EN RAPPORT OM PROJEKT CROSS ROADS

EN RAPPORT OM PROJEKT CROSS ROADSProjektet skal styrke fællesskabet mellem børn og unge og skabe gode relationer på tværs af kulturskel i Fourfeldt, Ådal og Sædding

IndledningBaggrund og opgavenHvad kom der ud af projekt Cross RoadsMuligheder Udfordringer AnbefalingerDesignmetoden og designfaserne

Rammer og organisering

AktiviteterPlanSkolefest på FourfeldtskolenKick-off workshopCultural probesSuper-jeg og FællesskabetFordomsmaskinenIldsjæledetektiverForældremødeMadhyggeaftenCross Roads Råd

ForældrekontaktForældreinterview

NøgleindsigterBørnVoksneØnskede aktiviteter

OutcomeBrobygnings-kitCross Roads RådIdé-bibliotek

Konklusion

Bilag

12356910

13

1718202226303438424546

5152

57586162

65666870

73

79

INDLEDNING

1

BaggrundEsbjerg kommune har gennem de sidste tre år drevet et projekt ”Sædding og Ådalen på Toppen”. Projekt-perioden løb indtil efteråret 2014. Projekt Cross Roads udspringer fra dette større projekt og bunder i ønsket om at om at skabe bedre sammenhængskraft i boligom-rådet for de unge fra 7-9 klasse - gerne understøttet og organiseret af voksne.

OpgavenHvordan kan man styrke fællesskabet mellem børn og unge og skabe gode relationer på tværs af kulturskel i Fourfeldt, Ådal og Sædding? Denne opgave blev stillet til LAB på Designskolen Kolding af Esbjerg Kommune i april 2014.

/ BAGGRUND OG OPGAVEN

2

/ HVAD KOM DER SÅ UD AF PROJEKT CROSS ROADS

I arbejdet med at skabe fællesskaber på tværs har vi holdt workshops for børn, unge, forældre og inter-esserede voksne og igangsat refleksion og bevægelse mod at forstå, hvad fællesskaber er, og hvordan de kan se ud i en nær fremtid.

Projektet har genereret en udstilling på Sædding bibli-otek om områdets unges indre superhelte. Udstillingen gav et bud på, hvordan de unge kan bidrage til at skabe større fællesskab gennem helt konkrete idéer til forandringer i området.

Vi har udarbejdet et undervisningsmateriale, ”Brobyg-ningskit for 6. Klasserne”, til brug i undervisningen på de to skoler i området.

Vi har skabt grobund for, at projektet bliver lokal forank-ret efter afslutningen af projektet ved at få etableret en arbejdsgruppe, der vil arbejde videre med pro-jektet og sætte en række konkrete aktiviteter i gang for børn og unge.

3

4

Projektets sigte - at etablere fællesskaber og gode relationer for unge på tværs af områder, der har ud-fordringer ift. både geografiske, mentale, kulturelle og sociale forskelle - har vist sig yderst relevant.

Der er fundet en håndfuld lokale, som ønsker at iværksætte forandringer, der skal skabe fællesskab på tværs, og denne gruppe er med til at kunne fortælle idéen om Projekt Cross Roads og dets intentioner.

Vi har mødt over 300 børn og unge gennem projektet, der står klar til at indtage deres ungdom i området, og som er spændte på at møde nye kammerater og skabe gode relationer, som kan være med til at sikre et stærkt fællesskab i området.

Vi har mødt områdets to skoler, som er blandt de centrale hjørnesten i forhold til at skabe grobund for gode relationer mellem områdets børn og unge.

Begge skoler har givet udtryk for, at de har fået øje for vigtigheden i brobygning, og de er allerede gået i gang med tiltag for at imødekomme dette.

/ MULIGHEDER

5

/ UDFORDRINGER

Udfordringen i projektet har i høj grad været at skabe kontakt til og få involveret forældre og andre inter-esserede voksne i projekt Cross Roads.

Projektets format – at der ikke er samarbejdspartnere, der er forpligtet til at bidrage - har betydet en pro-ces ”overladt” til samarbejde med frivillige kræfter. Dette har haft konsekvenser for projektets udvikling og har været af betydning for de endelige resultater og overleveringen til lokale ildsjæle, som skal bære opgaven videre i fremtiden.

Vi formoder, at det er en udfordring for den forholdsvis lille gruppe i Cross Roads rådet at sprede budskabet og agere ambassadører for vision og mål sideløbende med at skulle igangsætte konkrete aktiviteter i området. Projektet er udfordret på manglende lokale kræfter, der kan holde fast, skabe synlighed og skabe en platform for fremtidens fællesskaber.

Fra skoleåret 2013-2014 har to skoler (Ådalskolen og Fourfeldtskolen), som ligger tæt på hinanden, ændret struktur, idet overbygningen (7-9. klasse) er samlet på én skole.

Begge skoler involverede i projektet har haft travlt med at forstå og implementere den nye skolereform, der trådte i kraft efter sommerferien. Dette har haft stor indflydelse på alle omkring skolerne og har fyldt meget for både ledelse, lærere, forældre og elever.

Lokalområdet er præget af et indkøbscenter truet af lukning og generelt påvirket af Esbjergs satsning på elitesport ift at man kører ud til aktiviteter. Den lokale hal er f.eks. ikke et naturligt mødested eller samling-spunkt for lokale borgere.

6

7

8

MålgruppeVi vil anbefale, at fremtidige initiativer på projektets baggrund bør tage udgangspunkt i de mindre børn, da børnene vil få rigtig meget ud af at møde hinanden allerede i 4./ 5. klasse. I projektet har vi oplevet, at en stor del af børnene/de unge og deres forældre i 6. – 9. klasse allerede har taget valget om at søge mod andre skoler og efterskoler. Derudover har vi fået forklaret, at forældrene mere eller mindre slipper børnene og de unge i overgangen fra mellemtrin til overbygning. Projektet har mødt interesse fra forældre fra børn i indskolingen, som aktivt ønsker at tage del i deres børns fremtid. Også eleverne på vores workshops har stillet spørgsmålet, om det ikke ville være godt at mødes tidligere.

FrivilligeI løbet af det næste skoleår vil der på Esbjerg Gymna-sium være et krav om, at elever fra de internationale linjer skal optjene point inden for ”social og service” – 80 timers frivilligt arbejde er en obligatorisk del af uddannelsen. Frivillighedskoordinatoren på EG ser gerne projekt Cross Roads som et fast projekt i deres kommende katalog, hvor gymnasieeleverne kan se, hvor de kan optjene disse point. Vi har talt med fri-villigkoordinatoren for både Esbjerg Gymnasium og Rybners Gymnasium, der ser et stort potentiale i, at Projekt Cross Roads kan søge efter frivillige i dette forum. Navn og kontaktoplysninger er givet videre til arbejdsgruppen i Projekt Cross Roads.

/ ANBEFALINGER

9

Som udgangspunkt for Designskolens arbejde, gennem hele projektet og i alle faser af projekt Cross Roads ligger designfaserne og de metoder, vi som desig-nere har med i værktøjskassen. Det er disse faser, der sætter os i stand til at udrede og udvikle et projekt som Cross Roads.

Laboratorierne ved Designskolen Kolding (DK:) har gennem længere tid eksperimenteret med at bruge designmetoden og designfaserne til at drive foran-dringer i komplekse systemer. Det sker i samarbejde med mange forskelligartede interessenter, virksomheder, kommunale og statslige institutioner, interesseorgani-sationer og andre NGOér. Ved at lave et projekt, som tager udgangspunkt I designmetoden og designfaserne, der er designerens force, sikrer man, at der arbejdes holistisk, brugerinvolverende og på tværs af fag- og interessegrænser ud fra modellens 5 faser:

Collaborate, Collect, Comprehend, Conceptualize og Create

Brugen af designmetoden og de 5 faser forløber aldrig lineært i en designproces. Flere gange gennem et projekt skal der indsamles viden, analyseres og ud-vikles prototyper, og derfor er modellen cirkulær. I det følgende vil vi gennemgå projekt Cross Roads, ogundervejs i rapporten vil det være oplyst hvilke faser, fra designprocessen, der er i spil. Se figuren nedenunder.

/ DESIGNMETODE OG DESIGNFASER

SORT HVID

10

SORT HVID

11

12

RAMMER OG ORGANI-

SERING

13

Fra Esbjerg Kommunes side ønskede man at aktivere forældrene og andre lokale ildsjæle i området på bag-grund af rapporten ”Sædding og Ådal på Toppen”, der slog fast at både børn og forældre gerne vil og har brug for fællesskaber.

Som styrende og beslutningstagende organ for projekt Cross Roads blev der organiseret en styregruppe. Denne blev etableret af Esbjerg Kommune på baggrund af kendskab til lokalområdet.

Styregruppen i projekt Cross Roads kom til at bestå af Esbjerg Kommunes direktør for sundhed og omsorg, en projektleder fra kommunen, områdets præst, den lokale bibliotekar, to skolebestyrelsesformænd, to lærere, to elever fra de to skoler og tre designere fra Designskolen Kolding. De to lærere fungerede som direkte samarbejdspartnere og kontaktpersoner, og de etablerede kontakten til børnene/de unge.

Styregruppen har fulgt projektet undervejs, lyttet til projektets fremdrift, truffet beslutninger om projektets retning, diskuteret problematikkerne, givet gode råd og udstukket retningslinjerne for det fremadrettede arbejde.

Projekt Cross Roads har været afhængig af frivillighed, personlig lyst og interesse, da rammen for projektet ikke har indeholdt en forpligtigelse for f.eks. skolerne, skolelederne, biblioteket eller andre om at bidrage eller være en del af projektet.

