Europæisk master i narkotika- og alkoholindsatserpsy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_rusmiddelforskning/dokumenter/...Tina Munk Knudsen, MNAI 20143513 1 Europæisk master i narkotika-

Tina Munk Knudsen, MNAI 20143513

1

Europæisk master i narkotika- og alkoholindsatser

At være eller ikke at være alkoholiker

-er det spørgsmålet?

Masterprojekt

af

Tina Munk Knudsen

Studienummer: 20143513

Hold: MNAI 2014

Vejleder: Vibeke Asmussen Frank

Aarhus BSS- Aarhus Universitet, August 2016

Afhandling og bilagene må offentliggøres

Antal anslag: 94.161


2

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 2

2. Abstract .................................................................................................................... 4

3. Tak ......................................................................................................................... 5

4. Indledning ................................................................................................................. 6

4.1 Forskningsspørgsmål .................................................................................................... 7

4.2 Opgavens opbygning .................................................................................................... 7

4.3 Begrebs og målgruppeafklaring ........................................................................................ 8

5 Perspektiver på alkoholproblemer og behandling historisk set ......................................................... 8

5.1 Alkoholbehandling i Danmark i dag .................................................................................. 11

5.2 Hvorfor interesserer samfundet sig for alkoholproblemer? .......................................................... 12

6 Bruger/Borgerperspektivet ............................................................................................. 14

6.1 Brugerperspektivet i samfundsvidenskabelig forskning ............................................................. 15

6.2 Analytiske perspektiver ............................................................................................... 15

7 Brugerperspektivet i forskningslitteraturen ............................................................................ 16

7.1 Database- og bibliotekssøgning ....................................................................................... 17

7.2 Forskellige forskningsfokus i undersøgelserne ....................................................................... 18

8 Metode ................................................................................................................... 21

8.1 Undersøgelsesdesign .................................................................................................. 22

8.2 Hvilken viden får jeg via interview? .................................................................................. 22

8.4 Valg af ramme for interview .......................................................................................... 24

8.6 Interviewpersoner ...................................................................................................... 25

8.6.1 Valg af antal af personer til interview ........................................................................... 25

8.6.2 Rekruttering af personer til interview ............................................................................ 25

8.6.3 Interviewpersonerne .............................................................................................. 27

8.7 Interviewer ............................................................................................................. 28

8.8 Transskription .......................................................................................................... 29

8.9 Analysemetode – kodning ............................................................................................. 30

8.10 Etiske overvejelser før, under og efter interviewene. ............................................................... 31

8.10.1 Undersøgelse i min egen organisation .......................................................................... 32

8.10.2 Interview med personer i sårbare situationer ................................................................... 32


3

9. Analyse del 1 - Personopfattelser ......................................................................................... 32

9.1 Delkonklusion ......................................................................................................... 37

10. Analyse del 2 - Begreber ................................................................................................. 37

10.1 Delkonklusion ........................................................................................................ 41

11. Samlet konklusion ........................................................................................................ 41

12. Perspektivering ........................................................................................................... 43

12. Litteraturliste ............................................................................................................. 46

13 Bilag ....................................................................................................................... 49

Bilag 1 – Interviewguide ..................................................................................................... 49

Bilag 2 – Informeret samtykke ............................................................................................... 51

Bilag 3 - Avisartikel .......................................................................................................... 52


4

2. Abstract

The Aims of this master-study was to investigate patients’ perceptions on alcohol problems and

their expectations toward treatment. The objectives has been

to investigate the patients’ perception of their own alcohol use

to find out how the patients understand their way of drinking based on physically, mentally,

socially or culturally explanations

to investigate the patients expectations toward treatment.

The study is a qualitative study based on 6 semi-structured, audio-taped interviews with patients

seeking treatment in an out-patient treatment center in a Danish municipality with a proximally

90.000 inhabitance. The treatment is a part of the national healthcare and is free of charge for the

patient.

Based on the analytical concepts socio-centric and egocentric person perspective the argument of

the study is that the patients are more likely to conceptualize the reasons for drinking in the socio-

centric perspective but when it comes to treatment expectations they expect treatment in an

egocentric understanding. They expect therapy that helps them to be able to handle craving, stress,

anxiety, avoid loss of control etc.

The patients use different ways to conceptualize their drinking. They use different words to explain

their ways of drinking; “my use”, misuse, addiction, “drinking in an unhealthy way” etc. When

they talk about addiction they are very objective, but talking about being an alcoholic or having a

misuse they have thoughts towards people with sever alcohol addiction living on the edge of

society. They cannot identify them self with that picture. It is my argument, that the consideration

about choosing abstinence-oriented goal is not only about missing the enjoyment to drink alcohol

but is also about anxiety towards stigma.

I find that there is a need for a broader understanding of problem drinking in the continuum from

unhealthy use to severe dependence and that treatment should have a focus on all groups and

hopefully with an aim to reduce stigma.


5

3. Tak

Tusind tak til jer seks som deltog i min undersøgelse. Ved at fortælle jeres historier er I hele

fundamentet for denne opgave!

Jeg skylder mange andre tak for at støtte mig igennem de sidste to år på vejen til at kunne

aflevere denne opgave. Vibeke, du har med din anerkende tilgang og rolighed givet mig troen

på, at det nok skulle lykkes og Bagga, du har på entusiastisk vis og med ukuelig energi ledet

hele holdet sikkert imod mål. MNAI 2014 er et fantastisk hold – tak for sammenholdet

undervejs og forhåbentlig ud i fremtiden!

Der skal også lyde en stor tak til ledelse og medarbejdere i RCS for at gøre det muligt og bakke

op hele vejen igennem.

Tak til Lone og Lise for korrekturlæsning, Tabita for forsyninger til weekenderne og Henrik for

hjælp til transskription af et interview.

Tak til Anette for inspirationen på alkoholområdet, for bogen og relevante artikler.

Tak til Marius for at tage mig alvorligt og hjælpe mig igennem den sidste slutspurt.

Sidst og ikke mindst skal der lyde en stor tak til familie og nære venner. Freya og Signe har

udvist stor tålmodighed og Thomas, du har stået mig last og brast igennem hele forløbet og det

er jeg taknemmelig for.

Af hjertet tak til jer alle!


6

4. Indledning

”Hvordan forstår du afhængighed?”

Sådan blev jeg spurgt til min ansættelsessamtale i alkoholbehandlingen for 8 år siden. Jeg kunne

ikke rigtig svare på spørgsmålet. Jeg havde mine forestillinger og nogle ideer, så jeg ledte efter det

rigtige svar. Da jeg 6 år senere startede på master i narkotika og alkoholindsatser, havde jeg en

forventning om, at videnskaben kunne bringe mig tættere på forståelsen af begrebet, som stadigvæk

i daglig praksis som alkoholbehandler synes at være en uhåndgribelig og uforståelig størrelse, både

for mig som behandler, men også for de borgere, som kom i behandlingen.

Virkeligheden skulle vise sig at se anderledes ud, for der åbnede sig en verden til forståelse af, at

man kan anskue fænomenerne fra mange forskellige perspektiver og at netop afhængighed og

misbrug har været genstand for forskning indenfor vidt forskellige videnskaber, spændende fra

naturvidenskabens mest positivistiske tilgang til de konstruktivistiske og fortolkende tilgange

indenfor samfundsvidenskaberne og humaniora.

Hver videnskab sine svar, men også sine ubesvarede spørgsmål. West and Brown indleder deres

bog “Theory of addiction” fra 2013 således: “The problem is that each theory seems to stem from

an idea or set of ideas that accounts for a part of the problem but does not account for other

features that were previously addressed by other theories. They view addiction from particular

perspective and focus on what is immediately visible from that point of view. They neglect key

features that are visible from other points of view” (West 2013:1).

At inddrage brugerne i forskning om brug af rusmidler og vurdering af behandlingsindsatser er en

nyere tendens. Særligt på alkoholområdet er det sparsomt med undersøgelser. Under uddannelsen

har vi beskæftiget os med brugerperspektiver og jeg blev derfor optaget af det todelte spørgsmål

om, 1) hvordan borgerne selv oplever afhængighed og 2) hvad de forventer af alkoholbehandlingen,

når de henvender sig. Jeg besluttede derfor at lave en kvalitativ interviewundersøgelse med seks

borgere, som for første gang henvender sig i alkoholbehandlingen.

Jeg var i udgangspunktet optaget af, hvordan borgernes måde at forstå sig selv, hænger sammen

med den primære måde, vi har valgt at håndtere alkoholproblemstillinger i Danmark, nemlig

gennem tilbud om behandling.


7

Opgaven skulle vise sig at ændre fokus flere gange undervejs. Blandt andet er det jo ikke givet, at

borgerne oplever sig som afhængige. Udarbejdelsen af interviewguiden blev en øvelse i netop at

frigøre mig fra mine egne for-forståelser og i stedet forsøge at få borgerens perspektiver på, hvordan

de oplever og forstår den måde, de drikker på med afsæt i spørgsmål om fysiske, psykologiske,

sociale eller kulturelle forklaringsmodeller (se Bilag 1).

Et centralt tema i interviewene, som jeg for eksempel ikke havde forudset var, hvilken holdning

eller hvilket syn borgerne har på begreberne afhængighed, misbrug og alkoholiker og dermed også,

hvordan de definerer sig selv.

Opgaven er udover en undersøgelse af en gruppe borgeres perspektiver også en personlig øvelse i

forskningsmetode og formidling. Vejen har været kringlet, men jeg håber at læseren får en

fornemmelse af min idé og mit budskab, og samtidig får indblik i de valg, fejltrin og erkendelser jeg

har fået under vejs.

4.2 Forskningsspørgsmål

Hvordan oplever borgere, som søger alkoholbehandlingen den måde, de drikker alkohol på og

hvilke forventninger har de til den behandling de søger?

• På hvilken måde beskriver borgerne deres brug af alkohol?

• Hvordan forstår borgerene deres måde at drikke på ud fra fysiske, psykiske, sociale eller

kulturelle forklaringsmodeller?

• Hvad lægger borgerne vægt på, når vi taler om den behandling de søger?

4.2 Opgavens opbygning

Opgaven er bygget op sådan, at jeg først beskriver mine begrebs- og målgruppeafklaringer. I

afsnittet efter fremlægger jeg forskellige historiske perspektiver på alkoholproblemer og

behandling, herunder alkoholbehandlingens ramme og formålsbeskrivelser anno 2016.

Brugerperspektivet præsenteres som forskningsvinkel med en kort historisk introduktion og med en

gennemgang af den aktuelle forskning på alkoholområdet.

Mit metodeafsnit indeholder begrundelse for valg af undersøgelsesdesign, vurdering af viden samt

de praktiske og etiske overvejelser, jeg har gjort mig under vejs.

I min analyse reflekterer jeg over, hvordan borgernes beskrivelser og forklaringer kan forstås ud fra

de analytiske begreber: egocentriske og sociocentriske personopfattelser.


8

Jeg kommer ligeledes med bud på, hvordan borgerne forstår sig selv i forhold til begreberne

alkoholiker, afhængig og misbrug og hvilken betydning det kan have for tilgangen i behandling af

alkoholproblemer.

Afslutningsvis vil jeg i min perspektivering reflektere over hvorvidt samfundet har andre

muligheder end at stille behandling til rådighed for den enkelte og dennes familie til at håndtere

alkoholproblemer.

4.3 Begrebs og målgruppeafklaring

Opgaven handler om mennesker, som søger alkoholbehandling i den offentlige ambulante

alkoholbehandling. Jeg har valgt at kalde dem borgere. I praksis og i litteraturen anvendes mange

forskellige betegnelser: klienter, patienter, brugere, borgere, medborgere mv., som hver for sig

repræsenterer en tid eller et syn på relationen mellem samfundets systemer og dén, der søger hjælp

eller støtte. I dansk lovgivning, vejledninger og retningslinjer på alkoholområdet bruges betegnelsen

patient. I dén organisation jeg arbejder og hvor min undersøgelse er foretaget, siger vi borgere,

hvorfor det falder mig mest naturligt. Når jeg refererer til forskning anvendes dén betegnelse, som

anvendes i den refererede artiklen. Opgaven tager afsæt i borgernes perspektiv, som dog i den meste

danske forskning, bliver omtalt som ”brugerperspektiver” og som på alkoholområdet i den engelske

litteratur bliver omtalt patients perspective, til forskel fra stofområdet, hvor betegnelsen user bruges

på lige fod i Danmark. Jeg anvender bruger- og borgerperspektivet synonymt. Da undersøgelsen

foretages blandt borgere, som søger behandling indgår den gruppe af borgere, som typisk ikke

henvender sig i den ambulante alkoholbehandling. Det er iflg. Sundhedsstyrelsen både borgere, som

klarer sig på arbejdsmarkedet med færre sociale problemer, som formodes at holde sig fra

behandlingen i frygt for stigmatisering og de mest udsatte borgere, som holder sig væk fordi

behandlingssystemet direkte eller indirekte forventer motivation og ressourcer, som borgeren ikke

er i besiddelse af (Sundhedsstyrelsen 2006: 96).

5 Perspektiver på alkoholproblemer og behandling historisk set

Når vi ser på, hvordan vi forstår alkoholrelaterede problemer og behandling i dag, er det værd at

tage et tilbageblik i historien og undersøge hvilke syn, opfattelser og perspektiver, som har gjort sig

gældende op i gennem tiden. Durrant argumenterer for, at vi alle konstruerer begreberne ud fra et

kulturelt og historisk perspektiv og at afhængighed netop kan forstås som en social konstruktion

(Durrant et al. 2003:211).


9

Jeg vil her beskrive de mest dominerende perspektiver på området, som på ingen måde præsenter

det væld af forklaringsmodeller, som findes og sammenfattende beskrives af bl.a. Pedersen og West

(Pedersen 2005, West et al., 2013).

Brugen af alkohol kan spores over 6000 år tilbage og findes i næsten alle kulturer. Skadeligt brug af

alkohol beskrives senere, men de første restriktioner af alkohol findes ca. 1700 år før vor

tidsregning (Durrant et al. 2003:21). Litteraturen viser, at mennesker til alle tider har forsøgt at

forstå, hvorfor nogen har fået problemer med alkohol.

