En fælles forståelse af begrebet En fælles forståelse af begrebet læringlæring

Hvordan skaber vi en fælles Hvordan skaber vi en fælles platform?platform?

Tirsdag den 2. september 2014

Kursus med pædagoger og lærere i Tårnby Kommune

Stig Broström

Aarhus UniversitetInstitut for Uddannelse og Læring (DPU)Forskningsenheden Barndom, læring og

didaktik

Skolereform 2014

Skolereform 2014Skolereform 2014Aspekter af reformen:•Tillid til og trivsel i folkeskolen (fra målet) •En længere og varieret skoledag og anvendelsesorienteret undervisning – ikke bare mere af det samme•Et tættere og mere udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere (understøttende undervisning)•Samarbejde med eksterne – den åbne skole•Motion og bevægelse hver dag•Musik i skoledagen•Lektiehjælp og faglig fordybelse•Valgfag (fra 7. klasse)

Skolereformen – nogle Skolereformen – nogle nedslagnedslag

Tillid til og trivsel i folkeskolen

– Undervisningsindholdet skal være meningsfuldt for børnene, metakognitiv tænkning, kunne overskue egen læring

– Ejerskab til egen læring, de skal være med til at formulere målene

– Ikke trivsel: 6 c, første dag med flydende frikvarter

Skolereformen – nogle Skolereformen – nogle nedslagnedslag

• En længere varieret skoledag og anvendelses-orienteret undervisning– Veksle mellem

klasserumsundervisning og projekter

– Variation den enkelte dag og i den enkelte lektion

– 1.m, matematik i skolegården: model, opmålt rundboldbane, hvid spray, sørøverkort, find skatten

Foto Marianne Fløe HestbjergSkolegården på Naur-Sir Skole i Holstebro bliver målt op

Skolereformen – nogle Skolereformen – nogle nedslagnedslag• Motion og bevægelse hver dag (både koblet til

fagene, og fritstående - samt for 1) at lære, 2) at samarbejde, 3) for bevægelsens egen skyld) – 2.a, skovtur med engelske gloser hængt op i træer,

indplacering i kategorier – 6 klasserne afholdt løbekonkurrence, tidstagning med

stopur, konstruktion af statistiske modeller– Inddrage kropsbetonede lege, fx digital foto-tag-fat,

cykel-tag-fat– SFO’s årlige frittercup aflyst pga kort SFO dag – kunne

være integreret i skoledagen– Samarbejde med idrætsinstitutionerne, trænere

instruerer børnene i jiu-jitsu, BMX cykling

Samarbejde mellem Samarbejde mellem pædagoger og lærerepædagoger og lærere

Pædagogers kompetencer:

•Socialpædagogisk tilgang•Relationsarbejde•Social læring, dannelse•Livsduelighed, kreativitet •Forebyggelse•Inklusion•Brobygning

Fra de første erfaringer, EVA 2014

Samarbejdet med pædagoger giver ifølge skolerne bedre mulighed for at styrke elevers trivsel og inklusion

Pædagoger og lærere i skolenPædagoger og lærere i skolenSFO SKOLE

Traditionen• Udviklingspsykologi Didaktik• Omsorg og opdragelse Undervisning• Leg og æstetik Fag, faglighed (øget

krav)• Fokus på relationer Individuelle mål • Udvikling (Ind)læring• Form Indhold• Gruppe, fællesskab Individuelt arbejde• Tilbud, frihed, autonomi Forpligtethed og

disciplin• Selvvirksomhed Organiseret virksomhed• Barn Elev

I dag ses en bevægelse mod en syntese: didaktik og edu-care

Vertilkal og horisontal opdragelseVertilkal og horisontal opdragelse

• Den vertikale eller lodrette opdragelse er først og fremmest optaget af, at ungerne udvikler sig. Den er interesseret i at løfte fra ét niveau til et højere niveau: ”Kan du se! I går var det håbløst, men nu kan du”. Det er vertikalt, lodret op.

