6
Tema September 2012 Gustav Mahler: Symfoni nr. 10, Fis-dur

Facilitatorpakke september 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

facilitatorpakke til september 2012 i P2 Klubben

Citation preview

Page 1: Facilitatorpakke september 2012

Tema September 2012

Gustav Mahler: Symfoni nr. 10, Fis-dur

Page 2: Facilitatorpakke september 2012

Månedens tema ”Mahlers sidste symfoni er et storslået og visionært værk. Musik, hvor Mahler træder ind i en ny og ukendt verden og fortæller om, hvad han ser. En gådefuld skønhed går gennem symfonien, som først blev spillet efter Mahlers død” (DR programtekst). Mahler nåede aldrig at fuldende sin 10.symfoni . Kun 1.sats var (næsten) færdigkomponeret, da han døde, resten foreligger i mere eller mindre detaljerede udkast. Efter Mahlers død har forskellige mu-sikforskere givet deres bud på en komplet 10.symfoni, hvoraf Deryck Cookes ”opførelsesversion” er den mest anvendte. Mahler skrev næsten udelukkende symfonisk musik og sange med orkesterledsagelse, ofte med fly-dende overgange. Han tog afsæt i den romantiske stil og de klassiske musikformer, men sprængte rammerne for både symfonien og symfoniorkestret, og hans tonesprog og klangverden blev en af for-udsætningerne for det 20. århundredes modernisme. Mahlers musik er overalt forbundet med hans egen livserfaring og eksistens. Hans liv rummede kon-flikter, traumatiske dødsfald, voldsomme kriser og lidenskabelig kærlighed. Alt satte sig spor i hans musik, men med et alment menneskeligt perspektiv. Samtiden forstod ikke Mahlers musik, og i mange år var han miskendt som komponist, mens han var anerkendt som dirigent. I dag er han mere populær end nogensinde og er ofte på koncertrepertoiret

Musik Download indspilninger på Bibzoom

CDer med værket på Bibliotek.dk DVDer med værket på Bibliotek.dk

Redaktør: Marianne Ljungberg

”Jeg er tre gange hjemløs, som bøhmer i Østrig, som østriger blandt tyskere, og som jøde i hele verden”

Page 3: Facilitatorpakke september 2012

Fakta

Gustav Mahler Østrigsk komponist og dirigent (1860-1911). Gift 1902-11 med Alma Mahler (1879-1964). Symfoni nr. 10, Fis-dur Komponeret 1910. Ufuldendt. Mahler efterlod sig skitser til fem satser. Mest fuldendt fra Mahlers hånd er 1.sats, der ofte opføres og indspil-les for sig selv (Adagio). Satser (satsbetegnelserne kan variere lidt) 1. Adagio 2. Scherzo 3. Purgatorio 4. Scherzo 5. Finale Periode/stilart Overgang mellem senromantik og modernisme.

”Musikken må altid indeholde en længsel som rækker ud over den materielle verden”

Page 4: Facilitatorpakke september 2012

Om komponisten Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi <Link> Dansk Wikipedia <Link>

Engelsk Wikipedia <Link>

Om værket Engelsk Wikipedia Artiklen er ikke komplet, men indeholder en be-skrivelse af de forskellige forsøg på færdiggørel-se af symfonien. <Link>

Oversigt over Mahlers værker Engelsk Wikipedia <Link> Diskografi En komplet oversigt over indspilninger til og med 2011 findes på Une discographie de Gustav Mahler <Link> Anbefaling Der er mange indspilninger og udgaver af Mah-lers 10.symfoni at vælge imellem. Blandt de an-befalede, nyere indspilninger er Simon Rattles live-indspilning fra 1999 (EMI)(FAUSTNR.: 22914707) og Daniel Hardings indspilning fra 2007 (DGG) (FAUSTNR.: 27302858), begge base-ret på Deryck Cookes version.

Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug for facilitatorerne i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.