Før midten af 1800-tallet blev personer med et afvigende brug af alkohol betragtet som havende en

svag karakter, uden moral og selv være skyld i deres ulykke. Behandlingen bestod i straf og skyld,

med det formål, at få personen på bedre tanker. Det moralske syn var dominerende i den danske

behandlingsindsats op til 1950’erne, hvor sygdomsopfattelsen begyndte at vinde indpas (Nielsen

2003: 19). Sygdomsopfattelsen bliver dog allerede præsenteret i 1804, hvor lægen Thomas Trotter

som den første samler eksisterende viden på området og i udgivelsen ”An Essay, Medical,

Philosophical and Chemical, on Drunkenness, and its Effects on the Human Body” og argumenterer

for, at alkoholmisbrug er en medicin tilstand, som krævede behandling (Durrant et al. 2003:193).

I 1950’erne er det sparsomt med empirisk forskning, men lægen Jellinke præsenterer

sygdomsmodellen, som en arbejdshypotese for hans syn på området. Sygdomsmodellen blev dog

betragtet i et videnskabeligt perspektiv, som kunne erstatte den moralske tilgang. Sygdomsmodellen

beskrives, som et entydigt fænomen, der kan identificeres som alkoholisme. Alkoholisme beskrives

som en kronisk irreversibel tilstand, en fremadskridende sygdom, der er biologisk betinget og

udvikler sig igennem tre klart adskilte faser hvor trang, kontroltab og fysiske abstinenser beskrives

som en del af den nedadgående ”Jellinek kurve” (Søgaard 2003: 19,20, Durrant et al. 2003: 2003).

Denne sygdomsmodel finder stadig sin anvendelse i dag, særligt på private behandlingsinstitutioner,

som arbejder efter Minnesotamodellen. Ser man f.eks. på Behandlingscenter Tjeles hjemmeside,

henvises der netop til Jellinek kurven som det videnskabelige grundlag for deres

behandlingstilgang. I Minnesotabehandlingen anvendes betegnelsen alkoholiker, som den måde

personer i behandling identificerer sig selv.

En anden opfattelse af sygdomsopfattelsen inden for den medicinske verden er afhængighed, som

en hjernelidelse. Særligt Alan Leshner er kendt for sin artikel ” Addiction is a Brain Disease, and it

matters), hvor afhængigheden i bred forstand ikke beskrives om en iboende sygdom, men tilskrives


10

varige ændringer i hjernen som følge af længerevarende påvirkning af stof/alkohol. ”The addicted

brain is distinctly different from the nonaddicted brain, as manifested by changes in brain

metabolic activity, receptor availability, gene expression and responsiveness to environmental

cues” (Leshner 1997:46). Leshner argumenterer også for, at sygdomsforståelsen er vigtig for at

sikre at syge afhængige får tilbudt behandling, og ikke stigmatiseres som f.eks. kriminelle

stofmisbrugere, der udelukkende straffes for konsekvenserne af deres misbrug (Leshner 1997:45).

Udvikling af diagnosesystemet: I 1950’erne blev ”alcoholism” og ”drug addiction” kategoriseret i

både i de europæiske og amerikanske diagnosesystemer ICD og DSM under

personlighedsforstyrrelser, men har igennem de sidste 50-60 år udviklet sig imod en samlet

forståelse af, at afhængighed og misbrug er en kompleks størrelse. I både ICD-10 og DSM-IV’s

afhængighedsdiagnose er opfyldelseskriterierne en kombination er fysisk, psykisk og sociale

elementer (Durrant et al. 2003: 205&27).

Fra midten af 1950’erne viser der sig forskellige perspektiver og forklaringsmodeller i takt med, at

forskning på flere fronter tager til. Nielsen fremlægger i 2004 en gennemgang af de forskellige

perspektiver der er i spil sideløbende med sygdomsperspektivet. Hun beskriver udover

sygdomsopfattelsen kategorierne: alkoholmisbrug som symptom, i et kognitivt perspektiv, som

livsstil, som alkoholproblem-perspektiv samt i et kulturelt perspektiv (Nielsen 2004: 22-28).

Under betegnelsen alkoholmisbrug som symptom ligger antagelsen, at misbruget ikke er sygdom,

men et symptom på psykiske eller sociale forhold. I de psykologiske teorier findes bl.a. teorier om

selvmedicinering (Pedersen 2005: 56) Alkohol som symptom kan også hænge sammen med social

mistrivsel, konflikter i familien, eller psykiske symptomer udløst af sociale begivenheder snarere

end personlighedsstrukturer (Nielsen 2004: 23).

Alan Martel laver i 1979 et forsøg, hvor han i et laboratorieforsøg, viser at kontroltabet er knyttet til

forestillingen om, at indtagelse af alkohol vil udløse trang til mere og dermed et kontoltab. Studiet

åbnede op for den kognitive adfærdsterapi i alkoholbehandlingen, som stadig er mellem de

anbefalede behandlingsgange på alkoholbehandlingsområdet (George et al, 2012: 191,

Sundhedsstyrelsen 2015). Det kognitive perspektiv er senere integreret med den neurobiologiske

forskning, som peger på, at afhængighed kan forstås som forstyrrelse i motivationssystemet, som

former tanker og adfærd i retning af indtagelse af stoffer og alkohol (Søberg et al.,2012: 57,

Robinson et al, 2013: 394).


11

Livsstilsperspektivet forklarer alkoholmisbrug indenfor rammerne af en generel model for

menneskelige handlinger. Misbruget anses ikke for at være en afvigende eller patologisk adfærd.

Livsstilsperspektivet anser mennesket som rationelt handlende menneske, hvor det kognitive

perspektiv anser mennesket mere eller mindre kontrolleret af omgivelserne eller situationen. For

både det kognitive perspektiv og livsstilsperspektivet er der tale om indlært adfærd, som i princippet

kan ændres (Nielsen 2004:26).

De nævnte perspektiver tager afsæt i det enkelte individ. Alkoholmisbrug kan også ses i et kulturelt

perspektiv. Her defineres det afvigende brug af alkohol ud fra den givne situation eller (sub-)kultur.

Det er altså normbruddet og ikke drikkeriet i sig selv, der er problematisk (Nielsen 2004:31)

Nielsen beskriver, at man i behandlingssektoren har taget konsekvensen af, at de forskellige

perspektiver ikke har afløst hinanden, men at alkoholproblemperspektivet forsøger at rumme alle

perspektiverne i én pragmatisk referenceramme. Det betyder, at man f.eks. i Fyns Amts

AlkoholBehandlingsCentret målsætningsprogram anno 2003: ”Fremhæver både

livsstilsperspektivet og det kognitive perspektiv (”alkoholproblemer ses som en indlært adfærd, der

i princippet kan aflæres igen) uden at sygdomsperspektivet (illustreret ved diagnosesystemet)

forlades” (Nielsen 2004: 28).

På trods af forskning indenfor psykologien, sociologien og antropologien viser undersøgelser dog

fortsat, at sygdomsopfattelsen af afhængighed fortsat er den dominerende tænkning blandt

sundhedsfagligt personale “In contemporary culture, socially deviant behavior is increasingly

being conceptualised as the result of a disease, most salient perhaps, in regards to

addiction”(Wiens et al 2014, s. 1).

5.1 Alkoholbehandling i Danmark i dag

Alkoholbehandling i Danmark er defineret i Sundhedslovgivningen og er et gratis tilbud til alle

borgere, som søger alkoholbehandling. Alkoholbehandling blev første gang indskrevet i dansk

lovgivning med Sygehusloven af 1954. Kommunerne overtog behandlingsforpligtigelsen fra

amterne i forbindelse med strukturreformen i 2007. Udover de offentlige tilbud findes der en lang

række private aktører, som typisk er døgninstitutioner baseret på kristelige organisationer eller

Minnessota-modellen. Behandlingen i kommunerne kan tilbydes anonymt og der er en 14 dages

behandlingsgaranti. Før strukturreformen var amterne ansvarlig for både alkoholbehandlingen og

den sociale stofmisbrugsbehandling. Stofmisbrugsbehandlingen hører under Socialstyrelsen og

Servicelovgivningen.


12

Behandlingsindsatserne var adskilte både organisatorisk og i sine fysiske placeringer under amterne,

men da kommunerne overtager både alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen, vælger mange

kommuner at sammenlægge behandlingsindsatserne organisatorisk, men flere steder også den

fysiske placering. Det betyder at borgere som søger alkoholbehandling skal henvende sig i det

kommunale Misbrugscenter, Rusmiddelcenter, Center for Socialt udsatte mv.

I Sundhedslovens overordnede formåls §§’er står bl.a., at lovgivningen har til formål ”at fremme

befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for

den enkelte” (Sundhedslovens § 1) og at ”Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse,

diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt

forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient”.

Lovgivningen definerer ikke, hvad behandlingen skal indeholde, hvordan den skal tilrettelægges

eller hvordan borgeren skal inddrages i planlægning af sin egen behandling.

Sundhedsstyrelsen har i 2015 udgivet Nationale Kliniske retningslinjer for behandling af

alkoholafhængige (Sundhedsstyrelsen 2015). Fælles for disse udgivelser er, at de er vejledende og

at de beskriver egnede metoder i behandlingen, men ikke behandlingens mål. Målet skal defineres

som et samarbejde mellem behandler og borger og fremgå af en behandlingsplan: ”behandleren

sammen med patienten udarbejder en behandlingsplan, som omfatter realistiske og accepterede

mål for de områder, som er relevante for patienten at arbejde med”. Samtidig noteres, at det er

”vigtigt, at organisationen har systemer, der kan sikre at behandlingsplanerne anvendes som aktive

redskaber i behandlingsforløbene (f.x. behandlingskonferencer, løbende sags gennemgang og

stikprøver)”(Sundhedsstyrelsen, 2015).

I retningslinjerne er de primære anbefalinger: Fokus på farmakologisk behandling – Campral frem

for Antabus, motiverende indsats, kognitiv adfærdsterapi, familieorienteret alkoholbehandling samt

CRF for gruppen af udsatte borgere.

5.2 Hvorfor interesserer samfundet sig for alkoholproblemer?

På samfundsplan er alkohol ifølge sundhedsstyrelsen én af de enkeltfaktorer, som har størst

indflydelse på folkesundheden i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2015:30). Det anslås i 2008, at der i

Danmark er 585.000 personer med et skadeligt alkoholforbrug og 140.000 med udviklet

alkoholafhængighed (Sundhedsstyrelsen 2015:28).


13

Sundhedsstyrelsen anslår i 2015, at alkohol betyder samfundsmæssige meromkostninger på årligt

13 mia. kr. F.eks. menes det, at alkohol forårsager ca. 160.000 ekstra årlige kontakter i almen

praksis (Sundhedsstyrelsen 2015:48).

Fra samfundets side er der altså en klar økonomisk motivation for at nedsætte skaderne af brug af

alkohol og for en stor gruppe af mennesker er alkoholbrug forbundet med både fysiske, psykiske og

sociale problemstillinger. I Danmark er alkohol relativt frit tilgængelig og belagt med ganske få

restriktioner. Tilbud om behandling til den enkelte er aktuelt den primære måde at håndtere

alkoholproblemer på i Danmark.

I 2006 udarbejdede sundhedsstyrelsen en medicinsk teknologivurdering af alkoholbehandlingen

(MTV-rapporten), hvor blandt andet effekten af alkoholbehandlingen diskuteres. Her

problematiseres mulighederne for at foretage effektmålinger af alkoholbehandling, idet der ikke

findes entydige svar på, hvad effekt af alkoholbehandling er (Sundhedsstyrelsen 2006:26). Når

effekten er vanskelig at måle hænger det ifølge rapporten sammen med, at målet i daglig praksis er

opfyldelse af det individuelle mål, der er aftalt mellem den enkelte patient og dennes behandler.

MTV-rapporten konkluderede i 2006: ” Gruppen af alkoholafhængige er en heterogen gruppe.

Derfor er det nødvendigt ved tilrettelæggelsen af behandlingen at tage udgangspunkt i den enkelte

patient og vurdere, hvilken behandling patienten vil have mest gavn af”. Der peges bl.a. på, at

behandlerne skal have de nødvendige kvalifikationer til at vurdere hvilken behandling, der er bedst

for den enkelte, at der skal skabes mulighed for tilstrækkelig kortlægning af alkoholproblemets

sværhedsgrad og der skal skabes tilstrækkelig diagnostik af somatisk og psykiatrisk co-morbiditet

(Sundhedsstyrelsen 2006: 135). Sundhedsstyrelsen har med afsæt i MTV-rapporten de sidste 10 år

intensiveret opkvalificering af det faglige niveau i alkoholbehandlingen. Iværksættelse af et

kursusforløb for nyansatte i de offentlige ambulante alkoholbehandlinger, udgivelse af

rådgivningsmateriale, samarbejde med Ringgården og 5 andre behandlingsenheder om udvikling af

metoder til behandling af mennesker med alkoholafhængighed og psykiske lidelser samt

udarbejdelsen af Nationale kliniske retningslinjer for alkoholafhængige har været med til at højne

det faglige niveau på behandlingssiden.


14

6 Bruger/Borgerperspektivet

Nu har jeg gennemgået de forskellige perspektiver på alkoholproblemer historisk set og sat rammen

for den behandling som tilbydes i Danmark. Jeg vil nu bevæge mig videre til borgerperspektivet,

som er hele afsættet i min undersøgelse. Som tidligere nævnt anvendes betegnelsen patient i dansk

lovgivning, vejledning og retningslinjer. Der er dog umiddelbart ikke sammenhæng med ordets

oprindelige engelske betegnelse: patient. At vente tålmodigt på, at dén af lægen valgte behandling

virker. Det forventes i stedet, at borgeren i samarbejde med sin behandler aktivt tager del i

udarbejdelsen af sin behandlingsplan og definerer mål. Bjerge beskriver, at

klient/patientperspektivet i socialt arbejde op til firserne netop var domineret af specialiseret service

og diagnostik og hvor klienten skulle underlægge sig den anviste behandling (Bjerge 2014:79). En

ændring i patient/klientfokusset til at bliver ”bruger” kan ses i sammenhæng med en øvrig

samfundsmæssig tendens, der knytter sig til tidens ny-liberale politiske tendenser, hvor

serviceydelser anses som rettigheder med fri valg, hvortil der også knytter sig forpligtigelser og

krav til den enkelte (Asmussen 2004:9).

