emag maj commerciel

MAGAZINE

- LOOSENING TIES 4TH ISSUE - MAY 2012

Kæmper du med studietvivl? | Billedreportage | TIEBREAKER: Kapsejlads | og meget mere...+

BAG OM Mærsk

når benhård tradition går i ét med moderne kommunikation

”Man bliver dygtig, når det bliver rigtig svært”

Portræt: mønste rb ryderen

Stine Bosse

Når medierne spiller med i valgkampen

Læs featuren om det amerikanske primærvalg

EDITORIALEDITORIAL

2 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012

EDITOR-IN-CHIEF ART DIRECTOREDITORIAL ASSISTANT

HEAD PHOTOGRAPHER

ADVERTISEMENTSStudenterlauget’s Business RelationsMarketing ConsultantLouise Elkjær-NielsenPhone: +45 60 15 82 40E-mail: [email protected]

COMMERCIEL MAGAZINECommerciel Magazine is a student magazine run by Studenter-lauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

NEXT ISSUESep 3

PRINTINGEcograf, Højbjerg

CIRCULATION2,500

ISBN0902-6045

TINE JENSEN MICHELLE SKOV THERESE KRISTIANSEN

PHOTOGRAPHER

JULIAN LOESCHCKE MIA VESTERGAARD

DTP DTP

MAYA HOLM

DTP

ANNELINE HAUBJERG

PROOFREADER

SOFIE HØYEN

PROOFREADER

TANJA KNUDSEN

JOURNALIST

LARS WILLIAMS RIKKE SIG KIRSTINE SØES

JOURNALISTJOURNALIST

JOURNALIST

JOHANNE FRIIS HELLE KOLLERUP SABRINA RØNNING

JOURNALISTJOURNALIST

JOURNALIST

DIANA FABRICIUS

STINNE BERGHOLT

JOURNALIST

A moment of bliss“Here are the keys,” Stine Bosse said, when she smiled to me, and handed me the central locking key for her snow white Mercedes Benz. She was running late for the interview, we had arranged six months ago. In order for her to make it before she had to leave for another appointment, I offered to Ä_�OLY�[OL�L_[LUKLK�WHYRPUN�WLYTPZZPVU�ZOL�ULLKLK��:[PUUL��[OL�QV\YUHSPZ[�PU�JOHYNL��SLHK�OLY�[V�[OL�TLL[PUN�YVVT��(Z�0�^HSRLK�V\[�[V�ÄUK�:[PUL»Z�JHY��I felt humble and inappropriately powerful at the same time. For a second, I imagined myself driving off with her car and identity… Reality struck me as a child safety seat appeared in the back. I placed the parking permission behind the windshield and made sure to lock her car. I checked twice before heading back in.

The Grand FinaleBeing part of the editorial team has handed me many precious moments like the one above. I realized that as I was passing the job adverts on the hallway with the headline ‘Are you Commerciel Magazine’s new Editor-in-Chief?’ Be-sides being the last issue of the spring term 2012, this issue will also be my SHZ[��>OLU�0�ÄYZ[�QVPULK�[OL�LKP[VYPHS�[LHT�HSTVZ[�H�`LHY�HNV��0�OHK�H�SV[�[V�learn. And I still do. However, my learning will continue elsewhere. Therefore, Commerciel Magazine needs a new Editor-in-Chief. And if the above sounds interesting and exciting to you, you may very well be the future Editor-in-Chief of Commerciel Magazine. In that case, I’d like to hear from you. Tell me about your dreams for Commerciel Magazine, your inner passion and your personal ambitions. Put it all in an email and send it to [email protected] before 4 May 2012. I look forward to hear-ing from you.

And to you, dear readers, it has been a pleasure serving you. I hope you will enjoy this issue, and the ones to come.

Take care,

NANNA HØG

PHOTOGRAPHER

MIA VESTERGAARD

JOURNALIST

MARIE-LOUISE HALMØ

JOURNALIST

ANNE SOPHIE TEGLBORG

JOURNALIST

ANDERS GRAMSTRUP

Instruktors for the BA Introduction Week 2012

Studenterlauget

Would you like to take part in giving the new students the best possible start to their studies? Will you help them become socially and academically well-prepared for their coming years at Aarhus Uni-versity, Business and Social Sciences? If so, the position as Instruktor is right thing for you! You, along with three or four other Instruktors, will be responsible for 40 to 100 new students who you will guide through the programme during the Introduction Week in the best possible way. Further, you will be a part of a team of approximately 90 Instructors who will work together towards making the BA Introduction Week 2012 the best ever.

We offer you - a fun, exciting, and challenging job - the opportunity to develop your skills within public

speaking - the responsibility for 40 to 100 new students - the opportunity to be a part of the best and most

professional BA Introduction Week in Denmark - a chance to network with more than 100 people

from different years, groups and study program-mes

- the opportunity to experience the Introduction Week and the Introduction Trip from a different perspective

- an experience for life!

We expect that - \RX�VSHDN�ÀXHQW�'DQLVK�DQG�EDVLF�(QJOLVK - you are very keen on giving the new students a good start - you are outgoing, enthusiastic and forthcoming - you are serious, well-prepared and responsible - you are helpful, alert, as well as calm and focused - you can cooperate closely with the other Instruktors in your team - you can participate in the Introduction Day (29 June), the Instruktor Days

(22-24 August), the Introduction Week (27-29 August) and the Introduction Trip (21-23 September)

The job is available for all students at the BSS, including those who are being relocated in the future.

,I�\RX�¿QG�WKH�MRE�LQWHUHVWLQJ��YLVLW�ZZZ�VWXGHQWHUODXJHW�GN��JR�WR�WKH�MRE�VHF-tion and send an application via the application form no later than 7 May.

If you have questions regarding the job, you are welcome to e-mail us at [email protected], or call us at 20 73 29 66 (Tina) or at 60 22 52 76 (Mi-chael).

We look forward to receiving your application.

Best regards,

Tina Halborg Nielsen and Michael Ravn PedersenBA Introduction Week Coordinators 2012

Studenterlaugetfor students by students

Please read our recruitment policy, available onwww.studenterlauget.dk, before you apply


CONTENTCONTENT

05 SL News

06 Spot Yourself

07 Billedreportage: Ordinary Things from a Dif- ferent Perspective

11 Infotainment

14 Feature: Det Amerikanske Valg

17 Tiebreaker: Kampen om Det Gyldne Bækken

18 News you can use: Studietvivl: Ven eller Fjende?

20 Event Calendar

22 Portræt: Erhervsdronningen Stine Bosse

28 Når bøgerne bliver fortid:� 4VKL[�[PS�H[�ZRÄ[L�ZWVY

30 Bag om giganten: Mærsk

33 How to: Sov godt

35 Klummen: Velkommen til Drømmeland

08

22

17

28

Kilde: www.google.dk

MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 5

SL NEWSSL NEWS

SL got the job for youStudenterlauget is always loo-king for new personnel for our 9 business units. Check out www.studenterlauget.dk, and get yourself a new exciting job.

Be a Buddy Volunteer for the award winning Buddy Programme. Learn more on www.studenterlauget.dk/pro-jects/buddy-programme.

NorthSide Festival 2012Meet SL at this year’s NorthSide Festival, June 15-17, where we will be serving “Lille Fugl” from our two SL bars.


SPOT YOURSELFSPOT YOURSELF

:7��;@��<9:,3-

Who will be this Month’s Face?

0U�(WYPS��(HYO\Z�*HZL�*VTWL[P[PVU�[VVR�WSHJL�MVY�[OL�]LY`�ÄYZ[�[PTL��+\YPUN�[OL�^LLR�VM�[OL�L]LU[��TVYL�[OHU��students engaged in intensive case solving and attended workshops hosted by Deloitte and Quartz+Co. Our lens caught these three diligent students. Do you know any of them? Then hurry up, and go vote for your favourite face of the month at Commerciel Magazine’s fan page on Facebook (www.facebook.com/commercielmagazine). The picture with most votes by 15 May receives an extraordinary prize that allows the lucky winner to take out 4 friends for a night of fun:

5 tickets for Aarhus Minigolf 5 beer tickets for Bodegaen 1 bottle of shots for Bodegaen

4H`»Z�MHJL�T\Z[�JVSSLJ[�[OL�WYPaL�H[�[OL�:3�6MÄJL�UV�SH[LY�[OHU��4H`��Aarhus Minigolf is part of the SL Nice Price concept. Therefore, as a member of Studenterlauget, you can go play miniature golf for free every Thursday and buy large tap beers for only DKK 20,-.

