Samtaler om fremtidens

kontorbyggerier og erhvervsdomiciler

Rum for viden og vækst

2 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

• kontor sb. itk. 1. arbejdsplads hvor der i tilknytning til en virksomhed el. en of-fentlig instans udføres ledelsesmæssigt el. administrativt arbejde,

fx regnskab, salg og korrespondance, el. hvor der udøves et liberalt erhverv, fx revision el. advokatbistand

- Den Danske Ordbog

2 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

3 | R

um for viden og væ

kst

Rum for viden og vækstHenning Larsen Architects står bag udformningen af en række

innovative erhvervsdomiciler og kontorbyggerier, hvor målet har været

at designe rum for viden og vækst. Alle virksomheder har brug for at

aktivere viden på tværs af organisationen.

Arbejdsopgaverne frigøres i stadig stigende grad fra tid og sted,

fra cellekontorer og afdelinger. Møder kan have mange former, hvor

uformelle og planlagte møder supplerer hinanden. Nye idéer opstår, når

en organisations viden bruges aktivt. Skiftende omgivelser stimulerer

vores kreativitet og nedbryder vanetænkningen. Arkitekturen kan være

en helt konkret manifestation af en organisations kultur og identitet.

Henning Larsen Architects’ uddannelsesbyggerier er designet med

udgangspunkt i denne viden. Impulser fra vores fysiske omgivelser, fra

byen og fra andre mennesker, er livsvigtige for et kreativt og innovativt

læringsmiljø. Når vi designer kontorer, erhvervsdomiciler, hovedsæder

trækker vi på vores erfaringer fra disse byggerier. Arkitekturen skal sætte

medarbejderne fri og give plads til, at de kan inspirere hinanden.

Det er vigtigt for en virksomheds effektivitet og produktivitet, at

medarbejderne har mulighed for at vælge mellem forskellige miljøer

til forskellige opgaver i løbet af deres arbejdsdag. Der skal være rum til

fokuseret, individuelt arbejde, der skal være rum til helt uformelle møder

og kreativitet, der skal være organiserede og fleksible mødefaciliteter,

zoner til afkobling etc. En høj grad af fleksibilitet sikrer byggeriet for

fremtiden, hvor virksomhedens behov måske er helt anderledes end i dag.

Et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø er en naturlig del af vores

bæredygtighedsstrategi i både små og store kontorbyggerier. Eksperterne

hos Henning Larsen Architects arbejder med optimering af bygningernes

energimæssige, økonomiske og sociale kvaliteter allerede i de tidligste

faser af designet - og altid med udgangspunkt i den nyeste forskning og

viden.

Arkitektur har en stor betydning for udviklingen af vores samfund. Også

gennem arkitektur kan virksomheder tage ansvar for det samfund, de er

en del af.

REDAKTION + TEKST: Josefine Lykke Jensen

LAYOUT: Thomas Joakim Winther

FOTOS

Agnete Schlichtkrull (forside, 5, 11, 31), Cordelia Ewerth (8,9), Kontraframe (6, 7)

Øvrige illustrationer: Henning Larsen Architects

TIDSLINJE

Galleria degli Uffizi; Giorgio Vasari m.fl., foto: Samuli Lintula Larkin Building; Frank Lloyd Wright, foto: Wikimedia Commons Woolworth Building;

Cass Gilbert, foto: Velvet Empire State Building; Shreve, Lamb and Harmon, foto: Kadellar Seagram Building; Mies van der Rohe, Philip Johnson,

foto: Tom Ravenscroft Danmarks Nationalbank; Arne Jacobsen, Dissing+Weitling foto: gcbb BMW HQ; Karl Schwanzer, foto: Cccc3333 Lloyd's

London; Richard Rogers, foto: Sue Adair SAS' Hovedkvarter; Niels Torp, foto: Holger Ellgaard Dentsu Building; Jean Nouvel, foto: Tyoron2 Apple

HQ; Sobrato Development Company, foto: Kristen Nicole PricewaterhouseCoopers; Renzo Piano, Christopher Kohlbecker, foto: Andreas Steinhoff

Gherkin Building; Foster + Partners, Ken Shuttleworth foto: Andy Wright Burj Khalifa; Adrian Smith, William F. Baker, George J. Efstathiou, Marshall

Strabala foto: Imre Solt CCTV; OMA foto: Christian Nesset One World Trade Center; Skidmore, Owings and Merrill, foto: Joe Woolhead Apple HQ;

Foster + Partners, illustration: Foster + Partners

SAMARBEJDSPARTNERE

Crystal Towers; Thornton Tomasetti, Hoare Lea Consulting Engineers, Geoffrey Barnett Associates Egedal Rådhus og Sundhedscenter; SLA, Henrik

Larsen Rådgivende Ingeniørfirma, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Züblin Energinet.dk; Dahl Entreprise, Schul landskabsarkitekter, Hansen,

Carlsen & Frølund Rådgivende Ingeniører NCC Erhvervsdomicil; NCC Property Development, FutureBuilt New Main EPO; BAM / Ballast, Arup, Topo-

tek1 Nordea Bank Ørestad Nord; SLA, Signal Arkitekter Novo Nordisk Domicil; SLA, Alectia Siemens HQ; Topotek1, Werner Sobek, Transsolar, PMI,

Müller BBM, AG Licht, CL MAP Spiegel HQ; Höhler+Partner, WES & Partner Landschaftsarchitekten, Ingenieurbüro Dr. Binnewies, DS-Plan, Schlegel

und Reußwig, Kardorff Ingenieure Lichtplanung, Ippolito Fleitz Group Viborg Rådhus; Cowi, LiW Planning

4 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

5 | Indhold

Indhold 5

Interview: Rum for viden og vækst 13

Siemens HQ 17

New Main EPO 21

Kontorbyggeriets historie 24

Tidslinje 28

Relation til byen 30

Nordea Bank Ørestad Nord 33

Interview: Design med viden 37

Microsoft HQ 41

50 års erfaring 44

Om Henning Larsen Architects 52

s. 13

s. 17

s. 37

s. 44

s. 33

Indhold

Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Architects, gør

status over kontorbyggeriets arkitektoniske udvikling og tegner et

billede af fremtiden.

