Evaluering Ild en farlig ven - Beredskabsstyrelsen · 2011-12-08 · 1 Evaluering – Ild en farlig ven Konklusioner på brugerevaluering af det nye koncept og undervisningsmateriale

1

Evaluering – Ild en farlig ven

Konklusioner på brugerevaluering af det nye koncept og

undervisningsmateriale

Author

Date

Version

Audience

Overview

Maria Scheving

11/30/2011

1.0

Beredskabsstyrelsen

Konklusioner fra brugerundersøgelse af undervisningsmaterialer til Ild – en farlig ven

2

1.0 Baggrund

I November 2010 sendte Beredskabsstyrelsen en opgave om udvikling af undervisningsmateriale i brandforebyggelse

til folkeskolens 4. og 5. klasser i udbud. Formålet var at skabe et forbedret pædagogisk koncept og afløser for det

eksisterende undervisningsmateriale “Ild – en farlig ven”. Løsningen skulle imødekomme Danmarks Pædagogiske

Universitets (DPU) evaluering af det dengang eksisterende materiale.

Assima vandt udbuddet og i oktober 2011 lancerede Beredskabsstyrelsen det nye undervisningsmateriale. Som en del

af tilbuddet forpligtede Assima sig til at gennemføre en brugerundersøgelse af det nye koncept med henblik på at

dokumentere de ønskede forbedringer. Det er konklusionerne på denne undersøgelse, som er beskrevet i denne

rapport. Det nye undervisningsforløb bærer samme titel: “Ild – en farlig ven”.

2.0 Resume

Brugerevalueringen peger på, at det i det væsentlige er lykkedes at imødekomme hovedanbefalingerne i DPU’s

evalueringsrapport til et fremtidigt undervisningsmateriale:

- Arbejdsformerne bør fremme elevernes refleksion og forståelse samt handlekompetencer

- Der bør være en klar faglig profil, som opfylder trinmålene

- Den grafiske profil bør fremme interesse, indleven og læring

- Materialet bør styrke lærernes kompetencer til at formidle det brandfaglige indhold.

Ligeledes er det lykkedes at imødekomme den overordnede målsætning, som er formuleret i specifikationen for det

nye undervisningsforløb:

- Børnene får lyst til at videreformidle deres egen brandviden og oplevelser videre til forældre og søskende

- Lærerne oplever, at den faglige og pædagogiske kvalitet af undervisningsmaterialet er så høj, at de vil

anbefale det videre og selv gentage forløbet med andre klasser

- Undervisningsmaterialet understøtter skolefagenes trinmål.

I de følgende afsnit uddybes lærernes og elevernes respons vedrørende ovenstående anbefalinger og målsætninger.

Nedenstående svar og statistik viser blot et uddrag af de meget markante og positive tilkendegivelser fra elever og

lærere.

- 96 % af lærerne kan anbefale undervisningsmaterialet til andre

- 80 % af lærerne vil selv gentage undervisningsforløbet

- 90 % af lærerne angiver, at eleverne har bidraget aktivt med egne erfaringer i undervisningen

- 87 % af eleverne synes, at brand er et spændende emne at lære om

- 81 % af eleverne oplever, at de kan bruge det, de har lært

- 96 % af lærerne vurderer, at lærervejledningen og materialerne, som følger med til underviseren, er ’meget

tilfredstillende’ eller ’tilfredsstillende’

- 92 % af lærerne føler sig rustet til at formidle det brandfaglige stof.

3

Mange elever og lærere har endvidere valgt at uddybe deres svar og udtrykker begejstring for

undervisningsmaterialet. Her følger et udvalg af kommentaterne:

”Jeg har fortalt alle mine venner det, fordi det har været sjovt.” (svar fra en elev)

“Jeg har lært en masse nyt, som jeg overhovedet ikke vidste”(svar fra en elev)

“Det er spændende og Søren Brandmand er sej og sød” (svar fra en elev)

“Det er ganske enkelt lang tid siden, at et emne har engageret 4. klasserne sådan i N/T “ (svar fra en lærer)

“De var vilde med videoerne på hjemmesiden, som vi så på vores interaktive tavle” (svar fra en lærer).

Brugerevalueringen peger tillige på udviklingsforslag, som er uddybet i afsnit 8.0. Anbefalingerne omfatter følgende

punkter:

- Styrke anvendelsen af hjemmesiden

- Udvikle flere spil til hjemmesiden

- Udvikle et supplerende modul til undervisning i Natur og Teknik

- Producere flere videoer, hvor børn fortæller om deres egne oplevelser med brand

- Medvirke til at undervisningen i højere grad kombineres med et besøg på de lokale brandstationer

3.0 Metode

Brugerundersøgelsen belyser både lærernes og elevernes oplevelser og vurdering af undervisningsmaterialet.

Assima har i samråd med Beredskabsstyrelsen forfattet og udsendt et digitalt spørgeskema til alle lærere, som har

rekvireret undervisningsmaterialet. 54 lærere har besvaret undersøgelsen (udtræk den 02/11-2011). Spørgsmålene til

lærerne er en kombination af lukkede spørgsmål, der besvares ved simpel afkrydsning og åbne spørgsmål, der

besvares med fri tekst. Respondenterne har endvidere haft mulighed for at uddybe alle lukkede spørgsmål med fri

tekst.

Dernæst har Beredskabsstyrelsen rettet en forespørgsel til en række af lærerne om, hvorvidt de ville forestå en

spørgeundersøgelse blandt eleverne i deres klasser. Vi har fået besvarelse fra 6 klasser, som tilsammen omfatter 113

individuelle elevbesvarelser. Alle spørgsmål til eleverne kunne besvares ved simpel afkrydsning, igen kombineret med

mulighed for at uddybe med fri tekst.

Spørgsmålene til både lærere og elever er formuleret med henblik på at belyse, om vi har indfriet den overordnede

målsætning med læringskonceptet, som den er formuleret i specifikationen til tilbuddet (bilag 1).

Samtidig har vi ønsket at belyse, hvorvidt vi imødekommer kritikken af det forudgående undervisningsmateriale, som

den foreligger i rapporten ”Indholds- og effektundersøgelse af Ild – en farlig ven” fra DPU – altså hvorvidt materialets

pædagogiske kvalitet er forbedret. Evalueringsrapporten fra DPU er vedlagt som bilag (bilag 2).

Ydermere har vi ønsket at belyse, hvordan lærerne konkret har gjort brug af de forskellige materialer, og hvilket

materiale de synes særlig godt om eller modsat ikke har fundet velegnet.

Og endelig har vi spurgt, hvorvidt distribution af og information om materialet har været succesfuld.

