriminationEfter at Swebus i Gävle er blevet behand-let af diskrimineringsombudsmanden(DO) er man nu klar til at sænke sikker-hedskravene i trafikken. Swebus havdetidligere en sikkerhedsforskrift om, at forat buschaufførerne skulle have frit udsyntil alle sider, måtte de ikke bære slør.Denne forskrift har DO presset Swebus tilat fjerne.

Undtagelser for indvandrere fra sven-ske love er allerede mange. Tidligere harpolitiet givet afkald på sine uniformsprin-cipper, således at man nu fx kan bære tur-ban, så ens følelser ikke bliver såret. Enanden undtagelse er, at sikher har lov til atbære deres store religiøse knive på offent-lige steder.

(Kilde: www.nationaldemokraterna.se 26/10 02).

Skæbnen afgjortVed det svenske katastrofevalg 15. sep-tember stemte 33 pct. af de ikke-euro-pæiske vælgere på kommunisterne og 47pct. på socialdemokraterne – de udgør 6-7 pct. af vælgerne og afgjorde dermedvalget.

Fra årsskiftet inviteres i øvrigt ogsåpensionister fra den tredje verden til Sve-rige. De har altså på forhånd besluttet al-drig at arbejde for det i forvejen hårdt be-lastede svenske samfund.

(Kilde: E-post fra svenske dissidenter).

Bibelen forbudt?Riksdagen har vedtaget, at det er kriminel”hetz mod folkegruppe” at udtrykke rin-geagtelse for homoseksuelle i bogform.Derved er det ifølge professor i statsretved Stockholms Universitet MadeleineLeijonhufvud uklart, om det fremover vilvære lovligt at udgive Bibelen - og kora-nen – i ucensureret form i Sverige. I sinnuværende udformning forbyder lovtek-sten fortsat bibeludgivning. Den svenskepolitiske korrekthed har således antagetnye absurde dimensioner.

(Kilde: Dagens Nyheter 5/9 02).

Demokrati på svenskDen 9. oktober besluttede Malmøs by-styre at reducere antallet af udvalgsfor-mænd for at forhindre Sverigedemokra-terna i at få de poster, de var berettigedetil ifølge valgresultatet. Venstrepartiet(kommunisterne) kom med forslaget efterat have regnet ud, at Sverigedemokra-terna ville blive udelukket, hvis antallet af

Verden Rundt


udvalgsposter blev reduceret med en tred-jedel. Socialdemokraterna, Folkpartiet ogModeraterna accepterede i et samrådkommunisternes forslag. Socialdemokra-terna bekræftede, at formålet simpelthener at udelukke Sverigedemokraterna.Overalt i Skåne, hvor Sverigedemokra-terna fik stor fremgang ved kommunal-valgene, udtaler repræsentanter for de an-dre partier, at de vil gøre alt for at ”fryseSverigedemokraterna ud”.

(Kilde: www.val.info.se).

Forsikring mod diskriminationPersoner, som frygter diskrimination pga.race, religion eller køn, kan nu forsikresig. Et svensk firma vil for under 1000 kr.om året give sine kunder juridisk støtte ogstarte mediekampagner mod de angiveligtskyldige i diskrimination. Firmaet garan-terer dog ikke, at medierne vil tage histo-rien, men det garanterer, at det kan købesig til en plads i medierne via annoncer iaviser, tv og radio.

Forsikringen kan tegnes af personeroveralt i verden og retter sig især mod dis-krimination på arbejdspladsen, oplyserRoshan Golmohammadi, der er en af deto konsulenter bag ideen. Folk er alleredebegyndt at tegne forsikringer, men fir-maet kan først operere, når tilstrækkeligtmange har meldt sig. For forsikringen fården forsikrede desuden oplysninger om,hvordan man kan dokumentere diskrimi-nation.

Eksperter advarer om, at sådan en for-sikring mest vil tegnes af folk, der i for-vejen planlægger at bruge den, fx for athævne sig. Det er desuden betænkeligt, aten påstået gerningsmand kan hænges ud imedierne uden at være dømt skyldig veden domstol. På den måde kan angiveligtdiskriminerede få ”ret”, selv om de ikkeville have kunnet det via normal juridiskprocedure.

(Kilde: National Post, Canada, 26/9 02).

StorbritannienRoyal underdanighed

I forbindelse med sit 50-års jubilæum påtronen besøgte Elisabeth II den 31. julimoskeen i Scunthorpe, Humberside, tilære for landets muslimer. Lydigt tog ma-jestæten skoene af, før hun trådte ind,hvor hun fik overrakt et eksemplar af kor-anen. Moskeens leder, Jawaid Ishaq, varifølge eget udsagn ”meget tilfreds meddenne gestus over for de 3,5 millionermuslimer i Storbritannien”.

(Kilde: J’ai Tout Compris! 2002 nr. 25).

HollandEksplosiv fremmedvækst

I Holland er antallet af ikke-europæeretiltaget med 25 pct. de seneste fem år,hvorimod antallet af indfødte hollændereer faldet med 3 pct. Ikke-vesterlændingeudgør nu 10 pct. af den totale befolkning.I de fire største hollandske byer udgør de30 pct.

(Kilde: Vlaams Blok magazine 2002 nr. 9).

SvejtsHærgende banderI kantonen Neuchâtel voksede ungdoms-kriminaliteten med 67% i løbet af 2001.Bevæbnede etniske bander bekriger oftehinanden på åben gade, fx var der 2. junien større konfrontation mellem afrikanereog bosniaker.


FrankrigFarverig mangfoldighedI Marseille er kriminaliteten tiltaget med83,6% i løbet af 2001. Hver uge afbrænd-tes ti biler. I det ligeledes meget frem-medbelastede Strasbourg afbrændtes i2001 hver uge 49 biler i gennemsnit.


SpanienMaurerne vender tilbageI provinsen Catalonien er fremmedande-len nu på 25%, herunder 100.000 musli-mer. Den indfødte befolkning rejser signu i protest mod opførelsen af en moské iPremia del Mar nord for Barcelona. I for-vejen er der 135 ”helligdomme” for mus-limer i provinsen, med i alt 130 imamer.

I Spanien som helhed er 89% af per-soner, som foreløbig i år er blevet arreste-ret for kriminalitet, af fremmed herkomst.


SingaporeOgså muslim-problemer dérI august opfordrede premierminister GohChok Tong Singapores malay-muslimskesamfund til at tage afstand fra den omsig-gribende islamiske fundamentalisme, dertruer statens racemæssige og religiøseharmoni.

Den strenge tolkning af islam, derogså vinder gehør i Singapore, har bl.a.vist sig ved, at nogle muslimer ønsker atspise adskilt fra ikke-muslimer. Mere al-vorligt opdagedes sidste år medlemmer afteorristgruppen Jemaah Islamiah, somblev arresteret.

Premierministeren udtalte bl.a. tilmuslimerne: ”Lad os bestræbe os for atopbygge et fremragende malay-muslimsksamfund, der er velintegreret i et multi-ra-cialt, multi-religiøst Singapore: I kanblive en model for muslimske samfund,progressivt og økonomisk udviklet. Dettemuslimske model-samfund vil bidrage tilat omskabe Singapore”

(Kilde: The Straits Times 19/8 02).

Saudi-ArabienIdelige hadprædikenerI Saudi-Arabiens moskeer prædiker ima-merne utrætteligt had mod de vantrokristne og jøder. Det stadige budskab er,at krigen mellem muslimer og resten afverden vil vare indtil dommedag. Initiati-ver for dialog og tolerance mellem religi-onerne fordømmes. Paven og hans folk er”morderiske ulve”, de spanske inkvisito-rers direkte arvtagere. Pavens nylige be-søg i Syrien udlægges som bevis for, at”kristne missionærer invaderer muslimskland”. Det er angiveligt altid løgn, når jø-der og kristne taler om fred: ”Ved Allah,hvem har fortalt dig, at vilde dyr kan blivemenneskelige? Hvordan kan vilde dyrgive opkomst til noget andet end vildedyr?”

En imam gennemgår, hvad vantro skaloverholde for at tolereres af muslimerne:De skal betale en speciel skat, de må ikkerestaurere deres kirker eller klostre, deskal give kost og logi i tre dage til musli-mer, der passerer deres hjem, de skal rejsesig når en muslim ønsker at sidde, de måikke efterligne muslimer i klæde ellertale, de må ikke ride, ikke eje våben, ikkesælge vin, ikke ringe med kirkeklokker,ikke hæve deres røst under bøn, og de skalklippe deres hår fortil så de er let gen-kendelige. De må ikke ophidse nogenmod muslimer eller slå en muslim.

Saudiske imamer hævder, at den mestædle civilisation nogensinde er den isla-miske civilisation – Vestens civilisationer blot produktet af sammenstødet medislam.

En imam udtalte om homoseksualitet,at ”denne handling er ikke ualmindeligblandt abernes og svinenes brødre” (dvs.jøder og kristne). Mange af imamernesprædikener handler om jøderne, ”menne-skeracens afskum”. Koranens fordøm-melser af jøderne opfattes som evigesandheder. ”Jøderne er en forbandet na-tion. Det er en del af vores tro. Vi tror, atjøderne er forbandet.” Sions Vises Proto-koller og andet traditionelt antisemitiskmateriale er da også en del af det tilbage-vendende budskab i saudiske moskeer.”Jøderne er årsagen til menneskeracens


elendighed, sammen med de vantro ogandre polyteister. Satan leder dem til Hel-vede og til en elendig skæbne. Jøderne ervore fjender, og had mod dem er i vorehjerter. Jihad mod dem er vor gudsdyr-kelse.” Budskabet fra moskeernes prædi-kestole er da også, at ”muslimer må ud-danne deres børn til jihad… og til hadmod jøder og kristne.” Til det formål gi-ver imamerne moralske historier, fx omAbdallah, der ”deltog med sin far i kam-pen ved Al-Yarmouk, og da polyteisternevar besejret, fuldførte han drabene på alle,der var såret – hvilket bevidner modet ihans hjerte, på trods af hans ungdom”.Det prædikes som en fejl, hvis den tro-ende blot kæmper med sine ord: ”Jihad,oh troende, er en integreret del af vor reli-gion”.

Disse og mange flere citater og refera-ter fra saudiske moskeer gives påwww.memri.org.

