FAU-Nyt 55 - 2012

Nyhedsbrevet

FAU-NYT Nr. 55, november 2012

Udgivet af FAU - Foreningen Af Udviklingsforskere

Nyhedsbrevet FAU-Nyt – nr. 55, november 2012 – udgivet af Foreningen af Udviklingsforskere (FAU)

2

FAU-Nyt nr. 55, november 2012

ISSN: 1395 - 4911 Dette nyhedsbrev er udgivet af Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark (FAU), c/o DIIS, Strandgade 56, 1401 København K, fau(at)diis.dk, www.fau.dk. Dette nummer af FAU-Nyt er redigeret af Steffen Randahl. Indlæg til nyhedsbrev nr. 56 sendes til ovenstående adresse. HVAD ER FAU? Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark (FAU) blev dannet i 1982 og har til formål:

• At fremme samfundsvidenskabelig og anden forskning om den tredje verden; • At udbygge og styrke kontakterne mellem udviklingsforskningsmiljøerne i Danmark; • At støtte formidlingen af forskningsresultater.

MEDLEMSKAB: Medlemskab af FAU koster for studerende 175 kr., alm. medlemmer 250 kr., familie 300 kr. og organisationer 750 kr. Indbetaling kan ske på FAUs gironummer: 165 1161. Indmelding i foreningen kan ligeledes ske via vores hjemmeside www.fau.dk. FAUs BESTYRELSE 2012 Formand Søren Jeppesen (IKL, CBS) Kasserer Søren Jeppesen (IKL, CBS) Redaktører, nr. 55 Annette Skovsted Hansen og Jørgen Dige Pedersen (AU) EADI repræsentant Michael W. Hansen (IKL, CBS) FDS repræsentant Annette Skovsted Hansen (Asien Studier, AU) Sekretær Steffen Randahl (geografi, KU), vikar Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter: Annette Skovsted Hansen (Institut for Kultur og Samfund – Asienstudier, AU) Clemens Stubbe Østergaard (AU) Dipak Christensen (IU, RUC) Irene Nørlund (Professionshøjskolen Metropol) Jens L. Rasmussen Marianne Nylandsted Larsen (Institut for Geografi og Geologi, KU) Jørgen Dige Pedersen (Statskundskab, AU) Martin Hvidt (Center for Mellemøststudier, SDU) Neil Webster (DoDR, DIIS)

Vibeke Andersson (Institut for Kultur og Globale Studier, AAU) Aase Mygind Madsen (Socialrådgiveruddannelsen, VIAUC) Torsten Rødel Berg (Foulum, AU) Anne-Mette Kjær (Statskundskab, AU) Iben Nathan (KU-Life, Skov & Landskab, KU) Peter Kragelund (ISG, RUC) Jacob Lindahl (RUC) Line Kikkenborg Christensen (AAU)

FAUs sekretariat: Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark (FAU), c/o DIIS, Strandgade 56, 1401 Kbh. K., tlf.: 32 69 86 90 (kontortid fredag kl. 9.00-12.00), e-mail: fau(at)diis.dk. Find mere information på www.fau.dk


3

INDHOLD

LEDER ...............................................................................................................................................4

INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE ...............................................................................................................5

FAU ÅRSMØDESEMINAR – I ÅR I SAMARBEJDE… ...............................................................................6

DANSK UDVIKLINGSBISTAND: BUSINESS AS USUAL? ............................................................................8

UDVIKLINGSFORSKNINGENS ROLLE I DANSK BISTAND – HVAD SKAL VI BRUGE EN POLITIK FOR

UDVIKLINGSFORSKNING TIL? HAR VI BRUG FOR EN? ........................................................................ 11

BUILDING STRONGER UNIVERSITIES PLANLÆGGER NY FASE – NU MED ØGET SYD-EJERSKAB ........... 14

BUILDING STRONGER UNIVERSITIES – HALVVEJS GENNEM FASE 1 OG STADIG KNASTER .... .............. 16

DET NORDISKE SAMARBEJDE PÅ SKINNER ... ..................................................................................... 20

KNOWING DEVELOPMENT – DEVELOPING KNOWLEDGE? 2ND NORDIC CONFERENCE FOR

DEVELOPMENT RESEARCH: CALL FOR WORKING GROUPS ............................................................. 21

FORUM FOR DEVELOPMENT STUDIES .............................................................................................. 23

NYE INTERNATIONALE RAPPORTER .................................................................................................. 24

NYT FRA SEKRETARITATET ............................................................................................................... 25


4

Leder Af Jørgen Dige Pedersen og Annette Skovsted Hansen Med efterårets komme er vi klar med endnu et nummer af FAU Nyt. Danida er i fokus i dette nummer, der udkommer i året, hvor Danida fejrer 50 års jubilæum med ny minister, ny lov og ny strategi. Loven og strategien er emnet for et interessant og kritisk indlæg fra Lars Engberg-Pedersen. Derudover er der også en ny forskningsstrategi på vej og i den anledning havde FAU et seminar om emnet i maj måned, hvor Christian Friis Bach deltog. Vi optrykker her Helle Munk Ravnborgs oplæg til debatten. Nummeret byder også på nyheder om Building Stronger Universities med indlæg fra nogle af de involverede forskere, om Nordisk konferencesamarbejde, samt om det kommende FAU årsmødeseminar, som vi håber mange vil finde det interessant at deltage i. Du kan også finde indkaldelse til årsmødet i starten af nummeret. Vi ønsker Danida tillykke med de 50 år, Jørgen Dige Pedersen og Annette Skovsted Hansen NB. Ved redaktionens slutning er der kommet nyt om, at Danida planlægger at fjerne sin støtte til Nordisk Afrikainstitut (NAI) i Uppsala (se Ulandsnyt.dk). Der er ingen tvivl om, at NAI igennem årene har haft stor betydning for det danske u-landsforskningsmiljø, og at en svækkelse af instituttet vil indvirke negativt på også den danske Afrika-forskning. Vi følger op på sagen.


5

Indkaldelse til Årsmøde

INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE

FORENINGEN AF UDVIKLINGSFORSKERE

Mandag d. 19. november 2012 kl. 17.15 – 18.30 Årsmødet afholdes på Copenhagen Business School (CBS), Solbjerg Plads 3, lokale SP207 (2. sal, lokale 207)

Dagsorden

1) Valg af dirigent 2) Beretning fra bestyrelsen om det forløbne års arbejde 3) Fremlæggelse af regnskab 4) Fastsættelse af kontingent 5) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6) Valg af revisor og revisorsuppleant 7) Behandling af indkomne forslag 8) Eventuelt

Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest mandag d. 12. november 2012. Forslag sendes til FAUs sekretær, Steffen Randahl, FAU, c/o DIIS, Strandgade 56, 1401 København K eller [email protected]

På glædeligt gensyn til et godt møde

Med venlige hilsner fra

FAUs Bestyrelse


6

FAU Årsmødeseminar – i år i samarbejde… FAUs årsmødeseminar afholdes i år som heldagsseminar i samarbejde med Danish Development Research Network (DDRN) og Danish Forum for Micro-finance (DFM). Annonceringen af seminaret findes herunder. Ønsker du at deltage bedes du sende en mail til sekretariatet: fau(at)diis.dk

