1»E KrigsvEj« lagdE grundEn til dæmningEn ovEr KEt ting nor

»E Krigsvej« lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

borg. I årene 1871‑75 byggede han den nuværende dæmning. Den ændrede Ketting Nor fra at være en fjordarm til en indsø. Dæmningen ændrede også den foretagsomme møllebyggers liv, så han endte med at gå konkurs. Planerne var der ellers ikke noget i vejen med. Helt i tidens fremskridts‑ånd skulle noret først inddæmmes, dernæst pumpes tørt ved hjælp af en vindmølle, og så skulle det indvundne land, ca. 60 hektar, opdyrkes. Til at begynde med gik det også efter planerne. Egnens arbejdsmænd knoklede løs skulder ved skulder med

arbejdsløse fra syd med at flytte store mængder fyldjord fra en nærliggende mark og ud i noret. Efter et års arbejde lå dæmningen næsten færdig, men så indtraf katastrofen. Den store stormflod i november 1872, der satte en tredjedel af Lol‑land‑Falster under vand og druknede 80 mennesker, ramte også Als. Vand‑masserne gennembrød bl.a. dæmnin‑gerne oppe i Mjels Sø og Bundsø, og den sendte Ketting Nor‑dæmningen til tælling. Store mængder jord blev simpelthen skyllet væk, så arbejdet måtte næsten begynde forfra. I 1873 stod dæmningen dog fær‑

Ketting Nor

Vig i Augustenborg Fjord, tre km nord for Augustenborg by. Afsnøret af en 235 meter lang dæmning med højvandssluse siden 1875. Vandflade på 38 hektar, hvoraf en stor del i dag er rørskov, og omgivet af fugtige enge. Middeldybde på en meter og største dybde 1,3 meter. Hele ejendommen omfatter 67 hektar. Forsøgt tørlagt flere gange siden 1600-tallet, senest i 1954. Forprojekt til naturgenopretning med naturpleje i amtsligt regi i 2001, men opgivet efter modstand fra landbruget. Naturfredet som § 3-område. Kortene er fra 1922 og 1995.Sønderborg kommune.Koordinater: 6091757, 555331.

Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn, militsen, øn‑skede en mere direkte forbindelse mellem nord og syd, men vejforbin‑delserne til broen blev aldrig udbygget til mere end en fodsti. I vinteren 1861 styrtede »E Krigsvej« sammen, som broen kaldtes i folkemunde. Allerede omkring år 1600 var de første planer fremlagt for en ind‑dæmning af Ketting Nor. Den drif‑tige hertug Hans den Yngre ville om‑skabe noret til en inddæmmet sø, som kunne bruges til fiskeopdræt. Kong Christian den Fjerde var dog noget betænkelig ved hele foretagendet af hensyn til de lokale bønder og fiskere, så han sagde nej. I 1615 blev der igen ført forhandlin‑ger mellem kongen og hertugen, men stadig uden resultat. 150 år senere kom planen om en inddæmning atter frem. På et møde 10. august 1793 for alle fæstere i det nærliggende Sebbelev vedtog man, at der kunne anlægges en dæmning mel‑lem Sebbelev og Egen strand. Til stede ved mødet var både landmåleren og de vurderingsmænd, som forestod de nødvendige forhandlinger forud for datidens omfattende udskiftning af landsbyens jorder. Man nåede så langt, at både dæm‑ningens linjeføring og spørgsmålet om erstatningsjord blev afgjort på dette møde. Alligevel kom der ingen dæmning ud af vedtagelsen. Årsagen kendes ikke, men har formodentlig været uenighed blandt lodsejerne langs fjorden.