Islam

Illusionen ”moderate muslimer”

Siden 11/9 2001 er 70% af drengebørn idet nordlige Nigeria blevet døbt”Osama”. 95% af saudiaraberne erklærersig for ”disciple af Osama bin Laden”.Det amerikanske Islamråd oplyser, at80% af de 3.000 moskeer i USA kontrol-leres af fundamentalistiske ekstremister.På verdensplan har muslimer uden storeprotester fra ”verdenssamfundet” myrdetmere end 130.000 kristne siden 1990.


Afrika

Skadelig ulandshjælp

Kongen af Swaziland, Mswati III, harkøbt et privatfly til 32 mio. pund, det dob-belte af hans aidshærgede lands årligesundhedsbudget.

Pga. aids har elleve afrikanske landenu en gennemsnitslevealder på under 40år, samme niveau som i det 19. århun-drede.

Den sorte amerikanske økonom Wal-ter Williams har i The Economist 25/1 02rammede udtalt: ”Tragedien er, at afrika-nerne levede meget bedre under kolonia-lismen. Kolonialisterne ville aldrig haveopført sig som de sorte har gjort i fxRwanda, Burundi, Somalia, Uganda, Ni-geria og Mozambique, hvor de har mas-sakreret, slagtet, druknet millioner afmennesker… Tragedien er også, at alle le-vede bedre i Sydafrika førhen, herunderde sorte.”


Stridsskrift modislamiseringenÅse Clausen Bjerg:En Lærke Letted’(No-Kays Forlag, 2002. 85 si-der. 70 kr.).

En letlæst fremstilling der rammer i plet.Så kort kan man sammenfatte dennevelskrevne lille bog af Åse Clausen Bjerg.Hun blev landskendt, da hun sidste år or-ganiserede to demonstrationer mod mus-limske massevoldtægter i Odense. I denforbindelse organiserede hun ”No-Kay”gruppen, der vedligeholder et informati-onsnetværk mod islamiseringen af Dan-mark. ÅCB har en fortid i 1970’erneskvindebevægelse, så hun har erfaring fragræsrodsarbejde mod reaktionære kræf-ter. Desværre har kun få af hendes fællerfra dengang erkendt, at fronterne er skif-tet.

Hendes bog er opdelt i tre kapitler”Ideologifolkets Danmark” (om islam-lobbyen), ”Fra den forbudte verden”(kvindernes kår under islam i Danmark),og ”Islamfascisme og apartheid i Dan-mark” (muslimernes løgn og hellige krigmod danskerne). Heri kombineres deselvoplevede absurditeter med muslimer iDanmark og myndighedernes (mang-lende) reaktioner på islams fremfærd medet principielt blik over islams væsen oghistorie. At islam er nazismens arvtagerog guddommeliggjort mandschauvinismedetaljedokumenteres. Konklusionen: ”Idag står vi igen ansigt til ansigt med en nyideologi, som i sit væsen ikke blot er engentagelse af middelalderens kætteri ogheksebrænding, men er i stand til og vil-lig til at forpeste og tilintetgøre hele jor-den i en fanatisk tro på, at det under visseomstændigheder er et gode.”

Det er islams mål at befolke den gan-ske klode med Allahs børn, og for at nådette mål er man parat til at anvende allemidler. Til den aktuelle dødstrussel modVesten svarer koranens sura 9, 20: ”At ud-vandre for Allahs sag og at give afkald påhjem og nationalitet for troens skyld harsamme betydning som hellig krig og selv-opofrelse.” Hvad der er nyt i historien, ervel at mærke ikke, at en ydre fjende søgerat komme os til livs. Men derimod, atstore grupper blandt danskerne indigneret

modsætter sig, at vi skal bekæmpe dennetrussel. Tværtimod at yde modstand be-nytter de enhver lejlighed til at forsvarenykolonisatorernes ”rettigheder” osv.ÅCB blotlægger fint dette topmålte hyk-leri blandt danske ”progressive”. Og for-klarer, hvorfor det er umuligt at indpasseselv ”forfulgte” muslimer hos os, konkreteksemplificeret med de for vort værdisætganske fortabte voldsramte muslimskekvinder, som forfatteren har haft mangekontakter til. Blandt de allerede mangedanske ofre for muslimindstrømningenomtales især ofrene for massevoldtægtfyldigt. Myten om, at problemerne med”nydanskerne” skyldes sociale forhold ogikke kulturmønstre, aflives grundigt.

Bogens konklusion er, at de danskere,der understøtter ideologien islams tilste-deværelse i vort land, fuldt så meget er enfemte kolonne og undergravere af vortfrihedssamfund, som Sovjetblokkensmedløbere var det. Umærkeligt er en nymiddelalder ved at vinde indpas, med de”progressives” blå stempel. Praktisk taltalle muslimer er delagtige i det normsæt,der legitimerede bl.a. terrorhandlingerne11/9 2001. Det er til vor egen ulempe,hvis vi tror os i stand til at sortere de“rare” muslimer fra. Som ÅCB konklude-rer efter sin beretning om personlige erfa-ringer med muslimske terrorister bosat iVesten: ”De var flinke, men hvem er ikkedet. Det argument kan vi ikke bruge tilnoget.” Og så giver hun følgende ram-mende billede af den situation, vi står i,når vi skal give folk ophold og indfødsret:”En æbleimportør modtog en kasse æbler,hvoraf nogle få var dødbringende forgif-tet. Gæt hvad han gjorde. Lod han sin dat-ter smage på nogle af dem, eller sendtehan hele kassen tilbage?”

Der er endda mere end nogle fådødbringende varer blandt de eksotiskefrugter af 35 års svig, så lad os returnerehele leverancen til afsenderen. Selvfølge-lig skal vi ikke samtidig betale leve-randørerne for det befængte produkt.Købet fandt sted under falske forudsæt-ninger, ligesom i en bogklub, hvor manuden varsel tvinges til at abonnere på etuendeligt bogværk efter blot at have ac-cepteret første bind. Ophavsmændene tilvore aktuelle - lidt for spændende - ”1001nats eventyr” har blot at være glade, hvisvi undlader at klage yderligere og ikkeforlanger returportoen refunderet.

Peter Neerup Buhl

Bøger og tidsskrifter


Bagom islamMark A. Gabriel:Islam and Terrorism: Whatthe Quran Really TeachesAbout Christianity, Violenceand the Goals of the IslamicJihad.(Charisma House, 2002. 234sider. $ 13,99).En professor ved det ledende islamiskeuniversitet i Kairo, Al-Ahzar, har forladtislam og konverteret til kristendommen.Da sharialoven bestemmer, at muslimer,der forlader islam, skal dræbes, og denegyptiske lovgivning derfor omfatterdødsstraf for personer, som forladerislam, har professoren måttet forlade sitland. Efter et ophold i Sydafrika, hvor hanaf muslimer også blev truet på livet, erhan flygtet til USA.

For at beskytte ham omtales han medsynonymet Mark Gabriel. Han har nuskrevet en bog, hvor han ud fra koranenog islamisk historie beviser, at islam i sinstruktur og lære er en voldsideologi. Dahan første gang påpegede disse fakta, blevhan suspenderet fra sit universitet. Da hanblev kristen, søgte hans far at få hamdræbt. Han beskriver den tortur og destraffe, han gennemgik i hænderne på detegyptiske hemmelige politi, da det blevkendt, at en kendt professor fra Al-Ahzarvar konverteret. Hans søster og mor hjalpham ud af landet.

Bogen modbeviser præsident Bushsbemærkninger efter 11. september 2001om, at islam i virkeligheden er en fredeligreligion. Den afslører det, forfatteren kal-der ”islams voldelige rødder”. Gabrielforklarer, at jihad og terrorisme er uad-skillelige fra den sande islam, og at det eren politisk korrekt mediekarikatur at be-skrive islam som en ”fredens religion”.Terroristerne og helligkrigerne er ikkeekstremister eller fanatikere i forhold tilislam. De er de sande muslimer; de andrehar blot for en tid accepteret en udvandet,vestliggjort udgave af islam. Gabriel gi-ver læseren indsigt i koranen, og han for-klarer, hvordan det er muligt for dennebog på én gang at sige, at muslimer skalvære flinke ved kristne, og sige, at de skaltortere og dræbe dem.

Desuden gennemgår Gabriel bl.a. degrusomheder, som kristne i Mellemøstenudsættes for. Og han forklarer, hvordanislam i USA er blevet forsynet med en”kristen” (næstekærlig) facade for at op-muntre til konvertering. Kun få menne-sker vil jo tilslutte sig en tro, der åbenlyst

taler for mord og undertrykkelse af sinetilhængere. Gabriel har som nævnt selverfaret, at hvis man er muslim, er manfange for livet. Forlader man islam, er detens ”trosfællers” pligt at dræbe en. Denne”religion” kan for så vidt i virkelighedenbedst sammenlignes med mafiaen eller ensatanisk kult.

Styrken i denne bog er, at forfatterener en stor autoritet indenfor islam; hankender denne dræberideologi indefra, ogdermed de sande intime forbindelser mel-lem de islamiske kildeskrifter og terroren.Han er uhyre kontroversiel, fordi han ikkepåstår, at ”terroristerne er ekstreme fana-tikere”, men derimod, at ”terroristerne erde sande tilhængere af deres religion”.Vel at mærke er det samtidig slående, athan tydeligvis nærer dyb sympati for demuslimske mennesker, der jo er hanslandsmænd. Netop derved får læserenfuld forståelse af, hvilken verdensforbry-delse islam som sådan er.

Islams mål er herredømme over ver-den. Muslimerne ønsker hele kloden sty-ret efter Allahs lov, intet andet må tolere-res. For at nå dette mål er alt tilladt: Drab,amputeringer, korsfæstelser, brandbe-skatning osv. Vantro har at konvertere el-ler dø, så at kun Allahs tro tjenere vil værei live. Såkaldte muslimer, der ikke går indfor dette, er ikke sande muslimer. Det erMark Gabriels pointe i denne velskrevneog letlæste bog. Den er et ”must” for en-hver, der stadig tror, at islamisk terro-risme ikke har noget at gøre med den”sande” islam.