Can the private sector reduce poverty? The role and impact of ‘Markets for the poor’ approaches and microfinance FAU-DDRN-DFM 1-day seminar Monday 19th November 2012, 09.00-17.00 Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, Frederiksberg Room SPs03 (Ground floor, room 03, Ernest & Young Auditorium) Poverty reduction used to take centre stage for governments and donor agencies. However, along with a shift towards private sector responsibilities, new approaches to poverty reduction have popped up. Among those approaches, involving the private sector through ‘Markets for the poor’, ‘Pro-poor Growth’ and ‘Microfinance’ have received substantial attention and funding. Though some progress has taken place in some parts of some countries, poverty continues to be a central feature in many countries and inequality continues to grow. So, apart from a few celebrated examples like China and Vietnam, limited progress seems to have taken place. In order to discuss what the contributions and shortcoming of involving the private sector have been, the Association of Development Researchers in Denmark (FAU – www.fau.dk ) in collaboration with the Danish Development Research Network (DDRN – www.ddrn.dk ) and Danish Forum for Microfinance (DFM – www.mikrofinans.dk ) would like to invite researchers, practitioners and other interested for a 1-day seminar. Program – Monday 19th November 2012: 09.00-09.45: Registration (and coffee and tea) 09.45-10.00: Welcome, by Søren Jeppesen (Chairman of FAU & CBS) and Christian Kruse (Chairman of DFM Board) 10.00-11.00: 1st Plenary session, by Ruth Stewart (Universities of London and Johannesburg), 'Is microfinance the solution to anything? The evidence for (and against) its contribution to poverty reduction' & Discussion 11.00-11.30: Break, coffee, tea and water 11.30-12.30: 2nd Plenary session, by Frank Lusby (Action for Enterprise, USA), ’Collaboration with the private for Pro-poor market development) 12.30-13.30: Lunch (served outside room SPs03)


7

13.30-13.45: Introduction to the afternoon & Working groups, by Arne Wangel (Chairman of DDRN and DTU) 13.45-15.45: Group sessions (2 groups with focus on different issues related to the the key notes and key themes (Group 1: Peter Blum Samuelsen (DFM) & Frank Lusby, Group 2: Arne Wangel (DDRN) & Ruth Stewart) – coffee, tea and refreshments will be served 15.45-16.45: Plenary (short presentation of group work issues and joint debate on key themes) 16.45-17.00: Wrap up, by Søren Jeppesen and Arne Wangel Registration: Participation is for free with refreshment and lunch included, however, registration is needed as the number of seats is limited. You register through emailing to FAU ([email protected]), no later than Friday 9.11. 12 o’clock noon. Sponsors: The seminar is sponsored by the Danish Ministry of Foreign Affairs/Danida. FAU, DDRN and DFM


8

Dansk udviklingsbistand: Business as usual? Af Lars Engberg-Pedersen Vi har fået en ny grundlov for udviklingssamarbejdet og vi har fået en ny udviklingsstrategi alt sammen på et år med en ny udviklingsminister. Det tyder jo på nybrud, men er det også det? Mit svar er både og. Overordnet er der meget kontinuitet, hvilket kun er godt, fordi bistanden ikke skaber resultater på den korte bane, men der er også visse tegn på større og mindre ændringer. Lad mig tage emnerne et for et. Christian Friis Bach (CFB) annoncerede ved sin tiltrædelse som udviklingsminister at nu skulle udviklingssamarbejdet handle om ballade, budgetstøtte og benhårde prioriteringer. Balladen gik på at bistanden skal fremme menneskerettighederne, så almindelige mennesker kan og vil kræve deres ret over for myndigheder og regering. Fokusset var således skiftet fra Søren Pinds begejstring for frihed, men i et overordnet perspektiv er der ikke meget forskel i den værdipolitiske udnyttelse af udviklingsbistanden. Den skal fortsat anvendes til at udbrede værdier, som vi i Danmark tillægger særlig stor betydning. CFB har talt meget mere varmt for generel budgetstøtte end det har været sædvane i Danmark, og han har da også mødt betydelig modstand. I en tid, hvor andre donorlande bliver stadig mere orienteret mod resultater og dermed mod forbindelsen mellem udvikling og lige netop deres bistand, er det forfriskende at se et ønske om mere generel budgetstøtte, hvis håndfaste resultater jo er overordentligt svære at identificere. Det er endnu for tidligt at vurdere, om vi taler om marginale eller væsentlige omallokeringer af bistanden, men under alle omstændigheder hører emnet hjemme i redskabsskuffen og ikke på reformhylden, selv om det langt fra er uvæsentligt. De benhårde prioriteringer er det mindst konkrete af sloganet. Det er heller ikke nyt, idet vi de seneste 10 år gang på gang har hørt om, at den daværende regering ville skabe flere resultater for den samme krone. Skulle man sige noget, går CFB faktisk imod Søren Pinds benhårde lukning af bistand til Latinamerika ved – efter min mening fornuftigt nok – at fastholde Bolivia som prioritetsland. Hvad angår pengesiden, er der dog tale om et nybrud. Regeringens beslutning om at øge udviklingsbistanden mod 1 % af BNI over en ikke nærmere bestemt årrække er markant i en krisetid. Endskønt det ikke i sig selv frelser ret meget af denne verden, er det et signal til omverdenen om at Danmark ønsker at engagere sig i denne verdens problemer. Udviklingsbistanden er i mange henseender Danmarks vigtigste udenrigspolitiske instrument, og en stor og stigende bistand giver utvivlsomt megen respekt også i rigere lande. Umiddelbart var der ikke meget, der tydede på at krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling skulle blive genstand for en ændret tilgang. I et fælles udenrigspolitisk oplæg forud for valget sidste efterår, talte S, SF og de radikale om betydningen af at bruge udviklingsbistanden til at skabe stabilitet og reducere terrortruslen. Efterfølgende er udviklingsbistanden blevet delt i to: En fattigdomsorienteret ramme på 12,5 mia. kr. i 2013 og en såkaldt global ramme på næsten 3 mia. kr., der anvendes på mange forskellige formål inkl. stabilisering, klimaindsatser, Det Arabiske Initiativ, gældslettelse, naboskabsprogrammet og ikke mindst flygtningemodtagelse i Danmark (924 mill. kr.).


