Donor Nyt 106

nr. 106 • marts 2013

Sprængt hovedpulsåre

side 8 - 9

Hvorfor dit og hvorfor dat side 10 -11

Bloddonor fordi!side 12

Blod-forBruget falder side 4-7

2 Donor Nyt • marts 2013

Klummen

Jeg nåede desværre kun at give blod 134 gange, da jeg for flere år siden faldt for aldersgrænsen. en af disse mange tapninger var helt speciel, og den fandt sted i begyndelsen af 1980’erne.

midt på sommeren i perioden før blodscreeningen blev indført, kom Falck ofte og hentede donorer med fuld udrykning, hvis der akut var brug for blodet uden for blodban-kens normale åbningstid.

min blodtype er ikke så al minde-lig, A RhD neg, hvorfor jeg jævn-ligt blev brugt som akut udryknings-donor.

en aften blev jeg ringet op cirka klokken 21, hvor jeg blev bedt om at komme til tapning omgående.

Jeg skulle ikke noget, så jeg blev hurtigt hentet med udrykning, hvorefter ambulancen satte kurs mod Holstebro Sygehus.

På vejen blev jeg spurgt, om jeg selv vidste, hvor blodbanken var placeret på sygehuset, og jeg kunne svare, at jeg havde været der mange gange, så det ville ikke være noget problem.

Falck-redderen bad mig selv løbe derind, idet han skulle hente yderligere en donor i den anden ende af byen.

ud for sygehuset bremsede ambulancen op, mens den stadig havde blå blink og sirene på.

med et par træsko uden hælkappe i hånden fløj jeg ud af ambulancen. Træskoene kom ikke på fødderne, da det ikke er muligt at løbe med dem på.

Jeg løb alt, hvad jeg kunne ind på sygehuset, imens ambulancen fortsatte sin kørsel med sirene og blå blink.

Hele trafikken gik i stå, og specielt hos fodgængerne ude på aftentur nåede jeg at se de målløse ansigtsudtryk over at se en person på strømpefødder med træsko i hånden komme springende ud af en ambulance under udrykning. At personen samtidig selv løb ind på sygehuset, mens ambulancen fortsatte, må have sat mange tanker i gang.

Inde i blodbanken fik jeg af-leveret min halve liter blod, hvor-efter jeg kunne tage hjem igen – denne gang med træskoene på.

Venlig hilsenJens Bastrup, Holstebro

Med blå blink og træsko

Illustration: Annette Carlsen

Donorklummen skildrer blod -donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever.

Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected].

3Donor Nyt • marts 2013

leDeR

I Danmark har blodbankerne igennem mange år tappet blod efter patienternes behov for røde blodlegemer. På grund af et godt donorkorps har der altid været donorer nok og dermed tilstræk-keligt blod til alle patientbehand-linger i landet.

Danmark har haft det højeste forbrug af røde blodlegemer i verden. nyere undersøgelser har imidlertid vist, at det i mange situationer ikke er så gavnligt at få transfusion af røde blodlegemer i så store mængder, som det er sket hidtil.

Af hensyn til kvaliteten i behand-lingen af patienterne er blodfor-bruget derfor reduceret betrag-teligt gennem de seneste 2-3 år, og en yderligere reduktion kan forventes. udover en forbedring af behandlingen betyder det lavere forbrug, at blodbankerne ikke skal forstyrre donorerne så ofte. Samtidig bliver der en økonomisk gevinst, som kan bruges andre steder inden for sundhedsvæsenet.

Det blod, der tappes, opdeles i blodbanken i tre bestanddele: udover de røde blodlegemer er

det blodplader og plasma. mens der transfunderes knap 300.000 portioner røde blodlegemer i Danmark, så transfunderes der kun ca. 60.000 portioner plasma. Den resterende del af plasmaet, i alt cirka 60 tons om året, sendes til Schweiz, hvor det anvendes til fremstilling af medicin.

noget af den medicin, der ud- vindes af plasma, er immun-globulin, også kaldet antistoffer. Behovet for denne medicin er efterhånden så stort i Danmark, at de 60 tons plasma ikke er nok. Der kræves cirka 80 tons og måske mere i fremtiden. For at skaffe de manglende 20 tons og dermed fortsat sikre dansk selvforsyning med blodprodukter vil blodbankerne i løbet af 2013 begynde at fremskaffe plasma ved afereseteknik.

Hertil anvendes en særlig ma- skine, som returnerer de røde blodlegemer og blodpladerne. Denne teknik anvendtes også i de danske donorkorps for 25 år siden, da Faktor VIII til bløder-behandling styrede antallet af tapninger.

Tapning af plasma, og i nogle tilfælde også blodplader, kræver som nævnt særlige maskiner. Disse maskiner findes kun i de største blodbanker. Dels er maskinerne kostbare, dels skal den enkelte sygeplejerske betjene flere maskiner ad gangen, for at proceduren er effektiv. Det er således ikke alle donorer, der har mulighed for at blive aferese-donorer. I de blodbanker, hvor der ikke er aferesemaskiner, regner vi med at øge antallet af almindelige

tapninger. Dermed bliver det samlede antal tapninger fordelt på alle landets donorkorps.

Vi er sikre på, at bloddonorerne vil hjælpe med at donere det nødvendige plasma, så patienterne kan få immunglo-bulin fremstillet af dansk blod.nedgangen i blodforbruget betyder alt andet lige, at den enkelte donor ikke bliver tappet så ofte som tidligere.

Trods dette vil jeg opfordre alle til at vedblive at være donorer og også til, at der rekrutteres nye donorer. Dels mister vi cirka 25.000 donorer om året på grund af medicin, sygdom osv. Dels vil vi gerne have en stor reserve af bloddonorer, som blodbankerne kan trække på i ferieperioder og omkring højtiderne.

