Donor Nyt 73

N R . 7 3 • D E C E M B E R 2 0 0 3

donornytBlodet redder liv på brandsårsafdelingen • side 4-5

Hvad undersøges en bloddonor for? • side 8-9

Blodets vej fra arm til arm • side 12-13

Landsmødei Aalborg

læs mere side 2, 10 og 11

Af og til er det rart at få begivenhederne lidt på afstand -så er det lettere at reflektere over dem. Sådan er det ogsåfor mit vedkommende i forhold til det netop afvikledelandsmøde i Ålborg.

Landsmødet blev åbnet af amtsborgmester Orla Hav fraNordjyllands Amt med en tale, hvori han sagde nogetpænt om de danske bloddonorer (og ganske særligt om denordjyske donorer!). Jeg havde naturligvis ikke forestilletmig, at han ville skælde os ud, men alligevel er det rart athøre rosende ord om donorernes indsats. Det kan faktiskikke gøres for tit!

Amtsborgmesteren sagde blandt andet:

- Jeg tror desuden, at det er vigtigt at fastholde princippet(om det frivillige og ubetalte donorkorps - red.), da detogså er en synlig, markant og folkelig understregning afborgernes opbakning til det danske sundhedsvæsen og de principper, det hviler på. Det er blandt andet fribehandling af alle, hvor det er diagnosen og ikketegnebogen eller forsikringen, der skal afgøre behand-lingsrækkefølgen.

Bloddonorer er beskedne mennesker, der sjældent stillerkrav, og som organisation blander vi os ikke i denoverordnede sundhedspolitik. Vi er tilfredse med at"tjene", altså at sørge for, at der til enhver tid erdonorblod nok til behandling af patienterne.

På landsmødet blev blandt andet drøftet udviklingen i detdanske forbrug af donorblod. Nogle eksperter mener, atdet skal falde - men det kan jeg da huske, at nogleeksperter også sagde for 10 år siden!

Uanset hvordan udviklingen i blodforbruget går, er der ide senere års tilgang til bloddonorkorpsene tegn på, at viogså vil klare et eventuelt stigende forbrug. Først ogfremmest glæder jeg mig over den store tilgang af donorerunder 32 år.

Det er rart at blive rost - men til "hverdag" bærerblodgivning lønnen i sig selv. Som jeg hørte en ung donorsige efter sin 2. tapning: - Det giver en dejlig varmfornemmelse i brystet bagefter.

Jeg sluttede min beretning på landsmødet med et "Tak tildonorerne for indsatsen" – det bør gentages her.

2 DONOR NYT • DECEMBER 2003

TANKER EFTER ET LANDSMØDE

LEDER

Børge StjernholmLandsformand

I sidste nummer af Donor Nyt fremgik det i artiklen"Alternative nåle giver karantæne", at: "ForeningenPraktiserende Akupunktører tæller omkring 280medlemmer. Af dem har mange en læge knyttet til deresklinik" (citat slut). Foreningen Praktiserende Akupunktørerhar bedt redaktionen oplyse, at dette ikke er korrekt. Detkorrekte er, at alle medlemmer i foreningen PraktiserendeAkupunktører har en supervisionsaftale med en godkendtlæge, idet foreningens medlemmer naturligvis overholderden danske lovgivning.

Ifølge lægelovens § 25, stk. 2 betragtes nåleakupunkturjuridisk set som et kirurgisk indgreb, hvilket kun måudføres af læger, tandlæger og dyrlæger. Derfor erakupunktørers behandlinger kun lovlige, når der står enlæge bag.

Ifølge lægelovens § 6, stk. 1.2 kan lægen uddelegereopgaver til en medhjælp – uanset karakter og omfang oguanset medhjælpens baggrund. Lægen skal i denforbindelse udvise samvittighedsfuldhed og sikre sig, atmedhjælpen har den fornødne baggrund for at udføreeksempelvis akupunkturbehandling, overholde hygiejniskeforholdsregler og lignende.

Det er under denne ordning, Praktiserende Akupunktørersmedlemmer praktiserer. I øvrigt er det et ufravigeligt kravtil foreningens medlemmer, at der alene anvendes sterileengangsnåle.

DONOR NYT PRÆCISERER

Formålet med ungdomsforummet er at styrkesamarbejdet mellem de enkelte landes ungebloddonorer og at få mulighed for atudveksle erfaringer indenfor forskelligeområder. I år blev der blandt andet talt omrekruttering af unge bloddonorer, hvordanman bedst bruger medierne og modernekommunikationsveje og oprettelse afenheder, der kan stå i spidsen forrekruttering. Ydermere havde forummet detformål, at der skulle oprettes en komitéunder FIODS bestående af medlemmer under30 år, som skal planlægge, hvordan man fårintegreret unge mennesker i organisationen.

