FANNY SLOTORUB OG NEEL JERSILD MOREIRA Fokus LÆ R E … · 2020. 1. 14. · Der er i Fokus 4 særligt fokus på vokaler og vokalsænk - ning, konsonanterne D, G og R, substantivernes

LÆRERVEJLEDNINGFokus Dansk for fortsættere

4

FANNY SLOTORUB OG NEEL JERSILD MOREIRA

ALFABETA

Lærervejledning til Fokus 4Fanny Slotorub og Neel Moreira©Alfabeta, København 2020Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont.

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Kopisider er undtaget herfra.

Forlagsredaktion: Helle Lehrmann MadsenGrafisk tilrettelægning af omslag og indhold: Anne-Mette Thomsen, GrafiliokusTrykkeri: Akaprint

1. udgave, 1. oplag 2020ISBN: 978-87-636-0747-6

www.alfabetaforlag.dk

Indhold

Materialets pædagogiske ide og metode 4

Bogens indhold og opbygning 5

Temaforløb med overordnede faser 5

Grammatik 5

Udtale 6

De fire færdigheder 6

Tale 6

Sproghjælp 6

Lytte 7

Læse 7

Skrive 7

Aktivitetstyper 8

Brainstorm, matching, kategorisering og quiz 8

Interview, spørgeskemaer og holdundersøgelser 8

Informationskløft 8

Diskussionsopgaver 8

Diktat 9

Dictogloss 9

Rollelæsning 10

Find én der 10

Flaschcard-spil 10

Sandt eller falsk 10

Test 11

Løsninger og kommentarer til de enkelte opgaver 13

Kapitel 1 14

Kapitel 2 31

Kapitel 3 43

Kapitel 4 56

Kopiark 69

Kapitel 1 70

Test 1 82

Kapitel 2 87

Test 2 100

Kapitel 3 106

Test 3 114

Kapitel 4 119

Test 4 127

Al lyd til bogen findes på www.alfabetadigital.dk/fokus4

Materialets pædagogiske ide og metode Fokus 4 er et kommunikativt undervisningsmateriale beregnet til undervisningen i dansk som andetsprog for voksne på Danskuddannelse 2, modul 4. Fokus 4 er en del af Fokus-serien der pt. består af Fokus 1, 2 og 3.

Fokus 4 består af en grundbog samt denne lærervej-ledning med en introduktion til materialet og kom-mentarer, løsninger og kopiark til bogens opgaver.

Det overordnede mål med materialet er, at kursisterne opbygger grundlæggende mundtlige såvel som skrift-lige færdigheder, samtidig med at de udvikler så bred en kommunikativ kompetence som muligt.

Herudover har materialet det formål at styrke kursi-sternes sociokulturelle kompetence, så de får viden om og indsigt i arbejdsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle forhold i Danmark.

Der er lagt særlig vægt på at målrette undervisningen mod de kommunikative behov, kursisterne møder på arbejdsmarkedet, samtidig med at kursisterne får op-bygget det nødvendige sproglige fundament, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet og i hverdagslivet.

Materialet hviler på et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor fokus er på sproget som middel til kommunikation frem for et system af strukturer. Det bygger på den antagelse, at sprogtilegnelse er socialt motiveret og foregår gennem hypotesedannelse og -af-prøvning. Derfor er det afgørende, at et undervisnings-system som Fokus-serien formår at skabe en ramme for meningsfuld kommunikation, hvor kursisterne kan bruge sproget aktivt i interaktion med andre.

Fokus-serien er udformet sådan, at kursisterne lø-bende bliver sat i situationer, hvor de bliver nødt til at snakke sammen, fordi de skal løse en opgave og nå frem til et resultat. Fx i en holdundersøgelse, hvor kursisterne skal interviewe hinanden om et bestemt emne, fordi de efterfølgende skal bruge disse informa-tioner til at svare på spørgsmål om holdet. Kursisterne spørger altså hinanden, fordi de ikke kender svaret og har brug for at få et svar, dvs. der opstår et reelt kom-munikativt behov. Dette behov gør kommunikationen

meningsfuld og autentisk, for når vi kommunikerer i virkelighedens verden (men langtfra altid i klassevæ-relset!), gør vi det altid med et formål.

Ved at blive tvunget til at skulle forstå og fortolke hvad andre siger, og ved selv at skulle formulere et forstå-eligt indhold, får kursisterne trænet mange forskellige komponenter i den kommunikative kompetence, og derved opnår kursisterne optimale betingelser for at lære det nye sprog.

Når kursisterne eksperimenterer med sproget, får de samtidig åbnet deres øjne for egne ”sproglige huller”, og det øger deres motivation for at arbejde med spro-gets form. Men det fører ikke nødvendigvis til en vi-dereudvikling af sproget. For at sikre at kursisternes sprog ikke bliver ”flydende forkert”, er det også nød-vendigt med aktiviteter, som fokuserer på sprogets form og korrekthed.

Derfor veksles der i Fokus-serien mellem en lang ræk-ke forskellige aktivitetstyper: Nogle fremmer en aktiv og kreativ anvendelse af sproget, nogle fremmer den nødvendige automatisering, mens andre aktiviteter søger at bevidstgøre om sprogets struktur, så kur-sisterne opnår et så flydende, korrekt og nuanceret sprog som muligt.

4 FOKUS 4 • LÆRERVEJLEDNING

FOKUS 4 • LÆRERVEJLEDNING 5

Fokus 4 består af 4 kapitler med hver sit tema: Sund-hed og livskvalitet, Skole og uddannelse, Arbejde og jobsøgning samt Højtider og traditioner. Temaerne vægter det personlige og konkrete og sætter kursister-ne i centrum ved at tage udgangspunkt i deres egne erfaringer og forhåndsviden ud fra devisen: jo mere kursisternes personlige ressourcer inddrages i under-visningen, desto bedre og hurtigere vil sprogtilegnel-sen forløbe.

Temaforløb med overordnede faserKapitlerne er ikke opbygget efter den samme skabelon med identiske opgavetyper.Hvert kapitel og dermed temaforløb består dog af føl-gende overordnede faser:

• en førfase, som både er en indholdsmæssig og en sproglig forberedelsesfase. Her introduceres kursisterne til emnet, og deres forhåndsviden aktiveres gennem aktiviteter som fx brainstorming, matching og kategoriseringsøvelser. Disse aktiviteter har til formål at mobilisere kursisternes interesse og sproglige ressourcer samtidig med at de introduceres for nye relevante ord og udtryk.

• en underfase med mulighed for reel kommunikation og aktiv brug af sproget. Her arbejder kursisterne med emnet på forskellig vis i en eller flere hovedtasks, dvs. lidt større opgaver, der skal løses enten parvis eller i grupper, fx interviews og hold- undersøgelser. Læreren træder i baggrunden, men cirkulerer måske rundt blandt kursisterne som sproglig konsulent. Når opgaven er løst, fremlægger kursisterne deres resultat for holdet. Der er altid en hensigt med fremlæggelsen, så kursisterne ved, hvad de skal bruge hinandens informationer til, og de er tvunget til at lytte til hinanden.

• en efterfase, hvor stoffet repeteres og bearbejdes, og opmærksomheden også er på form. Denne fase efterfølges af en ny før-, under- og efterfase og så fremdeles.

• en sprogfokusfase med ét specifikt grammatisk fokus, der afslutter hvert emne. Her får kursisterne mulighed for at gå i dybden med et grammatisk

fænomen i en relevant kontekst. Hensigten er at fremhæve specifikke sproglige træk gennem aktiviteter, der gør kursisten bevidst om sprogets struktur på baggrund af det indhold, der arbejdes med. Sprogfokusfasen består af en analysefase og en øvelsesfase. I analysefasen arbejder kursisterne induktivt, idet de identificerer og undersøger specifikke sproglige træk for selv at udlede reglen. I øvelsesfasen zoomer en række sproglige øvelser ind på samme sproglige træk. Opgaverne søger at udfordre kursisterne sprogligt og få dem til at tænke kreativt, ikke blot repetere og producere udvalgte dele af sproget.

• en repetitionsfase som er den sidste side i hvert kapitel med forskellige aktiviteter til repetition af kapitlet, herunder forberedelse til modultesten med billedbeskrivelser og forslag til emner til fremlæg- gelse på holdet og til selve modultesten. Desuden afsluttes kapitlet altid med en evaluerende test. Testen består af opgaver, der repeterer kapitlets ordforråd og vigtigste grammatiske fokusområder, og kursisterne bedømmes ved hjælp af et scoreark med point.

Grammatik Ud over at hvert kapitel har en sprogfokusdel med et overordnet grammatisk fokus, er der sideløbende fo-kus på grammatik – enten integreret i de enkelte opga-ver eller som deciderede grammatikopgaver, der sam-tidig fungerer som en repetition af relevant ordforråd. På denne måde foregår grammatikundervisningen – ligesom udtaleundervisningen – ikke løsrevet, men bliver en integreret del af den daglige undervisning.

Kursisterne arbejder induktivt og udleder selv ud fra en række eksempler de grammatiske regler. Her er for-handling og interaktion altså også et vigtigt element. For der er langt større sandsynlighed for, at der finder en tilegnelse sted, hvis kursisterne først snakker om og reflekterer over sproget, end hvis læreren bare forkla-rer en grammatisk regel.

I Fokus 4 er der særligt fokus på verber, herunder mo-dalverber, substantiver, adjektiver, pronominer samt ordstilling, herunder inversion.

Bogens indhold og opbygning

UdtaleDer er i materialet løbende fokus på udtale, så det bli-ver en nærværende og integreret del af den daglige undervisning. I hvert kapitel arbejdes der med forskel-lige aspekter af udtale, og udtalearbejdet er altid inte-greret i bogens emner og tilhørende ordforråd. Samtidig fungerer udtaleopgaverne som repetition af det ordforråd, der er blevet arbejdet med i de foregå-ende opgaver, og introducerer aldrig nyt ordforråd.

Der er i Fokus 4 særligt fokus på vokaler og vokalsænk-

ning, konsonanterne D, G og R, substantivernes endel-

ser, tryk i ord og sætninger samt reduktion.

De fire færdigheder

TaleSamtalen er grundlæggende for sprogtilegnelsen, og Fokus 4 gør brug af en lang række forskellige aktivitetstyper og samarbejdsformer, som lægger op til samtale og diskussion, og som fremmer talesproget.

