e-læring – teori og praksis

Tom Nyvangnyvang@hum.aau.dk

Dagsorden

• Kort præsentationsrunde• Kort om e-learning lab• Læringsteori – grundlaget for

tilrettelæggelse af e-læring• E-læring samt valg og anvendelse af

systemer i lyset af teorien• E-læring – anvendelse i Danmark og

tendenser de kommende år• Ibrugtagning af e-læring i organisationer• Kilder

Kort om oplægsholderen

• Forskning og udvikling– Design af e-læring– Ibrugtagning af ikt i

universitetsuddannelse– E-læringsstrategi

• Undervisning– Design af e-læring– Ikt i organisationer– Pædagogik og læring

Kort om e-learning lab

• R&D laboratorium ved Institut for Kommunikation, AAU

• 6 forskere• 10 ph.d. studerendes,

forskningsassistenter, udviklingskonsulenter, …

• Designer og evaluerer brug af e-læring gennem en lang række internationale projekter

• www.ell.aau.dk

E-læring er…

• Læreprocesser, der på en eller anden måde understøttes af informations- og/eller kommunikationsteknologi

• For at forstå og udvikle e-læring må man derfor som minimum have:– En forståelse af læreprocesser– En forståelse af IKT

Læring og didaktik

• En ny didaktisk model for tænkning om rammerne for undervisning – fordi e-læring bør tilrettelægges under hensyn til rammebetingelser

• Teori om experiential learning – fordi kombinationen af erfaring og eksperimenter er hyppigt anvendt i e-læring– Herunder også læringsstile

• Teori om læring i praksisfællesskaber – fordi sociale/kollektive læreprocesser er hyppigt anvendt i e-læring

Forskellige modeller for undervisning og læring

• Formidlingsmodellen• Vækstmodellen• Dialogmodellen• Den kritiske model• Mesterlæremodellen• … også forslaget til en ny:

HelhedsmodellenKilde: Hiim og Hippe

Formidlingsmodellen

• Læreren formidler til eleven• Envejskommunikation• Viden som genstand, der kan flyttes

og/eller overføres• Forelæsningspædagogik

Vækstmodellen

• Eleven aktivt opsøgende• Eleven finder selv frem til sine

læringsopgaver• Eleven et subjekt og læring er

subjektiv

Dialogmodellen

• Læreren og eleven som ligeværdige partnere

• Læreren tilrettelægger ud fra elevens interesser

• Gruppearbejde meget anvendt• Stoffet må have med elevens

virkelighed at gøre

Den kritiske model

• Bygger på elevens forhold til samfundet som motivation og afsæt

• Eleverne vælger selv hvad de vil arbejde med

• Fokus på skævheder anomalier i samfundet

• Ofte projektorienteret

Mesterlæremodellen

• Forskellig fra formaliseret skoleuddannelse, men ikke uden struktur og planlægning

• Den praktiske opgave, observation, deltagelse og feedback

• Eleven del af et arbejdsfællesskab

Helhedsmodellen

• Relationer frem for faste modeller

Helhedsmodellen udvidet

Kilde: http://www.puc.aau.dk/publika/p%E6d-omstilling.htm

Helhedsmodellem

• Konsekvenser for god e-læring?

Experientiel learning - Kolb

• Viden erhverves gennem to processer:– Erfaring

• Apprehension - konkret erfaring• Comprehension – abstrakt beskrevet eller

begrebsliggjort erfaring

– Transformation• Intention• Extention

Kolb

4 vidensformer• Divergent

– Konkret erfaring transformeret gennem intention– Observatør: Lad mig lige tænke over det her…

• Assimilativ– Abstrakt beskrevet erfaring transformeret gennem

intention– Teoretiker: Hvordan hænger A sammen med B?

• Konvergent– Abstrakt beskrevet erfaring transformeret gennem

extenstion– Pragmatiker: Hvad kan det bruges til i praksis?

• Akkomodativ– Konkret erfaring transformeret gennem extention– Handlingsorienteret: Lad mig bare prøve…

Læringsstile jf. Kolb

Mere om læringsstile

• Dunn og Dunn– Fysiske elementer– Emotionelle elementer– Sociologiske elementer– Fysiologiske elementer– Psykologiske elementer– …

Experiential learning - Kolb

• Konsekvenser for god e-læring?