VOTE FOR YOUR FAVORITE ON F A C E B O O K

#1

#2

#3

Ordinary things from a different perspectiveFOTO MIA VESTERGAARD ANDERSEN


INFOTAINMENT INFOTAINMENT

Consecrated the Z\TTLY�V\[Ä[�MVY�2012

Got an internship

Tasted freshly homemade springroles

Read FjodorDostojev-skijs amazing book Crimeand Punish-ment

Seen the famousSnebolden from P3

Visited the tallestbuilding in the worldBurj Khalifa in Dubai

Thrown hand-signsto Spector’s concert

Eaten delicious sushi at Sota in Vestergade

(<�JV\UJPSZ�¶�ÄNO[PUN�MVY�`V\Y�YPNO[Z 0M�`V\�^HU[�[V�ÄSL�H�JVTWSHPU[�HIV\[�HU�L_HT��[OL�councils at Business and Social Sciences are at `V\Y� ZLY]PJL�� ;OL`� SP[LYHSS`� L_PZ[� [V� ÄNO[� MVY� `V\Y�academic rights. The members of the councils are students, democratically chosen by the rest of us. ;OL`�OH]L�PUÅ\LUJL�VU�J\YYPJ\S\T�HUK�HJHKL�mic content of your studies.Each institute has its own council, whohas a mandate in Fællesrådet. This VYNHU�OHZ�PUÅ\LUJL�VU�[OL�NLULYHS politics of Aarhus University. The councils are:

Psykrådet Oeconrådet Jurarådet Statsrådet Communication Council Academic Business Council

Facebook Timeline

What are the advantages of Face-book’s new face? The timeline makes it easier to get

a comprehensive look of what your friends have been doing.You can emphasise when you wrote the

best joke on earth, when you visited Ha-waii or the picture you uploaded of your drunken friend wearing bunny-ears. With the new cover picture you can, as a sup-WSLTLU[� [V�`V\Y�WYVÄSL�WPJ[\YL��JOVVZL� [OL�picture, which represents you best. Whether you want to signalise your hipster tendencies

or how hardworking you are. Timeline uses apps in a new way, making it easier to refer to your favourite movies, places you have been,

and linking to the music you always listen to.

Funny facts

Use the fun facts to impress the beautiful lady next to you or as an icebreaker to the next family reunion.

- Hippo milk is pink.

- Women have a stronger sense of smell than men.

- Ice cream is originally Chinese food.

- Kabul, the capital of Afghanistan means ‘hump backed’.

- When you wake up in the morning you are one centi-metre longer than when you went to bed.

- Women who travel to Canada to work as strippers must bring along naked pictures of themselves to qualify for a visa.

- The opposite sides of a dice always add up to seven.

- If a man in medieval Italy was caught kissing a woman in public, he had to marry her.

- Donkeys kill more people annually than planes crash.

- Former US president George W. Bush was once a cheerleader.

TEXT RIKKE SIG HANSEN

NEXT PRACTICE COMMERCIEL AWARDS…

Thank you all for an amazing Commerciel Awards in Aarhus and congratulations to all the winners – including the winner of Quartz+Co’s Talent of the Year Award who truly demonstrated next practice leadership.

Go to www.facebook.com/quartzco to recall pictures from the show or if you want to learn more on how Next Practice feels, looks or sounds like.

Management Consulting – Nordic Presence, Global Reach

OMMERCIEL


Det amerikanske valgDer er primærvalg i USA. Magtpoler støder sammen. Medierne malker kandidaterne for fejl, mangler og personlig pondus. Mudderkastningen er på sit højeste, men er mediernes magt blevet for stor, og handler det efterhånden kun om at personliggøre det politiske?

TEKST SABRINA RØNNING GADE

I sommeren 1983 spændte en amerikansk familiefar sin hund fast i en kasse på biltaget og kørte 12 timer mod Canada. Den irske setters skæbne er uvis, men familiefaren selv stiller i dag op som republikansk præsi-dentkandidat. Historien har udviklet sig til politik: for er en mand, som tømrer sin hund fast på taget af en Chevrolet stationcar, egnet til at lede de amerikanske stater? Mitt Romney jages stadig af den næsten 20 år gamle sag. Hans kamp mod dyreaktivister og kritiske medier er blot et eksempel på en ny tendens, der skruer sig op af facaden. Vi vil ikke kun kende til politikeren, men hele personen bagved. Det er ikke nok kun at være politisk overlegen – man skal også have X-factor for at begå sig på den politiske scene. Samtidig kan medierne som helhed have svært ved at holde mange bolde i S\M[LU� Wr� LU� NHUN�� VN� ÅLYL� U\HUJLY� NrY� VM[L� [HI[��Derfor er dagsordenerne få. Historierne mange. Medierne har skabt konsekvente rammer i det nuværende primærvalg, hvor det har handlet mere om personlige sager, meningsmålinger og valgprocesser frem for politisk indhold.

Det mener Mads Fuglede, USA-analytiker og kommen-tator, er en ærgerlig udvikling. ”Det har fået den triste effekt, at kandidaterne også interesser sig mere for proces end indhold. Derfor er der ikke gjort mange forsøg på at fremlægge politiske programmer, fordi debatten har handlet om noget andet. Nemlig sjove små enkle sager, som bliver blæst op i medierne med en uges opmærksomhed, før man så går videre til en anden sjov sag,”konstaterer USA-eksperten og pointerer: ”Så det har handlet mere om Mitt Romneys hund, Cadillacs eller en forkert bemærkning end et forsøg på at forstå de politiske forskelle.”

Det folkelige element Generelt ser det politisk folkelige element ud til at blive prioriteret højt. Det så vi blandt andet ved sidste præsidentvalg, hvor Barack Obamas personlige TLKPLWVUK\Z�ÄR�LU�]PZ�IL[`KUPUN��/HU�ISL]�ZRP[ZLYL[�ZVT�symbolet på den amerikanske drøm og kunne blive den første afroamerikanske præsident nogensinde. Sensationelt for mange vælgere i et land, hvor raceforskelle, undertrykkelse og heftige debatter har prydet forsiderne i mange år. ”Det er klart, at når en nation med en meget problematisk fortid og en vigtig debat om raceforhold, som måske på et eller andet tidspunkt har haft et slags behov for en stærk afroamerikansk præsidentkandidat, Zr� ÄR� KL[�� ISL]� KL[� ZLS]M¥SNLSPN� [PS� LU� KLS� HM� MVY[¤SSPUNLU�om Obama,” udtrykker Mads Fuglede om præsidentens folkelighed og vender efterfølgende tilbage til primærvalget:¹1LN� [YVY�� ÅLYL� HM� KL� YLW\ISPRHUZRL� RHUKPKH[LY� RHU�have en lignende pondus, men af forskellige grunde er deres

”Det har handlet mere om Mitt Rom-neys hund, Cadillacs eller en forkert bemærkning, end et forsøg på at for-stå de politiske forskelle

- Mads Fuglede


FEATUREDET AMERIKANSKE VALG < FEATURE

Det kan medierne selvfølgelig påvirke, men det er reelt set kandidaternes ansvar,” fastslår Mads Fuglede. Han indikerer efterfølgende, at medierne af og til fremstiller kandidaterne baseret på en fælles republikansk stereo-type. ”Der er måske en tendens til, at man gør lidt mere ud af de procesagtige elementer af valgkampen, O]VYP� WVSP[PRLYUL� PKLU[PÄJLYLZ� ZVT� LU� M¤SSLZ� [PUN�� UrY� KL�er republikanere, i stedet for at gøre opmærksom på de forskelligartede grupperinger i det republikanske parti.Så det republikanske felt, som det præsenteres i medierne, kan nogen gange være mere forvirrende end godt er,” afslutter kommentatoren.

budskaber måske ikke nogle, der favner bredt, da de ofte kun er rettet mod republikanske kernevælgere og ikke den amerikanske befolkning som sådan.Det er nok for tidligt at sige, om der kommer et slagkraftigt republikansk budskab.” Tendensen spreder sigDet amerikanske politiske system kan langt-fra sammenlignes med det danske. Alligevel har medierne en tendens til at skabe præsidentvalgs-lignende vilkår i Danmark, hvor fokus falder snævert. Typisk på statsministerkandidater og deres historier. ”Gennem tre folketingsvalg har argumentationen, som det fre mgår, været den samme: Fordi medierne fokuse-rer så meget på de to kandidater, som har chance for at blive Danmarks næste statsminister, bliver de mindre partier overset. Og derfor overser også vælgerne disse partier,” indikerer Christian Elmelund-Præstekær og David 5PJVSHZ� /VWTHUU� P� KLYLZ� M¤SSLZ� IVN�� ;LÅVU� VN� )\SSZOP[��Men ifølge Mads Fuglede er det ikke kun medierne, der inspireres af de amerikanske tilstande, men også politikerne:”Efter 2008 har der ingen mangel været på politiske konsulenter, der mente at vide lige præcis, hvorfor Obama vandt, og hvordan han brugte medierne i sine kampagner, og derfor har man forsøgt at implementere og oversætte dette brug til en dansk virkelighed,” fortæller analytikeren. Politikernes brug af nye teknologiske udviklinger indenfor sociale medier har generelt udsmykket nyere politiske kampagner lige siden. Både i USA og +HUTHYR��2HTWLU�VT�H[�Mr�ÅLZ[�]LUULY�Wr�-HJLIVVR�VN�skildre sig selv som landets mulige statshoved er skudt i gang, mens de mindre partier drukner i mængden.

Medierne er afgørendeGenerelt spiller medierne en central rolle i det moderne demokrati. Reaktionerne formidler politisk PUMVYTH[PVU��1V\YUHSPZ[ÅVRRLUL�Z[`YLY�WSH[MVYTLUL��TLU�O]LT�bestemmer dagsordenen? Valgkampsdækningen i USA handler efterhånden mest om det politiske spil og dets personligheder. Det politiske indhold træder i baggrunden. ”Medierne er en form for moderne forsamlingshus, der ved hjælp af elektronik og højteknologi giver politikere, eksperter og borgere plads til den afgørende debat om folkestyret,” skriver Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann. Men styrer medierne forsamlings-huset lidt for meget? Bestemmer kun de, hvornår pladerne skal vendes, og hvilke gæster, der må komme? Afgørmedierne indirekte, hvem der bliver den næste amerikanske præsident?”Medierne gør et godt stykke arbejde under det amerikanske valg, men på en speciel måde. Jeg tror, man skal se medierne som noget, der har en stor betydning på en lang række områder, men i bund og grund handler politik stadigvæk om at have en god kandidat og et budskab, som vælgerne tager til sig.