En stor del af opgaverne er baseret på par- eller grup-pearbejde, der er en optimal arbejdsform, når man til-egner sig et nyt sprog. Kursisterne får tid til at tale, og for mange er det meget lettere at eksperimentere med sproget to og to eller i små grupper end i plenum.

Ud over at kursisterne får rig mulighed for at indgå i samtale på dansk, arbejder de også med relevante sproghandlinger som at udtrykke synspunkter, tvivl, enig- og uenighed m.m.

I Fokus 4 er der særligt fokus på argumentation, og kursisterne trænes i at udveksle holdninger, i at be-grunde disse og udtrykke enighed/uenighed såvel som i at lytte aktivt til hinanden. En del opgaver invol-verer kursisterne i diskussioner, som er relevante og vedkommende for de fleste, hvad enten det handler om uddannelse eller ens definition af livskvalitet.

Desuden vænnes kursisterne til at lave kortere indivi-duelle fremlæggelser. Fx når de skal lave et minioplæg om fordele/ulemper ved deres arbejde, referere poin-ter fra par- eller gruppearbejdet for holdet eller præ-sentere en tekst, de har læst.

SproghjælpKorrekthed og arbejde med relevante udtryk og sprog-handlinger sikres via sproghjælpen, der findes i forbin-delse med mange af opgaverne. Sproghjælp er bokse med udryk, som kursisterne skal bruge, når de skal kommunikere med hinanden for at løse en opgave. Samtidig er det også udtryk, de løbende får brug for, og som det er hensigtsmæssigt at få automatiseret.

Hensigten med sproghjælp er at skabe gode rammer for automatisering, så sproget bliver korrekt og løben-de bliver mere og mere flydende. Sproghjælpen skulle gerne fungere som ”sproglige øer”, som kursisterne kan hvile på og bruge som udgangspunkt for en frierekommunikation. Dermed bliver der frigivet opmærk-


somhed til, hvad kursisterne skal kommunikere frem-for hvordan.

Der lægges op til et grundigt forarbejde med sprog-hjælpen, inden kursisterne skal kommunikere med hinanden (med lukket bog). Det er fx en god ide først at øve udtrykkene ved korlæsning og gennemgå dem på tavlen, så man kan arbejde med de relevante ud-taleaspekter, fx tryk og rytme, assimilation, reduktion m.v. Derved øges sandsynligheden for, at kursisterne fastholder den korrekte udtale i kommunikationen med hinanden.

LytteLytning er en vigtig forudsætning for at kunne indgå i mundtlig kommunikation, og materialet benytter for-skellige lyttestrategier.I selve lytteøvelserne stilles kursisterne en opgave før de lytter, så de lytter med et specifikt formål. Lytnin-gen er indholdsfokuseret, og kursisterne skal altid lytte flere gange.Hver gang er der et nyt formål. Først skal de lytte eks-tensivt og danne sig et overblik over, hvad der overho-vedet tales om. Bagefter skal de lytte intensivt, men selektivt, flere gange med forskellige formål, fx ved at skulle identificere bestemte ord og angive hvor mangegange disse forekommer eller for at få fat i specifikke informationer.

Der forekommer derudover en del lytning i forbindel-se med opgavetyper som fx quizzer, hvor resultatet er indtalt, og kursisterne selv skal tjekke, om opgaven er løst korrekt.

Kursisterne træner også lytning i diktat og dictogloss (se under aktivitetstyper), og der er masser af lyttear-bejde i den mundtlige kommunikation under løsnin-gen af opgaverne. Det gælder i høj grad i fremlæggel-serne, hvor der altid er et formål med at lytte, fordi deinformationer, der fremlægges, skal bruges til noget bagefter. Aktiv lytning er således konstant en del af undervisningen og er medvirkende til at skabe en ak-tiv kursistrolle.

Al lyd er indtalt på www.alfabetadigital.dk, så kursi-sterne også kan arbejde derhjemme og bruge den tid, de behøver.

LæseLæseteksterne i Fokus 4 er meget varierede; fra inter-views, dialoger og længere læsetekster til annoncer, tabeller og grafer, faktuelle tekster om Danmark samtmodultestlignende opgaver.

Kursisterne vænnes til at anvende mange forskellige læseteknikker såsom skanning, skimming, punktlæs-ning, ekstensiv læsning og intensiv læsning, hvilket er en god forberedelse til modultesten såvel som til det skrevne sprog, man støder på i hverdagen generelt.

Alle tekster er indlæst på www.alfabetadigital.dk, så kursisterne kan høre dem, mens de læser, hvilket både kan styrke deres lytteforståelse og udtale.

SkriveSkrivning er ligeledes et fokusområde, og ofte som en integreret del af opgaverne, fx som en repetition af og en støtte til indlæringen af det mundtlige sprog.

Men der er også deciderede skriveopgaver i hvert kapi-tel, bl.a. i form af diktater, dictoglosser, cloze-øvelser og beskeder og e-mails, hvor der arbejdes med de ud-tryk, man har brug for, når man skal skrive uformelle såvel som formelle tekster.


Aktivitetstyperne er meget varierede, og der er lagt stor vægt på at tilgodese alle fire færdigheder, således at næsten alle aktivitetstyper involverer såvel tale-, lytte-, læse- som skriveaktiviteter.

Derudover er der en række modultestlignende opga-ver, så kursisterne trænes i de forskellige discipliner; at lytte, læse og skrive samt præsentation af et emne og samtale om et foto.

Materialet inddrager desuden nogle af Spencer Kagans Cooperative learning-strukturer (også kaldet CL-strukturer) til at organisere kursisternes interakti-on med hinanden. Strukturerne sikrer, at alle kursister er aktive på samme tid.

I det følgende beskrives nogle af materialets aktivitet-styper og de udvalgte CL- strukturer.Nogle af aktiviteterne beskrives også nærmere under de enkelte kapitler.

Brainstorm, matching, kategorisering og quizDisse aktiviteter indleder ofte et kapitel og har fokus på ordforrådstilegnelse. De er specielt velegnede til at aktivere kursisternes forhåndsviden om emnet, til at introducere dem for nyt relevant ordforråd og ny vi-den om emnet samt til at udvide og repetere det præ-senterede ordforråd.

Interview, spørgeskemaer og holdunder-søgelserDisse opgavetyper kræver interaktion og samarbejde og er en central opgavetype i materialet, fordi de gi-ver kursisterne de bedste muligheder for at indgå i meningsfuld kommunikation, samtidig med at alle deltager aktivt på samme tid. Interviewene og spørge-skemaerne skal altid bruges til noget. De er som regel en del af de såkaldte holdundersøgelser, hvor kursi-sterne skal finde frem til nogle bestemte oplysninger om holdet. Fx skal kursisterne først parvis interviewe hinanden om et specifikt emne (fx sunde/usunde va-ner, deres egen skoletid, fordele/ulemper ved deres arbejde), enten ved brug af bundne spørgsmål eller som en mere fri samtale, hvor intervieweren stiller opklarende og uddybende spørgsmål. Intervieweren

tager noter under interviewet, udfylder måske et spør-geskema, og bagefter fortæller kursisterne om hinan-den til resten af holdet. Mens kursisterne fortæller om hinanden, sætter resten af holdet kryds i skemaet, så kursisterne er nødt til at lytte opmærksomt til hinanden og forstå hinanden, så de får udfyldt spørgeskemaet korrekt. Oplysningerne i skemaet skal altid bruges efterfølgende til at besvare nogle spørgsmål om hele holdet.

Det er vigtigt, at kursisterne først får øvet sproget i sproghjælpen (fx ved korlæsning, parlæsning og gen-nemgang af tryk og prosodi), så sproget bliver så kor-rekt og flydende som muligt.

InformationskløftInformationskløft kræver ligesom interview og hold-undersøgelser, at kursisterne udveksler informationer for at nå til en fælles løsning af opgaven. Kursisterne arbejder sammen parvis. Den ene kursist, A, får et stykke papir (fx med et skema eller en tekst), hvor dermangler nogle informationer, som den anden kursist, B, har. B får samme skema eller tekst, hvor der mang-ler nogle informationer, som A har. Kursisterne place-res overfor hinanden, så de ikke kan se hinandens pa-pirer. Derpå skal de formulere spørgsmål til hinanden, så de kan udveksle informationer.

Det er vigtigt, at kursisterne først får øvet sproget i sproghjælpen (fx ved korlæsning, parlæsning og gen-nemgang af tryk og prosodi), så de bagefter kan spør-ge hinanden uden at kigge i bogen / læse op.

Denne opgavetype kan være lidt omstændelig de før-ste par gange. Det er derfor vigtigt at forklare kursi-sterne formålet, nemlig at de skal kommunikere med hinanden. Og at de ikke må se hinandens papirer, fordi de dermed tvinges til både at tale, lytte og forstå hinanden, ellers kan de ikke løse opgaven.

DiskussionsopgaverDet har stor betydning, at man kan give udtryk for sine personlige holdninger, når man skal begå sig på ar-bejdspladsen, i børnenes institutioner og i samfundet generelt.Derfor er der i Fokus 4 en del opgaver, som lægger op til diskussion og træner kursisterne i at give udtryk for deres mening. Det kan være spørgsmål, som kursi-

Aktivitetstyper


sterne skal tage stilling til i fællesskab, som fx at finde frem til nogle gode råd om stress. Det kan også være, at man skal sætte X ved enig / uenig / i tvivl i et spørge-skema med en række sætninger om skole og skolegang fx ”Det er godt at bruge skoleuniformer”. I det efterføl-gende gruppearbejde skal kursisterne fortælle, hvor de har sat deres krydser og sige hvorfor.

I nogle af diskussionerne skal kursisterne markere deres holdning til et udsagn som fx ”Man betaler for meget i skat i Danmark” ved fysisk at placere sig i rummet ved henholdsvis et ja-sted, et nej-sted eller et måske-sted. Læreren kan eventuelt lægge tre papirer i klassen, så stederne er tydeligt markerede. Når kur-sisterne har valgt et sted, skal de hver især fortælle de andre i gruppen, hvorfor de har valgt at stille sig netop der. Bagefter skal man fortælle om sit synspunkt til de andre grupper.

