Upload
hasad
View
67
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard. Fortolkning eller hypotesetest Adfærd eller handlinger Nomotetiske versus ideografiske videnskabsideal Meningsbegrebet Abduktion Gyldighed. Fortolkning og/eller hypotesetest. Fortolkning = en længerevarende indsats - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard
1) Fortolkning eller hypotesetest2) Adfærd eller handlinger
3) Nomotetiske versus ideografiske videnskabsideal4) Meningsbegrebet
5) Abduktion6) Gyldighed
Fortolkning og/eller hypotesetestFortolkning = en længerevarende indsats
Forståelse = noget umiddelbart
Fortolkning er ikke hypotesetest i streng forstand
Men er dog hypotesetest i en løsere forstand
= forskellige fortolkninger afprøves på et givent materiale
De videnskabsteoretiske skolers grundinteresser1. Forklare/forudsige – positivisme –
kausalmekanismer har interesser
2. Forstå/fortolke – hermeneutik
3. Frigøre – kritisk teori – falsk overflade afsløres – ikke med i grundgennemgangen
4. Dekonstruere – poststrukturalisme – afsløre bestemte forståelser som kontingente – ikke med
Forskning uden hypotesetest – eller med afprøvning af løsere hypoteser
•Når det er vigtigt at forstå en livsverden
•Når det er vigtigt at forstå handlinger (og deres grunde)
•Grunde = det, som gør adfærd meningsfuld = handling
Adfærd versus handlingerAdfærdsanalyse lægger vægt på:
•Årsager (Erklären)•Noget sker•Forklare enkeltfænomener ud fra almen lov•Deduktiv-nomologisk videnskab•Hypotesetest
Adfærd versus handlingerForståelsesanalyse lægger vægt på:
•Grunde (Verstehen)•Noget gøres•Forstå mening og betydning af konteksten•Hermeneutisk videnskab•Fortolkning
Ofte smager blandede bolsjer bedre
Mixed methods
•Blanding af kvantitativ og kvalitativ
•Forklarende og fortolkende
Nomotetiske ideal af en samfundsvidenskab I
1. Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til, selv ikke i naturvidenskaben.
2. Der kan langt fra altid leves op til idealet i samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og deres adfærd, der undersøges.
3. Da der er menneskers adfærd, som er i centrum for forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan ændre sig.
Nomotetiske ideal af en samfundsvidenskab II
•Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden.
•For den økonomiske videnskab, dele af statskundskaben, sociologien og psykologien gælder samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og samtidig antager en bestemt adfærd om, at mennesker egennyttemaksimerer.
•Dermed forsøger man at leve delvist op til det nomoteistiske videnskabsideal.
Ideografiske undersøgelsesideal er anderledes
•Det har også været en inspiration for samfundsvidenskaben, men kun i et ret begrænset omfang inden for den internationale forskning.
•Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde være:•Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og forforståelse = med anvendelse af en klar metode med klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige resultater.
Hvad er meningen med meningsbegrebet?
Hvad dækker begrebet mening over?
1.Livsverden (fænomenologien)2.Horisontsammensmeltning (hermeneutikken)3.Diskurser (diskursteoretikere)4.Storylines (narrativitetsforskere)5.Social praksis (praksisteoretikere)6.Sociale strukturer (strukturalister)
Mening – og fremtidenMening = en orden i den sociale verden, som ikke er kausalt funderet
Forskellig fra orden skabt via kausale love.
Hermeneutik, dobbelthermeneutik og triplehermenutik= foretage tolkninger+ fortolke fortolkninger+ skabe en bedre fremtid via fortolkningerne
Tre idealtypiske strategier for fortolkning og forståelse
Beskrivende fortolkning At gøre det åbenlyse åbenlyst
Kritiske fortolkningAt gøre det skjulte åbenlyst = at afdække strukturelle, ideologiske og diskursive forhold
Dekonstruerende fortolkningAt gøre det åbenlyse tvivlsomt= dekonstruktion ved at gøre opmærksom på, at enhver fremtræden er perspektivisk og kontingent
Abduktion – i princippet
Induktion – deduktion – abduktion = slutning til bedste forklaring
1.Vi observerer X2.X er en uventet forekomst3.Hvis Y er tilfældet, så er X forståelig4.Derfor har vi lov at hævde Y
Abduktion – et eksempel1. Vi ser, at den økonomiske krise varer ved i
visse dele af verden (Europa)2. Det er uventet3. De omkostningsfyldte velfærdsstater gør at
den europæiske økonomiske krise bliver forståelig
4. Velfærdsstaterne er årsag til den fortsatte økonomiske krise i Europa
Heuristikker: Hvordan finder vi frem til 3)
Hvordan finder vi frem til 3)? HeuristikkerSøge-heuristikker: Låne metoder og modeller fra andre områder. Folkesundshedsvidenskaben = velfærdsstatens overvægt
Argument-heuristikker: Gøre det velkendte fremmed eller vende vante sammenhænge på hovedet
Validitet og reliabilitetHvornår er en fortolkning gyldig?
Gyldighed (validitet) = at man faktisk undersøger det, som man regner med at undersøge
versus
pålidelighed (reliabilitet) = at andre kan nå samme resultat med samme metode
Gyldig for hvem?
Tre gyldighedsidealer:
1.Selvforståelse som fortolkningskontekst = aktører validerer ved at tilkendegive, at de kan genkende sig selv
2.Kritisk common sense-forståelse = offentligheden validerer ved at acceptere fortolkningen
3.Teoretisk forståelse som fortolkningskontekst = forskersamfundet validerer fortolkningen
Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog:
• Kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem del og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel
• Meningsfortolkning slutter, når man når frem til en indre enhed i teksten. God tolkning = enkelhed og helhed
Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog:
•Man skal vise, hvordan en bestemt fortolkning bedst lader os begribe et fænomen.
•Fortolkningen skal ske på tekstens egne præmisser/ referenceramme
Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog:
•Fortolkningen er rigtig, hvis den bakker op om det, vi ellers ved om emnet
•Fortolkningen accepteres, hvis forudsætningerne for den ekspliciteres
•Fortolkningen accepteres, hvis den rummer fornyelse og kreativitet