Skuffede forventningerDen første til at prøve kræfter med Ketting Nor blev møllebygger Peter Jacob Petersen fra Mølby ved Sønder‑

© KjEld HansEn dEt taBtE land • sydjylland

2 »E KrigsvEj« lagdE grundEn til dæmningEn ovEr KEt ting nor

dig. Den var forsynet med to sluser, der lukkede automatisk ved højvande. Derefter blev der gravet en landka‑nal hele vejen rundt om noret. Den skulle opfange tilløb fra grøfter og småvandløb og lede vandet uden om noret og ud i fjorden. På nordsiden af dæmningen blev der også opført en gård med stald til 20 kreaturer og en hollandsk vindmølle med selvsvikker og svans. Ved hjælp af en vandsnegl skulle vindmøllen pumpe vandet ud. Da noret var nogenlunde udtørret, blev der udsået græs til opfedning af kreaturer. Senere gjorde møller Peter‑sen forsøg på at dyrke korn, men re‑sultatet forblev ringe. Bundforholdene var en stor skuffelse; mager sandjord, nogle steder med lidt ler, men ellers overvejende dynd og tørvejord.

Karpedam efter konkursAfvandingen kom aldrig til at ind‑fri forventningerne, så foretagendet kunne ikke forrente sig. Som et sidste forsøg på at redde de omfattende investeringer anlagde Peter Jacob Petersen så en fiskedam i den inderste del af noret, oppe ved

Egen Mølle, men også det viste sig at være forgæves. I 1893 blev møllebyggeren erklæret konkurs, hvorefter Sønderborg Bank overtog hele boet. Petersens svigerfa‑milie blev trukket med i faldet, fordi svigerfaderen havde kautioneret for tørlægningsprojektet. Han måtte sælge slægtsgården for at svare sine forpligtelser. Banken solgte ejendommen til et konsortium, der bestod af den lokale kromand og to købmænd fra Søn‑derborg. De overtog Ketting Nor og anlagde derefter karpedamme i hele noret. Vindmøllen lod de rigge til som kornmølleri, og der blev ansat en be‑styrer for hele ejendommen. Hvert fjerde år blev noret tømt for karper, og det har været noget af et syn! Først skulle vandet lænses ud. For‑uden vindmøllen blev der også an‑vendt et såkaldt damplokomobil, som pumpede og pumpede dag og nat. I flere døgn gik pumperne, og efter‑hånden som vandet sank, samledes de fede karper i midterkanalen ned gen‑nem noret, hvor de var lette at fange, pakke i tønder og sende sydover. Her var liv og glade dage! En han‑

delsmand opstillede sit marketenderi, så folkene kunne få føden, men der blev også skænket mangen en punch. Men fornøjelsen var kortvarig. Kar‑pedammene kunne heller ikke svare sig, og efter nogle år fik noret lov til at gro til med siv til rørskær. Konsor‑tiet var blevet så led og ked af hele det tabsgivende foretagende, at man be‑sluttede at sælge.

På tyske hænderI lutter begejstring over stedets sær‑prægede natur købte den tyske læge, dr. Ernst Lucian Esmarch, noret i 1905. Han var vild med fiskeri og jagt, og selv om han drev sin lægepraksis i Flensborg, boede han ofte hele som‑meren oppe ved Ketting Nor. Helt uden interesse i en mere givtig udnyttelse af noret var Esmarch dog ikke. I 1911‑12 blev der anlagt endnu en dæmning på tværs af det inddæm‑mede nor, nedenfor Sebbelev Mark (nogenlunde ud for det observations‑tårn, der i dag er opstillet på sydsiden af noret). Ideen var at pumpe den vestlige del af det inddæmmede nor tør ved hjælp af vindmøllen ved den

Denne hollandske vindmølle blev opført ved nordenden af dæmningen i 1873. Den stod på indersiden af dæmningen, overfor et beboelseshus med plads til 20 kreaturer, der blev opført samme år. Ved hjælp af en såkaldt Arkimedes-snegl kunne den pumpe vandet ud af noret, men kun når det blæste. I 1893 blev møllen opbygget til kornmølle, men i 1913 nedbrændte den. I 1919 blev der opstillet en ny mølle, men den blev atter fjernet i 1931. Beboelseshuset, det såkaldte »bomhus«, blev nedrevet så sent som i 1975. Postkortet er dateret 1904 og udlånt af Herluf Chr. Jensen.

