1

levende ungekultur

2012-2015

LOOK AT LUK

en handbog om ungekultur

2

LUKHorsens, Silkeborg, Viborg og Randers

Til at forstå og arbejde med unge kulturen i de fire byer

Opfindelsen af unge uddannelsen

Med nu mere end

4byer

kulturskaberne

50uddannede unge kulturskabere

4ar

Med mere end

12større unge kultur arrangementer (markedsdage)

levende ungekultur

3

Vil du have ungekulturen til at nå nye højder i din by? Denne håndbog vil fortælle dig om udviklingen at projektet Levende UngeKultur (LUK), samt uddannelsen Kulturskaberne som et resultat af Østjysk Vækstbånd samarbejdet mellem Horsens, Silkeborg, Viborg og Randers. Håndbogen er både evaluerende og handlingsanvisende.

De fire byer har de sidste fire år arbejdet sammen for at sikre unges udfoldelses- muligheder på kunst- og kulturområdet, og sammen har de nået en ny planet.Denne håndbog giver dig et indblik i:

ErfaringerDe fire byers erfaringer fra de sidste fire års arbejde med udviklingen af Kulturskaberne. SamarbejdeFordele ved at samarbejde på tværs af kommunegrænser med Kulturskaberne.

InspirationInspiration til hvordan du kan skabe en mere levende ungekultur i din kulturregion.

4

Hvem er involveret

i skabelsen af LUK

Ligesom det kræver et stort team at sende en raket til månen, kræver det et stort team at skabe en uddannelse som Kulturskaberne.

Politikkerne: Det kræver politikere med en vision, der kan tage den store beslutning og afsætter budgettet til at realisere rejsen. Derfra kræver det tillid til mandskabet.

Den administrative styregruppe: Det kræver kloge Ingeniører, der laver et fleksibelt system, som giver rum til ændringer af ruten undervejs. Man kan nemlig ikke planlægge alt på forhånd.

5

Politikerne

Administrativ styregruppe

Kulturskaberne

Levende unge kultur

Fagkoordinatorerne i de 4 byer: Det kræver piloter med mange evner; at være forudseende, turde lægge ruten om undervejs, at kunne styre projektet i den rigtige retning og udpege de rette astronauter til projektet.Piloten er også den overordnede organisator og koordinator.

De unge:Det kræver engagerede astonauter, der vil lægge tid og kræfter i at blive Kulturskabere.

6

Mini-uddannelsen

Kulturskaberne

7

Oprindeligt bestod en central del af det tværkommunale samarbejde i at lave ‘Fester’ for unge på tværs af bygrænserne og derudover afholde såkaldte ‘markedsdag’ i de enkelte byer. De fandt dog hurtigt ud af at

unge ikke nødvendigvis har noget at være sammen om, bare fordi de er unge!

Piloterne tænkte hurtigt og lagde ruten om, festerne blev skrottet og bugettet blev i stedet brugt til at opkvalificere udvalgte unge astronauter i at udvikle og afvikle kultur-arrangementer. Det blev til den fælles mini uddannelse Kulturskaberne.

De unge kulturskabere mødes, med et fælles mål om at blive bedre til at skabe ungekultur.

8

Indholdet i

Kulturskaberne

Viden

egne kompetence

r

Team building

projektledels

e

Coaching

Værktøjer

Inspiration

Sparring

Ungekulturen har forskellige behov fra by til by!

Ungekulturen har brug for både inspiration udefra og lokal forankring.

Netværk, netvæ

rk, netvæ

rk, netværk.

9

fire teams: Hver by udvælger hold astronauter, og sammen danner de et team der skal skabe et event i deres by.

Tre weekend-camps: De fire teams mødes over en række måneder til træningscamps. Erfaring viser, at det er godt at starte i januar og slutte i maj. Første camp i København, derefter i to af de fire byer.

Learning-by-doing, hvor de unge i deres teams skal planlægge og udføre et større kulturevent i deres hjemby.

Læring: I uddannelsen gives redskaber til projektledelse, kommunekommunikation, idéstorm, netværkspleje, økonomi, PR, kommunikation med meget mere.

KulturEvent: Når kursusforløbet er over-stået, er de fire teams klar til at afholde et større event i deres hjemby. Til det har de et budget på 30.000 kr.

OBS! Det er godt at holde en fjerde weekend, hvor der evalueres og opsamles, og hvor spørgsmål, der opstår under eventet, kan blive besvaret.

10

Eksterne

undervisere

11

Ekstern RessourceAf hensyn til piloternes timeantal er disse aliens en nødvendige assitance.

Underviserne er aliens i denne fortælling - de er professionelle kulturskabere fra en ‘fremmed planet’. Første år var det Imagine Nørrebro Projektakademiet og andet år var det ArtRebels. Brug af aliens fra København har i LUK haft tre funktioner:

Professionel viden og erfaringDe kan give viden videre, vise projekter frem, samt give astronauterne indblik i den profes-sionelle kulturbranche, og hvad der kræves.

inspiration og motivationDe giver astrunauterne inspiration og mo-tivation til at gøre endnu mere for at skabe ungekultur i deres byer.

