nr. 60 september 2000do or

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nytn

Vinderne i Go Card konkurrencenSe side 5 og bagsiden

"Nye tider - nye holdninger" var titlen på et debatoplæg i sidste nummeraf Donor Nyt skrevet af overlæge Tom Kristensen om "honorering" af donorer, som står til rådighed. Indlægget har givet flere henvendelser,og en hovedlinie i svarene er, at man slet ikke er donor for at få gaver.Overordnet er indsenderne faktisk lidt sårede over denne "beskyldning".

Som daglig leder af Bloddonorerne kan jeg kun bifalde dette synspunkt.Den kvarte million danskere, der giver blod regelmæssigt, gør det ikkepå grund af små sølv- eller guldnåle eller Pelikanen, men for at hjælpederes medmennesker i nød.

En anden gennemgående reaktion er (heldigvis), at man helt igennemforstår, at der selvfølgelig kun skal tappes efter behov, og at man er villig til at stå til rådighed, når/hvis behovet opstår.

Til gengæld forventer de ubetalte donorer at blive respekterede som envigtig del af den danske blodforsyning, og man forventer at blive løbendeinformeret - og i visse tilfælde hørt - som ansvarlige medvirkende i dettearbejde.

Donor Nyt til alle donorerFor at sikre donorernes løbende information er bladet i det seneste årblevet sendt til samtlige donorer, som står til rådighed for sygehusenesblodbanker. Det er vores indtryk, at donorerne finder oplysningerne i Donor Nyt relevante, og at bladet er en vigtig motivation for at stå tilrådighed. Derfor vil vi sikre, at bladet fortsat bliver sendt direkte til alledonorerne. En to-årig bevilling fra Sundhedsministeriet har sikret at Danmark kunne leve op til et EU-krav, der netop påbyder sygehusejerneat sørge for, at bloddonorerne er informerede om en række centrale emner. Men Sundhedsministeriets bevilling ophører første kvartal år2001, og Bloddonorerne har derfor henvendt sig til amterne og H:S forat få støtte til den fortsatte udsendelse af Donor Nyt. Vi mener, at detøkonomiske ansvar for informationen ligger hos sygehusejerne, og at informationsniveauet bør være ens i hele landet, da mange donorer flytter fra amt til amt.

Vi beder om, at amterne og H:S giver en rund tier om året for hver donor, der står til rådighed. De penge kommer hurtigt tilbage, hvis færreuegnede donorer bliver tappet med heraf følgende færre ekstraomkost-ninger til indkaldelse, blodposer, tests, tappegebyrer og personale.

Mon ikke en - velinformeret - donor i densammenhæng er en tier værd for voressygehusejere?

Niels MikkelsenAnsvarshavende redaktør

LED

EREN

September 20002

Don

or N

yt

Donorer er flittige vælgereEn stor amerikansk undersøgelse viste, at bloddonorer ermere flittige vælgere end andre mennesker. 87% af debloddonorer, der var stemmeregistrerede, stemte ved detsidste præsidentvalg. Hele 94% har planer om at stemme,når amerikanerne den 7. november går til stemme-urnerne for at finde en efterfølger til Bill Clinton.

De høje stemmetal er måske et udtryk for, at de per-soner, der beslutter sig for at hjælpe andre menneskerved at give blod, også er folk, der føler et vist engage-ment i samfundet. Undersøgelsen, der ganske vist er et par år gammel, indbefattede over 1.800 amerikanskebloddonorer. Der findes os bekendt ikke nogen lignendedanske undersøgelser.

Korps til stede ved valgurnerneNogle af de 79 donorkorps i Danmark har vist interessefor at uddele materiale og tilmeldingskort ved valg-stederne til ØMU-afstemningen den 28. september. Det er også sket ved tidligere afstemninger, og da harinteressen og resultatet været flot.

Gaver ikke afgørende

Foto: Bjarke Ørsted/Nordfoto

Bloddonorerne i Danmark er selvfølgelig100% upolitiske.

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:24 Side 2

En dag blev det for meget for Kurt Wolfsen,ejer af Galleri Inuit i Aalborg. Som bloddonori Aalborg Blodbank havde han i mange årligget og set på den samme kedelige udsmykning - i den ellers så hyggelige blodbank.

Kurt Wolfsen fik en idé. Han ville lave skiftende udstillinger iblodbanken. Billederne skulle udskiftes hver tredje eller fjerdemåned, så der ville være nye billeder på væggene, hver gangman kom i blodbanken for at blive tappet.

Det var svært at overbevise sygeplejerskerne, men til sidst fikKurt Wolfsen dem med på idéen.

- Når man alligevel ligger der på briksen, så gør det jo ikkespor, at der er noget flot og rart at kigge på - man kan jo ikkeforvente, at de søde sygeplejersker har tid til at snakke med enhele tiden.

Valg af udstilling og kunstner- Først og fremmest skal udstillingen være over middel, menjeg tager også udgangspunkt i, at alle donorerne har densamme positive indstilling til livet - derfor skal billederne

passe til det sind, folk har, når de kommer her. Jeg kunne f.eks.ikke finde på at hænge erotiske billeder op!