Desuden ved vi, at ændringen i befolkningssammensætningen i Danmark betyder, at der alt andet lige er brug for 50 procent mere blod om 10-15 år, idet det meste blod gives til ældre. Og der bliver rigtig mange flere ældre i Danmark.

Det vigtigste for patienterne er således ikke, at du giver blod tit. Det vigtigste for patienterne er, at du er der, når patienterne har brug for dit blod!

med venlig hilsen

Jørgen Georgsenledende overlæge i blodbankenOdense universitetshospital

Plasmaferesedonorer igen efter 20 års pause

4 Donor nyt • marts 2013

falderSygehusene gør en stor indsats for at skære ned på blodforbruget, og den udvikling er fortsat i løbet af 2012.

Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa AndersenIllustration: Datagraf

Ikke siden 1966 har blodforbruget i Danmark været så lavt, som det blev i 2012. I alt troppede donorerne op i blodbankerne knap 300.000 gange, og det er et fald i forhold til 2011, hvor der blev tappet knap 314.000 portioner blod. Det er en besparelse på 4,5 procent.

Godt med lavt blodforbrugudover at bloddonorerne bruger mindre tid på at blive tappet, er

det samfundsmæssigt en meget stor fordel, at antallet af tapninger falder. Det koster relativt mange ressourcer på de forskellige sygehusafdelinger, hver gang en patient skal have blod.

Dertil kommer, at en portion blod koster omkring 1.000 kroner at behandle i blodbanken. Det betyder, at samfundet sparer en million kroner, hver gang blodforbruget falder med 1.000 enheder. Disse midler kan bruges andre steder til endnu bedre patientbehandling.

endelig har senere års forskning også vist, at det ikke er specielt sundt for patienterne at få alt for meget blod, og der kan være bivirkninger forbundet med at modtage de røde dråber.

Fald skaber mangelDesværre er det sådan, at det mest er forbruget af røde blodlegemer, der er faldet, hvilket skaber

mangel på blodplader og plasma, hvor forbruget er stabilt. Danmark har ikke selv kunnet producere nok plasma de seneste år.

Derfor har flere af de store blodbanker indført de såkaldte aferesetapninger, hvor donor kun leverer plasma eller blodplader, mens resten af blodet føres tilbage i donors krop.

Stadig brug for nye donorerPå trods af et faldende blodforbrug er der stadig behov for omkring 25.000 nye bloddonorer om året til erstatning for dem, der stopper.

Årsagen er, at personer over 65 år kommer til at udgøre en større andel af befolkningen, og derfor vil forbruget af blod stige. I dag bruger personer over 65 år cirka totredjedele af blodet i Danmark.

Læs mere om, hvordan syge-husene sparer på blodet på de næste sider.

Blodforbruget fortsat

80 års bloddonation sat på graf.

1932

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

falder

Antal tapninger

Årstal


Blodforbruget fortsat

Med meget enkle midler har Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital sparet enormt meget blod.

Tekst og foto: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

Hæmatologisk afdeling på Odense universitetshospital har i det forgangne år sparet enormt meget på blodet, og det skaber tilfredshed hos afdelingens ledelse:

– udover at være en besparelse for sygehuset har det også været en fordel for os, siger ledende overlæge lene meldgaard Knudsen fra Hæmatologisk afdeling og fortsætter:

– når der skal gives blodpro-dukter til patienterne, bruges der en del personaleressourcer, uddyber overlægen.

Den tid, afdelingen sparer på ikke at give blod til patienterne, bruger personalet på andre former for pleje, og dermed kommer besparelsen patienterne til gode i den sidste ende.

Mindre blod – flere patienterBlodforbruget på Hæmatologisk afdeling i Odense er faldet med7 procent for røde blodlegemer og 11 procent for blodplader:

– Det skal sammenholdes med, at vi faktisk har behandlet små fire procent flere patienter, siger lene meldgaard Knudsen.

Regnet ud som en totalbespar-else per patient har hver behandlet patient brugt 11,7 procent mindre blod i 2012 end i 2011.

Ingen forskel med mindre blodDet er en ganske lille ændring i instruksen om, hvornår patien-terne skal have blod, der har givet besparelsen. Tidligere fik patienterne to portioner blod, hvis deres hæmoglobinværdi var under 6 mmol/liter. nu får patienter over 70 år en portion blod, hvis hæmoglobinværdien er under 5,5 mmol/liter, og patienter under 70 år skal helt ned under 5 mmol/liter, før de får en enkelt portion:

– For patienterne gør det ingen forskel, vurderer lene meldgaard Knudsen og forklarer, at patienterne selv med mindre blod kommer til hægterne lige så hurtigt, som hvis de fik mere blod.

lægerne på afdelingen vurderer dog altid hver eneste patient, da nogle har behov for mere blod.

Glade patienternogle patienter har lige skullet vænne sig til, at de ikke får blod så hurtigt som tidligere, men personalet i Odense har lavet en brochure, der mere i detaljer forklarer, hvorfor det ikke er nødvendigt med så meget blod.

– Patienterne er klar over, at blodet ikke bare kan købes på apoteket, og derfor er de også glade for besparende tiltag, forklarer lene meldgaard Knudsen og tilføjer, at patienterne ser blodet som en gave, og at det af den grund skal behandles med respekt og omtanke.

– Det er faktisk gået meget nemmere end forventet at indføre denne ændring både i forhold til patienter og personale, slutter lene meldgaard Knudsen.

Ledende overlæge Lene Meldgaard Knudsen fra Hæmatologisk afdeling på Odense Universitets-hospital er glad for, at de nu bruger væsentligt mindre blod end tidligere.

Effektivblodbesparelse

Patienterne er klar over, at blodet ikke bare kan købes på apoteket, og derfor er de også glade for besparende tiltag

Årstal


Topmoderne blodbesparelser

En ny type operation på Odense Universitets-hospital gør, at der kan spares mange liter blod, hver gang en patient med en bristet hovedpulsåre skal under kniven.

