Region MidtjyllandDe fem palliative teams

Enheder for lindrende behandling

Enheder for lindrende behandling i Region Midt

– En tværfaglig indsats på tværs af sektorer

2

Kære læser

De fleste mennesker, der lider af uhelbredelig sygdom ønsker at være mest muligt i eget hjem og de fleste ønsker også at dø hjemme. Her har sundhedsvæsenet en vigtig opgave, for at det kan være en mulighed for alle, der ønsker det, og unødige indlæggelser kan undgås.

De fleste ved lidt eller har en idé om, hvad et hospice er. Denne rapport er udfærdiget for at give et indtryk af det arbejde, der udføres i de hospitalsbaserede udgående enheder for lindrende behandling. Tidligere hed det palliative teams, men vi har nu, som det øvrige sundhedsvæsen i Region Midt, ændret til danske navne. Forskellige faggrupper fra hele regionen har bidraget med indlæg.

Ifølge Sundhedsstyrelsens »Anbefalinger for den palliative indsats« fra 2017 er opgaverne for hospitalsbase-rede palliative enheder:

1. Klinisk patientarbejde med patienter og pårørende med komplekse palliative problemstillinger

2. Yde rådgivning til fagprofessionelle, der varetager basale palliative indsatser (telefonisk rådgivning eller tilsyn)

3. Undervise og uddanne fagprofessionelle der arbejder med basale og specialiserede indsatser.

4. Indgå i forskning og udvikling i varetagelsen af de specialiserede indsatser.

I det følgende gives eksempler på, hvordan de forskellige opgaver løses.

3

4

1. Klinisk patientarbejde med patienter og pårørende med komplekse palliative problemstillinger

Peter – Et eksempel på et sygdomsforløb med komplekse palliative problemstillinger, hvor Enhed for Lindrende Behandling er involveret:

Kræftafdelingen henviser en 39-årig mand, Peter, med nyrekræft til Enhed for Lindrende Behandling på grund af smerter og åndenød. Peter er gift med Helle og sammen har de to børn på henholdsvis to og fem år. Det første møde foregår i hjemmet, hvor en sygeplejerske og en læge fra Enhed for Lindrende Behand-ling kommer hjem til familien. Peters praktiserende læge inviteres med til mødet. Ved mødet afdækkes Peters og familiens behov for lindring og støtte.

Peter og familiens problemstillinger drøftes efterfølgende på en tværfaglig konference i Enhed for Lin-drende Behandling. Den tværfaglige konference er en vigtig del af den specialiserede palliative indsats. Her kan udover sygeplejersker og læger også være deltagelse af en fysioterapeut, psykolog, socialråd-giver, præst og sekretær. Hver faggruppe kan byde ind med deres perspektiv med henblik på at sikre den bedste og sammenhængende hjælp til patient og familie. Den tværfaglige konference sikrer at alle patientens og familiens problemstillinger og behov bliver belyst og der lægges en tværfaglig og helheds-orienteret plan for indsatsen.

5

Enheder for Lindrende Behandling er tværfaglige teams som udover læger og sygeplejersker kan bestå af en fysioterapeut, psykolog, præst, socialrådgiver og sekretær og andre faggrupper. Her beskrives arbejdet af henholdsvis en psykolog og en socialrådgiver:

Psykiske reaktioner på livstruende sygdom og psykologens arbejde i palliativ indsats i Region Midtjylland

Patienter og deres familier har udbredte psykiske reaktioner på livstruende sygdom, samt i sorgen efter patiens død, mens de forsøger at tilpasse sig livet med alvorlig sygdom eller tabet af en elsket person. Når patienten er konfronteret med livstruende sygdom, er psykisk lidelse hyppig, og også blandt efterlevende efter dødsfaldet er bekymringer for fremtiden, sorg over situationen, afmagt og håbløshed samt smertefulde eksistentielle tanker almindelige. Men der er også øget risiko for tilpasningsreaktioner, angst, depression og kompliceret sorg.

