Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkNr. 3

Marts 2011

n – ”Det er bestemt ikke i dansk interesse, hvis afstan-den mellem Eurolande og ikke-Eurolande bliver for stor”, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen, og selvom Danmark står uden for Euroen, vil Hjort Frederiksen ”kæmpe ihærdigt for at sikre, at ”Pagten” bliver åben for alle 27 EU lande, og at de 10 lande

uden for Euroen får lov til at deltage”.

FarvelfærdDet er da en advarsel, der vil noget. Ellers tak. Forslaget om dannelse af en pagt i storkapitalens EU er frem-ført af Tyskland med støtte fra Frankrig. Den skal til beslutning på EU-topmødet

Euro diktaturEU pagten ”for konkurrenceevne” er livsfarlig

endnu uopgjort beløb på man-ge milliarder, som statskassen forærede Amagerbanken, lige inden den gik konkurs.

Flere bank-krak Flere danske og EU økono-mer forventer en stribe af kommende bank-krak. Den holdning, som præger EU og den danske regering, er, at skatteborgerne skal hjælpe spekulanter, når de taber.

Hvis der skal være penge i statskassen til at hjælpe dem, ligger det jo lige for, at der centralt fra EU kan dikteres sociale nedskæringer og lønnedgang. De skal jo ikke vælges. bfc

den 24.–25. marts i år. Til den tid vil den borgerlige regering formelt tage stilling til, om Danmark skal deltage i pagten, og om det evt. vil være i strid med den danske undtagelse. Det med det juri-diske plejer ikke at hæmme regeringen, det har man bestilte jurister til at klare for sig, og det politiske indhold er lige vand på den borgerlige politiks mølle, så det er om at være oppe på dupperne, hvis ikke resterne af danskernes sociale og faglige rettigheder skal fjernes.

LønnedgangFinansministeren har allerede med tilfredshed kunnet notere sig, at de statsansattes realløn vil falde i de kommende to år efter afslutningen af lønafta-lerne på statsoverenskomst-området. Det sparer statskas-sen for lidt over 6 milliarder kroner. Det er meget belejligt, da aktionærerne, der har tabt penge på Amagerbankens krak, kan afskrive tabet på selvangivelsen, et tab som så går ud over skattekassen sam-men med det direkte tab på et

Fakta

• EU-pagten for konkurrenceevne skal vedtages på EU-topmødet den 24. marts 2011.

• Alle Eurolande skal efter tysk model indføre en ”gældsbremse” i deres forfatning (grundlov). Dermed forbydes store offentlige underskud.

• Automatisk og inflationsstyret lønregulering skal afskaffes.

• Harmonisering af pensionsalderen, som forhøjes til 67 år.

• Øget koordination og styring af den finansielle og økonomiske politik og socialpolitikken.

• Harmonisering af selskabs- og erhvervsskatter skal øge konkurrencen.

• Gensidig anerkendelse af uddannelser og eksamens-papirer skal øge arbejdskraftens frie bevægelighed.

Irerne har ligesom andre Euro-lande mærket EUs pisk, der har ført til udskrivning af valg. Symbolet er for den irske ”Afvis gælden”-kampagne – ”For en bedre fremtid – Afvis gælden”

FOA holder 8. Marts ånden i hævd. Social- og sundhedsafdelin gen i København har oven i købet indkaldt til demonstration med af-gang fra afdelingen, Godthåbsvej 15 kl. 16 til forbundets hovedkon-tor hvor 8. Marts mødet foregår under parolen: Ligeværd – Ligeløn.

Side 2 Nr. 3 – 2011

20. årgang

Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkFrederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 88 28 33Telefax 38 88 24 33Bankkonto: 5322 0311328

www.kommunisterne.dkE-mail: kpid@kommunisterne.dk

Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen.

Redaktion:Frederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 16 28 33

www.kommunisterne.dkE-mail: kommunist@kommunisterne.dk

ISSN 0906-544X12 numre årligt.

Abonnement:Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr.Løssalg 10,- kr.

Redigering af marts-numme ret er afsluttet 21. februar. Afleveret til Post væsenet: 23. februar.

Deadline kommende numre:April – 21. martsMaj – 11. april

Kommende numreafleveres til Postvæsenet:April – 30. martsMaj – 26. april

Sats: Karen HedegaardTryk: Kailow Graphic

Oprørende korruptionerDen arabiske verden er i oprør, og protesterne mod den udbredte korruption lyder højere fra dag for dag. Forståeligt nok. Når befolkningen lider nød, ikke mindst på grund af arbejdsløshed og stigende priser på livsfornødenheder, er det oprørende, at regeringerne, diktatorer og eliten skovler samfundets penge til sig selv.

Dansk afartI Danmark har vi vores egen afart af korruption, der klares i elitens forskellige lukkede klubber, loger og foreninger, hvor erhvervslivet mødes med topembedsmænd og top-politikere. Det er let at forestille sig, hvordan man over kaffen og cognacen har sludret om f.eks. et koncept til en god forretning inden for ældrepleje, med et sikkert kunde-grundlag og bedst mulig sikkerhed for, at pengene kommer ind. Den er så klaret med at indføre en fritvalgsordning, op-reklamering og rimelig sikkerhed for at blive brugt i hvert fald i de borgerligt styrede kommuner.

Uheldige eksemplerNu blev det bare sådan, at der løb en ubehagelig del ekstra omkostninger på regningen, når kommunerne skulle betale. Det ligger i sagens natur, når man laver entrepriser. Hvem husker ikke privatiseringen af græsslåning på Farums fod bold baner, hvor der blev slået rundt om et væltet træ – at flytte det stod jo ikke i kontrakten. Eller eksemplet fra England, hvor rottefængerne skulle privatiseres. Den kommunalt ansatte sjakbajs startede altid med at finde ud af, hvorfra rotterne kom, og fik hullerne lukket før de fangede rotterne. Et privat firma ville få penge pr. fanget rotte, og ville ikke være interesseret i at finde årsagen. Rottebekæm-pelsen blev ikke privatiseret.

VennetjenesterKommunerne og FOA har længe kritiseret, at administra-tionen af den såkaldte fritvalgsordning sluger alt for mange af de i forvejen for få penge til omsorg. Disse penge kunne have gjort større gavn, hvis de blev brugt på selve hjemme-plejen. Men heller ikke de ældre selv er strømmet til de private hjemmeplejeforretninger. Den blev helt enkelt ikke den forventede succes. Det er der nok blevet pebet noget over i eliteklubberne, men den fixer vennerne så med en lov om, at mindst 20% af hjemmeplejen skal udføres af private forretninger.

PrisstigningerPolitikerne skal jo til at skynde sig for at nå at få raget så meget som muligt til sig og sine, inden de væltes. Men også i vores land er der skabt nød, også vi lider under arbejds-løshed og stigende priser på livsfornødenheder. Det gælder ikke kun for fødevarerne, der stiger på trods af, at vi skulle have de dyreste fødevarepriser blandt lande, vi sammen-lignes med. Det gælder også for livsfornødenheder som opvarmning, elektricitet, vand, transport og daginstitutioner, som stiger støt. Priserne på medicin og privathospitalerne er en historie for sig selv. Derfor er det også oprørende for danskerne, at magthaverne skovler til sig fra vores offent-lige kasser.

Dyr privatiseringDen basale fødevareproduktion handles på børserne som spekulationsobjekt, og er dermed skyld i de stigende priser og den deraf følgende stigende hungersnød. El, vand, varme og kollektiv transport er blevet privatiseret og af-kommuna-liseret. Det har betydet enorme prisstigninger og dårligere kvalitet. ”Konkurrence er sundt”, påstår ‘socialministeren’. Men en løgn bliver ikke mere sand af at blive gentaget i uen-delighed, og virkeligheden modbeviser med al tydelighed den borgerlige påstand. Det er tværtimod usundt, at vores fælles penge ryger i private lommer.

Handicappede under presVed kommunesammenlægningen blev handicap-området overflyttet fra amterne til kommunerne

Af Lili Rodeck

n Det betød tab af ekspertise, da mange af de ansatte fra amterne blev spredt ud på flere kommuner samtidig med at kommunerne brugte mere tid på at forberede sig på den ændrede administration, end på drift af det, der kaldes special-området. Det har fået følger for en lang række mennesker, eftersom kommu-nerne har forskellige ydelser og mål med arbejdet.

Specialområderne svigtetFormålet med amternes special-områder var at sikre den enkelte bruger mulighed for at leve et så normalt liv som muligt. For at nå dette mål hjalp man brugerne med de nødvendige hjælpemidler, personlig hjælp efter behov, hjælp til transport og boligind-retning efter behov.

For det meste fungerede systemet, men det kunne ske, at hjælpemiddelcentralen ikke lige havde det rigtige hjælpemiddel, eller at bruger var uenig med visitator om hjælpen.

På børneområdet havde de nedlagte amter flere specialin-stitutioner, som hjalp børnene efter deres behov. Der var både døgninstitutioner, dagtil-bud og skoler. Alt dette blev overgivet kommunerne, som fik svært ved at videreføre det grundet økonomi.

Private tapper budgetterDen 1. januar 2009 indførtes der nye regler på området. Det betød, at de personlige handicaphjælpere nu kunne

ansættes af den handicappede selv. Det var stadig kommu-nen, som var den visiterende myndighed, men nu skulle de handicappede selv være arbejdsgivere. Det var en ny form for privatisering, regeringen fik indført. På bag-grund af denne lov startede der flere private firmaer, som kunne overtage de praktiske problemer fra den handicap-pede hvad angår ansættelse, indberetninger til kommune og Skat m.m. Denne nye regel har været en økonomisk byr-de for de enkelte kommuner, som ofte mister overblikket over omkostningerne. Følgen er, at flere kommuner har måt-tet finde besparelser på bl.a. transport for handicappede.

Tilbud nedlagtPå børneområdet har kom-munerne nedlagt flere tilbud, og har startet med at forsøge at integrere børnene på almin-delige skoler. Problemet er bare, at de berørte folkeskoler ikke får økonomisk hjælp til dette, men desværre oplever flere besparelser på grund af regeringens nul-krav, hvor kommunen skal fastholde de-res udgifter på samme stade som sidste år.

Pres på forældreDe fremtidige forældre bliver yderligere presset, da foster-diagnosticering jo forventes at forhindre fødsel af børn med vidtgående handicaps. Der fødes p.t. næsten ikke børn med mongolisme, så hvis forældrene fastholder, at de vil føde barnet, reagerer omgivelserne med en skjult fordømmelse. Der findes forældre, som ikke hylder den moderne racehygiejne og derfor har brug for hjælp fra specialområdet.

Sort samfundssynEt samfund bør dømmes på måden, det behandler samfun-dets svageste, herunder men-nesker med handicaps. Som udviklingen er i øjeblikket, behandles handicappede, det være sig fysisk-, psykisk- eller udviklingshandicappede ud fra økonomiske overvejelser frem for saglige. Et samfund, som ikke kan rumme men-nesker, som er anderledes, er et fattigt samfund. Livet er dyrebart også for mennesker med forskellige handicaps, og vi må som samfund hjælpe med til at skabe muligheder for at alle kan udfolde sig efter deres evner.

Behov for forbedringer, ikke for nedskæringer.

Nr. 3 – 2011 Side 3

Af Betty Frydensbjerg Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark

n En arbejdsløs murer spurgte på et møde den ra-dikale leder, om man havde beregnet, hvor og hvornår de ca. 300.000 manglende arbejdspladser vil komme, når de nu påstår, der vil kom-me mangel på arbejdskraft. Det var der selvfølgelig ikke regnet på. Den udokumente-rede påstand om kommende mangel på arbejdskraft går på at tælle antal indbyggere i den arbejdsduelige alder, når de store årgange efterhånden er gået på pension. – Ikke på om der overhovedet er arbejds-pladser til ”de kun 4, der skal afløse de 5 der afgår”.

Flyt udI Jyllandsposten vier man fordelene ved udflytning af arbejdspladser et helt tillæg.

