Errindringer II - herthoni.dkherthoni.dk/JensJensensErindringer2/JensJensensErindringerII.pdf · (4 tdr. land heraf blev lagt til Bondegaarden). Jørgen Hansen købte stedet, da Lundbygaard

E r r i n d r i n g e r I I

1958

se den originale forside.↑

F0RORD. På generalforsamlingen i Hammer Bylaug d.3. dec. 1981, viste der sig, at være meget storinteresse for, at Jens Jensens erindringer om„Forsvundne huse i Hammer“, blevmangfoldiggjort, og det blev derfor besluttet atfotokopiere Jens Jensens erindringer i 80eksemplarer.

Jens Jensen (5/4 1876—6/11 1966) var

gennem hele sit liv flittig til at notere i sindagbog, og derfor havde han et godt grundlag atbygge sine erindringer på, da han i alderen 77 til79 samlede sine erindringer om „Forsvundnehuse i Hammer“. Hammer Bylaug takker fhv. skoleinspektørAxel P. Jensen, Hårlev (søn af Jens Jensen) forvelvilligst at stille et af de få maskinskrevne

Jens Jensens erindringer i Hammer by i Sydsjælland. http://herthoni.dk/JensJensensErindringer2/JensJensenI...

1 af 55 14-02-2019 01:32

eksemplarer til rådighed for fotokopiering.

Virkelyst den 1. feb. 1982.Oldermand

Svend Jacobsen.

se den originale indledning.↑

F o r s v u n d n eh u s e i H a m m e r

o g d e r e sb e b o e r e .

Af fhv. murermester Jens Jensen,Hammer

Jeg vil begynde med min mors forældres hus,som har ligget omtrent i flugt med Chr. Larsenssydlige længe og omtrent bygget sammen medden. Da mine morforældre 1850 blev gift ogflyttede til Hammer, var huset meget gammelt,og morfar byggede et nyt stuehus til det gamle.Det hele nåede hen til et nabohus på nær enkørevej. Mine oldeforældre Hans Christensenhavde overtaget huset efter en moster til en afdem, og der var blevet lagt jord til husetforskellige steder af almindingen, men HansChristensen fik ved ombytning samlet 10 tdr.land sammen (det nuværende Granly) påsydsiden af bakkerne, hvoraf en del var bevoksetmed lyng, som han så har opdyrket. Huset deboede i var som sagt meget gammelt. Min morkunne huske, at der til at bære loftet var


2 af 55 14-02-2019 01:32

opstillet en stolpe midt i stuen. De boede her til1860, da de flyttede hen i hospitalet i dennordøstlige lejlighed. Oldemor ville helst bo tilbagsiden for at hun ikke skulle sinke tiden medat se ud på vejen. Hun var, efter hvad morsagde, meget ivrig med at spinde. 1860beslutttede mine morforældre at flytte ud påjorden. Morfar har vel dengang overtaget sin farsfæste. Stuehuset blev revet ned og stillet op igen(det står endnu som udhus), og der blev byggeten ny længe til stald og lo. Min morfar døde1861, og min mormor blev senere gift med NielsLarsen, som døde 1874. Samme år blev min farog mor gift, men mormor levede til 1878. Sålejede min far stedet og havde det til 1888, da debyttede med Hans Nielsen, som havde det hus iAlminde, hvor de så boede til deres død. Hans Nielsen havde ikke stedet ret længe,men overdrog det til en svoger, Chr. Lykkegaard,en broder til den bekendte missionær i Kina,Lykkegaard. De var der heller kun kort tid, såhavde en Hans Hansen det i nogle år. Nu fiknaboen, Jørgen Hansen (skomager), som boede iet sted øst for, lov til at overtage det samt atlægge 6—7 tdr. land til og rive sit gamle sted ned(4 tdr. land heraf blev lagt til Bondegaarden). Jørgen Hansen købte stedet, da Lundbygaardsolgte. Han solgte nogle år efter stedet til PeterChristiansen (en søn af smed Jens ChristiansenThorup og flyttede om på matr. nr. PeterChristiansen boede der kun en kort tid og solgtedet til daværende karetmager Chr. Larsen, nuboende i Taageskov, Everdrup sogn. Han solgteomkring 1925 til den nuvæ–

Åbne op for matrikelskort over Hammer by

se den originale side 1. ↑

rende ejer Niels Peder Nielsen. Niels PederNielsen har forbedret meget på ejendommen,bygget et dejligt nyt stuehus, ny lade og


3 af 55 14-02-2019 01:32

forbedret stald og svinehus m. m. m..

Huset, der lå i flugt med morfars hus, varsom de fleste huse på den tid kun med en stuemed lergulv. Det beboedes, da jeg begyndte at gåi skole, af en enke, hvis mand Jens Rasmussenvar død for mange år siden. Hun ernærede sigved at gå ud på arbejde. Jeg kan huske, at hunpassede vore gravsteder, og herfor fik hun enskæppe rug årligt. Hun arbejdede også ipræstegaardshaven. Jeg har tit set hende gå påkirkestien ud for skolen med et risknippe påryggen, velsagtens affald fra haven. Jeg kan ogsåhuske, at hun hjalp min mor med slagtning ogandet, og jeg husker, at jeg som lille dreng hørtehende fortælle om den unge pige fra VesterEgesborg, som blev henrettet på bakken vedfjorden (Se Philiph Borries: „OmkringLandsbykirken“ 1934 side 208), at hun førhenrettelsen blev kørt på en sluffe fra VesterEgesborg gennem Lov, Hammer og Ring tilretterstedet. Huset blev senere overtaget afhendes datter og svigersøn, Niels Kristoffersen(broder til musiker J. P. Kristoffersen), hos hvemhun boede til sin død. Datteren boede i husetogså efter sin mands død, til hun først i 30erneflyttede ud på alderdomshjemmet, og huset blevså revet ned.

Nord for Chr. Larsens have (matr. nr. 6)omtrent lige op til haven lå et hus, hvor denførste beboer, jeg kan huske, var en enke, kaldetGardenértrine. Til huset hørte et ret stort vænge,hvori senere blev bygget det nuværendekommunekontor (1899), husflidsskolen (1915) ogkøbmand Nielsens forretning (1936). Husetovertoges af Trines svigersøn Jens Andersen,som beboede det til sin død. Han var gift 2gange, og hans efterlevende enge boede i husetnogen tid efter hans død, til hun flyttede ud påalderdomshjemmet. Huset blev revet ned, da


4 af 55 14-02-2019 01:32

købmandsforretningen blev bygget. Af Jens Andersens børn blev en datterJohanne gift med gdr. Peter Chr. Petersen,Thorup. I vænget har ligget Matr. nr. 7Smakkebækgård m. fl., og den nordlige side harrimeligvis været optaget af Vildtbanegrøften.


Da vi i 1934 støbte muren ud forkommunekontorets have samt ud for den plads,hvor nu mindestenen for Christian den Tiende errejst, fandt vi en del rester af murbrokker ogrester af kul, og jeg tænkte: „Her har vist væretindrettet en teglovn, indgravet i volden“. Da vi i1915 byggede et til kommunekontoret hørendeudhus, stødte vi på jordlag, som ikke var fasteog vi er ikke kommet dybt nok ned, for grundenrevnede i løbet af nogle år. Jeg er flere gange vedbyggearbejde kommet til jordlag, som har væretfyldt på en gang i tiderne, og som vi har måttetgrave dybt ned i for at finde fast bund. Også davi byggede Toftegårds stuehus, måtte vi gravemeget dybt ved det sydøstlige hjørne, og jegformoder, at vi er kommet ud i grøften, hvorjorden er taget.

Imellem frk. Thora Nielsens hus og skolensudhus lå i min ungdom et gammelt hus, somdengang beboedes af Christoffer (vistnok)Nielsen, fader til musiker Jens PeterChristoffersen, som tillige var træskomand ogvar hjemme hos forældrene og havde værksted iet tilbygget halvtagshus. Jens PeterChristoffersen købte senere det hus vedgadekæret, hvor nu slagter Karl Rasmussensenke bor.). Senere beboedes huset af en gartnerPetersen, som havde været gartner påLundbygaard, men som var blevet sindssyg og endel år opholdt sig på Hammer Fattiggaard. Hanblev senere så rask, at han kunne bo alene ogflyttede så ind i ovennævnte hus, hvor han boedetil sin død, de sidste år som en særling, der kunsjælden lod sig se. I min fars ungdom beboedes huset af en


5 af 55 14-02-2019 01:32

mand, kaldet krovæveren. Han var tillige klokkerog graver. Min far fortalte, at i den tid han tjentei Hammer, gik han tit med op at ringe solen ned.Krovæveren var en dygtig fortæller, og hanfortalte bl. a. at det sydvestre hjørne afkirketårnet faldt ned, da Peder Nielsen,Hjørnegaards farfar (Anders Axelsen, nr. 5) varkirkeværge. Navnet krovæveren kan måske tydepå, at der tidligere har været kro i huset.

Syd for skolen, kun c. 4 m fra denne lå et husmed 2 familier. I det boede, da jeg gik i skoleklokker Lars Jensen, som overtog embedet efterkrovæveren, og hans datter og svigersøn, senereklokker Niels Nielsen og hustru Ane Lisbeth.Deres søn, Klokker Christian Nielsen byggede1932 et nyt hus i haven og rev det gamle ned.


Tømrer Carl Petereens stuehus er den gamlebysmedie, som blev lavet til stuehus o. 1895, daden nuværende smedie blev bygget. I CarlPetersens have lå i min barndom et gammelt husmed beboelse til 2 familier. I den ene lejlighedboede Poul Væver, som jeg knapt kan huske.Han var engang til høstgilde på Nylykkegaard,hvor han spiste så meget, at han blev syg ogklagede sig så voldsomt, at man blev bange for,at maven skulle sprænges. Man spændte så enbuggjord om maven på ham, og han kom da ogsåover det. Grunden til, at Poul Væver kom tilhøstgilde på Nylykkegaard, har rimeligvis væretden, at han har arbejdet på den gård, som nuejes af Kirkegaard Petersen (nr. 13), og som i70erne ejedes af proprietær Vosbejn,Nylykkegaard, en indvandret tysker, som havdekøbt den gaard, som lå på det hjørne, hvor nutelefoncentralen og Kaj Rasmussens gaard ligger.


6 af 55 14-02-2019 01:32

Gården, der tidligere tilhørte en mand ved navnNiels Larsen, flyttede Vosbejn ud på sinnuværende plads. Jeg har hørt fortælle, atVosbejn, når han kom ud i marken til folkene ogikke syntes, at arbejdet gik rask nok, sagde:„Står I der und gluppen und gappen helegaggen?“ I den anden lejlighed boede Peder Larsen,kaldet Kuske–Peder. Han var lidt murer, og jeghuskede fra min skoletid, hvordan vi børnbeundrede ham og gamle Klokker–Lars Jensen,når de ordnede Hammer Kirketårn. Peder var engod fortæller. Jeg husker engang, da jeg varbarn, at han fortalte, at han engang havde setdillettanter opføre „Den kloge Ellen“, og jeghusker, at de ældre, som hørte det, roste hamfor det (velsagtens for gengivelsen. Axel Peter Jensen.)

Peder havde en søn, som var jævnaldrende medmig, og som har skrevet et par skuespil, der bl.a. er blevet opført i Hammer Forsamlingshus.Denne søn, Peder Pedersen, var mælkehandler iEsbjerg. Peder Larsen var søn af Lars Kusk, som i sintid havde fæste på det sted i Hammerhusene,som nu ejes af Aksel Christiansen. Han og hanskone havde tjent på Lundbygaard og havde vistsvært ved at få det til at gå rundt. I hvert faldfortælles det, at Larses kone, når de havdeindhøstet sagde: „Nu, Lars, har vi da ikke nødigat spare, nu har vi jo hele laden fuld!“ Larssvarede så: „Karoline, Karoline, du ved ikke,hvad du siger. Vi er altid nødt til at spare!“

Afdøde gdr. Christian Hansen, Virkelyst, harfortalt mig, at han havde hørt, at folk i ældretider kaldte pladsen lige over for telefoncentralenfor Svenskekirkegaarden.