dEt taBtE land • sydjylland © KjEld HansEn

3»E KrigsvEj« lagdE grundEn til dæmningEn ovEr KEt ting nor

gamle dæmning, dvs. udtørre bassinet mellem de to dæmninger, og så bevare den allerøstligste del af noret som sø. Det lykkedes, og på det tørlagte areal blev der sat kartofler og sået korn. Men så gik det galt. Møllen nedbrændte om natten 12. november 1913. Ganske symbolsk var det nøjagtig på 41‑årsdagen for den store stormflodskatastrofe tilbage i 1872, som havde kostet møller Peter Jacob Petersen så dyrt. Senere samme måned gennembrød en voldsom nord‑vestenstorm den nye dæmning, som blev så stærkt beskadiget, at hverken dæmning eller den udbrændte mølle nogensinde blev genopført. Under Første Verdenskrig opstod der så stor mangel på foder til heste og kreaturer, at den udstrakte rørskov kunne høstes hen på sommeren for at blive presset til foderkager og brugt til det tyske militærs heste nede i Sønder‑borg. I nogle somre var en snes solda‑ter fra kasernen beskæftiget med at sej‑le rundt i både og høste tagrør i noret. Efter Første Verdenskrigs afslut‑ning lod dr. Esmarch bygge en ny mølle med vindrose i jern, så vand‑standen i noret igen kunne reguleres.

Masser af ålFerskvandsfiskeriet kom der atter gang i, og det gav pænt med ål til den erhvervsfisker, der havde lejet fiske‑riet. I årene 1927‑37 fangede han et halvt ton ål årligt i modsætning til perioden 1939‑70, hvor der kun blev landet omkring 360 kilo om året. Derimod voksede fiskeriet af aborre fra næsten ingenting til store mæng‑der. I 1927‑37 blev der blot landet 60 kilo årligt, hvorimod fangsten i 1980 var på 624 kilo. I 1938 blev fiskebestanden i noret stort set udryddet. Det skyldtes en enorm opblomstring af den meget fiskegiftige stilkalge, Prymnesium par-vum. Erhvervsfiskeren havde eksperi‑menteret med at lede saltvand ind om efteråret for at tiltrække glasål, men den høje saltholdighed udryddede stort set hele bundvegetationen i no‑ret. Så snart sluseforholdene var bragt i orden igen, vendte fiskelivet tilbage.

Sandart har været forsøgt udsat i 1980, men uden succes. I dag drives der udelukkende lystfiskeri i noret. I 1920‑25 ansøgte dr. Esmarch flere gange sognerådet om tilskud til at vedligeholde vejen over dæmningen, men fik afslag. Derefter begyndte han at opkræve bompenge for at passere dæmningen, en afgift der blev opkræ‑vet helt frem til 1975. I begyndelsen af 1920’erne havde lægens søn, Hans Esmarch, overta‑get ejendommen, som han videreførte sammen med sin hustru frem til ud‑bruddet af Anden Verdenskrig. Som tysk statsborger måtte Hans Esmarchs eneste søn gøre tjeneste i tysk uniform under Anden Verdenskrig, og han faldt under tilbagetoget i Nordafrika. Efter krigen beslaglægges noret en overgang af de danske myndigheder.

Hedeselskabet prøver lykkenUnder besættelsen blev der atter gjort forsøg på at stable et afvandingspro‑jekt for Ketting Nor på benene. Denne gang var det Det danske Hedeselskab, der ville prøve lykken, dog ikke for egne penge. Ved et kromøde i juli 1942 på Egen Kro mellem selskabets ingeniør T.Q. Jacobsen fra Tønder‑kontoret og en gruppe lodsejere besluttede man at få udarbejdet en plan for total afvanding

