ECT Danish Opt

8/8/2019 ECT Danish Opt

1/32

Rapport med anbefalingervedrrende den destruktive brug

af elektrochok og psykokirurgi

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

DEN BRUTALEVIRKELIGHED

Farlig psykiatrisk behandling


2/32

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en

forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingenblodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-

ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/32

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning:Liv delgges ..................................2

Kapitel et: Ddeligtelektrisk overgreb..............................5

Kapitel to: delggendevirkninger..........................................9

Kapitel tre: Menneskeslagterietfinder stadig sted ............................15

Kapitel fire: Forvold ingen skade ....2

Anbefalinger ..................................23

Medborgernes

Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling ....................24

DEN BRUTALEVIRKELIGHED

Farlig psykiatrisk behandling


4/32


5/32

mindre du fr disse behandlinger, vil du d. S hun fik fem elektro-chokbehandlinger. Hendes mand berettede, at som et resultat af elek-trochokbehandlingerne er min hustrus hukommelse blevet alvorligtsvkket. Selv om hun talte engelsk som frste fremmedsprog igen-nem 42 r, har hun mistet det meste af sin evne til at tale og forstsproget. Hele forlbet har vret et bedrag, en lgn, et overgreb, begetaf bller. Hendes depression blev ikke kureret, ligesom hendeshukommelse er temmelig delagt nu ... vi er begge utroligt vrede overdet, der er sket. Jeg fler det, som om hun er blevet voldtaget lige forjnene af mig.1

I betragtning af de omkostninger, der er forbundet med elektrochokog psykokirurgi, er mngden af misinformation bde tankevkkende ogskrmmende. Det meste af denne misinformation formidles af psykia-tere. Mange af dem ligefrem forngter forskeres og andres kritik.

Neurologen dr. John Friedberg, udtalte i 2004, efter at haveundersgt flgerne af elektrochok i over 30 r, at det er meget svrtat stte ord p, hvad chokbehandling gr ved folk generelt ... detdelgger menneskers ambition og livskraft. Det gr folk temmeligpassive og apatiske ... For vrigt er hukommelsestab, apati, og mang-len p energi, efter min vurdering, grunden til, at psykiatere stadigslipper af sted med at give det. 2

Mary Lou Zimmerman kender alt til at miste sine ambitioner ogsin livsglde, om end som offer for psykokirurgi, ikke elektrochok. I

juni 2002 dmte en nvningedomstol Cleveland Klinikken i Ohio tilat betale den 62-rige kvinde nsten 50 mio. kr. i erstatning for den

psykokirurgiske operation hun fik i 1998. Mary Lou Zimmermanhavde sgt behandling for en tvangstanke om at skulle vaske sinehnder. Klinikkens hjemmeside hvdede, at de havde en succesratep 70 pct. Hun blev fortalt, at de resterende 30 pct. af patienterne ikkehavde oplevet nogen ndring, men i vrigt var uskadte.3 Hun gen-nemgik en operation, hvor der blev boret fire huller i hendes hoved,og hvor dele af hendes hjerne hver af dem omtrent p strrelse meden mellemstor glaskugle blev fjernet. Resultatet blev, at hun var udeaf stand til at g, st, spise eller endog selv besrge et simpelt toi-letbesg. Hendes advokat, Robert Linton udtalte, at hun mistede alt undtagen sin bevidsthed om, at hun nu er anderledes. Hun er fuld-stndig handicappet og konstant plejekrvende ...4

I USA ansls de rlige udgifter til elektrochok indenfor denpsykiatriske industri til at vre omkring 32 mia. kr. I USA modtagerde 65-rige 360 pct. flere elektrochok end de 64-rige, da denamerikanske sygesikring for ldre frst trder i kraft ved 65 rsalderen. Det vidner om, at brugen af elektrochok er styret, ikke aflgelig barmhjertighed krydret med faglig indsigt, men af profit og

grdighed. Sknt psykokirurgi i USA er mindre udbredt i dag endtidligere, bliver der stadig foretaget op mod 300 operationer rligt,inklusive det berygtede hvide snit.

P trods af deres sofistikerede videnskabs- og overfladepynt,viser det, at elektrochok og psykokirurgi som stadig benyttes afpsykiatrien, ikke har avanceret meget fra grusomheden og barbariet,som kendetegnede dens tidligste behandlinger. Denne rapport erskrevet for at bevirke, at oplysninger om disse behandlingsformer

bliver kendt, og at disse, ganske som piskning, reladning med iglerog prygl nu er ulovligt, forbydes. De, som fastholder brugen, brretsforflges for de forbryderiske overfald, som disse behandlingerreelt er.

Med venlig hilsen

Jan Eastgate,prsidentMedborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

I N D L E D N I N G d e l g g e l s e a f l i v

3


6/32

Elektrochok-terapi blev udviklet

efter forbillede af brugen afelektricitet til at lamme svin iforbindelse med deres slagtningi et slagtehus i Rom.

Det vrimler med teorier,men ingen af disse forklarer,hvordan elektrochok virker.

Elektrochokproceduren er i sig selvikke mere videnskabelig eller fak-tisk terapeutisk begrundet, end

det er at blive slet i hovedet medet boldtr.

P trods af regler, forbud oglovmssige begrnsninger idets brug, bliver elektrochokstadig anvendt i mange lande.

3

VIGTIGEKENDSGERNINGER

12

4

Psykiater Ugo Cerlettis (verst tilhjre) frste ufrivillige offer var enfange. Efter det frste elektrochokhavde skret sig gennem mandens

hovede, skreg han, ikke et til!Det er ddeligt!


7/32

KAPITEL ET

K A P I T E L E T

D d e l i g t e l e k t r i s k o v e r f a l d5

et er de frreste, som er klar over, at slagt-ningen af svin i et slagteri i Rom inspireredetil de skaldt videnskabelige fremgangs-mder, der anvendes i chokbehandlingeller elektrochokterapi.

I 1930erne begyndte psykiateren Ugo Cerletti, dervar formand for afdelingen for psykiske og neurologiskesygdomme ved universitetet i Rom, eksperimentelle

behandlinger med elektrochok p hunde. Han placerede

en elektrode i hundens mundog en anden i dens ende-tarm. Halvdelen af dyrenedde af hjertestop.

I 1938 ndrede Cerlettisine eksperimenter til kunat give elektrochok igennemhovedet. Det skete efter, athan havde besgt et slagteriog set slagtere passificeresvin med elektriske chok forat gre dem mere fjelige,

fr de blev stukket i halsenog derved aflivet. Sledes beriget med fornyet inspiration,foretog han yderligere eksperimenter p svin og kon-kluderede til sidst, at disse klare beviser fik al min tvivltil at forsvinde, og jeg instruerede derefter klinikken tildagen efter at foretage eksperimentet p et menneske.Man kan meget vel tnke sig, at havde det ikke vret fordisse tilfldige omstndigheder omkring pseudoelek-trisk svineslagtning, ville elektrochok endnu ikke have setdagens lys.5

Cerlettis frste offer var ikke en frivillig men enfange. Efter de frste elektrochok havde skret sig igennemmandens hovede, skreg han, ikke et til! Det er ddeligt! Etvidne beretter at, professoren (Cerletti) foreslog, at der blevgivet endnu en behandling med endnu hjere spnding.6

Den tyske psykiater Lothar B. Kalinowsky, der somven af Cerlettis studerende, var vidne til det frste elek-trochok, blev en af dets mest gldende og energiske for-talere. Han udviklede sin egen elektrochokmaskine og fiki 1938 sin elektrochok-metode indfrt i Frankrig, Holland,England og senere USA. Fra 1940 blev elektrochok brugt ilande over hele verden.

Et pseudovidenskabeligt nummer

Sprg en psykiater omhvordan sindet eller hjer-nen fungere, og du vilopdage, at han ikke veddet. Sprg ham, hvordanelektrochok virker, oghan vil fortlle dig, at detaner han heller ikke athan ikke er ekspert i elek-tricitet. Han har imidler-tid endelse teorier om det.

Disse omfatter (virke-

lige citater): Det er en destruktiv proces, som p en eller andenmde tjener til at skabe bedring.

Giver en gavnlig, vegetativ virkning. Giver en ubevidst oplevelse af at d og genopst. Giver frygt, som s forrsager bedring (helbredelse). ... Bringer personligheden ned p et lavere

niveau og letter p den mde tilpasning.7

Lrer hjernen at modst krampeanfald somdmper abnormt aktive hjernekredslb og stabilisererhumret.8

Deprimerede mennesker har ofte skyldflelse,og elektrochok tilfredsstiller deres behov for straf.9

Forestil dig det samme scenarium med en hjerte-kirurg, som hvder, at han ikke ved, hvordan hjertet

Efter at have besgt et slagteri i Rom forat observere slagtere give svin elektriske

chok for at gre dem mere fjelige, fr deskar halsen over p dem, udviklede denitalienske psykiater Ugo Cerletti i 1938elektrochokbehandling af mennesker.

DDdeligt elektriskoverfald


8/32

fungerer, og at der er dusinvis af teorier men ingenvidenskabelige fakta om, hvorfor man br foretage en

bypassoperation af kranspulsren.Eller endnu vrre, hvad hvis en lge skulle fortlle

patienten at flgende var det sandsynlige resultat af enoperation under forberedelse: hjerneskade, hukom-melsestab, desorientering som skaber en illusion om atproblemerne er forsvundet. Alligevel er dette resultater-ne af chokbehandling i henhold til den amerikanskeMental Health Foundations oplysningspjece om elektro-chok fra 2003.

