Energistatistik 2018 - Drivkraft Danmark

Energistatistik

2018

Energistatistik 2018

Energistatistik 2018

OrganisationDrivkraft DanmarkLandemærket 10, 5. sal1119 København K

Telefon: 3345 6510Mail: info@drivkraft danmark.dkWebsite: drivkraft danmark.dk

SekretariatDirektør: Jacob Stahl OtteTeknik- og miljøchef: Michael Mücke JensenChef for analyse og politik: Jeppe Røn HartmannKommunikationsansvarlig: Anette Lykke RasmussenLPG-konsulent: Anne Sig KvistgaardProjektchef, Miljøpuljen: Morten ChristensenKonsulent, Energisparepuljen: Jørgen K. NielsenArbejdsgiverchef: Anne Louise Wulff Chefj urist: Jeanette WernerJuridisk konsulent: Anne-Dorte DunkAdministrationschef: Susanne OlsenChefsekretær: Gitte Pleidrup

BestyrelseFormand: Michael Norden, adm. direktør, Uno-X automat A/SNæstformand: Jørgen Wisborg, adm. direktør, OK a.m.b.a.Magnus Kamryd, adm. direktør, Q8 Danmark A/SPeter Rasmussen, Salgsdirektør, Circle K Danmark A/SPer Off ersen, adm. direktør, Kosan Gas A/SChristian Heise, adm. direktør, DCC Energi A/SLouise Dalgaard, T&S Manager, A/S Dansk ShellJofrid Klokkehaug, adm. direktør, Statoil Refi ning Denmark

ISSN, print: 0109–3916ISSN, web: 1901–2985

Design: e-TypesTypografi : Academy Sans og Berlingske Serif

01 Danmarks energiforbrug

Bruttoenergiforbrug .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Energiforbrug fordelt på sektorer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Olieforbrug .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Biobrændstoffer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Udvikling i brændstofforbruget .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Benzin fordelt på oktantal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Vedvarende energi i transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Forbrug af fyringsolie .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Oliefyr i Danmark ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Oliefyr fordelt på kommuner .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Forbrug af LPG ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

02 Danske raffinaderier og dansk energiproduktion

Produktion .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Produktion og forbrug af råolie .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Produktion og forbrug af olieprodukter ... . . . . . . . . . 26 Import og eksport af olieprodukter .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

03 Globalt forbrug af energi

Regioner .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Energiarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Sektorer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

04 Global produktion og reserver

Globale oliereserver ...................................................... 37Global olieproduktion ................................................. 38Globale naturgasreserver ............................................ 39Global naturgasproduktion ...................................... 40Reserver i forhold til produktion ............................ 41

05 Bidrag til samfundsøkonomien

Betalingsbalancen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Bil- og brændstofafgifter .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

06 Prisudvikling

Benzin og bioethanol .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Diesel og biodiesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Råoliepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Råolieprisen i danske kroner .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Råolieprisen – historiske begivenheder ... . . . . . . . . . . . 50Råolie- og gaspris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Benzin- og dieselprisens sammensætning .. . . . . . . 53Benzin og diesel – listepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Benzinpris og indkomst .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

07 Miljø og klima

Danmarks samlede udledning af CO2 .. . . . . . . . . . . . . . . 58CO2-udledning fra transportsektoren ... . . . . . . . . . . . . . . 60Luftforurening i København .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Partikelforurening i Danmark .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

08 Brancheforhold

Markedsandele 2017 ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66Fordeling af tankstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Bemandede og ubemandede tankstationer . . . . . 68Tankstationer i forhold til størrelse .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Antal tankstationer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Butiksomsætning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Stationer med alternative drivmidler .. . . . . . . . . . . . . . . . 72 Tankstationer i Europa .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Bilvask .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Antal medarbejdere .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Indhold

5 Indholdsfortegnelse

Velkommen til 2018-udgaven af Energi-statistikken med alt på vejen fra raffinering til forbruger. Denne gang i design, som mat-cher vores nye logo og navn.

Som det ses i statistikken, er energien i forandring. Det betyder, at vores branche også er i forandring. Energi- og olieforum skifter navn til Drivkraft Danmark for at understøtte denne omstilling.

Som leverandører af mere end 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, 99 procent af vejtransportens energiforbrug og 90 procent af den vedvarende energi i transporten har vi som branche et sær-ligt ansvar. Vi skal holde hjulene i gang og samtidig sikre, at den grønne omstilling for alvor flytter ud på vejene.

Vores branche er dér, hvor mennesker er i bevægelse. Derfor ved vi, at det er først, når teknologierne passer til menneskers behov og økonomi, at den grønne omstilling for alvor tager fart. Den omstilling er Drivkraft Danmark en vigtig del af. Vores medlemmer har altid leveret sikker og stabil energi til forbrugerne og været omstillingsparate i et marked under konstant forandring. Sådan vil det også være fremover.

Vores medlemmer har i mange år afprø-vet forskellige nye energiformer på sta-tionerne. Det betyder, at der i dag udby-des en række alternative drivmidler som

biobrændstoffer, el, biogas, methanol og brint på stationerne. Vi går fra benzinsta-tioner mod energistationer. Der er ingen tvivl om, at alle muligheder skal i spil, når vi omstiller transporten.

Som det ses af statistikken, er CO2-udledningen fra transporten faldet i for-hold til 2007 på trods af, at trafikken stiger år for år. Det skyldes mere energieffekti-ve biler og iblanding af bæredygtige bio-brændstoffer. Branchen har siden 2010 blandet biobrændstoffer i al benzin og diesel. Det har indtil nu sparet klimaet for over 5,5 mio. ton CO2. Det betyder, at vores branche står for stort set alt den vedvarende energi i transporten. Branchen har i praksis vist, at det kan lade sig gøre at reducere CO2-udledningerne fra transporten markant.

Der er den vej vi skal videre ad både med flere avancerede biobrændstoffer og adgang til andre energiformer for bilister-ne. Stationerne er omdrejningspunktet for energi til transporten i Danmark. Deres rol-le er at levere produkter og services, som efterspørges af mennesker i bevægelse. Nu og fremover.

På vegne af Drivkraft Danmark vil jeg ønske jer rigtig god fornøjelse med Energistatistik 2018.

Jacob Stahl OtteDirektør

Der, hvor mennesker er i bevægelse

Bruttoenergiforbrug .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Energiforbrug fordelt på sektorer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Olieforbrug .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Biobrændstoffer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Udvikling i brændstofforbruget .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Benzin fordelt på oktantal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Vedvarende energi i transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Forbrug af fyringsolie .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Oliefyr i Danmark ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Oliefyr fordelt på kommuner .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Forbrug af LPG ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Sektion 01

Danmarks energiforbrug

6 Energistatistik 2018 7Forord Danmarks energiforbrug

Danmarks bruttoenergiforbrug, PJ figur 1.1

Olie Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi Endeligt energiforbrug i alt

Danmarks energiforbrug fordelt på sektorer, PJ figur 1.2

Transport Industri Service Husholdninger Landbrug m.m.

0

200

400

600

800

1.000

20162010200419981992198619801972

0

100

200

300

400

500

600

700

20162010200419981992198619801972

21+18+13+38+10 34+14+13+31+8

Bruttoenergiforbrug

Danmarks bruttoenergiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. Efter den øko-nomiske krise i 2008 faldt det samlede ener-giforbrug dog, så det i 2014 lå næsten ti pro-cent under forbruget i 2007. I takt med at økonomien er genoprettet, og der igen er kommet vækst i økonomien, er energifor-bruget begyndt at stige igen. Øget fokus på energibesparelser og effektiviseringer har medvirket til faldet siden 2007, men har ikke kunnet opveje de seneste års stigning som følge af den økonomiske vækst. Den væsentligste del af væksten i energiforbruget er dækket af vedvarende energi.

Det viste energiforbrug er det faktiske for-brug af energi i Danmark. Det vil sige, at der ikke tages højde for variationer i vejret og import/eksport af elektricitet. Til sam-menligning er det endelige energiforbrug vist med den optrukne linje. I det endeli-ge energiforbrug indgår ikke det energitab, der sker ved produktion og distribution af for eksempel el og fjernvarme, ligesom der fratrækkes den energimængde, der går til eventuel eksport af elektricitet.

Oliens andel af bruttoenergiforbruget falder fortsat. Fra at udgøre mere end 90 procent af det samlede energiforbrug i starten af 1970’erne udgør olien i 2016 mindre end 40 procent. Skiftet tog sin start efter oliekri-serne i 1970’erne, hvor olie i første omgang blev erstattet med kul i elproduktionen. Op gennem 1980’erne blev naturgasnettet etableret og løbende udbygget, og mange ejendomme overgik fra olieopvarmning til opvarmning med naturgas. I de seneste årtier er det ikke mindst udbygningen med vedvarende energi, der har ændret på for-delingen af de enkelte energiformer. I hele perioden har olie været den dominerende energiform i transportsektoren.

Det endelige energiforbrug har gennem hele perioden svinget mellem 70 og 80 procent af bruttoenergiforbruget. Variationen i forhold til bruttoenergiforbruget dækker blandt andet over import/eksport af elektricitet til og fra Norge, Sverige og Tyskland.

Kilde: Energistyrelsen og Drivkraft Danmark

Olie udgør mindre end 40% af bruttoenergiforbruget

Energiforbrug fordelt på sektorer

Danmarks samlede energiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. Over perioden har forbruget dog flyttet sig fra spe-cielt husholdninger og industri til transport. Skiftet afspejler den stigende velstand og dermed den øgede mobilitet. Reduktionen i husholdningernes energiforbrug skyldes specielt øget fokus på energibesparelser og bedre isolering af bygninger.

Efter flere års fald har det samlede energifor-brug været stigende de seneste år. Det skyl-des primært, at husholdningernes energifor-brug efter mange års fald er begyndt at stige igen. Siden 1972 er transportens andel af det samlede energiforbrug steget med mere end 50 procent, men i samme periode er det antal kilometer, vi kører, vokset endnu mere.


2016, TJ1972, TJ

10% 8%

21%

34%

38% 31%

18%

14%

13% 13%

629.234641.425

8 9Energistatistik 2018 Danmarks energiforbrugDanmarks energiforbrug

Danmarks olieforbrug, ‘000 m3 figur 1.5

Indenlandsk forbrug 2015 2016 2017

Flydende gas (LPG) 101 105 111

Autobenzinheraf: — blyfri 92 oktan

— blyfri 95 oktan

1.795262

1.533

1.800259

1.541

1.800178

1.622

Petroleum 1 1 1

Gas/dieselolieheraf: — fyringsolie

— diesel — anden dieselolie — anden gasolie

4.442347

3.139587359

4.515332

3.219667297

4.666333

3.331645356

Fuelolie 97 84 86

Smøreolie 44 51 48

Bioethanol*Biodiesel*

91215

83226

85218

I alt indenlandsk forbrug 6.479 6.556 6.711

Flybrændstoffer***

Benzin 2 2 2

Jetbrændstof 1.119 1.242 1.288

I alt flybrændstoffer 1.121 1.244 1.289

International bunkerolie

Gas/dieselolie 474 490 429Fuelolie 334 260 139

I alt bunker 808 750 568

I alt forbrug 8.407 8.550 8.569

Note: Forbruget i 2017 er baseret på en foreløbig opgørelse. Forbrug i raffinaderier, på Grønland og Færøerne er ikke medregnet.* Indgår som en del af benzin (bioethanol) og diesel (biodiesel). Forbrug er omtrentligt. ** Inklusiv Forsvarets forbrug.