20 til 30% af danske servicejob kan flyttes til udlandet, oply-ser man, og cheføkonomen i Dansk Industri siger ganske ærligt, at den primære grund til at danske virksomheder ”Outsourcer”, som det hedder på nydansk, arbejdsopgaver er, ”at man bliver mere kon-kurrencedygtige, og dermed bedre til at tjene penge”. De efterladte arbejdsløse danske arbejderes muligheder for at tjene penge har ingen inter-esse. Det oplyses at 10% af de danske virksomheder har ud-flyttet deres kerneaktiviteter, og at 31% af de beskæftigede i industri og servicesektoren er ufaglærte, og at det netop er disse der rammes, idet deres arbejdspladser står for halvde-len af udflyttede job.

Det er svært at få øje på, hvordan halvering af dagpen-geperioden og nedlæggelse af efterlønnen skal afhjælpe denne situation.

Tro dem ikkeStol ikke på økonomerne, siger en berømt engelsk øko-nom, Ha-Joon Chang på besøg i Danmark. I bedste fald er de fleste økonomers råd om økonomisk politik uduelige, i værste fald direkte skadelige, siger han i et interview med Information, og slutter med følgende salut: ”De virksom-heder, som er vokset op på dansk jord, har i sidste ende pligt til at bevare en tilstede-værelse i landet, fordi de på deres vej til en status som

verdensklassevirksomheder har fået støtte fra staten, som har stillet infrastruktur til rå-dighed, investeret i forskning og uddannet kvalificerede medarbejdere”. De synspunk-ter fandt dog ikke plads i JP´s ”Outsourcingstillæg”.

Finansiel stabilitetMens kontrolhysteri overbela-ster den offentlige sektor, de syge og arbejdsløse, så er der ingen kontrol med finanssek-toren. Argumenterne for de 3 bankpakker var nødvendighe-den af ”finansiel stabilitet”, og det kalder man så også den institution der sammen med Finanstilsynet skal kontrol-lere det.

Men den kontrol var også pist væk. Rundhåndet forærede man den krakkende Amagerbank 13 milliarder af skatteborgernes penge, og sælgerne i banken – de så-kaldte bankrådgivere – opfor-drede småsparerne til at købe værdiløse aktier, hvorefter banken gik konkurs. Endnu engang kunne vi konstatere et økonomisk forsvindingsnum-mer: Ingenting her, ingenting der – undtaget de millioner de ansvarlige nåede at trække ud til sig selv inden krakket.

Det er tydeligt, at ban-kerne ikke står for finansiel stabilitet, men tværtimod er en økonomisk bombe under samfundet, – og en temmelig dyr bombe. Kommunister-nes krav om at nationali-sere bank- og finansvæsen

fremstår efterhånden som så indlysende, at man skal være total politisk uansvarlig, hvis der ikke gribes ind mod de profithungrende nålestribede forbrydere.

PagtenEU landene har endnu ikke villet erkende markedspoli-tikkens kollaps. Det seneste forslag om en ”konkurrence-evne pagt” handler om fælles økonomisk og arbejdsmar-kedspolitik. Den offentlige sektor skal minimeres, og

fælles lønpolitik skal få lønnin-gerne ned så de kan konkur-rere med udviklingslandenes og østlandenes niveau. Planen er lagt. Minimeret dagpenge-periode, tvungen ”aktivering”, ingen efterløn og høj pensi-onsalder skal bane vejen for de lave lønninger. Så slipper virksomhederne for besværet med at flytte ud.

Men planen kan forpurres af en anden pagt: En samlet og målrettet fagbevægelse. Men det er mildt sagt sidste udkald.

Banker, penge og arbejdspladser forsvinder i stor stil

Uvidende om efterlønPolitikerne ved ikke meget om efterløn

n De politikere der jubler med på at efterlønnen skal afskaf-fes ved ikke meget om hvad det er for en ordning. Kun 12 af folketingets medlemmer har eller har haft forældre på efterløn, og disse 12 er alle fra enten Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten.

Hvad får manHvad får en efterlønsmodta-

ger på 60 år, har Avisen.dk spurgt de fem arbejdsmar-kedsordførere.

Det kunne ingen svare korrekt på. Dybt bekym-rende for det parlamentariske demokrati, at politikere laver lovgivning og stiller forslag af vidtgående betydning for både den enkelte og samfundet, uden at vide hvad det egentlig drejer sig om.

Omvendt ministerArbejdsministeren udviser dog den største uvidenhed om virkeligheden for efterlønner-ne. Hun mener at virksomhe-derne skal gøre langt mere for at holde på deres medarbej-dere end de gør i dag, mens virkeligheden er, at de over 60-årige har alt for få mulighe-der for at få lov til at holde på deres arbejdsplads. red.

Forsvindingsnumrene

Fremtidens arbejdsplads?

Side 4 Nr. 3 – 2011

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

Regeringen på førtidspensionI Odense kongrescenter, hvor der mødte 5000 tillidsfolk op, blev der sagt definitivt stop for al den hykleriske tale, der kommer ud af munden på de borgerlige

DEF siger nejRegeringen har netop fremsat sin ventede ”tilbagetræknings-reform”. Den består af tre ho-vedpunkter: En fremrykkelse af velfærdsaftalen (hævelse af pensionsalderen), afskaffelse af efterlønnen og indførelse af en såkaldt seniorførtidspen-sion.

”Vi ser fortsat efterlønnen som en god og solidarisk ordning for vores ældre kollegaer. Statsministeren ønsker at afskaffe efterløn-nen, så vi fortsat har råd til kernevelfærdsydelser, men efterlønnen er en kernevel-færdsydelse,” siger Dansk Elektrikerforbunds formand, Jørgen Juul Rasmussen.

”Danmarks økonomiske problemer skyldes ikke efter-lønnen, men den borgerlige regerings dybt uansvarlige økonomiske politik. Nu skal

den uansvarlige økonomiske politik rettes op ved hjælp af en socialt uansvarlig politik.

Dansk El-Forbund støt-ter nu som før, at Danmark arbejder sig ud af de økonomi-ske problemer, i stedet for at bruge dem som undskyldning til at føre en asocial forde-lingspolitik. Ønsker rege-ringen færre på efterløn, er opgaven at få arbejdsgiverne til at medvirke til at oprette attraktive job til seniorer.”

Ordblinde snydesLang sagsbehandling i SU-sty-relsen betyder at ordblinde på erhvervsskoler, der har krav på en it-rygsæk, må vente op til 20 uger på den. Ventetiden øger frafaldet.

De ordblinde elever har krav på og brug for dem, så de kan følge med i undervis-ningen fra 1. skoledag. Ryg-

sækken består blandt andet af pc, scanner og ordprogram-mer.

Direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov siger til 3F nyheder: ”Rigtig mange skoler har henvendt sig og fortalt, at ventetiderne er et generelt problem på skolerne. Ventetiderne har di-rekte indflydelse på frafaldet. Der er overhængende risiko for, at de unge falder fra, hvis de ikke får hjælpemidler til tiden.”

Socialpædagoger fyresSocialpædagogerne kan nu for alvor mærke kommuner-nes nedskæringer. Antallet af fyringer er tredoblet på et år.

”Vi har længe hørt om fyringer på mange af vores arbejdspladser. Det kommer til at få grimme konsekvenser for vores medlemmer og for

de borgere, vores medlem-mer arbejder med,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

”Der er rigtig meget, der tyder på, at det her er en bevægelse, der fortsætter ind i 2011. Og med regerin-gens genopretningspakke på bordet sammen med kravet til kommunerne om nulvækst og skattestop, så ser det skidt ud for vores medlemmer og den service, de yder hver dag året rundt over for vores allermest udsatte borgere.”

Fra rettighed til tiggergangRegeringens tilbagetræk-ningsreform med afskaffelsen af efterlønnen er det mest asociale og modbydelige, vi til dato har set fra regeringen, mener FOA. Når de 18 mil-liarder sparede kroner skal

kradses hjem, så vil næsten alle milliarderne komme fra ”underdanmark”. De rige og de godt uddannede vil fortsat nyde godt af deres store skat-telettelser.

”Når regeringen nu erstatter efterlønnen med en seniorførtidspension, så går man fra en rettighed til at nedslidte eller bare slidte skal gå tiggergang for at få et værdigt seniorliv. Afskaf-felsen af efterlønnen, gen-nemførelsen af den drastiske dagpengereform, skattestop-pet, de store skattelettelser til de rige, favoriseringen af private sygehuse og andre private leverandører tegner nu tilsammen et billede af en stærkt ideologisk regering, der ser det som sin opgave at omfordele fra ”Underdan-merk” til”Overdanmerk.”

FOAs medlemmer står

Af Martin Jensen

n Vi har her i bladet, gennem lang tid, beskrevet hvordan den borgerlige regering og deres støttepartier har ført det ene felttog efter det andet mod de rettigheder som arbejder-bevægelsen har tilkæmpet sig.

Det er sket med falsk tale om at udvide demokratiet og gennemføre en retfærdig fordeling af velfærdsgoderne.

Groteske indfaldMan undrer sig når det påstås at voksende arbejdsløshed betyder øget beskæftigelse. Eller når det siges at fyringer på sygehusene medfører for-bedret behandlingsgaranti.

Listen er lang med gro tes-ke indfald. Men heldigvis ser det ud til at fagbevægelsens medlemmer ikke hopper på den limpind mere.

Den 2. februar blev der holdt et stort tillidsmands-møde i Odense kongrescen-ter, hvor der mødte 5000 tillidsfolk op. Her sagde man

definitivt stop for al den hyk-leriske tale, der kommer ud af munden på de borgerlige.

Efterlønnens afskaffelseUtilfredsheden har ulmet længe, men den umiddelbare anledning til den omfattende protest var statsministerens nytårstale, hvor han bebudede efterlønnens afskaffelse. Det skete fordi man mener at vi ikke har råd til den luksus at have efterløn. Pengene skal så i stedet bruges til at lukke det gabende hul i statskas-sen. Stædigt holder man fast i at det er de dårligst stil-lede og de nedslidte der skal betale, mens rigmændene fra whisky-bæltet forgyldes med skattelettelser. Skattelettelser vi hele tiden har advaret imod, da de forhindrer kommu-nerne i at bibeholde bare den mindste smule social ansvar-lighed.

De efterlønnere der i fremtiden ikke kan oppebære efterløn, skal så i stedet over på noget så mystisk som

seniorførtidspension, hvis de ikke kan klare et job af helbredsgrunde.

På høje tid3Fs forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, sagde det meget rammende på til-lidsmandsmødet:”Vi har råd til efterlønnen, og det har vi også i fremtiden. Regeringen kan få førtidspension. Og det er ikke før tid. Det er på høje tid.

Afskaffelse af efterlønnen vil efterlade et tomrum, som

ingen ordning kan erstatte. Regeringen har trukket seniorførtidspensionen op af hatten. Hvad forskellen på dét og almindelig førtidspension er, står hen i det uvisse. Vi har til gengæld vished for, at regeringen vil afskaffe en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”

Fingrene i kagedåsenMan kan håbe at S og SF holder deres løfter om at der ikke skal pilles ved efterløn-nen. Men vi skal hele tiden

huske at Socialdemokratiet tidligere har haft fingrene i kagedåsen. Sidst var det den skandaløse deltagelse i ”gen-opretningsplanen”. Som ikke rettede op på noget som helst, bortset fra nye milliardtilskud til finanskapitalen.

Man kan stille det spørgs-mål om Socialdemokratiet og SF ud over at danne ny regering, også vil være med til at gennemføre en ny politik, til gavn for alle almindelige lønmodtagere.

5000 tillidsfolk i Odense kongrescenter sagde definitivt stop for al hykleriet (foto: Peter Just)

Nr. 3 – 2011 Side 5

ØKONOMI Af Bo Møller

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

desværre stort set hver gang på betalerens side,” udtaler FOAs formand Dennis Kri-stensen.

Unge i kø til VVS-fagetFlere hundrede unge står i kø for at får en praktikplads i et VVS-firma. I starten af november sidste år var der således 492 elever på VVS-fagets grundforløb på de tekniske skoler landet over, der ikke havde en uddan-nelseskontrakt. Kun for 64 af eleverne på grundforløbet var det lykkedes at finde en praktikplads.