af noret med omliggende lave area‑ler; betingelsen var dog, at der kunne fremskaffes et økonomisk grundlag fra anden side, altså tilskud. Gårdejer Poul la Cour Møller fra Ketting var den toneangivende, mens ejeren af noret, Hans Esmarch, ikke deltog i mødet. Det lykkedes at skaffe penge nok til at udarbejde en plan. Fra de tre lokale sognekommuner fik man garanti for 1000 kroner, og formanden for Sta‑tens Landvindingsudvalg i Jylland, di‑rektør Niels Basse fra Hedeselskabet, anbefalede en garanti på et tilsvarende beløb under landvindingsloven. De 2000 kr. svarer i dagens priser (2009) til 39.900 kr. Hedeselskabet havde den færdige plan klar i august 1943. Den gik ud på at forstærke havdæmningen med en ekstra halv meter i højden, opføre en pumpestation samt udgrave en ho‑vedkanal op gennem noret. Alle nivel‑lementer var gennemført, og der var foretaget undersøgelser af jordbun‑den ude i noret og på de lave engarea‑ler omkring noret. Pris for projektet: 225.000 kr. (4,4 mio. i 2009‑kroner), hvoraf det for‑ventedes, at staten ville udrede 60 pct. Her gik projektet så i stå. For det første omfattede initiativet ikke den største lodsejer, nemlig Hans Esmarch, der rådede over 64,5 hektar af det samlede »interesserede areal«

I dag er dæmningen helt overvokset med træer, men der er en udmærket kørevej på den. Set fra vest træder den støbte sluse frem, som Skov- og Naturstyrelsen etablerede i 1982. De to oprindelige, murede sluser fra 1873 kan stadig findes, nord og syd for den nuværende sluse.

© KjEld HansEn dEt taBtE land • sydjylland

4 »E KrigsvEj« lagdE grundEn til dæmningEn ovEr KEt ting nor

På sydsiden af det inddæmmede nor fører en sti fra dæmningen frem til dette primitive observa-tionstårn. Herfra er der glimrende oversigt over det meste af rørskoven.

på 101,6 hektar. Han var imidlertid ikke interesseret, og så var der altså intet flertal for at søge tilskud. Sælge ville han tilsyneladende heller ikke; ifølge lodsejergruppens talsmand forlangte tyskeren »en urimelig høj pris for Noret«.

Al tysk ejendom beslaglæggesMen efter verdenskrigens ophør i 1945 kom der en uventet chance. Som led i retsopgøret efter den tyske besættelse beslaglagde den danske stat al tysk ejendom i landet, mens de pågældendes opførsel under besættelsen blev undersøgt. I septem‑ber 1946 skrev talsmanden for lods‑

ejerne, gårdejer Poul la Cour Møller, til Statens Landvindingsudvalg for at gøre opmærksom på denne chance. I hans brev stod der bl.a.: »Jeg har derfor for nogen tid siden skrevet til Statens Jordlovsudvalg [der admini‑strerede de beslaglagte tyske ejen‑domme] og gjort dem bekendt med, at vi var interesserede i Ketting Nor og bedt dem eventuelt overtage hele arbejdet. Som De vil erfare arbejdes der atter med sagen, og vi håber at få den gennemført.« To år senere måtte lodsejerne dog se i øjnene, at projektet ikke kunne gennemføres. Hans Esmarch havde ikke gjort sig skyldig i nogen form for forbrydelser under besættelsen og fik derfor sin ejendom tilbage. Og sælge ville han stadig ikke. I september 1948 skrev lodsejerne for sidste gang til Statens Landvin‑dingsudvalg. Man anmodede om at få de 1000 kr. udbetalt, som havde været stillet i udsigt som tilskud til at udarbejde det kuldsejlede projekt. Efter besættelsen fulgte nogle årtier med voldsomme forringelser af natur‑forholdene. Synderen var Ketting Me‑jeri, som lukkede urenset spildevand ud i noret. Resultatet var, at Ketting Nor led under kraftige forureninger i årene 1947‑48, 1955‑56 og 1964‑65. Men drømmen om et landvindings‑projekt var alligevel ikke opgivet.

