Eksempler på "kapitalejerlån" (3. udgave)

Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt

Faglig udviklingsafdeling og Skatteafdelingen

3. udgave, juli 2013

2 | Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt | Juli 2013

Indholdet af hæftet

• Generelt om eksemplerne

- Selskabsretligt

- Skatteretligt

- Oversigt over eksemplerne

• Eksempler på ”kapitalejerlån”

- Selskabs- og skatteretligt

• De relevante regler

- Selskabslovens regler

- Ligningslovens regler

• Generelt om ”kapitalejerlån”

- Selskabsretligt


Generelt om eksemplerne Selskabs- og skatteretligt


• Dette hæfte indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”

• ”Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for det, der tidligere kaldtes for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”

• ”Kapitalejerlån” er desuden en samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. (SL § 210, stk. 1)

• Hæftet omfatter alene eksempler, som der er direkte dækning for i:

- Lovteksten,

- Lovbemærkningerne og/eller

- Lovkommentarerne (Thomson Reuters, 2010)

• Eksemplerne er desuden baseret på følgende forudsætninger:

- Der er ikke tale om omgåelse, idet et ”kapitalejerlån” altid er ulovligt, hvis der er tale om omgåelse

- Der er ikke tale om et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, idet forbuddet mod ”kapitalejerlån” ikke finder anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut (SL § 213)

Generelt om eksemplerne – selskabsretligt (1:2)


- Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser

- Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab

- Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet, og der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne

• Fysiske personer er i samtlige eksempler angivet med og juridiske personer med

• Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul

Generelt om eksemplerne – selskabsretligt (2:2)


• Ud over spørgsmålet om, hvorvidt der selskabsretligt er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” eller ej, besvarer hæftet som noget nyt også spørgsmålet om, hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes

• Det forudsættes i den forbindelse, at der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14.08.12, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)

• Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul

• Det bemærkes, at ”kapitalejerlån” ikke er et skatteretligt, men et selskabsretligt begreb

- Ikke desto mindre anvendes begrebet i hæftet også i relation til de skatteretlige aspekter

• Det bemærkes desuden, at det ofte er en konkret vurdering, hvorvidt et ”kapitalejerlån” skal beskattes

Generelt om eksemplerne – skatteretligt


Oversigt over eksemplerne (1:3)

• Eksempel 1-4 – kapitalejere i selskabet

• Eksempel 5 og 6 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet er afgørende

• Eksempel 7 – ledelsen i selskabet

• Eksempel 8 og 9 – kapitalejere i moderselskabet

• Eksempel 10 og 11 – kapitalejere i andre selskaber end moderselskabet

• Eksempel 12 – kapitalejere i selskabet

• Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet

• Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet

• Eksempel 15 – ægtefæller

• Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje

• Eksempel 17 – samlevere

• Eksempel 18 – søskende



• Eksempel 19-24 – lovlig selvfinansiering

• Eksempel 25-27 – medarbejdere

• Eksempel 28 – medarbejderselskaber

• Eksempel 29 – moderselskaber

• Eksempel 30 og 31 – kapitalejere i selskabet

• Eksempel 32 – indirekte moderselskaber

• Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber

• Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber

• Eksempel 35-40 – udenlandske moderselskaber

• Eksempel 41 og 42 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber

• Eksempel 43 og 44 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

• Eksempel 45-48 – søsterselskaber

• Eksempel 49-52 – partnerselskaber

• Eksempel 53-60 – interessentskaber



• Eksempel 61-68 – kommanditselskaber

• Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver

• Eksempel 70 – andre selskabsformer


Eksempler på ”kapitalejerlån” Selskabs- og skatteretligt


Eksempel 1 – kapitalejere i selskabet (1:2)

Forudsætninger m.v.

• Ingen

A A/S

B

100 % Lån eller sikkerhed



Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.

- Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet

• B er kapitalejer i A A/S

Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.

- Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse

• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

- 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed

• B har bestemmende indflydelse over A A/S



A A/S

B

0,1 % Lån eller sikkerhed


• Forskellen i forhold til eksempel 1 består i, at ejerandelen er ændret fra 100 % til 0,1 %



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal ikke beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• B har ikke bestemmende indflydelse over A A/S (vurderet efter LL § 2, dvs. inkl. nærtstående m.fl.)

Selskabsretligt


• Lovkommentarerne

- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet

- Det er således tilstrækkeligt, at en person har én aktie i et stort børsnoteret selskab, for at det bliver ulovligt for dette selskab at yde lån til denne aktionær




• Lånet er ydet på markedsmæssige vilkår, og der er stillet betryggende sikkerhed for lånet

A A/S

B

? % Lån



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

• Lovbemærkningerne

- Der skal ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk person, der har den i LL § 2 nævnte forbindelse til selskabet

- Dette gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stiller betryggende sikkerhed for lånet

Selskabsretligt



- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” gælder, selv om lånet, der påtænkes ydet, sker på markedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet




• Forskellen i forhold til eksempel 1 består i, dels at ejerandelen er ændret fra 100 % til 10 %, dels at modtageren af lånet eller sikkerheden ikke er en fysisk, men en juridisk person

A A/S

0,1-50 % Lån eller sikkerhed

B ApS



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, uanset om B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• B ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 28)


- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter såvel fysiske som juridiske personer

• Fysiske personer omfatter både kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber), personselskaber (interessentskaber samt kommandit- og partnerselskaber m.v.) samt fonde og foreninger m.v.


