Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Medarbejdertilbud efterår 2015 for ansatte ved Rigshospitalet
Få ny viden
og inspirationTilmeld dig 1 hold på Folkeuniversitetet gratis med Rigshospitalet
Folkeuniversitetet
Gå ind på hjemmesiden for Folkeuniversitetet i Emdrup www.fuau.dk, og vælg menupunktet ’specialaftaler’ nederst i midten for at starte din tilmelding.
Vælg herefter det hold, du ønsker at tilmelde dig, og gennemfør tilmeldingsproceduren.
Tilmeldingen er først afsluttet, når du kan udskrive et adgangskort, så du kan roligt starte en tilmelding, som beskrevet ovenfor, hvis du blot vil se, hvad du kan tilmelde dig.
Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter ‘først til mølle’-princippet.
1
3
4 Du kan tilmelde dig 1 hold gratis.
Tilmelding til øvrige hold kan foretages udenfor special-aftalen til normal pris.
2
Sådan gør du:
UndervisningsstedAU Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 KBH NV
FolkeuniversitetetTlf. 88 43 80 00 www.fuau.dk
3 SAMFUND OG VERDEN
Store samfundstænkere
Holdnummer: 1522-030Dato: 19/10, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
En idé kan ændre verden markant. Vores
samfund i dag bygger på ideerne fra de
største samfundstænkere gennem tiden. De
teoretiserede over samfundets opbygning
og analyserede det moderne liv. Deres per-
spektiver og analyser har haft afgørende
betydning for fremtidens samfundsudvikling
og samfundssyn, og de har præget politikere
og embedsmænd op gennem 1900-tallet og
frem til i dag. Få indblik i de store samfund-
stænkeres personlighed, deres banebryden-
de ideer, og hvorfor netop deres tanker har
sat et tydeligt præg på deres eftertid.
19/10: Max Weber. Hans Henrik Bruun,
adjungeret professor i sociologi,
Københavns Universitet
26/10: John Maynard Keynes. Jesper
Jespersen, professor i økonomi,
Roskilde Universitet
02/11: Émile Durkheim. Jonas Lieberkind,
lektor i pædagogisk sociologi, Aar-
hus Universitet
09/11: Erving Goffman. Michael Hviid
Jacobsen, professor i sociologi,
Aalborg Universitet
16/11: Karl Marx. Anne-Marie Eggert
Olsen, lektor i filosofi, Aarhus Uni-
versitet
23/11: Jürgen Habermas. Heine Ander-
sen, professor emeritus i sociologi,
Københavns Universitet
Danmark i det 21. århundrede
Holdnummer: 1522-033Dato: 1/9, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Det er et tilbagevendende spørgsmål, navnlig i
krisetider: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
Besvarelsen af spørgsmålet er vigtigt, for det er
nutidens beslutninger, der i varierende grad vil
være medbestemmende for ’fremtidens Dan-
mark’. Det er der en række historiske eksempler
på. I denne forelæsningsrække søger vi at tegne
nogle billeder af Danmark, der strækker sig en
generation eller mere frem. Danmarks fremtid
kan naturligvis ikke ses uafhængigt af, hvorledes
verden omkring os vil forme sig. Men gennem po-
litiske beslutningsprocesser, både her i landet og
i EU, er vi selv med til at præge vores fremtid. Det
viser historien – fremtiden er ikke prædetermine-
ret, men kan demokratiet klare udfordringen?
01/09: ’Fremtidens Danmark’ i historisk perspektiv: 1864, 1918, 1945, 1990. Niels
Kærgård, professor i økonomi, Køben-
havns Universitet
08/09: Hvad skal vi leve af? Udfordringer for dansk økonomisk politik. Jesper
Jespersen, professor i økonomi, Roskilde
Universitet
15/09: Et bæredygtigt Danmark i 2050 – set i et globalt perspektiv. Lars Josephsen,
cand.scient., Master of Public Policy
22/09: Danmark 2030 – 2050: Teknologiud-vikling og demokratisk styring. Lene
Rachel Andersen, forfatter
29/09: Danmark i Europa. Uffe Østergaard, pro-
fessor i historie, Copenhagen Business
School
Indblik i Europa
Holdnummer: 1522-034Dato: 31/8, 7 mandage (Ingen undervisning 12/10)Tid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Rasmus Leander Nielsen, ph.d., eks-tern lektor i statskundskab, Københavns Universitet
Massearbejdsløshed, aldrende befolkning, nye
sikkerhedspolitiske udfordringer og politisk radi-
kalisering. Man skal ikke lede længe for at finde
de negative historier om Europas situation lige
nu. Optimismen efter udvidelsen af EU er afløst af
dommedagsprofetier, og flere europæiske lande
foretrækker enegang frem for samarbejde. Hvor
slem er situationen lige nu? Og er der overho-
vedet nogen lyspunkter? Forelæsningsrækken
tegner et billede af Europas politiske og kulturelle
geografi midt i en krisetid og med til tider uover-
skuelige udfordringer.
31/08: Stormagt eller museum? Europa i frem-tiden. Jens Ladefoged Mortensen, lektor
i statskundskab, Københavns Universitet
07/09: Folket og Europa. Er EU-folkeafstem-ninger en god idé? Rasmus Leander
Nielsen, ph.d. og ekstern lektor i stats-
kundskab, Københavns Universitet
14/09: Tragedien i Middelhavet. Europa og bådflygtningene. Hans Lucht, antropo-
log og seniorforsker, Dansk Institut for
Internationale Studier
21/09: Hvor er den europæiske økonomi på vej hen? Mikkel Høegh, cheføkonom, Tænke-
tanken Europa
28/09: Nye regionale nationalismer. Uffe Øster-
gaard, professor i historie, Copenhagen
Business School
05/10: Findes der en løsning for Grækenland?
Tom Kristensen, ekstern lektor i græken-
landsstudier, Københavns Universitet
19/10: Et anspændt forhold. Ukraine, Rusland og EU. Søren Riishøj, lektor emeritus i
statskundskab, Syddansk Universitet
Samfund og verden
4 SAMFUND OG VERDEN
Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat?
Holdnummer: 1522-024Dato: 9/11, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet
Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt. ”Vi er
gået reformamok det seneste år”, lød det i begyndelsen af 2013 fra
Helle Thorning-Schmidt til verdenseliten i Davos, Schweiz. Reformer
af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skattesystemet er blandt nogle
af de tiltag, der er blevet gennemført de seneste år. Bjarne Corydon
har sågar erklæret konkurrencestaten for den moderne velfærdsstat.
Corydon er ikke alene. Politikere, embedsfolk og forskere hævder med
jævne mellemrum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at re-
former på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige. Argu-
mentet er især den intensiverede globale konkurrence. Men hvad er
det egentlig for nogle udfordringer, vi går i møde? Og hvordan griber
vi dem an?
09/11: Hvorfor har vi en velfærdsstat?16/11: Globaliseringen som udfordring23/11: Sammenhængskraften som velfærdsstatens
forudsætning30/11: Civilsamfundet som en løsning?07/12: New Public Management – tid til en revurdering?
Frontlinjer – med medierne og militæret i krig
Holdnummer: 1522-026Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Hvordan forenes forsvarets og mediernes virke samt forskelligartede interesser i
en krigssituation? Kan den perfekte balance i dette samarbejde opnås? En forsker,
en journalist og en general giver hver deres bud på, hvordan samarbejdet mellem
medierne og det danske forsvar kan forbedres, så demokratiet sikres. De tager ud-
gangspunkt i konkrete erfaringer fra felten samt analyser af, hvordan forsvaret og
mediernes relation har udviklet sig gennem tiden. Weekendforelæsningen tager afsæt
i bogen ’Frontlinjer – Med medierne og militæret i krig’ (Djøf Forlag), der kan inklu-
deres i købet.
10.00: Medierne og militæret i krig med hinanden. Jens Ringsmose, institutleder,
lektor i krigsstudier, Syddansk Universitet
11.45: Frokostpause12.30: Journalister i krig. Charlotte Aagaard, udenrigsjournalist, lektor i journali-
stik, Syddansk Universitet
14.30: Erfaringer fra Irak og Afghanistan. Hans-Christian Mathiesen, generalma-
jor, chef for Hærstaben
5 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION
Det gode arbejdsliv
Holdnummer: 1522-344Dato: 31/8, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Vækkeuret ringer, og endnu en arbejdsuge venter forude. Vi bruger en stor del af vores
vågne timer på vores job, og for de fleste af os betyder vores arbejde rigtig meget – meget
mere end bare det at få mad på bordet. Samtidig er grænsen mellem vores arbejdsliv og
privatliv udflydende, og mange tager arbejdet med hjem både mentalt og fysisk. På flere
måder fylder vores arbejde altså i vores liv. Vi lægger meget energi i det, og vi får energi af
det. Det betyder, at vi stiller høje krav til, at vores arbejde er udviklende, sjovt og berigende.