9

Ikke desto mindre er retorikken ændret. I en kommentar til en række evalueringer af dansk bistand til Afghanistan, udtrykte CFB visse forbehold omkring sammenkoblingen af udviklingsbistand og militære interventioner. Samtidig har han dog legitimeret dansk bistand til Somalia ved at henvise til terrortrusler. Der er således ikke tale om noget nybrud, men nok om en lidt større grad af forsigtighed end da Søren Pind var ved magten. Ser man på den nye udviklingspolitiske strategi, er det udover skiftet til menneskerettighederne som det gennemgående element svært at få øje på markante ændringer. Blandt de fire prioriteringer (menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt og stabilitet og beskyttelse) ligger den største politiske signalværdi nok i at de sociale sektorer nævnes som noget væsentligt. Det er i modstrid med den tidligere strategi fra maj 2010, og det er i modstrid med de internationale tendenser, hvor vækst og økonomiske fremskridt har været genstand for stigende opmærksomhed de senere år. Farven i den grønne vækst er også ny, men det er endnu for tidligt at sige hvor meget den kan dække. CFB har erklæret at støtten til de multilaterale institutioner skal styrkes, og der har været tale om at genopfinde 1990ernes aktive multilateralisme. Hvad det præcist skal føre til er fortsat uklart. I pamfletten Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2013-2017 fra august i år hedder det sig, at bidragene til det multilaterale område skal udgøre en voksende andel af den samlede bistand, og der nævnes pudsigt nok et bidrag på 133 mio. kr. til Den Asiatiske Udviklingsfond – måske ikke lige den mest centrale institution, hvis man ønsker at styrke det multilaterale samarbejde. Et felt, som kunne blive et markant nybrud, udgøres af det, der går under navnet politikkohærens. Det er i stigende grad klart for enhver at det ikke kun er udviklingsbistanden, der påvirker fattige landes udviklingsmuligheder. Det er også en lang række andre politikker, som de rige lande fører. EU's landbrugssubsidier er en af de mere kendte af slagsen, men det påvirker også fattige lande, når vi bygger en motorvej, der forøger CO2-udslippet og dermed accelerer klimaforandringer i Syd, når vi opkøber medicin i forbindelse med globale epidemier og dermed presser prisen op eller sågar tømmer lagrene, osv. I den nye lov om udviklingssamarbejde findes der en henvisning til dette emne. Det hedder således i paragraf 1, stk. 2 at ”det anerkendes, at udviklingslande ikke kun påvirkes af udviklingspolitiske tiltag, men også af tiltag på øvrige politikområder.” Ikke videre forpligtende, og det lader også til at CFB har svært ved at overbevise magtfulde dele af statsadministrationen om det betimelige i at lade eventuelle effekter på fattige lande indgå i overvejelserne om nye politikker i Danmark. En sandsynlig udvikling er at Danmark vil lægge vægt på kohærens i EU-sammenhæng, hvor emnet allerede har en lang historie, men også har svært ved at føre til konkrete forandringer. Samlet set er det lidt tidligt at vurdere graden af nybrud med den nye regering. Det tager tid at gennemføre nye ideer, og derfor kan der let være tale om krusninger på den politiske overflade, som ikke får den store betydning for bistanden i praksis. Omvendt er det også muligt at nogle af de mere kontroversielle ideer (politikkohærens, prioritering af det multilaterale system, ændret tilgang til udvikling og sikkerhed) trænger til at ’simre’ lidt, inden de får en klarere udformning, som kan bringes i anvendelse. Interessant er det at en række af de nye tiltag delvist går mod internationale tendenser. Fokusset på menneskerettigheder ramte svensk bistand for mere end 10 år siden og har ikke nær den samme betydning for mange andre donorer, selv om også Finland og EU bevæger sig i den retning i øjeblikket. Opprioriteringen af generel budgetstøtte kommer 5-7 år efter englænderne, hollænderne og svenskerne, og de trækker sig nu alle noget tilbage fra denne bistandsform. Politikkohærensen har simret længe hos andre donorer, selv om den endnu ikke er blevet gennemført med konsekvens noget sted. Den vægt som de sociale sektorer har fået i hvert fald i den


10

udviklingspolitiske strategi er markant i lyset af den kritik, som har ramt 2015-målene og udviklingsbistanden for at være for socialt orienteret. Endelig er ambitionen om en stigende udviklingsbistand i klar modstrid med udviklingen i hovedparten af donorlandene. At dansk bistand går ’egne’ veje viser noget om, i hvor høj grad internationale tendenser, udviklingsmål og bistandsprincipper påvirker de enkelte bistandsorganisationers arbejde. Danmark må som et lille, internationalt orienteret land formodes at være særligt modtagelig for internationale tendenser, og dansk bistand er da også i høj grad præget af disse. Ikke desto mindre er det tydeligt at indenrigspolitiske forhold på en speget måde sætter sig igennem. F.eks. er der meget ringe dansk opbakning omkring opprioriteringen af generel budgetstøtte, som det til trods nyder ministerens støtte. Betragter man det seneste års ændringer af dansk udviklingsbistand i lyset af de sidste 5-10 års fundamentale forandringer af betingelserne for det internationale udviklingssamarbejde, synes nybrudene små og få. Den traditionelle bistands rolle er for nedadgående både økonomisk og politisk. Økonomisk er udenlandske investeringer og pengeoverførsler fra migranter af langt større betydning i mange lande. Udviklingssamarbejdet mellem lande i Syd er også stigende, og bistanden fra private fonde og organisationer vokser støt. Politisk udfordres den traditionelle bistand af Syd-Syd samarbejdets mere kontraktuelle natur, af væksten i fattige lande, som får mindre behov for bistand, og af det faktum at mange fattige mennesker nu lever i de voksende økonomier, som langt fra vil acceptere de politiske betingelser forbundet med traditionel bistand. Derudover er den traditionelle bistands ensidige fokus på fattige lande ikke hensigtsmæssig i en verden, hvor fattigdommens årsager nok så meget findes på det globale niveau i form af klimaforandringer, stigende fødevare- og energipriser, m.v. I en sådan verden er der alvorligt brug for nytænkning og for en anden finansiering og fokusering af udviklingssamarbejdet. Om dansk bistand prioriterer menneskerettigheder, grøn vækst og sociale fremskridt forekommer i den sammenhæng ret så uvæsentligt. Her er det emner som politikkohærens, international beskatning, effektivisering af globale beslutningsprocesser, bekæmpelse af skattely og fødevarespekulation, finansiering af klimatilpasning, osv., der er afgørende. CFB taler en del om bistandens katalyserende rolle som en pioner, der trækker privat kapital i retning af fattigdomsbekæmpelse. Det er yderst fornuftigt, men han er desværre hæmmet af at de fundamentale årsager til fattigdom i stigende grad ligger uden for udviklingsbistandens område. Han kan således være nok så fremadskuende, men det hjælper ikke det store, hvis ikke hans ministerkollegaer også tænker i de baner. Tænk nu hvis regeringen i sin politikudformning konsekvent tog højde for eventuelle effekter på fattige lande, hvis Margrethe Vestager opgav sin lidt provinsielle surhed over international beskatning, hvis udenrigsministeren – hvem det end måtte være – kastede sig ud i reformer af det multilaterale system, så beslutningsprocesserne ikke er skævvredne til fordel for Vesten, hvis finansministeren begyndte at interessere sig for uligheder og uhensigtsmæssigheder i det internationale finansielle system, og hvis statsministeren tog et ansvar for Danmarks andel af de globale uligheder, der fortsat fastholder mennesker og samfund i fattigdom. Så ville der være tale om nybrud, og så kunne politikerne fortjent iklæde sig den førertrøje, som de så ofte mener er Danmarks i det internationale udviklingssamarbejde.