Danmarks olieforbrug, PJ figur 1.3

Olieforbrug fordelt på sektorer figur 1.4

Transport Husholdning Industri Service Landbrug m.m.

0

100

200

300

400

500

20162010200419981992198619801972

80+4+7+1+847+24+15+7+728+35+20+10+72016, TJ

8% 1% 7% 4%

80%

252.843

1989, TJ

7%

7%

47%

15%

24%

307.022

1972, TJ

485.104

7%

10%

28%

20%

35%

Olieforbrug

Siden 1972 er Danmarks olieforbrug næsten halveret. I perioden fra 1990 og frem til midten af 2000’erne var olieforbruget nogenlunde konstant. Siden 2008 er oliefor-bruget faldet med mere end 15 procent. Det er især til opvarmning i husholdningerne, landbruget, serviceerhvervene og industri-en, at olieforbruget er reduceret og erstattet med fjernvarme og naturgas.

I de seneste år er det samlede olieforbrug igen begyndt at stige. Stigningen skyldes pri-mært et øget forbrug af diesel til transport og andre anvendelser af olie i erhvervslivet.

Olieforbruget til opvarmning falder dog stadig. Det skyldes fortsat fokus på energi-besparelser og en målrettet indsats for at

udskifte ældre ineffektive oliefyr med nye moderne og energieffektive oliefyr, eldrev-ne varmepumper og pillefyr. En foreløbig opgørelse for 2017 viser, at det samlede olie-forbrug fortsætter med at stige primært som følge af et stigende forbrug af diesel til trans-port. Transportens andel af olieforbruget er i perioden steget fra cirka 27 procent i 1972 til i dag at udgøre mere end 80 procent.

I faktiske tal er olieforbruget til transport steget med næsten 50 procent siden 1972. Siden 2007 er forbruget af olie til transport dog faldet med næsten ti procent, på trods af at transporten i samme periode er steget med mere end ti procent.


Transport Husholdning Industri Service Landbrug m.m.


Benzin Diesel Total

Brændstofforbrug, ’000 m3 figur 1.8

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

201720162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

0

20

40

60

80

100

2017201620152014

0

20

40

60

80

100

2017201620152014

Biobrændstoffer

I 2017 blev der anvendt mere end 300.000 m³ biobrændstoffer fordelt på næsten 220.000 m³ biodiesel og mere end 85.000 m³ bioethanol. Biodiesel blandes i al diesel til vejtransport og bioethanol i al benzin.

Fire råvaregrupper udgør den væsentligste kilde til produktionen af biobrændstofferne. Det er rapsolie, korn, sukker og animalsk fedt.

Rapsolie er den væsentligste råvare med mere end 60 procent. Herefter kommer korn og sukker, der samlet næsten udgør 30 procent.

Fra 2016 til 2017 er brugen af palmeolie stort set ophørt. Fra at udgøre mere end 30 pro-cent i 2014 udgør palmeolie i 2017 mindre end fem procent.

Mere end 60 procent af råvarerne kommer fra Danmark og det øvrige Europa. Næsten 30 procent af råvarerne (rapsolie og ani-malsk fedt) er produceret i Danmark. Som følge af at palmeolie stort set er udfaset, er Asiens andel faldet tilsvarende. Rapsolien til erstatning for palmeolien kommer i stort omfang fra USA og Australien, hvilket for-klarer den store stigning i råvare fra “Resten af verden”.

Kilde: Drivkraft Danmark

Udvikling i brændstofforbruget

Benzinforbruget lå i 2017 på niveau med 2016. Det ser derfor ud til, at forbru-get af benzin har stabiliseret sig omkring 1,8 millioner m³. Stabiliseringen skyldes ikke mindst, at der i de seneste par år indregistre-res en stigende andel af benzinbiler i kom-bination med, at trafikken på vejene fortsat stiger. Selv om den enkelte benzinbil er mere effektiv end den bil, den erstatter, opvejes dette af, at der indregistreres flere biler, og at vi samlet set kører flere kilometer. Det ændrer dog ikke på, at benzinforbruget er faldet med mere end 30 procent siden 2000.

I samme periode er forbruget af diesel ste-get med næsten 50 procent. De seneste års stigning i forbruget af diesel fortsætter i takt med den økonomiske vækst og stigende aktivitet i samfundet. Forbruget af benzin og diesel toppede i 2007 på mere end 5,5 mil-lioner m³, men efter et lavpunkt i 2013, hvor forbruget kom ned tæt på 4,8 millioner m³, er det samlede forbrug nu igen oppe over 5 millioner m³. Forbruget i 2017 er baseret på en foreløbig opgørelse.

Forbruget af benzin er 1,8 millioner m3

Danmark EU ekskl. DK Europa ekskl. EU Asien Øvrige verden

Biobrændstoffer oprindelse, % figur 1.6

Korn Animalsk fedt m.m. Palmeolie Rapsolie Affald fra palmeolieproduktion Sukker

Biobrændstoffer råvare, % figur 1.7



Benzin fordelt på oktantal, ’000 m3 figur 1.9 Vedvarende energi i transport, TJ figur 1.10

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

201720162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

20162015201420132012201120102009200820072006

Note: Der har de seneste år også været et mindre forbrug af biogas i transport. Forbruget er kun på få TJ og derfor så lavt, at det ikke kan ses på grafen på nuværende tidspunkt.

Benzin fordelt på oktantal

Vedvarende energi i transport

Benzinforbruget har de seneste år ligget nogenlunde stabilt på omkring 1,8 millio-ner m³. 95 oktan benzin udgør mere end 90 procent af det samlede benzinsalg. Indtil for få år siden udgjorde 92 oktan mere end 20 procent af benzinforbruget. I starten af 2000’erne blev 98 oktan udfaset for at fjer-ne risikoen for forurening af grundvandet med MTBE. Ét selskab markedsfører dog en højoktan benzin på 99 oktan i Danmark, som produceres uden brug af MTBE. Af kon-kurrencemæssige årsager oplyses forbruget af dette produkt ikke særskilt, men indgår i forbruget af 95 oktan benzin.

Siden år 2000 er forbruget af benzin faldet med mere end 20 procent, primært som føl-ge af mere effektive benzinbiler, og fordi en større andel af personbilerne kører på diesel.


Frem til 2010 udgjorde vedvarende ener-gi kun en forsvindende andel af energifor-bruget til vej- og jernbanetransport. Med Biobrændstofloven blev der i 2010 indført et krav om, at olieselskaberne skulle iblande biobrændstoffer svarende til 5,75 procent (energi) i al benzin og diesel.

Det har betydet, at vedvarende energi over få år gik fra at udgøre få promille til i dag at udgøre mere end seks procent af det samle-de energiforbrug til vej- og jernbanetrans-port. Bioethanol i benzin og biodiesel i diesel udgør mere end 90 procent af den samlede andel af vedvarende energi til transport. Mængden af elektricitet skyldes stort set forbrug i tog. I takt med elektrificeringen af jernbanedriften og at el-biler og andre tek-nologier som for eksempel brint og biogas får et kommercielt gennembrud, vil vi se en stigende andel VE-el i transporten. Sammen

95 oktan udgør ca. 90% af det samlede benzinsalg

92 oktan 95 oktan 98 oktan Bioethanol Biodiesel VE el

med en stigende iblanding af biobrændstof-fer i benzin og diesel i de kommende år, vil den samlede mængde af vedvarende energi i transporten stige.

En foreløbig opgørelse for 2017 viser, at for-bruget af vedvarende energi til vej- og jern-banetransport ligger på niveau med 2016, og at biobrændstoffer fortsat udgør omkring 90 procent af den samlede mængde.


Bio brænd stoffer udgør mere end 90% af den samlede andel af VE til transport


Forbrug af fyringsolie, ’000m3 figur 1.11

Antal oliefyr figur 1.12

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

20162010200419981992198619801972

010.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

100.000

2017201620152014

Forbrug af fyringsolie

Siden 1972 er forbruget af fyringsolie til opvarmning af boliger reduceret med mere end 90 procent. Frem til den første oliekrise i begyndelsen af 1970’erne kom der oliefyr i de fleste nye boliger. Efter etableringen af naturgasnettet i begyndelsen af 1980’erne og udbygningen med fjernvarme i ikke mindst de større byer er det gået hurtigt tilbage med forbruget af fyringsolie til opvarmning. I 2015 steg forbruget af fyringsolie for første gang i mange år. Dette må primært tilskri-ves, at 2015 var betydeligt koldere end 2014. Forbruget faldt dog igen i 2016. En foreløbig opgørelse for 2017 viser et forbrug på niveau med 2016.

Forbruget af fyringsolie til boligopvarm-ning udgør cirka halvdelen af det samlede forbrug af fyringsolie. Den anden halvdel udgøres af opvarmning i landbruget og service erhvervet samt opvarmning og pro-ces energi i industrien.


Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970’erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen er sket i takt med, at den kol-lektive varmeforsyning i form af naturgas og fjernvarme er blevet mere udbredt. I de seneste år er oliefyr også udskiftet med var-mepumper og ikke mindst pillefyr. Pillefyret har for mange boligejere været et attraktivt alternativ til oliefyret, fordi træpiller er fri-taget for afgifter.

Der blev i 2017 leveret fyringsolie til cirka 78.000 private boliger. Det er et fald på cirka 1.000 i forhold til 2016. Siden 2014 er næsten 10.000 oliefyr blevet sløjfet og erstattet med anden opvarmning.

Generelt er oliefyr relativt set mest udbredt i de områder uden for de større byer, hvor der ikke er adgang til kollektiv varmefor-syning. Det gælder blandt andet store dele af Sjælland uden for hovedstadsområdet, Lolland-Falster, Langeland, dele af Fyn, Djursland og Nordjylland. Forbruget af fyringsolie i de enkelte kommuner adskiller sig ikke væsentligt fra andelen af oliefyr. Dog er der en række kommuner med en relativt set lille andel af oliefyr, hvor det samlede forbrug af fyringsolie er højt. Det skyldes, at der samlet er et stort antal private boliger i disse områder, som for eksempel Århus-området og Trekantsområdet.