• Det er en maskulin tilgang med rødder i skolens tradition (også Lars H Schmidt)

• Der er tale om et naturligt hierarki (barnet ses ikke som objekt, men subjekt)

Peter Bastian. Mesterlære en livsfortælling, 2011, s. 48-49 og 95

Vertilkal og horisontal opdragelseVertilkal og horisontal opdragelse

• Den horisontale opdragelse har rødder i børnehavens tradition – vækstpædagogikken, den antiautoritære pædagogik, en omsorgsorienteret pædagogik – en feminin tilgang

• ”Det er tvingende nødvendigt, at begge er til stede i vores kultur”

• Det er også en fortælling om omsorg og indlæring

Enhed af omsorg, opdragelse Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning: Edu-careog undervisning: Edu-careOmsorg, opdragelse og undervisning

Barnets egen aktive virksomhed i et aktivt

lege-, trivsels- og læringsmiljø

Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Altså en målrettet og intentionel pædagogik, didaktik

En varieret undervisning der fører til læring

Educare - pædagogisk taktEducare - pædagogisk takt

• En opdragende undervisning

Johan Friedrich Herbart, 1802;

• En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare

Broström, 2006

• Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan - didaktik

Van Manen, 1993

• Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993

Barneperspektiv – børns Barneperspektiv – børns perspektivperspektiv• At forstå børn og arbejde for børns

interesser – barneperspektiv (child perspective)

• At forstå hvordan børn tænker, se og opleve med børns øjne og give barnet en stemme og handling – børns perspektiv (child’s perspective)

• At inddrage børn som aktive deltager - Give udtryk for egne interesser og blive hørt- Børn organiserer aktiviteter sammen med andre- Udvikling af handlekompetence: at vide, ville,

kunne og handle- Kræver bevidsthed om egen virksomhed,

læremotiv, metakognition

FN’s børnekonvention 1992: Bl.a. skabe muligheder og betingelser, sørge for beskyttelse samt inddrage børn (Provision, protection, participation)

DidaktikDidaktikDidaktik vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling

• Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen)

• Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad)

• Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan)

• Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger

• Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger)

Klafki, 2001

DidaktikDidaktikRefleksion og begrundede valg vedr. dannelsens indhold - både mht. dannelse, demokrati, faglig indsigt, planlægning af praksis og analyse af læreprocesserEfter Snack, 2004

Fagdidaktikken har fokus på indhold og emner inden for det enkelte fag

Almendidaktikken tager sig af formål, mål og indhold osv. på et mere abstrakt plan, først og fremmest spørgsmålet om dannelse

En dynamisk og En dynamisk og situationsorienteret situationsorienteret

didaktisk model – didaktisk model – nærhedsdidaktiknærhedsdidaktik

SITUATIONS-ANALYSE

Formulering af mål – og tegn

Valg af indhold

Udformning af metoder, principper

GennemførelseLæringsforløb -LÆRINGSMILJØET

Dokumentationog evaluering

Rekonstruktion af pædagogikken

Formål - dannelsesideal

Klafki, 2001Broström, 2006Broström & Vejleskov, 2009Inspireret af Print, 1993

(Samfundsanalyse)

(Lege- og læringsteori)

Dannelsesidealet - Dannelsesidealet - demokratidemokrati

• Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder

• Dannelsesidealet er primat – Klafki

• Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Daginstitutionsloven 2007 og Folkeskoleloven, 1993:

Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

BARN

INDHOLD

PÆDAGOG

Skolens fagEt overfagligt indholdEmner og epoketypiske temaer

Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997

Dannelsens indholdDannelsens indhold

Den didaktiske trekantDen didaktiske trekant

Omsorg og enanerkendendeRelation - care

Fremstilling af det fagligeindhold - education

Barnets aktive lege- og lærevirksomhed =Trivsel, læring, udvikling og dannelse

DEN DIDAKTISKE FIRKANT

Relationen børn-børnRelationen børn-børn

Indhold Børn

Pædagog Barn

Broström & Vejleskov, 2009

Broström 2014252 børn i 3.klasse

Et fælles læringsbegrebEt fælles læringsbegrebLærer-pædagogsamarbejdet kræver:

•Konstruere et fagligt indhold, som er relevant for skolens fag og ‘Nye fælles mål’ og som samtidigt rummer almen dannelse (dannelse,

livsduelighed og kreativitet)

•Udvikling af et læringsbegreb, som de tror på, som de sammen vil forholde sig til, og som de kan anvende aktivt – samt

Pædagoger i skolenPædagoger i skolenPædagogen må ud af rollen som hjælpelærer og må:

1)Udføre socialpædagogiske opgaver2)Indgå i understøttende undervisning 3)Bidrage til udvikling og gennemførelse af faglige læringsforløb (dansk, matematik, natur og teknik osv.)