Peter Neerup Buhl

”Kristent” nationaltselvmordPeter Lodberg:Dansker først og kristen så- overvejelser om nationali-tet og kristendom.(Forlaget Aros, 2001. 126 si-der. 148 kr.).Der er mange fronter i den aktuelle krigfor og imod nationalstaten, og kirkefron-ten er ikke den mindst betydningsfulde.Som regel er teologer nogle usigeligevrøvlehoveder, der formår at forkludreselv simple sagsforhold. Lektor PeterLodberg, generalsekretær i FolkekirkensNødhjælp, er ingen undtagelse. For hamstår kampen mod vor traditionelle folke-kirke, hvis lutherske teologi angiveligt”indeholder en stærk tendens til en kon-

servativ og romantisk nationalisme”. Detvil den økumeniske teolog Lodberg be-kæmpe, fordi han ikke ser noget alterna-tiv til et multikulturelt samfund, hvormange ”danskere” ikke er kristne. Sum-marisk beskriver han nemlig udviklingen,at først forsøgte man forgæves assimila-tion af de mange muslimer, der er kom-met hertil, så forsøgte man den mere næn-somme integration. Men denne politikfungerer heller ikke over for muslimerne,hvorfor ”integrationen må erstattes af etbegreb og en politik, der tager sit ud-gangspunkt i det multikulturelle sam-fund”.

Altså fuldstændig slap defaitisme; ac-cept af, at muslimerne, simpelthen fordide selv vil det, skal komme her og forår-sage en omkalfatring af vort folkeligegrundlag! Det uhyrlige er vel at mærkeikke, at en ydre fjende fylder et territo-rium, som ikke bliver forsvaret – det er etuniverselt historisk fænomen –, men athjemlige åndsarbejdere støber kuglernefor invasionisterne.

Lodberg støber kugler med sin fiffigeargumentation, hvor han – bl.a. med mis-brug af Grundtvig – tilsyneladende talermod vor folkekirke af hensyn til åndsfri-heden, men reelt vil filtre den ind i fælles-kirkelige aftaler, som skal sikre hans poli-tisk korrekte standpunkts overherre-dømme, hvilket er det stik modsatte afGrundtvigs tale om ”kirkens enhed”.

Forudsigeligt søger Lodberg også atbagatellisere den augsburgske trosbeken-delse, den danske kirkes grundlag, hvorMelanchton prægnant fastslog præsternespligt: ”Damnant omnes haereses, contrahunc articulum exortas, ut Manichaeos,qui duo principia ponebant, bonum etmalum, item Valentinianos, Arianos, Eun-omianos, Mahometistas et omnes horumsimiles.” (”De fordømmer alle kætterier,som er opkomne mod denne artikel,såsom manikæerne, der antog to grund-væsener, et godt og et ondt, ligeledes va-lentinianerne, arianerne, eunomianerne,muhamedanerne og alle deres lige.”). Iårhundreder har kristne som en selvfølge-lig pligt fordømt islams kætteri; i dag re-præsenterer outsidere som Moses Hansensåledes den traditionelle hovedstrømningpå dette område, ligesom Glistrup står forden historiske normalitet på fremmedpo-litikkens område – over for ”midtens”ekstremisme.

Lodberg forlader til slut i sin bog heltteologien og blotlægger sit egentlige pro-jekt, nemlig afvisning af ”nationalismen”og ideen om, at folkelig homogenitet i enstat er forudsætningen for demokrati.Dette er dog en ren empirisk kendsger-ning, som prædikanter intet kan ændre på.


Heller ikke Lodbergs forbilledlige teologDietrich Bonhoeffer, som han citerer foren masse vræl om det frygtelige ved krig,som ”ikke skaber fred, men fordærv”o.lign. Som Churchill dog rammendefastslog: Krig er frygtelig – men slaveri erværre. Og mod de stadige indrømmelsertil Hitler i trediverne påpegede han ligesårelevant: ”Hvis du ikke vil kæmpe for ret-ten, når du nemt kan vinde uden blodsud-gydelser, hvis du ikke vil kæmpe når dinsejr er sikker, må du komme til det tids-punkt, hvor du bliver nødt til at kæmpemed alle odds imod dig og med kun enspinkel chance for overlevelse.”

Lodbergs forsøg på at ”tilpasse” dendanske kirke til islamiseringen er slap-svansens kapitulation over for den selv-opfyldende profeti ”pluralismen”, derudelukkende udspringer af hans egenmanglende tro. Selvfølgelig kan manvære dansk uden at være troende kristen,så sandt som vor etniske stamme spiredefør Kristi fødsel. Men hvis det at være kri-sten betyder, at man simpelthen mestgnidningsfrit skal berede fjendens ind-march i landet, må man alvorligt spørge,om man kan være kristen og samtidigdansk. I de toneangivende kristnes svigtover for det kristne Danmark ligger farenfor kirkens status i fremtiden, ikke i fol-kekirkens angivelige lukkethed over foralverden, som er uundgåelig for så vidtman tror ét og ikke alt mulig andet. At troer at være tro.

Peter Neerup Buhl

Folkehjemmets faderAnders Isaksson: Per Albin.IV: Landsfadern. (Wahlström& Widstrand, 2000. 526 si-der).

Journalisten Anders Isaksson har meddenne bog (efter femten år siden 1. bind)afsluttet sin fortræffelige 4-binds biografiom den svenske socialdemokratiske stats-minister 1932-46 Per Albin Hansson(1885-1946), der om nogen legemliggørdet svenske ”folkehjem”. Som den lig-nende danske landsfaderskikkelse Stau-ning kom han fra beskedne kår og havdeen udpræget anti-ideologisk og nøgternindfaldsvinkel på den politiske gerning.En borddame spurgte engang henført, omikke statsministeren levede et fantastiskliv, således at træffe store beslutninger,være genstand for beundring osv.? Over-hovedet ikke, svarede Per Albin, politik

er mit arbejde, punktum.Der er et enormt svælg mellem nuti-

dens herskende socialdemokratiske ideo-loger, der vil forbedre hele verden, og PerAlbin, der udelukkende anså det for sinopgave at tjene det svenske folks interes-ser. Netop folk – det ord, som end ikkesåkaldte konservative tør bruge i dag. PerAlbins politik sigtede mod at gavne helefolket, hvilket fremgår af alle hans slag-ord: Folkesamling, folkehjem, folkebefri-else, folkerejsning, folkets interesse osv.Han talte direkte imod klasse-retorikkenog var derfor ugleset af sit partis venstre-fløj. Klasseånden er altid usympatisk ogfrastødende, mente han, og det var folke-styrets opgave at slå den ihjel. Han under-stregede, at demokratiet ikke drejer sigom at give ”arbejderklassen privilegier påandres bekostning eller i strid med de al-mene interesser.” Tværtimod. Som hanskrev i 1929: ”Hvor klassebegrebet virkerafgrænsende og isolerende, der åbner istedet folkebegrebet vejene til samar-bejde; hvor klassebegrebet let kan lede tilen svækkelse af ansvaret for det som er,retter folkebegrebet mere anstrengelserneind på at tilgodese de magtressourcer,som i samarbejde kan gøres frugtbare foren umiddelbar lettelse af trykket.” Derkunne for Per Albin ej heller råde nogentvivl om, at folkebegrebet er samlende påen helt anden måde end klassebegrebet iden politiske kamp.

Som Isaksson skriver, gik Per Albinspolitik ud på at hæve det jævne folk, sådet blev ”en adel i sit eget rige”, alle dehundredtusinder af arbejdere, småbønder,tjenestemænd, bude osv., der sammenfat-tedes i det fællesskab, som ifølge en valg-plakat var ”Vi som bygger landet”.

Isaksson påpeger, at i sine bestræbel-ser for at skabe et folkehjem ud af natio-nen lå Per Albin på linje med konserva-tive som fx professor Rudolf Kjellén(Sverigedemokraternas store idol).

Der er skrevet meget indigneret vrøvlom Sveriges uhyre strenge og raceideolo-giske udlændingepolitik i 1920’rne og1930’rne. Alle samfundsinstitutioner varpræget af denne tænkning, fx lærte deværnepligtige i 1930, at ”raceblandingmed en ikke ligeværdig race udgør en afde største farer for et højtstående folk.”Men som Isaksson kommenterer: ”I efter-tiden kan man se disse forestillinger omden egne befolknings – eller den egne ra-ces – overlegenhed som velfærdspolitik-kens bagside, men deres basis var netopforestillingen om nationen som et folke-hjem eller et folkefællesskab. Nationenvar, eller skulle blive, en kreds af lige-mænd som forenedes i sprog, kultur, reli-gion, etik, moral, og netop derved kunne

også de fattige erobre status af værdigemodtagere af statens midler, omtrent somfattige kusiner i en finere familie.”

I Per Albins udtalelser findes der velat mærke ingen racebiologiske indslag,hans nationalisme var en flagets, sindets,folkestyrets, velstandens og familiens na-tionalisme. Den opbygning af velfærds-samfundet, han førte an i under betegnel-sen folkehjemmet, kunne kun realiseres iet land bag sikre grænser uden den glo-bale, ideologiske selvovervurdering, somvoksede frem efter 1945 og konsolidere-des under Olof Palme.

Sigende for skiftet i hele det moralskeklima er også socialdemokraternes hold-ning til den yderste venstrefløj: Per Albinanså kommunisterne som en voldsroman-tisk femte kolonne, direkte onde, bedra-geriske mennesker, som han ikke kunnehave noget at gøre med. I løbet af1980’erne forsvandt de sidste rester afdenne socialdemokratiske afstandtagentil ekstremvenstre, og i dag udgør de enukontroversiel samarbejdspartner for re-geringen. Altså samme udvikling som iDanmark. De urørlige er i dag i stedetoveralt blevet det såkaldte ”ekstremehøjre”, hvis kerneideer imidlertid ikke ertil at skelne fra holdningen hos en klassisksocialdemokrat som Per Albin Hansson.

Peter Neerup Buhl

Islam uden slørRobert Spencer:Islam Unveiled: DisturbingQuestions About the World'sFastest Growing Faith.(Encounter Books, 2002. 170sider. $ 24,95).