Oliefyr i Danmark

Fyringsolie til boligopvarmning udgør halvdelen af det samlede forbrug

I 2017 blev der leveret fyringsolie til 78.000 private boliger


Note: Opgørelsen baserer sig på olieselskabernes salg af fyringsolie til privatboliger, såsom parcelhuse, rækkehuse, fritidshuse med mere fordelt på postnummer. En række postnumre dækkes af flere kommuner. I det tilfælde er antal privatboliger og forbruget af fyringsolie fordelt ligeligt på de pågældende kommuner. Derfor kan enkelte kommuner, som for eksempel København, få en større andel af oliefyr, end hvad der faktisk findes

Oliefyr fordelt på kommuner

Samlet forbrugaf fyringsolie til boligopvarmning

< 660 m3 660 — 1.200 m3 1.200 — 1.660 m3 1.660 — 2.350 m3 2.350 — 3.800 m3

Andel boligeropvarmet med fyringsolie

< 2,9% 2,9 — 4,3% 4,3 — 5,6% 5,6 — 7,5% 7,5 — 15,6%


0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

201720162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

46%Industri, bygge og anlæg

33%Flaskegas til private

12%Restaurant, opvarmning etc.

9%Landbrug, gartnerier etc.

Indtil for få år siden faldt forbruget af LPG år for år. Det skyldtes ikke mindst, at en række busruter ophørte med at køre på LPG samt en generel nedgang i industrien som følge af den økonomiske krise. I de sene-ste år har vi igen set en vækst i forbruget af LPG. Væksten skyldes en kombination af den øgede aktivitet i industrien som følge af den økonomisk vækst, konvertering fra fyringsolie til LPG og et stigende forbrug af LPG til fritidsformål.

I Danmark bruges LPG særligt i industri-en til processer og bearbejdning i områder uden for naturgas- og fjernvarmenettet. LPG er også en vigtig energikilde i bygge og anlægssektoren.

Forbrug af LPG

Langt størstedelen af flaskegasforbruget er på de små flasker, som typisk anvendes til privatforbrug til for eksempel gasgril-len, campinglivet og ukrudtsafbrænding. De store gasflasker bliver typisk anvendt af professionelle. Det kan være til tagdæk-ning og asfaltering. I de seneste år er der sket en stigning i forbruget af flaskegas specielt til privatbrug. Flaskegas til privatforbrug udgør næsten en tredjedel af det samlede LPG-marked.


LPG-forbrug, ton figur 1.13

Forbrug af LPG i 2017, segmenter figur 1.14

Flaskegas Bulk Transport

59.670 ton i alt


Note: Produktionen i 2017 er baseret på en foreløbig opgørelse

Produktion fra raffinaderierne, ’000 m3 figur 2.1

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

201720132009200520011997199319891986

Produktion .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Produktion og forbrug af råolie .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Produktion og forbrug af olieprodukter ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Import og eksport af olieprodukter .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Sektion 02

Danske raffinaderier og dansk energi-produktion

Produktion

Frem til 1997 var der tre raffi naderier i Danmark. Q8’s raffi naderi ved Stigsnæs, Statoils raffinaderi ved Kalundborg og Shells raffi naderi ved Fredericia. Op gennem 1980’erne blev kapaciteten på raffi naderi-erne udvidet. Sammen med investeringer i nye teknikker førte det til en stigning i den samlede produktion af olieprodukter. I 1997 lukkede raffi naderiet i Stigsnæs, hvilket førte til en markant nedgang i den samlede pro-duktion i Danmark. Den samlede produk-tion fra de danske raffi naderier svarer stort set til forbruget i Danmark.

Produktionen af diesel og ikke mindst jet-fuel er dog mindre end forbruget, modsat er produktionen af benzin større end for-bruget. Dertil kommer, at en række selska-ber importerer de olieprodukter, de sælger i Danmark.


Raffinaderiernes produktion svarer til forbruget

LPG Benzin Jetfuel Dieselolie Fuelolie

23 Danske raffi naderier og dansk energiproduktion22 Energistatistik 2018 Danske raffi naderier og dansk energiproduktion

6,0 5,1

Import, eksport, produktion og forbrug af råolie, ’000 m3 figur 2.2

Import og eksport af råolie 2017 figur 2.3

-30.000

-20.000

-10.000

0

10.000

20.000

30.000

2017 20132009200520011997199319891986

78+17+4+1 59+37+4Import af råolie(mio. m3)

Eksport af råolie(mio. m3)

Skandinavien Øvrige Europa Afrika USA Resten af verden

78% 59%

17%

1% 4%

4%

37%

Produktion og forbrug af råolie

Op gennem 1980’erne steg produktio-nen af råolie fra de danske felter i Nordsøen, så Danmark blev selvforsynende og siden netto eksportør af råolie. I 1993 eksporterede vi for første gang mere råolie, end vi impor-terede. Frem til midten af 2000’erne steg råolieproduktionen fra Nordsøen år for år.

I takt med at produktionen i de seneste år har været faldende, er nettoeksporten af råolie også faldet. I 2016 blev Danmark med få tusinde m³ for første gang i mere end 20 år nettoimportør af råolie.

Det blev yderligere forstærket i 2017, hvor produktionen af råolie fra de danske felter i Nordsøen lå på næsten 8,5 millioner m³, mens forbruget af råolie på de to danske raffinaderier lå på lige over ni millioner m³.Ikke al den råolie, der bruges i Danmark, kommer fra de danske felter i Nordsøen.

Mere end halvdelen af råolien eksporteres. I 2017 var det mere end fem millioner m³. Tilsvarende blev der importeret næsten seks millioner m³ råolie.

Hovedparten af den danske råolie ekspor-teres til de Skandinaviske lande og vores europæiske nabolande, der samlet aftager næsten 90 procent af den eksporterede råolie. Det svarer til mere end fem millio-ner m³.

Den importerede olie bruges primært på Statoil-raffinaderiet ved Kalundborg. Mere end 75 procent af den importerede råolie kommer fra Norge. Shell-raffinaderiet ved Fredericia er koblet direkte op på olieled-ningen fra de danske felter i Nordsøen og får stort set al sin råolie til produktionen herfra.


Eksporten er på mere end 5 mio. m3

Eksport Forbrug Produktion Import

24 25Energistatistik 2018 Danske raffinaderier og dansk energiproduktionDanske raffinaderier og dansk energiproduktion

6,1 7,2

Note: Højden på søjlerne i et enkelt år udligner ikke nødvendigvis hinanden. Det skyldes forskydninger i lagrene i de enkelte år

Import, eksport, produktion og forbrug af olieprodukter, ’000 m3 figur 2.4

Import og eksport af olieprodukter 2017 figur 2.5

-20.000

-15.000

-10.000

-5.000

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2017 20132009200520011997199319891986

31+25+29+5+10 46+36+18Import af olieprodukter(mio. m3)

Eksport af olieprodukter(mio. m3)

25% 36%

29%

31%

46%

10%

18% 5%

Skandinavien Øvrige Europa eksklusiv Rusland Rusland Mellemøsten Resten af verden

Produktion og forbrug af olieprodukter

I takt med at forbruget af olieprodukter er faldet de seneste år, er eksporten tilsva-rende steget. Gennem hele perioden har der været en væsentlig import og eksport af olieprodukter. Det skyldes, at en række af de danske olieselskaber, der ikke selv ejer raffinaderi, vælger at importere deres olieprodukter.

Mere end halvdelen af den danske import af olieprodukter (benzin, diesel, fuelolie med mere) kom i 2017 fra Norge, Sverige og Rusland. Importen fra lande uden for Europa består primært af flybrændstof.

Næsten 50% af olieprodukterne eksporteres til det øvrige Skandinavien

Næsten halvdelen af den danske eksport af olieprodukter (eksklusive råolie) er til det øvrige Skandinavien. Sverige er den største importør af danske olieprodukter. Eksporten til Sverige udgør næsten tre milli-oner m³. Størstedelen af eksporten til lande uden for Europa består af fuelolie.


Eksport Forbrug Produktion Import


Note: Nettoeksporten er forskellen mellem produktionen og forbruget af de enkelte produkter i Danmark

Nettoeksport ’000 m3

Nettoimport ’000 m3

980Fuelolie

990Benzin

90LPG

Import og eksport af olieprodukter

Den faldende råolieproduktion fra Nordsøen betyder, at Danmark ikke længere er nettoeksportør af råolie. For første gang i mange år var importen af råolie i 2016 stør-re end eksporten. De danske raffinaderier er bygget til at producere benzin og diesel. Stort set hele det danske forbrug af jetfuel importeres derfor fra udlandet. I takt med at benzinforbruget i Danmark er faldet, og der modsvarende er sket en stigning i diesel-forbruget, eksporteres en stigende del af den producere benzin, og en stigende mængde diesel importeres. Tilsvarende er forbruget af fuelolie i Danmark betydeligt mindre end produktionen fra de to raffinaderier.


Danmark er ikke længere nettoeksportør af råolie

910Gas-/dieselolie

960Råolie

1.140Jetfuel


Energi fordelt på regioner, millioner toe figur 3.1

Note: For sammenligningens skyld er de enkelte energiarter omregnet til ton olieækvivalenter (toe). Det betyder, at energiindholdet i for eksempel gas er omregnet til det tilsvarende energiindhold i et ton olie

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

201619742016197420161974201619742016197420161974

Nordamerika Syd- og Mellemamerika

Europa og tidligere Sovjetunionen

Mellemøsten Afrika Asien og Paci�c

Regioner .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Energiarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Sektorer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Regioner

Siden starten af 1970’erne er verdens samlede energiforbrug mere end tredoblet. Væksten har dog ikke været jævnt fordelt på de forskellige dele af verden. I Mellemøsten er energiforbruget næsten tidoblet, og natur-gas og olie udgør her tæt på 100 procent. Energiforbruget i Europa og Nordamerika udgjorde i starten af 1970’erne næsten 80 procent af det globale energiforbrug. I 2016 var andelen næsten halveret og lå på mindre end 45 procent af det globale forbrug.

Hovedparten af væksten i energiforbru-get i Europa og Nordamerika er dækket af vedvarende energi, inklusive vandkraft

og atomkraft. Samtidig er kulforbruget næsten halveret, mens forbruget af natur-gas modsat er tæt på fordoblet. Væksten i verdens energi forbrug er primært drevet af eft erspørgslen fra Stillehavsregionen, ikke mindst Kina og Indien. Fra at stå for lidt over 15 procent af verdens samlede energiforbrug i 1972, udgør Stillehavsregionen i dag mere end 40 procent af det samlede energiforbrug. Væksten i regionens energiforbrug er pri-mært dækket af olie, kul og naturgas.