Eksempel 5 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet er afgørende (1:2)


• B bliver først kapitalejer, efter at lånet er ydet, eller sikkerheden er stillet

A A/S

B

A A/S

B

? %

Ved långivning eller sikkerhedsstillelse

Efter långivning eller sikkerhedsstillelse

Lån eller sikkerhed




Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes på långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet, idet B på dispositionstidspunktet ikke havde bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er dog afgørende, at der ikke er tale om en situation, hvor det på forhånd var forventeligt, at B opnår bestemmende indflydelse over A A/S

• I praksis kan det derfor falde på bevisets stilling

Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”


- Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende

- En tredjemand skal således ikke tilbagebetale lånet, selv om den pågældende senere bliver kapitalejer eller medlem af ledelsen i selskabet




• B sælger sine kapitalandele, efter at lånet er ydet, eller sikkerheden er stillet

A A/S

B

A A/S

B

? %

Ved långivning eller sikkerhedsstillelse

Efter långivning eller sikkerhedsstillelse





Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” er beskattet på långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet, hvis B havde bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” er derimod ikke beskattet, hvis B ikke havde bestemmende indflydelse over A A/S

• Efterfølgende afgivelse af bestemmende indflydelse har således ingen betydning for den skattemæssige behandling

• Skatteretligt vil et beskattet ”kapitalejerlån” ikke eksistere, heller ikke ved en senere afgivelse af bestemmende indflydelse

Selskabsretligt



- Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende

- En tredjemand skal således ikke tilbagebetale lånet, selv om den pågældende senere bliver kapitalejer eller medlem af ledelsen i selskabet

- Modsat bliver et ulovligt ydet lån ikke lovliggjort ved, at låntageren efterfølgende sælger sine kapitalandele eller udtræder af ledelsen


Eksempel 7 – ledelsen i selskabet (1:2)


• C er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S

A A/S

B

100 %


C


Eksempel 7 – ledelsen i selskabet (2:2)

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• C har ikke bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er dog afgørende, at B og C ikke er nærtstående, jf. LL § 2

• Det er desuden afgørende, at D har betalingsevne

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.

- Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet

• Ledelsen omfatter både direktionen og den evt. bestyrelse (eller det evt. tilsynsråd)


- De direktører, der er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, er de direktører, der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen

- Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som sådanne, er derimod ikke omfattet af dette forbud


Eksempel 8 – kapitalejere i moderselskabet (1:2)

A A/S

C

50,1-100 %


B ApS

? %


• Ingen



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis C indirekte har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke indirekte har bestemmende indflydelse over A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



- Det vil være muligt at ramme omgåelsestilfælde og beskatte lån til en personlig hovedaktionær, der indskyder et eller flere selskaber mellem sig og det långivende selskab, idet beskatningen også omfatter lån, der indirekte ydes til en personlig aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.

- Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere … i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet



A A/S

50,1-100 %


B ApS

0,1-50 %

C A/S


• Ingen



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• C A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.



Eksempel 10 – kapitalejere i andre selskaber end moderselskabet (1:2)


• Forskellen i forhold til eksempel 8 består i, at B ApS’ ejerandel af A A/S er ændret fra 50,1-100 % til 0,1-50 %

A A/S

C

0,1-50 %


B ApS

? %



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, medmindre C undtagelsesvist – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab

• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.





• Forskellen i forhold til eksempel 9 består i, dels at B ApS’ ejerandel af A A/S er ændret fra 50,1-100 % til 0,1-50 %, dels af C A/S’ ejerandel af B ApS ikke er nærmere defineret

A A/S

0,1-50 %


B ApS

? %

C A/S



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.





• Forskellen i forhold til eksempel 10 (eller eksempel 11) består, at modtageren af lånet eller sikkerheden er B ApS og ikke C (eller C A/S)

A A/S

C


B ApS

100 %



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.



Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet (1:2)


• D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i B ApS

A A/S

C


B ApS

100 %

D


Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet (2:2)

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• D har ikke bestemmende indflydelse over A A/S – hverken direkte eller indirekte

• Det er dog afgørende, at C og D ikke er nærtstående, jf. LL § 2


Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.

- Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet

• Ledelsen omfatter både direktionen og den evt. bestyrelse (eller det evt. tilsynsråd)


Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet (1:2)


• Forskellen i forhold til eksempel 13 består i, at B ApS’ ejerandel af A A/S er ændret fra 100 % til 10 %

• D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i B ApS

A A/S

C


B ApS

100 %

D


Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet (2:2)

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



• Det er dog afgørende, at C og D ikke er nærtstående, jf. LL § 2


Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.



Eksempel 15 – ægtefæller (1:2)


• C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B og C er ægtefæller

A A/S

B

? %


C


Eksempel 15 – ægtefæller (2:2)

Skatteretligt



• B og C betragtes også som nærtstående skatteretligt, og beskatningen sker hos B

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 3. pkt.