Diktat Der er i materialet både diktater og dictoglosser. Dik-tater er især velegnede til at fremhæve forskellen mel-lem skrift og lyd. Man kan arbejde med diktater på følgende måde:• Kursisterne skriver diktaten. Når de er færdige, skriver de deres navn på diktaten og bytter diktat med en anden kursist.

• Inden kursisterne begynder at rette hinandens diktater, giver læreren en grundig instruktion i, hvordan der skal rettes. Lav et eksempel på tavlen og illustrer, at et V betyder at et ord mangler mangler der flere ord, sættes der flere V’er) og at en streg betyder, at der er en stavefejl. De skal altså ikke rette fejlene, men blot markere dem.

• Resultatet vises på tavlen, og kursisterne markerer fejl i deres klassekammerats diktat. Læreren går rundt og sikrer sig, at alle har forstået instruksen.

• Diktaterne returneres til kursisterne, som derefter retter egne fejl.

Fremgangsmåden sikrer, at man får en øget sin sprog-lige opmærksomhed, fordi man reflekterer over an-dres såvel som egne fejl.

DictoglossI modsætning til diktat er dictogloss en kommunikativ opgavetype, hvor alle fire færdigheder er integreret, og dictogloss kræver såvel interaktion som en høj grad af sproglig opmærksomhed. Dictogloss bruges i dette materiale typisk som en efterbearbejdningsaktivitet, hvor ordforrådet gennemarbejdes og repeteres.

I modsætning til diktat, hvor fokus er på stavning og forskellen mellem skrift og lyd, er der i en dictogloss fokus på at lytte og forstå, på at tage noter, på inter-aktion (at tale og samarbejde) og på at stave, tænke grammatisk og skabe sammenhæng i en tekst. For at få det fulde udbytte af opgaven anbefales føl-gende procedure: • Kursisterne inddeles i små grupper. Først lytter de én gang til hele teksten uden at skrive noget ned, så der er fokus på forståelse af teksten (helhedslytning).

• Så lytter de igen, mens de skriver stikord. Normalt har hver kursist kun et mindre antal ord, som til- sammen udgør en mere eller mindre sammen- hængsløs, ramponeret tekst.

• Derpå snakker grupperne sammen om deres stikord. Bed dem om at sige hele sætninger.

• Bagefter lytter de igen, og noterer de informationer, som de mangler.

• Når alle kursister har de samme stikord, vælger hver gruppe en sekretær, der skriver de sætninger ned, som gruppen sammen konstruerer ved hjælp af deres stikord. Det vigtigste indhold i teksten skal gengives, og kursisterne bør opfordres til at være opmærksomme på logisk sammenhæng og sproglig korrekthed. Der arbejdes med skrivepro- cessens delelementer, hvor indhold og ordforråd først er i fokus, mens der til sidst er fokus på korrekthed. Hver gruppe afleverer én tekst, og det er vigtigt, at kursisterne opfordres til sammen at gen- nemarbejde teksten, inden den afleveres.

• Læreren markerer fejl i teksten, og kursisterne diskuterer i gruppen, hvad der er forkert, og prøver i fællesskab at rette deres fejl. Kursisterne lærer meget af at rette sammen, og der er mange ting, de


kan forklare hinanden eller ræsonnere sig frem til i fællesskab.

• Til sidst læses alle versioner og man sammenligner med hinanden og med originalversionen.

Dictogloss er en aktiv skriveøvelse, hvor kursisterne får mulighed for at danne hypoteser, afprøve dem i indbyrdes forhandling og til sidst i forhold til lærerens feedback. Samtidig er det en trinvis indføring i den flerfasede skriveproces: Kursisterne lærer at tage no-ter, at strukturere noterne til en tekst og i sidste fase at forholde sig kritisk til korrektheden i deres produkt. Hele processen er meget krævende, men fordi kursi-sterne ledes igennem trin for trin, ender den oftest som en succesoplevelse.

Rollelæsning©

Rollelæsning er en CL-struktur, som er velegnet til fæl-leslæsning af en tekst. Kursisterne inddeles i grupper på tre personer, som får tildelt forskellige funktioner eller roller, som de skiftes til at have under arbejdet med teksten fx: A, en oplæser, som læser et afsnit af teksten højt, B, en spørger, som stiller spørgsmål om indholdet i afsnittet og C, en referent, som opsumme-rer afsnittets vigtigste pointer. Bagefter roterer rol-lerne, så A bliver B, B bliver C og C bliver A, så alle får mulighed for at prøve de forskellige funktioner.

Ønsker man at lave grupper på fire, kan man tilføje en fjerde rolle, D, der spørger om svære ord i afsnittet (”Hvad betyder …?”), så der sættes fokus på ordforråd og ordforklaring.

Brugen af strukturen er et godt alternativ til den tra-ditionelle klasseoplæsning, fordi den sikrer, at man afsnit for afsnit får læst og forstået teksten, samtidig med at der er tid til, at alle får læst op – endda flere gange.

Find én der…©

Denne aktivitet, som også er en CL-struktur, er veleg-net til repetition af ordforråd og ja/nej-spørgsmål.

Kursisterne får hver et kopiark med en række udsagn fx om sunde/usunde vaner som ”drikker meget kaffe”, ”er stoppet med at ryge” osv. Kursisterne skal så cirku-lere rundt imellem hinanden og finde en partner. A la-

ver udsagnet om til et spørgsmål, fx ”Drikker du meget kaffe?” B svarer med et ja/nej, - men også gerne med yderligere information (som fx ”Nej, jeg kan ikke lide kaffe. Jeg drikker kun te.”). Hvis B svarer ja, skriver B sit navn på A’s ark. Hvis B svarer nej, prøver A med et andet spørgsmål fra arket. Partnerne bytter roller, så B stiller et spørgsmål fra sit ark til A, som svarer og skriver sit navn. Partnerne takker, siger farvel, rækker hånden i vejret og finder en ny partner.

Det er en pointe, at kursisterne selv skal formulere ja/nej-spørgsmål. Målet er at samle en masse underskrif-ter fra forskellige kursister (de må kun samle én un-derskrift pr. kursist og kun én underskrift pr. spørgs-mål). Kursisterne fortsætter med at finde partnere, indtil arket er fyldt ud med de andre kursisters navne, eller når læreren stopper aktiviteten.

Inden kursisterne går i gang, er det en god ide, at læ-reren sammen med en kursist demonstrerer, hvordan aktiviteten foregår, og samtidig repeterer, hvordan man laver ja/nej-spørgsmål.

Flashcard-spil©Flashcard-spil er en CL-struktur og også en mulighed for at repetere bogens kapitler eller grammatiske fo-kus på en sjov måde, fx fakta om højtider eller verber-nes bøjning i datid.

Kursisterne går sammen i par og får udleveret en bun-ke kort med spørgsmål og svar. A og B deler kortene, så de får halvdelen hver. A læser et af sine spørgsmål højt, og hvis B kan svare, vinder B kortet, og A roser, gerne overdrevent. Hvis B ikke kan svare, giver A sva-ret, og kortet lægges bag i bunken, så B får det samme spørgsmål igen (og igen!), indtil vedkommende kan huske svaret. Bagefter bytter A og B roller. Parrene fortsætter til begge har vundet alle deres kort.

Inden spillet begynder, er det en god ide at øve forskel-lige måder at rose på, når der svares rigtigt, fx ”flot”, ”det er (helt) rigtigt” osv.

Sandt eller falsk©

Opgaven har til formål at repetere den viden, kursi-sterne har fået om et emne. Kursisterne inddeles i min-dre grupper, som sammen skimmer kapitlet om emnet for at finde et antal fakta, som de noterer i et skema fx


”I Danmark er der 10 års undervisningspligt”. I skema-et noterer de også et antal falske fakta om emnet, som de i fællesskab når til enighed om og formulerer skrift-ligt, fx ”De fleste børn går i privatskole i Danmark.”. Når alle grupper har udfyldt deres skema med 10 sande/falske fakta, tjekkes sætningerne af læreren og eventuelle sproglige fejl rettes. Hver gruppe får derpå en anden gruppes skema. Grupperne diskuterer (med lukkede bøger), hvad der er sandt og falsk, og sætter kryds i skemaet. Til sidst rettes skemaet af den gruppe, som har lavet det og pointene udregnes.

TestI slutningen af hvert kapitel findes en test. Testen be-står af opgaver, der repeterer kapitlets ordforråd og vigtigste grammatiske fokusområder. Der bedøm-mes ved hjælp af et scoreark med point. Testen er en god anledning for læreren til at få indblik i kursistens standpunkt og i, om der evt. er behov for yderligere repetition.



LØSNINGER OG

KOMMENTARER TIL KAPITEL 1

+KOPIARK

OPGAVE 2 Matching: Hvilke ord passer til hvilke billeder?

1Sundhed og livskvalitet


Billede 1

Jeg hedder Gurli og er 78 år. Jeg er pensionist,

og jeg bor alene, for min mand døde for seks år

siden. Jeg er meget aktiv i min hverdag, og jeg

lever sundt. Jeg køber næsten kun økologiske

varer, og jeg går tit lange ture. Og så går jeg til

gymnastik to gange om ugen. Men jeg har én dår-

lig vane: Jeg ryger nemlig en cigar hver aften, når

jeg sidder og ser tv.

Billede 2

Jeg hedder Allan og er 36 år. Jeg arbejder som

tjener på en restaurant. Jeg er ret usund, for jeg

både ryger, drikker og spiser fed mad. Jeg elsker

brun sovs og flødekartofler og masser af kød. Jeg

elsker også øl og vin til maden. Min læge siger, at

jeg er for tyk og skal tabe mig. Derfor er jeg be-

gyndt at spille tennis med min kone i weekenden.

Billede 3

Jeg hedder Lotte og er 42 år. Jeg arbejder som

sagsbehandler i Silkeborg kommune. Jeg cykler

på arbejde hver dag – også når det regner. Jeg har

meget travlt på mit arbejde, og sommetider kan

jeg godt føle mig stresset. Så sidder jeg foran

computeren og drikker kaffe hele dagen og glem-

mer helt at spise frokost, og det er vist ikke særlig

sundt!

Billede 4

Jeg hedder Samuel. Jeg er 11 år og går i 5. klasse.