- Jeg hænger heller ikke de dyreste billeder op, for der skalvære noget for enhver pengepung, siger Kurt Wolfsen. Det skaldog lige siges, at blodbanken er rigtig lækker at udstille i - deter ikke svært at lave en udstilling, der er pæn og ordentlig,dels fordi blodbanken er, som den er, men også fordi den ikkekan rumme så mange billeder.

Reaktioner på udstillingerne"Det er et godt initiativ". "Det er hyggeligt og spændende".Sådan er mange af reaktionerne fra donorerne og syge-plejerskerne i blodbanken.

- Nogle gange har folk været så glade for udstillingen i blod-banken, at de kom over i galleriet, efter de var blevet tappet.De ville gerne se flere billeder, og det er da rigtig hyggeligt.

Selv efter at Kurt Wolfsen er stoppet som bloddonor, bliver detgode samarbejde mellem Galleri Inuit og Aalborg Blodbank vedmed at fungere.

September 2000 3

Donor N

yt

Kurt Wolfsen, galleriejer fra Aalborg, er her ved at skifte den udstilling,der pryder væggene i Aalborg Blodbank. Kunstneren er Magda Høgh.

I forgrunden ses lægesekretær Inger Hagstrøm, der ikke lader sig forstyrre i sit arbejde.

Af Brith Lund Jørgensen

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset.

Kunst på langs

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:24 Side 3

September 20004

Don

or N

yt

Et besøg i Sydamerikas største blodcenterafslører, at det at være donor i Brasilien eren helt anden sag end i Danmark. Bl.a. er det i første omgang patientens familie, derskal finde det fornødne antal donorer, førpatienten kan blive behandlet.

Som patient i Brasilien skal man ikke vide sig sikker på, at derer blod til én, hvis man bliver indlagt. Det er en af de ting, mankan finde ud af ved at besøge blodcentret i Sao Paulo, der erdet femte største i hele verden.

De fleste donorer starter, når et familiemedlem skal behandlespå hospitalet. Familien får så at vide, at de selv skal stille medet vist antal donorer, hvis familiemedlemmet skal kunne behandles. Når disse donorer så er indenfor dørene, er der"ansat" ca. 50 frivillige, hvis funktion er at gå rundt og overtaledonorerne til at blive ved med at være donorer. Der er sågarindrettet små samtalerum, hvor de frivillige kan snakke uforstyrret med donorerne.

Denne ordning har gjort, at man har øget mængden af "regelmæssige" donorer med 6% om året.

SamlebåndFør man kan blive tappet i Sao Paulo Blodcenter, skal man igennem noget, der minder lidt om et samlebånd. Når en donorankommer, bliver der først taget en enkelt dråbe blod, som skalbestemme hæmoglobinværdien. Hvis den er okay, går man videre til det næste bord, hvor man får checket sit blodtryk.Næste stop er et sted, hvor man bliver interviewet, omtrentsom man gør det i Danmark. Donoren bliver også spurgt, omman har spist, før man mødte op til tapning, og hvis det ikke ertilfældet, bliver der budt på et måltid mad. Sidste stop er en"celle", hvor donoren går ind alene. Her står der en computer,som udspørger donoren for at vurdere, om vedkommende er irisikogruppen for at være HIV-positiv. Svarer donoren ja til etaf spørgsmålene, bliver man alligevel tappet, når man kommerud af cellen, men denne portion blod bliver bagefter kasseretuden videre. Ca. 1,4% af blodet bliver kasseret på den konto.

I det hele taget bliver ca. 20% af blodet kasseret på grund afsygdomme i blodet, der bliver fundet ved den efterfølgendescreening.

Adskillige undersøgelser viser, at blodet fra regelmæssige donorer - eller flergangsdonorer - er af en langt højere kvalitetend blodet fra spontane donorer - eller førstegangsdonorer.

Derfor ligger det vigtigste arbejde i Brasiliens blodforsyning iat få de donorer, der giver en portion blod til familien, til atblive ved med at give blod, også til ukendte patienter.

Det brasilianske Sundhedsministerium har bevilget 500 mio. reales - eller godt 2 mia. kr. - til forskellige projekter, som skalfremme frivillig, ubetalt blodgivning.

Af Henning Karlby

VerdensmødeI april holdt ISB (den Internationale Sammenslutning afBloddonororganisationer) verdensmøde i Sao Paulo iBrasilien. ISB har 80 lande tilknyttet, med i alt 80 mio.donorer. Hver dag er der tale om mindst 200.000 tapninger. Landene er både U-lande og I-lande. ISB’s generalsekretær er danskeren Niels Mikkelsen.

Indskrivningen af donorer i Saó Paulo.

I programmet for verdensmødet indgik et besøg i blodcentret i Sao Paulo.

BRASILIEN

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:31 Side 4

September 2000 5

Donor N

yt

Ettusindethundredeogtyve! Så mange forslag kom der ind tilBloddonorernes nye Go Cards, da vi udskrev konkurrencen i foråret. De tre vinderkort udstilles i løbet af de næste tremåneder i Go Cards stativer på caféer i København, Odense,Århus og Aalborg.

Skønt konkurrencen blev udskrevet i foråret, dukkede to tredjedele af alle forslagene op i løbet af den sidste uge. Indsenderne var alt lige fra skoleelever til professionelle grafikere. Da Bloddonorerne i fjor udskrev en lignende konkurrence - hvor det eftersøgte var en ny plakat - kom der200 forslag ind. Så den store respons var noget overraskende.