- 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab …


Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje (1:2)

A A/S

B

? %


C


• C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B og C er nærtstående i ret op- eller nedstigende linje (far eller mor, søn eller datter m.v.)


Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje (2:2)

Skatteretligt



• B og C betragtes også som nærtstående skatteretligt, og beskatningen sker hos B (med evt. yderligere gavebeskatning hos C)

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 3. pkt.

- 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje …


Eksempel 17 – samlevere (1:2)


• C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B og C er samlevere

A A/S

B

? %


C


Eksempel 17 – samlevere (2:2)

Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal formentlig ikke beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S

• B og C betragtes ikke som nærtstående skatteretligt

• Det må dog vurderes konkret, om der kan være indirekte konsekvenser af en disposition, der tilgodeser en samlever

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 3. pkt.

- 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær

• Lovbemærkningerne (og lovkommentarerne)

- Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvist sigte på samlevere


Eksempel 18 – søskende (1:2)


• C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B og C er søskende

A A/S

B

? %


C


Eksempel 18 – søskende (2:2)

Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S

• B og C betragtes ikke som nærtstående skatteretligt

Selskabsretligt

• Dette er formentlig et ulovligt ”kapitalejerlån”

• SL § 210, stk. 1, 3. pkt.

- 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær


- Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvist sigte på samlevere

- Andre nærtstående, som f.eks. søskende, kan i visse tilfælde være omfattet af bestemmelsen


Eksempel 19 – lovlig selvfinansiering (1:2)


• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med B’s erhvervelse eller tegning af yderligere kapitalandele i A A/S

A A/S

B

? % Lån eller sikkerhed



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 2. pkt.

- 1. pkt. finder ikke anvendelse på … lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2

• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

- 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed

Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

• SL § 210, stk. 2

- Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ 206-209

• SL § 206, stk. 2

- Hvis betingelserne i § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands [herunder eksisterende kapitalejeres] erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet …




• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med C’s erhvervelse eller tegning af yderligere kapitalandele i B ApS

A A/S

C

50,1-100 %


B ApS

? %



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, selv om C indirekte måtte have bestemmende indflydelse over A A/S, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 2. pkt.

- 1. pkt. finder ikke anvendelse på … lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2

• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 2


• SL § 206, stk. 2

- Hvis betingelserne i § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands [herunder eksisterende kapitalejeres] erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab




• C er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S

• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med C’s erhvervelse eller tegning af kapitalandele i A A/S

A A/S

B

100 %


C



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



• Selv om B og C måtte være nærtstående, jf. LL § 2, skal ”kapitalejerlånet” ikke beskattes, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 2


• SL § 206, stk. 2

- Hvis betingelserne i § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet …




• C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S

• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med C’s erhvervelse eller tegning af kapitalandele i A A/S

A A/S

B

100 %


C



Skatteretligt

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal ikke beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



• Selv om B og C måtte være nærtstående, jf. LL § 2, skal lånet eller sikkerhedsstillelsen ikke beskattes, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet C ikke i forvejen er kapitalejer (eller medlem af ledelsen) i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed

• Det er desuden ikke tale om ulovlig selvfinansiering, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

• SL § 206, stk. 1

- Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet …

• SL § 206, stk. 2

- Hvis betingelserne i § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet …




• D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S

• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med D’s erhvervelse eller tegning af kapitalandele i B ApS

A A/S

C


B ApS

100 %

D



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



• Selv om C og D måtte være nærtstående, jf. LL § 2, skal ”kapitalejerlånet” ikke beskattes, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 2


• SL § 206, stk. 2

- Hvis betingelserne i § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab




• D er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S

• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med D’s erhvervelse eller tegning af kapitalandele i B ApS

A A/S

C

100 % Lån eller sikkerhed

B ApS

100 %

D



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



• Selv om C og D måtte være nærtstående, jf. LL § 2, skal ”kapitalejerlånet” ikke beskattes, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet D ikke i forvejen er kapitalejer (eller medlem af ledelsen) i långiverselskabet eller det selskaber, der stiller sikkerhed

• Der er desuden ikke tale om ulovlig selvfinansiering, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt

• SL § 206, stk. 1

- Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet …

• SL § 206, stk. 2

- Hvis betingelserne i § 206, stk. 3 og §§ 207-209 er opfyldt, kan et selskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands erhvervelse [eller tegning] af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab


Eksempel 25 – medarbejdere (1:2)


• Medarbejderne er ansatte, men hverken kapitalejere eller medlemmer af ledelsen i A A/S

• Lånene er ydet eller sikkerhederne stillet i forbindelse med medarbejdernes erhvervelse eller tegning af kapitalandele i A A/S

A A/S

B

100 %


Medarb.