Få et overblik over kontorbyggeriets historiske udvikling fra det

første kontorbyggeri, Uffizierne i Firenze, til i dag.

Bæredygtighedsafdelingen arbejder både med nybyggeri og reno-

veringsopgaver. Signe Kongebro fortæller om de nyeste tendenser

indenfor bæredygtigt kontorbyggeri.

Henning Larsen Architects har opført erhvervs- og kontorbyggeri

over hele verden i mere end 50 år. Tidslinjen giver et overblik over

tegnestuens mangeartede projekter.

Beliggenhed: Viborg, Danmark

Byggeår: 2009 - 2011

Bruttoareal: 19.400 m2

Viborg Rådhus er designet som ’en by i byen’, som et symbol på det nye

kommunale fællesskab, der fulgte i kølvandet på kommunesammenlæg-

ningen i 2007. Det er det første rådhus i landet, der er opført som lavener-

gibyggeri.

6 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Viborg Rådhus

Beliggenhed: Ballerup, Danmark

Byggeår: 2010 - 2011

Bruttoareal: 4.000 m2

Kontorhuset til Energinet.dk’s medarbejdere i Ballerup er et ægte lav-

energihus, der udelukkende ved hjælp af design og optimering af husets

geometri opnår et energiforbrug svarende til laveste energiklasse. Huset

består af tre elementer: mødefaciliteter, atrium og arbejdspladser.

8 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Energinet.dk

Beliggenhed: Hamborg, Tyskland

Byggeår: 2008 - 2011

Bruttoareal: 50.000 m2

Spiegel HQ samler Spiegel Gruppens forskellige afdelinger i et moderne

og fleksibelt indrettet hus. Bygningskomplekset består af to store glasvo-

lumener placeret på en fælles base af tegl. Spiegel HQ er blevet tildelt en

guldmedalje i HafenCity's ambitiøse bæredygtighedscertificering 'Hafen-

City Umweltzeichen', mens den anden bygning Ericus Contor har opnået en

DGNB Gold-certificering.

10 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Spiegel HQ

I de senere år har vi set en tendens til at erhvervsbyggeri slægter undervisningsbyggeri mere og mere på. Virksomhederne efterspør-

ger et miljø, hvor vidensdeling og vidensgenerering er i centrum.- Louis Becker, direktør og partner, Henning Larsen Architects

12 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

13 | R

um for viden og væ

kst

Louis Becker er direktør og partner

i Henning Larsen Architects, hvor

han har været ansat siden 1989.

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord

er organiseret som en by. Der er

steder, der er stille og fokuserede,

og der er pladser og gader fulde af

liv og aktivitet.

Interview: Rum for viden og vækstVerdens kontorbyggerier er nogle af det tyvende århundredes stærkeste

ikoner. De afspejler ikke alene den økonomiske, teknologiske og sociale

udvikling, men også vores tanker om virksomhedernes betydning i

samfundet. Louis Becker gør status og tegner et billede af fremtiden.

Henning Larsen Architects har designet domiciler og hovedkvarterer over

hele verden gennem et halvt århundrede. Hvad er hemmeligheden bag et

velfungerende kontorbyggeri?

Godt erhvervsbyggeri understøtter en virksomheds dynamik, kultur og

image. Arkitekturen kan ikke i sig selv skabe forandring, men den spiller en

vigtig rolle ved at gøre forandringen mulig. Den essentielle forandring, som

mange stiler efter lige nu, er at kunne integrere vidensdeling på kontoret

som en generator for vækst. En af vores arkitektoniske hovedidéer er,

at videndeling og social interaktion på tværs af organisationen skal

understøttes. Derfor indeholder vores erhvervsbygninger ofte nogle store

fælles og synergiskabende rum.

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord er et godt eksempel på den idé ført

ud i praksis. Her samles bygningen både fysisk og visuelt i et stort atrium,

hvor alle kan fornemme alle, uanset om man sidder i et lukket møde eller

deltager i en stor, åben workshop. Det giver en fysisk gennemsigtighed i

organisationen, som afspejler virksomhedens værdigrundlag.

14 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

En anden vigtig pointe er, at godt kontorbyggeri skaber rum for viden og

vækst. I de senere år har vi set en tendens til at erhvervsbyggeri slægter

undervisningsbyggeri mere og mere på. Virksomhederne efterspørger et

miljø, hvor vidensdeling og vidensgenerering er i centrum. Derfor trækker

vi også på vores erfaring fra undervisnings- og forskningsbyggerier, når vi

udvikler erhvervsbyggerier. De to typer af organisationer kan inspirere og

løfte hinanden.

Du nævner, at et godt kontorbyggeri skaber gode rum for viden og vækst.

Hvordan arbejder Henning Larsen Architects for at fremme sådanne

rumligheder?

Vi går i dialog med virksomhederne så tidligt i processen som muligt. Det

er vigtigt for at få afklaret forventningerne til byggeriet, men også at få

diskuteret og introduceret nogle af alle de her tanker, vi gør os om et godt

kontor. Det gælder for så vidt alle vores projekter. Vi er eksperter i at lave

arkitektur, men det er brugerne, der er eksperter i at være brugere. Og så

er det vores opgave at balancere god arkitektur med gode oplevelser.