12

Fordelene ved

et kommunalt

samarbejde>Ungekulturen har forskellige behov fra by til by!

Ungekulturen har brug for både inspiration udefra og lokal forankring.

Netværk, netværk, netværk, netværk.

13

DeleøkonomiKulturskaberne var ikke blevet til, hvis ikke der havde været en fælles økonomi, som gjorde det muligt.

Mødet på tværs af byerEt særligt afgørende punkt for Kulturskaberne er mødet mellem de unge kulturprojekt-magere, til gensidig inspiration.

SparringUdvekslingen af erfaringer og viden hjælper til trods for stor forskellighed de ansatte i arbejdet med ungekultur.>

14

kulturskaberen

Det gode råd!Tag udgangspunkt i de unge der allerede er igang med at lave kulturelle projekter. Det er underordnet om det er skate, musik, fællesspisning eller dans, så længe personen er motiveret og passioneret for at gøre noget for fællesskabet og deltage aktivt i byen. Husk at blande de unge med forskellige grader af erfaring:

15

Den nyeDen helt unge som virkelig har lyst til at gøre noget, men som ikke har fundet sit fokus endnu. Denne type kan udrette noget stort med et personligt engagement. Uden det er der en risiko for, at de mister interessen og melder sig ud.

IldsjælenEn der allerede er i fuld gang, men som har brug for mere viden og for at styrke sit netværk. Denne type er ofte en ressource, som fortjener at få støtte og opbakning -og de kan altid suge mere viden til sig.

‘the doer’Er dybt engageret i sin hobby men mangler evnerne til selv at afholde events. Ofte har de et stort netværk af venner, men mangler redskaberne og hjælpen til selv at arrangere kultur for andre, og særligt at forstå hvordan man bedste kommunikerer med kommunen,

16

Faldgrupper

Team buildingLUK-piloterne i de fire byer har alle erfaret at der uden en god gruppedynamik er en større risiko for, at en til flere unge i gruppen mister ejerskab og melder sig ud. Derfor er det en god investering at inkorporere team building i Kulturskaberne.

Det skal være sjovtDet er selvfølgelig vigtigt, at der skabes en god stemning i planlægningsfasen men husk: det er vigtigt at de unge forstår at det ikke altid er sjovt. Kulturarbejde er også kedelige opgaver så som oprydning og papirarbejde.

17

FORVENTNINGSAFSTEMNINGUnge er ofte travle og deltager i Kultur- skaberne som i en hobby. Derfor kan det i et projekts opstart være en god idé i at forvent-ningsafstemme i teamet og særligt i forhold til hvor meget tid de har til rådighed, og hvad de forventer sig af projektet.

motivationDet er ikke altid, at unge bevarer det engage-ment, de først giver udtryk for. Spørg derfor ind til de unges motivation når de udvælges til Kulturskaberne.

18

Det gode

ungearrangementAf unge - for ungeDet vigtigste, når man skaber ungekultur er at det er skabt af unge. Giv dem ansvar.

En god processDer er brug for en god process, hvor de unge lærer hinanden at kende, at der er god tid til planlæningen og at de har det sjovt.

Det tager tidErfaringen fra Horsens, Silkeborg, Viborg og Randers viser, at de bedste ungekulturar-rangementer er blevet bygget op over flere år,

krydsbestøvningUngekultur er mere end musik. Det er alt fra skate, kunst, teater og gadesport til mad-lavning, skrivning, rollespil og meget mere. Kombinér kulturerne så der opstår kryds-bestøvning.

19

ByrummetAfhold ungekulturarrangementer i byrummet. Det skaber en neutral arena for de mange aktører og giver samtidigt rum til at alle kan nyde kulturen.

Succeskriteriet Succeskriteret er ikke nødvendigvis blot besøgsantal til de opførte events, men også graden af ungeinvolvering, de unges læring, byens involvering samt processen før, under og efter.

20

Ungekulturen har forskellige behov fra by til by!

Ungekulturen har brug for både inspiration udefra og lokal forankring.

Netværk, netværk, netværk, netværk.

Klar til

Take-Off

TidDer er brug for arbejdsro og tålmodighed for at få levende ungekultur til at nå en fjern planet. Det tager tager år at opbygge en skabende kultur blandt unge, og det sker ikke automatisk efter et event!

Den organisatoriske StifinderDet kræver ressourcer og et kommunalt fok-us. Særligt er der brug for en hands-on koordinator, der kan bakke op om du unges projekter og være det nærmeste led i kommunen.

21

ude og hjemmeUngekulturen har brug for både inspiration udefra og lokal forankring. Og inspiration fra unge fra andre byer er mindst lige så vigtig som den fra professionelle kulturskabere.

ansvarHusk at give de unge ansvar både i forhold til planlægning og økonomi hvis de for alvor skal blive gode kulturskabere. De kan godt!

netværk netværk netværkDe unge har et kæmpe netværk - brug det! Men husk også at Kulturskaberne er en mulighed for, at deres netværk kan blive endnu større og ikke mindst mere varieret.