Det er en integreret del af den palliative indsats at hjælpe patienten og hans familie gennem de psykiske reaktioner, lindre den følelsesmæssige smerte, behandle psykiske lidelser og yde støtte i forløbet med at håndtere bevidstheden om forestående død og at skulle finde ud af at leve uden en elsket person.

Psykologens rolle i de palliative teams/enheder for lindrende behandling er at bistå i den tværfaglige indsats med at identificere og vurdere psykisk lidelse hos patienten og de pårørende samt iværksætte og udføre støt-tende og behandlende psykoterapeutiske behandlingsforløb for at lindre psykisk smerte. Psykologen deltager i de tværfaglige konferencer med sin psykologiske viden, og indgår i teamsamarbejdet med at kvalificere den psykosociale støtte, der ydes af hele teamet. Der gøres endvidere brug af psykologens viden til at yde under-visning og supervision i basal indsats og til personalet i teamet samt udnytte psykologens processuelle viden om teamsamarbejde og familiesystemer. Flere af regionens psykologer arbejder endvidere med forsknings- og udviklingsprojekter, der skal opkvalificere psykologindsatsen i regionen, bidrage til kliniske retningslinjer i DMCG-PAL og European Association for Palliative Care og sikre god støtte i sorgen efter patientens død.

Mai-Britt Guldin, Psykolog, Enhed for Lindrende Behandling, AUH

6

Socialrådgiverens opgaver

Social palliationDen socialfaglige indsats til Palliative/terminale patienter og deres pårørende omfatte rådgivning og iværksættelse af hjælpeforanstaltninger indenfor forskellige fagområder.

Socialrådgiverens arbejdsopgaver i relation til den enkelte patient er at koordinere de ofte komplekse sagsforløb i forhold til kommunens hjælpeforanstaltninger og andre implicerede parter.

Socialrågiveren rådgiver indenfor følgende emner:• Fremtidig forsørgelse: løn, sygedagpenge, efterløn, pension og kontanthjælp.• Plejeorlov/vederlag vedr. pleje i eget hjem og pasningsorlov.• Medicintilskud, merudgifter til bl.a. medicin, ernæringsprodukter og bistand til håndsrækninger m.m.• Hjælp til sygeartikler, fysioterapi, psykologhjælp og ernæringsprodukter.• Pensions- og forsikringsordninger.• Arv, gæld, begunstigelse og testamenter.• Begravelse og begravelseshjælp.• Børnetilskud, boligstøtte m.m.

Socialrådgiveren kan også yde psykosocial støtte i forhold til patienter og deres pårørende.

Karin Rønne Hansen, Socialrådgiver, Enhed for Lindrende Behandling, Hospitalsenheden Midt

7

Peters sygdomsforløb - fortsat.Helle har sin egen tøjforretning med flere ansatte. Socialrådgiveren er behjælpelig med at afsøge mulighe-derne så Helle kan få plejeorlov med mindst muligt økonomisk tab. Peter plages af smerter og åndenød. Lægen lindrer smerterne med medicin og henviser til strålebehandling som også har en smertelindrende effekt. Fysioterapeuten fra Enhed for Lindrende Behandling kommer to gange ugentligt i hjemmet og hjælper Peter med at håndtere åndenøden og behandler Peters hævede ben med massage. Sygeplejersken og psykologen har samtaler med børn og forældre for at støtte forældrene bedst muligt i at tale med deres børn. Helle inviteres til en pårørende samtale med sygeplejersken fra Enhed for Lindrende Behandling. Peter har glæde af at tale med den præst, der er tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling om eksistentielle emner. Han giver desuden ved en samtale med sygeplejersken og lægen om den fremtidige pleje og behandling udtryk for, at han ønsker at dø derhjemme. I et samarbejde mellem egen læge, hjemmesygeplejerskerne og Enhed for Lindrende Behandling bliver Peter hjulpet så godt, at han kan være hjemme til det sidste og dør roligt i sit eget hjem med familien omkring sig. Efter dødsfaldet har psykologen flere samtaler med Helle. Psykologen støtter hende i sorgprocessen og yder rådgivning om hvordan hun hjælper sine børn.