Det centrale i vores byggerier har altid været mødet mellem mennesker. At

skabe en stimulerende baggrund for menneskets udfoldelser som socialt

og vidende individ uanset kontekst. Det tror vi også på i forhold til vores

kontorbyggerier.

Der er sket en stor udvikling af kontorbyggeriet i de seneste 50 år. Hvordan

adskiller tanken om det gode kontorbyggeri sig i dag fra tidligere?

Kontorbygninger er længe blevet tænkt som små byer i byen. Det ses

f.eks. i valget af navne for forskellige funktioner som ”torvet”, ”caféen” og

”mødepladsen”. Sådan er det for så vidt stadigvæk, men den store forskel

fra tidligere til nu er, at den lille by i byen bliver fuldstændig integreret i den

”rigtige” by. Det betyder, at mennesker, som ikke nødvendigvis arbejder

eller har et ærinde i virksomheden, også kan benytte dens offentlige

funktioner, smutveje og mødesteder. En sådan interaktion giver værdi

både til virksomheden og den by, den er en del af.

Det sker for eksempel med Siemens nye hovedsæde i München. Det

offentlige ”gulv” i bygningen giver et flow af mennesker, der bruger

bygningen som en del af deres gøremål i byen. Det går godt i tråd med

Siemens ønske om at signalere imødekommenhed og lyst til at dele.

Udviklingen skyldes en forandring i måden vi arbejder og tænker arbejde

på. Vi er ikke længere afhængige af at sidde ved et skrivebord for at

kunne udføre vores arbejde. Vi kan være online over hele verden, fordi

vores primære produkt er vores viden. Derfor handler det i høj grad om at

gøre kontorbyggerierne til en vidensdelende base. Men det handler også

om at skabe nogle fysiske rammer, som virksomheden kan identificere

sig med. Et hovedsæde eller domicil er stadig virksomhedernes fysiske

manifestation – deres showroom for omverdenen.

Man kan ikke længere forestille sig et byggeri, der ikke er skabt med

udgangspunkt i bæredygtige principper og tiltag. I hvor høj grad påvirker den

øgede bevidsthed omkring bæredygtighed kontorbyggeriet?

Bæredygtighed er et vigtigt tema i kontorbyggeriet. Det er både nødvendigt

og vigtigt at forholde sig til den globale dagsorden, hvor klimaændringer

og vores omgang med ressourcer står allerøverst. Mange virksomheder vil

gerne demonstrere, at det er et tema, som de tager alvorligt, og der er

arkitekturen et oplagt svar.

Bæredygtighed var tidligere noget meget abstrakt og svært håndgribeligt,

men i dag findes der både nationale og internationale standarder for

lavenergibyggeri, som gør det muligt meget præcist at måle gevinsten af

de enkelte bæredygtige tiltag. I Siemens' hovedkvarter har vi eksempelvis

arbejdet meget indgående med facaden. Dens vinkling og udformning sikrer

optimale dagslysforhold overalt i bygningen og reducerer energiforbruget

til kunstig belysning og øger medarbejdernes komfort. Det gavner både

miljøet, økonomien og de mennesker, der skal arbejde i bygningen. Det er

noget, enhver virksomhedsejer kan forstå.

15 | R

um for viden og væ

kst

1407

FEHLEN VON INFORMELLEN URBANEN ATTRAKTOREN KLONEN DER INNERSTÄDTISCHEN DNAIN DAS SIEMENS-GRUNDSTÜCK

ÜBERLAGERUNG DER CHARAKTERISTIKA

URBANE ANALYSE

1407

DURCHWEGUNG DURCH SIEMENS-HÖFE

ZIEL

EPISODEN INSPIRIERT VON MÜNCHEN

KONFIGURATION

VERBINDUNG

Siemens' hovedkvarter i München

ligger på grænsen mellem den

gamle bydel og museumskvarteret.

Den nederste etage i byggeriet er

offentlig tilgængelig og bidrager til

en sammenfletning af de to bydele,

der før var skarpt adskilte.

Før Efter

Siemens HQ

Hvor kontorbyggerier de seneste årtier har haft tendens til at isolere sig

uden for byerne, placerer Siemens med sit nye hovedkontor i München

sig midt i byen. En offentlig stueetage åbner op for større interaktion

med lokalsamfundet.

Verdens største leverandør af bæredygtige og miljøvenlige løsninger, Sie-

mens får i 2015 et nyt internationalt hovedsæde i München. I udviklingen

af byggeriet har fokus været på at skabe et moderne arbejdsmiljø for Sie-

mens' medarbejdere, samtidig med at virksomheden giver noget tilbage

til byen i form af et levende bymiljø, der er tilgængeligt for alle.

Bygningen består af fire rektangulære, afrundede gårdrum, som er for-

bundet af en central bygning, der udgør bebyggelsens rygrad. Hjertet i

Siemens' nye hovedsæde er atriet placeret midt i bygningen med adgang

fra alle sider. Den offentlige adgang skaber et kontinuerligt flow af gæster

og passerende gennem bygningen, der signalerer, at det 21. århundredes

hovedsæde er gæstfrit og vedkommende. Det øverste niveau vil være

rammen om offentlige begivenheder, hvor gæsterne vil kunne nyde byens

skyline.

Kontorområderne er forbundet af en interaktionszone, der bygger på nøg-

lekoncepterne bag bygningens organisering; kommunikation, interaktion

og innovation. Kontorniveauerne er derudover forbundet med broer, der

skaber et sammenhængende flow gennem hele bygningen.

Bygningen anvender den nyeste energi- og klimateknologi produceret af

Siemens og er således også en demonstration af virksomhedens produkter.

