Farlige kemiske stoffer kan erstattes

FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG

F A R L I G E K E M I S K E S T O F F E R

K A N E R S T A T T E S

– UDVIKLINGEN SIDEN 2006

MAJ 2012

I N D H O L D

1 I N D L E D N I N G · 3

2 H V O R F O R S U B S T I T U E R E O G H V A D E R E N S U B S T I T U T I O N ? · 4

3 L O V G I V N I N G I D A N M A R K O G E U · 5

REACH – kort fortalt · 5

Advarselslister og substitution · 7

Substitutionsportal og netværk · 9

4 S U B S T I T U T I O N S E K S E M P L E R · 10

14 danske virksomheder – videreudviklet siden 2006-rapporten

Brødrene Hartmann · 11

Danfoss · 13

Danisco · 15

Nakskov sukkerfabrik · 20

nkt-cables · 21

Fujitsu · 24

Poul E. Meier · 28

Dana Lim · 29

Kymi Rens · 32

Logstor · 34

Frigor · 36

Abena · 38

Novadan · 39

Kompan · 42

Nye eksempler - danske og udenlandske · 44

Melitek - PVCFreeBloodBag · 47

Substitution på hospitaler – Westfriesgasthuis, Karolinska

Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland · 50

Bisphenol A substitution · 52

Boston shoecare · 54

5 . O P S U M M E R I N G · 55

6 . L Æ S M E R E · 57

Advarsels- og prioriteringslister · 58

Farlige kemiske stoffer kan erstattes – udviklingen siden 20061. udgave, Maj 2012

ISBN: 978-87-92044-44-0Tekst: Eline Aggerholm Kristensen, Christian EgeLayout: Hanne Koch / DesignKonsortietTryk: KLS Grafisk Hus A/S

Publikationen kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk. Trykte eksemplarer kanbestilles gratis mod betaling af porto og etmindre forsendelsesgebyr. Citering, kopieringog øvrig anvendelse af publikationen er velkom-men og kan frit foretages med kildeangivelse.Er også udgivet på engelsk

Udgivet af: Det Økologiske Råd – med støttefra Velux Fonden

Det Økologiske RådBlegdamsvej 4b2200 København NTlf: 3315 0977e-mail: [email protected]

Dette hæfte er en opfølgning på hæftet”Farlige kemiske stoffer kan erstattes” udgiveti 2006. Erstatning (substitution) er stadigvæket højaktuelt emne, og man ser flere og flerevirksomheder, der benytter sig af denne til-gang. Det er for at være på forkant med kemi-kalielovgivningen, for at opfylde et socialt- ogmiljømæssigt ansvar samt for at opnå ellerbevare et godt ry i deres respektive brancher.

En stor milepæl siden sidste publikation erindførelsen af den europæiske kemikalielov-givning REACH. REACH samler kemikalielov-givningen for hele den europæiske union ogvil - med tiden – stramme op på hele kemika-lieområdet. Det fjerner dog ikke behovet for,at virksomheder selv tager initiativ til substitu-tion.

1 I N D L E D N I N G

HÆFTET FRA 2006, UDGIVET

AF DET ØKOLOGISKE RÅD

F A R L I G E K E M I S K E S T O F F E R K A N E R S T A T T E S 3

4 D E T Ø K O L O G I S K E R Å D

Substitutionsprincippet angiver, at farligekemiske stoffer, som benyttes i produkter ellerprocesser, bør erstattes med mindre farligealternativer. Disse alternativer kan både væremindre skadelige kemiske stoffer, tekniskeændringer af processer samt implementeringaf alternative teknologier i produktionen. Vedat udfase brugen af et farligt kemisk stof stop-pes eksponeringen af både mennesker ogmiljø fuldstændigt - hermed bruges forsigtig-hedsprincippet.

Der kan være mange grunde til, at virksomhe-der vælger at substituere. Det kan være påbaggrund af krav eller efterspørgsel fra kun-

der, der kan være ny viden om produktionsme-toder og alternative indholdsstoffer, og derkan være ny lovgivning på området. Virksom-heder kan også vælge at være på forkant medlovgivningen. Det kan give en konkurrence-mæssig fordel, at de kan skabe et grønt imageog derved få omtale og nå flere forbrugergrup-per.

2 H V O R F O R S U B S T I T U E R E O G H V A D

E R S U B S T I T U T I O N ?


3 L O V G I V N I N G I D A N M A R K O G E U

Danmark er underlagt kemikalielovgivningenREACH, der er en forordning, der er gældendefor alle EU-lande. REACH står for Registration,Evaluation and Authorisation of Chemicals(registrering, evaluering og godkendelse afkemikalier). Den blev indført i 2007, da detstod klart, at den daværende kemikalielovgiv-ning var utilstrækkelig i forhold til at beskyttemennesker og miljø mod skadelige stoffer. I1981 indførte EU krav om, at nye stoffer skulleundersøges, før de blev sendt på markedet.Man stillede dog ikke krav om undersøgelse afde ca. 100.000 kemiske stoffer, der alleredevar kommet på markedet inden 1981. Dettevar med til at bevirke en reform, der startede i1998, hvor Europa Kommissionen udsendte enanalyse af den nuværende lovgivning, sompåpegede en lang række seriøse mangler.

REACH erstatter nu mere end 40 tidligere EUdirektiver og bestemmelser.

REACH – kort fortaltREACH består af tre grundelementer; registre-ring, evaluering og autorisation og er byggetop omkring et princip, der siger ”no data, nomarket”. Der findes omkring 100.000 kemikali-er på det europæiske marked, og 30.000 afdem falder ind under REACH. Stoffer, der ikkeer dækket af REACH, er primært kemikalier,som bruges som fødevaretilsætning og i medi-cin samt stoffer der bruges i relativt småmængder (under 1 ton/producent/år), f.eks.laboratoriekemikalier. Hvad angår forbud oggodkendelse, er mange stoffer dækket afandre direktiver og indgår derfor ikke i den delaf REACH. Det omfatter grupper som kosmetik,


pesticider og biocider og medicinsk udstyr.REACH dækker kemikalier, der bruges i etvolumen, der overstiger 1 ton per år. Det inklu-derer kemikalier, der er produceret, importe-ret, brugt som mellemprodukter eller placeretpå markedet som et kemikalie, i præparater(som f.eks. maling) og i artikler (som f.eks.møbler).

Deadline for registrering af kemikalier samtden mængde af information der kræves,afhænger af hvilket volumen, det produceres i.For kemikalier, der produceres over 10 ton omåret, kræves der en kemikaliesikkerhedsvurde-ring (Chemical Safety Assesment – CSA) og enkemikaliesikkerhedsrapport (Chemical SafetyReport – CSR). Der er dog en indfasningsperio-de på 11 år for eksisterende kemikalier, der erproduceret og markedsført før 1981, ogmange stoffer indenfor REACH vil således førstvære registreret i 2018. Stoffer, der produce-res i store mængder (over 1000 ton pr produ-cent/importør pr år), og stoffer, som er CMR(kræftfremkaldende, mutagene eller reproduk-tionstoksiske), eller er skadelige for vandmiljø-et og produceres i mængder over 100 ton,

skulle registreres i 2010. Andre stoffer, derproduceres/importeres i mængder over 100ton, skal registreres i 2013. Endeligt skal stof-fer, der produceres/importeres i mængderover 1 ton, registreres i 2018. For kemikalier,der produceres i 1-10 ton per år, er registre-ringskravene mindre og består kun af megetgrundlæggende sikkerhedsinformation ellerinformation, der er til rådighed. Dette er mulig-vis ikke tilstrækkeligt i alle tilfælde til at klas-sificere et stof som værende miljø- eller sund-hedsskadeligt eller ej.

Efter registreringen gennemgår kemikalieagen-turet (ECHA) i samarbejde med medlemslande-nes myndigheder de indsendte data i en prio-riteret rækkefølge og vurderer stoffernes far-lighed. Stoffer, der vurderes til at være særligtfarlige (substances of very high concern –SVHC), kommer på kandidatlisten. Forbrugerekan til enhver tid kontakte en producent ellerimportør af et produkt og indenfor 45 dage fåat vide, om det indeholder et stof fra kandidat-listen i et volumen, der overstiger 0.1 % ivægt. Indtil videre er der kun inkluderet 73stoffer på listen. Stoffer, der står på kandidatli-

1. 6. 2007

REACH træderi kraft

Indledende registrering

Offentliggørelse af stoffer præregistre-ring af ECHA. Påbegyndelse af registrering

Registreringsdeadline:Stoffer > 1,000 ton/årR50/R53 stoffer > 100 ton/årCMR stoffer kategori 1 og 2 > 1 ton/år

Registreringsdeadline:Stoffer > 100 ton/år

Registreringsdeadline:Stoffer > 1 ton/år

1. 6. - 30.11 2008 1. 1. 2009 1. 12. 2010 1. 6. 2013 1. 6. 2018

sten, kan med tiden komme på prioritetslistenfor stoffer, der skal under autorisation, og der-med en godkendelsesordning – bilag XIV iREACH. Når først et stof står på autorisationsli-sten, skal der ansøges om tilladelse til, at stof-fet kan bruges, og ansøgeren skal derudoveranalysere mulige alternativer. Hvis sådannefindes, skal ansøgeren fremlægge en substitu-tionsplan.

Farlige stoffer, som ikke kvalificerer sig tildenne liste, behandles efter en mildere proce-dure. Man siger, at de kan indgå i industrielleproduktioner eller processer, som opfattessom ”tilstrækkeligt kontrollerede” (eng.: ”ade-quate control”) – det kan typisk dreje sig omlukkede kredsløb. Problemet er her, hvis stof-fer placeres i denne kategori, fordi man har etutilstrækkeligt kendskab til deres farlighed.Der er mange erfaringer, der viser, at kemiskestoffer, der blev regnet for tilstrækkeligt kon-trollerede, alligevel har medført kritiske ekspo-neringer af mennesker og miljø. F.eks. har ”luk-kede kredsløb” vist sig ikke at være så lukke-de, idet stofferne f.eks. er kommet ud i miljøetved affaldsbortskaffelse.

Under REACH findes der også en liste overstoffer med anvendelsesbegrænsninger oganvendelsesforbud. Denne liste hedder“restricted substances list” (RLS). Her samlesen række forbud, der tidligere var at finde idirektiver og bekendtgørelser, men der er ogsåkommet nye regler til, siden REACH blev ved-taget. RLS er opdelt i to kategorier. Den eneindeholder stoffer med en begrænset anven-delse eller et begrænset indhold i visse pro-dukter. For eksempel må massefraktionen afbenzen ikke overstige 5mg/kg i legetøj ellerdele af legetøj, og polybromeret biphenyl(PBB) må ikke bruges i tekstiler såsom under-

tøj, tæpper, tøj og andre materialer, der kom-mer i kontakt med huden.

Den anden kategori er en begrænsning på alleanvendelser og indeholder stoffer såsomasbest, dichlor[(dichlorphenyl)methyl]methyl-benzen og monomethyldibromodiphenylmet-han.

I REACH forordningen er der indlagt en tidslin-je med vigtige begivenheder. Disse inkludereren revision af REACH i 2012, og i 2013 skaldet bestemmes, om stoffer med hormonfor-styrrende virkning skal reguleres under REACH.

Advarselslister og substitutionMange af de virksomheder, der substituerer,bruger kandidatlisten som en guide til, hvilkestoffer de skal undgå at bruge. Dette er for atundgå, at skulle ud i en yderligere substitution,når stoffet med tiden bliver underlagt autori-sation. REACH i sig selv er således en storhjælp for virksomheder, da de kan få indblik i,hvilke stoffer der er problematiske, og som detkan betale sig at substituere væk fra – samthvilke stoffer det er en dårlig idé at substitue-re hen til.

I Danmark har miljøstyrelsen en liste over uøn-skede stoffer (LOUS), som er en signalliste ogen vejledning til producenter, produktudvikle-re, indkøbere og andre aktører om kemikalier,hvor brugen på længere sigt bør begrænseseller helt stoppes. På LOUS optræder der kunstoffer, som benyttes i Danmark i mængderover 100 ton. En mere omfangsrig liste ereffektlisten, som er et godt supplement ved ensubstitution. På denne liste optræder nemligalle stoffer, som har en eller flere af de proble-matiske egenskaber, som er defineret ved desamme kriterier som stoffer til LOUS. Derud-



over har effektlisten ingen tonnagegrænse, ogalle problematiske stoffer er derfor med uan-set, om de bruges i Danmark. Effektlistenbestår af ca. 19.500 stoffer og er udvalgt efterfølgende kriterier:

> problematiske egenskaber på ”EU’s listeover harmoniseret klassificering”

> problematiske egenskaber i forhold tilcomputerbaserede modelberegninger på”Miljøstyrelsens vejledende liste til selv-klassificering af farlige stoffer” (QSAR1-listen)

> identificerede svært nedbrydelige og bio-akkumulerbare stoffer – kaldet PBT/vPvB - iEU

> stoffer der er på EU’s prioriteringsliste overpotentielt hormonforstyrrende stoffer

Effektlisten er således betydelig mereomfangsrig end både kandidatlisten og LOUS.Den er et rigtig godt redskab for virksomhe-derne, så de kan undgå stoffer med lignendeeffekter, når de går i gang med at lede efterbedre alternativer ved en substitution.

Den svenske NGO ChemSec har udgivet ”SIN-listen”, der lister de mest farlige kemikalier i

henhold til EU-lovgivningen. SIN-listen inde-holder stoffer, som opfylder kriterierne forSVHC under REACH. Det er stoffer, der kan for-årsage kræft, ændre DNA, være hormonforstyr-rende eller skade reproduktionssystemet. Denomfatter også giftige stoffer, der er svært ned-brydelige og ophobes i naturen med et poten-tiale til at forårsage alvorlige og langsigtedeirreversible virkninger. SIN-listen omfatter pt.378 stoffer, hvor kandidatlisten kun omfatter73 stoffer.

1 QSAR=Quantitative Structure Activity Relations. Et computerprogram, som med betydelig sikkerhed kan forudsige kemiskestoffers fareegenskaber ved at sammenligne stoffers kemiske struktur. Graden af sikkerhed varierer dog mellem forskelligefareegenskaber.


Substitutionsportaler og netværkDer findes forretningsnetværk, hvor virksom-heder, der er involveret i substitutioner,mødes og deler erfaringer med hinanden ogandre virksomheder, der ønsker at nedsættederes forbrug af farlige kemikalier. I Sverigefindes der ’ChemSec Forretningsgruppe’, derblandet andet omfatter Boots, Dell, IKEA ogSony Ericsson, og i USA findes ’BizNGO’ medbl.a. Construction Specialities, Staples,Hewlett-Packard og Method. Et andet værktøjfor virksomheder der gerne vil substituere ersubstitutionsportalen ”Subsport”, som er etEU-projekt støttet af LIFE+. Subsport er eninternetportal, der indeholder ressourcer i for-hold til at finde alternativer til brugen af farli-ge kemikalier. Den er ikke blot en kilde tiloplysninger om alternative stoffer og teknolo-gier, men giver også værktøjer og rådgivningved evaluering af stoffer samt informationerom styringen i en substitutionsproces. At begi-ve sig ud i en substitutionsproces kan være enstor satsning for en virksomhed – både økono-misk og ressourcemæssigt, så det er yderstvigtigt, at der er hjælpemidler til rådighed.Advarselslister, netværk og portaler kan væremed til at hjælpe virksomheder i gang og der-ved fremme hele substitutionsområdet.


