4
Kursus nr. 16313 DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere

DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere€¦ · 2015 modtog han Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris. Aktuelt forsker han i den stigende udbredelse ... Det skal handle om

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere€¦ · 2015 modtog han Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris. Aktuelt forsker han i den stigende udbredelse ... Det skal handle om

Kursus nr. 16313

DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere

Page 2: DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere€¦ · 2015 modtog han Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris. Aktuelt forsker han i den stigende udbredelse ... Det skal handle om

Ophold, Input & Udfordringer!

Er du musikunderviser? Så giv dig selv en god optakt til sæsonen ved at tage med på DOF

Kursusdage, hvor du i skønne omgivelser og sammen med andre undervisere og skoleledere

får fyldt tanken op med inspiration fra kloge og kreative folk, der er klar til at give dig og din

undervisning en saltvandsindsprøjtning.

Det er nemlig tid til at få fyldt på med inspiration og ny energi til livet som underviser i musik,

hvad enten du er korleder, orkesterdirigent, har sang- eller instrumentalundervisning - eller

lidt af det hele.

Program: Fredag den 19. august 15.00 Ankomst 15.45 Velkommen 16.00-18.00 Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang v/Svend Brinkmann 18.00-19.00 Aftensmad 19.00-20.30 De otte bærende intelligenser v/ Singing Wolf 20.30 Fælles hygge & jam Lørdag den 20. august Morgenmad 09.00-11.00 MUSIC IN THE BRAIN – musik på recept? v/ Peter Vuust 11.15-11.55 BOKWA v/ Linda Jessen 12.00 Frokost 13.00-15.00 Musisk fordybelse v/ Katrine Madsen 15.30-17.00 Dit mobile musikværksted – kend det og brug det v/ Søren Bechmann 18.00-19.00 Aftensmad 19.30- Den hemmelige gæst… Søndag den 21. august Morgenmad 09.15-12.00 Valgfrit spor: Praktisk konflikthåndtering v/ Anne Refsgaard eller Stomp v/ Stomp.dk 12.00-13.00 Frokost, derefter afrejse Du kan læse meget mere om indholdet på kursusdagene for musikundervisere på de kommende sider!

(Ret til ændringer i programmet forbeholdes)

Tid Fredag til søndag den 19.– 21. august 2016

Fra fredag kl. 15 til søndag kl. 13

Sted Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

Indkvartering på enkeltværelse med eget bad og toilet.

Pris (inkl. værelse og forplejning) 950 kr. for musikundervisere tilknyttet en DOF-medlemsskole.

3800 kr. for andre musikundervisere.

Tilmeldingsfrist

Fredag den 3. juni 2016

DOF Kursusdage - samme tid

hvert år! DOF Kursusdage er

vores nye tilbud til landsorgani-

sationens medlemsskoler og

dig, der underviser dér, og tan-

ken er, at kursusdagene vil

blive en fast tilbagevendende

begivenhed hvert år, så du

véd, at der er DOF Kursusdage

hvert år i midten af august.

Fællesskab og faglighed

Til en start fokuserer vi her i

2016 på inspiration til ledelse

og på fagområderne musik og

bevægelse.

Med en blanding af fællesop-

læg og -aktiviteter og helt fag-

specifikke emner er DOF Kur-

susdage et miniature højskole-

ophold i skønne omgivelser

ved historiske Jelling, hvor der

bliver plads til både egen fag-

lighed og inspiration fra men-

nesker med en anden tilgang til

aftenskolelivet.

Tilmelding og betaling Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20. Der udsendes girokort efter tilmelding. Derudover kan der betales direkte på DOF’s kon-to: regnr.: 3574 kontonr.: 0004267842 Det indbetalte beløb kan kun refunderes ved framelding se-nest 30 dage inden kursets start.