PROJEKTFAKTASted

München, Tyskland

Bygherre

Siemens

Bruttoareal

45.000 m2

Byggeår

2011 - 2015

17 | Siem

ens HQ

Vi skaber et fremtidsorienteret symbol for bæredygtighed, der vil sætte en ny standard for avanceret, urban arkitektur og innova-tiv, effektiv byggeteknologi – til glæde for vores medarbejdere og

indbyggerne i München.- CEO Peter Löscher, Siemens

18 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

New Main EPO

21 | N

ew M

ain EPO

New Main, det nye European Patent Office's hovedkontor i Rijswijk,

udtrykker kerneværdierne i EPO: tillid, transparens, retfærdighed og

respekt. Den nye, fortættede bygningsstruktur skaber en overordnet

helhed mellem de eksisterende bygninger og New Main.

Bygningskomplekset består af en lav base, indeholdende offentlige og

semi-offentlige funktioner, et 23 etager højt tårn til kontorer og et nyt

parkområde syd på grunden. Den funktionelle indretning af basen er cen-

treret omkring det nyt adkomstområde.

Tårnets indretning afspejler nødvendigheden af både privathed og inter-

aktion, som findes i EPO’s arbejdsmiljø. De to spejlede moduler, der udgør

hovedparten af tårnet, er tydeligt inddelt i zoner for koncentreret og fo-

kuseret arbejde i individuelle cellekontorer og i mere åbne zoner til intern

kommunikation. Det slanke ”hængsel”, der forbinder de to bygningskrop-

pe med hinanden, lader dagslyset trænge dybt ind i bygningens rum og

fungerer som strukturens vertikale rygrad.

Tårnet er karakteriseret ved to typer facader; en tredimensionel facade

ved kontorzonerne og en glat, todimensionel facade på samarbejdszoner-

ne. Facadens skråtstillede vinduer har mange tekniske fordele. De hjælper

bl.a. til at reducere genskin og overskudsvarme indeni bygningen, og de

forbedrer bygningens transparens og reducerer behovet for solafskærm-

ning.

Med sine 100 meter vil New Main stå som et ikon ikke bare i byens skyline,

men i hele regionen. Omvendt vil brugerne af huset på hver etage kunne

opleve en fantastisk udsigt over byen og det åbne, hollandske landskab

takket være den varierende bygningssymmetri.

PROJEKTFAKTASted

Haag, Holland

Bygherre

European Patent Office

Bruttoareal

76.800 m2

Designår

2013

22 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

I EPO tænkes organisationen og bygningen sammen. Den er me-get fleksibel, og det er med til at optimere arbejdsgangene og bli-

ver samtidig også et værktøj for ledelsen. Bygningen gør det let at samle medarbejderne, der skal arbejde sammen.

- Louis Becker, direktør og partner, Henning Larsen Architects

24 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Kontorbygningen er et af det tyvende århundredes største ikoner... [Som] det mest synlige tegn på økonomisk aktivitet samt social, teknologisk og økonomisk fremdrift er kontorbyggeriet blevet et

symbol på meget af det, som har karakteriseret dette århundrede. – Francis (Frank) Duffy, arkitekt og forfatter

25 | K

ontorbyggeriets historie

Kontorbyggeriets historieKontorbyggeriets udvikling er forbundet til måden, vi har tænkt

forretning på gennem tiden. Erhvervsarkitekturen har udviklet sig i takt

med en ændring i forretningstankegangen fra omkostningsminimering

til anerkendelse af vigtigheden af organisatorisk synergi.

Behovet for en ny arkitektonisk typologi, der udelukkende husede

administrative funktioner, opstod i kølvandet på industrialiseringen i

slutningen af forrige århundrede. Et økonomisk opsving fordrede nye

transport- og kommunikationsformer, som gjorde det muligt at adskille

produktion og administration. Jernbanen, telegrafen og siden telefonen

gav virksomhederne mulighed for at placere deres hovedsæder i de store

byer – langt væk fra fabrikkernes støj og snavs.

Den amerikanske model

Nordamerikanerne var i begyndelsen af 1900-tallet de første til at føre

ideen om en regulær kontorbygning ud i livet. Med Frank Lloyd Wright's

Larkin Building opstod hvad der i folkemunde kaldtes white collar

factories. Samlebåndstankegangen fra fabrikkerne videreførtes i de nye

kontorbygninger, men arbejderne kunne nu manifestere sig som kontorister

klædt i hvidt uden at skulle tage hensyn til snavs og sved fra hårdt fysisk

arbejde. The Larkin Building i Buffalo, New York er et godt eksempel på det

tidligste kontorbyggeri, hvor overvågning, kontrol, hierarki og rangorden

tydeligt afspejlede sig i bygningens fysiske udformning.

Masseproduktionen af kontorbyggerier blev for alvor skudt i gang i

begyndelsen af det 20. århundrede i New York og Chicago. Opfindelsen

af stålrammekonstruktionen og elevatoren gjorde det muligt at udnytte

byernes relativt små grunde optimalt. Det handlede om at få mest

mulig value for money, og alle nye kontorbyggerier blev bygget højere

end de forrige. På den måde opstod skyskraberen, som i lang tid var den

foretrukne typologi til kontorformål i USA.

I begyndelsen af 1970’erne får en ny type kontorbyggeri sit officielle navn.

Silicon Valley er verdens første eksempel på en såkaldt business park, som

Det engelske ord ’office’ stam-

mer fra ordet Ufficio, som betyder

kontor. Uffizierne i Firenze regnes

for at være verdens første kontor-

byggeri.