11

Udviklingsforskningens rolle i dansk bistand Hvad skal vi bruge en politik for

udviklingsforskning til? Har vi brug for en? Af Helle Munk Ravnborg Bidraget er baseret på et mundtligt diskussionsoplæg givet på FAU-DDRN seminar om udviklingsforskningens rolle i den nye Danida strategi afholdt den 3. maj 2012. At have en politik er ikke en forudsætning for forandring! Forandringer sker hele tiden gennem gradvise institutionelle forandringer, som kan være mere eller mindre synlige og mere eller mindre bevidste. Som et eksempel er det mit indtryk, at der de senere år er sket en forskydning i anvendelsen af de midler, der bliver delt ud via FFU, således at en større del i dag går til institutionelle bidrag (taxameter penge) til danske universiteter i forbindelse med uddannelse af Ph.D. kandidater fra ’syd’, mens en stadig mindre del går til aflønning (frikøb) af danske og andre forskere på post Ph.D. niveau til gennemførelse af forskningsaktiviteter. Fordelen ved at have en udviklingsforskningspolitik og en tilhørende strategi er, at en politik og en strategi – og ikke mindst processen omkring deres tilblivelse, løbende justering osv. – hjælper til at gøre forandringsprocessen, de faktiske prioriteter og de forskellige til- og fravalg mere gennemsigtige og bidrager til en større forståelse og et større ejerskab omkring dem. For mig at se vil en udviklingsforskningspolitik skulle overveje følgende tre aspekter: o indhold – hvad skal forskning som en del af udviklingssamarbejdet? o aktører – hvem skal lave forskningen og hvor? o finansiering – hvad skal finansiere hvilke dele af forskningen? Den tilhørende udviklingsforskningsstrategi vil så selvsagt skulle overveje, hvordan vi kommer fra der, hvor vi er nu, til der, hvor vi skal hen. INDHOLD – hvad skal forskning som en del af udviklingssamarbejdet? Den danske betegnelse ”udviklingsforskning” er langt fra entydig og dette har over tid givet anledning til mange diskussioner. Er udviklingsforskning ”forskning i udvikling og udviklingsprocessen” eller skal det forstås mere bredt som ”forskning for udvikling”? Det er selvsagt en vigtig afklaring for de videre politikovervejelser på området. Klart er det i hvert fald, at der i syd ikke alene er brug for forskning i udviklingsprocessen, men helt generelt er brug for mere forskning. Den globale forskningsulighed er enorm. Mens OECD landene huser 21% af verdens befolkning, 58% af verdens indkomst, 72% af verdens internet brug og 80% af verdens forskningsfinansiering, så huser Afrika kun 2% af verdens forskere. Denne ulighed giver en tilsvarende ulighed i kapaciteten til at fastlægge forskningsprioriteter på kort sigt gennem allokering af midler og på længere sigt gennem uddannelsesplanlægning. Ligesom i andre dele af verden spiller det at have en national forskningskapacitet en afgørende rolle i udviklingslandene. Ikke alene er det en forudsætning for at sikre adgang til international forskning. En national forskningskapacitet er også afgørende for innovation (teknologisk, organisatorisk, sundhedsfaglig etc.), og for at der eksisterer et vidensgrundlag for politiske,


12

lovgivningsmæssige og administrative tiltag i det enkelte land. Endelig er eksistensen af en national forskningskapacitet og forankringen af i hvert fald en del af denne på landenes universiteter afgørende for at sikre kvaliteten af universitetsundervisningen og dermed de faglige kompetencer for de ingeniører, landbrugsrådgivere, miljøteknikere, skattemedarbejdere, fødselsregistermedarbejdere, jurister, osv. osv., som universiteterne uddanner. Det at have en stand af veluddannede og fagligt kompetente embedsfolk, teknikere osv. er et vigtigt element i bestræbelserne på at mindske vilkårligheden og øge kvaliteten i den offentlige administration og derigennem gradvist og ad lovens og demokratiets vej få nedbrudt strukturelt baseret ulighed. Forskningskapacitet er andet og mere end samarbejde med forskere i syd og forskeruddannelse. Derfor skal der også andet og mere til end forskningssamarbejde og forskeruddannelse for at mindske den globale forskningsulighed og sikre udviklingslandene en større forskningskapacitet. I denne sammenhæng kan man med fordel lade sig inspirere af den svenske politik for ’forskning for udvikling’ fra 2010 i forhold til at få udvidet vores forståelse af forskningskapacitet til også at indeholde kapaciteten til at

• tilbyde attraktive forskningsmiljøer • identificere og definere forskningsproblemsstillinger • udføre og anvende egen forskning – f.eks. i undervisning • deltage i og anvende international forskning • evaluere forskning – både ex-ante og ex-post – og • publicere og videreformidle forskning

Det er altså ikke nok at tænke forskningskapacitet på individniveau eller på forskningsinstitutionsniveau. Støtte til styrkelse af forskningskapacitet skal også have øje for tre andre forhold, nemlig:

• sammenhængen mellem undervisning og forskning og mellem forskning og det øvrige samfund;

• det samlede forskningsmiljø; og • forskningsforvaltningen.

Selvom der i det danske udviklingssamarbejde er elementer, der bidrager til visse af disse punkter, er det for mig at se sparsomt med bidrag til initiativer, der systematisk og velovervejet bidrager til den samlede vifte af tiltag, der vil være nødvendige for at øge syd-landenes forskningskapacitet. Hvorfor er det f.eks. FFU i Danmark, der tager endelig stilling til bevilling til pilotprojekter i Tanzania og andre steder, og ikke et udvalg under det nationale forskningsråd i Tanzania, evt. med dansk deltagelse? En sådan model ville kunne styrke det aspekt af forskningskapaciteten, der handler om kapaciteten til at evaluere forskning. I forhold til styrkelse af forskningskapacitet i denne bredere betydning vil der for mig at se være oplagte muligheder for en udstrakt koordination mellem donorer – noget som burde indgå i overvejelserne især til en eventuel strategi. AKTØRER: Hvor skal forskningen foregå? Hvem skal udføre den? Forskningen i sig selv er naturligvis en oplagt del af indsatsen for at styrke forskningskapaciteten, og det er derfor ligeså oplagt helt afgørende, at forskere i syd deltager både i nationale forskningsaktiviteter, i bilaterale forskningssamarbejder og i regionale og internationale samarbejder.


13

Forskningssamarbejde kan i sig selv være et vældig godt instrument til at bidrage til kapacitetsudvikling – både i syd og i nord – og til at skaffe forskere i syd adgang til forskningsnetværk, viden, nye metoder mm. Danske forskere kan være vigtige aktører i bestræbelserne på at øge forskningskapaciteten i udviklingslandene gennem nord-syd forskningssamarbejde, for så vidt som de har værdifuld viden at bidrage med. Derudover vil der, så længe Danmark er engageret i et bredt dansk-finansieret udviklingssamarbejde, være behov for forskning til at understøtte dette, dvs. forskning, der understøtter Danmarks udviklingsorienterede deltagelse i politisk og faglig dialog med udviklingslande og internationale organisationer og i gennemførelsen af og opfølgningen på Danmarks deltagelse. Ud over at deltagelsen af danske forskere i forskningssamarbejde kan bidrage til styrkelsen af forskningskapaciteten i syd og at det danske udviklingssamarbejde har behov for forskningsbaseret viden, der kan understøtte indsatsen, har danske forskere ofte en egen forskningsinteresse i at indgå i forskningssamarbejde med forskere i syd, nemlig den at skaffe sig viden om fænomener i syd (planter, bakterier, sygdomme, økonomiske og politiske processer, danse og sprog, osv.). FINANSIERING: Hvad kan og bør bistandsrammen finansiere og hvilken forskning bør finansieres andre steder fra? Bistandsrammen kan – og bør som et minimum – støtte