8

2. Yde rådgivning til fagprofessionelle, der varetager basale palliative indsatser (telefonisk rådgivning eller tilsyn)

Rådgivning til kolleger fra alle faggrupper på hospitalet, i kommunen og i almen praksis er en vigtig opgave som prioriteres højt. Vi tilstræber at være synlige og let tilgængelige og der er altid mulighed for at vi kommer på tilsyn til patienter indlagt på en hospitalsafdeling. Her beskrives samarbejdet af en praktiserende læge og en hjemmesygeplejerske:

Den praktiserende læge

Egen læge varetager som udgangspunkt palliativ behandling på basisniveau for terminale patienter, der passes i eget hjem eller i kommunal plejeplads. Ved komplicerede/komplekse palliative problem-stillinger inddrages Palliativt Team ved konference med Palliativt teams læger eller ved henvisning til Palliativt team.

Rådgivning til praksis vil typisk dreje sig om medicinering hvor den praktiserende læge pga erfarings-grundlag har behov for faglig sparring, men det kan naturligvis også dreje sig om øvrige forhold vedrø-rende terminale patienter ex muligheder for hospice, specielle kliniske problemstillinger og palliative behandlingsmuligheder i hjemmet.

Ved henvisning til palliativt team fra hospitalsafdeling er det vigtigt at sikre at egen læge er enig i dette behov/denne henvisning ved kontakt til egen læge. Det er ligeledes vigtigt at sikre fortsat samarbejde mellem praksis og palliativt team efter henvisning.

Bruno Melgaard Jensen, Praktiserende læge, Odder, Praksiskoordinator REH ; Praksiskonsulent enhed for lindrende behandling

9

10

Hjemmesygeplejersken

Det er en stor lettelse for hjemmesygeplejersken når enhed for lindrende behandling (ELB) bliver tilknyttet forløbet. Det giver mulighed for at få den sparring, som hjemmesygeplejersken har brug for, indenfor kort tid, uanset egne erfaringer med palliation.

Vi har som hjemmesygeplejersker mulighed for at kontakte teamet og bruge dem som konsulent, både inden-for egne behov, dvs. drøfte tanker og planer, samt til den direkte behandling til borgeren.Når der hos den komplekse borger opstår akut behov for handling er Enhed for Lindrende Behandling let tilgængelig. Samtidig med, er evt. nye tiltag taget i samråd med specialister på området. Det giver et meget bedre resultat, og hurtigere lindring.

I samarbejdet med Enhed for Lindrende Behandling er der også mulighed for at tale om nogle af de spørgs-mål, man som hjemmesygeplejerske kan blive i tvivl om. Det kan være råd omkring hvilken medicin, der skal vælges til hvilke symptomer. Det kan være anbefalinger om anvendelse af tværfaglige samarbejdsparter som fysioterapeut, præst, psykolog og det kan være spørgsmål i forhold til eget fag, som f.eks. »Har jeg givet for meget medicin?«.

Samarbejdet mellem hjemmesygeplejerske og ELB bygger på de observationer, som vi som hjemmesyge-plejersker gør. Det betyder, at vi gensidigt er afhængige af hinanden for at træffe de rigtige beslutninger, og derfor bygger dette samarbejde i høj grad på tillid. Når det lykkes for os betyder det også som oftest en god afslutning på livet for borgeren og dermed også en god hjælp i sorgprocessen for de efterlevende.

