Facitliste til termodynamik 2.1 – 2.2 Natriumioner tilhører systemet, resten kan regnes som omgivelser. 2.3 Fortætning af vanddamp, gips størkner og fortynding af koncentreret svovlsyre er exoterme reaktioner. 2.4 Diffusion og opløsning af salt vand er i umiddelbar overensstemmelse med 2. hovedsætning. 2.5 a) Der brydes intermolekylære kræfter mellem vandmolekylerne. Det drejer sig både om van-der-Waals-kræfter, dipol-dipolkræfter og hydrogenbindinger. b) Der dannes stærkere intermolekylære kræfter mellem vandmolekylerne. c) Der brydes elektronparbindinger i de sammensatte carbonationer. d) Der brydes elektronparbindinger mellem C-atomerne i grafit og dioxygen. Der dannes elektronparbindinger mellem C-atomer og O-atomer i carbondioxid. 2.6 Negativ, hvis der ikke udføres et større arbejde på systemet. 3.1 – 3.2 Nej. 3.3 a) 14,65 kJ/mol (20 °C, 101,3 kPa) b) -360,96 kJ/mol (20 °C, 101,3 kPa) 3.4 a) CaCO3(s) + 2 H+(aq) → Ca2+(aq) + CO2(g) + H2O(l) b) –2,44 kJ/mol (20 °C, 101,3 kPa) c) –17,69 kJ/mol (20 °C, 101,3 kPa) d) – 3.5 Se beviset på cd-rom’en 4.1 2,431 J/(g⋅K) 4.2 a) NaOH(s) → Na+(aq) + Cl–(aq) b) -5,31 kJ (-5,85 kJ) c) -35,4 kJ/mol (tallet er noget for lavt i forhold til tabelværdierne) 4.3 157 kJ 4.4 a) Mg(s) + 2 H+(aq) → Mg2+(aq) + H2(g) b) -449 kJ/mol (Efter tabelværdier: -467 kJ/mol) c) – 5.1 Tilstand A er ethanol og dioxygen, tilstand B er carbondioxid og vanddamp. 5.2 Potentiel og kinetisk energi 5.3 a) C(s) + O2(g) → CO2(g) b) CH4(g) + 2 O2(g) → CO2(g) + 2 H2O(g) c) 29,1 MJ/kg og 55,9 MJ/kg. d) - 5.4

a) S8(s) + 8 O2(g) → 8 SO2(g) S8(s) + 12 O2(g) → 8 SO3(g) 2 SO2(g) + O2(g) → 2 SO3(g)

b) -197,78 kJ/mol 5.5 a) 0,57 kJ/mol b) – 6.1 – 6.2 – 6.3 a) –176,01 kJ/mol b) 15,07 kJ/mol c) –160,94 kJ/mol 6.4 a) NH4NO3(s) → NH4

+(aq) + NO3–(aq)

b) 25,7 kJ/mol c) 12 °C 6.5 a) 2,45 kJ/g b) 37 kJ/g (DATABOG fysik kemi) c) – d) – 7.1 Pas specielt på at databogen angiver entalpier i kJ/mol og entropier i J/(mol⋅K) 7.2 ΔS = 1,67 J/K 7.3 a) -284,71 J/(mol⋅K) b) 75,5 J/(mol⋅K) c) -209,21 J/(mol⋅K) 7.4 a) C(s) + O2(g) → CO2(g)

2 C(s) + O2(g) → 2 CO(g) 2 KClO3(s) → 2 KCl(s) + 3 O2(g) b) - c) 2,93 J/(mol⋅K), 179,52 J/(mol⋅K), 494,57 d) - 8.1 To børn vipper, Fordampning af vand 8.2 a) -91,09 kJ/mol b) -7,56 kJ/mol c) –98,65 kJ/mol d) – 8.3 a) Zn(s) + Cu2+ (aq) → Zn2+(aq) + Cu(s) b) ΔHm

o = -218,62 kJ/mol, ΔGm

o = -213,86 kJ/mol c) Reaktionen afgiver 4,76 kJ/mol til omgivelserne. 8.4

a) ΔHmo = 44,01 kJ/mol, ΔSm

o = 118,92 J/(mol⋅K), ΔGmo, 298K = 8,59 kJ/mol

b) ΔGmo

, 350K = 2,39 kJ/mol, ΔGmo, 450K = -9,50 kJ/mol, T = 370 K

c) – 8.5 a) ΔSm

o = (ΔHmo – ΔGm

o)/T b) - c) - 9.1 xNa+ = 0,0028, xCl- = 0,0028, xH2O = 1,00 9.2 a) -228,54 kJ/mol b) -234,25 kJ/mol c) -239,97 kJ/mol d) -237 kJ/mol 9.3 a) 1221 K b) – 9.4 0,031 bar (3,2 kPa) 10.1

