Indhold:Ørnereservatets 20 årsjubilæum ...............................s.1-3

Portræt af Ørnereservatets grundlæggere ..........................s. 4

Falkoneriet efterden nye jagtlov .......................s. 5

Berkutsji - Asiens ørnejægere ..............s. 6-7

En shamani ørnens verden .....................s. 8-9

ProgramProgramm/Programme ...s. 10-13

Ørnereservatets vilde gæster ......s. 14-16

Havørnen tilbage i Danmark .............................s. 17

10 hurtige svar .................s. 18-19

Kort nyt .................................s. 20

Mindeord over Nøkke ...........s. 21

www.eagleworld.dk ..............s. 22

Ørnereservatets og FredensborgFalkonergårds forevisninger.....s. 23

Ørneungernes sensationelle sæson .....................................s. 24

NYT FRA ØRNENS VERDEN

– formidler kendskab til rov-fuglene og deres kulturhisto-rie. Som tidsskrift vil detregelmæssigt oplyse om aktu-elle og historiske begivenhe-der.

PROGRAM INDLAGTPROGRAMM/PROGRAMME

NYT FRA ØRNENS VERDEN– rovfuglene og mennesketInformation om rovfugle – Historiske og aktuellebegivenheder på Ørnereservatet

Udgiver: Ørnereservatet. Redaktion: Karin Sørensen.© Citat tilladt med tydelig kildeangivelse.Brug af fotos kun efter tilladelse fra Frank Wenzel.

6. årgang nr. 5 – 2000 Jubilæumsnummer. Pris: Kr. 35,–

1980-200020 års begivenheder på Ørnereservatet

Frank Wenzel i Råbjerg Stene medjagtfalken Sultana, som siden sin udklækning på Ørnereservatet for 13 år siden har været en af de storeaktører under forevisningerne. Sultana er særligt børnenes yndling.

2

20 år i ørnens verdenaf Karin Sørensen

Ørnereservatets 20 års jubilæumÅr 2000 er på mange måder et skelsættende årstal. Det markerer for mangemennesker over hele verden indgangen til en ny tid og et farvel til den gamleverden. På Ørnereservatet betyder år 2000 specielt, at der kan fejres 20 årsjubilæum. Det er tyve meget begivenhedsrige år, der ses tilbage på, og deførste tyve år i Ørnereservatets historie er bestemt ikke gået stille og kedeligtaf sig. Besøgstallet har rundet millionen, og den oplysning og naturbevågen-hed, som Ørnereservatet har formidlet gennem årene har været kilde til inspi-ration og glæde for rovfugleinteresserede fra det meste af verden. Enkelteorganisationer, som mener, de har patent på naturen, har igennem årene ihær-digt forsøgt at stikke en kæp i hjulet på den succes, hvormed Ørnereservatethar udviklet sin naturbevarende oplysningsvirksomhed og sit fristed for ver-dens truede rovfugle. Kampen mod formynderi, misundelse, brødnid og fun-damentalisme, som disse har udvist, har kun været mulig at klare, fordi Ørne-reservatet har modtaget varme tilkendegivelser fra alle andre sider. Ikkemindst opbakningen fra det store publikum, som hver sommer besøger Ørne-servatet, har været med til at holde modet og gejsten oppe.

Her på tærsklen til det nye årtusinde står Ørnereservatet stærkt og solidt. Derer ingen tvivl om berettigelsen til og nødvendigheden af Ørnereservatet sominstitution. Ved at give publikum muligheden for at komme tæt ind på livet afde ellers menneskesky rovfugle, er Ørnereservatet med til at opbygge dennødvendige respekt for dyr og natur – og dét er vejen til at beskytte fuglene påderes naturlige levesteder. Gennem årene er det blevet til mange priser og til-kendegivelser for denne indsats. Det er således en særdeles velrenommeretjubilar, som kan se tilbage på stormfulde, men spændende og rige år medrovfuglene. Og Ørneservatet glæder sig til fremtidens oplevelser og forhåbent-ligt bedre vilkår for rovfuglene i naturen.

Interessen for at beskæftige sig medrovfugle og falkejagt nyder i dag størreinteresse verden over end nogensinde før.Det gælder også i Danmark, hvor der erstor folkelig interesse og opbakning. Deter Frank Wenzels fortjeneste, at mulighe-den overhovedet er til stede. Såledesbesøgte Folketingets Miljø- og Planlæg-

ningsudvalg Ørnereservatet i 1993 for athøre Frank Wenzels argumenter underudarbejdelsen af den ny jagtlov. Dette før-te til et positivt resultat for både rovfugleog rovfuglevenners fremtid i Danmark –og disse argumenter er grundlaget for, atman i dag i det hele taget kan holderovfugle i Danmark.

20 år i ørnens verdenaf Karin Sørensen

1979: En donation fra den saudiarabi-ske Kong Khaled – som påskyndelse forFrank Wenzels bevarings- og oplysnings-indsats på rovfugleområdet – medvirkertil Ørnereservatets tilblivelse.

1980: Vandreudstillingen til Danmarksbiblioteker Nordens Fugle af FrankWenzel får fast plads på gården i Vend-syssel og bliver den første udstilling påØrnereservatet.

1980: De nye udstillingsfaciliteter ind-vies, og Ørnereservatet starter på for-søgsplan. Det første år kommer dernogle få hundrede besøgende.

1982: Axel Lind Kulturfonden over-rækker Ørnereservatet sin pris "For etornitologisk pionerarbejde".

1986: Axel Lind Kulturfonden over-rækker Ørnereservatet prisen "Riddereaf Ørneriget".

Ørnereservatet på regeringsplan

3

Udsnit af besøgende på Ørnereservatet under en forevisning med publikumsrekord i juli 1993. 1300 gæster kom ind – 200 måtte afvises pga. pladsmangel.

20 års hovedbegivenheder1989: Handelsbanken sammen med DenDanske Bank afholder en landsudstillingom Ørnereservatet. Udstillingen løber overto år i perioden 1989-1991.

1990: En ny udstillingshal indvies i for-bindelse med Ørnereservatets 10 års jubi-læum.

1990: Den verdensberømte russiske pia-nist Nina Kavtaradze afholder koncert i denye udstillingshaller.

1990: Axel Lind Kulturfonden overræk-ker Ørnereservatet endnu en pris i forbin-delse 10 års jubilæet.

1990: Ørnedronningen Margrethe kom-mer til verden på Ørnereservatet den 26.april.

1992: Ørnereservatet tildeles Årets Prisaf Hirtshals Kommune ved en ceremoni pårådhuset.

1992: Det foreløbige rekordbesøgstal foren sæson på Ørnereservatet: 75.000besøgende. Enkelte forevisninger samlermellem 1000 og 1300 mennesker.

1992: Ørnereservatet får ZOO-status.

1993: Ørnereservatet kommer på rege-ringsplan. Folketingets Miljø- og Planlæg-ningsudvalg kommer på besøg i forbindel-se med udarbejdelsen af en ny jagtlov.

1993: Ørnereservatet vinder en principielretssag over Jægerforbundet i den såkaldteFyns Forum-sag og får tildelt en storerstatning.

1994: Ørnereservatet kommer ind underden nye lov om Jagt- og Vildtforvaltning.

1996: Ørnedronningen Margrethe flyverop i rekordhøjder under en forevisning ogforsvinder i skyerne 2000 meter over pub-likums hoveder.

1997: Der bliver for første gangafholdt falkonerkursus på Ørnereserva-tet – med stor succes.

1998: Ørnekongen Nøkke fylder 30 år.Han dør desværre samme år af uforklar-lige årsager – i sin bedste alder.

1998: Ambassadører fra 80 lande be-søger Ørnereservatet. Det er anden gangUdenrigsministeriet udvælger Ørnereser-vatet som turistmål for en stor samlet dele-gation af ambassadører fra hele verden.

1999: Årets forevisninger byder på ensensation: Tre havørne flyver samtidigt.

1999: Den åndelige leder; shaman ogmedicinmand for den amerikanske indi-anerstamme Muskogee Creek Indians;Bear Heart besøger Ørnereservatet.

2000: Ørnereservatet kan fejre sit 20års jubilæum.

Portræt af Ørnereservatets grundlæggere

af Karin Sørensen

Da Irene og Frank Wenzel flyttede medtre børn, hunde, ørne og falke til detnordligste og barskeste af Vendsysselfra den blidere natur i Nordsjællandvar det muligvis skrevet i stjernerne, atdette skulle blive startskuddet til Ørne-reservatet.

Familien Wenzels liv har nemlig altidværet levet i pagt med natur og rovfugle.Og lige så længe har det været et stortønske at formidle kendskabet til ogrespekten for rovfuglene til så mange sommuligt.

For Frank Wenzel har fascinationen afrovfuglene bestemt hans livsbane lige frabarnsben. Det var en lidenskab, som gjor-de, at han praktisk taget boede i skovene isine teenageår, hvor han fulgte fuglene påtætteste hold. Og inden han var fyldt 20førte interessen til udgivelsen af hansførste bog, hvor han både skrev tekst ogillustrerede med sine egne fotos.

Endnu mens han var fotografelev på Ber-lingske Tidende, fik den 19-årige FrankWenzel den store opgave at illustrere dati-dens mest omfattende værk: Nordens Fug-le i Farver. Som værkets hovedfotografblev det til mere end 600 fotos af alle

Skandinaviens fugle. Siden har han forfat-tet og illustreret 11 bøger og produceret ettilsvarende antal kortfilm, som har væretbrugt flittigt i undervisningen på landetsskoler. I 1966 blev filmen Gøgen kåret tilÅrets Film på Europarådets filmfestival iVenedig.

Da frøken Irene Troldegaard giftede sigmed Frank Wenzel i 1961, fik hun ørne ogfalke i tilgift. Siden kom der også to søn-ner i reden; Jacob og Peter, samt en datter;Edith, som fører familietraditionen viderepå sin Fredensborg Falkonergård i Nord-sjælland.

Sammen skabte parret et fristed for nogleaf verdens mest truede rovfugle og lagdedermed grunden til Arresø Naturcenter.Herfra drev Irene og Frank Wenzel fore-dragsvirksomhed og naturfilmsproduktioni mange år.