14 danske virksomheder – videreudviklet siden 2006I dette afsnit gennemgås de substitutionspro-jekter, der er beskrevet i hæftet ”Farlige kemi-ske stoffer kan erstattes” fra 2006. Virksom-hederne er blevet kontaktet og spurgt om,hvordan det går med substitutionerne, og om

de har substitueret yderligere eller har planerderom. Nogle virksomheder substituerer vide-re i fuld fart, mens andre har mærket finanskri-sen på deres kunders øgede fokus på billigevarer på bekostning af de mindre skadeligeprodukter.

4 S U B S T I T U T I O N S E K S E M P L E R


B R Ø D R E N E H A R T M A N NInterview med Charlotte Brix Merlin, EcoDesignand Product Safety Manager

På Skjern papirfabrik substituerede BrødreneHartmann kvældemidlet Sursol*VL med midletRheocol ACP, da en kunde kontaktede fabrik-ken med et ønske om at anvende Sursol*VL.Hartmann lavede en vurdering på kemikaliet,og da de fandt det miljø- og arbejdsmiljøska-deligt, kontaktede de kunden og planlagde atprøve at finde en bedre løsning. Det blev såRheocol ACP, der, på trods af at det havde enringere kvalitet, blev valgt fremfor stoffet medde skadelige effekter.

Brdr. Hartmann købte derudover en brasilianskfabrik, der havde en del kemiproblemer. Dekortlagde disse og foretog en række ændrin-ger, bl.a. udskiftede de pulverfarver til fordelfor vandbaserede farver.

Hverken Skjern papirfabrik eller den omtaltefabrik i Brasilien ejes i dag af Brdr. Hartmann.De har dog stadigvæk den samme tilgang tilkemikalier og ABC-systemet. Dette system er etværktøj, der blandt andet bruges til at udpegekemikalier, hvor substitution bør overvejes. Deanvender ikke Miljøstyrelsens liste over uøn-skede stoffer mere, da de ikke mener, at denlængere er relevant på samme måde efter ind-

førelsen af den europæiske kemikalielovgiv-ning REACH. De har nu en politik om ikke atanvende kemikalier, der optræder på den euro-pæiske kandidatliste og således er kategorise-ret ”særligt farlige stoffer” ifølge REACH.

For at forbedre mulighederne for at anvendemiljøvenlige farver har Brdr. Hartmann imple-menteret et nyt farvedoseringssystem påderes fabrikker, der øger fleksibiliteten i for-hold til hvilke pulp-farver, der kan anvendes.

De substituerer løbende og har blandt andetsubstitueret rengøringsmidlet ’P3-Clint KF’, derindeholder nitrilotriacetat (NTA), som er mistænktfor at være kræftfremkaldende. I stedet har denu midlet ’P3 Topactive LA’, der indeholder for-mentligt harmløse alkylpolyglycosider (APG).

De har derudover substitueret en procesolieved navn ’Q8 Puccini 19 P’, der indeholderdimethylsulfoxid (DMSO) og erstattet med ’Q8Medicinsk hvidolie’, som er en hvid mineralolie.Denne substitution skyldes, at DMSO er undermistanke for at være kræftfremkaldende.

Endvidere har Brdr. Hartmann lavet en rækkearbejdsmiljørelaterede substitutioner og harbl.a. substitueret en række farver pga. brandfa-re ved brugen af dem.


Faktaboks om Sursol*VL

Sursol*VL er et kvældemiddel, som tilsættes pap for at gøre det blødere. Sursol er ethere, som eropbygget af ethoxylerede eller propoxylerede alifatiske alkoholer med 12 – 18 kulstofatomer.Alkoholerne er fortrinsvis linære. Som eksempel vises formlen for den propoxylerede liniære, pri-mære alkohol med 12 kulstofatomer:

CH3 – (CH2)10 – CH2 – O – CH2 – CH2 – CH3

Sursol*VL er klassificeret som farlig for miljøet. Det er meget toksisk overfor levende organismer ivand og er mistænkt for at forårsage langtidsvirkende negative effekter i vandmiljøet. Endviderehar Sursol*VL også en effekt på mennesker. Arbejdsmiljømæssigt giver det hudirritation og skalderfor mærkes som lokalirriterende. Det anbefales, at de der arbejder med Sursol*VL, har beskyt-tende tøj og briller på samt undgår inhalation af stoffet.

Faktaboks om nitrilotriacetat

Nitrilotriacetat (NTA) er en polyaminocarboxylsyre og anvendes som et chelateringsmiddel, som danner komplekser med metalioner (chelater), såsom Ca2+, Cu2+ og Fe3+. Stoffet anvendes bl.a. i rengøringsmidler og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Faktaboks om dimethylsulfoxid

Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse. Den farveløse væske er et vigtig polæraprotisk opløsningsmiddel, der opløser både polære og non-polære forbindelser.

(CH3)2SO

DMSO bruges i lægemidler, da det trænger igennem huden og andre membraner uden at beskadi-ge dem og kan transportere andre stoffer ind i et biologisk system.

DMSO kan forårsage allergier og hud-, øje- og luftvejsirritationer og indeholder et produkt mereend 3 % DMSO, skal det mærkes som kræftfremkaldende.

NO

O

O

OH

HO

HO


D A N F O S SInterview med Lone Damm, Senior ApprovalConsultant

Danfoss substituerede store dele af deres klor-holdige kølesmøremidler til fordel for fosfor-og zinkforbindelser, vegetabilske og animalskeolier og nogle svovlforbindelser Det problema-tiske stof i kølesmøremidlerne er mellem- oglangkædede klorparaffiner. De har før anvendtca. 7-8 klorholdige olier, som de nu har erstat-tet med 5-6 olier, der ikke indeholder klor.Forbruget af klorholdigt smøremiddel harværet støt faldende, da det i 1989 lå på 250ton årligt, i 2006 på 7 ton/år, og i dag erDanfoss nede på et forbrug på 2-3 ton årligt.Reduktionen, der er sket fra 2006 til 2012,skyldes flere ting, bl.a. processubstitution, hvorDanfoss har kigget deres produktionsproces-

ser igennem og udviklet dem. Derudover skyl-des reduktionen substitution til produkteruden klor samt en reduktion i selve produktio-nen.

Der sættes løbende substitutionsprojekter igang, der udvælges ud fra hvilke stoffer, derkommer på deres negativliste. Deres negativ-liste er baseret på gældende lovgivning, sombl.a. inkluderer Miljøstyrelsens liste over uøn-skede stoffer og de europæiske kandidat- ogautorisationslister, der findes under REACHforordningen. Danfoss benytter sig også af detyske TRGS (tekniske regler for farlige stoffer),som de f.eks. anvender til at undgå brugen afsekundære aminer, da disse let danner kræft-fremkaldende nitrosaminer. Desuden indgårderes egne erfaringer med nogle af de grupperaf kemikalier, de har arbejdet meget med,


Faktaboks om chlorparafiner (kølesmøremidler)

Chlorparaffiner er en stofgruppe, der bruges til kølesmøremidler, skæreolier, maling, plast ogbrandhæmmere. Chlorparaffiner er alifatiske kulbrinter med chlor bundet til en del af kulstofato-merne. De deles op i kortkædede (10 – 13 kulstofatomer), mellemkædede (14 – 17) og langkæ-dede (18 – 30). Herudover skelnes der mellem, om de indeholder under eller over 50 % chlor.Eksempel på en kortkædet chlorparaffin (12 C-atomer) med over 50 % chlor:

H – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – H

Chlorparaffiner i kølesmøremidler er de mellem- og langkædede. I kølesmøremidlet fungerer dehovedsageligt som højtryksadditiver, dvs. at de bidrager til den smørende films styrke ved højetryk og temperaturer.

Ved anvendelse af kølesmøremidler, der indeholder chlorparaffiner, vil det spredes i miljøet, delstil spildevandet, og dels til jord ved spild. Det skønnes, at ca. 25 % af de anvendte kølesmøre-midler bliver siddende på metalspånerne, som oparbejdes til nyt stål, hvorved chlorparaffinernebrændes. Bortskaffelse af affald sker til Kommunekemi. Det er kritisk, når chlorparaffiner skalbortskaffes, da de danner dioxiner og dibenzofuraner ved forbrænding. Dioxiner og dibenzofura-ner er klorerede aromatiske forbindelser, som kan være yderst akut giftige, og have kræftfrem-kaldende effekter samt andre alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Desuden ophobes dioxinerog dibenzofuraner i modermælk. Eksponering for chlorparaffiner i produktionsleddet foregår pri-mært ved hudkontakt og ved indånding af støv og/eller dampe. Ved bortskaffelse er det primærthudkontakt. Det kan medføre irritation af huden og eksem.

Chlorparaffinerne er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De kortkædede er risikovur-deret i EU og er omfattet af EU’s liste over prioriterede stoffer inden for vandmiljø og vandram-medirektivet. De kortkædede chlorparaffiner er på REACH-forordningens kandidatliste over sær-ligt problematiske stoffer. De er underlagt visse anvendelsesbegrænsninger, herunder forbudmod anvendelser i kølesmøremiddel og begrænsninger for markedsføring og anvendelse i for-hold til metalforarbejdning og indfedtning af læder. Endvidere er de vurderet som PBT-stoffer(persistente, bioakkumulerbare og toksiske). De kortkædede chlorparaffiner klassificeres somkræftfremkaldende og miljøfarlige og er nomineret til optagelse på den globale StockholmKonvention. Endvidere står de opført på SIN-listen.

De mellemkædede chlorparaffiner er under risikovurdering i EU, og de langkædede er under fri-villig risikovurdering.

Cl

H Cl Cl ClH H H Cl Cl H H H

H H H Cl ClH H H H H H


f.eks. kølesmøremidler, og i den forbindelse erformalinreleasere og kathon kommet på nega-tivlisten.

Lige nu er Danfoss i gang med at fjerne bor fraderes produkter, da der er kommet et klassifi-ceringskrav, hvis produktet indeholder over5.5 % af visse borholdige forbindelser. De har

her valgt at sige, at de ikke ønsker at fremstilleprodukter med borsyre.

Danfoss substituerer generelt i bestræbelse påat forbedre miljøforholdene både ud fra etarbejdsmiljømæssigt synspunkt og af hensyntil det ydre miljø.

D A N I S C OInterview med Bjarne Nielsen, Senior ApplicationManager

Amerikanske Dupont opkøbte i 2011 Danisco.Det tidligere Daniscos division for emulgatorerudviklede en erstatning for ftalater, baseret påamerikansk olie, der hedder SOFT N SAFE™.Den blev udviklet, da der i en anden sammen-

hæng blev lavet nogle forsøg i udviklingsafde-lingen med nye råvarer, og de fandt nogleinteressante egenskaber ved den amerikanskeolie.

En af de største udfordringer for Danisco harværet godkendelsen af SOFT N SAFE™. Detvar et nyt materiale, hvor effekten på menne-sker og miljø skulle kortlægges gennem en

CASTOR OLIE FRØ


Faktaboks om ftalater

Ftalater er en betegnelse for forskellige estere af ftalsyre (se formel nedenstående). Den primæ-re anvendelse er at blødgøre PVC. Visse ftalater bruges til at forhindre neglelak i at smuldre, sikreat parfume sidder længere, mens andre skal sikre at hæfteplastre, tætninger, farvestoffer ogandre materialer er stærkere i deres anvendelse. Ftalater bliver brugt i mange forskellige produk-ter f.eks. regntøj, gummislanger, hospitalsudstyr (slanger, poser mm), tryk på tøj, legetøj, kabler oglim. Ftalater frigives fra produkterne både under produktionen, ved anvendelsen og bortskaffel-sen. Når de tilføres PVC, binder ftalat-molekylerne sig tæt til vinyl molekylerne, hvorefter de kangnide sig op ad hinanden uden at miste styrke. Efter et stykke tid vil der optræde en vis migra-tion af ftalater fra PVC-materialet. Indholdet i blød PVC kan udgøre op til 60 %. Ftalater er denmest anvendte blødgører i verden. Der findes mange forskellige typer, som varierer i struktur ogstørrelse. De mest anvendte er:

Ftalsyre

DEHP (Diethylhexylftalat) - bruges til at blødgøre en bred vifte af fleksible PVC produkter, bl.a. medicinsk udstyr, badeforhæng, kabler og legetøj.

DINP (Diisononylftalat) - anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, legetøj m.v.

DIDP (Diisodecylftalat) - anvendes til fremstilling af haveslanger, bade-forhæng, PVC-gulvbelægning, ledning-er og kabler mv.

COOH

COOH

O

O

CH2

CH2

CH3

CH3

C – O – CH2 – CH – CH2 – CH2 – CH2 – CH3

C – O – CH2 – CH – CH2 – CH2 – CH2 – CH3

O

O

CH3

CH3

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3

O

O

CH3

CH3

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3


BBP (Butylbenzylftalat) - bruges til at fremstille PVC gulvbelægning, maling, låg mv.

DBP (Dibutylftalat) - anvendes hovedsageligt i cellulose polymert stof, hæfteplaster, blæk og tætninger. Anvendes også i mindre mængder i kosmetik og neglelak.

DEHP har hidtil været den mest anvendte. Eftersom ftalater er så bredt anvendt og brugt i såstore mængder, har der været gennemført omfattende undersøgelser af de sundheds- og miljø-mæssige effekter.

DEHP er klassificeret af EU som skadende for fostre og forplantningsevnen i gruppe 2. Det bety-der, at stoffet på baggrund af dyreforsøg anses for at forringe menneskets forplantningsevne ogmedføre skader på afkommet hos mennesker. Klassificeringen bygger på, at DEHP er påvist atgive fosterskader hos mus og rotter samt skader på testiklerne hos rotter.

Anvendelsen af DINP er steget pga. klassificeringen af DEHP. DINP og DIDP har vist skader påfostre og forplantningsevnen, men kun i meget høje koncentrationer. Derfor anses klassificeringaf stofferne ikke for relevant i forhold til disse effekter. Men DINP er ligeledes på listen over mis-tænkte hormonforstyrrende stoffer. En undersøgelse på rotter har vist, at stoffet kan have antian-drogen virkning, dvs. undertrykke de hanlige kønshormoner.

DBP og BBP har begge vist skader på fostre og forplantningsevnen i dyreforsøg. DBP er klassifice-ret og er på EU’s liste over harmoniseret klassificering. Risikovurderingen af BBP foreslår en klas-sificering som skadende for fostre i kategori 2 og skadende for forplantningsevnen i kategori 3.

Ftalater kan nedbrydes, hvis der er ilt tilstede, men i miljøet foregår nedbrydningen meget lang-somt – det gælder specielt for DEHP, DIDP og DINP, mens DBP nedbrydes hurtigere. Man kanfinde stofferne spredt rundt i miljøet, og de binder sig til jord og sediment. Når ftalater optages ien levende organisme vil de blive omdannet til andre metabolitter og i sidste ende blive udskilt.Det er især visse af omdannelsesprodukterne, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.Fordi ftalater er så udbredte, vil mennesker i et moderne samfund ofte have en betydelig kon-centration af ftalat-omdannelsesprodukter i deres blod.