a) 2Br4CH

HBrBr3CH

pppp

y⋅⋅

=

b) 22HCO

OH3CH

pp

py

⋅=

10.2 a) NH4HS(s) → NH3(g) + H2S(g) b) ΔHm

o = 90,16 kJ/mol ΔGm

o = 0,59 kJ/mol c) 0,79 bar2 d) 0,89 bar 10.3 ΔGm

o = -141.68 kJ/mol K = 6,8⋅1024 M-1

10.4 ΔHm = 41,7 kJ/mol ΔSm = 70,3 J/mol⋅K ΔGm = 20,8 kJ/mol 11.1 – 11.2 2,74⋅10-18 11.3

a) 2N

2 ](aq)N[p

y =

b) O2H2CO3NH pppy ⋅⋅=

c) 2COpy =

11.4 a) CO2(g) + CaCO3(s) + H2O(l) → 2 HCO3

–(aq) + Ca2+(aq)

b) O2H2CO

22–3 ][Ca][HCOxp

y⋅⋅=

+

12.1 – 12.2 a) → b) ← c) ← d) → e) - f) - 12.3 a) ΔHm = -122,47 kJ/mol b) – c) –

Facitliste til Spektroskopi 13.1 a) Kvantitativ b) Kvalitativ c) Kvalitativ d) Kvantitativ 13.2 a) fx SCN–, CrO4

2–, BrO3– og IO3

– b) Så er fx SCN– på syreform, HSCN c) Ko(AgCl) >> Ko(AgI) 13.3 3 CH3CHO(aq) + Cr2O7

2–(aq) + 8 H+(aq) → 3 CH3C(=O)OH(aq) + 2 Cr3+(aq) + 4 H2O(l) 13.4 a) 2 Ag+(aq) + CrO4

2–(aq) Ag2CrO4(s) b) Ko(AgCl) = 1,78⋅10–10 M2 og Ko(Ag2CrO4) = 2,5⋅10–12 M2 c) Selvom Ko(AgCl) er meget større Ko(Ag2CrO4) er opløseligheden af AgCl større end opløseligheden af Ag2CrO4.

Det skyldes at reaktionsbrøkerne er forskellige. d) 1,28 % 13.5

a) b) C10H18 c) UV d) Naphthalen er upolær og dermed hydrofob, men dog noget opløseligt i ethanol, der er mindre polært end vand. e) 5,2⋅10–5 M 14.1 – 14.2 a) 1,625 aJ b) 2,45⋅1015 Hz og 122 nm 14.3 a) 6,51⋅1013 Hz (bølgelængden er 4,61⋅10–4 m) b) IR c) 1910 N/m d) IR e) 412 N/m f) CO 14.4 4,79⋅10–3 aJ 15.1 a) 2,0⋅1015 Hz b) 6,0⋅1014 Hz c) 3,3⋅103 cm–1 d) 1,67⋅104 cm–1 15.2 a) 0,030 aJ b) 0,050 aJ 15.3

a) C10H8 b) 5 c) – d) 0,56 aJ e) 0,15 mM 15.4 a) C14H10 b) 7 c) – d) 0,56 aJ e) 333 M–1cm–1

15.5 a) 256 nm b) 183 nm c) 1,0 mM 16.1 a) –N≡N– b) Orangegul c) C16H9N4O9S2Na3 d) 534,41 g/mol e) Ja, letopløseligt 16.2 Blågrøn 16.3 700 nm 16.4 a) 418 nm svarer til orangegul b) 0,51 c) Den halveres 16.5

a) Methylrødt

N N NCH3

CH3

C O

OH

Methylorange

N N NCH3

CH3

NaO3S

b) Azo-farvestoffer c) – 17.1 a) 4,5⋅1013 Hz b) 7,5⋅1013 Hz c) 3,3⋅103 cm–1 d) 1,67⋅104 cm–1 17.2 a) 0,226 b) 0,187 17.3

a) 5,71⋅1013 Hz b) IR c) 1596 N/m d) 1,32⋅1013 Hz 17.4 a) Der er ingen rotation omkring bindingsretningen. b) 1 c) 3 d) 4 e) 9 f) 4 g) 19 17.5 Tripelbindingen er stærkere end dobbeltbindingen og dermed er fjederkonstanten større i tripelbindinger end i dobbeltbindinger. Jo større fjederkonstant, desto større svingningsfrekvens. 18.1

a)

C C C C C C H

HHHHH

H H H H H H

C C C C C C H

HHHHHH

H

H H H H H H

C C C C C C H

HHHHHH

C

H H H H H H

C C C C C

HHHHHH

H

H H H H H H

hexan

hex-1-en

dodecan

b) De indeholder alle C–H-bindinger (sp2 og sp3) c) - d) C=C-strækning ved 1645 cm–1. e) CH3-paraplybøjning mindre synlig i dodecan 18.2

a)