/ RAMMER OG ORGANISERING

SORT HVID

14

15

16

AKTIVITETER

17

/ AKTIVITETER

Møde: Esbjerg KommuneHørring i Sædding Centeret

Marts

April

Probes (20 elever)Møde: lærereSkolefest: Fourfeldtskolen

Juni

StyregruppemødeFordomsmaskinen (120 elever) Zines (50 elever)Møde: projektleder

Kick Off workshopBesøg: FourfeldtskolenMøde: projektleder

Maj

18

Oktober

Forældre-Interviews (3x forældre) StyregruppemødeOpfølgning: IldsjæledetektiverBesøg: Esbjerg GymnasiumBesøg: Rybners GymnasiumKontakt: Projekt FrivilligCross Roads Råd

Juli

Møde: lærere Brobygningskit Møde: projektleder

Ildsjæledetektiver (120 elever)Opfølgning: IldsjæledetektiverStyregruppemødeForældremøde (30 forældre)Møde: Esbjerg Kommune

September

Møde: lærereMøde: projektlederStyregruppemøde: skoleledere

August

19

/ SKOLEFEST PÅFOURFELDTSKOLEN

I april var der en årlig tilbagevendende begivenhed på Fourfeldtskolen, skolefest for overbygningseleverne, dvs. 7. – 10. klasse og altså fest for projektets målgruppe. Vi fik lov til at introducere projektet ved festens start og brugte herefter aftenen på at snakke med og ob-servere de unge. Vi havde udarbejdet plakater, hvor de unge skulle skrive, hvad fællesskab er for dem. Plakaterne var hængt op i forgangen til hallen, hvor festen blev holdt. De plakater, vi fik med hjem, bar præg af teenage-mentaliteten, og at de skulle feste. For os var det en fin introduktion til målgruppen.

SORT HVID

20

21

/ KICK-OFF WORKSHOP

Når vi i udviklingsafdelingen LAB, Designskolen Kolding, starter nye samarbejder op, bruger vi ofte metoden kick-off-workshop. Her præsenteres projektet for de relevante og inter-esserede samarbejdspartnere i form af et arbejdende og afdækkende møde, hvor deltagerne aktivt går ind i temaerne i projektet. Det er vigtigt, at fremmødet af interessenter bliver så bredt som muligt, da det er her, bunden for det videre samarbejde lægges. Deltagerne præsenteres for projektet, og for Designskolen Kold-ings vedkommende skal vi her være helt skarpe i vores præsentation. Baggrund og formål med projektet skal stå tydeligt for deltagerne.

Gennem workshoppen præsenteres deltagerne for temaer, som har værdierne i projektet som omdrejnings-punkt, og de bliver bedt om at løse og idégenerere på små opgaver, der bringer information til os om værdier, holdninger og antagelser. På denne måde danner workshoppen platformen for det videre arbejde, og samarbejdsparterne har samtidig mulighed for at møde hinanden.

13. maj 2014 blev der holdt kick-off-workshop i Møde-stedet i Sædding Centret. Sædding Centret blev valgt som neutral grund, da hverken skoler, in-stitutioner eller andre interessenter har aktier i dette sted. Designskolen Koldings LAB stod for indhold og afvikling. Esbjerg Kommune stod for forplejning.

Vi havde inviteret bredt, dvs. alle forældre fra 6. klasserne og opefter på de to skoler, lokale interessenter mm, og mødet blev annonceret i Esbjergs lokale ugeavis med opfordring til alle interesserede om at komme til workshoppen. Jyske Vestkysten bragte også en omtale af arrangementet med invitation. Vi havde inden da været ude og fortælle om projektet på de to skoler i

de pågældende klasser.Til workshoppen kom der fire interesserede forældre, to elever fra skolerne, en SSP-medarbejder, en klubmed-arbejder, en bibliotekar og en lokal interesseret. Dertil to personer fra Esbjerg Kommune og tre designere fra Designskolen Kolding.

Deltagerne arbejdede i fire grupper. Vi valgte at tage udgangspunkt i det materiale, Esbjerg Kommune havde fået udarbejdet, rapporten ”Sædding og Ådal på Top-pen”, hvor et af nøgleordene var ”medborgerlyst”.

Første del af workshoppen var en ”samtalesalon”, hvor deltagerne fik udleveret en samtalemenu, der opfordrede til at man interviewede hinanden omkring ”medborgerlyst”. (Se bilag 1 - samtalemenu)

Derefter bad vi deltagerne gruppevis definere begrebet medborgerlyst. Hvad betød ordet, og hvad betød det for hver enkelt deltager?

I anden del af workshoppen arbejdede vi med fæl-lesskaber i fremtidens Sædding, Ådal og Fourfeldt. Hvordan kan de se ud, hvilke forhindringer er der, og hvad skal der til for realisere idéerne ? Til sidst skulle hver enkelt deltager formulere et mulighedsrum, med forhindringer og umiddelbare muligheder (fremtidss-cenarier, mulighedsrum).

22

Outcome af Kick-Off WorkshopFællesskaber kan være med til at skabe identitet hos den enkelte borger. Deltagerne diskuterede aktiviteter i både det nære og det fjerne fællesskab. Det nære fællesskab findes bl.a. i kontakten til naboen, skolen, venner, familien, klubben og indkøbsstedet. Her er det muligt at få direkte kontakt og møde personerne bag. Det fjerne fællesskab består bl.a. af kommunen, hvor det ikke altid er muligt at mærke eller forstå de beslutninger, som bliver taget.

Deltagerne diskuterede også frivillighed, lyst og pligter. Pligter kan forstås som noget, man er beordret til, noget man ikke gider eller ikke orker, bl.a. fordi målet for pligten kan være uklar eller ikke tilstede hos den, der skal udføre den. Hvis målet for pligten er tydelig og kan give mening for den enkelte, bliver pligten en opgave, som skal løses for at kunne komme i mål. Der-for er det vigtigt, at et fællesskab bygges op gennem eksisterende ressourcer i lokalområdet. Det betyder, at en borger kan bidrage med de kundskaber og evner, som han/hun besidder, og samtidig selv er med til at definere det endelig mål.

Under workshoppen blev der fortalt historier fra ”det gamle Sædding”, hvor nogle af deltagerne fortalte om det liv, der har været i byen med halbal, sommerfest, fodboldkampe og Sædding Centeret som et attraktivt mødested for de unge. Disse erfaringer og billeder udgør en stor fælleshistorie blandt deltagerne, hvor de bruger ”minderne” til at sammenligne med den nuværende situation, og hvordan de forestiller sig mulige fælleskabsaktiviteter i fremtiden.

SORT HVID

23

24

MEDBORGERSKAB ER LYSTEN TIL AT ENGAGERE SIG

“Kick Off Workshop

25

/ CULTURAL PROBES

I collectfasen ønskede vi endvidere at kortlægge børnene/de unges tanker om fællesskab, venskab og rygter i området, og vi brugte metoden Cultural Probes til at komme nærmere deres oplevelse af dette. I samarbejde med lærerne på henholdsvis Ådal- og Fourfeldtskolen udleverede vi cultural probes til i alt 20 udvalgte elever.

Cultural Probes er en fysisk pakke med spørgsmål, som lagde op til, at børnene/de unge skulle løse opgaverne på en legende og eksperimenterende måde. Hver pakke indeholdt en række opgaver, hvor børnene/de unge igennem ord, billeder og kortlægning skulle beskrive, hvordan de føler og oplever de tre emner, fællesskab, venskab og rygter.

Opgaverne bestod af

1. Fortæl om en god oplevelse, hvor du mødtes med dine venner + markér det på kortet.

2. Markér på kortet, hvor du bruger tid alene + markér på kortet, hvor du bruger tid sammen med andre.

3. Hvad er en god ven? Beskriv med tre ord.

4. Hvad laver du med dine venner? Beskriv i tre ord.

5. Hvordan ser en god ven ud? Klippe/klistre/tegne.

6. Fortæl en vandrehistorie – på Fourfeldtskolen…

7. Fortæl en vandrehistorie – på Ådalskolen…

8. Hvad er forskellen mellem Fourfeldtskolen og Ådal-skolen – Beskriv hver skole med tre ord.

9. Hvad har Ådalskolen og Fourfeldtskolen til fælles?

10. Skriv et postkort til nye 7. klasse elever: På min første skoledag i min nye 7. klasse oplevede jeg…. Beskriv.

KortlægningMålet med opgave 1 og 2 var at få kortlagt, hvor i området børnene/de unge opholdt sig alene og sam-men med andre og få et overblik over hvilke områder, der er aktive.

I det returnerede materiale kunne vi se, at der sker en geografisk bevægelse fra skolens område til det offentlige rum længere væk i takt med, at børnene/de unge bliver ældre. Mange fra 6. klasse markerede, at de har oplevelser sammen med andre på og omkring de to skoler, hvorimod de unge fra 8. og 9. klasse er sociale uden for skolernes områder. Der er bl.a. meget aktivitet omkring strandskulpturen ”Mennesket ved havet” i Sædding.

De sociale aktiviteter ligger spredt rundt i området, da eleverne har fritidsinteresser både i og uden for Ådal, Sædding og Fourfeldt samt i midtbyen. Dog er der markeret megen udendørs aktivitet omkring Ådalsområdet og ved Ådalskolen.

” 3 af mine venner og jeg spiller fodbold hele dagen til sent om aftenen.

I opgaven, hvor eleverne skulle markere, hvor de til-bragte tid alene, viser resultatet, at størstedelen op-holder sig hjemme eller går en tur ved skov eller vand, når de vil være alene.

VenskabMed opgave 3, 4 og 5 ville vi gerne have et indblik i, hvilke egenskaber børnene/de unge tillagde en god ven, og hvad de foretog sig sammen.

Svarene kredsede meget om, at en god ven er én, man kan lave alt sammen med, én, der støtter når man er ked af det, én, man kan fortælle hemmeligheder til og én, man kan være sig selv sammen med. Samlet set én person, som man kan være fortrolig med og dele oplevelser med. Derudover bestod svarene også af forklaringer som at lave aktiviteter sammen, der både

26

SORT HVID

Cultural Probes opgaver

27

kan være fysiske og passive som at bruge kroppen og slappe af og hygge sig. Det, der også var typisk for aktiviteterne, var, at de foregik uden for skolen, enten hjemme privat eller ude på offentlige områder og i-gennem fritidsinteresser som f.eks. på fodboldbanen, legepladser eller på rideskolen. Aktiviteterne havde karakter af, at der skulle være sat nogle rammer og anledninger for mødet, som f.eks. fodbold, fritidsin-teresser, at spille spil eller træne, hvor man oplever noget sammen og bruger sig selv aktivt.