Alle ftalaterne nævnt her (med undtagelse af DIDP) står på SIN-listen.

O

O

C – O – CH2

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH3

O

O

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH3

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH3


række toksikologiske og økotoksikologiskestudier. Alle gennemførte studier viser, atSOFT N SAFE™ ikke har nogen effekt på men-nesker og miljø. Specielt positivt er det, atder ikke er hormonforstyrrende effekter, somjo netop er det store problem med nogle afftalaterne, som SOFT N SAFE™ kan gå ind ogerstatte. Produktet er blandt andet godkendttil brug i plast uden pålagte restriktioner eller

migrationsgrænser (hvor meget der må afgi-ves) i henhold til direktiv 2005/79/EF.

Danisco fortæller, at den positive profil harstyrket deres position på markedet, sammenmed det faktum at SOFT N SAFETM er baseretpå naturligt forekommende råvarer. Deresoprindelige målgrupper inden for fødevare-kontaktmaterialer, legetøj og medicinaludstyr

Ftalater er blevet forbudt i Danmark i legetøj til børn under 3 år. De er tilsvarende forbudt i EU,men her gælder forbuddet dog kun for legetøj, som er beregnet til at komme i munden.

I oktober 2011 indførte Danmark et forslag om at forbyde DEHP, DBP, BBP og DIBP i artiklerberegnet til indendørs brug og produkter, der kan komme i direkte kontakt med hud eller slimhin-der. Dette forslag er den strengeste tilgang til en EU-forordning om begrænsning af ftalater i hver-dagsprodukter. Forslaget er baseret på indikationer på, at udsættelse for de fire ftalater kan forår-sage kombinationseffekter (cocktaileffekter) *

EU forbød i 2005 anvendelse af tre ftalater (DEHP, DBP, BBP) i alt legetøj og andet, der er beregnettil børn, ligesom man forbød tre andre ftalater (DINP, DIDP, DNOP) i legetøj til børn under tre år.

Ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP står på autorisationslisten under REACH-forordningen og skalvære udfaset af produkter inden 21. maj 2015 (med visse undtagelser)

* Kombinationseffekter kan ændre risikoen for skadevirkninger. Dette betyder, at selvom eksponering for en bestemt dosis afet enkelt kemikalie ikke i sig selv udgøre en risiko for skadevirkninger, kan der være en risiko, hvis man udsættes for flerestoffer samtidigt.


har udviklet sig i nye retninger, og de seranvendelsesområder, hvor SOFT N SAFETM til-vælges som et supplement til eksisterendeprodukter og lanceres i et nyt brand. Her foku-seres der på produktsikkerhed og indholdet afbiobaserede fornybare materialer. Specielt erder i vinyl gulvbelægninger en stor interessefor SOFT N SAFETM, da det er mindre flygtigtend ftalater og derved bidrager til en forbed-ring af indeklimaet.

Brugen af SOFT N SAFETM har bredt sig til ogsåat omfatte USA, hvor det har tre godkendteanvendelses områder hos FDA (Food and DrugAdministration). En FDA godkendelse er nøglentil forøget salg i USA i de godkendte anvendel-ser, men bidrager også til markedets bevidst-hed om, at der findes ftalat-alternativer, somhar en positive vurdering fra FDA.

Brugen af SOFT N SAFETM er vokset støt, hvil-ket har reduceret fremstillingsomkostningerne,

dog er SOFT N SAFETM fortsat ca. 2-2.5 gangedyrere end de fleste ftalater. Daniscos målsæt-ning er ikke at matche ftalaterne, men at brin-ge omkostningerne ned på et niveau, der redu-cerer barrieren for et skifte. Helt konkret harDanisco, sammen med DTU og Aarhus Universi-tet, et projekt finansieret af Højteknologi-fonden, der netop ser på, hvorledes SOFT NSAFETM eller analoge stoffer kan fremstilles bil-ligere. Ftalater bruges fortsat meget, også imedicinsk udstyr som blodposer og – slanger,hvor faren for, at mennesker udsættes for dehormonforstyrrende egenskaber, er særligt stor.

Danisco synes selv, at fremtiden ser lys ud,idet der er større og større efterspørgsel efteret sikkert, biobaseret alternativ til de fossiltbaserede og hormonforstyrrende blødgørere.

MEDARBEJDERE FRA DANISCO

SHANGHAI


N A K S K O V S U K K E R F A B R I KInterview med Ture Kliving, SHEQ (safety, health, environment and quality) koordinator

Nakskov sukkerfabrik benyttede salpetersyretil rensning af produktionsudstyr, men substi-

tuerede det med citron- og eddikesyre. Dennesubstitution fungerer stadigvæk godt.

Nakskov sukkerfabrik har et mål om at reduce-re antallet af faremærkede kemikalier i deresproduktion – både for at opnå enkelhed oggøre arbejdsmiljøet mere sikkert.

Faktaboks om salpetersyre

Formel: HNO3

Salpetersyre er en stærk syre, der reagerer med de fleste metaller og derfor finder anvendelseindenfor metallurgi, raffinering af metaller mv. Den er samtidig et stærkt oxidationsmiddel og deto egenskaber gør den velegnet til effektiv rensning af apparatur og beholdere i fødevareindustri-en. Jern og aluminium tåler salpetersyre, fordi der på overfladen dannes et beskyttende lag af oxi-der, som forhindrer at metallet angribes.

100 % salpetersyre, også kaldet rygende salpetersyre, afgiver hele tiden det giftige NO2 og rea-gerer meget voldsomt med alt organisk materiale, så kraftigt at det kan bryde i brand.

Ved afbrænding af kul og olie dannes kvælstofilter, som reagerer med vand og danner salpetersy-re. Derfor er salpetersyre en af de forbindelser, der findes i syreregn og bidrager til forsuring afjordbund og vandmiljø.

Salpetersyre står på EU’s liste over harmoniseret klassificering, risikomærket som ætsende.


N K T C A B L E SInterview med Jens Thiesen, miljøchef

nkt cables udviklede kabler, hvor de substitue-rede blystabiliseret og ftalatblødgjort polyvi-nylchlorid (PVC). Deres kabeltype NOPOVIC®er baseret på en blanding af halogenfri poly-merer som polyethylen (PE), polypropylen (PP)og ethylenvinylacetat (EVA) copolymerer tilsatubrændbare mineraler som magnesium- ogaluminium-hydrater.

Kablerne er stadigvæk ikke miljømærkede, dader ikke er udviklet kriterier for at kunne miljø-mærke elektriske kabler som selvstændigeprodukter, som f.eks. med det nordiske miljø-mærke Svanen og EU mærket Blomsten. nkt’sPVC- og ftalatfri produkter er dog pointgiven-de efter svanemærkekriterierne for småhuseog dermed et godt valg til bæredygtigt bygge-ri, der ønskes svanemærket.

Forbruget af NOPOVIC®-plasten er fra 1997 til2012 steget fra næsten ingenting til ca.10.000 ton. De PVC- og ftalatfri installations-

kabler udgør nu efter 10 år 80 % af deres salgi Danmark, mens fortsat kun godt 10 % af sal-get går til udlandet.

nkt fortæller, at kunderne i starten var tøvende,men nu er der stor succes på installationsområ-det. Dog er der stadigvæk en præference forPVC indenfor det professionelle område (kaldetOEM-området), hvor kablerne bruges som kom-ponenter i andre produkter. Ved seneste revi-sion af det europæiske RoHS direktiv, deromhandler elektronisk og elektrisk udstyr, fore-slog EU kommissionen begrænsninger vedrø-rende brugen af PVC. Under Parlamentetsbehandling blev PVC restriktionerne dog fjernet,så det faldt bort i den endelige udgave.

I dag er der hos nkt cables enighed om, at sub-stitutionen var en god idé. Den har været medtil at fastholde kundernes opfattelse af nktcables som en seriøs virksomhed, der ogsåtager hensyn til miljøet. Substitutionen er der-ved medvirkende til at fastholde nkt cablessom markedsledende i Danmark. Som følge afsuccesen og det voksende forbrug er com-


Faktaboks om plast

Plast tilhører familien af polymere materialer. Hovedbestanddelene i alle plasttyper er kulstofato-mer og brintatomer samt evt. chlor. Definitionen på plast er, at det er et organisk materiale, der eropbygget af makromolekyler - polymere kæder af monomerer.

(CH2-CH)n|X

X erstattes af H (PE), Cl (PVC), CH3 (PP) alt efter, hvilken plasttype der er tale om. De fremstillesved bearbejdning af naturprodukter eller syntetisering af primærstoffer fra olie, naturgas eller kul.

Udfra egenskaber og struktur opdeler man normalt plastmaterialerne i tre hovedgrupper:1) Termoplast, navnet skyldes, at disse materialer bliver plastiske, når de tilføres varme og faste

igen ved afkøling. Denne egenskab udnyttes i forarbejdning, hvor materialerne opvarmes, for-mes og derefter afkøles. Tilsvarende kan affald og gamle produkter smeltes og genanvendes.Termoplast udgør ca. 85 % af hele plastforbruget. Af forskellige termoplasttyper kan nævnespolyethylen (PE), Polyvinylchlorid (PVC), Polypropylen (PP), Polystyren (PS), EVA (ethylenvinyla-cetat).

2) Hærdeplast kan, i modsætning til termoplast ikke smeltes efter formgivning og hærdning ogkan derfor ikke genanvendes. Opvarmes hærdeplast ved meget høje temperaturer, sker der istedet en forkulning af materialer.

3) Elastomerer kendetegnes ved, at makromolekylerne er bundet således, at materialet vedpåvirkning af en lille kraft kan deformeres op til flere hundrede procent og vende tilbage tilden oprindelige form. F.eks. en svamp.

De plastråvarer, som en plastvirksomhed modtager fra råvareleverandøren, er normalt tilsat enrække stoffer, dels for at lette forarbejdningen, dels for at forbedre egenskaberne i det færdigeprodukt. Tilsætningsstofferne er med til at give en endnu større vifte af egenskaber og sikrer der-med, at man kan skræddersy plastmaterialerne til helt specifikke opgaver. Nogle af de vigtigstetilsætningsstoffer tilhører følgende grupper:

Armeringsstoffer giver materialerne større styrke, Blødgørere gør stive materialer bøjelige, Pigmenter giver farve, Stabilisatorer giver holdbarhed mod blandt andet ultraviolet lys og termisk nedbrydning,Antistatika modvirker statisk elektricitet, Brandhæmmere hæmmer brand og Fyldstoffer sparer på plastmaterialet. Her kan blandt andet nævnes kalk og dolomit.


pound-fremstillingen (produktionen af poly-meren med tilsatte stoffer) outsourcet for etpar år siden.

nkt arbejder fortsat med substitution og udfas-ning. Et nyt mål er at gøre produktionen helttalkumfri. Når kabler skal monteres i stik ogkontakter, skal kabelenderne afkappes, så kob-berlederen blotlægges. For at lette elektriker-nes arbejde lægges der under produktionen

traditionelt lidt talkum mellem de enkelte iso-lerede ledere (årerne), fyldkappe og yderkap-pe. Dette talkum udgør en støvgene både iproduktionen og under monteringen. Det erlykkedes nkt cables at udvikle plastsammen-sætninger til en række installationskabler, somelektrikerne fortsat finder lette at adskille,uden at der er brugt talkum i produktionen.

PVC er en meget anvendt plastform inden for termoplast. PVC består af kulstof, brint og chlor. Deter en hård plast, der skal tilsættes en blødgører, hvis den skal kunne bøjes. Derved dannes et flek-sibelt og slidstærkt materiale, der har en lang holdbarhed og er billigt. På verdensplan tegner PVCsig for ca. 20 % af plastforbruget. I Danmark udgør forbruget ca. 15 %. Der er ikke nogen danskeproducenter af rå PVC.

Der er forskellige miljøproblemer ved PVC. Ved forbrænding dannes der saltsyre, som efterfølgen-de skal neutraliseres ved tilsætning af store mængder kalk. Tungmetallerne i PVC (f.eks. bly ogcadmium – disse er dog blevet forbudt til stadig flere anvendelser) vil ved forbrændingsproces-sen koncentreres i restprodukterne. PVC indeholder ca. 50 % chlor og er tilsat forskellige additi-ver, som ovenfor nævnt. Til de enkelte additiver knytter der sig forskellige miljøforhold.Restproduktet vejer ca. ligeså meget som den oprindelige PVC, og det indeholder så meget kalk,at det er meget ustabilt og skal deponeres specielt. Samtidig indeholder det tungmetaller og vedufuldstændig forbrænding organiske giftstoffer som dioxin. Indhold af PVC i affald, der føres tilforbrænding vil kunne medvirke til dannelse af dioxin. Det er dog omdiskuteret, i hvor høj graddioxindannelsen øges af chlorindholdet i PVC, idet der altid vil være chlor til stede i affaldet – framadaffald, træ m.v.

Af alternativer til PVC kan nævnes, PE, PP og EVA. PE dækker ca. 45 % og PP ca. 15 % af plastfor-bruget i Danmark. Sammenligner man plasttyperne, ud fra energiforbrug ved fremstilling samt for-urening ved produktion og bortskaffelse, er PE og PP at foretrække. De medfører ingen væsentligebelastninger for miljøet – udover det olieforbrug og CO2-dannelse, som knytter sig til enhver formfor plast. Det medfører ved fuldstændig forbrænding kun emission af CO2 og vand. Dette forud-sætter, at der er tale om produkter uden tilsætningsstoffer.

MS-polymere (Modified Silane Polymer) adskiller sig fra de ovennævnte ved også at indeholdesilicium (Si) som et væsentligt element. De bliver især brugt i fugemasser, og er kendetegnet vedat være fri for isocyanat og silikone, hvoraf især isocyanat (monomer, der indgår i polyurethan) ersærdeles sundhedsskadeligt. MS-polymere har egenskaber, der kombinerer silikones og polyuret-hans egenskaber.


F U J I T S UInterview med René von Staffeldt Beck, ProductManager - Work Place Systems

Fujitsu Siemens udviklede Green Scenic PC’en,hvilket indebar en række substitutioner. Dehar bl.a. substitueret bly med loddetin og fjer-net PVC, cadmium, kviksølv og delvist de bro-merede flammehæmmere.

Fujitsu producerer ikke Scenic PC’ere mere,men de fleste af deres bærbare (LIFEBOOK),stationære (ESPRIMO) og workstations (CEL-SIUS) fås i ProGreen udgaver. Det vil sige med0-watt strømforsyninger, som samtidig er heltoppe på at udnytte over 93 % af strømmen.De har også skærme nu, som slukker helt, ogsom ikke går i standby og derved bruger strøm,når man ”slukker” for dem.

Det har været nogen hårde tider de sidste parår for Fujitsu i Danmark, men efterspørgslen erbegyndt at stige igen. De savner dog klart atde offentlige udbud lægger mere vægt på demiljøvenlige maskiner.

Der er ikke kommet nye konkurrenter i forbin-delse med Fujitsus grønne PC’er. Kunderne erså småt begyndt at vurdere, om de kan henteen økonomisk gevinst ved at vælge grønnemaskiner. Dette enten direkte ved sparetstrømforbrug eller ved at pleje et grønt image.