7 af 55 14-02-2019 01:32

Ud for præstegårdshaven ligger et gammelthus, som nu ejes af gdr. Kaj Rasmussen og eromdannet til hønsehus. Huset var i gammel tiddegne–bolig, og her har bl. a. degnen LarsNielsen Birkedal (farfar til præsten VilhelmBirkedal ) boet. I min barndom og ungdom til o.1928 boede der en mand, Anders Jensen, fadertil høker Elias Jensen, Thorup. Han kaldtesSmede–Anders, hvilket kunne tyde på, atbysmeden har boet her. Huset ligger i hvert faldnær den gamle bysmedie. Anders Jensen har fortalt mig og min far, athan som ung tjente i præstegården som kusk ogstaldkarl hos pastor, dr. Hans ChristianRørdam, og han sagde, at Rørdam var en strengmand, som fordrede, at hvad han forlangte, blevudført, som det skulle. Han havde påbudt, at derikke måtte ryges i udhusene, og engang han komud på loen, hvor der stod en mand, AndersJokumsen, og tærskede med pibe i munden, forhan hen og slog manden en på siden af hovedet,så piben med ild og det hele spredtes i halmen.Da de andre folk kom til, så de præsten ogAnders Jokumsen ligge i halmen, lige ivrige efterat slukke gnisterne, og bagefter morede de siggodt over synet. Anders Jensen sagde også, at Rørdam var enmand, som man kunne stole på. Når han kørtefor præstefamilien på besøg, sagde Rørdam altiden tid, da vognen skulle holde for døren, og såmåtte familien ud, enten så fruen og hvem derellers skulle med, var færdig eller ikke. Det varikke sådan, da han senere var kusk for denefterfølgende pastor S. C. V. Hansen. Da måttehan tit vente længe. Han fortalte, at han engangi Næstelsø Præstegård holdt og ventede sålænge, at han ikke kunne styre hestene længere.Han kørte så til Fladsaa smedje, men da hankom igen, var de endnu ikke færdige. Den slagsville aldrig ske under pastor Rørdam. Men Anders Jensen var ikke sikker på, at altgik rigtig til, da Rørdam var død. Der var folk,som troede, at han gik igen. Anders Jensenfortalte engang min far, at en nat ,da han lå i sitkammer lige op til indkørselsporten, kunne hanhøre, hvordan der gik en oppe på loftet og slæbtehalmknipperne hen og stred dem ned iportrummet, men om morgenen var der ikke et


8 af 55 14-02-2019 01:32

strå at se. Min svigermor fortalte også, at da Rørdam vardød, gik den senere amtsvejmand Lars Pedersen,Faarup, af og til ud og hjalp mine svigerforældremed arbejdet, og min svigermor sagde en aftentil ham: „Ja, du går da over præstemarken?“hvad der var meget nærmere, men han svarede:„Nej, jeg skal ikke over præstemarken. Jeg harset nok!“ — Jeg har også hørt andre


ymte om, at man ikke kunne være helt sikre på,at Rørdam ikke var på færde efter sin død.

Musiker og træskomand Jens PeterChristoffersen, som er nævnt sammen medkrovæveren, købte kort efter, at jeg havdebegyndt at gå i skole, det hus nord forgadekæret, som nu slagter Karl Rasmussensenke bebor, og hertil byggede han en lille sal,hvor ungdommen dansede, og hvor der også blevholdt møder, indtil forsamlingshuset blev bygget.Så rev han noget af det gamle hus ned og lavedestuer af salen. En søn af J. P. Christoffersen er hotelejer iKøge og forpagter af Jernbanehotellet i Haslev,Erling Christoffersen.

Huset, hvor nu Verner Rasmussen bor og haroykleforretning og brødudsalg, har i sin tid væretbygget til jordemoderbolig, men da den nyejordemoderbolig blev bygget, lavede kommunendet om til fattighus med 4 lejligheder med 1 stueog et køkken, hvor en åben skorsten var delt i tomed et skillerum i midten, en skorsten til hver tofamilier. Da fattiggården blev bygget, vistnok1882, blev huset solgt til 2 brødre til JensPedersen, Christoffer og Rasmus Pedersen, somdelte huset, byggede lidt om og boede vistnok


9 af 55 14-02-2019 01:32

der til deres død. Senere ejedes huset af RasmusPedersens søn, Jens Pedersen, som bor iKøbenhavn. Han lejede det ud i nogle år ogsolgte det senere til Verner Rasmussen, som hardelvis ombygget det og bygget en storværkstedsbygning til. Pladsen i flugt med Verner Rasmussensstuehus og til skellet mod matr. nr. 15 var i minbarndom og længe efter gymnastikplads forskolen, og her stod det såkaldte stillads medklatrestang, tov og knudetov m.m.. Omtrent midtfor pladsen op til vejen stod et piletræ, der blevnævnt som majtræet og var blevet plantet ianledning af en sommerfest først i 70erne. 1915 blev det lindetræ, der står ligefor VernerRasmussens stuehus, plantet til minde omgrundloven af 1915. (Det må være et såkaldt „fredstræ“,

som blev plantet for at fejre, at kvinderne f ik valgret. )

Imellem Verner Rasmussens ejendom ogomtrent, hvor købmand Esbensens udhus ligger,lå også et fattighus, vistnok også med 4 familier.Det skal


have været meget gammelt og blev revet ned, dafattiggården blev bygget, og herfra blev destakler hentet, som er nævnt under beskrivelsenaf Hammer fattiggård. Købmand Hans Andersen,som havde forretning, hvor købmand Esbensensforretning nu ligger, købte pladsen og udvidedesin forretning på den. Denne forretning lå her tilomkring 1920, da daværende købmand O. P.Pedersen rev den ned og byggede den nuværendekøbmandsforretning, der nu ejes af købmandEsbensen. På modsat side af vejen lige forindgangsdøren til købmand H. C„ Pedersensbutik lå på den spids, der blev mellem strædetog vejen til Lov et lille udhus, som købmandHans Andersen benyttede til vognskur. Det låmeget generende for H. C. Pedersen, og da H. C.købte det gamle hus med stort vænge, der låbagved, lavede han en vej bagom ovennævntevognskur, så det så ud, som om det stod midt på


10 af 55 14-02-2019 01:32

vejen. Kort tid efter blev skuret fjernet.

Forannævnte hus og vænge, som blev købt afkøbmand H. C. Pedersen o. 1915, beboedes i minbarndom af en mand, som hed Hans Nielsen.Hans kone hed Maren. Hans Nielsen kunne dengang meget dårligt gå, vistnok på grund afgigtsvaghed, og Maren handlede med hvedebrødog arbejdede med, hvad hun kunne. Da HansNielsen døde, solgte hun huset og flyttede ud påalderdomshjemmet. I huset var 2 lejligheder. Jeghusker, at i den ene boede en kone, som kaldtesMargrethe Møllebyggers. Købmand H. C. Pedersen rev huset ned oganlagde en frugtplantage i vænget, som senere erfjernet. Det tilhører nu sammen medkommunekontoret, som H. C.skøbmandsforretning blev omdannet til, HammerKommune.

Lige nord for købmand Esbensen lå etgammelt hus. Den første jeg kan huske, somboede i det, var en træskomand, som vistnok hedJens Jokumsen. Da han og hans kone døde, blevhuset solgt til en altmuligmand, Niels Olsen somfør havde boet i Faarup. Han var musiker, kunneordne ure, særlig de gamle bornholmere, og jeghusker også, at han arbejdede på jernbanen. Dahan døde, boede hans enke, Karen, i huset imange år. Til sidst blev hun så åndeligt svækket,så hun måtte flytte ud på alderdomshjemmet.Huset, der var tilskrevet en søn, som var rejst tilAmerika, var nu så dårligt, at ingen ville bo idet. Måske var folk også bange for smitte. Mangeaf Niels Olsens og Karens børn døde aftuberkulose, men både Niels Olsen og Karen blevmeget gamle. Huset stod nu og faldt sammen, ogtilsidst lod vistnok kommunen resterne fjerne.Man har søgt efter ejeren, men ikke kunnet finde

se den originale side. ↑


11 af 55 14-02-2019 01:32

ham, og pladsen ligger endnu øde hen.

I min barndom lå, omtrent hvor nu gar. Chr.Rasmussens materialshus ligger, et hus, sombeboedes af Peder Olsen. Da beboerne døde formange år siden, blev det lagt ind under Chr.Rasmussens gård (matr. nr. 8), og Chr.Rasmussens svigerfar byggede, sit materialshuspå en del af pladsen. En af Peder Olsens sønner, Ole Olsen, blev ien ung alder dræbt ved et ulykkestilfælde påHjørnegåard. Ole Olsen var gift med den gamlebanenæstformand, Rasmus Christensens datterfra Lov, og de boede i den gamle brugsforening.Ole Olsens eneste barn, en datter er gift medhusejer Johannes Pedersen, Lov. De ejer heleden ejendom ligefor gadekæret, hvorblikkenslager Georg Nielsen i sin tid boede, ogOle Olsens enke, der i mange år var bestyrerindepå Vejlø alderdomshjem, bor nu hos dem. Hunhar fortalt mig en del om Niels Jensen iHammer.

Ørnehuset.

Ligefor Peder Olsens hus, op til Pedersmindeshave, lå et hus. Det brændte sammen med„Pedersminde“, vistnok 1875, og blev bygget opigen af en søn, Hans Pedersen. Der var 2lejligheder i huset, og huset var vistnok ejendomi modsætning til de fleste andre huse i byen. Iden ene lejlighed boede Hans Pedersen, i denanden boede i min barndom en svensker SvendAndersen. Der var kun een stue til hverlejligheder, og det var sikkert fattigt i beggelejligheder. Det hus, der brændte, kaldtes fra gammel tid„Ørnehuset“, og navnet fulgte også børnene, somblev kaldt ørne. De fik imidlertid aflyst tilnavnet,men det gik aldrig helt væk, hvilket de også selv


12 af 55 14-02-2019 01:32

gjorde noget til, særlig de to, Hans og LarsPeder, som i mange tilfælde sloges, når de blevuenige om noget. Niels var en hel del klogere,men man sagde, at når de var sammen, kunnehan godt finde på at gyde olie på ilden, nårbrødrene blev uvenner. Det fortælles, at da deengang var samlet hos deres mor, der dengangboede i hospitalet, blev de to uvenner ogbegyndte at slås inde i stuen, men moderen togsin ildtang og hamrede løs på dem og fik dem pådenne måde skilt ad. Moderen handlede i mange år med hvedebrød,som hun hentede i Præstø med en trækvogn,forspændt med en eller to hunde, og far fortalte,at da han tjente i Risby, kunne de hver uge sehende komme med sit køretøj, og folk sagde så:„Der kommer dampskibet Ørnen“. Hun dødeengang, hun var


på vej hjem fra Blangslev. Kun sad ved et træ inærheden af Vejgård, da der kom en mand forbi,og var meget syg. Han løb op til Vejgaard efterhjælp, men da han kom tilbage, var hun død.Hans Pedersen boede i huset til sin død. Hanskone var død flere år før, og huset blev vistnokovertaget for gæld af købmand O. P. Pedersen,som lod det nedbryde, da det sikkert var opførtaf dårligt materiale, og det ikke kunne betale sigat sætte det i stand. Pladsen tilhører vistnokendnu købmand Esbensen. Hans Pedersens broder arbejdede i mange årpå Hjørnegaard. På sine gamle dage købte hansig en gård i Rislev, som en søn senere overtog.

Fra gammel tid har vejen til Enghaven gåetgennem strædet i skellet mellem „Toftegaard“ og„Pedersminde“, og da jernbanen kom blev deranbragt et led og et vogterhus ved vejen. Herboede i mange år ledvogter Jakob Larsen. En sønaf ham er den bekendte opkøber, forhamdler ogsamler af L. A. Ring–malerier, Chr. Larsen,København, som nylig er død. Da der for nogle årsiden blev bygget en bro over banen på den


13 af 55 14-02-2019 01:32

modsatte side af Pedersmindes mark, blev vejenlagt herhen og vogterhuset nedrevet. Jeg menerikke, at flere huse i Hammer er nedbrudt i dentid, jeg kan huske.


D e n u v æ r e n d eh u s e i H a m m e r

På modsat side af strædet, mod syd, op tiløstlige side af Toftegaards have, ligger et hussom i min barndom ejedes af HansChristoffersen, kun kendt under navnet HansChristoffersen, hvilket navn han havde arvetefter sin plejefader, også kaldet ChristofferNatmand. Om hans tilnavn stammer fraforbindelse med de gamle rakkere, har jeg aldrighørt noget om. Christoffer drev forretning somdatidens dyrlæge, særlig med kastration af hesteog andre kreaturer, og arbejdede over en stor delaf Sydsjælland. Han havde selv køretøj og kørteselv omkring med, hvad der var brug for vedudførelsen af arbejdet. Det er fortalt, at han engang under etdrikkegilde blev overfaldet af en afdrikkebrødrene, og at han forsvarede sig så godtmed et bismerlod, så angriberen faldt død om.Christoffer blev så forskrækket, at han løb sinvej og havnede i Lundby bakker, og ommorgenen, da sognefogden i Lundby, som havdejord derude, kom ud til sine kreaturer, løbChristoffer forvildet rundt og sagde: „Ta'r dumig, Så ha'r du mig!“ Sognefogden, vistnokHans Hermann, som ikke vidste noget omdramaet, gjorde ikke noget, men senere blev dervel holdt forhør, men jeg har aldrig hørt, atChristoffer blev straffet. Hans Christoffersen arvede både navnet ogbestillingen after sin plejefader og drevforretningen i mange år, men da der vistnoksidst i 70erne kom en rigtig dyrlæge (Hansen) til


14 af 55 14-02-2019 01:32

Lundby, blev det forbudt Hans Christoffersen atkastrere heste, og han måtte nu nøjes medmindre dyr, grise, hvilke bestillinger han ogsåudførte til efter århundredskiftet i de første år,efter at dyrlæge Hansen, der vist ikke var såmeget interesseret i småting, var død, og dyrlægeRasmussen havde overtaget hans praksis. HansChristoffersen følte sig ikke rigtig glad ved dennye dyrlæge. Lars Frederik' fortæller, at hanengang var inde hos dem, jeg tror det var for atkastrere et par katte, at dyrlæge Rasmussenpludselig kom ind i gården. Hans Christoffersenblev meget nervøs, men Rasmussen sagde:Arbejd du bare videre, men skærer du heste, sågår den ikke. Hans Christoffersen var vist en dygtig skytte,som nok ikke altid nøjedes med at udnytte siteget jagtterræn. Der fortælles, at da den nyeskovfoged, som blev ansat på Lundbygaard o.1903, engang havde opsporet ham på ulovligjagt, løb han så stærkt, at det var umuligt forskovfogdden at opløbe ham. Han har dengangværet over 70.


