fakta om bankerne– September 2011

3

Fakta om bankerne

Ofte – også i valgkampen – fremkommer der unøjagtige og til

tider misvisende informationer omkring bankerne.

Derfor har vi udarbejdet denne lille pjece, som i kort form

angiver fakta om sektoren.

Såfremt der måtte være behov for yderligere oplysninger og

informationer kan følgende personer kontaktes:

> PA-direktør Lars L. Nielsen: mobil 30 16 10 03

> Politisk chef Lisbeth Grænge Hansen: mobil: 30 16 10 97

> Cheføkonom Niels Storm Stenbæk: mobil 30 16 11 05

> Økonom Jan Bryla: mobil 30 16 11 09

> Kommunikationschef Lise Kirkegaard: 30 16 11 06

> Pressechef Mikael Winkler: 30 16 10 15

Jørgen A. Horwitz

Direktør

4

SkatBankerne bidrager til den fælles kasse

De danske banker står for en stor del af statens indtægter på

selskabsskatten.

> Mellem 2000 og 2009 stod danske banker i gennemsnit

for 12 pct. af statens samlede indtægt på selskabsskatten.

Det skal holdes op mod, at sektorens andel af den samlede

private beskæftigelse er 2,5 pct.

> I gennemsnit har bankerne således betalt ca. 5,5 mia. kroner

årligt i selskabsskat.

Derudover betaler bankerne årligt over 2 mia. kroner i lønsums-

afgift.

Figur 1: Andel af statens indtægt på selskabsskatten,

gennemsnit 2000-2009

Heraf banker12%

Industri15%

Handel13%

Råstofindvinding12%

Transport8%

Øvrige25%

Finansiering ogforsikring

27%

Anm.: Gennemsnitlig selskabsskat i alt 45.131,6 mio. kroner årligt.

Gruppen af øvrige indeholder bl.a. information og kommunikation,

videnservice samt ejendomshandel.

Kilde: Danmarks Statistik.

Faktisk viser en simpel beregning, at for hver gang staten får

1 krone ind fra industrien, får den 85 øre ind fra bankerne,

5

selvom industrien beskæftiger over syv gange så mange som

bankerne. Det skyldes blandt andet afskrivningsreglerne, som

medfører, at andre virksomheder betaler mindre i selskabsskat.

Selvom bankerne historisk har betalt meget i selskabsskat,

har betalingerne de senere år været lave pga. krisen og den

økonomiske lavkonjunktur.

Figur 2: Udvikling i bankernes resultat efter skat, tusinde kroner

-20.000.000

-10.000.000

0

10.000.000

20.000.000

30.000.000

40.000.000

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Kilde: Finanstilsynets nøgletal

Bankskatter betyder højere omkostninger for kunderne

Flere beregninger – både inden- og udenlandske – viser, at

bankskatter typisk overvæltes 100 pct. på kundernes priser.

Det er meget logisk. Sådan er det med skatter i alle sektorer.

Det er ikke korrekt, når det hævdes, at en ny bankskat blot

kan tages fra bankernes overskud eller aktionærernes udbytte.

Hvis bankerne skal betale skatterne med et eventuelt overskud,

vil det betyde, at polstringen dermed bliver mindre. Det er

ikke fornuftigt, og går imod de stigende reguleringskrav.

En lille egenkapital gør bankerne i dårligere stand til at modstå

fremtidige tab og finansiel uro, og gør det svært at tiltrække

investorer. Som det fremgår af figur 3 ligger egenkapitalforrent-

ningen i bankerne langt lavere end i det øvrige erhvervsliv.

Bankerne er et af de erhverv, der bidrager mest til den

fælles kasse.

6

AktieomsætningsafgiftEn aktieomsætningsafgift vil mindske aktiehandlen. Det skader

kursdannelsen på aktierne, øger virksomhedernes finansierings-

omkostninger og hæmmer kapitalfremskaffelsen. Det skader

investeringerne og dermed beskæftigelse og produktivitet.

En væsentlig del af byrden ved en aktieomsætningsafgift vil

skulle betales af danske pensionsselskaber – og det vil i sidste

ende ramme den enkelte pensionsopsparer.