• styrkelsen af forskningskapacitet i syd i bred forstand; • støtte til forskning for udvikling, dvs. forskning, der bidrager til og viser veje for

fattigdomsreduktion i syd eller i partnerskaber med syddeltagelse. For så vidt at der er tale om støtte til forskningspartnerskaber, må man forvente et gradvist stigende syd-ejerskab, og at danske og internationale partnere gradvist går fra at indtage ledende roller til i stedet at deltage på invitation fra syd-partnere

• støtte til forskning, der direkte understøtter Danmarks nuværende og fremtidige deltagelse i udviklingssamarbejde

Spørgsmålet er imidlertid om bistandsrammen også – på kort og længere sigt – skal finansiere den bredere faglige forskning i Danmark – naturvidenskabelig såvel som humanistisk og samfundsvidenskabelig – der er nødvendig for at sikre, at danske forskere har kompetencer, der gør dem attraktive som partnere for forskere i syd og for at give Danmark mulighed for at forfølge sine internationale interesser. En udviklingsforskningspolitik vil blandt mange andre spørgsmål skulle indeholde overvejelser om, hvorvidt denne type forskning i gradvist øget udstrækning ville skulle finansieres gennem andre offentlige eller private midler. Dette ville muliggøre, at den del af udviklingsbistandsrammen, der anvendes til forskning i højere grad reserveres til støtte for aktiviteter, der bidrager til styrkelsen af forskningskapacitet (i den brede forstand) i syd, samt til forskning, der bidrager til at understøtte den danske deltagelse i det brede udviklingssamarbejde. Bemærk: DANIDA’s nye strategi forventes færdig i maj 2013. Redaktionen


14

Building Stronger Universities Planlægger ny Fase – nu med Øget Syd-ejerskab

Af Torsten Rødel Berg, Rådgiver, Forskningsinternationalisering, Science and Technology, Aarhus University Baggrund Efter at have fået tilført en ekstra bevilling på 19 millioner kroner, forbereder det for de danske universiteter prestigefyldte Building Stronger Universities in Developing Countries nu sin anden fase. Historien begyndte da Danske Universiteter, som implementerer det Danida financierede program, i 2008 etablerede en arbejdsgruppe med fokus på samarbejde med udviklingslande indenfor kapacitetsopbygning af forskning og forsknings-baseret undervisning. Arbejdsgruppens første rapport fra 2009 anbefalede 7 tematiske platforme for kapacitetsopbyggende aktiviteter i samarbejde med universiteter i Syd. Derefter fulgte en række konsultative møder, hvor en stor del af dansk udviklingsforskning var involveret og udtrykte stor entusiasme omkring programmet, som samtidig – på DANIDA’s anbefaling – blev restruktureret til at omfatte 4 tematiske platforme:

- Miljø og Klima

- Vækst og Beskæftigelse

- Stabilitet, Demokrati og Rettigheder

- Sundhed

Barberingen faldt ikke i lige god jord i alle forskningsmiljøer. Ikke mindst landbrugsforskningen, som blev slået sammen med Vækst og Beskæftigelse, fandt at primærproduktion blev overskygget af værdikædetænkning. Processen hen imod et egentligt projekt var især i denne platform præget af en vis turbulens. På mere generelt plan betød en kombination af tidspres og manglende erfaring hvad angår projekter af denne art, at programformuleringen ikke i udpræget grad var præget af konsultative processer og deraf følgende ejerskab fra syd-universiteter, hvoraf de fleste er at finde i Afrika Syd for Sahara (specielt Ghana og Tanzania). Dette har betydet at det program som så dagens lys i 2011 (og som i første fase kører til 2013 men som i sin helhed har en tidshorisont til 2019) og som for at lykkes kræver en høj grad af efterspørgsel fra syd, har fået en langsom start for visse platformes vedkommende. Partnerne i syd har simpelt hen ikke indenfor de givne tidsrammer – på trods af udtalte behov for programmets aktiviteter - nået at institutionalisere programmet og mobilisere sine forskningsmiljøer til at skabe tilstrækkelig efterspørgsel efter de kurser, PhD vejledere, samt netværksmidler som udbydes. Fase 2 – Mere ejerskab i Syd I erkendelse af ejerskabsproblematikken, og som forberedelse til programmets anden fase (2013-2015) afholdt Danske Universiteter derfor i august 2012 en fælles planlægningsworkshop med repræsentanter fra platformenes styrekomiteer i både nord og syd. Workshoppen, som fik besøg af Udviklingsministeren, blev efterfulgt af en rundtur til de danske universiteter, hvor de afrikanske deltagere fik mulighed for både at få et overordnet indtryk af universiteterne, samt at netværke med forskningsmiljøerne. Målsætningen med workshoppen, som bl.a. benyttedes sig en logical framework tilgang, var at skabe en fælles forståelse af hvad institutionel kapacitetsopbygning egentlig er for en størrelse,


15

samt at udvikle ideer til aktiviteter indenfor en række tematiske områder, hvoraf følgende blev prioriteteret:

• E-learning,

• Research Networks and Communication

• Research Dissemination and Outreach

• Problem-based learning samt Research Networks

De enkelte platforme prioriterer de ovennævnte temaer forskelligt: På Miljø og Klima platformen har Research Networks and Communication 1ste prioritet, medens de tre andre platforme prioriterer e-learning højest. Problem-based learning er et andet tema, som har stor tilslutning. Formålet for programmet er – som det stort set var det i fase 1 - at styrke syduniversiteterne gennem kapacitetsopbygning inden for forskning, forskningsbaseret uddannelse, samt formidling. Hver platform har udarbejdet concept notes omkring de prioriterede temaer, mens detailplanlægningen forventes baseret kortlægning af ekspertiser og behov, kick-off meetings og lignende. Det må forventes, at den fælles planlægningsprocess som indtil videre hare udmøntet sig i en fase 2 ansøgning til Danida, også danner basis for et program der er mere præget af bred efterspørgsel hos partneruniversiterne i syd end tidligere. Det må dog også forventes, at der for at opnå succes, skal mere til end en enkelt fælles planlægningsworkshop, selvom programmet, i takt med at der i stigende grad udveksles forskere og undervisere, får sit eget momentum.


16

Building Stronger Universities – halvvejs gennem fase 1 og stadig knaster ....