Hans Christoffersen og hans kone Sofie havdeguldbryllup, jeg husker ikke årstallet, og detstod i forsamlingshuset, hvor der var stor fest.Pastor Lind var også med, og han kom hen ogtalte med Hans Christoffersen om krigen i 1804,hvor Hans Christoffersen havde været med, ogspurgte, om han ikke havde kendt enbefalingsmand, vistnok en kaptajn Lind,præstens farbror, og præsten gjorde sig umagefor at han skulle huske ham, men HansChristoffersen påstod, at han aldrig havde kendtham. Bagefter sagde han: „Jeg kendte ham godt.Det var en stor slyngel, derfor ville jeg ikkesnakke om ham“. Da Hans døde, solgte Sofie huset og flyttedened i hospitalet, hvor hun boede i mange år.Tilsidst flyttede hun ud på alderdomshjemmet,og her levede hun til hun blev lige ved 100 år. De havde en søn, som hed Hans. Han varudlært musiker, men rejste til Amerika, og Sofie,som var meget sparsommelig, samlede alt, hvadhun på nogen måde kunne undvære, sammen og


15 af 55 14-02-2019 01:32

sendte over til ham. Jeg har engang haft 500 kr.med op i Diskontobanken, for at banken skullesende dem derover. Sofie fortalte mig engang, at hun selv havdesamlet alle de penge sammen af småbeløb, somdet havde kostet at bygge deres hus om. Hendesfætter, murermester Jensen, Udby, (fader tilafdøde pastor Jensen, Vejlø) havde bygget det forhende. Hans Christoffersen havde vist i sineunge dage haft hang til spiritus, så Sofie havdenok haft brug for at være sparsommelig.

Det næste hus i strædet, op modkommunekontoret, som nu beboes af ValdemarLarsen og hans polskfødte hustru Katrine,brændte 8 dage efter, at Pedersminde varbrændt. Det blev vist aldrig opdaget af hvilkengrund, men folk mente, at ilden stammede franoget brænde fra oprydningen efter branden påPedersminde, som den daværende ejer AndersJokumsen velsagtens havde fået lov til at tagehjem, men hvor ilden ikke har været heltslukket. Samme Anders Jokumsen var denmand, der som andetsteds nævnt fik på siden afhovedet af pastor Rørdam, da han stod ogtærskede med den forbudte pibe i munden meddet resultat, at piben røg ned i halmen, og debegge fik travlt med at slukke. Da jeg begyndte at gå i skole, boedeførnævnte broder til Hans Pedersen (ørn), LarsPeder, i huset. Han var ved den nyd postordningblevet landpost, o. 1885. I fortiden kom postenkun til hver by, hvor han


afleverede postsagerne på et bestemt sted, hvorfolk så selv måtte afhente dem. lars Peder gikruten Blangslev, Hunsirup, Mogenstrup,Pederstrup, Lov, og da han havde lidt svaghedfor spiritus, skete det somme tider, at det knebmed at nå Lov. Engang var han sa uheldig atløbe hovedet ind i tjørnehækken ved Lov station,så det var ham umuligt at komme fri ved egenhjælp. Lars Peder blev vist i pladsen til han


16 af 55 14-02-2019 01:32

døde. De havde nogle børn, men de er vist allerejst fra egnen. Huset ejedes, inden Valdemar Larsen købtedet, i kortere perioder af forskellige ejere, bl.a.boede Jakob Pedersen, tidligere Smakkebæk, deri nogle år.

Hvor vejen mod Lov svinger, lå et hus med 2lejligheder. Den ene beboedes af en smedJohannes Andersen, som var gammel, da jeg giki skole, men som havde haft smedje iejendommen, men denne var lavet om tilbeboelse, og her boede datteren og svigersønnen,Frederik Hansen, slagter Peder Hansen forældreJohannes havde i sine unge dage været smed iden øverste smedje i Lundby, og min far fortalte,at han tit som dreng fik lov til at pille de krogedesøm op, som ikke kunne bruges af smeden. Ensøn af Johannes var stenhugger RasmusJohansen, Bøgesø, som jeg har arbejdet sammenmed, en dygtig mand i sit fag. Han var far til detre bekendte murermestre i Næstved, Frederik,Niels og Carl Andersen. Datteren og svigersønnen overtog huset efterforældrene. Frederik Hansen var ivrigvenstremand. Han var med mellem dem, der villesmide godsforvalteren ud af valglokalet, da hanville kontrollere, hvor husmændene underLundbygaard stemte (nævnt under farbror Niels).Frederik skal have været en dygtig arbejder, menhan døde tidlig, og hans kone var enke i mangeår. Hun var syg i mange år, vistnok gigt. Jeg kanhuske, at man fortalte, at den tredie onsdag ifebruar var der marked i Næstved. 1888 var dermarked i Næstved, og om morgenen var detdejligt vejr, og en del folk fra Hammer var tagetmed toget til Næstved, Men op ad dagenbegyndte det at fyge og storme, og da de skullehjem, var banen stoppet, og de måtte gå hjem.Frederik Hansens kone, som også var med,kunne imidlertid ikke udholde strabadserne, ogtilsidst måtte de andre bære hende. Jeg vedikke, om de nåede hjem med hende, eller demåtte lægge hende ind et sted. Hun forvandtaldrig rigtig følgerne af denne tur. Sønnen Peder


17 af 55 14-02-2019 01:32

Hansen overtog huset. Han havde udlært somslagter, og han ombyggede det og tilbyggede etslagtehus og drev slagterforretning iejendommen en del år,


men så solgte han den til parcellist HansPedersen, Ring Hestehave, som indrettedeslagtehuset til en lejlighed, der blev lejet ud tilsygeplejerskebolig. Da Hans Pedersen døde,overtog datteren, Maren Pedersen, ejendommen,som hun, der var ugift, beboede til sin død 1951.Arvingerne solgte så huset til chauffør OrlaNielsen, som sammen med sine forældre,forhenværende parcellist Jens Nielsen, Alminde,nu bebor det.

Slagter Peder Hansen købte det gamlejordemoderhus, som var blevet ledigt vedomlægning af distrikterne, og byggede nytslagtehus med røgeri og drev nu sin forretningherfra, til han for en halv snes år siden nedlagdeden og købte afdøde lærer Christensens villa vedforsamlingshuset. Jordemoderhuset afhændedePeder Hansen til sin søn Henry Hansen, somkøbte mere jord til og nu driver det somlandbrug. Det gamle jordemoderhus må være byggetmidt i 1860erne, da madam Kristiansen må værekommet til Hammer 1862. Min far fortalte, atden første gang, hun var i funktion efter, at hunvar kommet til Hammer, var, da min faster Marieblev født 1862. Hun blev i embedet til omtrent1905. En af de sidste, hun tog imod, var minsøn, og kort tid efter døde hun. Hun og hendesmand, Hans Kristensen, skal i en kort tid haveboet i det gamle jordemoderhus, indtil det nyblev bygget. De gamle jordemoderfolk havdeingen børn.


18 af 55 14-02-2019 01:32

Huset, der ligger nord for hospitalet,beboedes i min barndom af et par gamle folk,Jens Jensen og hans kone Mette. Der hørte dengang et par tdr. land til, som lå ude i Lovkrogen,så de kunne have en ko. Da de døde købtejordemoderens efterladte mand, HansKristensen, huset med tilliggende vænge,byggede lidt til og boede her til sin død, vistnok1914. En slægtning til hans kone, Anna Hegelund,holdt hus for ham og arvede huset efter ham.Hun solgte vænget til smedemester Chr. Hansenog beholdt kun haven. Senere solgte hun hus oghave til forsamlingshusvært Niels Pedersen, somendnu ejer det. Det er lejet ud. Anna Hegelund boede så i mange år ihospitalet, men flyttede, da hun var over 90 udpå alderdomshjemmet, hvor hun døde 1956, 93år gammel.


Det hus, som ligger lige nord for vejen, somfører ud til Præstemarken, var, da jeg begyndteskolen beboet af en mand, Ole Hebo (skal måskevære Hedebo og hans kone Ane. Hans døbenavnvar Ole Larsen. Ane handlede i mange år medhvedebred. De havde en søn, som var en megetdygtig stenhugger, som i mine unge dage sattegrund til de fleste af de bygninger, som jeg varmed til at opføre. En anden søn, jeg husker ikkehans fornavn, hjalp sin broder som stenhugger.Han arbejdede ved Kalvehavebanen, da den blevanlagt, og her omkom han ved etulykkestilfælde. Begge brødrene var megetkraftige og stærke folk, og man sagde, at når derblev mudder i forsamlingshuset i de første årefter, at det var bygget, så hentede man LarsOlsen. Han var mand for at kunne ordne deurolige hoveder. Der fortaltes også, at derengang var slagsmål ved Mogenstrup Kro, og dapolitiassistent Slitting, Næstved, ikke rigtigkunne klare sig, råbte han: Er der ikke en rask


19 af 55 14-02-2019 01:32

mand, som kan tage et tag med! Lars Olsen stodog så til, støttet til sit egespir, som han altidhavde ved hånden, da han var lidt dårlig ibenene. Han brød nu ind og begyndte, at hamreløs med egespiret og hjalp hermedpolitiassistenten, så han fik ordnetslagsbrødrene. Hvem der har boet i huset før Ole Hebo,mindes jeg ikke at have hørt Jeg mener, at minmor talte noget om en snedker, som så må haveværet far til Signe, gift med Niels Frandsen,Lundby (moder til Peter og Chr. FrandsenEspelund, Lundbye og til Christen Petersens(kaldet „Post“) kone (Postpeters forældre) iLovkrogen). Jeg antager, at Christen „Post“ harfået jorden, der har hørt til huset, da han erblevet gift med datteren, og de har så opførthuset, som de beboede til deres død. Christenpost var lidt murer, og vi træffer ham måskesenere. Fra samme hus omtalte, min mor også enanden datter, som hed Nikoline og som skullevære blevet gift med en stationsforstander, menjeg ved ikke hvor. Julius Nikolaj Jensen (se Anders Pedersen:„Den Jonstrupske Stat“ ) er muligvis en brodertil disse piger. Jeg kan ihvertfald huske, at SigneNiels Frandsens fortalte, at hun var af lærerSkovs slægt.


Umiddelbart nord for sidstnævnte hus liggeret hus, som, da jeg begyndte at gå i skole,beboedes af 3 familier og gik helt ned til vejen.Den østlige del som nu ejes af Peter Larsen, sønaf Frands Larsen, Alminde, beboedes dengang afHans Sørensen og hans kone Trine, derefterboede deres datter og svigersøn, Ambus, oglængst nede ved vejen fattiggårds–bestyrer LarsPedersens far. Ambus, som var slagter, fikimidlertid den sidste lejlighed nedlagt, og herindrettede han et slagtehus og drev så en lille tidslagterforretning, men da Madsnedsund slagteri


20 af 55 14-02-2019 01:32

blev oprettet, fik han plads her som slagter. Hanvar tysker. Omkring ved denne tid døde Hans Sørensen,og Trine flyttede hen i hospitalet, hvor hunlevede i mange år. På Hjørnegaard hænger der etfotografi af hende, hvor hun sidder med linhuepå. Hun var en rask kone, som ikke var bangefor at gå lange strækninger. Der fortaltes, at hunengang var gående til Næstved for at sælge singamle livsgås, der var 22 år, og der kom også enfrue og købte den, men hun bemærkede: „Jegsynes, at den er noget lille!“ — „Ja, det erogså en eftergæsling“, sagde Trine. „Men hvorjeg skyndte mig ud af byen“, sagde Trine. Jeg varbange for, at det skulle blive opdaget, at det varen meget gammel gås!“ — Der fortælles også, athun som gammel kone engang var i Vordingborg,og da hun kom ned til stationen, var toget gået.Hun var imidlertid ikke forknyt af den grund.„Så går jeg hjem!“ 0g det klarede hun megetgodt. Da Trine og hendes datter og svigersønflyttede fra huset, overtoges det af slagterAnders Johansen, som drev slagterforretningen imange år. Da han døde blev den del af huset,som var dårligst revet ned, og Peder Larsenkøbte den del af det, som han nu bebor.

Det næste hus, som ligger ligefor Bygårdshave, har været beboet af Simon, en halvbrodertil min svigermor, men han var død, før jeg kanhuske. Hans søn, snedker Niels Simonsen,byggede den del af huset, som nu er den ældste.Syd for dette lå et ældre hus sammenbygget meddette, og her har rimeligvis Simon boet. Simonhavde flere børn, en søn Lars Simonsen, somboede i Lundby og havde et lille landbrug, somnu er nedlagt, og en datter Trine, som var giftmed Torkild, vistnok Andersen, Blangslev.Samme Torkild var dygtig til at fortælle. Jeg harandetsteds skrevet om Blangslev Brugsforeningsflytning, som jeg har fra ham. Niels Simonsenkunne ikke klare sig og boede i mange år påfattiggården. Da han flyttede, blev huset i mangeår beboet af smed Rasmus Jensen, som blev


21 af 55 14-02-2019 01:32

sindssyg og døde på Stege Sindssygehospital. Idet gamle hus, som den nuværende ejer harrevet ned og bygget om, og som han nu bebor,har boet mange forskellige i den tid, jeg kanhuske. I min barndom boede der en urmagerSchmidt, en søn af gamle skarpretter Schmidt iPræstø. Han kom af dage i en ung alder ved envådeskudsulykke ved en jagt ovre på Falster. Tilhuset hørte et ret stort vænge, som nu forstørste delen er solgt fra.