Forelæsningsrækken stiller skarpt på det gode arbejdsliv fra forskellige perspektiver og
ser på, hvordan du kan skabe mere glæde og trivsel i dit daglige arbejde. Hør, hvordan det
gode arbejdsliv kan blive endnu bedre.
31/08: Selvledelse og det gode arbejdsliv. Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor i
ledelse, Copenhagen Business School
07/09: Distancearbejde på moderne arbejdspladser. Peter Holdt Christensen, lektor i
organisation og ledelse, Copenhagen Business School
14/09: Håndter stress på arbejdet. Charlotte Ann Gadegaard, ph.d.-studerende i psyko-
logi, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning
21/09: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Henrik Krogh, konsulent, skuespiller
og spiludvikler, Klods-Hans for viderekomne
28/09: Fælles interesser blandt ledere og medarbejdere. Michael Nørager, ph.d. og
lektor i innovation og forandringsledelse, Aarhus Universitet
05/10: Social intelligens i arbejdslivet. Lone Belling, cand.phil. og organisations- og
ledelseskonsulent, Liv og Lederskab
Følelser i ledelse
Holdnummer: 1522-046Dato: 31/8, 5 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Moderne ledelse handler i høj grad om følelser: Om at lukke op
for kreativitet i organisationen og skabe motivation, selvledelse
og empowerment hos de ansatte. Ledere i dag bedømmes ikke
kun på deres evne til at skabe gode resultater på bundlinjen
men også på deres evne til at håndtere følelser hos sig selv og
andre. Forelæsningsrækken introducerer til teorier om følelser i
organisationer og giver konkrete bud på, hvordan ledere kan ar-
bejde positivt med empowerment, dynamik, nærvær og empati.
Rækken peger også på nogle af de faldgruber, ledere bør undgå
i ’følelsesarbejdet’. Forelæsningerne er baserede på første bind
i serien ’Moderne arbejdsliv’, ’Følelser i ledelse’ (Klim), som kan
inkluderes i prisen.
31/08: Ledelse og følelser i organisationer. Claus Elmholdt,
lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg
Universitet
07/09: Empatisk ledelse. Steen Hildebrandt, professor i ledelse,
Aarhus Universitet
14/09: Det møgbeskidte lederteam. Morten Kusk Fogsgaard,
cand.psych., erhvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og
organisationspsykologi, Aalborg Universitet
21/09: Ledelse, flow og mindfulness. Frans Ørsted Andersen,
lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
28/09: Ledelse der skaber empowerment. Poul Poder, lektor i
sociologi, Københavns Universitet
Organisation, ledelse og kommunikation
6 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION
Tredje generations coaching
Holdnummer: 1522-038Dato: 3/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Maks. 30 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi, Københavns Universitet
Ønsker du at få indblik i den nyeste og banebry-
dende udvikling inden for coaching, og er du parat
til at tænke dialoger og samtaler på en ny måde?
Coaching er blevet et betydningsfuldt redskab i
hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye
krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt
team- og organisationsudvikling. Coaching kan
hjælpe til at skabe ny viden og mestring af sociale
forhandlinger. Forelæsningen dykker ned i coaching
og coachingpsykologiens verden og beskæftiger
sig med aktuel samfundsforskning, nye læringsteo-
rier og diskurser om det personlige lederskab. Lær,
hvordan du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje
generations coaching’ kan være med til at udvik-
le værdiorienterede samtaler, der skaber ny viden,
refleksioner og perspektiver. Og bliv klogere på,
hvordan du finder kernen i motivationen hos den
enkelte, i teamet eller organisationen ved at udvik-
le en ny dialogkultur. Forelæsningen er baseret på
bogen ’Tredje generations coaching’ (Dansk Psyko-
logisk Forlag).
Samskabelse på dagsordenen
Holdnummer: 1522-276 Dato: 8/9, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Udfordringen er åbenlys. Vi skal have mere velfærd for
mindre. Gøre ældre selvhjulpne, skabe sammenhæng
i sundhedsydelserne, undgå at unge falder ud over
kanten og løse energiproblemer. Det kræver grænse-
krydsende og samskabte løsninger, hvor mange for-
skellige parter er med. Og det skal ske uden, at enkelte
særinteresser blokerer for gode fælles løsninger. Hvis
vi skal lykkes med den dagsorden, kræver det et ra-
dikalt brud med den måde, vi tænker organisation og
ledelse på. Forelæsningsrækken giver forskellige bud
på, hvad der skal der til for at finde de løsninger, der
holder. For hverken kommune, region, energiforsyning
eller de frivillige organisationer kan alene. Hvordan
kan samskabelse skabe værdi i organisationer, og
hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende
organisation?
08/09: Samskabelse på dagsordenen. Manon de
Jongh, dr. i organisationspsykologi og cand.
comm. i organisatorisk adfærd, UKON
15/09: Magt og politik i offentlige organisatio-ner. Morten Kusk Fogsgaard, cand.psych.,
erhvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og
organisationspsykologi, Aalborg Universitet
22/09: Hvordan skaber samskabelse værdi i orga-nisationer? Cecilia Rebild, cand.merc.int. og
master i organisationspsykologi, UKON
29/09: Ny velfærd, nyt lederskab. Hanne Dorthe
Sørensen, forfatter og forandringsleder,
Lederskabelse
06/10: Den samskabende organisation. Mor-
ten Kusk Fogsgaard, cand.psych., er-
hvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og
organisationspsykologi, Aalborg Universitet
Fagre nye digitale verden
Holdnummer: 1522-042Dato: 1/9, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Den digitale revolution har i de sidste
årtier fundamentalt ændret de måder,
vi lever på, organiserer os i samfundet
og bedriver virksomhed. Det handler
ikke bare om overgangen fra fastnet til
smartphone. Eller fra papirbaseret kom-
munikation til it-løsninger. Nej, foran-
dringen er mere fundamental. Få en tan-
kevækkende introduktion til de seneste
digitale trends – og hør, hvad de betyder
for din arbejdsplads, virksomheden og
din hverdag med familien og vennerne.
Vi har samlet holdet, der kan gøre dig
klogere på, i hvilken retning de digitale
vinde blæser.
01/09: Den digitale udvikling. Christi-
an Schwarz Lausten, direktør,
Seismonaut
08/09: Sociale medier. Annette Ager-
dal-Hjermind, adjunkt i sociale
medier, Aarhus Universitet
15/09: Crowdfunding. Jan Warhuus,
adjunkt i marketing og organi-
sation, Aarhus Universitet
22/09: Det digitale byliv. Martin Bryn-
skov, lektor i digital urban living,
Aarhus Universitet
29/09: Interaktion i bevægelse. Kaj
Grønbæk, professor i datalogi,
Aarhus Universitet
7 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION
Nudging - et redskab til adfærdsforandring
Holdnummer: 1522-036Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærds-forsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet
Hvordan får man folk til at spise sundere,
agere mere miljørigtigt og køre sikkert i tra-
fikken? Forbud, fedtafgifter og fartbøder er
klassiske værktøjer, men en prisstigning re-
sulterer ikke altid i skrabet smør på brødet,
og muligheden for en fartbøde får ikke alle
til at løfte foden fra speederen. Nudging er et
nyt værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’
er et velment puf i den rigtige retning. I prak-
sis kan det fx være farvede fodspor på gaden,
der fører til en skraldespand. Dette puf kan få
flere mennesker til følge sporene og smide
affald i skraldespanden i stedet for at smide
det tilfældigt på gaden. Nudge-tilgangen
bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien
og kognitiv psykologi, der viser, hvordan det
er muligt at påvirke adfærd uden brug af, el-
ler som supplement til, de klassiske regule-
ringsstrategier: information, incitamentssty-
ring og direkte regulering. Ved kendskab til
disse psykologiske faktorer er det muligt at
udvikle effektive løsninger uden at gribe til
frihedsbegrænsende regulering. Bliv klogere
på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i
teori og praksis, og få de etiske aspekter sat
i perspektiv.
Kroppens sprog i professionel praksis
Holdnummer: 1522-193Dato: 6/10, 1 tirsdagTid: 17.30-21.00Pris: 0 kr. (normalpris 390 kr.)Maks. 50 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet
Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence og kri-
sehåndtering i professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes strøm kan
stoppes, men kroppen er altid i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er kroppen, og ikke mindst bevæ-
gelsen, overset i psykologien. Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori og praksisnære fortællinger
dykker vi denne aften ned i kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for professionel
kommunikation. Hør, hvordan kroppens sprog kan bruges i undervisning, supervision og personlig udvikling i
mangfoldige kontekster. Aftenen tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens sprog i professionel praksis’ (Billesø
& Baltzer) og foregår i en vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog.
