Fagligt Forsvar 4/2015 (PDF)

Nye dagpengereglerHvad betyder de for dig?

NR. 4 · VINTER 2015

30

40.000timer

til drift 6

3. vedligeholdelses-bataljon mangler

10 Faglært forlader forsvaretStefan mistede faglært løn og sagde op 16 Mali-mission a� læst

Mød kolleger, som ikke skal af sted

Et års ventetidpå nye

proteser20

Udgiver: Hærens Konstabel- og KorporalforeningForbundet: 33 93 65 22A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming VintherJournalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57Forsidefoto: Emil Hornstrup JakobsenDesign og produktion: Datagraf Communications

Indhold

Redaktionen er afsluttet: 8. december 2015.Næste nummer: Udkommer medio marts 2016

Meld fl ytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88

Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs offi cielle holdninger.

4 Siden sidst

6 Folk knokler for at løse opgaven

I 3. vedligeholdelses-bataljon mangler de 60 kolleger. Det giver travlhed

8 Fagligt personel er en mangelvare Chefen for 3. vedligeholdelsesbataljon

om mangel på mandskab og materiel

10 Faglært forlader forsvaret Stefan Kirkeby Johansen har forladt

forsvaret og fået job hos Arla. Her vil man nemlig gerne belønne hans kompetencer med faglært løn.

12 Man stavnsbinder jo folk

13 Alt for mange ulykker Forsvarets arbejdsmiljøregnskab for 2014

14 Forsvaret må handle HKKFs repræsentantskabsmøde:

Forsvarets problemer skal løses

15 Seniorer og ledige i fokus A-kassens generalforsamling

16 Malimission blev en nitte Mød kolleger, der ikke kom til Mali

18 Trident Juncture Se billeder fra den største

NATO-øvelse siden 2002

20 Kastebold i systemerne Christian Richardson har ventet et år på nye

proteser.

24 Arbejdskader og ventetider

26 Mød ministeren

28 Job på den anden side? Mentor-ordning hjælper

soldater til civil karriere

30 De nye regler om dagpenge

32 Kort nyt

36 Vox pop: Ja, vi har travlt

s.10

s.6

s.20

s.26

s.16

FOTO: EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN

FOTO

: MO

RTEN

PED

ERSE

N

FOTO: M

ORTEN

FREDSLUND

FOTO

: JAC

OB

LJØ

RRIN

G

2 FA G L I G T F O R S VA R V I N T E R 2 0 1 5

De seneste tal fra Hærstaben viser, at der pr. 1. november 2015 er 400 ubesatte konstabel- og korporals-stillinger alene i hæren.

På andet år er der en massiv mangel på arbejdskraft i en hær, som ellers har nok at se til, og hvor stort arbejdspres og merarbejde er hverdag.

Mangler strategiSituationen er uholdbar, men des-værre oplever vi ikke, at Hærsta-ben har en klar strategi for, hvad man vil gøre. Deres svar er, at man ”gør alt, hvad man kan”, og at ”vi ansætter alle de HRU’er, der kan og vil”.

Men hvad nu, hvis ”alt” ikke er nok?

Når indtaget af HRU’er kun modsvarer antallet af kollegaer, som forlader systemet, så opnår man jo alene at opretholde status quo ved at ansætte ”alle”.

Hvor er initiativerne? Som at oprette fl ere HRU-hold? Eller at ”genopfi nde” konstabelelevhold, hvor man målrettet uddanner til den professionelle del af forsvaret?

Faglærte en mangelvareOgså kollegaer med en faglig bag-grund er en mangelvare. En man-gelvare, som vi ved får afl edte kon-sekvenser, da materiel, der holder stille, påvirker mange mennesker og vores hverdag negativt, herun-der muligheden for at kunne træne professionelt.

Heller ikke her ser vi skyggen af initiativer, som kan skaff e fl ere

faglærte. Tværtimod! Man fort-sætter med at forringe muligheden for at uddanne militære lærlinge, så erfarne kollegaer forhindres i at gå i lære som fx mekaniker på anstændige vilkår.

Alt det her skal ses i lyset af, at LO forventer, at der i perioden 2015-2017 skabes 80.000 nye job på det private arbejdsmarked. Mange af dem vil være job, som er både relevante og attraktive for ham eller hende, som allerede er soldat eller overvejer at blive det.

Forsvaret står over for en kæm-pemæssig udfor-dring, hvis man skal kunne tiltræk-ke og fastholde en velkvalifi ceret arbejdsstyrke.

Kære arbejdsgiver: Vågn nu op – der mangler hænder, og I gør ingenting!

Lad os sammen gøre det attrak-tivt at være soldat. Vi er klar – er I?

Flemming Vinther Forbunds-formand

Forsvaret står over for en kæmpemæssig udfordring, hvis man skal kunne tiltrække og fastholde en velkvalificeret arbejdsstyrke

Når ”alt” ikke er nok

Lederen

Hæren i tal

Stor dansk deltagelse ved NATO-øvelsen Trident Juncture s.18

224 hjulkøretøjer 73 pansrede køretøjer og kampvogne 80 containere 1.000 soldater

arbejdsskader var der under forsvarsministeriets

område i 2014

ca. 30 % af de ledige i

HKKFs a-kasse får job inden for de første tre måne-

ders ledigheds.15

55 %af dem skete under fysisk

træning, øvelser eller uddan-

nelse s.13

FA G L I G T F O R S VA R V I N T E R 2 0 1 5 3

SIDEN SIDSTHKKF på Facebook

HKKF er på Facebook. Like os, og få vores opslag i dit nyhedsfeed.

Billedet er fra Operation Inherent Resolve Hold 2, hvor 120 danske soldater på Al Asadbasen i Irak træner den irakiske 75. brigade.

Udsendte får høj ydelse

HKKF og forsvaret har indgået en aftale om, at medlemmer, der har været udsendt til

international militær indsats mod ISIL, får et beløb, der svarer til den høje ydelse for

udsendelser med INTOPS. HKKF afventer endelig godkendelse af en aftale om, at alle

udsendte fremover får den høje sats.

til Operation Inherent Resolve og Operation Shader har fået den lave sats – selvom der er enighed om, at vilkårene på missionerne beret-tiger til den høje sats. Derfor er HKKFs næstformand, Michael T. Jensen, glad for, at HKKF og For-svarsministeriets Personalestyrel-se har fundet en løsning, så kolle-gerne får et engangsvederlag:

”Kollegerne fi k med lønnen for november et engangsvederlag på 1.161 kr. pr. måned, de har været udsendt. For dem, som har været ude i seks måneder, betyder det, at de får ca. 7.000 kr. Dermed får de – samlet set – nøjagtigt samme be-løb, som hvis de havde været ude på den høje sats”.

Ny aftale skal godkendesMichael T. Jensen håber snart at få sat underskrifter på en aftale, som vil sikre alle udsendte HKKF’ere den højeste sats. Sådan en aftale er

AFTALE

Da HKKF og forsvaret i 2009 ind-gik en aftale om en særlig ydelse under INTOPS, fandtes den i to satser: Afghanistan-satsen på 2.756 kr. og satsen for Kosovo og øvrige missioner på 1.585 kr.

Den geografi ske afgrænsning har betydet, at kolleger udsendt

i øjeblikket til godkendelse i Mo-derniseringsstyrelsen.

”HKKFs ønske var at opret-holde et diff erentieret tillæg for på den måde at signalere, at vo-res missioner ikke er ens, men forhandlingerne har tydeliggjort, hvor svært det er at opstille ob-jektive kriterier for to satser. Der-for er vi endt med en aftale, hvor alle skal have den høje sats. Nu venter vi blot på at få formalia på plads, så aftalen kan træde kraft”, siger Michael T. Jensen og fort-sætter:

”Ydelsen er ikke en kompen-sation for en missions farlighed, for HKKFs medlemmer ved godt, at jobbet som soldat er farligt. Ydelsen er en kompensation for, at vilkårene på nogle missioner er præget af situationen i forhold til indkvartering, begrænset adgang til bad, cafeterier, fri bevægelig-hed og så videre”.


Soldater har intet at skjuleAnsvaret for danske soldaters optræden er hverken at � nde i Afghanistan eller Irak. Det er at � nde i København. De af os, der har været involveret i militære operationer, som både har kostet modstandere – måske i et vist omfang også civile – livet og ikke mindst vore egne soldaters liv, vi har ikke noget at skjule. Tidligere forsvarschef Knud Bartels i Politiken den 29. november, hvor generalen beklager lukningen af Irak-kommissionen og efterlyser klare mål for dansk krigsdeltagelse.

Flere kan få Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste Hidtil har Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste kun kunnet til-deles personer, der er kommet til

skade efter den 30. oktober 1996. Nu kan alle, der er kommet til skade efter den 1. januar 1948, få medal-

jen. Læs mere om bestemmelser for medaljen og hent indstillingsskema-et på forsvaret.dk.

Indkøb af nyt artilleri skudt i gang – igen”Behovet for nyt artilleri er stort, og det var en stor skuff else, da politikerne af-blæste det seneste udbud i allersidste øjeblik. Derfor er det godt, at man nu sørger for, at Danmark får nyt og tids-svarende artilleri”.

Sådan siger HKKFs forbundssekretær Kurt Brantner, efter at forsvarsminister Peter Christensen den 20. november i en pressemeddelelse skriver, at forligskredsen har besluttet at sætte gang i en prækvali-fi kation vedrørende nyt artilleri til hæren.

”For mig er det vigtigste soldaternes sikkerhed, og at hæren får det bedst mulige materiel. Derfor er en klar opfor-dring herfra at vælge det artilleri, som bedst indfrier de krav, hæren allerede har beskrevet”, siger Kurt Brantner.

Danske Artilleriregiments sidste skydning 25. februar

2014 ved Myrtue i nærheden af Oksbøl..

FOTO: S

UN

E W

AD

SK

JÆR

NIE

LSE

N

FOTO: P

OLF

OT

O/M

IND

AU

GA

S K

ULB

IS

KILDE: VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO


Mange af HKKFs medlemmer for-tæller om en presset hverdag. Et af de steder, hvor de løber stærkt, er 3. vedligeholdelsesbataljon, hvor Tom B. Larsen er HKKFs fællestil-lidsrepræsentant:

”Vi har 60 ledige stillinger, og vi har svært ved at stille folk efter-hånden. Chefen har gjort opmærk-som på, at vi har et stort behov og har fået 15 ekstra normer for at kunne løfte driften, så nu er vi principielt 261 normer i bataljon–en. Men det kan være lidt ligegyl-digt, når vi ikke kan rekruttere”.

Svært at rekruttereGenopslagene på forsvarets jobportal viser, at det er svært at rekruttere de faglærte mekanikere, elektronik- og våbenmekanikere, som bataljonen mangler. Hvorfor?

Personalemangel og travlhed

Folk for at løse opgavenI 3. vedligeholdelsesbataljon knokler kolleger med at vedligeholde materiel. Men manglen på folk og dårlige faciliteter gør det svært at løse opgaven. Forsvarets ledelse må se på mål og midler, siger HKKFs fællestillidsrepræsentant.

Folk

for at løse

Af Tine Nørholtz. Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

Vi vil en frygtelig masse. Men det kunne være rart, hvis der også var nogen, som tænkte: Vi har de her midler. Hvad vil vi? Det I siger, I vil, det kan vi ikke. For så har vi for få ressourcer.

værnepligtige, som måske kunne være interesseret i at blive faglær-te i forsvaret:

”Nu kigger bataljonen på, om der er faglærte HBU’er, som kunne tænke sig et job hos os. Der er jo ikke nogen, som kigger på det på tværs af landet mere. For eksem-pel i Holstebro er der ikke nogen, der spørger, om en faglært HBU’er kunne tænke sig at blive mekaniker på Sjælland”.

”Internt i forsvaret kender folk vores situation, og det afholder nogen fra at søge. Vi har også ek-sempler på, at folk kan få mere i løn på en 1. echelon, så løn spiller også ind”, fortæller Tom og frem-hæver, at det største problem er, at bataljonen ikke længere kan tage militære lærlinge:

”Da de fjernede militære lær-linge, fjernede de vores fødekæde. Faglærte vil ikke tage en militær uddannelse efter en faglært uddan-nelse. Så vil de ud og tjene penge på at være faglært ’på den anden side’. Og det går rigtig godt på den anden side. I det her område (Vestsjæl-land, red.) har Metal en arbejdsløs-hedsprocent på to procent.”

Det gør det heller ikke lettere, at man ikke længere har et overblik over, om der er faglærte blandt de


Tom oplever også at måtte sige farvel til fl ere og fl ere kolleger:

”Folk søger væk på grund af arbejdspres og faciliteter. Hvis du skal sidde på et åbent værksted i 16 graders varme som EMEK, hvor du mangler en masse værktøj – så er det ikke tilfredsstillende. Folk er jo professionelle, og de er frustrere-de over ikke at kunne levere. I dag har endnu en elektronikmekaniker sagt op. Han skal til søværnet”.

Vi har 60 ledige stillinger, og vi har svært ved at stille folk efterhånden.

Skævt fra startVedligeholdelsesbataljonen så da-gens lys som følge af forsvarsfor-liget i 2011. Men først for få måne-der siden faldt strukturen på plads. Derfor har kollegerne gået i årevis med usikkerhed, og man har arbej-det i en struktur, som ikke matcher opgaverne:

”Da man etablerede 3. vedlige-holdelsesbataljon, blev vi norme-ret i forhold til vores internationa-le forpligtelser. Man glemte, at vi også har driftsopgaver herhjemme som de store eftersyn og repara-tioner. Hvis vi får de 60 mand, vi mangler, så er vi fyldt op i forhold til de internationale forpligtelser, men vi mangler stadig til det her-hjemme”, fortæller Tom.