Af Søren Jeppesen, CBS’ repræsentant i Danske Universiteters Ulandsgruppe, næstformand i Growth and Employment platformen og lektor, CBS Building Stronger Universities initiativet er efterhånden 1 1/4 år inde i den første fase, der løber fra 1.8.2011-31.7.2013. Det betyder at de fire platforme (Human Health, Climate and Environment, Growth and Employment samt Stability, Democracy and Rights) har fået en række erfaringer med det interne samarbejde og implementeringen af aktiviteterne med partner universiteterne. Der er kommet en ekstrabevilling til formidling af forskning på 19 mil. kr. til (se Torsten Rødel Bergs artikel andet steds i Nyhedsbrevet) og der er ved at blive varmet op til hvordan forløbet op til fase 2 skal være. Og hvordan ser det hele ud? Siden sidst - hvor endte ansøgningsprocessen og de endelige beslutninger? Bevillingen i fase 1 er fordelt med 20 mil. kr. til hver af de to platforme Growth and Employment og Human Health, mens de to andre platforme Climate and Environment og Stability, Democracy and Rights har fået 8 mil. kr. hver. Heraf sendes 50% til Syd institutionerne. Endelig er 4 mil. kr. afsat til DK-UNIs sekretariat til koordination samt en række fælles aktiviteter. Der iværksættes følgende hovedaktiviteter: * PhD uddannelse (kurser og vejledning af Syd-PhD vejledere) * PhD stipendiater * Formidling af forskning & forskningsansøgninger * Forskningssamarbejde Hovedvægten ligger på PhD området, hvor der dels vil blive oprettet og udbudt en række kortere PhD kurser ved alle deltagende institutioner i samarbejde mellem Syd og DK forskere. I tilknytning hertil vil der blive afholdt kurser for Syd PhD-vejledere om det at være PhD-vejleder. Desuden er der igangsat et antal PhD stipendiater, hvor der er ophold i DK for Syd-PhD’erne med vejledning fra dansk side. Der skal afholdes en række Training-of-Trainers (ToT) workshops, hvor der er fokus på emner som udformning af forskningsansøgninger, publicering af både videnskabelige og policy input, afholdelse af stakeholder og policy workshops og interaktion med politikere og embedsmænd. Mens det i Growth and Employment platformen var tanken, at forskningssamarbejdet skulle have en vigtig placering, er det ikke blevet tilfældet. UM mente at de foreslåede rammer (med bevilling af op til 250.000 kr. til mindre forskningsprojekter og samarbejder) ville kollidere med FFUs arbejde. Denne komponent er derfor reduceret væsentligt. Der kan søges om midler til udarbejdelse af fælles publikationer, evt. med dataindsamling af mindre omfang i Syd og/eller fælles forskningsansøgninger, som kan indsendes til nationale og internationale forskningsråd og puljer. Men det samlede beløb er beskedent og den maksimale ramme per ansøgning er 150.000 kr., hvoraf 2/3 skal gå til Syd og 1/3 til Nord/DK. Climate and Environment samt Growth and Employment samarbejder med 2 institutioner i hhv. Ghana (Kwame Nkrumah University of Science and Technology samt University of Ghana) og Tanzania (Sokoine Agricultural University og University of Dar es Salaam). Human Health samarbejder med institutioner i Ghana (University of Ghana (the College of Health Sciences) og Kwame Nkrumah University of Science and Technology), i Tanzania med Kilimanjaro Christian Medical Centre og National Institute for Medical Research samt på Zanzibar (State University of


17

Zanzibar og the Zanzibar College of Health Sciences), mens Stability, Democracy and Rights samarbejder med institutioner i Kenya (Maseno University), Uganda (Gulu University) og Nepal (Tribhuvan University) i den første 2 år. Hver platform har oprettet hhv. Partnership Steering Committees and Working Groups ved de enkelte syd-universiteter med deltagelse af syd-forskere og danske forskere. Der er blevet etableret sekretariater for platformene, hhv. 2 ved KU (Human Health og Growth and Employment) og 2 ved AU (Climate and Environment og Stability, Democracy and Rights). Hvert sekretariat har en koordinator, der arbejder tæt sammen med formanden for platformen og koordinerer på tværs med de andre koordinatorer samt DK-UNIs koordinator Arne Skov Andersen. Der er desuden oprettet en fælles hjemmeside på www.bsuud.dk hvor man kan finde de enkelte platformes hjemmesider, f.eks. www.bsuge.org for Growth and Employment platformen. Første knaster - mellem DK-UNI og UM Som tidligere nævnt i FAU-Nyt har processen været tung og top-styret, hvilket har afstedkommet både mange, lange og omfangsrige diskussioner om mange store, som små elementer og en pæn portion frustrationer i det danske ulandsforskningsmiljø. Derfor er der desværre mange forskere, der er stået af og ikke anser BSU arbejdet for at være værd at bruge tid på. Spørgsmål som Syd samarbejdspartnere (både antal og i hvilke lande), og ’institutionel kapacitetsopbygning’ har været svære, men har nået en afklaring. Dels er syd-partnerne blevet udvalgt (se ovenfor), og dels er 'institutionel kapacitetsopbygning' blevet defineret - af UM. Desværre er der i definitionen blevet lagt overvejende vægt på 'institutionssiden' og beskeden vægt på forskningssiden. UMs argument for denne vægtning har været, at forskningen er tilgodeset gennem FFU samt pilot-projekt midlerne, og at der ikke skal være overlap mellem BSU og FFU, herunder at BSU ikke kan/bør uddele forskningsmidler, når de ikke er konkurrence-udsatte. Dette virker dog noget specielt, når vi (som forskere) i dagligdagen netop typisk arbejder med opbygning af kapacitet hos syd-partnere igennem fælles forskningsprojekter, hvor der indgår PhD'ere, fokuseres på fælles dataindsamling, fælles publicering osv. Desuden er det svært at se, hvor dette overlap mellem BSU og FFU skulle være, idet Growth and Employment platformen (som den eneste) havde foreslået bevillinger op til max. 250.000 DKK, mens FFU kun bevilger projekter i størrelsesordenen 5-10 millioner kr. Hertil kommer at andre store spørgsmål som universiteternes 'medfinansiering' og det tværgående/fagligt samarbejde mellem platformene stadig diskuteres. Dels foreligger der endnu ikke en afklaring mellem DK-UNI og UM ang. hvordan 'medfinansiering' skal forstås og opgøres. Trods efterhånden mange og lange udvekslinger herom, er man stadig ikke nået til enighed om dette spørgsmål. UM ser ud til at frygte at universiteterne ikke leverer noget til gengæld for de 60 mil. kr. Og uagtet, at dette kan være enten svært eller meget tungt at opgøre, må det siges at være paradoksalt i den stund, at det nok at svært at finde et initiativ på ulandsområdet, som der er brugt så mange ressourcer på, især timer, rundt om på universiteterne. Ved brug af en standard timesats er vi langt over de 60 mil. kr. i frivilligt arbejde allerede nu. Dels har nogle universiteter (f.eks. AU og CBS) defineret hvordan og med hvilke midler ledelserne støtter BSU aktiviteter, mens dette ikke er sket på andre universiteter (bl.a. RUC og KU). Hvad angår det tværfaglige samarbejde er der ikke afsat midler hertil i den eksisterende bevilling/fase 1, men udbredt enighed om at det vil være vigtigt at få ind som en komponent i fase 2. Flere knaster - i implementeringen af aktiviteterne Efter det meget lange forberedelsesforløb (ansøgningsfrist, internationalt review, godkendelse, udarbejdelse af inception-rapporter og endelig godkendelse fra UMs) er der efterhånden kommet gang i implementeringen af aktiviteterne. Da dette er specifikt for de enkelte platforme, skal jeg holde mig til Growth and Employment i det følgende.