VandrehistorierI opgave 6 og 7 ønskede vi at få klarlagt, hvilke rygter og vandrehistorier der florerer i området, og hvilket billede børnene/de unge har af den anden skole. I svarene var der både små og store rygter, som det ses i de to nedenstående eksempler.

” På Fourfeldtskole… var der en pige som er blevet bortvist fordi hun var pros-titueret og det opdagede en af lærerne fordi hun kom til at sige det.

- Pige fra Ådalskolen

” På Ådalskole… er alle nørder- Pige fra Fourfeldtskolen

Den anden type vandrehistorier, som eleverne beskrev, var de samme rygter spredt på begge skoler. Rygterne bestod af, at de havde hørt, at der blev røget hash på den anden skole.

” På Fourfeldtskole… ryger mange hash- Dreng fra Ådalskolen

” På Ådalskole … ryger de hash bag skolen- Dreng fra Fourfeldtskolen

Denne type rygter har vi undervejs i projektet hørt flere steder, både fra børn og forældre. Vi har også talt med en række forældre til et forældremøde i 6. Klasse, hvor forældrene havde hørt de samme rygter,

og en mor kunne bekræfte, at der var noget om rygtet, da hun selv havde haft kontakt til nogle af de børn/unge, som havde røget.

Forskellighed og lighedI opgave 8 og 9 ville vi have de unge til at beskrive deres egen og den anden skole og få dem til at tænke over, hvilken værdi og kultur den enkelte skole bestod af, og hvad de har tilfælles.

Denne opgave fungerede ikke, som vi havde fore-stillet os, da de havde svaret meget konkret og ikke værdiladet, som vi ønskede. Svarene gik bl.a. på de fysiske forskelle mellem skolerne, som f.eks. at den ene skole er rød og den anden grå. Vi havde stillet et spørgsmål, som var for abstrakt i forhold til den målgruppe, der skulle modtage det.

PostkortI den sidste opgave, nummer 10, skulle de unge beskrive, hvordan de oplevede skoleskiftet, og hvordan den første dag i den nye skole havde været/ville være. Postkortet var adresseret til en ny elev for at give bar-net/den unge en oplevelse af modtageren, så de i deres postkort kunne identificere sig med personen, der ville modtage deres hilsen.

I postkortene var der stort fokus på overgangen fra det kendte til det ukendte, hvor børnene/de unge skulle sige farvel til den gamle skole og goddag til den nye. Alle kort bar præg af, at børnene/de unge var spændte og utrygge ved at skulle bryde med gode klassekammerater og starte i en ny klasse med nye ansigter. Men generelt i postkortene sker der også et skift fra, at børnene/de unge føler sig utrygge til, at de begynder at snakke med de nye klassekammerater og får skabt nye, nære relationer.

/

28

29

/ SUPER-JEG OG FÆLLESSKABET

I grupper skulle børnene/de unge finde frem til, hvad de er gode til og omsætte det til en superheltegenskab og herigennem skabe deres eget super-jeg. Hele dagen tog udgangspunkt i superhelte-universet, og hvordan superhelte er med til at styrke fællesskab og tryghed i deres lokalsamfund ved at gøre brug af indre styrker og få hjælp af partnere, som vi ser ved f.eks. Batman og Robin. I udarbejdelsen af børnenes/de unges su-per-jeg skulle de beskrive deres styrker og svagheder, hvilke hjælpere de havde, finde på et superheltenavn og til sidst tegne deres egen karakter. Det var vigtigt, at børnene/de unge fik italesat, hvad de hver især er gode til, og at de kunne beskrive egenskaber og in-dre værdier for hinanden, da det så bliver tydeligere, hvad hver enkelt kan bidrage med. (Se bilag 2 - Zines)

FællesskabEfter at have identificeret et super-jeg arbejdede vi videre med at definere, hvad fælleskab betyder, når man er ung i Sædding, Fourfeldt og Ådal. Børnene/de unge skulle beskrive det bedste og det værste ved fællesskab og afslutte en række givne sætninger, som f.eks. ”Fællesskab er…”, ”Hvad betyder nære og fjerne fællesskaber…” mm. Øvelserne skulle fungere som refleksions-igangsætter for børnene/de unge og få dem til at sætte ord på, hvad fællesskabsfølelsen betyder.

” ”Nære fællesskaber opleves som at man hjælper hinanden, kan sige hvad man har lyst til, stole på dem og altid være med dem – altså holde sammen”

- Super-jeg: ”Dance M”

IdéerDen sidste del af dagen blev brugt til at idégenere på specifikke steder i området. Børnene/de unge blev i grupper delt ud i nærmiljøet, hvor de skulle observere og tage billeder af et givent område, f.eks. foran Sædding Centeret, stien mellem skolen og sko-ven mm. Formålet var at børnene/de unge igennem registrering af fællesskab, aktiviteter og beskrivelse

af, hvordan de oplevede stedet, skulle igangsætte idéer til forbedringer, der kan styrke fællesskaberne for de unge. På baggrund af registreringerne skulle grupperne brainstorme på mulige idéer til området ved hjælp af skabelonen Idé-ku (Se bilag 3 - Idé-ku). Idé-ku er et designværktøj der hjælper med at få idéer på en systematisk måde. Hver elev skulle udvælge en idé og beskrive den i ord og billeder. Derudover skulle de også beskrive, hvordan deres super-jeg kunne bidrage til at få iværksat idéen, og hvilken rolle deres hjælpere kunne have i tilblivelsen.

Udstillet på Sædding BibliotekI samarbejde med Sædding Bibliotek blev de færdige Zines udstillet, og der blev holdt en fernisering, hvor familier og venner blev inviteret på udstilling og for-friskninger. Dette skete som et led i formidlingen af projekt Cross Roads til resten af området. Udstillingen skulle skabe opmærksomhed og invitere områdets borgere og børnenes/de unges forældre til at få ind-blik i projektet. I udstillingen var der også opstillet en tavle, hvorpå gæsterne kunne tilføje egne tanker og idéer til aktiviteter for de unge i området.

Outcome af Super-jeg og FællesskabetSelv om både udstilling og fernisering var formidlet gennem både skole-intranet til forældrene, og der var opslag på både skolen og i Sædding Centeret, var der få fremmødte på ferniseringsdagen. Vi talte i alt to forældre, to børn fra klasserne, som havde udarbejdet Zines, to repræsentanter fra Esbjerg Kom-mune samt et par gæster fra biblioteket. I og med at udstillingen skulle have været en kommunikationsvej direkte til både områdets borgere og forældre må vi sige, at arrangementet ikke havde den ønskede effekt. Vi kunne dermed ikke gennem denne aktivitet etablere kontakt til voksne i området, som kunne have været med i udviklingen af projekt Cross Roads.

30

SORT HVID

Super-jeg beskrivelse

31

32

# DELTAG I FÆLLESSKAB# INGEN MOBNING

# DU ER EN SUPERHELT# VÆR DIG SELV

Super-jeg og Fællesskabet

“

33

I en workshop for 6. klasserne fokuserede vi på, hvad der kan forhindre venskaber på tværs af kulturskel i at opstå. Med baggrund i både de eksterne antropolo-giske studier og vores egne undersøgelser (probes, interview, feltstudier) udformede vi en prototype på mulig brobygning via en række opgaver, som satte spørgsmålstegn ved det at bo i området.

Vi blandede de to skolers 6. klasser og bad dem lave opgaverne sammen med nye kammerater fra den anden skole. Workshoppen startede med en samtalemenu (se bilag 2 - samtalemenu), et redskab til et uformelt interview af et ukendt menneske.

Børnene interviewede hinanden om fællesskaber og om det at bo i Sædding/Ådal/Fourfeldt. Efter interviews snakkede vi i plenum om, hvordan det var gået. Børnene gav udtryk for, at det er rart at møde ”de andre”, få sat navne på og mærke, at de er venlige og helt alminde-lige. Herefter handlede det om at ”møde” hinanden, fortælle positive historier og huske de positive ting. Vi snakkede om det at genfortælle, om hvordan rygter kan vokse, og om hvordan man fortæller den gode historie. Vi bad børnene udfylde talebobler om det at bo i Sædding/Ådal/Fourfeldt, om hvad de elsker, frygter, tror osv. Her er nogle af deres udsagn: (Se bilag 5 - talebobler)

” Sædding er et sted, hvor der ikke sker noget særligt.

” Jeg frygter, at jeg kan miste mine venner.

” Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så skulle klasserne ikke splittes.

” Hvis jeg helt selv kunne bestemme, skulle der holdes flere LAN parties.

” Jeg elsker, når folk spørger mig om, jeg vil være med.

Outcome af fordomsmaskinenVi bad børnene/de unge komme med gode idéer til, hvad de kan lave sammen, og hvor de kan lave aktiviteterne. Her blev det tydeligt, at det ikke hand-ler om økonomiske forhindringer, børnenes forslag er ikke omkostningsfyldt, men de kræver, at voksne kan og vil hjælpe med at organisere en række akti-viteter. Blandt forslagene er pyjamasparty, LAN-party og kagebagnings- og kæledyrsklubber. Det er ikke nye lokaler, ansættelse af træner eller dyrt udstyr, der bliver forhindringen, men børnene/de unge har brug for voksne mennesker, der kan planlægge og organ-isere disse aktiviteter og samle børnene/de unge om aktiviteterne.

Den del af workshoppen, der handlede om børnene/de unges håb og frygt viste, at skoleskiftet skaber uro og gør bange. De frygter, hvad der sker, og hvem de kommer til at gå i klasse med. Dette er en naturlig mekanisme ved indgangen til noget nyt. Og de to skoler kan i høj grad være med til at forbygge denne frygt. Nogle af børnene/de unge forslog selv, at det måske var en god idé at mødes i de mindre klasser og dermed lære hinanden at kende tidligere. Andre forslag går på fælles idræt, fælles lejrskole og fælles klubber.