Lige nu er det ikke udsendelser, men de mange øvelser, som træk-

ker mandetimer. Når en bered-skabskampgruppe skal på øvelse, skal der folk med fra vedligehol-delsesbataljonen. Så må hjemlig drift som reparationer og vedlige-hold vente, selv om kollegerne gør, hvad de kan:

”Folk arbejder ekstra hurtigt. Mange af os har jo været ude i andre enheder før, så vi ved godt, hvor vigtigt det er, at folk får deres materiel, så de kan få deres uddan-nelse”, siger Tom

Bataljonens arbejde med LEAN har synliggjort, hvor lang tid opga-verne kræver, og at man mangler 40.000 mandetimer til driften.

”De 40.000 timer er ting, der vælges fra: Reparationer, eftersyn og vedligeholdelse af mindre køre-tøjer. Nogle gange bliver opgaven sendt ud i byen, men det er ikke billigere”.

Ordentlige faciliteterBataljonen slås også med dårlige faciliteter:

”Normalt vil man fx have en loftskran. Det har vi ikke i Slagelse. Her må de trække køre tøjet uden-for, komme med en lastbil med en baglæsserkran, trække motoren ud, og så kan de begynde at skrue på den. Alle de normale processer bliver forlænget i tid, fordi vi ikke har de rigtige faciliteter. Det fru-strerer og irriterer folk.”

I udgangen af 2017 skal nye værksteder stå klar i Skive og Sla-gelse, som er hårdest ramt på fa-ciliteterne. ”Dem har vi ventet på siden 2011. Det er mange år ikke at kunne løfte det, man gerne vil”, konstaterer Tom og tilføjer, at det høje aktivitetsniveau i hæren ge-nerelt gør det svært at nå vedlige-holdelsen:

”Gammelt materiel kræver mere vedligeholdelse. Men man kan også have nyt materiel, som bliver kørt så meget, at det kræver ekstra vedligehold. Tag IKK’erne: De når lige at lande fra Spanien, så er de på vej til Litauen. Vi når ikke at vedligeholde dem ordentligt, før de er på vej til den næste store øvelse, som igen slider hårdt på materiellet”.

”Politikerne skal vide, at deres beslutninger har en konsekvens. Når de skærer 15 % af budgettet og tror, at vi stadig kan alting, så er det naivt”, siger Tom B. Larsen.

Folk er jo professio nelle, og de er fru strerede over ikke at kunne levere. I dag har endnu en elek-tronikmekaniker sagt op. Han skal til søværnet.

5 Toms løsningTom peger på tre ting, der skal til, for at vedlige-holdelsesbataljonen kan løse sine opgaver:• Ordentlige faciliteter• Fokus fra forsvarets ledelse på vedligeholdelses-

bataljonen og rekruttering hertil• Militære lærlinge

5


Personalemangel og travlhed

Fagligt personel er en

En stram prioritering af øvelser og en mere pågående rekruttering blandt HBU’ere skal være med til at løse alvorlig personelmangel hos 3. vedligeholdelsesbataljon.

Både HKKFs fællestillidsrepræsentant for 3. vedligeholdelsesbataljon Tom B. Larsen og chefen Lars Baier peger på, at den manglende mulighed for at ansætte militære lærlinge gør det svært at rekruttere de faglærte kolleger, der mangler.

Både materiel og mandskab bliver kørt hårdt, men Tom ønsker ikke at klynke: Som alle i hæren knokler kollegerne i vedligehol-delsesbataljonen for at løse opga-verne professionelt, og ledelsen i bataljonen gør opmærksom på problemet og justerer på de fakto-rer, de selv bestemmer over. Men løsningen ligger ifølge Tom hos forsvarets ledelse, som hurtigst muligt bør genindføre muligheden for militære lærlinge og se på, om mål og midler hænger sammen:

”Vi vil en frygtelig masse. Men det kunne være rart, hvis der også var nogen, som tænkte: Vi har de her midler. Hvad vil vi? Det I siger, I vil, det kan vi ikke. For så har vi for få ressourcer”.

Når en bataljon mangler 48 faglær-te medarbejdere ud af 185 normer, har man et problem. Det erkender chefen for 3. vedligeholdelsesbatal-jon, oberstløjtnant Lars Baier:

”Vi er netop blevet tilført 15 nye normer, men det løser ikke umiddelbart problemet, da der simpelthen ikke er nok faglærte at tage af. I hele Vendsyssel er der fx

blot én ledig mekaniker p.t., og kon-kurrencen med det civile erhvervsliv er stor. Nu er vi begyndt at screene alle HBU-kompagnier for folk med et svendebrev, som vi så kontakter med konkrete jobtilbud. Det har givet os fi re-fem nyansættelser i faglærte stillinger, og jeg forventer, at tallet bliver markant højere næ-ste år”.

”Samtidig har vi fokus på, om der går overkonstabler rundt i andre enheder med et svendebrev, de ikke bruger i deres funktion. Den gode soldat, der samtidig har en uddan-nelse som eksempelvis mekaniker, vil vi meget gerne have fi ngre i”.

Øvelser skal gavne soldatenLars Baier ser også på prioritering af uddannelses- og øvelsesaktiviteter:

”Når vi afgiver fagligt personel til en øvelse, har vi nu ekstra fokus på, hvor stort udbytte øvelsen giver den enkelte soldat. Vi skelner skarpt mellem, om vores deltagelse i en øvelse har et uddannelsesmæssigt formål – eksempelvis at øve det tak-tiske samvirke med de andre enhe-der – eller om vi er med for at yde realfaglig støtte, altså reparere det materiel, der måtte bryde ned. Vi kan gøre begge dele meget eff ektivt,

er en

En stram prioritering af øvelser

Tekst og foto: Morten Fredslund

5


men ikke samtidigt med samme enhed.”

Han peger på, at fem dages øvelse i Oksbøl typisk betyder, at mekanikeren er 11 dage væk fra værkstedet i garnisonen, mens fem øvelsesdage i udlandet giver 55 dages fravær, når man regner alt fra klargøring og deployering til afspadsering med:

”Naturligvis skal vi øve os i ud-landet, men der er altså en pris, så det skal gøres med omtanke. Øvel-serne koster mange afspadserings-timer og derfor er det vigtigt, at vi nøje vurderer, om det er nødven-digt at sende en hel vedligeholdel-sesdeling på 41 mand af sted, eller om vi kan nøjes med 16”.

Godt nyt til fl ytningstruet personelVedligeholdelsesbataljonen så dagens lys 1. marts 2011 som følge af forsvarsforliget 2010-2014. Kort efter kom forliget 2013-2017 og en reduktion på 76 årsværk og en reorganisering af reperationsdelin-gerne i de enkelte garnisoner. Lars Baier fortæller, at hærledelsen i tide erkendte, at reorganiseringen ville medføre en betydelig perso-nelafgang, da mange skulle fl ytte

det værktøj frustrerer de faglærte medarbejdere, fordi det går ud over deres faglige stolthed, når de ikke kan yde deres optimale”.

Som Tom B. Larsen peger Lars Baier på stoppet for militære lærlinge som kernen af problemet i forhold til at skaff e fagligt personel:

”Vi har bedt om, at de lærlinge, som er i gang med deres ud-dannelse hos os, får mulighed for at søge ledige militære stillin-ger, selv om de ikke er færdiguddannet. De skal så først tiltræde

i jobbet, efter de har fået deres svendebrev og gennemgået den militære grunduddannelse. På den måde håber vi at kunne holde på de kommende mekanikere, som jo er hos os i forvejen”.

Rekruttering og fastholdelseKort før interviewet, har Lars Baier briefet forsvarschefen om bl.a. personalemangel i bataljonen:

”Lige nu er personelsituatio-nen udfordrende, og den bliver en brændende platform, hvis vi ikke kan rekruttere faglært personel med en hastighed, der modsvarer afgangen. Jeg sætter min lid til, at rekrutteringen af håndværkere blandt de værnepligtige giver den nødvendige eff ekt. Men de erfar-ne soldater, der efter fem–seks år i en operativ enhed med et par udsendelser bag sig vælger at tage en militær lærlingeuddannelse, er en vitaminindsprøjtning, der kan bidrage til et højt professionelt ni-veau i reparationsdelingerne. Skal jeg ønske mig noget stort til jul, kunne det være, at den militære lærlingeordning blev genindført”, siger Lars Baier og slutter:

”Den bedste rekruttering er imidlertid fastholdelse, og det der fastholder mine mekanikere mere end noget andet, er at de får nogle vilkår, som sætter dem i stand til at løse deres opgave professionelt, fagligt forsvarligt og til tiden”.

mellem landsdelene. Men først for få måneder siden er strukturen faldet på plads:

”Jeg har netop fået godkendt, at alt personel, som er berørt af den langstrakte rulleproces fra 2013, kan blive i deres stillinger og kan blive ansat i type 40-stillinger (midlertidige stillinger, red.), ind-til de forlader stillingen på grund af pension, eller fordi de søger en anden stilling. Det, håber jeg, vil give noget ro for de berørte med-arbejdere og være med til at holde på vores dygtige mekanikere, der jo alle er specialister inden for deres felt”.

Nedslidt materiel frustrererLars Baier og kollegerne har også fokus på LEAN-systemet.

”På den måde kan vi konstant se, hvor trykket er størst, og det giver os mulighed for at sætte målrettet ind. Desuden er en del af LEAN-projektet møntet på med-arbejdernes trivsel. Pudsigt nok viser det sig, at langt de fl este ikke har noget imod at have travlt. Et meget stort problem er derimod dårlige, manglende eller nedslidte faciliteter og materiel. At skulle arbejde med nedslidt eller foræl-

Skal jeg ønske mig noget stort til jul, kunne det være, at den militære lærlingeordning blev genindført

Naturligvis skal vi øve os i udlandet, men der er altså en pris, så det skal gøres med omtanke


”Indtil videre har personelmanglen ikke betydet, at vi giver dårlig støtte til enhederne. Vi har netop iværksat en ny vedligeholdelsesplan, hvor vi styrer efter at gennemføre vedligeholdelsen af alle prioriterede køretøjer – og det når vi. Men vi er udfordret, og situationen er anstrengt”, siger Lars Baier.

Faglært i forsvaret

Efter 25 år har Stefan Kirkeby Johansen (43) forladt forsva-ret. Det har ikke været en let

beslutning, for Stefan havde fore-stillet sig, at han skulle pensioneres fra forsvaret. I sidste ende vejede familien og økonomien dog tunge-re end kammeratskabet og glæden ved at arbejde i forsvaret.

”Forsvaret er en rigtig god ar-bejdsplads, men hvis jeg skulle have både privatliv og økonomi til at hænge sammen, var jeg nødt til at søge andre græsgange”, siger Stefan.

Farvel til faglært lønDet er ikke, fordi Stefan ikke har været fleksibel. Faktisk har han foruden udsendelser til Bosnien og Stettin i Polen arbejdet på en håndfuld tjenestesteder i det jyske.

Løn som fortjent?Selv med et eksamensbevis i hånden er der ingen garanti for, at du får løn som faglært. Det fandt Stefan Kirkeby Johansen ud af, da han søgte et nyt job tættere på sit hjem. Arbejdsopgaverne er de samme, men den faglærte løn forsvandt. Nu har han fået civilt job som kontorassistent.

Af Suzette Frovin. Foto: Morten Pedersen

Derfor var han også klar til at prø-ve at få det til at fungere, da han i 2013 blev beordret fra sin stilling som kontorhjælper i Fredericia til tjeneste i Varde. Fordi han blev beordret i den nye stilling, fulgte hans faglærte løn med – selv om hverken funktionsbeskrivelsen i det gamle eller nye job indeholdt krav om en faglært uddannelse.

”Reelt var der tale om en for-fremmelse, da jeg fik tjeneste ved bataljonen i Varde, men det var ikke det værd. Jeg havde to timers daglig transport, og det hang slet ikke sammen med mit familieliv”, siger Stefan, som på det tidspunkt havde købt hus i Fredericia, hvor han stadig bor med sin kone og sine to børn på 9 og 12 år.

Han benyttede sig derfor af den nye mulighed for selv at søge en

stilling tættere på sit hjem. Stefan fik stillingen som kontorhjælper i Fredericia, men fordi han selv søg-te stillingen, fulgte den faglærte løn ikke med. Så selvom Stefan er højt kvalificeret, har et svendebrev og mange års erfaring, måtte han gå ned i løn, fordi han selv valgte at skifte job.

”Forsvaret har ansat mig, fordi jeg er kvalificeret til stillingen, og jeg har mange, mange års erfaring som kontorhjælper. Alligevel får jeg ikke løn efter mine kvalifikati-oner. Det er efter min opfattelse overhovedet ikke en rimelig be-handling af faglærte”, siger Stefan.

Faglært eller ufaglærtHan oplever, at incitamentet til at dygtiggøre sig forsvinder, fordi forsvaret reelt ikke vil betale for


5

kvalificeret, faglært arbejdskraft. Det var ellers netop på forsvarets opfordring, at han for snart 15 år siden tog supplerende kurser og fik papir på sine kompetencer.

Dengang fik Stefan og mange som ham løn som faglært kon-torhjælper. Men i 2008 ændrede forsvaret praksis, så man nu kun kunne få faglært løn, hvis uddan-nelsen var et krav i funktionsbe-skrivelsen. Det lykkedes dog HKKF at forhandle en aftale, så alle, der allerede havde faglært løn, kunne beholde den.