Tekst og foto: Mikkel Dybtved-Ntarampa AndersenIllustration: Kjersti Hjelmen

når hovedpulsåren springer, er døden uundgåelig, hvis man ikke bliver behandlet. med akut behandling ligger dødeligheden på 30-40 procent.

en udposning skal være mindst fem til fem en halv centimeter lang, før lægerne opererer, da operationen er forbundet med en stor risiko. Ved en normal planlagt operation ligger dødeligheden på tre til fire procent.

– Ved en akut operation bløder patienten mellem tre og ti liter, forklarer overlæge Cengiz Akgül fra Karkirurgisk afsnit på Odense universitetshospital.

en ny metode gør det muligt at operere endnu mere skånsomt, og

Odense universitetshospital er det eneste sted i Danmark, hvor de også bruger metoden på patienter, hvor hovedpulsåren er tæt på at springe eller allerede er sprunget. Fagpersonalet kalder en sprunget udposning på hovedpulsåren for en rumperet aortaaneurisme.

når hovedpulsåren springer, holder bindevæv og muskler i første omgang patienten nogen-lunde stabil:

– men man ved aldrig, hvornår disse væv giver efter, siger Jørgen Fisker, der er anæstesioverlæge på Odense universitetshospital og uddyber, at der kan gå alt fra to minutter til to dage, hvorefter døden kun er få hjerteslag væk.

Skånsom behandlingDen nye operationsmetode hedder endovaskulær aneurismereparation

og bliver i dag tilbudt på Skejby universitetshospital, Rigshospitalet og på Odense universitetshospital til patienter, hvis hovedpulsåren endnu ikke er sprunget:

– Vi kan tilbyde den skånsomme metode til omkring halvdelen af patienterne, siger overlæge Stevo Duvnjak og forklarer, at det er forskelle i patienternes anatomi, der afgør, om de kan få den eller ej.

Det er dog kun i Odense, at lægerne nu også er begyndt at operere patienter, der kommer ind akut med en sprunget hoved-pulsåre:

– Vi har valgt at have et særligt operationsteam standby, så vi kan klare disse svære operationer på alle tidspunkter af døgnet, uddyber Cengiz Akgül. Opera-tionsholdet består af karkirurger, røntgenlæger og anæstesilæger,

Den kunstige blodåre er lidt længere end en kuglepen, og benenes længde varierer alt efter patienten, den skal bruges til. Odense Universitetshospital har et lager med forskellige modeller, så selv akutpatienter kan få en protese, der sidder perfekt.

Et typisk ledende operationshold ved en endovaskulær aneurismereparation. Overlægerne fra venstre er: Karkirurg Cengiz Akgül, anæstesiolog Jørgen Fisker og interventionsradiolog Stevo Duvnjak.


Topmoderne blodbesparelser

der benytter sig af en særlig operationsstue, hvor lægerne kan udføre den mindre omfattende operation, men samtidig – om nødvendigt – skifte over til den normale operation, hvor patienten bliver åbnet med et stort snit lige under brystbenet.

– Selv om behandlingen foregår under lokalbedøvelse, overvåger anæstesiteamet patienten med det mest moderne udstyr, så der hurtigt kan gribes ind, hvis der sker en forværring af patientens tilstand, forklarer Jørgen Fisker.

Kun to små snitI al sin enkelthed går den endo-vaskulære aneurismereparation ud på, at lægerne lægger et snit i hver lyske. Gennem de to snit fører lægerne en kunstig blodåre bestående af et metalnet med påsat hinde op gennem blodårerne til det sted, hvor udposningen sidder. Placeringen af værktøjerne og blodårernes beskaffenhed kan løbende ses på en stor skærm på operations-stuen. når protesen er på plads, udvides den, så udposningen og den eventuelle bristning lappes sammen indefra. På den måde undgår lægerne at åbne maven, og patienterne bløder betydeligt mindre. Samtidig kan operationen udføres under lokalbedøvelse, så

patienten er vågen gennem hele processen.

endelig, når protesen er placeret, kan lægerne samle deres redskaber sammen og lappe de små sår i patientens lyske.

Mange får tilbuddetPå Odense universitetshospital udførte lægerne 80 planlagte endovaskulære aneurismerepa-rationer i 2012. Hertil kommer godt 100 normale operationer af personer med udposninger på hovedpulsåren. Akutte patienter fra hele landet kan få operationen i Odense, og det kan være en fordel, da den endovaskulære aneurismereparation er så skånsom. eksempelvis er det svært at bruge den traditionelle metode ved svært lungesyge patienter, personer med meget arvæv i maven samt dem, der ikke kan tåle en fuld bedøvelse.

Det eneste krav er, at alle patienter skal have en CT-skanning med kontrast, så spe--cialisterne i Odense kan vurdere, om operationen kan klares med den nye eller gamle metode. Disse billeder kan akut sendes elektronisk, så operationsteamet i Odense bedst muligt kan planlægge den optimale opera-tion for den enkelte patient.

Store besparelserFordelene ved den nye opera-tionsteknik er mange, for udover en massiv besparelse på blodet kommer patienterne meget hurtigt på højkant igen:

– emmy, som vi opererede natten til den 22. december, kom hjem allerede den 23. december, siger Cengiz Akgül. normalt er patienter, der er opereret på tradi-tionel vis, indlagt på sygehuset i 10-20 dage, og i tilgift kommer et langt forløb med mange risici for komplikationer, som det store sår på maven kan give.

endvidere klares den endova-skulære aneurismereparation under lokalbedøvelse, og derfor kan patienten hurtigt komme videre fra operationsstuen til en normal sengeafdeling, mens den store operation koster en tur forbi intensivafdelingen, hvor patienten skal blive, indtil vedkommende er stabil nok til at komme på en normal afdeling.