Faktaboks om tungmetaller

Tungmetaller findes i naturen og defineres som metaller, der har en vægtfylde på mere end 5g pr.cm3, eller mere bredt som metaller, der har skadelige egenskaber i små mængder. Problemet medtungmetaller er, at de fleste er giftige, og at de ikke nedbrydes, men ophobes i fødekæden i fedt-vævet hos mennesker og dyr. Indhold af tungmetaller kan hindre genanvendelse af restprodukter,f.eks. slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter, slam og kompost.

Her gennemgås kort 3 af de vigtigste, farlige tungmetaller. Herudover kan bl.a. arsen, nikkel ogchrom også være farlige.

Bly (Pb)Bly er et af de almindeligste tungmetaller i naturen. Bly binder sig hårdt til jorden, og man kan sta-dig finde bly fra gammel forurening. Der er en omfattende diffus forurening i byerne, især fordiman indtil 1980’erne tilsatte organiske blyforbindelser til benzin. Bly findes i mange ting, f.eks.elektriske og elektroniske komponenter, taginddækning, mv.

Man optager bly i kroppen, hvis der er bly i luften, i støv i boligerne eller i den mad vi spiser. Blyer et giftigt tungmetal, som påvirker vores nervesystem. Meget bly i kroppen kan forårsage indlæ-rings- og forplantningsproblemer. Forskerne har de senere år opdaget, at bly påvirker børns ind-læringsevne, også selv om de kun indtager små mængder. Det har en akut såvel som kronisk gift-virkning overfor planter, dyr og mikroorganismer i miljøet.

Bly står opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Bly og blyforbindelser er klassifice-ret som CMR-stof i kategori 1 og 2. Det må ikke anvendes i kemiske forbrugerprodukter og blevfra september 2004 forbudt i kosmetiske produkter. Anvendelsen af bly er reguleret i bekendtgø-relse nr. 1012 af 13. november 2003 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholderbly. Der er dog en del undtagelser, f.eks. blyakkumulatorer. Der kan desuden stadig være proble-mer med bly på affaldsområdet, da gamle produkter kan indeholde bly. Bly står på EU’s liste overharmoniseret klassificering, da det er giftigt for vandlevende organismer (R50), kan forårsage uøn-skede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R53), kan skade barnet under graviditeten (R61) og harmulighed for at skade forplantningsevnen (R62).

Begrænsninger vedrørende blycarbonater og blysulfater er beskrevet i: bilag XVII, nr. 16 og 17 iEU´s kemikalielovgivning REACH.

Cadmium (Cd)Cadmium er et sjældent metal i naturen. Det findes i elektroniske komponenter, plast, batterier,akkumulatorer, farvepigmenter osv.


Faktaboks om bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere er en gruppe stoffer, der bruges til at forhindre eller forsinke brand ielektronisk udstyr, byggemateriale, møbler mv. Det er organiske forbindelser, som indeholdergrundstoffet brom, og som oftest er opbygget af to sammenkoblede phenylringe med et varieren-de antal bromatomer. I elektronisk udstyr findes bromerede flammehæmmere i kabinetter, print-plader og kontakter.

Der findes omkring 40 bromerede flammehæmmere. De mest gængse grupper er:

• TBBPA (tetrabromobisphenol A) • PBB (polybromerede biphenyler)

Br

HO C

CH3

CH3

OH

Br

Br

Br

Br

Br

Br Br Br

Br Br Br

Br

Br

Cadmium og dets kemiske forbindelser kan være akut giftige overfor både mennesker og dyr. End-videre giver cadmium særlig bekymring, fordi det ophobes i menneskets krop, særligt i nyrerne. For-giftning med cadmium kan medføre forringet forplantningsevne, mindsket vækst samt lever- og nyre-skader. Endvidere forhindrer cadmium kroppen i at opbygge forskellige stoffer, som vi har brug for.

De fleste cadmiumforbindelser er optaget på EU's liste over harmoniseret klassificering. Det erforbudt at anvende cadmium i Danmark med nogle få undtagelser, herunder batterier. I dag erogså de fleste cadmium-holdige batterier substitueret, bl.a. med nikkel-metalhydrid. Cadmium ogcadmiumoxid er under risikovurdering i EU. Fra december 2011 kom der nye regler om cadmiumgennem REACH-forordningen. Bl.a. er den tilladte mængde cadmium i de tilladte produkttyper0,01 %. EU´s regler vedrørende cadmium er beskrevet i bilag XVII, nr. 23 i EU´s kemikalielovgiv-ning REACH.

Kviksølv (Hg)Kviksølv findes bl.a. i batterier, tandfyldninger, lysstofrør, elkontakter og computere. Kviksølvoptages let i kroppen og påvirker hjernen, hvor det kan give synsforstyrrelser, besvær med bevæ-gelseskoordinering og ligevægten. Endvidere kan kviksølv påvirke fostre, som i værste fald kanblive født med hjerneskader. Dyr, der er højt placeret i fødekæden, kan især indeholde megetkviksølv i kraft af dets evne til at ophobes i fødekæden. Derfor fraråder man gravide kvinder atspise bestemte fisk (store rovfisk) og fisk fra bestemte farvande, f.eks. Østersøen.

Kviksølv og kviksølvforbindelser er også optaget på EU's liste over harmoniseret klassifikation.Kviksølv omfattes af bilag XVII, nr. 18a i REACH, samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.


• PBDE (polybromerede diphenylethere)

De to mest problematiske stofgrupper er PBB og PBDE og de mest anvendte er HBCD og TBBPA.

Bromerede flammehæmmere indgår enten i en kemisk forbindelse (reaktivt) med det materiale,som de beskytter mod brand, eller også er stoffet blandet i materialet, som en selvstændig kom-ponent (additivt). De frigives lettere fra produktet under brug og bortskaffelse, når de er tilsatadditivt, end når de er kemisk bundet. Når produkterne produceres, bruges eller bortskaffes, kande skadelige stoffer afgives til luften og indåndes af mennesker, eller optages i naturens kredsløbvia regn og støv. Bromerede flammehæmmere er – i varierende grad - langsomt nedbrydelige ogforsvinder ikke igen, når de er sluppet ud i naturen eller optaget i mennesker.

På baggrund af dyreforsøg er der mistanke om, at stofferne kan påvirke fosterudviklingen og fer-tiliteten, er kræftfremkaldende samt indvirker på skjoldbruskhormonets funktion. Skjoldbruskhor-monet er med til at regulere vækst og udvikling af fostret og det nyfødte barn, og det har enstruktur (se formel) der minder meget om PBDE.

Flere amerikanske, svenske og japanske undersøgelser har påvist bromerede flammehæmmere imoderrmælk, især er der fundet meget høje koncentrationer i USA. De er også påvist overalt i mil-jøet, f.eks. i hvaler. Det er nærliggende at sammenligne Bromerede flammehæmmere med insekt-bekæmpelsesmidlet DDT og blødgøringsmidlet PCB. Både DDT og PCB er opbygget af to sammen-koblede phenylringe, hvortil der er knyttet halogenatomer, her blot chlor i stedet for brom. BådeDDT og PCB har vist sig skadelige for mennesker og miljø, og de nedbrydes meget langsomt inaturen. De deponeres i fedtvæv, og ophobes hos de dyr, der er øverst i fødekæden, bl.a. menne-sket, præcis som de bromerede flammehæmmere.

Af andre, mindre anvendte bromerede flammehæmmere kan nævnes vinylbromid, som er mis-tænkt for at være kræftfremkaldende samt 2,4,6-tribromphenol, som måske har en effekt på leve-ren og er mistænkt for at være fosterskadende.

Penta-BDE (pentabromidphenylether) er klassificeret som lokalirriterende, sundhedsskadelig ogmiljøfarlig og blev ligesom octa-BDE (octabromidphenylether) forbudt i elektroniske produkter(som er langt den største anvendelse) EU i 2006. Endvidere er PBB omfattet af direktiv nr.2002/95/EC, som forbyder anvendelse i elektroniske og elektriske produkter fra 1. juli 2006.Deca-BDE blev omfattet af forbuddet i 2008. PBB har industrien selv fjernet fra markedet. Deca-BDE og TBBPA er under risikovurdering i EU. HBCD er opført på kandidatlisten.

O

Br

Br

Br Br Br

Br Br Br

Br

Br

Br Br

Br Br

Br Br

• HBCD (hexabrom cyklododecan)


P O U L E . M E I E R Interview med Poul E. Meier og Jesper Quist, eksportchef hos Perform

Poul E. Meier substituerede bly i taginddæk-ning og udviklede derved produktet Perform.Perform er en komposit bestående af et robustaluminiumsgitter, som er indstøbt i gummi/plast af typen MS polymer. Salget af Performgår godt, og der er nu cirka 70 % eksport.Efterspørgslen går dog op og ned, som blypri-serne går op og ned. Det er kun Danmark, derhar et så bredt dækkende blyforbud, der inklu-

derer forbud mod import og salg af blyholdigtagdækning. Der er mange konkurrenter påmarkedet, der tilbyder andre taginddæknings-løsninger, bl.a. producenter fra Tyskland,England og Holland. Der er dog ingen konkur-renter, der sælger produkter med de sammekvaliteter som Perform.

Poul E. Meier har ikke selv så meget at gøremed Perform mere og er gået over til at udvik-le produkter indenfor klima og energi området.

PERFORM KAN KLIPPES MED

EN SKRÆDDERSAKS


D A N A L I MInterview med Erik Andersen, laboratoriechef

Dana Lim har substitueret en række stoffer ideres fugemasser, blandt andet ftalater, oxi-mer og polyurethaner (PU).

Dana Lim producerer stadigvæk produktermed PU, men har alternative produkter baseretpå MS polymere (funktionaliseret polyethermed methoxysilane terminal grupper) til samt-lige produktgrupper. De oplever et fald i sal-get af trælim og fugemasse indeholdende PU,mens salget af PU-holdigt skum er uændret. Oxim substitutionen i fugemasser er lykkedes,da de er kommet under grænseværdien for,hvor meget der må frigives fra fugemasser vedhærdning. De arbejder på at udfase oximerhelt, men producerer stadigvæk ganske få pro-dukter, hvorfra butanonoxim fraspaltes vedhærdning. Det er dog meget små mængder, ogprodukterne er såkaldte ”lav-oxim”. Oxim sub-stitutionen er lykkedes ved at skifte til heltandre formuleringer, hvor der bruges en andentype bindemiddel. Der er således udviklet ethelt andet produkt til samme type opgave. Detnye produkt vinder ved, at det er bedre for

miljøet, samtidig med at det er lettere at maleover.

Der produceres stadigvæk ftalatholdige fuge-masser, dog kun ganske få og de benytter kundi-isononyl ftalate (DINP). Det er sket, efter aten statusrapport fra EU’s risikovurderingspro-gram for kemiske stoffer bestemte, at DINPikke er en topprioritet og ikke skal mærkes.Dana Lim vil gerne undgå at skulle gennemendnu en midlertidig løsning og venter derformed at substituere DINP ud af de sidste pro-dukter. De har fjernet alle ftalater fra limpro-dukter, men har det stadigvæk i tilkøbsproduk-ter, og primært i produkter der henvender sigtil specielle industrielle formål.

Dana Lim substituerer stadigvæk, dog har degennem de sidste par år været på en form for”standby”.

Det skyldes bl.a. REACH, som de synes, at demangler at se effekten af på nuværende tids-punkt. De forholder sig således afventende, daen substitutionsproces kan være langvarig ogdyr, og Dana Lim vil gerne undgå en situation,hvor de substituerer med et stof, der få årsenere bliver forbudt eller påkrævet autorisa-tion. Erik Andersen fortæller, at det er svært atlave substitutioner uden at have lovgivningenmed sig.Deres standby skyldes desuden finanskrisen.Mange råvareleverandører har lavet rationali-seringer og har fusioneret. Desuden er mangeråvarer udgået. Ydermere har de frygtet, at


Faktaboks om polyurethan

Polyurethaner er polymere forbindelser, der dannes udfra diisocyanater og polyalkoholer, dvsalkoholer der indeholder mere end én OH-gruppe. Begge udgangsstoffer kan varieres i det uende-lige og give anledning til dannelse af produkter med meget forskellige egenskaber. Polyurethaneranvendes blandt meget andet til skum, lak, fugemasse og isoleringsmateriale.

Eksempel på en simpel diisocyanat: OCN – (CH2)6 – NCO

Eksempel på en simpel polyalkohol: HO – (CH2)4 – OH

En polyurethan med ”n” isocyanatenheder, dannet udfra ovenstående, har formlen:

H – (O – (CH2)4 - O – CO – NH – (CH2)6 – NH – CO - )n – O – (CH2)4 - OH

Det er især de reaktive isocyanater, der er sundhedsfarlige, og det gør det problematisk at arbejdemed fremstilling af polyurethan. Indånding af isocyanatdampe kan give hoste, trykken for brystet ogvejrtrækningsbesvær. Dampene irriterer desuden øjne, næse og svælg. Hudkontakt med ikke færdig-hærdet polyurethan kan give udtørring af huden, knopper og vabler. Overfølsomhed i form af luftvejs-og hudallergi kan opstå, hvis man udsættes for diisocyanater. En sådan allergi vil vare hele livet.

Selv om det især er i fremstillingsfasen, at polyurethan er farligt, kan der også frigøres isocyanatved opvarmning af det færdighærdede produkt (f.eks. ved svejsning).

Der er særligt skærpede arbejdsmiljøkrav for arbejde med polyurethan – på linje med epoxy.

Faktaboks om oximerOximer er fællesbetegnelsen for en række forbindelser, der kan dannes ud fra aldehyder og ketoner ved reaktion med hydroxylamin, f.eks. Butanonoxim (methylethylketon oxim):

Oximer indgår i visse typer af fugemasse og kan afgives derfra ved hærdning. Oximer kan udløse al-lergiske reaktioner og virker øjenirriterende. De er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende.

CH3

|C = N – OH|

CH2 – CH3


mange stoffer vil forsvinde pga. REACH. En delaf Dana Lims produkter er udgået, hvilket ErikAndersen ser som en god ting, da det først erde mindst miljørigtige produkter, der forsvin-der, på grund af muligheden for at de ved lov-givning forbydes senere.

Dana Lim har også kunnet mærke finanskrisenhos kunderne, der har haft mere fokus på kon-kurrenceevne og overlevelse end tilbage i2006. Da det gik godt med økonomien, varkunderne mere rundhåndede med de godemiljøvenlige løsninger.

Dana lim arbejder nu og fremad med stigendefokus på indeklima og fødevareemballage,hvor de laver substitutioner på produkter.Som leverandør til emballageindustrien er deunderlagt “smileyordningen, hvilket har væretgodt, da de har fået bedre rådgivning gennemen aktør fra ordningen og har lavet en syste-matisk gennemgang af de relevante råvarer.

De har fået det finske indeklimamærke M1 påderes spartelmasse – det kræves der ved lov-givning ved eksport til Finland. M1 er denkorte version af navnet på den finske frivilligeklassificering af emission af flygtige organiske

forbindelser (VOC) fra byggematerialer. For atfå mærket blev produkterne testet og levedeop til emissionskravene, efter de substituere-de et enkelt konserveringsmiddel, der resulte-rede i et for højt VOC-tal.