26 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

udelukkende har et erhvervsrettet formål. Erhvervsparkerne opstod i de

amerikanske forstæder, fordi anlægsomkostninger her var billigere end i

byen og mulighederne for at udvide større. I erhvervsparkerne var de enkelte

virksomheder ikke underlagt byens planmæssige restriktioner og havde

derfor frie tøjler til at indrette deres eget territorium. Erhvervsparkerne

kom sidenhen til Europa og er ofte anlagt i forbindelse med store

infrastrukturelle anlæg, som vi for eksempel ser det i Trekantsområdet

mellem Vejle, Kolding og Fredericia herhjemme.

I knap hundrede år var Nordamerika og de amerikanske arkitekter førende

indenfor kontorbyggeriets udvikling. Europæerne kopierede mere eller

mindre de amerikanske højhuse bare i en mindre skala. Den tendens

begyndte imidlertid at ændre sig i 1960'erne.

Den nordeuropæiske model

Med udviklingen af det åbne kontorlandskab i 1960’ernes Tyskland

begyndte nordeuropæerne at overhale amerikanerne med en ny type

kontorbyggeri. De åbne kontorer blev hurtigt afløst af cellekontorer igen,

men kimen til en mere åben og fladt struktureret kontorbygning blev lagt.

I 1980’erne begyndte tanken om kontorbyggeriet som en selvstændig by i

byen for alvor at brede sig i Nordeuropa. Inspirationen til den nye type kom

fra den skandinaviske designtradition, og målet med kontorbyggerierne

var effektive og tilfredse medarbejdere.

SAS' hovedkvarter i Stockholm fra 1985 er et godt eksempel på den

nordeuropæiske idé. Projektet er udviklet som en bystruktur med en

overdækket hovedgade som forbinder enkelte bygninger og funktioner.

Hver bygning har sin egen karakter og bidrager til bygningens liv med

terrasser, balkoner og gangbroer i forskellige niveauer. Funktioner som

svømme- og sportshal, restaurant og café er indarbejdet i projektet

og fuldender visionen om at skabe en selvstændig by i byen. Byggeriet

blev startskuddet til en omfattende udvikling af kontorbyggerierne i

Skandinavien med udgangspunkt i netop denne tankegang.

Det var et lignende byggeri, der året forinden, i 1984, blev opført som

Henning Larsens Architects’ første kontorbyggeri. Udenrigsministeriet i

Riyadh blev rost, fordi det kombinerede en moderne "kontormaskine" med

islamisk byggetradition: haven, vandet og basaren.

SAS' hovedkvarter i Stockholm fra

1985 var ét af Skandinaviens første

erhvervsbyggerier organiseret som

en by i byen.

Ideen om huset som en by i byen dyrkede Henning Larsen allerede tilbage

i begyndelsen 1960’erne med forslagene til Stockholm Universitet og

Freie Universität i Berlin. Den parallelle udvikling af universitets- og

erhvervsbyggeri har fulgt tegnestuen lige siden.

Fremtidens kontorbyggeri

Kontorbyggeriets udvikling er naturligt forbundet til måden vi arbejder på.

Siden de første white collar factories har kontortypologien gennemgået

forskellige stadier i forsøget på at imødekomme de skiftende tiders behov.

De strukturelle forskelle på den amerikanske bystruktur, som var bundet til

et stramt grid, og den europæiske middelalderby betød, at kontorbyggeriet

udviklede sig i forskellige retninger. Hvor den amerikanske model gik

efter at tilpasse virksomheden til bygningen ud fra økonomiske hensyn,

fandt europæerne en mere human tilgang til kontorbyggeriet og søgte at

tilpasse bygningen til virksomheden.

Det gode erhvervsbyggeri opfattes i dag ikke længere blot som en

statisk ramme for medarbejdernes arbejde. Den gode erhvervsbygning

kan i højere grad siges at skulle understøtte virksomhedens processer,

brand og relation til omverdenen. Relationer er et nøgleord i fremtidens

kontorbyggeri.

Medarbejderne opfattes i dag som en af virksomhedernes vigtigste

ressourcer og kampen om de veluddannede er hård. Derfor kan man

forestille sig en stigende tendens til at virksomhederne opretter mindre

kontorfællesskaber uden for virksomheden, så medarbejderne kan blive i

deres lokalområder.

27 | K

ontorbyggeriets historie

Skitse til Henning Larsens første

realiserede kontorbyggeri: Uden-

rigsministeriet i Riyadh.

1506

1931

1913 1954 1972 1986

1905 1961 1986

28 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

UffizierneFirenze, Italien

Empire State BuildingNew York, USA

Woolworth BuildingNew York, USA

BMW HQMünchen,Tyskland

SAS’ HovedkvarterStockholm, Sverige

Seagram BuildingNew York, USA

Larkin BuildingBuffalo, USA

Danmarks Nationalbank København, Danmark

Lloyd'sLondon, England

29 | Tidslinje

1988 2000 2010 2013

1988 2003 2012 2014

Dentsu BuildingTokyo, Japan

Burj KhalifaDubai, Forenede Arabiske Emirater

One World Trade CenterNew York, USA

PricewaterhouseCoopers Berlin, Tyskland

Apple HQCupertino, USA

Gherkin Building London, England

CCTVBeijing, Kina

Apple HQCupertino, USA

TidslinjeVerdens første kontorbyggeri blev opført i Firenze i begyndelsen af

1600-tallet. Men kontorbyggeriet, som vi kender det i dag, er udviklet

over de seneste 150 år. Tag med på en rejse gennem tidens største kon-

torikoner i USA og Europa.

30 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Op gennem historien kan man identificere fire typer af kontorbyggeri,

som primært adskiller sig fra hinanden i deres møde med omgivelserne.