Det var faktisk seriøse overvejelser om atimmigrere til Canada, som i begyndelsenaf 1970erne bragte familien til Vendsyssel.For i stedet for bjælkehytten i RockyMountains faldt de over en gård i de ødeklitlandskaber ved Tuen mellem Tverstedog Ålbæk. Og det skulle vise sig, at ram-merne var ideelle for et Ørnereservatunder den høje himmel i Vendsyssel.

Det saudiarabiske kongehus – hvor der,som i alle gamle kulturer, er en ældgam-mel og meget levende tradition for falke-jagt – viste i 1979 sin påskønnelse ogrespekt for Irene og Frank Wenzels storeindsats for oplysningen om rovfuglenes livog kultur. Kong Khaled overrakte parret

en flot donation, som gjorde det muligt atvirkeliggøre drømmen om at formidlekendskabet til de fascinerende rovfugle tilflest muligt.

Ørnereservatet slog portene op i 1980. Frabegyndelsen var det uden sidestykke iNorden, for ingen andre steder kan mankomme de meget menneskesky rovfuglepå nært hold, se dem blive fodret og flyvefrit tæt hen over hovederne på publikum.

Det fornemmeste formål med Ørnereser-vatet ser Irene og Frank Wenzel som dét atlære publikum at beundre og forstårovfuglene – fordi dét dybest set er detvigtigste redskab i beskyttelsen af fuglenepå deres naturlige levesteder.

Drivkraften bag Ørnereservatet er den sto-re kærlighed til de enestående rovfugle.Og kærlighed og tålmodighed er da ogsådet eneste, som kan føre til, at Frank Wen-zel overhovedet kan omgås med endsigetræne de store ørne – og få dem til atacceptere publikum. Til syvende og sidstvil det alligevel altid være fuglene, sombestemmer programmet alt efter tempera-ment og humør.

Men netop rovfuglenes selvstændighed ogsærlige væsen er en herlig og uundværligdel af et liv med rovfugle. Og Irene ogFrank Wenzel ser det som en livsdrøm, derer gået i opfyldelse, når de betragter deresØrnereservat. Her er de i stand til at kom-binere kærligheden til rovfuglene med for-midling af oplysninger og naturbevågen-hed og derved komme dyrene – og i sidsteende mennesket – til gode.

4

Et liv med rovfugle Irene og Frank Wenzel

med kongeørnen Rhina.(Foto Karin Sørensen).

Et liv med rovfugle

I 1994 trådte en nyrevideret jagtlov ikraft i Danmark. På mange områdervar der kun ganske få forandringer iforhold til den gamle lov. Eet områdehavde dog påkaldt sig særlig storopmærksomhed under forarbejderne,og det var, hvorvidt falkejagten igenskulle kunne genindføres i Danmark,således at Danmark blev ligestillet medandre europæiske lande.

Efter at høringsrunden for interessegrup-perne var overstået, og deres indlæg varsendt til Miljøministeriet – som nu harmed jagtlov og vildtforvaltning at gøre –skulle embedsmænd sammen med denkonservative miljøminister Per Stig Møllertage stilling til bl.a. falkejagtsspørgsmålet.Debatten op til Miljøministeriets endeligefremlæggelse i Folketinget havde væretpræget af en hel del polemik. Dansk Orni-tologisk Forening havde forinden arrange-ret sig sammen med andre storeorganisationer, bl.a. DanmarksJægerforbund, for at få fal-kejagt og hold af rovfugleforbudt. For at fremmederes sag kom der ofteusaglige indlæg medf.eks. sammenlig-ninger mellem fal-kejagt og hane-kamp.

Per Stig Møllermå selvfølgeligtil en vis gradhave været underpres, idet det erstore interesse-organisationer, derher er tale om. Menmiljøministeren måhave gennemskuet dis-se miljøorganisationersmetoder og fundet deresargumenter for lette, for snartmeldte Per Stig Møller ud til pres-sen, at han var indstillet på at tilladefalkejagt – dog på betingelse af en strengkontrol af falkonerernes fugle, hvilket bl.a.indebar indsættelse af microchip og blod-prøveudtagninger af alle falkoner-fugle.

Desværre for falkejagten skete der underfærdiggørelsen af jagtloven et skæbne-svangert regeringsskifte med indsættelseaf en ny miljøminister, nemlig den social-demokratiske Svend Auken. Svend Aukenvar hurtig til at sætte sit eget præg på jagt-

loven, og da hans holdning var, at denne"middelalderjagt" ikke hørte hjemme i denmoderne tidsalder, fik han hurtigt denforestående tilladelse til falkejagt fejet afbordet. Den øvrige jagt er stadig tilladt, ogde traditionelle jægere må stadig hvert årskyde henved 3,5 millioner stykker vildt,som hovedsagelig består af fugle. Det kani den forbindelse undre, hvordan jægere ogornitologer her har fundet sammen. – Mankunne måske have ønsket, at ornitologernei stedet havde prøvet at forhindre, at ca. 1million fugle i dag flyver rundt anskudteog med hagl i kroppen.

I den ny jagtlov blev det forbudt at holdede fleste europæiske rovfuglearter, med-mindre man havde dem inden jagtlovensikrafttræden. Samtidig blev der lukket affor enhver mulighed for at få dispensation

til at gå på jagt med rovfugle. Disse nyeregler havde til hensigt at få falkonerspor-ten til at uddø helt i Danmark.

Har de strenge regler så mindsket interes-sen for den gamle sport, og er den her vedårtusindskiftet ved at forsvinde? Nej…interessen for falkonersporten er på ingenmåde dalende, selvom Svend Auken og

nogle af medlemmerne fra Dansk Ornito-logisk Forening sikkert havde håbet pånetop dette.

Interessen for udøvelsen af falkonerspor-ten har aldrig været så stor. I de sidste parhundrede år har der aldrig været så mangedanskere, som dyrker denne sport som nu– dog har de til gode at opnå prikken overi'et; nemlig at lade deres rovfugle jage pålige fod med de traditionelle jægere.

Antallet af falkonerernes rovfugle er selv-følgelig steget sammen med de mange nyefalkonerer, der kommer til. Men da denystartede falkonerer ikke har tilladelse tilat anskaffe sig europæiske arter, har detværet nødvendigt at importere eksotiskearter fra Amerika og Asien.

Der bliver givet flyveforevisninger ienhver afkrog og på ethvert middelal-

dermarked. Mennesker, der ikketidligere har set denne form

for husdyrhold, bliverfascineret med det sam-

me. Dels på grund afden enorme frihed,

rovfuglen har sam-men med falko-neren, og delsfordi det er etmeget smuktsamarbejde,der foregårmellem fuglog menneske.Der er en sær-

lig forståelsetilstede mel-

lem rovfugl ogfalkoner, som vi

mennesker næstenikke kender til med

andre dyr.

5

Falkoneriet efter den nye jagtlovaf Edith Wenzel

Frank Wenzel med den engelske falkoner CharlotteHill og tre jagtfalkeunger fra 1999; Unn, Hera og Reikja. Der er stor yngleaktivitet påØrnereservatet, og jagtfalkeungerne er kun et udvalgaf en sæsons rovfugleunger på Ørnereservatet. Hele4 kongeørnehunner lå på æg i 1999 – dog uden, atder blev udklækket unger denne gang. Måske harhannerne ikke været helt gamle eller ynglemodne nok– men der er grund til at håbe på, at det i fremtidennok skal lykkes atter at opleve kongeørneunger påØrnereservatet.

6

Berkutsji – Asiens ørnejægereaf Edith Wenzel

Berkutsji – Asiens ørnejægereaf Edith Wenzel

En berkutsji på hest og med kongeørn – klar til jagt.Berkutsjiens karakteristiske hue er lavet afden fine pels fra en ulv, som hans kon-geørn har taget.

Kongeørnen har en vægt på 3-6 kg og etvingefang på mellem 2 og 2 1/2 meter.

Flere ørnearter er større end kongeørnen,men kongeørnen må betegnes som stor-vildtjægeren blandt rovfuglene. Det er for-mentlig netop denne egenskab, som hargjort denne ørneart til den absolut mestpopulære til jagt. Når der jages med kon-geørnen, er hare, kanin, ræv rådyr oggazeller bytte, men når Asiens nomadefolkjager, kan ulv og endda sneleopard ogsåblive kongeørnens fangst.

Selvom ørne ikke har været benyttet tiljagt i nævneværdig grad i Europa, har

det dog ikke skortet på anvendelsen aførne til nationalsymboler. Flere syd- ogøsteuropæiske lande har gennem tidenbenyttet ørne i flag eller våbenskjold. Mestkendt er den tyske kejserørn, den russiskeørn og den polske. Der hersker ingen tvivlom, at der i alle tilfælde er tale om kon-geørnen, idet dens mod overgår alle andrerovfugles.

I Kirgisien, som ligger mellem Kina ogdet tidligere USSR, er det tradition, at

først når falkoneren nærmer sig de 60 år, erhan værdig til at blive en ægte berkutsji(ørnejæger). Kirgiserne har været nomade-folk i årtusinder. Dette folk har levet af atrejse fra det ene græsningssted til det andetop eller ned ad bjergene afhængig af vejrog årstid. Altid rejser disse menneskersammen med tusinder af får og geder,hvorfra kød, mælk og ulden danner grund-lag for livets opretholdelse. Heste og ka-meler er selvfølgelig også helt uundværligesom bære- og ridedyr. Kirgiserne bor i run-

de, hvide, vævede og meget rummelige tel-te, hvor ørnene selvfølgelig også bor – heltoppe på de øverste teltstænger har ørnen sithvilested om natten i familiens skød.

Når ræve og ulvebestanden begynder atblive et problem for de mange hus-

dyr – eller når der er brug for fint pels-værk til de karakteristiske huer – gøres derklar til jagt. Kongeørnen (helst en hunørn)tages ud fra teltet, får hætten på hovedetog hest og hunde gøres klar til jagten.Ørnejægeren kan ride i timevis, inden enræv eller ulv dukker op.