Sidste chance for projektI januar 1953 fremsendte Hedeselska‑bet sin rapport over »Inddæmnings‑muligheder ved Danmarks kyster og

fjorde« til Statens Landvindingsud‑valg, og Ketting Nor var med på den officielle liste over 89 udvalgte land‑vindingsprojekter. Og pludselig var muligheden så igen inden for rækkevidde, da Hans Esmarch i 1954 var kommet så højt op i alderen, at han ville sælge. I februar måned tilbød Esmarch skovrideren for Sønderborg Statsskovdistrikt, at staten kunne købe Ketting Nor. Tilbuddet gik videre til Landbrugs‑ministeriet, hvor Statens Landvin‑dingsudvalg nok en gang trådte ind på scenen. Underudvalget for Jylland fik sagen til udtalelse, man bad også Hedeselskabet i Tønder om et revide‑ret overslag for den tidligere planlagte 1943‑tørlægning. Prisen var nu faldet markant til 177.000 kr. (2,5 mio. kr. i 2009‑priser), hvilket var næsten en halvering. Ejerne af de lave områder omkring noret var stadig interesse‑rede, så Jyllands‑udvalget konklude‑rede i sin indstilling i juli 1954, at der skulle »være mulighed for en realisation af denne plan, såfremt Noret kunne erhverves for en rimelig pris«. Men det var for sent. Allerede i april 1954 havde Hans Esmarch solgt ejendommen til anden side. De to brødre, Holger og Svend E. Bisgaard, der ejede Als Tømmerhan‑del i Sønderborg, havde købt noret for at drive fiskeriet og rørskæret videre. De ansatte en bestyrer til at se efter ejendommen. Fra 1968 var ejeren direktør Hol‑ger Bisgård fra Kelstrup Savværk og Tømmerhandel i Tørsbøl. Han fredede

Fra dæmningen er der udsigt mod vest, hvor fjorden gradvis udvider sig mod Augustenborg Fjord. Mod øst er det den udbredte tagrørskov, der dominerer i den lavvandede inddæmning.

dEt taBtE land • sydjylland © KjEld HansEn

5»E KrigsvEj« lagdE grundEn til dæmningEn ovEr KEt ting nor

ferskvandsfiskeriet frem til 1973 og anvendte ellers noret som privat fri‑sted til lystfiskeri og jagt. I bomhuset ved nordenden af dæmningen boede opsynsmanden Carl Gustav Nielsen, som også stod for opkrævningen af bompenge frem til 1975. I 1975 købte Direktoratet for Stats‑skovbruget ejendommen af Holger Bisgård. Prisen var 500.000 kr. (2,2 mio. kr. i 2009‑værdi), hvilket var no‑get billigere end det oprindelige for‑langende på 700.000 kr. I dag er det Gråsten Statsskovdistrikt, der er den formelle ejer af Ketting Nor.

Gøgeurter, sphagnummose og slørugler på engenFloraen ved noret er ikke specielt god beskrevet, men langs stien ind til observationstårnet ligger den fi‑neste orkideeng. Her voksede i 2004 bl.a. 600 majgøgeurter, hjertegræs og kærsvovlrod samt trævlekrone og både stor og liden skjaller. I pilekrattet ud til stien stod nogle eksemplarer af ægbladet fliglæbe. Også større bestande af butblom‑stret siv, der er indikatorart for eks‑tremrigkær, vokser nord for stien. Engtroldurt blev konstateret i 2008. Fortsætter man en halv kilometer længere mod øst, forbi observations‑

tårnet, ligger der en sphagnummose. Den er noget speciel med en tæt be‑voksning af butfinnet mangeløv i sphagnummosserne. Høsten af tagrør blev opgivet i 1992, da den ikke længere skønnedes at være rentabel. Resultatet viser sig i dag i form af stigende problemer med tilgroning med pilebuske og elleskov. Tilbage i 1920’erne var bundvegeta‑tionen ude i noret fuldstændig domi‑neret af kransnålalger, hovedsageligt arten Chara hispida. I 2006 måtte det daværende Søn‑derjyllands amt konstatere, at basis‑målsætning B, der betyder, at noret skal rumme et naturligt og alsidigt dyre‑ og planteliv, ikke var opfyldt. Der blev stadig tilført for meget næ‑ringsrigt spilde‑ og drænvand udefra, mens fortidens synder i form af depo‑nerede næringsstoffer i selve norets bund også var for højt. Vandet i noret var belastet med en rig algevækst, som gjorde vandet uklart. Vegetationen på bunden blev beskrevet som »meget sparsom udviklet«. Odderen har tidligere levet i noret, og omkring år 1900 etablerede der sig en mågekoloni i den østlige ende af noret. Efter nogle hårde år med mas‑sive angreb af oldenborrelarver i slut‑ningen af 1800‑tallet havde man lokalt fredet mågerne, som en forbundsfælle