Overblik

”Symfonien må være som verden. Den må omfatte alt”

Page 5: Facilitatorpakke september 2012

Levinsen, Jakob Klassisk musik : alt hvad du skal vide når du lytter Revideret, omskrevet og ajourført udgave. – Kbh., Gyldendal, 2006. - 391 sider FAUSTNR.: 26512468 (78.9) Heri side 266-273: Gustav Mahler. - Giver et hur-tigt overblik over Mahlers liv og værk med kort præsentation af alle hans symfonier . Lønsted, Valdemar Mahler. – Kbh., Gyldendal, 2006. – 536 sider, illu-streret (nogle i farver) + 1 cd. Med litteraturhenvisninger og værkfortegnelse Cd: Uddrag af Mahlers symfonier FAUSTNR.: 26480442 (99.4 Mahler, Gustav) Hovedværket om Gustav Mahler på dansk. Ud-førlig biografi med mange citater fra breve og andre kilder. Musikanalyser af alle Mahlers sym-fonier og Das Lied von der Erde. Heri side 477-485: Symfoni nr. 10, Fis-dur. - Mu-sikalsk analyse af symfoniens enkelte satser. (OBS! Ikke med på den tilhørende cd). Martner, Knud Gustav Mahlers 10.symfoni. - Dansk Musik Tids-skrift, volume 53, nr.5 (1978/79), side 196-201. Introduktion til Mahlers 10. symfoni med redegø-relse for tilblivelsesprocessen og de forskellige rekonstruktioner indtil da. <Link>

Rasmussen, Karl Aage Tilnærmelser til Mahler. – Kbh., Gyldendal, 2011. - 203 sider. FAUSTNR.: 28799632 (99.4 Mahler, Gustav) Fremragende og let tilgængelig bog om Gustav Mahler med mange spændende indfaldsvinkler. Biografi, periode og musik er vævet sammen, så man får en større forståelse af Mahlers musik. Heri side 190-197: Den ufuldendte. - Om Mahlers 10. symfoni og baggrunden for den med kort be-skrivelse af de enkelte satser.

Om perioden Musikhistorien. - Folkeskolens Musiklærerfor-ening, 2001-. - bind + cd'er. Bind 7: Nyere tid 1. FAUSTNR.: 24658260 eller 43390694 eller 24677141 (78.9) Heri side 12-27: Europa indtil 1918 – sammen-brud, kultur og musik. Godt tidsbillede med beskrivelse af kunst, musik, kultur på Mahlers tid.

Om symfoniorkestret Dansk Wikipedia <Link> DR Symfoniorkestret <Link>

Uddybende læsning

Page 6: Facilitatorpakke september 2012

Hvad kan Mahler sige moderne mennesker? Karl Aage Rasmussen har interessante bud på Mahlers popularitet i dag i sin bog ”Tilnærmelser til Mahler”. Se fx kapitlet ”Mahler og tiden der går”, især side 25-32. Om Alma og Gustav Mahler Kortfattet, men informativ artikel om Alma og Gustav Mahlers samliv med vigtige punktnedslag inkl. billedma-teriale. <Link>

Portrætter af Gustav Mahler på DVD The little drummer boy : an essay on Gustav Mahler / by and with Leonard Bernstein. Deutsche Gram-mophon, p 2007. - 1 dvd-video + 1 kommentarhæfte FAUSTNR.: 27182186 (99.4 Mahler, Gustav) Leonard Bernstein var en stor Mahlerkender. I denne film fortæller han indgående og personligt om Mahler med særligt fokus på det jødiske islæt i hans musik. <Smagsprøve>

Mahler - autopsy of a genius / a film by Andy Sommer EuroArts Music International, 2011. - 1 dvd-video + 1 kommentarbilag FAUSTNR.: 28976763 (99.4 Mahler, Gustav) Fin dokumentarfilm, som går bag om myterne om Mah-ler. Interviews med kendte dirigenter, musikere, sangere og Mahlerforskere bidrager til indsigt i Mahlers musik. <Smagsprøve> Døden i Venedig (spillefilm) Luchino Viscontis film “Døden i Venedig” fra 1971 por-trætterer løseligt Gustav Mahler, men det er filmens un-derlægningsmusik, den smukke Adagietto fra Mahlers 5. symfoni , som skabte en veritabel Mahler-bølge. <Hele filmen>

Inspiration