”Efter 2008 har der ingen mangel været på politiske konsulenter, der mente at vide lige præcis, hvorfor Obama vandt, og hvordan han brugte medierne i hans kampagner, og derfor har man forsøgt at implementere og oversætte dette brug til en dansk vir-kelighed.

- Mads Fuglede

Et utraditionelt primærvalg

Det igangværende republikanske primær-valg i USA lader kandidaterne, Mitt Romney, Ron Paul og Newt Gingrich, tordne sammen i beslutningen om, hvem der til efteråret skal repræsentere det republikan-ske parti i kampen om præsidentembedet og Det Hvide Hus. Mads Fuglede giver her sit bud på valgrundens hovedoverskrifter:”Det der lige nu præger det amerikanske primærvalg, er et felt af kandidater med LU� TLNL[� Z[VY� YLWY¤ZLU[H[PVU� HM� Å¥QLUL��Det skyldes, at man har et forholdsvist svagt center i partiet, men centeret synes stadig at have den stærkeste kandidat, nemlig Mitt Romney,” fortæller USA-analytikeren og skildrer samtidig det nuværende primær-valg som en smule utraditionelt. ”Det er et usædvanligt primærvalg, da man ikke har en stærk favorit, der er i gang med at KLÄULYL� KL[� YLW\ISPRHUZRL� I\KZRHI�mere præcist. Det har været en lang WYVJLZ�� O]VY� KL� YLW\ISPRHUZRL� Å¥QL�har fyldt mere, end de traditionelt gør.”

�

��

�

�

�

��WDUW�GLQ�NDUULHUH�KRV�RV«�

�

��

x �� x �� x ��

�� x �� x ��

�

��

FRI ADGANG 1 ÅR • 1 PERSON

150 KR

Både Psykologerne og Umbilicus ender med to demokratiske point, hvilket betyder, at intet er afgjort før den endelige kamp om Det Gyldne Bækken. Så kom og hep med, når festlighederne går løs i tidsrum-met 10:00-17:00 i Universitetsparken den 3. maj 2012.

Frederik: Repræsentant for Umbilicus, Frederik Mellbye

TEKST MARIE-LOUISE HALMØ // FOTO MIA VESTERGAARD

1. Hvorfor har I valgt at stille op – for at vinde, for at være med eller for at score? Morten: Holdets deltagere scorer allerede meget, så det er for at vinde og markere psykologi-studiet på uni-versitetet. Frederik: For at vinde. (Med den rette kampgejst svarer Frederik kort og præ-cist. 1 point til Umbilicus)

2. Hvordan lyder jeres træningsprogram? Morten: Vi er lidt dovne og sent ude i år, så der er ikke planlagt noget endnu. Men ifølge vores udregnede kurve over, hvor meget man træner og placering, bety-der maksimal træning heller ikke altid et positivt udfald. Frederik: Der skal bare trænes så meget som muligt fra nu af og til kapsejladsen. (Her må Psykologernes statistiske beregning løbe med 1 point, trods den dovne attitude)

3. Er I kommet til skade under træningen? 4VY[LU!�0RRL�LUKU\��4LU�ZPKZ[L�rY�Å¤RRLKL�]P�[V�[¤UKLY�VN�ÄR�LU�S`ZRLUZRHKL��0�rY�LY�]P�ILKYL�MVYILYLK[��KH�UVNSL�af os blandt andet har købt tandbeskyttere. Frederik: Næ. Man kan kun snakke om forgiftning fra uni-søen, som der er mange farlige bakterier i. (1 point for at lære af tidligere erfaringer til Psykologerne, der tydeligvis går all in trods uni-søens smittefare)

4. Hemmeligheden bag at vinde Det Gyldne Bækken med tre ord? Morten: Sex, drugs and rowing. Frederik: At træne mest. �:LS]VT�ILNNL�LY�NVKL�VN�VWÄUKZVTTL��MrY�<TIPSPJ\Z�1 point, da drugs ikke er en fair medspiller)

TIEBREAKERDET GYLDNE BÆKKEN < TIEBREAKER


Tolv foreninger, to konferenciers og en pokal kaldet Det Gyldne Bækken. Dette er opskriften på den årlige kapsejlads på Universitetssøen. Commerciel Magazine har sat psykologernes repræsentant Morten Aarsleff op imod Frederik Mellbye fra medicinernes festforening Umbilicus for at afsløre, hvem der er den farligste konkurrent.

VS.Morten: Repræsentant for Psykologerne,Morten Aarsleff


NEWS YOU CAN USENEWS YOU CAN USE > STUDIETVIVL

De f æ r -reste er i tvivl om, at det er vigtigt at tage en ud-dannelse. Det kan imidlertid være svært at vælge den rigtige, når man drukner i utallige reklame-WHTÅL[[LY�MYH�KL�]PKLYLNrLUKL�\KKHUULS-ser, politikerne forlanger hurtige beslutnin-ger, og erhvervslivet fyrer den ene dag og råber på arbejdskraft den næste. Derfor kæmper mange unge med studietvivl, og cirka hver tredje studerende havner på et forkert studie og må sadle om, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet fra 2007. Studietvivl behøver imidlertid ikke være en dårlig ting, siger Lone Wraa, der er teamleder for information og vejledning på BSS. Faktisk mener hun, at det er helt naturligt at være i tvivl på et eller andet tidspunkt i løbet af sin studietid, men un-derstreger, at tvivlen selvfølgelig ikke bør føre til panikløsninger. ”Mange stude-rende er ofte meget fokuserede på, at valg af ét studie resulterer i fravalg af et andet, og det kan selvfølgelig være rigtig svært at acceptere,” siger Lone Wraa, der samtidig påpeger, at mange uddannelser P�KHN�OHY�LU�O¥Q�NYHK�HM�ÅLRZPIPSP[L[�VN�KLY-for kan føre i mange forskellige retninger. Men er man havnet det forkerte sted, er det selvfølgelig helt legalt at ændre kurs, siger hun og henviser til, at den ubeslut-somme studerende kan have brug for et skub i den rigtige retning, når tvivlen sæt-ter ind.

Falliterklæring at droppe udFor 26-årige Janni Dalgaard var det en QVIZHT[HSL�P��KLY�MVY�HS]VY�ÄR�OLUKL�til at indse, at valget af studie var faldet forkert ud.

”Gnisten f o r s v a n d t simpelthen i mine øjne, da mine chefer konfronterede mig med mit studievalg,” fortæller hun. Året forinden havde Janni Dalgaard på-begyndt uddannelsen til socialrådgiver i Aarhus, men allerede kort efter studiestart begyndte tvivlen at melde sig.

”Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke følte mig tilpas på studiet, men samtidig følte jeg, at det var en falliterklæring at droppe ud. Et nederlag, fordi man ikke havde haft ordentlig dømmekraft i forhold til, hvad man ville,” siger hun og husker, hvordan ZHT[HSLU� TLK� KL� [V� JOLMLY� ]PYRLSPN� ÄR�hendes øjne op for den manglende gejst i forhold til socialrådgiveruddannelsen. ”Et eller andet sted vidste jeg godt med mig selv, at det ikke var det rigtige, men jeg blev holdt tilbage af min stædighed. Derfor havde jeg brug for, at der var nog-le andre, der konfronterede mig med mit valg.”

Alle andre ved, hvad de vilNetop stædigheden og følelsen af at spille fallit er presserende for mange studer-ende, når studietvivlen sætter ind. Ifølge WZ`RV[LYHWL\[�VN�JLY[PÄJLYL[�JVHJO��4H-rie Gjerum, føler mange studerende sig

”Man kan nemt komme til at føle, at det kun er én selv, der er i tvivl, mens alle andre er 100 pro-cent sikre på, at det er det helt rigtige, de har valgt.

”Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke følte mig tilpas på studiet, men samtidig følte jeg, at det var en falliterklæring at droppe ud.

STUDIETVIVL: VEN ELLER FJENDE?

Uddannelsessystemet er et tagselvbord af valgmuligheder, men hvordan sikrer man, at man får skovlet det rigtige indhold over på taller-

RLULU&�+L�THUNL�]HSN�TLKM¥YLY�VM[L�ZWSP[[LSZL�VN�[]P]S��MVY�ÄR�man egentlig valgt det, man havde allermest lyst til?

TEKST ANNE SOPHIE TEGLBORG FOTO STEFFEN HALDRUP ANDERSEN


FEM GODE RÅD TIL AT BLIVE DUS MED DIN STUDIETVIVL

��0KLU[PÄJLY��O]HK�[]P]SLU�I\UKLY�P��/]PZ�K\�IHYL�Z`ULZ��at undervisningen ligger lidt for tidligt om morgenen det her

semester, så er det måske lige drastisk nok at droppe hele ud-dannelsen. Men det kunne jo også tænkes, at du i virkeligheden

faktisk hellere vil være Falckredder end talknuser.