Dommerkomitéen bestod af tegner og dramatiker NikolineWerdelin, kreativ chef Yun Hee Kim fra Go Card, grafiker BrithJørgensen, Bloddonorernes daglige leder Niels Mikkelsen oginformationsmedarbejder Thomas Oldrup fra Bloddonorerne.

Sammen så de de godt 1.100 postkort igennem og diskuterededem, før de traf det vanskelige valg. Komitéen gik især efterkort, hvis motiver virkede overraskende, gerne humoristiske ogsom kunne overlade noget til fantasien og eftertanken.

Præmierne blev overrakt de tre vindere af Nikoline Werdelinved en lille reception på Bloddonorernes landskontor. Andrekort vil fremover blive brugt af Bloddonorerne, bl.a. som illustrationer her i Donor Nyt efter aftale med kunstnerne. Allerede i dette nummer kan man se eksempler på de indsendte kort.

Vi takker ALLE indsenderne for det store arbejde, de har lagt iudfærdigelsen af de utroligt flotte kort.

…se også bagsiden…

Anders Grimm og Lone Kruse fra København modtager 15.000 kroner for kortet "Det gør ondt". Vinderkortet erpå gaden fra den 7. september og er valgt på grund af sin ironi, humor og provokerende og overraskende tilgang til budskabet.

Martin Sælan fra Københavnmodtager 10.000 kroner for kortet "Nogen gi’r - andreta’r". Kortet er på gaden fraden 28. september og er valgtpå grund af sin originalitet(tænderne kan prikkes ud) ogfordi der er "noget at legemed".

Poul Frederiksen fra Københavnmodtager 5.000 kroner for kortet"Installation". Kortet er på gadenfra den 2. november og er valgt pågrund af dets æstetiske, bizarre,lyriske og morsomme værdier.

Konkurrencens tre vindere var:

Kæmpe interesse for Blod-donorernes Go Card konkurrence

Af Malou Rode

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:31 Side 5

Der findes mange blodtyper og endnu flereforskellige typer mennesker. Men er manbloddonor, er der ikke nogen typer, der erbedre end andre.

Shu-bi-dua sang engang: "Jeg er en kedelig Knud, når jeg kommer ind, går blomsterne ud." Spørgsmålet er nu: Kan mansom donor være en kedelig type, som ingen rigtig vil ha’ ellerhar brug for?

Ganske vist stiller vi i blodbankerne mange nye spørgsmål tilbloddonorerne, men indtil videre er der dog ikke tale om enegentlig personlighedstest. Alligevel er vi meget fikseret på typer, nemlig A, B, AB og 0 (nul), Rhesus D Positiv og Rhesus DNegativ og så alle de andre, som kun specialisterne har styr på.Man kunne tro, at for eksempel 0-typen måtte være særlig kedelig, men faktisk viser det sig, at netop denne type i vissesammenhænge er anvendelig til alle i en snæver vending.

Her er vist, hvordan blodtyperne procentvis er fordelt blandtbloddonorerne (blå) - sammenholdt med typefordelingen af dedonorer, der rent faktisk er tilkaldt (sort).

Det ses, at der til transfusion af patienterne er brug for etoverskud af Rhesus D Negative blodportioner - blandt andetfordi Rhesus D Negativt blod også er anvendeligt hos denRhesus D Positive patient.

Endelig er det blodbankernes erfaring, at det er de "kedelige" - de almindeligste - typer blod, som oftest er i underskud i blodlageret. Et typisk efter-weekend-helligdags billede fra et centralt blodlager ses herunder:

September 20006

Don

or N

yt

Af dr. med. Stener Bernvil

F

0100200300400500600700800900

Ønsket Lager Faktisk Lager

Blodbeholdning

Antal

0p o s

0n e g

Ap o s

An e g

Bp o s

Bn e g

A Bp o s

A Bn e g

�

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Blodtypefordeling i %

Ap o s

Bp o s

Op o s

A Bp o s

An e g

Bn e g

On e g

A Bn e g

Er du en "kedelig" type?

I blodbankerne er ingen typer kedelige. Det beretter dr. med. Stener Bernvil fra Rigshospitalet i denne artikel. Foto: Ditte Isager

Budskabet er derfor: Kære bloddonorer, jo mere almindelig jeres blodtype er, jo mere har blodbankerne brug for at tappe jer - og i blodbankerne er ingen typer kedelige!

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:39 Side 6

September 2000 7

Donor N

yt

KAFFESNAK

To store ulykker ude i verden i 50 ’ erne sattede hjælpsommes tanker i gang rundt om-kring, også i Danmark. Og ringene i vandetrumsterer stadig mange år efter.

Med få års mellemrum var der først Ungarn-krisen og siden etvoldsomt jordskælv i Agadir, der dræbte en tredjedel af denmarokkanske bys 40.000 indbyggere. På det tidspunkt fik KnudMadsen fra Nakskov stor sympati med de mange nødstedte.Madsen, der allerede da var med i det lokale bloddonorkorps,snakkede derfor med landboforeninger, tillidsmændene på destore arbejdspladser og holdt møder på store virksomheder,hvor han fik adskillige mennesker til at melde sig.

