Engelsk på langs...har lært på den gymnasiale uddannelse, forbereder dem til engelsk på ba-chelorniveau. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel

Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående engelsk-uddannelser. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående engelsk-uddannelser. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

2005

Engelsk på langs

© 2005 Danmarks Evalueringsinstitut

Trykt hos Vester Kopi

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bemærk:

Danmarks Evalueringsinstitut sætter

komma efter Dansk Sprognævns

anbefalinger.

Bestilles hos:

Alle boghandlere eller på EVA’s

hjemmeside www.eva.dk

Kr. 30,- inkl. moms

ISBN 87-7958-255-9

Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk

Danmarks Evalueringsinstitut Evaluering af engelsk på langs Videregående uddannelser April 2005

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning 1

2. Indledning 5 2.1 Datagrundlag og metode 5 2.2 Disposition 6

3. De studerendes færdigheder ved overgange 7 3.1 De studerendes tilegnede kompetencer 7 3.2 De studerendes overordnede færdigheder 9 3.3 De studerendes specifikke sprogfærdigheder 12

4. Viden om engelsk på det foregående niveau 14 4.1 Viden om mål 14 4.2 Viden om det engelskfaglige standpunkt 16 4.3 Undervisernes viden om de studerendes baggrund 18

5. Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform 21 5.1 Studieordning og indhold 21 5.2 Organiseringsformer 22 5.3 Arbejdsformer/aktiviteter 23 5.4 Planlægningen af undervisningen 26

Bilag 1: Deltagerne i undersøgelsen 30

1. Sammenfatning I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse vedrørende faget engelsk på videregående uddannelser, som Rambøll Management i foråret 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Undersøgel-sen er gennemført blandt alle engelskundervisere, og resultaterne bygger på svar fra i alt 108 undervisere fra en række videregående uddannelser inden-for faget engelsk. De studerendes færdigheder ved overgange 51% af underviserne mener, at aktiv deltagelse i undervisningen er særligt gavnligt for de studerende i overgangen mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. At indgå aktivt i gruppearbejde vurderes ligeledes at være særligt gavnligt, idet 46% nævner dette. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau vurderer 55% af undervi-serne, at evnen til at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt på kandidatni-veau. Yderligere 46% anser evnen til selvstændig informationssøgning som særligt gavnligt. Underviserne peger samtidig særligt på evnen til at arbejde selvstændigt samt forberedelse til undervisningen, som de kompetencer underviserne ønsker, at de studerende i højere grad havde med sig fra den gymnasiale uddannelse. Ved start på kandidatuddannelsen kunne 39% af underviserne godt tænke sig, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i undervisningen, samt at vurdere sit eget faglige niveau, hvilket nævnes af 52% af de deltagende undervisere. 75% af underviserne oplever i høj eller nogen grad, at det, de studerende har lært på den gymnasiale uddannelse, forbereder dem til engelsk på ba-chelorniveau. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel 88%. Undersøgelsen viser en tendens til, at undervisere på den almene engelskuddannelse i højere grad end øvrige oplever, at de stu-derende er forberedte til det efterfølgende niveau. På spørgsmålet om de studerendes overordnede færdighedsniveau i forhold til undervisernes forventninger, svarer én procent af deltagerne, at de stude-rende kan mere end forventet i overgangen mellem den gymnasiale uddan-nelse og bachelorniveauet. 36% angiver, at de studerende kan det, de for-venter, og andre 63% angiver, at de studerende kan mindre end forventet. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener 5%, at de stude-rende overordnet kan mere end forventet, og 67%, at de studerende kan det samme som forventet. 29% angiver, at de studerende ikke lever op til for-ventningerne. Viden om mål 61% af underviserne har overordnet meget eller nogen viden om engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 39% angiver at have begrænset eller ingen viden om målene. Resultaterne viser yderligere, at undervisere på de almene engelskuddannelser i højere grad end de øvrige har kendskab til mål for faget på den gymnasiale uddannelse. Hvis man ser på den tilsvarende viden om mål på bachelorniveau, viser resultaterne, at 96% af underviserne har meget eller nogen viden om målene for engelsk. Som kilde til viden om målene for engelsk i den gymnasiale uddannelse hen-viser 53% til, at de uformelt har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 51% helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter. 46% har talt med de

Evaluering af engelsk på langs – Rapport for de videregående uddannelser

1

studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale ud-dannelse i forbindelse med undervisningen. Endelig angiver 26%, at deres viden stammer fra kontakt med gymnasielærere. Viden om målene for engelsk på bachelorniveau angives af 98% af undervi-serne at stamme helt eller delvist fra at have læst gældende studieordning. Dertil henviser 66% til, at de har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen. Yderligere 62% af underviserne svarer, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres bachelorni-veau. Endelig angiver 22%, at deres viden stammer fra andre kilder, herun-der undervisningserfaring fra bachelorniveau, og at man har deltaget i ud-formningen af mål for bachelorstudiet. Viden om det engelskfaglige standpunkt For overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau viser undersøgelsen, at 58% af underviserne indhenter viden om det engelskfagli-ge standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle studerende. 47% gennemfører en individuel samtale i forbindelse med undervisningen. Endvi-dere angiver 20%, at de gennemfører en prøve i engelsk, og 8% ser de stu-derendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau viser undersøgelsen, at 55% gennemfører en uformel samtale. Endvidere svarer 42%, at de afholder en individuel samtale med de studerende i forbindelse med selve undervis-ningen, 16% gør brug af de studerendes karakterer fra bachelorniveau og 7% gennemfører en prøve i engelsk blandt nogle eller alle studerende. At visse undervisere kun indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle studerende, begrundes for begge overgange primært med, at det kun er aktuelt, når der er problemer med den enkelte studerende, eller at det afhænger af, om den enkelte studerende selv fortæller om det. At visse undervisere aldrig ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau begrundes med, at underviserne ikke har adgang til karaktererne (62% på bachelorniveau og 55% på kandidatniveau), at man ønsker at mø-de de studerende uden en forudfattet mening om, hvad de kan (33% på bachelorniveau, 36% på kandidatniveau), samt at underviserne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet, der skal læres i engelsk, end det man lærte i tidligere (24% på bachelorniveau, 16% på kandidatniveau). Viden om de studerendes baggrund 46% af underviserne angiver, at de generelt ved, om de studerende kommer fra Stx, Htx eller Hhx, når de starter på den videregående uddannelse. For kandidatuddannelsen gælder det, at 72% af underviserne angiver at vide, hvilken uddannelsesmæssig ballast de studerende har med sig. Blandt de undervisere, der har kendskab til de studerendes uddannelses-mæssige baggrund, svarer 48%, at der er forskel på, hvordan man klarer sig med hensyn til engelsk, når man starter bacheloruddannelsen. Heraf svarer 68%, at det er de sproglige studenter fra Stx, der klarer sig bedst. 55% af deltagerne mener, at det er studerende fra Htx, der klarer sig dårligst. Studieordning og indhold På såvel bachelor- som kandidatniveau gennemgår 84% af underviserne studieordningen for engelsk med de studerende i forbindelse med undervis-ningen. 87% af underviserne i undersøgelsen angiver, at der er formuleret