Dana Lim er yderligere blevet opgraderet i for-hold til den tyske mærkning EMICODE®. Deter en kvalitetskontrol ordning, der uddeler eti-ketter til byggematerialer, der er moderne, frifor opløsningsmidler og har en lav VOC-emis-sion. Der mærkes efter en skala, hvor EC1PLUS

har den laveste tilladte emission. EC1 kræverbl.a., at produktet efter tre dage har en emis-sion af alle produktets VOC på under eller ligmed 1000μg/m3. Ved EC1PLUS skal den totaleemission efter tre dage være lig med ellerunder 750 μg/m3. En kontroltest viste, at DanaLim produkter, mærket med EC1, faktisk låbedre end det, så de kunne opgraderes tilEC1PLUS mærket.

Dana Lim har alt i alt et stort fokus på substitu-tioner og har rådgivere ansat, der forsøger atovertale kunder til at købe de mere miljøvenli-ge produkter, hvor der er sket substitution.


K Y M I R E N S Interview med Michael Porsmose, Direktør

Kymi Rens substituerede perklorethylen somrensningsagent med henholdsvist AquaClean,CO2 rensning og GreenEarth, som er en siliko-nebaseret rensemetode. Perklorethylen brugesstadigvæk som den primære rensningsagentpå de fleste af Danmarks renserier, på trods afat det er mistænkt mistænkt for adskilligesundheds- og miljøskadelige effekter og stårpå flere advarselslister.

Siden sidst har Kymi Rens substitueret siliko-nesystemet GreenEarth med SYSTEMK4 fraden tyske leverandør Kreussler. De fortæller,at silikonesystemet egentligt var godt nok,men der var begyndende debat om hormon-forstyrrende effekter ved silikone, så debesluttede at skifte til det nye system. K4 bru-ger et halogenfrit opløsningsmiddel (SOL-

VONK4), der er miljømæssigt uproblematisk.Det er mærket som brandfarligt, men ikkesundheds- eller miljøskadeligt ifølge det glo-bale mærkningssystem GHS (Globally Harmo-nized System - på dansk kaldet ’Det globaleharmoniserede system for klassificering ogmærkning af kemikalier’).

SYSTEMK4 er et meget effektivt system, ogprocessen kræver betydeligt mindre energi.Kymi Rens har anskaffet en maskine, der erdedikeret til SOLVONK4, og oktober 2011 lan-cerede de den nye metode. De konverteredederudover deres silikonemaskine til en K4maskine med gode resultater.

Ved rensning opdeler de tekstilerne i, hvad derskal vådrenses (med vand), og hvad der skalCO2 renses. Disse to metoder dækker de flestebehov. Det, som ikke kan klares her, kommes iK4, som de således kun kører et par gange om

Eksempler på symbolerne under GHS2

Brandfarlig: Dette symbol dækker over brandfarlige væsker og deres dampe,gasser, aerosoler og faste stoffer. Eksempler på produkter der kunne bæredenne mærkning er husholdningssprit, neglelakfjerner og motorbrændstof.

Kronisk sundhedsfare: Dette symbol dækker over kemikalier, som giver kro-niske skader så som kræft, skader på arveanlæg og skader på forplantnings-evnen. Omfatter desuden kemikalier, som giver allergi ved indånding, organ-skade eller lungeskade ved indånding. Eksempler på produkter der kunnebære denne mærkning er benzin, terpentin og lampeolie.

Akut giftig: Dette symbol dækker over kemikalier, som er akut giftige vedindtagelse, hudkontakt og/eller indånding. Kemikalier med dette piktogramkan være livstruende. Eksempler på produkter der kunne bære denne mærk-ning er nogle pesticider og methanol (træsprit).

2 Folder om nye faresymboler fra Miljøstyrelsen.


ugen og derved har lave driftsomkostningerved. Direktør Michael Porsmose har ikke hørtom anvendelsen af K4 hos andre rensefirmaer,og over 50 % af danske renserier bruger fort-sat perklorethylen.

På langt sigt satser Kymi Rens på CO2-metoden.De har investeret i endnu en CO2 maskine, og

det er deres primære rense-metode, da den brugermindst energi og er mestmiljørigtig. Det er dog sta-digvæk kun en lille kerne afkunderne, der efterspørgermiljøvenlig rens.

Kymi Rens har substitueret, fordi de gerne viloverleve i branchen på sigt, og miljøarbejdeter en vigtig del af det mål. De vil gerne værepå forkant med udviklingen indenfor kemika-lieområdet.

Faktaboks om chlorcarbon og perchlor

Chlorcarboner er kulbrinter med højst et chloratom på hvert kulstofatom, hvorimod alle hydroge-natomer er erstattet med chlor i perchlorforbindelser. ”Perchlor” er i daglig tale betegnelsen forperchlorethylen (tetrachlorethylen). De mest anvendte fra begge grupper er flygtige væsker vedstuetemperatur og de er brændbare.

CH3CH2CH2Cl 1-chlorpropan (en chlorcarbon)

Cl2C = CCl2 Tetrachlorethylen ( perchlorethylen)

Både chlorcarboner og perchlor anvendes eller har været anvendt i forbindelse med rensning aftekstiler. Chlorcarboner er farlige at indånde eller indtage, de virker irriterende på hud, øjne ogåndedrætsorganer. I 1995 indførtes et forbud mod anvendelse af chlorcarboner til tekstilrens.

Perchlor bruges stadig meget i renserier. Det er mistænkt for at være kræftfremkaldende (Carci-nogen klasse 3), og det er desuden farligt for vandmiljøet (R51/R53). Det står på Miljøstyrelsenseffektliste, EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer samt på SIN-listen. Derer i Danmark indført en grænse for perchlor i luften på 0,1 mg/m3, hvilket er betydelig mere end de0,006 mg/m3, som sundhedsmyndighederne anbefaler. Tøjrenserier ligger typisk i byer og ofte medbeboelse ovenpå. Derfor kan perchlor-dampe stige op og trænge ind i beboelseslejligheder. Detteer baggrunden for de skærpede grænseværdier, som har ført til lukning af en række renserier.

Udsivning af perchlorethylen fra renserier kan medføre grundvandsforurening.


L O G S T O RInterview med Tina Thomsen, Chemical SupportManager

Logstor fandt ud af, at deres tørreperlerSilicagel, som hos producenten hed Blågel, varkræftfremkaldende på grund af tilsætningen afcobaltchlorid. Blågel er kun giftigt, når det tør-res i tørreskabene, men det står på Miljøstyrel-sens liste over uønskede stoffer. Logstor sub-stituerede til en anden type tørreperler, derikke indeholder det skadelige stof. Det går rig-tig godt med deres substitution af tørreperler,og de har fundet ud af, at den nye type tørre-perler kan optage mere fugt. Dette betyder, atde kun skal tørre deres perler 50 % af det, degjorde før.

Logstor har substitueret yderligere i 2008 vedat udfase dimethylformamid (DMF). Det har deopnået ved at skifte nogle vigtige skummaski-ner ud, fra lavtryks- til højtryksskummaskiner.Det betyder, at der ved højtryksskummaskiner-

ne ikke er behov for at rense blandehovedetandet end med et stempel, der skubber reage-ret skum ud af blandehovedet – altså blot enmekanisk rensning. Lavtryksskummaskinernevar udstyret med en roterende mikser i blan-dehovedet, og efter ca. 4 timers kontinuerligproduktion måtte denne mikser skiftes og ren-gøres i opløsningsmidlet DMF. Andre steder,hvor der benyttes højtryksskummaskiner, harde tidligere renset et sprøjterør, der er monte-ret på blandehovedet, i DMF. Nu benyttesoftest et bor, der borer skummet ud, og enkel-te gange kommer sprøjterør i et bad medDowanol, som er en hydrofil glykolether, ogsom regnes for betydeligt mindre skadelig endDMF.


Faktaboks om silicagel

Silicagel eller blågel bruges til tørring, f.eks. til fotoudstyr, stereoanlæg, hvor der ligger små poseri indpakningen, og det bruges også til at tørre frø med. Når det er tørt, har det en stærk koboltblåfarve, men når det har suget fugt, er det lyserødt eller næsten farveløst.

Silicagel er porøst siliciumoxid med sammensætningen: SiO2 . Det er stærkt vandabsorberende ogfinder derfor udbredt anvendelse som tørremiddel. Siliciumoxid er farveløst både med og udenvand, og for at kunne se om det har optaget vand og trænger til at blive tørret, tilsætter mancobaltchlorid, der virker som indikator for vand.

Cobaltchlorid – CoCl2 – er i sig selv lyserødt, men danner klare blå komplekserved svag opvarmning og fjernelse af vand. Efterhånden som silicagelen optagervand gendannes det lyserøde cobaltsalt.

Siliciumoxid er formodentlig i sig selv helt ugiftigt, men cobaltchlorid er mistænktfor at være kræftfremkaldende. Da det ikke er kemisk bundet til silicagelen, afgi-ves det forholdsvis let fra gelen, så der er risiko for at indånde det under håndteringen.

Silicagel er klassificeret som meget giftigt og skadeligt at indånde.

Faktaboks om dimethylformamid

Dimethylformamid (DMF) er en væske, der kan opløse såvel organiske som uorganiske stoffer. DMF har stor teknisk anvendelse ved kemiske reaktioner og som opløsnings-middel for plastmaterialer og lakker.

DMF er på EU’s liste over harmoniseret klassificering, risikomærket som R36 (irriterende for øjnene), R61 (kan skade det ufødte barn) og R20/21 (farlig ved indånding og ved kontakt med huden).DMF er derudover mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan skade forplantningsevnen.

CH3

H NC CH3

O


F R I G O RInterview med Karsten Fiil, servicechef

Frigor substituerede freon 134A med pentan iopskumningsprocessen, og i de fleste produk-ter udskiftede de freon 134A med isobutansom kølemiddel. Freon 134A er en hydrofluor-carbon (HFC) og altså en kraftig drivhusgas.Freon 134A og isobutan bruges stadigvæk somkølemiddel, da teknikken med CO2 som køle-middel stadigvæk er for dyr til almindelig kølog frys. CO2 teknikken vinder ved, at dennedre grænse for temperaturen i køleanlægkan sænkes uden at energiforbruget stigerbetydeligt. Dog kræver teknikken specialdesig-net fryseudstyr, der kan modstå det højeresystemtryk, som CO2 giver, samt den laveretemperatur.

Frigor har ikke længere en produktion iDanmark, da firmaet Vibocold i 2007 købteFrigor og retten til navnet, mens ’FrigorProduktion’ er ejet af tyrkiske UGUR.Køleudstyrsmærkerne Caravell og Derby er idag ejet af Metalfrio, og alle tre fabrikker er idag mere eller mindre flyttet til Tyrkiet.


Faktaboks om freon (CFC, HCFC og HFC)

Freon er kortkædede, halogenerede kulbrinter. De består af et eller flere kulstofatomer med fluorog/eller chlor tilknyttet. Enkelte kan også indeholde brom. Freon er luftarter.

De mest anvendte kan opdeles i tre grupper: CFC – (ChlorFluorCarboner), HCFC – (HydroChloroFluoroCarbons) og HFC – (HydroFluoroCarbons)

CFC’er er fuldt halogeneret, og indeholder således ikke brint. De har været benyttet til spraydåser,køleskabe, affedtning, rensning af tøj mv. CFC’er er meget stabile og nedbrydes kun langsomt iatmosfæren. De virker nedbrydende på ozonlaget, idet chloratomerne omdanner ozon til almindeligtilt. Det er derfor forbudt at bruge CFC-gas, f.eks. i isoleringsskum og som kølemiddel i nye køleskabe.

Eksempel på CFC-gas: CF2 Cl2 (freon 12)

HCFC blev indført, da CFC’erne blev forbudt. På grund af indholdet af brint har HCFC-gasser korte-re levetid i atmosfæren, men det viste sig alligevel, at de også medvirker til nedbrydningen afozonlaget.

Eksempel på HCFC-gas: CHClF2 (freon 22)

HFC blev også oprindelig udviklet for at substituere CFC til kølesystemer. Da HFC i modsætningtil de ovennævnte ikke indeholder chlor, er det neutralt i forhold til nedbrydning af ozonlaget.HFC er imidlertid ligesom alle andre halogenerede kulbrinter en meget kraftig drivhusgas (op tilover 1000 gange kraftigere end CO2), hvortil kommer at den har vist sig at være toksisk. HFC er påMiljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. På trods af det manglende chlor og den kortere leve-tid på grund af brint i molekylet, er HFC derfor ikke et brugbart substitut.

Eksempel på HFC-gas: CHF2CF3 (freon 134a)

Montreal protokollen blev underskrevet i 1987 og indeholder bindende aftaler om reduktion afforbrug og produktion af en række ozonlagsnedbrydende stoffer. Montreal protokollen omfatter idag ca. 40 forskellige HCFC’er, hvoraf kun et lille antal er i brug. I EU er der sat datoer på, hvornårbrugen af CFC og HCFC skal være afviklet, jf. forordning 2037/00. CFC’er skulle være afvikletinden 1995 og HCFC’er inden 2010.

HFC er fortsat tilladt i EU, men de er – sammen med de øvrige industrielle drivhusgasser, SF6 og PFC– omfattet af Kyoto-protokollen og skal begrænses på linje med CO2, methan osv. I Danmark er dervedtaget en national lovgivning om industrielle drivhusgasser. Det startede i 2001 med indførelse afen afgift på disse stoffer, og fra 1.1.2006 trådte et forbud i kraft, jævnfør Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser.


A B E N A P R O D U C T I O N A / SInterview med Mette-Sophie Thomsen, Qualitymanager

Abena substituerede tidligere en del af super-absorbenten i bleer. Før da var den baseret påakrylsyre, men de udviklede en superabsor-bent baseret på hvedestivelse og granulat.Abena er nu gået tilbage til at bruge en super-absorbent baseret på akrylsyre. De fortæller, atkvaliteten af den bio-venlige superabsorbentikke var så god, og det bevirkede, at der skulle til-sættes mere råmateriale for at opnå samme kva-litet. Dette ville de ikke, da det ikke er godt formiljøet. De er stadigvæk ISO 14001 certificeret.

De har ikke substitueret på andre områder, dasvanekriterierne er lavet om, og de derfor sermulighed for andre løsninger end substitution.De har det primære miljømæssige fokus på atudvælge de bedste råvarer. De fravælger demest miljøvenlige råvarer, hvis det resulterer iet produkt, der er af ringere kvalitet, og detteså bevirker, at forbrugeren bruger flere bleerog derved belaster miljøet ad den vej. Abenaarbejder også med at nedbringe forbruget afråvarer ved at udvikle deres produkter, såoverflødige råvarer fjernes, og materialernegøres så tynde som muligt uden at gå på kom-promis med kvaliteten. De tilsætter ikke over-flødige kemikalier så som farve og parfume, ogde undersøger løbende, hvor i processen dekan energioptimere.

Faktaboks om acrylsyre (superabsorbent)

Acrylsyre er en umættet, alifatisk carboxylsyre med nedenstående formel:

H2C = CHCOOH

På grund af den meget reaktive dobbeltbinding indgår acrylsyre meget let i polymeriseringsreak-tioner og kan danne basis for fremstilling af superabsorberende materiale.