C HHH

C HHH

eller

b) – c) stof 1 er toluen 18.3 a) Molekylet er symmetrisk omkring C≡C. Se eventuelt opslag 21. b) Ja

c)

C CH C H

H

H 18.4 a) Mod lavere værdier, da frekvensen falder ved stigende masse. Se eventuelt opgave 17.3.

b)

O

H H

O

H H

O

H H

asymmetriskstrækning

symmetriskstrækning saksebøjning

18.5 – 19.1 a) – b) – 19.2 – 19.3 – 19.4

a)

C C C H

H

HH

H

H

OH

H

C C C H

H

HOH

H

H

H

H

propan-1-ol propan-2-ol

b) Propan-1-ol er primær og propan-2-ol er sekundær c) – d) – 19.5 a) Stof 1 er dodecan-1-ol b) – 19.6 a) Primær b) – c) Propan-1,3-diamin 20.1 e, i, j, k, l, m og n 20.2 a) propanal b) methylethanoat c) methylethanoat 20.3 a) Det nederste b) – 20.4 Carboxylsyre

21.1. a) Det skyldes tilstedeværelsen af hydrogenbindinger. b) Det skyldes en stærk dipol. c) Phenol d) – 21.2 a) – b) – c) Toluen (methylbenzen) d) – 21.3 a) Ja b) Nej c) Methylmethanoat d) – 21.4 a) Ja b) Sekundær c) Diethylamin (eller propylmethylamin) d) – 21.5 a) Ethanamid b) – 22.1 – 22.2 – 22.3 – 23.1 a, d, e og f 23.2 a) Chloratomets store elektronegativitet. b) Mindre c) Forøge 23.3 a) 6,05 ppm b) 100.000.350 Hz 23.4 a) 200 MHz b) 200.001.450 Hz c) 7,25 ppm d) – 23.5 60.000.451 Hz 24.1 Skyldes oxygenoxygenatomets store elektronegativitet. 24.2

a)

CH3

CH3 b) 2 c) 1H-kerner bundet til benzenringen ligger ved 7 ppm, methyl-1H-kerner ved 2,3 ppm. d) 6:4 24.3 a) 1 b) 6-10 ppm (7,25 ppm) 24.4 4 24.5

a)

CH3

CH3

CH3

CH3

CH3

CH3 b) 1 c) 0 – 4 ppm 25.1 a) 5 b) 1:4:6:4:1 25.2 a) 8 b) 1:7:21:35:21:7:1 25.3

a)

C C H

H

H

H

Br

Br b) 2 c) Dublet og kvartet d) Kvartet: 1:2:2.:2 Dublet: 1:1 e) Kvartet: mellem 5,5 ppm og 6,0 ppm Dublet: omkring 2,7 ppm 25.4

a)

C C H

H

H

H

H

Br b) 2 c) Triplet og kvartet d) 1:2:1 og 1:3:3:1

e) 1,6 ppm og 3,4 ppm 26.1 12 Hz 26.2 a) – b) – c) 0,008 ppm – 0,013 ppm, 0,002 ppm – 0,006 ppm og 0,002 ppm – 0,006 ppm 26.3

a)

C C C H

H

HOH

H

H

H

H

propan-2-ol b) singlet, dublet og septet c) 1:1 og 1:6:15:20:15:6:1 d) singlet: ∼ 3,5 ppm, dublet: ∼1,2 ppm og septet: ∼4,1 ppm 26.4 1Hb-kernernes afskærmning er sænket pga. oxygenatomets elektronegativitet; det giver et større kemisk skift. 26.5 Fx:

27.1 ortho meta para a 7,13 ppm 7,21 ppm 7,10 ppm b 6,71 ppm 7,15 ppm 6,82 ppm c 8,22 ppm 7,53 ppm 0,38 ppm d 7,30 ppm 7,25 ppm 7,18 ppm 27.2

a)

C O

OH

C O

OH

7,72 ppm og 8,20 ppm

b)

CO

OH

C O

OH

8,30 ppm 27.3 a) H3: 6,89 ppm, H4: 7,42 ppm, H5: 7,00 ppm og H6: 8,45 ppm b) H3: 6,93 ppm, H4: 7,44 ppm, H5: 7,04 ppm og H6: 7,71 ppm 28.1 a) Hc b) 3JHH 28.2 0,010 ppm 28.3 Ortho: 7,33 ppm, meta: 7,24 ppm og para: 7,17 ppm 28.4

a)