Da bemandingssystemet og muligheden for selv at søge stillin-ger kom med HR-strategien i 2013, foreslog HKKF, at man sikrede, at de 80 tilbageværende kontor-hjælpere på faglært løn fortsat kunne regne med deres løn. Men

Forsvarsministeriets Personalesty-relse ville kun garantere lønnen, hvis en faglært kontorhjælper blev beordret i en ny stilling. Og Ste-fans sag viser, at den faglærte løn bortfalder, hvis man selv søger.

”At være kontorhjælper er en kompleks opgave. For mig at se burde der være enten et fast tillæg eller en decideret kontorhjælper-løn, som afspejler de krav og for-ventninger, der ligger i netop de stillinger”, siger Stefan og tilføjer:

”Vi får at vide, at vi skal dygtig-gøre os og få bevis på det, vi kan, men reelt betyder det jo ingenting, fordi forsvaret fortsat ser mig som ufaglært. Jeg kan ikke tolke det på anden måde”.

Tid til at gå nye vejeI dag arbejder Stefan hos Arla

Forsvaret er en rigtig god arbejdsplads, men hvis jeg skulle have både privatliv og økonomi til at hænge sammen, var jeg nødt til at søge andre græsgange

5 Faglært lønDu skal opfylde to betingelser for at få faglært løn:

• Din funktionsbeskrivelse skal specifikt kræve en faglært uddannelse• Du skal have den krævede uddannelseDet er forsvaret, der som arbejdsgiver definerer, om en stilling kræver faglært uddannelse eller ej.

5 Gode råd når du selv søger job i forsvaretSøger du et job via Forsvarets Jobportal, er det en god ide at skrive til kontaktpersonen i stillingsopslaget og spørge, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder i stillingen. Du bliver nemlig ansat på de vilkår, som gælder i den nye stilling.

Det betyder, at du ikke kan være sikker på at få faglært løn eller personlige kvalifikations- og funktionstillæg med over i den nye stilling. Du kan altid forhandle din løn og tillæg ved en samtale, men vær op-mærksom på, at bliver du enig

med den lokale chef om, at du fx skal oppebære faglært løn, skal aftalen godkendes af Forsvarsministeriets Persona-lestyrelse, ligesom den lokale tillidsrepræsentant skal under-skrive aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg.

Kompetence udvikling er altid et plusUddannelse og kompetenceudvikling handler ikke kun om den løn, du får her og nu, men også om de muligheder, du har på sigt. Derfor anbefaler HKKF fortsat, at du uddanner dig, også til fx faglært kontorhjælper. For Stefan har hans uddannelse været med til at sikre ham et godt civilt job.

Foods uden for Fredericia. Han har tjenestefri uden løn fra forsva-ret indtil 1. februar 2016, men ved allerede, at han ikke vender tilba-ge. Efter at have tilbragt det meste af sit arbejdsliv i forsvaret er han faldet godt til i jobbet som kontor-assistent på det åbne kontor i det gamle Kors vej Mejeri, hvor et af Arlas tre lønkontorer holder til.

Stefan oplever, at han er mindst lige så kvalificeret og nogle gange endda mere specialiseret end sine kollegaer på kontoret, blandt andet fordi han har et indgående kend-skab til administrationssystemet SAP. En dyr uddannelse, som for-svaret i sin tid betalte for.

I 25 år har Stefan haft en hver-dag med mange forskellige og ofte ret komplekse opgaver, der kræve-de, at han var både omstillingspa-rat og god til at sætte sig ind i nye udfordringer. Alt sammen kompe-tencer, som kommer ham til gavn i hans nye job.

”Hos Arla Foods får jeg løn efter mine kvalifikationer, og jeg er tæt på min familie, så vi kan få hverda-gen til at hænge sammen. Derfor fortryder jeg ikke, at jeg lige om lidt siger farvel til en arbejdsplads, jeg ellers har været meget, meget glad for. Det kan ikke være ander-ledes, når forsvaret ikke vil betale faglærte for at udføre faglært arbej-de”, siger Stefan.


Faglært i forsvaret

”Forsvaret opfører sig småligt og kortsigtet, når det gælder faglærte i hæren. Det er Stefans historie et klart eksempel på”.

Så kontant er meldingen fra Michael T. Jensen. Som næstfor-mand i HKKF arbejder han for at sikre faglært løn til bl.a. kontor-hjælpere, der har en uddannelse og løser vigtige opgaver, som kræver faglærte kvalifikationer.

Historien om de faglærte kontorhjælpereI 2002 indgik HKKF en aftale om vilkårene for faglærte kontor-hjælpere. Det blev hurtigt sådan, at forsvaret aflønnede mange uddan-nede kontorhjælpere med faglært løn, uanset om det var et krav i funktionsbeskrivelsen eller ej.

Det er op ad bakke at overbevise forsvaret om, at der er behov for faglærte i hæren. Konsekvensen er at gode kolleger, som Stefan vælger et civilt job.

Det betyder, at så bortfalder den faglærte løn.

”Det virker, som om forsvaret vil gøre alt for at spare på faglært løn til konstabelgruppen, også selvom det koster dygtige medarbejdere som Stefan. Vi har i øjeblikket med-lemmer, som skal beordres i en ny stilling og får tilbudt at flytte tæt på egen bopæl – men kun hvis de skriver under på, at de frasiger sig deres faglærte løn. Det er uhørt og en smålig måde at behandle ansatte

på”, siger Michael T. Jen-sen og fortsætter:

”Det vil koste en faglært kontorhjælper cirka 2.300 kr. om måneden plus pen-sion at søge en ny stilling – også selvom opgaverne er nøjagtig de samme, som han eller hun løser i dag. Så reelt stavnsbinder man folk. Vi hører hele tiden, at forsvaret ønsker fleksibi-

litet, men det gælder åbenbart ikke for HKKFs medlemmer”.

Det handler også om anerkendelseNæstformanden forstår godt, at medlemmerne er vrede over den situation, de er bragt i:

”Det handler også om anerken-delse. Lige nu flytter mange opgaver fra Forsvarsministeriets Persona-lestyrelse helt ud til de operative enheder. Vi oplever ofte, at med-lemmer får forkert eller mangelfuld vejledning, og sager administreres forkert. Derfor er jeg dybt uenig med forsvaret, når de siger, at de ikke har brug for faglærte kontor-hjælpere, som netop har uddannel-sen og erfaringen til at løse de man-ge opgaver”.

”Det er forsvaret, som suverænt bestemmer, hvilke stillinger der skal besættes af faglærte, og HKKF kan desværre ikke tvinge forsvaret til at ansætte flere faglærte kon-torhjælpere. Men vi bliver ved med at gøre opmærksom på, at det kan koste dyrt, når forsvaret tænker så kortsigtet og ikke vil belønne beho-vet for faglærte. Det gælder både kontorhjælpere og andre faglærte HKKF’ere.”

Cirka 2.300 kr. om måneden plus pension. Det er prisen, hvis en faglært kontor

hjælper selv søger et job via forsvarets bemandingssystem. Det er helt urimeligt,

siger HKKFs næstformand, som i modsætning til forsvaret oplever et stort behov for

netop faglærte kontorhjælpere i hæren.

Af Tine Nørholtz

Man stavns - binder jo folk

I 2008 begyndte forsvaret at se kritisk på, hvilke stillinger der kræver en faglært uddannelse, og at skrive kravet ud af funktions-beskrivelserne igen. Det blev et problem, da forsvaret efterfølgen-de fastslog, at man kun kan få faglært løn, hvis funktionsbeskri-velsen har krav om faglært ud-dannelse.

”Fair nok, at forsvaret ikke vil betale for ud-dannelser, man ikke bruger i job-bet. Men her har forsvaret selv givet folk faglært løn for bagefter at ville tage løn-nen igen, uden at opgaverne har ændret sig. Det er ikke en ordent-lig måde at behandle folk på, og dengang fik vi lavet en aftale om, at de, som allerede var på faglært løn, kunne beholde den, så længe de arbejdede som kontorhjælpe-re”, siger Michael T. Jensen.

I 2013 indfører forsvaret be-mandingssystemet. Nu indgår HKKF en aftale om, at de 80 tilba-geværende faglærte kontorhjælpe-re beholder deres løn, også hvis de beordres til en anden stilling. Men forsvaret fastholder, at hvis de selv søger en stilling, så er det på de vilkår, som står i stillingsopslaget.

Det virker, som om forsvaret vil gøre alt for at spare på faglært løn, også selvom det koster dygtige med arbejdere som Stefan

FOTO

: MO

RTEN

PED

ERSE

N


Arbejdsmiljø

Der bliver simpelt hen ikke gjort nok for at få knækket kurven

Stadig alt for mange ulykkerForsvarets ledere er ikke uddannet godt nok i fysisk træning og arbejdsmiljø, mener forbundssekretær Kurt Brantner. Derfor kommer alt for mange soldater stadig til skade, når de er under kommando.

Antallet af arbejdsulykker i forsva-ret ligger stadig på et alt for højt niveau. Det viser forsvarets ar-bejdsmiljøregnskab for 2014, som for nylig er blevet offentliggjort.

For første gang er der tale om et koncernfælles arbejdsmiljøregn-skab, der omfatter hele Forsvars-ministeriets område. Derfor kan resultaterne ikke direkte sammen-lignes med tidligere regnskaber, men alligevel er der nogle tydelige tendenser.

Mange arbejdsskaderI 2014 er der inden for Forsvars-ministeriets område registreret i alt 1.809 arbejdsulykker. Der er en mindre stigning i forhold til 2013, hvor det anslåede antal ulykker var 1.746.

HKKFs forbundssekretær Kurt

5 Her sker ulykkerneArbejdsmiljøregnskabet opgør, hvor ulykkerne har fundet sted. I toppen ligger ulykker under fysisk træning, tæt fulgt af ulykker under øvelse og uddannelse. Tilsammen udgør ulykker i disse kategorier over halvdelen af de anmeldte ulykker.

5 De fem hyppigste ulykkerTypen af skader registreres også. Her tegner forstuvning sig for næsten halvdelen, nemlig 835.

5 Nye kolleger hårdest ramtNår man ser på, hvem der kommer til skade, er de nyeste hårdest ramt. Næsten halvdelen har under to års anciennitet.

Brantner er stærkt utilfreds med, at ulykkestallet fortsat er højt og endda svagt stigende:

”Det er under al kritik, at antal-let af ulykker er så højt. Der bliver simpelthen ikke gjort nok for at få knækket kurven”, siger han.

Kurt Brantner hæfter sig ved, at de fleste ulykker sker, mens sol-daterne er under kommando. Ikke mindre end 55 procent af det sam-lede antal ulykker sker under fysisk træning, øvelse eller uddannelse.

Lederne mangler uddannelseNår der sker så mange ulykker under fysisk træning, tyder det på, at der er for få uddannede fysiske trænere, mener Kurt Brantner:

”De fysiske trænere har en so-lid uddannelse, som blandt andet sigter på at hjælpe kollegerne med

at undgå skader. Men hvis det ikke slår igennem på statistikkerne, er det formentlig, fordi der ikke er nok af dem”.

Kurt Brantner peger også på, at befalingsmændene ikke er uddan-net godt nok:

”Når man er på øvelse og under uddannelse, så er man under kom-mando. Her har lederen et stort ansvar i at sikre, at der bliver taget de nødvendige forholdsregler for at undgå skader. Men befalings-mændene er ikke godt nok uddan-nede i arbejdsmiljø og fysisk træ-ning. Det må forsvaret tage konse-kvensen af og styrke uddannelsen markant på disse områder”.

Stress og travlhedRegnskabet viser også, at forsvaret har store udfordringer med stress og stort arbejdspres. Næsten hver anden siger, at det ofte er nødven-digt at arbejde meget hurtigt. Hver fjerde oplever, at de sjældent har mulighed for at slappe af mellem pressede perioder, og lidt over hver tiende har følt sig udkørt/udslidt.

Arbejdsmiljøregnskabet under-streger resultaterne fra de seneste HR-målinger, der viser markante fald i tilfredsheden og motiva-tionen blandt medarbejderne. HR-målingen viste desuden, at hver tredje med arbejder ønsker at forlade forsvaret.

Af Lis Issa

Fysisk træning 372

Øvelse 314

Uddannelse 309

Udlandet/internationale operationer 148

Skibe 132

Forstuvning 835

Sårskade 180

Knoglebrud 113

Skader der skyldes lyd/vibrationer 97

Hjernerystelse, indre skader 59

Under 1 år 680

1-2 år 183

3-5 år 219

6-10 år 243

11-20 år 213

Over 20 år 277


Repræsentantskabsmøde

”Det største problem i dansk for-svar lige nu er, at ledelsen står splittet, og at det nærmest er ble-vet legalt at gå imod de forandrin-ger, vi oplever i disse år”.

Sådan indledte HKKFs for-mand, Flemming Vinther, sin mundtlige beretning ved HKKFs repræsentantskabsmøde den 11. november 2015, hvor ca. 70 tillids-repræsentanter var samlet.

Både beretningen og debatten

Forsvarets problemer skal løses

HKKF Repræsentantskabsmøde

Frustrationerne i forsvaret er reelle, der skal tages hånd om problemerne, og ledelsen skal bakke de overordnede beslutninger op. Det er meldingen fra HKKFs repræsentantskabsmøde.

”Vi hører hele tiden fra Hærsta-ben, at der er lønsum nok, og at de gør alt, hvad de kan for at få ansat nye. Men hvis de gør alt, så er alt ikke godt nok”, sagde Flemming Vinthre.