Verdens aktiemarkeder er desuden tæt forbundne. En aktie-

omsætningsafgift vil gå imod udviklingen af integrerede kapital-

markeder. Tiltaget vil være konkurrenceforvridende for danske

borgere og virksomheder. Konsekvensen er, at aktiehandlen flytter

til udlandet.

Det var også baggrunden for, at SR-regeringen i 1999 af-

skaffede den daværende aktieomsætningsafgift. Et provenu på

4 mia. kroner er derfor urealistisk.

En aktieomsætningsafgift vil flytte aktiehandlen ud

af landet, og vil derfor ikke indbringe det forventede prov-

enu på 4 mia. kroner.

Loft over pensionsindbetalingerDer har været forslag fremme om at indføre et loft for fradrag

på indbetalinger til pensionsordninger blandt andet med det

formål at indbringe et merprovenu til staten.

Det vil imidlertid næppe være tilfældet. Indføres der et

samlet loft på 100.000 kroner for fradrag på indbetalinger på

pensionsordninger med løbende udbetalinger, således at det

gældende loft på 100.000 kroner for indbetalinger til ratepen-

sioner udvides til at omfatte indbetalinger til livsvarige livrenter,

vil pensionsindbetalingerne naturligvis falde. Det vil fx ramme

personer med relativt svingende indkomster, som i nogle år

har behov for at foretage store indbetalinger og i andre år små

eller personer som af den ene eller anden grund først relativt

sent i arbejdslivet er kommet i gang med pensionsopsparingen.

7

Ligeledes vil især højtlønnede reducere deres pensionsind-

betalinger og dermed ikke kunne opnå en pension, der står

i passende balance til deres hidtidige indkomst.

Det er tvivlsomt, om der vil være et merprovenu for det

offentlige ved at gennemføre et sådant forslag, idet nogle helt

vil fravælge pensionsopsparing eller vil flytte deres opsparing til

områder, hvor beskatningen er lavere.

Et 100.000 kroners loft reducerer danskernes lyst til at

spare op.

OverskudIndtjeningen i banksektoren er presset

Man hører ofte, at bankerne tjener mange penge – et overskud

i millionklassen lyder af meget. Imidlertid skal der tages højde

for, hvor meget overskuddet beløber sig til i forhold til det, der

er investeret.

> Bankernes gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen efter

skat var i 2008, 2009 og 2010 hhv. -2,6 pct., -6,5 pct. og 2 pct.

på institutniveau.

Figur 3: Egenkapitalforrentning i pct. 2010, C20 virksomheder

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Willi

am D

eman

t Holding

Novo N

ordisk

B

Coloplas

t B

GN Store

Nord

Topdanm

ark

Lundbe

ck

Novozy

mes

B DSV

FLSm

idth &

Co.

A.P.

Møll

er M

ærsk

TDC A/S

D/S N

orden

Carlsb

erg

Tryg A

/S

NKT Holding

Vestas

Wind Sy

stem

s

Banke

rne

Chr. Han

sen H

olding

Anm.: Eksklusiv Pandora. Bankerne er beregnet som et vægtet

gennemsnit af de to danske banker på C20.

Kilde: Nøgletal fra helårsregnskaberne 2010. Reuters.

8

Af figur 3 ses, at den gennemsnitlige forrentning af egenkapital-

en i de to danske C20-noterede bankaktier i 2010 lå meget lavt.

Ser man på den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen for

samtlige danske banker ligger den på 2 pct., hvilket er markant

lavere end samtlige C20-virksomheder, hvor egenkapitalforrent-

ningen i gennemsnit var 18 pct.

Nye reguleringskrav, lav økonomisk vækst i ind- og udland

mv. betyder, at indtjeningen i bankerne også i de kommende år

forventes at være lav.

Produktivitet og beskæftigelseProduktiv finansiel sektor

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den finansielle sektor i 1. kvar-

tal 2011 stod for knap 7 pct. af den samlede bruttoværditilvækst,

til trods for at sektoren udgør 3 pct. af den samlede beskæftigelse.