Under Ungarn-krisen (sidst i 1956) var landsdelstapningerneblevet oprettede. Det var som regel unge dyrlægestuderende,der tappede. Men det gjorde ikke noget, for de var gode til atstikke. Tilslutningen var så stor, at de mange nye donorer ikkekunne være på sygehuset, så de blev tappet i gymnastiksalenepå skolerne, og korpset lånte forsamlingshuset og en massebårer fra civilforsvaret. Blodet blev kørt til Statens Serum Institut (SSI) i København, der pakkede det.

Tappet i venteværelsetSom følge af den store tilslutning, der var i området - bl.a. pågrund af rekrutteringen til de to store opgaver - endte områdetmed at have et kæmpestort korps til et lille sygehus. Og disse

donorer ville jo gerne tappes. I starten havde korpset kontaktmed SSI, og det aftaltes, at der kunne leveres ligeså megetblod, som korpset kunne skaffe. Når nu donorerne havde meldtsig, så VILLE de tappes.

Der kom først en rigtig blodbank til i 1970. Indtil da blev mantappet i venteværelset foran operationsstuerne. Blodet blevtappet ned i noget, der mindede om et stort prøveglas, og ensygeplejerske måtte stå og røre rundt i det konstant med englaspind, så blodet ikke størknede.

Store IndskrivningsdagKnud Madsen, der blev formand i 1963, var altid selv til stede,når der var Store Indskrivningsdag. Han gik rundt og snakkedemed dem, der stod i kø for at skrive sig ind, og spurgte dem,hvad der fik dem til at melde sig. Hvis de svarede, at "Det ermin far, der siger, at jeg skal", gav ham dem altid en venlig,men bestemt kommentar om, at han kun ønskede donorer, derselv ville det. Han bad dem føle godt efter indeni sig selv, omde havde lyst til det. Og det skete da også ofte, at de fandt udaf, at de faktisk havde lyst til det - hvad enten deres far havdeforeslået det eller ej.

En blodprop har nu tvunget den 74-årige tidligere brandinspek-tør og Falck-leder Madsen ned i gear. Sidste år gav han sin titelvidere. Han blev i sin tid udnævnt af en sygehusleder, og dethar glædet ham at give posten videre til en ny sygehusdirektør,Viggo Vestergaard, Nakskov.

- Knud Madsen har gjort en helt unik indsats og har været enenestående formand og en ener indenfor donorsagen, sigerViggo Vestergaard. Han har gjort langt mere, end man kan forestille sig og forvente. Han har skabt god PR og opbakning,og resultatet af hans arbejde er i dag, at vi har et utroligt stortkorps i forhold til områdets størrelse.

Af Thomas Oldrup

Ulykker gjorde minikorps til kæmpekorps

Knud Madsen måtte for seks år siden hænge brandinspektørhjelmen på knagen forsidste gang. For knap et år siden var det kasketten som formand for donorkorpset,han måtte give videre. Men minderne og resultatet af mange års engageret arbejdeer der - i høj grad - stadig.

Foto: Kim Løwenstein

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:39 Side 7

DO

NO

R IN

FO

September 20008

Don

or N

yt

Tappepause! Hvad giver midlertidig udelukkelse?

AkupunkturHvis akupunkturen er udført af en læge (ikke blot overvågetaf læge), er der ingen grund til pause. Er akupunkturen udført af andre, gives et års udelukkelse.

Allergiske lidelserPersoner med sæsonbetinget høfeber (pollen) kan tappes isymptomfrie perioder, såfremt donor ikke er i desensibili-seringsbehandling. Ved akutte allergiske lidelser gives, afhængigt af tilfældet, en passende symptomfri udelukkel-sesperiode. Ved penicillinallergi kan donor accepteres, hvisden seneste allergiske reaktion ligger mere end fem år tilbage. Hvis der har været allergisk reaktion inden for desidste fem år, skal lægen konsulteres og donor udspørgesnøje om symptomerne på overfølsomhed.

Amøbe dysenteriVed denne tarmbetændelse gives en måneds pause efterraskmelding.

BlindtarmsbetændelseGiver mindst tre måneders pause.

BorreliaVed bid af skovflåt, hvor der kan være mistanke om over-førelse af infektion med borrelia, gives en måneds pause.

DiarréHvis diarré skyldes en akut infektion hos en i øvrigt raskperson, gives der en måneds pause.

EksemEr der eksem i nærheden af stikstedet, må der ikke tappes,før donor har været symptomfri i tre måneder.

ForkølelseSe under infektionssygdomme.

FuglesygeFuglesyge (ornithose) medfører et halvt års pause efter raskmelding.

Graviditet / AmningGravide tappes ikke. Der skal gå 9 måneder efter en fødsel,inden tapning finder sted. Tapning foretages ikke, så længeder ammes regelmæssigt.

Gul feberEfter gul feber gives en måneds pause efter raskmelding.

GulsotGulsot, som med sikkerhed er forårsaget af stop i galde-vejene, f.eks. på grund af galdesten, medfører en pause påmindst et halvt år. Har man haft gulsot som nyfødt, udelukker det ikke én fra senere donortjeneste.