I det hele taget efterspurgte formanden, at forsvarets ledelse tænker langsigtet. Fx kritiserede han, at forsvaret er i gang med at nedlægge ordninger for militære lærlinge, mens der reelt er fuld be-

afspejlede, at mange medlemmer oplever en presset hverdag, og at HKKF savner visioner og handling fra forsvarets ledelse.

Mangler 300 kolleger”Vi er vrede, når vi nu på andet år mangler cirka 300 kollegaer i vores gruppe”, sagde Flemming Vinther, der som det fremgår af lederen på side 3 efterfølgende har konstate-ret, at tallet nu er steget til 400.

HKKFs formand

Flemming Vinther

Af Tine Nørholtz


Det lovede a-kassens formand, Flem-ming Vinther, i sin beretning på a-kassens generalforsamling, hvor han også slog fast, at de fl este ledige i HKKFs a-kasse kommer forholdsvis hurtigt i job. Cirka hver tredje får nyt job i løbet af de første tre måneders ledighed, og ud af resten er halvdelen i job inden for yderligere tre måneder.

Men en del ledige har svært ved at se sig selv som andet end soldater:

”De er meget fastlåste i solda-ter-identiteten, og det kan gøre det ganske svært for dem at komme ud af ledighed. Dels har de svært ved at se sig selv lave andet, og dels kan de slet ikke se, at de kompetencer, som de har, har værdi for andre end militæ-ret”, sagde Flemming Vinther.

Derfor har a-kassen gennemført et

pilotprojekt, hvor man sammen med eksterne samarbejdspartnere afdæk-ker de lediges kompetencer og hjæl-per dem med at komme i job uden for forsvaret.

Flere seniorerA-kassen har en voksende gruppe medlemmer, som er tjenestemænd, der går på pension som 60-årige, men som ikke ønsker at stoppe på arbejds-markedet. Enten fordi de ikke ønsker modregning i efterlønnen, eller fordi de ikke er klar til at forlade arbejds-markedet.

”Det er ikke så let at fi nde et nyt job som 60-årig, og det er ikke altid en gevinst, at man kun har erfa-ring fra forsvaret. Vi vil rigtig gerne hjælpe denne gruppe, og det bliver et af vores indsatsområder i det kom-mende år”, sagde Flemming Vinther.

Mere fokus på seniorerHKKFs akasse skal have mere fokus på seniorer og på at hjælpe ledige i job uden for forsvaret.

A-kassens generalforsamling

På repræsentantskabsmødet fremlægger HKKF de udfordringer og resultater, der har været fokus på det sidste år. Dine tillidsrepræsentanter er også med til at beslutte målene for det kommende år, når den mundtlige og skriftlige beretning diskuteres og sendes til afstemning. Både den mundtlige og den skriftlige beretning blev enstemmigt vedtaget.

skæftigelse inden for både Dansk El-Forbund og Dansk Metal, i den tro, at forsvaret kan hente faglært arbejdskraft fra det civile arbejds-marked.

En lignende problematik ser HKKF i forhold til, at forsvaret fjerner krav om faglærte kontor-hjælpere, samtidig med at fl ere og fl ere opgaver skubbes ud til de lokale kommandokontorer.

”Man kan selvfølgelig spare nogle småpenge på løn. Men hvad koster det, når man får lavet en forkert kontrakt eller oprettet et forkert tillæg? Mon det reelt er en besparelse på langt sigt?”, sagde Flemming Vinther

Læs et længere uddrag af den mundtlige beretning på hkkf.dk

I den skriftlige beretning sætter HKKF fokus på overenskomstforhandlingerne, der brød sammen, og behovet for nye kontrakter, der sikrer alle medlemmer mulighed for udvikling, samt HRstrategien. Du fi nder den skriftlige beretning på hkkf.dk > Om os > Repræsentantskab.

Af Lis Issa


Jungletrommerne havde lydt læn-ge, og hos 2. logistikbataljon ved Trænregimentet var forberedelser-ne til en Mali-mission godt i gang. Da den danske missionschef, gene-ralmajor Michael Lollesgaard, of-fentligt bad Danmark bidrage med et transportkompagni på 250 mand og 20-30 pansrede lastvogne, burde sagen egentlig være klokkeklar.

Men da politikerne trykkede på knappen den 17. november, lød det danske bidrag til MINUSMA-mis-sionen i Mali på 30 jægersoldater,

Mali-mission blev en nitte for ”de tunge drenge”Hos transportog bjærgningsfolkene i 2. logistikbataljon har skuff elsen så småt lagt sig, efter at man i længere tid havde forberedt sig til FN’s mission i Mali.


”Det var den 28. oktober, meldingen

kom – jeg husker det, som var det i

går”, siger Christian Wendelboe (tv.) om dagen, hvor han fi k

besked om ikke at skulle til Mali.

15 stabsoffi cerer og et Hercules-fl y med 60 fl yversoldater som støtte-personel. Drengene fra transport og bjærgning trak en nitte.

”Jeg var midt i et sygehjælper-kursus, da jeg læste, at vi ikke skul-le af sted alligevel. Jeg tænkte bare ”What???” Jeg vil ikke kalde det et chok, men en stor overraskelse – og en stor skuff else”, siger den 22-årige konstabel Christian Wen-delboe Jensen.

Han er talsmand ved 2. logistik-bataljons 2. deling i 1. forsynings-kompagni og tilknyttet transport-sektionen.

”Vi er mange unge i delingen, som ikke har været udsendt før, og vi havde set frem til at komme til Mali. Desuden var det, der var udset til at blive årets oplevelse - vores deltagelse i den store NATO-øvelse Trident Juncture i Spanien - blevet afl yst, netop fordi uddannelsespla-nen var ændret med fokus på Mali-missionen. Men nu fi k vi hverken

”Kassen, der stod Mali på, ja, den er lukket for os”, siger Brian Kunz (th).

Internationale missioner


Det er hamrende ærgerligt at blive taget af holdet kort tid før en vigtig kamp. Især når man har sat sig op til udfordringen, har forberedt sig mentalt og fysisk og har forberedt sine omgivelser på, at man måske skal sættes ind i kampen. Hærstabschef H.C. Martinussen på Facebook 4. november, efter politikerne valgte ikke at sende 250 mand til Mali, men at stille med et C130-bidrag og specialstyrker i stedet.

Mali eller tre ugers øvelse i Spani-en”, siger Christian.

De yngste blev mest skuff edeOgså for bataljonens fællestillids-repræsentant, korporal Brian Kunz, kom meldingen som en overra-skelse.

”Vi var begyndt at kratte pans-rede lastbiler og andet materiel ind fra de forskellige enheder, uddan-nelsesplanen var ændret til mere INTOPS-lignende opgaver, store øvelser var blevet reduceret eller afl yst, kurser i kulturforståelse var indledt, og det hele pegede i ret-ning af, at vi skulle af sted. Og det var de fl este kolleger positiv stemt over for. For når alt kommer til alt, er udsendelse til missionerne en væsentlig del af billedet af at være soldat”, siger 33-årige Brian og tilføjer:

”Da det stod klart, at vi ikke skulle af sted alligevel, var det uden tvivl de yngste blandt kollegerne, som blev mest skuff ede. Dels har man som ung nok en tendens til lette-re at lade sig rive med, dels har vi ældre med mange missioner bag os lært, at intet er sikkert, før du sidder i fl yveren”.

Ingen gyldne løfterBegge understreger, at man fra overordnet side ikke var blevet lovet no-

get konkret, selv om man allerede før sommerferien så småt var be-gyndt at forberede sig på udsendel-sen til Mali. I først omgang var det planen at udsende tre hold på 250 mand á seks måneders varighed, lød rygtet. Bjærgnings- og trans-portfolkene fra 2. logistikbataljon ville i så fald skulle stille med cirka 100 mand pr. hold, hvis bjærgnings- og transportsektionerne skulle udsendes fuldt enkadrerede.

”Rygtestrømmen var ret hek-tisk, men bataljonens ledelse har hele tiden været gode til at poin-tere, at intet endnu var besluttet. Den ros skal de have. Det er så vidt også forståeligt, at man bliver nødt til at gå i gang med forberedelser-ne, så snart pilen peger i retning af en ny mission. Også selv om den politiske beslutning ikke er truff et. Ellers kan man simpelthen ikke nå at blive klar”, siger Brian Kunz.

Han forklarer, at de lastbiler, der var udset til at skulle med til

Mali, er meget slidte efter Afgha-nistantjenesten. Desuden skulle der monteres aff utager og tårn til tungt maskin-gevær, ligesom nogle køretøjer skulle have tilført mere panser for at kunne modstå IED’er.

”Materiellets tilstand betyder, at man skulle hurtigt i gang med forberedelserne, hvis vi skulle være 100 procent klar, når og hvis startskuddet lød”, siger Brian.

Et politisk redskabOm den trukne nitte vedrørende Mali-missionen får indfl ydelse på dagligdagen i 2. logistikbataljon, kan man kun gisne om. Men de to tillidsfolk understreger, at man som soldat skal være varsom med at tage ting for givet, før politikerne i Folketinget offi cielt har givet grønt lys.

”For os i den lidt yngre ende er det at kunne blive udsendt virkelig en gule-rod. Personligt tror jeg, at Mali-missionen kunne have været et trækplaster i forhold til at tiltrække unge, der står for at skulle vælge uddannel-se”, siger Christian Wendelboe Jensen og tilføjer:

”Udenrigsministeren og Folke-tinget valgte at sende noget helt andet af sted, end det FN klart havde anmodet om i forhold til Mali. Og den afl yste udsendelse har i høj grad understreget, at vi som soldater er et politisk redskab i et politisk spil med spin og hele molevitten. Den forståelse er vig-tig at holde sig for øje. Ellers kom-mer man til at løbe ind i for mange skuff elser undervejs”.

Den afl yste udsendelse har i høj grad understreget, at vi som soldater er et politisk redskab i et politisk spil med spin og hele molevittenCHRISTIAN WENDELBOE

Rygtestrømmen var ret hektisk, men bataljonens ledelse har hele tiden været gode til at pointere, at intet endnu var besluttetBRIAN KUNZ


Trident JunctureKnap 1.000 danske

soldater deltog i oktober iTrident Juncture,

NATOs største militærøvelse siden 2002.

Her får du glimt fra øvelsen Alle fotos: Morten Fredslund

Det er sjældent, man ser en hel dansk kampvognseskadron i aktion, men i Chinchilla var eskadronens 12 kampvogne i kamp over adskillige dage.

Ingeniørsoldaterne fra Skive havde fået tilført en del nyt materiel. Den længe ventede TYR var også blevet udleveret kort før afrejse fra Danmark.

Selv om man er i felten, hindrer det ikke MEK’erne i at skifte motoren på en Leopardkampvogn, når mekanikken står af.

Danskerne havde taget 224 hjulkøretøjer, 73 pansrede køretøjer og kampvogne samt godt 80 containere og såkaldte fl atracks med til Chinchilla. Ingeniørernes panserbro blev også brugt adskillige gange i det meget kuperede terræn.

Chinchillaterrænet byder på 250 kvadratkilometer store vidder, fl ade stepper, slugter og bakker og dermed masser af udfordringer for de danske køretøjer.


Trident JunctureDer deltog soldater fra 30 nationer i Trident Juncture. Danskerne havde primært kontakt til briter, italienere, spaniere og her amerikanere

Selv om man holder kamppause, kan man godt være fysisk aktiv. Bemærk rosmarinplanten nederst til venstre – de vilde krydderurter afgav en voldsom duft af sydlandsk køkkenhave.

Well done!


Arbejdsskader

Af Cecilie Monggaard Wenstrup. Foto: Jacob Ljørring

Christian Richardson tager imod med et stort smil og et varmt håndtryk fra den kørestol, han har siddet i de sidste syv måneder. Det kunne have været anderle-des; han kunne have modtaget os ståen-de og på splinternye proteser, da Fagligt Forsvar er på besøg i september måned. En lang og besværlig sagsbehandling har imidlertid holdt ham ufrivilligt i køre-stolen, efter han blev færdigopereret i foråret 2015.

Christian mistede i august 2009 begge

sine ben, da han trådte på en nedgravet mine i Helmand i Afghanistan. Han fi k i 2010 sine første proteser, som hans da-værende kommune Middelfart betalte. De sidste tre år har han gennemgået utal-lige operationer, men nu vurderer læger-ne, at han har været på operationsbordet for sidste gang. Det betyder også, at Chri-stian har brug for nye proteser.

Søgte om proteser for et år sidenDa Christian Richardson og hans ban-

dagister ved, at det kan tage lang tid at få behandlet en sag om penge til nye pro-teser, indsendte de allerede i november 2014 en ansøgning til Furesø Kommune, hvor Christian bor nu. Christian hørte imidlertid ingenting:

”Da jeg havde ventet i tre måneder uden at høre noget, kontaktede jeg selv kommunen og fi k at vide, at de havde sendt min sag videre til forsvaret, da de ikke mente, at det var deres opgave at hjælpe med omkostningerne”.

Veteran ender som

kasteboldChristian Richardson har ventet knap et år på at få nye benproteser.

Han føler, at han er endt som en kastebold mellem systemer, der ikke har taget stilling til, hvad de skal stille op med amputerede veteraner.

Christian Richardson er den første danske soldat, som har fået amputeret begge ben over knæene siden 1864. Han undrer sig over, at det er så besværligt at få nye proteser i 2015.


spørger, hvor han så skal henvende sig for at få hjælp til proteserne. Christian er gennem de næste måneder jævnligt i kontakt med HKKF og FAEK for at pres-se på for at få sin sag løst. Nu får han at vide, at FAEK afventer en afgørelse fra en lignende sag i Ankestyrelsen, og at den sag skal danne præcedens. FAEK forven-ter, at sagen bliver afgjort i løbet af fi re uger. Men der sker stadigvæk ingenting.