Et resultat som psykiatrien lnge har efterstrbt,hvis man skal tro et citat fra 1942 af psykiateren AbrahamMyerson: Intelligensreduktionen er en vigtig faktor ihelbredelsesprocessen ... Faktum er, at nogle af de bedste

forbedringer opns af de personer, man nsten reducerertil amentia (ndssvaghed) ...

Teorien bag elektrochok har ikke udviklet sig siden degamle grkere prvede at kurere psykiske problemer vedhjlp af kramper fremprovokeret med et ekstrakt afnyserod (ogs kaldet julerose). Det lyder mske en anelsegroft, men det er et faktum, at elektrochokproceduren ikkei sig selv er mere videnskabelig eller terapeutisk begrundetend det at blive slet i hovedet med et boldtr.

I dag er elektrochok stadig en meget givtig psykiatriskbehandling, der fastholdes i mange lande til trods for etstigende antal regler, lovmssige forbud og love, som

begrnser dets brug. Den manglende videnskabelighedog den hje risiko for skadelige virkninger p patienten

bliver ignoreret eller ikke vgtet hjt nok.

Sidst i 1920erne: Psykiate-ren Manfred Sakel fra Wienfrembragte koma ved at ind-

sprjte store doser insulin ien patient, der ikke havdefet nring, og forrsagede

derved en hypoglykmiskreaktion (abnormt lavt suk-kerindhold i blodet) som frtetil krampetrkninger. Under-

sgelser afslrede en mindsk-ning af neuroner og enddelighedsrate p 5 pct.1934: Den ungarske psykia-ter Ladislaus Joseph vonMeduna udviklede metrozol-

chok han injicerede enblanding af kamfer og oliven-olie i patienten, og skabte

derved voldsomme kramper,der forrsagede knoglebrud.1938: Den italienske psyki-ater Ugo Cerletti udvikledeelektrochokbehandling til men-

nesker, efter at vre blevetinspireret af et besg p et slagteri i Rom, hvor slagtesvin fikchok for at passificere dem, fr de blev slet ihjel.1975: I en ar tikel i Psychology Today, skrev neurologen dr. John

Friedberg, at elektrochokbehandling er pviseligt ineffektivt ogklart farligt. Den forrsager hjerneskade, hvilket manifesterer sig

som alvorligt og ofte permanent hukommelsestab, indlrings-

vanskeligheder og forvrnget opfattelse af tid og sted.

1976: En lov omkring elektrochokbehandling blev vedtaget

i den amerikanske delstat Californien. Den dannede prcedens,

idet den forbd anvendelsen af elektrochokbehandling uden

samtykke fra patienten og forbd anvendelsen af chokbehand-

ling p brn under tolv r. Den blev en model for reformer af love

vedrrende psykisk sundhed p verdensplan.

1978: Professor i psykiatri Max Fink fra Statsuniversitetet iNew York, Stony Brook, modtog 115.000 kr. som honorar forto instruktionsvideoer i elektrochokbehandling. Han skrev,at de vigtigste komplikationer ved elektrochokterapi erddsfald, hjerneskade, forringet hukommelse og spontanekrampeanfald. Disse komplikationer ligner dem, vi ser efterhovedlsioner, hvilket elektrochokbehandling er blevet sam-menlignet med.11

1993: Texas vedtog den til dato strengeste lov vedrrendechokbehandling, idet den bl.a. forbd anvendelsen af elektro-

chokbehandling p brn under 16 r og krvede, at alleddsfald, der indtraf indtil 14 dage efter en elektrochok-behandling, blev indberettet til Departementet for psykisk

sundhed og mental retardering.1998: Rdet for den italienske region Piemonte vedtogen resolution, der erklrede, at idet psykiatere ikke ved,hvordan elektrochokbehandling fungerer og dens videnska-belige njagtighed tillige er tvivlsom, br dens anvendelseforbydes, i det mindste p brn, ldre og gravide kvinder,og ingen lge br fle sig tvunget til at anbefale elektro-chokbehandling.2003: Chok skader hjernen, idet de forrsager hukommelses-tab og desorientering, der tilsammen skaber en illusion af, atproblemerne er forsvundet, samt en eufori, der ellers oftest ses

som resultat af hjerneskader.12 Den amerikanske Mental

Health Foundations oplysningspjece om elektrochok.

sulinchok behandlingtil hjre) blev anvendtmmen med metrazol-hok gennem det meste930erne og 40erne.

Herunder: Opfinderen

af elektrochok, Ugorletti eksperimenterered elektrochok p svin

p et slagteri i Rom.

SKADELIGE RESULTATEREn historisk oversigt over chokbehandling


9/32

Elektrochokmaskiner:

Siden den frste elektro-

chokmaskine blev

udviklet i slutningen af

1930erne, har denne

form for terapi vret en

ukrativ praksis

for psykiatrien. I dag

ndbringer anvendelsen

af elektrochok ca.

5 mia. dollar rligt til

den psykiatriske

sektor alene iUSA.


10/32

I 2001 dokumenterede en under-sgelse fra Columbia Universitetet, atelektrochokbehandling er s ineffek-

tiv i at afhjlpe depression, atnsten alle, der modtager det, frtilbagefald inden for seks mneder.

I 2003 stoppede den amerikanskesygesikring for ldre dkningenaf elektrochok givet i hurtigeserier, idet man fandt, at detudsatte patienter for alvorlige risici.

Det sknnes, at 300 menneskerdr hvert r som flge af elektro-

chokbehandling i USA alene.En australsk dommer afgjorde,at anvendelsen af elektrochok-behandling p personer udenderes samtykke er et overgreb.

Psykiatere afslrer sjldent ellerikke tydeligt nok den reelle farefor hukommelsestab, intellektuelsvkkelse og dd, nr deinformerer mulige elektrochok-patienter om behandlingen.

1

2

345


Psykiatere fortstter med at anvende elektrochok ppatienter, selvom der ikke er nogen gyldig lgelig ellervidenskabelig helbredsmssigt resultat for disse frem-

gangsmder. Efter mere end 60 r, kan psykiaterehverken forklare, hvordan elektrochok fungerer eller

retfrdiggre deres omfattende skader.


11/32

En amerikansk samtykkeerklring til elektro-chokbehandling advarer om, at erindringerom nylige oplevelser kan blive forstyrret;datoer, navne p nye venner, nyheder,telefonnumre kan vre svre at huske. Men

dette hukommelsesbesvr eller hukommelsestab skulle formentlig forsvinde indenfor fire uger efter densidste behandling og pro-

blemer fortstter kun lej-lighedsvis i mneder.13

Udover en stor mng-de videnskabelig litteratur,der beviser det modsatte,vil titusinder af elektro-chokbehandlede vreuenige. Delores McQueenfra Lincoln i Californienfik 20 elektrochok. Tre rsenere havde hun stadigikke genvundet store dele

af sin hukommelse. Hunglemte, hvordan man rider, selv om hun engang varrideskolelrer; hun kunne ikke huske jagt- og fisketuremed familien; og hun kunne ikke huske sine gamlevenner. Denne sikre og effektive terapi, der tog cirka15 minutter af psykiaterens tid for hver behandling,kostede 115.000 kr.14

Psykiatere fortstter med at fortlle patienterne, atelektrochokbehandling vil afhjlpe deres depression,p trods af at utallige undersgelser har konkluderet, atder efter tre til seks mneder ikke er nogen positivndring, selv hvis elektrochokbehandlingen umiddel-bart har set ud til at give en vis lindring.15 En under-sgelse foretaget i 2001 p Columbia Universitetet fast-slog, at elektrochok er s ineffektivt til at f folk ud af

deres depression, at stort set alle patienterne havde til-bagefald efter seks mneder.16

I 2003 afbrd den amerikanske sygesikring forldre dkningen af elektrochok givet i hurtige serier,efter at en undersgelse afslrede, at behandlingen varuvirksom og patienterne blev udsat for stor risiko.

Hukommelsestab

Tab af hukommelseog den intellektuelle for-men, der krver hukom-melse for at fungere ordent-ligt, er naturligvis oftedelggende for den per-son, der er blevet be-handlet med elektrochok.I Californien, fandt man i1990, at 82 pct. af de 656komplikationer, der blevindberettet som vrende

et resultat af elektrochok-behandling, inkluderede hukommelsestab. Over 17 pct.af komplikationerne var relateret til apn (ophr af vejr-trkning), og mindst tre personer havde fet knoglebrud.17

En sprgeskemaundersgelse, som henvendte sig tilpsykiatere, psykoterapeuter og praktiserende lger fraden engelske lgeforening, bekrftede i 1995, at hukom-melsestab var en af flgerne ved elektrochok. Ud af de1.344 psykiatere, som deltog, henviste 21 pct. til langtids-bivirkninger og risici for hjerneskader, hukommelsestab ogintellektuel svkkelse.18 De praktiserende lger oplyste,at 34 pct. af patienterne, som de havde set nogle mnederefter de havde fet elektrochokbehandling havde detdrligt eller vrre. Halvtreds psykoterapeuter var merebne om virkningerne af elektrochok. Blandt deres

KAPITEL TOdelggendevirkninger

ELEKTROCHOKBEHANDLING:Et mde med skbnen, et kort menskbnesvangert jeblik, f sekundersom gennem forkludret hndtering

kan delgge kvaliteten i hele ens liv.