HudsygdommeDer må ikke stikkes på eller i nærheden af et sted, hvor derer en aktiv hudlidelse (f.eks. eksem, infektion etc). Ved udbredte hudlidelser, der behandles med steroider eller etandet aktivt stof, tappes først efter en fire uger lang behandlingsfri periode.

Huller til smykkerSe under piercing.

InfektionssygdommeDer bør gå mindst to uger efter en akut infektionssygdomsophør, inden tapning tillades. Forkølelse og andrekataralske lidelser i de øvre luftveje giver en uges pauseefter feberens ophør.

KnoglebrudGiver mindst tre måneders pause.

KræftlidelserKræftlidelser udelukker permanent, dog med følgende und-tagelser: Kvindelige donorer, der har haft abnorme celler ilivmoderhalsen, kan tappes et år efter ophør af kontrol påhospitalsafdeling eller hos speciallæge. En donor, som erblevet behandlet for basalcellecarcinom (en særlig form forhudkræft), kan tappes et år efter afsluttet behandling.

MalariaPersoner, som er født og/eller opvokset i malariaområder,kan tidligst være donorer tre år efter sidste ophold i malariaområdet, og kun hvis en malariatest er negativ pådette tidspunkt. Vender man tilbage til et malariaområdeigen, blot for et kort ophold, træder karantænen igen ikraft.

Personer, som har opholdt sig i malariaområder (se under-Rejser), kan være donorer et halvt år efter hjemkomsten,såfremt der ikke har været feber under udlandsopholdet eller længerevarende feberperioder efter hjemkomsten.

MedicinIndtagelse af visse former for medicin i en periode kangive midlertidig udelukkelse.

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:42 Side 8

September 2000 9

Donor N

yt

MononukleoseMononukleose, populært kaldet “kyssesyge”, giver et halvtårs pause efter raskmelding.

OperationUdelukkelsesperioden efter en operation beror på en indivi-duel lægeafgørelse, men som hovedretningslinie gives derseks måneders udelukkelse efter en større operation ogtre måneders udelukkelse efter en mindre operation. Har donor fået transfusion i forbindelse med et operativtindgreb, gives et års udelukkelse.

PiercingHuller til smykker giver et års karantæne pga. risikoen forsmitte med leverbetændelse m.v. Dette gælder også skari-fication (brændemærkning) o.lign.

RejserRejser i områder med øget risiko for blodoverført smitte(f.eks. malaria) medfører seks måneders udelukkelse efterhjemkomsten. Disse områder omfatter Tyrkiet øst for Istanbul (Bosporusstrædet), Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater),Kina (undtagen Hong Kong), Sydøstasien (undtagen Singapore by og lufthavn), Afrika (undtagen Algier, Tunis og Marokko) og Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina, Chile og Rio de Janiero). Dog gælder det, at hvis man er født og/eller opvokset et af disse steder, gives der tre års karantæne.

Seksuel adfærdSeksuel adfærd med øget risko for HIV-smitte giver 12måneders karantæne.

TandlægebehandlingDer skal gå 48 timer efter et besøg hos tandlægen, dog enuge efter en tandudtrækning, før man igen kan tappes.

TatoveringEn tatovering giver et års udelukkelse på grund af risikoenfor smitte med leverbetændelse m.v.

TransfusionTransfusion af blod eller blodprodukter giver modtagerenet års karantæne.

TuberkuloseDer gives mindst to års udelukkelse, efter at donor ermeldt fuldstændig rask for tuberkulose.

VaccinationEfter vaccination gives der enten udelukkelse i fire uger eller to dage, afhængig af, hvilken type vaccine det er.

Kilde: Transfusionsmedicinske Standarder (T.M.S)

Hvad giver varig udelukkelse?I denne artikel kan man læse hvad der kan udelukke én midlertidigt fra at blive tappet.

I næste nummer af Donor Nyt fortæller vi om hvilke faktorer, der kan udelukke én varigt fra at give blod, således at man slet ikke kan blive eller fortsætte sombloddonor.

Læs også Bloddonorernes pjecer: “Hvad giver varig udelukkelse?,” “Hvad en bloddonor bør vide om medicin” og “Hvad bør en bloddonor vide om AIDS ?” eller se www.bloddonor.dk

22284_6;2000.Donor 23/08/00 12:44 Side 9

Operation for kræft i tyktarmen, blodtrans-fusion, infektion med bakterier og fornyetkræft - er der en sammenhæng?

Læger fra 20 hospitaler i Østdanmark har fra april 1991 til august 1993 gennemført et forskningsprojekt, hvor der deltog740 mennesker, som blev opereret for kræft i tyktarmen. Et afprojektets formål var at be- eller afkræfte en mistanke om, atmennesker, som har modtaget blod under en operation forkræft, formentlig har en kortere overlevelse end mennesker,som ikke har modtaget blod.

Da resultaterne blev opgjort efter mere end 5 år, fandt man, atde 310 mennesker, som modtog blod uden efterfølgende komplikationer, klarede sig ligeså godt, som dem der ikke havdemodtaget blod. Derimod havde de 142 mennesker, som modtogblod under operationen og efterfølgende udviklede f.eks. sår- eller lungebetændelse, en markant dårligere overlevelseend alle andre i projektet. Blandt de 532 mennesker, som fikfjernet kræftknuden helt under operationen, fandt man ligeledes, at de 95 mennesker, som modtog blod og efterfølgende udviklede betændelse havde en høj risiko for atudvikle fornyet sygdom.