Projektledelse
Holdnummer: 1522-043Dato: 19/10, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Henrik Schelde Andersen, chefkonsulent, COK
Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den moderne medarbejder bliver mødt af høje og
ofte modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Samtidig arbejder projektledere ofte
under et stort tidspres, som betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forsk-
ning peger på, at fremtidens projektledelse skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som
sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier
og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at navigere i komplekse sammenhænge,
hvor standardiserede processer sjældent er løsningen.
19/10: Styregruppen som medspiller og aktiv samarbejdspartner. Henrik Schelde Andersen, chefkonsu-
lent, COK
26/10: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet
02/11: Systematisk projektetablering og konfliktløsning. Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil
Procesforbedring
09/11: Modstand, angst og strategier i projektarbejde. Maibritt Højgaard, organisationspsykolog, ec2act
16/11: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Henrik Sternberg, partner og senior-
konsulent, Agil Procesforbedring
23/11: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Gry Guldberg Friis, konsulent, Gry Guldberg
Consulting
8 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION
Dialogue Labs
Holdnummer: 1522-044Dato: 9/11, 4 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Kunne du tænke dig at vide, hvordan man i profes-
sionelle kontekster på forskellig vis kan skabe rum
for nytænkning, nyskabelse og handle-, samværs- og
samtaleformer, der har blik og sensitivitet for ’det
endnu-ikke-tænkte’? Eller sagt med andre ord: Det
der gør os kreative, det der leder hen mod innovation,
det gode arbejdsliv og udvikling af et særligt orga-
nisatorisk mindset, hvor dialogen er central? Det nye
forskningsinitiativ på Aalborg Universitet, Dialogue
Labs, er optaget af det betydningsskabende, erfarin-
gen af meningsfuldhed og af det dybt forunderlige,
som arbejds- og hverdagsliv byder på, og som kan
være nøglen til at forandre og udvikle dette arbejds-
og hverdagsliv. Bliv præsenteret for de fire forskellige
”labs” og deres forskellige tilgange til at fremme ny-
tænkning – fra legens potentiale til undring i samta-
leprocesser.
09/11: Inquiry Lab. Helle Alrø, professor og leder af
Inquiry Lab, Aalborg Universitet
16/11: Play Lab. Ann Charlotte Thorsted, adjunkt
og leder af Play Lab, Aalborg Universitet
23/11: Wonder Lab. Finn Thorbjørn Hansen,
professor og leder af Wonder Lab, Aalborg
Universitet
30/11: Material Story Lab. Anete Mikkala Camille
Strand, adjunkt og leder af Material Story
Lab, Aalborg Universitet
Styr(k) kommunikationen
Holdnummer: 1522-045Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Kirstine Fabricius, cand.comm. i kommunikation og psykologi, underviser og forfatter. Katrine Bütow, cand.comm. i kommuni-kation, kultur og sprogmødestudier, kommunika-tionsmedarbejder i Udlændingestyrelsen
Alle kan kommunikere, men hvem har ikke prø-
vet at give en klar og tydelig udmelding, som
alligevel blev misforstået? I sådan en situation
kan følgende være et afgørende sprogligt vir-
kemiddel; ved at kommunikere om kommunika-
tionen, kan man styre og styrke den, og undgå
forvirring og misforståelser med samarbejds-
partnere, ledelse, venner og svigermor – dette
betegnes metakommunikation. Forelæsningen
giver en grundlæggende introduktion til dette
virkemiddel og kommer med praktisk anven-
delige eksempler på, hvordan man i hverdagen
fx kan guide et møde, vægte vigtige pointer i
et oplæg eller præge en diskussion på kontoret
eller over aftensmaden. Forelæsningen tager
afsæt i bogen ’Styr(k) kommunikationen – med
metakommunikative redskaber’ (Samfundslit-
teratur), som kan købes med rabat på dagen.
Pradoksledelse
Holdnummer: 1522-039Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Mette Thingstrup, cand.psych.aut., erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi
Paradokser er… paradoksale: Umulige at
komme ud af og umulige at være i. At hånd-
tere kompleksitet står som en central ledel-
sesopgave. I paradoksledelse ses kompleksi-
tet som et grundvilkår frem for som noget,
der blot skal reduceres og eksekveres. For
selvom kompleksiteten og forvirringen kan
reduceres midlertidigt gennem regler, proce-
durer og stabile arbejdsgange, så skabes der
samtidig et behov for fleksibilitet, nytænk-
ning, kreativitet og udforskende adfærd i
organisationen. Dette er de paradoksale og
grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må
rumme. Bliv klogere på, hvordan du kan be-
vare handlekraften i en hverdag fyldt med
paradokser, kompleksitet, modsætningsfyld-
te krav og ambivalens. Undervisningen hen-
vender sig til ledere, som søger en dybere
forståelse af, hvad det er for en disciplin, de
udøver samt alle andre med interesse for le-
delsesområdet. Undervisningen tager afsæt i
bogen ’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk
Psykologisk Forlag).
9 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION
Potentialeledelse
Holdnummer: 1522-261Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Søren Barlebo Rasmussen, ph.d., strategisk rådgiver og konsulent, Barlebo Konsulentvirk-somhed
Potentialeledelse handler om at lede engagerede og stærke individer, så de sammen udløser deres
fælles bedste mulige potentiale. Det handler om, at man leder noget immaterielt og potentielt,
der kan vokse frem – hvis man leder godt nok. Samtidig kan engagementet ikke bevæge sig i
alle retninger. Det skal i den sidste ende understøtte virksomhedens strategiske udvikling, som
bliver stadig vigtigere at få implementeret for at kunne klare sig i den globale udvikling. Denne
ledelsesopgave kan ikke klares ved traditionel hierarkisk ledelse, hvor man top-down kontrollerer
hverdagens produktion. En anden ledelsesform må til – potentialeledelse! Undervisningen tager
afsæt i Søren Barlebos nye bog ’Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fagprofessionelle orga-
nisationer’ (Barlebo Forlag).
Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation
Holdnummer: 1522-049Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Få indblik i de nyeste tendenser inden for ledelse, kom-
munikation og innovation. Hvordan leder man de selv-
ledende? Hvordan skaber man konsistens i sin kom-
munikation? Og hvordan bliver man mere innovativ?
Udfordringerne i det moderne arbejdsliv er mange, og
hvad der før blev anset som modsætninger ses i dag
som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder
og begreber dukker op og tilbyder nye strategier til at
håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den
nyeste viden, når tre eksperter udfolder de væsentligste
nye udviklingsretninger, teorier og begreber.
02/12: Ledelse. Steen Hildebrandt, professor i ledelse,
Aarhus Universitet
09/12: Kommunikation. Lars Thøger Christensen, pro-
fessor i kommunikation, Copenhagen Business
School
16/12: Innovation. Steen Høyrup Pedersen, lektor
emeritus i pædagogik og innovation, Aarhus
Universitet
Fordybelsen i lederskabet
Holdnummer: 1522-262Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Michael Stig Ørbech, organisationskonsulent, cand.polyt., MPO og psykoterapeut
I menneskehedens historie har der både i det personlige
og i det organisatoriske lederskab altid været vigtige be-
slutninger at træffe. Men vi lever i forandringens tidsal-
der, hvor antallet af personlige eksistentielle spørgsmål
og omstillinger i arbejdslivet for en gennemsnitsdansker
er mere omfangsrige og komplekse end tidligere. Det
kræver, at vi alle, privat og på arbejdet, er gode til at
træffe beslutninger. Men hvordan gør vi det? Og på hvil-
ket grundlag? Undervisningen denne aften sætter fokus
på fordybelsen som en disciplineret praksis, der under-
støtter bedre beslutninger, personligt såvel som i grup-
per. Forvent en lærerig og underholdende aften, hvor
der veksles mellem oplæg, dialog og øvelser. Forelæs-
ningen henvender sig til ledere, konsulenter, proceslede-
re, terapeuter, coaches og alle andre med interesse i at
håndtere refleksion og fordybelse på det personlige plan
eller i team og grupper. Undervisningen tager bl.a. afsæt
i ’Livgivende Samtaler og Relationer’ og ’Velfungerende
Grupper og Team’ (Hans Reitzels Forlag/Gyldendal).