Gennem tyve år har Robert Spencer stu-deret islam. Han er tilknyttet den ameri-kanske Free Congress Foundation, påhvis hjemmeside (www.fcfnews.org) enmængde radiointerviews med Spencerkan høres online. Desuden er han medlemaf ”Kristent-Islamisk Forum” og bidragy-


der til konservative tidsskrifter såsom Na-tional Review og Chronicles. Hans best-seller er frugten af hans mange studier ogkontakter. Med rette kan det siges, at bo-gen ikke blot er hans mening om, hvadislam er; den rummer de kolde fakta om,hvad koranen står for.

Først og fremmest viser bogen, hvorlet kerneelementer i islam kan føre til ter-rorisme og legitimere muslimske regimer,der er voldelige både mod deres egen be-folkning og mod omverdenen. Spencerviser, at disse farlige konsekvenser di-rekte udspringer af koranens lære. Hangår bag om den overfladiske skelnen mel-lem den ”sande” fredelige islam og terro-risternes ”misbrug” af islam og dokumen-terer, at de aktuelle begivenheder er enkonsekvens af koranen og de islamisketraditioner, der har en uhjælpelig tendenstil at fremme fanatisme. Videnskabernesuddøen, undertrykkelsen af kvinden,bruddene på alle menneskerettigheder,fikseringen på vold og hellig krig – Spen-cer viser, hvordan alt dette følger af densåkaldt moderate islam og ikke kun af”fundamentalismen”.

Koranen leverer en eksplicit volds-etik. Overalt hvor islam er, vil den radi-kale, militante islam derfor også være. In-denfor ”Islams Hus” kan der være fred,eller i det mindste fravær af krig, menover for omgivelserne er der evig krigmod de vantro:

”De sande troende kæmper for Gudssag, men de vantro kæmper for Djævelen.Kæmp mod Satans venner.” (Sura 4:76).”Profet, før krig mod de vantro og hyk-lerne og behandl dem hårdt. Helvede skalvære deres hjem: en ond skæbne.” (Sura9:73).

Den muslim, der ikke kæmper, er ikkeværdig til navnet muslim. Men musli-merne påstår over for os, at jihad er blevetforvrænget af vestlige kommentatorer:Angiveligt betyder det ikke at gribe tilvåben mod islams fjender, men omfatterenhver handling til forsvar for ellerfremme af islam. Spencer må dog fastslå,at der altid har været et direkte krigsele-ment i ”jihad”. Fra profeten Muhamed ogindtil i dag har muslimer ganske åbentvedgået dette, men nu er en anden facadeopportun.

Som illustration gennemgår Spencervilkårene for kristne i områder erobret afislam. Lige fra starten har magthavendemuslimer gjort eksistensen for kristne såvanskelig og ydmygende, at mange opgavkampen. De konverterede til islam blotfor at overleve. Opførelse og restaureringaf kirker var forbudt, kirkeklokker måtteikke bruges, kristne måtte ikke hindreomvendelse af deres børn til islam, de

måtte ikke have magt over en muslim,blev beskattet hårdt og skulle bære spe-ciel klædedragt eller symboler. Deres ud-sagn talte ikke i retten.

Spencer viser videre, at denne tilstandstadig hersker eller er vendt tilbage i dag.I flere lande er kristne blevet henrettet for”blasfemi”. I Pakistan er en kristen blevetdødsdømt og torteret blot for at henvise tilSalman Rushdies ”Sataniske vers” – blotét ud af hundredevis eksempler. Spencersbog er fyldt med sådanne hjerteskærendehistorier.

Han konkluderer, at islam i bedste falder en ”umoden” religion. Den er nået tilca. år 1400, på hvilket stadie også kristen-dommen dræbte vantro. Langt mere sand-synligt er det dog efter Spencers vurde-ring, at islam ikke kan udvikle sig videre,som kristendommen har gjort. Kernebud-skabet i kristendommen – korsfæstelseneller selvopofrelsen – peger i diametraltmodsat retning af islams budskab. Inden-for koranens doktriner, som islam eruhjælpeligt bundet af, kan denne ”reli-gion” kun blive fredelig ved at benægteselve sin essens. I modsætning til kristen-dommen kan islam kun nedlæggevåbnene ved at undsige alt, hvad den harværet siden sin opståen. Islam skal bog-staveligt ”gå ud af sig selv” for at blivefredelig, hvilket forudsætter offer og selv-fornægtelse. Med Spencers ord kan kortsagt kun et mirakel medføre, at vi nogen-sinde kan vente os andet af den islamiskeverden end krig og krigstrusler.

Hidtil har Vestens politik over forislam - i særdeleshed den hovedløse mas-seindvandring der forudsætter mulighe-den af fredelig sameksistens og ”integra-tion” - altså bygget på troen på mirakler.Det er næppe et realistisk eller ansvarligtgrundlag for moderne realpolitik. Den ko-lossale ydre og indre sikkerhedspolitisketrussel, som dermed er skabt af vore egneledere, bør ikke søges afhjulpet primærtmed bønner og himmelvendte øjne, menmed kontante, massive repatrieringstil-tag.

Peter Neerup Buhl

At nære en slangeved sin barmLars Erslev Andersen & JanAagaard: Den afghanske for-bindelse. (MellemfolkeligtSamvirke, 2002. 192 sider.198 kr.).Bogen beskriver først USA’s slingrekurs

og opportunistiske holdning overfor deislamiske lande, hvor vesten ofte har støt-tet den argeste reaktion af storpolitiske ogverdensøkonomiske årsager.

Derefter behandles terrorbegrebet.Der skelnes ukorrekt mellem terror ogkrig, som om der var en væsensforskel; irealiteten er der kun en gradsforskel. Deder bruger terror af politiske og religiøsegrunde, ville føre krig hvis de kunne. Derer kun afmagten til forskel. Terror mod ci-vile er i øvrigt moralsk set det samme somat føre krig mod civilbefolkningen; i voredage kaldes dette krigsforbrydelser. Ter-roristerne er altså reelt krigsforbrydere ogbør behandles som sådanne.

Det er derfor vrøvl når det fremføres,at den slags handlinger kun er terror nården rettes mod legitime stater. For mordpå civile er altid terror, hvad enten landetofficielt er anerkendt som demokratisk,eller det er et diktatur. »Staterne brænde-mærker oppositionelle« (ved at stempledem som terrorister) bruges et sted somoverskrift. Men det er ikke militærdikta-turet i Algier, der »udpeger modstands-og oppositionsgrupper som terrororgani-sationer« – men FIS/GIA’s egne handlin-ger – de har myrdet 100.000 civile!

I bogen hævdes fx, at Israel ikke harret til at betegne Hamas og de andre selv-mordsbombeorganisationer som terrori-ster, men kun som en voldelig opposition,der kun vedkommer kriminalpolitiet – ogat Israel derfor ikke har ret til at bruge mi-litær og henrettelser af attentatmændene.Men en nabostat, der lader sit territoriumbruge som basis for militante angribere,kan ikke beklage sig over, at den angreb-ne stat bruger sit militær som svar. Pa-læstina er en sådan nabostat, hvori Israel iøvrigt ikke har politimyndighed. Argu-mentet er altså hyklerisk.

Bogen påviser, at internettet har op-nået meget stor betydning for terroris-mens organisering, idet man meget hur-tigt kan skabe ad hoc-netværk for speci-elle opgavers udførelse. Disse ad hoc-net-værk etablerer globalt samarbejde mel-lem lokale jihadgrupper, der styrker fun-damentalisternes fælles fjendebilleder.

Et sted konstateres, at nationalstaternei vor tid er under stærkt pres, og det anty-des, at det skyldes markedskræfterne. Deter næppe rigtigt. Det er først og fremmest(ondsindede) politiske kræfter, der frem-mer opløsningen. Sandheden er vel, atbåde økonomi og politik reelt er topstyretaf en snæver elite, og at resten blot ermedløbere. Dette kunne så modvirkes afdemokratiets kræfter, men spørgsmålet erom de længere fungerer.

Et andet sted nævnes, at fx Pakistansregering har stadigt stigende vanskelighe-


der med at holde ekstremisterne borte framagten, da de sekularistiske partier er for-svundet, og praktisk taget hele befolknin-gen udelukkende får islamisk skoling,altså foregår der en græsrodsislamisering.I det hele taget øges antiamerikanisme ogantivestlige holdninger overalt i muhame-danerverdenen, idet man vurderer allekonflikter aldeles énøjet.

Efterhånden som den af middelalder-lig overformering fremkaldte overbefolk-ning øges – noget som åbenbart ikke be-tragtes som af væsentlig betydning ogderfor dårligt nok omtales af forfatterne –øges også tilslutningen til fundamentali-sternes rækker. Heller ikke nævnes, at fra-været af basale livsbetingelser i form afarbejde, indkomst og anstændige boliger,samt forøgelsen af forskellene mellemrige og fattige i verden udelukkende skyl-des, at de stadig mener sig berettigede tilat formere sig som på Muhameds tid. Nårdet går ned ad bakke, giver man altid ve-sten skylden. Det ligger ikke til de »ret-troende« at kunne se egne fejl. Et stedbruges udtrykket »marginaliserede musli-mer, der er havnet på globaliseringenslosseplads«. Smart bortforklaring, derkan give vesten skylden for virkningerneaf generationers overformering!

Såkaldte islamforskere – og talsmændfor islam – hævder at der ikke er nogensom helst naturlig forbindelse mellem ter-ror og islam. Der er dog rigeligt medskriftsteder, der modbeviser påstandene.Selv om de mange forskellige fundamen-talistbevægelser parodisk nok fortolker»Guds ord« vidt forskelligt, er de ihvert-fald enige om én ting: Religion og politiker helt uadskillelige størrelser i Islam.Visse ting i koranen kan (trods benæg-telse heraf) åbenbart alligevel fortolkes,mens andet ikke kan.

De vestligt orienterede regimers for-søg på at modernisere deres samfund erstort set slået fejl, simpelthen på grund afde fattigdomsskabende befolkningseks-plosioner. De kulturelt tilbageståendeislamiske masser bryder sig ikke om im-porterede løsninger, men ser deres identi-tet og selvrespekt i en tilbagevenden tilden ideologiske ånd (eller åndsformør-kelse) fra det syvende århundrede.