Perspektivskiftet hænger tæt sammen med empowerment paradigmet, som opstod i 1960’ernes

USA, hvor fænomenet udspringer af den sociale aktivistideologi og selvhjælpstanken, som opstår

op igennem 70’erne (Meeuwisse et at., 2007:55).

Brugerperspektivet og empowerments politiske oprindelse og intension har været omdrejningspunkt

for flere diskussioner. Ingen kan være uenige i, at det enkelte menneske skal have de bedste

muligheder for at have indflydelse over sit eget liv, men forskellige forskere hævder, at

brugerinddragelse bliver brugt til at retfærdiggøre forskellige politiske ideologier (Ward 1991:21)

Cruikshank hævder, at højrefløjen har fokus på økonomi og iværksætteri, mens venstrefløjens fokus

er at skabe politisk modstand.

Jeg vil ikke gå videre ind i dén diskussion her men tage afsæt i, hvad brugerperspektivet kan

bidrage med indenfor rusmiddelforskning. Jeg vil i min konklusion komme tilbage til de

muligheder og udfordringer, brugernes perspektiver kan have i alkoholbehandlingen, hvor

omdrejningspunktet for kvalitetsudvikling lægger vægt på opkvalificering af den

behandlingsmæssige indsats med fokus på diagnostik og evidensbaserede metoder.


15

6.1 Brugerperspektivet i samfundsvidenskabelig forskning

Asmussen og Jöhncke opstiller 3 indfaldsvinker til brugerperspektiver: 1) Samfundsvidenskabens

kritiske blik på brugerperspektiver 2) Tilrettelæggelse af indsatser på brugernes præmisser –

refleksioner og dilemmaer 3) Etnografiske perspektiver på rusmiddelbrug.

Min undersøgelse tager i første omgang afsæt i de etnografiske perspektiver, hvor ambitionen er at

forsøge at forstå alkoholbruget fra borgernes eget perspektiv (Dahl 2004:39). Formålet er ikke

udelukkende at gengive, hvad borgerne siger, men ”en bestræbelse på at fortolke brugernes udsagn

og handlinger som udtryk for de sociale og kulturelle sammenhænge, de indgår i ... at sætte deres

versioner af virkeligheden i relation til den samtid og det samfund, de lever i. Her bliver det i lige

så høj grad forståelser og antagelser hos omgivelserne som hos brugerne selv, der kan blive

problematiseret (Asmussen et al. 2004:17).

6.2 Analytiske perspektiver

Dahl har beskæftiget sig med den etnografiske forsknings udvikling over tid og peger på, at der

overordnet set skelnes mellem to grundantagelser. Den første grundantagelse, som i øvrigt er den

dominerende, er at årsager og løsninger på rusmiddelproblemer forstås på et individniveau. Dette

perspektiv findes indenfor både det medicinske, psykologiske og strafferetlige område. I det andet

perspektiv er der fokus på rusmiddelbrugets sociale karakter, hvor rusmiddelbruget ikke forstås som

forholdet mellem stoffet (alkohol) og individ (krop og psyke), men et resultat af komplicerede

sociale processer (Dahl 2004:41). Dahl bemærker i øvrigt, at der ikke nødvendigvis er

modsætningsforhold mellem disse to grundantagelser (Dahl 2004:42). Et eksempel er en

undersøgelse af stofmisbrugsbehandlere i danske fængslers måde at forstå deres rolle og funktion.

Artiklen tager netop udgangspunkt i egocentriske og sociocentriske personopfattelser, hvor

behandlerne i overvejende grad anvender egocentriske forklaringsmodeller. De giver udtryk for, at

personen skal arbejde med en egen indre kerne, men samtidig beskriver en person, der skal skabes

gennem faste strukturer og positive sociale relationer med fokus på ligeværd og respekt (Kolind et.

al 2015:11). I den egocentriske personopfattelse tales om, at personen har en frontstage og en

backstage. Frontstage er den rolle vi spiller, men hvor vi gemmer vores backstage, som beskrives

som vores ægte selv. ”Stage” metaforen er introduceret af Goffman i 1957 i bogen ”The

Presentation of self in Everyday Life”. Den sociocentriske personforståelse er kendetegnet ved en

idé om, at vi er dem vi er, i kraft af den konkrete situation eller interaktion vi indgår i, og at vi ikke

har noget unikt jeg. Kolind formulerer det således, at i den egocentriske personopfattelse udtrykker

individet sine indre følelser, hvorimod følelser i den sociocentriske personlighedsopfattelsen noget,


16

der forhandles til andre. Undersøgelsen viser dog, at forskellige personopfattelser er på spil

samtidig i stofbehandlingen, uden at dette opleves som modsætningsfyldt af stofbehandlerne

(Kolind et al 2015: 16).

Jeg vil i min analyse anvende begreberne everyday life frame og alcoholism frame. Disse er

introduceret af den finske forsker Alasuutari i bogen ”Desire and Craving”. Alasuutari anvender

Giddens fortolkning af Goffmans metafor til at forstå den måde alkoholbrugere italesætter og

fortolker, deres brug af alkohol (Alasuutari 1990:6). Adskillelsen mellem everyday life frame og

alcoholism frame defineres ved selve bekymringen. Dvs. at beruselse ved en dansk julefrokost

defineres indenfor det samfundsmæssige acceptable, og dermed indenfor everyday life frame.

Giddens fortolker forståelsen således: “frames are clusters of rules which help to constitute and

regulate activities, defining them as activities of a certain sort and as a subject to a given range of

sanctions”. Ifølge denne definition må en aktivitet forstås som hørende til enten everyday life frame

eller alcoholism frame, og kan ikke placeres ind i mellem (Alasuutari 1990:7).

Da jeg mener, at behandlingssystemet i Danmark og den danske tilgang til alkoholproblemer har et

individorienteret fokus, finder jeg det interessant i min analyse at undersøge hvilken

personlighedsopfattelse borgerne beskriver deres måder at drikke på, herunder hvordan de skaber

sammenhæng og mening med deres målsætning.

Begreberne everyday life frame og alcoholism frame vil jeg primært anvende til at adskille

forståelsen af den afvigende måde at drikke på fra den socialt acceptable.

7 Brugerperspektivet i forskningslitteraturen

Den meste forskning på rusmiddelområdet har været fokuseret på måling af effekter af forskellige

behandlingsindsatser eller interventioner. Brugerperspektivet er i nogen grad belyst i forhold til

borgere med stofmisbrug og jeg mener bestemt, at forskningen på stofområdet er relevant at trække

ind, når vi skal belyse alkoholområdet, særligt i forhold til diskussionerne omkring

brugerperspektivernes dilemmarer, styrker og svagheder. Men der er væsentlig forskel på

områderne idet alkohol er et legalt rusmiddel, som er frit tilgængelig og dét kan give nogle andre

perspektiver for den enkelte, som ikke kommer frem i den forskning, som findes i forhold til

stofmisbrug.


17

Jeg har derfor i søgning af litteratur valgt at fokusere på, hvad der findes specifikt på

alkoholområdet. I min litteratursøgning startede jeg med at gennemgå det materiale, som er udgivet

af Sundhedsstyrelsen og Det engelske National Collaborating center for Mental Health for se, om

forskning indenfor brugerperspektiver er medtaget. Disse udgivelser gennemgås i det kommende

afsnit.

7.1 Database- og bibliotekssøgning

I startfasen har jeg surfet på google scholar og foretaget alm. bibliotekssøgning for at lade mig

inspirere. Jeg har løbende i undersøgelsesperioden foretaget systematisk databasesøgning på

Scopus, Embrace og PubMed. Jeg har anvendt følgende søgeord: ”Brugerperspektiver”, ”alkohol”,

”alkoholafhængighed”, ”alkoholmisbrug”, ”patient perspective”, ”patient perception”, ”users

perspective”, ”alcohol”, ”alcohol dependence”, ”alcohol misuse”, ”alcoholism”, ”alcohol misuse

disorder”. Jeg har kombineret de forskellige søgeord på kryds og tværs. Seneste søgning er

foretaget 17. august 2016.

Alkoholbehandling, Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) 2006: Formålet med en

teknologivurdering er: ” at beskrive effekt af farmakologiske og psykosociale behandlingsindsatser

til personer med alkoholafhængighed samt organisatoriske, patientrelaterede og

sundhedsøkonomiske aspekter ved behandlingen” (s.16). I MTV-rapporten beskrives det, at det er

sparsomt med forskningslitteratur om patienternes perspektiver på alkoholområdet, og den

tilgængelige litteratur er udenlandske studier og det konkluderes, at danske patienters perspektiver

vil være noget anderledes end f.eks. amerikanske patienter. Det nævnes også, at den litteratur som

findes, ligger indenfor et andet videnskabeligt paradigme end det, der hersker indenfor

teknologikapitlet, dvs. kvalitative studier, hvor et randomiseret kontrolleret design ikke giver

mening (s. 93). Der henvises i rapporten til flere undersøgelser, men særligt tre undersøgelser

fremhæves (s. 94,95), disse inddrages i afsnit 7.2.

Kvalitet i alkoholbehandlingen – et rådgivningsmateriale, 2009: Formålet med udgivelsen er at

komme med anbefalinger til kommunerne om form og indhold i behandlingen, for at højne

kvaliteten i behandlingen. Brugerperspektivet er berørt på den måde, at det er beskrevet at borgeren

skal opleve at blive aktivt inddraget i planlægningen af behandlingen (s. 9). Der henvises i

udgivelsen ikke til undersøgelser med udgangspunkt i brugerperspektiver.


18

Nationale Kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængige, 2015: Formålet med kliniske

retningslinjer ”er at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling i

Danmark… ” (S. 8). Retningslinjen forholder sig til forskellige indsatser og vurderer indsatserne i

forhold til evidensens kvalitet og anbefalingens styrke. Under overskriften ”Patientperspektivet”

angives det, at patientforeningernes paraplyorganisation Danske Patienter har været indbudt til at

deltage i referencegruppen og afgive høringssvar, men har afslået tilbuddet (s. 9). Det skal

bemærkes, at der under Danske Patienter er 19 patientorganisationer, hvoraf ingen har reference til

alkoholområdet.

Engelske nice guidelines, 2011: I forbindelse med udarbejdelse af ”The Nice guideline on

diagnosis, assessment and management of harmful drinking and alcohol dependence” er der

foretaget et systematisk review af den kvalitative forskning, som foreligger med udgangspunkt i

mennesker, ”who misuse alcohol and their familiy/carers”. Der blev i alt fundet 32 studier, som

også indeholdt de pårørendes perspektiv. En systematisk gennemgang beskrives på siderne 65-82,

men vil være for omfattende at gennemgå her (NCCM, 2011).

7.2 Forskellige forskningsfokus i undersøgelserne

Når jeg gennemgår forskningsartikler, falder undersøgelserne indenfor forskellige kategorier og er

derfor vanskelige at sammenligne. Jeg vil nedenfor give et overblik over forskningsområder og

fremhæver nogle enkelte studier indenfor de forskellige perspektiver. Alle studier er kvalitative med

mindre andet er nævnt.

a. Borgeres oplevelse af, når alkohol sættes på dagsordenen i almen praksis eller af psykiater. b. Barriere & årsager til at søge behandling. c. Borgeres oplevelse og evaluering af indsatser/behandling. d. Borgere forståelse af alkoholproblemer og behandling. e. Et enkelt nyere dansk studie undersøger borgeres forståelse af tilbagefald. f. Et enkelt nyere dansk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse undersøger hvilken viden borgere i

behandling lagde vægt på at vide forud for henvendelse.

a. Alkoholsamtalen i almen praksis: Der ligger flere undersøgelser af, hvordan borgerne oplever at

praktiserende læge eller psykiater spørger til alkoholvaner i forbindelse med en konsultation. Et

studie fra 1997 viser, at patienterne overvejende følte, at det var passende at lægen spurgte, men

en mindre gruppe oplevede det som ubehageligt. De fortæller, at de underrapporterede om deres

forbrug, da de ikke brød sig om følelsen af at blive stemplet og tanken om at blive bedt om at


19

være afholdende (Cunningham et al, 1997, 27). Et nyere australsk studie peger på 3 vigtige

forudsætninger for en vellykket alkoholsamtale: 1) At alkohol har relevans i forhold til

konsultationens øvrige tema og at patientens primære bekymring i første omgang tages alvorlig,

2) at lægens tilgang og sprog i samtalen har betydning for oplevelsen af stigmatisering 3) at den

moralske og stigmatiserende tilgang til alkohol skal minimeres. Undersøgelsen peger også på, at

det tillidsfulde patient-lægeforhold, som opbygges over tid, er vigtigt for muligheden for netop

at kunne i talesætte misbruget (Tam et al, 2015:833). Dette understøttes af en nyere amerikansk

undersøgelse fra 2016, som netop har fokus på vigtigheden af at håndtere primær sygdom,

lægens viden om misbrug/afhængighed og et tillidsfuldt forhold er altafgørende (Press et al

2016 s. 349).

b. Årsager og barrierer: En dansk undersøgelse foretaget af Maya Milter i 2006 viser, at

usikkerhed omkring hvad behandling indebærer og tidligere tilegnede forestillinger om

behandling, samt frygt for at gentage dårlige erfaringer, har betydning for at borgere afholder

sig fra at søge behandling. Til gengæld er engagement, og krav fra læge eller sagsbehandler med

til at skubbe borgere i behandling. Jo flere sociale, fysisk og psykiske problemstillinger desto

mere sandsynligt er det, at borgerne søger behandling, særligt problemer på arbejdspladsen er

skelsættende i forhold til at henvende sig (Sundhedsstyrelsen 2003:94) Et amerikansk studie fra

2006 viser, at ”trigger-events”, pres fra omgivelser eller erkendelse af ikke at kunne løse

alkoholproblemet selv, er medvirkende årsager til beslutning om henvendelse (Orford et al.,

2006a:68).