i kampen mod billerne. Det gav over‑skud af måger, som anlagde en ny koloni i Ketting Nor og i Mjang Dam. I slutningen af 1920’erne rugede der 10‑15 par sorthalsede lappedyk‑kere i tilknytning til mågekolonien, men både måger og lappedykkere for‑svandt i 1930’erne. Derimod har noret huset den sjældne savisanger fra 1967 og flere år frem. På engene ned til no‑ret jager sløruglen, som yngler på en nærliggende landbrugsejendom. Af hensyn til fuglelivet gør stats‑skovbruget ikke så meget ud af ad‑gangsmulighederne, men der står et udmærket observationstårn på sydsi‑den af noret med en afmærket sti fra dæmningen.

Kilder Bromand, Jørgen: Inddæmningen af Ketting nor. Sønderjysk Månedsskrift, 49. årg., 1973.

Forfatterens besøg på lokaliteten, 27. juli 2005.

Raben, J.: Hertug Hans den Yngre af Sønderborg. 1545-25. marts-1945. Fra Als og Sundeved, XXII. Hefte. Udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved. 1945.

Reimers, Martin: Stikord: Ketting Nor. Gråsten Statsskovdistrikt, 22. februar 2010. (kronologi over lokalitetens historiske udvikling; i forfatterens private arkiv).

Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 390. Rigsarkivet.

Engene omkring Ketting Nor er jagtmarker for den smukke slørugle, der efterhånden har bredt sig over det mest af Sønderjylland. Den yngler gerne i udhuse og ældre landbrugsbygninger, hvis der er mulighed for at komme ind, f.eks. hvor der mangler en rude. Fotos: Klaus Dichmann.

© KjEld HansEn dEt taBtE land • sydjylland

6 FuglElivEt i dag

Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Ketting Nor og enge, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 139 fuglearter (og racer), som er registreret fra Ketting Nor og enge, pr. 15. januar 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Lille Lappedykker (62/178)

Toppet Lappedykker (160/971)

Gråstrubet Lap-pedykker

(13/20)

Sorthalset Lap-pedykker

(8/8)

Skarv (87/344)

Rørdrum (10/10)

Fiskehejre (116/363)

Knopsvane (71/321)

Sortsvane (1/1)

Pibesvane (1/4)

Sangsvane (28/479)

Sædgås (1/9)

Kortnæbbet Gås (3/4)

Blisgås (15/1129)

Grågås (150/15040)

Canadagås (6/20)

Bramgås (2/245)

Gravand (42/120)

Pibeand (15/227)

Knarand (10/33)

Krikand (29/386)

Gråand (132/4568)

Spidsand (5/20)

Atlingand (3/7)

Skeand (10/17)

Taffeland (56/1327)

Troldand (166/20829)

Bjergand (7/175)

Ederfugl (11/118)

Hvinand (119/4531)

Lille Skallesluger (95/685)

Toppet Skallesluger (39/163)

Stor Skallesluger (103/1033)

Hvepsevåge (4/18)

Havørn (3/3)

Rørhøg (72/99)

Blå Kærhøg (6/6)

Duehøg (4/4)

Spurvehøg (13/13)

Musvåge (99/212)

Fjeldvåge (5/5)

Fiskeørn (1/1)

Tårnfalk (15/16)

Dværgfalk (1/1)

Lærkefalk (2/3)

Fasan (63/139)

Vandrikse (18/27)

Grønbenet Rørhøne (4/5)

Blishøne (129/2325)

Strandskade (7/16)

Klyde (2/5)

Stor Præstekrave (2/2)

Hjejle (8/3239)

Strandhjejle (1/1)

Vibe (35/2415)

Dobbeltbekkasin (9/15)