I december var der i alt kommet 568 i lære, og det er et godt stykke fra de bran-cher, som ligger med et indtag på 700 lærlinge om året.

Men det er ikke kun i VVS-faget, der mangler praktik-pladser. Sådan er det stort

set over hele linjen. Under-visningsministeriet vurderer således, at over 7000 unge mangler praktikplads. Det oplyser Blik og Rørforbundet.

Kædeansvar i dele af byggerietNy overenskomst mellem 3F og Dansk Håndværk sætter social dumping i centrum med krav om overenskomst i entreprenørkæden. Mes-terformand forudser fælles aktioner med 3F mod ulige vilkår. Det siger byggegrup-peformanden fra Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes fagfor-ening i København, Claus Von Elling.

Formanden for Dansk Håndværk Niels Techen, siger: ”Det nytter ikke noget, at vi klager over unfair kon-kurrence fra østeuropæiske firmaer, der ikke betaler skat

og moms, hvis byggevirksom-hederne samtidig importerer østeuropæisk arbejdskraft, der undergraver den danske arbejdsmarkedsmodel og i sidste ende økonomien i det danske samfund.

Vi har alt for længe mere eller mindre passivt måttet se til, at først og fremmest østeuropæiske firmaer og byggearbejdere stjæler bygge-opgaver fra virksomhederne og arbejdspladserne.”

I BJMF ser man det som et skridt i retning af at få et kædeansvar med Dansk Byggeri til de næste overens-komstforhandlinger. Et krav som arbejdsgiverne i den or-ganisation afviste som direkte ulovlig ved overenskomsterne sidste år.

Er krisen forbi?Når man hører politikere eller såkaldte eksperter udtale sig, får man mange forskellige svar på dette spørgsmål. Nogle er optimister og påstår, at krisen nu er ved at være slut. Andre mere nøgterne kan se, at krisen nemt kan vare adskillige år endnu.

Vi skal ikke komme med noget, som vi påstår er den endegyl-dige sandhed, men nøjes med nogle kommentarer til spørgsmålet krydret med tal fra det virkelige liv:• Den såkaldte bruttoledighed (de registrerede ledige samt de ak-

tiverede og ’arbejdsmarkedsparate’ kontanthjælpsmodtagere) steg fra 5,7 pct. til 6,1 pct. i december 2010 i forhold til decem-ber 2009. Det svarer til 167.100 arbejdsløse (fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret). På årsplan steg arbejdsløsheden i 2010 med 27 pct. i forhold til 2009.

• Et bredere mål for arbejdsløsheden er den såkaldte AKU-ledighed, der opgøres ved hvert kvartal at interviewe ca. 22.000 personer. I dette ledighedsbegreb indgår ud over arbejdsløse modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp bl.a. også arbejdsløse, der ikke kan modtage nogen offentlig ydelse, fordi de har en lille formue, eller fordi ægtefællen tjener for meget. AKU-ledigheden udgjorde i 3. kvt. 214.000 personer – en stigning på 34.000 personer i løbet af et år.

• En ting er arbejdsløsheden – en anden beskæftigelsen. Fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2010 faldt beskæftigelsen med 38.000 personer. Når beskæftigelsen kan falde mere, end arbejdsløsheden stiger, er forklaringen bl.a., at der er kommet flere studerende og flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Især var faldet i beskæftigelsen stort i industrien med 5,5 pct. og i bygge-riet med 5,0 pct. Sammenlignes 3. kvt. 2010 i stedet med situatio-nen 2 år tidligere før krisen for alvor satte ind, er beskæftigelsen i industrien faldet hele 17 pct. og i byggeriet 14 pct.

• Efter at være steget lidt i begyndelsen af 2010 faldt industriens produktion med 3,9 pct. i årets 3 sidste måneder sammenlignet med de 3 forudgående måneder.

• I byggeriet var det samlede fuldførte etageareal i 4. kvt. 2010 11 pct. lavere end i samme kvartal året før. Byggeriet af erhvervs-bygninger faldt hele 20 pct., mens der var en lille stigning i bo-ligarealet. For byggeri, der blev påbegyndt i 4. kvartal var der tale om et fald på 5 pct. fra 2009 til 2010. Igen er det byggeriet af erhvervsbygninger, der er faldet kraftigt, mens byggeriet af boliger er steget – om end fra et meget lavt niveau.

• En god indikator for, hvordan udviklingen er gået, får man ved at se på udviklingen i detailhandelen, dvs. det almindelige for-brug af fødevarer, beklædning osv. Forbruget i 2010 faldt med 3 pct. i forhold til 2009 (renset for prisstigninger).

• I løbet af 2010 steg forbrugerpriserne med 2,3 pct., mens pri-serne året før kun steg med 1,3 pct.

• Lønnen i den private sektor steg fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2010 med 2,3 pct. Året før var stigningen på 2,8 pct. og 2 år før på 4,5 pct. I staten steg lønnen lidt mere, nemlig med 3,1 pct., og i kommuner og regioner med 2,5 pct. I 2011 vil stigningen i det offentlige blive på et rundt nul, hvis de aftalte overenskomster bliver godkendt.

• Sidste år var der 6.461 virksomheder, der gik konkurs, mod 5.710 i 2009. I samme periode steg antallet af tvangsauktioner fra 4.140 til 5.222.

• Nationalregnskabets opgørelse af den samlede produktion, bruttonationalproduktet, viste en stigning i 3. kvt. 2010 på 3,4 pct. i forhold til samme kvartal 2009. Det var dog stadig 2,8 pct. lavere end 2 år tidligere før krisen satte ind.

Disse tal tegner et broget billede af situationen, og tallene giver absolut ikke belæg for at påstå, at nu er skuden vendt. Tværti-mod er der grund til at antage, at udviklingen i 2011 vil gå i den forkerte retning – ikke mindst som følge af de store offentlige besparelser, der bliver gennemført. I kommunerne falder de bud-getterede lønudgifter med 1,0 pct. og i regionerne med 1,7 pct. Den faldende lønudgift kan kun opnås ved nedskæringer i antallet af ansatte. Også i staten vil der komme mange fyringer i år. Det vil føre til dårligere service og vil give større arbejdsløshed og dermed være med til at puffe den økonomiske udvikling i den forkerte retning. Så krisen er desværre ikke slut!

”En god historie”

Af Betty F. Carlsson

n Med knapt 2000 arbejds-løse bygningsarbejdere er der nok at lave for fagforenin-gen JBMF i København. Også de arbejdsløse, der er mødt op til det ugentlige møde i arbejdsløshedsudvalget har travlt, – med arbejde mod arbejdsløsheden. Ugens aktiviteter planlægges og der evalueres på sidste uges initiativer.

Sort whiskybælteI det mere velstillede Nord-sjælland var der konstateret en del byggeaktivitet, og de arbejdsløse tog rundt for at søge arbejde. På forhånd vidste de, at der var 3 arbejds-pladser anmeldt til RUT (Regi-ster for Udenlandsk Tjeneste-ydelse) altså arbejdspladser med udenlandsk arbejdskraft.

Men det rystende resultat af besøg på 50 arbejdspladser var, at de 49 var ulovlige og besat med udenlandsk ”sort” arbejdskraft. Arbejdsplad-serne er anmeldt til RUT, men indtil videre er der kun kom-met kvittering på anmeldelsen af 3 af arbejdspladserne.

Ingen interesseDe ulovlige byggepladser kunne beskæftige omkring 200 af de mange arbejdsløse danske bygningsarbejdere, og dermed sikre en bedre økonomi for de arbejdsløse, såvel som for samfundet gen-nem sparede dagpenge og forøget skatteindbetaling. En offentlig indsats kunne dertil stoppe det kriminelle arbejds-marked. Det er da en god historie i disse økonomisk sure tider, men nej, det havde ikke pressens interesse. Både pressemeddelelsen fra arbejdsløshedsudvalget og direkte henvendelser til både den trykte og den elektroni-ske presse gav det svar, at det ikke var ”en god historie”.

Dyr løndumpingDe mange kriminelle arbejds-pladser, som er muliggjort af EUs bestemmelser om ”fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital” og understreget i diverse EU-direktiver, er dyre for det danske samfund. Hverken virksomhederne el-ler arbejderne betaler skat til Danmark, der er oftest ingen byggeskadeforsikringer og

lige så ofte er virksomheden forsvundet, når skaderne kon-stateres. Dertil kommer, at der ingen kontrol er med om arbejdet udføres af faguddan-net arbejdskraft.

De rystende tal for ulovlige arbejdspladser bør få ”lov og orden” partierne til at takke de aktive arbejdssøgende og reagere prompte med øget kontrol. Der er mange penge at hente der, og for den skandale-elskende presse er der masser af gode afsløringer og historier at hente.

Telefonen ringer ikke hos ”Rut”, sådan som OBS viser det i DR

Side 6 Nr. 3 – 2011

Efterløns-bluff

n Regeringspartiernes for-slag om at afvikle efterløns-ordningen fik nej fra støtte-partiet DF.

Med deres sædvanlige retorik siger de dog, at de naturligvis vil forhandle med regeringen. Til disse forhand-linger har de taget et forslag fra en socialdemokratisk borg-mester til sig: Ordningen skal ændres fra 30 års betaling til efterlønnen til 40 år.

Nyrups 30 årMed den ændring som Nyrupregeringen indførte, skulle der betales til efterløns-ordningen i 30 år sammen med A-kassekontingentet. Det betyder, at man senest som 30-årig skal beslutte sig og tilmelde sig for at kunne gå på efterløn som 60-årig.

Allerede Nyrups ændring gjorde, at mange undlod at tilmelde sig, da alt tydede på

at efterlønnen ville blive af-viklet inden den 30-årige blev 60. Forståeligt nok, for den er nu foreslået nedlagt kun 12 år efter.

Berettiget som pensionistHvis efterlønnen skal bevares med en forhøjelse af beta-lingsperioden til 40 år, vil de mange som undlod at tilmelde sig som 30 årig, og som nu

er først i fyrrerne, kunne tilmelde sig for at kunne gå

på efterløn som 80-årig. En 30-årig, der tilmelder sig, kan forvente efterløn som 70-årig, mens kun en 20-årig der er så heldig at have arbejde, kan forvente at få glæde af efterlønnen.

Efterlønnen vil med DF-for-slaget om 40 år blive afviklet i praksis, og vil derfor de facto være en støtte til regeringens afviklingsforslag.

ca

Jeg vil gerne tegne abonnement på

n 1/1 år (275 kr.)

n 1/2 år (165 kr.)

n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år

n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk

På efterløn som 80-årig? Dansk Folkeparti bluffer i debatten om efterlønnen

PensionstyveriDom fra menneskerettighedsdomstolen sætter tyveriet af den sociale pensionsfond i fokus igen

n I 2004 tabte ældre-bevæ-gelsen sagen i landsretten om udbetaling af pengene fra den sociale pensionsfond. De havde gennem en årrække po-litisk kæmpet for retten til ud-betaling af den øremærkede tvangsopsparing, og sidst gen-nem retsinstanserne forsøgt at få staten dømt for ulovlig ekspropriation. Juraprofessor Kirsten Ketscher peger nu på en dom fra Menneskerettig-

hedsdomstolen fra 2006, som gav beskyttelse af skattefinan-sierede pensioner.

”Jeg mener stadig, at Den Sociale Pensionsfond er et eksempel på statens tvivl-somme forhold til beskyttelse af borgernes ejendomsret til de indbetalte midler”, siger Kirsten Ketscher, idet hun også henviser til den aktuelle sag om ophævelse af efter-lønsordningen.

Den sociale pensionsfondSagen er kommet frem igen, efter at det er blevet kendt, at staten snupper 10 milliarder kr. af fonden hvert år til almin-delige udgifter. Den Sociale Pensionsfond blev oprettet i 1970, hvor lønmodtagerne betalte først 1 pct. og senere 2 pct. af lønnen til fonden. Meningen var, at pengene senere skulle udbetales som

et særligt folkepensionsbi-drag. I 1982 ændres loven, så pengene ikke længere skulle bruges til et folkepensions-bidrag. Dermed stoppede lønmodtagernes tvangsbidrag også. I stedet skulle renterne bruges til ”pensionsforbedrin-ger”. Fonden indeholder nu 115 milliarder kroner.