I min fritid spiller jeg computerspil. Jeg spiller

4-5 timer om dagen, og i weekenden spiller jeg

måske dobbelt så meget. Min mor synes, at jeg er

doven, fordi jeg sidder for meget foran compute-

ren. Jeg gider ikke dyrke sport, men jeg cykler da

i skole hver dag.

Billede 5

Jeg hedder Sara. Jeg er 21 år og studerende. Jeg

bor på et kollegium og er meget social, så jeg er

altid sammen med mine venner. Jeg lever ikke

specielt sundt, for jeg spiser masser af billig fast

food, og jeg har ikke tid til at dyrke motion. Jeg

ryger også en masse smøger – og jeg elsker at drik-

ke, især øl og lækre cocktails. Til gengæld sover

jeg meget – mindst 8 timer hver nat – og det er jo

sundt!

Billede 6

Jeg hedder Basim og er 29 år. Jeg arbejder som

fitnessinstruktør, og jeg træner også selv hver

dag. Jeg synes, det er vigtigt at have en veltræ-

net krop og se godt ud. Jeg lever sundt, for jeg får

masser af motion, og jeg spiser masser af frugt

og grønt. Men engang imellem, når jeg er til fest,

kan jeg godt drikke lidt for meget sprut med mine

venner.

OPGAVE 3 Lytteforståelse: Sunde og usunde vaner

OPGAVE 4 Holdundersøgelse: Hvilke sunde og usunde vaner har I?

I denne holdundersøgelse skal kursisterne først par-

vis interviewe hinanden om deres sunde og usunde

vaner. Der er ingen bundne spørgsmål, så der lægges

op til en mere fri samtale, hvor intervieweren kan

stille opklarende og uddybende spørgsmål. Inter-

vieweren skal bare huske at tage noter under inter-

viewet.

Når begge kursister har interviewet hinanden, er det

en god ide, at de sammen sætter kryds i spørgeske-

maet side 11 for hinanden og for sig selv.

Til sidst fortæller kursisterne om hinandens sunde

og usunde vaner til resten af holdet. Det er vigtigt, at

sproghjælpen øves inden fremlæggelserne, så sproget

bliver så korrekt og flydende som muligt. Mens kur-

sisterne fortæller om hinandens vaner, sætter resten af

holdet kryds i skemaet.

Kursisterne er nødt til at lytte opmærksomt til hinan-

den, så de får udfyldt spørgeskemaet korrekt.

Oplysningerne i skemaet skal nemlig bruges efterføl-

gende til at besvare de 10 spørgsmål. Er holdet meget

stort, kan man evt. dele det op i to eller tre mindre

grupper, der vælger en sekretær, som opsummerer

gruppens resultater, fx ”tre spiser sundt i vores grup-

pe, to cykler” osv. Resten af holdet krydser af i skema-

et, så kursisterne til sidst kan svare på spørgsmålene.

Læs evt. mere om denne opgavetype side 8 her i lærer-

vejledningen


1. Gurli

2. Allan

3. Lotte

4. Samuel

5. Sara

6. Basim

NAVN ALDER SUNDE VANER USUNDE VANER

78 år

36 år

42 år

11 år

21 år

29 år

aktiv, lever sundt, køber økologiske

varer, går lange ture, går til gymnastik

to gange om ugen

spiller tennis i weekenden

cykler på arbejde hver dag

cykler i skole hver dag

sover mindst 8 timer hver nat

træner hver dag, lever sundt, får masser af motion, spiser masser af frugt og grønt.

ryger en cigar hver aften

ryger, drikker, spiser fed mad og

masser af kød, drikker øl og vin til

maden

føler sig stresset, sidder foran com-

puteren og drikker kaffe hele dagen,

glemmer at spise frokost

spiller computerspil 4-5 timer om dagen,

og i weekenden dobbelt så meget, sidder

for meget foran computeren

spiser masser af billig fast food, har

ikke tid til at dyrke motion, ryger

meget, elsker at drikke alkohol

drikker lidt for meget alkohol

OPGAVE 5 Diktat: Allans sunde og usunde vaner

Jeg hedder Allan / og er 36 år /. / Jeg arbejder som tjener / på en restaurant /. / Jeg er ret usund, /

for jeg både ryger, / drikker / og spiser fed mad /. / Jeg elsker brun sovs / og flødekartofler /

og masser af kød /. / Jeg elsker også / øl og vin til maden /. / Min læge siger, / at jeg er for tyk /

og skal tabe mig /. / Derfor er jeg begyndt / at spille tennis / med min kone i weekenden /. /


Læs evt. om arbejdet med diktat side 9 her i lærervejledningen.

Svar på spørgsmålene:1. Min. 350 g

2. Kød med maks. 10 % fedt (fx kylling uden

skind)

3. Nej

4. Planteolier, fx olivenolie

5. Maks. ½ liter

6. En øl eller et glas vin

7. Maks. 7 genstande / maks. 14 genstande

8. Fx løb, dans, aerobic

Indsæt mere eller mindre i sætningerne:

1. Det er sundt at spise mere end 300 gram

frugt og grønt om dagen.

2. Kylling uden skind har mindre fedt end

oksekød.

3. Det er sundt at spise mindre fedt.

4. Det er sundt at spise mere fisk.

5. Det er sundt at spise mindre smør.

6. Det er sundt at spise mindre salt.

7. Man skal normalt ikke drikke mere end

1½ liter vand om dagen.

8. Det er vigtigt at få pulsen op i mere end

20 minutter to gange om ugen.

OPGAVE 6 Quiz: Fakta om sundhed

QUIZ

1. Det er sundt at spise det samme mad hver dag.

2. Man skal spise mindst 300 gram frugt og grønt om dagen.

3. Det er sundt at spise fuldkorn.

4. En voksen skal spise mindst 1 kg kød om ugen.

5. Man skal spise meget salt.

6. 60 % af alle børn får for meget sukker.

7. Man skal drikke mindst 3 liter vand om dagen.

8. Kvinder kan tåle mere alkohol end mænd.

NejJa

✘

✘

✘

✘

✘

✘

✘

✘

OPGAVE 7 Udtale: R

Bagtunge R [ r ]: rask, rygning, træne, brød, grønt, stresset, frugt, krop, drikke, groft

Halvvokalen R [ r ] : sport, går, fuldkorn, dyrke

Svar på spørgsmålene:

1. 10 % 2. 18 % 3. 17 % 4. 13 % 5. 64 %

OPGAVE 8 Læs en tabel: Befolkningens sundhed


Læs evt. mere om denne opgavetype side 8 her i lærervejledningen.

OPGAVE 9 Holdundersøgelse: Sammenlign sundhedsvaner

OPGAVE 11 Udtale: Vokaler

1

2

3

4

5

6

7

8

[ i ] [ æ ] [ a ] [ α ][ e ]

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

RÆKKE 1

[ u ] [ å ][ o ]

1

2

3

4

5

6

7

8

RÆKKE 3

[ y ] [ ø ]

RÆKKE 2

vin

liv

leve

fedt

æble

mænd

mager

vane

andre

rask

syg

ryge

nyd

øl

dyrke

dyr

nød

kød

tur

mos

korn

kur

puls

olie

kål

tåle


OPGAVE 12 Quiz: Rygning og alkohol i Danmark

QUIZ

1. Der er flere rygere i dag end før.

2. Man måtte ryge overalt i gamle dage.

3. Danmarks første rygelov er fra 1955.

4. 40 % ryger dagligt (nu).

5. Næsten lige mange mænd og kvinder ryger dagligt (nu).

6. Man skal være 18 år for at købe tobak.

7. Man skal være 18 år for at købe øl og vin.

8. Man skal være 18 år for at købe stærk alkohol.

NejJa

✘

✘

✘

✘

✘

✘

✘

✘

OPGAVE 13 Grammatik: Modalverber

RYGNING OG ALKOHOL I ANDRE LANDE

I Sverige kan man ikke købe alkohol i almindelige butikker. Man kan kun købe alkohol

i specielle butikker, som er ejet af den svenske stat.

I Saudi Arabien må man hverken drikke alkohol eller ryge.

I nogle stater i USA, fx New York, må man først ryge (og købe) cigaretter, når man er

21 år.

I Thailand må man ikke ryge på de fleste offentlige strande. Hvis man gør det, kan

man få en bøde på ca. 20.000 kr. og/eller 1 års fængsel.

I Italien må man ikke ryge i biler med børn eller gravide kvinder. Hvis man gør det,

koster det op til 37.000 kroner i bøde.

I Singapore må man ikke smide cigaretskod på gaden. Hvis man gør det, koster det

ca. 10.000 kroner i bøde.

I Bhutan kan man slet ikke købe cigaretter, fordi landet har forbudt salg af tobak.

Hvis man prøver at sælge tobak, kan man komme i fængsel.

V1 V2 V1 V2

V1 V2 V2

V1 V2 V2

V1 V2 V1

V2

V1 V2

V1 V2

V1 V2

V1 V2


OPGAVE 14 Læseforståelse: Livskvalitet

1. Dirtydancing synes, livskvalitet er at have det sjovt.

2. BennyThomsen synes, livskvalitet er de små ting i hverdagen.

3. Ingen synes, livskvalitet er at have sin frihed.

4. Simone synes, livskvalitet er at gøre noget for andre.

5. Bobby synes, livskvalitet er at have familien omkring sig.

6. Noah96 synes, livskvalitet er at have en god økonomi.

7. Ingen synes, livskvalitet er at have et spændende job.

8. MissMolly synes, livskvalitet er en sund livsstil.

OPGAVE 15 Holdundersøgelse: Livskvalitet

Læs evt. mere om denne opgavetype side 8 her i lærervejledningen.

OPGAVE 17 Lytteforståelse: Mit liv før og nu

Kopiark til opgaven findes side 70 her i lærervejledningen.

ABDELJeg hedder Abdel og er 44 år. Jeg kommer fra Marokko (1), men jeg har boet i Danmark, siden

jeg var 24 år. Jeg kom hertil for at blive gift med min kone, Sadia. De første år i Danmark

arbejdede jeg i min svigerfars kiosk (2), men da min svigerfar blev syg, overtog jeg kiosken.