4

Det elektroniske spørgeskema var åbent i perioden fra den 12/10 – 02/11-2011 og 54 af 334 adspurgte har svaret (16

%)

I det følgende gennemgår vi respondenternes svar. De komplette oversigter over spørgsmål og svar fra både lærere og

elever er vedlagt som bilag (bilag 3: Lærernes evaluering af Ild – en farlig ven) (bilag 4: Elevernes evaluering af Ild – en

farlig ven)

4.0 Information og distribution af trykte materialer

Følgende spørgsmål og svar fra lærerne belyser, hvorvidt information om undervisningsforløbet og distribution af

materialer er forløbet hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med den valgte strategi og planlægning af

markedsføringen.

Hvordan fik du information om Ild - en farlig ven?

Svar Antal Procent

1 Information sendt ud fra Beredskabsstyrelsen 30

2 Information fundet på nettet 12

3 Information/opfordring fra kollega 9

4 Andet (uklare svar) 3

Langt de fleste lærere har responderet på informationsmaterialet, som Beredskabsstyrelsen har sendt ud til landets

skoler stilet til ”Lærerne i 4. og 5. klasse”. Vi kan konstatere, at skolerne har forskellige procedurer for, hvordan sådan

information distribueres.

Men en stor del af lærerne har selv fundet information gennem egen søgning på nettet. Og endelig har anbefalinger

fra kolleger også været initierende for en del af lærernes interesse.

På spørgsmålet om, hvorvidt det har været nemt at bestille materialerne er tilbagemeldingen meget entydig, som det

fremgår af nedenstående tabel. Dette er glædeligt, idet der periodisk var fejlfunktion i Beredskabsstyrelsens

elektroniske bestillingsmodul, lige som visse lærere var i tvivl om, hvorvidt deres bestilling var registreret. I alt er der

distribueret ca. 20.000 opgavesæt til eleverne og ca. 3300 sæt ”Brandspillet”.

5

Var det nemt at bestille materialerne?

Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100%

1. Ja 53 98,15%

2. Nej 0 0,00%

3. Ved ikke 1 1,85%

4. Hvis nej, venligst uddyb 0 0,00%

I alt 54 100%

5.0 Overordnet mål for læringskoncept

Vi formulerede følgende tre overordnede mål, som læringskonceptet skulle indfri:

1. Børnene får lyst til at formidle deres egen brandviden og oplevelser videre til forældre og søskende.

2. Lærerne oplever, at den faglige og pædagogiske kvalitet af undervisningsmaterialet er så høj, at de vil anbefale det

videre og selv gentage forløbet med andre klasser.

3. Undervisningsmaterialet skal understøtte skolefagenes trinmål.

I det følgende beskriver vi, et for et, overvejelserne bag disse mål og gennemgår svarene fra brugerundersøgelserne.

5.1 Har børnene fået en oplevelse, som de deler med familien?

Det var vores ambition at give eleverne en anderledes og god undervisningsoplevelse, som de ville fortælle om

derhjemme. De brandfaglige læringsmål vedrører i høj grad forebyggelse af brand i hverdagen og i hjemmet. Derfor er

det også, set fra et fagligt perspektiv, et succeskriterium, at eleverne taler om forløbet derhjemme. I tråd hermed har

vi udviklet en bonussektion til hjemmesiden, som børnene og forældrene kan besøge sammen.

Denne målsætning er i tråd med DPU’s kritik af det forudgående materiale, som er formuleret således:

”Elever og lærere er positive overfor det gratis undervisningsmateriale i form af et hæfte, som eleverne må beholde og tage med

hjem. Imidlertid giver dette ikke anledning til, at emnet tages op i relation til forældrene, sådan som der lægges op til i materialet.”

Følgende spørgsmål og svar fra elever og lærere belyser, om vi har nået vores mål. Det første spørgsmål er stillet til

lærerne.

6

Er det dit indtryk, at eleverne har fortalt om forløbet derhjemme?


1. Ja 40 74,07%

2. Nej 1 1,85%

3. Ved ikke 11 20,37%

4. Uddyb gerne 2 3,70%

I alt 54 100%

74 % af lærerne angiver, at det er deres indtryk, at eleverne har fortalt om undervisningsforløbet derhjemme. Kun én

respondent svarer benægtende. To af de tre uddybende svar peger i retning af, at både lektier og hjemmesiden kan

være med til at stimulere dialogen hjemme hos familierne:

“De yngste elever fik i visse tilfælde hjælp hjemmefra og de ældste elever havde opgaver med hjem”

“Men mange af dem havde været hjemme og prøve hjemmesiden og quizerne”

Som det fremgår af nedenstående tabel, angiver 63 % af eleverne, at de har fortalt familie eller venner om, hvad de

har lavet i klassen. Dette harmonerer godt med, at en overvejende del af lærerne angiver, at deres generelle indtryk

er, at eleverne derhjemme har fortalt om undervisningen.

Spørgsmål 9: Har du fortalt din familie eller venner om, hvad I har lavet i klassen?

Svar Antal Procent

1 Ja 72 63,71

2 Nej 32 28,31

3 Ved ikke/blank 9 7,96

Tallet må vurderes at være lidt usikkert, da ni elever slet ikke har svaret eller har svaret ’ved ikke’. Ligeledes er der

flere elever, som svarer benægtende, men efterfølgende angiver, at de har vist hjemmesiden til venner eller familie

efter skoletid. På det grundlag kan vi formode, at en stor andel, op mod tre fjerdedele af eleverne, deler deres

oplevelse med familie og venner. Der følger flere positive tilkendegivelser med i de uddybende svar fra eleverne fx

dette:

”Jeg har fortalt alle mine venner det, fordi det har været sjovt.”

Vi kunne dog godt ønske, at eleverne besøgte hjemmesiden mere aktivt efter skole, og på den måde fik udbredt

budskaberne og styrket dialogen i familien om brandforebyggelse. Som det fremgår af nedenstående tabel, har kun

knap 20 % af eleverne angivet, at de har besøgt hjemmesiden efter skole.

7

Spørgsmål 10: Har du været inde på hjemmesiden efter skole?

Svar Antal Procent

1 Ja 21 18,58

2 Nej 84 74,33


Sammenholder vi med elevernes generelle begejstring for materialet (fx videoer og quiz), så kunne vi godt forvente og

ønske mere aktivitet. Vi anbefaler derfor, at Beredskabsstyrelsen overvejer, hvordan man kan promovere

hjemmesiden mere aktivt. Indtil 21. nov. 2011 har der været ca. 3.500 unikke besøg på www.ildenfarligven.dk

5.2 Vil lærerne anbefale materialet og gentage forløbet med andre klasser?

Det andet mål vi satte som succeskriterium var, at lærerne skulle opleve så stor tilfredshed med materialet og

forløbet, at de ville anbefale det til andre og selv gentage forløbet med andre klasser.

Vi ønskede altså, at materialet skulle være af en sådan kvalitet, at lærernes egne anbefalinger kunne være med til at

udbrede kendskabet til og brugen af materialet fremover. Som vi konstaterede tidligere, kan en anbefaling fra en

kollega være afgørende for en indledende interesse.