– men det er i særdeleshed en fordel for patienterne, da de meget hurtigt kan komme tilbage til en normal hverdag, forklarer Cengiz Akgül, der også glæder sig til at finde ud af, hvor meget blod der reelt bliver sparet ved de nye operationer. Dette er dog en statistik, som først kan være klar om et års tid.

1: Der åbnes i lyskerne, hvor værktøjerne føres ind i blodårerne.

2: Værktøjerne føres op til udposningen.

3: Den kunstige blodåre foldes ud og sættes fast. Dermed aftager presset på udposningen, og risikoen for, at den springer, reduceres.

1 2 3


80 frisk og nyopereretKort før jul var Emmy ved at miste livet med en sprængt hovedpulsåre, men med moderne kirurgi kom hun hjem efter halvanden dag.

Tekst og foto: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

Det er den 10. januar, og emmy på 80 år har travlt i stuen, for Donor nyt er kommet på besøg:

– Tag en kop kaffe og en frisk-bagt bolle, siger emmy, mens hun suser over til kaminen for at smide en ordentlig pind ind i flammerne. udenfor daler små snefnug ned over ejendommen, hvor emmy bor med sin mand.

Det er slet ikke til at se, at emmy for 20 dage siden var igennem en meget stor operation, der kunne have kostet hende livet.

Udposning på hovedpulsårenemmy har i flere år vidst, at hun var syg. For fire år siden gennem-gik hun en stor skanning af lever, nyre og milt på grund af en gigt-

lidelse. lige da skanningen er ved at være slut, fortæller sygeplejer-sken, at der som sidegevinst er en 3,5 centimeter lang udposning på hovedpulsåren:

– Det er en rystende besked at få, fortæller emmy, der slet ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv, da hun kender flere, der er døde af netop sprængte udpos-ninger på hovedpulsåren.

Hun beslutter, at den melding ikke skal ødelægge hendes liv:

– men det har da ligget i bag-hovedet hele tiden, og jeg har ikke turdet tage ud i øde egne, da det ville være synd for rejseselskabet, hvis jeg pludselig faldt om, siger emmy alvorligt.

Det sker nuI løbet af de seneste fire år er emmy løbende blevet skannet,

og udposningen er langsomt vokset til 4,5 centimeter:

– men lægerne vil ikke operere, før den er over fem centimeter, forklarer emmy, som i januar 2012 troede, at enden var nær:

– Jeg fik et ildebefindende, hvor-efter jeg blev undersøgt for, om udposningen var sprunget, hvilket den heldigvis ikke var, siger hun. emmy fik besked på, at hun i fremtiden ikke måtte ringe til egen læge eller vagtlægen, hvis hun fik mistanke om blødning – i stedet skulle hun ringe 112 eller komme på hospitalet i en fart.

De sidste julegaverDen 21. december 2012 kom emmy hjem med favnen fuld af årets sidste julegaver:

– Jeg laver kaffe og tænker, at det vel nok dufter dejligt, hvorefter


jeg får utroligt ondt i et bælte rundt om maven, husker emmy. umiddel-bart efter får emmy kvalme, og hun bliver nødt til at lægge sig. mavesmerter kan være et tegn på, at en pulsåre er ved at briste.

Det bliver kun til en halv times tid på langs, for emmy kommer i tanke om, at hun skal hurtigt på hospitalet, hvis hun får smerter:

– Så kaffe fik vi ikke noget af, smiler emmy og forklarer, at hun er glad for, at hun ikke ventede på en vagtlæge, for denne gang var den helt gal – hovedpulsåren var bristet.

Akut til OdensePå det lokale sygehus stimlede der hurtigt en hob af mennesker sammen om emmy, der nu skulleakut videre mod Odense univer-sitetshospital. en læge og en anæstesisygeplejerske skulle med i ambulancen, der kørte med blå blink hele vejen:

– Da vi var fremme ved udkanten af Odense startede de også hornene, og jeg fik en meget varm velkomst af mange læger og sygeplejersker ved ankomsten til hospitalet, smiler emmy, der snart blev skannet og gjort klar til operation. Skanningen viste, at udposningen var vokset til 6,5 centimeter, og at der var væske omkring udposningen. Derfor kunne lægerne ikke udelukke, at der var tale om en delvis bristning, som skulle behandles akut:

– Der var to operationshold klar, for hvis ikke operationen kunne klares gennem lysken, skulle jeg igennem en meget stor operation, siger emmy og tilføjer, at hun ikke tænkte så meget:

– Jeg fik at vide, at der var ti procent risiko for, at jeg ikke ville overleve, så jeg fik sagt farvel til mine nærmeste, men jeg var på ingen måder panikslagen.

Mistede ikke meget blodOperationen startede over midnat natten til den 22. december, og mens emmy var

på operationsbordet, sad hendes mand og tre sønner og ventede i et rum, hvor en sygeplejerske jævnligt kom og fortalte, at emmy stadig havde det fint.

emmy, der sædvanligvis er en aktiv dame, kunne følge med i hele operationen, da hun kun var i lokalbedøvelse, fordi operationen for at undgå en enorm blødning i bughulen skete gennem lyskerne:

– På et tidspunkt lå jeg og bevægede benene lidt, men så fik jeg at vide, at jeg skulle ligge helt stille, husker emmy og fortsætter:

– men så kom jeg til at bevæge armene i stedet, og det fik jeg straks en påtale for, griner hun.

– Det er mærkeligt, men jeg tænkte på intet tidspunkt over, at jeg kunne dø, siger hun.

Operationen tog kun omkring to timer, og på den tid havde lægerne indopereret en kunstig erstatning for den del af hoved-pulsåren, hvor udposningen var sprunget.

netop fordi operationen kunne foretages som en endovaskulær operation gennem lyskerne, mistede emmy kun 250 milliliter blod, hvor en tilsvarende operation gennem bughulen normalt koster fire til ti liter blod samt en indlæggelse på flere uger. Derfor fik emmy heller ikke brug for de ti portioner blod, der lå klar på operationsstuen til hende. De blev returneret til blodlageret, så andre patienter kunne få glæde af dem.