Alex Palmkvist, Hjemmesygeplejerske, Randers kommune

11

Her beskrives den palliative beredskabsvagt, som yder rådgivning til hele regionen i de tidsrum hvor Enhed for Lindrende Behandling ikke kan kontaktes:

Den Palliative beredskabsvagt

Den palliative beredskabsvagt blev etableret i Region Midt den 1/9-2013. Vagtens primære opgave er telefo-nisk rådgivning og vejledning af fagpersoner vedrørende palliative patienter, dvs patienter med livstruende på sigt uhelbredelig sygdom. Vagten varetages af overlæger ansat i Enhed for Lindrende Behandling på Re-gionens sygehuse og er for nuværende opdelt i en Nord- og en Syd vagt. Opdelingen gælder kun i weekenden (lørdag/søndage), mens på hverdagene dækker vagten hele regionen. Det er en læge-til-læge vagt, dvs alle hospitalslæger på bagvagtsniveau, praktiserende læger i praksis og i lægevagten, kan telefonisk få rådgivning af vagten. Derudover kan alle sygeplejersker på Hospice ringe direkte. I de ca 4,5 år vagten har fungeret, har det været hospice, der har stået for hovedparten af kontakterne, i mindre grad har der været henvendelse fra praktiserende læger og hospitalslæger.

Når det er sagt, så opleves det overordentlig relevant, når læger ringer for at konferere om komplekse smerter hos en terminal patient, eller når der fx er tarmstop og medicinen skal omlægges til anden administrering el-ler lignende. Det kan også være vagtlæger, der er ude hos dårlige patienter og hvor man så kan få stabiliseret tilstanden med relevante doser af smertestillende medicin og evt. derved undgå en indlæggelse. Når hospice sygeplejerskerne ringer, kan en af de typiske problemstillinger være, at patient har udviklet delirium, en for-virringstilstand der ofte ses hos patienter i deres sidste levedøgn og som nødvendiggør speciel beroligende medicin. Det kan også være en forværring i en smerteproblematik, eller at patienten er begyndt at kaste op eller er blevet så dårlig, at de ikke kan indtage den faste medicin. Der vil da være behov for total revidering af patientens medicin. Der kan også opstå akutte situationer på hospice med udvikling af pludselig høj feber hos en patient, som fortsat er i kemoterapi, hvilket kan bevirke en akut indlæggelse. Det kan også være pludselig stop i diverse dræn fra mave eller fx nyre, som kan kræve en akut intervention på sygehuset. Vi oplever, at vagten har givet et stort kvalitets løft på hospice og med større opmærksomhed på vagten fra lægers side ge-nerelt, kunne man forvente, at der på sigt, også ville komme et løft af den palliative behandling på sygehuset og i hjemmet. De opkald, som vi modtager i vagten, opleves således som værende overordentlig relevante. Det vil være ønskeligt, om kendskabet til vagten fra lægeside, udbredes.

Dorte L. Rasmussen, Overlæge, Enhed For Lindrende Behandling, Regionshospitalet Randers12

13

I Region Midt er der nedsat et Palliativt råd, som rådgiver regionen om faglige spørgsmål vedrørende palliativ indsats. Palliativt råds arbejde beskrives i det følgende.

Palliativt Råd

• Rådet er et fagligt forum, som består af ledere fra Hospice og Enheder for Lindrende Behandling i Region Midtjylland. Rådet er sammenligneligt med et lægefagligt specialeråd. Der er tilknyttet en sygeplejefag-lig direktør, som er udpeget af Klinikforum og der vælges formand og næstformand for 2 år ad gangen.

• Rådet står til rådighed for den politiske og administrative ledelse i regionen ang. palliative spørgsmål. Rå-det har således bl.a. været involveret i udarbejdelsen af Sundhedsaftalerne for personer med palliative behov.

• Endvidere arbejder rådet sammen om udvikling af området. Der er udarbejdet fælles visitationskriterier for hospice og for enheder for Lindrende Behandling, som nu er nationale, desuden udarbejdes fælles regionale retningslinjer etc.