Blodtransfusion alene ser således ikke ud til at have en uheldigindflydelse. Men kombinationen af blodtransfusion og efterfølgende udvikling af infektion medfører dog en markantdårligere overlevelse.

Hvide blodlegemerResultaterne har givet anledning til fortsat forskning i denne sammenhæng. Nyere forskning, bl.a. på Hvidovre Hospital, harvist, at hvide blodlegemer og blodplader indeholder nogle af desubstanser, som hjælper kræftknuder med at vokse. Ødelæg-gelse af hvide blodlegemer og blodplader under lagring af blod medfører, at disse substanser findes i meget store mængder iblod, som skal gives bl.a. under operation for kræft i tyktarmen.

Det støttede forskningsprojekt blev udført i reagensglas medblod fra raske mennesker. Det viste, at tarmbakterier kan stimulere hvide blodlegemer og blodplader til omgående frigørelse af bl.a. de substanser, som får kræftknuder til atvokse. Frigørelsen blev kraftigt forstærket ved tilsætning afblod, som ikke var blevet filtreret fri for hvide blodlegemer, inden det blev lagret, mens tilsætning af blod, der var blevet filtreret, ikke havde nogen forstærkende effekt. Resultaterneblev offentliggjort ved en amerikansk kræftforskningskongres i april 2000.

Forskningsprojektet fortsætter med anvendelse af blod fra mennesker, som skal opereres for kræft bl.a. i tyktarmen. Detoverordnede formål med forskningsprojekterne er at vurdere,om ændringer i præparationsmetoder, bl.a. filtration for atfjerne hvide blodlegemer inden lagring, vil forbedre kvalitetenaf blod bl.a. til mennesker med kræft.

FORSKNING

Af dr. med. Hans Jørgen Nielsen, Hvidovre Hospital

Laboratorieleder og afdelingslæge Hans Jørgen Nielsen fra Hvidovre Hospital fortæller i denne artikel om sit forskningsprojekt,der har modtaget støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond.

Foto: Ditte Isager

ForskningsfondBloddonorernes fond har i løbet af de sidste knap 30år støttet flere end 120 spændende og velkvalifice-rede forskningsprojekter. Fondens formål er at ydeøkonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning.Også andre former for undersøgelses- og forsøgs-virksomhed, der har betydning for anvendelse af blodeller bloderstatningsmidler i sygdomsbekæmpendeøjemed, kan støttes. Bloddonorernes Forskningsfondhar tildelt 26.250 kr. til det forskningsprojekt, der eromtalt her på siden.

September 200010

Don

or N

yt

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:15 Side 10

Det frivillige bloddonorarbejde i Østersø-landene står overfor store udfordringer, mende frivillige er engagerede i sagen, og et samarbejde er både velkomment og godt igang. Det viste en international konference iLitauen.

Polen, Estland, Letland, Litauen, Norge, Rusland og Danmark varrepræsenteret blandt de ca. 60 konferencedeltagere. Via fore-drag og gruppearbejde kom det frem, hvor forskellig situationener i de forskellige lande, og hvor stærkt landene har brug for gensidigt samarbejde.

I Norge er der faktisk store problemer med at skaffe blod-donorer, især i de tyndt befolkede egne i Nord- og Vestnorge.Hvert hospital skal selv skaffe det tilstrækkelige antal donorer, ogi akutte mangelsituationer bruges lokalpressen og "mund-til-øre"metoden.

Antallet af tapninger i Rusland er blevet halveret fra 1985 til1999, og den dramatiske nedgang tillægges den krise, landet harværet i, samt at man har reduceret betalingen til donorerne. Betalingen består nu af mad og ekstra fridage. Hundredegangs-donorer får gratis lægehjælp resten af livet, og desuden gratisbytransport og taxakørsel i forbindelse med tapning.

Estland har på fire år formået at nedbringe andelen af betaltedonorer fra 29% til 2,5%.

I Polen får man én fridag i det offentlige bloddonorsystem, mento fridage i det militære.

Øget forståelse og samarbejdeKonferencen fandt sted i juni i byen Birstonas i Litauen. De firedanske delegerede, der deltog i konferencen, kom hjem med enøget forståelse for, hvor samarbejdet mellem landene i Østersø-regionen skal styrkes. Det gælder bl.a. overførsel af blodbank-materiel, penge til oplysning og organisationsudvikling og fortsatudveksling af information. Vi er nået langt, men der er endnu etstykke mod målet: Frivillig og ubetalt bloddonation og selv-forsyning i alle Østersønationer.

Næste års Østersømøde finder sted i Polen på Den InternationaleBloddonordag, der hvert år afholdes den 23. maj.

Af Thomas Oldrup

Fotos: Niels Mikkelsen

Stor forskellighed i Østersøområdet

Teresa, Østersøsamarbejdets mascot

September 2000 11

Donor N

yt

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:15 Side 11

DAGBOG: Bloddonorerne har anskaffet sig etroad show - eller på godt dansk: en camping-vogn - der har turneret sommerlandet tyndt.Donor Nyt har bedt den se tilbage og fortælleom sin sommer.