18

Som nævnt ovenfor er der lagt hovedvægt på PhD-området i form af PhD-kurser (6 kurser per syd-institution), træning af vejledere, og iværksættelse af enkelt stående PhD-stipendiater (4 stipendiater per syd-institution). På alle områder har Growth and Employment platformen kørt med en annoncering heraf, hvor interesserede fra de danske institutioner har kunnet melde ind i form af 'Expressions of Interest'. På baggrund heraf har sekretariat og Styregruppen udvalgt dem, som skal stå for aktiviteterne i samarbejde med kollegaer fra Syd. Mens nogle opgaver har modtaget adskillige expressions, har andre kun modtaget én og i nogle tilfælde slet ingen. Nu skal PhD kurserne så planlægges og afholdes, hvilket har vist sig tidskrævende på grund af travle kalendere og forskellige semesterstrukturer. Det forventes at aktiviteterne vil finde sted i første halvår af 2013. PhD stipendiaterne er udvalgt og gået i gang med deres projekter under lokal vejledning. Her er kontakterne til de danske co-supervisorer ved at blive etableret, og der arbejdes på at PhD stipendiaterne kommer til de danske institutioner i starten af 2013. Mere information findes på www.bsuge.org. Som den sidste aktivitet har der været annoncering af ansøgninger til forskningssamarbejde med deadline d. 30. september. Ansøgningerne, er derfor, i skrivende stund, under behandling. Det er imidlertid tid klart, at der er kommet relativt få ansøgninger ift. budgetrammen. Der rejser spørgsmålet om de ovennævnte bevillingsvilkår. Desuden illustrerer det, at der stadig er lang vej endnu hvad angår det mere konkrete kendskab til hinanden mellem de danske kollegaer og vores kollegaer i syd. Det er igen en del af processen, hvor tiden er en central faktor. Her vil afholdelse af PhD-kurser samt øvrige ToT kurser hjælpe til og skubbe på processerne, men i gang kun i løbet af foråret 2013. Det tegner sig derfor et potentielt 'afløbsproblem', altså at få anvendt midlerne inden 31.7.2013. Det forstærkes af at UM allerede har meldt ud at overskydende midler fra fase 1 IKKE kan overføres til fase 2. En noget firkantet holdning, set i lyset af den meget tunge og langstrakte forberedelsesproces, inkl. inception-rapporterne, som UM selv har stået fadder for, og af at BSU initiativet stadig ses som et langsigtet samarbejde med en 10-15 årig horisont. Hvorfor så ikke føre midlerne videre, især når der vil være en langt bedre mulighed for en relevant anvendelse heraf i takt med at kendskabet mellem nord og syd øges? Den videre proces – på vej mod fase 2 .... Så mens fase 1 aktiviteterne langt om længe er ved at blive rullet ud (i behersket tempo), og vi forhåbentlig vil se en masse konkret samarbejde tage form i løbet af første halvår af 2013, så er planlægningen af fase 2 ved at gå i gang. Det stiller naturligvis spørgsmålet, om hvad vi har lært af fase 1, og hvordan rammerne om fase 2 hermed skal være? Der er dog allerede lagt en del, ja, mange rammer for fase 2, idet UM har meldt ud, at der er 90 mil. DK til rådighed, og at man forventer at de eksisterende aftaler videreføres. Det vil sige, at der skal være fire platforme, samme partnere, en fordeling af midlerne mellem DK og syd på 40-60, samme niveau af medfinansiering, og at fokus fortsat er på 'institutionel kapacitet', hvilket igen formodentligt vil sige at hovedaktiviteterne skal være de samme. Så ja, hvad er der så tilbage at tale om? Ikke meget, hvilket er problematisk, givet at det ikke virker særligt fornuftigt at lade forskningsinstitutioner samarbejde om aktiviteter, hvor forskningen udgør den mindste del. Det er svært at se, hvorfor udgangspunktet ikke er der, hvor universiteterne har deres kernekompetencer. Så mulighederne for nye tiltag tegner sig til at blive spørgsmålet om tværgående aktiviteter. Endelig er der så den mere 'praktiske' del om fordelingen af pengene, hvor der har været stor kritik fra de 'små' platforme (Climate and Environment og Stability, Democracy and Rights) af de 'beskedne' midler. Mens der var universiteterne selv der foreslog de forskellige budgetrammer, men altså uden at kende til konsekvenserne, så er der behov for at hæve minimumsbeløbet således, at


19

der kan komme en bedre balance mellem koordination og aktiviteter, idet det tunge organisatoriske og administrative set-up koster mange ressourcer. Men at der også skulle være behov for at alle platforme stilles lige hvad angår bevillinger, som det er blevet tilfældet med de ekstra 19 mil. kr. er sværere at forstå. Hvordan dette spørgsmål så afklares, må tiden vise. BSU og relationer til dansk udviklingsforskning, det nordiske og europæiske Udover at implementeringen af aktiviteterne nu begynder at give svar på en masse spørgsmål, er der stadig behov for en bredere diskussion af BSU initiativet, dets bidrag og mangel på samme, relationerne til FFU og den fremtidige strategi for udviklingsforskningen. Udover situationen i det danske udviklingsforskningsmiljø, er det også relevant at se på mulige synergieffekter, læringsmuligheder og hvordan dobbeltarbejde og unødigt overlap kan undgås i relation til det nordiske samarbejde (nævnt andet steds i nyhedsbrevet) og aktiviteter i europæisk regi, herunder EADI. Så der er bestemt stadig 'lidt' at forholde sig til hvad angår BSU.


20

Det nordiske samarbejde på skinner ... Af Søren Jeppesen, CBS, Formand for FAU og medlem af den fælles Nordiske samarbejdsgruppe Efter den vellykkede konference i København i November sidste år er det nordiske samarbejde fortsat fremad og med stor enighed i den nordiske gruppe. Som nævnt i sidste nummer af FAU-Nyt er vi blevet enige om at der fremover bliver 'individuelle konferencer/seminarer' hvert år i de lige år og 'fælles nordiske konferencer' i de ulige år. På baggrund heraf er der siden sket følgende. Individuelle konferencer/seminarer: FAU har ikke haft kræfter til at arrangere et 2-dages seminar i år, men vil i stedet afholde et 1-dages seminar mandag d. 19.11. i forbindelse med foreningens årsmøde. Læs mere herom andet steds i FAU-Nyt. FAU vil afholde et 'nationalt seminar' i 2014. Som tidligere annonceret til FAUs medlemmer arrangerer NFU deres 'nationale' konference d. 26.-27.11. i Oslo. Konferencen arrangeres af Centre for International Climate and Environmental Research - Oslo (CICERO) og Noragric/Norwegian University of Life Sciences. Titlen er denne gang: 'Development for a Finite Planet: Grassroot perspectives and responses to climate change, resource extraction and economic development'. Der vil være keynote præsentationer af bl.a. Ken Conca, School of International Service at American University, Program Director of Global Environmental Politics, Washington, Patrick Bond, Howard College, University of KwaZulu-Natal, South Africa, Director of the Centre for Civil Society, Pablo Solom, Executive Director, Focus on the Global South, Bangkok_ Thailand. Der vil være en række parallelle workshops. Desuden vil der blive en panel-debat hvor den nordiske samarbejdsgruppe præsenterer den rapport, som DDRN sidste år igangsatte og der bliver diskussion om fremtidige perspektiver for det nordiske samarbejde på udviklingsforskningsområdet. Yderligere information findes på http://www.congrex.no/nfu2012/ eller på www.nfu.no. Der var tilmeldingsfrist 1 oktober, men der er stadig mulighed for at tilmelde sig, og vi opfordrer FAUs medlemmer til at deltage og støtte det nordiske samarbejde. De fælles konferencer: I forlængelse af beslutningen om at afholde fælles nordiske konferencer hver andet år er det videre blevet aftalt, at den næste fælles konference afholdes i Helsinki i 2013. Titlen er (foreløbigt) 'Knowing Development - Developing Knowledge? og konferencen vil blive afholdt d. 14.-15.11.2013. Det er vores finske søsterorganisation FSDR (Finnish Society for Development Research), der sammen med en række andre finske organisationer står i spidsen for arrangement med input fra de andre nordiske deltagere i samarbejdsgruppen. Der vil følge en mere uddybende annoncering om konference i nærmeste fremtid, men vi kan da sige at bl.a. har David Mosse sagt ja til holde en af plenum præsentationerne. Vi håber naturligvis at vi kan få en række danske enkelt personer og institutioner på banen i forhold til at arrangere og/eller deltage i workshops og paneldebatter.