Smed Hansens stuehus og det hus, som fhv.mejeribestyrer Christensen ejer, samt Hammervandværk er bygget på jord herfra. Der er ogsåher fra til klokker Kristian Nielsen. Jeg mener,at den gård, hvis jord blev udstykket tilHammerhusene, har ligget i dette vænge.

Huset matr. nr. 59, som ligger overforkøbmand Nielsens forretning, beboedes i minbarndom af Hans Hansen (Top) og hans kone,som hed Rosine. Det fortælles, at han engang varinde i en forretning i Næstved og så, atkøbmanden vejede rosiner af. Hans Hansenbemærkede da: „Det er meget små rosiner!“ Købmanden sagde: „Vi kan vædde, at du ikkekan vise mig rosiner, der er større!“ — HansHansen sagde: „Ja, næste gang, jeg kommer tilbyen, skal jeg have en rosin med, der er megetstørre.“ Han tog så konen med, og købmandenmåtte indrømme, at Hans Hansen havde enrosin, der var større en hans. Hans Hansen ogRosine kan jeg lige netop huske. Sammen med dem boede deres datter oghendea mand, Peder Jensen. De havde mangebørn, fire sønner, Christoffer, Hans, Rasmus ogJens Pedersen, som overtog huset efter dem ogboede der til sin død o. 1955. Peder Jensen døderet tidlig, men hans kone levede i mange år ogvar kirkekone, som det hed dengang. Min kone,der som ung tjente i Hammer Skole, har fortalt,at da daværende ejer af Smakkebækgaard, JakobPedersens første kone døde som gravid, var der


22 af 55 14-02-2019 01:32

givet hende penge med i kisten, som hun kunneofre, når den tid var gået, da barnet skulle værefødt. Det fortalte Dorte til min kone, og at tidennu var ude, da pengene skulle ligge på alteret.Min kone sagde: „Skal vi ikke gå ind og se, omde ligger der?“ — „Nej, det tør jeg vissligikke“, sagde Dorte. Til huset hørte i sin tid enjordlod på et par tdr. land, som lå ude iLovkrogen, og jeg kan huske, at Dorte trak derudmed sin ko. Huset ejes af Jens Pedersens søn,vært Niels Pedersen og beboes af tømrer ErlingPedersen.

Det næste hus, som ligger lige for pladsenmed Christian den Tiendes mindesten, er dengamle brugsforening. Den første, jeg kan huske,som boede der, var købmand H. C. Pedersensforældre, Christen Pedersen og hans kone Stine.Christen Pedersen havde været med i krigen1848—50. Jeg ved ikke, om han har byggethuset, men jeg kunne godt tænke mig, at det varfra 1850erne. Det var bygget sammen med detgamle hus, som gik omtrent op til skolensudhus, og gik helt ned til kirkepladsen, så detvar bety–


delig større end nu. Her havde Christen lavetbåde et bryggeri og et lille bageri, men det harvist ikke gået ret mange år. Omkring ved 1870,vil jeg antage, blev der oprettet enbrugsforening, og Christen, han blev kaldtbager, og hans kone blev uddelerfolk. Christendøde omkring 1887, og hans enke bestyredeforretningen til sin død sidst i 90. Herefter varsønnen H. C. Pedersen uddeler, til han i 1899byggede den ny købmandsforretning, som senereer blevet omdannet til kommunekontor. Det varmeningen, at købmandsforretningen skulle haveligget på hjørnet af pladsen, men på grund aflæbæltet (Der er tale om en beskyttelse af købstadens

handel, der er nedfældet i vedtægterne for købstæderne.),som dengang ikke var ophævet, kunne Præstøføre forretningen så langt mod vest.


23 af 55 14-02-2019 01:32

Brugsforeningen blev nu nedlagt. Huset harsiden været beboet af flere, Ole Olsen, der blevdræbt ved ulykkestilfældet på Hjørnegaard, ogsidst af frk. Thora Nielsen, som har ejet det imange år. Hun døde for kort tid siden. Jeg husker fra min skoletid, at når ChristenBager satte de tomme sukkerfustager udenfor,kunne det træffe, at drengene væltede dem ogkravlede ind i dem for at slikke det sukker, dermuligvis kunne være tilbage. Christen moredesig så med at sparke til tønden, så den rulledehen ad pladsen. Jeg kan huske, at gdr. Niels Madsen, somejede den gård, som nu ejes af KirkegaardPetersen, var formand for brugsforeningen, menhan døde i en ung alder, og så blev lærer Brixformand. Han var i hvert fald formand, daforeningen blev ophævet i 1899.

Sognets sprøjtehus lå i min barndom tæt optil kirkemuren ved Lundbygaards gravkapel. Dagravkapellet 1894 blev udvidet med den nytilbygning, blev sprøjtehuset flyttet omtrent tilindkørslen til præstegården. Det var første gangopført 1865 af kampestensmur med tegltag. Detstod på den ny plads til sidst i 1940erne, da detblev nedbrudt. Den gamle sprøjte var alleredenogle år før blevet kasseret, og en anden ordningaf brandvæsenet blevet indført. Jeg mindes fra min skoletid den interesse, vibørn havde, når der var sprøjtemønstring, mendet kneb med at holde sig i tilbørlig afstand også traf det jo, at strålen blev rettet mod os, og såkunne vi jo godt blive våde, men det var vel ogsåmorsomt. Nå, strålen kunne jo ikke nå så langt,og slangerne var vist tit utæt. Der kunne vistellers godt komme nogen kraft på. Pumpeværketkunne der sættes 8 mand til at trække, men nårdet ikke var lige ved gadekæret, skulle vandetbæres eller køre til og hældes op i karret, derhørte til sprøjten, og inden alt dette


blev besørget, var vel det meste brændt. Sidste


24 af 55 14-02-2019 01:32

gang, jeg så sprøjten ved brand, var da HammerMølle brændte 1931, men den blev vist ikkebrugt. Christian Nielsen, Hjørnegaard, har fortaltmig en historie om engang, der var opståetbrand på Øbjerggaard, vistnok en lade og måskemere brændte. Der kom bud fra brandfogden,som boede på Risegaard ved Lov, (budet varmåske på cykle, strålemesteren, ringer NielsNielsen skulle sørge for, at sprøjten blev kørt ud,men Niels Nielsen skulle først op at ringe medkirkeklokken, og Christian Nielsen skulle køresprøjten til Køng. Christien skulle først have budud efter hestene, som arbejdede ude bag imarken. Brandfogden havde sagt: „Jeg gårhjemmefra nu, så kan jeg nok være i Hammer, tilI er færdige.“ — Det passede vist ogsånogenlunde. Brandfogden og strålemesterensatte sig op på sprøjten, og Kristian kørte så adKøng til. Da de nåede brandstedet og meldte demtil den stedlige brandfoged, sagde denne: „Kørden om bagved!“ Chr. N. tilføjede: „Så ingen serden“. Der blev den stående og kom ikke i brug,men mandskabet måtte blive til hen ad aften,hvilket ikke var så morsomt, da ingen af demhavde hverken penge eller mad med. Det sagdede til den stedlige brandfoged, men han svarede:„I kunne jo have spist, inden I toghjemmefra!“ Men da han så lod dem fra VesterEgesborg og Lundby tage hjem, blev de fraHammer, som jo havde længst hjem, gnavne oghenvendte sig til sognefoged Bagge ogpolitiassistent Vestergaard, og de sagde: „Kør Ibare hjem!“ — „Ja, men brandfogden siger, viskal blive!“ De svarede: „Kør I bare hjem. Detandet skal vi nok ordne!“ — Set med nutidensøjne, ser det daværende brandvæsen lidt håbløstud.

L i d t m e r e o md e g n e n L a r s

B i r k e d a l .


25 af 55 14-02-2019 01:32

Om Lars Birkedal kan efter HistoriskSamfunds Aarbog for Præstø Amt 1934 oplyses,at Lars Birkedal var født i Herlufmagle 1737 somsøn af skomager Niels Larsen. Da han varstavnsbunden under Gisselfeldt gods, kom hanfor at befries for disse lænker i sit 4de år til enmorbroder i Køge og kom i Køge latinske skole ogsenere til Frederiksborg skole, der demitteredeham til universitetet 1761, og han tog artium(adgangseksamen ti l universitetet. Egentl ig eksamen i

humanistiske fag.). Han var derefter skolelærerforskellige steder, bl.a, i Skelby 6 år, blev derpåskolelærrr i Hammer 1769 og gift medFrederikke Louise Parelius, en datter af degnen i

Hammer. I Hammer forestod han skolen i 21/2

år, samtidig med at han forrettede sin svigerfarsembede. 1771 overtog han tillige degneembedet.Hans kone døde 1802, hvorefter han sad iembedet til 1811.


Han døde i Nr. Jernløse 1830. Jeg mindes, at der vistnok i 1920erne iSydsjællands Venstreblad stod omtalt etbønskrift, som var fundet vistnok i det kongeligearkiv, og som man mente var skrevet af LarsBirkedal. Det drejede sig om en pige, der tjente iHammer Præstegård, og som havde fået et barnog efter den tids mening nu skulle straffes. Hunbad heri om at blive fritaget for at blive straffet,da hun så kunne blive gift med en enkemand iRødstofte, men som ikke ville gifte sig medhende, hvis hun blev straffet. Hun påtog sig heleskylden selv. Hendes kæreste ville gerne gifte sigmed hende, men han var blevet tvunget til attage en enke og en gård i Ring og kunne altsåikke gifte sig med hende. Om der blev tagethensyn til bønskriftet vides ikke.

Det hus, der ligger tæt op til tømrer CarlPedersens vænge, beboedes i min skoletid afHans Pedersen, som senere flyttede ned ihospitalet. Det blev så solgt til stenhugger Lars


26 af 55 14-02-2019 01:32

Olsen, en søn af Ole Hebo. Han boede der indtilsin død. Han var en meget dygtig stenhugger,som har lavet mange grunde ogkampestenslænger i stor omkreds af Hammer.Lars Olsen ombyggede delvis huset. Det ejes nuaf Niels Nielsen.

Det næste hus umiddelbart op til NielsNielsens beboedes i min barndom af LarsNielsen, som var en dygtig tækkemand. Da handøde o. 1910, overtoges huset af hans datter ogsvigersøn, Thomas Hansen, som boede der, tilhan købte fabrikken Slejpner i Lov. Huset blevnu solgt til en fhv. købmand Pallesen, som boededer til sin død. Nu ejes det af murermesterKnudsen. — Huset ejedes før Lars Nielsen afhans svigerforældre.

I vænget nord for murer Knudsen ligger ethus, som ejes af Poul Larsen. Forrige ejer vartømrer Søren Petersen, som har delvis ombyggethuset. Han var i mange år tømrer påLundbygaard. Hans far, Peder Sørensen ejedehuset før ham. Det gamle hus har rimeligvisværet en del af gården Virkelyst, som har liggetpå denne plads. I min ungdom blev den kaldt„Hjortegaarden“. Søren Petersen havde antagetnavnet og kaldt sig Søren Petersen Hjort. Handyrkede i sin ungdom cyklesporten og kørtevæddeløb bl.a. på den daværende cyklebane iNæstved.


På hjørnet overfor, hvor „Hjortegaarden“ har


27 af 55 14-02-2019 01:32

ligget, lå den gård, som Kirkegaard Petersen nuejer. Den må omkring 1870 være købt afproprietær Vosbein, „Nylykkegaard“, som flyttededen ud, hvor den nu ligger. På pladsen lod hanbygge det hus, hvor telefoncentralen nu er. Detblev oprindelig bygget til 2 familier. De første,jeg kan huske, som boede der, var syerskeMaren Petersen. Hun må have købt huset, og detovertoges senere af hendes søn, urmager CarlPetersen, som fik overdraget telefoncentralen,som han havde, til han for nogle år sidenoverdrog den til sin datter og svigersøn, BørgeChristensen, der lod foretage en hovedreparationaf huset samt byggede et udhus. Carl Petersenbor endnu i den ene lejlighed. Det fortælles, at der, før der kom rigtig gang itelefoneringen, var anlagt en telefon til skomagerChristoffer Pedersen, som han så skulle passe,samtidig med at han arbejdede i sit værksted.Han skulle så sende bud til de forskelligeabonnenter, når der blev ringet til dem, men detblev Christoffer snart ked af, og han sagde: „TrorI, jeg har tid til at rende, så snart der er en, derfår lyst til at snakke!“ Så den ordning måttesnart laves om. Det var også kun et førsteforsøg.

Syd for telefoncentralen byggede i 1875tømrer Hans Jakob Pedersen et stuehus ogtømrerværksted. Sønnen tømrer Carl Pedersensolgte huset til gmd. Lars Peder Larsen, Thorup.Denne solgte nogle år efter til VernerRasmussen, som indrettede cykleværksted iejendommen. Verner Rasmussen solgte for en delår siden til den nuværende ejer, vognmand NielsRasmussen. Hans Jakob Pedersen var en tid formand forHammer Sygekasse.