Kilde: BP Statistical Review of World Energy 2017 og Drivkraft Danmark

Sektion 03

Globalt forbrug

Olie Kul Naturgas Atomkraft Vandkraft Anden vedvarende energi

31 Globalt forbrug30 Energistatistik 2018 Globalt forbrug

3.730

8.054

13.276

Globalt energiforbrug, millioner toe figur 3.2

Globalt energiforbrug, fordeling figur 3.3

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

2016 20132010200720042001199819951992198919861983198019771974197119681965

41+38+16+539+28+21+6+633+28+24+5+7+3

1965, mio. toe

1989, mio. toe

2016, mio. toe

16%

21%

24%

41%

39%

33%

38%

28%

28%

5%

6%

7%

3%

6%

5%


Energiarter

Det globale energiforbrug stiger fortsat, men de seneste år er stigningen aftaget. Kun to gange har vi set et egentligt fald i energi-forbruget på verdensplan. Det var under den anden oliekrise efter Shaens fald i Iran i starten af 1980’erne og i forbindelse med finanskrisen i 2008.

Olie er fortsat det vigtigste brændstof, når verdens behov for energi skal stilles, men betydningen er aftagende. Fra at udgøre næsten halvdelen af det samlede energifor-brug i starten af 1970’erne er andelen faldet til lige under en tredjedel i dag. I samme peri-ode er forbruget af olie dog tæt på tredoblet.

Især forbruget af gas er vokset kraftigt siden 1980’erne. Vedvarende energi, inklusive vandkraft og atomkraft, udgør en stigende andel af energiforsyningen og dækker nu næsten 15 procent af det samlede energifor-brug. Forbruget af biomasse, vind og sol er de seneste år vokset med mere end ti procent årligt, men dækker kun godt tre procent af det samlede energiforbrug i 2016.


Forbruget af biomasse, vind og sol er vokset med mere end 10% årligt

Note: For sammenligningens skyld, er de enkelte energiarter omregnet til ton olieækvivalenter (toe). Det betyder, at energiindholdet i for eksempel gas er omregnet til det tilsvarende energiindhold i et ton olie


32 33Energistatistik 2018 Globalt forbrugGlobalt forbrug

5.112

13.276

Globalt energiforbrug, sektorer figur 3.4

Globalt energiforbrug, millioner toe figur 3.5

29+33+22+8+823+39+24+8+6

1971, mio. toe

2016, mio. toe

23%

29%

24%

22%

39%

33%

6%

8%

8%

8%

Transport Industri Husholdninger Service Andet

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

2015201020052000199519901985198019751971

Sektorer Transport

Der er siden 1972 kun sket mindre forskydninger i forhold til, hvilke sekto-rer verdens energiforbrug fordeler sig på. Transportens andel er steget med få procent, og modsvarende er industriens og i mindre omfang husholdningernes andel faldet.

Siden 1970 er verdens energiforbrug til transport næsten tredoblet. Bortset fra mindre fald i forbruget som følge af de to oliekriser tilbage i starten af 1970’erne og 1980’erne og ikke mindst den økonomiske krise i 2008 er forbruget af energi til trans-port steget år for år.

Olie (benzin, diesel, jetfuel og fuelolie) udgør mere end 90 procent af energifor-bruget. I de seneste år er naturgas og bio-brændstoffer dog begyndt at spille en større rolle. Brændstof til personbiler og lastbiler udgør den væsentligste andel af olieforbru-get. I takt med den stigende verdenshandel og turisme udgør skibs- og flybrændstoffer en stigende andel af det samlede energifor-brug til transport.

Fremskrivninger fra IEA, EIA og EU peger alle i retning af et stigende energiforbrug til transport frem mod 2050. Det skyldes ikke mindst en forventning om fortsat stigende godstransport både på vej og med skib og sti-gende flytrafik, mens personbilernes energi-forbrug forventes at falde i takt med, at de bliver mere effektive. Den øgede effektivitet opvejer forventningen om, at der vil komme flere biler på verdensplan.

I takt med de stigende krav til emissioner fra skibene forventes naturgas at komme til at udgøre en stadig større andel af energi-forbruget. Tilsvarende forventes kravene til CO2-reduktioner i transporten mere end at fordoble biobrændstoffernes andel af ener-giforbruget frem mod 2050.

Kilde: IEA og Drivkraft Danmark

Olie Kul Naturgas Elektricitet Biobrændstoffer

Kilde: Internationale Energi Agentur, Energy Information Administration, European Environment Agency og Drivkraft Danmark

34 35Energistatistik 2018 Globalt forbrugGlobalt forbrug

Verdens oliereserver, milliarder tønder figur 4.1

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

2016201220082004200019961992198819841980

Globale oliereserver .................................................................................................................. 37Global olieproduktion ............................................................................................................. 38Globale naturgasreserver ........................................................................................................ 39 Global naturgasproduktion .................................................................................................. 40Reserver i forhold til produktion ........................................................................................ 41

Sektion 04

Global produktion og reserver

Globale oliereserver

Eft er et mindre fald i 2015 rettede verdens samlede oliereserver sig i 2016, så de igen er over 1.700 milliarder tønder. OPEC’s med-lemmer råder over mere end 70 procent af verdens oliereserver. Opskrivninger af reser-ver skyldes enten opdagelse af nye oliefelter eller opskrivning af reserver i eksisterende felter. Det kan ske ved forbedrede teknikker til udvinding. Siden årtusindeskift et er det primært tilkomsten af canadisk oliesand og opskrivning af Venezuelas reserver af olie-sand i 2008, der har øget reserverne. Saudi Arabien råder over de største konventio-nelle råoliereserver på mere end 250 mil-liarder tønder kun overgået af Venezuela, der har reserver på mere end 300 milliarder tønder. Venezuelas reserver består dog for en stor dels vedkommende af oliesand, der økonomisk først er rentable at udvinde ved forholdsvis høje oliepriser.


OPEC råder over 70% af verdens oliereserver

Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovejetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacifi c Canadisk oliesand Venezuleansk oliesand

37 Global produktion og reserver36 Energistatistik 2018 Global produktion og reserver

Verdens olieproduktion, millioner tønder per dag figur 4.2

010

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20162012200820042000199619921988198419801976197219681965

Verdens naturgasreserver, billioner m3 figur 4.3

020

40

60

80

100

120

140

160

180

200

2016201220082004200019961992198819841980

Global olieproduktion

Efter et kortvarigt produktionsfald i 2009, som følge af den økonomiske krise, stiger verdens olieproduktion år for år. I 2016 satte den daglige produktion på ny rekord med mere end 90 millioner tønder råolie om dagen. Alle regioner bidrog til stigningen i produktionen, men især produktionen fra de nye amerikanske felter med skiferolie og fortsat stigende produktion i Mellemøsten har øget den samlede produktion. For andet år i træk er USA’s olieproduktion den højeste i verden stærkt efterfulgt af Saudi Arabien og Rusland.

Efter den anden oliekrise i starten af 1980’erne skete der et kraftigt fald i ver-dens efterspørgsel på olie, og en række sto-re oliefelter uden for OPEC-landene – ikke mindst i Nordsøen og den Mexicanske Golf – blev sat i produktion for at mindske afhæn-gigheden af OPEC. Det førte til, at OPEC’s andel af råolieproduktionen faldt til under 30 procent i midten af 1980’erne. I takt med

at efterspørgslen på råolie igen begyndte at stige, voksede OPEC’s andel af råoliepro-duktionen til over 40 procent i midten af 1990’erne. Og den har ligget forholdsvis sta-bilt lige siden. OPEC’s andel forventes dog at stige yderligere i takt med, at ikke mindst produktionen fra Nordsøen aftager.


Der produceres mere end 90 mio. tønder råolie om dagen

Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovejetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific

Globale naturgasreserver

Siden 2011 har verdens naturgasreserver ligget nogenlunde stabilt omkring 185 billio-ner m³. Reserverne er fortsat cirka tre gange større end i starten af 1980’erne. Rusland og Iran har verdens største reserver, der til-sammen udgør mere end en tredjedel af de samlede globale reserver. Herefter kommer Qatar med næsten 15 procent.

De seneste års stigning i de samlede reserver skyldes primært opskrivninger af reserver-ne i Turkmenistan, der vurderes at være de fjerdestørste i verden.


Rusland og Iran har verdens største reserver på mere end 60 billioner m3

Mellemøsten Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa eksl. tidligere Sovjetunionen Tidligere Sovjetunionen Afrika Asien og Pacific

38 39Energistatistik 2018 Global produktion og reserverGlobal produktion og reserver

Global produktion af naturgas, milliarder m3 figur 4.4

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

2016 201020052000199519901985198019751970

Reserver i forhold til produktion i 2016, år figur 4.5

0

20

40

60

80

100

120

140

Mellem-østen

Nord-amerika

Syd- og Central-amerika

Europa ekskl. tidligere

Sovjetunionen

TidligereSovjetunionen

Afrika Asien og Pacic

Verdeni alt

Global naturgasproduktion

Produktionen af naturgas stiger år for år kun afbrudt af et markant fald i produkti-onen i Rusland i forbindelse med den øko-nomiske krise 2008 og 2009. USA er verdens største naturgasproducent tæt efterfulgt af Rusland. Det er ikke mindst den stigende produktion fra de amerikanske skifergas-reserver og produktionen af naturgas i Mellemøsten, som har drevet de seneste års vækst i produktionen.


USA er verdens største producent af naturgas

Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa ekskl. tidligere Sovejetunionen Tidligere Sovjetunionen Mellemøsten Afrika Asien og Pacific

Reserver i forhold til produktion

Samlet rækker de kendte oliereserver til næsten 51 år med den nuværende produkti-on. Tilsvarende rækker naturgasreserverne til næsten 53 år. Reserverne er dog ikke jævnt fordelt på de enkelte regioner i verden.

Selv om Mellemøsten står for mere end en tredjedel af verdens samlede olieprodukti-on, er reserverne i regionen så store, at de rækker til mere end 70 år. Det er kun over-gået af Syd- og Centralamerika, hvor reser-verne rækker til mere end 120 år med den nuværende produktion. Det skydes alene de enorme reserver af oliesand i Venezuela. Til gengæld er reserverne i Europa snart tømte. Med den nuværende produktion vil de kun række til lige over ti år.

Naturgasreserverne fordeler sig også ulige i forhold til den årlige produktion.

Reserverne i Rusland og de øvrige lande i det tidligere Sovjetunionen rækker til mere end 70 års produktion. Reserverne i Mellemøsten fortsætter med at falde og rækker nu til mindre end 125 års produk-tion. Over de seneste år er produktionen af naturgas i Mellemøsten steget kraftigt. Det er primært for at dække et stigende energi-behov i regionen og en øget eksport af fly-dende naturgas (LNG) ikke mindst til Asien. Derudover er der opbygget anlæg, som kan omdanne naturgassen til benzin og diesel. I takt med den stigende produktion er de samlede reserver inden for de sidste ti år fal-det fra at kunne dække mere end 200 års produktion til mindre end 125 år.