De engelske nice guidelines refererer til flere studier i perioden 2003-2009, som

sammenfattende peger på at personlige relationer, arbejde og uddannelse er primære faktorer for

at søge hjælp, og faktorer som nødvendighed og oplevet evne til at ændre på alkoholforbruget

(NCCM 2011:65-70). Væsentlige barrierer beskrives som etnicitet, køn og angst for

stigmatisering. Et amerikansk studie fra 2009 peger på, at kvinder ofte henvender sig senere end

mænd og at kvinder i højere grad oplever sig stigmatiserede (Rolfe 2009: 335).

En større svensk undersøgelse blandt almenbefolkningen fra 2012 konkluderer, at almen praksis

bør have en bedre forståelse for borgere med mild og moderat afhængighed, at en

forbrugertilgang/livsstilstilgang kan være med til at reducere stigmatisering og forbedre

behandling for denne gruppe.


20

Det anbefales, at der i forskning er øget fokus på, hvordan forskellige aspekter af stigma og

primære praksis syn på afhængighedsforståelsen kan influere på søgning til behandling (Finn et

al 2014:767).

Et studie fra 2015 angiver, at en barriere for at søge behandling kan handle om frygten for en

afholdenheds-orienteret behandling. Det skal dog bemærkes at studiet er finansieret af

Lundbech, som har udviklet præparatet Selincro, der har til formål at hjælpe patienten med at

reducere alkoholforbruget ved alkoholafhængighed og stort alkoholforbrug uden fysiske

abstinenser og behov for akut afrusning (Luquiens et al. 2016:1549).

c. Oplevelse af behandling kategoriserer sig i forskellige behandlingssituationer; farmakologisk

behandling, oplevelser med indskrivningsinterview og den terapeutiske behandling. De positive

aspekter af undersøgelserne refererer til den terapeutiske relation, at kunne drøfte generelle

problemstillinger og at få skærpet opmærksomhed på sit alkoholforbrug. Patienterne giver

udtryk for oplevelse af manglende tid samt, at det kan være overvældende at skulle tale så

intensivt om sine alkoholproblemstillinger (NCCM 2011:71-75).

d. Oplevelse af alkoholmisbrug og forventning til behandling: Et dansk studie fra 2004 undersøger

behandlingsmødet både fra et patient og behandlerperspektiv. Nedenfor er refereret den del, der

opstiller en teori om patienternes forståelse af deres alkoholproblemstilling og syn på

behandling under behandlingsforløbet. Nielsen inddeler patienternes oplevelser i fire

overordnede kategorier. Undersøgelsens overordnede argument er, at der er sammenhæng

mellem borgerens forståelse af sig selv og hvad de giver udtryk for at have behov for i

behandlingen.

• Misbrug anses som symptom på anden problemstilling (arbejde, familie, psykiske

problemer mv)og forventningen til behandling er terapi og hjælp til at håndtere

andre oprindelige problemstillinger.

• Kulturelt betinget alkoholforbrug uden relation til andre problemstillinger, hvor

ændring af drikke vaner opleves som et spørgsmål om viljestyrke og anerkendelse

fra behandler.

• ”Det patologiske drikkeri”, hvor behandlerens rolle er at yde støtte og måske

social bistand.


21

• Misbruget anses som uforklarligt, noget som patienten ikke selv forstår og

forventningen er, at behandleren forklarer og redegør for drikkeriet (Nielsen 2004:

186-187).

e. Forståelse af tilbagefald: I et mindre studie fra 2015 med et fænomenologisk hermeneutisk

perspektiv undersøges 4 patienters oplevelse af tilbagefald. Studiet indikerer, at trang, selv-

opfattelse (self-image) og tid er essentielle tematikker. Trang opleves som en blanding mellem

en fysisk og psykisk tilstand, og deltagerne beskriver tilbagefaldene som uforudsigelige og ofte

som resultat af en ubevist automatisk handling. Studiet appellerer til, at der er behov for en

behandlingstilgang, der anerkender patientens narrativer og inddrager dem i behandlingen,

ligesom det anbefales at behandlerne reflekterer over egne personlige erfaringer og over,

hvordan deres egen subjektivitet influerer på deres arbejde i forhold til at undgå patienternes

oplevelse af ydmygelse og stigmatisering. Det anbefales, mere forskning på 3 områder: 1)

forståelse af den komplekse interaktion mellem krop og psyke i tilbagefaldsprocessen, 2) fokus

på etablering af bedre terapeutisk alliance og 3) fokus på professionel håndtering af borgere i

misbrug, herunder inddragelse af netværket (Kvamme et al 2015:722).

f. En dansk spørgeskemaundersøgelse spørger borgerne retrospektivt, hvilke oplysninger de fandt

vigtige og mindre vigtige i forbindelse med søgningen af hjælp. Undersøgelsen viser at

oplysninger om behandlingens indhold var væsentligere end oplysninger om f.eks. åbningstider

mv. (Nielsen et al. 2016:123).

Efter denne gennemgang af borgerperspektivet og et overblik over den eksisterende kvalitative

forskning og en enkelt kvantitativ undersøgelse, vil jeg i det kommende metodeafsnit bekrive min

metodiske tilgang til min egen undersøgelse.

8 Metode

Min tilgang til den metodiske del af denne opgave beskrives bedst ved anvendelse af Kvale og

Brinkmanns 7 faser i interviewundersøgelser: Tematisering, design, interview, transskription,

analyse, verifiktion og rapportering. Kvale beskriver denne liniære proces, som en måske idealiseret

guide til den mere uerfarne interviewforsker. Faseopdeling har hjulpet mig til at holde fast i de trin,

som skulle betrædes på vejen. I praksis har processen været mere cirkulær, forstået på den måde, at

de enkelte faser har påvirket hinanden undervejs.


22

Jeg har opdaget ting under mine interviews eller under transskriptionen, som har betydet, at jeg har

ændret i tematisering og problemformulering, og analyse, verifikation (vurdering af validitet,

reliabilitet og generaliserbarhed) samt selve skriveprocessen er foregået løbene under hele forløbet.

Dette beskrives også, som en fleksibel tilgang (Kvale 2015:54).

8.1 Undersøgelsesdesign

Når jeg i mit forskningsspørgsmål bruger ordene oplever og forventninger forstår jeg med

mennesker som tænkende, følende, handlende og kommunikerende væsener, hvilket placerer min

opgave indenfor den humanvidenskabelige tradition, som anser verden for menneskeskabt og som

kræver en fortolkning for at forstå menneskets virkelighed (Thisted 2012:48).

Min undersøgelse er en eksplorativ undersøgelse, med en fænomenologisk hermeneutisk tilgang

hvor mit formål er at få indsigt i et sparsomt undersøgt og beskrevet område.

Jeg har besvaret min problemformulering ved at gennemføre en lille kvalitativ

interviewundersøgelse, med anvendelse af en åben interviewguide.

8.2 Hvilken viden får jeg via interview?

”Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra subjekternes synspunkter,

udfoldede betydning af deres oplevelser og afdække deres levede verden forud for videnskabelige

forklaringer” (Kvale 2015:19). Kvale begrunder valget af ordet subjekterne om

interviewpersonerne med, at mennesker er underkastet diskurser, magtrelationer og ideologier, som

de ikke selv har skabt, men som påvirker og måske ligefrem konstituerer, hvad de taler om. Jeg vil

ved at foretage interview forsøge at få indsigt i netop borgerens egne oplevelser, men samtidig få et

indblik i, hvordan de definerer sig selv ifht. de aktuelle diskurser på alkoholområdet.

Ved et interview er jeg opmærksom på, at jeg kun får indblik i personernes opfattelser og

fortolkning af deres egen situation, men ikke en sikker viden om, hvordan deres liv er med deres

handlen og gøren. Jeg skal samtidig være opmærksom på, at borgeren taler ud fra den

samfundsmæssige kontekst, de befinder sig i.

Til forklaring af forståelse af viden anvender Kvale metaforen om minegraveren, der graver

værdifuld viden frem (interviewpersonerne indeholder denne viden) og den rejsende, som under sin

rejse får indblik i menneskers livsverden, og hvor viden skabes i samspil mellem de mennesker,


23

man møder på sin vej, og hvor man tager sin nye viden med sig i mødet med nye mennesker (Kvale

2015:77).

Jeg har set mig selv, som den rejsende, der skulle ud og skabe viden sammen med de personer, jeg

har fået mulighed for at interviewe. Det betyder, at både jeg og borgerne kan få nye erkendelser

under interviewet ved at få stillet spørgsmål.

I mine interviews har jeg valgt at anvende en kombination af forskellige tilgange. Mit udgangspunkt

er, at virkeligheden er, som vi mennesker opfatter den, og jeg vil derfor forsøge at forstå borgernes

oplevelser og forventninger ud fra deres egne perspektiver og beskrivelser af verden.

Denne tilgang findes i den fænomenologiske tilgang, hvor man med anvendelse af en åben

interviewguide sætter en ramme, der fokuserer på bestemte emner, men samtidig efterlader plads til,

at man kan forfølge de temaer, som viser sig at være vigtige for respondenten (Kvale 2015:48).

Da der indenfor forståelse af brugen af alkohol anvendes mange forskellige begreber: misbrug,

afhængig, alkoholiker mf. forsøger jeg i mine interviews at spørge respondenterne til deres

opfattelse af disse begreber og undersøger, om og evt.

hvordan de kan identificere sig med begreberne eller

hvordan de adskiller sig. Jeg er i starten af

interviewene afventende i forhold til, om de selv

anvender nogle af de nævnte begreber, hvilket faktisk i

et enkelt interview ikke var tilfældet. Her omtalte

personen sit brug af alkohol, som ”mit forbrug” også i

de situationer personen oplevede som problematiske.

For at få begreberne ind i en sammenhængende

kontekst anvender jeg en narrativ tilgang, hvor jeg

forsøger at få respondenterne til at konkretisere deres

forståelser og opfattelser med eksempler fra deres liv.

Jeg får herigennem også indblik i, hvordan de opfatter

sig selv i forhold til de forskellige begreber på området.

Da jeg som den rejsende få nye perspektiver med mig igennem de første interviews, vælger jeg at

bringe de nye begreber i spil i de følgende interviews.

Interview 1 Alkoholiker,

Skyld, misbrug

Interview 2 Afhængig-hed, Skam

Interview 4 Forbrug

Interview 6 Overforbrug/

Usundt drikke-mønster


24

Min interviewguide og mine interviewspørgsmål forsøges at være neutrale i udgangspunktet. De

begreber, som borgerne selv sætter i spil, tager jeg med videre i de følgende interview og

undersøger, den næstes opfattelse heraf. Jeg får på den måde både belyst begreberne fra forskellige

vinkler, men får også udfordret min egen forforståelse. Den lille model viser, hvordan ord og

forståelser dukker op undervejs i processen.

8.3 Overvejelser omkring interviewguiden

Jeg var fra starten optaget af, hvordan borgerne oplever deres afhængighed eller deres eget

alkoholproblem. Mit første udkast til en spørgeguide var derfor problemfokuseret og værdiladet på

en sådan måde, at jeg højst sandsynligt ville få historier som beskriver de situationer, hvor alkohol

netop har negative konsekvenser. Mine interviews ville på dén måde ikke give det nuanceret billede

af den betydning alkohol spiller i personernes liv, som jeg ønskede. Ved at ændre interviewguiden

til mere neutrale og åbne spørgsmål, var det op til dem selv at betone tyngden i positive og negative

aspekter af brugen af alkohol. Efter ændringen af interviewguiden ændrede jeg også ordlyden i mit

oprindelige forskningsspørgsmål, hvilket er et eksempel på den cirkulære proces i opgaveløsningen.

8.4 Valg af ramme for interview

Inspireret af den etnografiske forskning har jeg valgt i udgangspunktet at foretage mine interviews i

borgerenes hjem. Jeg har en forestilling om, at jeg i mødet i hjemmet, i borgerens egne naturlige

omgivelser, får et mere nuanceret og naturligt billede af personen, som ikke er påvirket af de

institutionelle rammer på et behandlingssted. Jeg har tilbudt alle interviewpersoner at komme hjem

til dem, men forsøgt at undgå at presse på, for ikke at være intimiderende. To valgte at blive

interviewet på behandlingsstedet. Den ene ombestemte sig, således at et interview foregik på

behandlingsstedet, fire interviews blev afholdt i eget hjem og en har jeg besøgt på et forsorgshjem,

Rammen er mere end blot den fysiske ramme. Det er også iscenesættelsen af interviewet (Kvale

2015:183). Det handler om etablering af kontakt, debriefing, sikring af at borgeren ikke sidder med

ting, som de ønsker at fortælle eller få afklaret mv. Jeg har f.eks. sikret at jeg er kommet præcis til

aftalt tid og ikke haft nogen tidsmæssig bagkant. Jeg har sikret mig, at borgerne var indforstået med

tidsrammen for interviewet og givet mig tid til small-talk både før og efter interviewet, hvor det

faldt naturligt. Jeg har ligeledes sikret mig, at borgerne ikke sad med noget, de gerne ville have

med, som jeg ikke havde spurgt om.


25

8.6 Interviewpersoner

8.6.1 Valg af antal af personer til interview

Jeg ved fra både forskning og mit eget praksisarbejde, at mennesker, som henvender sig i

alkoholbehandling er en yderst heterogen gruppe (Søgaard 2003:57, Sundhedsstyrelsen 2006:93) og

mange forskellige aspekter og svar kan fremkomme. For at indsamle så meget data, at jeg med en

induktiv tilgang kunne udvikle en ny teori vil jeg f.eks. kunne anvende Grounded Theory som

ramme for min undersøgelse. Grounded theory beskrives som en strategi til at indsamle og til at

analysere data (Brymann 2012:566). Den blev udviklet af Glaser og Straussi i 1967, som en strategi

i kvalitative forskningsundersøgelser og deres arbejde har siden været blandt de mest anvendte

tilgange i kvalitativ forskning (Bryman 2012:575). Jeg kommer mere ind på grounded theory under

afsnittet 8.9 om analysemetode.