Katastrofal situationDet var interessant at høre, hvordan det gårmed bloddonationen i andre lande - specielti 3. verdenslandene, hvor situationen erkatastrofal. De har brug for hjælp og godeidéer til at få opbygget et modernedonorsystem. Mange steder, for eksempel iBurkina Faso, gælder princippet om familie-donation. Familiedonation betyder, at hvis

man får brug for blod, så får man ikke noget,før nogen i ens omgangskreds eller familiedonerer tilsvarende portioner blod som dem,man skal bruge. Det er en skræmmendetanke, for det er ofte meget svært at skaffestore mængder blod, hvis man for eksempeler kommet ud for en ulykke.

Idéer gives videreMen også i Europa er der problemer. Debaltiske lande har svært med at få startetderes organisationer op efter Sovjetunionenssammenbrud grundet pengemangel. Det tiltrods er det i Litauen valgfrit, om man somdonor vil modtage penge eller ej. Problemeter bare, at personalet i blodbanken råder folktil at tage imod pengene. Franskmændene erbange for pressen på grund af skandalertilbage i 80’erne. Et af de eneste lande, derikke har de store problemer, er Danmark.Hvad fik vi så ud af konferencen? Svaret er:Meget!

Gode oplevelserVi greb muligheden for at fortælle de andrelande om, hvordan vi gør i Danmark, og gavdem idéer til at komme videre, så de ligesomi Danmark kan blive selvforsynende medfrivilligt og ubetalt blod. Samtidig var detmeget interessant at se, hvordan manhåndterer udfordringerne i andre lande.

Overordnet kan man sige, at Danmark erførende inden for mange områder, og det varen dejlig fornemmelse at kunne give voreserfaringer videre til andre. Samlet set var deten stor oplevelse at diskutere unges fremtidinden for bloddonorsektoren med andreunge, og jeg tror, at alle deltagerne fik megetpositivt med hjem.

3DECEMBER 2003 • DONOR NYT

FORFATTERMIKKEL DYBTVED ANDERSEN, INFORMATØR

FOTOBRIAN TINGHOLM

Fakta:

Poitiers ligger ca. 350 km sydvest forParis.

FIODS: Den Internationale Sammen-slutning af Bloddonororganisationer.Læs mere om organisationen på:www.fiods.org.

En informatør er en ung mellem 18og 30 år, som er ambassadør fordonorsagen. Som informatør er manformidler af viden og oplysning omblod og bloddonation til andre ungemennesker på blandt andetarbejdspladser og uddannelses-institutioner. Man kan melde sig som informatør og få mere at vide på landskontoret på[email protected] eller påwww.bloddonor.dk.

UNGDOMSKONFERENCE I FRANKRIGEr der blodbanker i Burkina Faso? Hvorfor betaler blodbankerne i Litauen pengefor donorblod, og hvorfor går det egentligt så godt i Danmark? Det var blot nogleaf de spørgsmål, der stod på dagsordenen, da den Internationale Sammen-slutning af Bloddonororganisationer, FIODS, holdt det tredje ungdomsforum iPoitiers i Frankrig fra den 21. til 25. august.

Tre danske musketerer i Frankrig. De danske informatører var godt repræsenteret iPoitiers.


Donor Donny er tegnet af DorteMeiling Nielsen. Hun startede for etårs tid siden sit lille firma, Paper-Dreams, som laver påklædnings-dukker i alle afskygninger - mangemed historisk udgangspunkt. Du kanlæse mere på www.paperdreams.dk.

ILLUSTRATIONDORTE MEILING NIELSEN

DONOR DONNY

Dracula

Detektiven

Doktoren Domptøren Dommeren


FORFATTEROVERLÆGE, DR. MED., BJARNE ALSBJØRN,

LEDER AF RIGSHOSPITALETSBRANDSÅRSAFDELING

FOTORIGSHOSPITALET

DATAGRAFS PIXBASE

Et brandsår gradinddeles i forhold til såretsdybde. Tidligere brugte man inddelingen 1.,2. og 3. gradsforbrænding. Den er i dag mereerstattet af 2. grad overfladisk, 2. grad dybsamt 3. grad. 2. grad overfladisk vil heleindenfor 14 dage. Derimod er 2. grad dyb ogeventuelt 3. grad væsentlig længere tid omat hele og bør derfor altid opereres. Såledesopereres langt de fleste brandsår på 14.dagen, fordi alt, hvad der er helet inden 14.dagen, bliver perfekt og så godt som uden ar,hvorimod alt, der på dette tidspunkt ikke erhelet, skal opereres.

Brandsårets areal beregnes i procent afoverfladen. For eksempel udgør en arminklusiv hånd cirka 9 procent af legems-overfladen, hvorimod et ben inklusiv fodudgør cirka 18 procent af legemsoverfladen.Dette har især betydning for, om patientenskal behandles på et lokalt sygehus elleroverflyttes til Rigshospitalet.