- Tal åbent med din familie og dine medstuderende om din tvivl. Måske har de stået i samme situation.

- Træf ikke forhastede beslutninger. Nogle gange hjælper det at sove på tingene.

- Undersøg alle muligheder, inden du træffer en beslutning. Måske er der nogle nicher inden for dit felt, du endnu ikke har stiftet bekendtskab med.

- Tal med en studievejleder. Han eller hun kan hjælpe dig gennem den svære beslutningsproces.

Janni Dalgaard har fundet sin rette hylde. I 2008 droppede hun uddannelsen til socialrådgiver for at læse Marketing and Management Communication på BSS. En beslutning hun aldrig har fortrudt.

utilstrækkelige, hvis ikke de hviler fuld stændig i deres studievalg. ”Man kan nemt komme til at føle, at det kun er én selv, der er i tvivl, mens alle andre er 100 procent sikre på, at det er det helt rigtige, de har valgt,” siger Mare Gjerum, der i mange år har været tilknyttet studenterrådgivningen i København. Hun mener, det er sundt at være i tvivl i ny og næ. Derfor skal man som studerende heller ikke be-brejde sig selv, hvis man ikke altid føler sig helt skråsikker i sit valg. ”Det nytter ikke noget at dunke sig selv oveni hovedet og sige, �QLN�RHU�OLSSLY�PRRL�ÄUKL�\K�HM�UV-get som helst, så jeg må hellere droppe ud´. Men det er klart, at man kan blive irriteret på sig selv, hvis man ikke får lyttet ordentligt til sin tvivl,” siger Marie Gjerum.

Den rette hyldeSelvom det for Janni Dalgaard udelukkende var stædigheden, der holdt hende på uddannelsen, kan hun sagtens genkende fru-strationen over at negligere sin tvivl i forsøget på at gennemføre et studie, man egentlig ikke brænder for. ”Jeg var meget forvir-ret og oprevet, men jeg forsøgte at skubbe følel-serne og tvivlen

væk. Jeg holdt fast i min stæ-dighed i stedet for at lytte til, at jeg virkelig ikke kunne lide at gå på det studie,” fortæller Janni Dal-gaard, der samtidig var meget på-virket af forældrenes forventning om, at hun skulle færdiggøre ud-dannelsen.I dag har Janni Dalgaard fundet sin rette hylde. Hun er i gang med 2. semester på kandidaten i virk-somhedskommunikation på BSS og er lykkelig for, at hun beslut-tede at lytte til sin tvivl. ”Jeg kan nærmest mærke det fy-sisk på mig selv, når jeg tænker til-bage på min tid på socialrådgiver-Z[\KPL[��1LN�LY�NSHK� MVY��H[� QLN�ÄR�truffet beslutningen om at droppe ud, og at jeg nu har fundet den rigtige retning,” siger hun.

NEWS YOU CAN USESTUDIETVIVL < NEWS YOU CAN USE

MAY 01 02 02 03

FAC

CA

Fem

ale

– C

aree

r on

hig

h he

els

Sec

ondh

and

basa

r

BS

S S

port

s D

ay 2

012

Mej

lgad

e fo

r Man

gfol

digh

ed

Stu

den

terh

us

Aar

hus

Mølle

vang

skole

n

EV

EN

T C

AL

EN

DA

R

1308 10 10 11 1206 09

Kap

sejla

ds

Kap

sejla

ds A

fterp

arty

A D

ay w

ith D

ansk

Sup

erm

arke

d

Aar

hus

Uni

vers

itets

par

ken

Klu

bben

AU

Car

eer,

BS

S

03

MAGA

ZINE

04-0

5S

PO

T Fe

stiv

alG

odsb

anen

, R

ideh

uset

, =V_OHSS��;YHPU�T�Å�

07Ve

ntur

e C

up S

tart

up C

ompe

titio

n (a

pplic

atio

n de

adlin

e)

Den

Sor

te S

kole

Trai

n

SL AU CONC

ERTS

26 27 28 29

16 17 18 19 20 23Tr

ain

1614-1

5

21 30

Cla

sh e

lekt

roni

sk fe

stiv

al

Lær

at b

ruge

Lin

kedI

n

Med

ina

AU

Car

eer B

SS

Byt

tem

arke

dS

tuden

terh

us A

arhu

s

Tivo

li Fr

ihed

en

312 24-2

5

Moj

ito M

ayhe

mK

lubben

And

ré G

allu

zzi

Caf

é P

arad

is

MAGA

ZINE

Erhvervsdronningen

Stine Bosse

”Jeg er ikke færdig med at lære”

PORTRÆTPORTRÆT > STINE BOSSE


Erhvervsdronningen

Stine Bosse

STINE BOSSE < PORTRÆT


”Hvad laver han egentligt, din mand?” spørger Stine Bosse sin studieveninde. Hun er gået med til at spise middag med venin-den og hendes mand for at høre lidt om forsikringsbranchen. Egentligt er det ikke noget, Stine er specielt tændt på. Faktisk synes hun, at det lyder som noget af det mest kedelige, men når nu hendes gode veninde har foreslået det, er det svært at afvise. ”Jamen han er administrerende direktør for Tryg,” svarer hen-des veninde tålmodigt. Stine gør store øjne, kigger ned af sig selv, og fortryder lidt valget af slidte cowboybukser, cowboy-jakke og en gammel læder rygsæk. Hun tager sig selv i at rette lidt ekstra på håret inden de træder indenfor. På det tidspunkt havde Stine Bosse aldrig forestillet sig, at hun en dag selv ville sidde som administrerende direktør for Tryg og være en af ver-dens mest succesfulde erhvervskvinder. Som barn ville hun være dyrlæge, og i gymnasiet havde hun en meget klar drøm: hun ville bo på en stor gård, hun ville have mindst fem børn, en hel masse hunde, og så ville hun være freelancejournalist.

”Mine kammerater sagde: det kan man da ikke, det er da alt for meget. Så sagde jeg: det kan da godt være, men man har da lov til drømme,” fortæller Stine med alvor i øjnene. ”Og på mange måder er der faktisk elementer af det i mit liv i KHN��ZVT�WHZZLY�TLNL[�NVK[�¹�YLÅLR[LYLY�:[PUL� Vi mødes med den travle erhvervskvinde lige inden hun skal holde foredrag i Aulaen på Campus Fuglsangsallé. Bølgerne går højt i medierne omkring Det Kongelige Teater, som Stine blev bestyrelsesformand for i januar, og telefonen kimer hvert øjeblik. ”Der er lige nogle af opkaldene, jeg er nødt til at tage. Er det i orden?” spørger Stine, og vi nikker og nikker.

Ung mor med præmisserStine Bosse blev hverken dyrlæge eller freelancejournalist. I starten af 80’erne startede hun på jurastudiet. Selvom hendes mor altid havde sagt, at hun burde læse jura, og selvom man helst ikke gør, hvad mor siger. ”Jeg er ret fascineret af samfundsforhold, og jeg synes juraen på mange måder griber mange af de ting i samfundsforhold, jeg synes er spændende,” fortæller Stine om sit studievalg. Hun beskriver studiet som den fedeste tid, men det er ikke fordi, hun brugte tiden på at hælde shots indenbords på det lille apotek.

Hun blev nemlig allerede mor som 22-årig. ”I dag ville man jo nærmest kalde mig young mother. Men OVSK� U\� VW�� +L[� RHU�THU� KH� ZHN[LUZ� ÄUKL� \K� HM�� +L[� LY� QV�TLNL[�ÅLRZPILS[��UrY�THU�LY� P�Z[\KPLMVYS¥I��/]PZ�I¥YULUL�ISL]�syge kunne jeg ringe til mine veninder og låne noter,” forklarer Stine og indskyder: ”Det kan anbefales til unge kvinder, som gerne vil noget med deres liv.” To børn under studiet betød at Stine brugte et år mere på studiet end normeret. Da hun blev færdig ville hun heller ikke gå på kompromis. Stine og hendes mand skulle deles om opga-verne og børnene. Hun var til utallige jobsamtaler, men kunne ikke sige ja til at blive på kontoret i de sene nattetimer. Midt i desperationen ringer Tryg og spørger, om hun ikke vil søge en stilling hos dem. Stine var i syv sind. Hun havde haft en god samtale med den administrerende direktør, lige før hun blev færdiguddannet, men hun ville ikke have det job, blot fordi hun kendte ham. ”Jeg ville vide, at jobbet var rigtigt, og var blevet slået op. Det ÄR�QLN�Zr�ILRY¤M[L[�¹�MVY[¤SSLY�:[PUL��ZVT�LUK[L�TLK�H[�[HNL�[PS�ZHT[HSLU�VN�ÄR�QVIIL[�

Ansvarlig af naturStine bliver dog hurtigt rastløs i sit første job hos Tryg, roder sig ud i en masse projekter og tager nogle kurser. Direktøren læg-ger mærke til Stines arbejdsomhed og engagement, og tilbyder hende derfor en stilling som leder for afdelingen. Små ti år se-nere bliver hun administrerende direktør for Tryg.