• Indenfor uddannelsesområdet er regionens tilbud om tværfaglig efteruddannelse i palliation igangsat af palliativt råd.

• Sidst men ikke mindst koordineres samarbejdet og selve indsatsen mellem de specialiserede enheder med henblik på at sikre et bredt tilbud til alle personer med behov for specialiseret palliativ indsats, og med henblik på at sikre sammenhæng i de enkelte patientforløb.

Ane Bonderup, Sygeplejerske, Enhed for Lindrende Behandling, AUH

14

15

3. Undervise og uddanne fagprofessionelle der arbejder med basale og specialiserede indsatser

Undervisningsopgaver i Enhed for Lindrende Behandling

Alle medarbejdere i den specialiserede indsats har undervisnings forpligtigelse. Der undervises ofte i emner som smertebehandling og anden symptomlindring, kommunikation, arbejde med pårørende, sorg, de sidste levedøgn og meget andet.

Sygeplejerskerne underviser typisk andre sygeplejersker, sosu-assistenter og hjælpere, samt sygepleje-studerende:• på hospitalerne • på plejecentre og i kommunerne

Lægerne har en bred vifte af undervisningsforpligtigelser i form af løbende undervisning af fx:• læger på sygehusene• yngre læger under uddannelse, fx i hoveduddannelse til intern medicin eller almen medicin• praktiserende læger • lægestuderende• andre faggrupper indenfor den specialiserede indsats• andre faggrupper under uddannelse i palliativ medicin

Psykolog, fysioterapeut og præst deltager i den tværfaglige undervisning, der tilbydes, men derudover kommer undervisning indenfor egen profession, hvor alle faggrupper har løbende undervisning. Således har fysioterapeuten faglige fora, hvor fysioterapeuterne i kommunen og på sygehuset tilbydes løbende undervisning. Præsten deltager aktivt i undervisning både tværfagligt men også på egen hånd på syge-huset og i kommunerne, hvor det er efterspurgt.

Dorte L. Rasmussen, Overlæge, Enhed for Lindrende Behandling, Regionshospitalet Randers

16

4. Indgå i forskning og udvikling i varetagelsen af de specialiserede indsatser.

Udviklingsenheden i Enhed for Lindrende behandling, AUH

I 2005 bevilgede det daværende Aarhus Amt penge til at oprette en Udviklingsenheden (UVE) under Enhed for Lindrende Behandling, AUH. Sammen med midler fra afdelingen var det således muligt at finansiere en udviklingsenhed bestående af sygeplejerske (19 timer/uge), klinisk psykolog (10 timer/uge), læge (7 timer/uge) og sekretær (10 timer/uge). UVE tilstræber netop en bemanding, som afspejler tværfagligheden i den palliative indsats og som har kompetencer ift. nedenstående opgaver. Øvrige medarbejdere fra Enhed for Lindrende Behandling kan ved gennemførelse af projekter, ad hoc være en aktiv del af UVE.

UVE varetager opgaver indenfor områderne: Udvikling, forskning og uddannelse:

Udvikling:UVE initierer, udfører og vejleder i forhold til udviklingsprojekter inden for den palliative indsats, både på basis og specialistniveau. Derudover er UVE’s opgave at initiere implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter i den kliniske hverdag i Enhed for Lindrende Behandling. Et eksempel på et tværfagligt udviklingsprojekt er ”Palliation på plejehjem”, som blev født i UVE. Projektet er efterfølgende blevet løftet over i Aarhus Kommunes palliationsprojekt, hvor der nu samarbejdes om at løfte den palliative indsats i primærsektoren i kommunen.

17

18

Forskning: UVE initierer, udfører og vejleder i forhold til forskningsprojekter inden for den palliative indsats med samar-bejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Der har de seneste år været udført forskningsprojekter og en lang række publikationer indenfor bl.a.

