Et samarbejde mellem:

Køkkenet som laver maden

Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære

Barnet som spiser og fordøjer maden

En køkkensnak… Pædagogen i nærvær… Vi spiser sammen…

Et nødvendigt onde

eller en spændende udfordring ?

Kerneopgaven

i madordningen:

• Det pædagogiske måltid• Den voksnes rolle før/under/efter måltidet

• Børn i køkkenet• Rammerne for måltidet

• Mad- og måltidsFILOSOFI

Udfordringerne

i madordningen:

• Kræsne børn• Urolige børn

• Meget sultne børn• Ikke sultne børn

LEDEREN

Madmor Samarbejde Pædagogerne

Formelt / gennem mødevirksomhedUformelt / dialog i hverdagen

Bø

rn

i k

øk

ke

ne

t FO

RM

ÅL:

•En

go

d o

ple

vels

e –

ét b

arn

ad

gan

gen

(al

der

)”J

eg h

ar la

vet

mad

en”

selv

værd

/ s

elvt

illid

sty

rkes

.•

Læri

ng

–h

vor

kom

mer

mad

en f

ra, f

orm

er, f

arve

r o

.lign

.•

Smag

e p

å m

aden

–sm

age

no

get

nyt

i ti

lber

edn

ings

pro

cess

en•

Fin

mo

tori

sk t

ræn

ing

•K

on

cen

trat

ion

–sk

arp

e kn

ive

osv

.

Pædagogens

OPGAVE:• Skabe rammer

• Velovervejet bordplan• Bevidsthed om opdragelse og

læring ved bordet

1/ Lederens HOLDNING: *• til madordningen

2/ Bestyrelsens/forældregruppens HOLDNING:• til madordningen

3/ Personalets HOLDNING:• til madordningen

* Professionel og bygge på viden og faglighed,engagement, forståelse, interesseog ikke egne ”syns’ninger”

Øk

on

om

i

•D

rift•

Løn

•Etab

lering

•V

edligeh

old

Værdigrundlag KULTURVÆRDI•At deles om et måltid -sociale kompetencer

•Proces; fra jord til bord•Sansestimulering; se, dufte, smage

•Bordskik•Varieret kost, ernæringsrigtig

Ma

de

ns

til

be

re

de

s U

DFR

A:

•M

adm

ors

vid

en o

g fa

glig

hed

•Fø

dev

ares

tyre

lsen

s re

gler

og

retn

ings

linie

r•

Bar

net

s al

der

og

beh

ov

–ik

ke p

æd

ago

gen

s liv

rett

er

Med fokus på:

Kræsne børn Urolige børn Sultne / ikke sultne børn

Hvorfor er børn kræsne

Hvad er den pædagogiske indsats

Det Limbiske System: Hvor modviljen dannes er et område i hjernen, som styrer hukommelsen, følelserneog den instinktive adfærd.

Biologisk reagerer vi grundlæggende med tiltrækning eller frastødning overfor genstande og situationeri omgivelserne.

Følelsesmæssigt spænder modvilje over et bredt spektrum fra væmmelse, at noget er modbydeligt, føle afsky, antipati og ubehag. Har et barn mødt og oplevet modvilje fra sine nærmeste voksne, lagres oplevelsen i det Limbiske System.

Normer og holdninger barnet har lært sig gennem opvæksten bidrager også til modviljen.

Ud fra den viden vi har om det Limbiske System skal vi være opmærksomme på

følgende:

Biologisk: tiltrækning frem for frastødning

Følelsesmæssigt: oplevelser frem for opdragelse

(altså væk med pegefingeren, væk med plancher og temaarbejde om sund kost)

Normer og holdninger: pædagogens rolle og formidlingsevne

”Tiltrækning

Synet af mad, duften og smagen af mad.Farver, pirrer og prikker i nysgerrigheden!

”

”Oplevelser

Ved bålet, i skoven, i sneen.

”

”Oplevelser

Give barnet oplevelser med mad i køkkenet.Tid til læring om madens tilberedningsproces, ogder kan smages!

”

”Tid til dialog om livretter

Praktisk læring om brug af værktøj.Finmotorisk træning når der skal skrælles, skæres, snittes og pilles.Koncentration, fokus og skarpe knive.

”

”Et barn af gangen

Mødes med forsigtighed.Fjern forstyrrelser og skab ro.Mod kræver tid og tålmodighed.

Fra havregrød til frokostplatte!

”

”Tid til at smage og spise

Pædagogens rolle.Små portioner.Små mundfulde.

”

”Nysgerrigheden skal pirres

Farvesymfonier.Pindemadder.Små skåle.

”

Hvorfor er nogle børn urolige/ har et meget højt aktivitetsniveau?

Hvad er den pædagogiske indsats?

Hvorfor er børn urolige? Kemi i maden giver koks i knolden og krudt i røven!

Det Autonome nervesystem er selvstyrende og udenfor viljens kontrol, kan sammenlignes

med en radiosender, der har to kanaler at sende på men de fungerer kun én af gangen.

Sympaticus - kanalen: ”speederen”, den kanal der bruges når vi skal lege – hjertet

slår hurtigere, sender blodet ud til musklerne, vejrtrækning og blodtryk stiger, vi sveder,

appetitten hæmmes – derfor glemmer man at spise når man leger godt.