Skovsneppe (1/1)

Storspove (5/28)

Sortklire (1/3)

Rødben (2/2)

Hvidklire (2/8)

Svaleklire (2/3)

Tinksmed (1/1)

Mudderklire (6/12)

Sorthovedet Måge (1/1)

Dværgmåge (2/2)

Hættemåge (49/7749)

Stormmåge (35/1944)

Sildemåge (2/2)

Sølvmåge (51/1258)

Svartbag (11/20)

Fjordterne (4/11)

Dværgterne (1/2)

Sortterne (1/2)

Ringdue (33/858)

Tyrkerdue (4/11)

Gøg (29/50)

Mursejler (6/12)

Isfugl (27/28)

Stor Flagspætte (5/5)

Sanglærke (42/179)

Digesvale (1/4)

Landsvale (39/717)

Bysvale (11/87)

Skovpiber (1/1)

Engpiber (12/73)

Gul Vipstjert (1/1)

Hvid Vipstjert (17/31)

Silkehale (1/85)

Gærdesmutte (61/112)

Jernspurv (16/32)

Rødhals (16/23)

Nattergal (17/22)

Rødstjert (1/1)

Bynkefugl (2/2)

Solsort (62/180)

Sjagger (27/3143)

Sangdrossel (12/30)

Vindrossel (7/206)

Misteldrossel (2/2)

Græshoppesanger (1/1)

Sivsanger (15/25)

Kærsanger (16/37)

Rørsanger (37/151)

Gulbug (4/7)

Gærdesanger (16/31)

Tornsanger (20/48)

Havesanger (7/13)

Munk (7/10)

Gransanger (38/87)

Løvsanger (28/75)

Fuglekonge (1/2)

Skægmejse (46/171)

Halemejse (4/15)

Blåmejse (22/56)

Musvit (36/82)

Pungmejse (11/11)

Stor Tornskade (1/1)

Skovskade (9/16)

Husskade (2/4)

Allike (5/56)

Råge (1/1)

Sortkrage (24/71)

Gråkrage (23/83)

Ravn (31/46)

Stær (26/8977)

Skovspurv (3/10)

Bogfinke (29/91)

Kvækerfinke (1/1)

Grønirisk (24/377)

Stillits (29/110)

Grønsisken (2/31)

Tornirisk (8/148)

Bjergirisk (2/417)

Lille Gråsisken (2/2)

Dompap (4/6)

Gulspurv (69/307)

Rørspurv (94/547)

Bomlærke (1/1)

dEt taBtE land • sydjylland © KjEld HansEn

7PlantElivEt i KEt ting nor

Herunder ses en oversigt over de 7 andre dyr, som er registreret fra Ketting Nor og enge, pr. 15. januar 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Aurora (3/7)

Dagpåfugleøje (4/7)

Nældens Takvinge (5/19)

Skovrandøje (1/1)

Hare (1/1)

Ræv (1/1)

Rådyr (10/27)

Plantelivet i Ketting Nor

TBU 53/15: Ketting Nor og Ket-ting

Ketting Nor (= Ketting Hav) er en gren af Augustenborg Fjord, som i begyndelsen af 1870’erne blev afskåret fra selve Augustenborg Fjord ved en dæmning. Den plan-lagte afvanding lod sig imidlertid

ikke gennemføre, og området er nu blevet til en indsø med store rørsumpe etc.

Af floraen kan nævnes tagrør, sø-, blågrøn- og strandkogleaks, smalbladet dunhammer, tornløs hornblad, hjortetrøst, angelik, vandskræppe, kærsvinemælk,

spydbladet mælde, lådden dueurt, børstebladet, kruset og liden vandaks samt akstusind-blad. Den submerse vegetation domineres helt af kransnålalger (Chara aspera, C. foetida, C. glo-bularis og især C. hispida).

Fra Ketting kendes de forvildede arter sødskærm og bjergstenurt.

Lokalitetskode, Ketting Nor: + VII O

do., Ketting By: + B III O

Kilder: se Gravesen 1983.

© KjEld HansEn dEt taBtE land • sydjylland