”Der var et godt blik i den virksomhed, for folk som kunne noget og ville noget. Og jeg var sindssygt nysgerrig, meget to [OL�WVPU[�VN�KPYLR[L��VN�LUVYT[�ÅP[[PN��/]PZ�QLN�SV]LKL�UVNL[�ISL]�NQVY[��Zr�ISL]�KL[�NQVY[��1LN�ZHK�PRRL�Wr�ÄUNYLUL�¹�MVYRSHYLY�:[PUL�og tager et hurtigt kig på den blinkende telefon. Selv mener hun ikke, at Stine-æblet er faldet langt fra stam-men. Hendes forældre var hårdtarbejdende og selvstændige, de var nysgerrige, debatterede, orienterede sig og diskuterede. ”Jeg blev taget meget alvorligt som barn, ikke alt for alvorligt, men jeg blev respekteret som et lille menneske. Jeg tror, at det har været med til at forme mig vældig meget og har muliggjort, at jeg kunne folde mig ud senere hen,” fortæller Stine og får et tænksomt udtryk i øjnene. Som barn måtte hun derfor tidligt stå på egne ben og tage ansvar, og i dag falder det hende

Stine Bosse er blandt de mest succesfulde erhvervskvinder. Gener fra hårdtarbejdende forældre og in-teressen for andre mennesker har ført hende derhen, hvor hun er i dag. Rejsen har dog ikke været uden

I\TW�Wr�]LQLU��TLU�:[PUL�TLULY��H[�O\U�OHY�Å`[[L[�ZPN�HSSLYTLZ[��UrY�O\U�OHY�OHM[�TVKNHUN�

TEKST STINNE SKOV BERGHOLT // FOTO MIA VESTERGAARD ANDERSEN

”Mine kammerater sagde: det kan man da ikke, det er da alt for meget. Så sagde jeg: det kan da godt være, men man har da lov til at have drømmen.

”Der er fandeme meget fra Pippi Lang-strømpe modellen, som har gjort noget for, hvordan kvinder tænker på sig selv.




PORTRÆTSTINE BOSSE < PORTRÆT

meget naturligt at tage ledelsesmæssige beslutninger. Det gælder også i hendes stilling som bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. ��¹/]PZ�QLN�ZR\SSL�VWÄUKL�LU�JHZL��Zr�[YVY�QLN�PRRL��H[�QLN�R\UUL�komme i tanke om noget mere komplekst; det har alt. Det gør det jo vanvittigt svært, men jo også enormt lærerigt. Men jeg er ikke holdt op med at lære. Jeg har hele tiden planer om at blive ved med at lære nyt, være nysgerrig og udfordre nye mu-ligheder,” fortæller Stine, læner sig tilbage og lægger benene over kors.

Stine the bossStine fortæller, at hun også har udviklet sig meget som men-neske på grund af sin ledelsesrolle, og interessen for andre mennesker har hjulpet hende et godt stykke af vejen.

”Man kan sige, ledelse er mange ting, men det ultimative ]LK�SLKLSZL�LY�QV�OLSL�[PKLU�H[�Å`[[L��SLKL�VN�[Y¤RRL�UVNL[��/]PZ�K\�ZRHS�SLKL�HUKYL�TLUULZRLY��ZRHS�K\�Z[HY[L�TLK�H[�Å`[[L�KPN�selv. Det er meget centralt i måden at tænke på, når man skal MVYHUKYL� VN� Å`[[L� HUKYL�¹� MVYRSHYLY� :[PUL� VN� MVY[Z¤[[LY!� ¹1LN�har set nogle, der tror, man gør karriere i bare at gå op i sig selv. Det er det mindst karrierefremmende. Den måde, jeg har bedømt folk på, er evnen til at engagere sig i andre mennesker VN� Mr�HUKYL�TLK�¹�:LS]�Å`[[LKL�O\U�ZPN�OLS[�LUVYT[��KH�O\U�ZHTTLU�TLK�LU�ÅVR�\UNL� PUK]HUKYLYKYLUNL�[VN� [PS�:WHUPLU�for at gå den lange Caminovandring. ”De første to dage måtte jeg holde min kæft, og lade dem spørge. De skulle blive fortrolige med mig, og så kunne vi tage OPUHUKLU�P�OrUKLU�VN�Å`[[L�VZ�¹�MVY[¤SSLY�O\U��+LU�KHN�P�KHN�LY�TL[VKLU�ISL]L[�LU�PU[LNYLYL[�KLS�HM�;Y`NZ�SLKLSZL��VN�ÅLYL�HM�

Stine Bosses råd til dig som studerende:

Vær kreative! Det kan godt være, der ikke er bud lige inden for det, du har læst, men så kan du kigge på noget, der ligger tæt på, eller måske noget helt andet.

Arbejd sammen! Pas på, det ikke bliver så konkur-rencepræget, at I sætter hinanden af.

Sørg for stadig at bevare et godt kammeratskab, mens I læser, og så hold fast i det netværk, når I er færdige, for netværk er noget af det bedste til at få job på.



KYLUNLUL�ÄR�QVI�OVZ�;Y`N�LM[LYM¥SNLUKL�

Fra rødstrømpe til LangstrømpeSiden Stine Bosse blev administrerende direktør for Tryg, har O\U�Tr[[L[�ÄUKL�ZPN�P�RVUZ[HU[�H[�ISP]L�TrS[�Wr�H[�]¤YL�R]PUKL��I starten var det meget svært for hende, og hun kunne ikke forstå, hvorfor det ikke skulle være det samme for en kvinde at jonglere familieliv og direktørstilling som for en mand. I dag har hun accepteret at være rollemodel for kvindelige ledere, og HYILQKLY�U\�HR[P][�MVY�ÅLYL�R]PUKLY�P�SLKLYZ[PSSPUNLY�� ”Jeg glæder mig til at se de næste generationer af mænd og kvinder sammen, det er jo pointen i det her. Kvindesagskamp har ikke noget med det at gøre. I hvert fald ikke i gammeldags forstand. Det har enormt meget at gøre med, at når mænd og kvinder arbejder sammen, arbejder de på en anden måde. Det LY�PRRL�RVUÅPR[MYP[��TLU�]P�ZLY�LU�HUKLU�[`WL�RVUÅPR[LY��O]VY�YLUL�mandegrupper eller rene kvindegrupper får for lidt af modsæt-ningen. Det gælder simpelthen også direktion og bestyrelse, så simpelt er det,” forklarer Stine og læner sig frem. Selvom hun godt kan sukke over opmærksomheden fra medierne, kan hun alligevel godt se fordelene i det.

”At skille sig ud kan rent faktisk stadigvæk være en fordel. Det holder jo så forhåbentligt op om lidt, når vi er nogenlunde lige mange. Men så længe det er sådan, så vil man være udsat. Du MrY�TLYL�VWT¤YRZVTOLK��VN�KLY�LY�ÅLYL�]\YKLYPUNLY�Wr�KPN�¹�fortæller Stine. Hun fremhæver en anden rollemodel for kvin-der, nemlig den skæve Pippi Langstrømpe, som hun har genset med sine børnebørn. ”Der er fandeme meget fra Pippi Langstrømpe modellen, som har gjort noget for, hvordan kvinder tænker på sig selv. Prøv at se på Annika, sådan var piger jo, pæne, rene og nystrøgne. Pludselig ind fra højre kommer Pippi, der bor alene og har en masse penge. Jeg tænker på alle de symbolværdier,” fortæller Stine og kan på mange områder genkende sig selv i Pippi. ”Jeg er ikke meget modig fysisk. Jeg har aldrig klatret i træer VN�ZrKHU�UVNL[��1LN�LY�UVR�TVKPN�Wr�LU�HUKLU�TrKL�¹�YLÅLR�terer Stine.

Retten til at være ulykkeligDer tegner sig et billede af en ambitiøs kvinde, som ikke sprin-ger over, hvor gærdet er lavest, hverken når det handler om familielivet eller hendes arbejde. I perioder har der ikke været meget tid til at slappe af, og heldet har ikke altid spillet på hold med Stine. Første store ulykke rammer hendes familie, da hen-

des datters kæreste bliver slået ihjel under en brand i Stines eget hjem. Den anden store ulykke, da hun selv får konstateret modermærkekræft. Hun har dog altid insisteret på at kome i-gennem kriserne endnu stærkere end før.

”Man bliver dygtig, når det bliver rigtig svært. Det er så urimeligt overfor jeres generation, at I skal være evigt lykkelige. Drop det. Det er der sgu da ingen mennesker, der er. I virkeligheden er det mere interessant en gang imellem at være ulykkelig, fordi svære WLYPVKLY�Å`[[LY�Wr�LU�VN�N¥Y��H[�THU�\K]PRSLY�ZPN�ZVT�WLYZVU��Jeg ville insistere på retten til at være ulykkelig, hvis jeg var jer,” slår Stine fast og markerer sin mening ved at plante begge hænder på bordet. Især i de svære perioder har hun overvejet sin stilling, og hvad den medførte af lange arbejdsdage, men har hurtigt viftet tanken bort, når den meldte sig. ”Jeg har nok altid hørt til dem, der har, bortset fra mine børn, prioriteret arbejdet højt. Jeg synes slet og ret, at det er sjovt at være på arbejde,” fortæller Stine og fortsætter: ”Jeg har ikke den her meget distinkte skillelinje. Fx: er det her, jeg laver lige nu, arbejde? Ikke for mig. Jeg synes, det er sjovt og spæn-dende,” forklarer hun. Efter hun sagde op som administrerende direktør for Tryg sid-ste år, er der dog lidt bedre plads til nogle af de ting, hun godt kan lide. For eksempel at gå i teatret, at passe sine børn og ikke mindst nyde naturen. ”Jeg har altid haft den her følelse af, at jeg skal ud og mærke naturen. Jeg skal have luft, se vand, se langt,” fortæller Stine Bosse. Bopælen, hendes egen gård med heste og hunde, lig-ger da også langt fra det indre København. Desuden mærker hun naturen, når hun vinterbader, som hun helst gør 3 gange om ugen. ”Det er godt for mig. Jeg er bare gladere bagefter. Som man plejer at sige, når man er vinterbader: man bliver glad i låget. Man synes bare, verden er dejlig. Det er jo ret skønt,” forklarer Stine og smiler lidt af udtrykket. Mobiltelefonen blinker og Stine er denne gang nødt til at tage den. Efter nogle minutter lægger hun på. ”Det var Margrethe Vestager,” fortæller hun selvfølgeligt. Stine Bosse skal i morgen, på kvindernes internationale kampdag, lancere et nyt netværk med navnet ”Kvinder for Eu-ropa” sammen med blandt andre Margrethe Vestager. ”Det må i endeligt følge med i,” opfordrer hun, før hun må videre til foredrag om at turde i Aulaen.