Olie Naturgas

40 41Energistatistik 2018 Global produktion og reserverGlobal produktion og reserver

Betalingsbalancen og bidraget fra olieproduktionen, milliarder kroner figur 5.1

-20

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

20172014201120082005200219991996199319901988

Betalingsbalancen ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Bil- og brændstofafgi� er .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Sektion 05

Bidrag til samfunds-økonomien

Betalingsbalancen

Siden midten af 1990’erne har olieeks-porten fra Nordsøen udgjort et vigtigt bidrag til betalingsbalancen. I takt med den falden-de produktion fra Nordsøen har nettobidra-get fra import og eksport af olie de seneste år fået mindre betydning.

Fra at bidrage med mere end 20 milliarder kroner om året i midten af 2000’erne, er bidraget faldet drastisk, og det blev for første gang i mange år negativt i 2016. Udviklingen blev yderligere forstærket i 2017. Og med udsigten til en fortsat faldende produktion i Nordsøen vil nettobidraget forblive negativt i de kommende år.

Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen og Drivkraft Danmark

Bidraget fra olieproduktionen var negativt i 2017

Betalingsbalancen løbende poster, total Nettobidrag fra olieproduktion i Nordsøen

42 43Energistatistik 2018 Bidrag til samfundsøkonomienBidrag til samfundsøkonomien

Bil- og brændstofafgifter, milliarder kroner figur 5.2

0

10

20

30

40

50

60

2017201220082004200019961992

Bil- og brændstofafgifter

Siden 1992 er statens årlige indtægter på brændstofafgift er steget fra cirka otte mil-liarder kroner til mere end 19 milliarder kroner i 2015, hvor de nåede det højeste niveau nogensinde. I 2016 faldt provenu-et marginalt, blandt andet på grund af en reduktion i den såkaldte NOx-afgift . I 2017 steg provenuet igen som følge af et stigende dieselforbrug.

Hvis registreringsafgift en og andre afgif-ter på biler regnes med, fortsatte de sidste

mange års stigning i statens indtægter fra transportsektoren i 2017, hvor indtægten var på næsten 52 milliarder kroner.

De seneste års reduktioner i registrerings-afgift en på den enkelte bil har ikke ført til en reduktion i det samlede provenu. Den lavere afgift på den enkelte bil er opvejet af et øget salg af biler.

Kilde: Danmarks Statistik og Drivkraft Danmark

Note: Danmarks Statistik har ændret på opgørelsen af afgift er. Der er derfor en række afgift er i relation til ejerskab af bilen, der ikke længere indgår i opgørelsen. Det drejer sig om afgift er og gebyrer på nummerplader og lignende, der årligt løber op i næsten én milliard kroner. Alle afgift er er vist i dagens priser

Statens indtægter fra transportsektoren er på 52 mia. kr.

Sektion 06

Prisudvikling

Benzin og bioethanol .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Diesel og biodiesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Råoliepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Råolieprisen i danske kroner .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Råolieprisen – historiske begivenheder ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Råolie- og gaspris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Benzin- og dieselprisens sammensætning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Benzin og diesel – listepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Benzinpris og indkomst .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Energiafgift benzin CO2 og NOx afgift benzin Energiafgift diesel CO2 og NOx afgift diesel Bilafgift er i alt

44 Energistatistik 2018 Bidrag til samfundsøkonomien 45 Prisudvikling

Prisudvikling på benzin og bioethanol, kroner per liter figur 6.1

Benzin Bioethanol

0

1

2

3

4

5

6

Jan 18Jul 17Jan 17Jul 16Jan 16Jul 15Jan 15Jul 14Jan 14Jul 13Jan 13Jul 12Jan 12Jul 11Jan 11Jul 10Jan 10Jul 09Jan 09Jul 08Jan 08

Prisudvikling på diesel og biodiesel, kroner per liter figur 6.2

0

1

2

3

4

5

6

7

8

Jan 18Jul 17Jan 17Jul 16Jan 16Jul 15Jan 15Jul 14Jan 14Jul 13Jan 13Jul 12Jan 12Jul 11Jan 11Jul 10Jan 10Jul 09Jan 09Jul 08Jan 08

Der har historisk set været store udsving i prisforskellen mellem benzin og bioethanol. Det toppede omkring årsskiftet i 2009, hvor forskellen var oppe på omkring 2,5 kroner per liter. Kun i få perioder har prisen på bioethnaol været lavere eller på niveau med benzinprisen. Det skete blandt andet i anden halvdel af 2014.

De seneste års langsomme stigning i ben-zinprisen som følge af den stigende råolie-pris har langsomt indsnævret prisforskellen mellem benzin og bioethanol, så den ved udgangen af 2017 lå på omkring en krone per liter. Der har dog været store udsving, og

i perioder var prisen på bioethanol mere end to kroner højere end prisen på benzin. Det skyldes blandt andet, at bioethanol bruges til andre formål end iblanding i benzin, og at de råvarer, der bruges ved fremstillingen af bioethanol, også har andre anvendelser og derfor handles og prissættes uafhængigt af prisen på benzin.

Over den viste periode har bioethanol i gen-nemsnit ligget cirka en krone over prisen på benzin.


Benzin og bioethanol Diesel og biodiesel

Den internationale notering på biodiesel (FAME) ligger generelt højere end noterin-gen på diesel. Prisforskellen har i gennem-snit ligget på lige over to kroner per liter. Det kraftige fald i dieselprisen fra sommeren 2014 til 2016 udvidede prisforskellen, så den kom op på mere end tre kroner per liter. De seneste års stigning i dieselprisen som følge af den stigende råoliepris har langsomt inds-nævret prisforskellen, så den ved udgangen af 2017 igen lå på omkring to krone per liter. Når de to priser generelt følger hinanden, skyldes det blandt andet, at biodieselen kun anvendes til iblanding i diesel.


2 kr. i prisforskel per liter ved udgangen af 2017

Diesel Biodiesel

46 47Energistatistik 2018 PrisudviklingPrisudvikling

Råolieprisen i danske kroner

Råolie, USD per tønde figur 6.3

0102030405060708090

100110120130140150

’18’17’16’15’14’13’12’11’10’09’08’07’06’05’04’03’02’01’00’99’98’97’96’95’94’93’92’91’90’89’88’87

Råolie, kroner per tønde figur 6.4

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2017201420112008200520021999199619931990198719841980

Råoliepris

I 2008 nåede råolieprisen (Brent spot) kortvarigt op over 140 USD (amerikanske dollar) per tønde. Det er den højeste pris, der nogensinde er noteret. Siden skete der et dramatisk fald i olieprisen, som kom ned på under 40 USD som følge af den globale finanskrise. I perioden frem til 2011 steg olie-prisen igen til et niveau på omkring 110–125 USD, hvor den lå i nogle år.

Fra sommeren 2014 skete der et markant fald i olieprisen, hvilket fortsatte frem til starten af 2016, hvor prisen kortvarigt nåede

ned under 30 USD per tønde. Siden er prisen igen begyndt at stige, kun afbrudt af enkel-te kortvarige fald, og den nåede i starten af 2018 kortvarigt op over 70 USD per tønde. Iagttagere forventer, at prisen inden for en overskuelig fremtid vil ligge og svinge omkring 60 USD. Det skyldes, at break-even for produktion af den amerikanske skiffer-olie ligger på dette niveau.

Kilde: US Energy Information Administration og Drivkraft Danmark

Råolie afregnes i amerikanske dollar, og derfor har dollarkursen stor betydning for de danske forbrugere. Når dollaren bliver dyrere, går benzinprisen op, og bliver dol-laren billigere, falder prisen. I sommeren 2008 var råolieprisen omkring 150 USD per tønde. Det svarer til næsten 750 kroner per tønde i danske kroner. Ikke siden starten af 1980’erne har prisen på råolie været højere målt i danske kroner.

Tilbage i 1980’erne nåede olieprisen kun op på omkring 35 USD per tønde, men dengang kostede én dollar 12 kroner. Så når inflatio-nen tages med, kostede en tønde råolie tilba-ge i 1980’erne alligevel mere end 700 kroner.

Kilde: US Energy Information Administration og Drivkraft Danmark

En tønde råolie kostede 750 kr. i 1984

Løbende priser Faste priser i 2017-kroner


Historisk udvikling i råolieprisen, USD per tønde figur 6.5

0

20

40

60

80

100

120

140

20162010200520001995199019851980197519701965196019551950194519401935193019251920191519101905190018951890188518801875187018651861

Råolieprisen – historiske begivenheder

Op- og nedture i verdensøkonomien, krige, politisk ustabilitet i Mellemøsten og opdagelse af nye oliefelter er sammen med de olieproducerende landes bestræbelser på at kontrollere forsyningen af olie til ver-densmarkedet blandt de faktorer, der har påvirket råolieprisen gennem historien.

I starten af oliens historie, hvor råolie pri-mært blev anvendt til produktion af petro-leum, der blev brugt til belysning, nåede prisen op over 100 USD per tønde (2016

Olieprisen har svinget fra $20 til $150

priser) i forbindelse med den amerikanske borgerkrig. Men fra 1880’erne og ca. 90 år frem var udsvingene i råolieprisen set med nutidens øjne relativt beskedne. Med den første oliekrise i 1973–74 ændrede billedet sig, og siden har oliepriserne været langt mere ustabile med udsving fra omkring 20 USD til 150 USD for en tønde råolie.

Kilde: BP Statiscal Review of World Energy 2017 og Drivkraft Danmark

Faste priser 2016 USD Dagens priser USD

Amerikanske borgerkrig

Olieeksport fra Baku begynder

Olieproduktion i Sumatra begynder

Efterkrigstidens bilboom

USA olieproduktion topper

Yum Kippour krigen og 1. oliekrise

Revolutionen i Iran og 2. oliekrise

Irak invaderer Kuwait

Økonomisk krise i Asien

Økonomisk vækst i Asien

Global finanskrise

Arabiske forår

Stigende produktion uden for OPEC

Frygt for forsyningen i USA + vækst i bilismen

Øget produktion i Venezuela

Oliefelter i Øst-texas opdaget + global depression

Koleraepidemi i Baku

Spindletop feltet opdages i Texas



11,99 10,49

Note: De viste priser er den vejledende udsalgspris for benzin og diesel på en bemandet station. Der er ikke taget højde for kortrabatter og reducerede pumpepriser som følge af lokale priskrige. Priskrig og rabatter har over de seneste ti år reduceret den endelige benzin- og dieselpris, som kunderne faktisk har betalt, med over en krone per liter

Note: Den viste pris er månedsgennemsnit. Højere eller lavere priser i den enkelte måned kan derfor ikke ses på figuren

Råoliepris og naturgaspris, USD per tønde olieækvivalenter figur 6.6

0

20

40

60

80

100

120

140

20182015201220092006200320001997199419911988198519821979197619731970196719641960

Benzin og dieselprisens sammensætning figur 6.7

42+35+3+20 50+26+4+20Benzinpris 1. januar 2018, kroner per liter Dieselpris 1. januar 2018, kroner per liter

26%

4%

50%

35%

3%

42%

20% 20%

Benzin u. afgifter Energiafgifter CO2-afgifter Moms Diesel u. afgifter Energiafgifter CO2-afgifter Moms

Råolie- og gaspris

Prisen på naturgas og råolie har stort set været ens i Europa frem til starten af 2000’erne. Som følge af den stigende glo-bale efterspørgsel på råolie fra 2000 og frem og udbygningen af naturgasnettet i Europa fra de russiske naturgasfelter steg prisen på råolie mere end prisen på naturgas, men fulgte dog stadig samme mønster.