Roy Barker, talsmand for ECT Anonymous,en britisk overvgningsgruppe, 1995

K A P I T E L T O d e l g g e n d e v i r k n i n g e r

9


12/32

bemrkninger var Detkan forrsage ndring afpersonligheden og svk-ket hukommelse, hvilketvanskeliggr terapi samt,at ... elektrochok er, uan-set hvordan det pakkes indi kliniske termer, ikke til atskelne fra et overfald ...19

Margo Bauer erind-rede sin egen oplevelsemed elektrochokbehand-ling som ung kvinde iet brev til Los AngelesTimes i 2003: Jeg blevskadet og udsat for over-greb og har brugt mit liv

p at overleve dennefrygtelige behandling.Med dette mener jeg, athave meget lidt erindringom min barndom frelektrochokbehandlin-gen, som jeg fik i en alderaf 11 og 13. Jeg mistedehukommelsen (og) mis-tede tilliden til det pleje-personale, som kunne til-lade dette at ske ...20

En engelsk grs-rodsgruppe ECT Anonymous, der er kritisk overforelektrochok, sammenfattede lgeforeningens rapportsom en rystende fortegnelse over himmelrbendeinkompetence. Roy Barker, der er talsmand for grup-pen, omtaler elektrochok, som et mde med skbnen,et kort men skbnesvangert jeblik, f sekunder somgennem forkludret hndtering kan delgge kvaliteteni hele ens liv.21

Da psykiateren Harold A. Sackheim, der er enstrk fortaler for elektrochok, omtalte hyppigheden,hvormed patienter klager over hukommelsestab, sloghan i r 2000 fast, at som gruppe har vi haft lettereved at acceptere risikoen for ddsfald som flge af ECTend risikoen for alvorligt hukommelsestab p trods af

det faktum, at den skade-lige indflydelse p bevidst-heden klart udgr denmest almindelige bivirk-ning ved ECT.22

Forfatteren og nobel-prismodtageren ErnestHemingway begik selv-mord kort efter at vreblevet udsat for en serie afelektrochok. Fr sin ddskrev han: Hvad er me-ningen med at delggemit hoved og slette minhukommelse, som er minformue, og gre mig ar-bejdsls? Det var en for-

trffelig behandling, menpatienten dde.

Bevidst forrsagethjerneskade?

Normalt gives chok-behandling ved at placereelektroder p hver tind-ing. Det kaldes bilateralt(elektroderne placeres phver sin side af hovedet,derved tosidet). Unila-

teralt (ensidet) er en varia-tion, hvor elektroderne placeres p samme side afhovedet eller en p panden. Psykiatere hvder, at derer frre skader ved behandling med elektrochok, nrdet gives unilateralt (ensidet).

I en artikel fra 1992: Elektrochok: Chok, lgne ogpsykiatri, skriver forfatterne Yvonne Jones og SteveBaldwin, at pstande om, at der opstr mindre skade,nr det elektriske chok gives unilateralt, er fejlagtige:Denne fremgangsmde antager, at den ene side afhjernen er mindre vrd end den anden ... EEG-mlinger(registreringer af elektrisk aktivitet i hjernen) enmned efter unilateral elektrochokbehandling beviser,at det er muligt at afgre, hvilken side af hjernen, der erblevet skadet.23


10

Hvad er meningen med atdelgge mit hoved og slettemin hukommelse, som er min

formue, og gre mig arbejdsls?Det var en fortrffelig behand-

ling, men patienten dde. Ernest Hemingway, forfatterog modtager af Nobelprisen


13/32

HJERNEN BLIVER GRILLETHvordan elektrochok udfresgo Cerlettis oprindelige maskine fra 1938anvendte en elektrisk spnding p 125 volt.Senere chokmaskiner leverede op til 480 volt, togange spndingen i en dansk stikkontakt. De

ved chokket fremkaldte kramper i hjernen og krampe-anfaldene fik patienterne til at bide sig i tungen, knkketnder eller kber, forrsage brud p rygsjlen, bk-kenet og andre knogler. I dag bruger man en kraftigiltning af hjernen, muskelafslappende midler og bedvel-se for at forhindre de barbariske synlige virkninger af elek-trochok, men den elektriske strm, som skrer gennempatienternes hjerne, er prcis lige s delggende som fri tiden.

Nr man i dag giver elektrochokbehandling,sker flgende:

1. Patienten fr lokalbedvende indsprjtninger forat blokere smerten samt et muskellammende stof, for at

hindre, at patienten brkker ryggen p grund afmuskelkramper under behandlingen. NarkoselgenClinton LaGrange beskriver proceduren, som stadig anven-des i dag, sledes ... nr psykiateren er parat, og patien-ten er blevet hyperventileret (har fet 100 pct. ilt p maskefor at opn en hj iltmtning af blodet) et par minutter,giver vi ham ... Metohexital (et barbitursyrederivat) for at fpatienten til at sove.

Dernst placerer vi en represse om patientensben ... Vi vil gerne vre i stand til at afgre, om patientenfr et tilstrkkeligt stort anfald, og den eneste mde atafgre det p, er, hvis man har en del af kroppen, der

er isoleret fra blodstrmmen, s man kan se musklerne gi krampe. repressen, siger han, forhindrer det muskel-afslappende stof i at n den del af kroppen.28

Der gives herefter et muskelafslappende stof, suc-cinylkolin, for at lamme musklerne. Nr det bruges til atindfange dyr, lammer succinylkolinen dem, men de forbliv-er vgne, og er fuldstndig bevidste om, hvad der sker, ogde kan fle smerte.29

Clinton LaGrange forklarer videre, at Det lammermusklerne, fr dem til at slappe af ... sledes at musklerneikke kan fungere overhovedet. Patienten er ikke i stand tilat trkke vejret, s vi er ndt til at trkke vejret for dem... Vi har en maske og en pose, som vi ventilerer dem med(ilt gives kunstigt) ... patienten er ikke fuldstndig afslappet... der er tidspunkter, hvor patienten kan bevge sinearme, eller resten af sine muskler. Sine nakkemuskler. Bidetnderne sammen.30

2. Elektroder bliver anbragt p hver af tindingerne(ved skaldt bilateral ECT dvs. fra den ene side af hjernen tilden anden) eller tvrs over (ved skaldt unilateralt ECT dvs.fra panden til den bagerste af en af siderne af hovedet).

3. En gummiknebel bliver anbragt i patientens mundfor at forhindre tnderne i at knkke og forhindre, atpatienten bider tungen over.

4. Mellem 180 og 480 volt strm sendes gennem

hjernen.

5. For at dkke hjernens behov for ilt kan blodtil-frslen til hjernen ges s meget som 400 pct. Blodtrykketkan ges med 200 pct. Under normale omstndighederhar hjernen en blod-hjerne barriere for at holde sigselv sund og beskyttet mod skadelige gifte og fremmedestoffer. Under elektrochokbehandling siver der skadeligestoffer fra blodrerne ind i hjernevvet, hvilket skaberhvelse. Nerveceller dr. Celleaktivitet ndres. Hjernensfysiologi ndres.

6. De fleste patienter fr i alt seks til tolv chok, et omdagen, tre gange om ugen.

7. Flgerne er hukommelsestab, forvirring, tab afsted- og tidsfornemmelse og ddsfald.

U


14/32

I 2004 erklrede dr. Friedberg under ed, at et visthukommelsestab opstr ved hver eneste chokbehand-ling. Hukommelsestabet kan vre permanent ogirreversibel ... Det er ... utroligt tilfldigt og variabelt.Det er altid tilfldet med hjerneskader. Det er megetuforudsigeligt, hvad det endelige resultat bliver.24

Dr. Colin Ross, en psykiater fra Texas, forklarer,at det fremgr af eksisterende faglitteratur om elektro-

chok, at der er temmelig megen hjerneskade, der erhukommelsestab, ddligheden stiger faktisk, selvmords-raten falder ikke. Hvis dette er kendsgerningerne fra enveltilrettelagt, stor undersgelse, bliver man ndttil at konkludere, at vi ikke br anvende elektrochok ...Den eksisterende litteratur underbygger kraftigt kon-klusionen om, at det ikke er effektivt efter behand-lingsperioden, og der er masser af farer og bivirkningerog masser af skader ...25

Den Amerikanske Psykiatriforening hvder, atddstallet efter elektrochokbehandling er p n ud af10.000 patienter. Men statistikker fra Texas afslrer, at

ddstallet blandt ldre, der modtager elektrochok-behandling, er n ud af 200.26

Det sknnes, at 300 mennesker dr hvert r somflge af elektrochokbehandling alene i USA. Cirka 250 af

disse er ldre med andre ord en forsvarsls patient-gruppe, som ikke kan fejlbehandles, idet hukom-melsestab efter elektrochokbehandling let kan henfrestil senilitet.