Som hovedregel bliver børn og ældreoverflyttet, når brandsåret svarer til 10procent af legemsoverfladen. Voksne medbrandsår af en udstrækning på 15 procent aflegemsoverfladen skal også overflyttes. Disse patienter skal gennemgå en væske-behandling, der er så besværlig at udføre, atman har besluttet, at denne udføres ét sted ilandet - og det er på Rigshospitaletsbrandsårsafdeling.

Skal brandsårspatienten have blod?Brandsårspatienten skal have blodtrans-

fusioner på flere tidspunkter af brandsårs-forløbet. I starten - det vil sige de første tre-fire døgn - kan blodprocenten være lav, fordiblodet i kroppen har taget skade af varmepå-virkningen. Blod, der er varmepåvirket,mister sin evne til at transportere ilt.

Endvidere er blodtransfusioner livsvigtigeunder det operative indgreb. Brandsåretfjernes kirurgisk med dertil indrettede knive,hvilket betyder, at patienten mister megetblod. Generelt kan man regne med, at etområde på 15 x 15 cm vil bløde ca. 250 ml.Der bliver derfor givet massive blodtrans-fusioner under de større brandsårsope-rationer. Dette er livreddende for dissepatienter. Man kunne stille spørgsmålet, omdet blod, som patienten mister underindgrebet, dog ikke kunne genbruges ipatienten? Spørgsmålet er relevant, mengenbrug kan ikke lade sig gøre, da blodet erså forgiftet fra brandsårstoksiner, at detformentlig ville dræbe patienten i stedet for.

Hvor mange brandsårspatienter har brug for blodtransfusioner?Cirka 75 procent af de patienter, deropereres på Rigshospitalets brandsårs-afdeling, modtager blodtransfusioner underindgrebet. Af de øvrige mindre brandsår, derbehandles rundt omkring i landet, vil mellem100-200 patienter ligeledes kræve blodtrans-fusioner, om end i mindre mængder. Derforer det af fuldstændig vital betydning, at derer adgang til blod, som kan redde brandsårs-patienternes liv.

BLOD REDDER LIV PÅBRANDSÅRSAFDELINGEN

Opnåelse af frithudstransplantat. Med luftdrevendermatom (hudkniv) skæres et tyndt hudtrans-

plantat, der herefter anbringes der, hvor man haropereret brandsåret væk. Her gror det ind, og

patienten er således atter "huddækket", der hvorbrandsåret har været. Området, hvorfra man har

taget huden, er helet i løbet af ca. 10 døgn.

Cirka hver 6. person i den vestlige verden udsættes på et eller andet tidspunkt isit liv for et behandlingskrævende brandsår. Gudskelov er langt, langt de flesteaf disse brandsår ganske små og som sådan ubetydelige.

Fakta:

I Danmark behandles cirka 12.000brandsår om året. De 200 værstetilfælde overflyttes til landets brand-sårsafdeling på Rigshospitalet iKøbenhavn. Her behandles dissesærligt alvorlige tilfælde. Tidligere låafdelingen på Hvidovre Hospital, meni 1997 blev afdelingen flyttet tilRigshospitalet.

Brandsårstoksiner er giftstoffer fravarmepåvirkede hudceller.


FORFATTERLOTTE BOESGAARD OG PERNILLE LANGELUND,PROFESSIONSBACHELORER I ERNÆRING OGSUNDHEDFOTODATAGRAFS PIXBASE

Sundhed og madDe fleste mennesker har en forestilling om,hvad sund mad er. Dagligt kommer der nyeforskningsresultater, der viser, at nu skal manspise anderledes, hvis man vil være sund.

Man kan derfor ikke entydigt sige, at bareman spiser nok broccoli, er kosten sund. Forat kosten skal være sund, skal den først ogfremmest være varieret. I den forstand kanman godt sige, at for eksempel chokolade ersundt – bare man kun spiser det i begrænsedemængder, og at man samtidig også får noget"rigtig" mad. Man kan også sige, at alt erusundt i for store mængder – også broccoli!

Sundhed og motionEr al motion sund? Undersøgelser tyder på,at inaktivitet kan være lige så sundheds-skadeligt som rygning. Så i den forstand ermotion sund. Spørgsmålet er så, hvor megetmotion der skal til, for at det er sundt? Ikkeså meget. En tur op og ned af trappen, at gåned og købe ind i stedet for at tage bilen etc.

De officielle anbefalinger lyder på gennem-snitligt 30 min. moderat motion pr. dag forvoksne og ca. 60 min. for børn. Men ind imellem bør man også dyrke en form formotion, hvor man får pulsen op og sved påpanden.

Sundhed og arbejdeSundhed på arbejdspladsen afhængernaturligvis af arbejdet. Men et sundt fysiskarbejdsmiljø har stor betydning – og har mandet godt på arbejdet, vil effektiviteten øges.

Et sundt arbejdsmiljø vedrører også detpsykiske arbejdsmiljø. Indflydelse på egetarbejde og overensstemmelse mellemarbejdsgiverens krav og egne ressourcerspiller en stor rolle for ens selvfølelse. Er detpsykiske arbejdsmiljø utilfredsstillende, kandet have negativ indflydelse på resten af enshverdagsliv.