Superservice i OdenseFå minutter efter at operationen var slut, gik overlægen Cengiz Akgül ned til emmys pårørende for at fortælle, at operationsteamet bestå-ende af karkirurger, radiologer og anæstesilæger med succes havde gennemført den mest skånsomme behandling med emmy, der havde det rigtig fint:

– er det ikke fantastisk, spørger emmy retorisk og fortsætter:

– manden står og opererer mig, og umiddelbart efter går han ned til min familie for at sige, at jeg har det godt, siger emmy tydeligt berørt.

næste morgen har emmy ikke mange smerter, og hun kan sidde i en stol og nyde sin morgenmad efter nattens strabadser.

Den 22. december går også med at få slappet af, og om for-middagen den 23. december får emmy besked på, at hun godt må tage hjem, hvis hun har lyst til det:

– Jeg tænker, at det er bedst at tage hjem, så jeg kan blive udhvilet, inden der skal danses om juletræet, smiler emmy.

Livet går videreSnart bliver det juleaften, og emmy lyser op, når hun fortæller om al den gode mad, gaverne og familiehyggen:

– Vi kom først hjem ved 23-tiden, så det var bestemt en god aften, vurderer emmy.

2. juledag mødes den nærmeste familie bestående af 46 personer i det lokale forsamlingshus, hvor der også julehygges.

Sygehusvæsenet vil dog ikke helt slippe emmy, der de næste par år løbende skal tjekkes, for at lægerne kan være sikre på, at hun har det godt.

– men jeg har det jo helt fint, selv om jeg endnu ikke er helt oppe på 100 procent, smiler emmy, der mener, at hun nok snart er helt oppe i omdrejninger igen, så hun igen kan tage sig af de tre sønner og seks børnebørn, som tit kommer forbi.

Jeg fik at vide, at der var ti procent risiko for, at jeg ikke ville overleve, så jeg fik sagt farvel til mine nærme-ste, men jeg var på ingen måder panikslagen


Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

Alle donorer, nye som gamle, skal udfylde spørgeskemaet inden en tapning. nye donorer får en udvidet udgave, mens flergangsdonorer slipper med færre spørgsmål.

Da blodet ikke kan testes for alle sygdomme i blodbanken, er det vigtigt, at krydserne sættes rigtigt, for spørgeskemaet er i mange til-fælde sidste forsvarsrække mod at sprede smitte gennem donorblod.

Siden sidste tapningHar du været syg/undersøgt af læge/blevet opereret?Almindelige sygdomme som forkølelse/snot og influenza kan spredes gennem blodet, fordi virus kortvarigt kan forekomme i blodet. Derfor får man to ugers karantæne efter raskmelding.

en lægeundersøgelse behøver ikke være noget alvorligt, men der er jo en grund til, at man er blevet undersøgt, og blodbanken vil gerne sikre, at donoren kan klare donationen.

en operation giver altid karan-tæne, og længden varierer alt efter, hvor stor operationen har været. Reglen er lavet for at beskytte donorerne, og der er mellem en og fire måneders karantæne efter operationen.

Har du rejst uden for Norden/Tyskland?Der er rejsekarantæne i mange lande – også i europa – hvor der er forhøjet risiko for smitte med

blandt andet malaria, vestnil-febervirus og leverbetændelse. Rejsekarantænen er mellem 28 dage og seks måneder alt efter hvilken type smitte, der er i det givne smitteområde.

Da blodbanken ikke tester for alle sygdomme, og nogle af sygdom-mene først viser sig efter meget lang tid (lang inkubationstid), er rejsekarantænen relativt lang.

Har du fået blodtransfusion?Har man modtaget blodtrans-fusion, tyder det på, at donor har været alvorlig syg og derfor har brug for en restitutionsperiode, så donor ikke lider unødig overlast ved efterfølgende bloddonation.

Der er en lille risiko for, at der er kommet smitte med transfusionen, hvorfor blodbanken er påpasselig. nogle sygdomme kan først fanges i blodbankens tests efter flere måneder, så derfor den lange karantæne.

Er du blevet vaccineret?Der er op til fire ugers karantæne efter en vaccination. Genfremstil-lede vacciner giver ingen karan-tæne, mens vacciner fremstillet af levende svækkede bakterier giver fire ugers karantæne. Sidstnævnte skyldes, at selv svækkede bakterier kan give problemer for modta-geren af blodet, der ofte er svært syge patienter.

Har du haft gulsot, smitsom lever-betændelse, malaria eller syfilis?Alle disse sygdomme kan overføres med blodet, selv om

man har modtaget behandling, og det er ganske usikkert, om man i alle tilfælde vil være helt rask og sygdomsfri, selv om man ikke længere er i behandling for den givne sygdom. Derfor udelukkes donorer, der har haft en af disse sygdomme.

Har du fået medicin inden for de seneste to måneder?nogle typer medicin kan man tage umiddelbart inden besøget i blodbanken uden at få karantæne, mens andre typer medicin gør, at man bliver udelukket som donor. Blodbanken er naturligvis altid på vagt overfor medicinrester i blodet, da dette kan påvirke patienterne. men også årsagen til sygdommen er interessant for blodbanken, da det kan være skadeligt for nogle donorer at give blod, hvis de har fået en sygdom.

medicinkarantæner kan altid findes på min.medicin.dk.

Bruger du p-piller?et par enkelte mærker giver karan-tæne, mens langt størstedelen af p-piller sagtens kan tages af donorer.

Har du været gravid?Der gives seks måneders karan-tæne efter graviditetsophør (fødsel eller abort). Dette skyldes, at blod-banken vil være sikker på, at donor igen har overskud til at give blod.