115 mia. kr. ned i hulletReglerne ændredes igen i 1996, så det ikke kun er renterne, men også en del af fondens grundkapital, der kan bruges. I de senere år har Be-skæftigelsesministeriet hentet omkring 10 mia. kr. årligt, og dermed afvikles fonden langsomt og forventes tømt i 2023-24. Pengene bruges nu til normale sociale udgifter som pensionsydelser lige fra folke- og invalidepension til boligydelse til pensionister og førtidspension.

Indbetalerne af disse man-

ge penge er i dag folkepen-sionister. Folkepensionen er gennem 25 år blevet mindre og mindre værd, på baggrund af den såkaldte satspulje-ordnning, der hvert år stjæler en pct. af den regulering der skulle finde sted i forhold til de almindelige løn – og pris-stigninger.

De fattigste betaler gildetPå denne måde har de fattigste i samfundet ikke alene betalt dobbelt skat og opsparing til sig selv, de skal også betale for underskuddet i statskassen på grund af de riges skattelettelser, bankpak-ker, krigsudgifter m.v.

På baggrund af alt dette er det en åbenlys opgave for fagbevægelsens pensionist-organisationer at genrejse sagen, om nødvendigt også til menneskerettighedsdom-stolen. ca

Går den, så går den...

Nr. 3 – 2011 Side 7

Misforvaltning

Af Jørgen Madsen

n Så klart karakteriserer Politikens lederskribent nu situationen i integrations-ministeriet, som Birthe Rønn Hornbech har det politiske ansvar for.

Eksamen i åndsfrihedOg guderne skal vide, at der er himmelvid forskel mellem den Rønn Hornbech, der i sine foredrag i DR for nogle år siden slog fast, at ‘Vi danskere er hele tiden til eksamen – til eksamen i åndsfrihed’, hvor hun fremhævede sin rolle som ’juridisk vagthund’ i Ven-stre, når partiet kom på afveje, og så til den forkrampede skikkelse, der nu med åbenlys foragt slukker for mikrofonen, når hun stilles til ansvar i Folketingets spørgetid. Hun bærer som minister ansvaret for, at hendes ministerium de sidste ti år systematisk har overtrådt FN-konventionen, der giver unge statsløse, som er født og opvokset i Dan-mark, ret til at blive danske statsborgere.

Hvem vidste hvad?Kunne der måske være grund til at undskylde ministeren, der trods sin juridiske eksper-tise havde svært ved at finde rundt i de regler, man havde

bundet sig til ved at tiltræde FN-konventionen? Nej, ikke just.

Kunne det virkelig være rigtigt, at embedsmændene i integrationsministeriet i årevis og helt systematisk administrerede mod gælden-de konventioner på grund af manglende viden? Næppe.

Det er nemlig ministeriets egne embedsmænd, som har skrevet håndbøgerne om indfødsret, som de også medbragte, da de i 2009 vej-ledte deres EU-kolleger om

reglerne!Det må være gået op for

Birthe Rønn Hornbech, da hun sidste år med egne ord ’besindede sig’ og gav 22 pa-læstinensere statsborgerskab. Hvad hun – sikkert bevidst – glemte var hendes pligt til at orientere andre statsløse om deres retskrav på statsborger-skab.

Gebyr-terrorMen der var tid til at sætte embedsmændene til at redi-gere en alenlang prisliste over

Der er et eller andet rivende galt i integrationsministeriet

gebyrer, der med virkning fra 1. januar 2011 skal betales for ansøgninger om opholdstilla-delser, gebyrer for at ind-bringe klager og gebyrer, hvis man gentager ansøgninger.

Prislisten er ledsaget af en vejledning på fem tætskrevne sider, som vil få hårene til at rejse sig på de arme social-rådgivere, der skal forklare vores mangel på gæstfrihed og åbenlyse fravær af almen menneskelighed.

Samtlige ansøgninger om statsborgerskab fra stats-

løse palæstinensere er blevet afvist. Og ikke nok med det. Dertil kommer alle dem, der ikke har ansøgt, fordi de er blevet vildledt.

Det gav en af de yngre ven-streløver, integrationsordfører Karsten Lauritzen, blod på tanden, og han opfordrede til, at Danmark nu skulle opsige sin tilslutning til FN-konventi-onen. Det blev modtaget med kyshånd af Dansk Folkeparti, men dog trukket af ministe-ren, som er gået over i en fase af absolut tavshed.

Schlüters svanesangDa den konservative stats-minister i sin tid forsikrede, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet, endte tamil-sagen med regeringens afgang.

Alt tyder på, at vi nu har en ny, betændt tamil-sag, som får taburetterne til at vakle.

Men enten har den gode minister selv indset det, eller også har hun fået et vink med en vognstang. I hvert fald har hun kapituleret, undskyldt at hendes ministerium ikke har opdaget fejlen før, og lovet at sende et personligt brev til de 5-600 palæstinensere, der er født og opvokset i Danmark, med løfte om, at de nu kan få dansk pas. Hvis de altså ellers ’opfylder betingelserne’.

Tvungen privat hjemmehjælpn Regeringens forslag om at hjælpe de private virksom-heder med at få fødderne indenfor i hjemmehjælpen gennem tvang, er mødt med et ramaskrig fra de der har viden på området.

Regeringen vil udbyde 20 procent af hjemmeplejen og hjemmehjælpen til private firmaer. De ældre har ifølge Regeringen gjort for ringe brug af ”fritvalgs-ordningen”. Det skal der nu ændres på med tvang.

Private er fravalgtFormanden for Social- og Sundhedsafdelingen un-der FOA i Storkøbenhavn,

Palle Nielsen påpeger, at regeringen gennem årene har tvunget kommunerne til øget udlicitering. Nu er det så de

ældre brugere af hjemmepleje og hjemmehjælp, der skal tvinges til at modtage hjælp fra private firmaer.

– Det er dybt bekym-rende at ideologi sættes over borgernes ønsker, siger han og henviser til at det store flertal af ældre ønsker kom-munal hjemmepleje. Derfor er muligheden for at vælge private hjælpere ikke slået fejl. Borgerne har valgt dem fra og det skal politikerne respek-tere, siger Palle Nielsen.

Ældre som markedRegeringens argumentation er at konkurrence i hjemme-plejen og hjemmehjælpen ”er sundt”. Dermed ændrer de en social, skattebetalt ret fra at være en serviceydelse til at være en forretning.

– Hjemmepleje og hjem-mehjælp er en kommunal velfærdsydelse med kvalitet, som giver tryghed til bor-gerne, understreger fagfor-eningen.

Red

Side 8 Nr. 3 – 2011

Oprøret der breder sigDa den 26-årige Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv i Tunesien, satte han hele Nordafrika og Mellemøsten i brand.

Af Jørgen Madsen og Betty Carlsson

n Årsagen til at den unge tuneser satte ild til sig selv var arbejdsløshed, fattigdom, stigende fødevarepriser, fortvivlelse og at nu, måtte det være nok. Skulle man tro Vestens politikere og politiske kommentatorer, ville folk sætte ild til sig selv og gå i døden for et vestligt demo-krati. Men de går ikke i døden for privatisering og markeds-økonomi eller for frihed til at nogen skal blive rigere end andre. De har kæmpet for et virkeligt demokrati, for mad, arbejde, tryghed og frihed med medbestemmelse for hele folket.

TunesienI Tunesien førte oprøret til at præsident Ben Ali måtte flygte, og lige nu stormer flygtninge mod Italien, formentlig Ben Ali-støtter der frygter et retsopgør.

Det tunesiske oprør bredte sig hurtigt til Egypten, Ye-men, Jordan, Saudi Arabien, Libyen og Algeriet. Størst bevågenhed har oprøret i Egypten haft med de daglige demonstrationer og kampe og slutteligt med præsident Mubaraks afgang.

EksperterneDer har været mange po li ti-ske eksperter fremme med vurderinger og forklarin-ger på ”hvad der gik galt”. Manglende pressefrihed og længsel efter demokrati er det, som har været vurderet højst, mens virkningerne af markedsøkonomiens kollaps med den voksende fattigdom og arbejdsløshed og den forstærkede monopolisering af fødevareproduktionen, med eksplosivt stigende føde-varepriser, har været mere nedtonet.

I en BBC udsendelse stil-lede en palæstinenser spørgs-målet: Hvorfor er man først nu så optaget af spørgsmålet om manglende pressefrihed og demokrati? Disse despoter, med aflæggere i sine diktatu-rer og autokratier, har jo ek-sisteret i generationer til alle vestlige demokraters tilfreds-hed. Egypten har med sin ”fredsaftale” med Israel været klippen for USA’s engagement i Mellemøsten. Udover Israel, har intet andet land fået så mange rustningsmilliarder af USA som Ægypten.

Militær støtteEgypten er verdens 10. stør- ste militærmagt, takket være USA og EU. Ingen havde tænkt over at det undertrykte egyptiske folk havde deres egne håb og fremtidsvisioner, der ikke kun rakte til at være et eksotisk turistmål og ellers Imperialismens forlængede militære arm i Afrika og Mel-lemøsten. Ingen bekymrede sig om at ”finanskrisen” ville slå hårdere til i denne del af verden. Alene i Egypten bru-ges 41% af lønningerne til mad på grund af monopolernes spekulationer i madpriserne i USA og Europa.

USA’s rolle Selvom hele det politiske bat-teri fra USA’s politiske ledelse har været kørt frem under den seneste tids rullende oprør, har det ikke haft nogen indflydelse på det folkelige op-rør. Obama kunne sige hvad

han ville, oprøret fortsatte. Så sent som få dage før Mubarak måtte gå af, udtalte USA’s vicepræsident, Joe Biden, at Mubarak ikke var en diktator, og Hilary Clinton forsikrede at Egypten var stabilt.

Da det stod klart, at Muba-rak ikke kunne blive, satsede USA på den CIA-uddannede vicepræsident Sulaiman, men dette kort blev også gennem-skuet af masserne. Endnu engang måtte USA erkende at de ikke længere har rollen som verdens politibetjent.

Som det siges i resolu-tionen fra årets møde i den internationale kommunisti- ske bevægelse, er der sket betydningsfulde ændringer i den internationale magt-balance.

AnsvaretI mange år har det været kendt, at omkring 250 mil-lioner mennesker led under disse styrer, som var ”Ve-stens” samarbejdspartnere og billige turistmål.

Mange nordafrikanere er druknet i usikre småbåde under flugt fra feudalisme, sult og undertrykkelse. Men de ”Vestlige demokratiers” omsorg har været omsorgen for at undgå at disse flygtnin-

ge kunne gå i land i Europa eller, via Schengen aftalen, at de kunne komme legalt til Europa. Først nu bekymrer man sig om demokratiet i deres hjemlande, og våben-producenterne bekymrer sig ganske sikkert også om deres fortsatte sikre afsætning og profit.

IsraelIsrael bekymrer sig ikke så meget om demokratiet i Egyp-ten og de andre nabolande. De interesserer sig for Israels magt, og den er afhængig af USA’s rolle og Egypten som ”Buffer” mod indblanding i Israelsk politik.

Men Israels magt er og har været baseret på USA’s magt til at dominere politikken i Mellemøsten, for at sikre at Israel altid vil være sine na-boer militært overlegen. Det betød også, at USA sikrede, at befolkningerne ville blive holdt i skak af undertryk-kelsesregimer. Det er den sikkerhed der nu er blevet til usikkerhed.

Egyptens kommunisterEgyptens Kommunistiske Parti er en aktiv del af oprø-ret. De siger i en udtalelse bl.a.:

Det afgørende øjeblik er kommet, hvor det egyptiske folk skal forandre Mubaraks regime. Millioner af folk vil sørge for nederlag til alle konspiratorerne og diktato-rens slæng som vil gøre alt for at forhindre revolutionen. Det er aftalt mellem de forskellige oppositionspartier, at de skal danne en velfærdskomite, som har folkets tillid. Den er et afgørende punkt for at indfri de politiske, økonomi-ske og sociale behov som grundlag for revolutionen.