Følgende spørgsmål og svar fra lærerne belyser, om vi har nået vores mål.

Kan du anbefale undervisningsforløbet til andre?


1. Ja 52 96,30%

2. Nej 0 0,00%

3. Ved ikke 1 1,85%


I alt 54 100%

Det er meget overbevisende og positivt, at 96 % af respondenterne siger, at de kan anbefale undervisningsforløbet til

andre.

Når vi spørger, om lærerne vil gentage forløbet, får vi, som det fremgår af nedenstående tabel, igen meget positive

tilkendegivelser: Næsten 80 % af lærerne tilkendegiver positivt, at de vil gentage forløbet mens kun 2 % svarer

benægtende på spørgsmålet

http://www.ildenfarligven.dk/

8

Vil du selv gentage undervisningsforløbet?


1. Ja 43 79,63%

2. Nej 1 1,85%

3. Måske 6 11,11%

4. Ved ikke 0 0,00%


I alt 54 100%

De uddybende svar peger dog på, at flere lærere kunne ønske sig en naturvidenskabelig vinkel i materialet:

“Ja, men meget hellere i en natek-time version.”

“Ja, men i en anden klasse. Evt. som et natur/teknik-forløb.”

“Som nateklærer synes jeg, at der bør være et decideret undervisningsforløb til faget natek. Mange af mine kolleger afviser emnet

eller foreslår at det kan man lave i natek-timerne, hvilket jeg synes er en rigtig god ide.”

Vi anbefaler derfor, at man overvejer at udvide undervisningsforløbet med materialer til Natur og Teknik.

Begrundelsen for, at vi har valgt den danskfaglige forankring, angives i næste afsnit.

5.3 Understøtter materialet folkeskolens trinmål?

De sidste mål vi satte for læringskonceptet var, at materialet skulle understøtte folkeskolens trinmål. Vi vurderede, at

den faglige kvalitet var afgørende for, om lærerne ville afsætte timer til forløbet. Da vi endvidere havde en ambition

om at ’købe os ind’ på et undervisningsforløb over en en uge, svarende til 6-8 lektioner, var den faglige kvalitet så

meget desto vigtigere.

Vi besluttede at tilrettelægge undervisningsforløbet med udgangspunkt i faget dansk og klassens time. Grundet det

relativt høje timeantal, vurderede vi, at det ville være lettest for læreren at afse tid i disse timer og hermed kunne

skabe en kontinuerlig læreproces og dybere forankret læring. Samtidig kan de beredskabsfaglige læringsmål i vid

udstrækning udfoldes gennem trinmålene for dansk.

Vigtigheden af en faglig forankring i folkeskolens trinmål underbygges endvidere af DPUs kritik af det forudgående

materiale. Kritikken her går på, at materialet havde en uklar faglig profil. I rapporten konkluderes der således:

”Sammenholdt med det generelt tiltagende fokus på faglig kvalitet og elevpræstationer i folkeskolens kernefag, udgør dette en

barriere for, at lærerne overhovedet vil arbejde med emnet og materialet. At brandforebyggelse ikke er obligatorisk stofområde i

folkeskolen, hvor også andre "timeløse" emner presser sig på, forstærker denne problematik”.

Følgende spørgsmål og svar fra lærerne belyser, om vi har opnået en stærkere faglig forankring i trinmålene.

9

Hvordan vurderer du danskfagligheden i undervisningsforløbet, lever det op til trinmålene?


1. Ja 30 55,56%

2. Nej 1 1,85%

3. Ved ikke 14 25,93%


I alt 54 100%

Lige over halvdelen af respondenterne svarer bekræftende på, at materialet lever op til trinmålene for dansk. Kun en

enkelt respondent svarer benægtende, mens en fjerdedel svarer ’ved ikke’. De uddybende svar giver os måske et

billede af, hvorfor en stor del af lærerne svarer uklart (’ved ikke’).

Syv ud af de ni respondenter forklarer nemlig, at de ikke er dansklærere og har brugt materialet i Natur og Teknik.

På det grundlag har vi grund til at antage, at de positive tilkendegivelser er fra lærere, som har brugt materialet til

undervisning i dansk. Da vi kun har et enkelt benægtende svar, har vi grund til at formode, at den danskfaglige kvalitet

er indfriet. Følgende uddybende svar kan underbygge denne antagelse:

”der var meget danskfagligt i materialet.”

Ser vi på, om eleverne var tilpas udfordrede i undervisningen, svarer mere end 80 % af lærerne, at vi har ramt

elevernes niveau godt.

Var elevopgaverne generelt tilpas udfordrende for eleverne?


1. Nej, de var for lette 2 3,70%

2. Ja, de var tilpas udfordrende 45 83,33%

3. Nej, de var for svære 0 0,00%

4. Ved ikke 3 5,56%

5.

Uddyb gerne (fx hvis der var

bestemte opgaver, der voldte

eleverne problemer)

4 7,41%

I alt 54 100%

Tre af de uddybende svar fra lærerne giver en indikation af, at læreren kan have behov for at differentiere opgaverne

til eleverne:

“aldersspredt gruppe forskelligt niveau”

“Ikke så differentieret og vi har jo elever på meget forskellige niveauer i den enkelte klasse”

”De var tilpas til de svageste, men de var hurtigt færdige med dem”

10

Det er dog vores holdning, at der ikke er lagt op til entydige svar og løsninger på alle opgaver og, at eleverne derfor

med lærerens støtte kan løse opgaverne på forskellige niveauer.

Når vi ser på, hvor mange timer lærerne generelt har valgt at bruge på materialet, understøtter det vores antagelse

om, at lærerne oplever, at materialets faglige kvalitet er god. Generelt er tidsforbruget i den øvre ende af skalaen. Det

er rimeligt at antage, at lærerne ikke ville afsætte så mange timer, hvis ikke de vurderede, at materialet var fagligt

relevant. Næsten halvdelen af lærerne har brugt de anbefalede 6 lektioner eller mere.

Hvor mange lektioner har klassen arbejdet med emnet?


1. 1 0 0,00%

2. 2 2 3,70%

3. 3 6 11,11%

4. 4 12 22,22%

5. 5 9 16,67%

6. 6 eller flere 25 46,30%

I alt 54 100%

Ser vi på elevernes oplevelse af timeforbruget, så er det kun et fåtal af eleverne, som mener, de har brugt for mange

timer på materialet. Det er kendetegnende, at eleverne har været tilfredse med tidsforbruget. Bortset fra en enkelt

klasse har de adspurgte elever haft mere end 10 lektioner i emnet. Den sidste klasse har haft 4 lektioner.

Spørgsmål 4: Synes du, at I har brugt for få, tilpas eller for mange timer på Ild – en farlig ven?