Jeg er 6 meter lang og vejer 700 kilo, men jeg været mere omkring end de fleste. Siden jeg i foråret skiftede ejer, har jeg tilbagelagt tusindvis af kilometre på de danske landeveje sammenmed Bloddonorerne.

Jeg er hvid, flot og nuvel, lidt buttet, og jeg har hørt folk omtalemit ydre som en mellemting mellem et væltet køleskab og en hvid-malet brødrister. Mine sider er dekoreret med skilte, så jeg ernem at kende. Jeg er en ældre herre, model Mortensen, fra dengang campingvogne blev lavet af træ.

Jeg er blevet anskaffet for at gøre det nemmere og mere komfor-tabelt for Bloddonorerne at være til stede ved arrangementerrundt omkring i landet. Og det er da allerede lykkedes, idet jeg påén sommer har været til Jelling Festival, Roskilde Festival, Grøn Koncert i Århus, Langelands Festival og Skanderborg Festival. Dentur er der søreme ikke mange, ikke engang de mest inkarneredefestivalhajer, der kan prale af!

På én sommer er jeg således blevet set af ca. en halv million mennesker. Mange er kommet forbi til en sludder under mit solsejls skygge - eller i tiltrængt tørvejr, og over 1.000 menneskerhar benyttet lejligheden til at melde sig som bloddonorer vedsamme lejlighed.

Jeg havde min debut på Jelling Festivalen. I dagslys blev dertaget godt imod mig, men ved nattetide var folk ikke ligesåhøflige. En nat blev min bagrude nemlig forsøgt brækket op, ogindbrudstyvene må have været temmelig berusede eller bare

Min lange s

Illustration: Annette Carlsen

September 200012

Don

or N

yt

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:01 Side 12

September 2000 13

Donor N

yt

sommersærdeles donorinteresserede, for det eneste de løb med, var tospecialfremstillede donorvimpler!

Aktiviteterne på Roskilde Festivalen var præget af den tragi-ske ulykke foran Orange Scene, og det var svært at holde nogensom helst form for gejst oppe blandt de frivillige. Selvom festiva-len stod i ulykkens tegn meldte der sig næsten 300 nye donorer.De fleste tilmeldte var mænd, hvilket er ret usædvanligt, da køns-fordelingen blandt "normale" tilmeldinger er ca. 60/40 i kvinder-nes favør.

De glade og venlige frivillige fra Blodbanken på Skejby Sygehus(Århus) var for første gang med ved Grøn Koncert, der afhold-tes på Vestereng. Det var en fornøjelse, at få så mange positivetilkendegivelser og over 150 af dem, der kom på besøg hos os,bad om at blive kontaktet som kommende donorer. Værten, JacobHaugaard, var vistnok også glad for den gode sag, i hvert fald optrådte han i et blodrødt jakkesæt.

Derefter gik turen hele vejen ned gennem Danmark til Sydhavet.Det var også første gang, at Bloddonorerne var med ved Langelands Festivalen, der i år i øvrigt kunne fejre sit 10 årsjubilæum. Her meldte 350 nye donorer sig og Hans Otto Bisgårdhoppede glad i den røde donor t-shirt.

Derfra smuttede jeg igen op gennem Jylland til SkanderborgFestivalen hvor sæsonen blev rundet af. Det var igen de frivillige fra blodbanken på Skejby Sygehus, der stod bag arrange-mentet. De deltog også i det, der med rette kaldes DanmarksSmukkeste Festival, sidste år - dengang var det dog uden mig.

Efter en lang sæson kan jeg nu puste ud og gå i dvale. Mit vel-fortjente hvil tager jeg i skyggen af Skejby Sygehus, hvor jeg tagermig en lur lige til næste forår, hvor hele turen gentages. Jeg kan slet ikke vente. Af Campingvognen

Fotos: Morten Haase

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:03 Side 13

LAN

DET

RU

ND

TSlogankonkurrenceKØBENHAVN: Blodbankerne under Hovedstadens Sygehusfælles-skab har afholdt en slogankonkurrence blandt personalet. Første-præmien var tre flasker rødvin og andenpræmien var to flasker rødvin, som blev sponsoreret af Bloddonorerne i Storkøbenhavn.1. præmien blev vundet af Tina Petersen, Rigshospitalet, for sloganet: "Bliv donor i dag - det er dig vi vil ha’" . 2. præmien blev vundet af Bente Ewald, Hvidovre, for sloganet:"Hvis du har andre i tankerne - så giv blod i bankerne."

September 200014

Don

or N

yt

Årets Bloddonor 2000Carsten Koch, vores tidligere sundhedsminister, blev kåret som "Årets Bloddonor 2000".Forretningsudvalgets begrundelse var bl.a., at samtidigt med at Carsten Koch havde lynendetravlt som sundhedsminister, fandt han tid til at fortsætte som bloddonor. En enkelt gang lodhan sig endda tappe under overværelse af morgen-TV. Carsten Koch fandt også vej til Nyborgfor at åbne vores landsmøde sidste år, vistnok som den første minister nogensinde. Desudenstillede han op til et interview og flotte fotos her i Donor Nyt. I det hele taget har CarstenKoch udvist stor støtte for sagen i sin ministertid.

Carsten Koch er fortsat donor, og har - minister eller ej - også i år 2000 fundet tid til at ladesig tappe, når blodbanken kaldte. Han meddelte i øvrigt kort efter overrækkelsen, at han traksig fra politik til fordel for et job i Danske Invest.