2


kompetencemål for de engelskfaglige discipliner, som de underviser i. For 70% af underviserne gælder det, at de på bacheloruddannelsen altid gør det klart for de studerende, hvad kompetencemålene for de relevante discipliner er. På kandidatniveauet svarer 68%, at de altid gør opmærksom på målene. Underviserne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvor meget hen-holdsvis sprogfærdighed, lingvistik, litteratur og engelsksprogede områders kultur, historie og samfund fylder i engelsk på det pågældende niveau. 86% finder, at engelsksprogede områders kultur mv. fylder meget eller noget på bachelorniveau. På overbygningen af studiet er andelen 85%. Lingvistik an-gives af 83% at fylde noget eller meget på bachelorniveau, hvor det tilsva-rende tal for kandidatuddannelsen er 79%. Yderligere angiver 80%, at sprogfærdighed fylder noget eller meget på ba-chelordelen, mens 78% finder, at dette gælder på kandidatuddannelsen. 55% af underviserne angiver, at litteratur fylder meget eller noget på bache-lordelen, mens andelen på kandidatniveau er 59%. Organiseringsformer Holdundervisning og individuelt arbejde er de mest anvendte organiserings-former – på bachelorniveau svarer 98%, at de ofte eller nogle gange anven-der holdundervisning, og på kandidatniveau er andelen 99%. For individuelt arbejde er de tilsvarende andele 91% på bachelorniveau og 96% på kandi-datniveau. Endvidere anvender 80% af underviserne på bachelorniveau ofte eller nogle gange forelæsninger – på kandidatniveau er andelen 68%. Arbejdsformer/aktiviteter Underviserstyrede plenumdiskussioner, diskussion eller løsning af mindre opgaver i grupper eller par, mundtlige studenteroplæg samt bundne skriftli-ge opgaver er de arbejdsformer/aktiviteter, der oftest anvendes af undervi-sere i engelskundervisningen, såvel på bachelorniveau som på kandidatni-veau. Den bundne skriftlige opgave som arbejdsform anvendes lidt oftere på ba-chelorniveau end på kandidatniveau. På bachelorniveau svarer 75% således, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform, mens andelen på kandidatniveau er 62%. Aktiviteter baseret på medier benyttes derimod of-tere på kandidatniveau end på bachelorniveau – således angiver 56% at anvende denne form ofte eller nogle gange på kandidatniveauet, hvor ande-len på bachelordelen er 47%. Planlægning af undervisningen En analyse af baggrunden for valg af organiserings- og arbejdsformer viser, at underviserne på bachelor- og kandidatniveau primært vælger formen, således at den passer til det aktuelle indhold i undervisningen. Undersøgelsen viser endvidere, at undervisere på bachelorniveauet i mindre grad tager højde for de organiserings- og arbejdsformer, de studerende har været vant til på det foregående niveau – sammenlignet med underviserne på kandidatniveau. Således svarer 27% af underviserne på bachelorniveau, at de i høj eller nogen grad tager højde for organiseringsformen på den gymnasiale uddannelse. Den tilsvarende andel for engelskundervisningen på kandidatniveau er 58%. Ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau giver 66% af underviserne udtryk for, at de i høj eller nogen grad tager hensyn til de studerendes indgangsforudsætninger, når de planlægger undervisningen på bachelorniveau. Ved overgangen fra bachelor- til kandidatniveau angiver


3

78%, at de i høj eller nogen grad inddrager de studerendes indgangsforud-sætninger. Samlet set foretager 73% af underviserne i høj eller nogen grad løbende evaluering af den enkeltes udbytte af undervisningen. Opdelt på uddannelse er de tilsvarende tal 64% for kombinationsuddannelserne, 76% for de alme-ne engelskuddannelser og 71% for undervisere på begge uddannelsesfor-mer. 77% af underviserne vurderer samlet, at det har stor eller nogen betydning for den videre planlægning af undervisningen, at den enkelte studerendes udbytte af undervisningen evalueres. Det viser sig endvidere, at andelen der mener, det har stor eller nogen betydning, er lavest blandt underviserne på kombinationsuddannelserne.

4


2. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af faget engelsk på videregående uddannelser, som Rambøll Management i marts og april 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen har til formål at identificere og vurdere styrker og svagheder ved sammenhænge og samspil mellem uddannelsesniveauerne fra grundskolen over de gymna-siale uddannelser til universitetsniveau.

2.1 Datagrundlag og metode Undersøgelsen er gennemført blandt alle engelskundervisere på videregåen-de uddannelser i uge 10 til uge 14, 2005. Navne på undervisere og tilknyttet institution er leveret af Undervisningsministeriets Statistik- og Informations-kontor samt CPR-kontoret. I alt er 241 engelskundervisere blevet inviteret til at deltage. Engelskunderviserne har modtaget invitationen til undersøgelsen i form af et brev sendt til underviserens uddannelsesinstitution, stilet personligt til un-derviseren. De undervisere, som ikke havde svaret efter en uge, fik tilsendt et nyt brev, som igen blev sendt til institutionen, stilet personligt til undervi-seren. Endelig blev der lavet en telefonisk rundringning til de uddannelsesin-stitutioner, hvor undervisere manglede at besvare spørgeskemaet. Af tabel 2.1 fremgår det, at der er indhentet svar fra i alt 108 engelskunder-visere. 32 respondenter faldt uden for målgruppen, mens 101 ikke har del-taget i undersøgelsen. Samlet set er svarprocenten 52. Tabel 2.1 Deltagelse i undersøgelsen Institution Bruttostikprøve Respondenten findes ikke Ikke relevant Nettostikprøve Ønsker ikke at deltage Deltaget Svarprocent

Handels- og IngeniørHøjskolen 4 1 0 3 1 2 67%

Handelshøjskolecentret 6 0 0 6 5 1 17%

Handelshøjskolen i København 68 10 0 58 26 32 55%

Handelshøjskolen i Århus 36 4 0 32 16 16 50%

Købenahvns Universitet 41 0 4 37 15 22 59%

Roskilde Universitetscenter 4 2 0 2 0 2 100%

Syddansk Universitet 37 11 0 26 19 7 27%

Aalborg Universitet 22 0 0 22 9 13 59%

Aarhus Universitet 23 0 0 23 10 13 57%Total 241 28 4 209 101 108 52%

Svarprocenten på 52 er tilfredsstillende, når man tager undersøgelsesdesig-net i betragtning. Det er således generelt vanskeligt at opnå høje svarpro-center i undersøgelser, hvor man ikke er i direkte kontakt med responden-terne, men er afhængig af velvilje fra tredjepersoner i forbindelse med om-delingen. Spørgeskemaet er af nogle undervisere på kombinationsuddannelserne (pri-mært Handelshøjskolen) blevet kritiseret for at være for rettet mod de en-gelske almenuddannelser. Det har dog ikke medført en lavere svarprocent for denne gruppe. Med henblik på at vurdere validiteten af data, herunder konsekvenser af frafaldet, er der testet for repræsentativitet. Analysen viser, at det indsam-lede data er repræsentativt på køn og alder. Samlet vurderer Rambøll Management, at datamaterialet giver et validt grundlag for at afdække de temaer, som er undersøgelsens genstandsfelt.


5

2.2 Disposition Rapporten er disponeret i fem kapitler. Efter dette indledende kapitel 2 ses der i kapitel 3 på de studerendes færdigheder ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau samt overgangen mellem bache-loruddannelsen og overbygningen på kandidatuddannelsen. I kapitel 4 ses nærmere på undervisernes viden om engelsk på det foregå-ende niveau, deriblandt hvor meget og hvordan, der indhentes viden om mål for engelsk på forskellige niveauer samt de enkelte studerendes standpunk-ter ved overgangen til et højere niveau. I kapitel 5 ser vi først på engelskundervisningens indhold. Dernæst ser vi på engelskundervisningens organiserings- og arbejdsformer, herunder blandt andet hvilke områder, der har størst betydning for valg af dette, og hvorvidt der tages hensyn til de studerendes tidligere organiserings- og arbejdsfor-mer. I bilag 1 til denne rapport præsenteres deltagerne i undersøgelsen med udgangspunkt i undersøgelsens baggrundsvariable. Bilag 2 indeholder alle undersøgelsens egentlige spørgsmål opdelt på uddannelsesniveau.

6



3. De studerendes færdigheder ved overgange I dette kapitel ser vi på de studerendes færdigheder ved overgangen mellem gymnasialt niveau og bachelorniveau samt ved overgangen mellem bache-lor- og kandidatniveau. Færdigheder dækker i denne forbindelse den viden og de kompetencer, som de studerende har tilegnet sig på det foregående niveau.