Skatteretligt

• Lånene eller sikkerhedsstillelserne skal ikke beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Medarbejderne har ikke bestemmende indflydelse over A A/S – hverken hver for sig eller tilsammen

Selskabsretligt

• Dette er ikke (ulovlige) ”kapitalejerlån”, idet medarbejderne ikke i forvejen er kapitalejere (eller medlemmer af ledelsen) i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed

• Der er desuden ikke tale om ulovlig selvfinansiering, hvis betingelserne for lovlige ”medarbejderlån” er opfyldt

• SL § 214, stk. 1

- §§ 206 og 210 finder ikke anvendelse finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet …


- Anvendelse af undtagelsen forudsætter, at der er tale om en generel medarbejderordning og ikke blot økonomisk bistand til enkelte medarbejdere

- Undtagelsen omfatter således ikke kapitalandelsprogrammer, der er rettet mod selskabets ledelse




• Medarbejderne er ansatte, men ikke hverken kapitalejere eller medlemmer af ledelsen i A A/S

• Lånene er ydet eller sikkerhederne stillet i forbindelse med medarbejdernes erhvervelse eller tegning af kapitalandele i A A/S

• Forskellen i forhold til eksempel 25 består således i, at medarbejderne ikke er ansatte i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, men i dette selskabs datterselskab

A A/S

C

50,1-100 %


B ApS

100 %

Medarb.



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Medarbejderne har ikke bestemmende indflydelse over B ApS – hverken hver for sig eller tilsammen

Selskabsretligt

• Dette er ikke (ulovlige) ”kapitalejerlån”, idet medarbejderne ikke (i forvejen) er kapitalejere i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed

• Der er desuden ikke tale om ulovlig selvfinansiering, hvis betingelserne for lovlige ”medarbejderlån” er opfyldt

• SL § 214, stk. 1

- §§ 206 og 210 finder ikke anvendelse finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab




• Medarbejderne er ansatte, men hverken kapitalejere eller medlemmer af ledelsen i B ApS

• Lånene er ydet eller sikkerhederne stillet i forbindelse med medarbejdernes erhvervelse eller tegning af kapitalandele i B ApS

• Forskellen i forhold til eksempel 25 består således i, at medarbejderne ikke er ansatte i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, men i dette selskabs moderselskab

A A/S

C

50,1-100 %

B ApS

100 %

Medarb.




Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Medarbejderne har ikke bestemmende indflydelse over A A/S – hverken hver for sig eller tilsammen

Selskabsretligt

• Dette er ikke (ulovlige) ”kapitalejerlån”, idet medarbejderne ikke i forvejen er kapitalejere i långiverselskabet, det selskab, der stiller sikkerhed, eller dette selskabs moderselskab

• Der er desuden ikke tale om ulovlig selvfinansiering, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt (se eksempel 19-24)


- Reglerne om lovlige ”medarbejderlån” giver alene mulighed for at yde lån til erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller evt. datterselskaber

- Reglerne giver derimod ikke mulighed for at yde lån til erhvervelse af kapitalandele i selskabets moderselskab


Eksempel 28 – medarbejderselskaber (1:2)


• Medarbejderselskabet er ejet af en eller flere medarbejdere i A A/S

• Disse medarbejdere er hverken kapitalejere eller medlemmer af ledelsen i A A/S

• Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med medarbejderselskabets erhvervelse eller tegning af kapitalandele i A A/S

• Medarbejderselskabet er ikke i forvejen kapitalejer i A A/S

• Forskellen i forhold til eksempel 25 består således i, at lånet er ydet eller sikkerheden stillet til et medarbejderselskab og ikke til medarbejderne direkte

A A/S

B

100 %


Medarb. selskab


Eksempel 28 – medarbejderselskaber (2:2)

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet medarbejderselskabet ikke i forvejen er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed

• Der er desuden ikke tale om ulovlig selvfinansiering, hvis betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt (se eksempel 19-24)

• SL § 214 om ”medarbejderlån” finder ikke anvendelse, idet låntager eller den, der får stillet sikkerhed, er medarbejderselskabet og ikke medarbejderne personligt

• Hertil kommer, at det er en betingelse for at anvende denne bestemmelse, at der er tale om en generel medarbejderordning

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Medarbejderselskabet er ikke en fysisk person, men en juridisk person


Eksempel 29 – moderselskaber (1:2)

A A/S


B ApS


• Ingen


Eksempel 29 – moderselskaber (2:2)

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 211, stk. 1

- Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske … moderselskabers forpligtelser




• Forskellen i forhold til eksempel 29 består i, at B ApS’ ejerandel af A A/S er ændret fra 50,1-100 % til 0,1-50 %

A A/S


B ApS



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.





• Ingen

A A/S

50 %

B ApS C ApS

50 %



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• Hvis modtageren af lånet eller sikkerheden havde været C ApS, ville resultatet naturligvis have været det samme

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i A A/S, eller at B ApS har beføjelse til at udpege eller afsættelse flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har bestemmende indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3)


Eksempel 32 – indirekte moderselskaber (1:2)


• Ingen

A A/S

50,1-100 %


B ApS

50,1-100 %

C A/S


Eksempel 32 – indirekte moderselskaber (2:2)

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 211, stk. 1



- Reglerne om moderselskaber omfatter både de direkte og de indirekte moderselskaber


Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber (1:2)


• Ingen

A A/S

50,1-100 %


B ApS

50,1-100 %

C A/S

D

? %


Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber (2:2)

Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis D indirekte har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis D ikke indirekte har bestemmende indflydelse over A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.





Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber (1:2)


• E er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i C A/S

A A/S

50,1-100 %


B ApS

50,1-100 %

C A/S

D

100 %

E


Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber (2:2)

Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• E har ikke bestemmende indflydelse over A A/S – hverken direkte eller indirekte

• Det er dog afgørende, at D og E ikke er nærtstående, jf. LL § 2

• Det er desuden afgørende, at E har betalingsevne

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 2. pkt.





Eksempel 35 – udenlandske moderselskaber (1:2)


• Forskellen i forhold til eksempel 29 består i, at B ”ApS” har hjemsted i Tyskland

A A/S

50,1-100 %

B ”ApS”


Danmark

Tyskland



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• B ”ApS” er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt


• SL § 211, stk. 1

- Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser

• Bekendtgørelsen om lån m.v. til udenlandske moderselskaber

- For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted i et af følgende lande:

- Et andet EU-land




• Forskellen i forhold til eksempel 35 består i, at B ”ApS” har hjemsted i Norge

A A/S

50,1-100 %

B ”ApS”


Danmark

Norge



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 211, stk. 1




- …

- Et EØS-land




• Forskellen i forhold til eksempel 36 består i, at B ”ApS” har hjemsted i USA

A A/S

50,1-100 %

B ”ApS”


Danmark

USA



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 211, stk. 1




- …

- Schweiz

- Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA




• Forskellen i forhold til eksempel 37 består i, at B ”ApS” ikke har hjemsted i Tyskland, Norge eller USA, men i Kina

A A/S

50,1-100 %

B ”ApS”


Danmark

Kina



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• SL § 211, stk. 1


• Kina er i sagens natur hverken et EU- eller EØS-land, ligesom Kina ikke er omfattet af opregningen af ikke-EU- eller EØS-lande i bekendtgørelsen om lån m.v. til udenlandske moderselskaber


50,1-100 %



• Forskellen i forhold til eksempel 38 består i, at modtageren af lånet eller sikkerheden ikke er B ”A/S”, der har hjemsted i Kina, men C ”A/S”, der har hjemsted i USA

A A/S

50,1-100 %

B ”A/S” Lån eller sikkerhed

Danmark

Kina

USA

C ”A/S”



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• C ”A/S” er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”moderselskabet”, dvs. B ”A/S”, har hjemsted i Kina, idet ”bedstemoderselskabet”, dvs. C ”A/S”, har hjemsted i USA


- Et mellemliggende udenlandsk ”moderselskab”, der ikke opfylder definitionen på et moderselskab i relation til reglerne om modtagelse af særlige moderselskabslån, medfører ikke, at evt. trinhøjere liggende moderselskaber, der opfylder denne definition, ikke kan modtage særlige moderselskabslån




• Forskellen i forhold til eksempel 35 består i, at B ”ApS”, der har hjemsted i Tyskland, samtidig yder lån til eller stiller sikkerhed for C, der ikke er kapitalejer i A A/S, men i B ”ApS”

A A/S

50,1-100 %

B ”ApS”

Lån

Danmark

Tyskland

Danmark 50,1-100 %

C

Lån



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• C har indirekte bestemmende indflydelse over A A/S

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om Tyskland er et af de mange EU-lande, der – modsat Danmark – ikke har et generelt forbud mod ”kapitalejerlån”, idet der er tale om omgåelse


Eksempel 41 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber (1:2)

A A/S


B ApS


• Ingen



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



• Hertil kommer, at A A/S ikke har bestemmende indflydelse over B ApS, men omvendt

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed




• C er medlem af ledelsen i A A/S, men ikke i B ApS

• C er desuden ikke kapitalejer i B ApS

A A/S

50,1-100 %


B ApS C



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• C har ikke bestemmende indflydelse over B ApS

• Det er dog afgørende, at C og B ApS ikke er nærtstående, jf. LL § 2, f.eks. derved, at C er nærtstående til en kapitalejer i B ApS

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet modtageren af lånet eller sikkerheden ikke er kapitalejer eller medlem af ledelsen i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed


Eksempel 43 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner (1:2)

A A/S

B

? % Kredit i forbindelse med almindelig samhandel


• Ingen



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S, hvis der er tale om en for A A/S sædvanlig forretningsmæssig disposition

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 2. pkt.

- 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition …

• Svar fra ministeren

- Begrebet ”lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition”, er inspireret af SL § 212

- Praksis vedr. denne bestemmelse vil derfor være vejledende ved fortolkningen af LL § 16E

- Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at fortolkningen af de to bestemmelser altid vil være ens

- De to lovbestemmelser skal varetage forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i nogle situationer kan være forskellig

• SKM 2013.113 SR indsnævrer området væsentligt

- Se intranet d. 13.02.13

• Se også artiklen i SR Skat, nr. 2, 2013

Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, hvis der er tale om en for A A/S sædvanlig forretningsmæssig disposition

• SL § 212

- Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer


- Der er ikke kun transaktionen, der skal være sædvanlig

- Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen

- Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand

http://intranet/hlbskat/13/0416_130213_aktionærlån_nye_regler.htm




• Ingen

A A/S

B

? %

Lån eller sikkerhed i forbindelse med en enkeltstående, muligvis sædvanlig forretningsmæssig disposition



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal måske beskattes, hvis B har bestemmende indflydelser over A A/S – det afhænger af de konkrete omstændigheder

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 2. pkt.