Polymerisering af acrylsyre:

- CH2 – CH – CH2 – CH – CH2 - | |

COOH COOH

Acrylsyre er ætsende og farligt ved indånding, indtagelse og hudkontakt samt meget giftig fororganismer der lever i vand. Acrylsyre står på EU’s liste over harmoniseret klassificering..

Da acrylsyre er udgangsmaterialet ved fremstillingen af superabsorbent, er det hovedsagelig idenne proces, at farligheden af stoffet er relevant. Dette er dels i forhold til arbejderne, og dels iforhold til det omliggende miljø, på grund af udslip. Superabsorbent i sig selv er en polymer, somikke er registreret som giftig.


N O V A D A NInterview med Lis Fleng Rasmussen,Development Manager

Novadan fremstiller vaske-, rengørings- ogdesinfektionsmidler til mange industrimarke-der. Substitutionen begyndte, da Novadan fiktilbud om at være med i et substitutionspro-jekt. De valgte at substituere de overfladeakti-ve stoffer (tensider) i deres produkter ogudvikle mindre miljøbelastende vaskemidler tilindustrien. Motivationen for at deltage i pro-jektet kom delvis fra et krav fra deres egnekunder om mere miljøvenlige midler, og for-målet med projektet var at nedbringe miljøbe-lastningen fra industrivaskerier ved at substi-tuere de vaskeaktive stoffer, der var giftige,bioakkumulerbare og ikke-nedbrydelige.

Novadan udviklede to alternative produkter tilhvert af de to oprindelige vaskemidler ved atfinde alternativer til de overfladereaktive stof-fer, der havde den værste økotoksikologiskeprofil. De væsentligste ændringer skete, ved atman udskiftede anioniske tensider med nonio-niske, og de kom af med stoffer mærket medR50 (meget giftig for organismer, der lever ivand) og stoffer mærket med R53 (kan forårsa-ge langtidsvirkninger i vandmiljøet). De fiklavet miljøvurderinger til deres testprodukter,hvor der blev lagt stor vægt på at nedbringescoren for giftighed og nedbrydelighed (GN-scoren). Hvor der ikke var tilgængelige data foret indholdsstof, brugte man QSAR-estimater3.Novadan producerer stadigvæk de mere miljø-venlige og svanemærkede produkter.

3 QSARs kaldes også computermodeller og kan bruges til at forudsige kemiske stoffers egenskaber. Læs mere om QSAR-modeller på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk


Faktaboks om tensider

Tensider er overfladeaktive stoffer, og de opdeles normalt i fire grupper afhængig af deres lad-ning i vandige opløsninger. Det drejer sig om anioniske (negativt ladede), nonioniske (neutrale),kationiske (positivt ladede) og amfotære tensider (negativ eller positiv ladede afhængigt af pH).De forskellige grupper af tensider har forskellige egenskaber med hensyn til aerob og anaerobnedbrydelighed (hhv. iltholdige og iltfrie forhold) samt toksicitet. Som oftest er de kationiske ten-sider tungt nedbrydelige, mens de nonioniske er letnedbrydelige under aerobe forhold. Der erogså forskel på stofferne inden for hver gruppe, og derfor kan man som udgangspunkt ikke gene-ralisere. Tensider eller detergenter er altid opbygget af en lipofil (fedtelskende,vandskyende) delog en hydrofil (vandelskende) del.

De anioniske tensider, der oftest har været brugt herhjemme, er lineære alkylbenzen sulfonater,der også kaldes LAS. Mere sjældent anvendes alkylsulfater, der er giftigere end LAS. Både LAS ogalkylsulfater er normalt let nedbrydelige under aerobe forhold, men nedbrydningen er ikke 100%, og derfor kan der i rensningsanlæg ledes små mængder af anioniske tensider ud med rensetspildevand. LAS bruges som overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler. Stofferne er gif-tige over for vandlevende organismer. Tensiderne i vaskemidlerne udledes, når vasken er overstå-et. Tensider er den del af vaskemidlerne, der fjerner fedt- og proteinholdigt snavs fra tøjet. De fle-ste overfladeaktive stoffer er miljøskadelige. Tensidernes fedt- og proteinopløsende egenskaberer den væsentligste årsag til stoffernes giftvirkning overfor organismer, der lever i vand, f.eks.bakterier, alger, krebsdyr og fisk. Endvidere bindes de også stærkt til organiske partikler, sådan atde kan ophobes i spildevandsslam og sediment. Tensidernes miljøskadelighed er afhængig af,hvor hurtigt de virker, og om der sker en fuldstændig biologisk nedbrydning af stoffet.

Eksempel på opbygningen af anioniske tensider:

(CH2)11 – CH3

SO3-

Nonioniske tensider består især af stofgruppen alkylphenolethoxylater (APEO). De forbedrer for-skellige stoffers blandbarhed med vand og en god dispergering (finfordeling af f.eks. pigment).Alkylphenol-delen indeholder ofte 8 – 16 kulstofatomer og ethoxyleringsgraden (EO) varierer mel-lem 1 og 30, men ligger normalt på 12 – 13 EO. APEO indgår i maling både som selvstændig råva-re, f.eks. som dispergeringshjælpemiddel, og som del af andre råvarer, f.eks. i bindemidler ellerpigmentdispersioner. APEO består både af en lipofil alkylphenol-del og en hydrofil kæde af etho-xylater. Alkylphenolethoxylater, specielt nonyl- og octyl-varianterne, har en række egenskaber,som gør dem velegnede som overfladestoffer i en lang række produkter, blandt andet fordi de haren lav akut giftighed over for mennesker. Et eksempel på nonylphenol ethoxylat opbygning:


APEO findes i vaske- og rengøringsmidler, maling, lak, kosmetik og som hjælpestof i bekæmpel-sesmidler. Den biologiske nedbrydning af APEO kan føre til dannelsen af såkaldte alkylphenoler,især nonylphenoler, der er meget giftige over for vandlevende organismer.Nedbrydningsprodukterne af APEO er mindst fem gange giftigere over for vandlevende organis-mer end APEO. Nedbrydningsprodukterne kan viderenedbrydes fuldstændigt, men det sker megetlangsomt og forudsætter et iltholdigt miljø. De mistænkes for at have hormonforstyrrende effektpå levende organismer. På trods af at anvendelsen af APEO er nedadgående, viser undersøgelser,at APEO og deres nedbrydningsprodukter forekommer almindeligt og i relativt høje koncentratio-ner i slam fra rensningsanlæg, mens lave koncentrationer af stofferne kan forekomme i det rense-de spildevand. APEO er fundet i jord og vandmiljø i koncentrationer, der muligvis kan føre til uøn-skede effekter som f.eks. optagelse af stofferne i visse spiselige planter, giftvirkning over forlevende organismer og bioakkumulering.

På grund af især nedbrydningsprodukternes giftighed er der sket en udfasning af anvendelsenaf APEO i rengøringsmidler. Den danske brancheforening for sæbe, parfume og teknisk kemi(SPT) indgik i 1987 en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om afvikling af disse stoffer. Aftalenomfattede imidlertid kun nonylphenolethoxylater (NPEO). Men branchen oplyser i dag, at ogsåoctylphenolethoxylater er udfaset. APEO er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer samtstår NPEO opført på EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer med enEU kat. 1. Brugen af nonylphenoler og nonylphenolethoxylater er i EU regi reguleret ved REACHi bilag XVII nr. 46 a og b. Stofferne må bl.a. ikke anvendes i rengøringsprodukter, kosmetikpro-dukter eller produkter til personlig pleje i koncentrationer større eller lig med 0,1 %.Nonylphenol er klassificeret sundhedsskadelig ved indtagelse, ætsende, farligt for organismer ivand og kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet. Octylphenol og octylphenolethoxylaterer under risikovurdering i EU. Der er en frivillig aftale om, at hvis man udvikler nye produkter,må man ikke anvende APEO, men det er ikke forbudt i EU at anvende APEO i de ”gamle produk-ter” – hvorimod det for NPEOs vedkommende er imod den danske aftale. APEO er ikke mærk-ningspligtige.

De kationiske tensider, der anvendes i dag, er oftest kvaternære esterforbindelser. Disse har engiftighed over for vandlevende organismer, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre syntetisketensiders. De kan nedbrydes under iltholdige forhold.

O – CH2 – CH2 – O – CH2 – CH2 – OH

CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH3


K O M P A NInterview med Jesper Egelykke, Chief SupplyChain Officer

Kompan anvendte en tokomponent epoxys-partel til at reparere huller i krydsfinérplader,men substituerede dette med vandbaseretspartelmasse på pulverform.

Kompan har udliciteret deres danske produk-tion til Tjekkiet, og de bruger ikke længerekrydsfinérplader i deres produkter men i ste-det højdensitet polypropylen plader. De harsåledes ”substitueret problemet væk”.

N Y E E K S E M P L E R , D A N S K E O G U D E N L A N D S K EDer sker løbende substitutioner, både hosvirksomheder og i offentlige institutioner.Nedenfor er der beskrevet nye substitutions-eksempler, både fra Danmark, Europa og USA.

I USA blev der i 2006 igangsat et program, derskulle få store virksomheder til at nedsættederes udledning og produktindhold af langkæ-dede perfluorerede kemikalier (LCPFCs), deri-

blandt perfluoroctancarboxylat (PFOA) og per-fluoroctansulfonater (PFOS). LCPFCs bruges imange produktions- og industrielle sammen-hænge og er giftige, har en lang nedbrydnings-tid (dvs. er persistente) og ophobes i dyr ogmennesker. Resultatet indtil videre er, at fireud af otte virksomheder, nemlig DaikinAmerica Inc., DuPont, 3M/Dyneon og SolvaySolexis, har nået delmålet. Det består af enreduktion af udledning og produktindhold på95 %, og derudover har virksomhederne


Faktaboks om epoxyspartel

Epoxyspartel er et tokomponent epoxybaseret materiale, som indeholder en række stoffer, derkan udgøre en sundhedsrisiko. En epoxyforbindelse kan betragtes som en indre ether dannet mel-lem to sidestillede alkoholgrupper.

Den simpleste epoxyforbindelse har formelen:

Epoxyforbindelser er meget reaktive. De indgår let i polymeriseringsproceser med andre forbin-delser, som f.eks. polyvalente aminer (forbindelser med flere aminogrupper i samme molekyle).Når epoxyforbindelsen blandes med hærderen (polyaminen) vil polymeriseringen gå i gang, ogstoffet vil hærde.

Epoxyspartel indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:

1. 3-aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin

2. trimethylhexamethylen-diamin

H2N - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - NH2

3. Benzylalkohol

4. Bisphenol-A-diglycidylether (epoxyforbindelse)

CH2 • CH • CH2 • O C O • CH2 • CH • CH2

5. Salicylsyre

Stofferne er klassificeret på følgende måde: 1. og 2. er ætsende og kan give overfølsomhed vedkontakt med huden, 3. er sundhedsskadeligt, 4. er lokalirriterende, kan give overfølsomhed vedkontakt med huden og er miljøskadeligt og 5. er sundhedsskadeligt.

Epoxy-forbindelser anses i arbejdsmiljøet som allergifremkaldende, og der gælder særligt skær-pede regler for arbejde med disse ligesom med isocyanater/polyurethan (se faktabox herom),hvor der bl.a. stilles krav om en særlig uddannelse.

CH3

COOH

OH

CH3 CH3

CH3 CH2 – NH2CH2

NH2

CH

CH2CH2

CH3

O

CH2 OH

O OCH3

CH3


Figur 1 Et lille udsnit af de kemikalier, som der kan blive frigivet fra de ting vi omgiver os med i vores hjem. BF: bromerede flammehæmmere; DS: desinficerende stoffer; FA: formaldehyd; PS: polyfluorerede stoffer.

udviklet mere end 150 erstatningskemikalier.Endemålet er helt at udfase LCPFCs inden2015.

Der er også et stort potentiale for substitutioni bygningsmaterialer. Construction Specialitieshar indført en ”sunde kemikalier” strategi,efter de blev opmærksomme på problemernemed giftigt affald. Substitutionsprojektet varmotiveret af et ønske om at reducere mæng-den af giftigt affald. Kunderne efterspurgteogså ufarlige produkter, bl.a. fra KaiserPermanente, der har forsigtighedsprincippetsom del af deres ”mere sikre alternativer” poli-tik. Efterspørgslen og anvendelsen af ”grønnekemikalier” er generelt stigende i handelenmellem virksomheder (B2B – business to busi-ness). Eksempler på dette er Nike, der harfokus på brug af disse mindre farlige kemikali-

er i deres produktion, og Staples, der harudviklet en liste over farlige kemikalier, de vilfjerne fra deres produkter. Heriblandt PVC,som allerede er fjernet fra Staples’ indpak-ningsmaterialer.

Der indføres en grøn indkøbspolitik mangesteder, hvilket indebærer indkøbsregler medhensyn til indhold og emission af kemikalier.En grøn indkøbspolitik betyder endvidere, atman i sine indkøb prioriterer hensynet til klimaog miljø. Det betyder, at man for eksempelvælger indkøb af it-udstyr, hvor der er tænktpå bortskaffelse og energiforbrug, grønnererengøringsmidler, hospitalsudstyr uden hor-monforstyrrende stoffer, indkøb af biler medpartikelfiltre eller miljørigtige energikøb, hvorvind eller biobrændsel er prioriteret. Köln i Tyskland har introduceret regler for ind-

SOFAEN ELEKTRONIKEN

TRÆMØBLER

LEDNINGER

GULVET

Ftalater

Ftalater

Ftalater

FtalaterPS

PS

BF

BFDS

BF

FA

FA


Faktaboks om lang-kædede perfluorerede kemikalier (LCPFCs) – også kaldet perfluoralkylsyrer(PFAS) – herunder PFOA og PFOS

De to mest kendte LCPFCer er PFOS (perfluoroctansulfonat) og PFOA (perfluoroctansyre).

PFOS

PFOA

PFOS er en perfluor-C8-alkylkæde. PFOS har så skadelige virkninger, at den juli 2008 kom pålisten over begrænsede stoffer (bilag XVII i REACH) og i EU kun må bruges til helt særlige formål,som f.eks. brandskum og hydraulikvæske til fly, samt visse fotografiske processer. Den har tidlige-re været brugt i en lang række industri- og forbrugerprodukter til imprægnering af beklædning,møbelstoffer og tæpper. PFOS er derudover omfattet af Stockholm konventionen, som er en frivil-lig aftale, der går ud på at mindske mængden af POPs (persistent, organic pollutants) i miljøet.

PFOS og PFOA findes alle steder i luft, jord, sediment, grundvand, regn- og overfladevand samt idyr og mennesker. De er ikke lipofile og akkumulerer derfor ikke i væsentligt omfang i fedt i krop-pen som andre persistente organiske forurenende stoffer, men bindes derimod til proteiner.

Det er i indeklimaet, at mennesker først og fremmest bliver udsat for PFAS. Stofferne kommer bl.a.fra imprægneringen af beklædning, sko, møbler og tæpper samt som støv frigjort ved slid af mate-rialerne. Luftkoncentrationerne af PFAS indendørs er omkring 3 ng/m3 hvilket er 25 – 100 gangestørre end udenfor. Langt de fleste mennesker har PFAS i blodet, hvor det binder sig til proteinerog kan akkumuleres i blod, lever, nyre og milt, samt for nogle forbindelsers vedkommende itestikler og hjernevæv.