/ FORDOMS-MASKINEN

34

SORT HVID

Talebobler om at bo i Sædding, Fourfeldt og Ådalen

35

36

SÆDDING ER EN FORSTAD MED ET FORLADT CENTER

Fordomsmaskinen

“

37

/ ILDSJÆLE-DETEKTIVER

I den anden workshop med 6. klasserne udviklede vi en prototype med fokus på de aktiviteter, som børnene ønsker sig sammen. Sammen skulle børnene fra de to skoler udvikle idéer til nye fællesskaber og derefter komme med bud på organiseringen af disse aktivi-teter. Vi præsenterede dem for fire kategorier, steder, anledninger, kommunikation og penge. Og på den baggrund bad vi dem udvikle idéerne.

For at mennesker skal arbejde med og ikke mod er det vigtigt, at formålet er tydeligt og har relevans for de involverede. Så vores introduktioner i forbindelse med workshops spiller en central rolle. Vi skal give mening til deltagerne, i dette tilfælde til børnene. Derfor brugte vi tid på at fortælle om projekt Cross Roads og beskrive sammenhængen mellem idéerne og de kategorier, de skulle arbejde med.

Igen valgte vi at blande børnene fra de to skoler, to fra hver skole, således at de arbejdede i grupper på fire. Efter at have udtænkt og beskrevet idéerne ud fra de udvalgte kategorier skulle børnene udvælge de bedste idéer og løsninger (prioritering), og så både tegne og beskrive denne idé for de andre (visualiser-ing). (Se bilag 6 - idéer)

I anden del af denne workshop præsenterede vi børnene for begrebet Ildsjæledetektiver. Som det flere gange understreges - både af undersøgelser og udtalelser - har børnene brug for hjælpere, som kan facilitere aktiviteter/idéer. Her er projektet afhængig af lokal opbakning. Hjælpen skal være forankret i lokalområdet, idet idéerne og ønskerne også har rod i lokalområdet, dvs. der skal være let tilgang for alle parter.

Vi lavede et ildsjældetektiv-hæfte (se bilag 7 - ild-sjæledetektiver), hvor børnene kunne identificere ”en mistænkt” ildsjæl, dvs. et menneske som kunne tænkes at være motiveret for at udføre en aktivitet, organ-isere og/eller have interesse i at bakke børnene op. Vi snakkede også med børnene om, at nogle mennesker kan være opbakkere, altså mennesker som har inter-essen og lysten til at hjælpe, men som ikke går aktivt ind i de udførende aktiviteter. Derefter bad vi børnene om at gå hjem og spørge nogen af deres ”mistænkte”, om de kunne tænke sig at være med. De tanker, de gjorde sig om deres ”mistænkte”, skulle skrives ned i hæftet, og hvis de kontaktede disse mennesker og fik positivt svar, skulle kontaktoplysningerne også skrives i hæftet. Hvis de fandt flere, kunne de få nye hæfter hos deres lærere.

38

Outcome fra IldsjæledetektiverBørnene kom med gode forslag til hvem, der kunne være ildsjæle, og især deres lærere blev nævnt som mulige kandidater. Også fodboldtrænere og karatein-struktører blev nævnt. De mennesker, som flest børn nævnte som ildsjæle, var dog deres forældre, både fordi de ser dem som handlekraftige, men også som mennesker, der drager omsorg for andre. Børnene havde en fin forståelse for opgaven, nogle mere en-gagerede end andre, og langt de fleste kom med forslag til ”mistænkte”.

De mest populære steder, børnene/de unge nævner i forhold til at mødes, er byen, torvet, centret og skater-hallen. KFUM-festerne er populære. Det sidstnævnte hænger meget fint sammen med, at fester er en af de populære anledninger til at mødes. Også fodbold og shopping ligger i top tre. I forhold til økonomien om-kring disse aktiviteter går størstedelen af forslagene på at tjene pengene til dem ved fritidsjobs som f.eks. samle flasker, gå med aviser og hunde, og babysitte. Nogle foreslår også, at de kan fremstille ting eller ture, som kan sælges. På kommunikationssiden eller om-kring organiseringsstrukturen er det klart Facebook, der nævnes flest gange, og som altså ses som den nemmeste og mest oplagte platform. Der er dog en tendens til, at flest drenge nævner Facebook, og at der blandt pigerne også nævnes Instagram som mulig platform.

Opfølgning på ildsjæledetektiver og sporhæfteEfter nogle uger vendte vi tilbage på skolerne for at følge op på Ildsjæledetektiver. Opfølgningen var planlagt som hurtige indslag, en snak med børnene om, hvad der var sket i mellemtiden, og et håb om af få nogle gode kontakter med hjem til senere brug.Det viste sig, at de havde svært ved at få fat om begreb-et ildsjæle, nogle af dem udtrykte forvirring omkring, hvad en ildsjæl egentlig er. Andre havde haft svært ved at finde ”mistænkte”, og endelig var der nogle, som ikke kunne se noget formål med at udfylde hæfterne.

SORT HVID

39

VI HOLDER KLASSEFEST I STORCENTRET. FOR AT

FÅ PENGE TIL FESTEN, GÅR VI MED HUNDE. PIGERNE

KOMMUNIKERER VIA INSTA-GRAM OG DRENGENE BRUGER FACEBOOK.

Ildsjæledetektiver

“

40

41

/ / FORÆLDRE-MØDE

Efter sommerferien ønskede Designskolen Kolding at sprede det gode budskab omkring projekt Cross Roads, og vi bad derfor skolerne, Ådalskolen og Fourfeldtskolen, om lov til at reklamere for projektet på forældremøderne i 6. klasserne.

På Fourfeldtskolen fandt man ikke plads til et sådant ind-slag, men Ådalskolen bød indenfor. Vi fik 10 min., hvor vi præsenterede projektet og opfordrede forældrene til at tage del i projektet og aktiviteterne omkring det.

SORT HVID

42

43

44

/ MADHYGGE-AFTEN

For at underbygge fællesskabsfølelsen og give grun-dig information om projektet inviterede projekt Cross Roads til madhyggeaften midt i september. Vi havde entreret med Sædding Centrets lokale sandwich-bar, så vi var klar med billig og nem aftensmad. Vi inviterede alle 5. og 6. klasser fra de to skoler. Desværre var der ingen, som tilmeldte sig, og derfor måtte vi aflyse.

SORT HVID

45

/ CROSS ROADS RÅD

På et styregruppemøde i juni blev medlemmerne præsenteret for tre mulighedsrum, ”de gode rygters projekt”, ”målgruppe” og ”ildsjæle”. Gruppen valgte ”ildsjæle” med det fokus, at målet for Designskolen Koldings arbejde skulle være at få nedsat et Cross Roads Råd, som i fremtiden vil kunne varetage børnenes/de unges interesser i området Sædding/Ådal/Fourfeldt.

I de mange workshops med børnene/ de unge blev der genereret en stor mængde idéer, ønsker og forslag til aktiviteter i området. Størstedelen af disse idéer kræver ikke en stor økonomisk indsats, men i langt højere grad hænder og voksenstøtte. Workshops viste, at børnene/de unge har stor lyst til og interesse i at møde hinanden, men det kræver organisering og hjælp.

Derfor blev det besluttet at indkalde til et såkaldt stormøde i oktober. Her skulle alle interessenter in-viteres. Projektet har hele tiden haft børnenes forældre som den primære målgruppe, da disse mennesker har en stor interesse i deres børns fremtidige fællesskaber. Men ildsjæle findes mange steder og i mange former, og det blev besluttet at udvide interessenterne til at være de mennesker i lokalområdet, som kunne have interesse i projektet samt de frivillighedsorganisationer, som kunne tænkes at bidrage.Vi inviterede bredt til dette møde - alle børnenes forældre samt alle de samarbejdspartnere og kon-takter, projektet havde genereret. Vi inviterede via en annonce i ugeavisen og på sociale medier, ligesom Jyske Vestkysten bragte en foromtale. Esbjerg Kom-mune havde engageret Lotte Grigel, som spiller på det danske damehåndboldslandshold. Hun skulle være trækplaster og fortælle om de fællesskaber, hun har været - og er - en del af og om betydningen af fæl-lesskaber for unge.

Der kom tre forældre til mødet, og fire fra lokalområ-det. De resterende var styregruppemedlemmer. Mødet havde workshoparbejdsformen som sigte, men det blev besluttet, at tilkendegivelse af lyst til at sidde i Cross Roads Rådet skulle gå forud for workshoppen. Fem tilkendegav at have lyst til at sidde i et Cross Roads Råd. Deltagerne på mødet så ingen grund til at arbej-de videre med de konkrete idéer, før et egentligt råd har konstitueret sig, hvorfor selve workshoppen ikke blev gennemført denne aften. De printede materialer og indholdsdelen er videregivet til projektlederen fra Esbjerg Kommune.

46

SORT HVID

3 x aktiviter til stormøde

47

48

HVIS PROJEKTET SKAL LYKKES, VIL DER

BLIVE BRUG FOR MENNES-KER DER VIL TAGE AN-SVAR, ORGANISERE OG

UDVIKLE FÆLLES-SKABERNE

Styregruppen

“

49

50

FORÆLDRE-KONTAKT

51

/ FORÆLDRE-INTERVIEW

I projektet har det været svært at komme i kontakt med forældrene, og i projektets afslutning, besluttede vi at foretage nogle semi-strukturerede interviews med de unges forældre. Vi kontaktede i alt fem forældre og vi fik aftaler med tre af dem. Interviewet handlede om fællesskab, og hvad fællesskab betyder for forældrene

FællesskabSpørgsmål: - Hvad er forskellen på din og dit barns oplevelse af barndommens fællesskab?De interviewede kommer alle fra mindre byer og har oplevet at vokse op med en landsbyfølelse, hvor borgerne kender og bekymrer sig om hinanden. Lands-byfølelsen sætter også krav til hver enkelt om at bidrage med det, man har, til det store fællesskab.