Fremtidens kontorbyggeri vil drage mange fordele af at være fuldt inte-

greret i byen.

Relation til byen

31 | R

elation til byen

Empire State Building i New York var for

en kort bemærkning den højeste skyskra-

ber i verden. Kontorhuset ligger i byen,

men fremstår introvert og tillukket.

Silicon Valley i USA var verdens første erhverv-

spark. Den huser huser i dag tusindvis af firma-

domiciler. Hovedsæderne ligger som solitære

monumenter på en stor plæne omringet af

parkeringspladser, indhegning og beplantning.

Henning Larsen Architects arbejder med

en ny type kontorbyggeri, som integrerer

virksomheden i byen og omvendt. Ved

at implementere offentlige funktioner i

virksomheden opstår nye muligheder for

vidensdeling og vækst.

SAS' hovedsæde i Stockholm introducerede

midt i 70'erne tanken om kontorbyggeriet som

en by i byen. Byggeriet ligger 7 km. fra Stock-

holm Sentral Stasjon med både virksomheder

og boliger som nabo.

Lukket bygning

Erhvervspark

By i byen

En del af byen

Nordea Bank

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord er et eksempel på fremtidens

kontorbyggeri. Huset bliver nabo til DR Byen og Koncerthuset, og

byggeriet vil bidrage til udviklingen af Ørestad som en levende bydel i

København.

Nordeas nye domicil introducerer en ny mellemskala i Ørestaden; et

gadeniveau, der forbinder bygninger og landskab. Mod syd er byggeriet

karakteriseret ved et raffineret, skrånende parklandskab og mod nord ved

en åben stueetage og teglstensfacader på de nederste etager.

Kontoretagerne er placeret oven på en base, hvor de fælles og udadvendte

funktioner er placeret. Denne funktionelle disponering er skabt for at

styrke samarbejde, innovation og vidensdeling på tværs af afdelinger og

fagområder.

Byggeriet er organiseret, så der er stillezoner, indrettet til fokuseret arbejde

og pladser og gader fulde af liv og aktivitet. Vekselvirkningen mellem

effektive kontorlandskaber og mødesteder giver den enkelte medarbejder

de bedste muligheder for at skabe en optimal arbejdssituation.

Nordeas nye domicil opfylder kriterierne for LEED Platinum, der er den

miljøcertificering, Nordea ønsker for alle deres nybyggerier. Designets

energiforbrug er løbende blevet simuleret gennem studier af volumener,

materialer, rumhøjder, lys og skygge, støj og vind og anvendeligheden af

inde- og uderum. Dernæst er bygningens energibehov reduceret yderligere

gennem kvalificeret udvælgelse og anvendelse af effektiv teknologi.

PROJEKTFAKTASted

Ørestad Nord, Danmark

Bygherre

Nordea Ejendomme

Bruttoareal

40.000 m2

Byggeår

2013 - 2016

33 | N

ordea Bank

Vi ved, at en gennemsnitlig vidensarbejder kun tilbringer 30-50 % af sin arbejdstid bag skrivebordet. Vi har derfor

fokuseret på faciliteter og muligheder, der også understøtter andre arbejdssituationer.

- Søren Øllgaard, arkitekt og associeret partner, Henning Larsen Architects

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

34 |

De afledte effekter af en bæredygtig design- og anlægsproces har vidtrækkende fordele. Bæredygtige løsninger i kontorbyggeri giver udslag internt i virksomheden og er grundlag for en bedre dialog

med myndigheder og andre interessenter. - Signe Kongebro, associeret partner og sustainability manager, Henning Larsen Architects

36 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

37 | D

esign med viden

Signe Kongebro er associeret

partner og leder af

Henning Larsen Architects

bæredygtighedsafdeling.

Interview:Design med videnBæredygtigt kontorbyggeri handler om mere end tekniske

ventilationsløsninger og solceller på taget. Det handler også om glade,

effektive medarbejdere og social ansvarlighed. Signe Kongebro fortæller

om de nyeste tendenser indenfor bæredygtigt kontordesign.

Hvordan har du oplevet udviklingen af bæredygtighedsbregebet de seneste

år i forhold til kontorbyggeri og erhvervsdomiciler og hvordan bidrager

Henning Larsen Architects til denne udvikling?

Bæredygtigt kontorbyggeri består, ligesom alt andet bæredygtigt byggeri,

af en masse hensyn til både miljømæssige, økonomiske og sociale forhold.

Folder man det sidste aspekt lidt mere ud, handler det om at stille sig selv

spørgsmål som: "Hvordan gør vi det rart at gå på arbejde i det her hus?

Hvilke behov har de enkelte afdelinger i forhold til rum, lyd og lys? Hvilke

menneskelige værdier skal vi understøtte med arkitekturen?"

I dag er nøglen til vækst produktivitet og effektivitet, og det opnår

man kun ved at skabe kontormiljøer, hvor de ansatte trives og ikke

bliver syge. Bæredygtigt kontorbyggeri er et samspil mellem målbare

bæredygtige løsninger i forhold til energiforbrug og økonomi, og så den

forskningsbaserede viden, som vi på tegnestuen kan omsætte til gode

rum og sunde byggerier. Og det gælder selvfølgelig nybyggeri men også

renoveringsprojekter.

De sidste tyve år har kontorbyggeriet været præget af en ensartet

glaskasseæstetik. Store, transparente ikonbyggerier er skudt op over

hele verden uden hensyn til regionale struktur- og vejrforhold, fordi man

mente at denne type byggeri symboliserede gennemsigtighed og åbenhed

overfor omverden. Virkeligheden er imidlertid den, at glashusene kan

opleves som meget introverte.