10 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK
Kort og godt om stress
Holdnummer: 1522-052Dato: 2/9, 1 onsdagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Store præstationskrav på jobbet og i privatlivet. Hjertebanken,
søvnløshed og hovedpine. Mange kender til presset, og sta-
dig flere ender med en sygemelding fra jobbet. Det skønnes, at
250.000-300.000 danskere i dag lider af alvorlig stress. Men hvad
vil det egentlig sige at være stresset? To eksperter præsenterer
denne aften den nyeste viden om stress og giver gode råd med
på vejen – kort og godt. Hvordan føles stress i kroppen? Hvordan
behandles det, og hvad kan man selv gøre? Hvordan skal man
forholde sig til stress i arbejdslivet og i familien? Og hvordan kan
man hjælpe sine nærmeste, hvis de bliver ramt? Hør også om livet
efter stress – bliver man den samme igen efter en sygemelding?
Undervisningen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om STRESS’
(Dansk Psykologisk Forlag).
17.30: Hvad er stress, og hvad kan vi lære af stress? Bo
Netterstrøm, seniorforsker i arbejds- og miljømedicin,
Bispebjerg Universitetshospital
19.15: Pause19.45: Livet efter stress. Pernille Rasmussen, erhvervspsyko-
log, cand.psych.aut., GrowPeople
Personlighedspsykologi
Holdnummer: 1522-050Dato: 31/8, 9 mandage (Ingen undervisning 12/10)Tid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 930 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Mennesker er på mange måder både meget ens og meget forskellige. Vi synes fx alle
at have et behov for at blive anerkendt som ligeværdige af vores medmennesker, men
måden hvorpå vi søger anerkendelse kan være meget forskellig. Nogle mennesker er
grundlæggende udadvendte og spontane, mens andre i højere grad er tilbageholdne
og generte. Hvilke egenskaber og væremåder gør os til dem, vi er, og hvor stammer
disse personlige karakteristika fra? Er de medfødte eller tillærte evner? Med afsæt i
den nyeste forskning og teoriudvikling giver forelæsningsrækken en introduktion til en
af psykologiens hoveddiscipliner, personlighedspsykologi. Undervisningen dykker ned i
menneskets individuelle særpræg, identitet, følelser, adfærd og forestillinger. Forelæs-
ningsrækken tager afsæt i udgivelsen ’Personlighedspsykologi’ (Hans Reitzels Forlag).
31/08: Introduktion til personlighedspsykologi. Jesper Dammeyer, lektor i person-
lighedspsykologi, Københavns Universitet
07/09: Trækpsykologi. Jesper Dammeyer, lektor i personlighedspsykologi, Køben-
havns Universitet
14/09: Kognitiv psykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi,
Københavns Universitet
21/09: Humanistisk psykologi. Lise Rasmussen Granslev, cand.psych., Københavns
Universitet
28/09: Fænomenologi. Tone Roald, adjunkt i personlighedspsykologi, Københavns
Universitet
05/10: Psykoanalyse. Kirsten Hyldgaard, lektor i pædagogisk filosofi, Aarhus Univer-
sitet
19/10: Sociokulturelle teorier. Mads Bank, postdoc i narrativ psykologi, Københavns
Universitet
26/10: Narrativ personlighedspsykologi. Mads Bank, postdoc i narrativ psykologi,
Københavns Universitet
02/11: Evolutionspsykologi og afslutning. Simo Køppe, professor i almen psykologi,
Københavns Universitet
Psykologi, sundhed og pædagogik
11 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK
Demens og Alzheimers sygdom
Holdnummer: 1522-054Dato: 3/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Steen Gregers Hasselbalch, professor og overlæge i demenssygdomme, Københavns Universitet og Rigshospitalet
Flere og flere mennesker lider af demens.
Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag
til tilstanden, som kan ramme folk helt ned til
40-års alderen. Og selvom cirka 85.000 dan-
skere er ramt af demens, hersker der stadig
forvirring omkring aldring og demens. Hvad
er demens og Alzheimers sygdom egentlig?
Hvordan giver sygdommen sig til kende?
Og hvad kan vi gøre ved sygdommen i dag?
Hvor langt er forskerne verden over i jagten
på at finde en medicin mod en sygdom, som
i dag kun kan behandles med symptomlin-
drende medicin? Og kan man selv gøre no-
get for at undgå at blive ramt af demens?
Undervisningen stiller skarpt på den nyeste
viden om demens og Alzheimers sygdom
samt forebyggelse af intellektuel svækkelse.
10.00: Fakta om demens og forskningsre-sultater – med fokus på Alzhei-mers
12.15: Frokostpause13.00: Behandling af demens14.30: Forebyggelse set i lyset af den
nyeste forskning
Angst hos børn
Holdnummer: 1522-053Dato: 22/9, 3 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Angstlidelser er den hyppigst forekom-
mende psykiske lidelse i barndommen. Det
anslås, at ca. én ud af syv børn og unge på
et tidspunkt opfylder kriterierne for en psy-
kiatrisk angstdiagnose. Ubehandlet angst
har massive negative kort- og langsigtede
konsekvenser. Angst i barndommen er sam-
menfaldende med mobning, skolevægring,
skolefaglige problemer og social isolation. På
længere sigt øger ubehandlet angst risiko-
en for depression og misbrug i voksenlivet.
Men hvad er angst, hvornår er det normalt
at være bange og bekymre sig, og hvornår
bliver det et problem? Forelæsningsrækken
giver indblik i de hyppigste angstdiagnoser,
effektive behandlingsmetoder med afsæt i
kognitive og adfærdsterapeutiske princip-
per, og hvordan angst i barndommen ikke
kun påvirker det angste barn, men hele fami-
lien og andre pårørende.
22/09: Hvad er angst, og hvad skyldes det? Nicoline Normann, cand.
psych., videnskabelig assistent og
Sofie Wille Østergaard, cand.psych.,
videnskabelig assistent, Center for
Angst, Københavns Universitet
29/09: Behandling af angst. Nicoline Nor-
mann, cand.psych., videnskabelig
assistent og Sofie Wille Østergaard,
cand.psych., videnskabelig assistent,
Center for Angst, Københavns
Universitet
06/10: Angst, pårørende og familien. En hverdag med angst. Sofie Wille
Østergaard, cand.psych., videnska-
belig assistent og Marie Tolstrup,
cand.psych.aut., videnskabelig assi-
stent, Center for Angst, Københavns
Universitet
Sund aldring
Holdnummer: 1522-065Dato: 2/9, 4 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Det gode seniorliv handler om mulighederne for at leve
et aktivt liv – både fysisk og socialt. Selvom det er et
faktum, at vores krop ændrer sig med alderen, viser den
nyeste forskning, at vi selv kan gøre meget for at befinde
os godt i vores krop i mange flere år. Få tips og tricks
fra Danmarks førende aldringsforskere til det gode liv,
når alderen har rundet 50-60 år. På det tidspunkt kan
du selv gøre en vigtig indsats. Hør hvorfor hverdagslivet
og sociale relationer har stor indflydelse på, hvordan vi
håndterer vores liv og helbred, og få forslag til, hvordan
du ved at spise den rette kost og være fysisk aktiv kan
blive ved med at dyrke dine interesser og leve et socialt
liv – eller bare gøre, hvad du har lyst til! Forelæsnings-
rækken tager afsæt i bogen ’Det Gode Seniorliv’ (Strand-
berg Publishing A/S)
02/09: Proteinrig kost – hvorfor er det så vigtigt? Lars Holm, lektor i aldring og systembiologi,
Københavns Universitet
09/09: Sociale relationer – betydningen for vores helbred og aldring. Rikke Lund, lektor i social-
medicin, Københavns Universitet
16/09: Brug dine muskler. Lars Holm, lektor i aldring
og systembiologi, Københavns Universitet
23/09: Kan man påvirke sociale relationer? Rikke
Lund, lektor i socialmedicin, Københavns Uni-
versitet
12 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK
Alt hvad du bør vide om psykologi
Holdnummer: 1522-056Dato: 20/10, 6 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og
hvordan udvikles vores personlighed? Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi
mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de
vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til den nyeste viden på
området. Forelæsningerne giver desuden redskaber til analyse og refleksion over
psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv og få en bedre forståelse og
respekt for menneskers forskellighed.
20/10: Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi, Roskil-
de Universitet
27/10: Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi, Aarhus
Universitet
03/11: Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning,
Aarhus Universitet
10/11: Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personligheds-
psykologi, Københavns Universitet
17/11: Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i kognitionspsykologi,
IT-Universitetet
24/11: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych., FORCE Technology,
Afdelingen for Anvendt Psykologi
Mindfulness
Holdnummer: 1522-057Dato: 20/10, 7 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Interessen for mindfulness er i de seneste år blomstret op, men konceptet og tek-
nikkerne har været kendt i buddhismen gennem mere end to et halvt tusinde år. Så
hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mennesker? Hvad er mindfulness egentlig?