Der oplyses om saudiernes dobbelt-spil, på den ene side som allierede medUSA og hovedleverandør af olie, og vedsiden af som den vigtigste støtte for ud-bredelse af fundamentalistisk jihad, meduofficiel støtte til al-Qaeda og andre mi-litante islamorganisationer. Af frygt fordestabilisering af Mellemøsten vælgerUSA stadig at støtte verdens mest reakti-onære styre. Kongefamilien er stor, ogdele af den støtter terrorismen, mens re-

sten af den lader som om den ikke veddet.

I kapitlet om Ægyptens islamiserendeudvikling beskrives, hvorledes denenorme befolkningstilvækst har forøgetfattigdommen og dermed antallet af fun-damentalistiske aktivister kolossalt. Fx erantallet af moskeer i Ægypten øget fra17.000 i 1961 til 70.000 i 1995.

I andre kapitler fortælles om baggrun-den for Sovjets intervention i Afghanis-tan, organisationen af det fundamentali-stiske oprør mod marionetstyret i Kabulog rekrutteringen af mujahedinerne, der istort omfang senere indgik i de globaleterrorgrupper.

CIA brugte milliarder af dollars ogtalrige vestlige instruktører til at finansi-ere og uddanne de mujahediner, som nubruger deres færdigheder i terroren.

Fundamentalisterne har konstateret, atturisme hjælper med til at holde »ugude-lige« regimer ved magten, og terrorenmod vestlige turister har da også mind-sket denne religiøst forbudte indtjeningbetragteligt, fx i Ægypten. De turister deralligevel ankommer trods advarsler, harifølge talsmænd selv fortjent hvad derovergår dem af rædsler ...

I Algeriet stod Afghanistan-veteranerfra FIS for dannelsen af terrororganisatio-nen GIA, der siden har anført den borger-krig, der som nævnt har kostet over100.000 livet. Fundamentalismens vækstvistes også i Algeriet ved den kolossaleforøgelse i antallet af moskeer ...

Overalt i islamiske lande har hjem-vendte Afghanistan-veteraner oprettetterrororganisationer, fx på Filippinerne.

I omtalen af Bosnienkrigen gør bogensig skyldig i de samme fordrejelser af vir-keligheden som er typisk for vestens mu-hamedanerfikserede journalister. Der be-rettes fx om serberes nedbrænding af huseog hele byer. Hvad med den bosniske mu-hamedanergeneral Oric, som i spidsen forSrebrenica og omegns muhamedanerejævnede samtlige huse i 50 serbisk bebo-ede landsbyer øst for Srebrenica med jor-den, og herunder brændte masser af civileserbere inde i husene?

Interimistiske krigsfangelejre beteg-nes som koncentrationslejre, og da ser-berne tog hævn for ovennævnte krigsfor-brydelser, betegnes dette rask væk sommassakrer på sagesløse civile. Dertil deyderst tvivlsomme påstande om serbiskemassevoldtægter, muhamedanske propa-gandaløgne hvorom Milosevic sarkastiskerklærede, at de børn der kom ud af detville han da personligt gerne adoptere! Også omtales enorme etniske fordrivelser ogflygtningestrømme af muhamedanere,der derved foræredes et bekvemt påskud

for at opnå en høj levestandard i Vesteu-ropa. For de vender aldrig frivilligt hjem.Men hvem er det virkeligt gået ud over?Fordrevne serbere udgør næsten en mil-lion, mange bor i lejre i Serbien.

Bosniens præsident Izetbegovic,kendt som fundamentalist, tog af sammegrund med kyshånd mod hjælp fra Afgha-nistan-veteraner i tusindvis. (Mindrekendt er det, at han var en særdeles aktivløjtnant i Hitlers SS-division Handcharfor bosniere under den anden verdens-krig.)

I betragtning af, at der ikke spares påkritik, når serberes, russeres, amerikane-res og kineseres handlinger skal vurderes,synes bogen at mangle moralsk afstandta-gen fra muhamedanske ugerninger. An-dres forsvar for landsmænd kaldes for»nationalisme«, mens den evige muha-medanerekspansion ikke stemples på til-svarende vis. Denne perfiditet er typiskfor mediernes rethaveriske masochisme,der fremmer vestens selvmord.

Osama bin Ladens oprindelse, op-vækst og udvikling beskrives, og tilligehvorledes han dygtigt opbyggede sit ter-rornetværk, al-Qaeda, som fungerer bådeglobalt og lokalt. Det minder lidt om develbjærgede borgersønner fra 68-genera-tionen, der tilsluttede sig fx Rote ArmeeFraktion i ren og skær verdensrevolutio-nær virkelighedsfjern romantik.

Fra slutkapitlet citeres: »Men sålængeder ikke gøres noget grundlæggende vedde mange konflikter og ved den kolossaleforskel mellem dem, der nyder globalise-ringens søde frugter og dem, som månøjes med dens bitre piller, vil der bådevære et vækstgrundlag for volden og ste-der, der som lommer i den globalelandsby, kan tjene som sikre havne formilitante netværk: Træningslejre til frem-tidens terrorister«. Her ses helt bort fraIslams ekspansionslære og overformerin-gens virkninger. Forøget økonomiskstøtte til islamlande vil kun have den ne-gative virkning, at tempoet i befolknings-tilvæksten øges, og eftergivenhed i terri-toriale spørgsmål vil blot give den demo-grafiske aggression blod på tanden. Mankan ikke være solidarisk med en forme-ringskrig som den der er forlangt som»Guds befaling« i koranen.

Bortset fra deres illusioner har forfat-terne ét forslag der umiddelbart lyder for-nuftigt: At presse saudierne til politiskereformer og samtidig til at ophøre med atfinansiere udbredelse af fundamenta-lisme. Men uden stop for den syge be-folkningstilvækst vil det hele være virk-ningsløst. At velstand ikke i sig selv er etmiddel mod fundamentalisme viser ek-semplet Saudi-Arabien i øvrigt klart.


Forfatterne har gjort et grundigt ar-bejde – ingen tvivl om det. Og i betragt-ning af udgiveren er bogen egentlig for-bløffende objektiv. Men det er vel for me-get at forvente, at MS drager de rigtigekonklusioner og derfor ændrer sit hand-lingsmønster. Man fastholder selvfølgeligden officielle vestlige holdning, der gårud på at fundamentalisme og terror intethar med islam som religion at gøre, ogstørre kæmpeløgn kan vel næppe tænkes.

Det virkeligt beskæmmende er, at enstor og stærkt voksende del af denne klo-des befolkning forsøger at bekræfte sinidentitet og styrke sit (indbildte?) selv-værd ved hjælp af netop den ideologiske»religion«, som er den væsentligste årsagtil dens tilbageståenhed!

Bent Jacobsen

Nationernes uer-stattelige værdiAnthony D. Smith:Myths and Memories of theNation.(Oxford University Press,1999. 288 sider. $ 24,95).Langt de fleste historikere i dag hævder,at nationer er et rent moderne fænomen,og at det ydermere er absurd og destruk-tivt, ja nærmest identisk med nazisme.

Herimod har professor Smith, mest si-den han i 1986 publicerede bogen TheEthnic Origins of Nations, været kendtfor at fremhæve, at nationer ikke kan”konstrueres” eller ”opfindes” ud af in-genting. Nationer må nødvendigvis haveetniske rødder, reelt identificerbare sam-fund, som ofte har eksisteret i årtusinder.

Den herskende ”modernistiske” (eller”postmodernistiske”) mening om den ny-lige konstruktion af nationerne er forSmith lige så meget en ”myte” som dennaive essentialisme, der anskuer nationersom uforanderlige helheder siden tidernesmorgen. Nationalister er med Smiths ordikke ”sociale ingeniører”, som det i dagpåstås, men snarere sociale og politiske”arkæologer”, der genopdager eller gen-opliver en reelt eksisterende fortid. Denmoderne parodi om nationalister, der ”øn-sker at vende tilbage til fortiden”, korri-gerer Smith også: Faktisk ingen nationali-ster ønsker rent konkret at vende tilbage,men blot at holde et ideal eller en etos opfor nutiden.

Det herskende historiesyn ser altsåikke, at nationalisme ikke opererer på en”tabula rasa”-befolkning, men på en fol-

kegruppe der i forvejen er formet af histo-rien. ”Billederne og traditionerne, der be-nyttes som elementer til nationer, er ikkekunstige skabelser af intellektuelle eliter,kulturelle ledere eller ingeniører, menproduktet af et komplekst sammenspilmellem disse skabere, deres sociale betin-gelser og deres befolkningers etniskearv.” Nationalister (og andre) har langt fraet frit valg om, hvordan de vil tolke deresnation i dag – den er meget mere end bloten vilkårlig ”tekst”, som postmodernisterpåstår. De forskellige nationers vidt for-skellige historie sætter rammer for, hvor-dan nationen kan tolkes i dag. Nationali-ster er tvunget til at vælge blandt elemen-ter fra fortidens etniske kultur, som så kangives en aktuel mening, men udvalget erlangt fra ubegrænset. Desuden afliverSmith med grundig dokumentation mytenom, at nationalisme er et uddøende fæno-men. Tværtimod synes den at brede sigstadig mere og at tage til i intensitet.

I en af de artikler, der indgår i hans ak-tuelle bog, gennemgår Smith konsekven-serne af denne udvikling for flygtninge-politikken. Bl.a. er en følge af den etniskenationalisme, der diskriminerer frem-mede økonomisk, at der ikke længere kanskelnes mellem økonomiske og politiskeflygtninge, hvilket jo ellers har været etmantra i debatten. Smith advarer mod enterritoriel ”hærdning” eller ”etnisk uigen-nemtrængelighed” over for flygtninge,men dette er dog blot en sund, instinktivforsvarsreaktion. Som Smith selv ind-gående beskriver, hænger social solidari-tet og etnisk homogenitet sammen.