Ved siden af telefoncentralen ligger gdr. KajRasmussens stuehus. Det er oprindelig også


28 af 55 14-02-2019 01:32

opført af proprietær Vorsbein, og den første, derhar boet i det, skal være kapellanen pastorSveistrup. Senere boede en privatlærerinde, frk.Hybner nogle år i huset, og i min første skoletidsøgte de fleste bedrestilledes børn i skole hoshende. 1890 købte Hammer kommune huset ogindrettede forskole i det. Det var det førstearbejde, jeg var med til efter, at jeg var kommet ilære, da der blev omforandret en del. Jeghusker, at jeg blev sat til at rense sten. Da Lovskole var bygget, solgte kommunen huset tilslagter Carl Rasmussen, som oprettedeslagterforretning, byggede slagtehus, som jegblev sat til at mure op, og her var jeg udsat foret uheld, som let kunne have fået alvorligeføiger.


En tømrersvend tabte en bindøkse ned i hovedetpå mig. Heldigvis ramte den med nakken. Havdedet været modsat, ved man ikke, hvordan det vargået. Jeg husker, at jeg havde hovedpine etstykke tid efter. Carl Rasmussen købte ogsåskolemarken, som grænsede op til huset. Senerekøbte han også den jord, som i sin tid havdehørt til den gamle degnebolig. Sønnen KajRasmussen overtog for c. 25 år sidenejendommen og købte den gamle gård, som liggerlige overfor indkørslen til præstegården, matr.nr. 15, og lagde jorden, som lå op tilejendommen og langt fra den gamle gård, indunder ejendommen. Han måtte for at få lov tilsammenlægningen deponere 15.000 kr. ijordlovsudvalget, indtil han kunne skaffe dennødvendige jord til udstykning. Da der var gåetnogle år fik han købt et stykke jord af gdr. LarsPeder Hansen, Hundstrup, som blev lagt til denejendom i Tvede Bondebanker, som parcellistPeder Nielsen i sin tid ejede. Kaj Rasmussen fikså de 15.000 igen. Den gamle gaard benyttes nutil hønseri, og i stuehuset er indrettet tolejligheder, der lejes ud. Kaj Rasmussen harbygget nye udhuse og indrettet flere hønsehuseog er en meget driftig mand. Jeg har udførtmeget arbejde for ham. Carl Rasmussen var sønaf møller H. C. Rasmussen, Hammer Mølle.


29 af 55 14-02-2019 01:32

Overfor Kaj Rasmussens ejendom liggerHammer forsamlingshus. Den første del er opførti første halvdel af 1890, men det er udvidet fleregange, bl.a. 1925, da salen blev udvidet m.m., ogsidste gang o. 1952, da salen igen blev udvidetsamtidig med, at der blev indbygget scene ogindrettet garderobe, toiletter m.m. i Kælderen ogbeboelse til værten på første sal.

Øst for forsamlingshuset ligger et hus, som eropført af daværende gdr. Peder Chr. Jensen,„Toftegaard“, Thorup, da han i 1909 solgte singård. Da han havde boet der i c.40 år, var hangammel og næsten blind. Han flyttede så ud påalderdomshjemmet og solgte villaen til gdr. JensPeter Hansen Toftegaard, Hammer for vistnok35.000 kr.. Jens Peter Hansen boede der nogleår. Han og hans kone døde ret hurtigt ogejendommen er nu solgt til gdr. Petersen, forhen„Gyldenholm“, Thorup, som nu bebor den.


Lidt længere mod øst ligger endnu en villa,som er opført 1900 af Hans Pladsen, som var sønfra Korshøjgaard i Faarup, og som havde ejet engård i Sandby ved Ringsted. Da han blevgammel, og hans kone var død (de havde ingenbørn) byggede han sammen med en søster villaenog boede der til sin død. Huset blev nu købt afgdr. Niels Christensen, (nr. 13), som var gift meden anden søster. De boede der, til de døde, NielsChristensen sidst. Villaen blev så solgt til lærerJ. P. Christensen, Ring, da han i 1931 tog sinafsked fra skolen. Her boede han så til sin død o.1946, hvorefter huset blev solgt til fhv.slagtermester Peder Hansen, som bebor det


30 af 55 14-02-2019 01:32

endnu. Disse to ejendomme har jeg været med atopføre.

Lærer Christensen var min gode ven, som jeghar arbejdet meget sammen med blandt andet isognerådet, husmandsforeningen, radikaleforening m.m.. Han kunne vist have været endygtig lærer, og de børn med gode evner var ogsågodt med, men dem med små evner, eller som afanden grund var hemmet, tror jeg nok, hanbeskæftigede sig for lidt med, men forholdene iRing var heller ikke gode. Der var mange gamlehuse, som næsten ingen ting kostede, og somblev købt af folk, der i mange tilfælde ikke kunnebjerge sig andre steder. Christensen sagde: „Deneneste måde, de kan få lært noget på, er ved atfortælle“. Mange af dem er det umuligt at få til atarbejde hjemme! Han fortalte, at han enganghavde givet en dreng en lussing. — Moderen komind i skolen og skældte mig huden fuld, og iungdommeligt overmod ville jeg sætte hende ud.Det kunne jeg imidlertid ikke. Hun spændtedøren og stak mig en knytnæve i ansigtet, såbrillerne splintrede. — Det var også voveligt afChristensen at binde an med skomager Hansenskone. Hun arbejdede på Lundbygaard, og mansagde, at hun bar sæd på magasinet sammenmed husmændene. Christensen havde evne til at stille tingeneop, så de var forståelige, hvilket sikkert har haftbetydning i skolen. Jeg var i en del år iskolekommissionen, og jeg mindes engang, at viefter eksamenen talte om, at denne gang varRing skole bedre end Lov, som ellers altid var nr.1. Der var ellers meget utilfredshed med lærerChristensens skole. En del bundede vel nok i, athan var radikal og arbejdede meget for


Det radikale Venstre, var kandidat ved flerefolketingsvalg, var meget virksom ved starten afSydsjællands Venstreblad m.m., så han fik alt,


31 af 55 14-02-2019 01:32

hvad der var venstre imod sig. Jeg mindesengang, da jeg var medlem af menighedsrådetsammen med en gårdmand fra Ring, at denneved en bispevisitats overfor biskop Ostenfeldtklagede over Christensens skole. Biskpppenhørte roligt på ham, og gagde, da han var færdig:„Ja, min gode mand, idealet når man aldrig“. Straks efter, at vi havde bosat os i Thorup,havde lærer Povelsen, Faarup sat en aftenskoleigang for ældre, og jeg var da også med. LærerPovelsen havde sat mig i gang med etregnestykke og gjorde sig megen ulejlighed medat forklare mig det, men jeg kunne ikke forstådet. Lærer Christensen kom den aften derop ogkom ind i skolen. Jeg sagde til ham: „Jeg er enstor dumrian. Jeg kan ikke forstå detregnestykke!“ — Christensen så lidt på det ogsagde så: „Det er da lige til. Det er sådan ogsådan og sådan!“ Og den måde, han forklarededet på, forstod jeg. Lærer Christensen var i mange år medlem afHammer sogneråd. Han var med dengang,Hammer og Lundby blev adskilt, og hanarbejdede meget for, at Lundby skulle afgive ensum penge til Hammer i erstatning for ulemperved adskillelsen, og det blev også til, at Lundbyskulle erlægge en sum, jeg tror, det var 3.000kr.. Daværende formand for Lundby sogneråd,godsforvalter Aarep, sagde, at de penge havdelærer Christensen selv fortjent at få for detarbejde, han havde gjort. Lærer Christensen blev senere indvalgt iamtsrådet og gled så ud af sognerådet. Hanafløste gdr. Rasmus Petersen, Busebjerg, somskatterådsmedlem og gik først af, da han var endel over 70. Lærer Christensen havde lidtvanskeligt ved at sige sig fra sine bestillinger itide. Han kunne vist ikke rigtig forstå, at yngreskulle til, men sådan går det vel de fleste. Jeg har haft mange gode timer sammen medlærer Christensen, hvor vi talte om mangt ogmeget. Jeg husker engang, vi kom ind påmenneskelivet her på jorden og efter detsafslutning, at han sagde: „Ja, der er noget, menhvad er det? Det vil jeg vide!“ — Jeg sagde: „Detnår vi aldrig her på jorden“.



32 af 55 14-02-2019 01:32

L i d t o mB l a n g s l e v

B r u g s f o r e n i n g .

Jeg mindes fra mine drengeår, at BlangslevBrugsforening blev opført på en gadepladsbeliggende, hvor vejen drejer fra landevejen modSneeere, der hvor der nu er lavet anlæg omkringgadekæret. Det var et ret stort hus med kælderunder hele bygningen. Det var jo imidlertidopført på gadejord, som jo dengang var fælleseje,og foreningen havde ikke sikret sig tilladelse fraalle, som kunne have interesse i gadejorden,ihvert fald ikke baroniet Gaunø. Det var jo i provisorietiden da kampen varhård mellem Højre og Venstre. Baroniet fordrede,at brugsforeningen skulle flytte huset væk fragadejorden, og det blev til proces, somforeningen tabte, og de måtte rive huset ned, ogdet blev så bygget op, hvor brugsforeningen nuligger. Da murermester Hansen, Pederstrupflyttede huset, må det være sket mellem 1890 og95. Man har ondt ved at tænke, at nogetlignende kunne ske i vore dage. 1896 kom jeg til at arbejde for murermesterHansen, Pederstrup, og jeg husker, at en dag, davi i 97 byggede et hus for bødker Møller, somligger lidt vestlig for brugsforeningen, og sad ogspiste middagsmad, kom gamle Torkild, vistnokAndersen, forbi, og vi kom til at snakke ombrugsforeningen, og han sagde: „Jeg advaredemod at bygge på gadejorden, hvis de ikke havdetilladelse fra alle, der havde part i den, menflertallet sagde: „Vi har jo da købt vore gårde oghar da den store part“. Jeg sagde: „Ja, det errigtig nok, men der er ingen, som kan bevise,hvor hans part er. Jeg har også en part, måskeikke større, end jeg kan sætte min stok, menhverken jeg eller nogen anden kan bevise, atdenne plads ikke er lige der, hvor vi læggerhuset, og I kan få meget vrøvl, hvis jeg f.eks. varen rig mand, der ville sætte noget ind for at


33 af 55 14-02-2019 01:32

bevise min ret. Man tog imidlertid ikke hensyntil, hvad jeg sagde, men tiden gav mig jodesværre ret.““ Samme Torkild var gift med en datter afSimon i Hammer, som var en halvbroder til minsvigermor. Hun var en livlig og dygtig kone, somalle godt kunne lide. Hun var på sine gamle dageså uheldig ved et ulykkestilfælde at få sin enearn ødelagt, så den måtte sættes af. Det sketesamtidig med, at fru lærer Christensen også varindlagt på sygehuset, og hun sagde, „at Trine,som var så hårdt ramt, kunne sætte liv i os allesammen“. Jeg kan også godt huske, at


hun gerne havde en munter bemærkning, nårhun kom forbi, hvor vi arbejdede. Også Torkildvar en munter mand, og de var begge megetvellidte i Blangslev og omegn, hvilket også gavsig udtryk, da de havde guldbryllup, som blevholdt ved en stor fest på Mogenstrup Kro. Jeghar set fotografier deraf bl.a. hos AkselChristensen, Alminde, og tømrer Carl Petersen,Hammer. En broder til Trine var snedker NielsSimonsen, som i en årrække havde fæste på dethus i Hammer, som nu Peder Hansen ejer, ogNiels Simonsen har bygget den nu ældste del afhuset. Niels Simonsen havde lærtsnedkerhåndværket i Hæstved og havde vel ogsåfået lavet svendestykke. Han følte sig i hvertfaldsom stående lidt over almindelige folk, men dahan ikke var dygtig i sit fag, og brændevinenhavde tag i ham, kunne han ikke klare sig, oghan og hans kone havde ophold på Hammerfattiggård i vistnok over 30 år. Dagny (Jens Jensens

datter, red.) har et sybord, som Niels Simonsen harlavet. Trine havde gså en broder, som hed LarsSimonsen, og som boede i Lundby. Han havde ethus med nogle tdr. land til. Huset lå ved dengamle vej ud til Risby Skov, men er nu revet nedog vejen sløjfet, da der ikke blev brug for den, dalandevejen er ført lige gennem byen. Jorden låmellem husmandslodderne ved Risby Skov og ernu lagt ind under den gård, der er byggetderude. Lars Simonsen, som jeg godt husker, varogså en glad mand. Han kom somme tider ind og


34 af 55 14-02-2019 01:32

snakkede med bedstemor, faster, som han kaldtehende. Lars Simonsen havde køretøj, og jeg husket,at farbror Peder lånte hans hest og vogn mangegange, når han skulle have noget kørt. Lars Simonsen havde en søn, som hedChristen Larsen, og som havde bygget et hus tætop til landevejen lige overfor sine forældre, hvorhan boede og drev skomagerforretning, på dentid, da jeg var i lære. Han solgte senere huset ogkøbte et parcelliststed i Køng og var ivrig foroprettelsen af husmandsforeningen i Køng. Iforbindelse med denne har jeg flere gange sethans navn nævnt.


H a m m e rs k o l e .