51%

46%

38%

37%

30%

26%

22%

20%

3%

6%

38%

50%

50%

44%

19%

50%

38%

0%

0%

0%

56%

42%

41%

39%

33%

19%

14%

22%

5%

8%

44%

56%

19%

25%

25%

31%

38%

31%

0%

6%

0% 20% 40% 60%

Aktiv deltagelse iundervisningen

Indgå aktivt igruppearbejde

Arbejde selvstændigt

S spørgsmål til detfaglige indhold

Forberedelse tilundervisningen

Ar jde med projekter

Selvstændigformationssøgning

Plan gge eget arbejde

rdere eget fagligeniveau

Andet

tille

be

in

læ

Vu

Total (n=97)

Kombinationsuddannelse

Almenengelskuddannelse

Beggeuddannelsesformer

3.1 De studerendes tilegnede kompetencer Som det fremgår af figur 3.1 herunder, vurderer 51% af de deltagende un-dervisere, at aktiv deltagelse i undervisningen er særligt gavnligt for de stu-derende, når de starter på bacheloruddannelsen. Også det at indgå aktivt i gruppearbejde vurderes at være særligt gavnligt i den første af de undersøg-te overgange, idet 46% nævner dette. Evnen til at arbejde selvstændigt og stille spørgsmål til det faglige indhold vægtes også højt blandt underviserne på de videregående uddannelser. Figur 3.1 Hvilket af det, du oplever, at de studerende har lært på den

gymnasiale uddannelse, mener du er særlig gavnligt for dem på bachelorniveau? opdelt på undervisningsniveau

Kompetencerne er i figuren opdelt på uddannelsesniveau. Som det fremgår af ovenstående, fremhæver undervisere på kombinationsuddannelserne sær-ligt evnen til at indgå aktivt i gruppearbejde, evnen til at arbejde selvstæn-digt og evnen til at indgå i projektarbejde som særligt gavnligt i overgangen mellem gymnasium og bachelorniveau. For undervisere på de almene engelskuddannelser synes de mest gavnlige kompetencer at være aktiv deltagelse i undervisningen og evnen til at stille spørgsmål til det faglige indhold som særligt gavnlige kompetencer. Det at arbejde med projekter vurderes derimod i relativt ringe grad som væsentligt blandt undervisere på de almene engelskuddannelser.

7

55%

46%

37%

37%

35%

22%

21%

20%

7%

6%

59%

41%

18%

35%

24%

35%

6%

6%

12%

53%

35%

35%

43%

35%

24%

18%

22%

10%

6%

54%

69%

38%

31%

38%

15%

15%

31%

0%

0%

59%

0% 20% 40% 60% 80%

Arbejde selvstændigt

Selvstændiginformationssøgning

Arbejde med projekter

anlægge eget arbejde

tille spørgsmål til detfaglige indhold




Vurdere eget fagligeniveau

Andet

Pl

S

Total (n=82)




Det er særligt de kvindelige undervisere og underviserer over 50 år, der fin-der, at de mest gavnlige kompetencer er at være aktiv deltager i undervis-ningen. De mandlige undervisere synes i højere grad end de kvindelige, at det at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt, når man starter på bachelor-uddannelsen. Yderligere 46% anser evenen til selvstændig informationssøg-ning som særligt gavnligt. I det følgende ser vi på overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau. 55% af underviserne vurderer, at evnen til at arbejde selvstændigt er sær-ligt gavnligt på kandidatniveau. Også projektarbejdet og planlægning af eget arbejde vurderes særligt gavnligt blandt en stor andel af underviserne. Figur 3.2 Hvilket af det, du oplever, at de studerende har lært på ba-

chelorniveau, mener du er særlig gavnligt for dem på kan-didatniveau? opdelt på undervisningsniveau

På dette niveau vurderes evnen til at arbejde selvstændigt, indgå i projekt-arbejde og selvstændig informationssøgning især som gavnligt af undervise-re på kombinationsuddannelserne. Undervisere på de almene engelskuddan-nelser vurderer derimod særligt det at arbejde selvstændigt og det at kunne planlægge eget arbejde som gavnligt for de studerende, når de starter på kandidatniveau. De yngre undervisere finder i højere grad end de ældre, at det at arbejde selvstændigt er gavnligt for de studerende, når de starter på kandidatuddannelsen (andelen er 64% for undervisere på halvtreds år eller ældre, det tilsvarende tal for undervisere under 50 år er 45%). De kvindelige undervisere og undervisere med mindre undervisningsanciennitet finder i relativ højere grad evnen til selvstændig informationssøgning gavnlig, når man starter på overbygningen. Hvis man vender blikket mod de kompetencer, som underviserne ønsker, at de studerende i højere grad havde med sig fra den gymnasiale uddannelse, peger underviserne særligt på evnen til at arbejde selvstændigt samt forbe-redelse til undervisningen. Igen har underviserne på de to engelskuddannel-ser forskellige ønsker. Således ønsker undervisere på kombinationsuddan-nelserne, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i un-

8



54%

52%

37%

37%

36%

35%

21%

8%

7%

8%

32%

30%

39%

52%

29%

32%

28%

17%

12%

12%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Arbejdeselvstændigt



Vurdere eget fagligeniveau

Selvstændiginformationssøgning

Planlægge egetarbejde

Stille spørgsmål tildet faglige indhold

Arbejde medprojekter


Andet

Gymnasium tilbachelor(n=100)Bachelor tilkandidat (n=82)

dervisningen og arbejde selvstændigt, mens undervisere på de almene en-gelskuddannelser efterspørger kompetencer i forhold til forberedelse til un-dervisningen og det at arbejde selvstændigt. Resultaterne fremgår af figuren herunder. Figur 3.3 Hvad kunne du til gengæld have tænkt dig, at de studeren-

de havde lært mere af på henholdsvis den gymnasiale ud-dannelse og bachelorniveau?

Ved start på kandidatuddannelsen kunne en stor del af underviserne godt tænke sig, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i un-dervisningen (fremhæves af 39%) samt at vurdere sit eget faglige niveau, hvilket nævnes af 52% af de deltagende undervisere.

3.2 De studerendes overordnede færdigheder Samlet set oplever 75% af underviserne i høj grad eller i nogen grad, at de studerendes engelskniveau fra den gymnasiale uddannelse forbereder dem til engelsk på bachelorniveau. Undervisere, der kun er på de almene en-gelskuddannelser, mener i højere grad end de øvrige, at de studerende har fået en god forberedelse til engelskstudiet på den gymnasiale uddannelse. De tilsvarende tal for overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er lidt højere. Således angiver 88%, at de i høj eller nogen grad oplever, at det, de studerende har lært i engelsk på bachelorniveau, forbereder dem til engelsk på kandidatniveau.

9

75%

68%

79%

65%

88%

88%

90%

79%

25%

32%

21%

35%

12%

12%

10%

21%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=103)




Total (n=84)




Gym

nasi

al til bach

elo

rB

ach

elo

r til kandid

at

I høj ellernogen grad

I mindre gradeller slet ikke

12%

36%

42%

36%

24%

67%

53%

77%

43%

63%

58%

62%

76%

29%

35%

19%

57%

2%

1%

5%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=103)




Total (n=84)




Sta

rt p

å b

ach

elo

rS

tart

på k

andid

at

De kan mere

De kan detsammeDe kanmindre

Figur 3.4 I hvilken grad oplever du generelt, at det, de studerende har lært i engelsk på det foregående niveau, forbereder dem til engelsk på hhv. bachelor- og kandidatniveau? op-delt på uddannelsesniveau

På spørgsmålet om de studerendes overordnede færdighedsniveau ved stu-diestart i forhold til undervisernes forventninger svarer kun få procent af deltagerne, at de studerende kan mere end forventet i overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveauet. 36% angiver, at de stude-rende kan det, de forventer, og andre 63% angiver, at de studerende kan mindre, end de som underviser forventer. Figur 3.5 Hvor meget kan de studerende overordnet, når de starter

på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventnin-ger?

I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener samlet set 5%, at de studerende overordnet kan mere end forventet, og 67%, at de studeren-de kan det samme som forventet. 29% angiver, at de studerende ikke lever op til forventningerne. En større del af undervisere på kombinationsuddan-nelserne (12%) mener, at de studerende kan mere, end man forventer.

10



57%

68%

15%

55%

32%

39%

37%

51%

37%

24%

75%

32%

24%

14%

47%

27%

3%

4%

11%

12%

41%

40%

16%

17%

3%

6%

3%

5%

1%

5%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Gymnasialtil

bachelorBachelor

til kandidat(n=84)

Gymnasialtil

bachelorBachelor

til kandidat(n=84)

Gymnasialtil

bachelorBachelor

til kandidat(n=84)

Gymnasialtil

bachelorBachelor

til kandidat(n=84)

Spro

gfæ

rdig

hed

Ling

vist

ikLi

ttera

tur

Enge

lsks

prog

ede

områ

ders

kul

tur,

hist

orie

og

sam

fund

De kan mere

De kan detsammeDe kan mindre

Ikke relevant

Underviserne har i undersøgelsen vurderet de studerendes færdigheder i forhold til forventningerne ved start på såvel bachelor- som kandidatniveau inden for en række specifikke fagområder i engelskstudiet. De undersøgte fagområder er: sprogfærdighed, lingvistik, litteratur samt engelsksprogede områders kultur, historie og samfund. Senere undersøges sprogfærdighe-derne mere specifikt inden for sprogforståelse samt mundtlig og skriftlig fremstilling. De studerendes sprogfærdigheder vurderes af 60% af underviserne til at leve op til eller overstige undervisernes forventninger i skiftet mellem gym-nasial uddannelse og bachelorniveau. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel 73%. For begge overgange viser undersøgelsens resultater, at de undervisere, der underviser på både kombi-nationsuddannelse og almen uddannelse, i mindre grad end øvrige oplever, at de studerendes sprogfærdigheder lever op til forventningerne. I overgan-gen mellem bachelor- og kandidatniveau mener en større andel af undervi-sere på de almene engelskuddannelser, at sprogfærdighederne lever op til de forventninger, man har fra undervisernes side. Figur 3.6 Hvor meget kan de studerende, når de starter på bachelor-

/kandidatniveau i forhold til dine forventninger inden for følgende områder?