C CH

H

H

Cl

a

b

c

b) 3, men de opsplittede linjer for Hb og Hc overlapper. c) Ha d) Dublet af dubletter 29.1 a) 1 b) 4 c) 4 d) 5 29.2 a) 4 b) 2 c) 4:6 d) 1,4-dimethylbenzen 29.3 a) 1 b) 2 c) 3:3 d) 1,2-ethandiol 29.4 a) 1 b) 2 c) 1,1-dichlorethan 29.5 a) 1 b) 3 c) 2, 3 og 3 d) Ethylethanoat

30.1

a)

C CCH3

CH3

CH3

CH3 b) 2 c) 2 d) ∼ 0 ppm og 100 – 160 ppm 30.2

a)

CH3

CH3 b) 4 c) 4 e) ∼ 0 ppm og 110 – 145 ppm 30.3 a) 1 b) 4 c) Ethylethanoat 30.4 a) 5 b) 6 c) acetophenon (1-phenylethanon, C6H5C(=O)CH3) 31.1 a) – b) –

c)

OH

OH

OH 31.2 – 32.1

a) N

OCH3

CHOH

N CH2

b) H O

H O

O

NCH3

c) 33.2 – 33.3 a) HPLC står for High performance liquid chromatography og er en metode, som anvendes til adskillelse af

forskellige stoffer i en væske, samt til bestemmelse af deres koncentration. Et HPLC-system består af en pumpe, en injektionsventil til analytten, en kolonne, eluent med et bestemt flow gennem kolonnen, en detektor, en computer til styring af systemet og en plotter til visning af data.

b) – 33.4 – 33.5 –

Facitliste til Elektricitet og kemi 34.1 a) 5,0⋅10–4

C b) 3⋅1015 c) 5,5⋅10–4 J 34.2 1,1⋅10–5 Ωm 34.3 a) 300 m–1 b) 1,3⋅105 Ωm 34.4

NH

pyrrol

NNH

NH

NH

NH

polypyrrol

S

thiophen

SS

SS

S

polythiophen

35.1 a) 5,0⋅10–4 Sm2/mol b) 3,91⋅10–4 Sm2/mol c) 1,6 μS/m d) 0,412 μS/m 35.2 a) –

b) c

k λλ –0

=

c) – 35.3 a) –

b) c

k λλ –0

=

c) – 35.4 a) 390,5⋅10–4 Sm2/mol b) 426⋅10–4 Sm2/mol c) 149,9⋅10–4 Sm2/mol 35.5 a) 0,40 % b) 4,0⋅10–4 M c) 4,0⋅10–4 M

d) 0,0996 M 35.6 – 36.1 a) 2 Cl–(aq) → Cl2(g) + 2 e– b) 2 Na+(aq) + 2 e– → 2 Na(s) c) 2 Na+(aq) + 2 Cl–(aq) → 2 Na(s) + Cl2(g) d) 2 Cl–(aq) → Cl2(g) + 2 e– e) 2 H+(aq) + 2 e– → H2(g) f) 2 H+(aq) + 2 Cl–(aq) → H2(g) + Cl2(g) 36.2 a) 2 Cl–(aq) → Cl2(g) + 2 e– b) Cu2+(aq) + 2 e– → Cu(s) c) Cu2+(aq) + 2 Cl–(aq) → Cu(s) + Cl2(g) d) Cl–(aq) oxideres, Cu2+(aq) reduceres 36.3 a) 2 Cl–(aq) → Cl2(g) + 2 e– b) 2 H+(aq) + 2 e– → H2(g) c) 2 H+(aq) + 2 Cl–(aq) → H2(g) + Cl2(g) d) Cl–(aq) oxideres, H+(aq) reduceres 36.4 a) 4,53 g b) 3,35 g c) – 36.5 a) Oxform: Na+, redform; Cl– b) Oxform: Cu2+, redform; Cl– 37.1 a) Jernsømmet skal være katode b) Anode: 4 OH–(aq) → O2(g) + 2 H2O(l) + 4 e– c) Katode: Cu2+(aq) + 2 e– → Cu(s)

37.2 a) 97,1 C b) 8,09 s 37.3 a) Cr2(SO4)3(s) b) 97 mg 37.4 3+ 37.5

a) Cu Cu Fe Ag

CuSO4(aq) AgNO3(aq)

b) 0,064 g c) 12,9 min 38.1 a) Zn(s) + 2 Ag+(aq) → Zn2+(aq) + 2 Ag(s) b) Zn(s) + 2 H+(aq) → Zn2+(aq) + H2(g) 38.2 a) Ag(s)⏐ Ag+(aq) b) Ag(s)⏐ Ag+(aq) c) Pb(s)⏐ Pb2+(aq) 38.3 a) – b) U0 = 1,07 V, Ri = 0,30 Ω c) – d) 1,8 A e) 0,29 Ω 38.4 Cu(s)⏐CuSO4(aq, 0,1 M)⏐⏐AgNO3(aq, 0,1 M)⏐Ag(s) 38.5 a) Fe(s)⏐FeSO4(aq, 0,01 M)⏐⏐Pb(NO3)2(aq, 0,05 M)⏐Pb(s) b) Fe2+(aq) + 2 e– → Fe(s)