Nu er falkoneren placeret højt oppe påen bakke eller bjergtop for at kunne

overskue terrænet, og herfra kan ørnensendes afsted til det sted, hvor hundene imellemtiden har opsnuset ræve eller ulve.Når byttet kommer til syne, fjernes hætten.Ørnen får et par sekunder til at vænne sigtil udsigten og ikke mindst til at få øje påbyttet. Herefter kastes ørnen ud. Ørnen harfordel af god højde. Hvis ørnen får held tilat indhente og gribe byttet, kommer denfarlige del for ørnen. Den rette taktik og enportion gode erfaringer er en stor fordelfor rovfuglen. Når de lidt mere farlige byt-tedyr skal jages, files de op til 10 cm langeklør sylespidse for at hjælpe ørnen.

Ved en vellykket jagt griber ørnen meden fanger (fod) omkring rævens eller

ulvens snude, og den anden fanger holderfast i hovedet eller struben. Det er uhyrevigtigt for ørnen at fange byttet på netopdenne måde. I de tilfælde, hvor det gåranderledes, risikerer ørnen at få en lang

kamp med rovdyrets tænder. Gøres det rig-tigt, har ørnen låst ulvens kæber sammen,og det er umuligt for rovdyret at bide frasig. Berkutsjien (ørnejægeren) har fulgthvert sekund af jagten fra sit udkigspunktog kan nu skynde sig at komme ørnen tilhjælp. Falkoneren skærer straks strubenover på byttet, og herefter får ørnen sinbelønning (et stykke fåre- eller hestekød)fra tasken. Imens ørnen æder, lempesørnens klør ud af den fine rovdyrpels.Skindet flås af dyret og bringes i sikkerhedi saddeltasken.

Ulve, ræve og sneleoparder har igennemtiderne været en stor plage for noma-

dernes flokke af får og geder, og derforforsøger kirgiserne med hjælp fra kon-geørnen at holde rovdyr på afstand af defritløbende husdyr, som ofte færdes påadskillige kvardratkilometer store græs-ningsområder.

I Sovjetunionens og kommunismens stor-hedstid tvangsforflyttede staten mange

nomadefolk ind i byerne. I store bolig-komplekser skulle nomadefolket indstillesig på at leve som fabriksarbejdere. Mangeaf disse naturmennesker har haft svært vedat klare denne omvæltning og er endt somalkoholikere og nedslidte arbejdere langtfra den levevis, som i årtusinder har væregrundlaget for dette folks liv. Denneomvæltning har ikke alene resulteret i, atkun ganske få mennesker nu ernærer sig afsteppelivets overflod og rige græsgange.Også årtusinders tradition for jagt medrovfugle vil forsvinde sammen med noma-delivet.

7

Ørne som kongeørn, kejserørn og russisk step-peørn har været brugt af mennesket til jagt i

årtusinder, men specielt kongeørnen må betegnessom en af de klassiske falkonerrovfugle. Dog har jagtmed ørne aldrig vundet samme popularitet i Vesteu-ropa, som det er tilfældet på Asiens stepper, hvor jagtmed rovfugle har været kendt i mere end 4.000 år.

8

En shaman i ørnens verdenaf Karin Sørensen

Den nordamerikanske shaman og medicinmand Bear Heart beri-gede Ørnereservatet med et besøg i eftersommeren 1999. Den81-årige Bear Heart er fuldblods indianer af Muskogee Creek

stammen og født i Oklahoma – oprindeligt et indiansk ord, som bety-der den røde mands land – i 1918. Nokus Feke Ematha Tustanaki erBear Hearts indianske navn for Bjørne Hjerte, og desuden bærer handet borgerlige navn Marcellus Williams. Han er kendt i hele verden forbogen; The Wind is my Mother (1996), som rummer den medrivendelivshistorie og livsfilosofi bag en af denne verdens sidste ægte medicin-mænd. Bogen, som udkom på dansk på forlaget Aschehoug i 1998, erudgivet i tyve lande, men Danmark er det land ud over USA, hvor derer solgt flest eksemplarer. Derfor har Bear Heart mange beundrere iDanmark, og netop disse førte til, at han besøgte landet i 1999. Men detvar muligheden for at se et af indianernes hellige dyr – ørnen – i øjnene,der trak Bear Heart til Ørnereservatet. Han fik nemlig snart nys om, atder her i landet lå "et sted med ørne", og det måtte han absolut se.

Bear Heart med jagtfalken Sultana, som han fik en helt speciel kontakt med.

Bear Heart med jagtfalken Sultana, som han fik en helt speciel kontakt med.

Ørnen har en ganske særlig betydning iden indianske kultur, som bærer af

særlige styrker og egenskaber. Detteafspejler sig for eksempel i shamanensbrug af ørnefjer til en slags fjer-healing.Han stryger den svækkede krop med enørnefjer og overfører derved ørnens styr-ke og harmoni til et sygt eller sorgfuldtmenneske. Og hvem kender ikke høvdin-gens traditionelle hovedprydelse, som er

bygget op af snesevis af ørnefjer somtegn på høvdingens position og styrke.Det kræver nemlig et særligt mod – og enhøvding – at gøre sig fortjent til at smyk-ke sig med den værdighed, som ørnefjersymboliserer.

Indianerne – som med tiden har fået aner-kendt en del af deres indfødsret i USA

– har fået tilkendt ejendomsretten til alle

de ørnefjer, som bliver fundet i Nordame-rika, fordi de har denne hellige status iindianerkulturen. Det samme gælder enspeciel velduftende græs- eller siv-art mednaturlig vanillearoma – sweet grass – samthvid salvie, som også har en hellig betyd-ning. Sammen med ørnefjer er disse natur-gaver altså fredede, og af samme grund erdet næsten umuligt at opdrive ørnefjer iUSA.

Det var dog ikke ørnefjer, som BearHeart kom til Ørnereservatet for at

se. For ham var det tydeligvis selve nær-været med de store ørne, som var værdi-fuldt. Han var en taknemmelig tilskuer,mens Ørnereservatets ørne boltrede sig iluften lige over ham eller satte sig på jor-den foran ham, så tæt på, at de kunne seindianeren direkte i de kulsorte øjne.

Hvem ved, om ikke ørnene har fundetmødet med Beart Heart lige så inter-

essant. Det er i hvert tilfælde sjældent, atder har været så karismatisk en personlig-hed på besøg på Ørnereservatet. BearHeart var et opsigtsvækkende og eksotiskindslag i den danske sensommeridyl medsit lange, ravnsorte hår under en vaskeæg-te cowboyhat – og solbrillerne, som ikke

helt kunne skjule de smilende sorte øjne idet venlige og levende ansigt - fyldt medde furer og smilerynker, som et langt,skæbnetungt liv giver.

Mens Bear Heart betragtede ørnene for-talte han om sine egne oplevelser

med ørne. Hvordan han havde iagttagetdem gennem hele sit liv. Hvordan hanhavde beundret ørnen, når den dykkedened gennem skyerne. Og hvordan hanhavde bidt mærke i, at ørnen altid fløjmod vinden. Det ledte ham til at fortælleom sine mange rejser gennem staterne.Bear Heart er sit folks shaman – åndeligeleder. Han rejser rundt for at holde sam-men på sit folk. Og for at vise den moder-ne verden, at den enkle visdom – somindianernes – kan bibringe spirituel og

psykisk balance til det komplicerede ogkaotiske moderne liv.

Inden Bear Heart forlod Ørnereservatetmed sit lille følge, mødte han Sultana.

Hun er en af ørnereservatets dejlige jagt-falke, og hun betog fuldstændig den gamlemedicinmand. Sultana fløj ned og satte sigpå Bear Hearts arm, og dér begyndte hunat "snakke" med ham med sine fredsom-melige, hæse rovfugleskrig. Bear Heartsvarede ved at begynde at synge til hende– på den karakteristiske indianske måde.Sultana faldt helt til ro og lyttede megetinteresseret. Det var betagende at overværeden særegne kontakt imellem indianerenog rovfuglen. Ørnereservatet siger tak foret spændende besøg. – Med Bear Heartseget udtryk hedder det: Mah-doh!

9

Ørnereservatets baggrundØrnereservatet blev i 1980 funderet påmange års erfaring med oplysnings- ogfredningsarbejde bl.a. i vores tidligerevirksomhed Arresø Naturcenter i Nord-sjælland. Vi har et indgående kendskab tilfalke og ørne efter mere end 40 år medrovfuglene, og deraf opstod ønsket om atudbrede dette kendskab til naturinteresse-rede på en skånsom måde for de menne-skesky fugle.

De sjældne rovfugle er nemlig i stigendegrad blevet samlerobjekter i modernenaturinteresseredes notesbøger, men denbelastende aktivitet, som denne interessehar skabt omkring de følsomme fugles til-holdssteder, har desværre ofte været skyldi, at yngle- og trækfugle er skræmt væk.Et eksempel er havørnen, som i flereomgange har forsøgt at genetablere sigsom ynglefugl i Danmark: I 1970erne fikdette forsøg en brat afslutning, da ornito-loger ikke viste den fornødne respekt oghensynsfuldhed overfor havørnen og denstilholdssted.

I 1990erne oplevede vi det glædelige, atørnene igen vovede forsøget. Danmarkbestår næsten udelukkende af tæt bebyg-gelse og kulturlandskab, så de få områder,hvor de store ørne kan leve, tåler ikke dennedtrampning og belejring af naturinteres-serede, som vi har set i tidligere tilfælde.Vi skal lade havørnen få den fred, denbehøver for at etablere sig og håbe på detbedste – inklusive, at ornitologerne hartaget ved lære af deres fejltagelser.