• Praktiserende lægers rolle i palliation• Patienters ønsker for den sidste tid og Advance Care Planning• Socioøkonomiske forskelle ift. dødssted og sundhedsydelser• Psykologisk intervention• Sorg • Pårørende

De tætteste samarbejdspartnere har været Enhederne for Lindrende Behandling og hospices i Region Midt, Almen Praksis på Aarhus Universitet og Kræftafdelingen, AUH. Men også bl.a. Forskningsenheden på Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, Den palliative forskningsenhed, Rigshospitalet, Klinisk epidemiolo-gisk afdeling, AUH og en række udenlandske forskere har været vigtige samarbejdspartnere. I løbet af de seneste fem år er der udgået 5 ph.d.-forløb med vejledning fra ansatte i UVE, AUH, og der er yder-ligere 1 igangværende ph.d.-forløb og 1 post doc forløb.

Uddannelse: UVE udvikler, planlægger og evaluerer tvær- og monofaglige uddannelser og kurser inden for den palliative indsats, eksempelvis »Den palliative indsats – en tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland«. Derud over undervises der løbende ift. alle relevante sundhedsfaglige studerende og professionelle på kurser, symposier og ved foredrag. Der er desuden udgået fagbøger fra UVE om palliativ medicin, palliativ indsats og sorg.

Mai-Britt Guldin, Psykolog, Ph.d., Enhed for Lindrende Behandling, AUH Mette Neergaard, Overlæge, Ph.d., Enhed for Lindrende Behandling, AUH

19

DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliation er en tværfaglig gruppe, der blandt andet ud-vikler nationale kliniske retningslinjer. Mange forskellige faggrupper fra Region Midt deltager i dette arbejde og bidrager på forskellige måder til at øge den faglige indsats nationalt.

Et eksempel på udviklingsarbejde i Enhed for Lindrende behandling er palliativ sedering:

Palliativ sedering

I sjældne tilfælde sker det, at en døende patient kan være så forpint, at vi ikke kan lindre patientens lidelser på tilfredsstillende vis. I en sådan situation har vi i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2002 mulig-hed for at give så meget smertestillende medicin samt sovemedicin at patienten holdes sovende og sover ind i døden. Det kræver høj grad af faglighed at tage stilling til og udføre en sådan behandling.

Jeg har været formand for den arbejdsgruppe som i regi af DMCG-PAL og Center for Kliniske Retningslinjer har udarbejdet en national klinisk retningslinje om palliativ sedering. Retningslinjen udkom i 2016 og gav anledning til en del offentlig debat om emnet, da det af nogle kan opfattes som en form for aktiv dødshjælp, hvad det bestemt ikke er.

I 2017 blev jeg inviteret til at holde et oplæg for Folketingets Sundhedsudvalg om palliativ sedering. Jeg havde nu mulighed for at redegøre for de to former for palliativ sedering, den periodiske sedering og den vari-ge sedering indtil dødens indtræden. Den nationale kliniske retningslinje omhandler kun den varige palliative sedering. Efterfølgende indgik regeringen en politisk aftale med flertallet af folketingets partier om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling. Sundhedsstyrelsen har i juni 2018 udgivet en ny vejledning om medikamentel palliation til patienter med livstruende sygdom, som omhandler begge former for palliativ sedering. Jeg har som sagkyndig bistået Sundhedsstyrelsen i dette arbejde. Den nye vejledning som erstatter vejledningen fra 2002 er mere omfattende og nuanceret, men afspejler i højere grad den kliniske praksis. Da det er et kontroversielt emne og også et emne, som kan være vanskeligt helt at forstå og formidle, har udfordringen været at få vejledningen godkendt af alle instanser, såvel politisk som fagligt.

Bodil Abild Jespersen, Overlæge, Enhed for Lindrende Behandling, AUH

20

Antal patienter behandlet af Enheder for Lindrende Behandling i RM Ifølge Dansk Palliativ Database (DPD) er antallet af patienter som henvises og behandles stigende:

Databasen blev etableret i 2009 og har til formål at danne grundlag for kvalitetsudvikling af og forsk-ning i den specialiserede palliative indsats (altså arbejdet på hospicer og i enheder og afdelinger for lindrende behandling) i Danmark.