Pb2+(aq) + 2 e– → Pb(s) Pb2+(aq) + Fe(s) → Pb(s) + Fe2+(aq)

c) 63,7 kJ/mol 39.1 a) 0,310 V b) –0,792 V 39.2 0,16 g 39.3 a) Ag(s)⏐AgCl(s), KCl(aq, 0,1 M) b) Ag+(aq) + e– Ag(s)

AgCl(s) Ag+(aq) + Cl–(aq) AgCl(s) + e– Ag(s) + Cl–(aq) c) – 39.4 a) Hg2Cl2(s) + 2 e– 2 Hg(l) + 2 Cl–(aq) b) 0,2681 V c) 0,072 V

39.5 0,4445 V 40.1 a) 0,46 V b) 0,49 V c) 0,40 V d) 2,46 V e) 2,48 V f) 2,27 V 40.2 a) 0,0592 V b) 0,0296 V c) 0,0197 V 40.3 a) 0,330 V b) Fe(s)⏐FeSO4(aq, 0,05 M)⏐⏐Pb(NO3)2(aq, 0,01 M)⏐Pb(s) 40.4 1,53 V 40.5 a) – b) 0,0666 V 41.1 a) pH = –16,5 V–1⋅U0 + 7,0 b) – 41.2 a) – b) 3,9 mM c) 70 mV d) 153 mV e) 8 °C 41.3 a) – b) U0 = –14,8 mV⋅ln[S2–] – 683 mV c) – d) 0,034 mM e) 70 °C 41.4 – 41.5 a) – b) U0 = –25,45 mV⋅ln[F–] – 131,6 mV c) 498 μg d) 78 mV 42.1 – 42.2 a) 62 mV b) 8-78 mV c) 237 mV d) 14 mV e) 1,0-8,3 mV

42.3 62 mV 42.4 7,40 og 7,15 42.5 – 42.6 – 43.1 a) 6 stk. koblet serielt b) 6 gange større 43.2 a) Forbliver uændret b) Halveres 43.3 a) 2 b) 2 c) 4 d) 6 43.4 a) 4 b) 3 c) 7 d) 2 43.5 Zn(s) + 2 H3O+(aq) → Zn2+(aq) + H2(g) + 2 H2O(l) 43.6 – 43.7 Kaliumioner leder bedre end natriumioner 43.8 a) KOH(aq) er elektrolyt b) 2 c) HgO(s) + Zn(s) → Hg(l) + ZnO(s) d) -260 kJ/mol e) 1,62 kJ f) 6,22 mmol g) 1,25 g h) – i) – 44.1 a) 2 OH–(aq) + CO2(g) → CO3

2–(aq) + H2O(l) b) Se Bjerrum-diagram på opslag 40 i Isis B 44.2 a) –637 kJ/mol b) 164 g c) 16,4 % 44.3 a) 2 H2(g) + O2(g) → 2 H2O(g) b) -457,08 kJ/mol

c) 1,2 V 44.4 a) –474 kJ/mol b) 8,5 g 44.5 a) 2 CO2(g) + O2(g) + 4 e– → 2 CO3

2–(l) b) – 45.1 a) 90 V b) 12,2 A c) 7,4 Ω 45.2 a) 2 H2(g) + O2(g) → 2 H2O(g) b) –457,08 kJ/mol c) 1,2 V d) 1,03 V 45.3 – 45.4 a) CH4(g) + 2 O2(g) → CO2(g) + 2 H2O(g) b) –802,9 kJ/mol c) –0,00525 kJ/mol d) –798 kJ/mol e) 1,03 V 45.5

46.1 a) 0 b) 4 c) 2 46.2 a) 3,0 MJ b) –386 kJ/mol c) 1,6 kg 46.3 a) 45,7 A b) 475 W c) 73 W 46.4 a) –

0 0,2 0,4 0,6 0,8

1

0 500 1000 t/°C

μ

CH4

COH2

b) 2 H2(g) + O2(g) → 2 H2O(g) c) 73 L d) 24 L 46.5 a) Fe(s) + 2 NiO(OH)(s) + 2 H2O(l) ® Fe(OH)2(s) + 2 Ni(OH)2(s) b) +3 og +2 c) – 47.1 – 47.2 a) 0 b) –1 c) –1 d) –1 e) 1 f) 1 47.3 a) 3 b) 2 47.4 – 47.5 a) 8,4 kJ b) 16,4 kJ c) – d) – 48.1 3⋅(–0,744 V) – 2⋅(–0,913 V) = –0,406 V 48.2 a) 0,129 V og –24,9 kJ/mol b) 0,589 V og –341 kJ/mol 48.3 2,4 48.4 a) Mg(s) + 2 H3O+(aq) → Mg2+(aq) + H2(g) b) 2,356 V c) –45,5 kJ/mol 48.5 U0

o = (0 – (–0,828 V) = 0,828 V benyttes 49.1 a) – b) – 49.2 2000 mol 49.3 –1 49.4 a) 100 % b) 3,8 %

c) 7,5 % d) 9,2 % 49.5 a) Ca(NH3)xCl2 b) Cr(NH3)xBr3 c) Ni(NH3)xSO4 d) Cu3(NH3)x(PO4)2