Hvad er læring ?Hvad er læring ?• En kognitiv dimension: At vide noget og at

have bevidsthed om egen læring, læremotiv

• En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget.

• En viljes- og motivationel dimension: At ville, at have lyst til at indgå i processen, lærevillig, nysgerrighed

• En handlingsdimension: At gøre noget, at have handlekompetence

• En identitetsdimension: At være noget, at opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have selvværd

• Kompetencer er noget man har, når man ved noget, kan noget, vil noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst

Grue-Sørensen, 1979; Vejleskov, 2004

3 dimensioner af læring3 dimensioner af læringTre spørgsmål:

1)Hvad-spørgsmålet. Hvad skal børn lære? Altså dannelsens indhold.

2)Hvordan-spørgsmålet, altså hvordan forløber børns læring mest optimalt? Hvordan er barnets aktive virksomhed udformet, hvordan er den karakteriseret?

3)Læringsresultatet – barnets / elevens udbytte

Et legeorienteret Et legeorienteret læringsbegreblæringsbegreb

Fire dimensioner:

•Meningsfuld•Social interaktion•Nyskabende og kreativ•Præget af variation (modsætninger)

Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71

Inspiration fra legenInspiration fra legenLeg og god undervisning / læringsvirksomhed er præget af:•Indre motiveret•Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden•Barnet har kontrollen, tager initiativ, selvstyret•Frihed, spontanitet glæde•Kreative forandringer•Kommunikation•Flow: koncentration, stærk motivation, meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs. højdepunktsoplevelse

Læring er meningsfuldLæring er meningsfuld

• Læring sker i en motiveret og meningsfuld virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer kundskaber, og hvor det skaber personlig mening; mål-motiv; legemotiv; læremotiv; fordybelse

Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky 1978; Bruner, 1999

Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert van Oers, 2011

Læring er en social virksomhed Læring er en social virksomhed

• Social interaktion – et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden, forandrer denne og dermed sig selv – deltagelse i praksisfællesskabet; (modsat at være tilskuer – men positivt ”at lure”) • Deltagelse: at tage del, være med, have andel,

at bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv)

• At have en gensidige oplevelse af at være deltager i fællesskabets forhandling af mening

• Fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i fællesskabet

Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971

Læring via social interaktionLæring via social interaktion• Først sammen med

andre og derefter alene Højere psykiske funktioner

optræder to gange i barnets udvikling - første gang som kollektiv aktivitet, social handlen dvs. som en interpsykisk funktion. Anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en intrapsykisk funktionVygotsky, 1978; dansk 1982, s. 12

To dimensioner ved To dimensioner ved læringlæring

• Læring via tilegnelse

• Læring via social konstruktion

Læring via tilegnelseLæring via tilegnelse

• Leontjevs treleddede model:

tilegnelseIndivid virksomhed omverden

objektivering

Tilegnelse og/eller konstruktion? Deltagelse

Leontjev, 1977

Zonen for nærmeste Zonen for nærmeste udviklingudvikling

Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som bestemt af selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin som bestemt af problemløsning ved hjælp af den voksnes støtte eller i samarbejde med mere udviklede kammerater

Vygotsky, 1978, p. 86

Social interaktion, vejledt Social interaktion, vejledt deltagelsedeltagelse

Guided participation, vejledt deltagelse:

• Den gensidige involvering af individer og deres sociale partnere, der kommunikerer og koordinerer deres involvering, mens de deltager i sociokulturel strukturerede kollektive aktiviteter; Rogoff, 1990, s. 146

• Men læring kommer ikke automatisk i stand:

• Tilegnelsesprocessen skal være præget af kvalitet ⇨

Social interaktionSocial interaktionIntersubjektivitet, deltagelseIntersubjektivitet, deltagelse

• Intersubjektivitet: en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog

• En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting

Colwyn Trevarten, 1980

• Den flerstemmige dialog Baktin, 1991

• Dialogen, udfordrende, konflikt

Wertsch, 1985

Læring som nyskabende og Læring som nyskabende og kreativ virksomhed kreativ virksomhed

• Kreativ imitation – ikke en passiv gengivelse af virkeligheden – men en subjektiv, kritisk og forvandlet repræsentation

Vygotsky, 1978; Holzman, 1997

• En udforskende, bidragsydende og nyskabende læring. En revolutionær virksomhed fordi den involverer forestillede situationer og skaber mening der ofte er nye og kreative; expanding learning and play