- 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition …

• SKM 2013.113 SR indsnævrer området væsentligt

- Se intranet d. 13.02.13

• Se også artiklen i SR Skat, nr. 2, 2013

Selskabsretligt

• Dette er måske et ulovligt ”kapitalejerlån” – det afhænger af de konkrete omstændigheder

• SL § 212

- Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer


- Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit

- Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede

- Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen

- Hvis selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængig tredjemænd, er dette en klar indikator på, at der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition

http://intranet/hlbskat/13/0416_130213_aktionærlån_nye_regler.htm


Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)

A A/S

50,1-100 %


B A/S

50,1-100 %

C


• Ingen



Skatteretligt

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal formentlig ikke beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• B A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person

• Hertil kommer, at B A/S ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse


- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet


C ApS



• Forskellen i forhold til eksempel 45 består i, at A A/S og B A/S ikke er ejet af en fysisk person, C, men en juridisk person, C ApS

A A/S

50,1-100 %


B A/S

50,1-100 %



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




Selskabsretligt






C ApS

A A/S

0,1-50 %

Lån

B A/S

50,1-100 %

Lån


• Ingen



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• C ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om omgåelse

• Både lånet fra A A/S til B A/S og lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt






• C og D er nærtstående i ret op- eller nedstigende linje (far eller mor, søn eller datter m.v.)

A A/S

C

B A/S

D

50,1-100 %


50,1-100 %



Skatteretligt

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal formentlig ikke beskattes

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




• Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel

Selskabsretligt


• Dette gælder også, selv om D er medlem af ledelsen i A A/S




Eksempel 49 – partnerselskaber (1:2)


• Ingen

A P/S

B




Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.

- Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse

• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

- 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser

• Et partnerselskab er ikke omfattet af SEL, men er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.

- Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet

• SL § 358

- Lovens regler om aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber




• Forskellen i forhold til eksempel 49 består i, at A P/S ikke er ejet af fysisk person, B, men en juridisk person, B ApS

A P/S


B ApS



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes, selv om B ApS undtagelsesvist måtte have bestemmende indflydelse over A P/S og dermed være moderselskab for dette selskab

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et partnerselskab er ikke omfattet af SEL, men er transparent skatteretligt

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A P/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29)

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• SL § 358




A A/S


B P/S


• Ingen



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B P/S

• ”Kapitalejerlånet” skal beskattes, hvis B P/S er delvist ejet af en fysisk person, der undtagelsesvist – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• ”Kapitalejerlånet” skal derimod ikke beskattes, hvis B ikke er ejet af en fysisk person, der – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et partnerselskab er transparent skatteretligt

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B P/S undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A P/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29)

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.




• Fysiske personer omfatter både kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber), personselskaber (interessentskaber samt kommandit- og partnerselskaber m.v.) samt fonde og foreninger m.v.




• Forskellen i forhold til eksempel 51 består i, at ejerandelen er ændret fra 0,1-50 % til 50,1-100 %

A A/S


B P/S



Skatteretligt


• ”Kapitalejerlånet” skal beskattes, hvis B P/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B P/S og dermed A A/S

• ”Kapitalejerlånet” skal derimod ikke beskattes, hvis B P/S ikke er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B P/S og dermed A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et partnerselskab er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 211, stk. 1


• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7

- Ved et moderselskab forstås et kapitalselskab, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder

• SL § 358



Eksempel 53 – interessentskaber (1:2)

A I/S

B



• Ingen



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et interessentskab er ikke omfattet af SEL, men er transparent skatteretligt

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab (LEV § 2, stk. 1)




• Forskellen i forhold til eksempel 53 består i, at B ikke er en fysisk person, men en juridisk person, B A/S

A I/S


B A/S



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et interessentskab er ikke omfattet af SEL, men er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab (LEV § 2, stk. 1)



A A/S


B I/S


• Ingen



Skatteretligt


• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der undtagelsesvist – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B ikke er ejet af en fysisk person, der – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et interessentskab er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.




• Fysiske personer omfatter både kapitalselskaber (aktie-, anparts- og partnerselskaber), personselskaber (interessent- og kommanditselskaber m.v.) samt fonde og foreninger m.v.