Svar Antal procent

1 For få timer 23 20,35

2 Tilpas timer 67 59,29

3 For mange timer 6 5,3


Når vi senere spørger lærerne og eleverne, hvad der har været det bedste ved materialet er det positivt, at mange,

både lærere og elever, fremhæver de faglige opgaver, eller kombinationen af video og faglige opgaver, som det

bedste ved materialet. Det giver os indtryk af, at både lærere og elever har oplevet, at det faglige indhold har været

relevant og spændende at arbejde med. Flere, både lærere og elever, fremhæver også den pædagogiske metode

(samarbejde i grupper) som noget positivt. Herunder følger nogle af svarene fra lærerne:

11

“Elevopgave trin for trin. Her var børnene rigtig optagede og kom samtidig med suplerende oplysninger og erfaringer”

”Digt en brandhistorie. Det var super godt. Det med klistermærkerne, der kunne bruges i historierne var et hit!!”

“Videoerne, de var korte og overskuelige og gav eleverne noget at tænke over. Opgaverne var gode og lige til at gå til :-)”

“Film, som oplæg til elevfortællinger. Spillet, som evaluering og samarbejde”

Herunder følger nogle af svarene fra eleverne:

“Det bedste var opgaverne, de var nemme og sjove at løse”

“Videoer og opgaver, men mest opgaver”

“At man kunne quizze, mens man fik noget at vide om det”

“At være sammen i grupper og skrive opgaver sammen”

“Det er meget sjovt at lave historier om brand”

Vi har også spurgt eleverne, om de synes, at elevopgaverne var sjove at løse. En del af eleverne (knap 20 %) har dog

angivet ’ved ikke’, men som det fremgår af tabellen nedenfor, tilkendegiver 63 % af eleverne, at de synes opgaverne

var sjove at løse.

Spørgsmål 7: Synes du, at opgaverne var sjove at løse?

Svar Antal Procent

1 Ja 72 63,71

2 Nej 16 14,15

3 Ved ikke 21 18,58

4 Blank 4 3,53

Mange elever udtrykker også deres gode oplevelse med opgaverne i de uddybende svar:

“Opgaverne var rigtig sjove, man skulle mange ting, synes jeg”

“Den hvor man skulle finde bålregler”

“Quizzen var rigtig sjov”

“Dem alle, de var vildt sjove!”

Der er dog også elever, som udtrykker, at de enten synes opgaverne var kedelige (8 elever) eller har haft en lidt

blandet oplevelse (6 elever), men det er i det samlede billede få elever, der er tale om (14) sammenholdt med de

postive svar (32). Her følger et par eksempler på elevernes mindre positive svar:

12

“Det var kedeligt”

“Nogle af dem var lidt kedelige andre sjove”

“Det var kedeligt at skrive”

“Nej, for jeg gjorde kun, hvad mit hold sagde”

Vi vurderer dog ikke det er realistisk, at vi kan forbedre opgaverne, så den positive oplevelse også omfatter de sidste

elever. Når vi sammenholder svarene på de ovenstående spørgsmål konkluderer vi, at vi har indfriet et højt fagligt

niveau, som er udtrykt i lærernes anbefaling og ønske om at gentage forløbet, det høje timetal og den generelle ros til

opgaverne og konceptet.

6.0 Pædagogisk kvalitet i henhold til DPUs evaluering

Ud over de allerede nævnte kritikpunkter er DPUs evaluering af det forudgående materiale sammenfattet i

nedenstående punkter.

6.1 Paratviden frem for refleksion og forståelse

DPU skrev i rapporten: ”Materialet og undervisningen lider under en mangel på læringsformer, der med udgangspunkt

i elevernes engagement, viden og erfaringer kan fremme deres kompetencer til at forebygge brand og handle

fornuftigt ved ulykker med ild.”

Følgende spørgsmål og svar fra lærerne giver en stærk indikation på, at vi har forbedret den pædagogiske kvalitet på

dette punkt.

Hvor engagerede var eleverne i undervisningen?


1. I meget høj grad 19 35,19%

2. I høj grad 26 48,15%

3. Nogenlunde 3 5,56%

4. Ikke særligt 0 0,00%

5. Slet ikke 0 0,00%

6. Ved ikke 0 0,00%


I alt 54 100%

83 % af lærerne tilkendegiver, at eleverne var engagerede ’ i meget høj grad’ eller i ’høj grad’ i undervisningen. 5 %

angiver, at eleverne var ’nogenlunde engagerede. Vi har ingen negative tilkendegivelser.

Blandt de uddybende svar, som udgør den sidste andel af lærerne, får vi også positiv feedback:

“Fint materiale fra jer”

13

“Det er ganske enkelt lang tid siden, at et emne har engageret 4. klasserne sådan i N/T “

“De var vilde med videoerne på hjemmesiden, som vi så på vores interaktive tavle”

“De var meget interesserede og syntes filmene + arbejdsspørgsmålene var gode”

Når vi spørger eleverne, om de synes, at brand er et spændende emne at lære om, får vi også et meget positivt indtryk

af deres oplevelse med undervisningsforløbet. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det under fem procent af

eleverne, som ikke mener, det har været spændende.

Spørgsmål 1: Synes du, at brand er et spændende emne at lære om?

Svar Antal Procent

1 Ja 99 87,61

2 Nej 5 4,42


Rigtig mange af eleverne (86) har valgt at uddybe deres svar. De to mest gennemgående argumenter, som eleverne

fremhæver, er i nævnte rækkefølge:

- Det har været lærerigt/det er vigtigt at lære om brand

- Ild og brand er et spændende/sjovt/fascinerende emne

Et par af eleverne udtrykker det selv således:

“Fordi man kan lære en masse ting om, hvad man skal gøre, hvis der sker noget med ild eller, hvis der er noget, som brænder”

“Fordi ild er meget spændende, og jeg synes, at alle skal lære, hvad man skal gøre, hvis der går ild i noget”

“Ild er farligt, men også sejt”

“Det er spændende og Søren Brandmand er sej og sød”

I det nye materiale har vi lagt vægt på at styrke dialogen i klassen og inddrage elevernes egne erfaringer i

undervisningen. Ud fra følgende spørgsmål og svar fra lærerne kan vi konstatere, at det er lykkedes.

Bidrog eleverne med egne oplevelser og erfaringer i undervisningen?


1. Ja 49 90,74%

2. Nej 0 0,00%

3. Ved ikke 0 0,00%

4. Uddyb gerne med

eksempler 5 9,26%

I alt 54 100%

90 % af lærerne angiver, at eleverne har bidraget med egne oplevelser og erfaringer i undervisningen.

14

De uddybende svar giver os et indblik snakken i klassen:

“Mange sandfærdige brandhistorier fra eleverne”

“Der var en gryde, der var gået ild i i et hjem. En anden havde en bedsteforælder, hvis hus var brændt. En havde en bekendt, der blev forbrændt en nytårsaften”

“De bidrog med "historier om ild" om, hvem der havde brandalarmer....”

