Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Permakultur design
Hanne Gustavussen og Agner Thulesen 2017
Kategori: site development
Indledning: Vi købte et gammelt hus i 1992, som vi har arbejdet med at gøre til at permakultursted med fokus på vores
husholdnings integration i naturens kredsløb. Vi har i mange år levet med de løsninger, som vi har lavet. Vi
vil i dette permakulturdesign beskrive dem og vores erfaringer med dem.
Vi bor i landsbyen Vrads på 200 indbyggere, som ligger imellem Silkeborg og Nr. Snede lige på den østlige
side af hærvejshøjderyggen. Vi var 4 i familien, men vores 2 store børn er nu rejst hjemmefra og blevet til
flere, så nu er der Hanne født i 1964 og uddannet lærer og Agner født 1954, ingeniør og ovnsætter tilbage
på vores skønne plet.
Målsætning: Målet var og er at få naturens kredsløb til at løbe ind igennem vores husholdning, så vi som mennesker kan
blive en givende del af naturens kredsløb. Det vil sige, at vi designer bæredygtige kredsløb for vores levevis
på en sådan måde, at affald og udledninger så vidt muligt indgår som en ressource i vores daglige forbrug.
Et permakulturprincip: Observation - Brug opmærksom og gennemtænkt observation hellere end tankeløs
handling. Observer området og dets elementer i alle sæsoner. Brug observationer som baggrund for tilpasning af
design til stedet, brugerne, kulturen og økosystemet.
Herunder følger tiltagene som de implementeredes i kronologisk rækkefølge
2
1992 - Køb af lille ejendom med en tdr. land. Renovering af stuehus med sammenlægning af rum og muring
af ny skorsten. Opsætning af drivhus på sydsiden af stuehus samtidig med ombygning af eksisterende
veranda/solstue. Drivhus og veranda bygges sammen. Opsætning af solpaneler. Sætning af
stenovnskomfur. Etablering af urtehave i højbede.
1993 - Regnvandsanlæg med regnvand i alle haner. Grøn spildevandsrensning i rodzonerende. Fælder
hegn med meget store graner mod vest og nord. Bygning af brændeskur. Beplanter huse med stedsegrøn
vedbend. Bygning af mellembygning imellem stuehus og udhus. Bygning af vinterkøleskab/fadebur i
mellembygningen.
Vi starter en mangeårig praksis med rundvisning af vores grønne løsninger til højskoler, foreninger med
videre. Agner tager certificat i permakultur på Kolding højskole.
1994 Etablering af komposttoilet
Et permakulturprincip: Saml og opbevar energi og materialer. Udforsk strømmene af energi og genbrug energien.
Her kommer næringsstofferne fra toilettet direkte tilbage i jorden og gøder planterne samt skaber jordforbedring.
1995 Sætning af masseovn. Bygning af hønse/gedehus. Vi får høns og malkegeder. Etablering af
kompostsystem i hønsegården.
1996 Vi laver og monterer vores egne nye kassevinduer til stuehuset. Efterisolering af loftsetage med
papirisolering. Renovering af loftsetage.
1997 Ombygning af loftsetagen i stuehus med balkon
1998 Etablering af badstue med raketovn i udhuset. Isolering af udhus med fåreuld og hørhalm
1999 Etablering af grøntsagsgrav til vinteropbevaring af rodfrugter i udhus
2004 Start på bygning af halmhus. Bygning af nyt brændeskur og carport
2009 Halmhuset er færdigt. Laver et powerpointshow om vores husholdning til vores stand på Cop 15
Et permakulturprincip: Brug biologiske og fornybare ressourcer Fornybare ressourcer kan reproducere sig
selv. Her var det bærende princip at se i hvor høj grad, det er muligt at bygge med naturlige, genbruelige
og genbrugte materialer og dertil hentet så lokalt som muligt.
2010 Efterisolering af loftsetage med træuldsisolering og isolering af krybekælder med
genbrugsflamingogranulat. Etablering af lille skovhave.
2011 Udbygning af affaldsorterinssystem i udhus
2012 Forlængelse af udhus med sovehems og tørrested til afgrøder og tøj. Opsætning af Solceller på
udhus.
Permakulturdesign: Lad hvert element udføre flere funktioner. Udvælg og placer hvert element, så det
udfører så mange funktioner som muligt.