A A/S


B I/S



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B I/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• SL § 211, stk. 1


• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7


• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 1)



A A/S

? %


B I/S

? %

C


• Ingen



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed


- Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere … i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”




• Forskellen i forhold til eksempel 57 består i, dels at C ikke er en fysisk person, men en juridisk person, C ApS, dels at C ApS’ ejerandel af A A/S er defineret til 0,1-50 %

A A/S

0,1-50 %


B I/S

? %

C ApS



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre C ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab

• Det er uden betydning, om C ApS har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej






• Forskellen i forhold til eksempel 58 består i, at C ApS’ ejerandel af A A/S er ændret fra 0,1-50 % til 50,1-100 %

A A/S

50,1-100 %


B I/S

? %

C ApS



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C ApS har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab

• Det er uden betydning, om C ApS har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej






• D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S

A A/S

? %


B I/S

? %

C D



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




• Hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S, er det dog afgørende, at C og D ikke er nærtstående, jf. LL § 2

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed


- Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”


Eksempel 61 – kommanditselskaber (1:2)

A K/S

B

? % (kommanditist) Lån eller sikkerhed


• Ingen



Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal måske beskattes – det afhænger af de konkrete omstændigheder

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et kommanditselskab er ikke omfattet af SEL, men er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• Et kommanditselskab er ikke et kapitalselskab (LEV § 2, stk. 2)



A K/S

? % (komplementar) Lån eller sikkerhed

B ApS


• Forskellen i forhold til eksempel 61 består i, dels at B ikke er en fysisk person, men en juridisk person, B ApS, dels at B ApS ikke er kommanditist, men komplementar i A K/S



Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et kommanditselskab er ikke omfattet af SEL, men er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• Et kommanditselskab er ikke et kapitalselskab (LEV § 2, stk. 2)



A A/S


B K/S


• Ingen


Eksempel 63 – kommanditselskaber (2:2

Skatteretligt

• ”Kapitalejerlånet” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B K/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B K/S er delvist ejet af en fysisk person, der undtagelsesvist – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B ikke er ejet af en fysisk person, der – indirekte – har bestemmende indflydelse over A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


• Et kommanditselskab er transparent skatteretligt

Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.




• Fysiske personer omfatter både kapitalselskaber (aktie-, anparts- og partnerselskaber), personselskaber (interessent- og kommanditselskaber m.v.) samt fonde og foreninger m.v.





A A/S


B K/S



Skatteretligt

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B K/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derfor beskattes, hvis B K/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B K/S og dermed A A/S

• Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B K/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B K/S og dermed A A/S

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.


• SL § 211, stk. 1


• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7


• Et kommanditselskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 2)



A A/S

? %


B K/S

? % (kommanditist)

C


• Ingen



Skatteretligt

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B K/S eller ej

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt



- Det må antages, at lån til et kommanditselskab ikke er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, hvis alene en eller flere af kommanditisterne er kapitalejere [eller ledelsesmedlemmer] i selskabet

- Det må dog forudsættes, at formålet med lånet ikke er, at midlerne skal videreføres til kommanditisterne, dvs. kapitalejerne i det långivende selskab

- En sådan videreførelse kan have karakter af lån, udtræk på kommanditisternes kapitalkonti, eller at kommanditisterne kan begrænse deres indskud i kommanditselskabet



? % (kommanditist)


• Forskellen i forhold til eksempel 65 består i, at A A/S er komplementar i B K/S

A A/S

? %


B K/S

C

? % (komplementar)



Skatteretligt

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B K/S eller ej

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.



Selskabsretligt



- Det må antages, at lån til et kommanditselskab ikke er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, hvis alene en eller flere af kommanditisterne er kapitalejere [eller ledelsesmedlemmer] i selskabet

- Det må dog forudsættes, at formålet med lånet ikke er, at midlerne skal videreføres til kommanditisterne, dvs. kapitalejerne i det långivende selskab

- En sådan videreførelse kan have karakter af lån, udtræk på kommanditisternes kapitalkonti, eller at kommanditisterne kan begrænse deres indskud i kommanditselskabet

• Det er uden betydning, at långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, er komplementar i låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed




• Forskellen i forhold til eksempel 65 består i, dels at C ikke er en fysisk person, men en juridisk person, C ApS, dels at C ApS ikke er kommanditist, men komplementar i B K/S, dels at C ApS’ ejerandel af A/S er defineret til 0,1-50 %

A A/S

0,1-50 %


B K/S

C ApS




Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre C ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S


- Lån til et kommanditselskab er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, hvis en eller flere af komplementarerne er kapitalejere … i det långivende selskab




• Forskellen i forhold til eksempel 67 består i, at C ApS’ ejerandel af A/S er ændret fra 0,1-50 % til 50,1-100 %

A A/S

50,1-100 %


B K/S

C ApS




Skatteretligt


• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.




Selskabsretligt

• Dette er formentlig ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C ApS har bestemmende indflydelse over A A/S

• SL § 211, stk. 1



- Lån til et kommanditselskab er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, hvis en eller flere af komplementarerne er kapitalejere … i det långivende selskab


Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)

A A/S

B

? % Udlån af bil eller lignende


• Ingen


Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)

Skatteretligt

• Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S

• Dispositionen kan dog have andre skattemæssige konsekvenser – det afhænger af, hvilke aktiver der udlånes, og om B har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej

• Endvidere kan det være et praktisk problem at dokumentere udlån fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende betalinger samt indberetninger får direkte betydning for udfaldet

Selskabsretligt



- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter (checks, veksler, obligationer, aktier og lignende)

- Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet

- Dette gælder dog kun ubetinget, hvis der er tale om lån til brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere selve den lånte genstand

• Udlånet kan dog efter omstændighederne være i strid med den selskabsretlige lighedsgrundsætning (SL § 45, stk. 1, 1. pkt.)