22

Viborg

23

Flere aktive ungeViborgs unge har oplevet en stor stigning i deres udfoldelsesmuligheder på grund af det øgede fokus på ungekultur. Det har haft den effekt, at flere unge tager aktivt del i ungdomskulturens udvikling, både på idéplan samt i planlægning og afvikling af ungekultur-aktiviteter.

Markedsdagene er voksetYderligere har Viborg, ved at arbejde videre med særligt to begivenheder; Vibstock og Stænderstøj, oplevet en øget publikumstilslut-ning. Den arbejdsro og det fokus LUK har givet har i høj grad været med til at styrke ungekul-turen i Viborg. Det viser sig både i form af flere unge, der deltager aktivt i kulturen, og flere som deltager som publikum.

3. salEndelig har de med stor succes, etableret et etableret en projektplatform for ungekulturkaldet “3. sal” i Borgerhuset Stationen. 3. sal har været en understøttende faktor i en lang række ungeskabte kulturprojekter i Viborg og samarbejder med syv kulturinstitutioner i byen.

24

Silkeborg

midlertidige ungekulturpladserSilkeborg valgte at fokusere og samarbejde særligt meget med Levende Byrum og skabte derved midlertidige ungekulturpladser i byrummet. Det er særligt street kulturerne der har været i fokus, hvor en gruppe skatere og musikere var ildsjælene bag. De tre store byrumsprojekter var Lyd og Byg, Smack Up og Street Plaza.

tværkulturel aktivitetDer var under alle tre arrangementer et særligt fokus på at skabe tværkulturel aktivitet med blandt andet lokale musikere, skatere og breakdancere.

Eksternt samarbejdeSilkeborg havde ikke en fuldtidsansat koordi-nator på LUK og valgte derfor at arbejde med eksterne samarbejdsparter i opbygningen af de midlertige byrum. De unge var i høj grad med i beslutnings- og byggeprocesserne.

25

26

Randers

27

I Randers var der et særligt fokus på MYWay festival, som over tre år voksede sig til en stort event afholdt i byens P-hus. De to første på Jens Otto Kraghs Plads.

Kultur på tværsLUK’s base er på Randers Egnsteater, hvor der er arbejdet fokuseret på at skabe et ungenetværk på tværs af kulturtilbudene i Randers. Netværket er understøttet ved at afholde planlægningsmøderne på forskellige kulturinstitutioner i byen. Dette har medført at der til MYWay 2015 deltog 120 unge aktører, og at der kom ca. 250 gæster til det toetagers P-hus under det 3 timer lange event.

Samarbejde, Samarbejde, Samarbejde! Samarbejdspartnerne var Randers Musik-skole, Skandinavisk Designhøjskole, Randers Kunstmuseum, Museum Østjylland, Produk-tionshøjskolen i Randers, Kaosambassaden, Randers EgnsTeater samt: Kulturskaberne, MYWay Kernen, #pastmypresent, All Access og Levende Byrum.

28

Horsens

Potentiale og nye mulighederI Horsens er Kulturskaberne blevet bevidst om, at de kan bidrage til byens ungekultur, og har fået indblik i alt fra koordineringsopgaver, til tilladelsesstrukturer samt erfaring med at afvikle arrangementer. I deres forløb har de opdaget styrken ved at indgå i samarbejder med kulturinstitutionerne og forvaltningerne – og ikke mindst styrken i nye netværkdannelser og samarbejder med andre ligesindede unge. Eventet i 2015, ”Color Splash Festival”, var en del af indvielsen af det nye by- og havneud-viklingsområde, ”Jernlageret” på Horsens havn. De bidrog til udviklingen af pladsen med dygtige Street Artists, fik lavet et omfattende koncertar-rangement og fik indarbejdet madspilskoncept, Det Visionære køkken. Store dele af de unges bidrag har ikke begrænset sig til den enkelte eventdag, men har bidraget til Jernlagerets pladsudformning og til kulturen på pladsen.

29

VidensdelingDet første hold Kulturskabere har givet deres viden videre til andre unge i Horsens, og har siden endt kursusforløb bidraget ind i en stor del af byens kulturinitiativer og opstartet nogle helt nye kulturkoncepter.I Horsens har den kommunale styring ligget i Kulturadelingen og bylivsindsatsen ”Mærk Byen”.

30

10, 9, 8...

...3, 2, 1

Ungekulturen har forskellige behov fra by til by!

Ungekulturen har brug for både inspiration udefra og lokal forankring.

Netværk, netværk, netværk, netværk.

Take off

Ready?7, 6, 5, 4

31

KontaktFor flere oplysninger om projektet?

kontakt: Steen Nysomsteen@stationen.dk Levende Unge Kultur KoordinatorBorgerhuset Stationen, Viborg

32

Ungekulturen har forskellige behov fra by til by!

Ungekulturen har brug for både inspiration udefra og lokal forankring.

Netværk, netværk, netværk, netværk.

Produceret af Bureau Detours Pernille Kofoed og Inie Idea factory