Lærer Skov, som jeg har fortalt om andet stedunder Jens Pedersen, har vist været en dårliglærer. Hans eftermand, lærer Outzen harderimod været en mand, der gerne har villet gøreet godt arbejde for at oplyse bondestanden, mener her stødt på megen modstanå frabefolkningen. Børnene måtte jo ud at tjene tillivets ophold, så snart de kunne, og så harinteressen for skolen ikke kunnet opretholdes.Der fortaltes, at en dreng, Hans Nielsen, der varpå alder med min mor, gik tilkonfirmationsforberedelse, til han var 18 år. Derkom på den tid en kaptajn i besøg ipræstegården, og da han så denne voksne karlimellem drengene, spurgte han præsten, hvorforhan var der. Præsten sagde: „Det er en, som viikke kan få lært så meget, så vi kan konfirmereham!“ — „Så konfirmer ham med det, han harlært. Han skulle da gerne være konfirmeret,inden han skal være soldat!“ — Hans Nielsenblev så konfirmeret.


35 af 55 14-02-2019 01:32

Lærer Outzen kom meget i mine morforældreshjem, og han hjalp mormor med at ordnesagerne, da morfar var død, inden han var færdigmed at bygge Granly op, og senere, da hun så signødsaget til at gifte sig igen med Niels Larsen.Der fortælles fra denne tid, at en mand, LarsChristoffersen, fader til Christoffer Larsen,Hestehaven, arbejdede for mormor og tillige forlærer Outzen, og Outzen sagde en dag til ham:„Nå, hvordan synes De om den kone?“ — LarsChristoffersen svarede: Det er en rigtig gammelgårbe!“ — Outzen sagde: „En gårbe, en gårbe,hvad er det?“ Outzen var jyde og kendte ikkeudtrykket. Om han fik nogen forklaring, ved jegikke. Min mor havde meget til overs for lærerOutzen, og de, som ville, kunne vist lære megethos ham, men befolkningen har jo ikke haftforståelse af skolen, så det har ikke været let foren dygtig lærer. Outzen blev 1869 forflyttet tilVejlø skole. Efter lærer Outzen blev lærer Kutzhals lærer iHammer. Han eksperimenterede med opfindelsenaf en gravemaskine, men opnåede ikke nogetresultat. Han skal i sine unge dage have væreten dygtig lærer, men var, da han i 1885 søgt sinafsked så dårlig både med hensyn til syn oghørelse, at han ikke kunne holde styr påBørnene. Han havde selv en stor flok. En af dem,Cornelius, var idiot og gik omkring og troede, athan var urmager, og han gik ind og rodede ifolks


bornholmerure, hvor han kunne se sit snit tildet. Jeg gik 2 år i skole hos lærer Kutzhals. Da Kurtzhals blev pensioneret var han i endel år fuldmægtig på Beldringe godskontor. 1885 blev lærer Jørgen Hansen ansat vedHammer Skole. Han var fynbo, og han var endygtig lærer, men var for kærlig over for de storepiger. Omkring 1896 blev der røre om sagen, oghan blev sat fra pladsen. Han rejste med sinfamilie til København, hvor han fik plads i enæg–eksportforretning. Han døde for få år siden.Fru lærer Hansen var fra Haslev, hvor Hansenhavde været andenlærer. Efter Lærer Hansen kom lærer Vittrup. Han


36 af 55 14-02-2019 01:32

var jyde og havde været murersvend, før hanblev lærer. Han var en meget gemytlig mand,men hans kone var ikke tilfreds med ham, ogforholdet var ikke godt. Det endte da også med,at han, da han o. 1907 fik sin afsked, blev skiltfra hende og senere giftede sig med daværendemejeribestyrer Vistrup kone. De flyttede tilKøbenhavn, hvor han fik en Lotterikollektion. 1907 blev lærer Schmidt lærer i Hammer. Hanvar sønderjyde og var vistnok grundig i sinundervisning, men var hård og jeg tror ikke, atbørnene kom til at holde af ham. Der var i dethele taget noget stejlt over ham. Måske var deten følge af de forhold, han var vokset op under isin ungdom. Lærer Schmidt fortalte, at da krigenudbrød i 1914, var han hjemme i SønderJylland,og at han for at komme tilbage over grænsenmåtte skjule sig og vade over moser og ubeboedeegne, men han nåede da at komme ind iDanmark igen, inden tyskerne fik fat i ham. Lærer Schmidt var gift med engårdmandsdatter fra omegnen af Alminde sogn inærheden af Viborg, som endbu lever hos deresdatter, gift med snedkermester Jensen, NyHolsted. Lærer Schmidt var i sine sidste år titsyg og måtte holde vikarer. En af dem, der varder længe, er nuværende førstelærer Petersen,Abbednæs. Lærer Schmidt døde 1934 og liggerbegravet på Hammer kirkegård. Efter lærer Schmidt har Lillevang Jensen, dernu er lærer i Ebbelnæs på Møen, og StefanAndersen, der fornylig flyttede til Jylland, væretlærere i Hammer.


G å r d e n e iH a m m e r .

Hjørnegaard (matr.nr. 4)

Den første besidder af gården, jeg nar hørt


37 af 55 14-02-2019 01:32

om, hed Niels Pedersen. En søn af ham havdespillet en sum penge bort, og da han blevbebrejdet dette, gik han ud i haven og skød sig.Da han skulle begraves, og kisten blev kørt udad porten, blev der kastet vand efter den,velsagtens for at han ikke skulle gå igen. Dettefortalte min mor, at hun oplevede som 7–årig. En datter, Ane, blev gift med Peder Nielsen,som overtog gården. Peder Nielsen var født pånabogården, men da hans far døde tidlig, komhan til en familie gdm. Hans Pedersen i Lundby,og blev opfødt her. Peder Nielsen har været endygtig mand, som forbedrede jorden og byggedeudlængerne om, var i det hele taget en mand,som der blev regnet med. Han blev hurtigindvalgt i sognerådet. Han fortalte mig engang,at i det første sogneråd, han sad i, var der kunto foruden præsten, som var formand, der kunneskrive mere end deres eget navn, nogle af deandre endda kun med påholdt hånd. De to, derkunne skrive, var Peder Nielsen og Lars Hansen,Lundby. Peder Nielsen var i flere periodermedlem af Hammer–Lundby sogneråd. Han varen meget forstående mand, som hjalp mangefolk, som det kneb for, vistnok så meget, at detnær var gået formeget ud over ham selv. 1887 døde hans kone, og han giftede sig igenmed Katrine Johansen, datter af parcellistJohannes Johansen, Lov Sonderskov. De fikfølgende børn: Anne Marie, Sofie, Kristian, Pederog Johannes. Sofie blev gift med gdr. Julius Nielsen,Stavnstrup. De solgte senere gården og købte etlille landsted i Lov. Julius Nielsen døde for korttid siden (1957), og hans enke har overdragetejendommen til sin brodersøn, Erik Nielsen. Peder er farmer i Canada. Johannes ejer et gartneri i Kalkerup. Kristian og Anne Marie ejer Hjørnegården. Dehar bevaret de gamle traditioner medhjælpsomhed. Utallige er de skåle med mad, somi tidens løb er båret ud fra Hjørnegård tilsmåfolk i byen, og jeg er også Hjørnegaard stortak skyldig for godt naboskab igennem 25 år. Ialle de år, vi boede i Hammer, var der det bedsteforhold mellem os



38 af 55 14-02-2019 01:32

og familien på Hjørnegaard, og jeg har meget atsige dem tak for i alle de mange år, både AnneMarie og Kristian og Sofie i de år, hun varhjemme. I alle de år, Kristine var syg, hjalp de osmeget, og det var jo meget betryggende for mig,som var så meget borte fra hjemmet, at vide, atKristine bare kunne ringe, hvis der var noget ivejen, og senere, da Kristine var død, har jegmange gange været glade for dem. De senere år,da jeg selv var syg, kom Kristian og Anne Mariemange gange ind hos mig og forkortede tiden formig og hjalp mig også på anden måde. Hjørnegaard ligger sikkert på den sammeplads, hvor den har ligget i århundreder. Jegkunne godt tænke mig, at de ældste dele afstuehuset er et par hundrede år gammelt.Udhusene har Peder Nielsen bygget rimeligvis o.1870.

Matr. nr. 5 (senere fattiggården)

Den første, jeg har hørt om, som har væretfæster af gården, er fornævnte Peder Nielsensfar, som hed Niels Andersen, søn af AndersAxelsen, der skal have været kirkeværge, da detsydvestlige hjørne af kirketårnet faldt. Han døde,da Peder Nielsen var barn, og hans enke giftedesig igen med Peder Hansen, en broder til HansHansen, Pedersminde, og de fik tre børn: BodilKirstine, Maren og Hans Pedersen. Peder Hansen havde en broder, AndersHansen, som var fæster af Pilegaard i Thorup, ogda hans kone døde, blev Bodil Kirstine i en ungalder husbestyrerinde hos farbroreren. Det gikimidlertid galt, og hun blev gravid. AndersHansen, som var gammel, var ikke glad for densituation, men Bodil Kirstines far sagde: „Entenskal du aflevere hende, som du har modtagethende, eller du skal gifte dig med hende!“ Detmåtte Anders Hansen så gøre, og resultatet bleven datter, Ane, som senere blev gift med KristianHansen, Pilegaard. — Det fortaltes, at da Ane ogKristian Hansen blev gode venner, passede detikke Bodil Kirstine, og hun betalte en pige, dertjente på gården, for at udspejde dem, men Ane


39 af 55 14-02-2019 01:32

betalte hende for ikke at sige noget, så det harværet dobbelt fordel for pigen. Maren og Hans Pedersen overtog gården ogdrev den i nogle år omkring ved 1873, da min fartjente der. De solgte den nogle år efter til enmand, vistnok Jakob Hansen, der solgte gårdentil kommunen.


Maren blev gift med gdr. Søren Pedersen,Baunehøj, Lundby, og Hans Pedersen var i nogleår bestyrer for sin søster på Pilegaard. Senerekøbte han en gård i Kalby. Han blev gift med ensøster til Trine på Hjørnegaard, Sofie, og de fiken datter, Marie, som er gift med gdr. ChristianNielsen, Overeven.

Bygaard (matr. nr. 6)

Den første fæster her var Jokum Eilersen, derhavde den til sin død 1881. Derefter overtogesden af Niels Eilersen, der var søn af gmd. EilerNielsen, Thorup. Eiler Nielsen var gift med endatter af Jens Jakobsen, Hundstrup. De kunneimidlertid ikke klare kriserne i 80erne, fik købten mølle på Møen, som de heller ikke kunneklare, og de kom tilbage til Hammer igen, og vari mange år værtsfolk i Hammer Forsamlingshus.Gården blev købt af Niels Pedersen fraOvermosegaard, gift med Marie, datter af gdr.Anders Larsen, Faarup. Efter Niels Pedersenovertoges Gården af hans svoger, ChristianLarsen, som har den nu.

Smakkebækgaard (matr. nr. 7)

Smakkebækgaard har ligget, hvor nukøbmand Nielsens forretning ligger. Den førstejeg har hørt som fæster af gården var Niels


40 af 55 14-02-2019 01:32

Olsen, som overdrog gården til sin datter Marenog hendes mand Peder Pedersen, som købte den.De havde den i en del år, men det gik ikke sågodt, og de mageskiftede den med parcellistJakob Pedersen, Ørnekrogen, Thorup. JakobPedersen havde den så nogle år, men gik fallit,og kautionisterne, Peder Nielsen, Hjørnegaard,og gdr. Hans Olsens enke, Thorup, måtteovertage den. De drev den i nogle år vedbestyrer, men så solgte Hans Olsens enke singård og overtog Smakkebæk og drev den nogleår, men solgte den så o. 1905 til parcellist PederNielsen og hans kone Kristine fra Bakkebølle. Gården var nu kommet i de rette hænder oger gennem årene drevet op. Peder Nielsen døde o.1912, og hans enke drev den videre. 1923 blevder bygget en dejlig stuelænge, hvor jeg havdemurerarbejdet. Senere overtog den ældste sønNiels Peder Nielsen gården og forbedrede megetpå den. Niels Peder Nielsens kone, Agnes, erdatter af gdr. Hans Knudsen, Hastrup. NielsPeder Nielsen døde 195?, og hans enke driver


gaarden videre. Der er er to børn i ægteskabet,Peder og Else. Niels Peder Nielsen har to brødre,Lærer Jens Peder Nielsen, Stenhus, og købmandKristian Nielsen, Haarlev. Ovennævnte Niels Olsen boede sine sidste år ihospitalet. Han havde foruden datteren Marentre sønner, Jakob Nielsen, som boede i HammerHestehave, Niels Nielsen, boede i HammerLovkrog, gift med Ane Margrethe, datter af gmd.Kristian Larsen, matr. nr. 14, søster til minsvigermoder, samt en tvillingbroder til NielsNielsen, Jens Nielsen, som var opfødt på dengård i Lundby, som Landbrugsskolen nu er ejeraf, og som dengang var fæstet af Ole Jakobsen.Han var ansat ved toldvæsenet og levede sinesidste år hos Niels Nielsens datter Kristine oghendes mand Ole Rasmussen, som på dettidspunkt ejede matr. nr. 14, og er begravet påHammer kirkegård.