Bagefter købte jeg endnu en kiosk og et pizzaria. Jeg arbejdede 50-60 timer (3) om ugen i

mange år. Jeg havde aldrig rigtig fri. En nat vågnede jeg ved, at mit hjerte bankede hurtigt,

og jeg havde ondt i brystet (4). På hospitalet fortalte lægerne mig, at jeg havde problemer

med mit hjerte. Jeg blev opereret (5) næste morgen, og alt gik godt. I dag lever jeg et helt

andet liv end før. Jeg har solgt den ene kiosk og restauranten, så jeg arbejder max. 30 timer

om ugen nu. Når jeg har fri, løber jeg en tur eller er sammen med min familie og mine

venner. Jeg er blevet et nyt menneske (6), siger min kone.

NESRINJeg hedder Nesrin og er 26 år. Jeg er født i Danmark (7) men mine forældre kommer fra Tyrkiet.

Min mor arbejder i en kantine, og min far er buschauffør. Det var meget vigtigt for mine for-

ældre, at jeg fik en god uddannelse (8). Jeg blev færdig som farmaceut (9), da jeg var 23 år.

Jeg fik hurtigt et job i et stort firma. Det var et godt job, men jeg arbejdede for meget. Jeg sov

dårligt om natten, så jeg var dødtræt (10) om dagen. Jeg glemte også mange ting. Fx kunne

jeg ikke huske, om det var mandag eller tirsdag. Så gik jeg til lægen. Lægen sagde, at jeg

havde akut stress (11). Jeg var syg i fire måneder. Nu er jeg tilbage på arbejdet igen, men

kun 25 timer om ugen. Jeg er også startet til yoga (12). Her lærer jeg at slappe helt af.

OPGAVE 19 Diskussion: Gode råd om stress

Kopiark til opgaven findes side 71 her i lærervej-

ledningen.

I forbindelse med denne opgave er det oplagt at in-

troducere/repetere imperativ, inden kursisterne går i

grupper og skal skrive deres egne råd. Efter at de har

fået udleveret kopiarket, kan man arbejde videre med

imperativ og snakke om, hvorfor der her er brugt im-

perativ, og fx bede kursisterne om at understrege alle

imperativer i teksten.


OPGAVE 18 Dictogloss: Nesrin

Se teksten om Nesrin i opgave 17.

Læs evt. om denne opgavetype side 9 her i lærervejledningen.

OPGAVE 21 Matching: Hvad fejler personerne?

1. lungebetændelse 5. allergi

2. halsbetændelse 6. maveinfektion

3. blærebetændelse 7. influenza

4. tømmermænd 8. mellemørebetændelse

OPGAVE 20 Quiz: Lægehjælp i Danmark

QUIZ

1. Man skal betale for at ligge på hospitalet.

2. Medicin er gratis.

3. Man har sin egen læge.

4. Ens egen læge kommer hjem til en, når man er syg.

5. Man bruger lægevagten/akuttelefonen, hvis man

bliver syg uden for lægens åbningstid.

6. Man skal altid ringe til lægevagten/akuttelefonen,

før man kommer.

7. Man bliver altid hentet af en ambulance, hvis man

skal på skadestuen / en akutklinik.

8. Alarmcentralens telefonnummer er 112.

ForkertRigtigt

✘

✘

✘

✘

✘

✘

✘

✘


OPGAVE 22 Læseforståelse: Hvad fejler personerne?

A Asha har halsbetændelse.

B Yoshi har lungebetændelse.

C Jane har allergi.

D Mario og Alicia har en maveinfektion.

E Dana har tømmermænd.

F Bipin har influenza.

1. Yoshi har feber og ondt i brystet.

2. Dana er svimmel og har kvalme og hovedpine.

3. Asha har feber og ondt i halsen.

4. Jane nyser, fordi hun ikke kan tåle pollen.

5. Bipin har været forkølet i en uge.

6. Fredag nat har Mario ondt i maven.

7. Det gør ondt, når Asha synker.

8. Yoshi har hostet i flere dage.

9. Bipin har ondt i sine muskler.

10. Mario har diarré, og Alicia kaster op.

OPGAVE 23 Udtale: Tryk i sætninger

1. Hvad |fejler du?

2. Jeg |har det |rigtig |skidt.

3. Jeg har |ondt i |maven.

4. Jeg er |meget for|kølet.

5. Jeg er |træt og har |hovedpine.

6. Det gør ’|ondt, når jeg |synker.

7. Jeg har |ondt i |alle mine |muskler.

8. Jeg har |39,5 i |feber.

9. Hvor |længe har du |haft det |sådan?

10. |God |bedring.

OPGAVE 24 Informationskløft: Spørg om personernes sygdomme

A- og B-opgaverne findes til kopiering til kursist-

erne på side 72-73 her i lærervejledningen.

Kopier A-opgaven til den ene halvdel af holdet, og

B-opgaven til den anden halvdel af holdet.

Kursisterne arbejder parvis (A+B) og placeres overfor

hinanden, så de ikke kan se hinandens papirer.

A får et kopiark, hvor der mangler nogle informatio-

ner, som B har. I dette tilfælde mangler der informa-

tioner om 2 personer og deres sygdomme: hvad de fej-

ler, hvilke symptomer de har, hvor længe de har været

syge, og hvad de skal gøre for at blive raske.

B får et kopiark med disse informationer.

Til gengæld mangler der på B’s ark nogle informatio-

ner, som A har. Nemlig informationer om 2 andre per-

soner og deres sygdomme.


OPGAVE 25 Lytteforståelse: Match situation og billede

Situation nummer 1Kollega 1: Nå, hvordan går det? Er du glad for at være i praktik her på

vaskeriet?

Kollega 2: Ja, jeg kan godt lide at være her. Men jeg synes, det er lidt hårdt.

Det er meget stressende med al den larm. Jeg får ondt i ørene!

Kollega 1: Ja, det kender jeg godt. Så har man virkelig brug for en pause,

hvor man kan få lidt fred og ro.

Kollega 2: Ja, men ellers har der ikke været nogen problemer, og kollegerne,

de er virkelig søde og hjælpsomme.

Kollega 1: Det er dejligt at høre!

Situation nummer 2Kollega 1: Hvad så, går det godt?

Kollega 2: Ja, men jeg får somme tider lidt ondt i ryggen! Det er hårdt at sidde

ned så lang tid.

Kollega 1: Ja, det kender jeg godt. Man skal passe på ryggen – også når man

løfter dem her. Og så skal man bevæge sig i pauserne.

Kollega 2: Åh nu du siger det, har jeg ikke snart pause? Jeg trænger til en kop

kaffe.

Kollega 1: Jo, jeg kan afløse dig om 5 minutter. Jeg skal lige ordne det her.

Derpå skal kursisterne formulere spørgsmål og svar

(uden at kigge i bogen), så de kan udveksle disse in-

formationer med hinanden.

Det er vigtigt, at kursisterne først får øvet sproget i

sproghjælpen (fx ved korlæsning, parlæsning og gen-

nemgang af tryk og prosodi), så de bagefter kan spør-

ge hinanden uden at kigge i bogen / læse op.

Pointér også, at de skal svare med hele sætninger, altså

huske både subjekt og verbum. Da de skal skrive sva-

rene på deres eget kopiark, kan man tilskynde dem til

også at spørge ’hvordan staver du det?’.

Opgaven skal løses, uden kursisterne kigger i hinan-

dens papirer. Derfor er det en god ide at placere dem

overfor hinanden. På denne måde sikrer man, at der er

tale om en reel udveksling af informationer.


Situation nummer 3. Pædagog: Nå, hvordan går det? Er Sofia blevet rask?

Mor: Ja heldigvis! Nu er hun frisk igen. Hun hoster ikke mere og har

sovet godt de sidste par dage.

Pædagog: Åh, det er dejligt at høre. Der er så mange syge i øjeblikket.

Mor: Ja, vi har alle sammen været syge hjemme hos os. Men nu er vi

heldigvis friske igen.

Situation nummer 4. Pædagog: Åh, det var godt, du kunne komme så hurtigt!

Mor: Ja, jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne. Hvad er der galt?

Pædagog: Ida har feber og hoster hele tiden. Hun har det rigtig skidt, og hun

ville heller ikke spise noget her til frokost. Så jeg synes, vi blev nødt

til at ringe.

Mor: Jeg kan godt se, hun ser syg ud. Måske skal vi have fat i lægen.

Det var godt, I ringede.

Situation nummer 5. Kollega 1: Ih, sikke du hoster! Du ser godt nok skidt ud.

Kollega 2: Jeg føler mig heller ikke særlig frisk! Jeg har ikke sovet hele natten

på grund af den hoste.

Kollega 2: Tror du ikke, du har feber?

Kollega 1: Jo måske. Jeg har også hovedpine, og jeg er lidt svimmel.

Kollega 2: Du må hellere gå hjem – du skulle helst ikke smitte os andre.

Situation nummer 6Læge: Hvor har du ondt henne?

Pige: Lige her. Av, det gør rigtig ondt, når du trykker der.

Lægen: Og her? (pigen skriger AV!) Hvad med din afføring? Har du været

på toilettet for nylig?

Pige: Det kan jeg ikke huske. Men jeg har haft hård mave i lang tid.

Og det gør nogle gange ondt, når jeg spiser.

Lægen: Drikker du nok vand?

Pige: Nej, det glemmer jeg nok.

Lægen: Du skal drikke meget vand og så spise masser af yoghurt og

grøntsager og fuldkornsprodukter. Det hjælper også at dyrke

motion. Så skal du nok få det bedre.

OPGAVE 26 Sorter verber

Infinitiv

________________

________________

________________

drikke

blive

leve

Nutid

________________

________________

________________

ryger

løber

dyrker

Datid

________________

________________

________________

trænede

købte

boede

Førnutid

________________

________________

________________

har spist

har været

har sovet

OPGAVE 28 Bøj verber


Gruppe 1

+ede

Gruppe 2

+te

Gruppe 3

Uregelmæssige

Infinitiv (navnemåde)

Præsens (nutid)

Præteritum (datid)

Perfektum(førnutid)


Præsens (nutid)

Præteritum (datid)


cykl_____

ring_____

lær_____

brug_____

cykl_____

ring_____

lær_____

brug_____

cykl_____

ring_____

lær_____

brug_____

har cykl_____

har ring_____

har lær_____

har brug_____

Gruppe 1

+ede

Gruppe 2

+te

at elske

at danse

at leve

at begynde

at betale

at købe

at være

at ryge

at sove

elsker

danser

lever

begynder

betaler

køber

er

ryger

sover

elskede

dansede

levede

begyndte

betalte

købte

var

røg

sov

har elsket

har danset

har levet

er begyndt

har betalt

har købt

har været

har røget

har sovet

e

e

e

e

er

er

ede

ede

et

et

er

er

te

te

t

t


OPGAVE 29 Find verber i teksten

Kopiark til opgaven findes side 74 her i lærervej-

ledningen.