Vi står fast på de væsentlige krav, som er accepteret af alle de patriotiske kræfter som er repræsenteret i det nedsatte folkelige parlament:

1. Fjernelse af Mubarak og op-rettelsen af et præsidentråd som skal lede ændringerne over en fastlagt tid.

2. Dannelsen af en samlings-regering som skal styre i en overgangsperiode.

3. Udskrivelse af valg til dannelse af en grundlovsgi-vende forsamling, der skal udarbejde forslag til en ny grundlov for landet, baseret på principperne om national suverænitet og tryghed for at skabe et retfærdigt, demokratisk,

Fakta

• Oprøret startede 18. december 2010 i Tunesien

• Oprøret har bredt sig til foreløbigt følgende lande: Egypten, Alge-riet, Yemen, Jordan, Libyen, Mauretanien, Oman, Bahrain, Saudi Arabien, Sudan, Iran, Irak

• 607 er dræbt, over 7000 såret og over 2000 er arresteret.

n Regeringen er gået af

n Regeringsmedlemmerne er udskiftet

n Store protester

n Mindre protester

n Ingen protester

Nr. 3 – 2011 Side 9

civilt og sekulært sam- fund.

4. Retsforfølgelse af dem, som har været ansvarlige for de massakrer, der har skabt hundredvis af marty-rer og tusindvis af sårede, som ofre for revolutionen og sikkerhedspolitiets ugerninger, men også de ansvarlige for den korrup-tion, som gennem historien har stjålet de rigdomme, der er skabt af det egypti-ske folk.

Et håb er tændtAdskillige kommunistiske partier i regionen ser for-håbningsfuldt på fremtiden efter den foreløbige sejr for det folkelige oprør i Egypten.

I en udtalelse fra Syriens Kommunistiske Parti hedder det bl.a. at ”Denne historiske præstation vil blive et vende-punkt i den arabiske verden til fordel for de kræfter der kæmper for national befri-else, sociale fremskridt og

demokrati, vendt mod USA’s og Israels projekt i Mellem-østen.

Fra Palæstinas PFLP lyder det: ”Hændelserne i Egypten

vil få direkte konsekvenser for den palæstinensiske sag. Befolkningen i Ægypten vil gøre op med Camp Davis afta-lerne og genoprette Egyptens

historiske vigtige rolle i den arabiske verden.”

For det indespærrede folk i Gaza kan det betyde at græn-serne til Egypten åbnes, så

befolkningen kan få medicin, mad og byggemateriale ind, trods Israels blokade.

Angsten er væk”Vi er ikke mere bange”

n Sådan lød det fra en de-monstrant i Bahrain i en af TV reportagerne.

I de efterretninger Kom-munist har fået om folkestem-ningen i de arabiske lande, hvor oprøret p.t. ruller, er det netop mange års angst der nu er væk. Arbejdsløsheden, de åbenlyse sociale skævheder og magthavernes utilslø-rede luksus er cocktailen der eksploderer. Opdagelsen af sammenholdets styrke er det der giver modet.

KvindemodEn ung kvinde skrev på de elektroniske netværker, at hun agtede at gå til Tahrir Pladsen og protestere mod

de fortvivledes selvbrænding. ”Hvis I er mandfolk, kommer I og støtter mig”, skrev hun. Hun stod ikke længe alene. De kom i hundredtusindvis, mænd og kvinder.

SolidaritetsappelBahrains Demokratiske Progressive Tribunal appel-lerer til solidarisk støtte mod de overgreb, der sker fra militærets og politiets side, for folkets ret til at kræve løfterne om demokratiske reformer indfriet og en retfærdig for-deling af velstanden. Samme forslag blev vedtaget med 98% af stemmerne for 10 år siden, men er aldrig ført ud i livet.

Demonstranter viser skoene – det ultimative udtryk for foragt i arabiske lande

Domino-brikker vælter Middelhavet rundt.

Side 10 Nr. 3 – 2011

Fjerneste Galakse Astronomer mener, de har fundet den hidtil fjerneste galakse. Den eksisterede omkring 480 millioner år efter universitetets fødsel.

Galaksen ligger så langt fra jorden, at dens lys har været undervejs i ca. 13,2 milliarder år. Vi ser derfor galaksen som den så ud ca. 480 millioner år efter universitets fødsel – big bang – der fandt sted for ca. 13,7 milliarder år siden. Det er rumtele-skopet, Hubble, der har opdaget galaksen UDFj-39546284.

I den kosmisk set korte periode mellem 480 millioner og 650 millioner efter big bang tidobledes dannelsen af nye stjerner og antallet af galakser forøgedes betydeligt. Det var en periode med store forandringer i universets geografi.

Ved vejs endeNye genetiske studier afslører, at mennesket stadig udvikler sig, men hvor er vi på vej hen?

Man kunne tro, at menneskets utrolige kreativitet og tekniske snilde gjorde, at menneskets evolution er blevet overflødig. Men nye studier har vist at vores gener har tilpasset sig meget mere end vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, og at menneskets udvikling er accelereret til mellem 10 og 100 gange den ”normale” langsigtede hastighed.

Den hurtige evolution skal ses i lyset af skiftet fra jæger-sam-lere til agerbrugere og siden moderne civilisation. På kort tid har de store omvæltninger i levevis vist, hvilke egenskaber, der var vigtige, og helt nye genvarianter er blevet fordelagtige og på kort tid udbredt til hele befolkningen.

Nogle varianter gør for eksempel voksne i stand til at fordøje komælk, mens andre gør bærerne modstandsdygtige overfor bestemte sygdomme.

Vi er i dag genetisk mere forskellige fra stenaldermennesket for 5000 år siden, end de var forskellige fra neandertalerne.

Myter om fedmeFlere end hver 10. dansker er overvægtig. Feder flæskestegen virkelig først i morgen? Fedmeforskere skærer ind til benet når det gælder myter om fedme.

Myte 1: Spiritus feder ikke. Alkoholiske drikkevarer indeholder megen energi. For det

første har selve alkoholen pr. gram flere kalorier end kulhydrat og protein, og for det andet er der meget sukker i eksempelvis øl og drinks. Samtidig får vi ikke stillet appetitten gennem den energi, der er alkohol. Så hvis man drikker, kan man altså nemt komme til at indtage flere kalorier, end man har brug for.

Drikker du med måde, viser studier ikke en sammenhæng mellem alkohol og fedme.

Myte 2: Lavt stofskifteDet er en myte, at fede mennesker har lavt stofskifte. For det

er størrelsen af din såkaldte ”Magre Kropsvægt,” der bestem-mer, om du har en høj eller lav forbrænding. Den finder du ved at trække vægten af dit fedt fra din kropsvægt. Så er du en lille spinkel person, har du en lav forbrænding. Men er du en stor muskuløs eller fed person, så har du en høj forbrænding – og kan derfor spise flere kalorier uden at tage på.

Der findes mennesker, der har en lavere forbrænding end normalt, men den er sjældent af en størrelsesorden, der har nogen betydning for kropsvægten.

Kroppen er med dens væv og organer som en motor, der hol-der hjertet pumpende, hjerne og lungerne i gang og som sørger for, at vi kan bevæge os rundt. Benzinen i denne motor er kalo-rierne fra vores mad og drikke – og indtager vi mere brændstof, end der er brug for, så ryger det i kroppens fedtdepoter.

Når vi sover, så kører motoren på tomgang, og vi bruger stort set ingen kalorier. Når vi rører os og motionerer, så træder vi på speederen og bruger kalorier fra fedtlagrene.

FRA vIDENSKABENS vERDEN Af Martin Jensen Fusk med forskning, og købte læger

Af Bjarne

n I en kronik forfattet af professor, overlæge, dr. med. Peter Gøtzche fra Rigshospita-let, gør han op med forestillin-gen om at læger, eksperter og lægemiddelindustri arbejder for patienternes ve og vel.

Han påviser, hvordan det resulterer i forskningsfusk og astronomiske indtjeninger.

Lægers økonomiske inte-ressekonflikter i relation til medicinalindustrien farver de-res opfattelse af lægemidlers gavnlige og skadelige virknin-ger og fører til uhensigtsmæs-sig brug af lægemidler.

Lægerne bidrager til ulov-lighederne ved at lægge navn til artikler, som firmaerne bruger i markedsføringen. Det er sjældent lægen selv, der formulerer de kreative syn på lægemidler, men en anonym forfatter der skriver manuskriptet for firmaet, hvorefter lægen modtager et honorar for sin manglende indsats, som ikke så sjældent er skadelig for patienterne.

Denne form for videnska-belig uredelighed er udbredt, men kommer i reglen ikke frem, fordi idéen netop er at holde den skjult.

Misvisende billedeDen kommercielle forure-ning af litteraturen er en hovedårsag til, at læger har et misvisende billede af læge-midlers gavnlige og skadelige virkninger. Denne fejlopfattel-se medfører, at læger bruger

langt flere lægemidler, end patienterne har godt af.

Salget af antidepressiva er for eksempel så stort, at 7% af den danske befolkning, kan være i behandling hver eneste dag, fra vugge til grav. Det er der ingen der er, men det betyder kun, at der må være en langt større procent, som på et eller andet tidspunkt kommer i behandling.

Man må derfor undre sig over, at sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skal screenes for depression i Danmark. Psykiatrien har nemlig selv erkendt, at hovedproblemet ikke er underbehandling, men overbehandling med psyko-farmaka. Forsøg foretaget uafhængigt af industrien viser, at billigste antipsykotika ikke er dårligere end de dyreste. Forbruget må altså i foruro-ligende grad været styret af industrien.

InteressekonflikterHvordan kan det være, at læ-ger har så svært ved at indse, at deres interessekonflikter er problematiske og går ud over patienternes ve og vel. Jo mere samarbejdsvillige og jo mindre kritiske læger er over for industrien, jo flere store kliniske forsøg bliver de sat i spidsen for, og jo flere forskningsmillioner trækker de hjem til den institution, de er ansat på.

Lægeforeningens politik er at nedtone problemerne og nærmest lade som om, de ikke eksisterer. Praktiserende

Lægers Organisation og Lægeforeningen bør vedtage en principbeslutning om, at læger ikke modtager besøg af lægemiddelsælgere, fordi det er skadeligt for både patien-terne og samfundsøkono-mien.

Det eneste firmaerne har respekt for, er faldende indtægter. Derfor må de korrupte læger afsløres og industriens manipulationer med forsøg og data må med-føre boykot. Det vigtigste er at sikre i lovgivningen, at ikke bare alle resultater, men også alle data fra kliniske forsøg lægges frem til offentlighe-den, så uafhængige forskere kan kontrollere analyserne.

NationaliseringPå længere sigt må lægemid-delindustrien nationaliseres, så det bliver en samfundsop-gave at producere lægemidler. Det er noget vrøvl når det siges, at uden konkurrence ville lægemidlerne blive alt for dyre. Forskningen må også overlades til de danske uddan-nelsesinstitutioner. Hermed stopper man for uredelig forskning og lægers person-lige økonomiske interesser.

Befolkningens sundheds-tilstand vil blive forbedret, fordi der kun bliver skrevet lægemidler ud som der er behov for.

Sundhed skal ikke være genstand for virksomheders og enkeltpersoners profitbe-gær.

Arbejder læger, eksperter og lægemiddel-industri altid for patienternes ve og vel

Hold på varmenn Hold hovedet koldt og hjertet varmt, lyder et velkendt

ordsprog. Men når det handler om at holde sig varm i naturen, så er det faktisk ikke helt passende. En stor del af kropsvarmen forlader nemlig kroppen fra hove-det. Så hat, hue eller anden hovedbeklædning er en uomtvistelig partner, når kulden sætter ind.

5 råd til at holde på varmen1. Hold tæerne varme

2. Luk blæsten ude3. Brug pengene på tøj med membran

4. Husk hovedtøj5. Undgå for mange lag

Nr. 3 – 2011 Side 11

vERDEN DERUDE Af Jørgen Madsen

Fastfrys Mubaraks milliarderMubarak er forduftet, men han kan have taget en ufattelig rig-dom med sig. Der verserer bud på hans stjålne rigdom så højt som 70 milliarder dollar, hvilket er mere end en tredjedel af hele Ægyptens økonomi.