DOF Kursusdage 2016

Page 3: DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere€¦ · 2015 modtog han Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris. Aktuelt forsker han i den stigende udbredelse ... Det skal handle om

Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang v/ Svend Brinkmann

Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig

forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv, både inden for uddannelse, familie-

og arbejdsliv, hvor fx medarbejderudviklingssamtaler og coaching hører til dagens orden. I dette foredrag spør-

ger Svend Brinkmann, om vi nu har nået grænserne for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed, menne-

sker kan kapere. Hvad er konsekvenserne for menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse, når man konstant

skal være i udvikling? Kan vi virkelig finde retning i tilværelsen ved konstant at kigge ind i os selv og ”mærke

efter”? Og hvilke alternativer findes for mennesker, der ikke hele tiden vil stræbe mod at ”finde sig selv”, men

hellere vil stå fast i deres liv og affinde sig med sig selv?

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem

psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. I

2015 modtog han Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris. Aktuelt forsker han i den stigende udbredelse

af psykiatriske diagnoser.

De otte bærende intelligenser v/ Singing Wolf

Du vil blive introduceret til indiansk filosofi og ’værktøjer’, som har til formål at styrke den enkelte i at kunne tage

bæredygtige beslutninger i balance.

Det handler blandt andet om at blive i stand til at finde sin livsbalance ud fra otte bærende intelligenser, som alle

skal være i spil, så du kan give, tage og holde dig i dit fulde potentiale - uden at udmatte dig selv. Det handler om

at finde mening i det, du gør, og samtidig kunne se det i en helhed i forhold til de vilkår, du lever og færdes i.

Musikken får selvfølgelig sin plads her også, thi uden trommer og sang, ingen indianer…!

Singing Wolf/ Mogens Juul er uddannet Council Guide og mastertrained i indiansk visdom.

http://www.singingwolf.dk/

MUSIC IN THE BRAIN – musik på recept? v/ Peter Vuust

Det er alment anerkendt, at musik generelt har en positiv virkning på sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at

musik kan reducere stress og øge effekten af fysisk træning. Desuden kan musik medvirke til at opretholde god

motorik, velbefindende og åndsfriskhed hos ældre. Men forskerne har stadig kun begrænset viden om, hvad

præcis det er, der sker i hjernen, når vi lytter til musik.

Måske kan musik ligefrem have en helbredende effekt? Har musik vitterlig en gavnlig virkning på vores intelli-

gens, trivsel og mentale sundhed? Og hvorfor har Parkinson-patienter lettere ved at bevæge sig, når de hører

musik??

Forskerne i det nye danske grundforskningscenter under Århus Universitet og Musikkonservatoriet År-

hus/Aalborg, ”Center for Music in the Brain” arbejder med at afdække og blive kloge på de processer, musisk

aktivitet sætter i gang i den menneskelige hjerne – og hvordan denne viden kan bidrage til vores forståelse af de

fundamentale principper for hjernens funktioner i det hele taget.

Forskningen forventes at give en bedre forståelse af, hvordan hjernen ændrer sig, når vi lærer noget nyt.

Hør om den seneste viden på et spændende forskningsområde, når hjerneforskeren og jazzmusikeren, professor

Peter Vuust kommer og fortæller om ”Center for Music In the Brain”, som han står i spidsen for.

Musisk fordybelse v/ Katrine Madsen

Lyd, tone, klang, resonans, åndedræt, krop, at lytte ’ind’, udforske, improvisere … det er fælles gods mellem

musikmennesker og afgørende dele af det fundament, som musisk skaben bygger på.

Vi glemmer måske at være opmærksomme på det i hverdagen, men uanset om du er klassisk guitarist, gospel-

sanger eller spiller renaissance-gambe, så er det elementer, der skal plejes og udvikles for at du som musisk

menneske – og underviser! - kan blive ved med at leve i musikken, give fra dig og inspirere dine elever.

Sammen med en af landets fineste jazz-sangerinder skaber vi en lille lomme for denne opmærksomhed; der er

ingen garanti, men stor sandsynlighed for, at du går glad og opløftet fra eftermiddagens første session.

Katrine Madsen er konservatorieuddannet solist, har spillet med en perlerække af de bedste danske jazzmusike-

re, den legendariske trommeslager Ed Thigpen og det stockholmske Bohuslän Big Band. Hun har udgivet 11

CD’er, turneret med eget band på det meste af kloden samt givet den som natklubsangerinde indhyllet i cigaret-

tåger i TV serien Edderkoppen – og så underviser hun på Rytmisk Center i København.