At et fællesskab behøver en reelt eksi-sterende fælles fortid for at kunne hængesammen, er grunden til Smiths skepsisoverfor, om en Europæisk Union har enfremtid. Kosmopolitisk ”kultur” er forham en utopi, fordi den pr. definition eruden ”hukommelse”, mens ingen kultursynes at kunne eksistere uden for en kon-kret nations kultur, der er bundet til tid,sted og konkrete personer. ”Heri liggerparadokset for ethvert projekt for en glo-bal kultur: den må arbejde med materialebestemt for de selvsamme projekter, somden søger at komme ud over – de natio-nale identiteter som i sidste instans skaludslettes.” Global kultur er således forSmith en selvmodsigelse: ”Pr. definitiontidløs, stedløs, neutral og teknisk, ville englobal kultur være essentielt hukommel-sesløs og nutidig, eller simpelthen enblanding og efterligning af andre, rod-fæstede og konkrete, kulturer. Men ingenkultur, vi nogensinde har kendt, kanblomstre uden kollektive minder og tradi-tioner, ej heller kan kulturelle identiteterog fællesskaber eksistere uden deres di-

stinkte symbolske koder. Og hvor længeville en sådan rent efterlignende kulturkunne modstå sine egne opløsende ten-denser?”

Derfor må Smith principielt afvise detliberale og det socialistiske historiesynom et fællesmenneskeligt fremskridt, dergår frem mod ”én verden”. Nationer erikke blot trin på historiens trappe, men isig selv værdifulde og varige elementer iverdens mosaik. Kort sagt er Smiths vel-funderede erkendelser noget af den bed-ste medicin mod det tomme multikultu-relle ”ideal”, man kan finde.

Peter Neerup Buhl

Ondskabens Impe-riumAnthony J. Dennis:The Rise of the Islamic Em-pire and the Threat to the West.(Wyndham Hall Press, 2001.180 sider. $ 20).Den første udgave af denne bog kom i1996, en ny udgave blev udsendt kort ef-ter 11. september 2001. Forfatteren blev iforbindelse med den første udgave be-skyldt for at være paranoid med sinepræcise advarsler om truslen mod Vestenfra en ekspansionistisk islam – denne kri-tik var forstummet ved udsendelse af 2.udgave i november 2001…

Dennis er jurist og kæmper for men-neskerettigheder i muslimske lande, ogud over at være hyppigt brugt af ameri-kanske medier har han som ledende eks-pert i ”muslimsk nationalisme” bl.a. vid-net for Senatets udenrigskomité. For ny-lig udgav han også en bog med titlen”Osama bin Laden: et psykologisk og po-litisk portræt”, frugten af fem års studier.Han udtrykker vel at mærke beundring ogsympati for islam som sådan, men allige-vel leverer han en glimrende analyse afden nye trussel mod Vesten. Han ladernogle islamistledere tale selv og afslørerderved deres hadefulde sprog og deresforuroligende planer mod den vestligeverden. Samtidig understreger han kon-trasten til kristen ”fundamentalisme”: Derer en verden til forskel, fastslår han – in-gen kristne af betydning farer frem medhenrettelser, tortur og gidseltagninger,som det er skik og brug blandt islami-sterne. Han gør det klart, at islam ikke eren religion, men den hurtigst voksendeaggressionshær på kloden. Og i løbet afdet 21. århundrede, advarer han, bliverislam den farligste og mest effektive


fjende som Amerika har stået over for ihele sin historie. Angrebet 11/9 var kun”første kapitel” i kampen mellem Vestenog dem, som opfatter os som vantro, derskal enten omvendes eller dræbes. Isla-mismen vil snart kunne true ”selve men-neskeartens overlevelse”.

Det storpolitiske perspektiv, Dennisopruller, er ikke muntert. Han anser detfor sandsynligt, at lande som Tyrkiet, Al-geriet og Egypten bliver fundamentalisti-ske og kommer til at indgå i en stor mus-limsk konføderation; en islamisk blokmed snævert økonomisk-militært samar-bejde i konfrontation med Vesten. Mus-limske ledere taler jo på deres fælles kon-ferencer altid om, at de islamiske landeudgør én muslimsk nation, og det kansnart blive virkelighed, mener Dennis, forde muslimske masser går overalt ind fordenne enhed (i ganske ekstrem udgave).Et ”islamisk NATO” er en nærliggendekonsekvens.

Vort vestlige NATO har ifølge Denniset sikkerhedsproblem, så længe Tyrkiet ermedlem og derved delagtiggøres i dehemmelige dokumenter og planer til Ve-stens forsvar. Han mener, at NATO børforberede en strategi, der forudser situati-onen, at lande som Tyrkiet og Saudi-Ara-bien bryder med Vesten.

Selv om Dennis er lidt svag eller teo-retisk i sin skelnen mellem fundamentali-sterne og islam (der jo pr. definition erfundamentalistisk), er hans konkrete stor-politiske analyse klar, vidende og overbe-visende. Vesten er under angreb, og vorførste forberedelse til den kommende krigmå være at fjerne grobunden for detfjendtlige imperiums femte kolonne in-denfor vore egne grænser.

Peter Neerup Buhl

"Europæisk" ung-dom!?Steven Vertovec & AlisdairRogers (red.):Muslim European Youth.Reproducing ethnicity, reli-gion, culture.(Ashgate Publishing, 1998.215 sider. £ 40,50).

Bogen med den selvmodsigende titel"Muslimsk europæisk ungdom" indgår ien serie om forskning i etniske relationer;et samarbejde mellem universitetet i War-wick, England og det Danske Center forMigration og Etniske Studier (daværende

Sydjysk Univ. Center, Esbjerg). Forudsi-geligt et typisk discount-akademisk pro-dukt, en uvillet parodi på de velkendteklicheer om, at muhamedanerne i Europaer en stakkels forfulgt minoritet, og voreregeringers forsøg på restriktioner til be-varing af vore nationalstater i bedste faldodiøs "nyracisme".

At den muhamedanske ungdom i Eu-ropa i stigende grad tilslutter sig islamis-men tolkes som en afmagtsreaktion over"marginalisering" osv. i vore samfund -hvor de bare får foræret alting i en gradutænkelig i deres hjemlande, uden at no-get kræves til gengæld! Alle krav fra deyderliggående muhamedanere synes forbogens "forskere" at være helt legitime -indtrængerne tilskrives en selvfølgelig rettil at "omdefinere" grundlaget for værts-samfundene.

Hvordan vore offentligt finansieredeforskere selv omdefinerer truslen mod os,fremgår allerede af de første ord i bogensindledning med skildringen af en ung mu-hamedaner i Storbritannien iklædt en t-shirt med et billede af jordkloden, forsy-net med underteksten "dar al-Islam"(Islams område). Selv dette umisforståe-lige budskab om verdensherredømmeforkludres af redaktørerne, der synes blotat se et uskadeligt signal til fordel for bro-derskab over landegrænserne.

Det kan ikke undgås, at mange fakta ibogen dementerer denne naivitet, skønthårtrukne fejlkonklusioner drages. Af-slørende er således den altomfattendemuhamedanske reaktion mod SalmanRushdie, som endog kendte "sekulære","socialistiske" muhamedanere i Storbrit-annien forlangte dræbt. Sigende er også,at 90 pct. af muhamedanernes børn i Stor-britannien sendes i koranskoler for at gøredem immune over for den fæle vestligematerialisme og frigjorthed, der jo ellersuhæmmet snyltes på.

Et af bogens indlæg kommer forskade at konstatere, at en grundlæggendeåndelig forskel mellem Islam og Vestener, at førstnævnte kun anerkender densande tro, indenfor hvilken al viden har atholde sig, mens man i Vesten adskiller re-ligion og faktuel viden om verden. Alle-rede uddannelsen af unge er derfor ufor-enelig.

Bogen er et mislykket opgør med denforagtede "orientalisme", der (sandt) tol-ker Islam og Vesten som to uforligeligehelheder eller blokke. Men bogens egnefakta dementerer altså dens konklusioner.

Løsningen hedder selvsagt ikke umu-lig "integration" og ødelæggende omdefi-nering af vore samfund for at tilfredsstillemuhamedanernes forældede kulturmøn-stre. At den rigtige løsning - repatriering -

stadig er mulig, fremgår faktisk af bogensoplysninger, hvoraf det fremgår, at næs-ten halvdelen af unge muhamedanere, op-vokset i Europa, lige så gerne vil leve iforældrenes ophavsland. Massehjemsen-delser er aldeles ikke den umenneskelig-hed, de almindeligvis præsenteres som,men så langt den mindst smertefuldeløsning i forhold til, hvad der ellers vilkomme.

Peter Neerup Buhl

Den nye verdensu-ordenMehdi Mozaffari (red.):11. september. Internatio-nale konsekvenser og per-spektiver.(Systime, 2002. 191 sider.250 kr.).

Fjorten forskere med tilknytning til Insti-tut for Statskundskab, Aarhus Universi-tet, giver her et udmærket udsyn over destore globale konsekvenser af terroran-grebene 11/9 01. I indledningen fastslårErling Bjøl rammende, at det er to ”fun-damentalt uforenelige værdisystemer”,der står over for hinanden i Vestens kampmod terrorismen.

Mindre rammende mener professorGeorg Sørensen, at radikal islamisme er”knyttet til den modsætningsfyldte mo-derniseringsproces i Saudi-Arabien”. Dener dog et udbredt fænomen overalt i denislamiske verden, med majoritetens sym-pati. Som Mehdi Mozaffari skriver, erislamismen ”i stigende grad en halvøku-menisk, konsensual diskurs”.

Mere rammende er Sørensens afvis-ning af fattigdommen som årsag til terror,og hans fremhævelse af den forrykte sam-mensætning af det såkaldte internationalesamfund, hvor svage, livsuduelige stater,der kun kan eksistere med andres hjælp,taler med samme vægt i FN som stor-magter. De svage stater vil med Sørensensord både behandles som ligeværdige part-nere, og mener samtidig at have ret til bi-stand og anden støtte. Gives sådan ikke,er terror legitim – en mentalitet som detforurettede barns.

Mehdi Mozaffari erkender som nævntden store opbakning bag islamismen, menbagatelliserer derpå ulogisk dens sam-menhæng med islam som sådan. Usagligterkender han ikke islam som krigerideo-logien par excellence, men hævder –blind over for virkeligheden: ”Ved en


sammenligning med den vestlige civilisa-tion er alle andre civilisationer mindstlige så underudviklede som den islami-ske.”