Stofferne anses for at have moderat akut giftighed, men ved gentagne eksponeringer er de mis-tænkt for at have østrogenlignende egenskaber og kan være årsag til kræft og fosterskader hospattedyr. PFOS har i dyreforsøg forårsaget leverkræft, mens PFOA har fremkaldt testikelkræft.Derudover er de giftige for vandlevende organismer og kan have langtidsvirkninger i vandmiljøet.

Der findes ingen regulering af PFOA, på trods af, at det mistænkes for mange af de samme skade-lige effekter som PFOS. Det optræder på SIN-listen med den begrundelse, at det er kræftfremkal-dende og har reproduktionsskadelige effekter, er svært-nedbrydeligt og fundet ophobet i miljøetog i mennesker.

FF F F F F F F

SO3HF

F F F F F F F F

FF F F F F F O

OH

F F F F F F F F


Faktaboks om azofarvestofferAzofarvestoffer er en gruppe af syntetiske farvestoffer, der alle indeholder den såkaldte "azo-gruppe". Azoforbindelser er forbindelser, der bærer den funktionelle gruppe R-N = N-R', hvor R og R' kan være enten aryl-eller alkyl.

Der findes 10 forskellige azofarvestoffer, som er tilladt i begrænsede mængder i en lang rækkefødevarer i EU. Det er forbudt at importere, sælge og anvende et specifikt blåt azofarvestof, azo-farvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende stoffer samt visse varer, der indeholder azofarve-stoffer.

Farvestofferne skal som alle andre tilsætningsstoffer mærkes på de fødevarer, hvori de anvendes.Ifølge tilsætningsstofforordningen 1333/2008/EC er der fra den 20. juli 2010 ekstra krav tilmærkning af 5 azofarvestoffer og 1 ikke-azofarvestof. Det drejer sig om:

• E 102 Tartrazin• E 110 Sunset Yellow FCF• E 122 Azorubin

Fødevarer, der indeholder farvestofferne, skal mærkes med teksten: "Kan have negativ indvirkningpå børns aktivitet og koncentrationsevne". De er alle mistænkte for at være årsag til allergilignen-de symptomer som høfeber, nældefeber, diarré og astma. Tartrazin, Sunset Yellow, Azorubin ogPonceau 4R kan endvidere medføre hyperaktivitet hos børn.

Forbud vedrørende import, salg og anvendelse af azofarvestoffer fremgår af bilag XVII, nr. 43 iREACH.

Faktaboks om formaldehydFormaldehyd er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder. Industrielt fremstilles formalde-hyd ud fra metanol ved hjælp af en katalysator.

Ved stuetemperatur optræder stoffet som en giftig gasart med en skarp, stikkende lugt.Formaldehyd bruges blandt andet som ingrediens i kunststoffer, der bruges som konserverings-midler i en række bygningsmaterialer. Disse materialer afgiver langsomt formaldehyd til omgivel-serne, og det kan derved opkoncentreres i indendørsmiljøet. Derudover bruges stoffet som kon-serveringsmiddel i produkter til personlig pleje og i tekstiler.Formaldehyd er ved indånding kræftfremkaldende.Det optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, SIN-listen samt på EU's liste over har-moniseret klassificering.

R

N NR'

• E 124 Ponceau 4R• E 129 Allura red• E 104 Quinolingult (ikke-azofarvestof)


køb af kategorierne legetøj, møbler og sports-udstyr til kommunale anlæg, specielt børneha-ver og grundskoler. Forbudte kemikalier inklu-derer Bisphenol A i samtlige kategorier, samtnogle ftalater, PAHer (polyaromatiske hydro-carboner) og tungmetaller i andre kategorier.Emissioner fra træprodukter og tekstiler harogså deres eget sæt standarder, og møblerlavet af PVC er ikke tilladt. En grøn indkøbspo-litik er med til at øge efterspørgslen på alter-native og mindre sundhedsskadelige produk-ter og sætter således gang i udviklingen afdisse, samtidig med at det er en bonus forarbejds- og indemiljøet, sundheden og natu-ren.

I Danmark er der ligeledes tiltag for at styrkede grønne indkøb. Miljøministeriet er gået sam-men med seks kommuner i det såkaldte”Partnerskab for Offentlige Grønne indkøb”, derforpligter kommunerne til at gøre en ekstraindsats for miljøet gennem deres indkøb.Tiltaget inkluderer mål som, at bilerne i denkommunale hjemmepleje fremover skal køre

længst muligt på literen og have de bedste par-tikelfiltre, al emballage skal være PVC- og fta-latfri og alt legetøj, som indkøbes til alders-gruppen 0-6 år, skal være uden ftalater, brome-rede flammehæmmere, sundhedsskadeligetungmetaller, organiske opløsningsmidler,kræftfremkaldende azofarvestoffer, formalde-hyd samt parfume- og duftstoffer. Legetøj, somindkøbes til aldersgruppen 6-14 år, må ikkeindeholde allergifremkaldende parfumestoffer.


M E L I T E K A / SInterview med Jesper Laursen, Business Manager

MELITEK har i mere end 20 år leveret materia-leteknologi, der med succes bruges til aterstatte blødgjort PVC i medicinsk udstyrsåsom infusions-, dialyse- og ernæringsposerog for nylig i udstyr såsom infusions- og trans-fusionssæt, suge-og urinkatetre og forskelligetyper af opsamlingsposer. Deres materialeranvendes af flere producenter, der levererdenne type af PVC-frie produkter i Europa ogsenest også i Kina, hvor der også er en stærkinteresse for PVC-frit udstyr.

Baseret på deres store erfaring i at tilbyde PVC-fri materialeløsninger til sundhedssektoren, harMELITEK indgået i to forskellige EU-finansiere-de projekter, der har til formål at udvikle ogdemonstrere at udskiftning af blød PVC, deranvendes i blodposer, er muligt. Blodposer harellers hidtil vist sig som det sværeste områdeat substituere både PVC og ftalater.

’PVCfreebloodbag' projektet er finansieretunder EU Life + og sigter mod at vise, at PVC-fri teknologien er et muligt alternativ til blod-poser. Et konsortium bestående af KarolinskaUniversitetshospital i Stockholm, og en gruppeselskaber, der tilsammen bygger en kompletforsyningskæde fra råmateriale til blodposesy-stemer, er gået sammen i projektet. Projektetshjemmeside er www.PVCfreebloodbag.eu

I et andet parallelt projekt - 'SafeBlood' - derer finansieret af Eurostar, forsøger MELITEK atudvikle et nyt modificeret materiale, der vilhave forbedret egenskaber i forhold til opbe-varing af blod. I dette projekt arbejder de sam-men med Teknologisk Institut og Rigshospita-let i Danmark for at udvikle og evaluere detnye materiale. De er partner med Haemotronici Italien, som er en producent af blodposer, -komponenter og -slanger, og som længe harleveret PVC-fri systemer til store producenter imedicinal industrien. Den største udfordring i at erstatte blød PVC i


blodposer er, at de vigtigste produktionstek-nologier, der anvendes til at producere PVC-blodposer, skal ændres til andre teknologier.Dette er grunden til, at grupperne i begge pro-jekter er gået sammen med virksomheder, derhar stor erfaring med at producere PVC-fri pro-dukter til andet udstyr indenfor sundhedssek-toren. Således overvindes teknologiskiftet ifremstillingssektoren via partnervirksomheder.Projektets udfordringer er samtidig den megetkonservative industri, der fremstiller blodpo-ser, samt en positiv bivirkning af den blødgø-rende ftalat DEHP. Virkningen består i, at nårDEHP lækker fra PVC og ud i blodet, har det enkonserverende effekt på blodlegemerne, ogopbevaringstiden forøges dermed. Det er imid-lertid blevet fundet i det tidlige arbejde iPVCfreebloodbag projektet, at opbevaringsti-den for de røde blodlegemer i PVC-fri blodpo-ser sandsynligvis ikke er signifikant kortere ogyderligere kan forbedres med tilsætningsstof-fer i poser til røde blodlegemer.

MELITEK har indgået i disse to projekter, da deer overbevist om, at tiden er moden til aterstatte blød PVC i blodposer, og deres polyo-lefin-baserede materialer har allerede i mangeår vist deres anvendelighed i andre medicinskeanvendelser. Ved at kombinere viden fra syge-huse med partnere, der tilsammen bygger enkomplet forsyningskæde, mener de, at de hargode chancer for at overvinde udfordringerne iat erstatte DEHP-holdig blød PVC i blodposer.Samtidig er der en stigende efterspørgsel efterPVC-fri produkter i den globale medicinskesektor, hvilket vil give 'first movers' mulighedfor at få en god markedsandel, samtidig med attilbyde forbedrede produkter med bedre øko-profil og uden brug af skadelige blødgørere(dvs. PVC-fri materiale, der ikke indeholderstoffer opført på EU’s kandidatliste.

Faktaboks om ftalater i medicinsk udstyr

Undersøgelser har fundet metabolitter af ftalater i urinen fra nyfødte indlagt på intensiv afdelin-ger, og ftalater og deres nedbrydningsprodukter findes i almindelighed i urin, blod, navlestrengs-blod, sæd, modermælk, livmodervæv og fostervand.

Reguleringen af ftalater i medicinsk udstyr falder ind under direktiverne for medicinsk udstyr,jævnfør 93/42/EEC, 90/385/EEC and 98/79/EC. Disse direktiver er i 2012 under revision.Medicinsk udstyr, der indeholder ftalaten DEHP, er underlagt en mærkningsordning. Derudover erdet forbudt at anvende DEHP i legetøj og småbørnsartikler i EU (1999/815/EC). Desuden stårDEHP på kandidatlisten, EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer samtSIN-listen.

Se faktaboks s. 16 for mere information om ftalater.


S U B S T I T U T I O N P Å H O S P I T A L E R Westfriesgasthuis (Dr. Gavin Ten Tusscher)Karolinska Universitets HospitalSygehus Sønderjylland (Torben Mikkelsen,Indkøbskoordinator).

PVC materialer med ftalater (plastblødgørere)bliver i stigende grad fravalgt i medicinskudstyr.

Man har i 30 år vidst, at ftalater lækker fra PVCog derved føres ind i patienter, der udsættesfor produkterne, der f.eks. er blodposer og–slanger, katetre, samt ernæringstuber og–blandingsposer. Det er især di(2-ethyl-hexyl)ftalat (DEHP), der benyttes i koncentra-tioner på op til 40-60 %.

DEHP er mistænk for at give fosterskader, ned-sætte reproduktionsevnen, skade diverseorganer og være hormonforstyrrende. De mestudsatte individer er for tidligt fødte, babyer ogbørn, da disse stadigvæk er under udvikling ogekstra sårbare overfor hormonelle forstyrrel-ser.

Der er mange alternative produkter på marke-det, og hospitaler rundt om i verden blivermere og mere opmærksomme på problematik-ken og flere vælger at substituere de ftalathol-

dige produkter med ftalatfrit udstyr – men derer fortsat mange, som ikke har gjort det.

Et eksempel på en virksomhed, der har udvik-let ftalatfrie slanger, er den medicotekniskevirksomhed Gambro, der laver produkter tildiabetes-behandling (nyre- og leverdialyse) ogandre sygdomme. De producerer ftalatfrihæmodialyseudstyr, hvor de som blødgørerbruger DEHA (bis(2-ethylhexyl)adipat). Prisenpå blodslangerne er den samme som de ftalat-holdige, da de har sænket prisen i takt med atefterspørgslen, og derved produktionen, ersteget. Det ftalatfrie udstyr bliver elektron-bestrålet, i modsætning til det ftalatholdige,der bliver dampsteriliseret. Gambro fortæller,at sterilisationsmetoden spiller en stor rolle påmange hospitaler, og der er en præference fordampsteriliseret udstyr. De er derfor i gangmed at udvikle en ftalatfri slange, der kan tåleen dampsterilisation.

Hospitalet ’Westfriesgasthuis’ i Holland harvalgt at have en næsten PVC- og ftalatfri bør-neafdeling (på nær blodposer, se afsnit omMELITEK). Dette har kunnet lade sig gøre udenen meromkostning for afdelingen.

På neonatal afdelingen på Sygehus Sønderjyl-land har de ligeledes stort fokus på ftalater. De


har gennemgået alle de produkter, der kom-mer i direkte kontakt med nyfødte, og erstattetdem med ftalatfrie alternativer. Det var i sintid deres miljømedarbejder, der var foregangs-mand for projektet, og afdelingen har stadig-væk stort fokus på ftalater ved hver indkøbs-runde. Deres ftalatfrie produkter inkluderer:intravenøse4 (IV) katetre, IV administrations-sæt, IV tuber, ernæringstuber, handsker, sutterog bandager.

’Karolinska universitetshospital’ i Sverige harhaft fokus på ftalater i medicinsk udstyr siden2003, hvor de lavede en opgørelse over bru-gen af bløde PVC produkter i afdelingerne. Iudfasningsperioden var første prioritet atudskifte ftalatholdig PVC i produkter, der bli-ver brugt over længere perioder af de mestsårbare grupper af patienter så som børn, her-under for tidligt fødte, og dialysepatienter. Desubstituerede produkter inkluderer handsker,hæmodialyse udstyr, intravenøse poser ogtuber, urinposer, ernæringstuber og katetre. Som efterspørgslen stiger, kan producenterne

af de alternative produkter sænke deres prisersåledes, at det ikke udgør en meromkostningfor hospitalerne at skifte til de mere sikrealternativer. Dette hjælpes også på vej af, atder i Danmark findes en PVC- og ftalatafgift,der udgør 2 kr. per kilo blød PVC og 7 kr. perkilo ftalat. Denne afgift er med til at udligneprisen på ftalatholdige og alternative produk-ter. Afgiften blev indført i 1999, og en under-søgelse fra Miljøstyrelsen og Skatteministeriet,skønnede på baggrund af provenuets størrel-se, at forbruget af ftalater fra 2002 til 2004faldt med 15 %.

En højere ftalatafgift ville hjælpe substitu-tionsprocesserne for ftalater og PVC endnumere på vej. Ftalater er fortsat et problem ispildevandsslam, idet ftalatindholdet i nogletilfælde er for højt til at slammet kan spredespå marker. I så fald brændes slammet, og deindeholdte næringsstoffer, især fosfor, går tilspilde.

4 Ind i en vene (blodåre)


Faktaboks om bisphenol A

Bisphenol A er et fast, hvidt stof fremstillet ved at rekombinere phenol og acetone, katalyseretmed saltsyre.

Bisphenol A

BPA har en østrogenlignende virkning i kroppen og falder således ind under kategorien hormon-forstyrrende stoffer. Dyreforsøg indikerer forstyrrelser i reproduktion, kræft, adfærds ogindlæringsproblemer, diabetes samt hjertekarsygdomme. Næsten alle mennesker i den udvikledeverden er udsat for en lav, men konstant påvirkning af BPA.