Hvis man ser på et glashus i dagtimerne, fremstår det ikke gennemsigtigt,

men mørkt. Glashusene genspejler den verden, de reelt ønsker at interagere

FAKTA

Over 85% af virksomheders drift-

somkostninger bruges på lønninger.

Til sammenligning bruges der ca.

10% på leje og mindre end 1% på

energiforbrug.

Kilde: RICS. (2010). Is Sustainability

Reflected in Commercial Property

Prices: An Analysis of the Evidence

Base. Research Report.

38 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

med. Derudover bliver de alt for hurtigt overophedede og bruger derfor

en masse ressourcer på mobil solafskærmning og køling. Sidst, men

ikke mindst, er arkitekturen blevet fattigere, fordi lokale materialer og

byggetekniske tænkemåder er blevet glemt.

Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag tænker vi hver facade for sig,

og placerer alle funktioner nøje i forhold til lys og skygge. På den måde

optimerer vi indeklimaet uden nødvendigvis at skulle implementere

tekniske køle- og ventilationsløsninger. Den metode kalder vi ”design med

viden” og det er lige nøjagtig, hvad vi som arkitekter og ingeniører kan

byde ind med i udviklingen af det bæredygtige byggeri.

Hvad får virksomhederne ud af at bygge eller renovere bæredygtigt?

For virksomhederne handler det her om business. De ønsker at optimere

i forhold til drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, fleksibilitet og

lejeudgifter på deres bygninger. De kræver målbare løsninger her og nu.

Men det handler også om viden og vækst, og om at tiltrække og

fastholde dygtige medarbejdere og få det optimale ud af dem. Så hvis

virksomhederne tænker totaløkonomisk og indregner en fremtidig

besparelse på energiforbrug og sygedage i anlægningsomkostningerne, så

opnår man en win-win situation for såvel virksomheden og medarbejderne

som miljøet.

Alle har efterhånden indset at bæredygtighed er mere end tekniske

løsninger, og at de afledte effekter af en bæredygtig design- og

anlægsproces har vidtrækkende fordele. Bæredygtige løsninger i

kontorbyggeri giver ikke bare udslag internt i virksomheden i form af

bedre arbejdsmiljø og gladere medarbejdere. Det er også grundlag for en

bedre dialog med myndigheder og andre interessenter, som alle har noget

at skulle have sagt, når der opføres eller renoveres kontorbyggeri.

Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan man løser bæredygtige

problemstillinger i byggeriet nu - og i fremtiden?

Når man snakker bæredygtighed og kontorbyggeri er den store udfordring,

at bygningerne bliver for varme. Mange mennesker og maskiner genererer

ganske enkelt meget varme, og derfor kræver det mange energimæssige

og økonomiske ressourcer at opretholde et godt indeklima. Så det handler

grundlæggende om at minimere behovet for køling mest muligt uden

brug af en masse teknisk udstyr. Det kan altså være en fordel at placere

sin virksomhed i den tætte by, hvor de omkringliggende bygninger kan

fungere som "gratis" solafskærmning.

I byen kan virksomhederne desuden indgå i et energimæssigt kredsløb.

Virksomhederne vil gerne af med varme, og boligejerne vil gerne

have varme. Ved at skabe et sådant kredsløb, kan man altså udnytte

ressourcerne mere intensivt. Det er ligesom med parkeringspladserne

i byen, som i dagtimerne fyldes op af pendlernes biler og i aften- og

nattetimerne indtages af byens indbyggere. Men et sådant kredsløb

kræver, at man skaber en forståelse for energi og dagslys som fælles

ressourcer, og det er der nogle administrative forhindringer ved i dag.

Så set fra et energimæssigt perspektiv er virksomhederne en

nødvendighed i byen, fordi de har de omvendte behov af boligerne. Men

de er også nødvendige set fra et socialt perspektiv. I dag har man forfinet

grænsen mellem kontoret og verden udenfor ved at integrere offentligt

tilgængelige funktioner og byrum i erhvervsbyggerierne. Det giver

virksomhederne en reel transparens, som viser, at de også bærer en del af

ansvaret for byens liv og velfærd. Medarbejdernes kontakt til omverdenen

styrkes også gennem disse tiltag og understøttes yderligere af balkoner

og grønne tagterrasser, som integrerer byen i bygningen og omvendt.

Microsofts danske hovedsæde

kommer til at ligge i hjertet af

Lyngby. Den bymæssige kontekst

sikrer interaktion med byens andre

erhvervsdrivende og Danmarks

Tekniske Universitet.

39 | D

esign med viden

Microsoft HQ

41 | M

icrosoft HQ

Microsofts nye domicil er et led i virksomhedens overordnede vision om

at skabe fremtidens arbejdsplads. Her skal medarbejderne understøt-

tes i deres forskellige måder at tænke, arbejde og samarbejde på gen-

nem en fleksibel indretning med de nyeste teknologier.

Det er første gang i Europa, at Microsoft samler både udviklingsafdeling

og salgsafdeling under samme tag. Henning Larsen Architects har sam-

men med teamets øvrige rådgivere haft en tæt dialog med Microsoft gen-

nem hele udviklingsprocessen. Det har resulteret i et innovativt byggeri

med unikke byrum og grønne områder, der vil være tilgængelige for alle.

Byggeriet vil foruden Microsofts nye, danske domicil også rumme studie-

boliger og butikker. Projektet bringer på den måde byens borgere, stude-

rende og erhvervsvirksomheder sammen. Alle kan benytte det åbne café-

og teknologiområde, studerende kan benytte et dedikeret studieområde

til opgaveskrivning, og Microsoft vil løbende afholde forskellige arrange-

menter, som vil knytte virksomheden endnu tættere til lokalområdet og

Danmark.