Grounded theory anvendes i et nyere australsk forskningsprojekt, som afdækker hvilke faktorer,

der har betydning for patienters oplevelse af alkoholintervention hos praktiserende læger. I

undersøgelsen beskrives, et datamætningspunkt efter 17 interviews, hvorfor de afsluttede

undersøgelsen efter 23 interviews (Tam et al. 2015:835). Søgaard Nielsen lavede i 2003 en

undersøgelse af patienters egen oplevelse i behandling for alkoholmisbrug. Hun foretog først 10

interviews, som blev transskriberet og analyseret, spørgeguiden blev rettet til og yderligere 10

interviews foretaget efter sammen form. Herefter foretog hun yderligere 7 interviews, som ikke

bidrog med ny information, hvorfor inklusion af yderligere data blev afsluttet (Nielsen 2004:92)

Jeg kan indenfor rammerne af et masterspeciale ikke foretage en så omfattende

interviewundersøgelse. Af tidsmæssige hensyn har jeg derfor valgt at foretage 6 interviews.

Jeg vil med 6 personer ikke kunne sikre, at jeg min undersøgelse kan afdække alle de mulige

forskellige aspekter, som borgere kan komme med, men jeg vil undersøge, om jeg alligevel kan

pege på nogle tendenser. Min undersøgelse vil derfor i bedste fald kunne frembringe interessante

spørgsmål til nærmere undersøgelse, hvilket også i sig selv kan være formålet med en eksplorativ

undersøgelse (Andersen 2005:22).

8.6.2 Rekruttering af personer til interview

Da jeg gerne ville foretage min undersøgelse blandt borgere, som henvender sig med ønske om

behandling, men endnu ikke er påbegyndt behandlingen, skulle mine interviews ligge indenfor et


26

relativ kort tidsinterval. En afklarende samtale tilbydes almindeligvis indenfor ca. en uge fra

henvendelse.

Telefonisk Interview Afklarende samtale

henvendelse

Tid

I RCS henvender borgerne sig stort set altid telefonisk. Det er to sekretærer, som tager imod

opkaldene og aftaler tider til afklarende samtale. Begge sekretærer blev instrueret i, hvordan de

skulle præsentere undersøgelsen.

Mit oprindelige ønske var at foretage interviews blandt personer, som ikke tidligere havde været i

alkoholbehandling. Formålet var at sikre, at deres forståelse og ønsker ikke skulle være påvirket af

tidligere kontakt med alkoholbehandlingssystemet. Jeg startede min rekruttering d. 1. maj og da jeg

efter 1½ uge ikke havde fået et eneste interview aftalt, valgte jeg at dispensere fra dét krav. Mit valg

betød, at jeg i analysen skulle være opmærksom på netop de tidligere behandlingsoplevelser, men

samtidig vurderede jeg, at virkeligheden på behandlingsstederne jo er, at mange netop har tidligere

behandlingserfaringer, hvorfor målgruppen for opgaven måske ville være mere repræsentativ for

målgruppen, som henvender sig. Da jeg selv har arbejdet som behandler i organisationen i perioden

2008-2015 fravalgte jeg borgere, jeg selv havde haft i behandling. Det ville ikke være muligt for

mig at se bort fra den viden, jeg havde på forhånd. I rekrutteringsperioden blev 4 ikke spurgt på den

baggrund.

I ugen op til min undersøgelsesstart havde vi haft en del henvendelser, som havde aftaler indenfor

de kommende dage/uger. Det var fristende at kontakte dem, da jeg ville kunne nå at lave interviews

med dem inden. Jeg fravalgte dette af etiske årsager. Når en borger ringer til RCS, har de selv valgt

tid og sted for opkaldet, hvis jeg ringer dem op uden forudgående aftale, vil de være uforberedt og

min henvendelse vil være en invasion af privatsfæren (Bryman 2012:142).


27

At en borger henvender sig med akutte behandlingskrævende abstinenser er meget almindeligt. De

tilbydes en samtale hos en abstinenssygeplejerske forud for en afklarende samtale. Jeg har ikke

fravalgt denne gruppe, men valgte at de kunne blive spurgt, såfremt de efter den medicinske

behandling ønskede en afklarende samtale. Det har dog ikke fungeret i praksis, da flere

medarbejdere, skulle videregive informationer om projektet og borgeren i de fleste tilfælde allerede

ved henvendelsen får en tid til afklarende samtale, som ofte ligger dagen efter et

abstinensbehandlingsforløb er afsluttet. Umiddelbart kunne det have betydet, at jeg ikke fik

interview med en borger med længerevarende misbrug og fysiske abstinenser, men en enkelt

interviewperson faldt alligevel indenfor den kategori, hvorfor jeg vurderede, at den manglende

rekruttering via sygeplejersken ikke havde nogen særlig betydning.

8.6.3 Interviewpersonerne

Målgruppen i alkoholbehandlingen er iflg. flere undersøgelser yderst heterogen (Søgaard 2003:57).

I RCS spænder målgruppen over borgere i aldersgruppen fra 18 til ca. 70, med en gennemsnitsalder

på 47,11. Pr. 3. august 2016 har Alkoholbehandlingen indskrevet 139 borgere med en fordeling af

55 kvinder og 84 mænd, hvilket svarer til en fordeling på hhv. 40 og 60 pct2.

Ca. 40 pct. har psykiske lidelser og der er ligeledes et bred socio-øknominisk spredning fra borgere

på førtidspension, langvarig kontakthjælp, sygemeldte, studerende, lønmodtagere, selvstændige

mv.3 Et ønskescenarie ville være at få et så bredt spektrum af borgere som muligt, fordelt på køn og

øvrige belastningsgrader.

Da opgaven skal løses indenfor en afgrænset tidsramme, har jeg ikke haft mulighed for at lave en

selektiv udvælgelsesproces, men måtte i første omgang tage udgangspunkt i de borgere som

henvendte sig. Da jeg havde de første fem personer: Tre kvinder og to mænd, valgte jeg dog at

fravælge yderligere kvinder. Jeg vurderede, at jeg havde tid til at vente på én mand mere, så der i

det mindste ikke ville være et flertal af kvinder. Det lykkedes at få en mand mere med.

De 6 personer er i alderen fra først i 20’erne til midt i 60’erne og med en gennemsnitsalder på 46 år.

Interviewpersonerne repræsenterer borgere fra forskellige socioøkonomiske forhold. De har

forskellige boligforhold og forsørgelsesgrundlag. Én er boligløs og bor på forsorgshjem, de øvrige

bor til leje eller i eget hus/villa. Forsørgelsesgrundlaget fordeler sig på uddannelsesydelse,

1 Sammenlignende målgruppebeskrivelse, CSU, Center for socialfaglig udvikling, 2012. 2 Manuelt træk via journalsystem 3. august 2016. 3 Sammenlignende målgruppebeskrivelse, CSU, Center for socialfaglig udvikling, 2012.


28

kontanthjælp, sygedagpenge, lønindtægt, førtids- og folkepension. Fem af seks er faglærte, har

mellemlang eller videregående uddannelse.

Halvdelen er gift eller samlevende med partner igennem længere tid. Ingen beskriver partner med

misbrugsproblemer. To nævner, at deres partner kan have overforbrug, men kan styre det på en

anden måde end personen selv.

Jeg har ikke specifikt spurgt til opvækstforhold, men fire fortæller selv om alkoholmisbrug blandt

en eller begge biologiske forældre og opvækstfamilie.

To er indskrevet i regionspsykiatrien og har psykiatrisk diagnose. Yderligere to har igennem livet

været tilknyttet psykiater eller psykolog.

En enkelt har en længere alkoholbehandlingshistorik, to har tidligere haft kontakt med

alkoholbehandling af kortere varighed og tre har ikke tidligere været i alkoholbehandling. En enkelt

har også haft misbrug af andre rusmidler end alkohol.

Selvom min rekruttering ikke har været selektiv (med undtagelse af køn), repræsenterer de et bredt

udsnit af dén målgruppe, som generelt henvender sig i RCS. Der er en mindre overrepræsentation af

kvinder og arbejdstilknytningen og uddannelsesgraden er højre sammenlignet med tidligere

målgruppebeskrivelser i RCS.

8.7 Interviewer

I en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor udgangspunktet er, at viden skabes i samspil mellem

interviewer og interviewperson, er det vigtigt at forholde sig kritisk til sig selv som interviewer.

Mine egne for-forståelser på området, men også personlige kvalifikationer som interviewer, kan

påvirke den viden, som bliver skabt under interviewet (Kvale 2009:188).

Jeg selv har arbejdet på alkoholbehandlingsområdet i 8 år og har nogle forudindtagede forestillinger

om fænomenerne, som både har skabt min interesse og nysgerrighed, men som også kan være en

bias i undersøgelsen. Jeg er en trænet terapeut, men helt uerfaren i forskningsinterviewet, hvor

vægten lægges på produktion af viden og ikke på personlig forandring (Kvale 2009:60).

Jeg formår at holde mig rimelig neutral i forhold til de begreber, jeg havde forudset komme, men

ordet trang anvendes af alle interviewpersoner, hvilket jeg på intet tidspunkt forfølger nærmere. Det

er et eksempel på, at både min forforståelse (jeg tror, jeg ved, hvad de mener) men også min


29

manglende erfaring i forskningsinterviewet, betyder at jeg forpasser chancen for deres beskrivelser

af et måske centralt område. Jeg tager udgangspunkt i, at de definerer trang som en psykologisk

tilstand, men det kunne være relevant at spørge nærmere ind til, hvordan de selv oplever trang og

hvordan trang evt. har ændret sig for dem over tid.

8.8 Transskription

Jeg optog alle seks interviews digitalt med min telefon. Alle interviewpersoner blev spurgt i

forbindelse med aftalen om interviewet, om jeg måtte optage interviewet. En enkelt valgte at optage

interviewet til sig selv. Jeg foretog transskription umiddelbart efter interviewene, og nåede stort set

at transskribere hvert interview inden afholdelse af det næste. De midterste interviews lå lidt tættere

og jeg valgte i dén fase at få en kollega til at transskribere et interview. Han blev forud instrueret i

min måde at transskribere.

For at sikre at vigtige nuancer i lydoptagelserne ikke gik tabt for mig, lyttede jeg det transskriberede

interview igennem efterfølgende og foretog enkelte korrektioner og tilføjelser (Kvale 2015:239).

Da jeg under transskriptionen af det første interview -i interviewets sidste minutter- kom til at slette

interviewet fra min telefon, valgte jeg i de følgende 5 interviews at optage på 2 telefoner, hvor den

ene fil efterfølgende blev brugt til at arbejde med transskriptionen og den anden gemt som

sikkerhedskopi. Det skulle vise sig at være en god sikkerhed, da jeg i de første interviews ikke var

opmærksom på muligheden for at sætte telefonerne på fly-funktion/offline. Da jeg under mit 3.

interview modtog en sms på den ene telefonen, standsede optagelsen, uden jeg havde opdaget det.

Optagelserne og transskriptionen tjente ikke alene det formål at dokumentere interviewet og give

mig den bedste data til senere analyse. Ved at lytte til det første interview blev jeg f.eks.

opmærksom på, at jeg ikke holdt mig til spørgeguiden. Det var et bevidst valg, at mit

indgangsspørgsmål skulle være, at bede borgeren om at fortælle om deres måde at opleve deres

brug af alkohol – en neutral formulering. I stedet bad jeg ham beskrive sit alkoholmisbrug. Det

betød at jeg fra starten kom til at definere begrebsforståelsen, som netop var dét jeg havde til

hensigt at undersøgende.

Optimalt set kunne jeg have opnået øvelse og minimeret fejl ved at have foretaget nogle

pilotinterviews og afprøve interviewguidens funktion (Brymann 2012:263). Jeg overvejede, om jeg

skulle lade det første interview udgå af analysen pga. mine egne fejl, men valgte da personen

allerede inden interviewets start i vores small-talk havde brugt formuleringen ”mit alkoholmisbrug”,


30

at beholde det i undersøgelsen. Personen repræsenterede samtidig en profil, som jeg var ked at

miste i forhold til at bevare mangfoldigheden i gruppen af interviewpersoner.

Jeg valgte at transskribere interviewsene i deres fulde længde, at jeg fandt det for tidligt at begynde

at selektere i data. Interviewsene er transskriberet lydret (alle ord er med), hvilket i den læste tekst

kan være meningsforstyrrende. Jeg har derfor lavet små tilføjelser under transskriptionen med

parenteser, hvor meningen fremgår. I de citater, som anvendes i selve opgaven, har jeg valgt at

udlade de små ”øh’er”, angivelserne af pauser mv. som ikke har betydning i sammenhængen, men

blot gør opgaven mere læsevenlig. Citaterne er anonymiseret, således at deres køn og ca. alder

fremgår (Bryman 2012: 485). Under transskriptionen har jeg angivet længere tænkepauser og

bekrevet, hvis jeg observerede, at spørgsmålet påvirkede borgeren følelsesmæssigt. Min måde at

foretage transskriptionen betød, at processen var langsommelig, men har betydet, at jeg senere i

processen husker mange detaljer fra samtalerne, som jeg hurtigt kan finde tilbage til. Jeg har i

transskriptionerne indsat jævnlige tidsangivelser, så jeg nemt har kunnet finde tilbage og lytte til en

passage igen, hvis jeg blev usikker på betydningen af den skrevne tekst.

8.9 Analysemetode – kodning

Valg og gennemførelse af analysemetode og kodning er noget af det, som har været mest

udfordrende, og hvor jeg har måttet gøre tingene om flere gang. Med udgangspunkt i grounded

theory beskrev jeg tematikker, vinker og mine egne refleksioner efter hvert interview. Jeg havde

ingen forudbestemte kategorier, som man typisk har i kvantitative undersøgelser. I grounded theory

indsamles data til det punkt, hvor nye kategorier eller nye dimensioner ikke træder frem. Bryman

beskriver, at undersøgeren skal nå til et punkt af déjá vu, når man lytter til hvad

interviewpersonerne siger, hvilket man kalder theoretical saturation/datamætning (Bryman 2012, s.