Kina er dog det fremmeste eksempelpå en ikke-vestlig civilisation med suc-ces. Siden Maos død er Kinas BNP syv-doblet – i 1990 havde Sovjet og Kinasamme BNP, i 2002 blev Ruslands BNPkun en femtedel af Kinas. Selv om bådeKina og Indien støttede USA efter 11/901, idet begge lande har problemer medmuslimsk terror, kvitterede USA uklogtkun med arrogance. Amerikanernes godeforhold til Rusland efter 11/9 burde dogudvides til også at gælde de to andrenævnte stormagter, som har potentiale tilat indgå i den udviklede verden i fællesfront mod muslimernes aggression.Handlingslammet er kun Europa, der med”Londonistan” (og Hamborg, Københavnm.m.) ikke engang kan leve op til det ba-sale krav i antiterrorsamarbejdet, at flygt-ningestatus ikke må misbruges somdække for terrorisme. Man må krummetæer.

Ikke mange konklusioner kan drages ibogen mht. det længere perspektiv. Megetafhænger fx af nye terrorangreb. Men detburde stå ganske klart, at hvis ikke Vestensnart helhjertet formår ret at sætte skelmellem venner og fjender, går det grueliggalt. Særlig når vi samtidig har et to-cifretantal millioner af fjendens kernetroppermidt iblandt os.

Peter Neerup Buhl

Pengene eller livet!Fahmy Almajid: Muslimerne kommer!(Forlaget Fremad, 2002. 187sider. 228 kr.).

Den ny bog “Muslimerne kommer!” truermed, at hvis ikke vi hælder flere milliar-der i integration, vil Glistrups advarslerom “Libanon-borgerkrigshelvede her”blive gjort til virkelighed. ForfatterenFahmy Almajids ærlighed er da et argu-ment for at følge Glistrups råd om dras-tiske forholdsregler. Typisk for en såkaldtintegrations-forsker, der i 22 år har væretansat ved DR, og nu lever af ”integra-tions”-illusionen, mener han, at muslim-mændenes problem med at få en danskægtefælle kan løses ved, at staten opretterægteskabsbureauer med dette formål.

Jens Bang

Antimoralistisk geniRüdiger Safranski:Nietzsche.(Gyldendal, 2001. 326 sider.295 kr.).

Sverre Raffnsøe:Moralens evindelige gen-komst.(Gyldendal, 2001. 192 sider.195 kr.).

Den voksende statsstøttede dansk-patrio-tiske begejstring for Kierkegaard er vandved siden af hele verdens dynamit-ham-rende eksplosive vækst i interesse forNietzsche, som man omsider er holdt opat kalde nazi-inspirator.

Sidste efterår udkom 2 nytolkninger afmoral-relativismens store gennemtænker.Den første ser på geniets liv og udviklin-gen i hans tænkning og æstetik. Den an-den ser på et af værkerne, “Moralens op-rindelse”, der tolkes omstændeligt så høj-skoleelever kan forstå det. Bl.a. populari-seres samvittighedens programmering itidlig barndom – en af de mange ting somer dårligt forklaret af Freud – der havdelært alt af Nietzsche .

Den dårlige samvittighed er en omdi-rigeret, indadrettet destruktiv aktivitet:Nietzsche fortættet af Rüdiger Safranski/Sverre Raffnsøe.

En af grundene til, at Nietzsche er evig-ung i oprørske universitets- og højskole-studerendes øjne, er at han lægger sig tætop ad Goethes Faust mht. at sproget ermusik – han filosoferer med hammeren –han er dynamit. Når al argumentation al-ligevel er “en mobil hær af metaforer” såkan man lige så godt sukre angrebet påsystemet ind i .... verbale eksplosioner.

”Der gives en Grad af forløjethed, derer båret i kødet; den kalder man ’den godeSamvittighed.’” – Nietzsche.

Aforismerne siger hver så meget somen hel bog, og mest kendt er: “Det du ikkedør af bliver du stærkere af”, og “Godheder mangel på styrke til at være ond.”

Det sidste siger han på mange sarka-stisk-ironiske måder, fx: “Sandelig, jeg loofte ad de svæklinge, der anså sig for go-de, fordi de havde lamme poter.”

Det er ren Glistrup når godhedsindustri-ens sort-hvid forenklinger afvises: “Ver-den er en guddommelig leg hinsides godtog ondt. Det har den indiske Vedant-filo-sofi og grækeren Heraklit indset før jeg,og deri er de mine forgængere.”

Med særlig relevans for indvandrings-og ulands-debat er Nietzsches dynamit-sprog om MEDLIDENHED – allerede

aforismemageren fra Solkonge-salonernehavde provokeret med at godhed skyldessvaghed og medlidenhed er skadelig, nårbortses fra yngelpleje.

Nietzsche er den store afslører af selv-bedrag og har skabt både Freud og Jungspsykologi.

Som digterfilosof er han uovertruffenmht. korte fyndord med evighedsværdi:

”At vise medlidenhed er en form forforagt – for det betyder at man har ophørtat frygte den der ynkes.”

”Harmen over de andres ulykke erden mandlige bror til medlidenheden.”

”I har mig for grusomme øjne og kig-ger lystent efter lidende. Har jeres vellystikke blot forklædt sig og kalder sig med-lidenhed?”

”Ved de fleste velgerninger, der udvisesmod ulykkelige, ligger der noget oprø-rende i den intellektuelle letfærdighed,hvormed den medlidende spiller skæbne;han ved intet om hele den indre følgeræk-ke,som hedder ulykke for mig og for dig.”

Ingen filosof er blevet så skingert BE-VIDST MISFORSTÅET som Nietzsche– allerede under første verdenskrig for-vrængede amerikanere ham til opfinder aftysk ”hunnisk” krigsmentalitet.

Hitler var ikke til Wagner og Nietzsche– men til wienervalse. Han var en plebe-jer der havde suget enorm lærdom til sig,men den sofistikerede Nietzsche var afalle nazier forstået som ekstremt anti-nazistisk: anti-nationalistisk, anti-sociali-stisk, og anti-antisemitisk.

Nietzsche bifaldt medlidenhedsdrab,men var meget kritisk overfor den ny bri-tiske social-darwinisme, og at et løveag-tigt ”blonde bestie” optrådte blandt dig-terfilosoffens tusinde dyre-metaforer, be-tyder ikke, at han argumenterede for arve-hygiejne – endsige udryddelse.

Oplysningsfolk som Adam Smith hav-de ønsket ”tilbage til naturen”: Markeds-frihed uden grænser og skatter og afgifterog toldudbud og –efterspørgsel som i dyre-riget, og lad egoismen kun begrænses af”natvægterstat”, for en guddommelig”usynlig hånd” vil dreje egoistiske pro-fitskabelse til almennyttig jobskabelse.

Nietzsche gik nogle tigerspring videremht. at lege med de stive moral-regler ogsagde ”Vær jorden tro – lad jer ikke for-lede af de der lokker med overjordiskehåb.” Han fornægtede, at der findes”menneskerettigheder”, mere end der fin-des rettigheder for orme.

En voldsom vækst sker i disse år i in-teressen for filosofi hos de unge, og dan-ske stats-bevillinger forkæler derfor Sø-ren Kierkegaard vildt, og der udgives år-ligt flere populært skrevne afhandlingerom hans tidløse tænkning.


styrelse. Den ansatte, der er privat venmed forældrene, foreholdt nu disse, omde var klar over, at sønnen ”var på vej udpå et skråplan, idet han tilsyneladende varblevet styrelsesmedlem i Den DanskeForening”.

Sønnen, der vel at mærke er myndig,blev nu hjemkaldt til krydsforhør hos for-ældrene, hvilket beklageligvis resulteredei, at han gav efter for presset og trak sigfra Vennekredsens styrelse.

En af de unge kvinder, der havde del-taget i Sankt Hans festen, var dog hurtigtil at træde ind på hans plads, så vi igenvar fuldtallige.

Efter et længere møde blev vi i Ven-nekredsen enige om, at vi ikke ville gøremere ved det hændte. I stedet for en ør-kesløs diskussion med kommunen om,hvorvidt den pågældende medarbejdervar gået for langt eller ej, vil vi hellerebruge krudtet på tiltag såsom klister-mærke-aktioner, møder, læserbreve, nati-onal påvirkning af lokalmiljøet osv.

Vennekredsen har da også alleredestartet ud med flere af disse tiltag, lige-som vi i oktober måned afholdt en natio-nalsindet tur til et af vore nabolande. Her-udover har to andre unge mennesker afegen drift søgt kontakt til Vennekredsen,så i skrivende stund har vi et lokalt net-værk på 14 unge mennesker, der alle vilderes land og deres by det bedste, idetidérigdommen vedrørende fremtidige til-tag næsten ikke kender nogen grænser.

Ud fra det beskrevne vil de fleste læs-ere sikkert give os ret i, at fremtidsudsigt-erne for vores lille lokale tiltag tegnersærdeles lyse.

Vi kan da også kun opfordre andre na-tionalsindede personer rundt omkring ilandet til at få lokalforeninger op at stå.Som allerede beskrevet er det slet ikke såsvært: langt de fleste oplysninger ved-rørende foreningsdannelsen kan nemliglæses på Den Danske Forenings hjemme-side.

På med handsken – og held og lykkefra os nordpå.

På vegne af Den Danske ForeningsVennekreds i Løgstør

Lars Peter Larsen

Lars Hartvig bliver nytstyrelsesmedlem ef-ter Ole Hasselbalch Han præsenterer neden for sigselv

Jeg er 28 år, studerer til ingeniør, bor i enlejlighed i omegnen af København. Jeg

Skønt de nazi-fobiske tyskere ikke tørstøtte Nietzsche statsligt – der var to gene-raler og Mussolini som beundrede dennedigterfilosof – så er interessen langt størreog langt mere eksplosivt voksende vedr.den tyske ophavsmand til eksistentia-lisme og stats-kritik, hykleri-kritik, kri-stendoms-kritik og moral-kritik.

Tidehvervs-præster som Søren Krarupog Jesper Langballe har i mange årtiergjort brug af Nietzsche-nytænkningen ideres angreb på falsk humanisme, og denny (og den foregående) Krarup-bog er gen-nemsyret afforagt for etisk skrivebords-teori og skabs-stalinistisk planøkonomiuden jordforbindelse.

Da Georg Brandes bad Nietzsche læseKierkegaard, (der netop var blevet over-sat til tysk), bladrede han flygtigt igen-nem og konstaterede, at tankerne alleredevar rummet i hans værker – parallel-tænk-ning er almindelig, for tidsånden afspejlesi geniernes værker.