Hvor og hvornår kan det bruges? Og hvad ved man reelt om mindfulness i teori og
praksis? Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. I en tid præget af stress,
forandring og effektivitet samt konstant kontakt med mange mennesker gennem
mail, mobil og Facebook, kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men
evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression
og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde.
20/10: Introduktion. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie
27/10: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek, lektor i antropo-
logi, Aarhus Universitet
03/11: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab,
Aarhus Universitet
10/11: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj van der
Velden, ph.d.-studerende i psykologi, Aarhus Universitet
17/11: Mindfulness og arbejdsliv. Else-Marie Jegindø, ph.d. i neurovidenskab,
Aarhus Universitet
24/11: Perspektiver på praktisk anvendelse. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i
idéhistorie
01/12: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard, seniorforsker i
psykologi, Aarhus Universitet
Gode vaner
Holdnummer: 1522-055Dato: 19/10, 3 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores nattesøvn
og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofaen i stedet for at
snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor er det
så nemt at få dårlige vaner, og hvorfor kan det være så svært at ska-
be gode vaner? Og hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den,
hvad formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over
os? Kom, og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere
på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner. Få præsenteret
psykologiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige perspektiver og
hør, hvordan viden fra forskningens verden kan implementeres i en
sund hverdag. Så tag alle dine dårlige vaner med og bliv inspireret til
at gøre noget ved dem.
19/10: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelses-
konsulent og positiv coach
26/10: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobiologi,
Københavns Universitet
02/11: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten Schmidt,
ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde Universitet
13 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK
Lær at forstå dit barn
Holdnummer: 1522-061Dato: 30/11, 3 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Et barn gennemgår en helt fantastisk udvikling i de
første år af sit liv. Men hvordan ruster man bedst
muligt barnet til at møde de udfordringer, som livet
giver? Hvordan kan forældre og nære voksne opdra-
ge barnet til at blive et selvstændigt og livsmodigt
individ? Bliv klogere på dit barn, når tre eksperter
præsenterer ny viden fra forskningens verden inden
for opdragelse og børnepsykologi. Hør bl.a. hvordan
man tackler særligt sensitive børn, og få indblik i,
hvordan barnet lærer at forstå andre mennesker og
deres forskellige holdninger og antagelser om ver-
den. Forelæsningsrækken giver nye perspektiver på
de bedste betingelser for børns udvikling.
30/11: Styrk dit barns karakter. Per Schultz Jør-
gensen, professor i socialpsykologi, Aarhus
Universitet
07/12: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Peter Krøjgaard, professor i
udviklingspsykologi, Aarhus Universitet
14/12: Sensitive børn. Lise August, cand.psych.
aut., Sensitiv Balance
Hvem bestemmer, hvem vi er?
Holdnummer: 1522-062Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Lundmann Jensen, ekstern lektor i psykologi, Københavns Universitet
Hvem er du? Er du ekstrovert eller introvert? Er du
deprimeret, eller er du sådan en, som har brug for
lidt adspredelse og udfordringer? Dette er spørgs-
mål, de fleste selvhjælpsbøger kredser omkring. Men
der findes mange svar på, hvem du er, og alle disse
svar tager udgangspunkt i en metode, der skal un-
dersøge dig. En af de mest anvendte metoder er per-
sonlighedstestning. Personlighedstests er imidlertid
fyldt med så mange problematiske antagelser, at
deres konklusioner oftest ikke er særligt brugbare.
Hertil kommer hele spørgsmålet om, hvorvidt vi for-
andrer vores måder at være på over tid og på tværs
af forskellige sammenhænge. Ligeledes er antagel-
sen om, at vi selv er de bedste til at vurdere, også
tvivlsom. Bliv klogere på personlighedspsykologi, og
hør om nogle af de problematiske antagelser, som
vi ofte fyldes med, når vi søger svar på, hvem vi er.
Husker du?
Holdnummer: 1522-059Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udvik-lingspsykologi, Aarhus Universitet
Hvad er dit tidligste minde? Som svar på det-
te spørgsmål vil voksne typisk henvise til en
begivenhed, der fandt sted, da de var 3-4 år
gamle. Det påfaldende fravær af konkrete
erindringer fra de første leveår blev allerede
noteret for ca. 100 år siden af Freud, der gav
fænomenet betegnelsen ’barndomsamnesi’.
Trods mange års forskning fremstår barn-
domsamnesi stadig som et paradoks. For hvis
den tidligste udvikling er af afgørende vigtig-
hed for os, som flere udviklingspsykologer har
hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske
konkrete begivenheder fra denne periode?
Forelæsningen sætter fokus på, hvordan ev-
nen til at huske konkrete begivenheder udvik-
les hos børn, hvorfor vi ikke længere husker
begivenhederne, når vi er blevet voksne, og
hvordan man undersøger denne udvikling.
Knivskarp – fra normal til genial
Holdnummer: 1522-060Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge og hjerneforsker, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital
Få bedre hukommelse, stærkere koncentrati-
onsevne og større overblik. Hvad gør du, hvis
du ønsker mere fysisk styrke eller en slankere
krop? Du lægger kosten om og motionerer.
Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en skar-
pere hjerne? Ny forskning viser, at hjernen
kan ændres. Med de rette øvelser kan hjer-
nen optimeres. Permanent. Denne dag giver
overlæge Troels W. Kjær en introduktion til,
hvordan hjernen er bygget op, og hvordan
den dirigerer vores tanke- og handlemønstre.
Få samtidig en række øvelser, der kan styrke
din evne til at holde fokus, bevare overblikket
under pres og huske det vigtigste og sorte-
re unødvendige informationer fra. Forelæs-
ningen tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra
normal til genial – træn din hjerne på 6 uger’
(Politikens Forlag).
Autisme hos børn
Holdnummer: 1522-058Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Cecilia Brynskov, videnskabelig assistent i psykologi, Aarhus Universitet og ekstern lektor, Københavns Universitet
Næsten 1 % af alle børn har autisme. At have
autisme betyder, at man har vanskeligt ved
kommunikation og ved at indgå i sociale sam-
menhænge. Man har også en begrænset og
ensformig adfærd. Men autisme kan se ud på
mange forskellige måder, og det er også me-
get forskelligt, hvordan autismen påvirker den
enkelte og familien. Forelæsningen giver en in-
troduktion til, hvad autisme er, og hvad autisme
skyldes. De mest udbredte behandlingsformer
bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nær-
mere på, hvor god dokumentation der er for de
enkelte behandlingsformers effekt. Desuden
rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker
familien, især søskende, bedsteforældre og for-
ældre, herunder forældrenes parforhold.
Kærlighedens muligheder i eksistentiel belysning
Holdnummer: 1522-260Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Bo Jacobsen, psykolog og professor i eksistentiel psykologi, Københavns Universitet
Hvilke muligheder har vi for at opleve kærlig-
hedens glæder i vor tids individualistiske og
præstationsorienterede samfund? Hvis man
ser vor tids kærlighedsliv ud fra en eksistentiel
synsvinkel, får man øje på nogle positive mu-
ligheder, der let overses i dagens debat. Den
eksistentielle filosofi, psykologi og sociologi ser
mennesket som et ansvarligt og bevidst væsen,
hvis grundnatur det er at indgå i betydningsful-
de relationer til andre. Undervisningen præsen-
terer eksistentielle kærlighedsteorier suppleret
med øvelser, der slår bro mellem teorierne og
praktiske erfaringer. Forløbet henvender sig til
deltagere, der både er interesserede i at få ind-
blik i forskellige teorier og arbejde med de mere
personlige perspektiver. Forløbet tager afsæt i
bogen ’Livets dilemmaer’ (Hans Reitzels Forlag),
men trækker især på professor Bo Jacobsens
nye, endnu ikke udkomne bog om kærlighed.
14 NATURVIDENSKAB OG TEKNOLOGI
Jordens og livets historie
Holdnummer: 1522-215Dato: 31/8, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Hvordan opstod Jorden? Hvordan blev kontinenter, havene og atmo-
sfæren skabt? Hvordan opstod livet, og hvordan har det udviklet sig
frem til i dag? Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel, og i dette enorme
tidsrum er der sket voldsomme geologiske og biologiske forandringer.
Forandringer der skabte de rette betingelser for, at liv kunne opstå.