Inden for faget lingvistik angiver 75% af underviserne, at de studerende kan mindre end det, man forventer ved start på bacheloruddannelsen. Den til-svarende andel for overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er 32%. Her finder 55%, at de studerendes færdigheder lever op til forventnin-gerne. Færdighederne inden for faget litteratur lever i den første studieovergang op til forventningerne eller overstiger disse for 35% af undervisernes vedkom-mende. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau angiver 45% af

11

underviserne, at de litteraturmæssige færdigheder enten overstiger eller lever op til deres forventninger. Det skal dog her fremhæves, at en stor an-del (ca. 40%) af deltagerne ikke finder færdighederne inden for litteratur relevante i studiet. Dette gælder særligt for undervisere på kombinationsud-dannelserne og undervisere, der er på begge uddannelsesformer. I forhold til fagområdet engelsksprogede områders kultur, historie og sam-fund kan op imod halvdelen af de studerende mindre end forventet, når de starter på bacheloruddannelsen. Ved start på kandidatuddannelsen er den tilsvarende andel 27%. For de fire undersøgte områder er der en tendens til, at de studerende på de almene engelskuddannelser i højere grad end de øvrige imødekommer de forventninger, som underviserne har, set i forhold til undervisere på kombi-nationsuddannelserne og dem, der underviser på begge uddannelsesformer.

3.3 De studerendes specifikke sprogfærdigheder Undersøgelsen har ligeledes afdækket undervisernes vurdering af elevernes specifikke engelske færdigheder på mundtlig og skriftlige sprogforståelse samt mundtlig og skriftlig fremstilling – set i forhold til undervisernes for-ventninger. I forhold til at forstå engelsk tale viser undersøgelsen, at 16% af underviser-ne oplever, at de studerende kan mere end forventet, og andre 75%, at de studerende kan det, man forventer, når de starter på bachelorstudiet. 10% angiver, at de kan mindre end forventet, når de starter på studiet. Ved over-gangen mellem bachelor- og kandidatniveau vurderer 13% af underviserne, at de studerende kan mere end forventet, 83%, at de lever op til forventnin-gerne, mens 4% angiver, at de studerende kan mindre end det, man forven-ter af dem. Dette fremgår i nedenstående figur 3.7. I forhold til de studerendes evne til at tale engelsk ved studiestart oplever 10%, at de studerende kan mere end forventet, mens andre 73% angiver, at de kan det forventede. 18% angiver, at de studerende ikke lever op til det forventede niveau. For overgangen til overbygningen ligger resultaterne på niveau med overgangen til bachelorniveauet. Således angiver 12%, at de studerende kan mere, 76%, at de ligger på niveau med forventningerne, mens andre 12% angiver, at de studerende kan mindre, end man forventer. De studerendes evne til at forstå engelske tekster vurderes af 61% af un-derviserne til at leve op til forventningerne i overgangen mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. Andre 38% angiver, at de kan mindre, end man forventer af dem. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau angiver 8% af underviserne, at de studerende kan mere end forventet, 82%, at de lever op til forventningerne, mens 10% angiver, at de studerendes færdigheder ikke lever op til forventningerne. Det er særligt undervisere på kombinationsuddannelserne og dem, der underviser på begge uddannelses-former, der ikke mener, at færdighederne lever op til forventningerne – det-te gælder for begge de undersøgte overgange.

12



75%

83%

73%

76%

61%

82%

22%

52%

10%

4%

18%

12%

38%

10%

78%

45%4%

12%

10%

13%

16%

8%

1%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Gymnasial til bachelor (n=102)

Bachelor til kandidat (n=83)







Fors

tå e

ngel

skta

leTa

le e

ngel

skFo

rstå

eng

elsk

ete

kste

rSk

rive

enge

lsk

De kan mere

De kan detsammeDe kan mindre

Figur 3.7 Hvor meget kan de studerende, når de starter på bachelor-/kandidatniveau i forhold til dine forventninger inden for følgende områder?

Endelig ses der på evnen til at skrive engelsk. Her finder 22% af underviser-ne, at de studerende lever op til forventningerne, mens andre 78% angiver, at de studerende kan mindre end det, man forventer ved begyndelsen af bachelordelen af studiet. 94% af underviserne på kombinationsuddannelser-ne vurderer, at de studerende kan mindre, end man forventer ved studie-start. Ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau finder 4% af de delta-gende undervisere, at de studerende kan mere, end man forventer i forhold til at skrive engelsk. Andre 52% vurderer, at de studerendes færdighed lig-ger på niveau med forventningerne. Endelig mener 45%, at de kan mindre, end man forventer. Opdelt på uddannelsesniveau viser resultaterne, at de studerende i mindre grad vurderes at leve op til forventningerne på de al-mene engelskuddannelser. 38% mener, at de studerende kan mindre end forventet, mod 56% af underviserne på kombinationsuddannelserne og 57% af underviserne på begge uddannelsesformer.

13

4. Viden om engelsk på det foregående niveau Det følgende kapitel 4 beskæftiger sig med undervisernes vidensniveau om-kring mål for engelsk på de foregående niveauer og deres informationsind-samling omkring disse mål i forhold til omfang, metode og årsager til infor-mationsindsamling. Dertil undersøges undervisernes vurdering af eventuelle forskelle på færdigheder ud fra de studerendes uddannelsesmæssige bag-grund.

4.1 Viden om mål Som det fremgår af figur 4.1 herunder, har 61% af underviserne meget eller nogen viden om engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 39% angiver at have begrænset eller ingen viden om målene. Resultaterne viser yderli-gere, at undervisere på de almene engelskuddannelser i højere grad end de øvrige har kendskab til mål for faget på den gymnasiale uddannelse. Det er i højere grad de ældre undervisere og undervisere med lang undervisningsan-ciennitet, der angiver at have viden om mål for uddannelsen på den gymna-siale uddannelse. Figur 4.1 Hvor meget viden har du om mål for engelsk på henholds-

vis den gymnasiale uddannelse og på bachelorniveau?

61%

33%

71%

53%

96%

88%

98%

100%

39%

67%

29%

47%

13%

4%

2%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=102)




Total (n=83)




På d

en g

ym

nasi

ale

uddannels

ePå b

ach

elo

rniv

eau

Meget ellernogen viden

Begrænseteller ingenviden

Hvis man ser på den tilsvarende viden om mål på bachelorniveau, viser re-sultaterne, at 96% af underviserne har meget eller nogen viden om målene for engelsk. Færre undervisere på kombinationsuddannelserne har viden om målene set i forhold til de øvrige uddannelsesniveauer. Som kilde til viden om målene for engelsk i den gymnasiale uddannelse hen-viser 53% af underviserne til, at de uformelt har talt med en eller flere stu-derende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddan-nelse, mens 51% helt eller delvist har læst gældende love og vejlednings-skrifter – jf. figur 4.2. 46% har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med under-visningen. Endelig angiver 26%, at deres viden stammer fra kontakt med gymnasielærere. En sammenligning mellem uddannelser viser, at den ufor-melle samtaleform i relativt høj grad anvendes blandt undervisere, der dæk-ker begge uddannelsesformer (71%). Denne gruppe undervisere har til gen-

14



53%

51%

46%

26%

18%

31%

31%

44%

31%

13%

53%

61%

42%

28%

23%

71%

35%

65%

12%

6%

0% 20% 40% 60% 80%

Har uformelt talt med en eller flere studerendeom ordan det var at have engelsk på deres

gymnasiale uddannelse

H helt eller delvist læst gældende love ogvejledningsskrifter

Har t med studerende om hvordan det var athave engelsk på deres gymnasiale uddannelse i

forbindelse med undervisningen

Har talt med gymnasielærer

Andet

hv

ar

alt

Total (n=98)




66%

62%

22%

94%

38%

50%

19%

75%

65%

25%

71%

64%

14%

98%

100%100%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Har helt eller delvist læst gældende aktuellestudieordninger

Total (n=82)

Hah

r talt med studerende om hvordan det var atave engelsk på bachelorniveau i forbindelse

med undervisningen

r uformelt talt med en eller flere studerendeom hvordan det var at have engelsk på

bachelorniveau

Andet

Ha




gæld i relativ mindre grad end øvrige indhentet deres viden via kontakt med gymnasielærere (12%). Figur 4.2 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk på

den gymnasiale uddannelse? opdelt på uddannelsesniveau

Anm. Dette spørgsmål er ikke besvaret af undervisere, der har angivet ikke at have viden om mål

for engelsk på den gymnasiale uddannelse.