Sundhed og livskvalitetLivskvalitet hænger ikke nødvendigvissammen med sundhed, men alligevel kan deto ting ikke skilles helt fra hinanden. Mankan sagtens være "usund" ifølge WHOsofficielle definition og stadig føle storlivskvalitet. Omvendt kan man også være"sund" uden livskvalitet. Det handler derforom at være tilfreds med sin tilværelse. Foreksempel kan det højne livskvaliteten, hvisman tillader sig selv at nyde et ekstra glas vineller måske et stykke chokolade i ny og næ.

Vælger man at definere sundhed som livs-kvalitet, kan det i det lange løb gå ud over detfysiske helbred, alt afhængig af ens opfattelseaf livskvalitet. Der er altså ingen entydigbetydning af begrebet sundhed.

Men det er værd at tænke over, hvad sundheder for dig?

HVAD ER SUNDHED?

Sundhed er et vidt begreb. Det er et begreb, som har flere forskelligebetydninger. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er sundt? Er det, der ersundt for én person, også sundt for en anden? Donor Nyt har kigget nærmere påbegrebet sundhed.

Fakta:

WHO’s definition på sundhed er:"Sundhed er en tilstand affuldkommen legemlig, sjælelig ogsocialt velvære og ikke blot fraværaf sygdom og gener".

SKAL JEG VÆRE BLODDONOR?Jeg har tit tænkt på at melde mig som bloddonor på grund af, atjeg synes, det er en god gerning. Jeg har det bare dårligt med atse blod, og når jeg har fået taget blodprøver, svimler det noglegange for mig. Vil I anbefale mig at blive bloddonor?

HilsenMogens O.

..................

Kære Mogens,

Hvis du ellers er sund og rask, vejer mere end 50 kg og ermellem 18 og 60 år, er der ikke noget i vejen for, at du kan værebloddonor. Jeg synes, at du skulle prøve, hvordan det er. Når dukommer første gang i blodbanken, får du blot taget nogleblodprøver. Det er først næste gang, du bliver tappet rigtigt. Sigtil personalet, hvordan du har det. De vil gøre det behageligt fordig, give dig noget at drikke eller spise og fortælle dig, hvordandet kommer til at foregå. Under og efter tapningen er du heletiden i blodbankspersonalets sikre hænder, og du kan stille allede spørgsmål, som du måtte have. Hvis du ikke synes, at det atvære bloddonor er dig, kan du til hver en tid holde op igen.

Med venlig hilsenTroels Nipper NielsenInformationsmedarbejderBloddonorerne i Danmark


SPØRGSMÅL

BLODTRANSFUSIONJeg har på et tidspunkt læst noget om, at manskulle være tæt på at have udviklet noget, som ifremtiden kan erstatte blod. Kan det passe?

Med venlig hilsenUlla V-L.

..................

Kære Ulla,

Man har i mange år undersøgt muligheden for atanvende en opløsning af blodets røde farvestof,hæmoglobin, som erstatning for transfusion medrøde blodlegemer. Disse undersøgelser giverbedre og bedre resultater og vil måske føre til, atman får et præparat, der kan bruges indenfor dennærmeste fremtid.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

HOLDBARHED?Hvor lang tid kan blod holde sig?

Med venlig hilsenFrederik P.

..................

Kære Frederik,Det kommer an på, hvilke dele af blodet du tænker på.Når man er blevet tappet, bliver ens blod delt op i detstre bestanddele: De røde blodlegemer, blodplader ogplasma. De røde blodlegemer bliver normalt opbevaret ikøleskab ved 4°C og kan anvendes i mindst fem uger.Blodpladerne opbevares i et skab eller rum medregulering af temperaturen til 22°C. De kan anvendes ifem til syv døgn. Plasma bliver opbevaret frosset vedtemperaturer under -30°C og er så holdbart i mangemåneder.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

Bloddonorer opfatter undertiden de helbredsmæssigeundersøgelser, der udføres i forbindelse med en tapning,som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid ikke, fordiundersøgelserne er mindre omfattende og slet ikke kanerstatte en generel helbredsundersøgelse. Blodbankensundersøgelse af donors helbred omfatter en vurdering afom donor:

• Er rask ved dels at se, om donor ser rask ud (klinisk skøn), og dels at udspørge donor (spørgeskema)

• Har tilstrækkeligt af det iltbærende stof hæmoglobin i blodet ved at måle koncentrationen

• Kan smitte modtageren af blodet ved at udspørge donor om særlig adfærd, der medfører risiko for smitte,og ved at undersøge donors blod for virus, der smitter via blod

SmitterisikoVed hver tapning undersøges donors blod for indhold afvirus, der kan indebære en risiko for overførsel af ensmittefarlig sygdom til patienten.For en række virussygdomme gælder det, at man kanvære smittet med virus i lang tid uden at føle sig syg. I denne periode kan smitterisiko kun påvises ved enlaboratorieundersøgelse. Dette er dog imidlertid kunmuligt i den sidste del i perioden.