Parasympaticus - kanalen: ”bremsen”, den kanal der skal bruges når vi skal spise,

dominerer ved hvile og afslapning, regulerer fordøjelse og vækst, sørger for at blodet løber

til fordøjelsesorganerne, hjertet slår roligere, nedsætter blodtrykket og sørger for at der

opbygges muskler, væv og energidepoter.

Fra vores viden om det Autonome nervesystem skal vi være opmærksomme på følgende:

Sympaticus - speederen

Parasympaticus - bremsen

For at slå over på kanalen Parasympaticus gør vi:

Før måltidet (Frokost – det pædagogiske måltid)

Afslapning med musik eller højtlæsning

Fast bordplan – børnene går til bordet i små hold

Spiser i grupper fordelt i hele huset

Bordet er pænt dækket, blomster, lys og servietter ved særlige lejligheder

Maden præsenteres – pædagogens indstilling til maden, udtryk og forventning er

meget vigtig

Børnene sendes fra bordet i små hold

”Før måltidet

Fast bordplan.Spiser i små grupper.Bordet er pænt dækket.Maden præsenteres og pædagogens indstilling, udtryk og forventning er vigtig.

”

”Under måltidetRolig atmosfære.Tid til at smage og spise.Pædagogen gør forskel, - når det giver mening.Madro de sidste 5 minutter.”Tak-for-mad”-sang.

”

”Efter måltidet

Alle børn hjælper med at tage af bordet.Alle børn er forbi køkkenet for at sige ”tak for mad”.Nogle børn må gå fra bordet før andre.Børnene sendes fra bordet i små hold.

”

Børn er er sultne uden for måltiderne

Børn der ikke er sultne til måltiderne

Blodsukkerbalancen

Hjerne og nerveceller skal bruge sukker (glukose) til deres arbejde.

Indtag af koncentreret sukker (slik, sodavand, kage) = hurtige kulhydrater og hurtig fordøjelse

Så stiger sukkerindholdet i blodet

Bugspytkirtlen producerer hurtigt noget insulin som hurtigt transporterer sukkeret ud til cellerne

Det medfører lavt sukkerindhold i blodet

Resulterer i at blodsukkerbalancen kører op og ned og skaber

Uro i kroppen

Skiftevis sult og mæthedsfornemmelse i kroppen

Derfor skal vi spise fibre fra grøntsager og fuldkornsprodukter = langsomme kulhydrater og langsom fordøjelse

Kroppen får en langsom men stabil tilførsel af sukker

Bugspytkirtlen producerer langsom insulin som langsomt transporterer sukkeret ud til cellerne

Det medfører stabilt sukkerindhold i blodet

Resulterer i at blodsukkeret er stabilt og skaber

Ro i kroppen

Stabil mæthedsfornemmelse

Fra vores viden om Blodsukkerbalance skal vi være opmærksomme på følgende:

Der skal være langsomme kulhydrater i maden (køkkenets ansvar)

Hvad har barnet spist til morgenmad

Den pædagogiske indsats:

Formiddags-maden i stjerneskuddet er obligatorisk for nogle børn – selvom man lige leger så godt

Eftermiddags-maden er obligatorisk for alle børn – selvom man lige leger så godt

Der serveres rugbrød og gnavegrønt til alle måltider før anden mad (også før jordbærgrøden).

Alle børn kan lide rugbrød

I køkkenet bages der mange forskellige typer af rugbrød, farve og grovhed, også brød uden kerner

Både urolige børn og sultne børn sendes i køkkenet uden for måltiderne til et stykke rugbrød med smør

- og en snak om morgenmaden og lignende

Vand og rugbrødsmadder serveres dagen lang – flere børn kan selv mærke når de har et behov

Forældre melder tilbage at børnene beder om det der hjemme, eller når de er ude og handle

Formiddagsmaden i stjerneskuddet er obligatorisk for nogle børn.

Eftermiddags-maden er obligatorisk for alle børn.

Cashew Kokos

Mandler

Græskar-

kerner

”Rugbrød og

gnavegrønt

serveres til alle måltider,før anden mad,- også før jordbærgrøden.

I køkkenet bages der mange forskellige typer af rugbrød i lys og mørk, grovhed og brød uden kerner.

”

”Både urolige børn

og sultne børnsendes i køkkenetudenfor måltiderne, til et stykke rugbrød med smør.

Vand, rugbrød, gulerødder serveres dagen lang,- flere børn kan selv mærkenår de har et behov.

”

Boller…i små overskuelige størrelser / evt. skåret i halve.

Skaber positive forventninger til næste gang der kaldes:

”Vi skal spise”

Vi laver vores egne

madpakker

Idébank:

Stjernegruppen 2012/13

Ønske

liste Rugbrød / grov bolle,

spegepølse, skinke,

agurk, smør,

hamburgerryg, ost

figenpålæg, melon, tun,

sild, torskerogn,

remoulade, ristede løg,

leverpostej, rullepølse,

mayonnaise, peberfrugt,

æble, banan

SmørSELVdin

Madpakke

Buffet med pålægsønsker,

grønt og forskelligt rugbrød.

Det er vigtigt at have

en god madpakke med…

Stjernebørn =

Hjernebørn =

RUGBRØD og god energi.

Silke:

Se gode idéer m.m. under: altomkost.dk

Christian:

Se gode idéer m.m. under: altomkost.dk