Dette billede stemmer overens med, at lidt over 40 % af eleverne tilkendegiver, at de har fortalt om deres egne erfaringer med

brand i klassen.

Spørgsmål 2: Det er tit, at børn på din alder har oplevet noget med brand. Har du i klassen fortalt om noget, du selv har oplevet?

Svar Antal procent

1 Ja 47 41,59

2 Nej 60 53,09

3 Blank 6 5,3

I elevernes svar på, hvorvidt de synes, de har kunnet bruge noget af det, de har lært, fremgår det også, at eleverne i

høj grad har reflekteret over læringsudbyttet.

Spørgsmål 3: Synes du, at du har kunnet bruge noget af det, du har lært?

Svar Antal procent

1 Ja 92 81,41

2 Nej 5 4,42

3 Ved ikke 13 11,5

4 Blank 3 2,65

Over 80 % af eleverne oplever, at de kan bruge det, de har lært, og mange af eleverne uddyber deres svar med

positive tilkendegivelser som disse:

“Jeg har lært en masse nyt, som jeg overhovedet ikke vidste”

“Jeg har lært en hel masse, så jeg orker ikke skrive det hele”

“Ja, hvis nu det sker rigtigt, så har vi jo lært, hvordan man gør. Jeg har lært rigtig mange ting.”

Mange elever giver konkrete eksempler på, hvad de har lært. Som det fremgår af nedenstående svar, har især

eksemplet med oliebrand gjort indtryk på eleverne:

15

“Jeg har lært, at man ikke må hælde vand på en gryde med friture, og man må ikke sætte papir og sådan noget på levende lys”

“Du må ikke slukke en oliebrand med vand”

“Jeg har lært, at man ikke kan slukke en oliebrand med vand. Man skal lægge et brandtæppe over, så man kvæler ilden”

Eleverne fremhæver også andre konkrete eksempler, som viser, at de brandfaglige læringsmål er indfriet:

“Jeg har lært, at man skal passe meget på, hvor man fx sætter pynt henne!”

“At man skal kravle, når det brænder”

“Jeg vidste fx ikke, at man ikke måtte kludre ledninger sammen”

“Jeg har lært, at hvis en røgalarm bipper, så skal man skifte batteri”

“Jeg har lært, at man ikke skal slukke en stor brand selv”

Vores konklusion er, at elevernes og lærernes svar underbygger, at det er lykkedes at skabe rammer om et

læringsforløb, hvor vi med udgangspunkt i elevernes engagement, viden og erfaringer fremmer deres kompetencer til

at forebygge brand og handle fornuftigt ved ulykker med ild.”

6.2 Uhensigtsmæssigt grafisk design

Evalueringen fra DPU retter også en kritik mod det grafiske design i det forudgående materiale:

”Elevhæftets illustrationer i form af tegninger fremstår utidssvarende og virker ikke fængende på eleverne. Flere af elevhæftets

faktasider bærer præg af stor informationstæthed i en rodet opsætning. Lærervejledningen virker uoverskuelig på grund af en

mangelfuld layoutmæssig bearbejdning, og der savnes illustrationer, der kan støtte formidlingen af indholdet.”

Følgende spørgsmål og svar fra lærere og elever belyser, om vi har forbedret den pædagogiske kvalitet på dette punkt.

Er det dit indtryk, at grafik og design appellerer til eleverne?


1. Ja, i meget høj grad 18 33,33%

2. Ja, i høj grad 21 38,89%

3. Ja, nogenlunde 12 22,22%

4. Nej, ikke særligt 0 0,00%

5. Nej, slet ikke 0 0,00%

6. Ved ikke 2 3,70%


I alt 54 100%

16

Over 70 % vurderer, at vi rammer elevernes præferencer ’i høj grad’ eller i’meget høj grad’. 20 % angiver nogenlunde

og slet ingen har svaret direkte negativt. Igen fremhæver en lærer i et uddybende svar, at klistermærkerne var meget

populære:

“De var meget begejstrede for klistermærkerne”

Vi har også spurgt eleverne selv, hvad de synes om grafikken/tegningerne.

Spørgsmål 6: Kan du lide tegningerne til Ild – en farlig ven?

Svar Antal Procent

1 Ja 68 60,17

2 Nej 7 6,19


Her får vi langt overvejende positive tilkendegivelser. 60 % af eleverne svarer positivt og kun 6 % negativt. Det lader

dog til, at eleverne har haft svært ved enten at huske designet eller forstå, hvad vi specifikt har spurgt til, da 33 %

elever enten ikke har svaret eller angivet ’ved ikke’.

Det fremgår også af flere af de uddybende svar, at eleverne har haft svært ved at forholde sig til spørgsmålet.

Nedenstående svar er et eksempel:

“Jeg kan ikke huske, hvordan de så ud”

Blandt de elever, som giver udtryk for, at de synes godt om designet, fremhæver fire elever klistermærkerne. Et af

svarene lyder således:

”De var rigtig flotte fordi at I havde brugt klistermærkerne, de viser hvor galt det kan gå”

Andre elever kommer med mere generelle tilkendegivelser om tegningerne som disse:

“De er meget flotte og seje”

“Det er godt tegnet”

“De så ægte ud”

Som det fremgår af nedenstående tabel lader det også til, at opsætningen af opgaver er klar og tydelig.

17

Var det generelt let for eleverne at forstå og komme i gang med elevopgaverne?


1. Ja 48 88,89%

2. Nej 0 0,00%

3. Ved ikke 2 3,70%

4.

Uddyb gerne (fx hvis der var

bestemte opgaver, der voldte

eleverne problemer)

4 7,41%

I alt 54 100%

88 % af lærerne svarer, at de oplevede, at eleverne havde let ved at forstå og komme i gang med opgaverne. En lærer

udtrykker sin tilfredshed således:

“Det er dejligt at gå til, overskueligt og fint layout: relevante opgaver, som børnene har haft det sjovt med at besvare - de var

alvorlige og gik til opgaverne med stor energi”

To lærere fremhæver igen i de uddybende svar, at eleverne har været begejstrede for klistermærkerne, som fulgte

med til opgaverne:

“Dog kunne klistermærkerne være lidt for spændende - d.v.s. de blev brugt meget hurtigt, hvis ikke der kom en styring over brugen

af dem. Men de var rigtig gode - blandt andet til de elever, der havde svært ved at tegne historien.”

“Klistermærkerne var et stort hit!”

På spørgsmålet om hvorvidt hjemmesiden er overskuelig for eleverne, er svarene fra lærerne lidt mere blandede, men

alle til den positive side.

Er det din oplevelse, at hjemmesiden er overskuelig for eleverne?