• Samspillet mellem refleksion og handling• Samspillet mellem umiddelbare erfaringer og

abstrakte koncepter• Transformationer og vidensformer• Samspillet mellem forskellige erkendelses- og

vidensformer

• Eksperimenter i et sikkert miljø, fastholdelse af oplevelser, analyse værktøjer, concept mapping, …

Læring i praksisfællesskaber - Wenger

• Social læringsteori – Praksis

• Meningsforhandling• Praksisfællesskab

– Identitet• Medlemskab

Meningsforhandling

• Deltagelse og reifikation/tingsliggørelse

Praksisfællesskab

• Gensidig engagement• Fælles projekt• Delt repertoire

Identitet

• Modes of belonging/tilhørsformer– Engagement- forbundethed,

interpersonelle relationer, fælles mål– Imagination – forestilling om fællesskab

og forestilling om at være med i det, at kunne sætte sig i andres sted, dele forestillinger

– Alignment – troskab mod fællesskabet, koordination af forestillinger, overtale, inspirere

Design – læringens forskellige dimensioner

DESIGN

participation

reificationdesigned

emergent

local

global

identification

negotiability

Design – tilhørsformer/infrastrukturer

Imagination Alignment

Design

Engagement

Orientation

Reflection

Exploration

Convergence

Coordination

Arbitration

Mutuality

Competence

Continuity

Ramme for designEngagement Imagination Alignment

Participation/reification

Combining them meaningfully in actions, interactions and the creation of shared histories

Stories playing with forms recombinations, assumpotions

Styles and discources

Designed/emergent

Situated improvisation within a regime of accountability

Scenarios, possible worlds, simulations, perceiving new broad patterns

Communication, feedback, coordination, renegotination, realignment

Local/global

Multimembership, brokering, peripherality, conversations

Models, maps, representations, visits, tours

Standards, shared infrastructures, centers of authority

Identification/negotiability

Mutuality through shared action, situated negotiation, marginalization

New trajectories, empethy, stereotypes, explanations

Inspiration, fields of influence, reciprocity of power relations

Cultivating – den korte version

1. Design for evolution2. Open a dialogue between inside and

outside perspectives3. Invite different levels of participation4. Develop both public and private

community spaces5. Focus on value6. Combine familarity with excitement7. Create a rytm for the community

Læring i praksisfællesskaber

• Konsekvenser for god e-læring?

• Meningsforhandling – Deltagelse– Tingsliggørelse (reificering)

• Koordinering– Gensidig afhængighed i læreprocessen

• Ressourcehåndtering– Organisere og dele ressourcer og værktøjer

Helhedsmodellen igen – at vælge tilgang

Kilde: http://www.puc.aau.dk/publika/p%E6d-omstilling.htm

Øvelse• Evaluer SWIM i lyset af det I nu ved

– Hvordan støtter applikationen experiential learning?• Erfaring og refleksion, forskellige vidensformer, læringsstile

– Hvordan støtter applikationen læring i praksisfællesskaber?

• Meningsforhandling, koordinering, ressourcehåndtering i praksisfællesskaber

• 2 grupper

• http://www.aub.aau.dk/swim/• SWIM har til formål at gøre studerende bevidste

om deres informationssøgningsstrategier• Anvendes alene eller i grupper

Kort om SWIM

Niveauer og evalueringsteknikker

Checkliste Heuristisk inspektion

Lab test Praksis test

BetjeningInterface

? x x x

HandlingFunktion

? x x x

RefleksionLæring

% ? x x

E-læring – historisk oversigt

Fremherskende teknologi

Læringsparadigme Udbredelse i DK

1960’erne Computer-baseret træning

Programmeret undervisning, Skinner (fx. Skinner 1968)

Begrænset

1970’erne Intelligente tutoring systemer

Programmeret undervisning, Skinner (fx. Skinner 1968) – større målretning med den enkelte elev.

Begrænset

1980’erne Mikroverdener Konstruktivistisk. Udgangspunkt i fx. Brunner og Piaget. Papert fremtrædende

Stigende udbredelse helt frem til i dag. Fx LEGO Mindstorms

1990’erne Konferencesystemer

(Social-)konstruktivistisk. Begrænset udbredelse i starten af perioden, primært drevet af forskere med interesse i teknologien, men senere større udbredelse.

2000 - Virtuelle fleksible distribuerede netbaserede læringsmiljøer

(Social-)konstruktivistisk. Særdeles udbredte.

E-læringstendenser

• E-Materialer• Synkron og asynkron

kommunikation/samarbejde• Learning management (LMS)• E-portfolio

Tendenser - materiale

• Forelæsning– http://www.hum.aau.dk/video/e-learn/is-scorm/

• Støtte til refleksion:– http://www.aub.auc.dk/swim/lan/splashintro.ht

ml

• Standardisering (fx SCORM) og udveksling/køb/salg af e-materialer– SCORM objekter kan kodes fra bunden, bygges

i et LMS eller i særlige værktøjer– Se www.adlnet.org

Tendenser – kommunikation og samarbejde

• Firstclass• Lotus Quickplace (nu Workplace)• Synkron kommunikation• Ikt i lokal kommunikation – fx Smart

Boards og lignende

Synkron – webbaseret og stigende i omfang

• Marratech:• Lotus Sametime• Breeze• Netmeeting• …• (IP-baserede

konferencer ogsåstigende)

Tendenser - LMS

• It’s learning• Fronter• Blackboard/WebCT

• Moodle• Claroline

Tendenser e-portfolio

• Uddannelses eller kursus portfolio• Refleksions- og/eller bedømmelses

portfolio

• Selvstændig applikation eller indbygget i andre som modul eller lignende.

De næste 5 år…

• Portaler og personlige portaler, der integrerer kommunikation, læringsstøtte, administration

• LMS som særlige applikation forsvinder• Mobil adgang• Det kunstige skel mellem læring og e-

læring udviskes• Portfolio på tværs af uddannelse og jobs• …men selvom fleksibel, mobil, distribueret

adgang findes er der stadig behov for rum til læring

Ibrugtagning af ikt i uddannelser

Ibrugtagning Ibrugtagning i samspil med uddannelse

Ibrugtagning i samspil med ikt drift, support og udvikling

Motiv – vision og forankring

Hvad er den overordnede drivkraft for ibrugtagningen? Hvad gøres for at sikre bredt ejerskab af ibrugtagning og forandring?

Stemmer ibrugtagningen overens med uddannelsens pædagogiske og indholdsmæssige strategi? Radikal forandring eller en række små skridt? Hvad gøres for at sikre bredt ejerskab af den nye praksis? Hvordan håndteres modsætninger?

Hvordan passer den nye ikt til gældende ikt-strategi i forhold til spørgsmål om fx platform, open source og åbne standarder? Hvordan håndteres modsætninger?

Mål – udvikling af praksis

Hvordan vælges ikt, hvordan tilpasses ikt og hvordan ændres praksis med ikt? Hvordan forbindes overordnet strategi med lokal praksis?

Hvordan passer den nye praksis med ikt sammen med eksisterende praksis? Hvordan er den nye ikt-pædagogiske praksis? Hvordan håndteres modsætninger?

Hvordan integreres ny ikt med eksisterende systemer? Hvordan håndteres modsætninger?

Operation – grundbetingelser

Hvilken ikt er til rådighed? Hvordan tilvejebringes og betjenes ny ikt? Er de nødvendige kompetencer tilstede?

Overføres eksisterende kursusmaterialer og –strukturer til den nye ikt? Og hvis det er tilfældet, hvordan?

Hvordan konverteres fx eksisterende brugerdatabaser til ny ikt? Hvilken drift og support kræves? Hvordan håndteres modsætninger?

Ibrugtagning af ikt i uddannelser - I

1. Identificer drivkræfter for ibrugtagning af ikt i eksisterende uddannelsespraksis og prioriter hvilke drivkræfter, der er vigtigst.

2. Identificer drivkræfter for ibrugtagning af ikt i eksisterende ikt-praksis og prioriter hvilke drivkræfter, der er vigtigst.

3. Identificer forankringspunkter for ibrugtagningen. Afgør om organisationen skal anvende individ- eller organisations-/ledelsesdrevet ibrugtagning. Hvis begge dele anvendes, afgør så hvordan relationen mellem dem skal være.

4. Identificer principper for valg af ikt, identificer herunder pædagogiske og/eller administrative principper systemet skal understøtte samt behov for integration med andre systemer. Vælg system, etabler driftsorganisation og sæt systemet i drift.

5. Identificer principper har tilpasning af ikt, herunder principperne for valg af ikt. Iværksæt pædagogisk og/eller administrativ samt teknisk tilpasning.

Ibrugtagning af ikt i uddannelser - II

6. Identificer principper for udvikling af praksis i lyset af systemvalg, -tilpasning og de identificerede drivkræfter og deltagende aktører. Iværksæt udvikling af praksis.

7. Identificer kompetencebehov og iværksæt om nødvendigt kompetenceudvikling.

8. Tilvejebring ikt jævnfør formulerede behov.9. Identificer principper, standarder og praksis for

integration og overførsel af data mellem gamle og nye systemer og iværksæt integration og dataudveksling.

10. Identificer principper for og iværksæt kommunikation, der involverer relevante aktører og skaber bredt kendskab til ibrugtagningens indhold og konsekvenser i organisationen.

Kilder• Dunn & Dunn: En række bøger om læringsstile• Hiim & Hippe 1998, Undervisningsplanlægning for faglærere:

Forskellige pædagogiske grundsyn og Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier.

• Kolb 1994, Experiential learning• Georgsen, M., & Bennedsen, J. (Eds.). (2004). Fleksibel

uddannelse og læring - metoder, erfaringer og perspektiver. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

• Wenger, E. (1998). Communities of practice - learning, meaning and identity. Cambridge: Cambridge University Press.

• Wenger, E., McDermott, R., & Snyder, W. M. (2002). Cultivating communities of practice - a guide to managing knowledge. Boston, Mass.: Harvard Business School Press.

• UNEV – tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse www.unev.dk

• www.ell.aau.dk