Viden om målene for engelsk på bachelorniveau angives af 98% af undervi-serne at stamme helt eller delvist fra at have læst gældende studieordning. Dertil henviser 66% til, at de har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen. Yderligere 62% af underviserne svarer, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres bachelorni-veau. Endelig angiver 22%, at deres viden stammer fra andre kilder. De re-fererede resultater fremgår af figur 4.3 herunder. Andre kilder dækker blandt andet undervisningserfaring fra bachelorniveau, og at man har delta-get i udformningen af mål for bachelorstudiet. En sammenligning mellem uddannelser viser, at samtaleformerne i relativt ringe grad anvendes blandt undervisere på kombinationsuddannelserne (38% for samtale med studerende og 50% for uformel dialog med studeren-de). Figur 4.3 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk på

bachelorniveau? opdelt på uddannelsesniveau

15

80%

53%

42%

84%

93%

57%

45%

9%

52%

11%

5%

51%

1%

11%

5%

6%

5%

2%

2%

4%

92%

40%

42%

7%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ser den studerendes karakterer fra dengymnasiale uddannelse

Gennemfører en prøve

Individuel samtale i forbindelse medundervisningen

Uformel samtale

Ser den studerendes karakterer frabachelorniveau



Uformel samtale

På d

en g

ym

nasi

ale

uddannels

e (

n=

101)

På b

ach

elo

rniv

eau (

n=

82)

Nej, aldrig

Ja, for noglestuderende

Ja, for alleelever

4.2 Viden om det engelskfaglige standpunkt For overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau viser undersøgelsen, at 52% af undervisere indhenter viden om det engelskfaglige standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle studerende. 6% an-vender denne praksis for alle studerende, jf. figur 4.4. 47% gennemfører en individuel samtale i forbindelse med undervisningen - 5% med alle stude-rende, og yderligere 42% med nogle af de studerende. Endvidere fremgår, at 20% gennemfører en prøve i engelsk – 11% for alle studerende og 9% for nogle studerende. Undersøgelsen viser desuden, at 92% aldrig ser de stude-rendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse. At visse undervisere kun indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle, studerende, begrundes med, at det kun er aktuelt, når der er pro-blemer med den enkelte studerende (58%), at det er afhængigt af, at den enkelte studerende selv fortæller om det (57%), eller at det er afhængig af, om underviseren tilfældigt får det at vide (30%). Årsagen til, at nogle undervisere ikke ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse, angives for 62% vedkommende at være, at man ikke har adgang til karaktererne. 33% angiver, at man ønsker at møde de studerende uden forudfattede mening om deres kunnen. Figur 4.4 Indhenter du viden om den enkelte studerendes en-

gelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på bachelor- eller kandidatniveau, og i givet fald hvor-dan?

For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau viser undersøgelsens resultater, at 55% gennemfører en uformel samtale – 51% med nogle stu-derende og 4% for alle de studerende. Endvidere svarer 42%, at de afhol-der en individuel samtale med de studerende i forbindelse med selve under-visningen – 40% med nogle af de studerende og 2% med alle. Desuden fremgår af figur 4.4, at 16% ser de studerendes karakterer fra bachelorni-veau i nogle eller alle tilfælde. Endelig gennemfører 7% en prøve i engelsk blandt nogle eller alle studerende. En sammenligning mellem uddannelsesniveauer viser blandt andet, at un-derviserne på kombinationsuddannelserne i mindre grad end øvrige undervi-sere indhenter viden via individuelle samtaler i forbindelse med undervisnin-gen og uformelle samtaler. Dette resultat gælder såvel bachelor- som kandi-

16


47%

20%

8%

55%

43%

7%

16%

39%

28%

28%

6%

19%

19%

6%

0%

51%

15%

11%

67%

51%

4%

22%

53%

29%

0%

50%

36%

14%

7%

58%63%

59%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Uformel samtale



Ser den studerendes karakterer fra dengymnasiale uddannelse

Uformel samtale



Ser den studerendes karakterer frabachelorniveau

På b

ach

elo

rniv

eau

(n=

101)

På k

andid

atn

iveau

(n=

82)

Total




datniveau og fremgår i figur 4.5 herunder, der viser andelen af undervisere, der angiver at anvende de nævnte kilder til indhentning af viden for nogle eller for alle studerende. Figur 4.5 Indhenter du viden om den enkelte studerendes en-

gelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på bachelor- og kandidatuddannelsen, og i givet fald hvordan? – opdelt på uddannelsesniveau

Anvendes for nogle eller alle elever

De tilsvarende resultater for kandidatuddannelsen ligger, som det fremgår af figur 4.6, relativt tæt op af resultaterne fra bacheloruddannelsen. Således angiver 75% af underviserne, at det er når, der er problemer med den en-kelte studerende at informationen indhentes. 55%, at det er afhængigt af, at den enkelte studerende selv fortæller om det eller, at det er afhængig af, om underviseren tilfældigt får det at vide (39%). Undervisere på kombinations-uddannelserne på bachelordelen angiver i højere grad, at de kun får infor-mationen, hvis den studerende selv fortæller om standpunkt fra tidligere (83%). Figur 4.6 Når du kun indhenter viden om standpunkt for nogle

studerende, er det så fordi…

58%

57%

30%

27%

75%

55%

39%

21%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Når der erproblemer med denenkelte studerende

Hvis denstuderende selvfortæller dig det

Hvis du tilfældigtfår det at vide

Andet

Bachelor (n=60)

Kandidat (n=56)


17

At visse undervisere aldrig ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau begrundes med, at underviserne ikke har adgang til karaktererne (55%), at man ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om, hvad de kan (36%), samt at underviserne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet der skal læres i engelsk, end det man lærte tidligere (16%). Figur 4.7 Når du ikke ser de studerendes karakterer fra det fore-

gående niveau, er det så fordi…

62%

33%

24%

15%

55%

36%

16%

25%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Du ikke har adgang til karaktererne

Du ønsker at møde de studerende uden enforudfattet mening om hvad de kan

Det ikke er relevant, da det er noget helt andetde studerende skal lære i engelsk, end det de

lærte på den gymnasiale uddannelse

Andet

Bachelor (n=93)

Kandidat (n=69)

Undervisere på kombinationsuddannelserne ønsker i relativ mindre grad end de øvrige, at møde de studerende uden en forudfattet mening om deres kunnen.

4.3 Undervisernes viden om de studerendes baggrund 46% af underviserne angiver, at de generelt ved, om de studerende kommer fra Stx, Htx eller Hhx, når de starter på den videregående uddannelse, jævn-før tabel 4.2. Underviserne på kombinationsuddannelserne svarer i højere grad end de øvrige, at de har kendskab til, hvilken gymnasial uddannelse de studerende har som adgangsgivende uddannelse. For kandidatuddannelsen gælder det, at 72% af underviserne angiver at vide, hvilken uddannelses-mæssig ballast de studerende har med sig. Tabel 4.2 Ved du generelt, hvilken uddannelse de studerende

kommer fra, når de starter på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen?