”Det er så urimeligt overfor jeres genera-tion, at I ska være evigt lykkelige. Drop det. Det er der sgu da ingen mennesker, der er.

”Jeg har nok altid hørt til dem, der har, bortset fra mine børn, prioriteret arbejdet højt. Jeg synes slet og ret, at det er sjovt at være på arbejde.

Stine Bosse har en grundlæggende interesse for andre mennesker. Hun synes, det er fantastisk at være med til at Å`[[L�HUKYL��+L[�RHU�O\U�IrKL�ZVT�SLKLY��TLU�VNZr�Wr�L[�HUKL[�UP]LH\�ZVT�ILZ[`YLSZLZMVYTHUK�MVY�)¥YULMVUKLU��”Det er en fantastisk oplevelse i sig selv at se med egne øjne børn blive løftet fra ekstrem fattigdom til fattigdom.”

BUDDY PROGRAMME 2012

Culture Friendship Experiences

Join the Buddy Programme!

Do you want to broaden your cultural horizon, expand your international network, and gain great experiences?

Then you are exactly whom we are looking for to the Buddy Programme. The Buddy Pro-gramme is an initiative striving to create closer relations between local BSS students and new international degree students, and to introduce the international degree students to the true Aarhus Experience.

Advantages of being a buddy:� You develop personally and learn to take responsibility for others� You get to expand your international network and your network at BSS� The interaction with international students will help you improve your second language��You will be invited to different kinds of social events and parties� Being a Buddy is a fun job with a lot of interesting challenges

Being a buddy includes:� Being prepared to answer questions about SL, BSS and Denmark� Giving advice on practicalities (e.g. shopping, transportation etc.)� Picking up the degree students on the day of their arrival� Arranging a local dinner with your Buddy Team� Participating in different events with the Newcomers and other Buddies

As a buddy you are hired for period of eight months (May-December 2012)If interested, it is possible to be both an introweek instructor and a Buddy!If you would like to apply for the position as a buddy, please apply online at www.studenterlauget.dk/buddy. Application deadline is no later than May 9 2012.If you have any questions , you are welcome to contact us at [email protected] or ¿QG�XV�RQ�IDFHERRN�DW�³%66��6/�%XGG\�3URJUDPPH�� ́We look forward to receiving your application.

Best regards

Søren & RikkeBuddy Programme Coordinators 2012

Modet til at skifte spor

TEKST HELLE KOLLERUP MADSEN FOTO STEFFEN HALDRUP ANDERSEN

David Nikulin kan allerede som 32-årig skrive cand.merc., konsulent og Tech Lead på CV’et. Hemmeligheden er, at han ikke har været bange for at skifte spor og forfølge nye muligheder.

På en af forårets første solskinsdage træder vi ind i Innova-tion Labs kontor på Finlandsgade i det nordlige Aarhus. Eller, kontor er måske så meget sagt. Det ligner nærmere en stor legeplads. Vi bliver placeret i et grønt junglehjørne omringet af dinosaurer, kranier og plastickøer. Store pirat-trækister bliver brugt som borde, mystiske mangearmede robotter møder vores syn, og væggene er fyldt med klistermærker VN�R\S¥Y[�]PUK\LZTHSPUN��+L[�LY�[`KLSPN[��H[�]P�ILÄUKLY�VZ�P�L[�kreativt miljø. Her arbejder David Nikulin. En bachelorgrad i HA.dat, en kandidatgrad i International Business og en god portion betinget held har bragt David til en stilling som Tech Lead i videns- og rådgivningsvirksomheden.

Betinget tilfældigt Tilfældighederne ville, at David er havnet, hvor han er i dag. Men det er betinget tilfældigt, mener den unge innovations-mand. ”Når man læser, har man en forventning om, hvad man gerne vil ende med at lave. Men hvad arbejdet rent faktisk kommer til at indeholde, tror jeg ikke, mange stu-derende ved,” siger David Nikulin eftertænksomt. Med det i baghovedet søgte David mange forskellige stillinger. Én af ansøgningerne bragte ham hele vejen til Dublin til samtale hos Google. Men da hyringskomitéen desværre vendte tom-TLSÄUNLYLU�ULKHK��Tr[[L�+H]PK�Z¥NL�HUKYL�NY¤ZNHUNL��

”Jeg tror faktisk aldrig, jeg åbnede Kotler i løbet af min studietid.


David Nikulin foran Innovation Lab’s kontor i Aarhus. Her er David endt efter en aktiv studietid på BSS og U¤Z[LU�ÄYL�rY�P�YLRSHTLIYHUJOLU�

=PH�ZP[�UL[]¤YR�P�:[\KLU[LYSH\NL[�ÄR�OHU�U`Z�VT�LU�Z[PSSPUN�P�reklamebureauet Recommended. ”Det var jo marketing, og det har aldrig interesseret mig, tænkte jeg,” siger David og tilføjer med et grin: ”Jeg tror faktisk aldrig, jeg åbnede Kotler i løbet af min studietid.” Men efter en spændende samtale, hvor han skulle løse en case, var David solgt. Og med det endte han i en rigtig skråstregsfunktion som planner, analy-tiker, researcher og reklamekonsulent.

Der er langt fra datalogi til international business til reklame-branchen, og umiddelbart synes det svært at se sammen-hængen mellem Davids uddannelse og job. Men for cand.merc.’en skal der ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem de to: ”Det handler bare om at få et job, for du er jo ikke låst fast i dit første arbejde,” siger han og fortsætter: ”Vi studerer i fem år. Så er der 35 år tilbage at arbejde i. Derfor er det ikke afgørende, hvad man bruger de første par år på,” siger David med et smil.

Sporskifte Ifølge David Nikulin kan man altså bruge de første par år til at dygtiggøre sig i et-eller-andet. Få en viden. Og bygge på derfra. Det var nøjagtigt, hvad han gjorde. Selvom marke-[PUN�]HY�ZW¤UKLUKL��Z`U[LZ�+H]PK�HSSPNL]LS�LM[LY�U¤Z[LU�ÄYL�år i to forskellige stillinger på Recommended, at det var på tide at skifte reklamebranchen ud. I en lang årrække var der Wr�NY\UK�HM�ÄUHUZRYPZLU�ZRrYL[�Wr�\KKHUULSZL�VN�TLKHY�bejderudvikling i hele branchen.

David følte sig fastlåst og uden fokus på sin udvikling. Da der samtidigt kom omstruktureringer, valgte han at skifte job: ”Man er ikke færdig med at uddanne sig, bare fordi, man har en cand.merc. Man skal løbende sørge for at dygtig-gøre sig, og det var der ikke mulighed for,” siger han og fortsætter: ”Når omstændighederne ændres, er det vigtigt at stoppe op, føle efter og være loyal mod sig selv frem for arbejdsgiveren. Også selvom man måske har lavet fem- el-SLY�[P�rYZ�WSHULY�P�ZP[�OV]LK�¹+LYTLK�Å`[[LKL�+H]PK�MYH�IHYU-domsbyen Aarhus til Nørrebro og blev en del af Innovation Lab som Tech Lead på virksomhedens københavnerkontor. Her hjælper han virksomheder med at se potentialet i nye teknologier og tænke dem ind i deres forretning. Også her var Davids vej præget af tilfældigheder. Det var igen et job-tip fra en tidligere kollega fra Studenterlauget, som åbnede

Davids øjne for nye horisonter. ”Jeg går målrettet efter tilfæl-dighederne,” siger David eftertænksomt og forklarer: ”Det skal bare føles rigtigt. Man kan mærke, når det er på tide at komme videre fra sit første job, og så skal trygheds-narkomanen ikke forhindre dig i det.”

Ud af komfortzonen Det er tydeligt, at David Nikulin lægger stor vægt på, at man selv er ansvarlig for sin egen udvikling. Hvis cheferne ikke kan skubbe én fremad i den rigtige retning, må man selv åbne sine egne horisonter og lede efter nye muligheder. ”Rusk op i dig selv, kom ud af komfortzonen, og vær ikke bange for at skifte spor,” siger David. Med andre ord: Lås dig ikke fast i din uddannelse, når du skal ud at søge job. For du kan sagtens ende i et job, som du tre år forinden ikke havde den fjerneste idé om, at du ville komme til at lave. Og bagefter er det vigtigt, at du mærker efter i maven, om du er glad for den stilling, du er i. Og hvis ikke du er, ja, så S¥I�¶�S¥I�SHUN[�WVRRLY�P�]VSK��VN�ÄUK�L[�Z[LK��O]VY�K\�M¥SLY�dig bedre tilpas. ”Der er ingen grund til at låse sig fast i det første job, for man er ikke bundet. Man skal tage sig selv alvorligt og mærke efter, om man er glad for det, man laver,” slutter David Nikulin.