Havørnehistorien fra 1970erne var denindirekte årsag til, at Ørnereservatet slogportene op. Viden og respekt er den bedstevej til at bevare naturen, så det drejede sigom at give interesserede denne viden ogrespekt uden at stresse fuglene. Den tilsy-neladende umulige opgave – at få nogle afverdens mest sky fugle til at acceptere etpublikum – lykkedes ved at etablere detrette miljø. Høje udsigtstræer i et åbent oguforstyrret landskab er vigtigt, men grund-læggende handlede det om at vinde ørne-nes fortrolighed ved, at reservatets gæsterkun kommer på faste tidspunkter og påbestemte, afgrænsede områder i deres ter-ritorium. Situationen er her nemlig denomvendte; at rovfuglene flyver frit, mensde besøgende er henvist til et afgrænsetareal. Stedet tilhører altså ørnene og falke-ne, og de betragter bygningerne og områ-det som deres naturlige territorium, hvorde yngler og føler sig trygge.

Ørnereservatet er det eneste sted i Skandi-navien, hvor naturinteresserede tilbydesmuligheden for at opleve de sjældnerovfugle på tæt hold og lære dem at kendei deres rette omgivelser – uden risiko forat skade og forstyrre fuglenes adfærd.

Der Adlerwelt – Hinter-grundinformationenDer Adlerwelt wurde 1980 eingerichtet undverfügt so über langjährige Erfahrungen imBereich Information und Naturschutz. Nachmehr als 40jähriger Arbeit mit Greifvögelnhaben wir eingehende Kenntnisse über Falkenund Adler gewinnen können, und so entstandder Wunsch, dieses Wissen an Naturinteres-sierte weiterzugeben – unter größtmöglicherRücksichtnahme auf die menschenscheuenVögel.

Die seltenen Greifvögel sind in freier Wild-bahn nämlich begehrte Schauobjekte neugie-riger "Naturliebhaber", die alles live erlebenwollen. Diese Art von Naturtourismus hatdazu geführt, daß die Aufenthaltsplätze dersensiblen Vögel stark beeinträchtigt wurden,und leider oft auch dazu, daß die Brut undauch die Zugvögel vertrieben wurden. DerSeeadler, der mehrere Male versucht hat, wie-der in Dänemark zu brüten, ist hierfür einBeispiel. Diese Versuche fanden in den1970er Jahren ein jähes Ende, als Ornitholo-gen nicht den gebotenen Respekt und dieRücksichtnahme gegenüber dem Seeadlerund seinem Revier walten ließen.

In den 1990er Jahren erlebten wir zu unsereraller Freude, daß die Adler wieder einen Ver-such wagten. Dänemark besteht fast aus-schließlich aus dichter Bebauung undKulturlandschaft. Die wenigen Gebiete, indenen die großen Adler leben könnten, vertra-gen das Niedertrampeln der Vegetation unddie Belagerung durch Naturinteressierte, wiewir sie früher erleben konnten, nicht. Wirmüssen dem Seeadler den Frieden lassen, dener braucht, um sich niederzulassen, und hoffendas Beste – wozu auch gehört, daß dieOrnithologen aus ihren Fehlern gelernt haben.

Die Seeadler-Affäre der 1970er Jahren warauch der indirekte Anlaß dafür, daß dieAdlerwelt hier eingerichtet wurde. Der besteWeg zur Erhaltung der Natur sind Wissen undAchtung. Also muß es darum gehen, denInteressierten das zu vermitteln, ohne dabeidie Vögel zu beeinträchtigen. Die offenbarunmögliche Aufgabe, einigen der scheuestenVögel der Welt beizubringen, ein Publikumzu "ertragen", gelang uns durch die Schaffungder richtigen Bedingungen. Hohe Aussichts-bäume in offener ungestörter Landschaft sindwichtig – aber grundsätzlich ging es darum,das Vertrauen der Adler dadurch zu gewin-nen, daß die Besucher des Reservates nur zufesten Zeiten kommen und sich in bestimm-ten, abgegrenzten Bereichen des Geländesaufhalten. Hier ist die Situation nämlichumgekehrt: Die Greifvögel fliegen freiumher, während sich die Besucher nur ineinem begrenzten Bereich aufhalten dürfen.Dieser Ort gehört also den Adlern und Fal-ken, und sie sehen die Gebäude und dasGelände als ihr natürliches Revier an, in demsie brüten können und sich geborgen fühlen.

Der Adlerwelt ist der einzige Ort in Skandina-vien, wo Naturinteressierten die Möglichkeit ge-boten wird, die seltenen Greifvögel aus nächsterNähe zu erleben und sie in der ihnen gemäßenUmgebung zu beobachten, ohne daß die Gefahrbesteht, das Verhalten der Vögel zu beeinträchti-gen und ihnen so Schaden zuzufügen.

Background for the Eagle WorldThe Eagle World was founded in 1980, basedon many years' experience with education andconservation. With more than 40 years' ex-perience with birds of prey, we had becomethoroughly familiar with falcons and eagles,and, therefore, wished to share this know-ledge with nature-lovers in a way that woulddisturb these shy birds as little as possible.

These rare birds of prey have becomeincreasingly popular in the notebooks ofnature-loving collectors. Unfortunately, thestress created by this interest in and aroundthe habitats of these sensitive birds hasoften frightened away breeding and migra-tory birds. One example of this is the white-tailed eagle which has attempted to re-establish itself as a breeding bird in Den-mark several times. In the 1970s, such anattempt came to an abrupt halt whenornithologists failed to show the necessaryrespect and consideration to the white-tailedeagle and its habitats.

In the 1990s, it has been our pleasure to seethe eagles venture another try. Denmarkconsists almost entirely of built-up areasand cultural landscape, so the few areassuitable for these large eagles to live do nottolerate being trampled down and besiegedby nature-lovers, as has been the case onprevious occasions. We must let the white-tailed eagle have the peace it needs to estab-lish itself and then hope for the best – andalso that ornithologists have learned fromtheir past mistakes.

Indirectly, it was the story of the white-tailed eagle in the 1970s that led to theopening of the Eagle World. Knowledgeand respect are the keys to protecting natu-re, so it was a question of demonstratingthis to an interested public without causingstress to the birds. By providing the rightenvironment the apparently impossible taskof getting one of the world's shyest birds toaccept an audience has succeeded. Hightrees, offering a fine view of the open andpeaceful landscape is important, but, mostimportant of all was winning the confidenceof the eagles by allowing visitors into thesanctuary only at fixed times and in specifi-ed, limited areas within their territory. Thisis a reverse situation, in that the birds ofprey are free to fly as they wish, whilst thevisitors are restrained to a limited area. Theplace belongs to the eagles and falcons, andthey consider the buildings and the groundsas their natural territory, where they canbreed and feel safe.

The Eagle World is the only place in Scandi-navia where nature-lovers have the opportu-nity of watching and getting acquainted withthese rare birds of prey at close hand in theirnatural element – without risk of damagingor disturbing the behaviour of these birds.

PROGRAM PROGRAMM PROGRAMME

Ørnereservatet har åben 1 time førdet egentlige program starter, og her harman lejlighed til at stifte bekendtskabmed en sjælden udstilling med meterstorefarvebilleder, som viser rovfuglenes liv,ynglepleje og rovfuglene med byttedyr.

Foruden den biologiske del af udstillin-gen er der også en kulturhistorisk afde-ling, som viser træk fra falkejagtenshistorie. Her er bl.a. billeder fra LundsDomkirke i Sverige og kalkmalerier fradanske kirker, der viser jagtscener, ogflere billeder fra den tysk/romerske kej-ser Friedrich II, der allerede i det 13.årh. skrev det første videnskabeligeværk: De Arte Venandi Cum Avibus fra1240; Kunsten at jage med rovfugle,som nu opbevares i Vatikanet i Rom.

I det indledende foredrag lægges der spe-cielt vægt på den betydning, rovfuglenehar haft i Norden, hvor der lige fra vikin-getiden år 800 - 1100 har været udøvetjagt med rovfugle, og hvor specielt ørnenog høgen var vikingehøvdingens ellerkongens jagtkammerat.

Et bevis for den store betydning, rov-fuglene har haft i Norden, ses bl.a. påflere runesten i Sverige.

Der findes også en udstilling, som viserfalkonerrekvisitter og jagtudstyr, somanvendes i forbindelse med falkejagten– bl.a. handsker, hætter, bjælder og fal-kelokke (fjerspil).

Programmets egentlige startforegår præcis på det angivne klokke-slæt, hvor de enkelte rovfugle, som ind-går i programmet, bliver præsenteret.Forevisningen starter med falke og ihovedtræk gennemgås de biologiskekendetegn. Der orienteres om falketan-den, falkens mørke øjne og dens speci-elle jagtflugt, når den styrtdykker frastor højde med en fart på 300 km/t for atgribe sit bytte. Falkene dræber deresbytte ved at bide nakken over på det.Vandrefalken jager byttedyr lige frastære og drosler til ænder og fasaner,men kragefugle og agerhøns er ogsåyndede bytteobjekter.

Jagtfalken er den hurtigste fugl, når detdrejer sig om at flyve i horisontal flugt.Her kan den opnå en hastighed op til130 km/t. Jagtfalken vejer fra 1200 -2000 g. Hunnerne er størst og har et vin-gefang på 1,5 meter. Vandrefalken vejerca. det halve og har et vingefang på godt1 meter.

Falkene bygger ikke selv nogenrede, men bosætter sig gerne i en forladtravnerede eller en forladt rovfuglerede.De kan også have deres rede i en klippe-hylde, hvor de skraber en redefordyb-ning i sandet.

Efter indledningen, hvor publi-kum har haft lejlighed til at se særligekendetegn og opleve nærkontakten medde enkelte rovfugle, vil man som et høj-depunkt se rovfuglene blive flyvetræneti det fri. – Her ser man falkens ene-stående flyvefærdighed og jagtteknikblive udført lige over publikums hove-der.

Men uanset hvor godt samarbejdet ellertræningen ser ud til at foregå mellemfalken og falkoneren, så er det i sidsteende rovfuglen, der alene bestemmer,hvad der skal ske. Forevisningen sker pårovfuglenes betingelser, og det betyder,at der kan komme uforudsete situatio-ner, så det bliver nødvendigt at improvi-sere eller ændre programmet.

I de fleste tilfælde er publikum megetforstående og ser det som en ekstraoplevelse, hvor det hele er mere afvek-slende og spændende.