”Der findes en bestemt slags humanis-ter, som elsker negrene i Afrika, men ha-der deres nabo.” (Søren Kierkegaard).

”Godmodigheden, venligheden, denhjertelige høflighed er stedsesprudlendeudløb for den uegoistiske trang og harlangt mægtigere bygget med på kulturenend de meget mere berømte udslag af den,som benævnes medlidenhed, barmhjer-tighed og opofrelse.” – Nietzsche.

Det sidste er for mig REN ADAMSMITH - netop markedsfriheden er jo densande vej til størst mulig lykke for flestmulig mennesker, og grundtvigsk kristen-dom er at vise storsind, venlighed, høflig-hed, godmodighed – aldrig overdreventopofrende, men fordi god moral betalersig i det lange løb og er vejen til STØRSTMULIG LYKKE FOR FLEST MULIGMENNESKER.

Bo Warming

ForeningsnytDen Danske Forening– nu også i Løgstør!I foråret 2002 satte undertegnede sig sam-men med et andet mangeårigt medlem afDDF med henblik på at forsøge at stifteen lokalforening af DDF i Løgstør. Ligesom mange andre provinsbyer er Løgstørselvfølgelig heller ikke gået ram forbihvad angår indvandrertilstrømningen oghvad deraf følger. De obligatoriske pizza-barer er dukket op, det lokale bibliotekhar fået sin obligatoriske indvandrerafde-ling, Naser Khader er – af Gud ved hvem– blevet inviteret til byen for at holde sitobligatoriske ”ære-og-skam” foredragetc. etc.

Imidlertid stod det som sædvanlig no-get sløjt til med tiltag fra vores fløj. Derhavde selvfølgelig gennem tiden været etpar forkølede læserbreve i lokalaviserneosv., men en samlet national platform varder ikke tale om.

I løbet af dagen kom der selvfølgeligmange ideer til torvs om, hvordan mankunne få flere – og gerne unge – personeri tale, ligesom det var sket i Århus og flereandre steder i landet, hvor unge menne-sker har lavet nogle stærke lokalafdelin-ger. Enden blev, at vi besluttede os for atafholde en national Sankt Hans fest hosundertegnede, hvor vi via løbesedler til

flere uddannelsesinstitutioner fristedemed en nationalsindet båltale, gratis øl,sodavand og pølser.

På selve aftenen gav 12 unge menne-sker fremmøde, hvilket er klart tilfreds-stillende, idet vi jo er bekendt med, hvor-dan man som ung kan vælge og vragemellem de mere ”glitrende” tilbud.

Efter at et ungt par var blevet sorteretfra ved båltalen, der – soberheden til trods– åbenbart faldt dem for brystet, blev derfestet i kammeratligt samvær til langt udpå de små timer.

Oven på denne succes nærede vi ikkenogen betænkeligheder om, hvorvidt detkunne lade sig gøre at banke en lokalfor-ening op. Sammen med tre af de frem-mødte til Sankt Hans-arrangementet la-vede vi en styrelse til ”Den Danske Fore-nings Vennekreds i Løgstør”.

Vedtægterne til en sådan styrelse re-kvirerede vi via Den Danske Foreningshjemmeside, hvorefter vi fik skippet bre-vet af sted til kommunen.

Efter en del ventetid fik vi d. 11/8-02svar fra kommunen, hvori den bekræf-tede, at Den Danske Forenings Venne-kreds i Løgstør nu kunne benytte sig afkommunens mødefaciliteter.

Desværre skulle der dog drysses lidtmalurt i bægeret: En ansat ved kommu-nen ringede efterfølgende privat til foræl-drene til en af de personer, som efter egetønske var blevet optaget i vennekredsens


har altid ment, at hvis ingen gør nogethvem skal så gøre det? Der skal mere ak-tion og energi ind i foreningen, vi skalprofilere foreningen, med det formål atskaffe de aktive folk, som blot skal over-bevises om at det kan nytte.

Jeg har været medlem af foreningensiden slutningen af 1991. Hos LilianBostok kom jeg ganske ofte, hun holdtdagligstuemøder en gang om ugen indepå Vesterbro. I 1994 havde foreningen etudendørsmøde grundlovsdag i Hillerød,jeg havde her lejlighed til at opleve de au-tonome i fuld aktion, heldigvis var der til-strækkeligt med unge mennesker til atjage dem på flugt, jeg var i bageste geledog fik derfor ikke lejlighed til at komme ikamp, men her skal lyde en stor tak tildisse folk, der kæmpede for demokratiet.I 1995 havde jeg den fornøjelse at kommetil et ungdomskursus , hvori Ekstra Bladethavde en fået en spion ind. Der kom enstor artikel ud af det , hvoraf det meste afindholdet var noget vrøvl.

Jeg var medlem af Dansk Ungdom frastart til slut. Medlem af Dansk Forum, li-geledes fra dennes start. Var med til atdanne Dansk Forums Studentergruppe,og at omdele deres blad Alætheia. Jegblev medlem af Dansk Center Parti et årefter dannelsen, og sad i dettes hovedbe-styrelse. Blev medlem af Dansk Folke-parti, næsten fra begyndelsen, men blevekskluderet idet jeg var medlem af DanskForum. Jeg meldte mig ind i Fremskridts-partiet, efter at Glistrup fik lov til atkomme ind.

Fjender har DDF nok af, men vi skalikke længere stå i defensiven og forsvarevores synspunkter. Vi skal derimod an-gribe vores fjender og feje dem ud af denpolitiske arena, og de skal ikke have enchance for at komme tilbage. De frem-mede skal vi hjemsende så skånsomt, somdet er muligt. Terrorister skal derimod in-gen nåde finde.

Lars Hartvig

Julefrokost i DDFs lokaler, Skoma-gergade 25, Roskilde, d. 14/12 kl . 13Tilmelding 50 kr. , tlf. 47749550

Den Danske ForeningÅRSREGNSKAB

1. januar - 31. december 2001INDTÆGTER: 2000

tkr.Kontingenter og bidrag 465.572 460Vundne retsager 0 25Aktieudbytter 14.611 17Renteindtægter m.v. 3.631 4Indtægter i alt 483.814 506

UDGIFTER:Porto 78.867 66Gebyrer 318 5Kontorartikler og kuverter m.v. 32.488 8Telefon, telefax 15.720 18Bogtrykker 403.830 239Møde -, rejseudgifter og kurser 16.787 22Sagsomkostninger 0 0Annoncer, internet 24.155 24Sekretariat/regnskabsafdeling 51.000 77Småanskaffelser og reparationer 0 0EDB-udgifter 2.789 6Kursregulering m.v. 0 0Andre omkostninger 32.980 36Afskrivning tilgodehavender m.v. 0 0Afskrivning inventar 11.334 13Udgifter i alt 670.268 514ÅRETS RESULTAT - 186.454 - 8

BALANCE pr. 31. december 2001

AKTIVER:Likvide beholdninger 271.774 462Værdipapirer 288.876 286Inventar 64.224 76Diverse tilgodehavender 59.360 57AKTIVER I ALT 684.234 881

PASSIVER:Egenkapital:Saldo, Primo 866.938 875Overført resultat - 186.454 - 8Egenkapital, ultimo 680.484 867Skyldige omkostninger 3.750 4Anden gæld 0 10Gæld i alt 3.750 14

PASSIVER I ALT 684.234 881

REVISIONSPÅTEGNING

Jeg har revideret det af styrelsen udarbejdede regnskab for perioden 1. januar til 31.december 2001 for Den Danske Forening.

Jeg har udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisions-principper med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsresultatet eruden væsentlige fejl og mangler.

Likvide beholdninger er afstemt med foreliggende dokumentation.

Hellerup den 29. juni 2002, PC-Revision GentoftePeter A. Christensen, Registreret revisor, FRR


Indmeldelses- og bestillingskupon

❑

❑

❑

Jeg indmelder mig hermed i Den Danske Foreningog indbetaler mit kontingent (mindst 200 kr. årligt), derinkluderer tilsendelse af Danskeren, til Foreningensadresse eller på dens postgirokonto 454-7551.

Jeg ønsker mere information om Den Danske Forening.

Jeg ønsker som ikke-medlem at abonnere særskilt på bladet Danskeren (250 kr. årligt).

Navn:

Gade, vej m.m.:

Postnr. og -distrikt:

Evt. telefonnr.:

Kupon bedes indsendt til: DDF, Skomagergade 25, 4000 Roskilde

DANMARKSFONDENAF 5. MAJ 1995Den Danske Forenings styrelse administrerer Danmarks-fonden af 5. maj 1995, der er en kampfond, hvis midler anvendes i overensstemmelse med Den Danske Fore- nings formålsbestemmelse til at sikre danskernes ret til en tilværelse på egne præmisser her i landet. Fonden er opbygget på grundlag af testamentariske og andre gaver. Bidrag kan indsættes på foreningens girokonto.

DDF har stadig til salg videomed muslim-overgreb i Tjetje-nien – indsæt 100 kr. på vor giro454-7551, mærket “T-video”.

Husk julefrokosten d. 14. de-cember, se s. 31

ÅRETS JULEGAVE:Danskeren i smuk indbinding Tre bind: 1987-93, 1994-97.1998-2000. 625 kr./bind.

Foredrag om Enhedslistens autonome bagland

Århus Cykelbane, tirsdag d. 4/2 2003 kl. 19

Nykommunisterne i Enhedslisten tager officielt afstand fra politisk vold. Nationalt Oplysnings Forbund (NOF) har gennem læng-ere tid forsket i det venstreekstreme miljø og kan afsløre omfattende forbindelser og personsammenfald mellem det udadtil de-mokratiske parti og gadens rå parlament i bl.a. Antifascistisk Aktion og Foreningen Demos.

Kom og hør nærmere tirsdag d. 4/2 2003 kl. 19, på Århus Cykelbane, hvor en repræsentant for NOF fortæller om den danske rød-front.

Arr.: Den Danske Forenings Vennekreds i Århus

Husk DDFs nye adresse:Skomagergade 25, 4000 Roskilde

Documents

DK-dec 5 f · 2004. 1. 5. · nået, må man erkende, at Graham Han-cocks 12 år gamle bog Lords of Poverty stadig er lige sørgelig aktuel. Hancock dokumenterede, hvordan især FN-organers