Tiden er ved at løbe ud for verdens regeringers mulighed for at fastfryse Mubaraks aktiver, før de forsvinder i labyrinten af obskure bankforretninger – ligesom det er sket for så mange andre diktatorers stjålne formuer.

Schweiz har allerede fastfrosset hans finanser, og nogle EU-ministre har tilbudt hjælp – ’men uden et øjeblikkelig globalt ra-maskrig, kan det hurtigt blive for sent for at undgå, at Mubaraks milliard-formue forsvinder’ hedder det fra et netværk.

Millioner af ægyptere må leve for mindre end 2 dollars om da-gen, men eksperter har vurderet, at korruptionen koster Ægyp-ten mere end 6 milliarder om året. Mubarak-familien selv har nydt gavn af et massivt net af privatiseringer og statsgaranterede investeringer gennem hans 30 års regeringsperiode. Forskellige vurderinger ligger mellem 2–3 milliarder og 70 milliarder, som ville gøre Mubarak til verdens rigeste mand. 25 af hans øverste embedsmænd er allerede under anklage for at have tilegnet sig utrolige summer, da de tjente under ham.

Men det kan allerede være for sent, hvis de korrupte ledere når at undslippe med formuen intakt. Den nye ’FN konvention mod korruption’ opfordrer klart til, at alle værdier, der er opnået gennem korruption, føres tilbage til hjemlandet, og Ægyptens militærregering har allerede bedt EU-landene om at fastfryse Mubaraks konti. Spørgsmålet nu er bare, om denne aktion gen-nemføres hurtigt nok. Ingen love i Verden er til nogen hjælp, hvis Mubarak-milliarderne er fiflet væk, før myndighederne har beslaglagt dem.

Når der for så kort tid siden, som det er tilfældet, har været udvekslet kys og kram mellem Mubarak og vestlige statsledere, kan man have sine tvivl.

Det er nok ikke kun i Danmark, at visse politikere finder det praktisk, at FN konventioner kan til- eller fravælges efter behov.

”Han stjal vores penge”, sagde medicin-studerende Moham-med Tarik på Tahrir-pladsen, ”den næste præsident skal have pengene tilbage så han kan vise, at han er bedre end den gamle. Det ville genrejse Ægyptens værdighed og respekten for rege-ringen”.

Det arabiske pressebureau Al-Jazeera henviser til en rapport fra tænketanken ’Global Financial Integrity’, der afslører, at Ægypten i perioden 2000–2008 tabte knap 60 milliarder dollar på ulovlig korruption.

”Ligesom mange andre lande i Mellemøsten er Ægypten en forretning”, siger finansdirektør Avner Mandelman. ”Alle de penge, der flyder gennem landet, skifter hele tiden hænder, og ikke alle hænder er lige ærlige”.

Som det fremgår af midtersiderne går der en oprørets storm gennem de arabiske lande. En af de seneste er Bahrain, der er en af de mindste. Her demonstreres også for en bedre tilvæ-relse, men politiets og hærens indgriben er betydeligt voldsom-mere end i de andre stater.

Bahrain har en ret lille befolkning – som en dansk kommune – men en ustyrlig rigdom, der kan ses af landets hjemmeside.

Hvad der ikke er så kendt er, at det er her, USAs flåde har sin base med tiltaget ret til at overvåge USAs interesser i området. Bahrain er derudover valgt som den arabiske verdens finans-centrum, der modtager og fordeler oliestrømmenes rigdomme mellem oliestaterne. Hvad kunne der ikke ske, hvis nogen tog sig adgang til de kolossale computere, der udgør hjernen i systemet.

Lokale myndigheder har afsløret, at der ledes efter en ny adresse.

Israels kommunistiske parti

Anti-boykot lovforslag vedtaget

n Knessets Juridiske Udvalg vedtog tirsdag den 15. februar et lovforslag, der kræver store bøder til israelske borgere, der iværksætter eller støt-ter boykot mod Israel og besættelsen af de palæstinen-siske områder. Det israelske parlament (Knesset) vedtog et indledende lovforslag for over 6 måneder siden. Det vil nu gå videre til første forslag til vedtagelse i Knesset. Hvis det bliver endeligt vedtaget, vil enhver, der boykotter isra-elske personer, virksomheder, fabrikker og organisationer, blive idømt bøder.

Lovforslaget blev fremsat af koalitionsformand Ze’ev Elkin og støttet af 27 medlemmer af Knesset fra de højreorien-terede og fascistiske partier: Likud, Israel Beiteinu, Shas, Habayit Hayehudi, United To-rah Judaism og midterpartiet Kadima i sin foreløbige form.

Reaktionerne fra den israelske venstrefløj var enstemmigt negative. Medlem af Knesset for Hadash (Den Demokratiske Front for Fred og Lighed – Israels Kommu-nistiske Parti) Dov Khenin sagde, at det var det seneste skridt i en voksende tendens til anti-demokratisk lovgivning fremsat af Israel Beiteinu.

”Lovforslaget er groft, aggressivt, brutalt og anti-demokratisk”, sagde Khenin. ”Dets sande betydning er vidtgående og søger at trække

den politiske midte over mod den yderste højrefløjs dagsor-den. Dets virkelige hensigt er at bestemme, at Israel og de besatte områder er ét og det samme”.

Khenin sagde, at hvis forslaget bliver til lov, vil det betyde, at folk, der sidder på en restaurant og afviser en flaske vin produceret på Vest-bredden, fordi de er imod de israelske bosættelser der kan blive idømt store bøder.

Hadash MK Hanna Sweid tilføjede, at lovforslaget skulle intimidere kritikere af regeringens politik og var et klart brud på ytringsfriheden. Efter en ophidset debat blev lovforslaget vedtaget, mens modstanderne stormede ud og nægtede at deltage i af-stemningen. Før beslutningen blev truffet, foreslog MK Kh-enin, at ”Forbud mod at starte boykot-loven” blev omdøbt til ”Forbud mod ytringsfrihed-loven”, rapporterede Forenin-gen for Borgerrettigheder i Israel.

Om lovenBoykot lovforslaget blev først fremsat i juni 2010 af 25 med-lemmer af Knesset og støttet af medlemmer af forskellige grupper. Dets uklare ordlyd ville gøre en række handlin-ger, der nu anses for talefri-hed, ulovlige. Det er forbudt at foranstalte en boykot mod staten Israel og ”områderne

under israelsk kontrol”, at opfordre til deltagelse i den og hjælpe eller informere med det formål at fremme den, fastslår 2. afsnit af lovforsla-get.

Afsnit 3 og 4 i den foreslå-ede lovgivning fastslår, at ”En handling af en borger eller bosiddende i Israel i mod-strid med afsnit 2 er en civil skade, der vil blive underlagt reglerne om erstatning” og ”retten vil give erstatning for den civile skade ifølge denne lov således: a. skadeserstat-ning på op til 30.000 NIS til den forurettede part, der kan bevise skaden”.

Ifølge lovforslaget kan personer, der ikke er borgere eller bosiddende i Israel, også straffes ved at blive nægtet ret til indrejse i landet i mindst 10 år, hvis det kan bevises, at de har deltaget i en boykot.

Eilat Maoz, koordinator for Coalition of Women for Peace, svarede på lovforslaget ved at sige: ”Dette er en optrapning, hvor det ikke er nok for rege-ringen at forfølge venstre fløjs-organisationerne, men den prøver at gøre venstrefløjs-protester ulovlige og lukke munden på borgerne. Det er en regering, der er bange for en demokratisk debat, fordi en sådan debat vil udstille offentlighedens uenighed i be-sættelsens og bosættelsernes destruktive politik.

Loven vil give bøder til israelske borgere, der bakker op om eller opfordrer til boykot af besættelsen

Side 12 Nr. 3 – 2011

Appel til oprørAf Margit Andersen

n Til stor overraskelse for den franske forlagsverden blev den mest solgte udgi-velse i de sidste to måneder før jul en lille politisk pjece på kun 28 sider. Sikkert også for forfatteren og forlaget, for 1. oplaget blev kun trykt i 6.000 eksemplarer, men inden årsskiftet nåede salgstallet op på 800.000 og har nu rundet millionen.

”Indignez-vous!” (Gør oprør!) er pjecens titel, og forfatteren, Stéphane Hessel, appellerer i den til, at hans landsmænd, især de unge, skal gøre oprør mod politiker-ne og finansverdenen, som er godt i gang med at ødelægge samfundet. Selv er forfatteren med sine 93 år på bagen et lysende eksempel på, at fordi man er gammel, behøver man ikke nødvendigvis nedlægge våbnene.

Hessels eget engagement og oprør begyndte i 1941, hvor han tog til London og meldte sig til France Libre, og tiden i modstandsbevægelsen har præget hans holdninger for livet. I marts 1944 kom han illegalt tilbage til Frankrig for at organisere kontakter, der skulle sende radiomedde-lelser til London i forbindelse med forberedelserne til de allieredes landgang. Han blev imidlertid stukket i august og sendt til Buchenwald, hvor han mirakuløst undgik at blive hængt, fordi det lykkedes at skaffe ham en død fransk-

mands identitet. Senere blev han flyttet til en anden lejr og klarede sig igennem til befrielsen.

Han blev uddannet til diplomat og var i 1948 med til i FN at udarbejde Men-neskerettighedserklæringen. Derefter arbejdede han i udenrigsministeriet og var i en periode Frankrigs ambas-sadør ved FN i Geneve. Det er altså en pæn, pensioneret embedsmand, der har skrevet det lille oprørsskrift, men som nævnt hviler hans politiske og sociale fundament på tiden i modstandsbevægelsen og på det program, som det natio-nale frihedsråd udarbejdede i 1944. Målsætningerne i dette byggede på solidaritet og omsorg, alle skulle have ret til en rimelig eksistens og en værdig alderdom, undervis-ningen skulle være gratis, alle skulle have samme rettighe-der uanset, hvor man måtte komme fra og energikilder, store banker og forsikrings-selskaber skulle nationalise-res.

Det er disse værdier, som nu trædes under fode, og som Hessel opfordrer til at kæmpe for igen. Afstanden mellem meget rige og meget fattige øges hele tiden, hullerne i det sociale sikkerhedsnet bliver større og større, og behandlingen af indvandrere, flygtninge og romaer mere og mere umenneskelig og rå.

Hessel er godt klar over, at da han engagerede sig i 1941, var fjenden til at få øje på, og

alt var mere klart og utvety-digt end i dag, men som han siger: ”Søg og du skal finde. Se jer omkring. Der er nok at blive indigneret over og tage fat på. Den største synd et menneske kan begå er at være ligeglad”.

Og det er ikke en af Hessels synder. Da Algeriet kæmpede for sin selvstændig-hed, var Hessel på dets side, ligesom han protesterede mod invasionen af Irak. I dag er hans største indignations-kilde de forbrydelser Israel begår mod palæstinenserne i Gaza. Så sent som i 2009 besøgte han ”dette fængsel under åben himmel”, og han udtrykker sin harme i et klart og fyndigt sprog ligesom i alle andre sammenhænge.

Han er i princippet en fredens mand, der er imod vold, også raketter der fyres af mod israelske byer, men han forstår, at når nogen er okkuperet af en overlegen militær magt, kan denne ikke forvente en ikke-voldelig reak-tion. Ligesom han er impo-neret over palæstinensernes selvopholdelsesdrift under de umulige forhold, er han vred og skuffet over, at Israel intet har lært af sit folks historie.

I den modreaktion, der er kommet til pjecen, indgår selvfølgelig også at Hessel, der er af tysk-jødisk afstam-ning, bliver beskyldt for at være antisemit.