421). Med seks interviewpersoner er det ikke muligt at nå til dette punkt, men jeg havde alligevel

nogle fornemmelser af overordnede tematikker. Med seks transskriberede interviews oplevede jeg

alligevel, at den store mængde data virkede ret uoverskueligt. Jeg havde ikke på forhånd lagt mig

fast på en bestemt analytisk tilgang, og derfor vidste jeg ved de første gennemlæsninger heller ikke,

hvad jeg specifikt skulle kikke efter. Jeg har beskrevet den praktiske proces nedenfor, som må siges

at være en sammensætning af forskellige tilgange. Kvale betegner denne tilgang som bricolage – en

tilgang, hvor man sammensætter ”forhåndenværende redskaber, selvom disse redskaber ikke er

konstrueret til den foreliggende opgave” (Kvale 2015:303).


31

Den første empirimære kodning gav mig en indikator for koncepter og tematikker (Bryman:568).

Jeg overførte interviewsene til en ny word-fil, som blev inddelt i 3 koloner: 1) den interviewedes

initialer, 2) transskriptionstekst og 3) mine refleksioner, vurdering af tekstens tema, begreber,

kategorier mv. En udfordring var, at enkelte sætninger ofte kunne omhandle forskellige temaer. Jeg

valgte at notere begge tematikker i kolonnen. Anden gennemgang af materialet bestod i

anvendelsen af saks og stakke. Jeg klippede de enkelte kasser ud og på et stort bord begyndte jeg at

placere udsagnene i bunker, som fik et navn. De sætninger, som kunne høre til flere steder fik en

”post it” sat på med den kategori, den også kunne placeres i. I tredje runde gennemgik jeg bunkerne,

og skrev hovedoverskrifterne ned. Jeg blev opmærksom på, under beskrivelserne af fænomenerne

alkoholiker, afhængighed mv. var en blanding af beskrivelser og holdninger. Jeg valgte i

kategoriseringerne at give udsagnene med holdninger en anden farve, hvilket viste at nogle ord

udelukkende blev beskrevet indholdsmæssigt, mens andre overvejende blev beskrevet

holdningsmæssigt. Det var en adskillelse, jeg ikke havde været opmærksom under interviewsene

eller første kodning, men kom frem under analysen.

Efter endelig valg af analytisk ramme gennemlæste jeg interviewsene endnu engang med

udgangspunkt i de valgte analytiske begreber sociocentrisk og egocentrisk personopfattelser, da det

ikke havde været mit hovedfokus i de første gennemgange. Denne gennemgang karakteriserer

Kvale som teoretisk læsning (Kvale 2015:305).

8.10 Etiske overvejelser før, under og efter interviewene.

Der findes forskellige etiske positioner, som jeg vil undlade at diskutere her. Værd at nævne er dog,

at der findes gode relevante tjeklister over hvilke regler og procedurer, som bør overholdes i

undersøgelsens forskellige faser. Undersøgelsen bør f.eks. ikke alene have videnskabelig værdi,

men også tage udgangspunkt i ønsket om at forbedre den menneskeslige situation, der skal tages

hensyn til at selve undersøgelsen/interviewet ikke kan gøre skade på interviewpersonen, fortrolig

opbevaring af data mv. (Bryman 2012:135ff, Kvale 2015:113). Jeg har løbende i de forskellige

afsnit angivet forskellige valg, hvor jeg synes både sund fornuft og almen ordentlighed er værd at

have med sig. Borgerne er i forbindelse med interviewet både skriftligt og mundtligt orienteret om

interviewets formål, konsekvenser ved deltagelse og mulighed for at trække sin deltagelse. De har

alle underskrevet et informeret samtykke, som de selv fik en kopi af (Bilag 3).


32

8.10.1 Undersøgelse i min egen organisation

Med en undersøgelse med 6 borgere vil min undersøgelse give mig et begrænset kvalitativt

materiale, hvorfra jeg ikke vil kunne danne generaliserebare konklusioner. Jeg kunne vælge at

rekruttere borgere fra forskellige behandlingssteder, men for at min undersøgelse kan have en vis

relevans for min arbejdsplads og de borgere, som indgår i undersøgelsen, fandt jeg det mest

hensigtsmæssigt at foretage undersøgelsen med rekruttering af borgere som henvender sig til RCS.

Jeg ville kunne skrive opgaven uden at nævne RCS, men skrive ”et offentligt ambulant

behandlingssted”, men min vurdering er, at der vil blive tale om en seudo-anonymitet, hvorfor jeg i

stedet foretrækker at lave de nødvendige anonymiseringer i forhold til interviewpersonerne. Da det

ikke er selve behandlingen jeg undersøger, har jeg ikke fundet nogen form for problemstillinger ved

at foretage undersøgelsen på min egen arbejdsplads.

8.10.2 Interview med personer i sårbare situationer

En vigtig etisk overvejelse er, at deltagelse i en undersøgelse ikke må gøre skade eller have negative

konsekvenser på borgeren (Kvale 2015: 118) Under mine interviews måtte jeg træffe nogle valg

omkring ikke at konfrontere borgeren med f.eks. selvmodsigelser, da jeg vurderer, at det

omhandlede meget følsomme områder for borgeren. I rammen for interviewet havde jeg ikke

mulighed for at tage hånd om de følelsesmæssige reaktioner, det vil kunne afstedkomme.

I et enkelt interview, måtte jeg sikre mig, at der ikke er en medicinsk situation, som krævede

lægelig behandling. Det betød, at jeg blev ca. 15 min, og lavede en vurdering af, om borgeren havde

fysiske abstinenser og vejledte om mulighed for håndtering af det psykiske ubehag som følge af, at

personen var stoppet med at drikke. I udvælgelsen af citater har jeg fravalgt nogle citater, som

måske ville belyse min pointe tydeligere end det valgte citat, men som jeg vurderer, er følsomme og

personlige oplysninger, som på trods af anonymiteten ikke bør fremgå (Kvale 2015:19).

9. Analyse del 1 - Personopfattelser

Når jeg spørger, hvordan borgerne oplever dén måde, de drikker på, lægger de fleste ud med at

fortælle om årsagen til, at de henvender sig i alkoholbehandlingen, herunder deres aktuelle brug af

alkohol, konsekvenserne eller frygt for konsekvenser. Beskrivelserne ligger primært indenfor for

den bekymrende måde at drikke på, altså indenfor den før beskrevne alcoholism frame”, men

enkelte beskrivelser dog også brug af alkohol på en naturlig og acceptabel måde, altså indenfor

everyday life frame. Med udgangspunkt i de analytiske begreber egocentrerede og sociocentrerede


33

personopfattelser, vil jeg prøve at tage hul på besvarelsen af mine forskningsspørgsmål. Jeg vil

ligeledes anvende begreberne alcoholism frame og every dag life frame.

Vi starter med en beskrivelse, hvor en kvinde fortæller om en konflikt med sin ex-kæreste:

”Der skal ikke så meget til at udløse det, det kan være små konflikter” (Kvinde i 20’erne).

Hun beskriver, hvordan forskellige uoverensstemmelser bliver udgangspunktet for, at hun begynder

at drikke. Senere beskriver hun, hvordan et voldeligt forhold blev hele årsagen til, at hun i en

længere periode drak destruktivt og ikke har fået kontrol over sit forbrug, selv efter relationen er

brudt. Et andet eksempel, hvor den sociale sammenhæng fremhæves beskriver hun, hvordan hendes

måde at drikke afhænger af, hvilket selskab hun er i. Her er et eksempel, hvor hun beskriver sin

måde at drikke på indenfor every day life frame:

”Hvis jeg er i byen med nogle af pigerne, så er det egentligt bare om at have det sjovt… så det

er meget afhængigt af, hvilket selskab jeg er i, helt vildt faktisk! (Kvinde i 20’erne).

Disse er eksempler, hvor det er de interpersonelle forhold, som har betydning for alkoholbrugets

udvikling. Kvinden beskriver sin sociale situation, som årsagen til, at hun har fået et misbrug eller

en afhængighed af alkohol. Men senere i samme interview er det ikke så entydigt, for her skifter

hun mellem de forskellige personopfattelser:

B: Der kan jo altid være noget, der trigger én til at gøre det (Læs:drikke), altså der kan tit være

episoder eller traumatiske oplevelser, som jo ligesom kan være nøglen til at man begynder at

drikke … jeg synes ikke lige, man kan se som en sygdom, en afhængighed kan det godt være.

I: Så er det mere sådan et psykisk problem? Eller socialt?

B: jeg tror tit, den ligger i det psykiske, det gjorde det for mig i hvert fald. Selvfølgelig også med

(ex-kærestes navn), der ikke lige var så god ved mig. Men dén tog jeg også til sidst, det ville jeg

ikke mere.

I: der traf du et valg?

B: ja, så det tror jeg godt et eller andet sted man kan, hvis man vil det nok!

I: okay, så du tænker, at det med at drikke og ikke drikke, at det handler om nogle valg?

B: jeg tror, det handler om at være stærk nok (Kvinde i 20’erne).

I denne samtalesekvens holder hun fast i de ydre forhold som årsag og trigger, men ender ud med at

sige, at det handler om, at hun selv er stærk nok til at træffe nogle valg, altså egne indre


34

kompetencer. Jeg har overvejet, om det faktum, at jeg som interviewer bruger orden valg påvirker

hendes svar? Men jeg vurderer, at jeg umiddelbart giver hende et muligheden for at afkræfte mit

spørgsmål, hvilket hun gør andre gange i interviewet. Det er således ikke mit indtryk, at hun

accepterer mit ordvalg, men faktisk forholder sig til spørgsmålet. Da vi senere i interviewet taler om

netværkets betydning for, at hun genvinder kontrol over sit alkoholforbrug, lægger hun da også

vægt på, at det handler om hendes egen indre vilje:

”Jeg tror da, det har meget betydning, om man har støtte eller ej, men i sidste ende handler det

om, hvor meget man selv vil det. Det kan jeg i hvert fald mærke for mig selv, jeg skal ville det

også, ellers tror jeg ikke, jeg kommer nogen steder” (Kvinde i 20’erne).

I et andet interview med en mand i 50érne beskriver han sin opvækst med vold og alkoholmisbrug.

Han beskriver sammenhængen til hans aktuelle brug af alkohol således:

”Historiens dybe spor, de sidder her inde i mig… og det er givetvis også én af grundene til, at

jeg nu har opbygget mig et efter egen overbevisning, et for højt dagligt forbrug af alkohol”

(Mand i 50’erne).

I ungdomsårene beskrives relationerne på arbejdspladsen ligeledes som medvirkende til udviklingen

i alkoholbruget:

”det var helt naturligt, at der var øl og snaps til frokost, det var NORMEN og dér var du sådan

i bad standing, hvis du ikke var med”(Mand i 50’erne).

En anden borger beskriver på samme måde tiden som lærling i en håndværkervirksomhed, hvor der

blev drukket meget. Han beskriver, at det var en fast del af hverdagen og reflekterer over, om han

kunne påvirke situationen. Jeg spørger ham, om han tænker, at han havde et valg i forhold til den

måde han drak på?

B: øheeeee, ja men det havde jeg jo, for jeg kunne jo bare sige nej altså

I: Ja, men kunne man det?

B: Selvfølgelig kunne jeg ikke det (Mand i 60’erne).

Begge borgere belyser, hvordan rammerne på deres arbejdspladser, har defineret deres

alkoholforbrug, som de ikke umiddelbart tænker, at de havde megen indflydelse på.


35

En borger beskriver det aktuelle alkoholforbrug, som bro mellem arbejdssituation til den hjemlige

setting:

”Der er rimelig tryk på på job og det betyder jo så, at når vi kommer hjem, vil vi gerne

koncentrere os om det her (Læs: hjemmet,) vi vil egentlig gerne slappe af.

Igen vurderer jeg, at beskrivelserne ligger i den sociocentriske personopfattelse, de er relateret til

henholdsvis job og ægtefælle og behov for omstilling mellem forskellige rammer. Når samme

person beskriver, hvad han forventer af behandlingen, er det dog primært med afsæt i sig selv,

hvilket han beskriver på denne måde:

”når jeg kigger ned i mit livs værktøjskasse, så har jeg en masse gode redskaber. Jeg har

også kunne skrue på nogle ting i mit privatliv og i mit arbejdsliv, men når jeg kigger derned,

så mangler jeg den skruetrækker eller hammer, som man lige kan slå til alkoholen. I hvert

fald, så jeg kan få reduceret mit forbrug” (Mand i 50’erne).

Han beskriver senere, hvordan han igennem flere år oplever, at han har kæmpet en individuel kamp

mellem alkoholen og ham selv, hvor det bliver manden mod rusmidlet og dermed en egocentreret

personopfattelse. Helt konkret definerer han det, som et psykologisk problem:

”Jeg ser det nok mest som det psykologiske, at det er den her beroliger, jeg nusser lige mig

selv på kinden.

I: Så det er sådan egen omsorg på en eller anden måde?

B: Ja, altså det er den der, lad os lige have ro på og være sikker på, at du lige kan slappe

af” (Mand i 50’erne).

En kvinde i 60’erne beskriver også, hvordan opvæksten i et alkoholiseret hjem har dannet grundlag

for en iboende social usikkerhed: ”Jeg tror, at det fik mig til at gå i gang, det var en usikkerhed,

altså ikke slåen til, og så tog man lige en lille en og så er det accelreret”. Kvindens alkoholforbrug

beskrives efterfølgende som bundet op på de sociale relationer, hvor hun får tankerne:

”hvad tror andre mennesker om dig? Jeg er vokset op sådan, at man skal opføre sig så

andre folk ikke troede noget grimt om én, altså hvad tror og tænker andre om dig, hvis du

gør sådan og sådan” (Kvinde i 60’erne).


36

Kvinden fortæller, hvordan hun fortsat oplever at relationerne slider på hende, og at det er i de

forbindelser, hun har svært ved at lade være med at drikke:

”Jeg synes, at man bliver brugt sådan lidt meget og så tænker jeg, at det ikke er i orden, og

så kan man godt ty til et glas eller sådan et eller andet” (Kvinde i 60’erne).

En mand i 40’erne beskriver, hvordan hans alkoholforbrug ikke relateres til nogen social

årsagsforklaring. Han beskriver en kompliceret opvækst, men tillægger den umiddelbart ingen

værdi. Han kan godt lide at være i byen og nyder rusen, men har haft kontroltab og blackouts, som

han ikke ønsker.