Ja Nej Antal

Total 46% 54% 101

Kombinationsuddannelse 67% 33% 18

Almen engelskuddannelse 40% 60% 65

På

bach

e-lo

rudd

an-

Begge uddannelsesformer 47% 53% 17

Total 72% 28% 82

Kombinationsuddannelse 75% 25% 16

Almen engelskuddannelse 71% 29% 51

På

kand

i-da

tudd

an-

Begge uddannelsesformer 71% 29% 14

18


Blandt de undervisere, der har kendskab til de studerende uddannelsesmæs-sige baggrund, svarer 48%, at der er forskel på, hvordan man klarer sig med hensyn til engelsk når man starter bacheloruddannelsen, jævnfør figur 4.8. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 25%. Generelt oplever un-dervisere på kombinationsuddannelserne i mindre grad ende de øvrige, at der er forskel på, hvordan de studerende klarer sig mht. engelsk. Figur 4.8 Oplever du en forskel i, hvordan de studerende klarer

sig i engelsk på bachelor- og kandidatniveau, i forhold til, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har? Opdelt på uddannelsesniveau

48%

25%

50%

75%

25%

8%

31%

20%

52%

75%

50%

25%

75%

92%

69%

80%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=46)




Total (n=59)




Bach

elo

rK

andid

at

JaNej

Endelig er de undervisere, der finder, at der er forskel på, hvordan de stude-rende klarer sig på studiet, blevet bedt om at angive, hvem der generelt klarer sig bedst og dårligst på bachelorniveau. Som det fremgår af figur 4.9, vurderer 68% overordnet, at det er de sproglige studenter fra stx, der klarer sig bedst. 55% af deltagerne mener, at det er studerende fra htx, der klarer sig dårligst. Figur 4.9 Hvem klarer sig bedst og dårligst på bachelorniveau?

Opdelt på uddannelsesniveau

14%

15%

17%

9%

8%

17%

68%

100%

77%

33%

14%

23%

55%

100%

31%

83%

18%

8%

50%

23%

38%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=22)




Total (n=22)




Bedst

Dårl

igst

Studerende derstarter efter stxmatematiskStuderende derstarter efter stxsprogligStuderende derstarter efter htx

Studerende derstarter efter hhx


19

På kandidatniveau er der ikke nogen tendens i svarene på, hvem der klarer sig bedst og dårligst på studiet. Der nævnes således mange forskellige ud-dannelsesbaggrunde, uddannelsesinstitutioner og andre faktorer med indfly-delse på de studerendes færdigheder.

20


5. Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform

I dette sidste kapitel beskrives forhold omkring engelskundervisningen på den videregående uddannelse, herunder blandt andet organiserings- og ar-bejdsformer.

5.1 Studieordning og indhold På såvel bachelor- som kandidatniveau gennemgår 84% af underviserne studieordningen for engelsk med de studerende i forbindelse med undervis-ningen. Opdelt på uddannelse gælder det for begge niveauer, at underviser-ne på den almene engelskuddannelse i lidt højere grad end øvrige gennem-går bekendtgørelsen med de studerende (88% på såvel bachelor- som kan-didatniveau). 87% af underviserne i undersøgelsen angiver, at der er formuleret kompe-tencemål for de engelskfaglige discipliner, som de underviser i. Opdelt på uddannelsesniveau, angiver 95% af undervisere på kombinationsuddannel-serne, at dette er tilfældet, det tilsvarende tal for undervisere på de almene engelskuddannelser er 85%. For 70% af underviserne gælder det, at de på bacheloruddannelsen altid gør det klart for de studerende, hvad kompetencemålene for de relevante disci-pliner er. Andre 27% gør af og til opmærksom herpå, mens de resterende 3% aldrig gør det klart, hvad kompetencemålene for de enkelte discipliner er. Resultaterne for kandidatniveauet ser tilsvarende ud: Her er det hen-holdsvis 68%, der altid gør opmærksom på målene og 30%, der af og til gør det. For begge uddannelsesniveauer gælder det, at undervisere på begge uddannelsesformer i højere grad end de øvrige altid gør det klart for de stu-derende, hvad målene for de relevante discipliner er. Underviserne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvor meget hen-holdsvis sprogfærdighed, lingvistik, litteratur og engelsksprogede områders kultur, historie og samfund fylder i engelsk på det pågældende niveau. Af figur 5.1 fremgår, at 86% finder, at engelsksprogede områders kultur mv. fylder meget eller noget på bachelorniveau. På overbygningen af studiet er andelen 85%. Lingvistik angives af 83% at fylde noget eller meget på bache-lorniveau, hvor det tilsvarende tal for kandidatuddannelsen er 79%.


21

20%

22%

17%

21%

45%

41%

14%

15%

55%

59%

80%

78%

83%

79%

86%

85%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Bachelor(n=100)

Kandidat(n=81)

Bachelor(n=100)

Kandidat(n=81)

Bachelor(n=100)

Kandidat(n=81)

Bachelor(n=100)

Kandidat(n=81)

Spro

g-fæ

rdig

hed

Ling

vist

ikLi

ttera

tur

Enge

lsk-

spro

gede

områ

ders

kultu

r, hi

stor

ieog

sam

fund

Meget ellernoget

Lidt eller intet

Figur 5.1 Hvor meget fylder følgende områder af engelsk på uni-versitetsuddannelsen?

Yderligere angiver 80%, at sprogfærdighed fylder noget eller meget på ba-chelordelen, mens 78% finder, at dette gælder på kandidatuddannelsen. 55% af underviserne angiver, at litteratur fylder meget eller noget på bache-lordelen, mens andelen på kandidatniveau er 59%. En sammenligning mellem de tre uddannelsesniveauer viser blandt andet, at litteratur fylder relativt lidt på kombinationsuddannelserne – dette gælder såvel på bachelorniveau som på overbygningen. Således angiver 11% af underviserne, at litteratur fylder meget eller noget på bachelorniveauet, mens tallet er 13% på kandidatdelen. Til sammenligning er andelen for alle undervisere 55% for bachelor- og 59% for kandidatniveauet.

5.2 Organiseringsformer Om organiseringsformerne viser undersøgelsen, at der generelt er begræn-sede forskelle mellem undervisningen på bachelor- og kandidatniveau. Hold-undervisning og individuelt arbejde er de mest anvendte organiseringsformer – på bachelorniveau svarer 98%, at de ofte eller nogle gange anvender holdundervisning, og på kandidatniveau er andelen 99%, jf. figur 5.2 herun-der. For individuelt arbejde er de tilsvarende andele 91% på bachelorniveau og 96% på kandidatniveau. Endvidere fremgår det, at 80% af underviserne på bachelorniveau ofte eller nogle gange anvender forelæsninger – på kandi-datniveau er andelen 68%.

22



91%

96%

20%

33%

2%

1%

20%

30%

36%

35%

9%

4%

65%

64%

99%

98%

68%

80%

70%

80%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Bachelor(n=100)Kandidat(n=80)





Fore

-læ

snin

gH

old-

unde

rvis

ning

Korte

re-

vare

nde

grup

pe-

arbe

jde

Læng

ere-

vare

nde

proj

ekt-

arbe

jde

Indi

vidu

elt

ar-b

ejde

Ofte eller noglegange

Sjældent elleraldrig

Figur 5.2 Hvor ofte finder følgende organiseringsformer sted i

forbindelse med engelskundervisningen? Korterevarende gruppearbejde angives at blive brugt ofte eller nogle gange af 80% på bachelorniveau, mens den tilsvarende andel er 70% for kandidat-niveau. Endelig ses, at 64% af underviserne på bachelorniveau svarer, at de ofte eller nogle gange anvender længerevarende projektarbejde. På kandi-datniveau er den tilsvarende andel 65%. En sammenligning mellem uddannelsesniveauer viser, at der ikke er mar-kante forskelle på organisationsformer på tværs af engelskuddannelserne. Dog synes undervisere på kombinationsuddannelserne i højere grad at be-nytte alle typer af organisationsformer på kandidatniveau.

5.3 Arbejdsformer/aktiviteter Underviserstyrede plenumdiskussioner, diskussion eller løsning af mindre opgaver i grupper eller par, mundtlige studenteroplæg samt bundne skriftli-ge opgaver er de arbejdsformer/aktiviteter, der oftest anvendes af undervi-sere i engelskundervisningen – såvel på bachelor- som på kandidatniveau. Af nedenstående figur 5.3 fremgår således blandt andet, at 86% af underviser-ne på bachelorniveau svarer, at de ofte eller nogle gange anvender undervi-serstyret plenumdiskussion. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 90%.

23

47%

56%

11%

19%

25%

19%

18%

13%

22%

42%

35%

3%

2%

1%

4%

1%

12%

16%

10%

9%

62%

75%

73%

79%

90%

86%

81%

77%

10%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Und

ervi

ser-

styr

etpl

enum

-di

skus

sion

Dis

kuss

ion

el. l

øsni

ngaf

min

dre

opga

ver i

grup

pe

Mun

dtlig

est

uden

ter-

oplæ

g

Bund

nesk

riftlig

eop

gave

r

Aktiv

itete

rba

sere

t på

med

ier

Of te eller nogle gange

Sjældent eller aldrig

Ikke relevant

Figur 5.3 Hvor ofte sætter du de studerende i gang med følgende arbejdsformer/aktiviteter i forbindelse med engelskun-dervisningen?