Blodbanken undersøger hver eneste blodportion for:

• Human Immundefekt Virus (HIV, type 1 og 2)• Hepatitis virus (leverbetændelse, type B og C)

Nye donorer, donorer der ikkehar været tappet i 5 år, samtdonorer, der har været i områdermed særlig stor risiko for smitte(for eksempel Afrika),undersøges tillige for:

• Human T-celle lymfocytotroptvirus (HTLV, type I og II)

Smittemåde De nævnte virus smitter alle vedoverførsel af blod. Dette gælder også andre situationerend blodtransfusion som for eksempel:

• Genbrug af kanyler og sprøjter• Samleje• Fødsler og amning (fra mor til barn)

RisikoadfærdDe former for adfærd, som giver en øget risiko for at blivesmittet med disse virus, er nævnt i folderen "Bloddonorerog AIDS" udgivet af Sundhedsstyrelsen. Den omhandlersmitte med HIV, men den omtalte risikoadfærd gælder foralle de nævnte virus, fordi de overføres med blod.

I Danmark er det i dag meget sjældent at finde en donor,som smitter med virus. Det kunne få problemet til at gålidt i glemmebogen. Så husk, at hvis der er den mindstetvivl om, at du kan have pådraget dig smitte med en af denævnte virus, så lad være med at give blod. Læs folderen


FORFATTERJAN JØRGENSENFOTOSDATAGRAFS PIXBASEKILDEDE TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER VER. 2.2, JANUAR 2003

DONOR INFO

HVAD UNDERSØGESEN BLODDONOR FOR?


"Bloddonorer og AIDS" grundigt - især afsnittet "Vigtigmeddelelse til alle bloddonorer om AIDS".

Anonym samtale med lægeEr du bekymret for, om du eventuelt kan være blevetsmittet, er du altid velkommen til en snak i enrum medblodbankens læge - eventuelt telefonisk før tapningen -for at få råd og vejledning om, hvordan du skal forholdedig. Det er selvfølgeligt ikke nødvendigt at opgive navnunder en sådan samtale.

Påvisning af smitterisikoNår man bliver smittet med virus, vil man efter et stykketid danne antistof mod dette virus. Indeholder blodet ikkeantistof mod et bestemt virus, findes dette virus med storsandsynlighed ikke i blodet. Med en enkelt undtagelse(Hepatitis, type B) påvises virus derfor ved, at der i blodetkan påvises antistof rettet specifikt mod dette virus.

Upåviselig smitterisikoAntistof mod virus kan først påvises 1-3 måneder efter, atman er blevet smittet. I denne periode - som kaldes"vinduesperioden" - vil antistofundersøgelserne værenegative, selvom der er virus i blodet. Det er derfor megetvigtigt, at personer, som har udsat sig for smitte vedrisikoadfærd, undlader at give blod i 1 år regnet fra sidsterisikoadfærd.

Smitte med HIV vil efter en kortere eller længere periode(5-15 år) give anledning til sygdommen AIDS. Hepatitisaf type B og C vil kun sjældent og HTLV kun yderstsjældent give anledning til kronisk sygdom.

Fakta:

HIVSmitte med HIV (HumanImmundefekt Virus) gør, at manefter en kortere eller længereårrække udvikler sygdommen AIDS.

Hepatitis BSmitsom leverbetændelse af type B.Smitte med hepatitis B virus ivoksenalderen giver 3-4 månederefter smitten anledning til lever-betændelse med gulsot, som efteryderligere 3-6 måneder forsvinder,og man er herefter rask. I nogletilfælde kureres leverbetændelsendog ikke fuldstændigt, og virusforbliver i kroppen, og der kan efter20-30 år udvikles skrumpelever.

Hepatitis CSmitsom leverbetændelse af type C.Smitte med hepatitis C virus giversjældent anledning til sygdomstegn,men virus forbliver i kroppen, oghos nogle kan der 20-30 år eftersmitten udvikles skrumpelever.

HTLV I og IIHTLV står for Humant T-celleLymfocytotropt Virus. Smitte medHTLV I giver som regel ikkeanledning til sygdom. I sjældnetilfælde kan der 20-30 år eftersmitten udvikles en speciel form forleukæmi eller sygdom i rygmarvenmed lammelser til følge. Smittemed HTLV II giver ikke anledning tilkendt sygdom.

FORFATTERTROELS NIPPER NIELSENFOTOSTEEN LEE CHRISTENSEN/SC FOTOGRAFI


Læs hele landsmødereferatetpå www.bloddonor.dk

Landsformand Børge Stjernholmaflagde sin beretning for de godt160 landsmødedeltagere.

Stemningen var god ved aftenens festmiddag. Her er det repræsen-tanterne fra Vestsjællands Amt, der har fundet de store smil frem.