41 af 55 14-02-2019 01:32

Toftegaard (matr. nr. 8)

Den første fæster af gården, jeg har hørt om,var Jens Pedersen, som har haft den fra o. 1840.Han døde ret tidligt (1871), vistnok ved etulykkestilfælde. Hans enke blev meget gammelog levede til omkring århundredskiftet, hjulpetaf en datter, som døde før moderen. Gården blevså købt af en anden datter og hendes mand,Hans Hansen, Levetofte, der var søn af gdr, HansJeppesen, Risby. De overdrog senere gården tilderes søn, Jens Peder Hansen, som i nogle århavde bestyret den. Jens Peder Hansen og hanskone, Jensine, var dygtige folk, som fik drevetgården op og fik ombygget den. Da vi i 1931byggede en ny stuelænge, traf vi ved detsydvestre hjørne, hvor der skulle være kælder pået lag opfyldning med store kampesten, 2–3 alentykt, og under dette stenlag var jorden så blød,at jeg ikke turde bygge på den. Ler blev gravet c.2 alen (cirka 125 cm., red.) dybere end kældergulvetfor at finde fast Gund, men jeg turde alligevelikke stole på, at bunden kunne bære, og der blevindstøbt en del fordelingsjern i grunden for atfordole trykket, og grunden er heller ikke revnet.Jeg mener, at vi er kommet ud i resterne afVildtbanegrøften, som gik fra Præstø Fjord tilDybsø Fjord gennem Hammer by nedover JensPeder Hansens jord, hvor der endnu, da JensPeder Hansen overtog gården, var rester af den,som han har jævnet. Stenene, som vi fandt, blevslået i stykket af den gamle stenhugger, LarsOlsen, som var så dårlig i benene, at han næsten


ikke kunne gå, men når han kunne få væltetstenene op på den rigtige side, kunne han slådem i stykker med et par slag. Vi beundrede hammeget for hans evne til at vide, på hvilken mådeen sten lettest kunne revne. Lars Olsen dødekort tid efter. Jens Peder Hansen drev gården 195?, da hanoverdrog den til sin datter, Karen, og hendesmand Chr. Rasmussen, som nu ejer den. Jens Peder Jensen købte så Peder Jensensvilla i Hammer og boede der til sin død 195?.Hans kone døde 195?.


42 af 55 14-02-2019 01:32

Ovennævnte havde en søn, Peder Jensen, somvar født o. 1844. Min farbror Niels gik tilkonfirmationsforberedelse sammen med ham, ogpastor Rørdam var lidt i tvivl om, hvem af dem,han skulle stille øverst ved konfirmationen, mendet blev da Peder Jansen. Om en medvirkendeårsag var, at han var gårdmandssøn, ved jegikke. Samme Peder Jensen blev senere gårdejer iStenbæksholm og var i min ungdom megetomtalt og var bl.a. kandidat ved flerefolketingsvalg.

Overmosegaard (matr. nr. 9)

Den første ejer, jeg ved noget om, var PederNielsen, Han byggede alle udlængerne op ikampestensmur, og 1880 sad han som gammel,svag mand og huggede årstallet ind i en sten vedindkørselsporten, hvor det står endnu. Sønnen Kristian Pedersen overtog gården ogkøbte hele Overmose, som var delt i småpartertilhørende de andre gårde i byen, og lagde endræning fra mosen af 10" rør, som på et langtstykke ligger 10 alen (6,28 m., red.) underjordoverfladen, et stykKe arbejde, som blevmeget beundret på den tid. Nu kunne mosenafvandes, og det meste af tørven blev opskåretunder første verdenskrig. Dræningsarbejdet blevudført af dræningsmester Poul Christensen,Ring. Christian Pedersen byggede 1908 en nystuelænge, som jeg var med at opføre. KristianPedersen døde 19??, og hans kone, som vistnokvar fra Basnæs 19??. Gården blev overtaget af datteren Karen oghendes mand Poul Poulsen, søn af PederPoulsen, Thorup, som nu ejer gården og harforbedret meget på den. Kristian Pedersen havde flere søskende,Anders Pedersen, senere Risegaard, Jens PederNielsen, der i mange år var ansat vedfrøforsyningen i Odense, Karen,gift med gdr.Christian Nielsen, Lille Linde,



43 af 55 14-02-2019 01:32

Haarlev, og to halvsøskene, gdr. Niels Pedersen,Hammer, og en søster, gift med Jørgen Jensen,søn af gdr. Jens Jørgensen, Ring. Peder Nielsen havde flere søskende, væverJens Nielsen, Hammer Hestehave, AndersNielsen, Hammerhuse, og Kirstine, gift med gdrLars Jensen, Lov.

matr. nr. 10

Den første, jeg kan huske er Peder Johansen,som ejede gården i min første skoletid. Der blevsagt, at hans kone ikke kunne finde sig i at bo iden gamle gård mellem Lov og Pederstrup mednyt, og efter den tid, meget flot stuehus. Dekunne imidlertid ikke klare pengespørgsmålet,vel også på grund af de meget dårlige forhold,der var for i landbruget i 1880erne. PederJohansen endte som en lille vognmand iNæstved. Peder Johansen havde flere børn, en søn,Lars Johansen, kom, da de ikke kunne klaregården i Lov mere, til gdr. Lars Larsen,Tvedegaard som var i familie med dem. LarsJohansen havde allerede som dreng flotte vaner.Jeg husker fra den tid, jeg gik i skole sammenmed ham, at han en dag købte en bajer, og dahan havde drukket den, smed han flasken henmod et stengærde, der dengang lå, hvor nuhegnet ind til kommunekontorets have står. LarsJohansen blev gift med en rig pige, der ejedeFuglsangsgården i Jundshoved. Den satte hanimidlertid over styr og endte med at gå og drysseomkring i Næstved, og hans kone måtte gå ud påarbejde med hvad som helst. Så vidt jeg ved, var den meget omtalteborgmester Calum, Næstved, en dattersøn afPeder Johansen. Da Peder Johansen flyttede til Lov, solgte hangården til Christen Bang fra Aaside, som ejededen i mange år. Han var en formand for mejeriet,medlem af sognerådet og mange andre ting. Dahan blev gammel, overdrog han gården til sinsøn Christian Bang, som nu ejer den.


44 af 55 14-02-2019 01:32

Matr. nr. 11

Den første, jeg mindes, som har ejet gården,var Niels Jensen. Han var indvalid. Hans eneben var sat af, og der er blevet mig fortalt, at detforegik uden bedøbelse. Han var en velhavendemand. Man sagde, at han hjalp mange. Hanbyggede nuværende stuehus, som farbror


murede, jeg var i min læretid med til at opføre enlade og et svinehus på gården, som deres enestebarn, Jens Nielsen, senere overtog. Jens Nielsen blev gift, med Marie Nielsen,datter af husmand ? ? ? Bøgesø. De havde ensøn, Aksel, som fra sin første ungdom var megetinteresseret i Radio, og som udviklede sig til enefter den tid meget dygtig radiomekaniker, somogså eksperimenterede med fjernsyn. Han dødeimidlertid meget ung. Jens Nielsen blev syg og døde ombring 1927. Jens Nielsen havde omkring 1910 solgt 7 tdr.land, som banen skar fra vest for gården, til sinsvoger, Peder Nielsen. Han opførte herpåstuehus, stald og lade og boede her nogle år,men solgte så ejendommen til sin broder LarsNielsen, som købte 7 tdr. land til af Hellegårdeni Lov og byggede en stor svinestald. Lars Nielsenvar i det hele taget en meget dygtig mand, somfør han fik bygget svinestalden, støbte svinehuseind i en voldgrøft for at få plads til sine dyr. Jegbyggede svinestalden for ham og meget andet, ogdet er det eneste sted, jeg har fået pengene, førjeg har udført arbejdet. Da jeg havde arbejdet forham nogle dage, kom han og sagde: „Jeg har ligefået de penge hjem, du skal have. Så kan du ligeså godt få dem med det samme. Jeg stoler på, atdu laver det færdigt!“ Lars Nielsen var ellers enmand, som ikke var let at feje væk. Da jernbaneni sin tid lukkede de fleste overkørsler overbanen, lukkede de også overkørslen ind til LarsNielsens ejendom. Han gjorde alt, hvad hankunne for at få lov til at beholde den, men det


45 af 55 14-02-2019 01:32

virkede ikke. Han tog så ind til ministeriet oggjorde rede for sit syn på sagen, men han måtteløbe fra kontor til kontor, men de sagde, at dethavde de ikke med at gøre. Til sidst kom han dogtil et sted, hvor de ville høre på ham, og hanopnåede at få en overgang, hvor en hest kunnetrække en lille mælkevogn over. Da Jens Nielsen døde, solgte hans enkegården til sin broder, Lars Nielsen. Udlængernebrændte på denne tid, og det blev aldrigopklaret, på hvilken måde ilden var opstået. LarsNielsen byggede så udlængerne op igen og solgtesenere sin lille ejendom til Ole Andersen,Lovkrog, søn af parcellist Niels Andersen,Alminde. Lars Nielsen døde o. 1943, og hans enke,Anna, datter af parcellist Jørgen Nielsen,Hammerhuse, overdrog gården til sit eneste barnMaren, gift med Ludvig Zak, som nu ejer gården.


Højgaard (matr. nr. 12)

Den første, jeg ved, som har været ejer afdenne gård, hed Lars Rasmussen med tilnavnetKlant (udt. Klaant). Gården har oprindelig liggeti byen lige overfor den nuværende telefoncentral.Brønden har været der indtil for få år siden,Gården blev omkring 1877 flyttet fra byen til denmodsatte side af marken ved vejen fra Hammertil Lov. Farbror byggede stuehuset. Efter LarsRasmussen overtog sønnen Rasmus Larsengården. Han var gift med Trine Hansen, datter afgdr. Hans Jeppesen, Risby. Efter dem fik deressøn, Hans Larsen, gården. Der var fire børn iægteskabet. Foruden Hans Larsen var der LarsLarsen, gdr. i Ring, gift med Hanne, datter afgdr. Jakob Andersen, Ring, Maren gift med gdr.J. Jensen–Hougaard, Ring, af slægten Hougaardsom omtales i en af Severin Kjærs bøger: Entrolovelse . Slægtens stamfader nævnes 1687.Desuden var der Frands, som jeg ikke ved noget


46 af 55 14-02-2019 01:32

om. Hans Larsen solgte o. 1930 til Hans PeterNielsen fra Svinø, gift med Lars Larsens datter,Marie, og de ejer den endnu. Hans Larsen ejede i nogle år derefter HammerMølle. Lars Larsen var en dygtig mand, som overtogsin svigerfaders gård i Ring, som var megetgammel, men Lars Larsen byggede den om. ? ...brændte udlængerne, og Lars Larsen byggededem op endnu bedre end første gang. LarsLarsen var sognerådsformand en del år. Gårdenejes nu af en datter, Meta, gift med SvendJensen.

Lindely (matr. nr. 13)

Denne gård lå oprindelig på den plads, hvortelefoncentralen og vognmand Niels Rasmussenshus nu ligger. Den sidste fæster af den hed NielsLarsen. Den blev så købt af proprietær Vosbein,Nylykkegaard, som flyttede den ud på dennuværende plads, men han fik kun bygget enlænge med et par stuer i den ene ende til enbestyrer. Vosbein solgte den nogle år efter tilNiels Madsen, søn af gdr. Mads Hansen,Korshøjgaard, Faarup. Niels Madsen fik byggeten halv længe til. Niels Madsen var en slags dyrlæge, var en tidsognerådsformand, var formand for HammerBrugsforening og var ivrig venstremand. Min farfortalte, at der engang var møde på Hammerskoleplads, hvor pastor Hansen også optrådte forat hævde de konservatives interesser. NielsMadsen gendrev ham med, at præsten måttehuske på, at den tid var forbi, da præsten varvor far og degnen vor mor. Niels Madsen dødetidlig, 1839, og hans kone få måneder efter. Dehavde 4 børn, hvoraf


kun den ene, Niels Peder Madsen, den senereejer af Korshøjgaard i Faarup, var konfirmeret,


47 af 55 14-02-2019 01:32

de øvrige, Frederik, Marie og Kristine, kom nuogså hjem til Korshøjgaard og blev opfødt derhos deres faster. Gården blev nu solgt til Niels Christensen, ensøn af gdr. Christen Olsen, Blangslev, som blevgift med Sofie, en søster til Niels Madsen. NielsChristensen byggede den længe, der er parallelmed vejen samt en halv længe mod syd og detnye stuehus. Da de blev ældre flyttede de op idet hus, som var bygget af Sofies broder, HansMadsen, og som ligger på det hjørne af marken,hvor vejen fra Blangslev drejer ind til Hammer,og solgte gården til Frederik Madsen, som varblevet gift med en gårdmandsdatter fra Ejby, ogsom havde fået sine svigerforældres gård. Dennesolgte de og flyttede til Hammer, hvor de boede imange år. De solgte vel omkring 1930 gården tilKirkegaard Petersen og købte et mølleri iomegnen af Nyraad. Kirkegaard Petersen ejedegården til sin død 1957, og den ejes nu af hansenke. Niels Madsens datter, Marie, blev gift med entømrer. De boede i mange år i Esbjerg, men dahendes mand døde, flyttede hun til Køng ogopholder sig nu på Køng Alderdomshjem. Kristine blev gift med Ole Jensen, søn af gdr.Hans Peter Jensen, Blangslev. De havde til atbegynde med en gård i Kostræde, men solgte denefter nogle års forløb og købte en lystejendomved Køng Kirke, hvor de bor endnu. Ole Jensenvar sognerådsformand i mange år, sognefoged,bankbestyrer og meget andet. Deres eneste barner lærer Jensen, Lov.