Smitterisiko:Har du været udsat for risiko for hiv-smitte som anført i folderen

Hvad betyder spørgeskemaet?Alle donorer kender spørgeskemaet, der skal udfyldes inden hver eneste tapning, men hvad mon der gemmer sig bag spørgsmålene?

11Donor Nyt • marts 2013 11

Bloddonorer, aids og lever-betændelse?Denne pjece fortæller, hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet med alvorlige sygdomme og fokuserer i særdeleshed på danskernes sexvaner. Hvis man er i en kategori, hvor man risikerer at være smittet, kommer man i karantæne i fire til seks måneder.

Der er et link til pjecen på bloddonor.dk/donornyt.

Er der nogen i din husstand, der har, eller inden for de seneste seks måneder har haft, smitsom leverbetændelse?Smitsom leverbetændelse, også kaldet hepatitis B, smitter meget let, og derfor kommer hele husstanden i karantæne.

Har du inden for de seneste fire måneder fået lavet huller i ørerne eller andetsteds (piercing)?Alle må udføre piercing, hvorfor der ikke er sikkerhed for den hygiejniske standard, der råder hos dem, der udfører piercingen. Risikoen for overførsel af smitte med leverbetændelse og andre infektionssygdomme kan derfor ikke helt udelukkes.

Har du inden for de seneste fire måneder fået udført akupunktur, tatovering eller skarifikation?Her gælder de samme

problemstillinger som ved piercing og huller i ørerne. I alle disse tilfælde kommer de forskellige typer værktøj i kontakt med blod fra andre mennesker, og hvis ikke hygiejnen er i orden, kan der både overføres hiv og leverbetændelse. Akupunktur udført af personer med en autorisation inden for sundheds-væsenet giver ikke karantæne.

Har du inden for den seneste uge været ved tandlæge?et normalt tandlægebesøg giver en dags karantæne, da der er risiko for, at de bakterier, der normalt findes i mundhulen, for en kort stund kan findes i blodet, da tandlægen kan lave små rifter i tandkødet. en tandudtrækning giver en uges karantæne, da der kan være risiko for en infektion.

Andre oplysninger:Har du nogensinde fixet eller delt sprøjte eller kanyle med andre?Dette giver livsvarig udelukkelse, da lægerne har fundet ud af, at der er forøget risiko for tilbagefald.

Føler du dig fuldstændigt rask?Det er vigtigt, at donorerne er helt raske, da selv meget små sygdomme (herunder tilstoppede næser) og infektioner kan gives videre til patienterne, der i forvejen er meget svage. Hvis en donor ikke er rask, kan donationen i øvrigt også skade donor, der kan være længere tid om at komme sig.

Ønsker du at tale med en læge eller en sygeplejerske i enrum?Private oplysninger og spørgsmål kan på denne måde afklares, og donor kan være helt sikker på, at det er i orden at give blod.

Har du som mand nogensinde haft seksuel kontakt med en anden mand?Dette giver også livsvarig udeluk-kelse, da erfaringer viser, at denne gruppe er udsat for en større smitterisiko end baggrundsbefolk-ningen. en del af dem, der bliver fanget med smitte i blodbanken, viser sig at være mænd, der har haft sex med andre mænd.

HuSK OGSÅ:

At donorer bør ringe til blodbanken, hvis de bliver syge en til to dage efter tapningen. Der er nemlig meget stor risiko for, at man allerede har været smittet på tidspunktet for tapningen, hvis man bliver syg et par dage efter tapningen.

!


Der er brug for jer, mænD!

mænd kan ofte tappes flere gange om året end kvinder, fordi mænd – som bekendt – ofte er større og har mere blod end kvinder. Dertil kommer, at mænd ikke bliver gravide og dermed ikke løber ind i lange karantæneperioder. efter hver tapning bliver blodet delt i tre, så hver gang hjælper en donor tre patienter.

Der er tappesteder rundt omkring i hele landet, og den nærmeste blodbank kan findes på bloddonor.dk/blodbank.

12

DE SEJE FYRE!Kun en tredjedel af nye bloddonorer er mænd. Så kvinder – I har noget at prale af! Donor Nyt har fundet tre donorer på Skejby Sygehus, og her fortæller de om, hvordan de meldte sig.

Lars Lindgren, 26 år, radiograf, 9. tapning– Jeg blev donor, da jeg var først i tyverne, og grunden var, at alle i min nære familie også var det. men vi mænd er nok ikke så gode som kvinderne til at tage os sammen, og så har kvinderne måske også et mere omsorgsfuldt gen i sig. Jeg tror, at hvis flere unge fyre skal tilmelde sig som donor, kunne det være en idé, at for eksempel kørelærerne opfordrede dem til det, ligesom der er kommet førstehjælpskurser i forløbet. Det er i hvert fald den rette målgruppe. Blodet bliver jo blandt andet netop brugt ved trafikuheld.

Steffan Andersen, 24 år, studerende, 1. tapning– Jeg kendte godt til bloddonorerne, inden jeg meldte mig som donor på Skanderborg Festivalen i år. Det var fedt, at der var nogen, der kom til mig. Det er super godt, at man kan få en dialog i gang om emnet. Og med tanke på at man kan hjælpe op til tre personer ved hver tapning, giver det mig et endnu større incitament til at være donor.

Flemming Sørensen, 40 år, automekaniker, 25. tapning– Jeg tilmeldte mig på eget initiativ, da jeg var midt i tyverne. Jeg har en blodtype, som mange mennesker kan bruge, og derfor fandt jeg det endnu mere vigtigt, at jeg blev donor. Jeg tror ikke, at vi mænd er så omsorgsfulde, som kvinderne er, men jeg har det sådan, at hvis jeg bare kan hjælpe én person ved at være donor, så er jeg glad. Jeg tror, at de unge fyre skal opfordres til at blive donor i deres lokalmiljø, eksempelvis gennem venner og familie.