”Vi studerer i fem år. Så er der 35 år tilbage at arbejde i. Derfor er det ikke afgørende, hvad man bruger de første par år på.

”Rusk op i dig selv, kom ud af kom-fortzonen, og vær ikke bange for at skifte spor.

NÅR BØGERNE BLIVER FORTIDTECH LEAD DAVID NIKULIN < NÅR BØGERNE BLIVER FORTID


BAG OM GIGANTENBAG OM GIGANTEN > MÆRSK

Bag om Giganten:

Under sloganet “Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afvær-ges” byggede Arnold Peter Møller et imperium. Det gamle slogan har også, som det eneste traditionelle element, over 100 år senere sneget sig ind i 0ÈUVNV�KHOW�Q\H�UHNODPHðOP�:H�DUH�0DHUVN�

TEKST LARS H. WILLIAMS

Det skummende hav slår op på det grandiose con-tainerskibs bov, mens det pløjer sig igennem de skum-mende bølgetoppe. Mandskabet bevæger sig hurtigt og effektivt rundt på det enorme skib. De har alle deres WSHKZ� VN� KLYLZ� ZWLJPÄRRL� HYILQKL� H[� \KM¥YL�� <KLMYH�ligner de én organisme, der som en levende myretue svirrer af liv og produktivitet. Vi følger containerskibet fra havn til havn, jorden rundt. Klip fra Rio de Janeiro over Ho Chi Min City til Svalbard danner tilsammen en NSVIHS� TVZHPR�� :WYLK[L� NLVNYHÄZRL� W\ZSLZWPSZIYPRRLY�adskilt af enorme maritime strækninger. Her hersker

kun naturen. Og Mærsk. Filmen slutter med imperiets nyligt afdøde fyrste, den aldrende Hr. Møller, som kort beskriver virksomhedens grundprincipper: ”Troværdighed,” siger Hr. Møller (på engelsk) til kame-raet. ”Folk skal kunne stole på os.” Og som det sidste P� ÄSTLU� MHSKLY�ZLU[LUZLU��O]VYMYH�OLSL�L]LU[`YL[� YLQZ[L�sig. Filmens eneste danske sætning: ”Rettidig omhu!”

Nye vinde blæser Lige så gammeldags og traditionelt som sloganet ”ret-tidig omhu” lyder, lige så traditionel er Mærsk. Den dan-ske erhvervsverdens kronjuvel ligger med sit hoved-


NÅR BØGERNE BLIVER FORTID

FAKTARedaktionens kommentar;PKLYUL�ZRPM[LY�P�4¤YZR��0RRL�ISV[�ZLUKLY�YLRSHTLÄSTLU�>L�HYL�4HLYZR�L[�ZPNUHS�VT�LU�TLYL�TVKLYUL�kurs - selve familiekoncernen bevæger sig nu ind i en ny æra, da ikonet Arnold Mærsk Mckinney-Møller afgik ved døden den 16. april 2012. Ved redaktionens deadline stod familieoverhovedets yngste datter Ane Uggla klar til at overtage roret som ny formand i gigantens magtfulde Almenfonden efter sin far.

Bag om We Are Maersk>L�HYL�4HLYZR�ÄSTLU�RHU�ÄUKLZ�Wr�`V\[\IL�VN�LY�SH]L[�HM�*OYPZ[VMMLY�)YVL��ZVT�ISHUK[�HUKL[�LY�RLUK[�MVY�ÄSTLU�9LJVUZ[Y\J[PVU��>L�HYL�4¤YZR�OHY�RVZ[L[��TPSSPVULY�RYVULY�H[�WYVK\JLYL�VN�LY�L[�ULKRVN�HM��TPU\[[LYZ�YrÄST

Bag om “rettidig omhu”Sloganet ”Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges” eller i forkortet form ”Ret-tidig Omhu” var Arnold Peter Møllers princip, som hans netop afdøde søn Arnold Mærsk Mckinney-Møller viderebragte som grundtanken bag virksomheden. Med ”Rettidig Omhu” menes, at der skal tages omhu for forretningerne - og det skal gøres på rette tidspunkt, så eventuelle fejl bliver rettet i første omgang.

kontor på Esplanaden i København som et symbol på, hvor stort man kan drive det ved en hård og tradi-tionel arbejdsetik og faste horisontale strukturer. Ingen selvudvikling, åbne kontorarealer eller casual-Fridays her. +LYPTVK�ZSPWZ��O¥ÅPNOLK�VN�RUVMLK[��Og det har virket. Mærsk har 110.000 ansatte og 550 containerskibe, der sejler mellem 20 lande og bidrager til den danske statskasse med intet mindre end en sjettedel af BNP’et. I sandhed imponerende. At Mærsk med den volumen og suc-ces nogensinde ville løsne op for deres traditionsbundne fremtoning har været en utænkelighed. Indtil nu. Mærsks nye stilbevidste ’infomercial’ spiller ganske vist på troværdighed ZVT� NY\UKWYPUJPW�� ;HSL[PKLU� P� ÄSTLU�er dog ikke givet til den øverste le-delse på kontorbygningernes pie-destaler, men til arbejderen på gulvet. +HNSPNKHNLU�OVZ�KL�UH]US¥ZL�ÄZRLYL�fra Sydøstasien, den skotske mellem-leder og den unge geolog fra Qatar er blevet Mærsks ansigter udadtil. Ikke opulente herrer i jakkesæt, ej OLSSLY� LYO]LY]Z]LYKLUZ� JVZ[�ILULÄ[�ZWYVN��ÄN\YLYLY�P�KLU��TPU\[[LY�VN�4 sekunder lange infomercial. Tiger-rejens rejse fra dens første kontakt TLK� KLU� HUVU`TL� ÄZRLY� P� ZPU� QVSSL��over de store frysecontainere, til den bliver grillet med (rettidig!) omhu og

serveret for det smukke vesterland-ske par, får i We are Maersk mere opmærksomhed end økonomiske nøgletal og strukturelle fakta. Det er med patos og ikke logos, det nye Mærsk vil vinde vores sympati.

Troværdig modernisering Men har Mærsk givet afkald på tra-ditioner og værdier for at lade sig Å`KL� TLK� P� LU� L]PN� MVYHUKLYSPN� \K-viklings- og omstruktureringsstrøm? På ingen måde. Som de siger i We are Maersk: ”Vi forbereder os på nye tider med nye udfordringer. Vi tager hånd om detaljen, men blikket slip-per ikke det store billede.” Den ba-lance formår We are Maersk faktisk æstetisk at levere på troværdig vis. Mærsk fremstilles stilfuldt som ”et samlebånd der forbinder verden,” ZVT�ÄSTLUZ�]VPJL�V]LY�ZPNLY��VN�THU�får som seer i sandhed et billede af globalt potentiale. Og rigtigt troværdigt bliver det, når gamle Hr. Møller træder frem i de sid-ste minutter og forklarer, at Mærsk-koncernen stadig står på de grund-]¤YKPLY��ZVT�OHU�ÄR�TLK�MYH�ZPU� MHY��At ting skal gøres ordentligt og til tiden. Måske er det netop det, ’ret-tidig omhu’ er i dag: at modernisere uden at miste sine grundværdier?

42-a

pr12

TILLYKKE! SÅ ER DET NU…

Læs mere på www.ca.dk/derfor

Semesteret lakker mod enden, og for mange er det snart slut med studielivet. Er du endnu ikke medlem af en a-kasse, så er det ved at være sidste chance.

Meld dig ind senest 14 dage efter sidste eksamen, ellers misser du muligheden for at få ret til dagpenge allerede en måned efter, du dimitterer.

DERFOR SKAL DU VÆLGE CADe fl este AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse, og vi har et indgående kendskab til de job-områder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i. Derfor kan vi hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse. Vi tilbyder dig bl.a.:

� Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer

� Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider

� Faglig inspiration og professionelle netværk

Alt sammen tilbud, du frit kan benytte, uanset om du er ledig eller i job.

GRATIS STUDIEMEDLEMSKABSelvom du fortsætter dit studium, kan du med fordel melde dig ind i CA. Det er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været gratis studiemedlem i mindstét år, inden du afslutter din uddannelse, hardu ret til dagpenge allerede dagen efter, dudimitterer. Det giver dig 13.997 kr. ekstra.

42-a

pr12

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

For højtuddannede i erhvervslivet

42-apr12-ann-commerciel_225x297.indd 1 11-04-2012 16:05:38

MARCH 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 33

HOW TOSOV GODT < HOW TO

42-a

pr12

TILLYKKE! SÅ ER DET NU…

Læs mere på www.ca.dk/derfor

Semesteret lakker mod enden, og for mange er det snart slut med studielivet. Er du endnu ikke medlem af en a-kasse, så er det ved at være sidste chance.

Meld dig ind senest 14 dage efter sidste eksamen, ellers misser du muligheden for at få ret til dagpenge allerede en måned efter, du dimitterer.