3
Areal, placering og lysindfald
Grunden er 5100 m2. Mod nord er et skovbælte med høje gamle bøge. Grunden skråner ned mod øst med
terrasseret frugthave og skovlund ud mod vejen. Her løber en lille bæk. Mod syd ligger naboens gamle
præstegårdspark også med store træer. Mod vest har vi et læbælte med større træer og krat ud mod
marker. Hus og have ligger således godt placeret på grunden i en sollomme og ligger godt i læ på grund af
omkransningen af de store træer og skoven. Vestenvinden løfter sig hen over skoven og huset og efterlader
grunden med lunt mikromiljø med et gårdmiljø tæt på huset mod syd og vest og en åben grøntsags have
også mod syd og vest. Det er afgørende, da grunden ligger i Vrads i Midtjylland kun få km fra de koldest
målte steder i Danmark.
Grundens Historie
Grunden er udstykket fra nabogården Damgård i 1924, hvor huset også blev bygget. Det var et
familiemedlem fra Damgård, der med sin mand boede og levede her fra 1924 til 1965. De levede fortrinsvis
af æbleproduktion og hønsehold. Det var også denne Niels Madsen der etablerede den terrasserede
æblehave mod øst. Fra 1965 til 1992, hvor vi overtog stedet boede der en lille familie bestående af mor og
voksen søn.
Ovenstående billede er taget fra øst og viser den terrasserede æblehave foran huset.
4
Zonering:
Vi har opdelt vores sted i zoner efter permakulturprincipper
Zone 0: Hus og drivhus
Zone 1: Grøntsagsbede, Udhus, Hønsehus
Zone 2: Hønsegård med kompostbeholdere, Skovhave, Brændeplads, Halmhus
Zone 3: Æbleterrasser
Zone 4: Skovlund
5
Kredsløb -og zoneringsoversigt
6
Zone 0: Hus og drivhus
Opvarmning
Opvarmning af huset og varmt vand kommer fra masseovn og masseovnskomfur, aktiv solvarme
kommer fra solpaneler og laver varmt vand og passiv solvarme fra drivhus varmer hele sydsiden af
huset op og lukker varmen ind af
verandadøren direkte ind i stuen
Masseovnens indbyggede
varmeveksler giver os varmt vand
og gulvvarme i badeværelse om
vinteren.
7
Udover at drivhuset supplerer
opvarmningen giver det os friske
økologiske drivhusfrugter
Der er adgang til
drivhuset/verandaen direkte fra
stuen. Det er en stor fordel i
forhold til pasningen af drivhuset
og giver os samtidig en dejlig
solstue.
Klimaskærme
Mellembygningen mellem stuehus og udhus på nordsiden af
stuehus er med til at beskytte indgangspartiet og den kolde
side af huset. Her har vi installeret vores fadebur, der fungere
som køleskab fra okt-maj.
Derudover har vi efterisoleret huset ved at skifte vinduerne
til højisolerende kasse vinduer med dobbelt vinduesramme,
som vi selv har produceret.
Vi har efterisoleret overetagen med papiruld og træfiberuld
og isoleret med gengrugsflamingogranulat i krybekælderen.
Den stedsegrønne vedbend som dækker tre sider af begge
huse giver mindre afkøling og mindre nedslidning af
facaderne.
8
Vand
Vi har regnvand i alle vores haner undtagen en
drikkevandhane, der forsyner os med vand fra
vandværket.
Vi bruger 2 m3 drikkevand/grundvand om året.
Resten er regnvand.
Regnvandet opsamles fra taget og føres til en 7 m3
stor rustfri ståltank i jorden. Vi opsamler ca. 65 m3
årligt og vores årlige forbrug af regnvand er ca 50
m3.
Fra regnvandtanken trykkes vandet op i hanerne
med en trykpumpe. Det trykkes gennem et
mekanisk filter, der renser vandet for støv og alger
ned til 5my. (1:5000mm)
Vi låner blot regnvandet en tid, når det løber fra
taget ind igennem vores vandhaner og ud gennem
vores rodzonerende med afløb til skoven.
9
Spildevandsafløb
Det grå spildevand fra køkken, bad og vaskehus
renses i en rodzonerende med afløb til skov.
Toiletaffaldet opsamles i en urintank og en
komposttank og bruges som gødningsstoffer i haven.