Det er først, da der endelig falder en afgørelse fra Ankestyrelsen i august 2015, at Christian kan begynde at ånde lettet op:

”Jeg får en opring-ning fra FAEK om, at der er faldet en afgørelse i den anden sag. Afgørel-sen lyder, at forsvaret er berettiget til at give nye proteser til soldater, der mangler, hvis de stadig er i et tilpasningsforløb.

5 Tidslinje

Christian kontaktede herefter HKKF, der rådede ham til at henvende sig til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatnings-kontor (FAEK). Her fi k han til at begynde med en blank afvisning og besked om, at han sagtens kunne bruge sine proteser lidt endnu:

”Jeg kunne bruge proteserne, men det var ikke uden, at de trykkede og gjorde ondt. Det var ubehageligt at gå med dem, så jeg sad udelukkende i kørestolen. Pro-teserne og de hylstre, som de skulle sid-de i, passede ikke længere til mine ben. Desuden har proteser gennemsnitligt en levetid på fem-seks år, herefter begynder skruer, cylinder og de bevægelige dele at blive slidte”.

Jeg kunne have været gående siden aprilChristian kontakter FAEK igen i marts. Han siger, at det simpelthen ikke kan passe, at han skal sidde i en kørestol, og

Det var sådan, jeg fi k mine proteser, og de er altså først blevet bevilliget knap et år efter, jeg sendte ansøgningen. Jeg får dem formentlig i november 2015, men jeg kun-ne have været oppegående siden april”.

På det fysiske og psykiske plan har ventetiden haft omkostninger for Chri-stian Richardson:

”Jeg har ondt i ryggen og lænden, og jeg kan mærke, at min krop går meget hurtigere i forfald, når jeg bare sidder uden at kunne gå rundt og bevæge mig. Jeg bliver slidt og doven, og det tager

også på mig psykisk. Jeg undrer mig virkelig over, at der her seks år efter min ulykke stadigvæk ikke er taget politisk stil-ling til mig og de øvrige amputerede. Det burde køre automatisk uden så meget besvær, og der burde være ét sted, hvor

Jeg undrer mig virkelig over, at der her seks år efter min ulykke stadigvæk ikke er taget politisk stilling til mig og de øvrige amputerede.

5

2009Christian får amputeret begge ben efter at have trådt på en vejsidebombe i Afghanistan.

2010Christians da -væ rende kom-mune Middelfart bevilliger pro-teser til ham.

Nov. 2014Christian ansøger sin nuværende kommune Furesø om nye proteser, efter operationer betyder, at han ikke længere kan benytte de gamle.

Feb. 2015Christian rykker Furesø Kommune, der fortæller, at de har sendt hans sag til forsvaret. Christian kon-takter Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). De afviser at betale nye pro-teser og henviser til, at han kan bruge de gamle. Christian kon-takter HKKF, som i det videre forløb rådgiver ham.

Marts 2015Christian rykker FAEK og får han besked om, at man afventer afgørelse i anden sag, som skal danne præcedens for, om forsvaret må fi nan-siere proteserne.

April 2015Christian bliver ope-reret for sidste gang.

Aug. 2015Der falder afgørelse i ankesagen. FAEK må gerne betale for proteserne.

Nov. 2015Her forventer Christian at få de nye proteser, fi nansieret af FAEK.


Arbejdsskader

Forsvaret vil samle information om proteser

Fagligt Forsvar har været i kontakt med Pernille Hershøj, chef for Forsvarets Arbejdsskade- og Erstat-ningskontor (FAEK) . Vi ville gerne spørge om Chri-stian Richardsons forløb, men Pernille Hershøj udta-ler sig ikke om konkrete sager. Hun vil dog gerne ud-tale sig generelt. Vi har også spurgt Veterancentret, om de hjælper med protesesager. Veterancentret har ikke udtalt sig konkret om prote-seområdet, men understreger, at veteteraner som er i tvivl, altid kan henvende sig til Veterancentret med henblik på at blive guidet det rigtige sted hen. Det skal under-streges, at Christian Richardson ikke selv har henvendt sig til Ve-terancentret i sin sag.

Når en veteran bliver skadet i tjeneste og får brug for prote-ser, hvad er så FAEK’s rolle?Det er vigtigt for os at hjælpe så hurtigt, vi kan. Når veteranen i forbindelse med sit skadesforløb første gang får behov for økono-misk hjælp til proteser eller andre

hjælpemidler, skal veteranen henvende sig til FAEK.FAEK hjælper med at afklare, hvad der kan dæk-

kes efter arbejdsskadesikringsloven. Det er under sagens behandling muligt at få dækket løbende ud-gifter til proteser eller andre hjælpemidler.

Når den nødvendige tilpasning har fundet sted, kender FAEK grundlaget for de fremtidige udgifter. Det betyder, at FAEK kan tage stilling til kapitalise-ring. Når der er truff et afgørelse om kapitalisering, har FAEK ikke hjemmel til at betale yderligere udgif-ter efter arbejdsskadesikringsloven.

Hvis FAEK træff er afgørelse om kapitalisering af fremtidige udgifter, er det også FAEK, der beregner kapitalbeløbet, som så kan påklages til Arbejdsska-destyrelsen og Ankestyrelsen.

HKKF mener, at der mangler ét samlet sted, hvor veteraner kan få hjælp. Er I enige i dette? Enhver veteran, der henvender sig til Veterancen-tret, bliver inviteret ind til et møde, hvor der tages stilling til, i hvilket omfang der er behov for støtte, og hvordan Veterancentret kan bidrage i den proces. Det gælder også i forhold til behov for protese- og hjælpemidler. Så der er en indgang, hvor veteranen kan få hjælp og vejledning.

I forhold til proteseområdet er der mange aktører – og her er vi enige i, at det kan være kompliceret at gennemskue, hvor der skal rettes henvendelse til. FPS og Veterancentret er sammen med vores samarbejdspartnere, herunder HKKF, veteraner, bandagister og kommuner, ved at drøfte, hvordan vi kan sikre den bedst mulige vejledning af veteranerne. Vi vil konkret arbejde på at samle information om proteseområdet til veteranerne, så informationen er samordnet, let at fi nde og til at forstå.

soldaten kan henvende sig for at få råd og vejledning”.

Christian understreger, at han er overbevist om, at der ikke ville være sket noget i hans sag, hvis ikke han selv og HKKF var blevet ved med at presse så meget på.

Håber, at tiden i systemet er slutChristian forventer, at de frem-tidige udgifter bliver endelig kapitaliseret til næste år. Det vil

sige, at han vil modtage det beløb, man regner med, han har brug for til nye proteser og lignende re-sten af livet:

”Jeg regner med at få en fuld-stændig udredning til næste år og få det endelige kapitaliserings-beløb udbetalt. Jeg ser frem til det, fordi jeg ikke har lyst til at være i sagsbehandlingssystemet mere, jeg vil gerne helt ud af det. Omvendt kan jeg stå i en situati-on, hvor pengene ikke rækker til

de kommende proteser, som jeg skal have udskiftet i løbet af livet, og hvad så?”

Lige nu ser han frem til at komme op og gå igen og kunne gå rundt med sin lille søn, som han og hans kæreste Maria blev foræl-dre til i sommer. Christians enkle håb er, at tiden i systemet er ved at være et overstået kapitel. For det har været en lang kamp at få de proteser, der er altafgørende for livskvaliteten.

Christian er i dag på CU og læser hf enkeltfag. Ved siden af arbejder han som freelanceforedragsholder i virksomheden Running With No Legs.

I forhold til proteseområdet er der er mange aktører – og her er vi enige i, at det kan være kompliceret at gennemskue, hvor der skal rettes henvendelse til

Af Cecilie Monggaard Wenstrup

Der er håb om, at det bliver lettere at fi nde rundt i systemerne. Forsvaret drøfter aktuelt den bedst mulige vejledning af veteranerne

5


8 Arbejdsskadesikringsloven sikrer, at din arbejds givers forsikring dækker udgifter til

bl.a. hjælpemidler, hvis du får en arbejdsskade.Mens skaden er under behandling (tilpasnings-

forløb), kan forsikringen dække løbende udgifter. Når skaden er færdigbehandlet, får du et engangs-beløb, som skal dække udgifter til hjælpemidler resten af livet. Det kaldes ”kapitalisering”.

Forsvaret afviste i første omgang at dække Christians proteser, fordi man afventede en afgørelse i en anden sag om, hvorvidt forsvaret skulle betale udgiften som en løbende udgift eller som kapitalisering.

5 Få hjælp til din arbejds- skadesagSom medlem i HKKF kan du få hjælp, hvis du får en arbejds-skade. HKKF hjælper med råd og vejledning og fører sagen for dig, hvis der behov.

HKKF kæmper også for at forbedre vilkårene for alle medlemmer og løn-modtagere i Danmark, der får arbejdsskader, ved fx at sætte fokus på problemer med at få hjælpemidler og på de lange sagsbehand-lingstider i Arbejds-skadestyrelsen.

Det er ikke rimeligt, at det er veteranen, der løber spidsrod fra den ene myndighed til den anden

Det er helt urimeligt, at Christian Richardson har måttet vente et år på at få nye proteser, fordi kom-mune og forsvar ikke er blevet enige om, hvem der skal betale regningen. HKKF opfordrer politikerne til at skabe holdbare løsninger ved at løse tre opgaver:• Sikre at veteraner får de proteser og hjælpemidler,

som er nødvendige, når der er behov – hele livet• Sikre at veteraner ikke bliver kastebold mellem

systemerne • Sikre at veteraner kan henvende sig ét sted for at

få hjælp

Åse Lindman er jurist i HKKF og har rådgivet Christian Richard-son. Hun er fortørnet over, at Christian har ventet et år på sine proteser:

”Veteranerne bliver sat til at vente og vente, selvom alle ved, at de har brug for proteser. Det bør være sådan, at de får dækket de proteser, de har brug for, og det skal ske hurtigt. Så må andre slås med regningen bagefter”, siger Åse tilføjer:

”Det er ikke rimeligt, at det er veteranen, der løber spidsrod fra den ene myndighed til den anden. Der bør være et sted, hvor de kan henvende sig og få den hjælp, de behøver, uden at blive sendt rundt i systemet”.

Sur i systemerneÅse Lindman mener, at både Furesø Kommune og forsvaret burde og kunne have gjort mere for at hjælpe Christian:

”Ifølge serviceloven skal kommunen sikre, at borgere har de nødvendige hjælpemidler. Derfor er det helt urimeligt, at Furesø Kommune sender Chri-stian videre uden at sikre sig, at han får sine prote-ser. Via arbejdsskadesikringsloven har forsvaret også et ansvar for, at Christian får dækket udgifter til de hjælpemidler, han har brug for på grund af en ar-bejdsskade. Derfor er det også urimeligt, at forsvaret afviser at hjælpe Christian, fordi de venter på svar på et teknisk spørgsmål om, hvorvidt hjælpen skal gives som del af et tilpasningsforløb eller som kapi-talisering”, siger Åse Lindman.

Hun glæder sig over, at det nu er lykkedes Chri-stian at få sine proteser, men er bekymret over, at han resten af livet selv skal betale for alle udgifter til dem med de penge, han får via kapitalisering:

”Når man beregner kapitalisering, ser man på den årlige udgift i nutidskroner. Man tager ikke højde for, at der er en stor teknisk udvikling inden for pro-teser, som også påvirker prisen. Samtidig er der med

veteraner tale om unge, der formentlig skal skifte proteser hver femte til sjette år. Så hvad gør man, når vedkom-mende er 45 år, og pengene fra kapitaliseringen er brugt? Der mangler en afklaring af, hvem der dækker hvad resten af livet”, siger Åse Lindman.

Det er urimeligt, at Christian bliver kastebold mellem systemer, der ikke tager ansvar for at løse opgaven, mener HKKF

HKKF: Det skal være lettere at få hjælpemidler

Af Tine Nørholtz

Hvem skal betale?8

Kommunen er via serviceloven forpligtet til at

betale for bl.a. hjælpemidler, så borgere er selvhjulpne. Chri-stians nuværende kommune afviser at betale, fordi Christians skade skyldes en arbejdsskade.

At det kan skabe problemer for den enkelte borger, at der er flere, der kan betale for hjælpemidler som fx proteser, fremgår af servicelovens paragraf 56, hvor der står:

Da en række sektorer hver for sig administre-rer hjælpemidler, kan der opstå problemer for brugeren i forbindelse med ydelse af hjælpemidlet, idet der kan opstå tvivl om hvilken sektor, der skal yde hjælpemidlet. Der kan også opstå problemer med sektor-skifte. Det er derfor nødvendigt, at sagsgan-gen sektorerne imellem lettes, og at sam-arbejdet mellem sektorerne smidiggøres og udbygges mest muligt, således at brugeren altid er sikret de nødvendige hjælpemidler.

Alle er enige om, at Christian Richardson skal have nye proteser, men der er i tvivl om, hvem der skal betale:


Får du en arbejdsskade, skal du ruste dig med tålmodig-hed og helst være gode ven-

ner med din bank:”Er du så uheldig at komme til

skade på jobbet, risikerer du at vente i årevis på at få den erstat-ning, du har krav på. Selv hvis du får din sag ’hastebehandlet’, må du vente i måneder. Systemet ar-bejder uendeligt langsomt, og det er den enkelte skadelidte, som betaler”.