Hør om de vigtigste begivenheder i planeten Jordens udvikling, fra
solsystemets dannelse til i dag. Hør, hvordan et bombardement af
is-meteoritter fra rummet dannede Jordens oceaner. Om vulkansk
aktivitet og vanddamp, der skabte en atmosfære, som var afgørende
for livets opståen. Om dannelsen af de første encellede organismer,
som var kimen til evolution. Og om fotosyntesen, der førte til Jordens
nuværende iltrige atmosfære, som skaber betingelserne for det liv, vi
kender i dag. Lær Jordens og livets historie at kende!
31/08: Jordens dannelse og udvikling. Niels Balling, lektor i geofy-
sik, Aarhus Universitet
07/09: Klimaet gennem Jordens historie. Marit-Solveig Seiden-
krantz, professor i geologi, Aarhus Universitet
14/09: Jordens udvikling – vulkaner, jordskælv og dannelsen af bjerge. David Lundbek Egholm, professor i geologi, Aarhus
Universitet
21/09: Livets opståen og udvikling. Tobias Wang Nielsen, profes-
sor i zoofysiologi, Aarhus Universitet
28/09: Livet under vand. Thomas Kiørboe, professor i akvatiske
ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Naturvidenskab og teknologi
Store danske videnskabsfolk
Holdnummer: 1522-216Dato: 1/9, 4 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Nysgerrigheden er den drivkraft, som kendetegner alle store videnskabsfolk. Men
hvad var deres inspirationskilder, hvad var deres største bidrag til vores forståelse
af verden, og hvordan blev de set af henholdsvis deres samtid og vores nutid? I sam-
arbejde med DR Videnskab vises fire afsnit af serien ’Store danske videnskabsfolk’,
hvor ph.d. i biologi og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen går i de store vi-
denskabsfolks fodspor. Til hver forelæsning dykker en ekspert ned i hovedpersonens
liv, arbejde, metoder og resultater, og når vi er godt klædt på, vises filmen, og der er
tid til spørgsmål.
01/09: Tycho Brahe. Johan Olsen, akademisk medarbejder, Københavns Universitet
08/09: H.C. Ørsted. Anja Skaar Jacobsen, videnskabs-
historiker
15/09: Niels Bohr. Helge Stjernholm Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie,
Københavns Universitet
22/09: Inge Lehmann. Lif Lund Jacobsen, forsker i videnskabshistorie, Rigsarkivet
Arktis – klimaændringer, udvikling og grænsedragning
Holdnummer: 1522-207Dato: 30/11, 3 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekni-ske Universitet
Interessen i Arktis har længe været stor. Siden starten af 1800-tallet har danske ge-
ologer været aktive i undersøgelser på Grønland. Og der forskes stadig på højt blus i
dag, hvor satellitter, fly og droner tages i brug blandt andet for at søge svar på, hvor-
dan havisen og Indlandsisen ændrer sig. De globale klimaændringer viser sig især i
Arktis, og i takt med at området og dets ressourcer bliver mere tilgængelige, har en
lang række lande verden over markeret deres interesser i området. Hør om hvilke
ændringer der er sket i historien, og om dem vi observerer i dag. Hvilke konsekvenser
har de, og hvordan ser de ud i forhold til tidligere ændringer? Og hør om de politi-
ske interesser omkring grænsedragningen i det Arktiske Ocean og om de potentielle,
lurende konflikter. Hvad betyder fremtidige klimaændringer i denne sammenhæng?
30/11: Udforskningen af Arktis i fortid og nutid07/12: Klimaændringer i Arktis14/12: Udvikling og grænsedragning i Arktis
RELIGION OG FILOSOFI 34
Uden for samfundet
Holdnummer: 1522-259Dato: 9/9, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
I første halvdel af det 20. århundrede blomstrede velfærdsstaten. Danskerne fik folkepension, et
omfattende hospitalsvæsen og ordninger, der ydede økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og
invaliditet. Men samfundet rummede også uønskede individer, som ikke passede ind i velfærdssta-
ten. Udviklingshæmmede, psykisk syge og anbragte børn kunne bl.a. blive spærret inde, steriliseret,
miste retten til at gifte sig eller blive udsat for medicinske forsøg. Grønlændere med handicap blev
tvangsflyttet til Danmark. Og med til sygdomme hørte også homoseksualitet, som først blev fjernet
fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste i 1981. Endelig var der også de mennesker, som bevægede
sig på den anden side af loven og endte i tugthuse og fængsler med kummerlige forhold. Hør om
de uønskede individer, når vi i denne forelæsningsrække kaster lys på en anden side af velfærds-
statens historie.
09/09: Anbragt i historien. Jesper Vaczy Kragh, lektor i psykiatriens historie, Københavns Uni-
versitet
16/09: Forbrydelsens ansigt. Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet
23/09: Børneforsorgens udvikling. Christian Sandbjerg Hansen, adjunkt i social- og specialpæ-
dagogik, Aarhus Universitet
30/09: Forvist til forsorg – grønlændere med handicap anbragt i Danmark. Stine Grønbæk Jensen, cand.scient.anth. i antropologi, Svendborg
Museum
07/10: Den seksuelle anden – prostitution og homoseksualitet 1870-1970. Niels Nyegaard,
ph.d.-stipendiat i historie, Aarhus Universitet
Koranen
Holdnummer: 1522-399Dato: 9/9, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Bæk Simonsen, lektor, cand.phil. i islamstudier, Københavns Universitet
Islam og de fem søjler, profeten Muhammed, moskeer,
Mellemøsten, martyrdøden, sharialovgivning, tørklæder,
terrorisme, tegningekrisen, det osmaniske imperium,
arabisk arkitektur, hellige krige og krigere. Islam har
gennem de seneste år været et emne, som mange har
stærke holdninger til, men sjældnere en dybere viden
om. I centrum af islam står Koranen. Få indblik i, hvad Ko-
ranen egentligt er, hvilken historisk og kulturel kontekst
teksten er skrevet i, og hvilken betydning, den har i dag.
09/09: Koranen som åbenbaring16/09: Koranen som bog og som dogmatisk og litte-
rær tekst23/09: Hvordan læser muslimer i den moderne ver-
den Koranen?
Religion og filosofi
RELIGION OG FILOSOFI 35
Hvad enhver dansker bør vide
Holdnummer: 1522-130Dato: 21/10, 8 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 830 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvad bør man læse, høre, se og gøre, før man dør? Det gi-
ver tv, bøger og aviser os mange bud på. På Folkeuniversi-
tetet har vi spurgt eksperterne. Vi har inviteret nogle af lan-
dets dygtigste forskere til at give deres bud på, hvad der er
grundlæggende at vide indenfor deres fag. Få overblik over
milepæle, begivenheder og personer, som revolutionerede
menneskets tilværelse. Hvad betyder 1864 for danmarks-
historien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og Herman Bang
fortsat på pensum? Hvilke konsekvenser fik opfindelsen af
den elektriske telegraf, flyet og internettet for menneskets
selvforståelse? Få perspektiv på nogle af de begivenheder,
som ændrede verden, og få mulighed for at få suppleret dit
eget perspektiv på menneskets tilværelse.
21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art., fhv.
forskningschef Frederiksborg
28/10: Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i
filmhistorie, Aarhus Universitet
04/11: Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor,
adjungeret professor i litteratur, Københavns og
Roskilde Universitet
11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i
biologi, Aarhus Universitet
25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og
videnskabsteori, Aarhus Universitet
02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen, postdoc i
idé-
historie, Aarhus Universitet
09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i
videnskabshistorie, Aarhus Universitet
Store tanker om hverdagslivet
Holdnummer: 1522-129Dato: 21/10, 6 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvordan forholdte Kierkegaard sig til
angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse?
Og hvordan har man i filosofien reflek-
teret over kærligheden til forskellige
tider? I denne forelæsningsrække stiller
en række af landets dygtigste forskere
skarpt på seks emner, som ikke er spor
hverdagsfjerne men tæt inde på livet for
ethvert menneske. Alle har følt længsel,
skam og vrede, men hvilke tanker har
kloge hoveder gjort sig om disse sjæle-
tilstande? Og kan vi overhovedet bruge
deres tanker til at tænke noget om vores
dagligdag? Dét og meget mere vil blive
belyst i denne spændende og vedkom-
mende forelæsningsrække, hvor hver
enkelt forsker forholder sig til sit emne
ud fra en filosofisk, teologisk eller idéhi-
storisk vinkel.