Værterne fra Nordjyllands Amt havde lagtmegen tid og energi i at gøre landsmødet til engod oplevelse for alle. Tusind tak for det!

I arbejdsgrupperne blev der diskuteret og udvekslet idéer.

Amtsborgmester Orla Hav takkedebloddonorerne for

deres indsats.

Der blev lyttet opmærksomt til den efterfølgende paneldebat.

Amtsborgmester Orla Hav bød på vegne af NordjyllandsAmt velkommen og roste den indsats, som bådebloddonorerne i amtet og i hele Danmark yder, som encentral brik i det danske sundhedsvæsen. Herefter aflagdelandsformand Børge Stjernholm sin beretning.

Flere tilmeldinger fra ungeBørge Stjernholm greb fat i flere centrale emner, somenten er eller i fremtiden bliver centrale forBloddonorerne i Danmark. Et af disse er rekrutteringen afnye donorer. Specielt glædede landsformanden sig over, atstigningen i tilmeldinger fra ungeunder 32 år fortsætter. 67 procent afde tilmeldinger, som landskontoretindtil videre har modtaget i år,kommer fra unge. Det bekymrededog, at tappefrekvensen – detgennemsnitlige antal gange enbloddonor bliver tappet om året – ersteget fra 1,5 til 1,6. Det er bådeinternational og national enighedom, at tappefrekvensen helst skalligge på 1,5.

Bliver blodbankerne samlet?Et af de kommende års storediskussioner bliver givetvis, omamterne også fremover skal se ud,som vi kender dem i dag. Hvis manfra politisk side vælger at inddeleDanmark i måske 3, 5 eller 7 regioner, er der samtidigsandsynlighed for, at man vil se en sammenlægning afblodbankerne. Det får dog ikke praktisk betydning for den

enkelte bloddonor. Man vilstadig have mulighed for at giveblod, der hvor man gør det idag. Det blod, man afgiver, vilbare blive behandlet centralt inogle få, store blodbanker.

Ikke én donor kan undværesSamtidig peger meget på, atblodforbruget ikke kommer til atfalde de kommende år. På trods af at der bliver gjort

meget for at holde blodforbruget nede,stiger antallet af blodforbrugendebehandlinger. Derfor er der ingen donorer,som kan undværes i de kommende år.

Det internationale arbejde bliver styrketMed EU’s udvidelse og fælles EU-lovgivningom blod bliver det internationalesamarbejde endnu vigtigere. Bloddonorernei Danmark har gennem flere år arbejdet for,at de baltiske lande får etableret et blod-donorsystem efter dansk model, hvorbloddonation er frivilligt, ubetalt oganonymt. Børge Stjernholm gjorde detsamtidig klart, at fremtiden vil byde påendnu mere internationalt samarbejde:

- Det er min faste overbevisning, at vi ikkemå lukke os inde bag vores eget lands

grænser, for kloden er blevet en landsby, og Danmark erbare et hjørne af landsbyen.


ET GODT LANDSMØDE!Lørdag den 20. september slog Bloddonorerne i Danmark dørene op tillandsmøde, som bliver afholdt hvert andet år. I år var Bloddonorerne iNordjyllands Amt værter for de godt 160 deltagere.

Jeg kan garanterefor, at vi benytterenhver lejlighed tilat sige, at vi gårimod nedlæggelse aftappesteder. Vi gårimod alt, hvad derkan fjerne donorerfra tyndt besattedele af landet.

Børge Stjernholm

’’

Vores mission er, at vi til hver en tid sikrer, atder er donorer nok til behandling af danskepatienter. Det er det, som vores opgave i alt sinrørende enkelhed går ud på.

Børge Stjernholm

’’

Jeg tror ikke, at vi kan undvære donorernogetsteds, og jeg tror ikke, at vi er inærheden af ensituation, hvor vi kanundvære et donorkorpsi Varde, et i Hillerødeller et i Tønder.

Børge Stjernholm

’’

12 DONOR NYT • MARTS 2003DONOR NYT • DECEMBER 2003

DONOR

FRA ARM TIL

FORFATTERTHORKILD HANSENLÆGEFAGLIG KONSULENTKARIN MAGNUSSENILLUSTRATIONANNETTE CARLSEN

Donor indkaldes til tapning i den lokale blodbank,og blodbanken sikrer sig, at donoren opfylder allekriterier for at kunne afgive blod. Ved hjælp af ethelbredsspørgeskema klarlægges det, om mankan godkendes som bloddonor. Med et lille stikkan donorblodet nu begynde sin vej fra donorensarm og videre gennem blodbanken.

Røde blodlegemer holder sig bedst ved 4°C oghar en holdbarhed ved denne temperatur påop til 5 uger. Blodplader er mere sarte og kanved en temperatur på 22°C og under konstantbevægelse og iltning holde sig i 5-7 døgn.Plasma derimod egner sig til nedfrysning ogkan opbevares i mange måneder ved under -30°C.