Verberne på kopiarket fungerer som stikord, som kur-

sisterne skal bruge til at genfortælle den lille historie

om Knud. Understreg over for kursisterne, at de skal

sige hele sætninger (med subjekt og verbum) samt

være opmærksomme på verbernes tider. Kursisterne

skal arbejde sammen i par, hvor A siger sætninger om

Knud ud fra kopiarket, og B tjekker informationerne i

bogen. Når A har brugt halvdelen af verberne, kan de

bytte roller.

Livsnyderen Knud

Jeg hedder Knud og er 86 år. Jeg bor i et lille hus

på Fyn. Her har jeg boet i 43 år. Min kone og jeg

købte huset, da børnene var små. For 4 år siden

døde min kone, så nu bor jeg alene sammen

med min hund.

Jeg starter altid dagen med en god stærk kop

kaffe. Så sætter jeg mig ud i udestuen og ryger

dagens første cigar. Jeg har røget næsten hele

mit liv. Jeg tror, jeg var 15, da jeg begyndte at ryge.

Bagefter går jeg tur med hunden, og så går jeg hjem og laver frokost. Jeg spiser to

sildemadder og drikker en lille snaps hver dag. Det har jeg altid gjort. Om efter-

middagen læser jeg en bog eller snakker i telefon med mine børn. Kl.18.30 ser jeg

nyheder i tv, spiser aftensmad og drikker et glas vin eller to.

Jeg har aldrig tænkt over, om jeg lever sundt eller ej. Ærlig talt, så er jeg træt af al

den snak om sundhed, rygestop og fitness. Jeg har aldrig dyrket motion eller spist ret mange grøntsager, men jeg elsker kød, især en saftig rød bøf, og jeg har altid

drukket vin til maden. Man skal nyde livet, mens man har det. Og jeg elsker også

min snaps og mine cubanske cigarer, ligesom jeg elsker min familie og en god bog.

Men jeg savner en kvinde i mit liv. Da min kone levede, havde jeg altid en at snakke

med. Derfor har jeg lige lavet en profil på en datingside for pensionister. Min ældste

søn har hjulpet mig. Så nu håber jeg, at jeg finder en sød dame. Hvem ved?


Præsens (nutid)

Præteritum (datid)


Gruppe

at bo

at ryge

at gøre

at tænke

at dyrke

at spise

at drikke

at lave

at hjælpe

bor

ryger

gør

tænker

dyrker

spiser

drikker

laver

hjælper

boede

røg

gjorde

tænkte

dyrkede

spiste

drak

lavede

hjalp

har boet

har røget

har gjort

har tænkt

har dyrket

har spist

har drukket

har lavet

har hjulpet

1

3

3

2

1

2

3

1

3


OPGAVE 30 Datid eller førnutid?

26

1. Knud har boet i et lille hus på Fyn i 43 år.

2. Knud købte huset på Fyn for 43 år siden.

3. Knuds kone døde for 4 år siden.

4. Knud har boet alene i 4 år.

5. Knud har røget hele sit liv.

6. Knud begyndte at ryge, da han var 15 år.

7. Knud har aldrig dyrket motion.

8. Knud har altid drukket en snaps til frokost.

9. Knud har aldrig spist mange grøntsager.

10. Knud har lavet en profil på en datingside.

OPGAVE 31 Læs, lyt, og find 10 fejl

Hej AminaHvordan går det? Her i Danmark går det godt, selvom jeg har rigtig travlt nu. Om formiddagen går jeg til dansk på en sprogskole. Jeg taler rimelig godt dansk, og jeg har mange venner på sprogskolen. Om eftermiddagen er jeg i praktik i en stor kantine. Her lærer jeg en masse om at lave mad og om hygiejne. Som du ved, har jeg altid drømt om at blive kok. Så jeg er glad for mit nye liv her. Det eneste minus ved at bo i Danmark er klimaet. Jeg er tit syg, især om vinteren. For en måned siden havde jeg influenza i en hel uge. Og i går var jeg hjemme hele dagen, fordi jeg var forkølet. Jeg lavede ikke andet end at sove og se tv. Det var så kedeligt! Nu er jeg heldigvis frisk igen. Hvad med dig? Jeg håber, at du har det godt. Hils din familie.Kærlig hilsen Sami


REPETITION (side 35)

Hvert kapitel afsluttes med en repetitionsside beståen-de af flere forskellige aktiviteter, som man kan vælge blandt.

1. Pararbejde – Beskriv de to billederOpgaven har til formål at aktivere kursisternes mundt-lige sprog i forhold til emnet. Kursisterne skal sidde sammen i par, vælge et billede hver og besvare de tre spørgsmål om billedet. Især det sidste spørgsmål læg-ger op til en friere samtale som til modultesten. Her er det oplagt at træne diverse gambitter som fx ”er det rigtigt”, ”det gør jeg også / ikke”, ”det lyder sjovt / spændende / hårdt / kedeligt”, som kursisterne kan bruge, når de skal samtale med hinanden. Man kan eventuelt afslutte opgaven med, at et af parrene afprø-ver deres samtale foran hele holdet, som så kan få til opgave at lægge mærke til, hvilke gambitter og sproghandlinger parret bruger, om begge parter får sagt lige meget, og hvordan samtalen i det hele taget forløber i forhold til ordforråd, grammatik og udtale. Til sidst kommer kursisterne med input til den afslut-tende evaluering. Også det er en glimrende forbere-delse til modultesten.

2. Find én der …©

Kopiarket findes side 75 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne.

Kursisterne får hver en kopi af arket med 12 udsagn vedrørende deres livsstil og sunde/usunde vaner. Kursisterne skal så cirkulere rundt imellem hinanden og finde en partner. A laver et af udsagnene på arket om til et spørgsmål, fx ”Drikker du meget kaffe?”.B svarer (med et ja/nej, men også gerne med yderlige-re fraser som fx ”Nej, jeg kan ikke lide kaffe. Jeg drik-ker kun te.”), og hvis B svarer ja, skriver vedkommen-de sit navn på A’s ark. Arket har plads til underskrift eller initialer. Hvis B svarer nej, prøver A med et andetspørgsmål fra arket. Bagefter bytter partnerne roller, så B stiller et spørgs-mål fra sit ark til A, som svarer og skriver sit navn. Partnerne takker, siger farvel, rækker hånden i vejret og finder en ny partner.

Målet er at samle en masse underskrifter fra forskel-lige kursister (de må kun samle én underskrift pr. kursist og kun én pr. spørgsmål). Kursisterne fortsæt-ter med at finde partnere, indtil arket er fyldt ud med de andre kursisters navne, eller når læreren stopper aktiviteten. Som opsamling kan læreren stille spørgs-mål til udsagn på arket, fx ”Hvem drikker meget kaffe?”Inden kursisterne går i gang, er det nok nødvendigt først at gennemgå kopiarket (vær opmærksom på placeringen af ’tit’) og tjekke, at alle forstår udsagne-ne. Det er også en god ide, at læreren sammen med en kursist demonstrerer, hvordan proceduren foregår.

3. Flashcard-spil©Kortene findes side 76-80 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne.

Kapitlets sprogfokus omhandler verber og tider, og flashcardspillet konsoliderer dette fokus ved at træne kursisterne i to aspekter: Dels skal de bøje kapitlets centrale verber i nutid, datid og førnutid, dels skal de omsætte sætninger fra nutid til datid. Til at øve verbernes bøjning er der 12 kort med verber i gruppe 1, 12 kort med verber i gruppe 2 og 12 kort med verber i gruppe 3. Når kursisterne skal øve sig i at lave sætninger om fra nutid til datid, er verberne ligeledes inddelt i de 3 grupper. Kortene klippes ud, og kursisterne går sammen i par (A+B). Det er hensigten, at hvert par i første omgang får kortene fra én gruppe ad gangen. A får altså 6 kort og siger et af sine verber i infinitiv eller læser en af sine sætninger i nutid højt. Hvis B kan bøje verbet korrekt eller sige sætningen korrekt i datid, vinder B kortet. Hvis B ikke kan svare, giver A svaret, og kortet lægges bag i A’s kortbunke. Det er meget vigtigt at pointere og forklare, at kursisterne ikke må se (og dermed læse) hinandens kort, fordi det også er en øvelse i at lytte og forstå hinanden – altså ikke en læse/forstå-øvelse. Bagefter bytter A og B roller. Parrene fortsætter, til begge har vundet alle deres kort. Til sidst kan parrene bytte kort med hinan-den, så de får prøvet alle kortene.Man kan også vælge at inddele kursisterne i grupper og lægge kortene i en bunke på bordet. Kursisterne


trækker så på skift et kort, som de læser højt, og en fra gruppen svarer. Inden spillet begynder, er det en god ide at øve forskellige måder at rose på, når der svares rigtigt, fx ”flot”, ”det er (helt) rigtigt” osv.

4. SundhedsspilletSpillepladen findes side 81 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne.

Kursisterne spiller sammen i mindre grupper. Gen-nemgå først instrukserne på spillepladen og eventuelt de spørgsmål, som måtte være lidt vanskelige.Hver gruppe skal have en spilleplade (evt. opfotogra-feret i A3 format), en form for brik hver (evt. en mønt) og en terning. Kursisterne skiftes til at slå og rykker derefter deres brikker det antal øjne, terningen viser. Slår en kursist fx en toer, skal vedkommende fortælle, hvor tit han/hun spiser fisk. Den kursist, der kommer først i mål, har vundet spillet. Formålet med spillet er at få repeteret kapitlets ordfor-råd på en sjov og afvekslende måde.