Glem ikke appenBloddonorerne i Danmark lancerede en app til smartphones i efteråret, og allerede nu har mange donorer downloadet den. med appen på telefonen kan donorer og andre interesserede let finde kontaktoplysninger til blodbanken, få oplysninger om karantæneregler eller måske sågar melde sig som donor.

I forhold til den oprindelige app er der siden frigivelsen rettet et par småfejl.

Appen kan downloades via QR-koderne.

iPho

neAn

droi

d

Tekst og foto: Tina Lynglund

13

Israel

Tyrkiet

Rusland

Ukraine

Grækenland

RumænienUngarn

ItalienFYROM

Albanien

Tunesien

Nordamerika

13

Jeg har været donor i to år, men hver gang jeg skal tappes, er der problemer. nogle gange kan de ikke finde en ordentlig åre, andre gange er de nødt til at stikke flere gange, og det sker også, at de ikke kan tappe en ordentlig portion, fordi blodet løber for langsomt.

Jeg drikker altid masser af vand op mod tapningen og spiser også regelmæssigt, så jeg kan ikke forstå, hvad jeg gør ”forkert”.er der bare nogle mennesker, som er sværere at tappe end andre, eller er der mere, jeg kan gøre, for at tapningen forløber uden så mange problemer?

Venlig hilsen eva

Kære evaDer er meget stor forskel på, hvordan venerne ligger hos de forskellige donorer. De kan både ligge overfladisk og dybt,

og nogle mennesker har større vener end andre. Det kan du læse mere om i Donor nyt nr. 89 fra oktober 2008 (se bloddonor.dk/donornyt). Du gør det helt rigtige, når du sørger for at have spist og at være velhydreret. men for nogle, ligesom dig, hvor tapningen ofte er vanskelig, er det måske bedst at stoppe som donor. man kan stadig hjælpe ved at tale med andre om donorsagen, og hvis man er under 30 år, kan man blive ung informatør.

med venlig hilsenKarin magnussenOverlæge

SPøRGSmÅl OG SVAR

Rejser i Europa

Besværlig tapningIllu

strati

on: A

nnett

e Car

lsen

Jeg har hørt, at der er karantæne for rejser i visse dele af europa. Hvad skal jeg særligt være opmærksom på?

mvh Peter

Hej PeterDet er korrekt, at der nu er rejse-karantæne i europa. Det drejer sig om Syd- og Centraleuropa, hvor der er risiko for vestnilfebervirus, der smitter via myg.

Smitteområderne ændrer sig jævnligt, og derfor har Bloddonorerne i Danmark altid et opdateret kort liggende på bloddonor.dk/vestnil.

Du får karantæne i 28 dage regnet fra sidste dags ophold i smitteområdet. Karantænen udløses i perioden 1. april til 30. november.

Venlig hilsen mikkel Dybtved-ntarampa AndersenPresse- og kommunikations-ansvarlig

Se nyeste karantænekort på bloddonor.dk/vestnil.


Tekst: Michael Bach IpsenFoto: Arkiv

I marts 2010 blev Det Danske Bloddonorstudie sat i gang i Region Hovedstaden og Midt-jylland. Region Sjælland og Nord-jylland fulgte trop i begyndelsen af 2012, og nu har over 74.000 donorer givet deres samtykke til, at det overskydende blod fra blodprøven ved hver tapning må gemmes og bruges til forskning.

Donorer lever længereDet første mål med studiet er at kortlægge årsagerne til, at bloddonorer har et bedre helbred end mennesker, som ikke donerer blod. Det er indlysende, at blod-donorer som udgangspunkt har et bedre helbred end befolkningen som helhed, da en lang række sygdomme og tilstande medfører, at man ikke kan give blod. I forhold til ikke-donorer vurderer donorerne også, at de har det bedre både fysisk og psykisk, navnlig den ældre gruppe.

Men selv når man tager højde for det generelle helbred, lader det til, at dødeligheden er lavere, hvis man får tappet blod, end hvis man ikke gør. Eksempelvis er dødeligheden endnu lavere blandt de donorer, der bliver tappet ofte, sammenlignet med dem, der har længere intervaller mellem tap-ningerne. Derfor arbejder studiet blandt andet på at undersøge, om der er sociale eller biologiske

årsager til forskellen, og om det at få tappet blod regelmæssigt er sundt i sig selv.

Nye muligheder for at forebyggeVed at undersøge helbredsforskelle mellem donorer og de biologiske forhold, der knytter sig til helbredet, vil man samtidig undersøge for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme. En blodprøve fra hver bloddona-tion bliver gemt i 20 år under et anonymiseret referencenummer. Derfor kan man, hvis donoren senere udvikler en sygdom, knytte oplysninger om sygdommen til de gamle blodprøver.

Forskerne hos DBDS vil under-søge, om der findes biologiske markører i disse prøver, som kan forudsige sygdomme langt tidligere. For eksempel har man i DBDS undersøgt cirka 18.000 prøver for betændelsesniveau. Ud fra dette er det planen at se på forholdet

mellem betændelse og sygdom. Blandt andet har man fundet en forbindelse mellem let forøgede betændelsestal i blodet og risikoen for siden hen at udvikle en depres-sion. Den sammenhæng prøver man nu at finde en forklaring på.

Etisk ansvarForskerne undersøger fortrinsvis markører i blodet, som hidtil er ukendte i forbindelse med at forudsige sygdomme. Derfor er det ikke sandsynligt, at man opdager sygdomme hos donorerne på baggrund af blodprøverne. Skulle det alligevel ske, at man finder en kendt markør for en sygdom, som kan forebygges, er der naturligvis en etisk forpligtelse til at tage kontakt til den berørte donor. Det vil blodbanken være i stand til at gøre ud fra det anonymiserede referencenummer.