I takt med at naturgasforsyningen til Europa blev yderligere udbygget med nye forsy-ningslinjer og øget import af LNG, skete der i starten af 2010’erne en egentlig afkobling af prisen på naturgas og råolie.

Kilde: Verdensbanken og Drivkraft Danmark

I 2010’erne skete en afkobling af prisen

Benzin- og dieselprisens sammensætning

Prisen på benzin og diesel bestemmes af flere faktorer. Produktpris, dollarkur-sen, bruttoavance samt skatter og afgifter. Produktprisen varierer over tid i takt med udbud og efterspørgsel på det internatio-nale marked. Internationalt handles benzin og diesel i amerikanske dollar. Ændringer i dollarkursen påvirker derfor direkte prisen. Bruttoavancen er det beløb selskabet lægger oveni prisen til at dække blandt andet distri-bution og markedsføring. Endelig er benzin og diesel pålagt en række afgifter i form af CO2-afgift og energiafgift inklusive NOx-afgift. Afgifterne er et fast beløb i kroner per liter og er uafhængig af produktprisen. Endelig pålægges benzin og diesel ligesom alle andre varer moms. Samlet udgør afgifter og moms mere end halvdelen af prisen på benzin og diesel.

Afgifter og moms udgør mere end 50% af prisen på benzin og diesel

Råolie Naturgas


Benzin og diesel – listepris

I 2013 nåede benzinprisen op på næsten 14 kroner per liter. Det er det højeste niveau, der på noget tidspunkt er noteret i Danmark. Fra sommeren 2014 tog benzinprisen til gengæld et kæmpe dyk som et resultat af de stærkt faldende oliepriser. Prisen nåede ned i nærheden af ti kroner per liter. Det er den laveste pris siden den økonomiske krise startede i 2008. I takt med, at råolieprisen steg gennem 2016, er prisen på benzin igen kravlet op i nærheden af 12 kroner per liter. Selv om en pris på næsten 14 kroner per liter lyder højt, så var prisen oppe over 15 kroner i perioder i starten af 1980’erne, hvis den regnes om til nuværende priser.

Dieselprisen tog også et dyk i 2014 som følge af de lave oliepriser. Prisen nåede i midten af 2016 ned lige over ni kroner per liter, men

i takt med den stigende råoliepris, er pri-sen ved årets begyndelse kommet op over ti kroner per liter. I 2012 nåede dieselpri-sen op på næsten 12 kroner per liter. Det er det højeste niveau, der på noget tidspunkt er noteret i Danmark. Dieselprisen var dog et kort øjeblik i sommeren 2008 oppe over 13 kroner per liter, hvis den regnes om til nuværende priser.

Skatter og afgift udgør i dag mere end halv-delen af benzin- og dieselprisen. Det bety-der, at udsvingene i olieprisen kun har effekt på en del af prisen og derfor ikke slår fuldt igennem på den pris, som bilisterne betaler på tankstationen.


Note: De viste priser er den vejledende udsalgspris for benzin og diesel på en bemandet station. Der er ikke taget højde for kortrabatter og reducerede pumpepriser som følge af lokale priskrige. Priskrig og rabatter har over de seneste ti år reduceret den endelige benzin- og dieselpris, som kunderne har betalt, med over en krone per liter. Den faste forbrugerpris viser, hvad prisen svarer til i nutidens priser, når der er taget højde for den inflation, der har været i perioden

02

4

6

8

10

12

14

16

20182015201020052000199519901985198019751970

0

2

4

6

8

10

12

14

20182015201020052000199519901985198019751970

I 2013 nåede benzinprisen op på 14 kr. per liter

Produktpris Skatter og afgifter Fast forbrugerpris 2018

Listepris benzin, kroner per liter figur 6.8

Produktpris Skatter og afgifter Fast forbrugerpris 2018

Listepris diesel, kroner per liter figur 6.9


Benzinpris og indkomst

Siden 1974 har vi i gennemsnit skullet arbejde lige under fi re minutter – før skat – for at kunne betale for en liter benzin. Kun i starten af 1980’erne steg benzinprisen bety-deligt mere end den almindelige lønudvik-ling. Stigningen fra fi re til seks minutter over nogle få år svarede i købekraft snedgang målt i benzin til 50 procent.

Det kraft ige fald i benzinprisen eft er 2008 på grund af den økonomiske krise reduce-rede antallet af minutter, vi skulle arbejde for at tjene til en liter benzin, til under tre minutter. Det er det laveste nogensinde. En kombination af stigende priser på benzin og

lave lønstigninger førte til, at vi eft erfølgende så antallet af minutter langsomt bevæge sig op mod fi re minutter. I 2013 kom antallet af minutter for første gang op over fi re minut-ter siden 1980’erne.

Det kraft ige prisfald på benzin siden som-meren 2014 og en stigende realløn har igen medført, at antallet af minutter vi skal arbej-de for at tjene til en liter benzin er faldet, og det har ligget nogenlunde stabilt lige over tre minutter.

Kilde: Danmarks Statistik og Drivkraft Danmark

Note: Den benyttede pris er den vejledende udsalgspris for benzin på en bemandet station. Der er ikke taget højde for eventuelle kortrabatter og lokale priskrige. Priskrig og rabatter har over de seneste ti år reduceret den endelige benzinpris, som kunderne har betalt, med over en krone per liter. Indregnes dette, vil tiden, vi har skullet arbejde for at tanke en liter benzin, falde med cirka ti procent

Benzinpriser og indkomst, minutter per liter figur 6.10

0

1

2

3

4

5

6

7

201820142010200620021998199419901986198219781974

Danmarks samlede udledning af CO2 .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58CO2-udledning fra transportsektoren ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Luft forurening i København .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Partikelforurening i Danmark .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Sektion 07

Miljø og klima

Vi skal arbejde 3 minutter for 1 liter benzin

Gennemsnitlige antal minutter for hele perioden Minutter der skulle arbejdes på det pågældende tidspunkt for at tjene til en liter benzin

56 Energistatistik 2018 Prisudvikling 57 Miljø og klima

36.69560.201

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

201620132010200720042001199819951992198919861983198019771972

Danmarks CO2-udledning figur 7.2

16+21+23+11+2+27 41+6+15+9+6+23

Danmarks samlede udledning af CO2

Danmarks samlede faktiske CO2-ud-ledning steg marginalt i 2016, efter den i 2015 nåede ned på det laveste niveau siden 1972. Det er kun øget eksport af strøm til Norge og Sverige og tilsvarende mindre import fra disse lande, der i perioden fører til stigende CO2-udledning. Det var netop tilfældet i 2016. Det skyldes en øget andel af vedvarende energi – ikke mindst omlægning fra kul og naturgas til biomasse i el-produk-tionen – og øget fokus på energibesparelser.

Siden CO2-udledningen senest toppede i 2006, er den faldet med mere end 40 pro-cent. I 1972 udgjorde CO2-udledningen fra husholdningerne og erhverv omkring halv-delen af den samlede udledning. I 2016 var andelen faldet til omkring 20 procent.

Udledningen fra transport er over perioden steget med lidt under 50 procent, men er samlet set faldet siden 2007. Det skyldes en kombination af mere effektive biler og iblan-ding af biobrændstoffer i al benzin og diesel.

De sidste par år er transportens udledning af CO2 dog begyndt at stige svagt i takt med stigende kørsel på vejene som følge af den økonomiske vækst. En foreløbig opgørelse for 2017 viser, at CO2-udledningen fra trans-porten også stiger i 2017. Der er dog sket en afkobling mellem kørte kilometer og udled-ning af CO2 fra transporten. Det viser sig i CO2-intensiteten per kørt kilometer (samlet CO2-udledning fra transport delt med det samlede antal kørte kilometer). Hvis der ikke var sket denne afkobling, ville udled-ningen fra transporten være cirka en million ton højere i dag. Det svarer til cirka otte pro-cent af udledningen fra transporten.


Siden 2006 er CO₂udledningen faldet med mere end 40%

Danmarks CO2-udledning, ’000 ton figur 7.1

Transport Husholdninger Erhverv Fjernvarmeproduktion m.m. Energisektor Elproduktion

Transport Husholdninger Erhverv Fjernvarmeproduktion m.m. Energisektor Elproduktion

1972, ’000 ton CO2 2016, ’000 ton CO2

11% 9%27% 23%23% 15%16% 6%21% 41%2% 6%

58 59Energistatistik 2018 Miljø og klimaMiljø og klima

Venstre akse CO2 udledning vejtransport, ’000 ton Højre akse Trafikarbejde, millarder kilometer

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

201720162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

201720142011200820052002199919961993199019871984198119781975

0

10

20

30

40

50

60

201720142011200820052002199919961993199019871984198119781975

0.000.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

201720142011200820052002199919961993199019871984198119781975

0

5

10

15

20

25

30

20172015201320112009200720052003200119991997

CO2-udledning fra transportsektoren

CO2-udledningen fra transportsektoren fortsatte den svagt stigende tendens fra de seneste år, og er nu på niveau med CO2-udledningen i 2012. Det skal sammenholdes med, at trafikken på de danske veje steg med næsten to procent i 2017 og er steget med næsten ti procent siden 2012. Den samlede udledning er fortsat under niveauet i 2000.

Frem til 2007 var der en entydig sammen-hæng mellem CO2-udledningen fra trans-porten og antallet af kørte kilometer på de danske veje. Hvert år steg udledningen af CO2 i takt med, at trafikken på vejene steg. Men siden 2007 er CO2-udledningen fra transporten faldet med mere end ti procent. Og i samme periode er antallet af kørte kilo-meter på de danske veje fortsat med at stige.

Det er således lykkedes at afkoble den stigen-de mobilitet og CO2-udledningen fra trans-porten. Det skyldes at benzinbilernes effek-tivitet er steget med mere end 60 procent

og dieselbilernes med mere end 50 procent siden 1997, og at der siden 2010 er blevet blandet fem procent bioethanol i benzin og syv procent biodiesel i diesel.