Facitliste til Reaktionskinetik 50.1 – a) M⋅s–1 b) s–1 c) M–1⋅s–1 50.2 a) Nulte orden b) Første orden c) Anden orden 50.3 a) C6H5C(=O)OO(O=)CC6H5 → 2 C6H5C(=O)O• b) 9,6⋅10–6 M⋅s–1 50.4

a)

00,0020,0040,0060,0080,01

0,0120,0140,016

0 1 2 3 4 5 6

b) Ikke ret linje, derfor ikke nulte orden. c)

d)

y = 0,6369x - 0,0002

0,00000

0,00200

0,00400

0,00600

0,00800

0,01000

0 0,005 0,01 0,015 0,02

e) Grafen er en ret linje, derfor første orden.

t/s v/(mM/s) 0 0,00938 1 0,00438 2 0,00270 3 0,00128 4 0,00100 5 0,00040

f)

v2/(mM/s)2

00,000020,000040,000060,000080,0001

0 0,005 0,01 0,015 0,02

g) Ikke en ret linje, altså ikke anden orden h) 1,2 s 51.1

a)

y = -0,576x - 4,2426-8-7-6-5-4-3-2-10

0 1 2 3 4 5 6

b) Ret linje, derfor første orden. c) 0,576 s–1 d) 1,2 s 51.2

a)

y = -0,0116x + 3,0026

-2

-1

0

1

2

3

4

0 100 200 300 400

b) Første orden c) 0,0116 s–1 d) 60 s 51.3 a) [A] er proportional med A. Idet (t,ln(A))-grafen er en ret linje, er reaktionen af første orden. b) 2,5 min c) 0,2789 s–1

d)

CC

OH

O

O

e) 2-hydroxyphenylethansyre og 2-oxophenylethansyre 51.4 a) C19H16O og C38H32O b) –

c) Anden orden d) 42,5 min 51.5 – 52.1

a)

y = 1,9956x + 1,7762-2,5

-2

-1,5

-1

-0,5

0-2,5 -2 -1,5 -1 -0,5 0

b) y = 2,0x + 1,8 c) Anden orden d) 63 mM–1min–1 52.2 a) Første orden b) 9,8 s–1 52.3 a) 9,9⋅10–3 s–1 b) 20 mM c) 280 s 52.4 Første orden med hensyn til begge 53.1 a) Reaktionshastigheden fordobles b) Reaktionshastigheden fordobles 53.2 a) Reaktionshastigheden fordobles b) Reaktionshastigheden firedobles

c) tttt d

]I[d2d

]I[d–d

]Fe[dd

]Fe[d– 2–23

===++

53.3 v = k⋅ [(CH3)2O]⋅[H3O+] 53.4 a) (t,ln[C6H5CH2OH])-grafen er en ret linje b) k’ = 0,0659 min–1 54.1 a) Ms–1 b) s–1 c) M–1s–1 54.2 a) 0,16 aJ b) 2,18 aJ, altså ca. 13 gange større

54.3 3,7 54.4 a) – b) – 54.5 a) 1,2⋅1018 b) 3⋅106 55.1 a) Unimolekylær, v = k⋅[H2] b) Bimolekylære, v = k⋅[Cl]⋅[O3] c) Unimolekylær, v = k⋅[O3] d) Bimolekylære, v = k⋅[NO2]2 e) Bimolekylære, v = k⋅[CH3CH2Br]⋅[OH–] 55.2 a) – b) v = k⋅[A]3 55.3 B → C 55.4

][ONO][ 22

1–

21 ⋅⋅⋅=k

kkv

56.1 a) Der benyttes to ”sites” på katalysatoren b) N henholdsvis O er bundet til katalysatoren 56.2 a) – b) – 56.3 a) – b) – 57.1 b og c 57.2 a) Cl– + Br–CH2–CH2–CH3 → Br– + Cl–CH2–CH2–CH3 b) v = k⋅[Cl–]⋅[BrCH2CH2CH3] 57.3 a) OH– + CH3–CHBr –CH3 → Br– + CH3–CHOH –CH3 b) v = k⋅[OH–]⋅[CH3CHOHCH3] c) propan-2-ol d) R-form 57.4

a)

CH3 C CH2 CH3

CH3

Cl

OH2 CH3 C CH2 CH3

CH3

OH

ClH+ +

b) v = k⋅[(CH3)2CClCH2CH3] c) 2-methylbutan-2-ol d) en blanding 57.4 a) SN2 b) SN2 c) SN1 d) SN1 e) SN1 58.1 – 58.2

a)

CH3 CH

CH2 CH3

Br

OH Cl

C CCH3

HH

CH3

C CCH3

HCH3

H

OH2+ + +

b) E-formen 58.3 a) CH3CH2CH2CH2CH2CH2Br + OH– → CH3CH2CH2CH2CH2CH2OH + Br– b) CH3CH2CH2CH2CH2CH2Br + (CH3)2CHO– → CH3CH2CH2CH2CH=CH2 + (CH3)2CHOH + Br– c) SN2: CH3CH2CH2CH2CH2CH2Br + CH3CH2O– → CH3CH2CH2CH2CH2CH2OCH2CH3 + Br–

E2: CH3CH2CH2CH2CH2CH2Br + CH3CH2O– → CH3CH2CH2CH2CH=CH2 + CH3CH2OH + Br– d) – 58.4

a)

CH2 C CH CH2

Cl

CH3 CH3

CH3

CH3

OH Cl

C CCH2

CH3CH3

CH2CH3 CH3

C CCH3

CH2CH3

CH2CH3

CH3

OH2+ + +

b) (Z)-2,3-dimethylhex-3-en og (E)-2,3-dimethylhex-3-en c) – 59.1 a) 5 b) 16 59.2 Atomerne i kontrolstængerne absorberer neutroner 59.3 a) –

b) – 59.4 a) Den opstilede reaktionsmekanisme stemmer overens med eksperimentelle data b) Den første virker fremmende, den anden modvirker totalreaktionen 59.5

a) Styren:

C CHH

H

b) Chlorethan (vinylchlorid): C C

HH

H Cl

c) Tetrafluorethen: C C

FF

F F 60.1 a) Silicium har, ligesom carbon, fire elektroner i yderste skal og kan danne fire enkeltbindinger i en sp3-

hybridisering. b) Ja

c)

Si

O

O

O

O

Si

O

O 60.2 – 60.3 a) – b) – 60.4 – 60.5 – 61.1 a) Ja b) Nej c) Ja 61.2 a) – b) – 61.3 a) sp3 b) sp3 c) sp d) sp2 e) sp3 f) sp2

g) sp2

61.4 – 61.5 –

Facitliste til Biologisk aktive molekyler 62.1

a)

N+CH3

CH3CH3

CH2CH2OH

b)

R OH POH

OHOHO

POH

OHR-OO

OH2+ +

c) Kondensationsreaktion 62.2 a) dipol-dipol og hydrogenbindinger b) van-der-Waalske kræfter 62.3 a) – b) – 62.4

a)

C C OHO

R

NH2

H C C OHO

R

HNHH

C C OHO

R

HNH

CC

O

R

NH2

H OH2+ +

b)

C NHO

2,55 3,04

3,44 2,20 Polære bindinger gør peptidbindingen hydrofil.

c)

CN

CH

CC

CO

Hydrogenbinding 62.5 Leucin 63.1 a) 0,0555 M b) 138 kPa c) 669 kPa d) 848 kPa 63.2 a) CP + S CPS CP + S* * angiver, at S* er flyttet igennem membranen b) – c) S bindes ikke til CP, som E bindes til S. 63.3 a) Symport

b) Nej 63.4 a) Transport imod koncentrationsgradienten b) Den negative ladning gør, at glucosen ikke kan slippe ud igen. 63.5 –25 kJ/mol 64.1 – 64.2 1 64.3 a) ∼700 nm b) 0,28 aJ 64.4 Cellulose er den vigtigste bestanddel 64.5 a) CH3OH + O2 → H2CO + H2O2 b) H2O2 → O2 + H2O2 c) R-H2 + O2 → R + H2O2 R kan fx være glucose 65.1 C5H10O4 65.2

N

N

NH2

OOH

O

OH

N

N

O

H

OOH

O

OH

CH3

OH

N

N N

N

NH2

O

OH

OH

N

N N

N

O

O

OH

H

NH2

65.3 a) Alle er af typen: >NH + H2O → >NH2

+ + OH– b) – 65.4 a) Aldohexose b) Ketopentose c) Ketopentose 65.5 – 66.1 a) Uracil b) Cytosin c) Adenin d) Guanin