Elforsyning Siden 1987 har vi haft anparter i en laugsvindmølle, hvor vores andele producerer 20 gange så
meget grøn strøm, som vi forbruger.
I 2012 installerede vi et 3 kw solcelleanlæg på vores udhustag. Det er tilsluttet det offentlige elnet
og da vores anlæg har en overskydende produktion, sælger vi også det til nettet som grøn strøm.
Vi forbruger ca 1700 kwt om året og solcellerne producerer ca.2300 kwt.
Mad laver vi i masse - og stenovn. Derudover har vi gasblus og elovn. Til madlavningen bruger vi 2
stk. 11.kg flasker husholdningsgas om året
Da vi har overskusproduktion af grøn strøm kunne næste skridt være at erstatte vores dieselbil
med en elbil. Vi har nu en VW Lupo er fra 2002, der kører 30 km/l og som kan køre længe endnu.
Udhus Vi har et gammelt udhus, der er bygget samtidigt med stuehuset. Udhuset er blevet isoleret med
hørhalm og fåreuld. Det var en næsten gratis løsning og huset fik et meget bedre indeklima. Det er
10
uopvarmet, men ikke mere råkoldt og fugtigt. Der er værksted, vaskehus, badstue,
opbevaringskælder til grøntsager og opbevaring af æbler.
Vi har lavet en udvidelse af udhusets tag, hvorunder vi har sovehems og tørrested til urter og løg.
På taget har vi opsat solfangere i 1992 og solceller i 2012. Begge dele virker upåklageligt.
Zone 1 – Grøntsagshave
Urtehaven Jorden er her sandet muld, der har brug for rigeligt tilskud af organisk materiale for at give pæne
grøntsager. Det tilfører vi via komposten og bladene fra de store træer på grunden. Bladene + den
grøngødning i form af vinterrug, som vi sår i efteråret formuldes på bedene i løbet af efterår og
vinter.
Vi dyrker ca. 400 m2 urtehave i 33 bede a`ca 1x8 m.
Vi er selvforsynende med de fleste grøntsager.
Vi dyrker alle de almindelige grøntsager som kartofler, gulerødder, pastinak, persillerødder,
knoldselleri, rødbeder, bladbeder, spinat, bladselleri, fennikel, salat, persille, dild, blomkål,
broccoli, spidskål, grønkål. Vi er selvforsynende med æbler og hindbær og jordbær.
Vi gøder med vores egen og vores gæsters urin og hønsemøg fra hønsehuset. Vi køber også tørret
hønsegødning for at kunne tilføre nok gødning. Det er et arbejdspunkt at skaffe gødning nok fra
egen matrikel eller økologisk gødning udefra.
Vi dyrker haven i 4 sædskifter med to
plantefamilier i hvert sædskifte. Dette
system har vist sig holdbart. Vi har
ikke haft væsentlige sygdomsangreb i
de 25 år vi har haft haven.
De senere år har vi fokuseret mere på
flerårige urter og etableret en lille
forsøgsskovhave på grunden. Vi er
også begyndt at tage flere frø vores
egne planter.
11
Zone 2 – Hønsehus og hønsegård
I 1995 byggede vi høns –og gedehus af træer som vi
fældede på vores grund. Hønsene går i en stor
hønsegård, der er beplantet med frugttræer,
bærbuske og andet.
Vi har bygget vores 3-fags kompostbeholder inde i
hønsegården. Hønsene omsætter det meste af vores
køkkenaffald og spiser af og roder meget i det
haveaffald vi kører på kompostbeholderen. Vi
supplerer hønsenes foder med økologisk tilskudsfoder
og korn. Hønsene giver æg til os og vores nabo til
gengæld.
Træerne skaber skygge og hønsene gøder. Det er
gode forhold for omsætning, hvorfor vi hvert år har
rigelig mængder velomsat kompost til
grøntsagsbedene i haven.
Zone 2 er også vores brændeplads, grøntsagsopbevaringrum, en halvvild bærhave, samt en lille
forsøgsskovhave. Her kommer vi knapt så jævnligt som i Zone 1, men i perioder dagligt.