” En landsbyfølelse betyder en forplig-tigelse – at man skal yde noget til fæl-lesskabet.

Ud over forpligtigelsen til det fælles gode bestod barndommen også af familie, venner, foreningsliv og uventede møder med andre mennesker uden for ens hjem.

” Der er en enorm fællesskabsfølelse i at vokse op i en lille by. Vi havde en lege-plads, hvor vi havde 10 huse lige rundt om, og uanset hvornår du gik derud for at sidde på en gynge, så kom der altid en eller der var nogen…der var ikke nogle voksne, der faciliterede det for os.

De adspurgte lægger vægt på at de fællesskabsople-velser, de har haft med kammeraterne på vejen og det, at man selv skulle tage et initiativ til at mødes. Ville man lege, var det op på cyklen, ringe på døren eller løbe ud på legepladsen eller ud i skoven og håbe på, at der var andre det samme sted. Forældrenes ople-velse af deres børns barndom: Forældrene beskriver, at de oplever området som en fragmenteret landsby,

hvor byen er delt op. Aktiviteter, er noget som man kører rundt efter. En af forældrenes fortæller, at hendes søn går til karate inde i Esbjerg midtby, og at hun har stået for at lave en kørselsordning sammen med de andre forældre, så deres børn kan blive fragtet frem og tilbage.

” Børn har ikke det initiativ for at gå ud og dyrke fællesskaber, hvis forældrene ikke sørger for at få dem tilmeldt sport eller lave legeaftaler…

Samtidig med at byen opleves fragmenteret, og der er langt til aktiviteterne, oplever forældrene også at de skal være med til at facilitere og arrangere møderne mellem deres børn, f.eks. gennem en legeaftale.

Forældrene oplever også, hvordan de sociale medier og andre online aktiviteter står i kontrast til deres egen barndoms analoge kommunikationsformer med det fysiske møde som centrum.

” Den overordet barriere for at mødes er teknologi, børnene vil hellere sidde med deres iPad derhjemme og skype med hinanden end at komme ud og mødes.

Med valget om at gå online i stedet for et fysisk møde får børnene ikke trænet at tage initiativ til det fysiske møde. Teknologien er blevet en vigtig aktør i mødet mellem andre mennesker, og det giver både succes og udfordringer for fællesskabet i såvel den fysiske som den virtuelle verden.

52

SORT HVID

OS DER KOMMER FRA DEN GENRATION,

HVOR VI VAR UDE AT LEGE - VI KAN FINDE UD AF AT

SKABE RELASIONER, SÅ VI HAR EN FORPLIGTIGELSE TIL AT DELE DE EVNER VI

HAR FÅET MED FRA VORES BARNDOM

Louise Andersen

“

53

MIN DRØM ER AT DER ER KAMPVALG TIL FORÆLDRERÅDENE OG AT FORÆLDRENE ENGA-GERER SIG I BØRNENES

HVERDAG

Henriette Johansen

“

54

Vi gør-kulturDe interviewede forældrene oplever, at det er svært at møde andre voksne, der vil engagere sig i det fælles, og at forældrene ikke tager initiativ, da de ikke ved, hvad de kan bidrage med. Dette kan også smitte af på børnene, som ikke altid har nogen at spejle sig i og se, hvordan man kan få ting til at lade sig gøre. En forældre fortæller om, hvordan hendes datters klasse har rigtig mange ideer til fællesarrangementer, men at de ikke har ideer til, hvordan de kan lade sig gøre, hvis man ikke har nogle penge.

” Kendetegnet for de unges idéer var, at det alt sammen er noget, der koster penge… så jeg fik arrangeret, at vi skulle rydde op efter EFB (Esbjerg Fodbold Klub).. det var der stor opbakningen til og vi fik 5000 kr.

De interviewede oplever, at det ikke er mange forældre, der tager ansvaret på sig, da det ikke er alle, som ved, hvad de kan bidrage med.

” Barriererne er mentale. Folk har den indstilling: ”Det kan vi ikke” og man har vænnet sig til, at man ikke selv gør det - der skal være nogen andre, som tager et initiativ…

Det er få forældre, der påtager sig ansvaret og er aktive. Dette kan medføre, at de få brænder ud og mister gnisten, når de føler, de gang på gang står med det hele igen.

Deltagelse og inklusionDe interviewede forældrene er meget opmærksomme på, at alle børn, uanset social og økonomisk status, skal kunne deltage i arrangementer både i skolen og i fritiden. De oplever, at både børn og voksne efter-spørger aktiviteter eller materialer, som koster penge, og måske ikke tænker på konsekvensen ved at vælge sådanne løsninger.

” Jeg oplever overalt i foreningslivet: ”Kan vi ikke bare betale os fra det eller hæve kontingentet?”, Jo, det kan vi godt, men så mister vi bare dem, der har allermest brug for det.

” Det er en del af opdragelsen, at de skal forstå empati og omsorg… det, at der skal være plads og åbenhed… og forstå at der er nogen, som ikke har det så godt, som de selv har det. Det er noget, jeg diskuterer med mine børn

Samtlige forældre står fast på, at fællesskab skal være for alle, og at det er vigtigt, at både forældrene og skolen taler om, at der kan være forskelle på forældrenes ressourcer og økonomi, som har betydning for, hvordan man skal arrangere og vedligeholde fællesskaber.

/

55

56

NØGLE-INDSIGTER

57

/ BØRN

Vores workshops viser, at børn og unge gerne vil møde hinanden, at de synes, at mødet med ”de andre” er spændende og mindre anstrengt end frygtet. Bare det, at der kommer navne på ”de andre”, åbner døre. Det at få mulighed for at lære hinanden at kende er en forudsætning for det gode kulturmøde. At der bliver sat nogle rammer, som er gennemtænkte, og som for-udser et skoleliv sammen, er afgørende for de unges fællesskabskultur. Der ligger et stort potentiale i, at de unge møder hinanden.

TeenagerDe unge, vi har mødt i projektet, er præget af at være teenagere, hvor nogle er usikre på sig selv samtidig med, at de er meget opmærksomme på deres relationer til de andre. Det kan være svært at skille sig ud og sige sin mening. På baggrund af de forskellige aktiviteter har vi oplevet, at børnene og de unge har været meget fokuserede og spændte på skole - overgangene, der skal ske i forbindelse med flytningen fra 6. – til 7. klasse. I både fordomsmaskinen og i resultatet fra cultural probes beskriver de, hvordan de oplever overgangen, og hvordan de skal sige farvel til det sikre og trygge liv, inden de skal videre til overbygningen. Mange af de unge fra Ådalskolen, som vi har talt med, har endvidere besluttet at søge mod helt andre skoler end at tage det naturlige valg at fortsætte på Fourfeldtskolen. De oplever skiftet som et tab og ikke som en mulighed for at møde nye mennesker og skabe nye relationer.

FællesskabVi oplever, at eleverne i både 6., 7. og 8. klasse er fremmedgjorte over for begrebet fællesskab. De æld-ste elever udtaler:

” Det nytter alligevel ikke noget.

De yngre elever har svært ved at definere fællesska-ber. I Super-jeg og Fællesskabet var det tydeligt, at eleverne ikke var bevidste om deres egne styrker i den sammenhæng, og de ser ikke sig selv som kommende drivere i fællesskaber. De børn og unge, som vi har

mødt undervejs, har givet udtryk for, at de er vant til, at det er udefra-kommende, som tager initiativ og sætter aktiviteter i gang, som f.eks. kommunen. Vi oplever også, at de unge opfatter området som kedeligt. Under Fordomsmaskinen beskrev flere bl.a., at der ikke sker noget i området, at det er kedeligt, og at Sæddingcentret virker forladt. For de unge er Esbjerg centrum attraktiv. Mange af de unge dyrker sport og nogle elitesport, som Esbjerg Kommune har valgt at fokusere på. Det har bl.a. medført, at mange af de unge skal tage væk fra lokalområdet for at komme hen til den klub/hal, som udbyder elitesporten. Dette giver oplevelsen af et fragmenteret lokalområde, hvor sportshallen ikke længere er et naturlig centrum for områdets børn og unge.

RygterEn anden faktor, som udfordrer fællesskabet på tværs, er de mange rygter og vandrehistorier, der er i området. Vi har både igennem materialet fra cultural probes, fordomsmaskinen og forældremødet hørt rygter om, at der bliver røget hash på skolerne. Rygterne svirrer, og det er unge fra begge skoler, som har hørt det om den anden skole. I og med at rygterne fortælles videre til den næste og næste, er det med til at skabe et billede af ”de andre”, og skellet mellem områderne kan blive større og sværere at bygge bro imellem.

Børnene og de unge har behov for, at der er rammer for mødet mellem områderne, og at det bliver en naturlig del af deres dagligdag, at de kan mødes på tværs. Dette kræver, at de voksne omkring dem er med til at vise vejen for, hvordan man kan mødes.

58

59

60

/ FORÆLDRE

I projektet har vi oplevet, at de voksne omkring de unge er usynlige. Projektet har mødt omkring 300 unge, men kun seks forældre, herunder de to skole-bestyrelsesformænd. Undervejs har vi inviteret både forældre og andre interesserede voksne til bl.a. fern-isering på Super-jeg og Fællesskabet, hvor kun to forældre var dukket op til arrangementet. Et andet arrangement – en madaften for forældre til elever fra Ådal- og Fourfeldtskolen – måtte aflyses, fordi ingen tilmeldte sig.

Synlige målI projektet har vi oplevet, at jo mere konkret, målet er, jo lettere er det for forældrene at stemme i. Hvis forældrene ved, hvad der skal gøres, og hvilke idéer der arbejdes hen imod, har de lettere ved at melde sig på banen som frivillige. Når der skal spottes ildsjæle i et område, falder blikket ofte på folk, som brænder for en konkret ting, og som har nogle ideer til, hvordan det kan løses. Men hvis målet er udefineret og flyvsk, er der mange, som står af, lader det glide forbi og tænker, hvad har det med mig at gøre.