Af figur 5.3 ses endvidere, at undervisere på bachelorniveau lidt oftere end på kandidatniveau benytter den bundne skriftlige opgave som arbejdsform – på bachelorniveau svarer 75%, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform, mens andelen på kandidatniveau er 62%. Aktiviteter baseret på medier benyttes derimod oftere på kandidatniveau end på bachelorniveau – således angiver 56% at anvende denne form ofte eller nogle gange på overbygningen, hvor andelen på bachelordelen er 47%. En sammenligning uddannelsesniveauerne imellem viser en række forskelle. Relativt mange undervisere på begge uddannelsesformer på bachelorniveau angiver, at de sjældent eller aldrig anvender underviserstyret plenumdiskus-sion (24%). På kandidatniveau er det i højere grad undervisere på kombina-tionsuddannelserne, der ikke benytter denne undervisningsform, her er an-delen 19%. Mundtlige studenteroplæg benyttes i relativt mindre grad på de almene engelskuddannelser på såvel bachelor- som kandidatniveau. På disse uddannelser benytter man i stedet i højere grad undervisning med aktivite-ter baseret på medier som CD-ROM, video mv. – dette gælder igen begge niveauer.

24



86%

79%

77%

75%

19%

37%

14%

36%

8%

47%

26%

83%

78%

83%

78%

33%

72%

6%

44%

0%

39%

28%

90%

76%

71%

73%

14%

25%

17%

33%

8%

51%

22%

76%

94%

94%

82%

24%

47%

12%

41%

18%

47%

41%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Underviserstyret plenumdiskussion

Diskussion eller løsning af mindre opgaver i gruppe

Mundtlige studenteroplæg

Bundne skriftlige opgaver

Mundtlig oversættelse fra engelsk til dansk

Skriftlig oversættelse fra engelsk til dansk

Oplæsning

Grammatikøvelser

Kreative udfoldelser som rollespil, teater mv

Aktiviteter baseret på medier som CD-rom, video mv.

Andre aktiviteter hvor det er nødvendigt at bruge engelsk

Total




Figur 5.4 Hvor ofte sætter du de studerende i gang med følgende arbejdsformer/aktiviteter i forbindelse med engelskun-dervisningen på bachelorniveau? opdelt på uddannel-sestype

Undervisere, der svarer ofte eller nogle gange

Af figur 5.4 bemærkes, at undervisere på de almene engelskuddannelser i mindre grad end øvrige anvender bundne skriftlige opgaver. På kandidatni-veau angiver 50% af underviserne på de almene engelskuddannelser, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform. Den tilsvarende andel på kombinationsuddannelserne er til sammenligning 81%, og for begge ud-dannelsesformer 86%. I figur 5.5 fremgår de arbejdsformer, som sjældnere benyttes af underviser-ne på de videregående uddannelser med engelsk. Som figuren viser, benyt-tes skriftlig oversættelse fra engelsk til dansk af 37% på bacheloruddannel-sen og af 24% på kandidatuddannelsen. For begge niveauer gælder det, at undervisere på kombinationsuddannelserne i markant højere grad anvender denne arbejdsform, sammenlignet med de øvrige. På bachelorniveau anven-des denne form ofte eller nogle gange af 72% af underviserne, mens det tilsvarende tal for den almene engelskuddannelse er 25%. På kandidatniveau er de tilsvarende tal 56% for kombinationsuddannelserne og 13% for de almene engelskuddannelser. Andre aktiviteter, hvor det er nødvendigt at bruge engelsk, benyttes ofte eller nogle gange af 26% på bachelorniveau og af 27% på kandidatniveau. For bachelorniveauet gælder det, at andelen af undervisere på kombinati-onsuddannelserne er 28%, mens den tilsvarende andel for undervisere på de almene engelskuddannelser er 22%. For undervisere på kandidatniveau er andelen 44% for kombinationsuddannelserne og 19% for de almene en-gelskuddannelser.

25

14%

6%

19%

10%

23%

20%

35%

36%

35%

64%

59%

65%

62%

41%

43%

39%

43%

52%

37%

38%

28%

32%

21%

32%

39%

47%

9%

8%

13%

36%

24%

37%

27%

26%

25%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Bachelor(n=99)

Kandidat(n=79)

Skrif

tligov

er-

sætte

lse

fra e

ngel

sktil

dans

kG

ram

mat

ik-

øvel

ser

Andr

eak

tivite

ter

Krea

tive

udfo

ldel

ser

som

rolle

spil,

teat

er m

v.

Opl

æsn

ing

Mun

dtlig

over

-sæ

ttels

efra

eng

elsk

til da

nsk

Ofte eller nogle gange

Sjældent eller aldrig

Ikke relevant

Figur 5.5 Hvor ofte sætter du de studerende i gang med følgende arbejdsformer/aktiviteter i forbindelse med engelskun-dervisningen?

14%

17%

13%

13%

19%

10%

24%

6%

32%

18%

23%

31%

14%

48%

44%

48%

59%

56%

63%

54%

57%

10%

17%

8%

12%

4%

4%

7%

3%

17%

5%

19%

7%

12%

14%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=99)




Total (n=79)




Bach

elo

rniv

eau

Kandid

atn

iveau

Studieordning

Tidligere erfaringer

Aktiviteten/ formen vælges så denpasser til det aktuelle indhold

At aktiviteten/ formen ereksamensforberedende

Andet

5.4 Planlægningen af undervisningen I dette afsnit afdækkes områder med betydning for undervisernes valg af organiseringsformer samt arbejdsformer og aktiviteter på henholdsvis ba-chelor- og kandidatniveau. Derudover vil der i dette afsnit fremgå, i hvilket omfang underviserne tager hensyn til de studerendes tidligere organiserings- og arbejdsformer. Figur 5.6 Hvad har størst betydning for dit valg af organiserings-

former i undervisningen på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau? opdelt på uddannelsesniveau

Figur 5.6 giver et overblik over de ting, der har betydning for underviserne, når de skal vælge organiseringsform for undervisningen. 56% angiver, at de

26


på kandidatniveau vælger formen, således at den passer til det aktuelle ind-hold i undervisningen, mens 23% giver udtryk for, at tidligere erfaringer har størst betydning for den måde, de vælger at strukturere undervisningen på. Endelig vurderer 13% af underviserne, at det er studieordningen, der har den største vægt i forbindelse med valg af organiseringsform. I forbindelse med undervisningen på bachelorniveau er der ligeledes mange, der anser det aktuelle indhold i undervisningen som det afgørende for un-dervisningsformen. 48% angiver netop dette som det, der har størst betyd-ning, hvilket er lidt mindre i forhold til undervisningen på kandidatniveau. Derimod er det vigtigere for undervisere på bachelorniveau i forhold til kan-didatniveau, at organiseringsformen er eksamensforberedende, idet andelen, der er af denne opfattelse, her er 10%. Det skal yderligere bemærkes, at undervisere på de almene engelskuddan-nelser på bachelorniveau i relativt højere grad anvender tidligere erfaringer i valget af organiseringsform – 32% mod 6% for kombinationsuddannelserne og 18% for undervisere på begge uddannelsesretninger. Ligeledes er der på kandidatniveau relativt mange undervisere på de almene engelskuddannel-ser, der peger på tidligere erfaring som vigtigt i valget af organiseringsform. 88% af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de formulerede kompetence-mål i høj grad eller i nogen grad spiller ind ved planlægningen af undervis-ningen. Underviserne på kombinationsuddannelserne tager i højere grad end undervisere på de almene engelskuddannelser højde for kompetencemålene i planlægningen af undervisningen. Hvis man ser på, hvorvidt underviserne tager højde for de organiseringsfor-mer, som de studerende er vant til fra det tidligere niveau, viser undersøgel-sen en klar tendens til, at der tages mindre højde for organiseringsformen, når de studerende kommer fra den gymnasiale uddannelse. Således tager 27% af de deltagende undervisere, der underviser på bachelorniveau, i høj eller nogen grad højde for organiseringsformen på den gymnasiale uddan-nelse. Det tilsvarende tal for engelskundervisningen på kandidatniveau er 58%. Figur 5.7 I hvilken grad tager du højde for de organiseringsfor-

mer, de studerende er vant til fra henholdsvis den gym-nasiale uddannelse og bachelorniveau i planlægningen af undervisningen på bachelordelen og overbygningen? opdelt på uddannelsesniveau