Vi har også placeret vores halmhus ”Halmeren” her
Halmhuset
I det nord-vestlige hjørne havde vi en lille lund på 35
træer ud mod skov og åben mark, en dejlig
sollomme til et lille hus. Efter lang tids ansøgning fik
vi lov til, at bygge et gæstehus af naturmaterialer. Vi
fællede de 35 grantræer og fik dem skåret op til
tømmer af et mobilt savværk. Lunden blev nu til et
hul som vi fyldte op med muslingeskaller og rejste
12
en bærende trækonstruktion af det nyskårne tømmer på punktfundamenter af genbrugssten til et
60 m2 hus. Halm fra naboen blev til vægge under det store græstag og alt blev pudset med
lermørtel, før væggene udvendigt blev beklædt med duglasbrædder fra det lokale savværk.
Intensionen var at bygge så meget som muligt af lokale naturmaterialer, men vi måtte jo hente
nogle dele længere væk. Vinduerne er nye og lavet på et lille østjysk værksted, plast- og
kobberrørene og elkablerne, pumper, vandhaner, badekar og vaske er jo hentet længere væk,
heldigvis kan nogle af delene fås som genbrugsting. Det er blevet til en moderne bolig med vand,
varme, afløb, og el, og kun 3 sække byggeaffald og meget lidt energiforbrug under byggeriet og i
daglig drift.
Zone 3: Æblehave på terasseret skråning mod øst
Zone 4: Skovlund Et skovområde med store gamle løvtræer blandet med nål, der
gennemløbes af en lille bæk
Vores nærområder
Der er rigelige muligheder for at samle og sanke i vores lokalområde. Vi bor midt i de store
midtjyske skove og klods op af heden. Her kan hentes svampe, blåbær, enebær, brombær, hyben,
hindbær, hyld, mirabel, havtorn.
Træ og brænde er let tilgængeligt i form af affaldstræ fra de lokale savværker.
Energi
Vi bruger affaldstræ til opvarmningen af huset. Masseovnen virker fint med lette træsorter, så
udskør fra savværkernes bearbejdning af grantræ er fint. Vores brænde kommer fra et savværk 15
13
km herfra.
Vi forbruger olie til bilen og benzin til motorsaven og gas til madlavning.
Vi har i forbindelse med COP15 udarbejdet et CO2regnskab, hvor vi i 2009 kom frem til det meget
optimistiske resultat at vi med 4 personer i hustanden og en flyrejse til Franskrig for to af os
udledte 4 ton CO2. Dvs. 1 ton pr person pr år. I det regnskab havde vi forsøgt at indregne al
forbrug med de beregningsmodeller, der var tilgængelige på nettet på det tidspunkt.
Vores forklaring på det gode resultat var at alle vores små og store lavteknologiske løsninger og
beslutninger om at spare på energien hvor vi kan i den grad bærer frugt. Det hjælper at tørre tøjet
ude, at cykle 5 km i stedet for at køre bil, at slukke køleskabet om vinteren.
De større investeringer i solpaneler, vindmølle og
solceller er selvfølgelig også af afgørende betydning.
14
Udbredelse af vores erfaringer.
Vi har fået stor opmærksomhed gennem årene på vores grønne løsninger. Vi havde rigtig mange
rundvisninger i 90érne til skoler, højskoler, husholdningsforeninger og interesseforeninger.
Det var i de år COOP lavede deres 1. store økofremstød i deres butikker med økologiske
bagerafdelinger bl.a. og interessen og nysgerrigheden spirede.
Vi er blevet interviewet til dameblade og fagblade og aviser.
Vi var med i et par radioprogrammer og i DR derude med Søren Ryge. Efter en udsendelse om
hvordan vi gøder med vores egen urin var der seerstorm, der var vrede mennesker, der ville have
vores børn fjernet, når vi lavede sådan noget svineri.
Vi er med i en film, der hedder ”Fremtiden er begyndt” og en bog, der hedder ”Den nye familie”
Gennem årene har vi også udvekslet i vores lokalmiljø med kursus i havedyrkning og fokus på
byttecentral og vidensudveksling og fælleseje og den slags i vores landsby.
Som det sidste har vi søgt om godkendelse som Land-sted og er blevet godkendt. Vi har lejet 3000
m2 af en konventionelt dyrket nabomark med henblik på at lave en diversitetslandbrugs-skov-
have efter eget koncept til forsøg, inspiration og produktion med tiden.
I mange år har vi haft og har stadig nogle årlige rundvisninger til højskoler med økologilinjer og
permakulturfag.