Læs mere om Det Danske Bloddonorstudie på dbds.dk.

Donorer hjælper forskningLandets godt 220.000 bloddonorer hjælper ikke blot mange patienter hver dag ved at sørge for en sikker og stabil blodforsyning. En tredjedel af dem er også tilknyttet Det Danske Bloddonorstudie, hvor de bidrager til forskning i en lang række sygdomme, som ikke nødvendigvis har med blodtransfusion at gøre.


Donor Nyt nr. 10644. årgang · marts 2013

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkBlekinge Boulevard 22630 Taastrup

Tlf. 7013 [email protected]

Lægefaglige konsulenter: Karin magnussen og ellen Taaning

Forside: Bloddonorerne i Danmark

Gengivelse af Donor nyt er velkomment med kildeangivelse.

Oplag: 220.000ISSn nr: 0902-2643

næste udgivelse: Juni 2013

Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf

Trykt på svanemærket papir.

Alle 60.000 bloddonorer, der tidligere var tilknyttet GivBlod, er nu flyttet over til RegionH Blodbank, der ledes af Rigs-hospitalet. Flytningen vil ikke få den store praktiske betydning for donorerne:

– Alle vil blive tappet det samme sted som tidligere, og det er sågar de samme personer, der ringer og indkalder donorerne, forsikrer Poul erik H. Petersen, der er formand for Bloddonorerne i Region Hoved-staden. Personalet i blodbankerne og i den mobile blodbank bliver heller ikke skiftet ud.

Praktisk foranstaltningSelv om der er tale om en meget stor flytning af et stort antal

donorer, ser Poul erik H. Petersen frem til det nye samarbejde med Rigshospitalet:

– Donorerne er nu organisatorisk samlet ét sted, og på den måde sikrer blodbanken, at alle bliver behandlet ens, siger formanden og fremhæver, at dette matcher blodforsyningen i resten af landet.

GivBlod var en sammensmelt-ning af blodbanken og de lokale donorkorps, og i fremtiden er de to adskilt både økonomisk og praktisk.

Delte opgaverTidligere klarede de ansatte hosGivBlod alt det praktiske i forbind-else med mange af hovedstadens tapninger, herunder indkaldelse af

donorer, planlægning af donor-fester og rekruttering af nye donorer.

Fremover er opgaverne delt, så blodbanken tager sig af at indkalde donorerne og få dem tappet, mens de syv donorkorps i Region Hovedstaden skal stå for at rekruttere nye donorer og arrangere donorfester:

– Vi står i en ny virkelighed, og i løbet af 2013 vil vi få alt det praktiske landet, siger Poul erik H. Petersen, som lover, at der er styr på noget af det meget vigtige:

– Festerne forsvinder ikke, smiler formanden og garanterer, at der vil blive taget godt hånd om alle donorerne – både de nuværende og de kommende.

Tekst: mikkel Dybtved-ntarampa AndersenFoto: leif Tuxen

Hovedstadens bloddonation er blevet omorganiseret

Poul Erik H. Petersen, formand for Blod-donorerne i Region Hovedstaden, ser frem til det nye samarbejde med RegionH Blodbank.

En af de på papiret største omvæltninger i Bloddonorernes historie fandt sted i forbindelse med udgangen af 2012.

Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen

Redaktion: mikkel Dybtved-ntarampa Andersenmichael Bach IpsenStine mandrup lundTina lynglundKarin magnussenmalou Rode

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

Dn

106

/201

3

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

Bliv bloddonor!eR Du SunD OG rASK, 17 InDTIl 60 ÅR GAmmel OG VeJeR mInDST 50 Kg, KAn Du BlIVe BlODDOnOR. BRuG Denne KuPOn, SenD en SmS meD TeKSTen bLoD TIl 1299*, elleR melD DIG PÅ bLoDDonor.DK

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Ønsker at blive bloddonor/tappet i (Stednavn)

Hvis du fortæller en eller flere af disse facts til din ven, kollega eller nabo, kan det være, at én af dem vil følges med dig til tapning næste gang.

TAK FOR DIN HJÆLP!

* Normal SMS-takst

Vidste du...?

…du kan melde dig

som donor som 17-årig og fortsætte, indtil du fylder 67 år.Hvis dine forældre sam-

tykker, kan du blive donor allerede som 17-årig. Du kan begynde helt frem til dagen før din

60-års-fødselsdag.

…du skal veje 50 kg for at blive donor.

Hvis man vejer mindre, er der risiko for, at blodbanken tapper mere blod, end donors

krop kan holde til.

…du kan hjælpe op til tre personer

ved hver tapning.Ved hver tapning bliver der tappet 450 milliliter blod, som kan hjælpe op

til tre personer. Patienterne kan have været ude for en ulykke eller have en

sygdom, hvor de jævnligt har brug for blod.

…det tager cirka 30 minutter

pr. tapning.Spørgsmålene inden

tapningen tager et par minutter. Det tager cirka

10 minutter at blive tappet. Herefter skal du hvile dig på briksen og få en lille

forfriskning.

…der er brug for

25.000 nye donorer hvert år.

Hvert år falder så mange bloddonorer nemlig for

aldersgrænsen, må holde op på grund af sygdom

eller flytter. Så der er hele tiden brug for

nye kræfter.

…hvis du er sund og rask,

kan du blive donor.Det er i orden at blive

tappet, hvis man tager visse typer medicin, mens andre typer

har stor indflydelse på din mulighed for at blive donor. læs mere på min.medicin.dk. Første gang du

kommer i blodbanken, skal du svare på et uddybende spørgeskema for at

sikre, at du kan tåle at give blod, og at dit blod er egnet til

patientbehandling.

Vest

erbr

og

ad

e 19

1 •

1800

Fre

der

iksb

erg

C

Documents

Donor Nyt 106