Den 8. marts 2004 blev der på et veteranmøde i anledning af 60-året for frihedsrådets

program vedtaget en udtalelse om, at den fascistiske trussel ikke er fjernet og appelleret til modstand mod massemedier-ne, der inspirerer til overfor-brug og rovdrift på ressour-cerne, foragt for de svage og for kulturen, og medvirker til et generelt hukommelses-tab. Denne udtalelse citerer Hessel til slut sammen med to linjer, der har noget velkendt over sig:At skabe er at kæmpe imodAt kæmpe imod er at skabe

Ifølge nylige meningsmålin-ger i Frankrig er der 69% af befolkningen, der hverken har tillid til venstre eller højre, mens 58% ønsker en politisk forandring. Måske kan denne pjece få nogle af de mange læsere til at vælge side, inden

ræven får plyndret hele høn-sehuset. Hessel, der havde været trofast gaullist, skiftede i 1995 side, fordi Chirac blev valgt til præsident, og tilslut-tede sig socialistpartiet.

Af mere anekdotisk karak-ter kan nævnes, at selv om Stéphane Hessel er ukendt her til lands, så er vi mange, der uafvidende har stiftet be-kendtskab med hans boheme-agtige mor. Hun var nemlig model til den lunefulde, kvindelige del af trekanten i Francois Truffauts film ”Jules og Jim”, som spillede for fulde huse herhjemme i begyndel-sen af tresserne.

Stéphane Hessel: Indignez-vous!Kan købes i Den Franske Bog-cafe, Fiolstræde 16. 40 kroner.

En rejse gennem det 20. århundredeAf Margit Andersen

n I det sidste år af det 20. år-hun drede rejste den holland-ske historiker og journalist, Geert Mak, på kryds og tværs gennem Europa. Han var udsendt af avisen NRC Handelsblad og havde som opgave at levere en lille ar-ti kel til forsidens nederste hjørne hver dag. Rejserne var en slags inspektionsrunde for at se, hvordan det stod til på kontinentet ved århundredets slutning og samtidig trække linjer bagud til vores fælles historie.

Disse små reportager

dannede senere grundlag for et værk på næsten 1.000 sider, som nu er udkommet på dansk. Omfanget kan virke skræmmende, men det er kun et problem i forhold til armkræfter, resten går af sig selv, for som Financial Times citeres for på bagsiden:” Mak er den historielærer, vi alle burde have haft”.

Bogen er opdelt i tolv af-snit, der dækker tolv rejser, en for hver af årets måneder, og en historisk periode. Ikke fortalt af en faghistoriker eller politisk kommentator, men af reporteren, der beskri-ver lokaliteterne, vejret og

stemningen, portrætterer alle slags mennesker, maler med historiens brede pensel og går ned i de små detaljer, der sammen med de mange litterære referencer og citater fra breve og dagbøger gør historien nærværende og håndgribelig.

Der trækkes linjer fra nutid til fortid og omvendt, men også geografiske, som når Mak i en landsby i det sydlige Ungarn sammenligner løn og levevilkår med forholdene i en tilsvarende landsby i Hol-land eller Danmark. I samme landsby fandt man på et loft en lille notesbog, hvori en

ungarsk soldat havde skrevet om sin hjemve under 2. ver-denskrig. Han havde været vidt omkring, bl.a. i Aalborg, men hans fortællinger om den tid ville være helt anderledes end en ålborgensers. Vores

fælles fortid forbinder, men den adskiller også.

Denne kulturelle odyssé i tid og geografi er en ren lystrejse, fremragende skrevet, morsom, bevægende, oplysende og inspirerende. Man befinder sig rigtig godt i toget sammen med Mak, men skulle det på grund af rejsens længde blive nødvendigt, kan man uden problemer stå af og gøre ophold undervejs.

Geert Mak: Europa – En rejse gennem det 20. århundredeForlaget Tiderne Skifter. 952 sider. 399 kroner.

Geert Mak

Stéphane Hessel på forsiden af l’Humanité

Nr. 3 – 2011 Side 13

Fredskæmperen og kommunisten Picasso

Af John Poulsen

n ”Jeg har altid været i eksil, det er jeg ikke længere nu. Indtil den dag, hvor Spanien igen kan byde mig velkom-men, har Frankrigs kommu-nistiske Parti (FKP) åbnet sine arme for mig og jeg har fundet det, som betyder aller-mest for mig: de største viden-skabsfolk, de største digtere, alle de smukkeste ansigter af parisiske oprørere, som jeg så i løbet af august. Jeg er endelig blandt brødre”. Sådan udtalte Pablo Picasso (1881-1973) sig i et interview, efter at han i oktober 1944 havde meldt sig ind i det kommuni-stiske parti. På det tidspunkt var Picasso berømt, ikke mindst pga. maleriet Guernica fra 1937,der i dag betragtes som et af de væsentligste malerier i det 20. århundrede. Med Guernica trådte Picasso klart frem og viste sin foragt for fascismen og sin støtte til folkefronten i Spanien.

FredsduenI 1949 opsøgte forfatteren, Louis Aragon, Picasso for at spørge, om han havde et arbejde, der kunne bruges til en plakat for verdensfredskon-

gressen i Paris i april. Aragon fandt en due, som tidligere havde været trykt som lito-grafi og tog den med, og sent samme eftermiddag hang den som plakat på Paris’ husmure. Hermed havde Picasso skabt fredsduen, som han siden har tegnet mange varianter af til plakater, tryk og badges, og som er blevet symbol på freds-bevægelsen over hele verden. Millioner af mennesker har således lært Picasso at kende og er kommet til at holde af ham gennem hans duer.

Netop Picassos medlem-skab af FKP og hans indsats i fredskampen er nogle af omdrejningspunkterne i udstillingen ”Picasso – Frihed og fred”, som Louisiana viser frem til 29. maj, og hvor der både kan ses malerier, teg-ninger, skulpturer, keramiske arbejder, grafik og doku-mentarisk materiale i form af fotos, plakater og aviser. Ud-stillingen har tidligere været vist i Liverpool og Wien, og desværre har det ikke været muligt at vise lige så mange værker på Louisiana som de to andre steder, men det gør den ikke mindre interessant.

Gennem en række hoved-værker oplever vi Picassos

forhold til forskellige histori-ske begivenheder efter 1945. F.eks. i ”Lighuset” (1945), som er en forlængelse af Guernica, ”Kvinderne fra Algier” (1955), der tager fat i Krigen i Algier og ”Sabiner-indernes rov” (1962), som blev skabt under Cubakri-sen. Mange af de udstillede værker tager udgangspunkt i klassiske værker af bl.a. Velaz-guez, Goya, Poussin, David og Manet, men på Picassos helt egen facon.

Venner og fjender”Picasso har altid været over-raskelsernes, eksperimen-ternes og mangfoldighedens mand og det har skabt ham begejstrede tilhængere og bitre fjender”. Sådan indledte Otto Gelsted en anmeldelse af en bog om Picasso i Land og Folk i 1949. Også blandt kommunister var der mange, som ikke var begejstrede for maleren.

Det er ingen hemmelighed, at Picasso ikke var enig med FKP hvad angik kulturpolitik, ikke mindst den socialistiske realisme. Det skabte megen røre, da Picasso til partiets kulturavis ”Les Lettres Fran-caises” leverede en tegning af Stalin, da denne døde den 5. marts 1953. Det væltede ind med vrede læserbreve, og partisekretariatet tog afstand fra tegningen. Også mange malere reagerede. Da partiets formand, Maurice Thorez, i slutningen af april vendte tilbage til Frankrig,

tog han imidlertid afstand fra sekretariatets kritik, idet han mente, at udtalelsen havde spillet bolden over på fjendens bane, og gavnede den og ikke partiet. For at vise sin opbak-ning til Picasso lod han sig fotografere sammen med ham til l’Humanité. I det hele taget havde Thorez et godt forhold til Picasso, omgikkes privat med ham og deltog i mange af hans ferniseringer.

Picasso havde mange dis-kussioner med russerne om sin kunst, som heller ikke var deres kop te. På deres kritik svarede han at ”jeg prøver ikke at rådgive russerne med hensyn til økonomi. Hvorfor skal de fortælle mig, hvordan jeg skal male?” Uenigheden var dog ikke nogen hindring for, at man hædrede hans ind-sats for freden. I 1951 og -62 fik han henholdsvis Stalin- og Lenin-fredsprisen. Faktisk be-fandt der sig i USSR en række af hans malerier fra perioden 1901-15, men de var anbragt i Puskin-museets magasiner og kom først frem i 1953, da de blev udstillet i Italien og senere i Paris. Picasso fik aldrig lejlighed til at besøge Sovjetunionen, men takket være Ilja Ehrenburg afholdtes der to velbesøgte udstillinger i 1956 og -62.

Maler og kommunistI lighed med andre kendte kommunister er det, også i Picassos tilfælde, blevet forsøgt at skille kommunisten fra kunstneren. Ilja Ehren-burg, som lærte Picasso at

kende allerede i 1914, skriver i sine erindringer, at ”nogle af de forfattere, der har skrevet om Picasso, har forsøgt at fremstille hans interesse for politik som noget tilfældigt, som et lune: Han er en origi-nal, elsker tyrefægtning og er af en eller anden grund blevet kommunist.

Picasso har altid taget sit politiske valg med stor alvor.” Selv har Picasso i et interview udtrykt det således: ” Min til-slutning til det kommunistiske parti er det logiske resultat af hele mit liv, af hele mit værk ... Da jeg gik til det kommu-nistiske parti var det uden ringeste tøven, for i grunden har jeg altid tilhørt det ... Er det ikke det, der arbejder mest for at forstå verden og bygge den op, for at gøre dagens og morgendagens mennesker mere klarsynede, frie og lykkelige?”.

Picasso forblev medlem af partiet indtil sin død i 1973 og støttede det rundhåndet med både arbejder og penge. Mellem 1957 og -67 forærede han hvert år flere tusinde eksemplarer af signeret originalgrafik til det lokale kommunistiske dagblad ”Le patriot de Nice et Sud-est”, til en samlet værdi på over 3 mill. franc, og det var medvir-kende til at avisen overlevede fem år længere som dagblad end andre kommunistiske aviser i provinsen.

Louisiana: Picasso – Fred og frihed. Slutter 29. maj.

Stor udstilling på Louisiana

Forside fra ’Les lettres francaisces’ med anmeldelser af Aragon og Joliot Curie.

Kvinderne fra Algier

Side 14 Nr. 3 – 2011

KUlTURlIv

Film værd at seAnother YearBiutifulThe Social NetworkTrue GritWinter’s Bone

Absolut AvantgardeØregaard Museum har slået dørene op for den største ud-stilling af Franciska Clausens værker i København siden 1964. Med mere end 90 vær-ker stiller udstillingen skarpt på perioden 1921–31 og følger hendes pionerindsats indenfor tidens internationale avantgar-demaleri. Franciska Clausen (1899–1986) besøgte i tyverne Fernand Legers kunstskole i Paris og det fik stor indflydelse på hendes produktion. Udstil-lingen giver et indblik i hendes udvikling og arbejdsmetode.

Klassikere fra Forlaget SohnTil gengæld for det moskva-guld, Ole Sohn aldrig fik noget af, har han fundet en anden guldåre. Hans forlag er gået i gang med at udgive ældre klassikere. Det er den form for forlagsvirksomhed, der ikke kræver meget andet end at sætte scanneren i gang, men det skal nu ikke lastes forlaget, at det medvirker til at give disse værker en velfor-tjent renæssance i en tid, hvor bøgers levetid i modsætning til menneskers bliver stadig kortere.

Indtil nu er det blevet til Graham Greenes ”Vor mand i Havana”, ”Brighton Rock”, og senest ”Den tredje mand”. I marts er annonceret John Steinbecks fortryllende skæm-teroman ”Dagdriverbanden” fra 1935 og senere på året hans absolutte hovedværk ”Vredens Druer” om fattige småbønder fra Midtvesten, der drives fra deres gårde af bankerne og med deres habengut læsset på affældige lastbiler drager mod Californien for at finde det paradis, frugtavlerne annonce-rer med.

Sohn har i et interview ud-talt, at det er en af de romaner, der har gjort størst indtryk på ham, men noget tyder på, at det er længe siden, han har læst den, så forhåbentligt vil han også selv benytte lejlig-heden til at genlæse den og få opfrisket sin ungdoms evne til indignation.