”Jeg skal have lært et eller andet sted et system i at få starte stille og roligt op. Jeg skal lære

at mærke mig selv og tage nogle pauser ind i mellem” (Mand i 40’erne).

Borgeren afviser en fysisk afhængighed eller fysisk forklaring og da jeg spørger ham, om han

tænker det handler om noget psykologisk eller socialt svarer han:

Altså både noget psykologisk og noget socialt – det hænger jo sammen. Hovedsageligt er det

jo noget psykologisk, at jeg skal have forventningerne ned.

Med forventninger refererer han til, at der skal gang i den til festen og han skal have det sjovt med

vennerne. Her er vel tale om et både og i forhold til forståelsen. Borgeren drikker i en social

kontekst, hvor der skabes nogle forventninger. Han beskriver på et andet tidspunkt, at hans måde at

drikke på for flere år siden var den samme, men at det var mere socialt acceptabelt, fordi han var

yngre. Her er det altså samfundets syn, der afgør om borgerens alkoholforbrug defineres indenfor

everyday life frame eller alcoholism frame.

Når borgerne generelt beskriver situationer, hvor de drikker idenfor rammerne af everyday life

frame handler det primært om at drikke socialt og at indgå i sociale fællesskaber.

”Som sagt, jeg drikker ikke i hverdagen. Jo en gang imellem en sommeraften, man sidder

ude og griller og kan man godt få et par glas vin… rent sociale, festhygge og være sammen

med andre mennesker” (Mand i 40’erne).

”Men jeg synes også bare, det er så hyggeligt med alkohol på weekend basis, hvor jeg

sidder og drikker lidt sammen med min kæreste der og vi har nogle rigtig gode samtaler, det

er også blevet en del af vores weekendritual” (Kvinde i 40’erne).


37

”Jamen altså til fest, så har det været hyggeligt og det er ikke sådan at jeg drikker mig

fuldstændig, så jeg vælter og dingler, altså det er slet ikke sådan” (Kvinde i 60’erne).

”Jeg har et værtshus i den by jeg kommer fra, der har jeg kun positive oplevelser, det er ikke

et sted, jeg skulle sidde og drikke hjernen ud…” (Kvinde i 20’erne).

I et tidligere citat beskriver en ung kvinde, hvordan evne til at drikke indenfor everyday life frame

afhænger ret meget af den sociale kontekst.

9.1 Delkonklusion

Sammenfattende er mit argument, at borgerne overvejende har en sociocentrisk personopfattelse,

når de begrunder deres måde at drikke på, men når de forholder sig til den behandling de søger, er

det med udgangspunkt i en forandring af dem selv. De peger entydigt på, hvilke personlige

egenskaber, de ønsker at opnå eller hvilke psykologiske processer de forventer at gennemgå i deres

egen indre kerne, altså i den egocentriske personlighedsopfattelse. Nielsen inddeler borgerne i 4

forståelser af alkoholmisbruget, hvor en af kategorierne er ”alkoholmisbrug som symptom”.

Denne kategori indeholder, som jeg kan se, både de sociocentriske og egocentriske

personopfattelser, men peger på det samme ønske, nemlig terapi til at behandle de bagvedliggende

problemstillinger. Nielsens undersøgelse er blandt borgere, som er i behandling, og min

undersøgelse er blandt borger som søger behandling, hvorfor det måske ligger implicit, at borgerne

på interviewtidspunktet søger at ændre noget ved dem selv. Jeg kan ikke afvise, at perspektivet

ville se anderledes ud, hvis man undersøger en gruppe, som ikke har søgt behandling og prøver at

søge alkoholproblemerne på egen hånd.

En af Nielsens kategorier er det kulturelt betingede alkoholforbrug uden relation til andre

problemstillinger. Her argumenterer hun for, at borgerne forholder sig til ændring af drikke vaner

ved at fokusere på viljestyrke og anerkendelse fra behandler. Her ses faktisk samme opdeling

mellem et brug af alkohol, som er relateret til den sociocentrerede personopfattelse, men et

behandlingsbehov, der handler om den enkeltes viljestyrke og dermed i den egocentrerede

personlighedsopfattelse.

10. Analyse del 2 - Begreber

Når interviewsene handler om, hvordan borgerne forstår deres måde at drikke på, bruger de vidt

forskellige betegnelser som f.eks.: Et usundt forhold til alkohol, mit forbrug (begrebet bruges også


38

om dét forbrug, der ligger indenfor alcoholism frame), min afhængighed, misbrug, overforbrug,

alkoholiker mv. Begreberne bruges både til at definere, hvordan de oplever sig selv, eller som et

modsætningsforhold, til hvordan de ikke forstår sig selv. Nogle af betegnelserne beskrives objektivt,

mens andre er forbundet med borgernes holdning til begrebet. Jeg vil med udgangspunkt i de tre

begreber alkoholiker, afhængighed og misbrug, som blev omdrejningspunkt i samtalerne, prøve at

fremlægge, hvad borgerne selv beskriver. Jeg vil komme med et bud på, hvilke betydninger de

bestemte betegnelser har for borgernes selvopfattelse og målsætning.

Alkoholiker

Alkoholiker er et begreb, som alle har en holdning til. I de fleste interviews bringer borgerne selv

ordet alkoholiker på banen. For de fem borgere, som noget de ikke opfatter sig selv som. En enkelt

borger præsenterer sig som alkoholiker. Han oplever sig som kronisk afhængig, ved med sig selv, at

han ikke tåler at drikke. Jeg spørger ham, hvordan han definerer ordet alkoholiker? Hvortil han

svarer:

”For mig er alkoholker et negativt ord, men alligevel er jeg jo alkoholiker, for uanset om

jeg vælger at gå i behandling og blive clean, så er jeg stadigvæk alkoholiker” (Mand i

60’erne).

Manden er afklaret med en målsætning om, at total afholdenhed er en nødvendighed for ham. Det

bemærkelsesværdige er, at borgeren i forhold til sin forståelse af, hvordan og hvorfor han har

drukket meget destruktivt, tilskriver årsagen til en opvækst med svært misbrugende forældre, og et

ungdomsliv hvor kulturen på arbejdspladsen blev bestemmende for, hvordan han drak (se citat i

forrige afsnit), hvor jeg vurderer at årsagsforklaringerne ligger i den sociocentrerede

personopfattelse. Borgeren er samtidig bærer af meget skyldfølelse. Da jeg opstiller

modsætningsforholdet mellem den sociale situation overfor hans egen indre skyldfølelse siger han

følgende:

Jeg tænker jo et eller andet sted, så er det ikke min egen skyld, det er jo min opvækst og

mine omgivelser, som har gjort at jeg er havnet her, men i bund og grund er det jo et eller

andet sted også min egen skyld (mand i 60’erne).

I det følende viser jeg nogle citater, som belyser, hvordan borgerne holder afstand til

alkoholikerbegrebet, men også at der er nogle bestemte forestillinger knyttet til ordet.


39

”Alkoholiker er entydigt negativt ladet og jeg vil være ked af at sætte ordet alkoholiker på

mig selv. Der ser jeg manden på bænken” (Mand i 50’erne).

”Det er nogle bestemte mennesker, der bliver ramt af det i, men det er også svært for mig

det begreb, at bruge det om mig selv, altså jeg vil have svært ved at sig højt, at jeg er

alkoholiker ik, det er jeg ikke helt nået til endnu” (Kvinde i 40’erne)

”Tit sidder der alkoholikere derovre på bænken, hvis jeg ser sådan én, så kan jeg godt blive

lidt sorgmodig og tænke, okay, der vil jeg ikke ende – det er lidt skræmmende” (Kvinde i

20’erne).

”Jamen, det er fordi, at jeg jo er ked af, at jeg er havnet her, altså. Det ord (læs:

alkoholiker) synes jeg jo ikke er særlig pænt at hæfte på sig selv, altså” (Kvinde i 60’erne)

”Min bedre halvdel siger, at hun synes, jeg er alkoholiker. Jeg tænker ikke, jeg er

alkoholiker. Jeg tænker, at en alkoholiker er en der har brug for stoffet alkohol hver dag”

Alle borgerne anerkender ordet som en officiel betegnelser og flere beskriver en frygt for, at de i

yderste konsekvens kan ende som alkoholiker.

Afhængighed

Når vi taler om afhængighed beskriver borgerne hvilke symptomer eller situationer, de finder skal

til for at definere afhængighed. Ordet har ikke på samme måde som ordet alkoholiker, nogen særlig

værdiladning. Under drøftelserne om afhængighed nævnes ord som trang, abstinenser, tolerance, at

drikke hver dag, når man bruger alkohol som funktion og når alkohol har sociale konsekvenser. Det

er alle sammen betegnelser, som findes i WHO’s afhængighedskriterie. Afhængigheden beskrives

ud fra en egocentreret personopfattelse, men opfattes ikke umiddelbart så deterministisk som

alkoholikerbegrebet. Flere taler om, at de i perioder har været afhængig, men ikke er det mere, og

en enkelt beskriver, at hun ønsker, at behandlingen kan gøre hende uafhængig af alkohol.

Misbrug

Ordet misbrug beskrives både rent objektivt, som ”jeg har et misbrug, når det går udover andre

mennesker”, men selvom flere af borgerne godt kan identificere sig med at have et mis-brug, er

ordet misbrug ligesom alkoholiker behæftet med negative vurderinger. Misbrug bliver primært

associeret med narkotika eller de mere udsatte borgere:


40

”Jeg kvier mig ved at kalde det et misbrugsproblem, men overforbrugsproblem… Det er jo

sjuften på bænken med bjørnebajerne… eller det er narkotikamisbrugeren,

stiknarkomanerne” (Mand i 50’erne).

B: Jeg tænker misbrug mere i forbindelse med stoffer… jeg føler mig bare lidt, at jeg er

afhængig af det.

I: Så er afhængighed noget andet end misbrug?

B: Jeg tror bare det er ordet – der i mit hoved siger, at det er stofmisbrug, men det er da

også alkohol, der er misbrug… så det er jo nok det samme, men jeg tænker jo bare at den

fornemmelse jeg lige har, at det jeg føler er, at jeg er blevet afhængig af det” (Kvinde i

60’erne).

I et enkelt interview taler vi om, hvorvidt det havde haft betydning for borgerens henvendelse, hvis

vi havde været et Misbrugscenter og ikke et Rusmiddelcenter. Borgeren svarer:

Ja, det har en mere negativ klang i min optik… man kan jo diskutere, om ord kan dræbe,

men de kan i hvert fald gøre nogle ting, også fordi de kan være værdiladet på helt

forskellige måder”(Mand i 50’erne).

Om tabu, skam og omgivelsernes reaktion

Under interviewsene taler de fleste borger om tabu, skamfuldhed og forestillinger om

omgivelsernes reaktion.

”Jeg søgte behandlingssteder på min egen pc, for at mit arbejde ikke skulle opdage noget”

”Jeg besluttede, at bide hovedet af al skam, for jeg ville bruge flere mentale ressourcer på

at gå og bekymre mig mere” (Mand i 50’erne)

”Jeg vil aldrig nogen sinde sige noget højt til (kærestes familie). Der vil ikke være nogen

som helst forståelse der. De vil tro, jeg var åndsvag, hvis jeg kom og sagde, at nu skal jeg

ikke drikke øl (Kvinde i 40’erne).

”Det er begrænset, hvor mange der lige ved det, fordi jeg har holdt det lidt for mig selv, jeg

vil helst ikke involvere for mange” (Kvinde i 20’erne).

At have et problem med alkohol, at blive opdaget eller måske at skulle leve som helt afholdende

beskrives som noget, der bekymrer borgerne, mere end dét at undvære rusmidlet alkohol i sig selv.


41

10.1 Delkonklusion

Af de seks borgere er én enkelt klar på en målsætning om afholdenhed resten af livet og er ligeledes

afklaret med at have behov for hjælp, for at opnå sit ønske. De øvrige har alle et ønske eller håb om

et fortsat kontrolleret brug af alkohol. Fire nævner, at afholdenhed kan blive en konsekvens, hvis

det ikke lykkes, men én er forholdsvis afvisende for tanken. Det borgerne generelt peger på, at de

har brug for hjælp til er: at begrænse alkohol til festligt brug, ikke drikke i hverdagen, at undgå

kontroltab, at modstå ydre drikke pres og lære at håndtere psykiske ubehag eller trang på anden vis.

Herudover nævnes nogle mere almen psykologiske områder, som lære at nedsætte høje krav til sig

selv, at finde glæden tilbage og få talt om svære ting, man har med sig fra tidligere. Det er igen

temaer, som ligger indenfor den egocentrerede personopfattelse og behandlingsmæssigt stiller

forventninger idenfor kognitive- eller livsstilsperspektivet.

Borgernes ønske om at få et kontrolleret alkoholforbrug vil i de biologiske og neuropsykologiske

teorier kunne bliver anset som en manglende erkendelse eller en del af patologien eller

afhængighedens væsen at være ambivalent (Robinson 2013:392, Hansen 2012:53).

Jeg vil her argumentere for, at frygt for stigmatisering også kan være medvirkende årsag til

borgernes indre forhandling om, hvorvidt de kan acceptere et mål om afholdenhed, som flere af

dem nævner som en sandsynlig konsekvens. At være afholdende kan opleves som lig med risiko for

at blive anset som afvigende med frygt for udelukkelse af sociale fælleskaber og statustab.

Det er min vurdering, at de borgere, som overvejer hvorvidt afholdenhed kan blive en konsekvens

er i dialog med sig selv om, hvilken identitet de i så fald skal skabe for sig selv. Afstanden til

alkoholikerbegrebet har for mig at se – udover tabet over ikke at kunne nyde alkohol i sociale

sammenhænge – betydning for, hvorvidt det er spiseligt for dem at vælge afhængighed. Hvis jeg

ikke kan håndtere alkohol, hvad gør det mig så til? Det er min opfattelse, at borgerne på en måde

sammenholder valget om afholdenhed med at skulle identificere sig med alkoholikerbegrebet, som

ligger dem meget fjernt.