Afkoblingen mellem de kørte kilometer og udledningen af CO2 fra transporten viser sig også i CO2-intensiteten fra transporten per kørt kilometer (samlet CO2-udledning fra transport delt med det samlede antal kilo-meter). Siden 2007 er bilernes CO2-intensitet faldet med mere end 20 procent. Hvis der ikke var sket denne afkobling, ville udled-ningen fra transporten være cirka en milli-on ton, eller otte procent, højere end den faktisk er.

I 2017 var der dog en opbremsning i de sene-ste års fald i CO2-intensiteten. Det skyldes en kombination af et øget dieselforbrug til den tunge transport, at og de nyregistrerede personbiler for første gang i mange år viste et svagt fald i energieffektiviteten.

CO₂ udled ningen fra transportsektoren er nu på niveau med 2012

CO2-udledning fra vejtransport og kørsel på de danske veje figur 7.4

CO2 intensitet, kilo CO2 per kilometer figur 7.5

Benzin Diesel Total

CO2 fra transport, '000 ton figur 7.3

Benzinbiler Dieselbiler

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, km per liter figur 7.6

Kilde: Energistyrelsen, Vejdirektoratet og Drivkraft Danmark


0

25

50

75

100

125

201620142012 201020082006200420022000199819961994199219901988 0,25 g/km0,025 g/km

NOxPM

Diesel

0,18 g/km0,005 g/km

0,08 g/km0,005 g/km

2005Euronorm 4

2015Euronorm 6

2010Euronorm 5

Benzin

NOx 0,06 g/km0,005 g/km

0,06 g/km0,005 g/km

0,08 g/km

Luftforurening i København

Siden slutningen af 1980’erne er forure-ningen fra trafikken i København for de fleste stoffers vedkommende reduceret til mindre end en tiendedel. Det skyldes den løbende reduktion af skadelige stoffer i brændstofferne samt nye biler med bedre motorer.

Siden de første målinger i slutningen af 1980’erne er forureningen med NOx og partikler på en af de mest trafikerede gader i København (H.C. Andersens Boulevard) faldet til omkring en fjerdedel.

Reduktionen af partikler skyldes blandt andet en kombination af lavere svovl-indhold i brændstofferne, og at alle nye dieselbiler er udstyret med partikelfiltre. Svovlindholdet i benzin og diesel er fra 1988 til 2005 reduceret fra 2000 ppm (parts per million) til under 10 ppm.

Tal fra DCE viser endvidere, at udledningen af de ultrafine partikler er faldet med mere end 50 procent i perioden.

Frem mod 2020 strammes EU-kravene til bilernes udledning af partikler og NOx sam-tidig med, at bilerne testes i såkaldte “real drive emission” eller WLPT (Worldwide har-monized Light vehicles Test Procedures), der giver et betydeligt mere realistisk billede af bilernes emission af skadelige stoffer under normal kørsel i forhold til den eksisterende NEDC test (New European Driving Cycle), som bilerne i dag er godkendt under. En række studier har allerede nu vist, at de nye test betyder, at bilerne også ved kørsel under almindelige forhold overholder de strammere krav.

Kilde: DCE Nationalt center for miljø og energi og Drivkraft Danmark

Udledningen af de ultrafine partikler er faldet med mere end 50%

Partikler NOx

Luftforurening i København, indeks figur 7.7

Euronormerne sætter grænser for, hvor meget nye biler må forurene frem mod 2020


�+�+� +�+� +� �+�+�+� +� Partikelforurening, ton partikler figur 7.8

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

201620142012201020082006200420022000

1% 3% 13%

3%

34%

46%

5% 3% 2%

24%

66%

Partikelforurening i Danmark

Eft er fl ere års markant fald er partikel-forureningen i Danmark igen steget, og den er nu oppe på samlet mere end 20.000 ton. De sidste to års stigning skyldes alene en stigning i udledningen fra brændeovne.

Udledning af partikler fra biler, busser, lastbiler, dæk- og vejslid udgjorde mindre end ti procent af den samlede udledning i 2016. Udledningen fra brændeovne udgjor-de i 2016 næsten 70 procent af den samlede

udledning. Partikler fra slid på veje, dæk og bremser udgør mere end halvdelen af udledningen af partikler fra biler og andre køretøjer på vejene. I takt med at fl ere og fl ere ældre dieseldrevne biler og lastbiler udskift es med nye dieselkøretøjer, vil udled-ningen af partikler fra bilens motor falde yderligere.

Kilde: DCE Nationalt center for miljø og energi og Drivkraft Danmark

Markedsandele 2017 ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66Fordeling af tankstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Bemandede og ubemandede tankstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Tankstationer i forhold til størrelse .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Antal tankstationer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Butiksomsætning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Stationer med alternative drivmidler .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Tankstationer i Europa .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Bilvask .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Antal medarbejdere .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Sektion 08

Branche-forhold2000 2016

24.240 20.549

Partikelforurening, ton partikler figur 7.9

Tog Dæk, bremser og vejslid Biler, busser, lastbiler m.m. El- og varmeproduktion Andet Brændeovne

64 Energistatistik 2018 Miljø og klima 65 Brancheforhold

Markante ændringer på det danske marked for benzin og diesel i 2016

Selskabsejede Forhandlerejede

I alt

488179

667

16229

245

7195

166

15118

133

0128

128

0128

128

0128

128

0118

118

0107

107

944

53

941

50

047

47

1033

43

6181.395

2.013

Sum

Bemandede Ubemandede

I alt

* Blandt andet HK-Benzin og Lavpris Benzin. Tallet er anslået ud fra oplysninger fra selskaberne og øvrige kilder. En ubemandet station er defineret som en station, hvor det kun er muligt at betale for brændstoffet ved standeren. Selv om der er en butik i tilknytning til stationen, er den derfor defineret som ubemandet, hvis der ikke kan betales for brændstoffet i butikken.DCC Energi: Shell, Shell Express / Circle K: Circle K, INGO, 123 / UnoX: UnoX, Bonus / Q8: Q8, F24

6670

667

0245

245

0166

166

1330

133

1280

128

1280

128

1280

128

1180

118

0107

107

530

53

500

50

470

47

430

43

1.495518

2.013

Sum

Markedsandele, pct figur 8.1

2017 Benzin Diesel Total

Circle K 29,6 33,8 22,6

DCC 11,7 13,5 15,9

Go’on 3,0 1,8 1,5

Oil! tank & go 2,7 1,1 1,0

OK 26,8 22,2 17,2

Q8 11,8 13,0 10,4

Uno-X / YX 14,4 14,6 11,1

Øvrige 0,0 0,0 20,2

Antal tankstationer, selskabs- og forhandlerejet figur 8.2

04080

120160200240280320360400440480520560600640680

Andre*OilShell Express123Q8Uno-XINGOBonusGo’onF24ShellCircle KOK

Antal tankstationer, bemandede og ubemandede figur 8.3

04080

120160200240280320360400440480520560600640680

Andre*OilShell Express123Q8Uno-XINGOBonusGo’onF24ShellCircle KOK

Markedsandele 2017

I 2016 skete der markante ændringer på det danske marked for olieprodukter. Couche-Tard, der i 2012 havde købt Statoil Fuel og Retail, startede i maj 2016 en rebran-ding af forretningen til Circle K. Samtidig solgte Shell i maj 2016 sine tankstationer og øvrige aktiviteter i Danmark, bortset fra raffinaderiet, til Circle K. EU’s konkurrence-myndigheder satte dog som betingelse for købet, at Circle K skulle frasælge dele af for-retningen for at undgå for stor dominans på det danske marked. DCC Energi har tidligere købt dele af Shells forretning i Danmark og købte i 2016 de dele af Shell, som Circle K skulle frasælge. DCC Energi driver blandt andet tankstationerne videre under logoet Shell.

På grund af de markante ændringer har det ikke været muligt at foretage en enty-dig opgørelse af de enkelte selskabers mar-kedsandel i 2016. 2017 er derfor det første år efter de markante ændringer på det danske marked, der giver et retvisende billede af de enkelte selskabers markedsandele. Som konsekvens af de store ændringer frem til 2017, har vi derfor valgt kun at vise markeds-andelene for dette år.

“Total” dækker over det samlede salg af olie-produkter i Danmark. Ud over benzin og diesel til vejtransport er det også fyringsolie, diesel til landbrug og entreprenørmaskiner, fuelolie og andre olieprodukter. Selskaber med fokus på salg af benzin og diesel til transport kan derfor godt have en større markedsandel på disse produkter end deres totale markedsandel. 2017 er baseret på en foreløbig opgørelse. De opgjorte markedsan-dele dækker selskabets samlede salg under samtlige brands, det markedsfører sig under i Danmark og via såkaldte Resellers. Resellers er selvstændige selskaber, der køber oliepro-dukter gennem et af de pågældende selska-ber og sælger det videre under eget navn.


Fordeling af tankstationer

66 67Energistatistik 2018 BrancheforholdBrancheforhold

Venstre akse Procent af total i forhold til omsætning, ’000 m3 < 1,0 1,0 – 2,0 2,0 – 3,0 > 3,0 Højre akse Gennemsnitlige brændstofsalg pr. station, ’000 m3

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2017 2015 2013 201120092007200520032001199919970

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Tankstationer i forhold til størrelse figur 8.5

010

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20172015 2013 20112009200720052003200119990.0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0

1.2

1.4

1.6

1.8

2.0

Bemandede og ubemandede tankstationer

Tankstationsmarkedet er under foran-dring. Siden 1997 er der lukket mere end 500 tankstationer, og år for år er der blevet flere og flere ubemandede tankstationer. Siden 1997 er deres relative andel mere end fordoblet, så de i 2017 udgjorde næsten 75 procent af det samlede antal tankstationer. Blandt andet liberalisering af lukkeloven og ændrede indkøbsvaner har gjort driften af butikken på de mindre stationer urentabel.

De senere år har det samlede antal tanksta-tioner ligget nogenlunde stabilt lige over 2.000.


Tankstationer i forhold til størrelse

Betydelige strukturelle ændringer på tankstationsmarkedet har betydet, at små lokale stationer er lukket til fordel for store og centralt beliggende stationer. Udviklingen skyldes blandt andet de sene-ste års skærpede krav til miljøsikring af stationerne.

Frem til midten af 2000’erne steg den gen-nemsnitlige omsætning af benzin og diesel på stationerne. Det skyldtes en reduktion i det samlede antal stationer, primært de mindste, og en fortsat stigning i forbruget af benzin og diesel. I takt med det faldende forbrug af benzin og diesel, og et nogenlunde konstant antal af stationer, er den gennem-snitlige omsætning per station faldet med mere end ti procent.