21/10: Længsel. Mogens Pahuus,
professor i filosofi, Aalborg
Universitet
28/10: Skam. Claus Holm, lektor i
pædagogik, Aarhus Universitet
04/11: Angst. Ole Morsing, lektor i idé-
historie, Aarhus Universitet
11/11: Vrede. Lars-Henrik Schmidt,
professor i filosofi og pædago-
gik, Aarhus Universitet
18/11: Tilgivelse. Anders-Christian
Lund Jacobsen, professor MSO i
teologi, Aarhus Universitet
25/11: Kærlighed. Anne Marie Pahuus,
lektor i filosofi, Aarhus Universi-
tet
Eksistentialismens store tænkere
Holdnummer: 1522-131Dato: 21/10, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat Aarhus Universitet og stu-dielektor Aalborg Universitet
Kom tæt på seks af filosofihistoriens største
eksistenstænkere, som på hver deres måde
forsøgte at stille os til regnskab for tilværel-
sens vanskeligste spørgsmål. Hvem er jeg?
Hvad er overhovedet mennesket? Og hvor-
dan kan vi leve et menneskeligt liv, der er
værd at leve? De største tænkere inden for
eksistentialismen gentænker hver især det
sokratiske grundspørgsmål om, hvad men-
neskelivet (altså ’eksistensen’) er for noget.
Denne forelæsningsrække vil se på, hvordan
eksistentialisternes fokus på fænomener så
som ironi, angst, medlidenhed, moral, sam-
vittighed og dét at vælge på forskellig vis
fremhæver, hvad det vil sige, at vi ikke kan
forstå det eksisterende menneskes afgøren-
de udfordringer, hvis vi ikke forstår, at eksi-
stensens grundlæggende vilkår er frihed.
21/10: Sokrates28/10: Søren Kierkegaard04/11: Arthur Schopenhauer11/11: Friedrich Nietzsche18/11: Martin Heidegger25/11: Jean-Paul Sartre
RELIGION OG FILOSOFI 36
Det gode liv
Holdnummer: 1522-132Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lo-kale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Husted, lektor i filoso-fi, Aarhus Universitet
Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt,
og hvorfor? Lige siden Platon har store
filosoffer givet deres svar herpå. Svarene
hænger sammen med menneskesyn, syn
på det gode menneske og det gode sam-
fund. Dagen præsenterer de to domine-
rende traditioner. Den ene lader gode liv
afhænge af, hvordan det leves, og hvad
der udrettes i det. Den anden lader det
afhænge af, hvordan det føles og den
slags oplevelser, der fylder det. Aristote-
les og Immanuel Kant er de store navne
i den første tradition, i den anden er det
bl.a. John Stuart Mill samt forskellige
nutidige tænkere. Som repræsentan-
ter for feltet mellem hovedretningerne
inddrages Søren Kierkegaard og Jean P.
Sartre. Teorien uddybes med henvisning
til aktuelle spørgsmål om etik og moral,
livsværdier, multikulturalisme, opdragel-
se og dannelse.
Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’
Holdnummer: 1522-133Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns Universitet
Det filosofiske romanværk, ’Stadier paa Li-
vets Vei’ (1845), er Søren Kierkegaards lit-
terære hovedværk. Det er en perfektioneret
og udvidet udgave af ’Enten – Eller’ (1843).
Det eneste værk, hvori han fremviser de tre
eksistensstadier: det æstetiske, det etiske og
det religiøse. Vi møder her fem veloplagte
æstetikere, der hver især holder en tale til
lovprisning af det smukke køn. Vi møder den
gemytlige ægtemand i en traktat om den
etiske kærlighed. I sidste del finder vi en af
verdenslitteraturens mest ulidelige dagbø-
ger, hvor den religiøst anfægtede Quidam
nedtegner sin forskruede forlovelses- og
lidelseshistorie, mens Frater Taciturnus i
et efterskrift køligt redegør for dagbogens
perspektivrige begrebsindhold. Dagen vil
tilbyde en levende, klar og pålidelig fremstil-
ling af ’Stadier paa Livets Vei’. Endvidere vil
det oplyses, hvordan Kierkegaard skabte sit
værk, hvordan det blev modtaget, og hvor-
dan det relaterer sig til Kierkegaards øvrige
forfatterskab.
Tænk dig om
Holdnummer: 1522-391Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jens Christian Bjerring, post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet
Vi møder argumenter overalt, hvor mennesker forsøger
at overbevise andre om en påstand: når politikere taler
for deres politik; når reklamefolk taler for deres produkt;
når videnskabsfolk taler for deres teori eller præster for
deres tro – og når vi taler med hinanden i hverdagen.
Derfor er det en uundværlig evne at kunne identificere,
evaluere og konstruere argumenter på effektiv vis. Det
er en af filosofiens spidskompetencer, og filosofien kan
lære dig at skabe gode argumenter ved at tænke dig om.
Med dette forløb får du mulighed for at tilegne dig disse
evner. Du får en introduktion til en række begreber og
metoder, der gør det muligt at forstå og afkode argumen-
ters indre logik, at identificere fejlslutninger og skjulte
præmisser og at opbygge din egen evne til at konstruere
holdbare argumenter og kommunikere dem effektivt.
Fortidens gåder
Holdnummer: 1522-069Dato: 18/11, 4 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborg-vej 164
Rejs med tilbage i historien, og få løftet sløret for nogle
af fortidens gåder og mysterier. Enestående bygnings-
værker hjælper os med at vække glemte kulturer til live:
Lige fra de egyptiske pyramider til de enorme konstruk-
tioner, der i dag henligger som ruiner på Mexicos høj-
landsslette. Fra Inkaernes Machu Picchu, skjult og glemt i
århundreder til den rosa-glitrende by Petra i Jordan, hvis
storhedstid var ganske kort. Alle er store bygningsvær-
ker, der vidner om avancerede og stærke samfund, men
hvorfor kollapsede disse civilisationer? Fortiden pirrer
vores nysgerrighed, og spørgsmål om vores forfædres liv
har optaget generationer af forskere.
18/11: Pyramiderne og oldtidens Egypten. Tine Bagh,
museumsinspektør, Egyptisk samling, Glyptote-
ket
25/11: Solens Pyramide i Teotihuacan og de cen-tral-mexicanske civilisationer. Jesper Nielsen,
lektor i indianske sprog og kulturer, Københavns
Universitet
02/12: Machu Picchu og inkaerne. Inge Schjellerup,
dr.phil. i arkæologi og antropologi
09/12: Petra i Jordan og de tidlige mellemøstlige kulturer. Kristoffer Damgaard, adjunkt i nærori-
entalsk arkæologi, Københavns Universitet
18KUNST OG LITTERATUR
Kunst og litteratur
Kunst – teori og analyse
Holdnummer: 1522-019Dato: 20/10, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Interesserer du dig for kunst, men mangler nogle redskaber til at
’åbne’ og fortolke kunstværker? Så er dette forløbet for dig. Kunst-
værker kan fortolkes på mangfoldige måder afhængigt af, hvilket ana-
lytisk greb, man vælger. Forelæsningsrækken præsenterer en vifte af
teoretiske og analytiske indgange til at se på både ældre, moderne og
samtidskunst. Vi vil analysere kunst med afsæt i metoder, der vægter
form, stil og komposition, gennem analysemetoder med fokus på mo-
tiv og betydning i relation til den historiske samtid og via tilgange, der
betragter billeder som tegn. Desuden vil vi fra et visualitetsteoretisk
perspektiv se på magt og begær i relation til billeder. Den afsluttende
gang vil vi diskutere, hvordan man kan fortolke avantgardeværker.
20/10: Ikonografi og ikonologi – motiv og betydning i relation til den historiske samtid. Rasmus Kjærboe, ph.d.-studerende i
kunsthistorie, Aarhus Universitet
27/10: Formalanalyse og stilhistorie – hvad afslører stil om perio-de og kunstner? Chris Askholt Hammeken, ph.d.-studerende
i kunsthistorie, Aarhus Universitet
03/11: Semiotik – billedets ’retorik’ i kunstværker og reklamer. Jakob Rosendal, ph.d.-studerende i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
10/11: Visualitetsteori – kunst, syn og magt. Pernille Leth-Espen-
sen, postdoc i kunsthistorie, Aarhus Universitet
17/11: Avantgardeteori – udviskning af grænsen mellem kunst og liv. Pernille Leth-Espensen, postdoc i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
Verdens arkitektur – fra det kolde nord til det varme Mellemøsten
Holdnummer: 1522-330Dato: 31/8, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Arkitektur og kultur er uløseligt forbundet. Hvert stykke arkitektur bærer præg af
den kultur, det er blevet til i. Vær med, når seks forelæsere stiller skarpt på forskellige
kulturers arkitektur i nyere tid. Den første gang vil du blive introduceret for teoretiske
overvejelser omkring forholdet mellem arkitektur og kultur og blive klogere på de
kulturelle betingelser for arkitekters arbejde. De efterfølgende gange gælder det den
konkrete arkitektur ude i verden. Du vil komme på en rejse rundt i verdens forskellige
og spændende kulturer og stifte bekendtskab med nordisk, arabisk, spansk, indisk
og japansk arkitektur. Glæd dig til at møde fremmede såvel som velkendte kulturers
arkitektur.