1. Ja, i meget høj grad 9 16,67%

2. Ja, i høj grad 20 37,04%

3. Ja, nogenlunde 14 25,93%

4. Nej, ikke tilstrækkeligt 0 0,00%

5. Nej, slet ikke 0 0,00%


I alt 54 100%

18

Selvom ingen af lærerne mener, at hjemmesiden har været uoverskuelig, så varierer svarene dog i graden af, hvor

overskuelig lærerne mener, hjemmesiden er. Af de uddybende svar fremgår det dog også, at flere lærere ikke har

brugt hjemmesiden i undervsingen:

“Ved ikke. Brugte dvd”

“Vi fik materialet tilsendt”

“vi brugte ikke hjemmesiden i undervisningen”

Men der er også positive tilkendegivelser som denne:

”De kunne næsten ikke slippe det igen”

Af elevernes egne svar på, om hjemmesiden var let at finde rundt på, fremgår det også, at mange elever ikke har haft

lejlighed til at arbejde med hjemmesiden i undervisningen. De fleste elever (68 %) svarer enten blankt eller ’ved ikke’

på spørgsmålet. Men det lader til, at alle elever, som har brugt hjemmesiden, har haft let ved at finde rundt.

Spørgsmål 8: Måske fik du og dine klassekammerater lov til selv at se på hjemmesiden i timerne. Så kan du svare på det næste spørgsmål. Ellers

skal du bare springe videre til det næste spørgsmål.

Synes du, at det var nemt at finde rundt på hjemmesiden?

Svar Antal Procent

1 Ja 36 31,85

2 Nej/ved ikke/blank 77 68,14

Vi kan derfor antage, at hjemmesiden er overskuelig for eleverne, men at det er et mindretal af lærerne, som lader

eleverne arbejde selvstændigt med hjemmesiden i undervisningen, hvilket harmonerer med det beskedne besøgtal på

siden. I forlængelse af tidligere anbefaling, styrker det vores anbefaling om, at Beredskabsstyrelsen overvejer at gøre

mere ud af at promovere brugen af hjemmesiden, også i undervisningen, fx gennem en mere eksplicit anbefaling i

lærervejledningen. I samme forbindelse vil det være relevant at undersøge skolernes aktuelle status på computer-

området og lærernes holdning til at anvende disse til den aktuelle undervisning.

Som sammenfatning på, hvorvidt design og opsætning af opgaver er overskuelig og appellerende for eleverne, kan vi

konkludere, at det i høj grad er tilfældet.

19

6.3 Manglende støtte til lærerne

DPU anfører endvidere følgende kritik af det forudgående materiale:

”Lærervejledningen klæder ikke lærerne på til at varetage undervisningen i ild og brandforebyggelse på et niveau, der ligger ud over

elevhæftets faktuelle informationer. Lærerne har behov for støtte til at integrere emnet i en solid faglig kontekst, der samtidig

inddrager elevernes erfaringer, holdninger og adfærd.”

I det nye materiale har det været et vigtigt fokuspunkt at styrke lærervejledningen for derigennem at højne

undervisningskvaliteten. Ved hjælp af en udførlig undervisningsvejledning og dialogkort ønskede vi at gøre det let og

overskueligt for læreren at gennemføre en både spændende og fagligt kvalificeret undervisning.

Følgende spørgsmål og svar fra lærere og elever belyser, om vi har forbedret den pædagogiske kvalitet på dette punkt.

Hvordan vurderer du lærervejledningen og materialerne, som følger med til dig som underviser?


1. Meget tilfredsstillende 21 40,38%

2. Tilfredsstillende 29 55,77%

3. Ikke tilfredsstillende 1 1,92%

4. Ved ikke 0 0,00%

5.

Uddyb gerne (fx hvis du har

kommentarer til bestemte dele af

materialet "Til læreren")

1 1,92%

I alt 52 100%

Under to procent af lærerne udtrykker utilfredshed med lærermaterialet. 40 % er meget tilfredse og 55 % tilfredse.

En lærer udtrykker sin tilfredshed således:

“Rigtig godt med det lille spiralhæfte med stikord, spørgsmål og rækkefølgen til timen. Det er dejlig nemt og overskueligt, og lige til

at gå til. Rigtig godt, at man har begge muligheder mht materialet, som både fremsendes i papirform eller gennemføres på nettet”

Når vi ser på, om lærerne har følt sig rustede til at undervise i det brandfaglige stof, får vi også meget positive

tilkendegivelser.

20

I hvor høj grad følte du, at materialet rustede dig til at undervise i det brandfaglige stof?


1. I meget høj grad 17 31,48%

2. I høj grad 22 40,74%

3. Nogenlunde 11 20,37%

4. Ikke særligt 0 0,00%

5. Slet ikke 0 0,00%

6. Ved ikke 0 0,00%


I alt 54 100%

Over 70 % har i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’ følt sig rustet. Vi er tilfredse med, at kun 20 % har

følt sig ’nogenlunde rustet’, da emnet sandsynligvis er uvant for de fleste lærere.

Det er derfor vores konklusion, at lærermaterialet er fyldestgørende.

7.0 Brug af undervisningsmaterialer og tilrettelægning af undervisning

Som nævnt indledningsvis, har vi stillet lærerne nogle spørgsmål, som belyser, hvordan de har brugt materialet i

undervisningen og, hvad de synes om de forskellige elementer.

Her er det meget positivt, at vi kan konstatere, at alt materialet faktisk har været brugt. Det fremgår af nedenstående

tabel.

21

Hvilke dele af materialet har du og eleverne brugt i undervisningen?


1. Videoer på hjemmesiden (med

Søren Brandmand) 29 53,70%

2. Quiz på hjemmesiden 23 42,59%

3. Brandoplevelser på

hjemmesiden 17 31,48%

4. Spørg en brandmand på

hjemmesiden 10 18,52%

5. DVD’en (videoer med Søren

Brandmand) 30 55,56%

6. Elevopgave 1: trin for trin 37 68,52%

7. Elevopgave 2: Din egen

præsentation 20 37,04%

8. Elevopgave 3: Digt en

brandhistorie 33 61,11%

9. Elevopgave 4: Huskeregler 38 70,37%

10. Brandspillet 24 44,44%

11. Andet, venligst anfør 13 24,07%

I alt

Både de krævende elevopgaver (fx digt en brandhistorie og brandspillet) og de mindre krævende elevopgaver (fx

huskeregler og trin for trin) er blevet brugt. Ligeledes har mange lærere anvendt ekstramateriale og bonusfeatures på

hjemmesiden (fx quiz, spørg en brandmand). I skrivende stund er der indkommet 24 spørgsmål til

brevkassefunktionen under ”Spørg en brandmand”

Vi kan også konkludere, at lærerne har gjort brug af variationsmulighederne i materialet. Som det fremgår af

nedenstående tabel, har de på forskellig vis valgt at kombinere brug af hjemmesiden, dvd’en og de trykte materialer.

22

Hvordan afviklede du undervisningen? Sæt kryds ud for de relevante svar


1. Jeg brugte kun de tilsendte (fysiske

materialer) i undervisningen 14 25,93%

2.