Figur 5: Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget, kroner

0200.000400.000600.000800.000

1.000.0001.200.0001.400.0001.600.0001.800.0002.000.000

Energi-

og van

dforsy

ning

Finan

sierin

g og f

orsikr

ing

Udlejning o

g ejen

domsfo

rmidlin

g

sam

t forre

tnings

servi

ce

Transp

ort, p

ost og t

ele

Industr

i

Offentli

ge og p

erso

nlige t

jenes

ter

Offentlig

forva

ltning o

g ser

vice

Bygge

og a

nlæg

Handel,

hoteller

og re

staura

nter

Landbr

ug mv.

Anm.: Nationalregnskabet, 2010, eksklusiv råstofindvinding.

Kilde: Danmarks Statistik

Som det fremgår af figur 5, bidrager hver enkelt beskæftiget

i den finansielle sektor med over 1,1 mio. kroner årligt til Dan-

marks samlede bruttoværditilvækst. Det er væsentligt mere

end i fx industrien eller transportbranchen.

9

Den danske banksektor beskæftiger over 45.000 personer. Alene

i Region Hovedstaden udgør finans og it 13 pct. af den private

beskæftigelse.

Den finansielle sektor beskæftiger også en høj andel af

personer med lang videregående uddannelse. Andelen er i 2010

over 12 pct.

Figur 4: Andel af beskæftigede med lang videregående

uddannelse i pct.

0

4

8

12

16

20

Industri Handel Finansiering og forsikring

Anm.: Udvalgte brancher

Kilde: Danmarks Statistik

Produktiviteten er meget høj i den finansielle sektor,

der beskæftiger over 85.000 personer, heraf 45.000

i bankerne.

Resultatet for staten på bankpakkerneBankpakkerne har ikke kostet skatteyderne en krone

En opgørelse foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet den

30. juni 2011 viser, at bankpakkerne til dato ikke har kostet skat-

teyderne en krone. I tabellen nedenfor gengives resultaterne:

Bankernes udgifter:

Tab på Roskilde Bank

Bankpakke I

> Garantiprovision i 2009 og 2010

> Tabskaution (ekskl. Roskilde Bank)

Mia. kr.

0,8

15,0

10,0

Bankpakke II

> Renteudgifter ved statslige kapitalindskud,

2009-2012

> Løbende provision ifm. individuel statsgaranti

2010-2011

> Tab på Amagerbanken og Fjordbank Mors

10,1

2,2

3,7

I alt (foreløbigt) 41,8

> Bankernes egne udgifter ved bankpakkerne kan opgøres

til 42 mia. kroner.

> Staten har foreløbig tjent 9,3 mia. kroner på bankpak-

kerne.

10

11

Statens indtægter

Bankpakke I

> Tabskaution

> Garantiprovision i 2009 og 2010

I alt

Mia. kr.

10,0

15,0

25,0

Bankpakke II

> Nettorenteindtægter statslige

kapitalindskud 2009 – 2012

> Individuel statslig garantiprovision

I alt

Statens indtægter i alt

10,1

2,2

12,3

37,3

Statens udgifter

Bankpakke I

> Tab ved overtagelse af nødlidende banker

under Bankpakke I

> Tab på Roskilde Bank

I alt

Bankpakke II, kapitalindskud

> Tab på Eik Bankerne, Amagerbanken og

Fjordbank Mors

Bankpakke II, individuel statsgaranti

> Tab på Amagerbanken og Fjordbank Mors

Urealiseret tab på aktieposterne i Max Bank

og Aarhus Lokalbank

I alt

Statens udgifter i alt

12,0

10,5

22,5

2,1

3,2

0,2

5,5

28,0

Overskud på bankpakke I inkl. Roskilde Bank 2,5

Overskuddet for staten i alt (foreløbigt) 9,3

Kilde: Finansiel Stabilitet A/S samt Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet.

Amaliegade 7 Telefon 3370 1000 mail@finansraadet.dk1256 København K Fax 3393 0260 www.finansraadet.dk 56

-201

1