Newman & Holzman, 1993; van Oers, 2008; Yrjö Engeström, 1987; Broström, 1992

Læring via variation Læring via variation Læring opstår bedst, når barnet præsenteres for variation:•Introducere variation for at barnet kan adskille noget fra noget andet, fx

– tegne portræt: ked af det - glad– kvadrat overfor et rektangel

•Udnytte den variation der findes i børnegruppen, børns mangfoldige ideer, fx tema om vand, børns mange udsagn- Marton & Tusi, 2004 præsenterer variationsbegrebet - Hegels dialektik / marxismen: ”Modsætningernes enhed og kamp”- Doverberg, E., Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (2013). Att undervisa barn i förskolan. Liber.

Deweys metodeDeweys metode

Et optimalt trivsels-, lege- og læringsmiljø har mange forskellige materialer, og tid og plads til udforskning gennem lege og eksperimenter – oplevelser bliver til erfarnger•Børnene undre sig og stille gode spørgsmål•Danne hypoteser, afprøve forskellige mulige forståelser gennem aktiv eksperimentering, dataindsamling•Udvikler metoder til at tilegne sig ny viden og også selv at konstruere viden•Problemløsning

PraksisPraksis

PraksisPraksis

Matematik Dansk

Dansk: Dialogisk Dansk: Dialogisk læsninglæsning

Dansk: Det mundtlige og skriftlige sprog samt litteratur.

•Oplæsning•Samtale•Genfortælling og egen historiefortælling•Genfortælle i form af æstetisk-narrativ virksomhed: tegne og male•Genfortælling i form af leg, rammelegBroström, 1995; Gunilla Lindqvist 1995; Baumer mfl., 2005

Løven, heksen og garderobeskabet

Tegning og leg på Tegning og leg på baggrund af ”Fyrtøjet”baggrund af ”Fyrtøjet”

Matematik i en legebaseret Matematik i en legebaseret læreplanlæreplan

Læring sker bedst i en kontekst karakteriseret af leg og et udfordrende samspil hvor barnets perspektiv er medtænkt

• Legende læring – matematiske fænomener præsenteres og indgår i en legende form (matematik først)

• Lærerig leg – i barnets leg inddrages matematiske fænomener (legen først)

Broström & Vejleskov, 1999; van Oers, 1996

Mate-Mate-matikmatik

LegLeg

LegLegMate-Mate-matikmatik

Matematik i organiseret Matematik i organiseret legeforløb legeforløb

Definition på matematik

• Matematikken reflekterer over betydningen af symbolske udtryk

• Ikke mindst symboler og tegn der referer til talmæssige og rumlige relationer

van Oers, 1996; 2008

Matematiske kategorierMatematiske kategorier• Klassifikation• Rækkefølge• Tælle• En-til-en korrespondance• Måle• Vurdere, bedømme• Løse tal problemer• Mængde begreber• Hvordan tallene ser ud og

hvad de hedder• Orientere sig i rum og tid• Lave tabeller• Håndtere dimensioner• Håndtere penge

van Oers, 1996; 2008

En legebaseret En legebaseret læreplan læreplan

• Indretter skobutikken – disk, kasseapparat, lommeregner, penge,

skotøjsæsker, spejl osv.

• Børn og voksne leger• Pædagogen udfordrer, NUZ: • Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i?

– Mærke æskerne med M og P– Tegne skolen– Sætte stickers på

Bert van Oers, 1996; 2008

van Oers, 1996; 2008

Matematiske kategorier i Matematiske kategorier i skotøjsbutikkenskotøjsbutikken

• Klassifikation (dette er mors sko)• Rækkefølge (denne r større end den der)• Tælle (gengiver en række af tal)• En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen)• Måle (sammenligner sko i forhold til længde)• Vurdere, bedømme (gætter på skonummer) • Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?)• Simpel regning (læg en til)• Mængde begreber (de to her er et par)• Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene)• Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne

på toppen af stablen)• Lave tabeller (jeg bruger P for Papa’s sko)• Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde)• Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)

Emner til aktionslæringEmner til aktionslæring

• Fagene og det faglige indhold skal også formidles i anderledes undervisning, fx legeorienterede forløb, drama (rammeleg) og kropslig aktivitet

• Læring sker gennem social interaktion hvor barnet er aktiv og eksperimenterende,

• Læring rummer både tilegnelse og konstruktion

• Læreren og pædagogen har en støttende virksomhed