I 1990 udtalte dommer John P. Slattery, som for-mand for en statslig undersgelse i New South Wales atden psykiatriske praksis kendt som dyb svn terapi(en behandling der anvendte en kombination af psyko-

farmaka og elektrochokbehandling til at fremkalde envedvarende komatilstand) om det at give elektrochokbe-handling uden samtykke: Lgerne og sygeplejerskene,som behandlede patienter uden deres samtykke, imodderes samtykke eller p basis af samtykke opnet vedbedrag eller misinformation, begik en overtrdelse modhver af disse patienters person og var ansvarlige forovergreb p dem.27

Det er sjldent, at psykiatere fortller patienter omdisse kendsgerninger, og sledes er der ikke tale ominformeret samtykke, hvorved de gr sig skyldige iovergreb og embedsmisbrug. Straffeloven br bringes

i anvendelse overfor enhver psykiater, som giverelektrochokbehandling uden at give fuld information,som bl.a. inkluderer de fakta, der er beskrevet i dennerapport.


12

Der er temmelig megen hjerneskade som

hukommelsestab, ddligheden stiger faktisk,

selvmordsraten falder ikke. Der er masser af farer

og bivirkninger og masser af skader.

Dr. Colin Ross, psykiater fra Texas

Lgerne ... som behandlede patienter (med ECT) udenderes samtykke, imod deres samtykke eller p basis af

samtykke opnet ved bedrag eller misinformation, begiken overtrdelse mod hver af disse patienters person

og var ansvarlige for overgreb p dem. Dommer John P. Slattery


15/32


13

D

en schweiziske lge dr. Barthold Bierens de Haan

siger, at hvis psykiatere ikke ved, hvad de forr-

sager med deres elektrochok, s ved patienterne

det selv ...Frst,en betragteligfrygt, der nr heltop

p rdsel, er hvad de alle vidner om; dernst al-

vorlige hukommelsesproblemer, som de en gang imellem aldrig helt

kommer sig over.

Dolphin Reeves bad i Los Angeles Times i 2003 om en

fuldstndig undersgelse af anvendelsen af elektrochokbehandling

pldre.Han skrev:Minfar varhospitalsindlagt tregange i New York,

hvor han fik adskillige elektrochokbehandlinger, startende i midten

af 1980erne, s igen i 1999 og i sommeren 2002. Han var 90 r

gammel, da han fik den sidste af mindst 11 elektrochokbehandlinger.

Jegprotesterede, menhanblevalligevel udsatfor stdene i hjernen ...

(Han var) ude af stand til at

huske, hvor han boede, hans

hukommelse var s delagt, athans lge besluttede, at han

ikke kunne vende tilbage til sit

hjem. Jeg havde udtrykt min

bekymring overfor denne lge

om de mulige farer ved at give

disse chok ti l min fars hjerne i

hansalder.

Lgen forsikrede mig om,

atderingenfarevar. Hanundlod

atnvnedefuldstndigtdelg-

gendevirkninger, elektrochokket

ville have p min fars hukom-melse. Medicare (den ameri-

kanske sygesikring for ldre)

betaler for chokbehandlinger til

deldre. Jegmener, atdeter en

krnkelse, ikke kun overfor

patienten,menogs af Medicare

systemet. Jegmener, at man br

foretage en fuldstndig under-

sgelse af proceduren og af de

lger, der udfrer den.31

I april 2003 beskrev

Carole fra New Zealand njag-

tigt, hvordan hun var blevet

udsat for voldsom elektrochok-

behandling i 2000. Carole led af en depression efter sin datters fdsel.

Hun blev indlagt og fik ordineret en masse stoffer, der ikke hjalp. Jeg

villehavegjorthvadsomhelstfor at blive rask, sagdehun. Hunfik 15

elektrochok.Hvadangr samtykke, sagdehun, s sagdepsykiaterne,

at jeg ville f to ugers hukommelsestab ... Men jeg kan ikke huske,

hvordan detvar at f minlillepige. Jeghar mistet oplevelsen af fdslen,

og hvordan det var, at have veer ...

Carole glemmer ogs, hvilken dag det er og folks navne. P

grund af skaden som hun pdrog sig fra elektrochok, har hun mistet

forldremyndigheden over sin datter.32a

Erik Emil Nielsen har glemt alt. Det er vk. Brndt vk. Erik

Emil Nielsen havde deltaget i et psykofarmakaforsg p Amts-

hospitalet i Vordingborg, som gjorde, at han blev svrt psykotisk og

aggressiv. Den ansvarlige psykiater John Andersen skrev i journalen,

efter at ErikEmili mnederhavde

vret aldeles vanvittig, at det

ernuhelt benlyst,at medicinenalene har virket hmningslst.

ErikEmilAndersen l fastspndt

i halvandet r i blte, nrmest

dgnet rundt, skrigende, ofte

uden tj, bare svbt i et tppe,

mens bltet flede hudenop p

hans mave. Psykiaterne gav til

sidst Erik Emil Nielsen elektro-

chok. Erik Emil blev udskrevet til

et plejehjem i Sakskbing, hvor

han sad og stirrede tomt p

en vg. Han husker ikke sit livlngere.32b

I september 1999 vandt

en skotsk familie et forlig om

skadesgodtgrelse p 535.000

kr. fra Greater Glasgow Health

Board (GGHS) efter den 30-

rige Joseph Dohertys dd.

Han begik selvmord, mens han

fik elektrochokbehandlinger i

1992. Joseph Dohertys lge-

journal viser, at han gentagne

gange havde ngtet at give

sit samtykke til elektrochok-

behandling.33

Lgen forsikrede mig om, at deringen fare var. Han undlod at nvne defuldstndigt delggende virkninger,elektrochokket ville have p min fars

hukommelse. Medicare (den amerikanskesygesikring for ldre) betaler for chokbe-handlinger til de ldre. Jeg mener, at det

er en krnkelse, ikke kun overfor patien-ten, men ogs af Medicare systemet.

FRARVET LIVETRapporter om overgreb


16/32

Bivirkningerne af psykokirurgi tab af tarm- og blrekontrol,epileptiske anfald og hjerneinfek-

tioner har vret velkendtesiden slutningen af 1940erne.

Psykokirurgi forsger at ndrepersonen og dennes adfrdved at delgge fuldstndigtsundt hjernevv.

Psykokirurgi har en ddligheds-rate p helt op til 10 pct. Selv-mord efter psykokirurgi er af vissepsykiatere blevet anset for at

vre et succesfuldt resultat.Dyb-hjernestimulering(deep-brain stimulation, DBS),transkraniel magnetisk stimule-ring (transcranial magneticstimulation, TMS) og lignendeer psykiatriens seneste eksperi-menter i forbindelse med behand-lingen af de psykisk syge.

2

43


1


17/32

K A P I T E L T R EM e n n e s k e s l a g t e r i e t f i n d e r s t a d i g s t e d

15

Modsat lgelig hjernekirurgi, der lin-drer faktiske fysiske sygdomstil-stande, forsger psykokirurgi atndre adfrd ved at delgge fuld-stndigt sundt hjernevv.

Den mest berygtede psykokirurgiske fremgangsmdeer det hvide snit. Det blev udviklet af Egaz Moniz fraLisabon i Portugal i 1935. Men det var den amerikanske

psykiater Walter J. Freeman, som blev dets store fortaler.Han foretog det frste hvide snit, hvor han brugte elektro-chok som bedvelse. Han frte en issyl ind under jen-hulebenet, og drev den ind ihjernen ved at bruge enkirurgisk hammer. Ved atbevge instrumentet blevfibrene mellem hjernenspandelapper revet over.Dette forrsagede uopret-telig hjerneskade. Freemanhvdede, at fremgangsm-

den ville fjerne den flelses-mssige komponent frapersonens sindslidelse.Han indrmmede senere, atdet hvide snit frembragte enzombie-lignende tilstand hos 1 ud af 4 personer, som blevbehandlet. 25 pct. af de patienter, som fik det hvide snit,kunne anses for at vre blevet tilpasset p linje med enhjemmeboende invalid eller et husdyr, sagde han.

Antallet at patienter, der fik det hvide snit blevtidoblet fra 1946 til 1949. Freeman selv foretog ellerovervgede 3.500 indgreb. Han rejste USA rundt i enautocamper, som han kaldte sin lobotomobil (efterlobotomi: det hvide snit), hvor han fremhvede dethvide snit som en mirakelkur, og han udfrte indgrebet

p teatralsk vis med tilskuere. Massemedierne dbtehans omrejsende cirkus Operation issyl.

P den tid overbeviste psykiatere med stor succesflere landes regeringer om, at psykokirurgi kunnemindske deres udgifter til den psykiatriske sektor. For-standeren ved Delaware Statshospital var for eksempels medrevet af propagandaen, at han hbede at kunnereducere antallet af sindslidende med 60 pct. og spare

2,3 millioner kr.I slutningen af 1940erne blev de invaliderende

og ddelige resultater af psykokirurgi mere og meretydelige, og metodens u-hderlige markedsfringsom en mirakelkur blevstoppet. Oplysninger omskader p patienterne somde flgende begyndte atdukke op:

Op mod 10 pct.ddsfald som flge af

behandlingen. En selvmordspro-cent p op til 10 pct.

Infektioner, der frtetil bylder i hjernen.