Jeg brugte både de tilsendte

materialer og hjemmesiden i

undervisningen

34 62,96%

3. Jeg brugte kun hjemmesiden i

undervisningen 1 1,85%

4. Jeg brugte DVD’en i

undervisningen 30 55,56%

5. Eleverne arbejdede i grupper eller

enkeltvis med hjemmesiden 14 25,93%

6.

Eleverne arbejdede i grupper eller

enkeltvis med det tilsendte

materiale

27 50,00%

7. Andet - uddyb venligst 11 20,37%

I alt

På spørgsmålet om hvilke dele af materialet lærerne synes bedst om, er videoerne, og især dem med ‘Søren

Brandmand’, en klar topscorer. Det samme gør sig gældende, når vi spørger eleverne.

Ideen med videoerne var at bringe en ’rigtig brandmand’ ind i undervisningen. Her var det afgørende at finde en

person, som besad en karisma og et engagement, som ville fange børnene. På den måde blev undervisningen levende

og ikke teoretisk. Eleverne mødte en brandmand og så rigtige eksempler på, hvad der kan gå galt. Humor og alvor går

hånd i hånd. Brandmanden leverer det faglige oplæg, som klassen bagefter diskuterer med afsæt i nogle centrale

spørgsmål (dialogkort til læreren). Eleverne udleder selv regler og retningslinjer i de skriftlige opgaver. På den måde

bliver eleverne medskabere af undervisningen. Læreren er facilitator og ikke den brandfaglige formidler.

Herunder følger nogle læreres svar på, hvorfor videoerne var det bedste:

“Filmene med Søren Brandmand. Han fortæller nærværende og levende - på en sjov måde, som appellerer meget til aldersgruppen

(5.klasse)”

“De små korte film og de gode spørgsmål til filmene”

“Børnene var meget glade for de små film, som klart og tydeligt lærte dem om farligheden ved ex. stearinlys osv”

23

Herunder følger nogle af svarene fra eleverne på, hvad der var det bedste:

“Videoerne er sjove og spørgsmål”

“Se de små film, fordi man lærte, hvad man skulle gøre og ikke skulle gøre”

“Det var sjovt, når ham der Søren hældte vand på olien”

“Fede film”

“At se film er det, som gør det sjovt at lære”

Ydermere har nogle lærere, men især rigtig mange af eleverne, givet udtryk for deres uforbeholdne begejstring for

materialet i sin helhed. Herunder følger nogle eksempler fra lærernes svar:

“Synes generelt at materialet alt i alt hænger utrolig godt sammen. Der er god sammenhæng mellem filmene og arbejdsspørgsmålene - rigtig godt. Der var ikke tid til spillet - det har vi gemt til senere brug”

“Jeg synes det hele var super godt, og vi har brugt det hele og kan ikke sige, at noget var bedre end andet.”

“godt alt sammen til forskellige børn”

Lignende svar kommer også frem, når vi efterfølgende spørger lærerne, om de har forslag til, hvordan vi kan forbedre

materialet:

”Nej - alt var helt perfekt. Klistermærkerne var et hit og dvd-en var supergod til at understøtte pointer, og så var brandmanden jo

samtidig sjov. Det er et godt eksempel på, at det ikke behøver at være kedeligt at lære noget ”

Hos eleverne kommer deres begejstring især til udtryk, når vi spørger, hvordan vi kan gøre materialet bedre:

“Jeg tror ikke, det kunne blive bedre”

“Jeg synes, det er godt, som det er”

“Nej, for det er fantastisk i forvejen”

“Nej, for det var en fantastisk oplevelse”

I alt har vi fået 14 uforbeholdne roser i de uddybende svar fra børnene.

Af flere af lærernes svar fremgår det også, at de har kombineret undervisningen med et besøg på en brandstation, og

det har været en succes. Det kan vi også læse af elevernes svar i de klasser, som har været på ekskursion. Herunder

følger et eksempel på et svar fra en lærer:

“Besøg på brandstationen i Aars. Det var virkelig noget børnene så frem til og syntes var rigtig godt”

24

Herunder følger nogle svar fra eleverne:

“Brandstationen var et rigtig sjovt sted”

“Brandstationen var meget sjovt, fordi man prøvede at slukke ting”

“At vi måtte prøve at slukke en ild”

På denne baggrund, og i forlængelse af tidligere svar, konkluderer vi, at et besøg på den lokale brandstation er med til

at øge den gode oplevelse. Vi anbefaler derfor, at Beredskabsstyrelsen overvejer, hvordan man kan styrke

kommunikationen om brandforebyggelsesugen i de lokale beredskaber og skabe motivation for aktivt at tilbyde

skolerne at besøge de lokale brandstationer. Ligeledes kan man overveje, om vi mere eksplicit skal anbefale, at

lærerne tager initiativ til et besøg.

Afslutningsvis har vi spurgt lærerne, om der er noget af materialet, som de synes ikke fungerer godt. Her nævner fire

lærere, at brandspillet er krævende at arbejde med:

”Spillet er en god ide, men det var svært at nå at lave spørgsmål selv.”

“Jeg brugte ikke spillet, da det så ud til at være meget tidskrævende at lave”

“spillet - for svært”

“Det spil der følger med, tager meget lang tid at lave, når eleverne selv skal finde på spørgsmålene.”

Når vi sammenholder med, hvor mange af lærerne, der angiver, at de har brugt spillet (44 %), er det dog kun en lille

andel af lærerne, som har denne kritik.

Endvidere har nogle lærere oplevet tekniske problemer, som vi sidenhen har rettet:

“Filmene, som skulle ligge på Trygfondens hjemmeside, manglede, og de havde været meget relevante i undervisningen”

Som det sidste har vi spurgt lærere og elever, om de har forslag til, hvordan vi kan forbedre materialet. Her hæfter vi

os især ved, at flere lærere anbefaler at indrage Natur og Teknik timerne i undervisningen:

“Jeg brugte materialet i Natur/Teknik og tog udgangspunkt i brandtrekanten og lavede en del små forsøg med ild.”

“Lav et natek koncept, så man har øvelser og demonstrationer man kan bruge i natekfaget. Nateklærere er ofte bedre til at "lege"

med ild. Man kunne uddanne lærere til brandinstruktører, så de selv kan demonstrere slukning med tæppe, pulver, co2 og vand.”

“Eksempler på små kemiforsøg som kan kombineres med visning af brandtrekanten.”

“Da jeg benyttede det i natur/teknik, kunne jeg godt tænke mig, at der var nogle øvelser til materialet. Det har eleverne også givet

udtryk for, at de gerne vil have.”

Som nævnt tidligere, anbefaler vi, at Beredskabsstyrelsen overvejer at udvide materialet med øvelser og opgaver med

en naturvidenskabelig vinkel til brug i Natur og Teknik timerne.