27%

22%

58%

44%

73%

70%

82%

42%

35%

50%

65%

30%

50%

18%

78%

56%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=99)




Total (n=79)




Gym

nasi

et

til

bach

elo

rB

ach

elo

r til

kandid

at

I høj eller nogengrad


En opdeling på uddannelse viser, at undervisere på den almene engelskud-dannelse i højere grad end øvrige undervisere tager højde for højde for den


27

organiseringsform, som de studerende har været vant til på det foregående niveau. Tendensen ses såvel ved overgangen fra gymnasiet til bachelor som ved overgangen fra bachelor til kandidatniveauet. I forbindelse med arbejdsformen og aktiviteterne i engelskundervisningen ses de samme tendenser, når der vurderes, hvad der har størst betydning for undervisernes valg af arbejdsformer i undervisningen på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. Således har det aktuelle indhold størst betyd-ning for valg af arbejdsform, og dette er gældende både for undervisere på bachelor- og kandidatniveau. Ligeledes har undervisernes tidligere erfaring stor betydning for undervisere på begge niveauer. Tilsvarende ses de samme tendenser fra organiseringsformen, når undervi-serne skal vurdere, hvorvidt de tager hensyn til de studerendes tidligere arbejdsformer. Relativt flere undervisere tager således højde for de vante arbejdsformer ved overgangen fra bachelor- til kandidatniveau, end det er tilfældet ved overgangen fra gymnasiet til bachelorniveau. Deltagerne er desuden blevet bedt om at angive, i hvilken grad de tager højde for de studerendes indgangsforudsætninger fra henholdsvis den gym-nasiale uddannelse og bachelorniveau, når de planlægger undervisningen på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. Resultaterne af dette fremgår i figur 5.8 herunder. Figur 5.8 I hvilken grad tager du højde for de studerendes ind-

gangsforudsætninger fra henholdsvis den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau i planlægningen af un-dervisningen? opdelt på uddannelsesniveau

66%

67%

78%

81%

34%

31%

47%

22%

19%

36%

81%

69%

64%

53%

33%

19%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=98)




Total (n=79)




Gym

nasi

et

til

bach

elo

rB

ach

elo

r til kandid

at



Ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau er der 66%, der samlet set giver udtryk for, at de i høj eller nogen grad tager hen-syn til de studerendes indgangsforudsætninger, når de planlægger undervis-ningen på bachelorniveau. Dermed tager underviserne her mere hensyn til de studerendes indgangsforudsætninger end deres tidligere organiserings- og arbejdsformer. Ved overgangen fra bachelor- til kandidatniveau angiver 78%, at de i høj eller nogen grad inddrager de studerendes indgangsforudsætninger. Også på kandidatniveau er der således flere, der tager højde for de studerendes ind-gangsforudsætninger end tidligere organiserings- og arbejdsformer. Afslutningsvis er de deltagende undervisere blevet bedt om at vurdere, hvor meget de evaluerer den enkelte studerendes udbytte af undervisningen, og hvilken betydning det har for den videre planlægning heraf.

28


Samlet set foretager 73% af underviserne i høj eller nogen grad løbende evaluering af den enkeltes udbytte af undervisningen. Opdelt på uddannelse er de tilsvarende tal 64% for kombinationsuddannelserne, 76% for de alme-ne engelskuddannelser og 71% for undervisere på begge uddannelsesformer - jf. figur 5.9. herunder. Figur 5.9 I hvilken grad foretager du løbende evaluering af den

enkelte studerendes udbytte af undervisningen? opdelt på uddannelsesniveau

73%

64%

27%

24%

29%71%

76%

36%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=102)






Som det fremgår af figur 5.10, vurderer samlet 77% af underviserne, at det har stor eller nogen betydning for den videre planlægning af undervisningen, at den enkelte studerendes udbytte af undervisningen evalueres. Figur 5.10 Hvilken betydning har det for den videre planlægning af

undervisningen, at du løbende foretager evaluering af den enkelte studerendes udbytte af undervisningen? opdelt på uddannelsesniveau

77%

64%

23%

19%

18%

81%

82%

36%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Total (n=102)




Stor eller nogenbetydning

Mindre elleringen betydning

Afslutningsvis kan det kort bemærkes, at andelen, der mener, det har stor eller nogen betydning, er lavest blandt underviserne på kombinationsuddan-nelserne.


29

54%

46%

22%

78%

66%

34%

47%

53%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Mand

indeKv

Total


Almen engelskuddannelse

Begge uddannelsesformer

51%

49%

43%

57%

52%

48%

53%

47%

0% 20% 40% 60%

Under 50 år

5

Total


Almen engelskuddannelse0d år ellererover Begge uddannelsesformer

Bilag 1: Deltagerne i undersøgelsen I dette bilag foretages en beskrivelse af deltagerne i undersøgelsen, herun-der fordeling på køn, alder og uddannelsestitel. Dertil redegøres for fordelin-gen af deltagere på undervisningsniveau, undervisningsmæssig tilknytning og anciennitet. Figur A. Køn (n=108) 54% af de deltagende undervisere er mænd, mens de resterende 46% er kvinder. Som det fremgår af figur A, er kønsfordelingen dog markant forskel-lig alt efter hvilken uddannelsesform, man ser på. Således er kun 22% af de deltagende undervisere på kombinationsuddannelsen mænd, mens andelen af mænd blandt deltagere fra den almene engelskuddannelse er 66%. Figur B. Alder (n=108)

Af figur B Fremgår det, at undersøgelsen har ligelig repræsentativitet af per-soner under og over 50 år. Blandt undervisere på kombinationsuddannelsen er de ældre undervisere dog lidt stærkere repræsenteret. 34% af deltagerne har en uddannelsesmæssig baggrund som cand. mag. De resterende deltagere dækker forskellige uddannelser. Herunder har 31% en ph.d., og andre 24% er cand.ling.merc’ere.

30



34%

66%

22%

78%

39%

61%

35%

65%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Cand.mag

ndenA

Total




95%

78%

58%

83%

74%

26%

99%

78%

72%

100%

82%

47%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Bachelorniveau

Kan idatniveau

Sidefag

dTotal




63% 16%21%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Kombinations-uddannelse

Almen engelsk-uddannelse

Beggeuddannelses-former

Figur C. Uddannelsestitel (n=108) Af figur D ser man, at næsten samtlige (95%) af de deltagende undervisere har erfaring fra bachelorniveauet, mens 78% har undervisningserfaring fra kandidatniveau. Endelig har 58% af underviserne erfaring fra undervisning på sidefag. Figur D. Undervisningserfaring (niveau) (n=108) 21% af deltagerne underviser pt. på kombinationsuddannelsen, andre 63% er undervisere på den almene engelskuddannelse, mens 16% underviser på begge uddannelsesformer. Figur E. Nuværende undervisningsniveau (n=108) Hvis man vender blikket mod deltagernes undervisningsmæssige tilknytning, fremgår det, at halvdelen, nemlig 51%, er lektorer. Dertil er andre 11% eks-

31

7%

51%

6%

2%

10%

23%

4%

61%

4%

0%

17%

13%

9%

49%

6%

3%

9%

24%

6%

41%

12%

0%

6%

35%

0% 20% 40% 60% 80%

Professor

Lektor

Adjunkt

PhD studerende

Unde

Total



Begge uddannelsesformerrvisningsassistent

Anden

44%

56%

39%

61%

43%

57%

53%

47%

0% 20% 40% 60% 80%

Under 15 år

15 år eller derover

Total




terne lektorer, (disse er dækket af kategorien ”andet”). 10% er undervis-ningsassistenter, og 6% er adjunkter. Figur F. Undervisningsmæssig tilknytning (n=108) Endelig viser undersøgelsen, at 44% af deltagerne har under 15 års under-visningserfaring, mens de resterende 56% har 15 års erfaring eller mere. Opdelt på uddannelsesniveau ser man, at undervisere på kombinationsud-dannelsen har relativt mere undervisningserfaring end de øvrige grupper. Figur G. Undervisningsanciennitet (n=108)

32


Documents

Engelsk på langs...har lært på den gymnasiale uddannelse, forbereder dem til engelsk på ba-chelorniveau. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel