Fagbladet Billedkunstneren #2 2016

BilledkunstnerenFagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 2 juni 2016

TEMA: Kunstnerøkonomi

Læs bl.a. om:

• Kunstnervilkår til politisk debat• Kunsten skaber værdi for hele samfundet • Tæt på kunstneres skæve arbejdsmarkedsvilkår

2 Billedkunstneren nr. 2 2016

Et godt arbejdsliv hele livet Vi er i dag aktive på arbejdsmarkedet i en længere årræk-ke, fordi vi ofte bliver tidligere færdige med uddannelsen og samtidigt lever længere. Mange kunstnere er aktive hele li-vet og går reelt aldrig på pension. Men den viden, vi får på kunstakademiet eller andre uddannelser, rækker ikke til et helt arbejdsliv set i lyset af hastige samfundsmæssige foran-dringer og den teknologiske udvikling. Der skal løbende ef-teruddannelse til.

Efteruddannelse er en af de sikreste veje til personlig og faglig udvikling. Det kan også være med til at sikre indtægt og nye muligheder. Vi kan lære nye metoder til undervisnin-gen, få kendskab til nye visuelle eller sociale teknologier el-ler teknikker, blive opdateret på et væsentligt emne. Vi kan udvikle vores evne til at styre processer, lede andre eller for-midle vores eget arbejde. Men hvad der også er vigtigt: Det føles godt at få ny viden og forfølge sin nysgerrighed. Efter-uddannelse kan bidrage til en god balance mellem arbejde og fritid og sikre os godt arbejdsliv gennem hele livet.

Som billedkunstnere har vi den udfordring, at der ofte ikke er en arbejdsgiver til at betale for kurser. Det kan på sigt betyde, at efteruddannelsesniveauet blandt kunstne-re ikke udvikler sig i takt med det øvrige arbejdsmarked. Mange selvstændige prioriterer det ikke, selvom det er en god investering på sigt. Det kan have negativ effekt på vores produktivitet og arbejdsglæde, men også på fagets status og påvirkningskraft i samfundet. Samfundet har brug for kun-sten. Regneark og kvantitative analyser skal styres og fortol-kes af hele mennesker med kulturel indsigt, dannelse og fø-lelse. God efteruddannelse til billedkunstnere gavner i sidste ende alle.

I BKF vil vi satse på at udvikle efteruddannelsesområdet. Dels ved selv at tilbyde flere kurser på højt niveau, dels ved at arbejde politisk og skabe større bevidsthed om vigtighe-den af efteruddannelse for kunstnere. Vores fokus vil være

LEDER

på kurser der er tæt på den kunstneres praksis og som styr-ker den enkeltes faglighed og indtjening – eller kan under-støtte kunstens eller kunstnerens rolle i samfundet. Det er min ambition, at vi i BKF i de kommende år skal mangedob-le antallet af kursusdage for medlemmerne og udbuddet af efteruddannelseskurser.

Jeg vil gerne opfordre alle gode kræfter i feltet til, sam-men med BKF, at arbejde for at skabe gode efteruddannelses-muligheder for kunstnere. Vi skal rette det mod både talent og erfaring, bredde og elite, så vi får alle med. Det gælder udøvende kunstnere, men vi skal også finde ud af, hvordan vi kan give et løft til underviserne inden for billedkunst på alle niveauer fra folkeskole til kunstakademi. Residencies er en vigtig ingrediens. De kan netop skabe netværk, person-lig udvikling og produktion af nye værker, men de kan ikke stå alene eller erstatte efteruddannelse. Teknologisk accele-ration og globalisering giver nye grundbetingelser for at lave kunst, det kræver nye kompetencer.

Selvom efteruddannelse vil blive af de vigtigste fokusom-råde i BKF i årene frem, mister vi ikke opmærksomheden på de andre initiativer, vi har sat i gang. Vi er glade for at have startet BKF’s dimittendprogram, som vi vil udvide og udvik-le på løbende. Vi er stolte over i den forbindelse at kunne byde velkommen til nye medlemmer og en række mentorer, kunstnere såvel som formidlere. Som du også kan læse inde i bladet, starter vi også vores fokus på kunstnerdrevne ud-stillingssteder, hvor du allerede nu kan nominere dine favo-ritsteder. Og for resten: Du kan også tage med BKF til Berlin Biennalen i september og opgradere din viden om post-in-ternetkunst – den perfekte kombination af efteruddannelse og netværk. Vi ses måske i Berlin, eller på et af de kurser vi udbyder i efteråret. Hold øje med BKF’s hjemmeside og vo-res nyhedsmail, hvor vi lancerer nye kurser og tilbud i den kommende tid.

Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

3Billedkunstneren nr. 2 2016

Billedkunstneren udgives af:Billedkunstnernes Forbund (BKF)Vingårdstræde 21, 1. th.1070 København K.Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

[email protected]

Redaktør: Miriam Katz (DJ)Tlf. 33 12 81 [email protected]

Tryk: BUCHS AS

Deadline, Billedkunstneren nr. 3 2016: 8. august

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space:Tlf. 30 747 742 [email protected]

Abonnement på Billedkunstneren tegnes hos BKFs sekre-tariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

ISSN: 1902-3618ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596

Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktio-nen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfor-dret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2016Nis RømerCamilla NørgårdSøren MartinsenPia FonnesbechMille Kalsmose-Hjelmborg

LayoutÅse Eg [email protected]

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

»Erhvervslivet kaster mange penge ud i nye investeringer. De er bedre givet ud på at inddrage kunstnere i virksomhederne og på at forbedre vilkårene i kunstlivet«

— Direktør og ejer Jørn Tækker, Tækker Group. Læs mere s. 14

Kunstneren på plejehjemmetVille vi kunstnere takke ja til at

udsmykke Helvede, hvis vi blev

betalt for det? Billedkunstner

Søren Martinsen skriver om

kunstneres rolle og ansvar i of-

fentlige udsmykningsprojekter.

Læs s. 21

Ny BKF-pris hylder kunst-neres egne udstillingerVær med til at nominere årets

bedste kunstnerdrevne projekt,

udstillingssteder. Vinderne

modtager ny stor BKF-pris til

efteråret.

Læs s. 24

Tag med kolleger i BKF til Berlin BiennaleBKF arrangerer studierejse for

medlemmer til Berlin Biennalen

i september.

Læs s. 25

Kort nyt Presseklip

Nyt fra BKF’s sekretariat

Aktuelle ansøgningsfrister

Opslagstavlen

Nyt om navne

Læs mere s. 26-32

Folketingspolitikere drøfter kunstnervilkår »Hvis vi vil have kunst i sam-

fundet, må vi give kunstnere

ordentlige vilkår. Det har de ikke

i dag.« Reportage fra Folketings-

debat om kunstneres sociale og

økonomiske vilkår.

Læs s. 4

Ny undersøgelse på vej om billedkunstens økonomiStatens Kunstfond og Ny Carls-

bergfondet bag ny udredning om

billedkunstens økonomi.

Læs s. 5

Kunstnervilkår skiller vandene: Kulturordførerne om kunstens rolle i samfundet

Læs s. 6

Sådan får vi vores kunstnerøkonomi til at hænge sammenBilledkunstnerne Asbjørn

Skou, Svend-Allan Sørensen,

Anette Abrahamsson, Johannes

Sivertsen, Maj Horn og Lise Skou

fortæller.

Læs s. 7-12

Kunst skaber værdi i hele samfundetKunstnerne selv udgør en

lavindkomstgruppe, men skaber

stor samfundsøkonomisk værdi.

Erhvervsfolk og forskere er

enige: Kunsten er afgørende for

vækst og udvikling.

Læs s. 13

»Jeg følte mig mistænkelig-gjort, men var bare gravid«Billedkunstnere som Sophia

Seitz-Rasmussen, der vil på bar-

selsorlov, støder på forhindrin-

ger i dagpengesystemet.

Læs s. 16

»Jeg går aldrig på pension fra kunsten« Billedkunstner Kirsten Ernst

gemmer alle bilag for ikke at

komme på kant med, hvad

hun må tjene ved siden af

folkepensionen.

Læs s. 18

Strid om kunstfestival på Lolland-FalsterKritiske lokale kunstnere raser

mod ny samtidskunstfestival:

Københavneri af værste skuffe,

mener de. En stor gruppe

af regionens professionelle

kunstnere bakker dog op om

festivalen.

Læs s. 20

På forsiden | Lise Skou: We all suffer from capitalism, but refuse treatment. Interaktiv performance, still (2014). Læs mere s. 12.


Folketings politikere drøfter kunstnervilkår

Af Miriam Katz

»Hvis vi vil have kunst i samfundet, må vi give kunstnere ordentlige vilkår. Det har de ikke i dag.« Sådan lød det fra flere partiers kulturordførere på Folketingets talerstol, da SF’s forslag om udredning af kunstneres økonomiske og sociale vilkår blev drøftet. Forslaget viderebehandles nu i Folketingets Kulturudvalg.

Det er ikke hver dag, kunstneres arbejdsvilkår drøftes i timevis i Folketingssalen. Men det blev de en torsdag for-middag i slutningen af april måned, da SF’s forslag om ud-redning af kunstneres sociale og økonomiske vilkår var til 1. behandling.

»Hvis vi skal have kunst og kultur i det her land, skal vi også have nogle kunstnere og nogle kulturfolk, som kan producere og udøve kunsten. Vi har et fælles ansvar for, at de har nogle rimelige økonomiske vilkår, og det er det, vi vil have udredt,« lød det fra SF’s kulturordfører Holger K. Nielsen, da han gik på talerstolen og præsenterede for-slaget.

SF bakkes op af Alternativet og En-hedslisten, mens Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke støtter forslaget i dets nuværende form, men vil drøfte det videre i kulturudvalget.

Kulturminister Bertel Haarder (V) og regeringens støttepartier afviser SF’s forslag. Blå blok begrunder det med, at kunstneres problemer i forhold til dagpenge, barsel, pension etc., alle-rede undersøges af en arbejdsgruppe under Dagpengekommissionen.

Arbejdsgruppen ventes at komme med en rapport næste år om vilkårene for selvstændige og såkaldt ›atypisk ansatte‹ – dvs. bl.a. freelancere og honorarmodtagere. Derfor vil kulturministeren afvente arbejdsgruppens rap-port, forklarede han i Folketingssalen:

»SF’s forslag om udredning af kunstnervilkår overlap-per det, som allerede er sat i gang. Derfor synes jeg, at forslaget i hvert fald bør vente et års tid, til vi ved, hvad der kommer ud af de andre ting, der er sat i gang,« sagde Bertel Haarder.

Det handler ikke kun om dagpengeKulturministerens begrundelse blev dog afvist af SF, Al-ternativet og Enhedslisten, der understregede, at en ud-redning om kunstnervilkår ikke kun skal handle om dag-pengesystemet. Det, udredningen skal, er at give et samlet overblik over de økonomiske vilkår, kunstnere generelt har herhjemme, mener partierne:

»Det er rigtigt, at der i forlængelse af Dagpengekom-missionen foregår et arbejde om freelancere og såkaldt atypisk ansatte, hvor kunstnerne kommer ind under. Men kunstnernes problemstillinger handler ikke kun om dagpenge. De handler også om f.eks. skat, transportfra-drag og om, hvordan man definerer legatstøtte i forhold til forskellige andre ordninger,« sagde Holger K. Nielsen efter debatten i Folketingssalen til Billedkunstneren og tilføjede:

»Vi mener, der er brug for et samlet overblik over det her problemfelt. Det handler om kulturpolitik, ikke kun om arbejdsmarkedspolitik. Vi er nødt til at skaffe os mere

viden om kunstneres arbejdsvilkår, så vi politisk kan understøtte kunsten i samfundet bedst muligt.«

Samme toner lød fra Alternativets kulturordfører Rasmus Nordqvist fra talerstolen:

»Det, som jeg er nervøs for i de un-dersøgelser og udredninger, der er i gang i Dagpengekommissionen lige nu, er, at man ser på små delelemen-ter og ikke får set på det samlede bil-lede af danske kunstneres sociale og økonomiske forhold,« sagde han. Sø-ren Søndergaard, Enhedslisten, bak-kede op:

»Den arbejdsgruppe, der i gang nu, omhandler det gene-relle dagpengesystem i forhold til selvstændige og freelan-cere osv. Ikke specifikt i forhold til den målgruppe, som er kunstnere. Og både de udøvende og skabende kunstnere har nogle særlige problematikker,« sagde han.

Søren Søndergaard, Holger K. Nielsen og Rasmus Nord-qvist forsøgte også at få kulturminister Bertel Haar der til at love, at en egentlig udredning af kunstnervilkår ikke fejes fuldstændig af bordet:

»Vil man fra Kulturministeriets side sætte gang i at få undersøgt det samlede billede af kunstneres økonomiske og sociale forhold, hvis Dagpengekommissionens arbej-de ikke er fyldest gørende omkring kunst neres vilkår?«, spurgte Søren Søn der gaard, hvortil Bertel Haar der repli-cerede:

»Den gamle opfattelse af, at man kun får god kunst, når kunstneren sidder på et utæt loftsværelse og er ved at sulte ihjel, holder ikke nogen steder. Kunstnere har også ret til et materielt liv og skal have smør på brødet.«

— Holger K. Nielsen (SF)


5 5Billedkunstneren nr. 2 2016

»Hvis der er vitale områder for danske kunstneres dag-ligliv og muligheder for at arbejde, som ikke bliver be-handlet og vurderet i det igangsatte udvalgsarbejde, ville jeg da være en dårlig kulturminister, hvis jeg ikke interes-serede mig for det.«

Det fik Holger K. Nielsen til at konkludere:»Jeg forstår ministeren på den måde, at hvis det vi-

ser sig, at vi ikke får den brede undersøgelse af både de skabende og udøvende kunstneres indkomstforhold i

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst har netop besluttet at afsætte 500.000 kr. til en udredning af billedkunstens økonomi. Det sker i samarbejde med Ny Carlsbergfondet.

Ny udredning af billedkunstens økonomi på vej

Præcis hvilket omfang og præmisser, undersøgelsen skal have, er endnu ikke afklaret, men udgangspunktet er rap-porten ›Billedkunstens økonomiske rum – markedets samlede størrelse‹, (1998) der i sin tid blev udarbejdet af

blandt andre lektor, ph.d. Trine Bille, Copenhagen Business School, fortæller Gitte Ørskou, udvalgsformand og besty-relsesformand i Statens Kunstfond.

»Det giver god mening, at Statens Kunstfond medvirker til en ny undersø-gelse, eftersom vi har ›hands-on‹ viden om billedkunstneres vilkår i kunst-støttesystemet. For at kunne indrette kunststøtten bedst muligt, behøver vi et opdateret overblik over billedkunst-neres arbejdsvilkår: Hvordan sikrer vi de bedste arbejdsvilkår for kunstnere,

så vi kan fremme og støtte kunsten bedst muligt,« siger Gitte Ørskou. Un-dersøgelsen fra 1998 viste, at billedkun-sten omsatte for ca. 200 mio. kr. årligt. Heraf halvdelen for private, halvdelen for offentlige midler. Undersøgelsen omfattede ikke kunstneres egne ind-tægtsforhold.

Tidligere indtægtsundersøgelser blandt medlemmer af Billedkunst-nernes Forbund viser gennemsnitlige års ind komster for billedkunstnere på netto omkring 140.000 kr..

Dagpengekommissionens arbejdsgruppe, vil ministeren være åben over for, at vi rent faktisk så igangsætter det på anden vis.«

Rapporten fra arbejdsgruppen under Dagpengekom-missionen om vilkårene for selvstændige og atypisk an-satte forventes fremlagt i foråret 2017. SF’s beslutnings-forlag om udredning af kunstneres sociale og økonomi-ske vilkår drøftes nu i Folketingets Kulturudvalg ventes 2. behandlet inden sommerferien.

Foto: Bjarke Ørsted

»Kunst og kultur af høj kvalitet er centralt og vigtigt, og det kræver, at kunstnere kan dedikere sig til deres kunst med udgangspunkt i rimelige arbejdsvilkår« Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet

»Min indstilling er, at vi i kulturudvalgsarbejdet kigger på, hvordan vi kan få det bredere perspektiv ind, og hvordan vi kan bygge videre på det udredningsarbejde, der i forvejen ligger i Dagpengekommissionen, og det, der ligger under ministerens ressort. Det er mere end en dagpengediskus-sion. Vi er lige så optaget af, at der bliver skabt ordentlige forhold for kunstnerne, og at det miskmask, der er lige nu, ikke er optimalt for den udøvende og skabende kunst.« Zenia Stampe, Det Radikale Venstre

»Selvom om vi er positive overfor SF’s forslag om udredning af kunstnervilkår, kan vi på nuværende tidspunkt ikke støtte det. Lad os vente, til arbejds-gruppen under Dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger. Er der områder, de ikke har med, så må vi koble dem på, og vende tilbage til det.« Naser Khader, Det Konservative Folkeparti

Kunstnervilkår skiller vandene:

Kultur ordførerne om kunstens rolle i

samfundet

»Udgangspunktet er: Hvordan får vi styrket kunsten i vores sam-fund? Vi vil alle sammen gerne have god kunst, god kultur. Men det kommer vi ikke til, hvis vi ikke har nogle kunstnere, der er i stand til at udøve deres kunst. Så ville det hele jo falde fra hin-anden, og så bliver det helt uden mening, at vi overhovedet har en kulturpolitik i det her land. Derfor er vi nødt til at tage det her mere alvorligt.« Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti

»Selv om der er kunstnere, som tjener gode penge, så gælder det for langt de fleste, at det at være kunstner er et lavtlønsjob. Præcis hvor dår-ligt det står til, ved vi faktisk meget lidt om, og det er et af problemerne. Jeg har ledt efter sammenfattende stati-stisk materiale om indkomst-forholdene for kunstnere som helhed (…) Vi mangler fakta på det her område.« Søren Søndergaard, Enhedslisten

»Desværre ser vi for tiden, at kunst-nernes situation og kunstens vil-kår er under pres i vores samfund. Kunstnere er ofte mennesker med en patchworkøkonomi. For at vi herinde-fra kan understøtte dem i skabelsen og udøvelsen af deres kunst, bliver vi nødt til at have viden. Det handler ikke om at lave en skabelon, der skal proppe alle ned i små kasser, men om at møde kunstnerne der, hvor deres udfordringer er. Og for at vi kan det, har vi brug for have et mere holistisk billede af deres sociale og økonomiske situation.« Rasmus Nordqvist, Alternativet

»Er det Folketinget, der skal vedtage regler om det, eller er det markedet, der egentlig sikrer, at kunst-nere kan leve? Der tror vi mere på markedet, end vi tror på, at hr. Holger K. Nielsen eller andre herinde kan finde et regelsæt, der kan betyde, at vi så læg-ger hånden under de og de kunstnere, fordi de sikkert

er værd at støtte« Leif Mikkelsen, Liberal Alliance

»Generelt værger vi os imod at anskue kunstnere som en særlig udvalgt gruppe, der skal have nogle særlige privi-legier, og som der skal laves nogle særlige undersøgelser for, når der er sat et arbejde i gang i forbindelse med Dag-pengekommissionen, der også skal kigge på kunstnernes problemer inden for dagpengesystemet. Skulle der så være nogle emner, der ikke er blevet belyst, så tager vi dem efter-følgende for at se, om der i skattesystemet kan arbejdes på løsninger.« Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

»Vi kan aldrig skabe samme sikkerhed for freelancere og honorarlønnede og selvstændige, som der er for lønmod-tagere med fast job og måske pension osv. Der vil altid være nogle, der tjener frygtelig mange penge, og nogle, som tjener frygtelig få penge. Sådan er den verden, og det kan vi ikke grundlæg-gende lave om på« Kulturminister Bertel Haarder, VenstreCitaterne stammer fra Folketingsdebat om

udredning af kunstnervilkår, 28. april 2016


Asbjørn Skou: Partikelarkitektur. Vægmaleri af støvdæmon med collager. Misanthropologi, Kunsthal NORD (2015). Fotos: Niels Fabæk.

Hvorfor?De første år efter akademiet optjente jeg ikke timer nok til at være dagpen-geberettiget, fordi min økonomi var en mærkværdig størrelse af blandt andet legatpenge, som ikke kan oversættes fra arbejdstimer til dagpenge. I dag har jeg ikke lyst til en situation, hvor jeg risikerer at skulle lukke min virksom-hed og afskrive mit atelier for at få dag-penge. Systemet er lavet til arbejdsgiver og lønmodtager, og her passer jeg ikke rigtigt ind. Det arbejdsmarkedspolitiske system regner ikke kunstneres bidrag til samfundet for rigtigt arbejde, som

6 kunstnere:

»Det arbejdsmarkedspolitiske system regner ikke kunstneres bidrag til samfundet for rigtigt arbejde, som for andre omsættes til rettigheder som dagpenge, ferie, pension og barsel«

Kan man få drømmen om det frie kunstnerliv, ens kunstneriske ambitioner og familielivet til at gå op i en højere enhed – og samtidig have penge til huslejen? Billedkunstnerne Asbjørn Skou, SvendAllan Sørensen, Anette Abrahamsson, Johannes Sivertsen, Maj Horn og Lise Skou fortæller.

Sådan får vi vores økonomi til at hænge sammen

for andre omsættes til rettigheder som dagpenge, ferie, pension og barsel.

Hvilke konsekvenser har det?Som småbørnsforælder siger jeg til mig selv, at det er et privilegium at kunne holde fri på en onsdag, aflevere og hente tidligt. Men de facto arbejder jeg hele tiden og langt over 37 timer om ugen. Vi er indstillet på at leve på en sten og arbejde på underlige tidspunkter af døg-net, hvilket selvfølgelig alt sammen har familiemæssige omkostninger.

Har de økonomiske udfordringer konsekvenser rent kunstnerisk?Jeg stræber efter at holde økonomi ude af kalkulen om, hvad et godt værk er. Jeg vil ikke tænke over, om noget er salgbart, og er derfor ikke tilknyttet et galleri. Selvfølgelig spekulerer jeg over at omsæt-ter min kunst til økonomi, om hvordan jeg skaffer materialerne for eksempel. Det giver en masse papirarbejde at søge fonde og sådan, men heldigvis har jeg en revisor til at gennemskue reglerne.

Asbjørn SkouBilledkunstner. Uddannet i 2009 fra Kunstakademiet i Bremen, Tyskland. 31 år. www.asbjoernskou.com

Kunstnerlivet er ikke så fleksibelt, som jeg bilder mig indHvad overraskede dig mest ved overgangen fra at studere til at skulle leve af kunsten? Stærkest er forskellen mellem den frie legeplads, som et fordelagtigt uddan-nelsessystem med SU og automatiske sparringspartnere er, og til selv at ban-ke alt op. Aller mest har det overrasket mig, at jeg faktisk har levet af kunsten, siden jeg blev færdig fra akademiet.

Hvordan stykker du din økonomi sammen?Det er patchwork-økonomi, hvor jeg tjener penge på blandt andet illustra-tioner, undervisningsforløb og salg af værker. En lidt umulig situation, hvor jeg hele tiden skifter mellem at være honorarmodtager, projektansat for en stund og freelancer. Jeg har min egen enkeltmandsvirksomhed og er ikke medlem af en a-kasse, fordi det ville være meningsløst.

Af Sarah Piil



Maj Horn Billedkunstner. Uddannet i 2014 fra det Det Fynske Kunstakademi. Bestyrelsesmedlem i UKK, Unge Kunst-nere og Kunst-formidlere. 28 år. www.majhorn.dk

Mange ser kunsten som en hobby fremfor et reelt arbejde Hvad har overrasket dig mest ved overgangen fra studerende til at skulle leve af sin kunst? For mig har det ikke været så stor en overgang, fordi jeg arbejdede med en del uden for akademiet, mens jeg stadig var studerende. Samtidig var jeg den irriterende studerende,

der spurgte oplægsholdere, hvordan de som kunstnere fik økonomien til at løbe rundt. Det vil nok altid være utrygt at leve af at lave kunst. Men jeg har netop modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvilket giver nye muligheder og gør alting lettere den næste tid. Samtidig har jeg fået et nyt job som handicaphjælper, med vagter et par gange i måneden.

Hvad er udfordringen? Det handler om at jonglere med en masse ting på én gang, også selvom du måske ikke får penge for det. Siden jeg blev færdig på akademiet, har jeg levet af en blanding af dagpenge og at lave projekter gennem kunstnerkoope-rativet KKArt, som er lønnet. Jeg har også fået produktionsstøtte fra Statens Kunstfond og fra private fonde, og så har jeg undervist på blandt andet Kø-benhavns Universitet. På KU var det uden betaling – i stedet har jeg byttet

min arbejdskraft til rådgivning på et projekt. Jeg skriver kontrakter på byt-teordningerne ned i en bog, som nær-mest er et værk i sig selv. Det er både for ikke at sige nej til spændende mu-ligheder, selvom det er gratis arbejde, og for at tydeligøre, at man netop ikke får penge for sit arbejde. Samtidig giver det anledning til en diskussion af, hvad arbejdskraft egentlig er.

Hvad siger den slags bytteøkonomi om for-holdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstneres arbejdsvilkår?Mange opfatter kunst som en hobby fremfor et reelt arbejde, der skal betales for. Et andet problem er, at skatte- og dagpengesystemet ofte ikke har forstå-else for kunstnere og andre freelanceres måde at arbejde på – nogle regler arbej-der mod os frem for med os. For eksem-pel ville det være bedre, hvis fondsmid-ler ikke nødvendigvis beskattes samme år, man har modtaget dem. Som det er nu, risikerer man, at ens materialeud-gifter også beskattes. Og hvis Statens Kunstfonds midler blev omstruktureret, så der kom flere puljer til proces og re-search fremfor til det endelige produkt.

»Det handler om at jonglere med en masse ting på én gang, også selvom du måske ikke får penge for det«

Maj Horn: Mobile sculptures – circular economy. Fotoprojekt i samarbejde med kunstner Signe Rom. Arkiv for Detaljer (2015).



Johannes SivertsenBilledkunster. Uddannet i 2014 fra Det Fynske Kunstakademi. 32 år. www. johannessivertsen.com

At gennemskue skatteregler er et arbejde i sig selvHvad har overrasket dig mest ved overgangen fra studerende til at skulle leve af sin kunst? Jeg er ikke den fødte optimist og for-ventede ikke, at jeg ville få en fast indtjening med det samme. Så faktisk er det positive ting som at have fået et arbejdslegat og solgt malerier inden for det første år, der har overrasket mig.

Hvordan stykker du din økonomi sammen?Jeg var arbejdsløs og på dagpenge det første halve år, efter jeg blev færdig, men har siden levet af opgaver såsom bestilte malerier til en lokal, social bo-ligforening i Frankrig, et arbejdslegat og af at undervise på blandet andet Te-strup Højskole. Mit kunstneriske virke kører nu gennem kunstkooperativet KKArt, som er en rar sparringspartner om især love og regler. At gennemskue reglerne for blandt andet skat er et ar-bejde i sig selv, mens jeg gerne bare vil koncentrere mig om mine kunstpro-jekter.

Hvad er den største udfordring ved at være nyuddannet kunster, når det kommer til økonomi? For at få et netværk er det vigtigt at være i København, som er en dyr by at leve i, når du ikke har en stabil økono-mi. Så at finde et billigt sted at bo har været den største udfordring. I længere perioder har jeg været uden bolig, hvil-ket selvfølgelig ikke gør det nemmere at arbejde på sin kunst.

Hvordan oplever du forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstneres arbejdsvilkår? Det er svært, når systemet mest har øje for den almindelige lønmodtager. Når jeg maler, bruger jeg mange kræf-ter på at researche og få inspiration, hvilket betragtes som arbejde inden

»Problemet er, at vi skal navigere mellem specifikke regler, som egentlig er lavet for andre. Man er jo heller ikke en virksomhed, der tjener vildt mange penge«

for kunstverdenen. Men det betragtes som arbejde inden for a-kassen, hvis jeg arbejder på et maleri, mens jeg er på dagpenge, så det må jeg ikke. Her er bil-ledkunstnere i en gråzone. Problemet er, at vi skal navigere mellem specifikke regler, som egentlig er lavet for andre. Man er jo heller ikke en virksomhed, der tjener vildt mange penge.

Hvilke konsekvenser har det?Man vil gerne ud af systemet, hvilket selvfølgelig kan være en motivation. Men for andre kan det have den kon-sekvens, at de holder op med at lave kunst.

Johannes Sivertsen: Wall with canvas. Olie på lærred, 27 × 33 cm (2015).



Anette Abrahams sonBilledkunstner, professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun blev uddannet fra i 1983. 61 år.

www.anetteabrahamsson.dk

Undervisning har været min måde at løse økonomien påHvordan sikrer du som kunstner en leve dygtig økonomi? Jeg har altid haft et atelier og arbejdet disciplineret, plus jeg i mere end 25 år har undervist i maleri og samtidskunst på kunstakademier i blandt andet Odense og Malmø. Siden 2008 har jeg været professor på kunstakademiet i København, hvor min arbejdstid er for-delt mellem 60 procent undervisning og 40 procent forskning.

Hvad har været den største udfordring ved at leve af kunsten? Jamen, det er usikkerheden omkring indtægt. Undervisning, som jeg er heldig så godt at kunne lide, har væ-ret min måde at løse økonomien på, blandt andet da jeg var alene med et barn. Og så har jeg kunnet sælge vær-ker, selvom det ikke er nemt. Til tider har jeg kunnet leve af min kunst. Hvis jeg ikke underviste, ville jeg knokle en del mere for at få solgt mine ting og jagte udstillingssteder. Om jeg ville have haft mere succes af ikke at være professor, er ikke til at sige. Inden jeg begyndte at undervise, var jeg en af De Unge Vilde 1980’erne, hvor jeg levede ret godt på et pænt salg.

Hvordan ser du forholdet mellem det arbejds markedspolitiske system og kunst neres arbejdsvilkår? Undskyld, jeg bander, men det er ad helvede til, fordi systemet, herunder dagpenge- og skatteregler, ikke kan for-stå, hvordan kunstnere arbejder. Det er krænkende, hvordan der mangler flek-sibilitet overfor freelancere, som arbej-der under ekstremt skiftende forhold.

Selv har jeg en kompliceret skattesag liggende i Ankenævnet, som handler om, at SKAT og jeg er uenige om, hvor-vidt jeg må trække min forskning, som jeg er forpligtet til som professor, fra af min a-indkomst.

Hvordan forbereder du som underviser stu-derende på den virkelighed af skatteregler, dagpenge og økonomi, som venter? Jeg holder ikke noget kursus, men det er noget, vi taler om. Jeg opfordrer til at skabe et netværk, da alle ikke er så heldige at gå ind i et galleri og få suc-ces. Det er en hård verden, og mange vælger – hvilket jeg førhen ikke forstod – at gå direkte på dagpenge. Hvordan skal de ellers overleve? Det er tragisk. I stedet burde der være en igangsætter-ydelse.

»Undskyld, jeg bander, men det er ad helvede til, fordi systemet, herunder dagpenge og skatteregler, ikke kan forstå, hvordan kunstnere arbejder«

Anette Abrahamsson: Le Jardin du Sémioticien. Tempera på lærred, 180 × 244 cm, (2015).



Svend-Allan Sørensen Billedkunster og grafi ker. Uddan-net i 2002 fra Det Fynske Kunstaka-demi. 41 år. www.svend-allan.dk

Udfordringen er ikke at miste modet

Hvordan lever du af din kunst? Jeg har ingen indkomst, der ikke har med kunst at gøre. Min økonomi består af en lap her, en lap der og en lap her. Det er en blanding af legater, værksalg og udstillingsvirksomhed. Og så under-viser jeg fast på Aarhus Kunstakademis 3-årige overbygning.

Hvad er den største udfordring i forhold til at leve af kunsten? At få det hele til at gå op økonomisk, så man kan overleve også som fami-lie – udfordringen er ikke at miste modet. I perioder ser det ud af helvede til, når der ikke kommer så meget ind

på kontoen, og i andre perioder ser det godt ud. Som kunstner stiller du dig hele tiden til rådighed og cykler rundt for at skabe et minimum af en økono-mi. En tømrer skal ikke lige undervise, søge et legat og så hjem på værkstedet for at kreere. Jeg elsker friheden til at sidde på mit værksted og kukkelure lidt, men frihedens bagside er usikker-heden. En større ulempe ved friheden er, at systemet ikke har forståelse for, at jeg bygger små stykker til det her lands kultur. Dét regnes ikke for et ar-bejde med sikringsordninger til.

Hvordan oplever du forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunst nerens arbejdsvilkår? Der er ikke noget forhold. Som kunst-ner er du ikke sikret et bagland, selvom verden vil have kunst. Danmark vil godt bryste sig af de store kunstnere,

der har været, og de ganske få, som er, men den store masse er man ikke superinteresseret i. Det politiske er jeg dog holdt op med at gå ind i, fordi det er deprimerende. Jeg er medlem af en a-kasse, så jeg kan få sygedagpenge, hvis jeg skulle falde på mit arbejde og brække benet. Egentlig vil jeg helst have meget lidt med a-kassen at gøre, fordi den mest gør det besværligt at være selvstændig og dagpengeberetti-get. For år tilbage søgte jeg om dag-penge, fordi der var lavvande i kassen, men for at få dem, fi k jeg besked på at nedlægge min virksomhed, sælge ud og skille mig af med mine værker.

Har du nogensinde overvejet at droppe drømmen om det fri kunstnerliv? Sommetider fl irter jeg med tanken om at blive lastbil- eller taxachauffør, men kun i sorte øjeblikke. Når det kommer til stykket, er jeg en frihedselskende tumpe, som dybest set ikke kan eller har lyst til andet end kunsten.

»For at få dagpenge, fi k jeg besked på at nedlægge min virksomhed, sælge ud og skille mig af med mine værker«

Svend-Allan Sørensen: WRITING OF PRINTING IS LIKE SHOOTING YOU MAY HIT YOUR REA-DERS MIND. OR MISS IT. Unika træsnit (2012) 1220 × 810 mm. Foto: Lars Bay, Museum Jorn.



Lise Skou Billedkunstner. Ud-dannet i 2004 fra Det Fynske Kunst-akademi og i 2003 fra Whitney Mu-seum of American Art - Independent Study Program,

New York. 49 år. www.liseskou.net

Det handler om hele tiden at være et skridt foran sig selvHvordan lever du af din kunst? De sidste seks år har jeg levet 100 procent af min kunst. Da jeg beskæf-tiger mig med social praksis, kan jeg ikke sælge et værk, som andre sælger et maleri for eksempel. Så min øko-nomi beror blandet andet på at holde foredrag om min praksis. Jeg har lige været i Warszawa og fortælle om et af mine nuværende projekter. Her fik jeg et honorar. Jeg underviser også på kur-susforløb af op til to ugers varighed på

f.eks. kunsthøjskolen i Bergen, hvor jeg typisk får A-indkomst. Derudover søger jeg legater og anden kunststøtte.

Hvad er den største udfordring ved at leve af kunsten? At man ikke ved, om man har indkomst til at forsørge sig selv og sine børn året ud. Dernæst at man sjældent får en løn, der svarer til de timer, man har arbej-det. Så man må hele tiden være et skridt foran sig selv og finde på nye kunstpro-jekter, så man kan skaffe midlerne til dem, mens man forsøger at koncentrere sig om igangværende projekter. Stres-sende. Men hellere det end dagpenge, som jeg engang var på on and off nogle år – jeg følte mig som en umyndiggjort klient, systemet konstant tjekkede op på og mistænkte for ikke at søge nok jobs. De fleste kunstnere arbejder meget periodevist, hvilket systemet slet ikke er gearet til. Vi er i en gråzone, plus vi ikke har nogen overenskomst.

I kan vel ›bare‹ organisere jer?Selvom flere og flere samarbejder, hersker stadig, synes jeg, en forældet

opfattelse af det autonome kunstner-geni: enhver er sin egen lykkes smed, og derfor kan solidaritet ikke opstå. Hvis jeg f.eks. siger nej tak til en udstil-ling, fordi jeg ikke får en betaling, som svarer til arbejdstiden, står en anden parat, som måske er nyere på kunst-scenen og kæmper for at etablere sig, og som derfor siger ja tak. Vi burde strejke og kæmpe for en overenskomst, der sikrer os en mindsteløn.

Har du nogensinde overvejet at droppe drømmen om at leve af kunsten? Ja, det gør jeg stadigvæk. Selvom det kører nogenlunde rundt i dag, er det en stor udfordring, fordi jeg ikke kender min økonomi om tre måneder. Usikker-heden er en psykisk belastning. Så ind imellem kigger jeg stillingsannoncer for et ›rigtigt arbejde‹, hvor man er under-lagt et system og et hierarki og arbejder fra kl. 8 til 16. Sådan et job får man løn for, fordi dets produktivitet og økono-miske gevinst er målbart.

»Selvom flere og flere samarbejder, hersker stadig, synes jeg, en forældet opfattelse af det autonome kunstnergeni: enhver er sin egen lykkes smed«

»Vi burde strejke og kæmpe for en overenskomst, der sikrer os en mindsteløn«

Lise Skou: Reading performance, Adam Smith’s mother. Still. (2013)



Kunstnere skaber værdi for hele samfundet

Kunstnerne selv er en lavindkomstgruppe, men bidrager afgørende til samfundsøkonomien. Forskere og erhvervsfolk er enige: Et velfungerende kunstliv er afgørende for vækst og udvikling i hele samfundet.

Kunsten er en vigtig inspiration for os, der producerer

til markedetJoakim Lassen, administrerende direktør, Montana Møbler:

»Vi bliver inspirerede af det som kunstnerne gør, den frihed, de har i deres udtryk og materiale. For et par år siden ar-rangerede vi f.eks. en udstilling i vores showroom i København, der var stærkt inspireret af den tyske kunstner Josef Albers leg med kontraster, farver og firkanter. Det var eksempel på, hvor-dan vi i erhvervslivet låner af kunsten og kunstnerne. Kunstnere er jo ikke bundet af realistiske produktionskrav og konservative normer, som vi er, der skal masseproducere vores produkter. Kunsten er en vigtig inspiration for os, der producerer til markedet. Den frihed, kunstnerne har, inspirerer os andre til, hvordan vi kan bruge farver og former.

Når Montana støtter samtidskunsten og kunstnerne hand-ler det grundlæggende om en kærlighed til kunsten og til den frie udfoldelse. Uden at der er et langsigtet kommercielt sigte med vores sponsorater. Vi kan godt lide kunsten, vi sy-nes den skaberglæde og provokation, kunsten giver samfun-det, er væsentlig at dyrke.

Både min far og jeg har en interesse i samtidskunst med holdninger. Det har vi været med til at støtte – fordi det er en vigtig del af vores samfund. Derfor støtter vi også kunst-institutioner og kunstnere uden bindinger eller krav om modydelser.

En fri og kritisk samtidskunst er vigtigt for vores sam-fund. Den kan forundre os og rykke vores selvopfattelse. Både som virksomhed og som menneske bliver man mere hel af at opleve kunst.

Vi støtter ikke kunsten pga. brandingeffekt eller fordi vi vil have et ›payback‹. Vi gør det fordi, vi ikke kan lade være. Vores kasseapparat klinger ikke pga. det her. Det er måske med til at give Montana et image og en profil, men vi arbej-der ikke bevidst på at blive opfattet på en bestemt måde. Vi er hellere de glade givere, som sørger for, at kunstnere får frie hænder.

Det er vigtigt, også for erhvervslivet, at vi har et levende og velfungerende kunstliv, hvor kunstnerne har så frie hæn-

der som muligt. Derfor følger der hel-ler ingen krav med vores støtte. Jo friere kunstnerne er, jo bedre. Men det kræver jo, at de har penge til huslejen, så de kan skabe deres værker.«

»Det er vigtigt, også for erhvervslivet, at vi har et levende og velfungerende kunstliv, hvor kunstnerne har så frie hænder som muligt«

På billedkunstområdet er Montana pt. sponsor for: Kunstforeningen Gl. Strand, Den Frie Udstillingsbygning, Ordrupgård, Overgaden – Institut for Samtidskunst og Statens Museum for Kunst. Desuden er Montana sponsor for Det Kgl. Bibliotek og Montana Litteraturpris. www.montana.com

Af Miriam Katz



Vi lever af vores kreativitet, derfor samarbejder vi

med kunstnere Camilla Christensen, Head of Product Development & Purchase, Kähler Design:

»Kunst er en spejling af den samtid som vi eksisterer i lige nu og her – et øjebliksbillede. Det er vigtigt for os, at vi tager aktiv del i denne udvikling. Vi lever af vores kreativitet og opfindsomhed, så på den måde falder et samarbejde os naturligt.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en rigtig god ide at fremme den kreative tankegang. Vores fremtid i høj grad er betinget af, at vi fortsat udvikler vores kreativitet og evne til at være innovative.

Vi kan lære af kunstneriske arbejdsmetoder i en virksom-hed som vores. Ved at anskue problematikker ud fra et nyt og anderledes perspektiv kommer der ofte nye og alternative løsninger frem, som måske ikke ville være kommet frem

Kunst er nødvendig for at skabe den kreativitet, samfundet

har brug forJørn Tækker, direktør og ejer, Tækker Group:

»Kunstneres arbejdsprocesser og energier kan skabe resul-tater, du ellers ikke ville få i den kommercielle verden. Hvis man er en virksomhed, der producerer metervarer, skal man nok holde sig langt væk, men for alle os, der skaber produk-ter, som konstant udvikles og indgår i nye komplekse sam-menhænge, er der meget at vinde ved at inddrage kunstnere direkte i virksomheden.

Kunstnere kan tænke på tværs af de systemer og kasser, vi andre tænker i – de kan kombinere ting, der ikke før har været kombineret. Det, det de la-ver, er altid nyt. Hvis den kunstneriske tænkning kombineres med det kom-mercielle, kan man få et produkt, der

ofte er langt bedre end det, vi i det etablerede erhvervsliv selv kunne være nået frem til.

En af de kæmpestore værdier man får, når man som virk-somhed arbejder sammen med kunstnere, er, at de har en særlig lydhørhed og at de tænker på tværs. De undersøger og analyserer hele projektet, vurderer hvilke signaler, man skal lytte til, og sætter nye rammer for projektet.

Hvis der er noget, jeg virkelig værdsætter, er det, når folk arbejder hårdt for en ting. Og jeg kender ingen som kunst-nere, der arbejder i døgndrift og får så lidt ud af det økono-misk. Ganske få kunstnere kan leve godt af deres kunst. Alle de andre må kæmpe sig frem fra projekt til projekt.

Tækker Group får selvfølgelig ikke noget direkte ud af at stille residencies i Berlin til rådighed for kunstnere, men jeg har som erhvervsmand en stærk interesse i, at kunstnere ge-nerelt har ordentlige arbejdsvilkår.

Alle kender jo værdien af at se en spændende udstilling eller et værk, som rører noget ved en, som man ellers ikke ville være blevet bevidst om. De tanker, den værdi, de dia-loger, kunsten skaber – det er der for lidt af i erhvervslivet. Der er for meget fokus på omsætning og bundlinje, alt andet

skæres fra. Samme tendens ses desværre i både folkeskole og gymnasium i disse år. Men kunst er nødvendig for at skabe den kreativitet, samfundet har brug for. Vi har brug for kreative elever, studerende og medarbejdere, der kan skabe ny viden og nye, bedre produkter.

ved en mere traditionel tankegang. Det handler om at tage og bruge denne nye viden, så løsningen bliver så stærk som mulig.

For at erhvervslivet generelt kunne få mere gavn af kunst-neres arbejde tror jeg, man skal forstå værdien i de to ofte modsatrettede verdener. Der er et spændingsfelt, som rum-mer meget læring for begge parter, hvis man tør kaste sig ud i dette grænseland.

Som virksomhed skal man turde miste fodfæstet en gang i mellem og bare reflektere, skabe rum til fordybelse, hittepå-somhed og at være i proces. Samtidig tror jeg, at man som kreativ skal turde sætte sig nogle konkrete mål og stræbe ef-ter en struktur, der kan understøtte ens forretning.«

»Som virksomhed får vi stor værdi ud af, at det kunstneriske niveau i samfundet højnes generelt«

»Vi kan lære af kunstneriske arbejdsmetoder i en virksomhed som vores«

Kähler Design har i år indgået hovedsponsoraftale med ARoS. Siden Kählers grundlæggelse i 1839 har virksomheden haft en tæt tilknytning til kunstverdenen. Kähler har samarbejdet med mange kunstnere gennem årene, lige fra P.S. Krøyer, H.A. Brendekilde, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring til nutidige kunstnere og kunst-håndværkere som Cecilie Manz, Anders Arhøj og Louise Campbell.



Det virker som om, erhvervslivet endnu ikke har forstået hvor meget, vi kan få ud af at arbejde sammen med kunstnere. Den måde erhvervsfolk al-mindeligvis støtter kunsten på, er ved at købe et skulptur eller et maleri. Men i virkeligheden er det langt mere inte-ressant at få et samarbejde op og stå med kunstnere, hvor man ikke behø-ver at profitere direkte på det. I stedet får man som virksomhed stor værdi ud af, at det kunstneriske niveau i samfundet højnes generelt.

I erhvervslivet kastes der mange penge ud i nye investerin-ger bare fordi, pengene skal ›ud og løbe‹. De penge er bedre givet ud på at inddrage kunstnere i virksomhederne og på at forbedre vilkårene i kunstlivet. Kunstnerne skaber frirum, hvor nye ideer kan opstå. Det har vi brug for, ikke mindst i erhvervslivet.

Erhvervslivet kunne i langt højere grad støtte udstillings-livet. Gerne kunstneres egne projektrum og mikro-udstillin-ger, ikke nødvendigvis de store museers blockbustere. Hvis virksomhederne supporterede kunstverdenen uden selv at skulle profitere af det, ville det gavne både erhvervslivet og samfundet som sådan.

Kunsten burde inddrages mere overalt i samfundet. I disse år står vi med en lang række store fælles samfundsopgaver, der skal løses, f.eks. i forhold til integration, sundhedsvæ-sen etc.. Jeg er overbevist om, at kunsten kan give os bedre

opgaveløsninger og nye produkter, der kan være med til at forbedre livet for os allesammen. Erhvervslivet bør tage mere ansvar for, at vi har et velfunge-rende kunstliv – det skal ikke overlades til det offentlige kunststøttesystem ale-ne. Virksomhederne har ikke råd til an-det! Langt de fleste virksomheder lever jo af at videreudvikle deres produkter – om det så er pumper eller medicin – så vi har konstant brug for ny viden, inno-

vation og kreativitet. De nye tanker skal komme fra alle lag i virksomheden, ikke kun fra direktøren, der køber et maleri til sit kontor eller er til reception på et kunstmuseum.«

Kunststøtte skaber vækstOffentlig støtte til kunst er med til at booste økonomien i Storbritannien. Det er konklusionen i en rapport fra Creative Industries Federation, en uafhængig sammen-slutning, der beskæftiger sig med offentlig kunst, kultur og virksomheder i den kreative industri. Rapporten blev offentliggjort sidste år sammen med en anden rapport, bestilt af det engelske statslige kunstråd, der indeholder en detaljeret analyse af kunst og kulturs makroøkonomi-ske bidrag til den samlede økonomi.Den viser, at kunst og kultur bidrager med 7,7 milliarder pund svarende til cirka 52 milliarder kroner. For hvert pund man investerer i kunst og kultur, bliver 1,06 pund genereret i den samlede økonomi.Direktør John Kampfner sagde ved offentliggørelsen af rapporten til The Guardian, at man skal stoppe med at se kunsten som en ›blød‹ økonomisk faktor, der kun er ›rar at have‹. I stedet skal man forholde sig til kunstens, ifølge ham, afgørende rolle i opretholdelsen af et godt samfund.

Kreative erhverv er vækstdynamoerKreative erhverv er samfundsøkonomiske vækstdyna-moer. Det har flere undersøgelser vist de senere år, bl.a. fra Kulturministeriet, Center for Oplevelsesøkonomi og EU-kommissionen. EU-rapporten ›Frigørelse af de kulturelle og kreative in-dustriers potentiale‹ fastslår, at den kulturelle og kreative sektor, hvori også billedkunstnerisk virksomhed indreg-nes, er en af de væsentligste økonomiske drivkræfter i Europa. Således har EU’s kulturelle og kreative industrier et højt vækstpotentiale og bidrager med 2,6 procent af EU’s BNP, hedder det bl.a. i EU-rapporten.Tallene afspejler, at billedkunsten som fagdisciplin udgør fundamentet under den formgivende del af kultursekto-ren – dvs. bl.a. design, kunsthåndværk, arkitektur, film, tv, mode og computerspil-industrien. Herhjemme tegner kreative erhverv sig for 6-7 pct. af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, svarende til ca. 85.000 beskæftigede og en årlig om-sætning på ca. 200 mia. kr.. I følge Eksportrådet står de kreative erhverv og oplevelsesøkonomien netop nu for 10 procent af Danmarks samlede eksport.

Kilder bl.a.: Notat til Folketingets Erhvervs- Vækst og Eksportudvalg 2015, Center for Oplevelsesøkonomi.

Konference om kunst og erhverv på GodsbanenI maj samledes over 150 deltagere på konferencen ›Når Kunst og Erhverv mødes – veje til samarbejdsprojekter i erhvervslivet‹. Konferencen var arrangeret af Aarhus Bil-ledkunstcenter. Alle oplæg blev filmet og vil blive lagt ud på billedkunstcentrets webside: www.aabkc.dk

»Hvis der er noget, jeg virkelig værdsætter, er det, når folk arbejder hårdt for en ting. Og jeg kender ingen som kunstnere, der arbejder i døgndrift og får så lidt ud af det økonomisk«

Tækker Group beskæftiger sig med ejendoms-, projekt- og idé-udvikling. Siden 2015 har Tækker Group stillet to lejligheder i Berlin til rådighed for kunstnere som artists-in-residencies – TækkerAIR BERLIN – i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter. Tækker Group inddrager kunstnere i virksomheden, pt. er billedkunstner Marie Marckmann ansat til arbejdet med at skabe en helt ny bære-dygtig by, kaldet Nye, som Tækker Group udvikler og opfører ved Elev nordøst for Aarhus by. Læs mere på www.taekker.dk og www.nye.dk samt www.aabkc.dk



Ved siden af tremmesengen ligger en elefant med snablen i det spraglede gulvtæppe. Sengen er uredt og den store reol, som fylder hele den ene væg, er proppet med bøger og lege-tøj. På væggen overfor hænger et stort H i mørkegrønt metal, der står for Holger. Det er hans børneværelse i en lejlighed i København.

På væggen uden for Holgers værelse hænger seks af Sophia Seitz-Rasmussens egne værker på en række. Men den tætte forbindelse mellem kunst og barneliv i dag afspejler ikke ti-den under hendes graviditet:

»Jeg vidste godt, at det nok ville blive svært at få barsel. For som kunstner består din indkomst af mange forskellige dele, hvilket sjældent er forbundet med rettigheder som bar-sel og dagpenge. Desværre. Så jeg vidste også, at det perfekte tidspunkt i forhold til en sikker økonomi aldrig ville komme. Men at systemet er så kompliceret, overraskede mig,« siger Sophia Seitz-Rasmussen.

Købt eller solgt?For Sophia Seitz-Rasmussen var det nærmest ugennemsku-eligt, om hun som ›atypisk beskæftiget‹ var sikret barselsor-lov – om hendes patchwork-økonomi opfyldte beskæftigel-seskravet til at kunne få barselsdagpenge.

De seneste to år før barslen havde Sophia Seitz-Rasmus-sen stykket sin økonomi sammen ved at arbejde som handi-caphjælper 12 timer om ugen. Det var hendes primære ind-komst. Samtidig arbejdede hun ugentligt 12 timer som assi-stent for billedkunstner Peter Holst Henckel, hvilket var ho-norarlønnet. På den måde fik hun råd til at arbejde på sine egne kunstprojekter efter fyraften.

»Det var både stressende at arbejde så meget for at overleve som kunstner, og stressende at være usikker på situationen omkring min barsel. Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt, og ringede mange gange til Udbetaling Danmark for at forstå mine muligheder. Her sagde en ansat til sidst til mig: ›Du spørger for meget‹. Da følte jeg mig virkelig mistænkelig-gjort,« siger hun.

Patchwork-barselDe seks billeder ved siden af Holgers børneværelse har alle en hvid papirbaggrund og er omkranset af en hvid træramme. Motiverne, ét i hver ramme, er overført til papiret ved hjælp af en kopimaskine og tæller blandt andet et sæt strikkenåle en aflang blonde og sytråd i en cirkelformet nål. Linjerne er uskarpe, men fremstår bløde, snørklede og forfinede. Snørk-let var også Sophia Seitz-Rasmussens vej til barsel. Ligesom hendes patchworkøkonomi blev barslen sat sammen af for-skellige lapper.

»Først få uger inden jeg skulle føde, faldt det i hak. Tænk at det skulle tage så mange måneder at gennemskue alle de barrierer, som systemet opstiller for os, som ikke er alminde-lige lønmodtagere. Men som bidrager til samfundet med en værdi, politikerne ikke forstår,« siger hun.

Barselsdagpengene fra de 12 timers ugentlige arbejde som handicaphjælper var ikke nok til at finansiere familieforøgel-sen. Det, der endte med at sikre Sophia Seitz-Rasmussens bar-selsorlov, var en såkaldt barselsansættelse via barselsordnin-gen Barsel.dk, som Billedkunstnernes Forbunds jurist gjorde hende opmærksom på.

Ordningen muliggør, at arbejdsgivere kan ansætte bar-slende freelancere, såsom billedkunstnere, og få refunderet stort set hele lønnen. En sådan ansættelse lykkedes det So-phia Seitz-Rasmussen at få hos en af sine samarbejdspartne-re, hvilket betød, at hun fik det, der svarer til fuld løn under sin barsel i et halvt år. Løsningen betød også, at hun de sidste tre måneder af barslen var berettiget til barselsdagpenge sva-rende til fuld tid.

»Jeg var så glad, da det endelig lykkedes. Jeg har flere ven-inder, der er kunstnere, som må droppe at få barsel eller helt droppe at få børn, fordi systemet er indrettet på en måde, der gør det nærmest umuligt at få en ordentlig barselsordning,« siger hun og understreger, at problemet ikke alene vedrører billedkunstnere, men også andre atypisk beskæftigede som skuespillere, journalister og iværksættere, hvis arbejdsliv ikke lige passer ind i de sædvanlige bokse.

Af Sarah Piil

Jeg følte mig mistænkeliggjort af systemet, men var jo bare gravid Billedkunstner Sophia Seitz

Rasmussens graviditet var stressende. For som såkaldt ›atypisk ansat‹ er det

ikke sådan at få barselsorlov. I yderste konsekvens kan det blive et valg mellem at være kunstner eller forælder, siger hun. Og det truer kunstens mangfoldighed.



Forældede regler ensretter kunstlivetUsikkerheden og ugennemskueligheden, som prægede So-phia Seitz-Rasmussens forløb op til barslen, peger på et misforhold mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstneres arbejdsvilkår. Et misforhold, der bunder i, at kunstnerisk arbejde ikke anerkendes som ›rigtigt arbejde‹, mener Sophia Seitz-Rasmussen.

Hun efterlyser et mere fleksibelt sikringssystem, som pas-ser til nutidens arbejdsstyrke med flere og flere atypisk be-skæftigede. I sidste ende truer de forældede arbejdsmarkeds-regler mangfoldigheden i kunstlivet, mener hun:

»Spørgsmålet er, om vi som samfund vil have kunst, som har indsigt i forskellige dele af samfundet og er relevant for en bredere del af befolkningen. For så skal vi også have kunstnere fra forskellige samfundslag.«

»Hvis systemet ikke i højere grad gør plads til atypisk an-satte, kommer det til at være de riges børn, som bliver kunst-nere. Dem, som helt fra start kan tage penge med ind i kunst-verdenen, bliver udøverne. Og så mister kunsten sin rele-vans,« siger hun.

»Kunsten udfordrer fastgroede normer og systemers vante måder at tænke på. Som samfund skal vi leve af vores gode ideer, og derfor skal der være plads til kunsten, der tænker på tværs af boksene. Vi står overfor store udfordringer som klimakrise, krige og flygtningekrise. Så mere end nogensinde har vi brug for netop at udfordre vores vante tankegang«.

Sophia Seitz-Rasmussens arbejde kan ses i august på udstillingen KIKshh (www.scthanshave.dk/kikshh) og i september-oktober på udstillingen DIMENSION - KUNST TUR/RETUR KUNST i Rundetårn. Se også www.seitzrasmussen.com

»Jeg vidste, at det perfekte tidspunkt i forhold til en sikker økonomi aldrig ville komme. Men at systemet er så kompliceret, overraskede mig,« siger Sophia Seitz-Rasmussen. Foto: Katrine Møbius.

Kunstnere i klemme i barselsreglerHvis man som lønmodtager opfylder kravet om at have været beskæftiget i mindst 120 timer i 13 uger før barselsorlovens begyndelse, har man ret til barsels-dagpenge, uanset om man er medlem af en a-kasse eller ej. For selvstændige gælder der ligeledes et beskæftigel-seskrav, samt et krav om overskud i virksomheden. Mange kunstnere opfylder ikke beskæftigelses- og indtægtskravene til at få barselsdagpenge, fordi de arbejder som både lønmodtager og selvstændig, og indtægterne kan ikke lægges sammen. Desuden tæller legater almindeligvis ikke med i opgørelsen over de indtægter og arbejdstimer, som danner grundlag for at få barselsdagpenge.

Barselsansættelse for kunstnereBarselsfonden Barsel.dk blev oprettet i 2006 og sikrer, at alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked kan få løn under barsel. Ordningen giver også mulighed for, at freelancere – heriblandt kunstnere – kan få løn under barsel i form af en såkaldt barselsansættelse.En barselsansættelse er, hvis en arbejdsgiver er villig til at ansætte én i barselsperioden mod at få lønnen refunderet af barselsfonden Barsel.dk. Arbejdsgiverne har stort set ingen ekstra udgift ved at ansætte en kunstner på denne ordning.De senere år har flere medlemmer af BKF været på ordningen, ligesom bl.a. et antal medlemmer af Dansk Skuespillerforbund. Læs mere på www.bkf.dk/raadgivning

Barselsfond for selvstændige nedlagt Den barselsudligningsfond for selvstændige, der blev vedtaget under den tidligere regering, nåede knap nok at komme i gang inden den blev nedlagt sidste år. Dermed er kunstnere, der har selvstændig enkelt-mandsvirksomhed og får børn, henvist til at leve af barselsdagpenge i den periode, de holder fri med den lille ny, svarende til 112 kroner i timen, hvis de vel at mærke opfylder beskæftigelses- og indtægtskravene for barselsdagpenge.

NB: For enkelmandsvirksomheder kan der dog tegnes en sygedagspengeforsikring hos Statens Administration. Forsikringen dækker bl.a. minimum 2/3 af dagpenge under barsel uanset indkomst. Forsikring koster 1768 kr. årligt.



Ni keramiske billeder fylder det meste af værkstedets ene væg. Farveprøverne på et lille bord ved siden af vidner om, at de kvadratiske værker er i proces. Et abstrakt og spraglet mønster fylder kvadraterne ud, men farven i de fleste felter er endnu mat pastel. Trods sine mere end fem årtier som ke-ramiker og billedhugger kan det øjeblik, hvor et stykke ke-ramik slipper ovnen første gang, stadig gøre 72-årige Kirsten Ernst spændt og begejstret.

»Man kan aldrig vide, præcis hvordan farven ender. El-ler om farverne fungerer sammen, før glasuren er blevet brændt. Den proces fascinerer mig endnu,« siger hun og for-tæller, at planen er, at de ni værker skal med på Kongega-ardens sommerudstilling i juni. Værkstedet er en tilbygning til et gult bindingsværkshus med stråtag, som ligger et godt stykke inde i skoven i midtsjællandske Stenstrup. Det er her-fra, Kirsten Ernst de seneste 35 år har formet keramiske billeder og meterhøje skulpturer, som har taget del i udstillin-ger i Japan, Italien og det meste af Dan-mark. Hun bor i det gule hus sammen med sin mand.

Det er syv år siden, Kirsten Ernst gik på pension. Efter skat får hun cirka 7.200 kroner udbetalt. Men det formelle stem-pel som folkepensionist ændrer hverken ved hendes kunstneriske virke eller ved selvforståelsen som kunstner.

»Titlen som folkepensionist betyder rigtignok, at samfun-det går op i alder. Men det rører mig ikke. Jeg er vant til som kunstner ikke at passe ind systemets sædvanlige kasser. Jeg har aldrig tænkt på at skulle holde om med at arbejde kunst-nerisk, bare fordi jeg er nået en høj alder,« sige hun.

Pensionsreglerne forhindrer ikke kunstnere som Kirsten Ernst i at arbejde, men det kan ske, at de mister folkepensio-nen eller får den reduceret, hvis de tjener for mange penge ved siden af. Man må tjene op til 60.000 kroner om året, før der bliver trukket i folkepensionen. Pensionens størrelse af-hænger desuden af, om man er enlig eller har en samlever.

Kunst og pragmatikTango, Gammel trold og Heks i flammer står på den forårsgrønne græsplæne, som er udsigten fra Kirsten Ernsts værksted. De tre er blandt 20 skulpturer rundt omkring i haven, der på en og samme tid går i ét med og skiller sig ud fra omgivel-sernes buske, træer og skov. Grænsen mellem have og skov

er flydende. Med sine organiske forme blender skulpturerne ind, mens deres skinnende overflader og pangfarver i blå, gul og rød træder ud af naturen, som endnu har til gode at sprin-ge ud en eftermiddag i april. De 20 skulpturer vidner om et langt kunstnerliv, som Kirsten Ernst primært har finansieret gennem salg af værker. Ligesom arbejdsugen har økonomien været kendetegnet af omskiftelighed.

»Opture og nedture har præget min økonomiske situation og arbejdsliv gennem tiden. I perioder har jeg solgt meget, i andre perioder ganske lidt. Jeg har altid været bevidst om de skiftende tider som et vilkår. Det har handlet om at sætte tæ-ring efter næring og ikke stifte gæld,« fortæller hun og frem-hæver sit engagement i kunstnersammenslutningen Den Fle-xible i 28 år, der udstillede fast på Kunsthal Charlottenborg frem til starten af 1990’erne, som en særligt god periode.

Kirsten Ernst har ikke sparet op til pension. Nok har hun været opmærk-som på sine arbejdsvilkår som kunstner, der ifølge hende har været overset fra po-litisk side, og en lang karriere har lært hende at navigere i komplicerede regler om bl.a. skat. Men Kirsten Ernst beslutte-de for længst, at det var vigtigere at have råd til at skabe nu og her end at sikre sig økonomisk i en fjern fremtid.

»Materialer er dyre, og udgifterne kan først trækkes fra, hvis der er overskud.

Så sommetider har det været småt med pengene. Der har ikke været noget at lægge til side af til for eksempel pension. Kunstnere har oftest ikke samme sikkerhedsnet som almin-delige lønmodtagere, men jeg valgte ikke at gruble over op-sparing til min alderdom,« siger hun og tilføjer med et smil: »Selvom jeg ikke ville kunne leve af min folkepension inde i København, er den jo en fast indkomst i modsætning til før. Dét har noget vidunderligt over sig«.

Udfordrende reglerFinanskrisen har Kirsten Ernst kunne mærke på folks lyst til at købe kunst. De sidste år har hun ikke solgt så meget, hvil-ket gør det nemmere at holde styr på ikke at tjene for meget ved siden af folkepensionen. Men hun sørger alligevel for at gemme samtlige bilag om indtægter fra og udgifter til sine keramiske værker, hvis hun en dag skal fremlægge regnskab for Skat.

Af Sarah Piil

Den formelle titel som folkepensionist ændrer ikke ved billedkunstner Kirsten Ernsts skabertrang. Så hun gemmer alle bilag for ikke at komme på kant med, hvad hun må tjene ved siden af folkepensionen.

Jeg går aldrig på pension fra kunsten

»Selvom jeg ikke ville kunne leve af min folkepension inde i København, er den jo en fast indkomst i modsætning til før. Dét har noget vidunderligt over sig«



»I virkeligheden er regnskaber og pengesystemer fremme-de for mig. Men et langt arbejdsliv som kunstner har lært mig at være forsigtig, når det handler om økonomi. For ek-sempel har en revisor været nødvendig for at gennemskue reglerne,« siger hun og henviser til, at hun fik hjælp af en re-visor, da hun benyttede sig af den såkaldte virksomhedsord-ning i en syvårig periode fra 2000.

Ordningen er til for selvstændige og er ifølge Skattemini-steriet et alternativ til almindelig beskatning. Blandt andet giver ordningen selvstændige mulighed for at udjævne svin-gende indkomster, hvilket var grunden til, at Kirsten Ernst anvendte den. I de syv år solgte hun godt af sine værker og havde derfor overskud til at lægge penge til side i virksom-hedsordningen, som hun så kunne leve af i trangere tider, hvilket blev tilfældet i takt med finanskrisen. Men trods umagen for at være økonomisk ansvarlig bad Skat hende om at betale 40.000 tilbage i skat, hvilket blev til en sag, Bil-ledkunstnernes Forbund førte for hende, men som desværre blev tabt i Landsskatteretten i 2013.

»Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt, fordi jeg virkelig hav-de rådført mig for at være sikker på at følge de komplicerede regler og gøre det rigtige. For en som mig er 40.000 rigtig mange penge,« siger hun, men afbryder sig selv: »Jeg gider ikke at bruge mit liv på at være bitter. Det handler om at se fremad. Så jeg vil hellere glæde mig over, at vi i år har 20-års jubilæum på Kongegaarden«.

Kirsten Ernst er aktuel med Korsør Kunstforening nu i juni måned på Kongegaardens Sommerudstilling. Mere info: www.kongegaarden.dk

»I virkeligheden er regnskaber og pengesystemer fremmede for mig. Men et langt arbejdsliv som kunstner har lært mig at være forsigtig, når det handler om økonomi,” siger Kirsten Ernst. Foto: Katrine Møbius.

Folkepensionister i Skats søgelys

Flere kunstnere oplever, at de i forbindelse med overgangen til folkepensionen bliver gået efter i sømmene af Skat. Det, som Skat fokuserer på er, at vurdere om folkepensionisten driver en virksom-hed i skattemæssig forstand. Hvis man ikke driver en virksomhed ’erhvervsmæssig forstand’ – dvs. ikke har tilstrækkelig indtægt – kan man ikke opnå fradrag for udgifter i forbindelse med ens kunst-neriske arbejde. Vurderingen har intet at gøre med ens status som folkepensionist, men overgangen til pensionist kan være anledning til, at Skat kigger nærmere på ens virksomhed og skatteberegning.Som folkepensionist er der ingen regler, der be-grænser ens muligheder for at drive virksomhed, men afhængig af, hvor meget man tjener i virk-somheden, trækkes man i folkepensionen. Man må tjene op til 60.000 kr. om året, før der bliver trukket i folkepensionen.

Kunstnere må droppe efterløn

Har man som kunstner været medlem af en a-kasse, der giver ret til efterløn, skal man tænke sig godt om, før man benytter sig af muligheden. Efterlønsreglerne passer dårligt for de fleste kunst-nere, bl.a. fordi a-kasserne har strenge krav til, at man kan sætte tid på og værdisætte ens kunstne-riske arbejde. I flere tilfælde kontakter a-kasserne kunstnere for at kontrollere, om de medvirker i kunstprojekter eller udstillinger i efterlønsperioden, og det er derfor stort set umuligt at drive kunstne-risk virksomhed sideløbende med, at man modtager efterløn.

Konsekvensen er, at mange billedkunstnere enten må fravælge den efterlønsordning, som de har betalt til i god tro i mange år, eller vælge at ned-drosle de kunstneriske aktiviteter i de år, hvor de får efterløn.



Af Miriam Katz

»Hvad med lige at stikke fingeren i jorden. Bonite-ten her er for god til den slags københavneri ›for små penge‹ med ›borger-inddragelse‹. Kunst er en specialitet og ikke et de-mokratisk makværk, po-litisk og kulturelt! Og læg så ydmygt øret til jorden. Og ta’ toget hjem. Basta.«

Så kontant udtrykker billedhugger Jens Flensted Andersen, Nakskov, sig i et læserbrev til Lolland Falsters Folketidende, hvor han i skarpe vendinger anklager sommerens sejlende samtidskunstfestival WELL COME for at mangle kunstnerisk kvalitet og for at ske på bekostning af lokale professionelle kunstneres egne udstillingsmuligheder.

Til Billedkunstneren fortæller han og hans kollega, billedhugger Palle Lindau, at flere kunstnere i området er rasen-de over festivalen, der som beskrevet i martsudgaven af BKF’s blad, er igangsat på initiativ af Lolland-Falsters og Guld-borgsunds kommuners billedkunstråd, med støtte fra Statens Kunstfond.

Festivalen finder sted i juli-august, hvor et skib med fem internationalt an-erkendte samtidskunstnere besøger ni havnebyer på ›sydhavsøerne‹ og skaber værker sammen med lokale borgere, foreningslivet og regionens kunstnere.

WELL COME kurateres af kunstner-gruppen Wooloo, som også medvirkede i samtidskunstfestivalen Tumult i sam-me område tilbage i 2010. Tumult blev i sin tid kritiseret for ikke i tilstrække-lig grad at inddrage lokale borgere. Nu er samme fejl ved at ske igen, mener de vrede kunstnere på Lolland-Falster:

»Nogle af de samme intellektuelle kunstformidlere som kørte Tumult, har gang i dette fuldstændigt parallelle pro-jekt. Resultatet dengang var, at vi loka-le kunstnere sad tilbage med en følelse af at være snydt og ydmyget af smarte storbykunstnere. Ikke kun økonomisk – men holdt til grin og udelukket fra et Land Art-lignende projekt, som vi jo ellers syntes at vi selv havde findyrket

adskillige gange, dybere end i mange andre egne, i Land art-festivalen ›Land Art Lolland‹. Denne gang forsøger Woo-loo sig godt nok med en charmeoffensiv overfor os lokale, men dybest set er der en dyb ego-økonomisk manipulation bag projektet, der inviterer fem uden-landske kunstnere hertil. Så kan vi lo-kale få lov til at være lidt med som fri-villige kludedukker, der står og vinker på kajen, når WELL COMEs skib lægger til ved kajen,« siger Palle Lindau

Kolleger bakker op om WELL COMEI Lolland Falsters Folketidende har de-batten bølget frem og tilbage de seneste måneder, og medlemmer af festivalens styregruppe og kunstfondsdirektør Git-te Ørskou har besvaret kritikken. De pe-ger bl.a. på, at kunstfestivalen også ind-drager det lokale kunstliv, bl.a. i form af udstillinger i byrummet, og de opfor-drer kritikerne til at deltage.

Desuden har 25 kunstnerkolleger skrevet et kollektivt læserbrev til Lol-land Fal sters Folke tidende, hvor de bakker helhjertet op om festivalen:

»Vi er mange lokale kunstnere der personligt deltager i WELL COME’s pro-jekter, og endnu flere der glæder os til at opleve festivalen og vise vores opbak-ning på anden vis, idet vi oplever festi-valen som et intelligent, kærkomment og interessant indspark til kunsten og os kunstnere på Lolland og Falster. Det er yderst vigtigt for kulturen herne-de, at ambitiøse initiativer som WELL COME bliver støttet – også i fremtiden,« lyder det bl.a. i det fælles læserbrev fra regionens kunstnere.

Samme toner kommer fra maler og grafiker Claudio Bannwart, Stege, der er formand for Billedkunstnernes For-bunds regionale udvalg i Storstrøm og medlem af Guldborgsund Kommunes Billedkunstråd, som er initiativtager til festivalen.

Han kan ikke genkende kritiker-nes udlægning af situationen omkring WELL COME – selvom han medgiver, at erfaringerne fra Tumult ikke var gode:

»Det er netop pga. de problematiske erfaringer med Tumult, at vi vil vise, at det er muligt at lave et ordentligt pro-jekt af høj kunstnerisk kvalitet ud fra tankerne om social intervention og bor-gerinddragelse,« siger han.

»De indledende debatmøder har da også vist, at der er stærk opbakning til WELL COME, både fra borgere og kunst-nere. Desuden har vi fra billedkunstrå-dets side afsat midler til flere ’pop up’- udstillinger med lokale professionelle kunstnere, netop i erkendelse af, at der er brug for at give lokale, traditionelt arbejdende kunstnere gode muligheder for at deltage i WELL COME,« fortæller han.

Kunsten mangler rumClaudio Bannwart giver dog kritikerne ret i, at der generelt mangler udstil-lingsmuligheder for kunstnere, der ar-bejder med traditionelle billedkunstne-riske udtryksformer som skulptur, ma-leri og grafik på Lolland-Falster:

»Det er rigtigt, at konceptuelle og so-cialt orienterede kunstprojekter har mere politisk medvind i disse år end de mere traditionelle kunstformer har,« si-ger han.

»Flertallet af os, der bor hernede, er traditionelt arbejdende kunstnere, og jeg er enig med kritikerne af WELL COME i, at vi mangler udstillingsmulig-heder. Heldigvis har herboende profes-sionelle kunstnere for nylig etableret en forening, der netop har til formål at op-rette et sådant udstillingssted. Forenin-gen vil nu forhandle med kommunerne om at realisere planerne. Samme frem-gangsmåde har kunstnere brugt med held flere andre steder i landet. Det ar-bejde kunne kritikerne af WELL COME jo engagere sig i, og så glæde sig over den brede interesse for billedkunst, fe-stivaler som WELL COME kan være med til at skabe,« siger Claudio Bannwart.

Mere info: www.lfkunstfestival.dk og Facebook: WELL COME kunstfestival.

Strid om kunst festival på LollandFalster

Kritiske kunstnere raser mod sommerens internationale kunstfestival WELL COME: Bondefangeri og københavneri af værste skuffe, mener de. En stor gruppe lokale kunstnere bakker dog op om festivalen: Yderst vigtigt for kulturen hernede, at ambitiøse initiativer som WELL COME bliver støttet – også i fremtiden, siger de.


Kunstneren på plejehjemmetVille vi kunstnere takke ja til at udsmykke Helvede, hvis vi blev betalt for det? Billedkunstner Søren Martinsen om kunstneres rolle og ansvar i offentlige udsmykningsprojekter.

AfSøren Martinsen, billedkunstner

»DET ER ANNA DER KALDER!!«

Stemmen gav genlyd igennem lange gange. Igen og igen, som opkald i en lufthavn: »Det er ANNA der kalder! Jeg tisser i bukserne og det er ikke særlig behageligt! Det er ANNA, der kalder«!

Jeg stod på Plejecentret Hedevej i Ris-skov. Stod ude på gangen, tog en dyb indånding – og forstod, at dette miljø ville blive mine omgivelser i mindst et år: Tre bygninger med i alt fem etager, ens som var de klonede af hinanden, med hundredevis af meter gange, i et layout, der gjorde det umuligt at orien-tere sig. Det kunne lede tanken hen på »fingrene« i en lufthavn.

Jeg skulle til at påbegynde min før-ste, store kunstudsmykning. Og jeg var også selv ved at tisse i bukserne – af skræk: Stedet var kæmpestort:

Jeg havde vundet en skitsekonkurrence om at skabe en totaludsmykning af det-te helt nye plejecenter til 82 beboere. Opgaven var stillet ret konkret, og gik ud på at en kunstner skulle lave male-rier direkte på væggene i alle gange og opholdsstuer, i »klare farver« og med naturlandskaber som grundtema.

Jeg tror at det var udfordringen – at skulle tage kampen op imod en så tita-nisk opgave i sig selv – var dét, der fik lokket mig til at kaste mig ind i arbej-det. Normalt arbejder jeg med fri kunst og ikke bundne opgaver, men der var et også et budget til opgaven, der var stort nok til, at de uendelige gange i det kedelige byggeri kunne forekomme næsten indbydende.

Plejeboligerne var for såvel velfunge-rende som for stærkt svækkede (f.eks. demente) beboere.

For mig at se var der ingen forskel på denne institution og det »gammel-dags« plejehjem, min farmor boede på for år tilbage. Hver person har en privat bolig på stør-relse med en kollegielejlighed, og ma-den (vacuumpak) varmes i et køkken og serveres i spisestuen.

Jeg planlagde en serie på fem kæmpe-malerier, der hver havde ét af de øn-skede, fortærskede landskabstemaer som Stranden, Heden, Søen, Marken, Engen som motiv. Disse dannede et center-punkt i »knækket« i gangene, det eneste punkt i bygningen, hvor man kunne se et billede på lang af-stand. Så kunne borgerne og personalet

nemt identificere etagen via temaet og farverne, samt orientere sig i forhold til dette sted, som lå lige midt i etagen. Med udgangspunkt i disse landskabers farver, »eksploderer« lange farvestriber endvidere ud fra malerierne og løber i diverse variationer ned ad gangene og ind og ud af opholdsrum. Derud-over planlagde jeg at supplere striber og landskaber med en række mindre malerier på plader, der svæver lidt ud fra væggen og i mere fri form kunne detaljere temaerne og støtte farvesæt-ningerne.

Idet jeg begyndte at arbejde på afde-lingerne, kunne jeg se hvilken tilvæ-relse beboerne havde. Fra min position i knækket på gangen kunne jeg følge med i alt hvad der foregik, eller rettere ikke foregik; der skete nemlig intet.

Det institutionelle præg var stærkt: dette var opbevaring snarere end aktivt liv. Man overlevede, indtil man døde. Tre daglige måltider var den eneste ad-spredelse for beboerne udover en flod af kaffe, der blev tilbudt formiddag, eftermiddag og aften, og i øvrigt hver gang en af de gamle var ked af det, ag-gressiv eller forvirret.

Og det var de tit. Det var skræm-mende at se, hvor hurtigt det gik ned ad bakke for beboerne. I løbet af de par måneder vi malede den første afdeling,

ESSAY

»Vi laver kunst til fængsler, hvor folk går til i ensomhed; på hospitaler, hvor folk er dødssyge. Ville vi også udsmykke koncentrationslejre, hvis vi brugte dem, eller det nærmeste vi kommer dem, asylcentre? Hvordan stiller det kunstneren?«


så jeg damen ved navn E..., gå fra at kunne tale og hilse til at vandre hvile-løst rundt uden nogen anelse om hvor hun befandt sig, grædende og bedende om hjælp, aggressiv og voldelig nogle gange, andre gange bare i afgrundsdyb lidelse, til sidst helt udslukt.

En mandlig beboer blev sat i TV-stuen hver eneste dag og så de samme to af-snit af Matador (9+10) om igen, hver eneste dag. Det betød, at jeg havde se-riens højlydte musik og dialog i ørerne mindst 80 gange, vanvittigt, og det gjaldt jo også alle andre på afdelingen. Den kører sikkert endnu i dette øjeblik.

En dame var anbragt efter et vist pres fra sin søn, som syntes at det »nu var på tide« at hun kom på et hjem. Hun var ellers frisk og rørig, men atter så man en forværring indtræde af kedsomhe-den, trivialiteten, og nid og nag i mødet med de aggressive og demente dårligere beboere. Efter kort tid var damen godt på vej til at blive senil og vrøv-let som de andre.

Det var ikke fordi de gamle blev forsømt; personalet arbejdede hårdt, de var venlige – slet ikke lige-glade eller afvisende. Der var bare ikke noget at tilbyde som modtræk til de-sperationen – udover kaffe.

Det burde naturligvis ikke komme som en overraskelse for mig, at virkningen af en institution på dens beboere var sådan. Det har man hørt tusind gange: hvor trist det er, at man sætter gamle mennesker på plejehjem, så de visner hen i stedet for at blive plejet hjemme i familien.

Men jeg må sige at det var noget af et chok at se så megen lidelse og nedvær-digende deroute i virkeligheden. Og så var der jo døden: En dag manglede den ene, så den anden beboer, og man så tit ambulancen med de matterede ruder holde udenfor.

Ja, det var tydeligt at mærke, hvor re-ducerende dette sted var. Men hvorfor fokusere sådan på denne dehumanise-ring?

Fordi jeg følte, at det måske var mo-ralsk suspekt at deltage i denne ma-skine, hvor institutionaliseringen af plejen automatisk skabte fremmedgø-relse. Selvom jeg »kun« var der som kunstner, var jeg jo medskaber af insti-tutionen og blev ansvarlig for min del, de visuelle omgivelser. Medvirkede de ikke til denne effekt? Var det forkert at udsmykke et sådant sted? Vi laver

kunst til fængsler, hvor folk går til i ensomhed; på hospitaler, hvor folk er dødssyge. Ville vi også udsmykke koncentrationslejre, hvis vi brugte dem, eller det nærmeste vi kommer dem, asylcentre? Hvordan stiller det kunstneren? Ville vi kunstnere takke ja til at udsmykke Helvede, hvis vi blev betalt for det?

Hvad er egentlig tanken med denne og alle de kunstneriske udsmyknin-ger, vi i Danmark bruger så meget?

Ræsonnementet må være en konsensus i samfundet om at kunsten i det offen-lige rum tjener et fælles bedste, at det pr. definition er »godt«. Man forventer, at kunst gør verden til et bedre sted. Men gør den et forfærdeligt sted min-dre forfærdeligt? Eller er det ren pynt, der samvittighedsløst maskerer institu-tionernes fundamentale ondskab? Ville jeg foretrække Helvede med eller uden kunst, litteratur, kultur?

Jeg måtte spørge mig selv som kunstner: Tror jeg selv på at »udsmykningen« kan forbedre livskvaliteten for institutionens subjekter?

Mens jeg grundede over dette, tog kunstværkerne form. Væg efter væg, rum efter rum, etage efter etage blev omdannet til et helt andet sted med en ny karakter. Den ene farve føjede sig til den anden, blev spejlet og varieret på et hav af måder, der dannede et stærkt varieret visuelt kapow. Guld, kongeblå, brun, zinkgul, vildt grønt, sølv og pink snoede sig igennem afdelingerne.

Og det var opmuntrende, at jeg i mø-det med beboere, personale og pårø-rende fik masser af positive tilkendegi-velser.

Man ønskede fra hjemmets side at kunstneren skulle være personligt til-stede for at give »liv«, en slags »un-derholdning« måske, krydderi på en stillestående tilværelse. Men dét at arbejde midt i institutionens alminde-lige dagligdag stresser og slider, både

på kunstneren og på beboerne. Jeg oplevede, at der var mange af de ældre der blev utryg-ge, mistænksomme og kontrollerende i mødet med kunsten. Praktisk medførte arbejdet nogen

uro på afdelingerne i form af rod med afdækning, værktøj og stiger, m.m. Mange påpegede, hvad de opfattede som mangler, eller ytrede “ønsker” om hvad der skulle være eller ikke være på billederne. Der var en strøm af positive og negative personlige bedømmelser af arbejdet; De ældre blev sat i en situa-tion, hvor de måske følte, at de skulle bedømme og kommentere det fremad-skridende arbejde hver gang.

»For at kunsten kan blive rigtig god skal den spille sammen med arkitekturen på en integreret måde — billedkunst og bygningskunst skal køre samtidig og forløses i et ambitiøst samarbejde«


Som kunstner gik jeg stadig dybere og mere indædt ind i arbejdet. Jeg lærte, fik erfaringer om visualitet i kæm-peformater, flow, farver, logistik og samarbejdet med mange assistenter. For hvert område jeg gennemarbejde-de, lærte jeg mere om hvad der virker godt, og hvad der ikke gør. Men arbej-det var hårdt og trak tænder ud.

Samtidig blev jeg, som tiden skred frem, mere ufølsom overfor lidelsen. Den blev hverdag. Når »Anna kaldte«, tænkte jeg ikke læn-gere, at det var synd for hende og håbede at personalet snart fik tid – jeg tænkte at hun skulle klappe i og holde op med at larme. De gamles tom-me blikke mødtes af mit ligeså tomme. Jeg mærkede ubehag og irritation, når mit kunstværk fik opmærksomhed. Jeg korsede mig, når de gamle som zom-bier busede ind i hinanden, skændtes som børn eller sad i kørestols-trafik-propper. Jeg havde walkman på, så jeg slap for at høre kommentarer. Jeg var en robot på maraton, jeg passede mig selv og nægtede omgivelserne at træn-ge ind. Jeg blev kynisk. De gamle var ikke længere mennesker, men noget »andet«. Og omvendt: jeg var en tavs

silhuet der stod på gangen og arbejdede dag ud og dag ind.

Det er nok so-so med den merværdi man forestiller sig opstår i mødet imel-lem kunstner og bruger. Men ja; ud-smykningen har forbedret kvaliteten af huset og markant præget hele instituti-onen. Den har også opfyldt behov for at skabe tydelige pejlemærker og differen-tiere afdelingerne fra hinanden.

Om det forbedrer livskvaliteten for be-boerne, ved jeg ikke. Men jeg håber at de

i fremtiden får opbygget et trygt forhold til udsmykningen, når den er »vokset sammen« med stedet. Jeg håber at man vil opfatte den som et positivt træk.

Når der bygges i kommunen, og man har en del af byggesummen til udsmyk-ning, er det kritiske punkt, at bygnin-gen først tegnes af arkitekten (eller en cheap entreprenør); kunsten kommer bagefter og klistres på som en hovsa-løsning. Så har kunsten kun en lille mulighed for at skabe et godt miljø. For at kunsten kan blive rigtig god skal

den spille sammen med arkitekturen på en integreret måde – billedkunst og bygningskunst skal køre samtidig og forløses i et ambitiøst samarbejde.

Der er en stor værdi ved at lave ud-smykninger; Kunsten i dagligdagen giver en god oplevelse for dem der ser det, uanset smag. Men kunsten har kun en begrænset kraft til at trække vores institutioner væk fra den gamle triste type.

Institutioner, der er beregnet til ven-ten og død, det er dem, der er problemet. Stil-lestående liv uden me-ning æder sjæle op. Vi skal finde en ny, mere kærlig og menneskelig

måde at gøre hele livet levende og me-ningsfuldt, også for gamle og svage.

Søren Martinsen er billedkunstner og medlem af BKF’s bestyrelse. Hans udsmykning af Plejecenter Hedevej i Risskov er udført på opdrag af Aarhus Kom-mune Sundhed og Omsorg 2013-14. Skitse-konkurrence indkaldt af Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg. Se også: www.sorenmartinsen.com

Fotos af Søren Martinsens udsmykning på Plejecenter Hedevej: Morten Barker.

»Der er en stor værdi ved at lave udsmykninger; men kunsten har kun en begrænset kraft til at trække vores institutioner væk fra den gamle triste type«


Kunstnerne styrer!Danmark har en stærk tradition for kunstnerdrevne initiativer, lige fra de over 100 år gamle kunstnersammenslutninger, til nu-tidens mangfoldige selvorganiserede aktiviteter, hvor professio-nelle billedkunstnere kontinuerligt skaber projekter, udstillinger og rum uden for det institutionelle kunstlivs rammer. Kunstnerdrevne aktiviteter fungerer ofte som laboratorier og vejvisere for udviklingen i resten af kunstlivet, og giver samtidig publikum mulighed for at møde samtidskunsten direkte, uden forstyrrende mellemled. Det vil BKF nu hylde med en årlig pris, Årets kunstnerdrevne udstillingssteder. Du kan være med til at bestemme, hvilke steder, der skal hyldes. Ved at nominere en eller flere kollegers initiativ er du, sammen med dit forbund, med til at skabe synlighed om kunstne-res selvorganiserede aktiviteter.

Vær med: Nominér et eller flere kunstnerdrevne udstillingssteder inden 15. august 2016 på: www.bkf.dk/kunstnerdrevne eller send en mail med max 10-15 linjers begrundelse for din indstilling til [email protected] Årets kunstnerdrevne udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige. Kriteriet er, at stedet er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med formidlere eller andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstil-linger fremover. En jury bestående af BKF’s formand, billedkunstner Nis Rømer, billedkunstner Henriette Heise, underviser ved Det Kgl. Danske Kunstakademi samt billedkunstner Ida Sønder Thorhau-ge, der er dimitteret fra Det Jyske Kunstakademi i år, udvælger 3 vindere blandt de nominerede. Vinderne, der hver modtager 30.000 kr., offentliggøres ved en festlig prisoverrækkelse i oktober 2016 — og omtales selvfølgelig efterfølgende her i bladet og på BKF’s webmedier. Mere info på www.bkf.dk Følg også med i præmieringen på BKF’s Facebook og Instagram #billedkunstnernesforbund

»Kunstneres egne udstillingssteder og projekter er drevet af et beundringsværdigt engagement og ofte delvist finansieret af kunstnernes egne midler. De spiller en vigtig rolle for ud-viklingen i hele kunstlivet, og fortjener langt mere anerken-delse og synlighed.«

Sådan lyder det fra Nis Rømer, formand for Billedkunstner-nes Forbund (BKF), der sammen med forbundets bestyrelse nu indfører prisen ›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹.

›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹ består af tre udde-linger på hver 30.000 kr., som uddeles til tre kunstnerdrevne udstillingsrum/projekter i oktober 2016.

Alle kan indstille et eller flere kunstnerdrevne steder til prisen på www.bkf.dk/kunstnerdrevne eller ved at sende en mail til [email protected] med 10-15 linjers begrundelse for nomi-neringen.

Ny BKFpris hylder kunstneres egne udstillingsrum

Af Miriam Katz

Vær med til at nominere årets kunstnerdrevne udstillingssteder. Vinderne modtager ny stor BKFpris til efteråret.

Vinderne udvælges af en jury bestående af BKF’s formand, billedkunstner Nis Rømer, billedkunstner Henriette Heise, underviser ved Det Kgl. Danske Kunstakademi samt billed-kunstner Ida Sønder Thorhauge, der er dimitteret fra Det Jy-ske Kunstakademi i år.

Medlemmer af BKF opfordres til at indstille en eller flere kollegers aktiviteter til priserne:

»BKF’ere har jo fingeren på pulsen i forhold til den kunst-nerdrevne scene. Vi håber, at mange vil have lyst til at give deres besyv med og på den måde være med til at synliggøre og hylde kollegers arbejde,« siger Nis Rømer og tilføjer:

»Kunstnerdrevne udstillingssteder skaber faglige mulighe-der for andre kunstnere og bidrager med kritisk tænkning, eksperimenter og nye former for visuel kultur. Det er en sær-lig form for kollegiale samarbejder, der ofte eksperimenterer med rammerne og formen for, hvordan kunst kan vises. Alle bidrager de til at forny og udvikle kunstscenen. Med prisen ønsker BKF at anerkende det væsentlige kunstneriske udvik-lingsarbejde, der udføres i disse projekter.«

Pengene til prisen ›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹ kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Tag med dine kolleger i BKF til Berlin Biennalen 2016BKF arrangerer studierejse for medlemmer til Berlin Biennalen i september. Tilmelding er åben nu!