Endvidere er der flere lærere, som efterlyser flere videoer med private personers brandoplevelser.

25

Blandt elevernes forslag til forbedringer angiver 8 elever, at de gerne vil have flere film/videoer:

“Lidt flere videoer ellers er det godt”

“Det ved jeg ikke, måske flere film”

“Lave flere film”

Disse forslag hænger naturligt sammen med, at eleverne generelt har været meget begejstrede for videomaterialet.

Vi anbefaler, at Beredskabssstyrelsen overvejer, om det er muligt at producere flere film med private brandoplevelser.

Ellers er elevernes forslag af lidt forskellig karakter, flere foreslår dog flere spil eller opgaver:

“Kunne lave nogle flere quizzer og legespil derinde, hvor man lærte noget”

Da de samme klasser højst sandsynligt ikke vil bruge materialet flere gange, vurderer vi ikke, at der er behov for flere

opgaver, men vi anbefaler, at Beredskabsstyrelsen overvejer, om der skal produceres flere spil eller quiz til

hjemmesiden, som eleverne kan tilgå i fritiden. Dette initiativ skal ses i sammenhæng med vores anbefaling om at

promovere hjemmesiden mere aktivt.

To lærere fremhæver igen, at kombinationen med besøg af brandmand eller besøg på brandstationen gør oplevelsen

endnu bedre:

“Besøg på en brandstation vil uden tvivl være interessant, men selvfølgelig også resoursekrævende.”

“Nej, synes det var meget velfungerende. Håber selvfølgelig at vi næste år igen vil kunne få besøg af en brandmand. Det gav

ligesom det sidste kick for elevernes gejst.”

Disse svar underbygger vores anbefaling om at gøre en indsats for at øge besøgene på de lokale brandstationer.

8.0 Sammenfatning

Brugerundersøgelsen omfatter både lærernes og elevernes vurdering og oplevelse af det nye undervisningsmateriale

til ’Ild – en farlig ven’.

Undersøgelsens formål er at belyse to krav:

- Om vi har indfriet målsætningen, som den er formuleret i tilbuddet og specifikationen ved projektets start

- Om det nye læringskoncept imødekommer DPUs kritik af det forudgående materiale

Følgende svar og statistik viser, at det er lykkedes at indfri begge krav.

26

8.1 Eleverne deler deres oplevelse med familie og venner

Det var vores ambition, at eleverne skulle få en anderledes og god undervisningsoplevelse, som de ville dele med

familie og venner:

- Mindst 63 % af eleverne har fortalt familie eller venner om, hvad de har lavet i klassen

8.2 Lærerne vil anbefale og gentage undervisningen med andre klasser

Det var vores ambition, at lærerne skulle opleve, at den faglige og pædagogiske kvalitet var så høj, at de ville anbefale

materialet til andre og selv gentage undervisningsforløbet:

- 96 % af lærerne kan anbefale undervisningsmaterialet til andre

- 80 % af lærerne vil selv gentage undervisningsforløbet

8.3 Materialet lever op til skolefagenes faglige krav

Det var vores ambition, at materialet skulle indfri trinmålene i skolefaget dansk

- 55 % af læreren svarer bekræftende

Mange lærere har svaret ’ved ikke’. Sandsynligvis fordi de har brugt materialet til undervisning i Natur og Teknik.

- 83 % af lærerne angiver, at elevopgaverne var tilpas udfordrende

- 81 % af eleverne mener, de har kunnet bruge det, de har lært

- 46 % af lærerne har brugt 6 eller flere lektioner på undervisning, kun 15 % har brugt under tre lektioner

8.4 Engagement og inddragelse af elevernes erfaringer

Det var vores ambition at skabe rammer for elevernes aktive deltagelse og engagement i undervisningen:

- 83 % af lærerne angiver, at eleverne i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’ har været engagerede i

undervisningen

- 90 % af lærerne angiver, at eleverne har bidraget aktivt med egne erfaringer i undervisningen

- 87 % af eleverne synes, at brand er et spændende emne at lære om

8.5 Støtte til underviseren

Det var vores ambition, at materialerne til læreren skulle gøre det let og overskueligt for læreren at gennemføre en

spændende og faglig relevant undervisning:

- 96 % af lærerne vurderer, at lærervejledningen og materialerne, som følger med til underviseren, er ’meget

tilfredstillende’ eller ’tilfredsstillende’

- 92 % af lærerne føler sig rustet til at formidle det brandfaglige stof

27

9.0 Anbefalinger

Sammenfattende har vi følgende anbefalinger til udvikling af materialet, som kan styrke konceptet yderligere.

9.1 Promovere hjemmeside mere aktivt

Vi kunne godt ønske, at eleverne besøgte hjemmesiden mere aktivt efter skole, og på den måde fik udbredt

budskaberne og styrket dialogen i familien om brandforebyggelse. Vi anbefaler derfor, at Beredskabsstyrelsen

overvejer, hvordan man kan promovere hjemmesiden mere aktivt. Herunder om der skal skrives en eksplicit

anbefaling i lærervejledningen om at bruge hjemmesiden i undervisningen og gøre eleverne opmærksom på den.

9.2 Producere flere spilelementer til hjemmesiden

Mange elever har været begejstrede for quiz og anbefaler flere spil til hjemmesiden. Vi foreslår, at

Beredskabsstyrelsen overvejer, om der skal produceres flere spil eller quizzer til hjemmesiden, som eleverne kan tilgå i

fritiden. Dette initiativ skal ses i sammenhæng med vores anbefaling om at promovere hjemmesiden mere aktivt.

9.3 Udvide undervisningsmateriale med en naturvidenskabelig vinkel

Dernæst har mange lærere anvendt materialet i Natur og Teknik, eller de efterlyser en naturvidenskabelig vinkel.

Derfor anbefaler vi, at man overvejer at udvide undervisningsforløbet med materialer til Natur og Teknik.

9.4 Producere flere videoer med private oplevelser

Eleverne og lærerne er generelt meget begejstrede for videomaterialet. Vi anbefaler, at Beredskabssstyrelsen

overvejer, om det er muligt at producere flere film med private brandoplevelser.

9.5 Kombinere klasseundervisning med besøg på den lokale brandstation

Vi kan konkludere, at et besøg på den lokale brandstation er med til at øge den gode oplevelse. Vi anbefaler derfor, at

Beredskabsstyrelsen overvejer, hvordan man kan styrke kommunikationen om brandforebyggelsesugen i de lokale

beredskaber og skabe motivation for aktivt at tilbyde skolerne at besøge de lokale brandstationer. Ligeledes kan man

overveje, om det mere eksplicit skal anbefales, at lærerne tager initiativ til et besøg.

Documents

Evaluering Ild en farlig ven - Beredskabsstyrelsen · 2011-12-08 · 1 Evaluering – Ild en farlig ven Konklusioner på brugerevaluering af det nye koncept og undervisningsmateriale