Den første årsrapport fra Dansk palliativ database udkom i 2010. Nedenfor ses antallet af patienter som er henvist til og har modtaget behandling fra enheder for lindrende behandling i Region Midtjyl-land.

2010

774

2011

942

2012

1248

2013

1198

2014

1331

2015

1322

2016

1345

2017

1368

21

Fremtiden for enhederne for lindrende behandling i RM

Palliation på specialistniveau i fremtidenRegion Midtjylland

Der bliver flere patienter med behov for lindrende behandling. Befolkningen bliver ældre og behandling gør, at vi lever længere med livstruende sygdom. Mange patienter ønsker at dø i eget hjem. Sundhedsstyrelsen anbefaler tidligere indsats fra specialiserede palliative teams. Der er desuden tiltagende opmærksomhed på, at patienter med livstruende sygdom, som ikke er kræft f.eks. KOL, ALS, demens og hjertesvigt, også har et stort behov for indsats fra palliative teams med henblik på at lindre symptomer og dermed højne livskvalite-ten.

Dansk Selskab for Palliativ Medicins (DSPaM) mål for år 2020 er i tråd med ovennævnte anbefalinger for den palliative indsats fra Sundhedsstyrelsen. Begge dele peger i retning af et stigende aktivitetsniveau i den specialiserede palliative indsats: I) Palliativ medicin bliver et selvstændigt specialeII) 20% af patienter henvist til specialiseret palliativ indsats har andre diagnoser end kræft, f.eks. hjerte-,

lunge- eller neurologisk sygdom. III) Tidlig palliativ indsats til 50% af patienter, der dør af kræft.IV) Specialiseret palliativ indsats til alle børn, der har behov for detV) Der er samarbejdsaftaler og strategier for samarbejde mellem DSPaM og alle relevante lægevidenskabe-

lige selskaber

Der er også i fremtiden planlagt Palliative Teams/Enheder for Lindrede Behandling på seks matrikler i Region Midtjylland. Der har været overvejelser om at samle enhederne i to større enheder for at udnytte ressourcer optimalt og for at tiltrække kompetent personale.

22

Primo 2020 skal sygehusene i Hospitalsenheden Vest samles på én matrikel i Regionshospitalet Gødstrup ved Herning. I den forbindelse vil der ske en større udvidelse af Palliativt Teams funktion, fordi man ved udflyt-ningen får en ny enhed med ni specialiserede palliative senge. De specialiserede palliative senge vil være forbeholdt patienter med indlæggelsesbehov grundet komplekse palliative problemstillinger. De indlagte patienter vil blive passet, af sygeplejersker, som har palliation som kerneopgave, og som lever op til det kom-petenceniveau som anbefales for sygeplejersker i den specialiserede palliative indsats.

I de palliative teams/enheder for lindrende behandling i Region Midt er der fokus på at forbedre den lin-drende indsats til patienter, som ikke vurderes at have behov for ophold på hospice eller hospital og hvor der af fysiske eller psyko-sociale årsager er behov for ophold udenfor hjemmet. Enhederne for lindrende behand-ling har som opgave at optimere viden om lindrende behandling bl.a. i kommuner og der er igangværende projekter flere steder, bl.a. i Aarhus kommune. Håbet er, at man sammen med kommunerne kan medvirke til at skabe et alternativ til indlæggelse, hospice eller plejehjem så patienter med livstruende sygdom kan få så god livskvalitet som muligt i den sidste tid.