66.2 a) UUU b) CUU c) GUU d) UCU e) CCU f) ACU 66.3 a) UAC b) AGG c) AUC d) CUG e) AGU 66.4 a) ile b) ile c) ala d) trp 66.5 met(start)-ser-leu-gln-arg-arg-stop 67.1 a) C10H15N5O10P2 (på syreform) b) C10H16N5O13P3 (på syreform) 67.2 a) Optagelse og afgivelse af vand b) Sammenbinding af to til én og opsplitning af én til to 67.3 a) C6H12O6 + C6H12O6 → C12H22O11 + H2O (se evt. opslag 53 i Isis B) b) Kondensationsreaktion c) 51 kJ/mol d) Forløber ikke spontant 67.4

a)

C C N C C OHCH3

NH2

O CH2SH

O

H

H H

b) Kondensationsreaktion c) Positiv d) Forløber ikke spontant 68.1

a)

OHOH

OH

OH

CH2OH

OH

H

H

H

H

-D-glucopyranoseβ

1

23

4

5

6

b)

NH2

ONH2

C

carbamidurinstof

c)

H

C OHH

C HH

COO H

2-hydroxypropansyre(mælkesyre)

68.2 a) Forløber spontant b) Forløber spontant c) Forløber spontant d) Forøger reaktionshastigheden 68.3 a) Med dioxygen til stede: 6 O2 + C6H12O6 → 6 CO2 + 6 H2O b) Uden dioxygen til stede: C6H12O6 → 2 C3H6O3 (mælkesyre) 68.4 Fordi ΔG er positiv for fotosyntesen. 68.5 a) Arsen står lige under phosphor i periodesystemet. b) ATAs kan ikke fungere som energitransportør, da energien afgives ved hydrolyse i vand. 69.1

a)

C C CO

O HHH

H

OH OH

b)

C C CO

HH

H

OH OH

H

c)

C C CO

H

H

H O

O H

69.2

a)

O

O

OH OH

N+

CO

NH2

POH O

ON

N N

N

NH2

O

OH

P

O

OHO

OH b) Oxidationsmiddel 69.3 Når der er O2 til stede, da der dannes mest ATP i den situation. 69.4

a)

O

C

OH

C N C

NH2+

N P

O

O

OH

H

H CH3

O

C

OH

C N C

NH2+

N

H

H

H CH3

H P

O

O

O

OHOH2 ++

b) Esterbindingen er svag. 69.5 To molekyler ATP og fire NADH 70.1

O

P

O

O

O

N

N N

N

NH2

O

P

O

OO

O

P

O

OO

OH

CH2

C

CH

C

NH

CH2

CH2

C

NH

CH2

CH2

SH

O

O

OHCH3

CH3

O

O

P

O

O

N

N N

N

NH2

O

OH

O

P

O

O

OH

OH

CH2

C

CH

C

NH

CH2

CH2

C

O

O

OHCH3

CH3

H

ADP

Coenzym A

Vitamin B5

70.2

a)

C

C

C

C

C

C

OH

H

H

H

H O

OH

O

OH

O

OH

citronsyre2-hydroxy-1,2,3-tricarboxylsyre

b) 1-oxo-1,2,3-propantricarboxylat 70.3 a) Indeholder en svag esterbinding ligesom ATP

b)

O

P

O

O

O

N

N N

N

O

O

OH

H

NH2

P

O

OO

OH

GDP

70.4 a) Optagelse af dioxygen og afgivelse af vand b) 28 70.5 a) Skyldes citronsyres systematiske navn: 2-hydroxy-1,2,3-propantricarboxylsyre b) Hans Krebs (1900-1981) var en af de største biokemikere i det 20.århundrede. Han blev født i

Hildesheim, Tyskland. Han studerede medicin og indledte sin forskerkarriere i Tyskland, men blev tvunget til at emigrere til England i 1933, fordi han var jøde. Opdagelsen af citronsyrecyklussen i 1939, som bærer hans navn, førte til Nobel prisen i 1953 sammen med Fritz Albert Lippmann (www.nobelprize.org).

70.6 – 71.1 a) Carbon har oxidationstallet 0 i H2CO, mens det er –2 i CH3OH. Det falder altså 2. b) H2CO(g) + H2(g) → CH3OH(g) c) –52,5 kJ/mol d) Methanal 71.2 – 71.3 a) – b) glucose → 2 ATP + 12 NADH + 12 H+ + 2 FADH2 + 2 GTP c) 30 ATP 71.4

a) CH3

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

CH2

C O

OH

b) 16/2 = 8 c) hexadecanoyl-CoA → 31 NADH + 31 H+ + 15 FADH2 d) 100 71.5 a) Ubiquinon er den oxiderede form b) – 72.1 – 72.2 400.000 ⋅ 50⋅10–6 T = 20 T 72.3 a) – b) – c) – 72.4 Fjernelse af en acetylgruppe: CH3C(=O)– (systematisk navn: ethanoyl) Eksempel:

R-NH-C(=O)CH3 + H2O → R-NH2 + CH3C(=O)OH Der findes flere enzymer af typen deacetylase.