Hør mere fra Katrine her

DOF Kursusdage 2016

Page 4: DOF Kursusdage 2016 - musikundervisere€¦ · 2015 modtog han Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris. Aktuelt forsker han i den stigende udbredelse ... Det skal handle om

Dit mobile musikværksted – kend det og brug det v/ Søren Bechmann

Workshop om IT i musikundervisningen

Du har din smartphone i lommen, måske en ipad i tasken og din pc eller mac på bordet derhjemme - så du har

allerede det meste af gearet på plads til at gøre din musikundervisning mere smidig og inspirerende. Nu skal du

bare i gang med at bruge det!

Musikprogrammerne GarageBand og Noteflight er et par eksempler på de mange gratis eller meget billige pro-

grammer, du kan bruge i din forberedelse og afvikling af din undervisning. I denne workshop vil Søren Bechmann

præsentere dig for disse to og flere andre programmer, som du kan bruge til nodeskrivning, musikproduktion og

undervisningen generelt. Der vil være relevante programmer for både PC og iPad.

Du behøver ikke have særlige IT-forudsætninger for at deltage, men det vil være en fordel, hvis du kan medbringe

din egen iPad og/eller PC, så du kan prøve nogle af programmerne på stedet. Efter workshoppen kan du arbejde

videre hjemme med hjælp fra en hjemmeside, som bliver lavet specielt i forbindelse med workshoppen.

Søren Bechmann er cand. pæd. i Musikpædagogik med mange års erfaring inden for musikundervisning

Valgfrit emne søndag formiddag:

Praktisk konflikthåndtering v/ Anne Refsgaard

En konflikt er defineret som en spænding mellem mennesker, hvor en eller flere føler sig forhindret eller frustreret

af en anden part.

I enhver relation mellem mennesker kan der opstå en konflikt. Derfor er det naturligt, at vi også i aftenskolerne

kommer i situationer, som kan udvikle sig til konflikter. Det vil vi have fokus på i denne workshop om praktisk kon-

flikthåndtering.

Det skal handle om at finde løsninger på de konflikter, som er i gang med at udvikle sig uhensigtsmæssigt, og om

at forstå konflikters liv, så de måske helt kan undgås. Og det skal også handle om kommunikation i hverdagen,

som kan have stor betydning for, at vi forhåbentlig slet ikke kommer i en konfliktsituation.

I workshoppen gennemgås en udvalgt del af teorien om konflikter, men det er primært i dialogen og i de små prak-

tiske øvelser, at vi kommer tæt på det, som det egentlig handler om.

DOF foreningskonsulent Anne Refsgaard har udviklet og undervist på flere kurser i konflikthåndtering og har gen-

nemført kursus i praktisk konfliktmægling på Center for Konfliktløsning.

eller

Søndag rimer på Stomp! Workshop v/ stomp.dk

Vælger du denne workshop, får du en sjov, udfordrende og inspirerende hands-on-oplevelse med ’disciplinen’

stomp, hvor opmærksomheden er rettet mod fælles deltagelse, rytmeøvelser og sange - vel at mærke uden at gå

på kompromis med det musikalske. Altså plads til såvel detaljer som fuld gas frem!

Vi skal arbejde både i mindre grupper og hele ’truppen’ sammen, og uanset om du underviser i musik eller bevæ-

gelsesfag, så får du idéer og ’værktøjer’ med hjem til, hvordan du kan bruge stomp i lige præcis din undervisnings-

praksis.

Kristian er konservatorieuddannet pianist og underviser med klaver og SDS (sang, dans og spil) som hovedfag.

Har en master i børnemusik og er uddannet gymnastiklærer fra Poul Petersens Idrætsinstitut. Kristian har rejst i

bl.a. Brasilien og på Cuba og er daglig musiklærer på Frijsenborg Efterskole.

Christina er konservatorieuddannet med sang og SDS som hovedfag. Christina har rejst intensivt i Latinamerika,

er en travl bryllupssangerinde, og så er hun på trapperne med sit debutalbum med egne kompositioner.

Dansk Oplysnings Forbund Tlf. 70 20 60 20 www.danskoplysning.dk

DOF Kursusdage 2016