Bisphenol A (BPA) er tilladt til brug i fødevareemballager i EU (forordning 10/2011/EU). I januar2011 vedtog Europa-Kommissionen direktiv 2011/8/EU, som indeholder et EU-forbud mod frem-stilling af sutteflasker, der indeholder BPA, samt mod markedsføring og import til EU af sådanneprodukter. BPA står opført på EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffersamt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og fødevarestyrelsen har indført et midlerti-digt nationalt forbud mod BPA i produkter, som er rettet mod 0-3 årige. Forbuddet omfatter sutte-flasker og tudkopper, samt materialer som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0-3årige. Derudover har Frankrig i oktober 2011 indført et midlertidigt nationalt forbud mod BPA ialle fødevarekontaktmaterialer, herunder emballage..

B I S P H E N O L A S U B S T I T U T I O NBisphenol A (BPA) er et kemikalie, der primærtbruges i kombination med andre kemikalierved fremstillingen af plastikprodukter og resi-ner (harpikser). BPA bruges primært i produk-tionen af polycarbonat, som bruges til bl.a. pla-stikflasker, beholdere til fødevareopbevaring,ovenlysvinduer, medicinaludstyr, plastikservi-ce og sutteflasker. Derudover anvendes BPA iproduktionen af epoxylak, som anvendes ind-vendigt i øl- og sodavandsdåser til forseglingaf toppen af dåsen samt forsegling af indersi-den af konservesdåser og tuber. Dette er for atundgå afsmitning af metallet til fødevaren.BPA findes også i termopapir, som bl.a. brugessom kasseboner og faxpapir.

BPA har en østrogenlignende virkning i krop-

pen og falder således indunder kategorien hormon-forstyrrende stoffer.Dyreforsøg indikerer for-styrrelser i reproduktion,kræft, adfærds- og indlæ-ringsproblemer, diabetessamt hjerte-kar-sygdom-me. Næsten alle menne-sker i den udviklede ver-den er udsat for en lav,men konstant påvirkningaf BPA.

I udlandet er man flere steder begyndt atanvende andre materialer til erstatning for BPA idåser og anden konserves. I 1990erne begynd-te fabrikanter i Japan frivilligt at anvende poly-

CH3

HO OH

CH3


esterbelægning og kun bruge BPA som under-liggende klæbestof. Dette nedbragte indholdetaf BPA i fødevarer og drikkevarer betydeligt.

Green Century Capital Management, der rådgi-ver om miljøvenlige investeringer, foretog enrundspørge blandt 20 store fødevareprodu-center i USA om deres anvendelse af BPA ifødevareemballage. Heraf valgte 14 at svare,og fire gav udtryk for at gøre en indsats for atfinde erstatninger.

Den amerikanske producent af Eden OrganicBeans har siden 1999 anvendt dåser med enbelægning lavet ud fra en blanding af plante-baseret olie og resin. Dette skete på frivilligbasis og betyder en merudgift på 14 % tildåser. Tomater kommer dog ikke på den nyedåse, da den ikke er godkendt hertil endnu.

Hain Celestial lancerede i marts 2009 en BPA-fri beholder til modermælkserstatning, og deudvikler og afprøver løbende nye belægningerog satser meget på at finde BPA-fri emballagetil babymad.

Heinz bruger ikke længere BPA i dåser tilbabymad og vil fjerne stoffet fra glaslåg tilbabymad i England. Firmaet har også væretinvolveret i forskning og håber at fjerne BPA-holdig lak fra sine andre dåser.

Nestlé har iværksat flere projekter for at findealternativer til BPA. Alternativer til plastmaterialet polycarbonatinkluderer high density polyethylen (HDPE),metallocen, polypropylen (PP), polyethylen(PE) naphthalen og polyethersulfon.

US-baserede Eastman Chemical Co. vil blandtandet bruge deres produkt Tritan copolyestertil at erstatte polycarbonat i udstyr til blodte-rapi og håndtering af blod – såsom hæmatolo-giske filtre og beholdere. De udtaler, at tritancopolyester har god gennemsigtighed, er mod-standsdygtig overfor kemikalier, har en godforarbejdningsevne og eliminerer behovet forhærdning. Endvidere kan udskiftningen afBPA-holdig polycarbonat til tritan copolyesterske uden de store produktionstilpasninger.


B O S T O N S H O E C A R EInterview med Katarina Möllergren, ProductManager

Boston Shoecare er en virksomhed, der laverskobeskyttelsesprodukter. Midler, der beskyt-ter mod snavs og vand (imprægneringsmidler),indeholder for det meste fluorerede forbindel-ser så som perfluoroktansulfonater (PFOS) ogperfluoroktancarboxylat (PFOA). Disse stofferer sværtnedbrydelige og ophobes i menneskerog miljøet.

Boston Shoecare udviklede tilbage i 2007deres første produkter uden indhold af PFOSog PFOA og har nu helt udfaset brugen deraf. I2007 var der en livlig debat i Sverige om defluorerede forbindelser, efter at en svensk mil-jøorganisation udsendte en pressemeddelelseom, at de var skadelige for miljøet og menne-sker. Boston havde allerede udviklet de nyeprodukter og lancerede dem kort tid derefter.Boston anvender nu perfluorbutansulfonat(PFBS), som er en kortkædet perfluor forbin-delse. Boston baserer deres valg på, at under-søgelser har indikeret, at bioakkumuleringsev-nen og farligheden af de perfluorerede forbin-delser øges med voksende længde af alkylkæ-den. PFBS, med sine fire carbon-atomer, harsåledes en kortere kæde end PFOA og PFOSmed deres 8 carbon-atomer. Som en ekstra

sikkerhed for deres kunder er det PFOA/PFOSfrie produkt udformet, så det danner store par-tikler ved anvendelsen. Dette bevirker, at stof-fet bliver mindre flygtigt, og det mindsker risi-koen for indånding.

De undersøgte også muligheden for at erstattePFOA og PFOS med silikoneforbindelser, menfravalgte dette, da de fandt at silikone ikkegiver så god en imprægnering og opfører siganderledes på tekstilerne/skoene.

Boston Shoecare har også udviklet en vandba-seret imprægnering, der er PFOS- og PFOA-fri.Herved undgår man de opløsningsmidler, derfindes i andre typer. Den eneste forskel ianvendelsen er, at denne imprægnering skaltørre 6-8 timer inden brug, hvor produkterbaseret på opløsningsmidler ikke har behovfor at tørre.

Boston Shoecare oplever, at det mest er deyngre forbrugere, der er bevidste om hvadPFOA og PFOS er og derved gerne vil undgåstofferne. Derudover er det primært forhandle-re, der henvender sig med ønsket om at sælgeuskadelige produkter – de har ikke oplevetefterspørgsel fra kunder direkte.

For mere viden om PFOS og PFOA, se fakta-boks side 45.


Flere og flere virksomheder ser fordelene vedat substituere. Mange substituerer for at bibe-holde eller skabe et grønt image, mens andregør det for at være på forkant med lovgivnin-gen. Når et kemikalie får dårlig omtale og kom-mer i fokus i pressen, kan der for virksomhedervære en stor gevinst i at benytte mulighedenfor at substituere væk fra det omtalte kemikalieog erstatte det med et mindre farligt af slagsen.De får derved tiltrukket den voksende forbru-gergruppe, der ikke ønsker at udsætte sig selv,eller miljøet, for unødvendige potentielle ska-devirkninger. Men det kan være en langvarig ogdyr proces for en virksomhed at substituere, ogslutprodukterne kan ende med at være dyrereend de oprindelige. Til gengæld vil virksomhe-den stå stærkt på markedet den dag, der kom-mer lovgivning – oftest på EU-plan. Samtidigkan virksomheden ofte løse et arbejdsmiljøpro-blem, samtidig med at den kommer på forkantmed miljøbeskyttelse.

Af disse grunde stiger antallet af innovativevirksomheder, der er på forkant med udviklin-gen og opsatte på at fremstille mere sikre pro-dukter – både gennem produktionsprocesser-ne og i de færdige produkter. Men der er fort-sat brug for at stimulere denne udvikling yder-ligere. Vi udsættes stadig for mange kemikali-er, som kan skade sundhed og miljø, eller somer for dårligt undersøgt, hvorfor der er usikker-hed om deres eventuelt skadelige effekter.

Danmark kan som EU-medlem ikke umiddelbartselv forbyde farlige stoffer. Men den nævntestimulation af substitution kan bl.a. ske ved atindføre offentlig grøn indkøbspolitik, hvor bådestaten, regionerne og kommunerne stiller kravtil de mange varer og tjenesteydelser de køber– alene i Danmark udgør det 270 mia. kr./år.Grønne indkøb er allerede officiel politik, men ipraksis er der langt igen, idet det overlades tilde enkelte institutioners indkøbere at varetage

5 O P S U M M E R I N G


dette. De mere miljøvenlige produkter vil oftevære dyrere i indkøb, men tjene sig hjem pålængere sigt. Men dette er svært for institutio-nerne at tage højde for, da de skal have etstramt budget til at gå op i det enkelte år. Flerevirksomheder, som har brugt ressourcer på sub-stitution, klager over manglende interesse frakunderne, herunder offentlige institutioner.

En anden metode til at stimulere substitution erat lægge afgift på særligt farlige kemiske stof-fer. Men dette middel har ikke været brugt iDanmark siden SR-regeringen i 1999 lagdeafgift på PVC og ftalat-blødgørere. Sådanneafgifter skal godkendes af EU-kommissionen,men hvis de blot ikke diskriminerer importeredeprodukter ift. danskproducerede, vil Kommis-sionen normalt acceptere sådanne afgifter.


D E T Ø K O L O G I S K E R Å D www.ecocouncil.dk

• REACH og substitution i danske virksom-heder, 2006

• Farlige kemiske stoffer kan erstattes,2006 (udgivet på dansk og engelsk)

• Om bromerede flammehæmmere, 2006• REACH – a leap forward for industry,

made for Nordic Council of Ministers,2004

• Kemikalier, miljø og sundhed, 2007• Virkemidler til bæredygtig udvikling

(grønne skatter, offentlig grøn indkøbs-politik og miljømærkning), 2002

R E A C H K A N D I D A T L I S T E Nhttp://echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table

R E A C H A U T O R I S A T I O N S L I S T E Nhttp://echa.europa.eu/web/guest/addressing-chemicals-of-concern/authorisation/recom-mendation-for-inclusion-in-the-authorisation-list/authorisation-list

R E A C H L O V T E K S Thttp://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUri-Serv.do?uri=OJ:L:2006:396:0001:0852:DA:PDF

S U B S P O R Twww.subsport.eu

M I L J Ø S T Y R E L S E Nwww.mst.dk

• Hvidbog – strategi for en ny kemikaliepo-litik

• Hvad siger loven om kemiske stoffer ogprodukter

A R B E J D S T I L S Y N E Twww.at.dkHer findes bl.a. vejledning om arbejde medstoffer og materialer

B R A N C H E F O R E N I N G E N F O R S Æ B E ,P A R F U M E O G T E K N I S K / K E M I S K EA R T I K L E R www.spt.dkHer findes bl.a. branchens kemidatabase

F O R E N I N G E N F O R D A N M A R K S F A R V E -O G L A K I N D U S T R Iwww.fdlf.dkHer findes bl.a. vejledning til MAL-kodesyste-met

T H E I N T E R N A T I O N A L C H E M I C A LS E C R E T A R I A T , C H E M S E Cwww.chemsec.org

6 L Æ S M E R E


KandidatlistenEn del at EU's kemikalielovgivning REACH. En liste over særligt farlige stoffer (Substances ofVery High Concern – SVHC). Når kemikalierne er optaget på listen, skal producenter ogleverandører overholde en række krav, bl.a. har forbrugere ret til at få oplyst inden for 45-dage, om et stof fra kandidatlisten er indeholdt i en given vare.

Autorisationslisten En del at EU's kemikalielovgivning REACH. Som udgangspunkt er stofferne på listen forbudt,men hvis producenter får en særlig godkendelse, kan de bruge dem. De første stoffer bliverforbudt i 2014.

Bilag XVII (Listen over begrænsede stoffer)En del af EU’s kemikalielovgivning REACH. Når stoffer står på denne liste, betyder det, at detenten er forbudt at producere stofferne, at markedsføre dem eller at anvende dem. Bilag XVIIsamler en række forbud, der tidligere var at finde i direktiver og bekendtgørelser, men der erogså kommet nye regler til siden REACH blev vedtaget.

SIN-listen Listen er miljøorganisationen ChemSec’s (The Chemical Secretariat) bud på hvilke stoffer detbør være på kandidatlisten – idet de opfylder kriterierne for optagelse på kandidatlisten, sewww.chemsec.org/list

EU's liste over harmoniseret klassificering(tidligere kaldt ’Listen over farlige stoffer’): Indeholder stoffer, der er vurderet og klassificeretsamlet i EU. Listen indeholder over 8000 kemiske stoffer og stofgrupper.

Miljøstyrelsens liste over uønskede stofferListe over stoffer, som anvendes i store mængder, og hvor Miljøstyrelsen mener, at brugen pålængere sigt bør begrænses eller stoppes.

Miljøstyrelsens effektlisteEn liste over særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer, hvoraf de, der anvendes i storemænger, tillige findes på listen over uønskede stoffer.

EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stofferEn liste over stoffer, der skal undersøger nærmere for deres hormonforstyrrende virkninger.Stoffer er opdelt i fire kategorier; Kat. 1 stoffer: Klare tegn i dyreforsøg på hormonforstyrrende egenskaberKat. 2 stoffer: Potentielt hormonforstyrrende. Celle- og dyreforsøg indikerer potentiale for hor-monforstyrrende egenskaberKat. 3a stoffer: Har ikke vist hormonforstyrrende effekter i forsøgKat. 3b stoffer: Ingen data eller utilstrækkelig data til at udelukke hormonforstyrrende egen-skaber

A D V A R S E L S - O G P R I O R I T E R I N G S L I S T E R

FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN

ERSTATTES

– UDVIKLINGEN SIDEN 2006

Flere og flere stoffer undersøges og klassificeres som sund-

heds- eller miljøskadelige, og et stigende antal virksomheder

vælger at erstatte potentielt farlige stoffer – dette kaldes sub-

stitution. Substitution er gavnligt for både miljøet og menne-

sker, men også for virksomheden selv, da den kan pleje eller

skabe et grønt image og være innovativ og på forkant med

udviklingen og lovgivningen.

Denne publikation følger op på ”Farlige kemiske stoffer kan

erstattes”, fra 2006. Substitutionskonceptet og EU kemikalie-

lovgivningen REACH forklares, og danske virksomheder, der

har gennemgået en substitutionsproces, fortæller om deres

erfaringer, og hvad der er sket siden 2006. Virksomhederne

har f.eks. erstattet tungmetaller, industrielle drivhusgasser

samt hormonforstyrrende ftalat-blødgørere. Substitution sker

dog ikke blot i Danmark, så også udenlandske eksempler er

medtaget i den nye udgave. De forskellige kemikaliers egen-

skaber, skadevirkninger samt relevant lovgivning præsenteres

i faktabokse, og advarsels- og prioriteringslister forklares.

Substitution kan være en indviklet proces, og publikationen

kan benyttes som inspirationskilde til virksomheder samt som

informationskilde til alle andre interesserede.

Documents

Farlige kemiske stoffer kan erstattes