Østervang (matr. nr. 14)

Denne gård var min svigermors fødested.Hendes far hed Christian Larsen. Gården lå dengang omtrent op til degneboligen. ChristianLarsen var gift 3 gange og havde mange børn. Iførste ægteskab Hans, som gik hjemme og gjordearbejdet på gården, til han døde som gammelmand, som rejste til Amerika og fuldstændigforsvandt, en søn, vistnok Jens, som var med ikrigen 1848, og som engang kom hjem på orlov.


48 af 55 14-02-2019 01:32

Hans far blev så bange, da han kom, at hansagde: „Du er da vel ikke rømt?“ Denne søn dødei krigen. Desuden var der Peder Christiansen,senere købmand i Ring, fader til senere købmandHans Pedersen, Ring. I andet ægteskab var der Ole, som boede iLundby og vistnok den meste tid arbejdede påLundbygaard, Anders, der blev gift med en enkepå Samsø (Nordby), Ane Cathrine, minsvigermor, Ane Margrethe, gift med


Niels Nielsen, søn af gmd. Niels Olsen,Smakkebæk, og Lars Christensen, som i sin tidhavde den gård i Lundby, der ligger nord forEspelunde, dengang længere vest på modjernbanen. Han havde flere børn, en datter derblev gift mad ejeren af gartneriet Milton,Næstved, og tre sønner, der alle blev barberer. Christian Larsen blev gift tredie gang somgammel mand med en pige, der var meget yngreend han, og de fik en søn, Aksel, der døde sombarn. Da Christian Larsen døde, giftede enken sigmed Anders Hansen, som var meget yngre endhun. På det tidepunkt var begge hendessteddøtre hjemme, og Anders Hansen sagde tilmin svigermor, som var jævnaldrende med ham;„Ja, det var jo dig, jeg skulle have haft, men duhavde jo ingen gård, og jeg havde jo heller ingen,så jeg var jo nødt til at tage den gamle!!“ — Defik imidlertid en søn, som hed Christian, menhan døde, da han var 18 år gammel. De tænktenu på at få erstatning for sønnen og ville haftKristine (min senere kone) op til dem, men minsvigermoder ville ikke have hende derud, hvadjeg godt kan forstå. De fik så en datter af NielsNielsen og Ane Margrethe, der også hed Kristine,til at tage derud som piejedatter. Da AndersHansens kone døde, bestyrede Kristine huset forham. Hun blev 1900 gift med Ole Rasmussen fraVejlø sogn, som i mange år var ølkusk for det forlænge siden nedlagte bryggeri ved MogenstrupKro. Da Anders Hansen døde i 1913, købte OleRasmussen gården og drev den til o. 1930, dahan overdrog den til sin søn KristianRasmussen, som imidlertid ikke kunne klare sig,og han begik da den dårskab at sætte ild på


49 af 55 14-02-2019 01:32

gården. Den nedbrændte til grunden, og ibrandforhøret måtte han indrømme, at han selvvar årsag i branden. Han fik nogle år påVridsløse. Hvad der senere er blevet af ham, vedjeg ikke. Jorden og brandtomten blev solgt til dennuværende ejer Johannes Jensen fra Falster,som byggede den op i sin nuværende skikkelse. Gården blev, da Anders Hansen fik fæste påden, vel o. 1860, flyttet ud på sin nuværendeplads. Han var en flink mand, som levede efterprincippet, at en gård skulle kunne føde dendoven mand. Han blev efterhånden meget tyk.Man sagde, at når skrædderen skulle måle hamtil nyt tøj, satte han målet på maven af ham ogsagde: Hold du nu der, mens jeg løber uden omdig. Anders Hansen blev valgt til kirkeværge ogblev også valgt ind i sognerådet, men det varikke så godt, for han kunne hverken læse ellerskrive. Han havde en pige, som påtog sig at


lære ham det, men det blev vist ikke til retmeget.

Matr. nr. 15

Matriklen beboedes i min barndom af gdr.Lars Jeppesen, som i sin tid havde forpagtetpræstegårdsjorden. Han skal have byggetstuehuset. Han solgte gården ved den tid, da jeggik i skole til Niels Jensen, som imidlertid ikkekunne klare de dårlige år i 1880erne. Han varblevet kasserer for kommunen og var kommet tilat skylde penge til kommunen, og gården blevsolgt til Hemming Rasmussen, en søn aflandstingsmand Jens Rasmussen, Snertinge,hvis kone var søster til husmandsføreren,folketingsmand N. P. Andreasens kone. HemmingRasmussen solgte 11 tdr. land fra til AndersLarsen, Virkelyst. Han fik senere plads somopsynsmand ved Marmorkirken og solgte sågården til Hans Frandsen, hvis søn Peder


50 af 55 14-02-2019 01:32

Frandsen solgte den til Kaj Rasmussen (se der)og overtog sin svigerfars ejendom i Thorup (NielsPeder Hansens), beliggende tæt op til HammerPræstemark.

Virkelyst (matr. nr. 16)

Den første bruger, jeg har hørt om, var LarsRasmussen. Hans enke havde fæste på gården imin barndom og ungdom. Gården lå da langttilbage i marken. Først i 1900 blev den købt ogAnders Larsen fra Falster. Den var på dettidspunkt meget forfalden og jorden megetforsømt, men Anders Larsen og hans gamle far,Ole Larsen, gjorde et stort arbejde med at rensejorden for sten og få den drænet og fyldt hullerog lavninger, og da der var gået nogle år, købtehan 11 tdr. land, der lå mellem vejen til Thorupog hans jord. Da han havde fået sat jorden godt idrift, byggede han en ny gård nærmere vejen ogrev den gamle gård ned med undtagelse af etmaskinhus. Omkring 1920 blev Anders Larsen syg, og dahan blev klar over, at han ikke kunne blive rask,bestemte han sig til at bygge et hus (Mindet) vedvejen til Thorup. Jeg fik overdragetmurerarbejdet og begyndte på det sent 1920,men nåede ikke at blive færdig før frosten, oginden foråret var Anders Larsen død. Hans gamlefar døde kort efter. Anders Larsen havde kort førsin død solgt gården til Christian Hansen, søn afgdr. Ole Hansen, Blangslev, som overtog den iforårstiden. Huset, som tidlig i foråret blev gjortfærdigt, havde han tillige med en del pengetestamenteret til sin husbestyrerinde, MarieDaugaard,


som boede der til sin død. Hun havdetestamenteret det til Christian Nielsen,Hjørnegaard, og hans søster Anne Marie, som nuejer huset. Christian Hansen døde 1955. Han var en


51 af 55 14-02-2019 01:32

dygtig landmand og var tillige kendt over en stordel af øerne som oplæser og som visesanger.Hans enke driver nu gården.

Vejgaard (matr. nr. 17)

Vejgaard beboedes i min Barndom af LarsOlsen. Han var gift med en søster til gdr. OleRasmussen, Sallerup, som ejede Hjemgården.(En søster til hende var gift med gdr. HansHansen, kaldet Kusk på Svinø. Der fortaltes, atHans Kusk en dag kom kørende ind i gården, ogden yngste af af to piger, der arbejdede sammen,sagde til den ældste: „Der er en frier til dig!“ —„Nej, det kan jeg da ikke tro“, sagde hun, menikke længe efter var hun kone på Svinø og blevmor til en stor slægt. Den yngste blev senere giftmed Lars Olsen, og hun blev også mor til en delbørn. De ældste har jer aldrig kendt. En søn vargårdejer i Kindvig. Far fortalte, at engang, hanvar på besøg med faster Marie hos læreinde frk.Myrup, var han ude for at hilse på ham. Jegmener, at han hed Hans Larsen. En anden bror,Ole, havde en gård vistnok i Øster Egesborgsogn. Der var så en søn Jens Larsen, to døtreBodil og Hanne, og to sønner Rasmus ogChristian. De fire sidste har jeg gået i skolesammen med. De tre første havde lidt svært vedat følge med i skolen, men blev vist megetdygtige og arbejdsomme folk. Hanne blev giftmed gdr. Christian Hansen, Pilegaard, Thorup,og deres søn, Herluf er førstelærer i Tøvelde påMøen. Bodil blev gift med en gmd. Andersen iDyrlev, og da hendes mand døde, tog hun hjemog bestyrede huset for sine to brødre Jens ogChristian, der havde overtaget gården, som dedrev op til en veldreven gård med nye bygninger.Stuehuset blev opført 1923. Da brødrene døde for nogle år siden, overtogBodils eneste søn, Ejner Andersen, gården. EjnarAndersen er gift med Inger, datter af gdr. EdvardHansen, Thorup. Lars Olsens søn, Rasmus Larsen, blev gdr. iSaltøby.


52 af 55 14-02-2019 01:32


Pedersminde (matr. nr. 18)

Den første ejer, jeg har hørt om, er HansHansen, som var ejer af gården, da den brændteved lynnedslag 1875. Far fortalte, at det kun varen meget lille byge, der trak hen over Hammer.Der kom kun dette ene lyn, som antændtegården. Han gik hjemme og arbejdede ved stedet(Granly) og kunne ingenting se, men hanopdagede, at folk, som arbejdede i Hovmarken,pegede mod Hammer, og da han kom op påbakken, kunne han se, at der var ildebrand. Derbrændte samtidig et hus, Ørnehuset. Hans Hansen, som da var en gammel mand,men vistnok meget velhavende, fik bygget enefter den tid meget flot gård op igen, men dødevistnok kort tid efter. Hans eneste barn,datteren Maren, arvede nu det hele. Hun var 42år. Hun blev gift med en søn af sognefoged SørenJensen, Lov, som kun var 25, Peder Sørensen.Han var vist ellers en dygtig mand, som varsognerådsformand et stykke tid, men det var vistmest gården, der havde fristet ham. Marenoverlevede sin mand i mange år og drev gårdentil sin død. Hun blev omkring 90 år. Gården blev nu solgt til Christoffer Petersen,der havde haft en gård i Lov, men kun havde denen kort tid og solgte den til Karl Larsen, enmøllersøn fra Møen, som var gift med en damefra Horsens. Hun var fotograf og havde ikkeforstand på landbrug, men et par ældresøskende til Karl Larsen, som var fulgt med oghavde sat deres penge i gården, hjalp til, og detgik vist meget godt. Imidlertid døde Karl Larsenefter nogle års forløb, og enken drev gården entid ved hjælp af svogeren, Johannes Larsen, ogsøsteren Anna. Da enken solgte gården, købteJohannes Larsen og hans søster møller HansLarsens (tidliger Højgaard) Villa i Hammer ogboede der, indtil søsteren døde, og JohannesLarsen, som nu er 85, er flyttet ud på


53 af 55 14-02-2019 01:32

alderdomshjemmet. Gården blev solgt til Kamper, som i mange årvar forpagter af en større gård på Lolland.

Risegaard (matr. nr. 19)

Den første ejer, jeg nar kendt, af Risegaard,som ligger helt ude ved Lov Østerskov, var HansNielsen, Broder til Peder Nielsen,Overmosegaard. Ris–Hans Nielsen, som hankaldtes i daglig tale, var noget af en original.Dan indkøbte foder til regimentsstalden iNæstved og rejste tit til Næstved og havde altiden spånkurv med. Han havde let ved at blivekendt med hunde, og når han kom ned igennemLov, kom alle hunde og han sagde til dem alle:„Kom, så skal jeg rive dig!“ Hans Nielsen havde en datter, som var megetsmuk. Hun blev gift med en svensk godsejer. Dader var gået nogle år, købte deVængesbjerggaard i Køng, hvor de boede i nogleår. De blev imidlertid hurtig kede af at være iDanmark og rejste til Sverrig igen. Hans Nielsen havde flere yngre børn, som jegikke har kendt. På gamle dage solgte han gårdentil sin brodersøn fra Overmosegaard, AndarsPedersen, som forbedrede den og bygsede et nytstuehus o. 1916. Han var gift med en datter afgdr. Anders Larsen, Faarup. Anders Pedersendøde ret tidlig, og gården ejes nu af sønnen,Johannes Pedersen, en anden søn er bestyrer forsin moster på hjemgården i Fårup.

Matr. nr. 20

Christen Rasmussen var den første ejer, jegkan huske. Hans far hed vietnok RasmusChristensen. Christen Rasmussen var halt ogdrev ejendommen meget gammeldags, men dahan og hans kone døde, var der alligevel en


54 af 55 14-02-2019 01:32

betydelig formue efter dem. Jeg har i forbindelsemad arven efter dem, i mine første erindringer,opskrevet en fortælling, som jeg har fået af en afarvingerne, teglværksejer H. P. Larsen, Ladby. Christen Rasmussen måtte, for at få plads tilat bygge en ny kampestenslade, søge tilladelsetil at flytte sognevejen et stykke mod vest. Denslog på det tidspunkt en hel bue ind i gården. Ethus med nogle tdr. land, som lå omtrent modsatden ejendom, som Thorvald Vilhelm nu ejer, blevi min barndom lagt ind under ejendommen. Da Christen Rasmussen og hans kone døde,blev ejendommen solgt til Johannes Hansen,som da ejede ejendom i Lundby Espelund. Hanforbedrede meget på den og byggede et nytstuehus m.m.. Han solgte gården for en del årsiden og bor nu i en villa i Køng. Den nuværende ejer er Gerner SchurJohansen.

Med venlig hilsenJens Jensen



55 af 55 14-02-2019 01:32

Documents

Errindringer II - herthoni.dkherthoni.dk/JensJensensErindringer2/JensJensensErindringerII.pdf · (4 tdr. land heraf blev lagt til Bondegaarden). Jørgen Hansen købte stedet, da Lundbygaard