Siden starten i 1998 har Berlin Biennalen været en af de vigtigste kunstbegivenheder globalt. Berlin Biennalen udforsker kunstnerisk udvikling og visioner fra kunstscenen i en af Europas vigtigste kulturelle hovedstæder og arbejder ofte eksperimentelt med at vise udstillinger i dele af byen, hvor man ellers aldrig kommer. Den 9. Berlin Biennale kurateres af New York kunstnerkollektivet DIS, som har stået for nogle af de mest interessante udstillinger gennem de seneste år. DIS har været dagsordensættende med en slagfærdig æstetik og en tæft for at bruge den globale konsums produktion af billeder og objekter til at skabe komplekse værker om, hvor vi er i dag og refleksioner over den kultur, vi ofte tager for givet. I år foregår biennalen fire forskellige steder i Berlin og inkluderer også en sejltur på Spree, der løber gennem byen.

Fagligt fællesskabTag med BKF til Biennalen, sammen med dine kolleger og BKF’s formand Nis Rømer. Der bliver rig lejlighed til at få ny viden, diskutere kunst og være i godt selskab! Studieturen markerer starten på BKF Edu, et nyt medlemstiltag hvor forbundet sætter fokus på ny viden og efteruddannelse til billedkunstnere gennem hele livet.

Turen inkluderer:Bus København-Berlin tur og returAfrejse København: Torsdag den 8. september 2016 kl. 08.00Hjemkomst København: Søndag den 11. september 2016 kl. 17.003 overnatninger på Hotel Transit Loft, Prenzlauerberg, inklusive morgenmad. Indkvartering på 3-6 mandsværelser (mulighed for enkelt- og dobbeltværelser mod et tillæg i prisen, men begrænset antal. Se priser nedenfor)Entré til Berlin BiennalenGuidet arkitektur-tur i BerlinTransport til og mellem de forskellige udstillingsstederPris pr. person ved standardværelse (3-6 personers rum): 1.875 kr. pr. personDobbeltværelse (begrænset antal): 2.575 kr. pr. person Enkeltværelse (begrænset antal): 3.075 kr. pr. person

Kommer du fra Fyn/Jylland og vil du stå for transporten selv?Pris ved egen transport Berlin tur-retur, men inklusive hotel m.m.: 1.425 kr.

PROGRAM (med forbehold for ændringer):

Torsdag den 8. september:Kl. 08.00: Afgang fra DGI Byen i KøbenhavnKl. 15.00: Ankomst til Hotel Transit Loft, BerlinAften: Evt. besøg i Hamburger Bahnhof

Fredag den 9. september:Kl. 10.00: Fælles afgang til Berlin Biennalen:KW Institute for Contemporary Art + Akademie der KünsteEftermiddag: 2 timers sejltur på Spree

Lørdag den 10. september:Kl. 10.00: Fælles afgang til Berlin Biennalen:ESMT European School of Management and Technology + The Feuerle CollectionEftermiddag: Arkitektur-tur i Berlin med Nis Rømer som guide

Søndag den kl. 11. septemberKl. 09.00: Afgang mod KøbenhavnAnkomst til DGI Byen, København ca. kl. 17.00

MELD DIG TIL PÅ WWW.BKF.DK/EDU-BERLINBIENNALE

Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet!

Foto: Berlin Biennalen 2016.


Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk

Presseklip

Hurtigere svar om residencies i udlandetStatens Kunstfonds åbne residencypulje bliver mere fleksibel. Projektstøtteudvalget for Billedkunst indfører løbende frist og fem ugers svartid. Billedkunstnere, som er optaget på et internationalt residency, får dermed hurtigere svar om støtte. Den åbne residencypulje yder tilskud til ophold på internationale residencies i perioder på en uge op til seks måneder. Info på www.kunst.dk/billedkunst

Flere billedkunstnere får arbejdslegatI maj fik i alt 240 billedkunstnere et arbejdslegat fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. Der er dels tale om legater på mellem 50.000 kr. og 150.000 kr., dels treårige arbejdsstipendier er på 855.000 kr.. Det nye Legatudvalg for Billedkunst har valgt at tildele flere arbejdslegater end tidligere for at virke igangsættende i forhold til vækstlaget i dansk kunst, fortæller udvalgsformand Søren Taaning: »Vi har skærpet blikket for nogle af de praksisformer, der måske har en

tendens til at blive overset, og for de danske kunstnere, der ikke er så kendte herhjemme, men som har stor succes i udlandet,« siger han. Læs mere på www.bkf.dk/nyheder

Kritik af genindførelse af entré på SMKI en tid, hvor økonomiske og sociale skel i samfundet øges, er det særligt vigtigt, at adgang til kunst og kultur ikke er afhængig af den enkeltes pengepung. Det mener BKF, der kritiserer, at regeringen genindfører entrébetaling på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet: »Regeringen sender regningen for sin sparepolitik til publikum. Det er en forkert vej at gå. Alle danskere, også dem, der ikke har råd til at betale over 100 kr. for at komme ind på et museum, burde have bedre mulighed for at møde billedkunsten i deres hverdag,« siger formand Nis Rømer. Læs mere på www.bkf.dk/nyheder

Store forskelle i offentlige kunstbudgetterHelsingør er i top, Randers havner i bund, når det gælder kunst til det offentlige rum. Det viser en ny undersøgelse, der for første gang giver et samlet overblik over investeringer på kunstområdet i kommuner, regioner og staten. Rapporten, der er udarbejdet af Statens Kunstfond, er et godt redskab i arbejdet for at fremme kunsten i hele landet, sagde BKF’s formand Nis Rømer da rapporten blev offentliggjort i april. Læs rapporten på www.kunst.dk

BKF: Brug kunstnernes kom-petencer – også i lederjobKunstneres kompetencer skal i højere grad i spil overalt i samfundet. Også – og ikke mindst – på de institutioner, der uddanner fremtidens kunstnere. Det mener BKF. Opfordringen kommer i anledning af, at der i den kommende tid skal findes en ny rektor for Det Fynske Kunstakademi, og at der i det tidligere stillingsopslag for rektorjobbet bl.a. var opstillet kvalifikationer om ›relevant kunstfaglig baggrund som kunsthistoriker, kurator eller lign.‹ I et brev til konstitueret rektor Kristine Kemp i marts opfordrede BKF’s formand Nis Rømer derfor til, at det kommende stillingsopslag udformes således, at kunstnere også kan komme i betragtning til stillingen som rektor for Det Fynske Kunstakademi: »Det er ærgerligt og i BKF’s optik helt forkert, hvis ikke billedkunstneres kompetencer og visioner tages i betragtning til en sådan stilling,« skrev han bl.a..

Nyt fra BKFs sekretariat

Nye medlemmer og genindmeldelser

Maler Anne Behrndt

Billedkunstner Berit Dröse

Billedkunstner Birgitte Søvsø

Maler Bodil Örs

Billedkunstner Carsten Crone Caroc

Billed og videokunstner Charlotte Troldahl

Billedkunstner Christina Mosegaard

Billedkunstner Elisabeth Molin

Émile Bijan Sadria, MFA

Billedkunstner Eske Rex

Billedkunstner Eric. R. Fajardo

Arkitekt Gitte Juul

Billedkunstner Helga Bønsvig

Billedkunstner, forfatter Johanne Helga Heiberg Johansen

Billedkunstner Julie Stavad

Billedkunstner Katja Serber

Billedkunstner Tina N. B. Kristensen

Maler og billedhugger Ken André Stilling

Billedkunstner Kristina Skaarup Jakobsen

Billedkunstner Kristine Agergaard

Maler og tegner Lars Bang

Billedhugger Lisbeth Bank Nielsen

Billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen

Billedkunstner Luise Sejersen

Billedkunstner Maria Meinild

Billedkunstner Marie Edinger Plum

Billedkunstner Marie Thams

Billedkunstner Niels Kjær Pugholm

Grafiker Poul Skov Sørensen

Billedkunstner Sarah Rathje

Billedkunstner Sif Itona Westerberg

Billedkunstner Simon Aaen

Billedkunstner Søren Thilo Funder

Billedkunstner Theis Wendt

BKF 2016 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organi-sation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk

BKFs bestyrelse 2016 | Formand: Billedkunstner Nis Rømer. Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Billedkunstner Lene Leveau. Billedkunstner Birgitte Kristensen, billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg, maler Pia Fonnesbech, billedkunstner Søren Martinsen, maler Julie Sass, billedhugger Kim T. Grønborg.

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen. Redaktør/kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2016 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt jylland: Billedkunstner Pia Möller-Light. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjælland: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard


40 Billedkunstner Orsolya Bagala, 28. juni | Billedkunstner Lene Barnkob Kaas, 21. juli | Billedkunstner Odey Curbelo Urquijo, 21. juli | Billedkunstner Heidi Hove, 26. juli | Billedhugger Katrine Malinovsky, 26. juli | Billedkunstner Anne Aarsland, 3. august

50 Billedkunstner Lars Kræmmer, 7. juni | Billedkunstner Ina A. Mance, 25. juni | Billedkunstner/Professor Jens Haaning, 30. juni | Maler Indigo Richards, 8. juli | Billedkunstner Karina Mosegård, 22. august | Billedkunstner Hansina Maria Iversen, 6. september

60 Billedkunstner Christian Skeel, 8. juni | Tekstilkunstner Birgitte Fløe, 16. juni | Billedkunstner Vidar Håkon Utvik, 25. juni | Maler Inge Dahl, 25. juni | Billedkunstner Mette Gitz-Johansen, 4. juli | Billedkunstner Yvonn Heilmann, 14. juli | Billedkunstner Berit Jansson, 23. juli | Billedkunstner Stine Larsen, 19. august | Animationsinstruktør Helle Harbou,

26. august | Billedkunstner/Arkitekt Thomas Wiesner, 27. august | Billedkunstner Helle Vinter, 1. september | Billedhugger Anne Merete Herstal, 6. september

70 Maler Erik Styrbjørn Pedersen, 19. juni | Tekstilkunstner Anne Brodersen, 20. juni | Billedkunstner Viera Collaro, 30. juni | Billedhugger Vibeke Glarbo, 3. juli | Grafiker Bjarne Agerbo, 27. juli | Maler Jan Torstenson, 30. juli | Billedkunstner Finn Lerkenfeld, 13. august | Billedkunstner Lone Buhl Villaume, 18. august | Keramiker Merethe Bloch, 20. august | Maler Preben Frederiksen, 30. august

75 Maler Juliette Charleman, 17. juni | Maler Bente Christensen-Ernst, 20. juni | Billedkunstner Tonny Hørning, 30. juni | Tekstil-/Billedkunstner Anne Marie Egemose, 2. august | Grafiker Ove Bering, 20. august | Billedkunstner Mette Hedegaard, 26. august

80 Maler/Grafiker Finn Hjortskov Jensen, 9. juli | Tegner/Maler Ole Sylvest Jacobsen, 1. august | Maler Per J.K. Pedersen, 12. august | Maler Ib Ingversen, 13. august

85 Billedhugger/Grafiker Gudbjörg Benediktsdottir, 20. juni | Keramiker Annette From, 16. august | Billedhugger Troels Peter Lybecker, 12. september

90 Grafiker Erik Enevold, 3. juli Døde Maler Vivian Berg, 3. januar | Maler Austen Corcoran, 6 maj

RUNDE FØDSELSDAGE

Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

Røvkunstner Ulla Hvejsel

Billedkunstner Ulrikka Mokdad

Billedkunstner Vibeke Tøjner

Generalforsamling 2016Sæt kryds i kalenderen ved lørdag den 15. november, hvor BKF holder sin årlige generalforsamling på Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok. Mere info i næste nummer.

Sommerferie i BKF’s sekretariatKontoret i Vingårdstræde holder lukket i hele juli måned. Vi ønsker alle en god sommer!

Aktuelle ansøgningsfrister Legatboliger/residencies

JP-Fondens legatbolig i Berlin JyllandsPostens Fondv/formand Sven BedstedGrøndalsvej 38260 Viby J.www.jp.dk

Atelierlejlighed i Prenzlauer Berg for danske billedkunstnere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer. Lejligheden kan søges for en måneds frit ophold med tilskud til rejseomkostninger. Forplejning står legatmodtageren selv for. Ansøgninger skal rumme angivelse af det foretrukne tidsrum for et ophold i perioden november 2016 til og med oktober 2017 samt en kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse. Ansøgninger mærkes »Berlin«Ansøgningsfrist: 30. juni

Call for Applications Künstlerhaus Schloss Balmoral, Ems, Germany Balmoral awards 3month and 9month residential scholarships to international visual artists. The focus for the residential fellowships in 2017 will be on ›ceramics‹Læs mere på: www.balmoral.de Application deadline: 30th June 2016 (date of postmark)

SÍM Residency Reykjavik The Association of Icelandic Visual Artists (SíM)Tlf.+354 551 1346www.sim.isThe SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months. The artists get a living space and a studio right next to each other, with shared kitchen facilities and bathrooms.Ansøgningsfrist: 31. juli for perioden januarjuni 2017

Opslagstavlen

— se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle

Ida-Merete LegatetIdaMerete Legatet er oprettet i henhold til en testamentarisk bestemmelse af maleren William Fredericia og hans ægtefælle, sølvsmed og tekstildesigner IdaMerete Erlandsen. Legatet uddeles til børn af billedkunstnere, der for at opnå støtte skal være fyldt 15 år,

men ikke må være over 30 år. Den samme person kan højst modtage legatet 3 gange. Legatet er under afvikling og uddeles for sidste gang i 2016. Ansøgningsskema kan rekvireres hos advokat Tove Dahl, Købmagergade 3, 1150 København K, tlf: 33 12 25 50 eller mail: ah@tdahl.dk.Ansøgningsfrist: 1. september (uddeling i oktober).

Kurser på Fyns Grafiske Værksted

• Artist-Books, 24.-26. sept.v/ Estelle Lacombe (Frankrig)Max 8 deltagere. Pris 1200 kr. Undervisning på engelsk. • Kursus i fotogravure, d. 16.-18. sept.v/Teresa LarsenMax 5 deltagere Pris 1.200 kr. • Farve-Træsnit 7.-10. okt.v/ Jens BohrMax 8 deltagere. Pris 1.200 kr.

Tilmelding: fynsgrafiskevaerk [email protected] Mere info: www.fynsgv.dk


• Støbning i alle metaller• Patinering • Restaurering• Afformning • Rådgivning

Vi har i 25 år haft fornøjelsen af, at skulle levere præcise gengivelser af professionelle kunstneres ideer, ved hjælp af den moderne støbemetode shellcasting, som vi er ene om i DK. Det har været en spændende rejse, og vi ser frem til et forsat godt og konstruktivt samarbejde om nye opgaver.

Du møder hos os et støberi med et erfarent, fagligt kompetent hold, der sikrer dig det bedste resultat til tiden.