Meningitis (alvorlig infektionssygdom i hjernen). Osteomyelitis (en smitsom benmarvsbetndelse)

i kraniet. Hjernebldninger. Vgtforgelse, tab af tarm- og blrekontrol. Epileptiske anfald hos over 50 pct. af dem, der var

blevet opereret. Affladigelse af personligheden.Til trods for de ddelige og skadelige resultater af

operationen, fortstter psykiatere med at tale for dens

KAPITEL TREMenneskeslagterietfinder stadig sted

Modsat lgelig hjernekirurgi, der

lindrer faktiske fysiske sygdoms-

tilstande, forsger psykokirurgi at

ndre adfrd ved at delgge fuld-

stndigt sundt hjernevv. Det forr-

sager epileptiske anfald hos 50 pct.

af dem, der fr det, og har en

ddelighed p op til 10 pct.


18/32

et flgende er

en kort historiskgennemgang afdenne destruktive pro-cedure:

1848: Modernepsykokirurgi kan frestilbage til en hndelse,hvor en eksplosion send-te en jernstang gennemkinden og ud gennemtoppen af hovedet pjernbanearbejderen Phi-

neas Gage. Fr ulykken havde Gage vret endygtig vrkfrer, en religis mand med et vel-afbalanceret sind og en god forretningssans. Efterat stangen var blevet fjernet, og han kom sig, blevGage hysterisk, ugudelig, slemt profan, utlmodigog stdig. Psykiatere var fascinerede over de plud-selige ndringer i hans sindelag og begyndte atundersge anvendelsen af psykokirurgi til ndringaf deres patienters adfrd.

1882: Lederen af en schweizisk institution for

sindslidende, Gottlieb Burckhardt, blev den frstekendte psykokirurg. Han fjernede hjernevv fraseks patienter i hbet om, at patienten kunnendres fra en forstyrret person til en stille dement.Selvom n dde og andre udviklede epilepsi, lam-melse og afasi (tabet af evnen til at anvende ellerforst ord), s var Burckhardt tilfreds med stillepatienter.

anvendelse. I en artikel i London Times fra 1996 ompsykokirurgi, forsvarede den britiske psykiater PaulBridges, som havde bistet ved omkring 1.200psykokirurgiske operationer p Geoffrey KnightInstituttet p Maudsley Hospitalet i det sydlige London,proceduren: Problemet er forudfattede meninger ... Folkser ikke ud til at kunne lide ideen om psykokirurgi, fordidet lyder brutalt.34 Bridges havde muligvis andre motiv-er, i 2000 blev han dmt for at have deltaget i en pdofil-ring samt for seksuelt overgreb p to drenge i alderen 15og 16, en af dem i 1996.35

Hjerneinstituttet i St. Petersborg i Rusland led ikkeunder forudfattede meninger. Her overvgede dr.Sviatoslav Medvedev over 100 psykokirurgiske indgrebmellem 1997 og 1999, hovedsageligt udfrt p teenagerefor at helbrede dem fra stofmisbrug. Jeg tror, sagdehan, at Vesten er alt for forsigtig omkring neurokirurgi

p grund af for meget fokus p menneskerettigheder.Lgen forklarede sine metoder sledes: Afhngigheder en form for tvangstanke. Der er en form for cirkel ihjernen, som m skres ud. Det er vores opgave. Vi

tager en kubikmillimeter fra den ene halvdel og enanden kubikmillimeter fra den anden halvdel, og detstopper afhngigheden.36

Alexander Lusikian, som vandt en sag mod institutteti 2002, er uenig: De borede i mit hoved uden bedvelse.De blev ved med at bore og brndte blotlagte omrder afmin hjerne der var blod overalt i de flgende tre tilfire dage var smerten i mit hoved forfrdelig, som omdet var blevet smadret med et boldtr. Og da smerten giken smule over, flte jeg stadig trangen til at tage stoffer.Alexander var igen p stoffer efter blot to mneder.37

Hjerneimplantationer:Den seneste psykiatriske mirakelkur

Psykiatriens historie er fyldt med opdagelser, somp et tidspunkt blev solgt som det seneste gennembrudindenfor behandlingen af psykisk syge, men som i bak-

spejlet burde have vret afslret som intet andet endbrutale, skadelige afstraffelser.

Forskeren og forfatteren, Robert Whitaker siger:Psykiatrien har som regel haft en eller anden

ISSYLE I HJERNENPsykokirurgiens historie

Psykokirurgiens fader,

Egas Moniz

D

Psykokirurgiensoprindelige forbindelse

fra 1848 Fascineret afadfrdsndringer hosjernbanearbejder PhineasGage, efter at hans hovedvar blevet spiddet meden jernstang, udviklededatidens psykiatere teorier,som frte til udviklingenaf psykokirurgi.

indgangssr

udgangssr

En gipsafstbning afPhineas Gage, som viser

hans kvstelser (pil)

Psykokirurgiens oprindelse


19/32

1935: Professor i neurologi Egas Moniz udfrtedet frste hvide snit i Lissabon, Portugal, inspireretaf et eksperiment, hvor pandelapperne p to chim-panser var blevet fjernet. Moniz udfrte den sammeoperation p mennesker, efter den teori, at kilden tilpsykiske forstyrrelser var lokaliseret i denne del afhjernen. I forlngelse af den teori, vi lige harudviklet, sagde han, er vi net til den konklusionat for at kurere disse patienter, m vi delgge demere eller mindre fastlagte arrangementer af celle-forbindelser, der eksisterer i hjernen.44 En opflg-ningsundersgelse, der strakte sig over 12 r, viste,at Monizs patienter led af tilbagefald, krampeanfaldeller dde. Moniz blev tildelt Nobelprisen forudviklingen af psykokirurgi. Ironisk nok blev hanlammet i 1944 af fem skud i ryggen affyret af en util-freds patient. Seksten r senere blev han skudt ogdrbt af en anden utilfreds patient.

1946: Den amerikanske psykiater Walter J.Freeman gennemfrte sit frste hvide snit i 1946. I1967 mistede Freeman sin tilladelse til at praktisereefter at have drbt en kvindelig patient med sinbrutale fremgangsmde. Ddsfald efter operatio-nen og selvmordsprocenten var s hj som 10 pct.

Sidst i 1940erne: Psykokirurgi blev forfinettil at brnde hjernevv med en tynd nl. Resultatetvar imidlertid lige s destruktivt, som det hele tidenhavde vret.

I dag: Til trods for at tusinder af mennesker pverdensplan er blevet slet ihjel, og at dette mrke kapi-tel blev beskrevet som et tragisk og uheldigt kapitel ipsykiatriens historie af prsidenten for den Ameri-kanske Psykiatriforening, Alan Stone, s praktisererpsykiatere rundt omkring i verden stadig psykokirurgi.

Psykiater Walter J.Freeman foretog tusder af indgreb med dhvide snit, hvor hankun anvendte en issog en ha mmer, oftemens pressen s p.


20/32

behandlingsmodel, der

blev udrbt til at vreeffektiv. Hvad enten detvar piskning af sindssyge,reladning, at f dem til atkaste op, at fodre demmed freskjoldbruskkirtler,at lgge dem i kontinuerlige bade, at lamme dem medchokterapi eller at lemlste deres pandelapper alle denslags behandlinger virkede p et tidspunkt, og nr s enny behandling dukkede op, blev de pludselig anskuet i etnyt lys og deres mangler afslret.38

I bogen Det er hjernens skyld skrev Elliot

Valenstein, ph.d.: Prfrontal lobotomi, insulinkoma ogandre behandlingsformer, som i vore dage bliver fuld-stndigt afvist, blev i deres tid anbefalet som lige seffektive i behandlingen af psykiske sygdomme, som detnu psts, at behandling med psykofarmaka er.

Eftersom psykokirurgi er i offentlighedens sgelys,eksperimenterer psykiatrien nu med de seneste mirak-ler rettet mod hjernen dyb hjernestimulering, ogTranskraniel magnetisk stimulering (TMS) og vagus-nerve-stimulering (VNS) (nervus vagus: hovednervensom forbinder hjernen med kroppens sanser og indreorganer), er de nye slagord.

Dyb hjernestimulering (Deep brain stimulation,DBS) gr ud p at trkke ledninger gennem kraniet ogind i hjernen. Ledningerne er forbundet til et batteri, der

er implanteret i brystet p samme mde som en hjerte-pacemaker, og den udsender en hjfrekvent elektriskimpuls direkte ind i hovedet.39 Den amerikanskeLevnedsmiddel- og Lgemiddelstyrelse (FDA) har god-kendt metoden til patienter, der lider af Parkinsons syg-dom, som er en sygdom, der faktisk sidder i hjernen.Psykiatere anvender den selv samme metode eksperi-mentelt p psykisk syge, og opkrver i USA omkring325.000 kr. pr. patient for det.40

Ved TMS bliver en magnetisk spole placeret ttp patientens hovedbund,og et strkt og hurtigt n-drende magnetisk felt grgennem hud og knoglerog trnger nogle f cen-timeter ind i den ydre cor-tex (den ydre gr masse)

af hjernen og forrsageren elektrisk strm.41 Gen-tagen TMS kan forrsagekrampeanfald eller epilep-tiske anfald hos sundepersoner, afhngigt af

intensiteten, frekvensen, varigheden og intervallet af denmagnetiske stimulering.42

VNS er en nerve/hjerne-stimulator. En elektrodefastgres til vagusnerven i nakken og forbindes dereftertil en pacemaker, der er implanteret i patientens bryst-kasse. Apparatet er programmeret til at producere elek-

trisk stimulering af hjernen.43

Gennem de seneste rtier har mange kritikeredraget sammenligninger mellem psykiatriske eksperi-menter og den skruppellse videnskab, der blev ud-frt af nazi-lgerne i koncentrationslejrene. Psykiaternevil ikke vre i stand til at fordrive disse forestillinger,medmindre og fr de stopper med at pberbe sig viden-skabelig vrdi for deres destruktive fremgangsmder.Hvis man ellers kan lre noget af historien, vil de endnuengang pldere for at f en chance til, hvorefter nyebehandlingsformer vil blive udviklet for at f det til at seud, som om der er videnskabelig fremgang. Men i sidsteende er det ikke sansynligt, at de vil vre kommet tt-tere p at udvikle nogen kur; alt, hvad de vil have udret-tet, er overgreb og lemlstelse under dkke af terapi.