Efter falkeprogrammet vil destore ørne blive præsenteret. Her læggerØrnereservatet specielt vægt på at visekongeørn og havørn, som er de størsteog mest imponerende blandt de nordiskerovfugle.

Kongeørnen har et vingefang fra 2til 2,5 meter. Vægten varierer fra 3 - 7kg. Her gælder det som med de flesteandre rovfugle, at hunnen er langt denstørste. De unge kongeørne kendes pådet hvide felt ved haleroden og undervingerne. Først når de unge ørne er ble-vet 6 år gamle, har de fået den voksnefugls yngledragt uden de hvide aftegnin-ger. Samtidig er de blevet kønsmodne. Iflugten vil man bemærke kongeørnensrelativt smalle vinger og den lange hale.

Man ser, at kongeørnen har en megetstærk fod med lange kløer, som den bru-ger til at dræbe sit bytte med. Kongeør-nen jager byttedyr i næsten alle størrel-ser, både fuglevildt og pattedyr somharer. Men det, som først og fremmestkendetegner kongeørnen, er dens jagt-mod, idet den ikke går af vejen for atjage både ræve, ulve og sneleoparder.Den er storvildtjægeren blandt rovfugle-ne. Kongeørnen er enormt menneskeskyog lever ofte i utilgængelige fjeldområ-der, hvor den ofte har sin rede i 1000meters højde på en klippehylde.

Havørnen, som er den anden af destore ørne, man får at se, er selve sym-bolet på Ørnereservatet. Den var medfra starten og har i snart 30 år betragtetnaturen omkring reservatet som sit egetterritorium, og den har bygget flerereder i de fritstående træer. Igennemårene er der kommet flere havørneungertil verden på Ørnereservatet.

Havørnene demonstrerer deres fremra-gende flyveevne og jagtteknik tæt påpublikum. Man ser ørnen gribe efterføden i vandet, og ofte sætter den sig iørnetræet eller i reden for at æde sitmåltid.

Havørnens vægt varierer også meget.Hannerne vejer omkring 4 - 5 kg. og destørste hunner kan nå en vægt på over 7kg. Havørnen lever især af fisk og fugle-vildt og er trods sin tunge bygning enbehændig flyver. Vingefanget kan fordenne ørn blive helt op til 3 meter.

Havørnen har levet i Danmark fra densene istid, men bestanden blev udryddeti begyndelsen af dette århundrede. Påsamme måde som mange andre rovfug-learter måtte ørnene vige for menneske-nes uhæmmede rovdrift på naturen. Nuer havørnen vendt tilbage til Danmark,og vi kan kun håbe, at fremtiden byderpå bedre betingelser for rovfuglene.

Den store naturoplevelse, somalle vil opleve på Ørnereservatet, er at fårovfuglene på tæt hold og lære dem atkende. Andre vil måske som os, derkender og træner fuglene, også oplevedet som et drømmesyn at se falken ellerørnen stige op i stor højde for at forenesig med naturen i det grænseløse luft-rum. Det er her friheden mærkes oghengivenheden til rovfuglen er størst.

Irene og Frank Wenzel

PROGRAM PROGRAM PROGRAM PROGRAM PROGRAM

Segl fra Kong Knud II(Hellig Knud) 21. maj 1086– viser falkejagtens betydning i Danmarkshistorien.

PROGRAMM PROGRAMM PROGRAMM PROGRAMM PROGRAMM

PROGRAMME PROGRAMME PROGRAMME PROGRAMME PROGRAMME

14

Ørnereservatets vilde gæster

af Karin Sørensen

Ørnereservatets vilde gæster

af Karin Sørensen

Den flyvende drage fra Himmalaya

Den sjældne lammegrib, som besøgteØrnereservatet, går også under navnet denflyvende drage fra Himmalaya. Her er deni sin rette omgivelser ved reden på en klip-

pehylde i Himmalayas bjergtinder.(Foto venligst udlånt af Josef Hippele)

Den flyvende drage fra Himmalaya

Den sjældne lammegrib, som besøgteØrnereservatet, går også under navnet denflyvende drage fra Himmalaya. Her er deni sin rette omgivelser ved reden på en klip-

pehylde i Himmalayas bjergtinder.(Foto venligst udlånt af Josef Hippele)

"Jeg husker tydeligt, at det var D-dag –den 6. juni – da den ekstremt sjældne

sorte stork pludselig fløj ind over forevis-ningspladsen og gjorde havørnehannenNøkke selskab. Der skete ikke andet, endat de to fløj lidt sammen, før den sortestork fløj sydover til mere eksotiske him-melstrøg – udover at vi alle selvfølgeligfik en helt ekseptionel oplevelse. Det sam-me gjorde sig gældende, da en enorm lam-megrib en dag blandede sig i kongeørnenRhinas program. Pludselig synede denellers ikke undseelige Rhina med sit vin-gefang på 2,5 meter beskeden ved siden aflammegribbens mere end 3 meter storevingefang. Den sydeuropæiske rovfuglsonderede roligt terrænet, og den fandtåbenbart Ørnereservatets uberørte arealerså tiltrækkende, at den vendte tilbage foren bemærkning to dage senere – efter atden havde været oppe og runde den tilsan-dede kirke ved Skagen."

Frank Wenzel fortæller videre, at det ikkekun er sjældne fugle, som Ørnereser-

vatets rovfugle tiltrækker. Tilsyneladendehar rovfuglene en positiv effekt på vildtetgenerelt, for der er en stor og stadig vok-sende bestand af det på Ørnereservatets 40hektar: "Det er faktisk glædeligt, at jeg nukan tilbagevise alle de bekymringer om enskræmmeeffekt på vildtet, som fremkom,dengang Ørnereservatet startede for tyve årsiden," siger Frank Wenzel; "Jeg kan i ste-det sige, at vores ørne og falke har den stikmodsatte virkning: De ligefrem tiltrækkerandre dyr. I hvert tilfælde er Ørnereservatetblevet et trækplaster for omegnens vildedyr og fugle. Det kan naturligvis skyldesflere ting. For det første ligger vores jorduberørt hen, og der drives ingen form forjagt. Desuden dyrkes jorden heller ikke påde tilstødende arealer, så der er masser afnaturlige skjulesteder. Men man ved også,

at et enkelt skud fra et gevær stresser vild-tet enormt – og åbenbart mere end denkonstante overflyvning af rovfugle – fordet tyder på, at vildtet foretrækker Ørnere-servatet, og dermed muligheden for atoverleve på naturens præmisser."

De lejlighedsvise sjældne gæster er såle-des ikke de eneste ikke-programsatte

fugle, som forevisningerne præges af. Sva-ner, gæs og vildænder besøger tit Ørnesøen– foruden de normalt sky traner. Og indimellem udspiller der sig territoriekampemellem en af reservatets rovfugle og defastboende vilde fugle. Kragerne driller titørnene: Nogen gange bliver de så nærgåen-de, at det ser ud som om, de sætter sig påørnens hoved for at genere mest muligt –og for at aflede opmærksomheden fra deresyngleområder. Af samme grund kan denlille modige tårnfalk – med sine 200 gramoverfor ørnens ca. 7 kilo – finde på meddødsforagt at dykke ned foran ørnens kniv-skarpe næb og kløer for at forsvare sineunger. Tårnfalke bibringer i øvrigt dagligtmed fantastiske flyvepræstationer i forevis-ningerne sammen med musvåger, vildevandrefalke, dværgfalke, spurvehøge ogduehøge foruden vilde havørne og enkeltekongeørne.

"De vilde havørne er utroligt glade forat sætte sig i vores ørnetræ, som er

en 18 meter høj, fritstående fyr med skønudsigt. Og det samme gælder flagspætterneog grønspætterne. Den eneste hage ved déter, at vi så ind imellem må afsted til Tver-sted Klitplantage efter et nyt ørnetræ, formed tiden bliver de store ørnetræer fulds-tændigt udhulet af spættehuller." FrankWenzel er dog ikke særlig ked af den smu-le besvær, som den ekstra dyreaktivitetmedfører. Men det kan kongeørnen Rhinatil gengæld blive lidt træt af ind imellem.

Særligt den gang, hvor hendes yndlingssi-deplads vrimlede med hugorme; "Det var isæsonen '98, hvor der var usædvanligtmange hugorme," fortæller Frank Wenzel;"En af vores ørnehøje var nærmest levendeaf dem, så den blev også døbt Snake Hilldet år. Rhina havde store problemer med atsætte sig på højen, så en dag under en afforevisningerne fik hun nok af slangernesterroriseren. Resolut tog hun den største afhugormene og bed hovedet af den – og jegindrømmer gerne, at vi stolt bar den dødeslange rundt og viste den for et jublendepublikum den dag, for Rhina udviste joblot sit naturlige mod og instinkt."

Rovfugles naturlige adfærd kan ikkeprogrammeres. Det bringer derfor

også ind imellem nogle uforudsete drama-er på tapetet. Søens ænder skal for eksem-pel passe på ikke at blive for dovne. Dekommer flyvende til søen af egen fri vilje:Nogle få vildænder kan hurtigt tiltrækkesnesevis af artsfæller, og de lærer hurtigtreglerne: Bliv i vandet og dyk!

"Ja, for jeg må jo nok tilstå, at der er ble-vet taget en enkelt and eller to af

ørnene. Det er sket, når ænderne er blevetlidt for tilvante og dumdristige. Så begyn-der de at gå i land, selv når ørnene flyverlige over søen og afgiver alle signaler om,at de er i livsfare. Men hvis anden ikke viltage ved lære, så tager ørnene dem. Ogsådan en straffeaktion er sket lige for fød-derne af folk under en forevisning. I øvrigttil stor jubel for folk! Men jeg vil godtunderstrege, at det ikke sker med voresgode vilje. Vi opfordrer aldrig rovfuglenetil jagt. Men vi kan ikke kontrollererovfugles naturlige instinkter – lige så lidt,som katteejere kan undertrykke rovdyret ideres søde missekat, når den tager havenssmå sangfugle." (fortsættes på næste side…)

15

Det er ofte sket, at den vilde fauna har stjålet scenen fra Ørnereservatets ørne og falkeunder en forevisning. Igennem årene har publikum oplevet både vilde ørne, canada-

gæs og sågar den sorte stork og lammegribben blande sig - med den tumult og ekstraspænding, som følger med. Frank Wenzel beretter her om, hvordan man som falkoner måfinde sig i, at uforudsete hændelser er vilkårene, når den vilde natur er baggrundstæppe.