” Jeg er lidt heldig, da jeg er selvstændig, hvor jeg bliver nødt til at være opmærk-som på mine kompetencer, for ellers kan jeg ikke sælge dem til mine kunder. Så jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg er god til – og derfor er det nemt at byde ind og se, at der ligger en opgave.

Citatet oven over viser hvordan man kan ændre mind-set’et fra: ”Hvad kræver fællesskabet af mig?” til ”Hvad kan jeg bidrage med til fællesskabet?”. På denne måde opleves det positivt at give noget til det fælles og ikke, at der bliver taget noget fra en. På samme måde kan udarbejdelsen af konkrete idéer til at skabe fællesskab også henvende sig til konkrete forældre, da en konkret idé udløser efterspørgsel efter konkrete kompetencer, og måske kan flere forældre kan se sig selv bidrage til en del af idéen.

OpbakningDet er vores oplevelse, at der er et større fokus, når det direkte handler om ens eget barn. Under forældreinter-viewene beskrives, at der er stor forældre-deltagelse ved “skole-hjem-samtaler”, hvor mødet er koncentreret om det enkelte barn, og forældrene får direkte feedback på, hvordan deres børn klarer sig fagligt og socialt. ” Der er ikke den store forældre-opbak-

ning ved møder, der handler om den nye skolereform, men når der er skole-hjem-samtaler, i 15 min. med tre lærer, der fortæller om dit barn, så dukker samtlige forældre op.

Udover at være aktive i situationer der handler om ens eget barn, melder forældrene sig også på banen ved kriser som f.eks. en evt. skolelukning. Til sådanne krisemøder møder forældrene gerne op og deltag-er aktivt. En af forældrene fortæller, at hun var med til at arrangere en happening ”Slå ring om skolen” i forbindelse med planer om at lukke Ådalskolen, hvor både forældre og børn var inviteret til at lave en lang menneske-kæde rundt om skolen og vise, at de var i mod lukning af skolen.

” Vi har oplevet, at når vi sender referatet ud fra bestyrelsesmøde, så er der en del forældre, der ikke kunne drømme om at åbne sådan en mail, hvor der står ”dagsorden” eller ”referat”…

Jo længere væk, aktiviteterne kommer fra forældrene, desto sværere bliver det at få dem til at deltage i de beslutninger, der skal tages, og som har betydning for deres børns hverdag. På samme måde oplever vi også, at projekt Cross Roads ikke har berørt forældrene, da formidlingen og aktualiteten har været for fjern i deres hverdag. Jo mere fokus, der er på det enkelte barn og jo mere krise, som kan have direkte indvirkning på barnet, jo flere aktive forældre møder op.

61

/ ØNSKEDE AKTIVITETER

På baggrund af de afholdte workshops Super-jeg og Fællesskabet, Fordomsmaskinen og Ildsjæledetektiver har vi indsamlet børnenes og de unges idéer og inddelt dem efter tema, som er blevet til 3 kategorier: klubber, fester og konkurrencer. Ideerne bærer præg af at være økonomisk overkommelige og fysisk tilgængelige i et evt. samarbejde med skolerne.

Projektet har spurgt børnene/de unge om deres idéer til at skabe fællesskab i området blandt de unge. De har ét samlet fælles ønske, nemlig et sted at mødes. Igen kan man spørge, som ved indsigterne fra Kick off – workshoppen, om det er et fysisk sted, de har brug for, eller om det er det mentale fællesskab, der materialiserer sig i form af et sted. Uanset hvad er det tydeligt, at de unge har brug for hjælp til at etablere fællesskaber. De har brug for voksne, som kan orga-nisere/strukturere og hjælpe dem med fællesskaberne.

KonkurrencerKonkurrence-forslagene er præget af henholdsvis drenge- og pige-aktiviteter. Drengene vil konkurrere og spille med og mod hinanden, og pigerne vil lave kagebagnings-konkurrencer. Der er rigtig mange forslag til konkurrencer, og skolen er det centrale omdrejningspunkt.

KlubberKlub-forslagene bærer præg af interesse-klubber. Nogle vil mødes om at spille computerspil, andre om fodbold og sport, om kæledyr og rollespil. Også her dukker huset op igen, stedet hvor de kan dyrke deres fælles interesser. Mad-klubber foreslås flere gange, også som familie-madklubber. Og selvfølgelig teen-klubben.

FesterDer er mange forslag til fester, og de kan deles i to. Fester for de unge som ligner de voksnes diskoteks-fester. Dertil er der utroligt mange forslag om mere stilfærdige sammenkomster som hyggeaftener, grill-aftener, filmaftner, madaftner og familieaftner.Mange ønsker sig organisering og oplysning omkring mulighederne for at mødes. Vi er flere gange stødt på, at man ønsker sig noget, som måske er der i forvejen. Et digitalt mødested er de unges eget forslag, som f.eks. en Facebook-side, hvor arrangementer og øn-sker kunne slås op. En form for formidlingscenter, som kunne være ”limen” mellem de unge.

62

KONKURRENCER

KLUBBER FESTER

3 x kategorier

63

64

OUTCOME

65

/ BROBYGNINGSKIT

På baggrund af arbejdet med prototyperne zines, cul-tural probes og fordomsmaskinen og iht., at der ikke har været en tydelig plan for overbygningssammen-lægningen på de to skoler, har Designskolen Kolding udviklet et materiale ,”Brobygningskit for 6. klasserne”, som er et undervisningsforløb. Vi har samlet og tilpasset de forskellige workshops i ét materiale og lavet det til et undervisningsforløb for 6. klasserne. Det består af forløbsbeskrivelser, klassedebat, opgaveark og PPT og strækker sig over fire temaer FÆLLESSKAB, VENSKAB, IDENTITET og FORDOMME. Materialet kan bruges i alle 6. klasser, og det kan bruges på alle skoler, som har sammenlægning som tema.

Brobygningskit’et har fokus på at lette elevernes oplevelse af overgangen til en samlet overbygning fra 7. til 9. klasse. Materialet er primært udviklet med ovennævnte formål, men vil også kunne indgå i anden tema-undervisning.

Materialet udspringer af designmetoden, og det at designe indebærer, at man skal tænke nyt, dvs. ud-fordre vanetænkning og arbejde skabende. Børnene/de unge kan arbejde med dette for at kunne bygge bro mellem de to skoler i fremtiden. Kit’et kan både skabe bevidsthed om og forståelse for “de andre” og danne grobund for nye fællesskaber på tværs af kulturelle skel.

Formålet med materialet er, at de to skoler, Ådalsko-len og Fourfeldtskolen, starter et samarbejde om at bringe eleverne sammen på tværs af skoler, åbne op for ny viden og skabe nye venskaber.Brobygningskit’et er lavet til og testet af eleverne i 6. klasserne på Ådalskolen og Fourfeldtskolen i maj og juni 2014. Designskolen Kolding har tilbudt introduktion til lærerne på begge skoler.

66

CROSS ROADS // KIT

6. KLASSER

Brobygningskit - kompendium + usb

SORT HVID

67

/ CROSS ROADS RÅD

Målet for projekt Cross Roads har bl.a. været at gøre projektet levedygtigt, også når vi på Designskolen Kolding var færdige med vores del. Levedygtighed kræver en indsats fra voksne, og mødet i oktober skulle vise, om projektet havde genereret interesse og lyst. Mødet endte med, at fem voksne gav tilsagn om at sidde i og deltage aktivt i et Cross Roads Råd. Rådet konstituerer sig medio november 2014.

Vi overgiver en mappe med templates af designværk-tøjer til projektlederen og dermed Cross Roads rådet, som de kan bruge til idégenerering og videreudvikling af Cross Roads.

68

Cross Roads Råd

SORT HVID

69

/ IDÉ-BIBLIOTEK

Cross Roads Rådet skal være klædt på til at køre vi-dere med etableringen af aktiviteter for de unge efter projektets afslutning, og vi har derfor skabt et idé-bib-liotek med de indsamlede ideer samt en skabelon for at indsamle og bevare nye idéer, som måtte komme hen ad vejen. Skabelonen består af et idé-kort, hvor interesserede kan beskrive nye idéer til fællesskab i området i ord og billeder.

70

Navn på idéen:

Beskriv idéen:

Antal frivillige:

Antal deltagere:

Antal timer:

Mødested:

AFLEVÉR IDÉEN PÅ ÅDALSKOLEN ELLER FOURFELDTSKOLEN

Tegn idéen:

HAR DU EN IDÉ TIL HVAD BØRN OG UNGE I FOURFELDT, ÅDAL OG SÆDDING SKAL LAVE PÅ TVÆRS AF OMRÅDERNE?

FrivilligeÅdalskolen og Fourfeldtskolen arbejder sammen om at skabe gode overgange mellem klassetrinene og på tværs af kultur-skel. Derfor indsamler vi alle områdets gode idéer, så frivillige voskne der ønsker at være aktive i Cross Roads kan være med til at sætte konkrete idéer igang.

Levedygtige fællesskaber i fremtiden er ikke kun afhængige af børnene. De er i høj grad også afhængige af voksne, der vil støtte og hjælpe.

Projekt Cross RoadsEsbjerg Kommune har i samarbejde med Designskolen Kold-ing etableret Projekt Cross Roads, som skal være med til at etablere ny og bedre trivsel mellem børn og unge i området.

De bedste hilsner

ALLE I SÆDDING, FOURFELDT OG ÅDAL OPFOR-DRES TIL AT KOMME MED KONKRETE IDÉER, DER KAN FØRES UD I LIVET I MORGEN

Idé-bibliotek + idé-kort

SORT HVID

71

72

KON-KLUSION

73

/ KONKLUSION

Projektets sigte - at etablere fællesskaber og gode rela-tioner for unge på tværs af områder, der har udfordringer ift. både geografiske, mentale, kulturelle og sociale forskelle - har vist sig yderst relevant. Lokalområdet har gennemgået en proces med skolesammenlæg-ning for udskolingen, hvilket bl.a. har skabt en del uro i forhold til f.eks. flyttede konfirmationsdatoer. På den ene skole har der været lederskifte, og begge skoler må siges at være omgivet af en del frustrationer og endog vrede i forhold til de ændringer, der er sket.