5. Test 1Testen findes side 82-86 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne.

Testen er en individuel test til vurdering af bestemte dele af sprogfærdigheden, og den er samtidig en god måde at repetere stoffet på.Testen kan også være velegnet som udgangspunkt for en samtale med den enkelte kursist om vedkommen-des progression og eventuelle huller. Testen kan enten laves hjemme eller på holdet – helst med lukkede bøger og uden brug af ordbog/mobil-telefoner.

Løsningen findes side 29-30 her i lærervejlednin-gen.

Emne til modultestHvert kapitel afsluttes med et eller flere forslag til et emne, som kan bruges til modultest, fremlæggelser i grupper eller til en evaluering i klassen, hvor de andre kursister og læreren giver feedback. På denne måde repeteres kapitlets ordforråd samtidig med at kursi-sterne får forberedt og fremlagt et oplæg.

Det er vigtigt at understrege, at kursisterne skal skrive nøgleord som forberedelse til deres oplæg - ikke en

tekst, som de læser op eller lærer udenad.

OPGAVE 1 Hvad passer sammen?

1. Spis varieret

2. Spis frugt og grønt

3. Spis fisk

4. Spis fuldkorn

5. Spis magert kød

6. Spis / Drik mejeriprodukter

7. Spis sundt fedt

8. Drik vand

TEST 1 – Løsning

OPGAVE 2 Ordjagt: Find ordene

Feber

Hoste

Hovedpine

Læge

Motion

Rask

Rygning

Stresset

Sund

Træne


OPGAVE 3 Skriv de ord, der mangler

Mors specielle hostesaft Anong kommer fra Thailand. Hun har boet i Danmark i halvandet år.

Anong er glad for at bo i Danmark, men hun kan ikke så godt lide vejret. For om

vinteren er det koldt og blæser rigtig meget, og så er hun tit syg.

I sidste uge var Anong for eksempel forkølet. Hun var også træt, fordi hun sov dårligt

om natten på grund af hoste. Anong tog derfor til lægen for at få noget antibiotika.

Lægen sagde, at det kun var en virus. Så hun skulle bare gå hjem og slappe af. Derfor

fik Anong ikke noget medicin.

Da Anong kom hjem fra lægen, ringede hun til sin mor i Thailand. Anong fortalte, at

hun havde det dårligt. Moren gav hende en opskrift på en speciel hostesaft med citron,

masser af ingefær, honning og kogende vand.

Anong har nu drukket sin mors hostesaft i to dage, og hun er ikke syg mere. Hun sover

også godt om natten, så hun er helt frisk om morgenen. Måske er hun blevet rask, fordi

hun har drukket morens hostesaft. Måske er det fordi, hun har slappet meget af de

sidste par dage. Eller måske er det fordi, hun har snakket med sin søde mor. Anong ved

ikke hvorfor, men det er også lige meget. Det vigtigste er, at hun har det godt igen.


OPGAVE 4 Match spørgsmål og svar

1. C

2. E

3. F

4. B

5. D

6. A


Gruppe 1

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 2

Infinitiv(navnemåde)

lav____

træn____

begynd____

spis____

e

e

e

e

Præsens(nutid)

lav____

træn____

begynd____

spis____

er

er

er

er

Præterium(datid)

lav_______

træn______

begynd_____

spis_____

ede

ede

te

te


har lav____

har træn____

har begynd____

har spis____

et

et

t

t

OPGAVE 5 Find og sorter verber

Infinitiv

ryge

dyrke

Nutid

laver

løber

Datid

drak

havde

Før nutid

har trænet

har sovet


KOPIARK

FOKUS 4 • LÆRERVEJLEDNING • ALFABETA 70

1 OPGAVE 17KOPIARK

ABDEL

Jeg hedder Abdel og er 44 år. Jeg ______________________ fra Marokko, men jeg ___________

___________ i Danmark, siden jeg var 24 år. Jeg ___________ hertil for at blive gift med min

kone, Sadia. De første år i Danmark ______________________ jeg i min svigerfars kiosk,

men da min svigerfar ___________ syg, overtog jeg kiosken. Bagefter ______________________

jeg endnu en kiosk og et pizzeria.

Jeg ______________________ 50-60 timer om ugen i mange år. Jeg _______________ aldrig

rigtig fri.

En nat ______________________ jeg ved, at mit hjerte bankede hurtigt, og jeg _______________

ondt i brystet. På hospitalet ______________________ lægerne mig, at jeg ______________________

problemer med mit hjerte. Jeg blev opereret næste morgen, og alt ___________ godt.

I dag ______________________ jeg et helt andet liv end før. Jeg ___________ ______________________

den ene kiosk og restauranten, så jeg ______________________ max. 30 timer om ugen nu.

Når jeg ___________ fri, ______________________ jeg en tur eller er sammen med min familie og

mine venner. Jeg ___________ ___________ et nyt menneske, siger min kone.


1 OPGAVE 19KOPIARK

8 GODE RÅD OM STRESS

1 Lær at slappe afSlapper du af ved at bage en kage, se en serie på Netflix eller kigge ud af

vinduet? Det vigtigste er, at du lærer at få pulsen ned og slappe af.

2 Vær fysisk aktivFysisk aktivitet fjerner stress-hormoner fra din krop. Så gå en lang tur, løb

en tur eller dans salsa – hvad du kan lide.

3 Sov nokNår du er stresset, har du brug for mere søvn. Sov eventuelt om dagen, hvis

du kan.

4 Sluk for din telefonNår du er stresset, skal du lære at slappe af mentalt. Så sluk telefonen.

5 Skriv nedDu må ikke bruge din hjerne som kalender eller opslagstavle. Så skriv de ting

ned, du skal huske.

6 Brug naturenMange mennesker med stress finder ro i naturen. Uden musik, uden telefon.

Lyt til vinden og regnen og gå en lang tur.

7 Tal med nogenSnak med andre om, hvordan du har det. Det hjælper tit at snakke om pro-

blemerne.

8 Lyt til dig selvLær at sige NEJ! Du må være din egen bedste ven. Så stop med at gøre noget

for andre – hjælp dig selv.

Spørg om personernes sygdomme A


1 OPGAVE 24KOPIARK

Joe

Sygdom: __________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Symptomer: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Hvor længe: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

For at blive rask: _________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Vanessa

Sygdom: __________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Symptomer: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Hvor længe: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

For at blive rask: _________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Anna

Sygdom: influenza

Symptomer: hovedpine, ondt i musklerne, næsen løber

Hvor længe: 4 dage

For at blive rask: slappe af, drikke masser af vand og varm te

Claus

Sygdom: allergi

Symptomer: stoppet næse, øjnene løber, nyser

Hvor længe: en måned

For at blive rask: bruge næsespray, tage allergipiller

Spørg om personernes sygdomme B


1 OPGAVE 24KOPIARK

Joe

Sygdom: mellemørebetændelse

Symptomer: ørepine, feber, græder meget

Hvor længe: 3 dage

For at blive rask: blive hjemme fra børnehaven, tage panodil mod

smerter

Anna

Sygdom: __________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Symptomer: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Hvor længe: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

For at blive rask: _________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Vanessa

Sygdom: stress

Symptomer: mavepine, sover dårligt, er meget nervøs

Hvor længe: et halvt år

For at blive rask: gå til en psykolog, få hjælp fra familie og venner

Claus

Sygdom: __________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Symptomer: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Hvor længe: _____________________________________________________________

____________________________________________________________________________

For at blive rask: _________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Livsnyderen Knud


1 OPGAVE 29KOPIARK

� Hvad kan I huske om Knud? Sig sætninger om Knud med verberne nedenfor.

� Arbejd sammen to og to. Den ene kursist siger sætninger om Knud med verberne.

Den anden kursist tjekker informationerne på side 33 i bogen.

Byt, når A har brugt halvdelen af verberne.

hedder bor har boet døde

ryger har røget begyndte at ryge går (tur)

laver (frokost) spiser drikker læser

snakker (i telefon) har (aldrig) dyrket elsker

savner har lavet (en datingprofil) håber


1REPETITIONKOPIARK

Find én der ...

Navn

ryger

drikker meget kaffe

styrketræner

elsker vin

drikker to liter vand om dagen

spiser meget kød

tit cykler

godt kan lide at danse

er stoppet med at ryge

tit er forkølet

aldrig har haft tømmermænd

synes livskvalitet er at have det sjovt


KOPIARK 1 REPETITION

Flashcard-spil – Bøj verber i gruppe 1

✁at træne

Svar: nutid: træner

datid: trænede

førnutid: har trænet

at dyrkeSvar: nutid: dyrker

datid: dyrkede

førnutid: har dyrket

at hosteSvar: nutid: hoster

datid: hostede

førnutid: har hostet

at slappe (af)Svar: nutid: slapper (af)

datid: slappede (af)

førnutid: har slappet (af)

at fejleSvar: nutid: fejler

datid: fejlede

førnutid: har fejlet

at ringeSvar: nutid: ringer

datid: ringede

førnutid: har ringet

at leveSvar: nutid: lever

datid: levede

førnutid: har levet

at starteSvar: nutid: starter

datid: startede

førnutid: har / er startet

at cykleSvar: nutid: cykler

datid: cyklede

førnutid: har cyklet

at elskeSvar: nutid: elsker

datid: elskede

førnutid: har elsket

at boSvar: nutid: bor

datid: boede

førnutid: har boet

at snakkeSvar: nutid: snakker

datid: snakkede

førnutid: har snakket


KOPIARK


✁at møde

Svar: nutid: møder

datid: mødte

førnutid: har mødt

at brugeSvar: nutid: bruger

datid: brugte

førnutid: har brugt

at betaleSvar: nutid: betaler

datid: betalte

førnutid: har betalt

at spiseSvar: nutid: spiser

datid: spiste

førnutid: har spist

at begyndeSvar: nutid: begynder

datid: begyndte

førnutid: er begyndt

at køreSvar: nutid: kører

datid: kørte

førnutid: har / er kørt

at tåleSvar: nutid: tåler

datid: tålte

førnutid: har tålt

at kendeSvar: nutid: kender

datid: kendte

førnutid: har kendt

at føleSvar: nutid: føler

datid: følte

førnutid: har følt

at besøgeSvar: nutid: besøger

datid: besøgte

førnutid: har besøgt

at rejseSvar: nutid: rejser

datid: rejste

førnutid: har rejst

at tænkeSvar: nutid: tænker

datid: tænkte

førnutid: har tænkt

1 REPETITION




✁at ryge

Svar: nutid: ryger

datid: røg

førnutid: har røget

at bliveSvar: nutid: bliver

datid: blev

førnutid: er blevet

at liggeSvar: nutid: ligger

datid: lå

førnutid: har ligget

at ståSvar: nutid: står

datid: stod

førnutid: er / har stået

at seSvar: nutid: ser

datid: så

førnutid: har set

at hjælpeSvar: nutid: hjælper

datid: hjalp

førnutid: har hjulpet

at løbeSvar: nutid: løber

datid: løb

førnutid: er / har løbet

at haveSvar: nutid: har

datid: havde

førnutid: har haft

at soveSvar: nutid: sover

datid: sov

førnutid: har sovet

at gåSvar: nutid: går

datid: gik

førnutid: er / har gået

at væreSvar: nutid: er

datid: var

førnutid: har været

at drikkeSvar: nutid: drikker

datid: drak

førnutid: har drukket


1REPETITIONKOPIARK

Flashcard-spil – Datid: gruppe 1 + 2

✁Sig sætningen i datid:

De dyrker ikke motion.