Når tapningen er slut, tages der blodprøver fra tilundersøgelse for blodtype og smitte. Disseundersøgelser udføres ofte maskinelt. Er der detmindste tegn på, at der skulle være virus i blodet,foretages der to nye screeninger, som begge skalvære uden spor af smitte. Er de ikke det, kasseresblodet. Er screeningen negativ – det vil sige udenspor af smitte - er donorblodet godkendt og kanbruges til patienterne.

I næste fase bliver blodet centrifugeret. Derved opdeles blodets hovedkomponenter:Røde blodlegemer, blodplader og plasma. Ved tapningen er donors blod blevetopsamlet i en plastpose med en væske, der bevirker, at blodet ikke størkner. Centrifu-geringen betyder, at blodets komponenter lægger sig i lag. Øverst i posen - og medmindst vægtfylde - befinder plasmaet sig og i bunden ligger de røde blodlegemer. I midten er et lag, som indeholder store mængder blodplader og hvide blodlegemer,som kan anvendes til fremstilling af blodpladekoncentrater. Med denne opdeling erdet muligt at opbevare blodets tre hovedkomponenter hver for sig og under debetingelser, hvor de hver især har det bedst og kan holde sig friske længst mulig tid.


PATIENT

ARMEn bloddråbes vej fra bloddonors arm til en patient, som har brug for blod,kan gå ad flere forskellige veje. Men ens for alle bloddonationer og blodetsveje fra arm til arm er, at intet går til spilde, og at et medmenneske i sidsteende får livsvigtig hjælp. Nogen gange består hjælpen af en blodtransfusionmed blod fra blodbanken, og andre gange kan hjælpen være i form afmedicin fremstillet af plasma. Her kan du se og læse om blodets vej frabloddonoren til patienten.

Før lægen beslutter, at en patient skal have enblodtransfusion, bliver det vurderet, om patientenkan klare sig med noget andet end blod, foreksempel saltvand. Blodkomponenterne anvendessåledes, at de røde blodlegemer gives ved størreblødninger og ved behandling af blodmangel.Blodpladerne gives ved store blødninger eller vedmangel på blodplader, mens plasma bruges vedmangel på de faktorer, der indgår i blodetsstørkningsproces.

Før en patient kan modtage en blodtransfusion, skal detsikres, at der er forligelighed imellem donorens ogpatientens blod. Dette kræver en bestemmelse afpatientens blodtype, samt en screening for antistoffer.Normalt vil man matche patientens blod med en donoraf samme blodtype. I en mangelsituation kan det doglade sig gøre at give røde blodlegemer fra for eksempelen donor med blodtype 0 til patienter med blodtype A,B eller AB.

Udlevering af blod fra blodbanken foregår oftest ved en “computermatch“af patientens og donorens blodtype. Desuden kontrolleres, at der ikke erpåvist antistof i patientens blod. Hvis der er påvist antistoffer i patientensblod, er der risiko for, at disse vil ødelægge de røde blodlegemer idonorblodet. For at påvise dette udføres der derfor i disse tilfælde enforligelighedsprøve mellem patientens plasma og donors røde blodlegemer.Er der ikke nogen reaktion mellem disse, kaldes forligelighedsprøven fornegativ, og blodet kan gives til patienten.

Ofte forbindes blodtransfusion med blå blink,ulykker og kirurgi. Men donorblod anvendesogså i høj grad til en lang række ikke-akuttesygdomme. Det drejer sig især om behandlingaf kræftsygdomme og blodsygdomme. Specieltanvendes der mange blodkomponenter til depatienter, der får transplanteret knoglemarv.

FOTOVIGGO KRAGMANHENRIK SVENSSONLENE FRIBO

DONOR NYT • DECEMBER 200314

LANDET RUNDT

Aalborg: Fire kendte skuespillerekastede glans over en helt

almindelig eftermiddag iBlodbanken på Aalborg Sygehus

Nord, hvor sygeplejerskeCharlotte Mølgaard skulle betjene

en ekstra stor sprøjte.

Hvert år i slutningen af august slutter Cirkusrevyen sæsonenaf i Aalborg med seks forestillinger. Skuespillerne glæder sigtil besøget i det nordjyske - for stemningen er god og heleholdet kan se en ende på revyen, som de som bekendt spillerutallige gange i løbet af sommeren.

Men denne gang var det ikke bare publikum og de skråbrædder, der fik glæde af de kompetente skuespillere – også Blodbanken i Aalborg fik lov at mærke de kendtestilstedeværelse.

På selve premieredagen besøgte fire af skuespillerne, nemligLisbet Dahl, Pernille Schrøder, Ulf Pilgaard og HenrikLykkegaard blodbanken. Og det er sandelig ikke hver dag, athele fire landskendte skuespillere tropper op samtidig: – Vi eraltid i gang med at hverve medlemmer, og det er klart, atskuespillernes interesse for bloddonorarbejdet gavner voressag betragteligt, siger formanden for Bloddonorerne i Aalborg,Bo Essenbæk.