Hele bebyggelsen kommer til at leve op til kravene til et moderne bære-

dygtigt byggeri. For at nedbringe bygningernes energiforbrug er der sær-

ligt fokus på passive tiltag som eksempelvis en optimal klimaskærm med

et lavt varmetab, høj tæthed og effektiv solafskærmning.

Tegnestuens kompetencer inden for space planning og indretning er inte-

greret i projektet, så der opstår synergi mellem indretning og indeklima.

Der justeres blandt andet på niveauerne for dagslys og kunstigt lys, farve-

og materialevalg og akustik.

PROJEKTFAKTASted

Lyngby, Danmark

Bygherre

Danica Pension

Bruttoareal

40.000 m2

Byggeår

2013-16

42 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Om dagen er de åbne stueetager med blandet erhverv med til at give en afsmittende dynamik og aktivitet til livet i området.

Om aftenen skaber intimiteten og lyset fra boligerne et trygt og hyggeligt gademiljø.

- Signe Kongebro, associeret partner og leder af Henning Larsen Architects' bæredygtighedsafdeling

20001963 1982

1974 1992 2009

44

| R

um f

or v

iden

og

væks

t

Nordea HQ ChristiansbroKøbenhavn,Danmark

UdenrigsministerietRiyadh,Saudi-Arabien

Danmarks Ambassade i Saudi-ArabienRiyadh,Saudi-Arabien

Freie UniversitätBerlin,Tyskland

Gentofte HovedbibliotekGentofte,Danmark

Trondheim Universitet Trondheim,Norge

Nation CentreNairobi,Kenya

Ferring Int. CentreKøbenhavn,Danmark

WinghouseØrestad,Danmark

Odense FællesdomicilOdense,Danmark

50 års erfaringHenning Larsen Architects står bag en lang række innovative erhvervs-

domiciler og kontorbyggerier over hele verden. Tidslinjen her viser et ud-

valg af tegnestuens projekter gennem årene. De mange projekter har alle

bidraget til udformningen af den aktuelle filosofi, hvor videndeling og

social interaktion på tværs i organisationen er nøgleord.

45 | 50 års erfaring

2011

20152013

2014 2016

Energinet.dk KontorhusBallerup,Danmark

Novo Nordisk DomicilBagsværd,Danmark

Crystal TowersRiyadh,Saudi-Arabien

Egedal Rådhus og SundhedscenterEgedal, Danmark

Viborg RådhusViborg,Danmark

NCC HovedsædeOslo,Norge

Microsoft Hovedsæde DanmarkLyngby, Danmark

Siemens HQMünchen, Tyskland

Nordea HQ Ørestad,Danmark

Spiegel HQHamborg, Tyskland

46 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Beliggenhed: Bagsværd, Danmark

Byggeår: 2011 - 2013

Bruttoareal: 50.200 m2

Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd skal huse virksomhedens øverste

ledelse og 1.100 administrative medarbejdere. Arkitekturen er præget af

enkelthed og skaber optimale betingelser for husets brugere med et funk-

tionelt og bæredygtigt design.

Det er visionen bag projektet, at arkitekturen skal skabe levende rumligheder, hvor mennesker kan mødes. Den skal skabe synergi mellem medarbejdere på tværs af arbejdsfelter og mellem medarbejdere og gæster fra hele verden. - Søren Øllgaard, arkitekt og ass. partner, Henning Larsen Architects

Novo Nordisk

Beliggenhed: Oslo, Norge

Byggeår: 2011 - 2013

Bruttoareal: 12.000 m2

NCC's nye erhvervsdomicil i Oslo er udformet som et moderne passivhus

i samarbejde med NCC Property Development. Bygningen opfylder Futu-

reBuilt's kriterier for klimaneutralt byggeri og bliver dermed et af Norges

spydspidsprojekter inden for bæredygtighed.

48 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

NCC Oslo

50 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Beliggenhed: Riyadh, Saudi-Arabien

Byggeår: 2009 - 2013

Bruttoareal: 93.000 m2

Kontorbyggeriet Crystal Towers ligger i Riyadhs nye finansdistrikt, King

Abdullah Financial District. Bygningerne har en unik placering mellem

masterplanens finanscentrum og Wadi’en - et grønt strøg i byen. De to

tårne på hhv. 18 og 26 etager er orienteret, så de skaber en visuel og fysisk

sammenhæng mellem disse elementer.

Crystal Towers

52 |

Rum

for

vid

en o

g væ

kst

Om Henning Larsen Architects6 KONTORER

230 ANSATTE

21 NATIONALITETER

PROJEKTER I MERE END 20 LANDE

53 | R

um for viden og væ

kst

Anders Sælanas@henninglarsen.com

Tel: +45 8233 3075

Søren Øllgaardsop@henninglarsen.com

Tel: +45 8233 3076

Peer Teglgaard Jeppesenptj@henninglarsen.com

Tel: +45 8233 3025

København Louis Becker

lb@henninglarsen.comTel: +45 8233 3020

OsloKasper Kyndesen

kkyn@henninglarsen.com Tel: +47 4663 3960

MünchenWerner Frosch

wf@henninglarsen.com Tel: +49(0)89 856 33 38 - 110

RiyadhNiels Fuglsang

nf@henninglarsen.com Tel: +966 553 8515 88

Istanbul

Anne Marie Galmstrupamg@henninglarsen.com

Tel: +90 535 391 8991

Færøerne

Ósbjørn Jacobsenoj@henninglarsen.com

Tel: +45 8233 3070

53 | O

m H

enning Larsen Architects

www.henninglarsen.com

København – Oslo – München – Istanbul – Riyadh – Færøerne