11. Samlet konklusion

Sammenfattende vil jeg sige, at borgerne beskriver deres brug af alkohol både inden for den

sociocentriske og egocentriske personopfattelse, men med en overvejende tyngde fra det


42

sociocentriske perspektiv. Når borgerne fortæller om deres forventninger til behandlingen, tager de

primært udgangspunkt i den egocentriske personopfattelse med fokus på, hvad de selv skal arbejde

med, i deres egen indre kerne.

I de offentlige behandlingsinstitutioner lægges der hovedsageligt vægt på motivational

interviewing, kognitiv misbrugsbehandling og familieorienteret alkoholbehandling, som primært

bygger på en egocentrisk personopfattelse. Disse behandlingstilbud stemmer jo meget godt overens

med borgernes egne udtalte behov for hjælp på individniveau.

At borgerne langt hen ad vejen oplever deres brug af alkohol ud fra en sociocentrisk

personlighedsforståelse, kunne dog give nogle perspektiver i forhold til at sætte alkoholkulturen på

dagsordenen, hvilket jeg vil komme tilbage til i min perspektivering.

Jeg vurderer, at borgerne forståelse og holdning til særligt begrebet alkoholiker har betydning for

deres selvforståelse og overvejelser i forhold til deres mål og ny identitet.

Alkoholikerbegrebet er ikke det offentlige behandlingssystems definition og tilgang, men er

dominerende i den almindelige danskers bevidsthed. Jævnligt kan vi læse avisartikler om en

alkoholiker, som har vundet kampen over flasken og stoppet med at drikke (Bilag 3).

Jeg anerkender, at mange mennesker hjælpes gennem Minnesota-behandling og netværket i AA, og

lever fint med at definere sig selv som alkoholiker, hvorfor dette ikke skal ses som en kritik heraf.

Det var ikke min intension med denne opgave at undersøge alkoholikerbegrebet, men snarere at

undersøge borgerens egen opfattelse af deres måde at drikke på. Da alkoholiker- og

misbrugsbegrebet alligevel blev centrale i alle interviews var det min vurdering, at det var vigtigt at

forholde sig til.

Som jeg tidligere har nævnt, er der undersøgelser der viser, at sygdomsopfattelsen er dominerende

blandt sundhedsfagligt personale. Det lader til, at der er behov for at udbrede forståelsen af brugen

af alkohol i et bredere kontinuum fra det letter overforbrug til borgere med svære afhængighed.

Spørgsmålet handler fra mit perspektiv derfor heller ikke om at være eller ikke være alkoholiker –

det drejer sig om at have forskellige grader af problemer med alkohol, som kan løses på forskellige

måder.


43

Specifikt i forhold til borgernes møde med behandlingssystemet stiller det store krav til

behandlerne. Fra sundhedsstyrelsen lægges der vægt på høj faglighed, diagnostik og udredning,

men samtidig skal borgerne inddrages i deres egen behandlingsplanlæggelse. Behandlerne har ikke

valide diagnostiske værktøjer, som kan være direkte retningsgivende for behandlingens tilgang og

mål, samtidig kan de ikke undgå også at være præget af deres personlige erfaringer fra

behandlingsarbejdet og egne opfattelser af begreberne. Fra min egen praksiserfaring er ICD-10’s

afhængighedsbegreb vanskelig at bruge til ret meget, og den kritiseres da også af flere forskere, da

undersøgelser viser, at en stor del af mennesker med afhængighed kommer over deres afhængighed

uden at have behov for behandling (Hesse 2006:26, Blindheim 2006:31).

I et tidligere nævnt studie af borgeres tilbagefald fra 2014 lægges der vægt på at behandlerne bør

anerkende patienternes perspektiver og reflektere over egne personlige erfaringer og subjektive

holdningers indflydelse på deres arbejde, da dette har indvirkning på patienternes oplevelse af

ydmygelse og stigmatisering (Kvamme et al 2015:722).

12. Perspektivering

Danmark har en liberal holdning til alkohol, hvor statens styring er minimal. Med få

lovgivningsmæssige reguleringer i form regler for begrænset salg af alkohol til børn og unge og

regulering af alkoholbevillinger, er alkohol relativt frit tilgængeligt for alle.

Sundhedsstyrelsen udsender anbefalinger til befolkningen om genstandsgrænser og årlig ”Uge 40

Kampagne”, som skal være med til at vejlede borgeren i forhold til brugen af alkohol4. Der bliver

taget hensyn til den personlige frihed, men under et moralsk ansvar (Elmeland 2007:6).

Borgerne i min undersøgelse peger da også på, at lovgivningsmæssige forbud eller begrænsninger

ikke vil have haft eller have nogle egentlig betydning for dén måde, de drikker på, men at det

handler om deres egen evne til at lære selvkontrol. Enkelte nævner dog, at alkoholpolitikker på

arbejdspladser, en anden drikkekultur og ændrede opvækstforhold kunne have haft betydning for

dem. Borgerens syn stemmer overens med undersøgelse foretaget i 2007 af danskernes generelle

holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske spørgsmål over de seneste 20 år. Her ses en

tendens til at danskerne ønsker en øget liberalisering i forhold til tilgængelighed mv, men at

holdningen til alkoholindtagelse: ”i relation til særlige grupper (unge og misbrugere), holdningen

4 https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol


44

til alkohol og arbejde, alkohol og trafik peger i retningen af øget restriktivitet” (Elmeland 2006:19).

Elmeland konkluderer, at alkoholbrugen anskues mere som et moralsk end et politisk spørgsmål,

hvor fokus netop er på selvkontrol. Hun bemærker at det øgede krav til individet om selv-kontrol

bevirker en yderligere stigmatisering af det ukontrollerede forbrug.

Vi kan stille os selv spørgsmålet om den individorienterede behandling, er det bedste bud på at

håndtere alkoholproblemstillinger? Alkoholbehandlingsinstitutionerne har efter anbefaling af

Sundhedsstyrelsen oprustet på den familieorienterede indsats og tidlig opsporing af

alkoholproblemstillinger i børnefamilier indenfor de seneste 10 år. Lad os håbe, at det er med til at

forhindre at mange børn og unge vokser op i familier med alkoholmisbrug, men det ændre ikke på,

at vi stadig efter min mening har et ensidigt hovedfokus på behandling af individet og dennes

familie.

Hvis vi ser tilbage i tiden har den individorienterede tilgang faktisk været dominerende i den

vestlige verden til alle tider og man kan stille spørgsmålet, hvor meget vi har flyttet os siden

løsningen på alkoholproblemer var straf og skyld overfor svage og moralløse karakter?

Antropolog Stefen Jöhncke hævder at ”Myten om, at behandling er det eneste der nytter, virker

fremragende som politisk budskab om, at problemet grundlæggende er individuelt, og at der ikke er

noget galt med samfundets indretning og de vilkår for menneskelivet, det rummer”.

Jöhncke argumenterer ikke for, at behandling ikke har noget positivt at byde på, men udfordrer

tanken om behandling som vores aktuelle bedste bud på alkoholproblemer (Jöhncke 2015:5). Som

tidligere nævnt, stiller de interviewede borgere ikke spørgsmålstegn ved hele behandlingstilgangen,

men tager det som en absolut selvfølge, at det er dér løsningen findes.

Men ser vi på helt andre kulturer, findes ganske andre syn på skadeligt alkoholbrug. Alasuutari

refererer til en undersøgelse blandt Perus fattige fra 1972, hvor alkoholmisbrug ikke tillægges den

enkelte, “it is related rather to the realm of interpersonal conflicts and sorcery, which is used as a

weapon in resolving problems”(Alasuutari 1990:12). Eksemplet ligger jo milevidt fra Danmark

2016, men er blot ment som et billede på, at forskellige løsninger fungerer ud fra den kultureelle

kontekst og forståelse, vi befinder os i.


45

Sundhedsstyrelsens nyeste ”Respekt-kampagne” er rørende, da en lille dreng stolt fortæller sine

kammerater om sin seje far, der er stoppet med at drikke5. Kampagnen har et klart budskab og kan

forhåbentligt være med til at gøre det sejt og cool at stå ved og gøre noget ved alkoholproblemet og

sætte alkohol på dagsordenen i det hele taget. Men kampagnen fokusere på den enkelte og et

budskab om, at målet er at stoppe helt med at drikke. Men hvilken indvirkning har kampagnen på

den store gruppe af mennesker, som har et overforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol, men hvis

perspektiv er et andet? Er det at stoppe med at drikke nødvendigvis målet? Og kan man forestille

sig at kampagner i stedet kunne tage udgangspunkt i, at vi alle har et ansvar for en sund

alkoholkultur?

5 https://www.youtube.com/watch?v=ElIl2gXQUnw&feature=youtu.be


46

12. Litteraturliste

Alasuutari, P. (1990): Desire and Craving, Studies in a cultural theory of alcoholism. University of Tampere.

Asmussen, V. et al.(2004): Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag.

Blindheim, M (2006): Afhængighed er noget relativt. Stof 7, 2006, s. 31-33.

Bryman, A (2012): social research methods, 4th edition, Oxford.

Cruikshank (1999): “The will to empower: Techonologies of Citenzenship and the War on Poverty” in The will to empover. Democratic Citizens and Other Subjects, Cornell University Pres, London: 67-87.

Cunningham, J. A., Sobell, L.C. (1997): “Should physicians be asking about alcohol use? The

patient's perspective”, Substance Abuse 18:1 s. 27-32.

Donovan J. L. (1955): Patient decision making. The missing ingredient in compliance research. Int. J. Technol Assess Health Care.; 11:443-455.

Durrant, R et al. (2003): Substance Use & Abuse – Cultural and Historical Perspectives, SAGE Publications.

Elmeland et al. (2007): Udviklinger I danskernes holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske

spørgsmål. Nordisk alkohol- -& narkotikatidsskrift, vol. 24:5-22.

Finn, S. et al. (2014): Perceptions Among Nontreatment Seekers with Alcohol Dependence. Informa healthcare. Substance Use & Misuse, 49:762-769.

Jöncke, Steffen (2015): Behandling og andre politiske håndgribeligheder. Tidskriftet Antropologi, nr. 71, s. 3-9.

Hansen, S. S. et al. (2012): Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug i Kognitiv terapi Nyeste udvikling, Arendt et al. Hans Reitzels forlag

Hesse, M (2006): Hvad burger man “afhængighed” til?: Stof 7, 2006, s. 26-27.

Klingemann, H et al.( ): Promoting Self-change from Addictive Bahaviors. Practical Implications

for Policy, Prevention and Treatment. New York: Springer

Kwamme, B et al (2015): Drinking resumption: problmatic alcohol use relapse after rehabilitation.

A phenomenological hermeneutical perspective. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 10.1111/scs.12202, s. 716-722.


47

Kolind, T. et al. (2015): Hvilket hvem er problemet? Om stofbehandling og personopfattelser i

danske fængsler. Tidsskriftet Antropologi, nr. 71, s. 11-31.

Leshner, A.L (1997): Addiction Is af Brain Disease, and It Matters. Science 278, s. 45.

Luquiens, A et al. (2016): Validation of a new patient-reported outcome instrument of health-

related quality of life specific to patients with alcohol use disorder: the Alcohol Quality of Life

Scale (AQoLS). Springer International Publishing Switzerland, (2016) 25:1549-1560.

Meeuwisse, A. et al.(2007): Socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag.

NCCM (2011): National Collaborating Center of Mental Health: Alcohol-use disorder. The Nice

guideline on diagnosis, assessment and management of harmful drinking and alcohol dependence.

Nielsen, A.S. (2004): Mødet mellem to verdener. Patienter og behandlere i alkoholbehandlingen, Syddansk Universitetsforlag.

Nielsen et al. (2016): Need to know and wish to know: What individuals find important to know

about treatment for alcohol problems in order to be able to decide whether to enter or not. Nordic studies on alcohol and drugs, Vol. 22, 2006, s. 123-137.

Orford, J et al. (2006a): The clients’ perspective on change during treatment for an alcohol

problem: Qualitative analysis of follow-up interviews in the UK Alcohol Treatment Trail. Addiction 101(1), s. 60-68.

Orford, J, et al. (2006b): Why people enter treatment for alcohol problems: Findings from UK Alcohol Treatment Trail. Addiction, 101, 60-68.

Pedersen, M. U. (2005): Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler. Aarhus Universitetsforlag.

Press, K. et al. (2016): What patients with addiction disorders need from their primary care

physicians: A qualitative study. Substance abuse, vol. 37, no 2, 349-355.

Rolfe, A et al. (2009): Women, alcohol and femininity: a discourse analysis of women heavy

drinkers’ accounts. Journal of Health Psychology, 14, 326-335.

Sundhedsstyrelsen (2006): Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2).

Sundhedsstyrelsen (2008): Kvalitet i alkoholbehandlingen – et rådgivningsmateriale.

Sundhedsstyrelsen (2015): Nationale Kliniske Retningslinjer for Behandling af

Alkoholafhængighed.

Tam, Chun Wah Micheal et al.: Alcohol enquiry by GP’s – Understanding patients’ perspectives: A

qualitative study, The Royal Australian College of General practitioners, vol. 44, no. 11, November 2015, s. 833-838


48

Thisted, Jens (2010). Forskningsmetode i Praksis. Projektorienteret videnskabsteori og

forskningsmetodik. Munksgaard Danmark

West, R et al. (2013): Theory of addiction, 2nd edition, Addiction Press.

Wiens, T et al (2014): The chronic disease concept of addiction: Helpful or harmful? Informa healthcare UK Ltd. DOI: 10.3109/16066359.2014.987760.

Links

http://www.danskepatienter.dk/

http://www.tjele.com/Jellinek-kurven-1969.aspx


49

13 Bilag

Bilag 1 – Interviewguide


50


51

Bilag 2 – Informeret samtykke


52

Bilag 3 - Avisartikel

Midtjyllands Avis 16. august 2016. Artiklen handler om livet som alkoholiker og om at være tørlagt i 10 år.

Documents

Europæisk master i narkotika- og alkoholindsatserpsy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_rusmiddelforskning/dokumenter/...Tina Munk Knudsen, MNAI 20143513 1 Europæisk master i narkotika-