K A P I T E L T R EM e n n e s k e s l a g t e r i e t f i n d e r s t a d i g s t e d

18

Nye hjteknologiske behandlingervil fortsat blive anvendt til at skabe etbillede af videnskabelig fremgang, mentil slut vil psykiatrien ikke vre tttere

p at identificere nogen rsager eller pat kurere noget, men vil i stedet fort-stte deres bedrag under mottoet

psykisk sundhed.


21/32

ange store kunstnere, hvis evnerhar beriget vores liv, er blevet ofrefor elektrochok og psykokirurgi,idet de var uvidende om at psyki-atri og dens farlige behandlinger

ikke er baseret p lgelig videnskab. Film- og teaterskuespilleren, Frances Farmer

lyste op i Hollywood og p Broadway i 30erne og40erne. Verden var i chok, da hun afslrede dendelggelse, psykiatrien havde tilfjet hende.

Jessica Lange portrtterede senere hendes historiei filmen Frances. Ulykkelig overen rkke fejlslagne forhold, varFrances Farmer blevet indlagt pen psykiatrisk institution i 1943.Hun blev udsat for 90 insulin-chok og elektrochok. Hun for-

talte om at blive voldtaget afsygepassere, gnavet i af rotter,forgiftet af fordrvet mad, ln-ket i gummiceller, fastlst i spn-detrjer og halvvejs druknet i is-bade. Hendes sidste behandling

var det hvide snit i hnderne pden berygtede lge WalterFreeman. Freeman beskrev arro-gant det hvide snit som etmedlidenhedsdrab af psyken,og tilfjede, at patienter ... m

ofre noget af (deres) drivkraft,den kreative nd og sjl. Efteroperationerne genvandt Farmeraldrig sine evner og dde i enalder af 57 r, som subsistensls.

Skuespilleren Vivien Leighblev en stjerne i klassiske filmsom Borte med blsten og AStreet Car Named Desire. Hunblev udsat for gentagne elektrochok p psykiatriskeinstitutioner i England. En af behandlingerne efter-lod brandsr i hendes tinding. Hendes mand, SirLawrence Oliver, var overvldet over ndringernei Leighs personlighed: Jeg kan kun beskrivedem ved at sige, at hun ikke, nu da hun har fetbehandling, er den samme pige, som jeg for-elskede mig i ... Hun var nu mere som en fremmedfor mig, end jeg nogensinde havde troet muligt.Der var sket noget med hende, som var megetsvrt at beskrive, men ubestridelig tydeligt.

En af Amerikas allerstrste kunstnere, JudyGarland, s sin karriere og sit liv blive lagt i ruiner,da hun blev offer for ordineret nervemedicinog elektrochok.

Bud Powell var et vidunderbarn. Som pianist

og komponist blev han skaberen af den stilart, vi i

dag kender som bebop.Efter at vret blevetudsat for gentagne elek-trochok og ordinerethjerneskadende nerve-medicin, dde han i enalder af kun 42 r.

I 1960erne fik Ste-vie Wright forsangeren iAustraliens nummer etrockband, The Easybeats,

en stribe hits, s somShes So Fine og FridayOn My Mind. I en alderaf 21 var bermmelsenimidlertid slut. Bandetblev oplst. Wright ud-

viklede et heroinmis-brug. Han blev indlagtp Chelmsford privatepsykiatriske hospital iSydney, hvor han gennemgik en ddelig kombina-tion af psykofarmaka og elektrochok kaldet dybsvn behandling. Hans hjerne blev s slemtbeskadiget af de 14 elektrochok, at han var ude afstand til at skrive sange de flgende 10 r. Disse rmed tabt kreativitet var ubrlige for ham. Han

endte med at leve som invalidepensionist.

M

BERETNING OM PATIENTKRNKELSERStorhed blev delagt

Frances Farmer

Betydningsfulde person-

ligheder og bermthedersom disse og mange andre

er get tabt, efter at de

sgte hjlp hos psykiatrien.

I hvert tilflde blev deforrdt og ledt mod

en afgrund.

Vivien Leigh

Judy Garland


22/32

Der findes adskillige legemlige

mangel- og sygdomstilstande,som kan forrsage psykiskesymptomer ssom angstog depression.

En undersgelse viste, atsynshallucinationer i 97 pct.af tilfldene skyldtes medicin.

En californisk publikation ompsykisk sundhed fastslr, at

fagfolk, der arbejder inden fordet psykiske sundhedsomrde ...har en forpligtelse til at genkende... legemlig sygdom hos derespatienter ... legemlige sygdommekan forrsage en patientspsykiske forstyrrelse.

Der findes mange brugbarealternativer til elektrochokog psykokirurgi.

34


12


23/32

Fysiske indgreb og skadelig behandling ssomelektrochok og psykokirurgi er et brud plgelftet, om ikke at forvolde skade.

Den mest indlysende mde at stte en stop-per for de psykiatriske overgreb, som er

beskrevet i denne rapport er ved at udstede et forbud modat bruge offentlige midler til netop de typer af psykiatriskpraksis. Hvis udgifterne for sdanne skadelige behand-

lingsformer ikke blev dkket af de offentlige bevillingerog sygesikringen, ville de hurtigt g i glemmebogen.

Hvis psykiatere, der idag kun opretholder deres

job og offentlige bevillingerved ikke at oplyse derespatienter om alle virkningerved de tilbudte behandlings-former, og om at der findesandre og effektive behand-linger, opgiver deres fak-tiske monopol p behand-

ling af psykisk forstyrrede,vil brugbare alternativerdukke op. Personer, som erblevet diagnosticeret med en psykiatrisk forstyrrelse,br f en fuldstndig og grundig lgelig undersgelse afen kompetent, ikke-psykiatrisk lge.

Trthed, desorientering, bevidsthedsslring, forvir-ring, manglende koncentrationsevne, uforklarlige smerterog hundredvis af andre symptomer kan vre forrsagetaf en hel rkke fysiske tilstande, som psykiatere aldrigundersger grundigt for, fr de ordinerer virkningslse ognedbrydende behandlinger.

Forskerne Richard Hall og Michael Popkin haropstillet en liste over 21 medicinske tilstande, som kanforrsage angst; 12 tilstande, der kan forrsage depression;

56 tilstande, der kan forrsage psykiske forstyrrelsergenerelt; og 40 medikamenter, der kan frembringepsykiatriske symptomer.

I 1967 skrev de: De mest almindelige psykiatriskesymptomer, der fremkaldes af lgemidler, er apati, angst,synshallucinationer, humrsvingninger, personligheds-ndringer, demens, depression, vrangforestillinger, svn-forstyrrelser (hyppige opvgninger eller tidlig opvgning

om morgenen), drlig koncentration, forandrede talemn-stre, hurtig hjerterytme, nocturia (overdreven urinering

om natten), rystelser ogforvirring.

Isr indikerer fore-komsten af synshallucina-tioner, illusioner eller for-vrngninger, en medicinsktiologi (sygdomsrsag),indtil andet er bevist. Voreslgelige erfaring viser, atdet er den mest plidelige

forskel (mellem legemligeog psykiske problemer). Vier i stand til at definere en

specifik rsag til en sygdomstilstand hos 97 ud af 100 patientermed udtalte synshallucinationer.45 (Fremhvelse tilfjet)

Formanden for Samfundets Lgeselskab i USA,Charles B. Inlander og hans kolleger skrev i bogenLgevidenskaben for retten, at mennesker med pstedeeller virkelige psykiatriske eller adfrdsmssige lidelser

bliver fejldiagnosticeret og skades i et forblffendeomfang ... Mange af dem har ikke psykiatriske problemer,men udviser psykiske symptomer, som minder om sinds-lidelser, og bliver af den grund fejldiagnosticeret, medi-cineret, tilbageholdt og indlagt p steder, hvor de glemmes,og hvorfra de mske aldrig vil vende tilbage ...46

Fagfolk, der arbejder inden for det psykiskesundhedsomrde, har en professionel og juridisk

forpligtelse til at genkende forekomsten af en

legemlig sygdom hos deres patienter ... legemligesygdomme kan vre rsag til en patients psykiske

forstyrrelse (eller) kan forvrre en sindslidelse.