31/08: Introduktion – arkitektur og kultur. Mette Marie Kallehauge, kurator, Loui-
siana
07/09: Nordisk arkitektur – fra Første Verdenskrig til 00’erne. Kim
Dirckinck-Holmfeld, direktør for forlaget Bogværket og seniorforsker ved
Kunstakademiets Arkitektskole
14/09: Nutidig arabisk arkitektur og byudvikling. Boris Brorman Jensen, arkitekt,
MAA og ph.d.
21/09: Spansk arkitektur i det 20. århundrede. Martin Keiding, arkitekt, MAA og
chefredaktør for Arkitekten
28/09: Indisk arkitektur i det 20. århundrede. Lars Sand Kirk, arkitekt
05/10: Japansk arkitektur – moderne arkitektur og dansk-japanske samarbejder. Johnny Svendborg, arkitekt, MAA og ejer af Svend Architects
19KUNST OG LITTERATUR
Danske stjerner – en ny guldalder?
Holdnummer: 1522-299Dato: 26/10, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Er den danske kunstscene på vej mod en
ny guldalder? Og hvorfor ser vi i disse år
en særlig stor interesse for danske kunst-
nere? Vi forsøger at finde svaret, når vi
zommer ind på fem af de allermest popu-
lære samtidskunstnere i Danmark. Deres
værker hænger på museer og gallerier
i både Danmark og udlandet, og de er
anerkendt for deres kunstneriske talent.
Men hvem er de egentlig, disse danske
kunstnere som gennem de sidste 10 år for
alvor har indtaget kunstscenen, og hvad
er det helt særlige ved deres kunst?
26/10: En ny guldalder? Lisbeth Bonde,
cand.mag. i kunsthistorie og
kunstkritiker
02/11: Olafur Eliasson. Ole Bak Jakob-
sen, mag.art. i kunsthistorie
09/11: Julie Nord. Maria Kappel Bleg-
vad, museumsinspektør, ARoS
16/11: Tal R. Lisbeth Bonde, cand.mag. i
kunsthistorie og kunstkritiker
23/11: Kathrine Ærtebjerg. Mai Mis-
feldt, cand.mag. i litteraturviden-
skab og kunstanmelder
30/11: John Kørner. Line Ronsenvinge,
mag.art. i kunsthistorie
Hvad skal man læse af den nyeste danske litteratur – og hvordan?
Holdnummer: 1522-117Dato: 26/10, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Anders Østergaard, ekstern lektor i litteratur, Roskilde og Københavns Universitet
Hver bogsæson bringer både nye forfattere
og nye værker af kendte forfattere. Hvem og
hvad er værd at vende tilbage til og lære nær-
mere at kende? Få hjælp til overblik og tips
om væsentlige forfattere og værker i nyeste
tid. Og bliv guidet i forskellige indgange til de
nye tekster og måder at læse dem på. Få talri-
ge eksempler på tekster og på læsninger af ny
litteratur, krydret af videoklip, oplæsning, net-
præsentationer m.v. Hovedspørgsmål vil være:
Skriver forfattere om sig selv, eller iscenesætter
de en rolle? Hvordan eksperimenterer de med
novellen og med digtformer? Hvordan taler de
om samfundet og den personlige eller fælles
eksistens? Vi skal se på den rystende historie,
det humoristiske twist, den stærke stemme, det
vilde eksperiment, den ætsende kritik m.m.
26/10: Virkelighed og fiktion: At bruge sig selv i litteraturen
02/11: Krop, køn, identitet: Flydende begre-ber i det senmoderne
09/11: Korte fortællinger – mellem realis-men og det fantastiske
16/11: Minder om steder23/11: Samfund og jegsprog i poesien: Digte
som kritisk debat og som eksistens-billeder
30/11: Drama og dialog: Det underforståede og ikke-sagte og det absurde
Mellemøstens litteratur
Holdnummer: 1522-308Dato: 21/10, 5 onsdageTid: 19.30-21.15Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Mellemøsten bliver i medierne ofte synonym med sikker-
hedspolitiske, demokratiske og økonomiske problemer.
Man kan glemme, at der midt i moradset står helt almin-
delige mennesker fra alle samfundslag. Det er disse al-
mindelige mennesker, som den moderne, mellemøstlige
litteratur ofte handler om. I dag skriver de mellemøstlige
forfattere i en sansende, sprudlende, spiddende, eller
lavmælt og bevidst underdrevet stil om sociale vilkår,
det moderne mellemøstlige menneskes psykologi, rød-
der, tradition og erindring samt om ønsker, længsler og
drømme. Forbered dig på både hudløs ærlighed, satirisk
humor og håbløse situationer, når tre eksperter inviterer
dig på litterær rundrejse i Mellemøsten.
21/10: Introduktion til Mellemøstens sprog, historie og litteratur. Claus Valling Pedersen, lektor i
iransk, Københavns Universitet
28/10: Persisk, iransk litteratur i dag. Claus Valling
Pedersen, lektor i iransk, Københavns Universi-
tet
04/11: Arabisk litteratur i Mellemøsten i dag. June
Dahy, studielektor i arabisk, Københavns Uni-
versitet
11/11: Tyrkisk litteratur i dag. Henning Goldbæk,
lektor emeritus i kulturvidenskaber, Syddansk
Universitet
18/11: Arabisk litteratur i Nordafrika i dag. June
Dahy, studielektor i arabisk, Københavns Uni-
versitet
20KUNST OG LITTERATUR
Nordisk arkitektur og design
Holdnummer: 1522-095Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt
Få det store overblik over nordisk arkitektur og design på en enkelt dag. Vi stiller skarpt på de
vigtigste strømninger fra de tidligste stavkirker til ny nordisk arkitektur og design og går på jagt
efter fællestræk og forskelligheder. Hør om jugendstilen i Helsinki, nyklassisme i Stockholm, funkti-
onalismen i Danmark og om norske arkitekter som Arnstein Rynning Arneberg, der bl.a. har tegnet
Sikkerhedsrådssalen i FN-bygningen og Oslo Rådhus. Vi ser på danske arkitekter og designere
med relation til den nordiske tradition som C.F. Hansen, Hack Kampmann, Arne Jakobsen og Jørn
Utzon. Og så skal vi selvfølgelig også se på udviklingen i nutidig nordisk arkitektur og design. Te-
maerne for dagen er: 1) Fra de tidlige stavkirker til klassicisme, 2) Fra nationale træk til skønvirke
og jugend og 3) Fra funktionalismen til ny nordisk arkitektur.
Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab
Holdnummer: 1522-120Dato: 10/11, 4 tirsdage (Ingen undervisning 24/11)Tid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Inge Birgitte Siegumfeldt, lektor i engelsk, Københavns Universitet
Paul Austers 16 romaner og fem selvbiografiske bøger
kan læses på ikke mindre end 40 sprog. Der er ikke tale
om bestseller-krimier eller hurtigt læste spændingsro-
maner, men de appellerer alligevel til alle slags læsere.
Hvad er det, der kan fascinere folk over hele verden på
tværs af kultur, køn, alder og klasse? Austers historier
åbner til et bredt felt af emner, der lægger sig direkte ind
i vor tids debatter om sprogets, kunstens og kulturens
betydning for det enkelte menneskes forståelse af sig
selv og verden. Gennem hele forfatterskabet er der en
særlig interesse for måder, hvorpå vi kommunikerer os
selv til andre, og læseren får indtryk af vigtigheden af
kunstnerisk udfoldelse for individ og samfund.
10/11: Historier der fascinerer og udfordrer17/11: Det lukkede rum. Fx ’Det aflåste værelse’ og
’By af glas’ i New York-trilogien01/12: Forladte ting. Fx ’Illusionernes Bog’ og ’Sun-
set Park’08/12: At skrive om sig selv. Fx Portræt af en usynlig
mand i ’Opfindelsen af Ensomhed’ og ’Vinter-noter’.
Tre af Shakespeares bedste
Holdnummer: 1522-123Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk
Interesserer du dig for Shakespeare men mangler en in-
troduktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er den-
ne forelæsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet
af tre undervisningsgange vil Shakespeare-oversætte-
ren Niels Brunse fortælle om skuespillene ’Kong Lear’,
’En skærsommernatsdrøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker
har store psykologiske dybder og sproglige udfordrin-
ger, som vil blive endevendt og diskuteret, ligesom der
vil blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne
har været spillet på til forskellige tider. Kom til nogle læ-
rerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af den
vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister
gennem tiden.
02/12: King Lear09/12: En skærsommernatsdrøm16/12: Hamlet