SamarbejdeBegge skoler involverede i projektet har endvidere haft travlt med at forstå og implementere den nye skolere-form, der trådte i kraft efter sommerferien. Dette har haft stor indflydelse på alle omkring skolerne og har fyldt meget for både ledelse, lærere, forældre og elever.

Vi har oplevet, at de to kontaktlærere fra begge skoler har ydet det, de skulle, og har gjort det, vi har aftalt. Vi må også sige, at vi har oplevet, at der ikke har været stor interesse for projektet ud over det. Skolerne har ikke kontaktet os ift. at få det udarbejdede brobygningskit forklaret eller fremlagt. Enkelte forældre har udtrykt, at de slet ikke har hørt om projektet via skolerne.

Projektets format – at der ikke er samarbejdspartnere, der er forpligtet til at bidrage - har betydet en proces ”overladt” til samarbejde med frivillige kræfter. Dette har haft konsekvens for projektets udvikling og har været af betydning for de endelige resultater og over-leveringen til lokale ildsjæle, som skal bære opgaven videre i fremtiden.

Lokal forankringDesignerne i Projekt Cross Roads var ikke forankrede i lokalområdet, hvilket er en af styrkerne ved design-metoden – at der kommer nogen udefra og kigger ind med nye øjne – men det betyder også, at Design-skolen Kolding er afhængig af samarbejdspartnere og tilrettelæggelsen af collaboratefasen (se modellen s. 11) for at imødekomme en forankring i lokalområdet. Vedrørende netop den lokale forankring og etableringen

af Cross Roads rådet har det været vanskeligt at finde voksne, som har ønsket at gå ind i det organiserende arbejde. Konsekvensen har været, at vi kun kan håbe på, at projektet har slået rødder i området og skabt en bæredygtig og lokal forankring.

Der er dog fundet en håndfuld lokale, som ønsker at iværksætte forandringer, der skal skabe fællesskab på tværs, og denne gruppe er med til at kunne fortælle idéen om projekt Cross Roads og dets intentioner. Vi formoder dog, at det er en udfordring for denne forholdsvis lille gruppe at sprede budskabet og agere ambassadører for vision og mål sideløbende med at skulle igangsætte konkrete aktiviteter i området. Pro-jektet er udfordret på manglende lokale kræfter, der kan holde fast, skabe synlighed og skabe en platform for fremtidens fællesskaber.

Som nævnt har projekt Cross Roads været i kontakt med ca. 300 børn og unge igennem workshops og probes, og på tværs af skolerne. Især børnene i 6. klasserne har givet udtryk for, at mødet med “de andre” har været positivt. På den baggrund kan man håbe på at disse møder rækker ud i fremtiden, og på sigt skaber nye fællesskaber i området.

MulighederPå trods af de ovenstående barrierer, ser vi en række muligheder. Først og fremmest er det faktisk lykkedes at etablere en lokal arbejdsgruppe - et Cross Roads Råd - der skal arbejde på at få sat en række aktiviteter i gang og fungere som et organiserende organ. For det andet har begge skoler givet udtryk for, at de har fået øje for vigtigheden i brobygning, og de er allere-de gået i gang med tiltag for at imødekomme dette.

Vi vil anbefale, at fremtidige initiativer på projektets baggrund bør tage udgangspunkt i de mindre børn, da børnene vil få rigtig meget ud af at møde hinanden allerede i 4./ 5. klasse. I projektet har vi oplevet, at en stor del af børnene/de unge og deres forældre i 6. – 9. klasse allerede har taget valget om at søge mod andre skoler og efterskoler. Derudover har vi fået forklaret,

74

at forældrene mere eller mindre slipper børnene og de unge i overgangen fra mellemtrin til overbygning.

MålgruppenProjektet har mødt interesse fra forældre fra børn i indskolingen, som aktivt ønsker at tage del i deres børns fremtid. Også eleverne på vores workshops har stillet spørgsmålet, om det ikke ville være godt at mødes tidligere.

VoksneDer er behov for voksne, som kan organisere og hjælpe, hvis de unges ønsker skal gøres til virkelighed. Disse voksne kan findes både i og uden for skolerne, og selv om skolesystemet kan og bør understøtte fællesska-berne, har det i dette projekt været svært at finde de voksne omkring skolen, i forældreregi eller i lokalom-rådet. Vi har derfor undersøgt andre muligheder og har kontaktet Frivillighuset i Region Syddanmark, som har en afdeling i Esbjerg, og som har et samarbejde med ungdomsuddannelserne i Esbjerg kommune. I løbet af det næste skoleår vil der på Esbjerg Gymna-sium være et krav om, at elever fra den internationale linje skal optjene point inden for ”social og service” – 80 timers frivilligt arbejde er en obligatorisk del af uddannelsen. Frivillighedskoordinatoren på EG ser gerne projekt Cross Roads som et fast projekt i deres kommende katalog, hvor gymnasieeleverne kan se, hvor de kan optjene disse point. Vi har talt med frivil-ligkoordinatorerne for både Esbjerg Gymnasium og Rybners Gymnasium, der ser et stort potentiale i, at projekt Cross Roads kan søge efter frivillige i dette forum. Navn og kontaktoplysninger er givet videre til arbejdsgruppen i projekt Cross Roads.

OvergangenI vores arbejde har vi oplevet, at de børn og unge, som har deltaget i projektet, oplever de forskelige workshops som en god og sikker ramme for at mødes på tværs. Når ”de andre” får et ansigt og et navn betyder det, at de kan forholde sig til overgangen igennem rela-tioner og ikke gennem frygt-forestillinger. De oplever, at de møder nye venner, som de har en masse tilfælles med, og som de kan dele interesser og tanker med, hvilket er med til at skabe gode relationer og bygge bro mellem områderne Ådal, Fourfeldt og Sædding.

75

76

77

78

BILAG

79

/ 1 SAMTALEMENU

SAMTALE MENU NOTER

Hovedret

Dessert

Foret

Kick Off WorkshopCross Roads Projekt

13. maj 2014

BetydningMedborgerlyst betyder at ...

Hvad hedder du?

Lav et interview med et menneske, der hverken har din alder eller køn.

Emnet er MEDBORGERLYST

Den lokaleI Sædding kan medborgerlyst give

menning hvis ...

Det modsatteDet modsatte af medborgerlyst er ...

FremtidenMedborgerlyst i Sædding skal i frem-

tiden give alle lokale mulighed for at ...

OplevelsenJeg oplever medborgerlyst hver gang

at jeg ...

Hvor har dine sko været i dag?

80

Forret

FÆLLESSKABHJÆLPEARK TIL AT AFKLARE HVAD FÆLLESSKAB ER

SKRIV I CIRKLERNE HVILKE NÆRE OG FJERNE FÆLLESKABER DU ER EN DEL AF

FJERNE OG NÆRE FÆLLESSKABER

SUPER-JEG

HOLDNING

DET BEDSTE VÆRSTE

HVAD ER DET BEDSTE OG VÆRSTE VED FÆLLESSKABER?

FÆLLESSKAB ER ...FÆRDIGGØRw SÆTNINGERNE

/ 2 ZINES

SUPER-JEG FÆLLESSKABETzines-workshop

CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&


CROSS ROADS

&

SKITSE AF SUPERHELTEN

SUPERHELT

Iøjenfaldende kostume

Evt accessories

Farver på dragt

Evt. våben

Mand

KENDETEGN

FÆRDIGHEDER

Kvinde

ANATOMI

VIGTIGE PERSONER AT PASSE PÅ

TEMA

Venner

Kæreste

HJÆLPEARK TIL AT REGISTRERE HVILKEN SUPERHELT DU ER

HVILKEN KROP HAR SUPERHELTEN

Almindeligmand

Muskuløs mand, stærk

Stort hovede, klog

Almindeligkvinde

Muskuløs kvinde,stærk

EN SUPERHELT SKAL VÆRE GENKENDELIG. HVORDAN SER FØLGENDE UD

SKRIV HVAD DU ER GOD TIL

IDENTITET

KRAFTERHVILKEN KRAFT HAR SUPERHELTEN

Styrke Svaghed

EN SUPERHELTS MISSION ER AT PASSE PÅ FOLK. HVEM SYNES DU ER VIGTIGST AT PASSE PÅ

Voksne

Børn

Skolekammerater

Dyr

Veninder Familie Lærer

HJÆLPERESUPERHELTE KAN IKKE KLARE ALTING SELV. HVEM ER DIN SUPERHELTS HJÆLPER

SUPERHELTENAVNOPSUMMER HVAD DER ER SPECIELT VED SUPERHELTEN

FINGERAFTRYK

SUPERHELTEN I SIN FORKLÆDNING

81

SUPER-JEG

FÆLLESSKAB

HVORDAN HJÆLPER SUPER-JEG TIL?

HVORDAN HJÆLPER IDÉEN MED AT SKABE ET FÆLLESSKAB

HJÆLPERE

TITEL

HVEM FÅR DU HJÆLP AF?

BESKRIVELSE AF IDÉEN

IDÉENHJÆLPEARK TIL AT REGISTRERE DEN ENDELIGE IDÉ

SKITSE AF IDÉENTEGN IDÉEN

MÅLGRUPPETEGN DE PERSONER, SOM FÅR GLÆDE AF IDÉEN

Dato

Adresse

Sted

Anvendelse

Navn

SKITSE AF STEDET

Lyde

Første indtryk

Dufte

SANSER

Lys

Temperatur

Farver

Hvilket fællesskab er størst

Hvad har gruppen tilfælles

Hvad snakker de om

Hvad laver de

DET OFFENTLIGE RUM

FÆLLESSKABER I RUMMET

MøblerBygninger

Genstande Opholdspladser

HJÆLPEARK TIL AT REGISTRERE DET OFFENTLIGE RUM

FÆLLESSKABER ER GRUPPER AF MENNESKER, DER HAR NOGET TILFÆLLES.