Bladfond 2010/11

Afdelinger 25/1–17/2Amagerland ……………………………………… 700,00 Indre By …………………………………………… 1.570,00 Nordsjælland …………………………………… 500,00 Nordvest …………………………………………… 2.420,00 Esbjerg …………………………………………… 100,00 Vest ………………………………………………… 20,00 Vestegnen ………………………………………… 800,00

Bladfond i alt ………………………………… 6.110,00

KolleMorten ……………………………………… 200,00 Hobbyklubben …………………………………… 500,00

6.810,00

Reparation og salg af computere

– kører også ud!

Rantzausgade 37A, 2200 København N.

Tlf. 3512 6149 / 5046 2832

Mail: Kim@Hardware.dk www.pcmissing-link.dk

Åben man.-fre. 13-19. lør. 11-16

Ny hjemme sideBesøg vores

nye hjemmeside påwww.kommunisterne.dk

SpAlTEN

KPiD afdeling VestDet aftalte medlemsmøde er rykket til torsdag den 3. marts kl. 19.30 hos Carlsson, Tietgensgade 72, st.

Afdelingsledelsen

Pensionisternes hobbyklub af 1965 2. marts Knud Johnsen fra LOs seniorer indleder om

pensionisters sociale forhold 9. marts Eva Arnvig indleder om Krig i børnehøjde16. marts Gule ærter23. marts Enid Riemenschneider holder foredrag30. marts Sven-Erik Simonsen indleder om ALBA-

landene og USA 6. april Udflugt til Brumleby13. april Afslutning

Nr. 3 – 2011 Side 15

Sejrsfest50-året for sejren over USA’s invasionsforsøg i Svinebugten skal fejres

Af Elin Søborg

n Den 17. april 1961, tidligt om morgenen, angreb en styrke eksilcubanere, bevæb-net, trænet og finansieret af CIA, Cubas sydlige kyst ved Svinebugten. Det var ikke no-get overraskende angreb, for 2 dage forinden havde ameri-kanske bombefly systematisk angrebet og svært beskadiget det Cubanske luftvåben.

Ydmygende nederlagTil gengæld var Cubas forsvar af sit territorium forbløffende. På knap 2 dage blev den veludstyrede angrebsstyrke totalt nedkæmpet, og Fidel Castro kunne erklære sejren.

Det var en svimlende triumf for den kun knap 21/2 år gamle revolution. Over hele verden samledes massede-monstrationer til solidaritet med Cuba under parolerne: Hands off Cuba! I tre dage var der massive demonstrationer foran USA’s ambassade i København, og det blev en blodig affære for demonstran-terne, der var oppe mod et knippelangribende politi og knojernsbevæbnede konser-vative unge.

Også dansk festDen 19. april i år kan Cuba og vi andre fejre sejrens 50 års fødselsdag. Det kommer uden tvivl ikke til at gå stille

af i Cuba, men også her i Dan-mark planlægger vi at holde en sejrsfest. Dansk-Cubansk Forening arrangerer i sam-arbejde med sine kollektive medlemmer en stor fest i 3F’s hus i Trekronergade 26 i Valby.

Festen bliver holdt den 16. april fra kl. 19, og indledes med spisning af en finere me-nu. Senere bliver der festtale ved Cubas chargé d’affaires Guillermo Vazques og Okto-berkoret vil synge cubanske sange, bl.a. La Victoria, som blev skrevet lige efter sejren

og skildrer triumfen. Jesper Klein vil underholde og der bliver levende salsa-musik. Billetterne koster 200 kr. og bliver solgt hos DCF og 3F fra den 30. marts. Der bliver kun plads til ca. 185 til middagen, så man skal være hurtigt ude for at sikre sig plads. Når man det ikke, kan man komme ind til resten af festlighederne fra kl. 20.30 for 50 kr.

Konference om LatinamerikaOm eftermiddagen holdes der samme sted en konference

om Latinamerika. Her vil Ole Nors fra Havnearbejdernes klub berette om situationen i Honduras, Også problemerne i Colombia og Haiti vil blive behandlet, og journalist Jens Lohmann og Venezuelas chargé d’affaires i Danmark Roger Corbacho vil debat-tere de positive udviklinger, der også ses i Latinamerika. Konferencen er åben for alle og gratis at deltage i. Både konference og fest vil blive behørigt opreklameret.

– Og så kan vi jo i samme hug fejre, at Fidel efter de amerikanske flyangreb den 15. april 1961 erklærede den cubanske revolution Marxi-stisk-Leninistisk!

Sommerlejr 2011Norges Kommunistiske Parti vært for 6. Nordiske Sommerlejr 2011

n De nordiske kommunisti-ske partier har været samlet for at forberede Nordisk som-merlejr 2011, der i år finder sted i Norge. Stedet bliver for anden gang det idyllisk beliggende Spigerværksarbej-dernes Feriehjem i Enebakk, godt 20 km. syd for Oslo.

Juli ferie med indholdSommerlejren foregår i uge 27, og åbnes søndag aften den 3. juli, med afslutning søndag den 10. Ugen byder som altid på et righoldigt både aktuelt og teoretisk program, kultur og naturoplevelser og aktivi-teter for både børn, unge og

ældre. Da den daglige politik i rigeligt omfang udhuler real-lønnen, fastholder kommuni-sterne prisen på 6. år: 1000 kr. for en uge med kost og logi. 300 kr. for børn.

Nærmere om tilmeldings-betingelser, program m.v. vil blive udsendt i KPiD-Nyt.

Den smukke sø Lyseren, der ligger ved foden af feriehjemmet.

Hvad betyder en ny regering for dig?

– Vil dagpengeperioden blive forlænget til fire år igen, hvis vi får en ny regering ved det kom-mende folketingsvalg?

– Vil efterlønnen være sikret? – Vil nedskæringer i SU’en blive droppet?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, hvis du møder op til stort valgmøde

Tirsdag den 29. marts klokken 19 hos 3F Kastrup, Saltværksvej 68.

En arbejdsløs, en kontanthjælpsmodtager, en studerende og en kommende efterlønsmodtager vil stille spørgsmål til politikerne:

Özlem Cekic, SF Johanne Schmidt-Nielsen, EnhedslistenLars Weiss, Socialdemokraterne

Du vil også få masser af mulighed for at stille spørgsmål.

Arr.: De lokale afdelinger på Amager af Kommunistisk Parti i Danmark, Enhedslisten, Kommunistisk Parti og Danmarks Kommunistiske Parti.

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Nr. 3. Marts 2011Pris kr. 10,-

Køb og læs KommunistAbonnement: 1 år ………………… 275,- kr.1/2 år ……………… 165,- kr.

KO

MM

Un

IST, Frederikssundsvej 82, 2400 K

øbenhavn NV

8. Marts – Kvindernes internationale kampdag

n På en international kvin-dekongres i 1910 enedes man om, at der skulle være en fast årlig dag for kvin-dekampen. Det blev den 8. marts, dagen hvor russiske kvinder demonstrerede og startede forløberen for oktober-revolutionen, den såkaldte februar-revolution.

Kvindekampen gik på valgret, ligestilling og senere kravet om ligeløn. Efter 1. Verdenskrig blev kvindernes kamp mod krig og militarisme en integreret del af kvindekamp, med dan-nelse af en række fredsbe-vægelser, nationalt og med ”Kvindernes demokratiske Verdensforbund” i spidsen.

Ligelønskampen8. marts markeres hvert år i en række fagforeninger og forbund. I indbydelsen til 8. Marts arrangementet i FOA, står der i år bl.a.: ”Folketin-get, arbejdsgiverne og fagbe-vægelsen skal i fællesskab strikke en løsning sammen,

der kan gøre indhug i løn-gabet mellem mænd og kvin-der. En løsning der gavner ligestillingen, og som kan bane vejen for et mere fleksi-belt – og mindre kønsopdelt arbejdsmarked.” Kampen for ligeløn er ikke slut.

Med Oktoberrevolutionen og dannelsen af Sovjetunio-nen blev der indført ligeløn for mænd og kvinder der. Det styrkede kravet om lige-løn i de kapitalistiske lande, men der skulle gå mange år, før det blev indført i de danske overenskomster.

LigelønsstrejkerUnder storkonflikten i 1925 kæmpede kvinderne i jern- og metalindustrien for at rejse ligelønskravet. Det kom ikke igennem. End ikke i hovedforbundet for kvinderne (KAD) Men kam-pen fortsattes ihærdigt, ikke mindst fra ”Jernpigerne”, hvis navnkundige formand, Inger Gamburg, formand for afdeling 5 Jern- og metal-industriens kvinder, med ildhu gik i spidsen. Først i

1971 kom der opbakning og bredere aktiviteter for lige-lønskravet, og med overens-komstfornyelsen i 1973 kom ligelønnen så endelig ind i de danske overenskomster. Da var der gået 48 år fra kravet var rejst.

En af de store kvinderTrods sine halvanden meter var Inger Gamburg en stor kvinde. Hun var Jernpiger-nes formand fra 1926 til 1965. Under besættelsen blev hun arresteret og deporteret til KZ lejr i Nazi-Tyskland. Men kvinderne genvalgte hende igen og igen trods hendes fangen-skab. Inger Gamburg var kommunist, og havde gået i arbejdets hårde skole. I et interview med Land og

Folk, fortalte Inger om sin start på arbejdsmarkedet, som vi her bringer et ud-drag af. Hendes mor døde, da hun var 12 år, og så måtte hun have en heldagsplads ”i huset hos skiftende Fruer”, men det faldt ikke i hendes smag. Hun fortæller:

Kællingerne– ”Det var nogle værre kæl-linger at være hos. Jeg tog til København, men herinde var de s’gu endnu værre. Så begyndte jeg på fabrik hos Jensen og Møller i Sølvgade. Det var en chokoladefabrik, men vi fik for lidt for arbej-det. Efter nogen tid søgte jeg ud på Tuborg, og der arbejdede jeg i seks år.”

Første strejkeFra den periode stammer hendes første aktion for kvindernes ligeløn.

– ”I 1918 strejkede alle mandlige bryggeriarbejdere for højere løn. Både Tuborg og Carlsberg var med. Jeg blev arbejdsløs på grund af strejken, men havde ikke været længe nok i fagfor-eningen til at få understøt-telse. Jeg måtte så søge andet arbejde. Efter nogen tid fik vi kvindelige Bryg-geriarbejdere besked på at møde om morgenen kl. fem på Jagtvejen. Her kom da-værende folketingsmedlem Helga Larsen og forelagde et forslag om, at vi skulle gå i arbejde kl. 6. Mæn-dene var blevet enige om at begynde igen, for de havde fået løfte om 18 kr. mere om ugen. Det var mange penge dengang.

Da hun havde fortalt det, sagde Helga Larsen: ”Så, kammerater, så går vi i arbejde.” Så tænkte jeg: ”Det var satans”. Og for første gang sprang jeg op på en talerstol og sagde: ”Må jeg få ordet? Hvor meget

Kampen for ligeløn og fred i verden er stadig aktuel

– Mor! Besluttede jeres kongres så at kræve, at I skal have ligeså meget løn som mændene? – nej, mit barn. Men Alvilda Andersen fik vedtaget, at vort Kontingent skulle forhøjes, for at vi på det område kunne tilstræbe lighed med mændene (Kom-mentar til KADs kongres 1926, Arbejderbladet)

får vi Helga? Må jeg lige spørge dig om det?” Hun sagde noget om, at vi jo ikke havde strejket, så vi skulle ikke have noget. ”Så går jeg krafted’me ikke i arbejde! ” sagde jeg. Og hele striben råbte hørt!

Helga kunne ikke forstå det, og Ekstra Bladet skrev på forsiden med store bogstaver: ”Pinseøllet i fare — Kvinderne strejker nu.” Enden på legen blev, at vi efter otte dage fik et tilbud om lønforhøjelser, og det tog vi imod. Jeg kom også tilbage til Tuborg, men kort tid efter kom værkføreren og stillede sig bag min stol med en fyreseddel. ”De skal lade være med at bruge sådan en mund.” Han lovede mig arbejde om sommeren, men jeg sagde bare: ”Tak, jeg forlægger min sommer-residens til et andet sted.”

Og så gik jeg lige midt i arbejdet.” Red.

Inger Gamburg (th.) for-mand for afd. 5 1926-1965, her fotograferet ved 10-året for hendes valg til formand.