Det vil senere vise sig, om "revytapningen" er en god årgang.Resultatet måles på, om den får andre til at melde sig sombloddonorer. Specielt i sommermånederne er der ofte for fådonorer. Donorerne i Nordjyllands Amt tæller i dag 12.000,men formand Bo Essenbæk vil gerne op på 15.000. – Vi harårligt en til- og afgang på ca. 1.000 medlemmer. Vores mål erat fordoble tilgangen og bibeholde afgangen. På den mådekan vi i løbet af nogle år nå op på ca. 15.000, og det er detideelle antal donorer for Nordjyllands Amt, slutter Bo Essenbæk.

KENDT BLOD I SPRØJTEN

I Odense var man ude for at hverve nye donorer.

HOTEL HJÆLPERBLODDONORERNE I ODENSEMED KAMPAGNEOdense: Et af Odenses store hoteller, SAS Radisson H.C. Andersen hotel, søsatte i september en kampagne isamarbejde med Bloddonorerne i Odense. Formålet er atskaffe flere bloddonorer i Odense. Godt nok kom der ca. 500flere donorer fra 2001 til 2002, men der er brug for flereendnu til at afløse dem, som stopper på grund af alder,sygdom m.m.

Frede Madsen, formand for donorkorpset i Odense, fortæller,at målet er, at man inden udgangen af 2003 skal nå i alt24.000 donorer på Fyn. En bloddonorbus, som kører ud forat tappe donorer i nogle af de mindre fynske byer, skal væremed til at skaffe flere nye donorer. 1. januar 2003 var dergodt 22.000 bloddonorer på Fyn.

Lisbet Dahl, Pernille Schrøder, Ulf Pilgaard ogHenrik Lykkegaard – alle fra dette års udgave afCirkusrevyen - afhjælper blodmangel i Aalborg.

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

ER D

U S

UN

DO

G R

ASK,

MEL

LEM

18

OG

60

ÅRO

G V

EJER

OVE

R

50 K

ILO,

KA

N D

U B

LIVE

BLO

DD

ON

OR

.B

RU

G D

ENN

E K

UP

ON

ELL

ER

TILM

ELD

DIG

PÅ

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

Bloddonorernei Danmark

Vesterbrogade 191+++ 6046 +++

1931 Frederiksberg C

BLODBANKER LØBER STAFET

København: Fælledparken lagde den 4. september græs til den årligeDHL-stafet. Blodbankerne i H:S var godt repræsenteret både i løbet ogpå sidelinjen, og begge steder gik det godt. Løberne klarede sig i finstil og tid, og blodbankernes PR-hold var på banen med røde ballonerog tilmeldingsblanketter til løbere og tilskuere.

SPIS DIG TIL AT VÆREEN GOD BLODDONOR

Grenaa: I forbindelse med den årlige festlig-holdelse af jubilarerne kunne Bloddonorerne iGrenaa opleve kostvejleder Birgitte Nymann.Birgitte er uddannet i idræt, og hun fortalte medstor ildhu om, hvordan man kan spise sig til atvære en god bloddonor. De knap 100 donorer, dervar samlet i Kulturhuset Pavillonen, blev hurtigtgrebet af Birgittes store iver og argumentation forhvad, hvornår og hvor meget man skal spise – altefter hvad det er, man vil opnå. Vil du være stærkog udholdende, vil du slanke dig, eller vil dukunne holde din blodprocent? Her er BirgitteNymanns syv bedste råd for en bloddonor:

• Drik 2 l vand om dagen + 21/2 dl pr. 15 minutter du motionerer

• Spis 5-6 måltider om dagen• Spis fedtfattige proteinkilder• Spis masser af grønsager, gryn og rugbrød• Spis det sunde fedt• Spis jernrigt• Spis det hele i alle måltider

Balloner til løbere og tilskueregøres klar.

Blodbankernes løbereklarede sig gennemDHL-stafetten i fin stil.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtypeEvt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

DONOR NYT NR. 7334. ÅRGANG DECEMBER 2003Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergHenrik HansenThorkild HansenKarin MagnussenTroels Nipper NielsenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan Jørgensen og Ellen Taaning

Design: Datagraf Auning ASTryk: GraphxTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Steen Lee Christensen/SC Fotografi

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 125.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: Februar 2004

✂

DONORTILMELDING

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

(stednavn)

DN 73/2003

Postbesørget blad nr. 12404(0900 KHC)

Som i sidste nummer af Donor Nyt bringer vi også denne gang kreative forslagfra vores plakatkonkurrence. Konkurrencevinderne blev fundet i juni, og du kanse vinderplakaterne på www.bloddonor.dk.

Liv Bruun, København Jette Tosti & Sus Borgbjerg, www.jesu.dk, København

Documents

Donor Nyt 73