1.100 jyder kanikke tage fejl!GRENAA: Flemming Jensen og ØstjyskMusikforsyning stod for underholdningen, da Bloddonorerne i Grenaa markerede deres60 års jubilæum. Festen foregik på Den Internationale Bloddonordag, og ikke mindreend 1.100 glade bloddonorer var mødt op ogskreg af grin til det vellykkede show. ØstjyskMusikforsyning havde i dagens anledningskrevet en hyldest til det at give blod.

To pee or not to pee!DONORANEKDOTE: Når man i sin tid meldte sig som udrykningsdonor, skulle man til forudgående lægeundersøgelse. Man fik blandt andet taget blodprøve for at få blodtypenbestemt. Ligeledes skulle man medbringe enurinprøve. En af de nye donorer stillede pligt-skyldigt sin prøve på bordet. Den var i en øl-flaske. Han forklarede, at for at kunne præstereden lille tår, var han nødt til at drikke en øl. Hanbad samtidig om at få den tomme flaske med,når han gik. Han havde nemlig sat pant for flasken!

En mangeårig eks-medarbejder hos Bloddonorerne i Storkøbenhavn Tove Jönsson, København

De to vindere af slogankonkurrencen var Tina Petersen (til højre) og Bente Ewald.

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:11 Side 14

Bloddonorernei Danmark

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

Bjerregårdsvej 8+++ 6046 +++

2500 Valby

Kuponen kan bruges til at meldesig som donor. Vi vil bede dig omat give kuponen videre til vennereller bekendte, familie eller kollegaer. Vores bedste “ambassadører” for sagen er jo donorer, som er glade for detog føler sig godt behandlet.

Så tag en snak med folk, du kender, om det at være bloddonor,og klip kuponen ud eller giv bladetvidere, efter at du har læst det.Sådan kan vi sammen erstatte deca. 30.000 donorer, der hvert årfalder fra på grund af alder, sygdom eller flytning, og som måerstattes af nye, friske donorer.

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.

✂

Bloddonorerne har fået en næstformandBloddonorerne har valgt at oprette en næstformandspost. Det er gjort for at supplere lands-formanden, Børge Stjernholm, og for dermed at skabe et mere kontinuerligt samarbejde medlandskontoret.

Valget skete ved kampvalg, men Bloddonorernes landskomité valgte med et stort flertal Henning Karlby som den første næstformand.

Henning Karlby, 57, er uddannet ingeniør og underviser til dagligt på Aalborg Universitets afdeling iEsbjerg. Han har været formand for Ribe Frivillige Bloddonorkorps siden 1998 og har været med-lem af korpset lige siden 1986. Kort før jul hentede han sammen med en anden dansk frivillig blod-donor en brugt blodbankbus i Monaco og bragte den til Estland via Danmark.

Åben Bro 2000Bloddonorerne og blodbankerne i Østdanmark deltog i Pinsen i DanskRøde Kors’ broarrangement. Personale fra blodbankerne i KøbenhavnsAmt, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bloddonorerne i Storkøben-havn deltog sammen med donorrepræsentanter fra Hillerød, Hørsholm,Frederikssund og Storkøbenhavn i arrangementet.

Det var en glæde at møde så mange, der i forvejen var aktive blod-donorer et eller andet sted i Danmark, ligesom det gav stof til eftertankeat konstatere, hvor mange der af helbredsmæssige årsager var udeluk-ket fra bloddonorgerningen. Selvom det var et østdansk arrangement,blev der rekrutteret donorer til det meste af landet.

Særlig opmærksomhed fik Bloddonorernes stand, da vi fik besøg af prin-sesse Alexandra, som gennem sine mange spørgsmål viste en betydeliginteresse for den danske bloddonorsag. Billedet viser Børge Stjernholmog Per Hemmingsen, som forsøger på mindre end 10 minutter at giveprinsesse Alexandra et billede af, hvordan den danske donorrekrutteringog blodindsamling er organiseret.

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:11 Side 15

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkBjerregårdsvej 82500 ValbyTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Redaktion:Signe BorupKristian BrobergHanne BøjlénMorten HaaseBrith Lund JørgensenThomas OldrupPer Hemmingsen RamsingMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: DataGraf Auning ASTryk: GraphxTrykt på svanemærket papir

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader tilladt med kildeangivelse.

Oplag: 250.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: December 2000

Postbesørget blad nr. 51692(0900 KHC)

Donor Nyt nr. 6031. årgang September 2000

Donornyt

DONORTILMELDING

Giv

blo

d !

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod ? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

DN 60/2000

Forslagene, der er vist på for - og bagside er indsendt af: Martin Sælan, Fanny Antonsdóttir, Dorte Gudmundsson, Marianne Sørei de Gaustad, Helle H. Andersen, Fia Boegen og Jesper Knudsen,Lars Birk, Doris Sørensen, Michael Jacobsen og Benjamin Bidstrup, Carsten Madsen, Poul Frederiksen, A. Lindstrøm, Lene Christensen, Wendy Plovmand, Michael Laursen, Anders Grimm ogLone Kruse.

22284_6;2000.Donor 23/08/00 13:13 Side 16