Sådan siger HKKFs formand Flemming Vinther og fortsætter:

”Problemet er akut. Reelt har vi et forsikringssystem, hvor løn-modtagerne lægger penge ud i årevis, mens sagen behandles. Fint nok, at Arbejdsskadestyrelsen gør sig umage for at træff e korrekte afgørelser. Men det hjælper jo ikke

Arbejdsskader

Skal man gå på røven,

Skal man gå på røven,

Skal man gå

mens man venter?

Kommer du til skade på jobbet, må du vente cirka to år på en erstatning. Er du økonomisk trængt,

kan du få din sag hastebehandlet, siger Arbejdsskadestyrelsen. Men HKKF oplever, at det går for

langsomt og er for svært at få en sag hastebehandlet.

Af Tine Nørholtz. Foto: Emil Ryge

FI sidste nummer af Fagligt Forsvar kunne du møde Jonas Bonde Nielsen, som har ventet i seks år på en afgørelse i sin arbejdsskadesag.

meget, hvis huset er gået på tvang, ægteskabet smuldret, børnenes fritidsaktiviteter er sparet væk, og den uheldige kollega med arbejds-skaden er gået helt nedenom og hjem i mellemtiden”.

Selv hastesager går for langsomtI sidste nummer af Fagligt For-svar fortalte vi om Jonas Bonde Nielsen, som har ventet seks år på at få sin arbejdsskadesag afgjort. Arbejdsskadestyrelsen ved godt, at den lange sagsbehandlingstid er et problem og bestræber sig på, at ’økonomisk trængte’ får en hurtig afgørelse. Men i HKKF oplever ju-rist Åse Lindman, at kriterierne for at få sin sag hastebehandlet er alt for strikse – og at ventetiden selv her er urimelig:

”I et konkret eksempel har et medlem måttet vente et helt år, fra HKKF beder om, at sagen haste behandles, til sagen er af-gjort. I den periode har han ikke kunnet betale børnenes instituti-onspladser, ejendomsskat og lån”.

Åse Lindman forklarer, at med-lemmet forinden har levet af en midlertidig erstatning svarende til 12.000 kr. om måneden plus reva-lidering. Da han i oktober 2014 får tilkendt førtidspension, går han 4.000 kr. netto ned i indtægt pr. måned. Det kan hans økonomi ikke holde til, og derfor beder HKKF om en hurtig afgørelse.

Efter at have rykket fl ere gan-ge får HKKF i maj 2015 at vide, at medlemmet ikke falder inden for styrelsens defi nition af økonomisk trængt, men at man alligevel vil


prioritere sagen. Men først i sep-tember beder styrelsen HKKF re-degøre for medlemmets økonomi.

”Jeg synes, det er nonchalant at betvivle, at en indtægtsnedgang på 4.000 kr. om måneden kan skabe problemer, og var der brug for flere oplysninger, skulle vi selvfølgelig have haft det at vide med det sam-me. Husk på, at i mellemtiden må vores medlem leve med en meget stram økonomi og med uvisheden om, hvad afgørelsen ender med at blive. I den situation tæller hver en uge”, siger Åse Lindman.

HKKF skriver hurtigt igen til Arbejdsskadestyrelsen og forkla-rer, at 4.000 kr. mindre om måne-den blandt andet betyder ubetalte regninger, og at en økonomisk rådgiver har udtalt, at der ikke kan gøres mere ved familiens økonomi.

I november 2015 er sagen af-gjort. Medlemmet får tilkendt 90 procent i erhvervsevnetab. Det betyder, at hans månedlige erstat-ning stiger med 10.000 kroner med virkning fra den 17. december 2013 – og at han derfor får en større sum udbetalt for de mange måneder, han har fået en lavere sats udbetalt. Erstatningen udbetales første gang den 1. januar 2016.

Det er mere end et år efter, at HKKF beder om en hasteafgørelse, og fem måneder efter, at HKKF har sendt alle de informationer, styrel-sen ønsker til hastebehandlingen.

HKKF: Find løsninger nu”I virkeligheden har vores medlem ’lånt’ tusinder af kroner til arbejds-skadesystemet, samtidig med at han ikke kan betale sine egne reg-ninger, og hans private gæld vok-ser. Det er en meget kritisk nød-løsning, at Arbejdsskadestyrelsen først prioriterer sager, når man er så økonomisk trængt, at man er på vej ud over kanten. Alle burde jo få deres sag hurtigere behandlet”, siger Åse Lindman og fortsætter:

”Årsagen til de lange sagsbe-handlingstider er, at Arbejdsskade-styrelsen gennemgår alle tidligere

afgørelser for fejl og mangler, hvil-ket selvfølgelig tager tid. Men det går altså urimeligt hårdt ud over borgerne. I den konkrete sag kunne styrelsen have truffet afgørelsen om de 90 procent, da vores med-lem får tilkendt førtidspension i oktober 2014, og så efterfølgende rette op på tidligere fejlskøn. På den måde ville man undgå, at de skadelidte belastes af dårlig øko-nomi og uvished om deres økono-miske fremtid i den tid, det tager Arbejdsskadestyrelsen at rette deres egne tidligere fejlskøn”.

HKKF har advaret kraftigt mod, at udflytning af Arbejdsskadesty-relsen kan betyde endnu længere sagsbehandling. Her og nu opfor-drer Flemming Vinther til at an-sætte flere sagsbehandlere, og til at systemet i højere grad indretter sig efter borgeren og ikke omvendt:

”Er der fejl i tidligere afgørel-ser, skal de selvfølgelig rettes. Men man kunne jo starte med at træffe rigtige afgørelser i dag og så efter-følgende rette eventuelle tidligere fejl. Det er måske ikke det mest effektive for styrelsen, men på den måde ville borgerne hurtigere få en afgørelse og et bedre eksistens-grundlag”.

5 Arbejdsskadestyrelsen om ventetiderArbejdsskadestyrelsen har svaret på HKKFs spørgsmål om, hvor mange økonomiske hastesager der p.t. er, og hvor lang sagsbehandlingstiden er.

• Gennemsnittet for at behandle en arbejdsskade er 8 måneder, men for sager om erhvervsevnetab varer det i snit 25,5 måneder på nuværende tidspunkt.

• Hvis du er økonomisk trængt, kan din sag blive hastebehandlet. For at få din sag haste-behandlet på grund af økonomiske problemer skal du fremsende doku-

mentation for, at du fx er berammet til en tvangsauk-tion, har et underskud hver måned eller brev fra banken om, at kreditten er opbrugt.

• Arbejdsskadestyrelsen kan ikke oplyse præcist, hvor lang tid det tager at sags-behandle hastesager for økonomiske trængte, men vurderer, at det varer fra få uger til få måneder. Medio november 2015 har Arbejdsskadestyrelsen i alt ca. 1.000 hastesager. Arbejdsskadestyrelsen vur-derer, at økonomisk trængte udgør en lille del af haste-sagerne, som også omfatter

anker, hjemvisninger fra Ankestyrelsen, revision af løbende ydelser revision og et mindre antal sager, hvor tilskadekomne er dødeligt syg. Sidstnævnte afgøres fra dag til dag.

Systemet arbejder uendeligt langsomt, og det er den enkelte skadelidte, som betaler FLEMMING VINTHER

Jeg synes, det er nonchalant at betvivle, at en indtægtsnedgang på 4.000 kroner om måneden kan skabe problemer ÅSE LINDMAN


mælet, da han står på mål for nog-le af de temaer, som har præget debatten om forsvaret på det sene-ste; personaleflugt, besparelser og travlhed.

”Det er store forandringer, for-svaret har været igennem, og alle bolde er ikke landet endnu. Det har været en stor mundfuld, og det har skabt frustration. Fremadrettet skal vi sørge for, at der ikke er tvivl om, hvad den egentlige ramme er for, hvad vi kan foretage os. Vi skal være mere præcise om, hvad vi kan få for pengene, så der er en sammen-hæng mellem mål og midler”, siger Peter Christensen og tilføjer:

”Jeg er helt klar over, at skal hæ-ren kunne mere, så kræver det flere penge. Og skal vi kunne mere samtidigt, kræver det både flere ressourcer og flere pen-ge. Det skal vi forholde os til ved næste forlig. Hvis vi skal kunne det, vi kan, i lang tid skal der flere ressourcer til. For selv om man er

Flere opgaver kræver

flere pengeDer skal være mere sammenhæng mellem

mål og midler, og det vil det kommende forsvarsforlig afspejle, siger forsvars

minister Peter Christensen i tiltrædelsesinterview.

Interview

Da Carl Holst (tv) trak sig som minister i september 2015, fik Peter Christensen et overraskende comeback til dansk politik som ny forsvarsminister.

”Det næste forsvarsforlig bliver noget andet. Når man skal igen-nem så store forandringer, som forsvaret har været økonomisk og organisatorisk, skal tingene også have tid til at virke. Forsvaret kan ikke være under konstant orga-nisatorisk forandring, så bruger man alt for meget energi internt i stedet for at bruge kræfterne eks-ternt. Så mister man fokus på ker-neopgaverne”.

Den nytiltrådte forsvarsmini-ster, Peter Christensen, er klar i

soldat, har man jo kun 24 timer til rådighed i døgnet”.

Mali-bidrag var politisk prioriteringPeter Christensen understreger, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan den kommende økonomi-ske ramme vil se ud:

”Det første spadestik til forliget bliver formentlig først taget i slut-ningen af 2016. Men debatten om forsvaret foregår, og der bliver talt om et andet forsvarsforlig end det, vi har nu”.

Da interviewet finder sted den 2. december, er det er kun få uger siden, at det reducerede Mali-bidrag blev besluttet.

”Jeg ved, at nogle soldater blev skuffede over, at de ikke skal til Mali. Når Mali-bidraget blev, som det blev, var det en ren politisk prioritering om ikke at disponere alle afsatte midler til internationale missioner i 2016, allerede inden året er skudt i gang. Og den beslutning er jeg rigtig glad for. For kun 14 dage efter sker terroranslaget i Paris. Det er et bevis på, hvor kompleks en si-tuation, vi befinder os i”, siger Peter Christensen.

Ikke blot et almindeligt jobHan tiltrådte den 30. september og har allerede besøgt en del tjeneste-steder, hvor han er blevet impone-ret over mødet med de ansatte, som han mener, har et særligt forhold til deres arbejdsplads.

”De markante besparelser og omstillinger, som forsvaret har

været igennem, har den enkelte soldat sandsynligvis ikke har været enig i. Allige-vel har soldaterne bidraget til at få besparelser og om-struktureringer gennemført, og jeg er imponeret over, hvor langt man er nået. Det vidner om, at de ansatte

ikke blot har et job i forsvaret for at fremme deres karriere – og slet ikke for lønnens skyld. Det handler også om værdier og lysten til at løse op-gaver, der gavner hele samfundet”, siger Peter Christensen.

Da han satte sig i ministerstolen


Skal hæren kunne mere, så kræver det flere penge

FOTO

: CEC

ILIE

MO

NGG

AARD

WEN

STRU

P


5 En erfaren politikerMed udnævnelsen af Peter Christensen har forsvaret fået en erfaren politiker som minister. Her er uddrag fra CV’et.• Peter Christensen er født 23. april 1975 i Sønderborg.• Han er uddannet som elektriker• Han har siddet i Folketinget fra 2001 til 2015, hvor han mistede

sin plads ved valget, men efterfølgende blev udnævnt minister• Skatteminister fra 8. marts 2011 til 3. oktober 2011 • Har bl.a. været finansordfører og politisk ordfører for Venstre

Kort efter sin tiltræden bad han forsvaret iværksætte udbud til indkøb af nyt artilleri.

”Før jeg blev minister, så jeg fra sidelinjen, at indkøbene af nyt materiel blev udskudt gang på gang. Det er også med til at skabe utryghed blandt de ansatte, så nu er hærens nye artilleri på vej i udbud, og jeg har også beslut-tet, at indkøbet af nye pansrede mandskabsvogne skal være gen-nemført inden nytår,” siger Peter Christensen, der selv blev over-rasket, da han blev tilbudt sit nye ministerjob.

”Jeg skulle da ikke bruge lang tid til at beslutte mig. Det var et fanta-stisk tilbud, og jeg har ikke fortrudt et sekund. For selv om jeg ikke selv har været soldat, har forsvaret altid interesseret mig. Det er et områ-de, hvor der sker en masse med konkrete resultater. Soldaterne har et meget vedrørende arbejde med kontante problemstillinger. Og så siger soldater generelt tingene, som de er. Og det elsker jeg. Forsvaret har ikke fået en minister, der pak-ker tingene ind. At kalde en spade for en spade gør kun spaden smuk-kere”, siger Peter Christensen.

”Vi skal være mere præcise om, hvad vi kan få for pengene, så der er en sammenhæng mellem mål og midler”, siger forsvarsminister Peter Christensen.

Nu er hærens nye artilleri på vej i udbud, og jeg har også besluttet, at indkøbet af nye pansrede mandskabsvogne skal være gennemført inden nytår

var HR-rapportens dystre tal noget af det første, han stiftede bekendt-skab med.

”Der bliver trukket meget på forsvaret, og jeg følger udviklingen tæt, når det handler om fastholdel-se af personel. Forsvaret består jo af mennesker, og de bekymrende tal i HR-rapporten er både for-svarschefen og jeg optaget af at få gjort noget ved. Jeg har ikke har noget imod, at personellet veksler mellem jobs i forsvaret og det ci-vile arbejdsmarked. Men jeg bliver selvfølgelig bekymret, hvis per-sonellet kun går den ene vej – ud. Det gælder især de faglærte spe-cialistfunktioner, som der også er stor efterspørgsel efter på de civile arbejdspladser”, siger Peter Chri-stensen.