DERFOR SKAL DU VÆLGE CADe fl este AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse, og vi har et indgående kendskab til de job-områder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i. Derfor kan vi hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse. Vi tilbyder dig bl.a.:

� Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer

� Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider

� Faglig inspiration og professionelle netværk

Alt sammen tilbud, du frit kan benytte, uanset om du er ledig eller i job.

GRATIS STUDIEMEDLEMSKABSelvom du fortsætter dit studium, kan du med fordel melde dig ind i CA. Det er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været gratis studiemedlem i mindstét år, inden du afslutter din uddannelse, hardu ret til dagpenge allerede dagen efter, dudimitterer. Det giver dig 13.997 kr. ekstra.

42-a

pr12

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

For højtuddannede i erhvervslivet

42-apr12-ann-commerciel_225x297.indd 1 11-04-2012 16:05:38

Sov godtUndersøgelser viser gang på gang, at studerende sover for lidt og for dårligt. Resultatet er alarmerende for dig, som ønsker at få det optimale ud af dit studie. Manglende søvn kan faktisk sende dig adskillige trin ned af karakterskalaen, fordi du både mister lysten og motivationen til at lære. Men hvis du først er fanget i et elendigt sovemønster, kan den dårlige vane være gevaldigt svær at slippe igen. Commerciel Magazine giver dig her en udførlig guide til de gode sovevaner.

TEKST ANDERS GRAMSTRUP

Spis dig til en god søvnDet er ingen selvfølge, at din krop sover godt og kom-fortabelt, som var den en bjørn i hi. Tværtimod. Sund og nærende kost er altafgørende for, at din krop kan genop-bygges, mens du sover. Pas på med at fylde maven inden sengetid. Du skal dog heller ikke være sulten, så spis i god tid eller tag et stykke frugt, inden du hopper under dynen.

Mærk kroppens naturlige behov Før elektriciteten blev opfundet gik vi i seng efter solnedgang SPNLZVT�KL�ÅLZ[L�K`Y��+L[�O\ZRLY�KPU�RYVW��VN�KLYMVY�MrY�K\�den bedste søvn, hvis du går i seng inden klokken 22. En fast rytme med 7-8 timers søvn hver nat er balsam for dit hjerte. Engelske forskere har fastslået, at søvnmangel kan slå dig ihjel. I værste fald. For hvis du sover mindre end 6 timer om dagen, stiger dine odds med 50 procent for en hjertesygdom.

Indret dit soveværelseHold dit soveværelse køligt. Varme får kroppen til at arbejde for at tilpasse sig omgivelserne og forstyr-rer søvnen. Hold vækkeuret og alt andet der kan

-Alkohol kan virke beroligende, men den forhindrer dig i at falde ind i de dybere trin af søvnen, hvor du opnår den største restitution. Så selvom et glas vin før sengetid kan virke fristende, hjælper det ikke din krop tilat sove godt.

- Undgå koffein i form af kaffe eller sukker-holdige drikke såsom Red Bull og Cola, da det forstærker hjerterytmen og øger blodtrykket. Så bliver det uden tvivl svært at falde til ro.

- Forbered gerne din krop i god tid på, at den snart skal sove. En god bog, stille musik eller en kort gåtur kan få din krop til at falde til ro.

YLÅLR[LYL� S`Z� ]¤R� MYH� ZLUNLU�� 3`Z� JOPRHULYLY� KPUL� ¥QUL��og forstyrrer den tiltrængte søvn. Bemærk desuden at sokker i sengen ikke er gået af mode. Blodomløbet i fødderne er som regel lavt om natten - sokkerne udligner behovet.

Tøm hovedet inden du soverUdnyt de vågne timer til at være aktiv og få lavet de ting, du har sat dig for, så du kan sove med god samvit-tighed. Sæt en grænse for fjernsyn, mobil og computer, så de ikke kræver din opmærksomhed den halve nat. Stress om dagen videreføres til natten i form af skæren tænder og urolig søvn, og kan på lang sigt give dig al-vorlige følgesmerter i nakke og kæbe. Husk: søvn er en tredjedel af dit liv, du kan ligeså godt lære at nyde den.

Tips til en god søvn

¹,Y�KPU�RHSLUK

LY�M`SK[�VW��VN

�RHU�K\�PRRL�ÄU

KL�[PK�[PS�

at putte under dynen? I så fald burde du revurdere

dine aftaler. Manglende søvn kan nemlig resultere

i alskens dårligdomme lige fra hjerteproblemer til

depressioner. ”

HOW TO:

� �� $�� #�� "��%�"��

�� "�� &��#�"��#��"��

�� %��!� ��


Velkommen til DrømmelandKlummen

:VTTLYLU�Z[rY�MVY�K¥YLU��+LY�LY�TLNL[�RVY[LYL�[PS�ZTPS��ZVSIYPSSLYUL�LY�]PN[PNLYL�LUK�QHRRLU��ÅPY[L�faktoren er i top, og det er sæson for is. Jeg elsker denne tid på året. Hele vinterhalvåret drømmer jeg mig hertil, og endelig er det tid igen.

Jeg er en dagdrømmer. Indersiden af mit hoved er muligvis for viderekomne - min fantasi er til tider sygelig, og jeg tager konstant mig selv i, at tankerne er Å¥QL[�Zr�SHUN[��H[��O]PZ�QLN�rIULKL�¥QULUL��I\YKL�QLN�Z[r�omringet af Marsmænd. Jeg indrømmer gerne, at jeg er i utrolig godt selskab med min fantasi. Til tider ville jeg dog ønske, at det var muligt at lave en Harry Potter-THU¥]YL��VN�ZR¤YTL�HM�MVY�KL�Å`]ZRL�[HURLY��VN�YLU[�faktisk lytte efter, hvad forelæseren fortæller mig. Men føler mig åbenbart lidt for velkommen i Drømmeland.

FremtidsdrømmeDesværre er denne herlige tid på året også lig med eksamensstress, karakterkamp og konstant dårlig samvittighed over at prioritere en grillaften i Bota-nisk Have højere end statistikpensum. I eksamens-tiden drømmer mange af os om fremtiden. Hvilke T\SPNOLKLY�]P�]PSSL�Mr��O]PZ�]P�ÄR�L[��[HS�P�UL[VW�KLUUL�eksamen. Om at præstere så godt til en mundtlig eksamen, at censor tilbyder os jobbet som hans nye underdirektør (én skal vel være den første, det sker for…). Om at få overstået grammatik-eksamen, så THU�RHU�OVWWL�Wr�L[�Å`� [PS� ]HYTLYL�OPTTLSZ[Y¥N�VN�oplevelser. Vi har alle hver vores drøm. Jeg har altid haft en drøm om at arbejde hos Mærsk, og har brugt mange timer på at iscenesætte mit møde med den gamle mand. Jeg har stået præcis som skuespillere, der øver sig på takketalen til deres første Oscar-statuette, og har en helt klar idé om, hvad jeg vil sige, hvis jeg møder ham på gaden. Men sandheden er nok, at jeg vil opføre mig præcis som en teenagetøs, der møder Justin Bieber. Men man har vel lov at drømme.

Natlige aktiviteterMine livlige fantasier holder ikke pause om nat-ten. Her drømmer jeg nemlig også. Og jeg elsker det! Jeg har ondt af dem, der aldrig kan huske no-

get, når de vågner om morgenen. Utallige gange har mit eget latterbrøl vækket mig, fordi mine natlige tan-ker er så langt ude, at det kun er til at grine af. Mine drømme står ofte så klart bagefter, at jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt det egentlig er sket i virkeligheden. Det giver stor underholdningsværdi for mine kam-merater. Men hvor inspirationen kommer fra, kan være en stor gåde. Forleden drømte jeg, at jeg kom til at drukne en undulat i en liter letmælk. Ligeledes optrådte Lene Espersen og selveste The Hulk i en duet til sidste års spejderlejr. Tankens oprindelse er ukendt, men det var bestemt en oplevelse, jeg vil unde alle at få!

I dette nummer af Commerciel Magazine har vi lært at sove godt. Jeg sover bedst, når jeg drømmer. I dagtimerne har jeg det også godt, når jeg giver mig selv tid til at dagdrømme. Ferien står lige for døren, og mit råd til alle jer, der har gidet læse dette færdigt; sig goddag til Drømmeland, løsen slipset, smil, god eksamenslæsning – og rigtig god sommer!

Note:Mærsk McKinney Møller døde efter bladets dead-line, og journalisten har været ved siden af sig selv af sorg og mareridt siden. Hun sender mange tanker til hr. Møller og ser nu frem til at møde ham “på den anden side”. Må han sove godt!

”Men sandheden er nok, at jeg vil opføre mig præcis som en teen-agetøs, der møder Justin Bieber.

TEKST DIANA FABRICIUS

ZZ

Z

Z”Forleden drømte jeg, at jeg kom til at drukne en undulat i en liter mælk.

KLUMMENKLUMMEN

MAGAZINE

- LOOSENING TIES

COMMERCIEL MAGAZINE

StudenterlaugetFuglesangs Allé 4

8210 Aarhus V

Phone: 89 48 68 00Fax: 89 48 68 13

E-mail: [email protected]

Web: www.facebook.com/commercielmagazine

www.studenterlauget.dk/commerciel.html

Documents

emag maj commerciel