OMGIVELSERNETEGN ELLER BESKRIV HVAD DU SER OMKRING DIG

Vilde dyr

Kæledyr

Farver

DYR

Hvad laver dyrene

Mænd/kvinder

Aldersgrupper

Humør

MENNESKER

Hvad laver dyrene

Hvad fungerer værst ved stedet

Hvad fungerer bedst ved stedet

KOMMENTARER

HELHEDSINDTRYK

Hvad er dit helhedsindtryk

Hvorfor har du valgt stedet

/

SUPER-JEG & FÆLLESSKABET SUPER-JEG & FÆLLESSKABET

7. og 8. klasses elever fra Fourfeldtskolen giver deres bud på hvordan de mener, at superhelte kan styrke fællesskabet i vores område Ådal, Sædding og Fourfeldt.

Elevernes ideer er samlet i ”Zines”, små bøger, som de har udviklet i samarbejde med Designskolen Kolding. Hver elev har udviklet deres egen superhelts karakter og beskriver i bogen, hvad superhelten kan gøre for at styrke fælleskabet i Ådal, Sæd-ding og Fourfeldt.

BAGGRUNDFra skoleåret 2013-2014 har skolerne Ådal-og Fourfeldt, som ligger tæt på hinanden, ændret struktur, idet overbygningen (7.-9. klasse) er samlet på én skole. Dette giver anledning til nye kulturmøder både mellem voksne og børn/unge. For at give denne forandring et positivt afsæt ønsker Esbjerg kommune at iværksætte en proces, som involverer de unge og hjælper dem til at ”opfinde” gode relationer på tværs af det kulturskel, som de to boligområder skaber.

7. og 8. klasses elever fra Fourfeldtskolen giver deres bud på hvordan de mener, at superhelte kan styrke fællesskabet i vores område Ådal, Sædding og Fourfeldt.

Elevernes ideer er samlet i ”Zines”, små bøger, som de har udviklet i samarbejde med Designskolen Kolding. Hver elev har udviklet deres egen superhelts karakter og beskriver i bogen, hvad superhelten kan gøre for at styrke fælleskabet i Ådal, Sæd-ding og Fourfeldt.

BAGGRUNDFra skoleåret 2013-2014 har skolerne Ådal-og Fourfeldt, som ligger tæt på hinanden, ændret struktur, idet overbygningen (7.-9. klasse) er samlet på én skole. Dette giver anledning til nye kulturmøder både mellem voksne og børn/unge. For at give denne forandring et positivt afsæt ønsker Esbjerg kommune at iværksætte en proces, som involverer de unge og hjælper dem til at ”opfinde” gode relationer på tværs af det kulturskel, som de to boligområder skaber.

82

/ 3 IDÉ-KU

IDEKU

Vi i

nves

tere

r i d

in f

rem

tid

DE

N E

UR

OPÆ

ISK

E U

NIO

ND

en E

urop

æis

ke F

ond

for

Reg

iona

ludv

iklin

g

DE

N E

UR

OPÆ

ISK

E U

NIO

ND

en E

urop

æis

ke S

ocia

lfond

83

/ 4 SAMTALEMENU

SAMTALE MENU NOTER

Hovedret

Dessert

Foret

FordomsmaskinenCross Roads Projekt 6. klasserne juni 2014

FællesskaberHvad betyder fællesskaber for dig?

Hvad hedder du?

Lav et interview med én fra den anden skole/en du ikke snakker med.

Emnet er FÆLLESSKABER. Men interviewet starter med at I spiser en forret;-)

VennerHar du venner fra et andet område end

det, du bor i - fortæl!

FordommeGiv eksempler på fordomme, der

knytter sig til området ...

FremtidenHvordan skal du møde dine nye venner i området og hvad skal I lave sammen

- DRØM løs;-)

OplevelsenJeg kan bedst huske ting/oplevelser/

historier når.... Beskriv!

Hvor har dine sko været i dag?

84

Forret

/ 5 TALEBOBLER

Jeg tror, at de andre..

Jeg elsker når ...

SÆDDINGHvordan er det at bo i Sædding? Skriv!

Sædding er...

Jeg frygter at ...

Hvis jeg helt selv kunne bestemme ...

Hvis jeg boede i ...

85

/ 6 IDÉER

Vi skal mødes om at skøjte på skøjtebanen. Vi kommu-nikerer via snapchat og får penge igennem et fritidsjob.

Vi går med aviser for at komme en tur i tivoli, herefter bager vi kager og kommunikerer over snapchat.

Vi tager på en shoppingtur til Sæddingcentret og byen, måske en tur i bio, vi aftaler det sammen over Facebook og låner penge eller får penge igennem et arbejde.

Vi mødes på “Mars-skolen” (Fourfelt og Ådal), vi kan spille fodbold, svømme, se en film eller gå på McD. Vi aftaler det over Facebook. VI får penge igennem LOTTO, går med aviser eller passer børn.

Vi mødes på fodboldbanen og spiller fodbold. Vi aftaler det over snapchat og vi bruger vores lommepenge.

Vi mødes i biffen med pyjamas på, og ser en fod-boldfilm. Vi kommunikerer over Facebook. Vi har fået arbejde og tjener penge i en konfi-butik og sender en masse snapchats.

Vi holder LAN party, aftaler det over Facebook, og tjener penge ved at samle flasker. Vi holder det hos enten KFUM, på Sædding skole eller i gågaden.

Vi mødes ved “De fire hvide mænd”. Vi spiller en fodboldkamp, aftaler det over Instagram og tjener penge ved at gå med hunde.

Vi vil gerne hygge og slappe af hjemme hos en af os, vi aftaler det over SMS, og samler penge ind til det ved at gå med aviser.

Vi holder klassefest i storcentret. Vi aftaler det på Ins-tagram. For at få penge til festen, går vi med hunde. Pigerne kommunikerer via instagram og drengene bruger Facebook.

Vi mødes på Stryns. Vi mødes om Fun world bowling og/eller EFB Fodbold. Vi aftaler det over sms. Vi skaffer penge ved en donationskasse eller laver trækture med

heste (10 kr. pr. tur)

Vi spørger hinanden om vi skal lave noget en dag (ansigt til ansigt). Vi vinder i LOTTO og køber slik i en træstamme.

Vi flyver ind på torvet og vil gerne spise is og shoppe. Vi sætter en isbod op på torvet og tjener penge på det. Vi vil gerne til koncert og aftaler det over Facebook/Messenger. Vi tjener penge ved at hjælpe til derhjemme.

Vi inviterer til gallafest via Facebook. Til gallafesten spiser vi frozen yoghurt. Vi tjener penge ved at babysitte.

Vi holder en fest hos KFUM. Vi inviterer via Facebook og får penge fra sponsorer.

Vi vil gerne til Disneyland og spille en fodboldturnering. Vi aftaler det over sms og tjener penge til turen ved at gå med reklamer.

Vi vil gerne mødes nede i byen og i Esbjerg Stor-center, hvor vi gerne vil shoppe. Vi arrangerer turen igennem KFUM og tjener penge ved at sælge vores ting (loppemarked).

Vi mødes i skaterhallen for at skate. Vi organisere det på Facebook og får penge igennem sponsorer.

Vi mødes i skaterhallen for at have en camp, spille fodbold, håndbold eller dyrke taekwondo. Vi aftaler det via Facebook og får penge igennem sponsorer.

Vi mødes i skaterhallen for at spille fodbold. Vi aftaler det over instagram og får penge ved sponsorer.

Vi mødes på stranden for at spise is og aftaler det via snapchat og får penge ved at indsamle flasker.

Vi mødes i byen/storcentret og aftaler det over sms. Vi tjener penge ved at lave ting til butikkerne.

86

/ 7 ILDSJÆLEDETEKTIVER

ILDSJÆLEDETEKTIVENSSPORHÆFTE

ILDSJÆLEDETEKTIVENSSPORHÆFTE

NAVN: ___________________________

STILLING: ________________________

“DEN MISTÆNKTE”

HVORFOR HAR DU MISTANKE TIL DETTE MENNESKE?

HVORDAN KAN MAN SE DET?

HVAD ER DETTE MENNESKE GOD TIL?

HVAD TROR DU, DETTE MENNESKE ER I STAND TIL?

FÅ KONTAKT-OPLYSNINGER:

NAVN: ______________________________________________________

MOBIL: _____________________________________________________

MAIL: ______________________________________________________

FIND UD AF OM PERSONEN ER INTERESSERET:Vi har brug for dig fordi:

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Vil du være med?

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Hvad kan du hjælpe med?

____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

HVORDAN KAN DU KOMME I KONTAKT MED DETTEMENNESKE?

HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL KONTAKTEN?

HVAD VIL DU SPØRGE OM?

KENDER DU ANDRE, DER MINDER OM DETTE MENNESKE?

KAN DETTE MENNESKE FØRE DIG TIL ANDRE MULIGE “MISTÆNKTE”?

ACTION!DU HAR FÅET FAT I DIN MISTÆNKTE!

PRÆSENTER DIG SELV:

Navn: ____________________________________

Skole: _______________________________________

FORTÆL OM PROJEKT CROSS ROADS:Projekt Cross Roads handler om at skabe nye fællesskaber i Sædding, Fourfeldt og Ådal

PRÆSENTER DIN MISSION! Fortæl om dit detektivjob og din idé:____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

87

KONTAKT

LAB - Designskolen KoldingProjektleder: Laila Grøn Truelsen

Medarbejdere: Joan Pedersen og Lærke Thorst Balslevwww.lab-designskolen.dk

Sundhed og Omsorg - Esbjerg KommuneProjektleder: Herdis Povlsgaard Nielsen

www.dinsundhed.esbjergkommune.dk

Documents

EN RAPPORT OM PROJEKT CROSS ROADS