Han vil ikke være konkret med, hvordan problemerne med arbejds-pres og personelafgang skal løses på det enkelte tjenestested. Han sætter dog stor lid til den nedsatte TaskForce under Forsvarsministe-riet, som i samarbejde med de fag-lige organisationer ser nærmere på, om der er ting, der skal justeres.

”Der foregår en tæt dialog mel-lem organisationerne og koncer-nens ledelse. Den dialog er vigtig, og jeg afventer, hvad de finder ud af sammen,” siger Peter Christensen.

PMV-køb på plads inden nytårSom ung meldte han sig frivilligt til aftjening af værnepligten ved Livgarden. En sygdom tidligere i livet betød dog, at han ikke kom til session.

”Det fortryder man nok i dag. For havde de taget mig ind den-gang, var jeg nok aldrig gået ind i politik”, siger Peter Christensen med et stort selvironisk grin.


Et privat projekt, der kobler ressourcestærke veteraner med mentorer i civile virk-

somheder, har givet direkte afkast for tidligere overkonstabel Jan Hansen.

Efter et længere forløb uden fast tilknytning til arbejdsmar-kedet har samtalerne med hans mentor ved Københavns Lufthav-ne givet Jan mere selvtillid og red-skaber til at søge et fast job. Det umiddelbare afkast har været tre ugers virksomhedspraktik i luft-havnen:

”Det har betydet rigtigt meget for mig, at jeg har fået muligheden for at komme ud på arbejdsplad-

Et projekt for ressourcestærke veteraner bærer

frugt for Jan Hansen, der er kommet godt i

gang efter en længere stilstand

på jobfronten.

Mentor-ordning giver puf mod job og uddannelse

Tekst og foto Morten Fredslund

sen, hvor alle har taget godt imod mig og været interesseret i min baggrund og selve mentorprojek-tet. Det har givet mig et gevaldigt puf i den rigtige retning. Samtidig har min mentor været rigtig god til at fortælle mig, hvad jeg er god til, og hvor jeg kan sætte ind for at sælge mig selv på en bedre måde”, siger Jan Hansen.

Han er tidligere overkonstabel ved Livgarden og var udsendt på ISAF Hold 9. Da der få år efter igen var bud efter ham til et Afgha-nistan-hold, sagde han op.

”På det tidspunkt havde jeg ikke lyst til endnu en udsendelse, og jeg begyndte at læse økonomi på

universitetet. Det blev dog lidt for kedeligt, og jeg begyndte i stedet at søge forskellige jobs, inden jeg gennemførte et grundforløb som lufthavnsoperatør”, siger Jan.

Kontaktet af a-kassenSiden har han søgt forskellige jobs inden for lufthavnsdrift. ”Derfor blev jeg superglad, da HKKFs a-kas-se ringede og tilbød mig et forløb, hvor jeg kunne blive koblet til en mentor fra Københavns Lufthav-ne”, siger Jan.

Mentorforløbet blev indledt med en bootcamp, hvor veteraner fik input fra en erhvervspsykolog, en headhunter og en karriererådgiver.

Fra soldat til civil


”Da jeg blev tilknyttet min mentor, fik vi blandt andet skrevet mit CV om, så civile virksomheder kan forstå, hvad det er, jeg konkret har lavet som soldat. Desuden var jeg så heldig, at man tilbød mig tre ugers virksomhedspraktik”, siger Jan.

Veteraner sættes i båsJan bruger bevidst betegnelsen ”tidligere udsendt” om sig selv.

”Veteranbegrebet har desværre fået en forkert klang, da det nærmest auto-matisk forbinder os med soldater, der er fysisk eller psykisk skadede. Det er en skam, for der er jo en meget stor gruppe af veteraner, der ikke er kommet til skade under eller efter ud-sendelsen, men må-ske blot har brug for et ekstra puf for at komme videre. De skadede veteraner skal selvfølgelig have al

den støtte og hjælp, de har brug for, men det gavner hverken de skadede eller de raske veteraner, at veteranbegrebet giver indtryk af, at man ikke er fuldt ud arbejdsdygtig, blot fordi man har været udsendt”, siger Jan.

Arbejder på forlængelseHenrik Gericke er Jans mentor. Han er stabschef ved Security

Policy & Regulation i Københavns Luft-havne og er i øvrigt tidligere major:

”Jeg har selv væ-ret udsendt til Irak, men det er ikke kun min baggrund som soldat, der gør, at jeg finder det her projekt spændende. Jeg synes generelt, det er spæn-dende at hjælpe folk i en retning, der gavner dem. Og blot ved at have en god dialog om

Jans erfaringer fra hans udsendel-se, hans baggrund i øvrigt samt et serviceeftersyn af hans cv, er vi

kommet rigtig langt”, siger Henrik Gericke og tilføjer:

”Københavns Lufthavne har mange tidligere soldater ansat, da mange af jobfunktionerne her ligger godt til folk, der har en bag-grund i forsvaret. Vi værdsætter god service, gode kommunika-tionsevner, et godt overblik og evnen til at samarbejde i teams meget højt – egenskaber, som de fleste veteraner er i besiddelse af. Samtidig skal man også kunne be-vare roen og kunne agere sammen med mennesker fra andre kulturer, som jo også er kompetencer, man især finder hos veteranerne”.

Da Fagligt Forsvar er på besøg, arbejder Henrik på at få kommu-nen til at godkende en forlængelse af Jans virksomhedspraktik:

”Jan har flyttet sig meget i den tid, jeg har været mentor for ham. Og der er ingen tvivl om, at virk-somhedspraktikken har gavnet ham. Lige nu presser vi på for at få perioden forlænget. Det vigtig-ste for mig er dog, at Jan får nogle redskaber og noget gå-på-mod til at komme videre. Om det bliver via et job her i lufthavnen, via en uddannelse eller et job et helt an-det sted er for så vidt underordnet, blot Jan selv får et godt output af forløbet”.

Og output har Jan allerede fået. Han fortæller: ”Det har været rig-tig godt at opleve, at jeg ikke er den eneste blandt de tidligere ud-sendte, som har haft svært ved at finde et job, efter jeg forlod forsva-ret. Vi er mange i samme båd”.

Siden interviewet fandt sted, blev Jan tilbudt at få forlænget sin virksom-hedspraktik ved Københavns Luft-havns Markservice. Imidlertid blev han også tilbudt en praktikplads ved FONA på Strøget i København – et praktikforløb, der den 1. december blev forlænget med op til tre måneder. Jan håber at kunne starte på ud-dannelsen til markedsføringsøkonom i februar 2016 – og hvis det er muligt sideløbende at fortsætte i en deltids-ansættelse hos FONA, Københavns Lufthavn, eller hvor det er muligt.

Jan Hansen (th) er en af ti veteraner, som deltager i projekt ”Ressourcestærke Veteraner” sammen med otte virksomheder. HKKFs akasse har formidlet kontakten til de fire fra konstabelgruppen, som deltager, mens det private firma Care Consulting står bag projektet.

Vi værdsætter god service, gode kommunikationsevner, et godt overblik og evnen til at samarbejde i teams meget højt – egenskaber, som de fleste veteraner er i besiddelse af. HENRIK GERICKE

Da jeg blev tilknyttet min mentor, fik vi blandt andet skrevet mit cv om, så civile virksomheder kan forstå, hvad det er, jeg konkret har lavet som soldat JAN HANSEN

Det gavner hverken de skadede eller de raske veteraner, at veteranbegrebet giver indtryk af, at man ikke er fuldt ud arbejdsdygtig, blot fordi man har været udsendt JAN HANSEN

Henrik Gericke (tv) peger på, at mange veteraner har gode evner til kommunikation, service, at arbejde i teams og på tværs af kulturer – og det er netop noget, som Københavns Lufthavne værdsætter hos medarbejderne.


DAGPENGE

Af Tine Nørholtz. Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Hvad betyder den nye dagpengeaftale for dig?

Dagpenge er for folk i a-kasserDagpengesystemet er et sikkerhedsnet under din øko-nomi, hvis du mister dit job. For at have ret til dagpenge skal du have været medlem af en a-kasse i 12 måneder.

Derudover skal du opfylde en række krav, som er beskrevet i arbejdsforsikringsloven. Det er disse krav, politikerne har indgået en aftale om at ændre fra 1. januar 2017.

Få HKKF’ere kan få kontanthjælpKan du ikke forsørge dig selv, fordi du mister dit job og ikke har ret til dagpenge, kan du søge om kontant hjælp. Men mange HKKF’ere kan ikke få

Brug for dagpenge i 2016?Får du brug for dagpenge før den 1. januar 2017, skal du opfylde de krav, der gælder i dag. Her er det især vigtigt at vide, at:• Du skal have været medlem af en a-kasse i 12 måneder• Du skal have arbejdet 1.924 timer (svarende til et års

fuldtidsarbejde)Læs mere om de aktuelle regler på hkkf.dk > a-kasse

Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indgik

aftale om nyt dagpengesystem den 22. oktober.

kontanthjælp, fordi de for eksempel har en opsparing eller en ægte fælle, som man vurderer kan forsørge dem. Har du hverken ret til kontanthjælp eller dag-penge, skal du klare dig uden indtægt.

Den 22. oktober indgik Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en aftale om et nyt dagpengesystem. Få svar på, hvad det betyder for dig.


KORT NYT

Andre regler fra 2017Hver tredje måned får du ikke udbetalt dagpenge i tre dage (tre karensdage). Hvis du har arbejdet 15 dage de seneste tre måneder, undgår du karensdagene. Det er en forringelse i forhold til i dag, hvor der ingen karensdage er.

Fra 2017 regnes dagpenge-perioden i timer frem for i uger. I dag forbruger du en hel uge af din dag penge-periode, uanset om du får dagpenge for én dag eller for hele ugen. Fremover forbruger du kun det antal timer, du reelt modtager dagpenge.

Nyuddannede (dimittender): Forsørgere får 82 pct. af den maksimale dagpengesats, ikke-forsørgere får 71,5 pct (mod 82 pct. for alle i dag)

De nye regler fra 2017Den 1. januar og den 1. juni 2017 træder nye regler i kraft. Du skal stadig have været medlem af en a-kasse i 12 måneder for at få ret til dagpenge. Derudover er de vigtigste ændringer:

For at få ret til dagpengeKravet om, at du skal have arbejdet 1.924 timer, bortfalder. I stedet skal du have en indkomst på 212.400 kr.inden for tre år for at have ret til dag-penge. Du kan højst tælle 17.700 kr. med pr. måned. Er din løn 17.700 eller derover, vil det tage 12 måne-der at opfylde kravet. Er din løn lavere end 17.700, vil det tage længere tid.

Er du fx ansat på Hærens Reaktions-styrkekontrakt, er din basisløn og militærtil-læg på 18.703 kr. Tolv måneders ansættelse på HRU- eller konsta-belkontrakt vil altså give ret til dagpenge.

Ledig efter 2017: Det har du krav påDu kan få dagpenge i to år. Ved at arbejde kan du forlænge perioden: For hver time du arbejder, optjener du ret til yder ligere to timers dagpenge, dog maks. op til tre år i alt.

Reglen om, at overskydende timer (merarbejde) skal afspadseres, før du kan få dagpenge, forsvinder. Det betyder, at du fremover får ret til dagpenge, også selvom du får udbetalt merarbejde fra fx øvelser eller udsendelser.

Hvor meget, du får i dagpenge, afhænger af din tidligere indkomst. I dag bliver satsen beregnet ud fra din indkomst de sidste tre måneder. Fra 2017 bliver satsen beregnet ud fra de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de sidste 24 måneder. Det vil betyde, at flere kan få den højeste dagpengesats.

5 Hvor meget får man i dagpenge?Dagpengesatsen reguleres hvert år. Fra 4. januar 2016 er den højeste sats kr. 836 pr. dag.

Få mere at videKontakt HKKFs a-kasse, hvis du har spørgsmål om dagpenge eller vil tjekke, om du har ret til dagpenge i dag: [email protected] eller telefon 86 82 61 88. Du kan også læse mere på hkkf.dk > A-kasse

5 Det mener HKKFDen politiske aftale om dagpenge er en forbedring af systemet, som især vil betyde, at færre falder ud, flere får den høje sats, og at det bedre kan betale sig at tage job af kort varighed. HKKF er dog skuffet over, at politikerne indfører tre karensdage og beskærer dimittendsatsen. I stedet burde politikerne have fundet midlerne til at finan-siere de forbedringer, der var nødvendige efter den tidligere dagpengereform.

Tjek din forskuds- opgørelseDin forskudsopgørelse for 2016 kan ses i din skattemappe på skat.dk. Her får du et par tip til, hvad du bør være opmærksom på.

I forskudsopgørelsen kan du se de tal, SKAT regner med kommer til at gælde for dig i 2016. Det er blandt andet tal for din indkomst, fradrag og transport. SKAT får de fleste informationer automatisk, så hvis det hele ser rigtigt ud, behøver du ikke at gøre noget. Har du æn-dringer, kan du indtaste dem via TastSelv på skat.dk eller på telefon 72 22 28 28.