Udviklingen vendte dog i 2015 og har ligget nogenlunde stabilt siden. Selv om antallet af stationer var konstant, så steg den gennem-snitlige omsætning. Det skyldes, at salget af benzin igen er begyndt at stige i takt med, at der indregistreres et stigende antal ben-zinbiler, og et fortsat stigende salg af diesel ikke mindst til personbiler. Stigningen i de helt små stationers andel vurderes at skyldes en kombination af, at nyetablerede stationer kun indgår i opgørelsen med deres salg fra etableringen og frem til udgangen af 2017, og at fortsatte optimeringer af driften gør de mindre stationer retable, og de derfor ikke lukkes i samme omfang som tidligere..

Opgørelsen over udviklingen i det gennem-snitlige salg er omtrentlig og skal derfor ale-ne ses som en tendens i udviklingen.


2005 – 50%2017 – 75%

Ubemandede tankstationer i Danmark

Antal tankstationer figur 8.4

Venstre akse Antal, total Højre akse Procent, bemandede Procent, ubemandede


Antal tankstationer figur 8.6

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

20172012200720021997199219871982197719721967

02468

10121416

20172016201520142013201220112010200920082007200620052004

02

4

6

8

10

12

20172016201520142013201220112010200920082007200620052004

Antal tankstationer

Siden 1967 er antallet af tankstationer i Danmark faldet fra mere end 8.000 til lige over 2.000 i 2017. Efter at have ligget stabilt omkring 2.000 stationer i de seneste år har der i de sidste par år været en mindre stig-ning i antallet, så der ved årets udgang er registreret 2.013 stationer.

I nyere tid har der været to markante fald i antallet af stationer. Det første var i slut-ningen af 1980’erne, hvor de store motor-veje kom til. Her blev der etableret store centrale tankstationer, og mange stationer ved hovedvejene lukkede. Det sidste store fald, fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 00’erne, skyldtes primært skær-pede miljøkrav til etableringen og driften af tankstationerne. For mange af de små tank-stationer var det ikke muligt at forrente de store investeringer, det ville kræve at leve op til de skærpede krav.


Der er 2.013 tankstationer i Danmark Antallet af butikker og kiosker fortsætter

den faldende tendens og er over de seneste ti år faldet med næsten 30 procent. Det er blandt andet sket som følge af liberalise-ringen af lukkeloven i 2012. Den samlede omsætning er i samme periode også faldet, men det er ikke sket i samme takt som faldet i antallet af butikker.

Samlet set er det derfor lykkedes at øge den gennemsnitlige omsætning per butik. Det er specielt butikkerne på tankstationerne, der har haft held til at øge den gennem-snitlige omsætning, der over de sidste ti år er steget med mere end 20 procent. Den gennemsnitlige omsætning per kiosk har i samme periode ligget stabilt lige over tre millioner kroner.

Kilde: Retail Institute Scandinavia og Drivkraft Danmark

Butiksomsætning

Tankstationer Det øvrige kioskmarked

Tankstationer Det øvrige kioskmarked

Samlet butiksomsætning, milliarder kroner eksklusiv moms figur 8.7

Gennemsnitlig butiksomsætning, millioner kroner ekslusiv moms figur 8.8


Biobrændstof

Methanol

Gas

Brint

El

Stationer med alternative drivmidler

Tankstationerne tilpasses løbende til bilparkens behov for brændstoffer. Det er fortsat benzin og diesel, iblandet bæredyg-tige biobrændstoffer, der udgør den altover-vejende andel af brændstofferne, der kan tankes på stationerne. Alternativer som el, gas og brint er kun tilgængelig på et begræn-set antal stationer. Det skal ses i forhold til

I takt med at et stigende antal biler vil køre på el, gas og brint vil dette blive mere udbredt på tankstationerne

antallet af biler og dermed det kommercielle grundlag.

I takt med at et stigende antal biler kører på el og andre alternativer som gas og brint, vil disse muligheder også blive mere udbredt på tankstationerne.


Note: Det angivne antal biler er omtrentligt

El

8.750

Brint

80

Biobrændstof

2.500.000

Gas

100

Methanol

5

x2013

x1

x2

x6

x29


Danmark har et lavt antal biler per station

Antal biler og tankstationer i Europa 2015, biler per station figur 8.9

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000

Storbritannien

Polen

Tyskland

Frankrig

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Holland

Østrig

Italien

Belgien

Ungarn

Portugal

Luxembourg

Sverige

Norge

Litauen

Finland

Estland

Tjekkiet

Schweiz

Bulgarien

Danmark

Irland

Letland

Grækenland

Antal biler og tankstationer i Europa 2015, antal stationer figur 8.10

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000

Italien

Tyskland

Frankrig

Spanien

Storbritannien

Polen

Holland

Tjekkiet

Schweiz

Belgien

Sverige

Portugal

Østrig

Bulgarien

Rumænien

Danmark

Ungarn

Finland

Irland

Norge

Slovakiet

Litauen

Letland

Slovenien

Estland

Luxembourg

Tankstationer i Europa

Danmark hører til blandt de lande med det højeste antal stationer i forhold til antal biler. Det giver naturligvis den enkelte sta-tion en udfordring i forhold til driften af stationen, når kundegrundlaget (i form af antal biler) er så lavt.

Af samme grund er et betydeligt antal dan-ske stationer over de seneste år skiftet fra bemandet til ubemandet drift, hvilket redu-cerer driftsomkostningerne.

Kilde: Eurostat og Drivkraft Danmark


02468

101214

20172016201520142013201220112010200920082007200620052004

02

4

6

8

10

12

20172016201520142013201220112010200920082007200620052004

Bilvask

Antallet af bilvaske i vaskehaller faldt lidt tilbage i 2017 i forhold til 2016. Det bety-der samtidig, at mængden af spildevand fra manuel vask, der ender urenset i naturen, igen er steget.

Det gennemsnitlige vandforbrug i vaskehal-ler er meget lavere end ved manuelle vaske. De mest effektive vaskehaller bruger mindre end 35 liter rent vand per vask, hvor der ved manuel vask let bruges 100 liter vand.

Alt vaskevand fra vaskehaller ledes via kloak til det kommunale rensningsanlæg, hvori-mod op til to tredjedele af spildevandet fra en manuel vask ender urenset i naturen. Det betyder, at mere end to ton vaskemidler, næsten seks ton olie og mere end halvanden ton metaller om året ender direkte i naturen.

Note: Der er ved opgørelsen af udledningen af vaskevand til naturen taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vurdering af, at der tilbage i 2002 samlet blev foretaget 15 millioner bilvaske. Med det stigende antal biler er der indregnet en forholdsmæssig stigning i antal vaske. Modsat er der indregnet, at bilerne erfaringsmæssigt i stigende omfang vaskes med længere intervaller, uanset om det sker manuelt eller i vaskehallen. Opgørelsen over antal bilvaske i vaskehaller er indikativ og skal ses som en tendens over en årrække

Kilde: Miljøstyrelsen og Drivkraft Danmark

Antallet af bilvaske i vaskehaller faldt lidt i 2017

100 liter

35 liter

vand bruges pr. bilvask i hjemmet og 2/3-dele udledes i naturen

vand bruges pr. bilvask i vaskehal

Antal bilvaske i vaskehaller, millioner vaske figur 8.11

Metaller Olie Vaskemidler

Manuel bilvask, udledning af miljøfremmede stoffer, ton figur 8.12


Antal medarbejdere beskæftiget hos EOF’s medlemsvirksomheder 2004–2017 figur 8.13

2006 2008 2010 2012 2014 2015 2016 2017

Fultidsansatte i alt 6.300 5.900 4.800 4.000 3.500 3.300 3.000 3.000

Fuldtidsansatte på benzinstationerheraf: — under 25 år og under udd.

— under 18 år

2.30060

2.00050

1.90080

1.70040

2.00060

2.10060

1.60050

100

1.60050

120

Deltidsansatte i alt 11.800 9.300 9.050 7.100 7100 7600 8200 8200

Deltidsansatte på benzinstationerheraf: — under 25 år og under udd.

— under 18 år

10.6006.8001.600

9.2006.5001.800

8.9006.3001.400

7.0004.0001.300

7.0003.6001.100

7.5003.6001.000

6.8004.6001.700

6.9004.7001.700

Antal medarbejdere


Note: De anførte tal er omtrentlige og inkluderer skøn over antal ansatte på forhandlerejede benzinstationer og underleverandører udelukkende beskæftiget hos medlemsvirksomhederne

78 Energistatistik 2018 Brancheforhold 79

Medlemmer

A/S Dansk ShellShell-raffi naderietEgeskovvej 2657000 Fredericia

Billund Refuelling I/S Centervej 1, 7190 Billund

BP Aviation A/SKøbenhavns Luft havn2770 Kastrup

Brændsto� ageret Københavns Lu� havn I/SLuft havnsboulevarden 4,2770 Kastrup

Circle K Danmark A/S Borgmester Christiansens Gade 50 2450 København SV

Danish Refuelling Services I/SKøbenhavns Luft havn,2770 Kastrup

Dansk Retail ServicesMårkærvej 5, 2630 Taastrup

DCC Energi a/s Nærum Hovedgade 8 2850 Nærum

Energidata A/SCentervej 54600 Køge

Fuchs Lubricants Denmark ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup

Go’on Gruppen A/SNiels Bohrs Vej 17B8660 Skanderborg

Inter Terminals Partnership I/SHoltengårdsvej 25 4230 Skælskør

KNI A/S Energidivisionen Polaroil Box 3030 3911 Sisimiut

Kosan Gas a/s Hasselager Centervej 19–21 8260 Viby

Mogens Rasmussen A/SThorsvej 84100 Ringsted

Nordic Lubricants A/S Arne Jacobsens Allé 7, 5 2300 København S

Nordic Marine Oil A/S Skibbrogade 5, 3. sal9000 Aalborg

Oiltanking Copenhagen A/S Prøvestenen S-vej 4 2300 København S

OIL! tank & go ApSFlegmade 15, 1. tv.7100 Vejle

OK a.m.b.a. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J

Primagaz Danmark A/S Sandvadsvej 11 4600 Køge

Q8 Danmark A/S Fairway House Arne Jacobsens Alle 72300 København

Shell Olie- og Gasudvinding DanmarkMidtermolen 3,2100 København

Statoil Re� ning Denmark A/S Melbyvej 17 4400 Kalundborg

SST Fuelling Services I/SKøbenhavns Luft havn 12770 Kastrup

TCB Retail ApSMårkærvej 5, 2630 Taastrup

Total Danmark A/S Aldersrogade 6C, 42100 København Ø

Uno-X Danmark A/S Buddingevej 195 2860 Søborg

Uno-X Smøreolie A/S Buddingevej 195 2860 Søborg

Viking Energi A/SStamholmen 165-Y Avedøre Holme2650 Hvidovre

YX Danmark A/S Buddingevej 195 2860 Søborg

Drivkraft DanmarkLandemærket 10, 5. sal1119 Kbh K

Tlf: 33 45 65 10 CVR: 55 65 80 13drivkraftdanmark.dk

Energistatistik

2018

Documents

Energistatistik 2018 - Drivkraft Danmark