Eksempel 70 – andre selskabsformer (1:2)


• A er en juridisk person, men ikke et kapitalselskab, dvs. hverken et aktie-, anparts- eller partnerselskab

A

B



Eksempel 70 – andre selskabsformer (2:2)

Skatteretligt

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal beskattes, hvis A er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og B har bestemmende indflydelse over A

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal derimod ikke beskattes, selv om A er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, hvis B ikke har bestemmende indflydelse over A

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal heller ikke beskattes (efter LL § 16E), hvis A ikke er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2

• LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


• LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.


Selskabsretligt


• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.

- Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet


De relevante regler Selskabs- og skatteretligt


Selskabslovens regler (1:2)

• SL § 210

- Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §§ 211-214. Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær

- Stk. 2. Et kapitalselskab kan dog uanset stk. 1 yde den i stk. 1 nævnte økonomiske bistand, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. reglerne i §§ 206-209

• SL § 211

- Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser

- Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke udenlandske moderselskaber der er omfattet af stk. 1

- Se bekendtgørelse nr. 275 af 25.03.10 om lån m.v. til udenlandske moderselskaber


Selskabslovens regler (2:2)

• SL § 212

- Uanset § 210 kan et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i § 210

• SL § 213

- §§ 206 og 210 finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og på realkreditlån ydet af et realkreditinstitut

• SL § 214

- §§ 206 og 210 finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab

- Stk. 2. Ledelsesprotokollen for det centrale ledelsesorgan skal indeholde bemærkning om enhver disposition omfattet af stk. 1

- Stk. 3. Dispositioner omfattet af stk. 1 kan kun ske med midler, der i henhold til § 180 kan udbetales som udbytte


Ligningslovens regler (1:5)

• LL § 16E

- Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2

- 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2


- Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst



• LL § 2

- Skattepligtige,

- 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

- 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

- 3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

- 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

- 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

- 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

- skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter

- Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt



• LL § 2 (fortsat)

- Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne

- Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse

- Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse

- Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse

- Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer

- Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold




- Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse

- Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

- Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår

- Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser

- 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16E

- Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1




- Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part

- Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part

- Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land


Generelt om ”kapitalejerlån” Selskabsretligt


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – selskabsretligt

Omfattede dispositioner

Lån

Sikkerhedsstillelse

Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer

Omfattede personer

Kapitalejere eller ledelsen i selskabet

Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet

Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde)


Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – selskabsretligt

Undtagelser Bemærkninger

Undtagelse vedr. selvfinansiering

Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer, hvis der er tale om selvfinansiering

Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber

Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser

Undtagelse vedr. sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer

Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut

Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab


Overvejelser ved vurdering af ”kapitalejerlån” – selskabsretligt (1:2)

Overvejelser Bemærkninger

Er der overhovedet tale om lån eller sikkerhedsstillelse?

For så vidt angår lån, finder forbuddet mod ”kapitalejerlån” kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter

Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet

Er der overhovedet tale om et ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v.?

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” virker kun ”nedad”, ikke ”opad”

Forbuddet finder således anvendelse på lån til eller sikkerhedsstillelse for en kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, har bestemmende indflydelse over långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, og dermed er moderselskab for dette selskab

Forbuddet finder derimod ikke anvendelse på lån til eller sikkerhedsstillelse for et datterselskab eller et andet selskab, hvori långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, er kapitalejer, ligesom forbuddet ikke finder anvendelse på medlemmer af ledelsen i et sådant selskab


Overvejelser ved vurdering af ”kapitalejerlån” – selskabsretligt (2:2)

Overvejelser Bemærkninger

Er långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, overhovedet et kapitalselskab, dvs. et aktie- eller anpartsselskab, eller et partnerselskab?

SL og dermed forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse, hvis långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, er et kapitalselskab eller et partnerselskab

Det er derimod uden betydning, om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed”, er et kapitalselskab, et partnerselskab eller et andet personselskab, ligesom låntager eller den, der får stillet sikkerhed, også kan være en fysisk person

Er ”kapitalejerlånet” omfattet af en af undtagelserne til forbuddet mod ”kapitalejerlån”

I så fald finder forbuddet mod ”kapitalejerlån” ikke anvendelse

Se oversigten over undtagelserne til forbuddet

Er der tale om omgåelse?

I så fald er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om forbuddet mod ”kapitalejerlån” efter sin ordlyd ikke finder anvendelse


Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt

Kun selskabsretligt

Fysiske kapitalejere uden

bestemmende indflydelse

Juridiske kapitalejere uden


Ledelsesmedlemmer

Både selskabs- og

skatteretligt

Fysiske kapitalejere med


Særligt nærtstående

Kun skatteretligt

Fysiske kapitalejere med

bestemmende indflydelse i

udenlandske selskaber

eller virksomheder

Documents

Eksempler på "kapitalejerlån" (3. udgave)