Kirsten Olesen, Sygeplejerske, Det palliative team, Hospitalsenheden Vest

23

Afsluttende bemærkninger

Vi lever i DK længere og længere, og andelen af ældre i befolkningen vokser. Generelt set har nye ældrege-nerationer bedre helbred end tidligere, men alligevel er der en stigning i sygeligheden og et øget pres på sundhedsvæsenet. I 2030 vil der være 270.000 flere ældre borgere i alderen 65-80 år i DK og næsten lige så mange flere i gruppen, der er fyldt 80 år. Nogle af de sygdomme, man ofte finder hos de ældre, er kræft og kroniske sygdomme som fx hjertesvigt, diabetes og KOL. Flere nye undersøgelser både herhjemme og inter-nationalt peger på, at alder i sig selv har betydning for forbruget af sundhedsydelser og at længere levetid fører til flere behandlingskrævende leveår. Dertil kommer, at en væsentlig del af sundhedsudgifterne til ældre anvendes i det sidste leveår. Der er dermed et øget behov for en velfungerende lindrende indsats.

Den lindrende indsats omfatter meget mere end en sundhedsfaglig indsats. Den socialfaglige og psykosociale palliative indsats målrettet det uhelbredeligt syge menneske og dets pårørende under sygdomsforløbet og efter dødsfaldet. Indsatsen sker med udgangspunkt i det enkelte menneskes unikke situation, hvor der læg-ges vægt på såvel patientens som de pårørendes ressourcer. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende samt de fagpersoner, der har betydning for gennemførelse af det bedst mulige forløb. Det er således bekymrende, at psykologer og socialrådgivere nedprioriteres i vores sundhedsvæsen. Sundhedsøko-nomiske undersøgelser har netop vist, at lindrende behandling er omkostningseffektiv.

Sundhedsvæsenet er i høj grad baseret på diagnostik og behandling, men der er behov for større fokus på lindring. En af de store fordele ved lindrende behandling er, at den udføres, der hvor patienten (og de pårø-rende) ønsker at opholde sig. Langt de fleste patienter ønsker at tilbringe mest mulig tid hjemme, og de fleste også at dø i eget hjem. Patienten kan være hjemme og få besøg af hjemmesygeplejen og den praktiserende læge, evt også enhed for lindrende behandling. Der er behov for at udbygge mulighederne for at forblive i eget hjem, med et døgnberedskab og mulighed for at bestille fast vagt om natten i hjemmet, så unødige indlæggelser på hospitalet kan undgås. Utryghed og udmattelse hos de pårørende er ofte årsag til akutte indlæggelser eller overflytning til hospice. Vi har brug for en palliativ afdeling på de store hospitaler, som der er i de øvrige regioner i DK, hvor patienter der har behov for indlæggelse kan komme til hurtig afklaring og optimering af den lindrende behandling. Kun det nye hospital i Gødstrup har planer om en sådan afdeling.

24

25

I Sundhedsstyrelsens ” Anbefalinger for den palliative indsats ” fra 2017 pointeres, at formålene med anbefa-lingerne er:

Lighed i adgangen til palliative behandlingstilbud overalt i landet uanset diagnose.

At løfte kvaliteten i indsatsen, særligt i forhold til den basale palliative indsats.

For at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og sikre at den specialiserede og basale palliative indsats i Region Midt foregår på højeste faglige niveau, må vi have fokus på forskning og udvikling. For den enkelte patient kunne man ønske sig at politikerne i lighed med den vedtagne behandlingsgaranti også vedtog en omsorgsgaranti.

På vegne af enhederne for lindrende behandling i RM

Bodil Abild Jespersen, Overlæge, AUH

26

Supplerende litteratur

http://www.dmcgpal.dk/

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx

Billederne er taget af foto-journaliststuderende Nastassia Nicolaij fra Belgien i forbindelse med hendes projekt på Da-nish school of media and journalism i 2012. Nastassia fulgte i en periode to patienter, som var i kontakt med Enhed for Lindrende Behandling på AUH. Patienterne og fotografen har gives tilladelse til at billederne anvendes.

27