Under forevisninger og daglig træningflyver ørne og falke frit, og Frank

Wenzel kan ikke forhindre dem i at opføresig nøjagtig som vilde fugle. Han er ikkeked af, at de har deres naturlige instinkter ibehold, men det gør det umuligt helt atforhindre, at de går på naturlig jagt, når deer på egen boldgade. Sådan en spontanjagtepisode går en sjælden gang imellemud over en mink, ræv, hermelin, krageungeeller en fasan. Men det var uden sidestyk-ke, da kongeørnen Odin for et par år tilba-ge angreb et ungt rådyr: "Kongeørnen ervirkelig en storvildtjæger, men det vartrods alt lige lovligt optimistisk af Odin atangribe et næsten fuldvoksent rådyr på 10-12 kilo" fortæller Frank Wenzel; "Det vir-kede da også meget dramatisk: Odin fløjover ikke mindre end 1000 menneskerunder en af den sommers store forevisnin-ger. Pludselig dukker der en rå ud af sko-ven med sit næsten fuldvoksne kid, ogOdin opfanger det naturligvis meget hurti-gere end os. Og selv om vi løber afsted, ogmoderen skriger uhyggeligt for at afledeørnens opmærksomhed fra kiddet, nårOdin at slå ned på dyret, og det blev nogleåndeløse minutter, før vi fik befriet kiddet.Heldigvis fik det kun rifter, og det sprangraskt af sted igen med sin mor. Men derforvar jeg alligevel glad for at opleve, at detuventede drama blev taget med en megetrealistisk indstilling af vores publikum.Der var ingen negative tilkendegivelser,kun forståelse for, hvorledes rovfuglenesnaturlige adfærd kan udfolde sig spontant,og at det er en del af en sund fugls karak-ter, som vi ikke kan eller vil slå ned. Ogman skal huske på, at det sker uhyre sjæl-dent på trods af, at vi nu hver dag i 20 århar fløjet og trænet ørnene i den frienatur."

Når Frank Wenzel sammenligner sinerovfugles få selvbestaltede jagt-

episoder med de intensive, konventionellejagtmetoder, kan han godt undre sig over,hvorfor der ikke er nogen, som opponererimod uøvede skytter med haglgeværer,som hvert år anskyder og sårer tusindvis afdyr og fugle. "Det er jo ikke nogen hem-melighed, at rovfuglejagt, som Danmarksom det eneste land i Europa har forbudt,er den eneste økologiske jagtform, der fin-

des. Den foregår uden anskydninger, udenlarm og uden rovdrift – helt på naturenspræmisser."

Frank Wenzel ærgrer sig dog ikke syn-derligt over, at han ikke kan gå på jagt

med sine fugle. I stedet nyder han at sedem trives med flyvetræningen og medØrnereservatets andre beboere i øvrigt;"Vores rovfugle kunne udmærket flyvevæk, hvis de ikke trivedes. Men et godteksempel på, hvor tilknyttede de føler sigtil stedet, er en episode med en af voresvilde gæster: En ung havørnehun kom fly-vende til og fik kontakt med vores havør-nehan Gorm. I 7 timer fløj de to sammen,og det siger sig selv, at det var en megetinspirerende oplevelse for en ynglemodenhan. Alligevel sluttede eventyret med, atGorm vendte hjem i skumringen. Hunnenvar formodentlig for ung for Gorm – og ihvert fald var fristelsen ikke stor nok til atforlade territoriet og flyve efter hende."

I øvrigt er det tit en af Ørnereservatetsandre indbyggere, som sladrer, når der

kommer vilde gæster i form af fremmederovfugle ind over arealerne. Der bor nem-lig en krage i træerne ved forevisnings-pladsen, som er blevet døbt Politibetjen-ten. "Han holder øje med alt, hvad dersker på Ørnereservatet" fortæller FrankWenzel; "Han overvåger hvert et skridt, vitager, og han kender vores 19 ørne, så nårder kommer andre end dem, så informererhan os højlydt med sine hæse krageskrig.Det er faktisk ham, vi kan takke for, at vioverhovedet har opdaget alle de sjældnegæster, vi får her på Ørnereservatet. Oghan indgår desuden tit i programmet vedforevisningen. Han, og de andre kragerher, har nemlig lært sig at dykke ned isøen efter de rester, som ørnene ikke fårfat i. Og selvom det godt kan distraherevores rovfugle og generelt godt kan for-styrre forevisningerne lidt, så tror jegbestemt ikke publikum er kede af de småhændelser, som Politibetjenten og voresandre vilde aktører står for. Og jeg selvkan sagtens leve med de små distraktioner,for vi vil gerne bevare den tætte kontaktmellem os, vores rovfugle og de vilde ind-byggere og gæster, som beriger os her påstedet."

16

Ørnereservatets vilde gæster– fortsat fra forrige side…

Den sorte stork fotograferet på himlen over Ørnere-servatet, da den fløj sammen med havørnen Nøkke.

Musvågen er en hyppig gæst på Ørnereservatet,og den indgår dagligt i programmet.

Tårnfalken er en af de vilde rovfugle, som oftestviser sine flyvefærdigheder under forevisningerne.

Ørnereservatets fastboende vilde krage, som hol-der vagt, informerer om nye gæster – og derforgår under navnet "Politibetjenten".

17

Havørnen tilbage i Danmark

af Karin Sørensen

Det er årtusindskiftets største nyhed på fred-ningsområdet, at der ved udgangen af det 20.

århundrede skete det næsten utænkelige: En lillefast ynglebestand af havørne har spredt sig overdet sydlige Danmark – på Lolland, Fyn og i Søn-derjylland – og de sidste par år har de bragt flerelivskraftige unger på vingerne.

Og i Lille Vildmose i Østjylland blev det i som-meren 1999 observeret, at et kongeørnepar, somhavde holdt til der et stykke tid, fløj sammen meden unge, som er meget karakteristisk med sinehvide halefjer. Måske betyder det også, at kon-geørnen yngler i Danmark.

Frank Wenzel har for nogle år siden selv væretengageret i udsætning af ørne netop i Lille Vild-mose, så han kender området og dets mulighedernøje. Derfor kan han fastslå at først, når der medsikkerhed er observeret også en rede i Lille Vild-mose, kan man med sikkerhed sige, om konge-ørnen yngler – eller om ungen er en tilflyver. Mendet ændrer ikke på århundreders største naturbegi-venhed: at havørnen atter yngler i Danmark.

I begyndelsen af det 1900-tallet ynglede endnuen lille bestand af havørne ved Mariager Fjord.Dette var den sidste rest af danske havørne, somhavde beboet vore kyster og fjorde i tusindvis afår. En for en måtte de lade livet enten som følge afudlagt gift eller nedskydning. Og på trods af nuti-dens fredning gælder det stadig, at rovfugleneseneste fjende er mennesket.

Så selvom rovfuglene nu er fredede, er Ørnere-servatets oplysningsvirksomhed stadig af overor-dentlig stor betydning: For der er grund til at væreopmærksom på, at der stadig er kræfter i gang,hvis største ønske er at drive jagt på rovfugle.Blandt jægerne, som udelukkende driver jagt forderes fornøjelses skyld, er der nogle, som nærer etindædt had til rovfuglene, som de mener tager"deres" bytte. Men rovfuglene er denne verdensægte jægere, og de er afhængige af naturens res-sourcer. Og som sande sportsfolk bør jægere joikke opfatte ørnen som en konkurrent, men somen rigdom i den danske natur.

Trods alt er det dog opløftende, at vi fik afslut-tet det gamle årtusinde med at opleve resultatet afet skridt i den rigtige retning, hvor fordelingen afnaturens ressourcer endelig også kommer dyrenetil gode – hvilket i sidste ende bliver til menne-skets største fordel.

Fredningen af de store ørne, som har været enaf Ørnereservatets hjertesager, har resulteret i enrigere dansk fauna. Ørnereservatets 20 års jubi-læum kan derfor fejres i visheden om, at deninformation og oplysning, som Ørnereservatetgennem 20 år har videregivet til mere end en mil-lion gæster, har været med til at fremme forståel-sen og muligheden for verdens største rovfugle foratter at finde fodfæste i Danmark. Og Ørnereser-vatet hilser med glæde havørnen og kongeørnentilbage til Danmark med en hyldest i form af en nyudstilling, som samtidigt gør opmærksom på, atrovfuglenes evige og eneste fjender er; mennesket.

18

af Karin Sørensen

I Informationen på Ørnereservatet er der gennem årene blevet svaret på et utal af spændende,sære og sjove spørgsmål. Ørnereservatets gæster er et meget levende og interesseret publikum, ogdet kræver naturligvis en vågen Information, som kan svare på alt mellem himmel og jord - fordet er jo her, rovfuglene har deres territorium. Og Informationen har også gennem årene afgjortmange væddemål og opklaret små hverdagsmysterier, som rovfugleinteresserede henvender sig tilØrnereservatet for at få belyst.

På trods af mangfoldigheden af og spændvidden i spørgsmålene er det muligt at opstille 10, somgentager sig ved mange af forevisningerne. Derfor kommer her 10 hurtige svar på de mest almin-delige og hyppigst forekommende spørgsmål til Ørnereservatet:

Hvad er den største rovfugl i verden?Stellers havørn (Haliaeetus pelagicus)regnes for verdens største rovfugl, hvor enhun kan veje over 9 kilo. Den lever vedkystområder i Nordøstasien, og densørnenæb er så højt og kraftigt, at densudseende nærmer sig det næsten groteske.

Hvor stort er ørnens vingefang?Ørnereservatets største ørn er den nordat-lantiske havørn (Haliaeetus albicilla).Hunnerne har et vingefang på næsten 3meter, de vejer op til 7 kilo og er omkring90 cm høje. Hannerne er, som allerovfuglehanner, mindre end hunnerne.Den lidt mindre, men hurtigere, kon-geørns (Aquila chrysaetos) vingefang kannå op på på 2,5 meter, og en stor hun kanveje op til 7 kilo. For kongeørnene gælderdet, at hannerne er væsentligt mindre endhunnerne – deres normalvægt er 3,5 kilo.

På Ørnereservatet vises også den island-ske jagtfalk (Falco rusticolus), som har etvingefang på 1,5 meter og vejer 1800gram, samt vandrefalken (Falco perigri-nus) som har et vingefang på 1 meter ogvejer op til 1000 gram. En vandrefalkehankan dog veje helt ned til 550 gram.

Hvor kommer Ørnereservatets ørne fra?I 1960erne var ørnen meget tæt på dentotale udryddelse i Norge. Her blev derdrevet en skånselsløs jagt på ørnen, og denvar uønsket og fredløs. Frank Wenzel fikderfor lov til at redde et par havørneunger,Nøkke og Jette, med hjem til Danmark i1968. Dette havørnepar viste sig lykkelig-vis at være så glade for både familienWenzel og hinanden, at de kvitterede medat yngle. Nøkke og Jette er stamforældretil alle Ørnereservatets havørne.

Hvor gammel kan en ørn blive?Som hovedregel siger man, at dyr, som erlænge om at kønsmodnes, bliver gamle.Elefanten og havskildpadden er klassiskeeksempler, men i den mere sammenligne-lige ende finder vi papegøjen, som kanblive 100 år. Der er ikke foretaget nogenvidenskabelig undersøgelse, som norme-rer de vilde ørnes aldersgrænser, men dade ikke har nogle naturlige fjender – udover mennesket – må det vurderes, at ørnegenerelt kan opnå en høj levealder.

Falkene bliver omkring 20-25 år, mensørnene kan forvente at blive omtrent ligeså gamle som et menneske. På Ørnereser-vatet har vi ørne, som er over 30 år gamle,og som stadig er i deres bedste alder – deyngler og viser alle tegn på at trives. Mankan regne med, at de i hvert fald bliver 50år, og sikkert meget mere. 70 år er ikkenoget urealistisk bud.

Hvad koster en rovfugl?Det er lige så svært at fastsætte en pris på

en rovfugl som på en hest. Det er fuglenstræningstilstand og udvikling, der har denaltafgørende betydning for en eventuelprisfastsættelse. En rovfugleunge – ligemeget om den er fra naturen eller fraopdræt – har kun en ganske ringe han-delsværdi. Det er den tidskrævendetræning, og tiden, hvor særlige egenska-ber og et flot udseende eksempelvis slårigennem, som fastsætter prisniveauet.

Hvor mange fugle er der på Ørnereservatet?Bestanden af fugle på Ørnereservatet vari-erer ved naturlig udskiftning: Nogle buk-ker under for alder, og der kommer nyeunger til. Der er fire kongeørnepar og trehavørnepar plus flere falkepar, som yng-ler på Ørnereservatet. Nogle af ungernebeholdes, andre overdrages til kompetentefalkonerer, som kan tilbyde fuglene denrette pleje samt flyvetræning.

Ørnereservatet råder p.t. over en ørnebe-stand på 19 og en falkebestand på 52 – altså 71 rovfugle.

Flyver fuglene aldrig væk?Ørnereservatets fugle flyver fuldkommenfrit under forevisningerne og ved den dag-lige træning. Men de opfatter Ørnereser-vatet som deres territorium, så de venderaltid tilbage. Ørnene kan finde på at tageen smuttur til Sverige, men det tages nuhelt roligt, for de kan være tilbage påunder en time.

Hvorfor tager ørnene ikke ænderne i søen?Ørnereservatet har en stor vildtbestand,og dette er i sig selv med til at mane ryg-tet i jorden om, at flere rovfugle i naturenvil bevirke nedgang i vildtet. Hvad der ervigtigst for vildtet er uberørt natur – ogkulturlandskab og stor befolkningstætheder ikke befordrende for vildtet.

På Ørneservatets arealer, som udgør 70tønder land, er naturen uberørt af traditio-nel jagt, maskiner, gift og gødning, ogvildtet finder selv hertil i stor stil. Blandtandet ænderne, som holder til i vores sø.De har udviklet en særlig teknik, hvor dedykker under vandet, når ørnene kommerfor tæt på (se foto på venstre side), menhvis de følte sig i fare, ville de uden tvivlforlade stedet. Ørnene bliver fodret påØrnereservatet, så de har ikke nogen spe-ciel grund til at tage ænderne i søen –men de kan godt lide at vise ænderne,hvem der bestemmer ved at overraskedem med et lille fingeret angreb.

Hvorfor kan man ikke se rovfuglene i deres volierer?Forevisningerne på Ørnereservatet foregårubetinget på fuglenes præmisser. Publi-kum besøger fuglene på deres territorium,

og sådan opfatter fuglene det også underen forevisning. Fuglene flyver frit overgæsterne, som til gengæld kun har etmeget afgrænset område at færdes på.Fuglen er altså den frie, og mennesket erstækket – og dette er den eneste måde,man kan få enkelte rovfugle til at accepte-re flere mennesker samlet i nærheden påen gang.

For der er mange af ørnereservatets fugle,som aldrig ville acceptere denne situation.De flyver kun, når det er deres velkendtefalkoner, som er i nærheden. Derfor villedet også være den rene tortur for fugleneat trække hobevis af mennesker gennemderes volierer. Her ved fuglene nemlig, atde har fred og ro, her yngler, hviler ogpudser de sig, og en konstant gennem-strømning af fremmede mennesker villeskabe kolossal stress og utryghed. Det vil-le svare til, at vi skulle finde os i, at hun-dredvis af fremmede mennesker defilere-de gennem vores soveværelse og bade-værelse.

Hvor stort et bytte kan ørnene tage?Havørnen lever, som navnet antyder,hovedsageligt af fisk og havfugle. De kantage fisk på over en meter – og dette fore-går vel at mærke ved, at de dykker ned ogtager fisken sprællevende fra vandet.

Men det er den mindre og hurtigere kon-geørn, som er storvildtjægeren blandtrovfugle. Den kan jage og fange sneleo-parder og sågar ulve på verdens vidstraktestepper.

En skrøne er det nu nok, at ørnen ogsåkan finde på at snuppe sig en baby til des-sert. Selvom… i Norge er skrønen enmeget sejlivet historie. Dette næres afgentagne beretninger fra nutiden – som ipressens dækning af Svantelil; en norskpige, som påstår, hun oplevede og overle-vede et ørnerov på egen krop og sjæl.

Mere i pagt med sandheden er et andetlille kuriosum om ørne og deres bytte:Såkaldte Kronsæler er et fænomen, somblandt andet hører til i den svenskeskærgård. Det sker, om end sjældent, atman finder en sæl, som bærer på et ørne-skelet – som en slags skelet-krone. Dettefænomen opstår, når unge, uerfarne ørnefinder på at slå ned på en sæl. En ørn somslår kløerne i et bytte er ikke i stand til atslippe straks igen, da den får krampe ifødderne. Dette er en naturlig forstærken-de effekt af ørnens jagtteknik, men i dettetilfælde også skæbnesvangert. For sælendykker langt ned under havets overflade,og den unge ørn drukner. Og i særligetilfælde overlever sælen altså sine kvæstel-ser, og ørnens klo sidder så fast i dyret, atdet resten af sin levetid må bære rundt påmindelserne – den bliver en Kronsæl.

19

Jagtfalken Sultana breder sine vinger udover klitarealerne på Ørnereservatet.

SuccesDer har været stor interesse for Nytfra ørnens verden. Således blev detsidste nummer totalt udsolgt i et oplagpå over 5000 eksemplarer. Publikumviser dermed en levende interesse for,hvad der foregår på Ørnereservatet.

Bæredygtig virksomhedØrnereservatet har virket som natur-og turistattraktion i 20 år uden offent-lige tilskud overhovedet. Dermed stårØrnereservatet i kontrast til mange afde stats- og EU-finasierede turistat-traktioner, som er blevet opført i Nord-jylland – for hurtigt at lukke igen.

Æg fra 120 rovfugleOrnitologers ægsamlermani

I sommeren 1999 kunne man igenopleve, at de vilde fugle bliver udsatfor overgreb i et uhyggeligt omfang.Denne gang som tidligere af kompe-tente ornitologer, som interesserer sigfor at samle ægkuld fra vilde og sjæld-ne fuglearter. Politiet har beslaglagt20.000 æg, deriblandt adskillige ægindsamlet fra rovfugle i den danskenatur. Det er kun en halv snes år siden,at kendte danske ornitologer var ind-blandet i lignende afsløringer afgigantiske ægsamlinger – og fik domfor det.

Falkonerteamet anno 1999,som var præget af internatio-nale navne. Fra venstre Joseffra Ungarn med kongeørnenRhina, Annett, Camilla ogMay fra Danmark, Charlottefra England og Jaro fra Slo-vakiet med havørnen Vikna.Forrest Irene, Frank og PeterWenzel med Cooper.

Millennium holdet

Informationsmed-arbejder, cand.mag.Karin Sørensen, somhar været med i fle-re af Ørnereserva-tets sæsoner, står forredaktionen af Nytfra Ørnens verdenårgang 2000.

En gevinst for rovfuglene og naturenEt længe næret ønske gik i opfyldelse, da Ørnereservatet i 1999 fik lejlighed til at erhverve et enestående og fredet naturområdepræget af store klitter og tilstødende hede og skovarealer. Naturområdet støder direkte op til Ørnereservatets øvrige område, og

Ørnereservatets rovfugle har derfor fået endnu mere råderum over den uberørte natur. Samtidigt tilgodeses den vilde fauna, da derfremover ikke vil blive drevet traditionel jagt på dette område.

Kort nyt

20

21

Ørnereservatets ubestridte ørnekonge, havørnen Nøkke, døde i 1998. Alle,som har besøgt Ørnereservatet, har stiftet bekendtskab med hans stoltekontrafej: Det er Nøkke, som byder publikum velkommen på det storebillede over Informationen. Det er Nøkke, som gennem hele Ørnereser-vatets 20 årrige historie har taget afsked med publikum, når han somforevisningens store finale har ladet sine imponerende vinger susetæt hen over publikums hoveder. Og det er Nøkke, som er stamfa-der til alle de havørne, som gennem årene er udklækket på Ørne-reservatet.

Nøkke døde samme år, som han fyldte 30. Havørne kan bli-ve op imod 70 år gamle, så Nøkke døde i sin bedste alder.Samme år var han blevet far til Brunhilde med sinmangeårige mage Jette. Og den selvsamme dag togNøkke sig en flyvetur over vidderne ved havet og delyngklædte klitter på Ørnereservatet.

Det skulle desværre blive hans sidste.

Mindeord over Nøkke 1968-1998af Karin Sørensen

Nøkke kom til verden ien rede bygget i toppenaf et fyrretræ i dennorske skærgård, langtmod nord. Men enfremtid blev han sik-ret i Danmark, hvor

han første gang udfol-dede sine pragtfulde vinger og steg til vejrs over Arre-

sø og Grib Skov i det smukke Nordsjælland.

Siden drog han med familien Wenzel til den mere barskenatur i det nordligste Vendsyssel, hvor den salte havluft

giver flere mindelser om havørnenes foretrukne tilholdsstederi ofte mennesketomme og stormomsuste arealer. Her bidrog

han til at give Ørnereservatets forevisninger høj kvalitet frabegyndelsen med sine uforlignelige flyvefærdigheder. Nøkke var

desuden usædvanligt harmonisk og trofast – en forevisning var ensikker succes med Nøkke på programmet. Og det er ikke nogen selv-

følge, når det er rovfugle, der bestemmer programmets forløb.

Det er en elsket livskammerat og en uvurderlig figur i Ørnereservatetshistorie, vi har mistet. Synet af denne smukke, frie ørn med sit skarpe blik og

enorme vingefang, højt hævet over Ørnereservatets territorier, efterlod et mærke i hvereneste sjæl, som fik lov til at opleve det. Tak for enestående oplevelser, Nøkke.

22

www.eagleworld.dkwww.eagleworld.dk

Webmaster, stud. mag. Peter Frank Wenzel,ønsker gæsterne et godt klik på Ørnereservatets website.

Internetdesign

Hvad kan man på www.eagleworld.dk

Webørne og -falke?

God fornøjelse

Internetdesign Da det gode gamle design havde nogle år på bagen,mente vi, at det var tid til at give det en saltvandsind-sprøjtning med henblik på fornyelse og udvidelse.Bjarke Rasmussen fra BSR webdesign gav eaglewor-ld.dk nyt liv. Det blev til det design, man i dag kanbetragte. Men ud over det nye design skete der nær-mest en eksplosion af gæster, så de 10.000 besøgendeer hurtigt rundet i år 2000. I særligt aktive perioderkan der måles op til 150 netgæster om dagen.

Ørnereservatet har været på nettet siden 1996. Indtilmidt i marts måned 1999 var eagleworld.dk kunbesøgt af ca. 3.000 gæster. Nu er farten på debesøgende steget til over det dobbelte på under ethalvt år, og der er intet, der tyder på, at det ikke vilkomme til at gå endnu hurtigere her i det nyeårtusinde.

Hvad kan man på www.eagleworld.dkNår man er surfet ind på vores hjemmeside, kan manhurtigt få sig et overblik over de seneste begivenhederpå Ørnereservatet. Eksempelvis kunne man i 1999både læse om et spændende indianerbesøg og træningaf havørneunger i næsten samme øjeblik det skete.

Ideen er at indrage vores gæster i Ørnereservatetsaktiviteter – også efter de har været til en forevisningpå Ørnereservatet. Internetadressen findes af dengrund også på entrebilletten til gavn for alle interes-serede.

Webørne og -falke?I det nye årtusinde planlægger vi, at eagleworld.dkblandt andet skal udvides med profiler af de rovfugle,der fremvises til forevisningerne. Nyt fra ørnens ver-den forventer vi snart at lægge ud på Internettet. Menogså inddragelse af korte videooptagelser af de maje-stætiske rovfugle er et spændende, nyt projekt, vi sat-ser på at fremvise i år 2000.

Hvis man evt. har forslag til ændringer eller vil stillespørgsmål, er der næsten altid et hurtigt svar på vej.Klik på E-mail Eagleworld nederst til højre på denblinkende hvide ørn på vores internetside.

Hvis du ser en spændende fugl og er i tvivl om, hvadden er for en, kan vi måske hjælpe, hvis du sender etdigitalt billede (jpg. max 500kb) på vores e-mail.Vores mail hedder eagleworld@vip.cybercity.dk.

God fornøjelseTjek også vores links og skriv eventuelt i gæstebogen.Ørnereservatets daglige opdatering af www.eaglewor-ld.dk foretages af undertegnede; Peter Frank Wenzel.Jeg vil desuden være til stede under de fleste planlagteforevisninger på Ørnereservatet i højsæsonen.

af Peter Frank Wenzelaf Peter Frank Wenzel

23

Falkonergården

Åbningstider:April & maj:Søndage samt2. påskedagog 2. pinsedag kl. 14.00

Juni:Lørdage og søndage kl. 14.00

Juli Onsdage kl. 10.00 og kl. 17.00samt lørdage og søndage kl. 17.00

August:Onsdage, lørdageog søndage kl. 17.00

September & oktober:Lørdage og søndage samtalle dage i efterårsferien kl. 14.00

Fredensborg FalkonergårdDavidsvænge 113480 FredensborgTlf/fax: 48482583

E-mail: Falkonergaarden@post6.tele.dk

www.home6.inet.tele.dk/falkoner

Lær rovfuglene at kende påØrnereservatet og Fredensborg Falkonergård

Ørnereservatets forevisninger:

PåskeferieSkærtorsdag kl. 15.00Langfredag kl. 15.00Lørdag kl. 15.00AprilOnsdage kl. 10.00Søndage kl. 15.00 MajOnsdage kl. 10.00Torsdage kl. 10.00Lørdage kl.15.00Søndage kl.15.00JuniOnsdage kl. 10.00Torsdage kl. 10.00Lørdage kl. 17.00Søndage kl. 17.00

JuliTirsdage kl. 10.00 & 17.00Onsdage kl. 10.00 & 17.00Torsdag kl. 10.00 & 17.00Fredage kl. 10.00 & 17.00Lørdage kl.17.00Søndage kl.17.00AugustTirsdage kl.17.00Onsdage kl. 10.00 & 17.00Torsdage kl. 10.00Fredage kl. 17.00Lørdage kl. 17.00Søndage kl. 17.00SeptemberOnsdage kl. 10.00Lørdage kl. 15.00Efterårsferie - OktoberUge 41: søndag kl. 15.00Uge 42: Alle ugens dage kl. 15.00(undtagen mandag)

Edith Wenzel med steppeørnen Helios.

Havørnen Nøkke.

ØrnereservatetSkagensvej 107DK-9881 BindslevTlf. 98 93 20 31E-mail: eagleworld@vip.cybercity.dkwww.eagleworld.dk

Adgang til Ørnereservatet 1 time før forevisning. Kun åben i anførte forevisningstider.

24

Det enestående syn af tre havørne i ørnetræet påsamme tid. Kya, Vågan og Brunhilde skuer ud over

forevisningspladsen. (Foto: Karin Sørensen).

Ørneungernes sensationelle

sæsonaf Karin Sørensen

hjø

rrin

g bo

gtry

kker

i 98

92 0

3 02

· T

rykt

i tø

roffs

et p

å sv

anem

ærk

et p

apir

hjø

rrin

g bo

gtry

kker

i 98

92 0

3 02

· T

rykt

i tø

roffs

et p

å sv

anem

ærk

et p

apir

De mere end 50.000 gæster, som i 1999 lagde vejen for-bi Ørnereservatet, fik en ekstra unik oplevelse med

hjem. For første gang lykkedes det Frank Wenzel at skabesensationen at flyve tre havørne på én og samme tid. Detre havørnesøskende; tvillingebrødrene Kya og Vågan,som så dagens lys på Ørnereservatet i 1997 samt deres lil-lesøster Brunhilde, som kom til i 1998, udfoldede samti-digt og fuldkommen frit deres enorme vingefang overpublikums hoveder.

Havørnen, som er en af verdens størsterovfugle, er normalt ikke et socialt dyr.

De tåler ikke andre artsfæller på deres territo-rium, men Frank Wenzel fik med tålmodig-hed og mange års erfaring disse tre havørnetil at acceptere et kort ménage a trois, nårforevisningerne løb af stablen.

Man skal nemlig ikke være i tvivl om, aten sådan bedrift kræver et indgående

kendskab til rovfugle. Frank Wenzel harnøje studeret ørnenes individuelle tempera-ment og personlighed, før han har sluppetdem fri samtidigt på himlen over Ørnereserva-tet. Den dybeste årsag til, at denne flyvetræningnormalt aldrig bliver praktiseret, er, at der er storfare for, at ørnene kommer til at skade hinanden.

Fuglene imellem er der dog en streng etikette, somgaranterer nogenlunde fred og fordragelighed. Det var

tydeligt for publikum at se, at skønt Brunhilde er den yng-ste, så er hun den førende dame; primadonnaen, sombestemmer uden diskussion.

Den gode opdragelse, som Brunhilde har en stor andelaf æren for, har endvidere den sidegevinst, at de to

havørneherrer bliver mønster-eksemplarer på mager – deskal nok vise respekt for deres fremtidige ørne-koner. Ogefter at have tumlet med så krævende en lillesøster somBrunhilde, skal de tilmed nok blive gode, tålmodige fædrefor Ørnereservatets kommende ørnegenerationer.

Kya var barsk ved sin tvillingebror Vågani deres første leveår, som situationen her

viser. Siden har den indbyrdes balance mellemdem udviklet sig til, at de er de bedste venner.

Kya var barsk ved sin tvillingebror Vågani deres første leveår, som situationen her

viser. Siden har den indbyrdes balance mellemdem udviklet sig til, at de er de bedste venner.