Nedenfor kan du se, hvad du skal være særlig opmærksom på, hvis du vil undgå at betale restskat for indkomståret 2016. Du skal typisk ændre din forskudsopgørelse, hvis:

• Din indkomst ændrer sig væsent-ligt. Hvis du fx skal udsendes, kan det være, at du skal ændre din forskudsopgørelse

• Du har optaget lån i fx din bolig. Hvis dine renteudgifter ændrer sig væsentligt, bør du ændre beløbet på forskudsopgørelsen. Det er for eksempel, hvis du har købt eller solgt ejendom eller har et variabelt forrentet lån

• Du får kortere eller længere til arbejde, eller hvis du skal udsen-des og dermed ikke har kørsel til og fra arbejde i en periode. Har du fået kortere eller længere til arbejde, bør du ændre forskuds-opgørelsen, da det vil ændre dit befordringsfradrag.

Du kan læse mere om punkterne ovenfor på hkkf.dk > Medlemmer > Løn > Skat


KORT NYT

FOTO: FO

RSVARET

I sidste nummer af Fagligt Forsvar fortalte vi, at CS, HOD og For-svarsministeriets Personalestyrel-se har indgået en aftale om døgn-vagter i Beredskabsstyrelsen. Den aftale har Arbejdstilsynet nu afvist.

Aftalen har på intet tidspunkt haft direkte betydning for HK-KFs medlemmer. Alligevel glæder

HKKFs forbundssekretær Kurt Brantner sig over, at Arbejdstilsy-net har afvist at godkende aftalen:

”Vi har været bekymret for, om aftalen kunne få afsmittende eff ekt på hæren. For HKKF er det afgørende, at vi passer på vores kolleger dér, hvor vi kan. Arbejds-miljøloven kan ikke altid overhol-

des under internationale opera-tioner, men hjemme i Danmark under helt almindelig tjeneste er der ingen undskyldninger: Her skal forsvaret selvfølgelig over holde loven. For HKKFs medlemmer betyder det, at du stadig skal have 11 timers hvile inden for en perio-de af 24 timer”.

Hviletider skal overholdes på vagt

I en pressemeddelelse den 30. november fortæller Forsvarsministeriet, at Danmark er gået med i Joint Expeditionary Force (JEF), der er en britisk ledet udrykningsstyrke, som også består af Norge, Neder-landene, Estland, Letland og Litauen. JEF skal hurtigt kunne udsendes, når der opstår en krise- eller kon-fl iktsituation. Det kan være i rammen af NATO, men også for eksempel under FN.

Danmark bestemmer suverænt fra gang til gang, om man ønsker at deltage i en JEF operation, og

hvad Danmark i så fald vil bidrage med. En be-slutning om et dansk bidrag til en JEF operation vil følge normale processer om Folketingets ind-dragelse.

Fælles træning og øvelser skal sikre, at nationernes forsvar er vant til at samarbejde. JEF-samarbejdet understøtter også fastholdelse af Danmarks høje ope-rative niveau og er en videreudvikling af det tætte operative samarbejde med det britiske forsvar, skriver ministeriet.

Danmark med i Joint Expeditionary Force

Forsvarsministeren underskriver aftale om dansk deltagelse i udrykningsstyrke

Danmark har stor erfaring med at

samarbejde med briterne som her på

billedet fra januar 2009, hvor ISAF Hold

6 samarbejde med britiske soldater om

Operation Attal.


Lizette Risgaard ny formand for LOLizette Risgaard er valgt som ny formand for LO. HKKFs formand Flemming Vinther stillede også op og fik 87 stemmer ud af 399 mulige. Flemming Vinther fortsætter i HKKF og i LO’s daglige ledelse.

Alle med en K35-kontraktEr du ansat som konstabel eller korporal på en K35-kontrakt, gælder den fortsat. Du optjener altså fortsat bonus og ret til CU og er i øvrigt ansat på de vilkår, som du kender.

Det er først, hvis din nuværende kontrakt bliver opsagt, eller du får en ny kontrakt – hvis du fx tegner en langtidskontrakt med forsva-ret – at din K35-kontrakt ikke længere gælder.

Bliver du udnævnt til sergentHar du i dag en K35, og bliver du udnævnt til ser-gent, vil du videreføre din K35-kontrakt inklusive CU. Du vil altså fortsætte som sergent på K35-kontrakt under CS-overenskomst.

Er du HRU’erEr du ansat på Hærens Reak-tionsstyrkeuddannelse, og ønsker du at fortsætte i for-svaret, vil du ikke få tilbudt en K35-kontrakt, men en langtidskontrakt. Det gælder, uanset om du søger sergent-skole eller ej.

Flere medlemmer har spurgt, hvad man gør, hvis man har en skade, når man skal bestå de fysiske tests. Her får du svarene fra HKKFs forbundssekretær, Kurt Brantner.

• I udgangspunktet skal alle militært ansatte bestå de fysiske krav.

• Er du skadet, kan din enhedschef sammen med den militærfysiske træner, træningsvejleder, fysioterapeut eller læge undtage dig for enkelte øvelser eller lade dig gå op til alternative tests og alligevel give dig et Q for bestået basiskrav:

KILDE: FORSVARSMINISTERIETS SUNDHEDSTJENESTE, BESTEMMELSE OM BASISKRAV PUNKT 2.1 OG 2.3.

Hvad gør du, hvis du har en skade og derfor ikke kan bestå alle øvelser i de fysiske tests?

Fysiske kravCoretest• Har du en kronisk skade eller

lignende, kan din chef beslutte at undtage dig fra en eller flere øvelser.

• Kan du ikke gennemføre øvelserne på testdagen på grund af en skade, skal du i udgangspunktet aftale et nyt tidspunkt for en test.

Kredsløbstest• Kan du ikke løbe på grund af en

skade, kan din chef beslutte, at du kan bestå testen med en steptest eller cykel watt max test

Har du spørgsmål,

kan du kontakte din lokale fysiske træner

K35-kontrakt som sergent?

HKKF får mange henvendelser fra medlemmer, der spørger, om det kan ”koste K35kontrakten” at uddanne sig til sergent. Det korte svar er nej.

Da politikerne vedtog det nuvæ-rende forsvarsforlig, besluttede de samtidig, at forsvaret ikke længere skal ansætte på kontrak-

ter med ret til CU. Derfor har forsvaret stoppet for at ansætte på de såkaldte K35-kontrakter med virkning fra 16. januar 2015.

Det berører ikke dig, som alle-rede har en K35-kontrakt – heller ikke, hvis du bliver udnævnt til sergent.


Læs mere på loplus.dk/bravotours

Bo på Hane Family Resort – 1 uge m/ All Inclusive. Rejs 28. april 2016 fra kr. 3.498 pr. person.

4 %RABAT

NYD FAMILIEFERIEN I SIDE

DAGBLADET ARBEJDEREN

Læs mere på loplus.dk/arbejderen

Abonnér på Danmarks sidste landsdækkende dagblad med rødder i arbejderbevægelsen.

20 %RABAT

FÅ INSPIRATION TIL DIN VINTERFERIE

Læs mere på loplus.dk/bestwestern

Rabat på over 4.000 Best Western hoteller – rundt om i hele verden.

19 %RABAT

FÅ INSPIRATION TIL DEN PERSONLIGE JULEGAVE

Læs mere på loplus.dk/ulrichdesign

Rabat på alle smykker – også kampagnevarer.

25 %RABAT

DET ER TID TIL VINTERDÆK

Læs mere på loplus.dk/sds

Køb dæk online fra 399 kr.. Bestil tid og betal først ved den GRATIS montering.

10 %RABAT

TABLET SÆRTILBUD

Ekstra rabat på Danmarks billigste 10,1” Windows tablet. Få den til kun 1.099 kr.*

* Wupti.com er ikke en ny partner i LO Plus, men udbyder blot dette unikke tilbud for LO Plus.

19 %RABAT

Læs mere på loplus.dk/tablet

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT APP OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILENVi har kombineret dine to trofaste følgesvende. Din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine medlemsrabatter.

Send en SMS med teksten "KORT" til 1999 så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm. SMS-takst.

DIT NAVN

Sådan får du dit medlemskort:

Send en SMS med teksten "kort" til 1999 eller scan

QR-koden

Der tages forbehold for trykfejl, ændrede og ophørte aftaler.

NYE RABATTER TIL DIG SOM MEDLEM AF HKKF

FÅ INSPIRATION TIL

HKKF

KORT NYT

Nogle chefer mener, at øvelser begynder, når du og kollegerne starter transporten til øvelsesterrænet. Men den går ikke, siger forbundssekretær i HKKF Kurt Brantner og understreger, at arbejdsmiljøloven og hviletidsbestemmelserne skal overholdes under transport:

”Transport til og fra øvelse er ikke øvelsesvirksomhed. Det er vigtigt, fordi det betyder, at hviletidsbestemmelserne skal overholdes, også af hensyn til trafik-sikkerheden. Skal man øve sig i at køre under forhold, hvor chaufføren bliver belastet enten fysisk eller psykisk, skal det ske på

lukkede områder og i øvelsesterræner. Ved kolonnekørsel på offentlige områder og civile veje skal hviletidsbestemmelserne ligeledes overholdes”.

Hvad kan du gøre?Er transporten opgjort som øvelse, når du får dit øvelsesdirektiv, så gå til din tillidsre-præsentant og bed ham eller hende tale med chefen om, at hviletidsbestemmelserne skal overholdes under øvelser. Kan I ikke blive enige lokalt, så kontakt HKKFs arbejdsmilj-økonsulent Kim Larsen på [email protected] eller 33 43 21 63.

Transport er transport – ikke øvelseDer er gang i øvelsesvirksomheden i hæren. Men hvordan er det med transporten til og fra øvelse, spørger flere medlemmer.

SK OG CS SLÅR PJALTERNE SAMMENPå en ekstraordinær kongres den 3. december besluttede Søværnets Konstabel forening (SK) at lægge sig sammen med Centralorganisationen for Stampersonel (CS).

Transport er ikke øvelse, heller ikke når køretøjer skal transporteres hjem fra øvelse som her på billedet, hvor en IKK klargøres til hjemtransport fra Trident Juncture i Spanien.

Navne

Medlem af HKKF i 25 år

1 . J A N U A R 2 0 1 6Michael Bay Løhndorf, HKKF klub 3 VEDLBTN/TRR

1 . F E B R U A R 2 0 1 6Bent Niels Sørensen Theis Ballin, HKKF landsklub FPSCharles Petersen, HKKF klub DAAArnfred Siig Jessen

Medlem af HKKF i 40 år

1 . F E B R U A R 2 0 1 6John Grevsen, HKKF landsklub FES

Nye fællestillidsrepræsentanter

Forsvarets Hovedværksted Jan Reitz

Nye tillidsrepræsentanter

2 CISKMP/2CISBTN/TGR Casper Mølgaard Madsen

2NSE Allan Sønderby Olsen

1 EWKMP / 1 MIBTN Jesper Henriksen

3 SANKMP/ 1LOGBTN /TGR Silas Holm

5 Åbnings- tider i julenHKKF holder lukket fra og med den 24. december til den 3. januar. HKKFs a-kasse og HKKF Livline har uændrede åbningstider. HKKFs a-kasse har telefonnummer 86 82 61 88.

Vi ønsker alle medlemmer i forbund og a-kasse en glædelig jul og et godt nytår!

FOTO: LARS BØ

GH VIN

THER


Korporal Morten Sørensen og OKS-1 Morten N. ThomsenTillidsrepræsentanter ved 1. panserinfanteri-bataljon ved JDR

Vi oplever travlhed i for-bindelse med øvelser, og så har der været utrolig korte tidsfrister. Det har været frustrerende og givet lange arbejdsdage. Vi har afspadsering, som skal afvikles og en masse opga-ver, der skal passes. Derfor bliver merarbejde og mange øvelsesdage udbetalt.

Da vi var på et halvt års beredskab, var der indlagt pauser på seks måneder. Nu er vi to eskadroner på et års beredskab. Det betyder, at når den ene eskadron ikke er på beredskab, så er de på forberedelse til beredskab. Det bærer præg af, at man ikke forventer, at bered-skabet bliver aktiveret.

Øvelser uden mening. Kolleger på beredskab, der løser andre opgaver. Dårlig planlægning og en smal struktur. Det er hverdag i hæren, fortæller fi re tillidsvalgte, da Fagligt Forsvar spørger om de har travlt og hvorfor.

OKSMathias BangTillidsrepræsentant-suppleant ved 3. opklaringsbataljon ved GHR på Bornholm

Vi skulle have været til Mali, samtidig med at vi skulle stå i beredskab. Vi var i en opbygningsfase, men er blevet sendt på en masse øvelser, som bliver udbetalt, fordi der ikke er tid til afspadsering.

Når jeg går på juleferie, har jeg haft 60 øvelses-døgn og to måneder på INTOPS i år. Det er lidt som en lavine, hvor de hele tiden lægger noget på. Det er jo superfrustrerende hele tiden at være væk, uden at det giver mening.

Ændringervedr. abonnement

ring venligst8682 6188

vvva

Ja, vi har travltTekst Tine Nørholtz, Foto: Lis Issa

Korporal Steff en MedingFællestillids-repræsentant ved 1. panserinfanteri bataljon ved Livgarden

Vi har en kultur i hæren om, at vi ikke må sige nej. Og generelt er det sådan, at alle gerne vil løse opgaven. Alle har en stolthed på jobbet.

Man har presset øvelser ned o ver hovedet på folk, ind over weekender og i december måned de seneste par år.

Man vil bare gennemføre de her ting, koste hvad det vil. Jeg tror, man oppefra vil vise, at man kan det hele, og at man kan følge de planer, man har lagt. Og man vil bruge alle res-sourcer, så man opretholder eksistensgrundlaget.

Documents

Fagligt Forsvar 4/2015 (PDF)