Det californiske Departement for Mental Sundhed

Medicinsk feltevalueringsmanual (1991)

K A P I T E L F I R EF o r v o l d i n g e n s k a d e

21

KAPITEL FIREForvoldingen skade


24/32

Det fremgr af den Medicinske feltevaluerings-manual (1991) fra Californiens Departement forMental Sundhed en manual, som MMK hjalp medat introducere at fagfolk, der arbejder inden for detpsykiske sundhedsomrde, har en professionel ogjuridisk forpligtelse til at genkende forekomsten af enlegemlig sygdom hos deres patienter ... legemlige syg-domme kan vre rsag til en patients psykiske forstyrrelse(eller) kan forvrre en sindslidelse ...47

Personer i desperate situationer skal tilbydesordentlig og effektiv lgelig omsorg. Psykiatriskeafdelinger og klinikker br have ikke-psykiatriske

lgelige eksperter tilknyttet og forpligtes til at havefuldt diagnostisk udstyr til rdighed. En ordentlig diag-nosticering kan forhindre mere end 40 pct. afindlggelserne ved at finde udiagnosticerede fysiske til-stande, der s kan behandles.

Psykiatri har bevist en ting. Uden beskyttelsen afbasale menneskerettigheder kan der kun vre begrnset

psykisk sundhed.

Med denne indbyg-gede modsigelse i psykia-trien mellem pstedebehandlinger og resulta-ter, som skaber kroniskepsykiatriske patienter, erdet op til samfundet somhelhed at afslre psykia-trisk misbrug og krvereformer.

De uddannelsesinsti-tutioner, som er ansvarlige

for at uddanne psykiatere,burde st til regnskab forden delggelse, som

skadelige psykiatriske behandlinger forvolder. De bevil-linger, de modtager, bruges p at skabe en klike af men-nesker, som tilsyneladende ikke har je for menneske-rettigheder, og i mange tilflde, menneskeliv. Hrdeord? Mske. Men akademisk frihed kan ikke opns, nrdet endelige resultat er massiv fysisk og flelsesmssigskade for utallige mennesker.

Lgefakulteterne og andre efteruddannelsesstederfor psykiatere, deres institutioner og psykiaterne selv brstilles til ansvar for de forbrydelser psykiatere udver ihjlpens navn imod den lovgivning, der glder foralle mennesker og deres menneskerettigheder.

I 1993 godkendte Texas guvernrsammen med parlamentsmedlemmer en

nytnkning i lovgivningen omkring elek-trochok, der forbd elektrochok p brnog unge under 16 r. Det blev samtidigtgjort lovpligtigt at indberette brugen afelektrochok, bivirkninger og ddsfald.Den italienske region Piemontes parla-

ment forbd i 1999 brug af elektrochok

p brn, ldre og gravide.

K A P I T E L F I R EF o r v o l d i n g e n s k a d e

22


25/32

ANBEFALINGERAnbefalingerElektrochok og psykokirurgi br benvnes som det, de faktisk er nemlig tortur forkldt som hjlp ogdisse fremgangsmder br helt forbydes. Indtil det sker, br anvendelsen p brn og unge under 18 r, deldre, gravide kvinder og p tvangsindlagte patienter forbydes.

Indtil det er erkendt, hvor bedrageriske og virkningslse disse metoder reelt er, og indtil metoderne erblevet forbudt ved lov, br elektrochok og psykokirurgi aldrig udfres uden fuldt informeret skriftligtsamtykke fra personen, som er indstillet til behandlingen. Denne samtykkeprocedure br videofilmes forat sikre, at den fulde og korrekte information bliver givet, herunder det faktum, at der ikke eksisterernoget videnskabeligt bevis, som viser, hvordan disse behandlingsmetoder virker, og at der er en hjrisiko for hjerneskade, fysiske komplikationer og endog ddsfald.

Lovgivningen p sundhedsomrdet br rettes til, s elektrochok og psykokirurgi udfrt p patienter, derikke samtykker, bliver strafbart. Det br ogs glde, hvis proceduren omkring opnelsen af informeretsamtykke er blevet reduceret.

Psykiatere, som giver elektrochok eller udver psykokirurgi, br holdes fuldt ansvarlige, civilt somstrafferetsligt, for den virkning behandlingen har p patienterne. Indgiv en klage eller anmeldelse medkrav om at gre de implicerede strafferetsligt ansvarlige, hvis en skade opstr.

Institutioner for sindslidende br etableres som erstatning for de psykiatriske institutioner, der anvendertvangsbehandling. Der skal vre lger tilknyttet, og de skal have lgeligt diagnoseudstyr til rdighed,

som ikke-psykiatriske lger kan anvende til grundigt at undersge og analysere alle underliggendefysiske problemer, som kan resultere i en forstyrret adfrd. De offentlige midler br kanaliseres til alter-native programmer i stedet for til psykiatriske institutioner og programmer, som har vist sig ikke at virke.

Alle psykiske forstyrrelser i diagnosehndbgerne DSM-IV og ICD-10, br valideres ved faktiskvidenskabeligt bevis, for at have nogen vrdi. Regeringen og myndighederne specielt de strafferetsligeog uddannelsesmssige instanser svel som kriminalforsorgen br ikke stole p sektionen om psykiskeforstyrrelser i de to mest anvendte psykiatriske diagnosehndbger. Ingen lovgivning br anvende dissesom basis for at fastsl den psykiske tilstand, uddannelsesniveau eller rettigheder for nogen person.

Indgiv en klage eller politianmeldelse mod enhver, der bruger tvang, trusler eller ondsindet hensigt for atf folk til at acceptere at underkaste sig psykiatrisk behandling. Send en kopi af anmeldelsen til MMK.

12

34

56

7

A N B E F A L I N G E RD e n b r u t a l e v i r k e l i g h e d

23


26/32

edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der pengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 afScientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130

afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogreprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrende

medicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.

Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,

politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

24

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M


27/32

Lucy JohnstonEngelsk journalist, 2001

Vi m forst og gre det tydeligt foroffentligheden, i hvor hj grad psykiatriskpraksis styres af modeluner. Da manien meddet hvide snit var p sit hjeste, blev titusin-der af disse psykokirurgiske operationer udfrtaf en relativ lille gruppe personer. Titusinder afmennesker blev med fuldt overlg hjerne-skadet som flge heraf. Dette skete, fordi der

p det tidspunkt, ikke var nogen til at stoppedem. MMK kmper for disse mennesker,hvoraf mange er blevet umyndiggjorte, ogderfor ikke bliver hrt, og ikke er i stand til atkmpe selv. (MMK) har succes i denne kampog har vret i stand til at standse misbrug.

Jonathan LubellAdvokat fra New York og tidligere prsidentfor den Amerikanske Advokatsammenslutning,New York City Afdelingen, 2001:

Igennem flere r har jeg haft kendskab tilMMKs arbejde indenfor menneskerettigheder

i relation til psykiateres uredelige embeds-frelse og misbrug af psykiatriske stoffer.

Jeg ved, at MMK er ubjelige i sine bestr-belser p at afslre forbryderne og sikre, atderes aktiviteter bringes til ophr. MMKs

bestrbelser p at forsvare ofrene fordisse forbrydelser og overgreb har vretimponerende. Det er hvet over enhvertvivl, at det er menneskeretslige principper,som motiverer MMK.

Dr. Julian Whitaker, cand.med.Whitaker Wellness Institute, USA, 2003

MMK er den eneste almennyttige organi-sation, som fokuserer p overgreb beget afpsykiatere og den psykiatriske profession.Grunden til, at det er s vigtigt, er, at det ikkeer get op for folk, hvor uvidenskabelig denpsykiatriske profession er. Det er heller ikkeget op for folk, hvor farlig stempling af folkog medicinering af mennesker, isr brn, er

blevet. S MMKs bestrbelser og succes er etkulturelt gode af overordentlig stor betydning.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,

og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


28/32

MMKs kommissionsmedlemmer rdgiverog hjlper MMK ud fra deres faglige videnmed at gennemfre reformer i det psykiskesundhedsvsen og med at sikre de sinds-lidendes rettigheder.

Prsident

Jan EastgateMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Prsident for MMKs USA afdeling

Bruce WisemanMedborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMKs USA afdeling

Isadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlem

Dr. Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatrived statsuniversitet pNew York Health Science Center

Kunst og underholdning

Jason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi ElfmanJenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna IshamJason LeeGeoff LevinGordon LewisJuliette LewisMarisol NicholsJohn NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & jura

Tim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev LevinsonJonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lgestanden og sundhed

Dr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.

Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Prsident forMMK Italien)

Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence RetiefDr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian Whitaker

Dr.med. Sergej Zapuskalov

Uddannelse

Gleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

Religion

Rev. Doctor Jim Nicholls

Forretningsverden

Lawrence AnthonyRoberto Santos

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

26

MMKS INTERNATIONALE AFDELINGKommissionsmedlemmer & rdgivere


29/32

Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pgldende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto

27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits delHomme CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrkenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrkenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

IsraelCitizens Commission on

Human Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico (Monterrey)Comisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL Mxico

Tlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

NepalCCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorge

E-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz (Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de lHomme CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz (Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti delluomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerland

Tlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittn fr Mnskliga

Rttigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcansk komise za lidskprvaVclavsk nmest 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 156E-mail:

[email protected]

TysklandKommission fr Versteder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. KVPM(Citizens Commission on

Human Rights Germany National Office)Amalienstrae 49a80799 MnchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

Ungarnllampolgri Bizottsg azEmberi JogokrtAlaptvny(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

strigBrgerkommission frMenschenrechte sterreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 Wienstrig

Tlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]


30/32

0. Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), ECT-behandling iDanmark, 2002, s. 78-79.0a. Sundhedsstyrelsens Sundhedsstatistik, Opgrelser overtvangsforanstaltninger i psykiatrien rgang 1990-1998; Nyetal fra Sundhedsstyrelsen, Anvendelse af tvang i psykiatrien2002, rgang 7. Nr. 20, 2003.0b. Stig Albinus, Informationschef Den alm. danskeLgeforening interviewer overlge og psykiater HeidiHansen, Ugeskrift for Lger, 19. november 1990.1. Udtalelse i arkiv hos CCHR International, 2004.2. Erklring af dr. John Friedberg, 24. mar. 2004, om sammecase.3. Peter Page, Jury Slams Cleveland Clinic, A SingleEvaluation?, National Law Journal, 24. juni 2002.4. Roger Mezger, Clinic Found Negligent Couple Get $7.5Million, Plain Dealer, 13 June 2002; Benedict Carey, NewSurgery To Control Behavior, Los Angeles Times, 4. aug.2003; Peter Page, Jury Slams Cleveland Clinic, NationalLaw Journal, 24 juni 2004.5. Ugo Cerletti, Old and New Information AboutElectroshock, American Journal of Psychiatry, 1950.6. Sammesteds.7. Leonard Roy Frank, The History of Shock Treatment,(Leonard Roy Frank, San Francisco, California, 1978), s. 36.8. May 2003 ECT factsheet from the Mental HealthFoundation, United Kingdom: Electroconvulsive Therapy(ECT).9. Sammesteds.10. Abraham Myerson, in discussion of Franklin G. Ebaugh,et al., Fatalities Following Electric Convulsive Therapy: AReport of 2 Cases With Autopsy Findings, Trans AmericanNeurological Association, 68, juni 1942, s. 39.11. John M. Friedberg, M.D., Epitomizing The Myth ofMental Illness, Electroshock - Epitomizing The Myth,Address to the Szasz Symposium Liberty And/OrPsychiatry 40 Years After The Myth of Mental Illness,Syracuse, New York, 15. apr. 2000.12. Peidmont Regional Council, Turin, Italy, Order of theDay, 22. maj 1998.13. Consent For Electrotherapy, Martin Memorial Hospital,Stuart, Florida, 1992.14. For Patients, Treatments Value Varies, USA Today, 6.dec. 1995.15. Dennis Cauchon, Stunningly Quick Results Often FadeJust As Fast, USA Today, 6. dec. 1995.16. Pamela Fayerman, After 130 Shock Treatments: TheyHurt, I Dont Want It, Public Trustees Office InvestigatesRiverview Case, Vancouver Sun, 17. apr. 2002.

17. Number of Patients Who Received ConvulsiveTreatment by Target Group (Age and Sex), A Report to theLegislature in Response to Chapter 1252, Statutes of 1977,1990 Electroconvulsive Therapy (ECT) Report, CaliforniaDepartment of Mental Health, nov. 1991.18. Electric Shock Treatment in British Hospitals, ECTAnonymous, UK, apr. 1996, s. 5.19. Sammesteds.20. ECT: Memories and Trust Lost, Letters from readers,Los Angeles Times, 1. dec. 2003.21. Press Release, A new and disturbing analysis of officialreports made in 1992 and 1981 and which are still validtoday, ECT Anonymous, okt. 1995.22. Memory and ECT: From Polarization to Reconciliation,

Editorial, The Journal of ECT, Vol. 16, No. 2, 2000, s. 87-96.

23. Steve Baldwin and Yvonne Jones, ECT: Shock, Lies andPsychiatry, Changes, juni 1992, s. 129.24. Op. cit., vidneudsagn af dr.John Friedberg.25. Vidneudsagn af dr.med. Colin Ross, 10. maj 2004 isamme sag som ovenfor.

26. The Practice of Electroconvulsive Therapy:Recommendations for Treatment, Training, and Privileging(American Psychiatric Association, Washington D.C., 1990),s. 157.27. Justice John P. Slattery, Consent and Disclosure, Reportof The Royal Commission Into Deep Sleep Therapy, Vol. 6.,s. 96.28. Op. cit., Deposition af dr. Friedberg.29. John Blake, Paralytics cannot be used as the sole agentfor the chemical capture or restraint of animals!, 23 Apr.2001, Internet URL: http://www.uaf.edu.30. Op. cit., Deposition of Dr. Friedberg.31. ECT: Memories and Trust Lost, Letters from readers,Los Angeles Times, 1. dec. 2003.32a. Michelle Brooker, Shock Therapy Scrutinized PetitionUrges ECT Review, The Press, (New Zealand), 22. apr. 2003.32b. Morgenavisen Jyllands-Posten, af Simon Andersen ogPierre Collignon, Eksperimentet, den 11. juni 2000.33. Max Daily, Electric Shock Victims Win Historic Victory,Big Issue, UK, 3. okt. 1999.34. Anjana Ahuja, Psychosurgery Is Being Used To CombatSevere Mental Illness, But The Results Are Mixed, LondonTimes, 19. nov. 1996.35. UK General Medical Council report, addressed to CCHRUK, 2001; Paedo Ring Boss Jailed By Gardai, The Mirror, 23aug. 2000.36. Cutting Out Addiction, The Observer, World Press

Review, juni 1999.37. Eugenia Rubtsova, They Drilled My Head Without AnyAnesthetic, Novie Izvestia, 19 juni 2002.38. Robert Whitaker, Mad in America: Bad Science, BadMedicine, and the Enduring Mistreatment of the Mentally Ill,(Perseus Publishing, New York, 2002), s. 253.39. Carey, Benedict, New Surgery to Control Behavior, LosAngeles Times, 4 aug. 2003.40. Sammesteds, Carey; Montgomery, Jr., Erwin,Deep Brain Stimulation - A Sophisticated Therapyfor Parkinsons Disease, WebMD website, URL:http://my.webmd.com/content/Article/2/1700_51708.htm,2002.41. Samuel K. Moore, Electronic Antidepressant Up forReview, Spectrum Online, 9 June 2004, Internet URL:http://www.spectrum.ieee.org, accessed d. 23. juni 2004;Op. cit., Mark S. George.42. Sammesteds, Mark S. George.43. Sammesteds.44. Walter Freeman, M.D., and James W. Watts, B.S., M.D.,Psychosurgery, (Charles C. Thomas, 1942), s. xvi.45. Richard C. W. Hall, M.D. and Michael K. Popkin, M.D.,Psychological Symptoms of Physical Origin, FemalePatient, Vol. 2, No. 10, okt. 1977.46. Sammesteds, s. 14.47. Lorrin M. Koran, Medical Evaluation Field Manual,Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Stanford

University Medical Center, California, 1991, s. 4.

REFERENCERReferencer


31/32

2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. M EDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemrker ejet af

Citizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-1 Danish

PHOTO CREDITS: 10: AP Wide World Photos; 19: Shooting Star; 19: AP Wide World Photos; 19: Shooting Star; 20: Jose Luis Pelaez/Corbis

ADVARSEL: Ingen br ophre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rdfre sig med og f assistance fra en kompetent lge, der ikke er psykiater.

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnska-belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OM FAT T ENDE S VINDEL-Korrupt ion i det p syki atriske sundhedsvse nRapport med anbefalinger vedrrende et usundt monopol pdet psykiske sundhedsomrde

PS YKIATRISKUREDELIGHED-Hvordan l gevi den skabenundergravesRapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelse

i sundhedsvsenet

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

Rapport med anbefalinger vedrrende de psykiatriske pstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

Rapport med anbefalinger vedrrende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

En rapport omsexmisbrug af kvinderog brn inden for det psykiatriske og

psykologiskebehandlingssystem og anbefalinger til lsningaf problemet

TVANGSFIK SERINGOGDD-Psykia tr i en s terapeut i ske over fa ldRapport med anbefalinger vedrrende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer p psykiatriskeafdelinger

Rapport med anbefalinger vedrrende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

Rapport med anbefalinger vedrrende metadon og andre katastrofaltringe psykiatriskerehabiliterings-programmer for stofmisbrugere

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af brn og unge

Rapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-sgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

Rapport med anbefalinger vedrrende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

Rapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsep kunstnere og samfundet

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsep tro og religion

Rapport medanbefalinger vedrrende psykiatriens og psykologiensindflydelse p retsvsen og kriminalforsorg

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske overgrebindenfor ldreforsorgen

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

r

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemssige konflikter og folkedrab

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter pat stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvarmeget alvorligt. Ved hjlp af informationsmateriale p

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bger,hfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, prrende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmrksomme p sandheden ompsykiatrien, og at der kan og br gres noget effektivt ved det.

MMKs hfter, der udgives p 15 sprog, pviser psykiatriens medvirken

til udbredelse af racisme og destruktive indflydelse p undervisningssektoren,retsvsenet, narkoafvnningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deldre, religion, kunst og mange andre omrder. Flgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra theInternational Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission


32/32

Ved elektrochok behandling, ses enmasse hjerneskade som hukommelses-

tab, antallet der dr stiger faktisk,

selvmordsraten falder ikke. Hvis dette

er kendsgerningerne fra en veltilrette-

lagt, stor undersgelse, s bliver manndt til at konkludere at vi ikke br

anvende elektrochok ... Jeg kan ikke se

hvorfor vi skulle vedblive med at bruge

det. Det giver ikke mening.

Dr. Colin Rosspsykiater og forfatter, Texas, USA, 2004

Documents

ECT Danish Opt