Svar: De dyrkede ikke motion.

Sig sætningen i datid:

Hun lever sundt.

Svar: Hun levede sundt.


Han ringer til lægen.

Svar: Han ringede til lægen.


De slapper af derhjemme.

Svar: De slappede af derhjemme.


Hun hoster hele tiden.

Svar: Hun hostede hele tiden.


De cykler på arbejde.

Svar: De cyklede på arbejde.


Han køber medicin på apoteket.

Svar: Han købte medicin på apoteket.


Hun føler sig syg.

Svar: Hun følte sig syg.


De besøger ham på hospitalet.

Svar: De besøgte ham på hospitalet.


De spiser mange vitaminer.

Svar: De spiste mange vitaminer.


Han kører tit på racercykel.

Svar: Han kørte tit på racercykel.


Hun begynder at træne.

Svar: Hun begyndte at træne.


1 REPETITIONKOPIARK

Flashcard-spil – Datid: gruppe 3

✁Sig sætningen i datid:

Han ryger en pakkecigaretter om dagen.

Svar: Han røg en pakke cigaretter om dagen.


De løber en tur i weekenden.

Svar: De løb en tur i weekenden.


Hun er syg.

Svar: Hun var syg.


Han har 38,9 i feber.

Svar: Han havde 38,9 i feber.


Han bliver hjemme, fordi han er syg.

Svar: Han blev hjemme, fordi han var syg.


Hun ligger i sengen.

Svar: Hun lå i sengen.


Hun ser syg ud.

Svar: Hun så syg ud.


Han kommer ikke til træning.

Svar: Han kom ikke til træning.


Hun drikker kamillete.

Svar: Hun drak kamillete.


Han tager en panodil.

Svar: Han tog en panodil.


Han sover dårligt.

Svar: Han sov dårligt.


Hun står sent op.

Svar: Hun stod sent op.

13VENT

EN OMGANG



10DU FÅR

ET EKSTRA SLAG

Sundhedsspil

START

SLUT

28RYK

3 FELTER TILBAGE

15Hvor meget frugt / grønt spiser du om

dagen?

16Lever du sundere

her i Danmark end i dit

hjemland?

31Hvad er

livskvalitet for dig?

32Hvor tit

spiser du fast food?

1Hvilke sundevaner har du?

14Kan du lide

at cykle?

17DU FÅR

ET EKSTRA SLAG

30Kan du

lide at løbe?

33Hvor tit

drikker du sodavand?

2Hvor tit

spiser du fisk?

12Hvad

spiser du af usunde ting?

18Hvilke

usunde vaner har du?

3Hvor meget

kaffe drikker du om dagen?

29Hvad synes

du om din læge?

35Har du været

stresset her i Danmark?

11Hvor tit

dyrker du motion?

20Hvad er vigtigst for dig: At leve

sundt eller feste meget?

27Hvor tit

drikker dualkohol?

5Hvor tit

spiser du søde sager /

kager og slik?

21Hvornår

var du sidst syg?

26Hvad har

du drukket i dag?

37Kender du et godt råd

mod stress?

9Hvor tit

spiser du kød?

7Hvor mange

timer sover du om natten?

22Hvornår

havde du sidst feber?

25Hvor tit

er du forkølet?

38Hvor meget

vand drikker du om dagen?

8Hvad er vigtigst

for dig: gode venner eller

en god økonomi?

23Hvornår

dyrkede du sidst motion?

34VENT

EN OMGANG

19RYK

4 FELTER FREM

4RYK

2 FELTER TILBAGE

36DU FÅR

ET EKSTRA SLAG

6RYK

2 FELTER FREM

24RYK

3 FELTER FREM

OPGAVE 1 Hvad passer sammen?

Spis fuldkorn Spis fisk Spis magert kød Spis / Drik mejeriprodukter

Spis sundt fedt Drik vand Spis varieret Spis frugt og grønt

� Match udsagnene i boksen med de 8 sætninger. Skriv dem her:

1. _____________________________________________________________________________________________________

Man skal ikke spise det samme hver dag.

2. _____________________________________________________________________________________________________

Min. 600 g. om dagen.

3. _____________________________________________________________________________________________________

Ca. to gange om ugen. En voksen skal spise min. 350 g. pr. uge.

4. _____________________________________________________________________________________________________

Fx i groft brød eller morgenmadsprodukter.

5. _____________________________________________________________________________________________________

Dvs. med max. 10 % fedt. (fx kylling uden skind).

6. _____________________________________________________________________________________________________

Men uden for meget fedt, fx mini- eller skummetmælk.

7. _____________________________________________________________________________________________________

– som planteolier fx olivenolie. Spis ikke for meget smør.

8. _____________________________________________________________________________________________________

1 ½ liter om dagen er nok til en voksen.


1 REPETITION TEST 1KOPIARK



OPGAVE 2 Ordjagt: Find ordene

� Find 10 ord, du kender fra kapitlet, og skriv dem her:

s

k

h

o

s

t

e

f

æ

h

u

f

å

b

z

v

p

e

t

o

n

q

l

æ

g

e

d

b

i

v

d

a

k

t

i

v

a

e

j

e

m

o

t

i

o

n

x

r

r

d

t

r

o

j

s

j

z

e

a

p

r

s

w

æ

p

ø

t

d

s

i

æ

k

z

r

t

e

i

w

k

n

n

s

t

r

e

s

s

e

t

e

e

p

r

y

g

n

i

n

g

l

A __ __ __

Fe __ __ __

Ho __ __ __

Ho __ __ __ __ __ __ __

Læ __ __

Mo __ __ __ __

Ra __ __

Ry __ __ __ __ __

St __ __ __ __ __ __

Su __ __

Tr __ __ __

k t i v

OPGAVE 3 Skriv de ord, der mangler

� Læs teksten. Skriv de ord, der mangler. Der er fire ord, du ikke skal bruge.

Du må ikke bruge ordbog.


1 REPETITION TEST 1

men arbejdet ikke vejret aldrig træt kun syg tit fordi

KOPIARK

Mors specielle hostesaft

Anong kommer fra Thailand. Hun har boet i Danmark i halvandet

år. Anong er glad for at bo i Danmark, men hun kan ikke så godt

lide _____________________.

For om vinteren er det koldt og blæser rigtig meget, og så er hun

_____________________ syg. I sidste uge var Anong for eksempel

forkølet. Hun var også _____________________, fordi hun sov dårligt

om natten på grund af hoste. Anong tog derfor til lægen for at få noget antibiotika.

Lægen sagde, at det _____________________ var en virus. Så hun skulle bare gå hjem og

slappe af. Derfor fik Anong ikke noget medicin.

Da Anong kom hjem fra lægen, ringede hun til sin mor i Thailand. Anong fortalte, at hun

havde det dårligt. Moren gav hende en opskrift på en speciel hostesaft med citron, masser

af ingefær, honning og kogende vand.

Anong har nu drukket sin mors hostesaft i to dage, og hun er ikke _____________________

mere. Hun sover også godt om natten, så hun er helt frisk om morgenen. Måske er hun

blevet rask, _____________________ hun har drukket morens hostesaft. Måske er det fordi,

hun har slappet meget af de sidste par dage. Eller måske er det fordi, hun har snakket

med sin søde mor. Anong ved ikke hvorfor, men det er også lige meget. Det vigtigste er,

at hun har det godt igen.


1 REPETITION TEST 1

OPGAVE 4 Match spørgsmål og svar

1. Hvad fejler du? a. Tak skal du have.

2. Hvor har du ondt? b. Nej, jeg er stadig syg.

3. Hvor længe har du haft det sådan? c. Jeg har influenza.

4. Er du blevet rask? d. Ja, jeg er helt varm.

5. Har du feber? e. i hele kroppen.

6. God bedring. f. siden i mandags.

KOPIARK

OPGAVE 5 Find og sorter verber

ryge godt har trænet laver fordi sund drak

men dyrke hovedpine løber altid havde har sovet

� Find verberne i boksen, og skriv dem under den rigtige kategori. Der er 6 ord, du ikke skal bruge.

Infinitiv

__________________________

__________________________

Nutid

__________________________

__________________________

Datid

__________________________

__________________________

Førnutid

__________________________

__________________________


� Bøj verberne i skemaet. Du skal kun skrive endelserne.

Gruppe 1

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 2

Infinitiv(navnemåde)

lav____

træn____

begynd____

spis____

e

Præsens(nutid)

lav____

træn____

begynd____

spis____

er

Præterium(datid)

lav_______

træn______

begynd_____

spis_____


har lav____

har træn____

har begynd____

har spis____

Opgave 1

Opgave 2

Opgave 3

Opgave 4

Opgave 5

Opgave 6

Opgave 1-6

8 x 1 point

10 x 1 point

6 x 1 point

6 x 1 point

8 x 1 point

14 x ½ point

Maksimumpoint i alt:

45 point

SCOREARK

Navn: _________________________________________________________________________________

Dato: ______________________________________________



Documents

FANNY SLOTORUB OG NEEL JERSILD MOREIRA Fokus LÆ R E … · 2020. 1. 14. · Der er i Fokus 4 særligt fokus på vokaler og vokalsænk - ning, konsonanterne D, G og R, substantivernes