SKULPTURSTØBERIETwww.shellcasting.dkTel. (+45) 7022 [email protected]

Kunst

ner:

Maria

Torp

Grafikkurser i traditionel japansk træsnit – i HjørringBKF’s region Nordjylland afholder: Grafikkurser i traditionel japansk træsnit ved Keiji Shinohara. www.keijiart.com Keiji Shinohara er uddannet i traditionel japansk grafisk træsnit kunst i Japan og bor og arbejder nu i USA. Han er på nogle få ugers ophold i Europa, og tilbyder i denne forbindelse en række kurser. Dette er en enestående chance for at stifte nærmere bekendtskab med en tradition i det gamle kunsthåndværk, der går mange århundreder tilbage.

Følgende kurser udbydes:• En introlektion på Vendsys

sel Kunstmuseum fredag d. 3. juni.

• Et 1dags kursus,1 block, 1 color (67 timer) på Kirsten Kjærs Museum, søndag d. 5. juni.

• Et 1dags kursus, 1 block ,1 color (67 timer) på Hjørring Grafiske Værksted lørdag d. 11. Juni.

• Et 3dages traditionel Ukiyoe kursus (56 timer/dag) på Hjørring Grafiske Værksted fredag d. 24.–søndag d. 26. juni.

Mulighed for overnatning på værkstedet i Hjørring (23 personer) 125, kr./dg/pers. Kontakt John Pedersen: [email protected]

Deltagerpriser:• 1dags kursus: 300 kr. for

medlemmer af BKF, 600 kr. for ikkemedlemmer.

• 3dages kursus: 900 kr. for medlemmer af BKF, 1800 kr. for ikkemedlemmer.

I prisen indgår lån af redskaber, materialer, forfriskninger. Max. 8 deltagere. Tilmelding til kursus til Karina Meedom: [email protected] Angiv hvilket/hvilke af kurserne, du gerne vil deltage i.

Miniseminar om Børn og Billeddannelse på Højbjerg FotoGrafiske Værksted Lørdag den 18. juni kl. 1016.30: Børn – Billeddannelse – Barnet i den voksne kunstner.Miniseminaret involverer billedkunstnere og kunsthistorikere, som med deres forskellige udgangspunkter vinkler og perspektiverer emnet.Foredragsholdere:• Lis Wuisman Jørgensen, billedkunstner, leder af Billedskolen i Viborg• Pia Græsbøll Ottesen, billedkunstner/huskunstner• Sidse Tronhjem Lauritsen, kunsthistoriker med speciale i kunstformidling til børn og unge. Kunstformidler på ARoS• Teresa Østergaard Pedersen, mag.art. og tidl. museumsinspektør på Museum Jorn, Silkeborg.Deltagerbetaling; 100 kr. Der betales kontant »i døren«. Bemærk begrænset antal deltagere og hurtig tilmelding anbefales. Sidste frist 12. juni. Tag madpakken med! I frokostpausen byder BKF på vand, øl, kaffe og te ligesom der også vil være et par kaffepauser i løbet af dagen. Detaljeret dagsprogram følger efter tilmelding på mail. Værkstedet holder åbnet det meste af sommeren og giver brugerne mulighed for at arbejde med individuelle projekter. Information og tilmelding til kurser og foredrag: Højbjerg FotoGrafiske VærkstedOddervej 80 C, 8270 HøjbjergTlf.: 86 72 54 39 / [email protected] / www.aarhuskommune.dk/hfv

Lysavis til salg for 4000 kr.Eurolite, ESN Moving Message – 224 × 23 × 12 cm. Kun brugt 1 måned til et indendørs kunstprojekt. Kan afhentes i Aarhus. Tlf.: 60 89 30 60.

Elektrisk emaljeovn med tilbehør til salgScandia ovn, tilhørende emalje kunstner Maria Viktor, er til salg.Kammermål: bredde 50 cm.

højde 35 cm. dybde 58 cm. med tilhørende stativ og indføringsvogn.Dertil et bredt sortiment af emaljefarver egnet til kobber og sølv.Henvendelse tlf. 26 24 74 16.

Portræt Nu – Brygger Jacob-sens Portrætpris – 2017 I 2017 afholdes den sjette udgave af PORTRÆT NU! BRYGGER JACOBSENS PORTRÆTPRIS på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Konkurrencens betingelser:• Størrelsen på kunstværket må for todimensionelle værker ikke overstige 2,0 × 2,0 × 0,25 meter og for tredimensionelle værker 1,0 × 1,0 × 1,75 meter. • Værker med en vægt på over 50 kg eller fremstillet af organisk materiale, vil ikke blive accepteret• Værket skal være fremstillet I perioden fra 1. januar 2014 frem til tilmeldingenMere info: www.portraet.nu

Kunstkursus i Udaipur, IndienFra 4.14. november 2016 har du mulighed for at komme paa kursus i Rajasthan, Indien for at studere Indiens kunst og håndværk. Kurset foregår i Udaipur, ogsaa kaldet Østens Venedig, med base i billedkunstneren Anne Vilsbølls hus, Makanne.Pris for kost, logi i dobbeltværelser, udflugter og kursus er kr. 9.000 for 10 dage + rejse ca. kr. 6000 samt visa ca. 400 kr og evt. vacciner. Min. 8 deltagere.Læs mere om kurset på www.bkf.dk/opslagstavle eller skriv til [email protected]


Refugium SøllestedVillaen ligger i den lille stationsby Søllested på Vestlolland. Første sal er indrettet med stort atelier/værksted med staffeli, to soveværelser og et badeværelse. Der er en skøn have med høns, bærbuske og æbletræer og en stor træterrasse, som også er en god arbejdsplads. Jeg bor nedenunder (som du også kan benytte frit), og vi deler køkken. Dit opholds varighed er op til dig.Prisen er 3100 kr. per måned inklusiv morgenmad (overvejende økologisk), hvis du vil have hele første sal for dig selv. 2200 kr. hvis du kan nøjes med et værelse. En uges ophold koster henholdsvis 850 kr./650 kr.. Se mere info på hjemmesiden eller ring til mig: Jaan Henrik Grønvald Jensen, Højrebygade 11, 4920 Søllested. Tlf. 50 43 63 66 / mail@agriturismololland.dk / www.agriturismololland.dk

Kunstnerbolig på Ærø til salgSkøn landejendom på 196 m2 beliggende på den vestlige del af Ærø, direkte ud til det fredede område Vitsø Nor, sælges. Der er bl.a. et atelier på 44 m2 og gode lysforhold. Læs mere på www.obolig.dk/sag/B15003 eller kontakt: [email protected]

Inger Lise Rasmussen: Troms. Separatudstilling. 3. juni–21. august 2016. Alle dage 1017. Johannes Larsen Museet, Kerteminde. I forbindelse med udstillingen udkommer en leporellobog med samme titel. Fernisering den 3. juni kl. 14, åbningstale ved Finn Thrane.

Aktuelt på kunstscenen

Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Vivi Linnemann: Vivi Linnemann: Gæstekunstner på Skulpturpark Steinmaur Schweiz, www.skulpturenparksteinmaur.ch Installation og skulptur i offentligt rum: IN&OUT 11. juni–18. september, Zürich, Gallery Jedlitschka, i forbindelse med Manifesta11. Europæisk Designprisudstilling for Træbilledhuggere 2016: Regierungspräsidium Karlsruhe, til 26. juni. Se alle aktuelle udstillingsaktiviteter på www.vivilinnemann.dk

Helga Bugge, Gitte Harslev, Susanne Helweg, Åse Højer, Marianne Tümmler: På forlænget weekend. Gruppeudstilling, Kulhuse Kulturog medborgerhus, Gl. Kulhusvej 149, 3630 Jægerspris. 11. og 12. juni 2016 kl. 1116. Fernisering lørdag d. 11/6 kl. 11. www.kulhuse.org / [email protected] Udstilling arrangeret af medlemmer af Kvindelige kunstneres Samfund (KKS) i forbindelse med KKS’ 100 års jubilæum.

Kirsten Brøndum: Ny grafik (ET) inspireret af hendes stillebenmalerier. Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling, ved Sommerudstillingen 2016. Fra 25. juni til 13. august. www.kirstenbrondum.dk

3 CORNER GRAFIKEREElisabeth Bergsøe Anne Marie Mejlholm Morten Skovmand

»3 Corner Grafikere« hos GrafikGalleriet7. maj – 3. juli

(torsdag - søndag kl. 12-17)Gratis adgang

GRAFIKGALLERIETGRØNNEGADES KASERNE KULTURCENTER, GRØNNEGADE 10, 4700 NÆSTVED


BRONCESTØBERIET Peter Jensen Aps · Industrivej 51B · DK-4000 Roskilde Tlf. 44 44 99 87 · [email protected] · www.ljbronce.dk

FLYTNING

Pr. 1. maj 2016 er vi flyttet til Industrivej 51B, 4000 Roskilde

Her er højere til loftet, bedre lys, mere arbejdsplads – vi er glade.

Vi skal rydde det gamle sted. Derfor beder vi alle, der har forme eller

modeller på Broncestøberiet, om at kontakte os inden 15. juni 2016.Uafhentede forme og modeller bliver vi nødt til at bortskaffe.

2016.05 Billedkunstneren 94x65_v2.indd 1 28/04/16 13.28

Yder støtte til billedkunstnere til fl g. formål:— Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk

og økonomisk.— Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt

vedrører billedkunstnere.— Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske

ophavsrettigheder.— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål,

som vedrører billedkunstnere.— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører

billedkunstnere.— Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori

rettighedshavere er engageret og som efter BKFOs bestyrelses skøn, bør nyde støtte

NB! Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser.

Ansøgningsfrister: 1. september og 1. marts – intet ansøgningsskema

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO)Vingårdstræde 21, 1.th. | 1070 København KTlf. 33 12 81 70 | www.bkf.dk

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO)

Tune Andersen: Sine Missione – fra den inkarnerede ondskab til en korsfæstet råge. Separatudstilling, Museum Krydsfelt Skive. Udstillingen består af mere end 50 nye taxidermiske skulpturer og fotografi ske værker. Mere info: www.tuneandersen.dk

Jacob Juhl: In the Presence of Absence. 20. maj25. juni. Galerie Pi, Borgergade 15 D, København.Det drejer sig om fraværet af nærvær – nærværet med de næsten usynlige ting i vores hverdag, der kan give os den største fryd. www.jacobjuhl.dk

Frister for legater og fondeBKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på: [email protected] eller tlf. 33 12 81 70.

Gitte Harslev: Indtryk fra rejser udtrykt i papir. 20.31. juli, Cobrarummet ved Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby. Tirsdagsøndag 1117, torsdag 1119, mandag lukket. Gratis entre.

PERNILLE MAEGAARD

Vandrehallen, Hillerød Bibliotek Christiansgade 1, 3400 Hillerød


Skatteregnskab, PR, fondssøgning og netværksarbejde — i dag skal man kunne meget andet end at være en dygtig kunst-ner, hvis man vil leve af sin kunst. Mange mærker det især i de første år efter afgang fra kunstakademiet, hvor kampen for at etablere sig i kunstlivet kan være hård. Derfor lancerer BKF nu en række nye medlemstiltag for kunstnere, der har taget afgang fra et kunstakademi inden for de seneste par år. Bl.a. mentorordning, udstillingsordning og netværksmøder.

Hensigten er at dele viden mellem generationer, skabe synlighed og netværk — og sammen få et velfungerende kunstliv.

Læs mere om BKF’s dimittendordning på www.bkf.dk/dimittendSe BKF’s mentorkorps: www.bkf.dk/mentorTjek BKF’s udstillingsordning for dimittender: www.bkf.dk/udstil-hos-bkf

Nye medlemstilbud for nyuddannede kunstnere

BKF’s første netværks-møde for dimittender løb af stablen 26. maj på Statens Værksteder for Kunst.

Nyt om navne

Fire markante kunstnere hædretMilena Bonifacini, Martha Kramær, Helle Frøsig og Hjørdis Haack er årets modtagere af hæderslegater fra Anne Marie Telmanyi født CarlNielsens Fond. Legaterne er på hver 100.000 kr. og gives til kvindelige kunstnere over 40 år, der har ydet en markant, prisværdig indsats. Læs juryens motiveringer på www.bkf.dk/nyheder

Dansk kurator til samtidskunstbiennale Den niende udgave af nordiske samtidskunstbiennale Momentum har offentliggjort sit kuratoriske team. Danske Jacob Lillemose, der også er medlem af BKF’s nye mentorkorps for dimittender, er blandt de udvalgte kuratorer. Det er den norske kunstinstitution Punkt Ø, som arrangerer Momentum Biennalen, der i år finder sted fra 17. juni til 27. september. www.momentum.no

Akademiets medaljer 2016 – kunstnere hædretDet Kongelige Akademi for de Skønne Kunster har i marts uddelt hædersmedaljer til 12 kunstnere, kunsthåndværkere, arkitekter og designere:

C.F. Hansen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en kunstner inden for den bunde kunst – tilkendtes keramiker Ursula MunchPetersen. Thorvaldsen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akade

signer Henrik Vibskov, grafisk designer Åse Eg samt arkitekt og designer Teit Weylandt. Læs motiveringer for de enkelte medaljetildelinger og se fotos af udvalgte værker på www.akademiraadet.dk/medaljer

Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendier 2016De treårige arbejdsstipendier fra Det Billedkunstneriske Legatudvalg blev i år tildelt tre kunstnere og to kunstnergrupper:

Kunstnergruppen A Kassen (Christian BrettonMeyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen og Tommy Petersen), Kerstin Bergendal, Tue Greenfort, Tamar Guimarães samt kunstnerduoen Randi og Katrine (Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky). Læs Legatudvalgets motiveringer på www.bkf.dk/nyheder

Københavns KunstnerartiklerRyesgade 58, 2100 Kbh. ØTlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15www.kunstnermaterialer.dk

CHARVIN OLIEFARVERI SUPERKVALITET

miet kan tildele en kunstner inden for den frie kunst – tilkendtes billedkunstnerne Jesper Christiansen, Erik A. Frandsen og Jytte Høy. Eckersberg Medaillen – for indsats af høj kvalitet inden for den fri eller den bundne kunst – tilkendtes arkitekt Dan Stubbergaard og billedkunstnerne Peter Land og Joachim Koester. Thorvald Bindesbøll Medaljen – for indsats af høj kvalitet inden for brugskunst og industriel grafik – tilkendtes de

Følg BKF på Facebook og Instagram #billedkunstnernesforbund #kunstnervilkår

Foto: Katrine Møbius

Årets legatmodtagere fra venstre: Milena Bonifacini, Martha Kramær, Helle Frøsig og Hjørdis Haack. Foto: Steen Møller Rasmussen.

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

ANSØGNINGSFRISTER

16. august• Produktion, udstilling og formidling• Udstillingsprogram• Kommunale billedkunstråd

6. september• Huskunstnerordningen

13. september• Kunst i det offentlige rum• Lån af kunst

Løbende behandling:• Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser• Det internationale researchprogram• Den åbne residencypulje• Billedkunstneres egne hjemmesider

Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunst), tlf. 33 95 42 00.

Kulturkontakt Nord22. august• Mobilitetsstøtte (rejser)

19. september• Kompetenceudvikling• Produktionsrettet virksomhed

Mere info på www.kknord.org eller [email protected] eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

Så er det første danske boesner-katalog på gaden!

www.boesner.dk

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

Kataloget fås fra i dag på www.boesner.dk

Danmarks store netbutik Danmarks store netbutik

Documents

Fagbladet Billedkunstneren #2 2016