21

Knowing Development - Developing Knowledge? 2nd Nordic Conference for Development Research

Helsinki, Finland, 14-15 November 2013

Call for working groups – Deadline 1st February 2013 The role of knowledge production in and for development has been under increasing scrutiny. The questions such as “does development aid really work?” or “is there value-for the money?” are continuously posed by donors as well as politicians and general public. The pressures for showing results, outcomes and impacts have grown under the trends such as result-based management and evidence-based decision making. These international trends have been under debate in the Nordic countries as well and tackled in different ways in their development policies and strategies. The search for more systematic knowledge production in terms of monitoring, evaluation and impact assessment has been evident in multilateral, bilateral, and non-governmental development co-operation. At the same time, there has been increasing multidisciplinary debate on the methodologies of knowledge production in such endeavors. The debates between experimental, participatory and other methodologies have echoed the disciplinary boundaries and general epistemological underpinnings within the multidisciplinary field of development research. In addition to these methodological debates, an increasing body of ethnographic research and theoretical accounts on the knowledge practices, forms of indigenous knowledge, and the knowledge-power configuration in development has been published. Reflecting on such trends and challenges as identified above, which are relating to cooperation and support for ‘development’ within a framework of global governance, requires again to explore the notion of development and the concept(s) of development studies and research. We remain concerned with the question, what Development Research is able to offer for policy makers and agencies. The Second Nordic Conference for Development Research provides a platform for researchers, government representatives and NGO-practitioners to address the dilemmas of knowledge production in and for development. The conference aims at dialogue between different methodologies and discussion on their potentialities and limitations in addressing the riddles of intended change which is at the heart of development practice. The keynote speakers of the conference are Director Ritva Reinikka from the World Bank, and Professor David Mosse from SOAS, University of London. In plenary sessions we accommodate a number of further high standard representatives from different institutions and academic fields, from North and South, addressing the questions related to the ways of knowledge production, being the objects of knowledge production and the knowledge practices within the institutional field of development. We would like to invite proposals for working groups organized around topics such as different forms and methodologies of evaluation and impact assessment, the role of knowledge production in particular cases, the theoretical reflections on the nature of knowledge in development, and ethnographic investigation of knowledge practices, knowledge-power nexuses and the variety of knowledge in different contexts.


22

The proposal should include the title, the names and contact information of the coordinator(s), and a short description of the working group. The coordinators will be in charge of selecting the papers for their working group from the submissions received on the basis of the call for papers opened in March 2013. The coordinators are encouraged to establish working groups with participants from different Nordic countries as well as representatives from the Southern partner countries. The proposals should be submitted no later than 1st February to the email: [email protected] For more information, see: http://www.kehitystutkimus.fi/conference/ Important dates: First call for working groups: 31st October, 2012 Deadline for working group proposals: 1st February, 2013 Decision on the approved working groups: by 15th February 2013 First call for papers:1st March, 2013 Deadline for papers: 15th August, 2013 Decision on the approved papers: by 13 September Deadline for registration and payment: 30 September


23

Forum for Development Studies Af Annette Skovsted Hansen, lektor i Japans og global historie, Aarhus Universitet, og FAU bestyrelsesmedlem Forum for Development Studies (FDS) er et internationalt fagfællebedømt tidsskrift inden for udviklingsstudier med en afvisningsrate på 60%. Med andre ord et rigtigt godt kategori 1 tidsskrift det er værd at overveje, når du lægger din publikationsstrategi. Desuden har artiklerne hits fra Norden, Europa, Afrika, Amerika og Asien. FDS begyndte som et norsk tidsskrift, men har siden 2009 været et internationalt tidsskrift med fælles nordisk base, blandt andet sikret ved sammensætningen af redaktionskomiteen. Dette skift er foregået parallelt med det udbyggede samarbejde mellem udviklingsforskere i de nordiske lande som Søren Jeppesen har beskrevet i tidligere numre af FAU Nyt. Siden 2010 udgiver Routledge tidskriftet, hvilket har givet tidsskriftet mere international synlighed. Indeværende år har de ansvarlige redaktører Knut Nustad og Axel Borchgrevink givet ansvaret videre til Stein Sundstøl Eriksen og Øyvind Eggen. Næste redaktionsrådsmøde finder sted i Oslo i forbindelse med den norske udviklingsforskningskonference og alle forslag og kommentarer fra FAU medlemmer videregiver jeg gerne, hvis I sender dem til Annette Skovsted Hansen på [email protected]. Husk at vi som medlemmer af FAU kan betale for et abonnement til nedsat pris samtidig med at vi betaler FAU kontingent. Vi håber på, at I vil se FDS som udgivelsesmulighed for jeres artikler, temanumre, eller debatindlæg.


24

Nye internationale rapporter World Bank, World Development Report 2013 Verdensbankens årlige flagskib har i år titlen ‘Jobs’ og handler blandt andet om udfordringerne ved at skabe jobs til de mange unge mennesker - især I Afrika og Sydasien - som i de kommende år indtræder i arbejdsstyrken.

UNCTAD, World Investment Report 2012 UNCTAD’s årlige rapport indeholder en guldgrube af informationer om transnationale selskaber og internationale investeringer med særligt henblik på investeringer i udviklingslande. Årets rapport diskuterer en række principper for fornuftige internationale og nationale investeringspolitikker.

UNCTAD, Trade and Development Report 2012 UNCTADs generelle udviklingsrapport beskæftiger sig som altid med den globale situation og i år naturligvis på den globale økonomiske krise. Rapporten fokuserer desuden på nationale og globale uligheder i indkomster og ulighedens betydning for den globale vækst.


25

Nyt fra Sekretaritatet FAU-Nyt – nu i e-pub format Dette FAU-Nyt er det første nummer, der udgives i e-pub format hos ISSUU. Fremover publiceres FAU-Nyt i dette format, men vil dog også være tilgængelig som PDF. Hvis I oplever problemer eller vanskeligheder med formatet, vil jeg meget gerne høre besked på fau(at)diis.dk Opdatering af mailisten: FAU-Sekretariatet vil gerne kunne kommunikere med medlemmerne via e-post, samt have muligheden for at sende invitationer og lignende ud via denne kanal. Desuden udkommer FAU-Nyt fremover kun som e-nyhedsbrev. Derfor opfordres alle medlemmer der har fået ny e-post adresse til at sende en mail til fau(at)diis.dk. Kontakt sekretariatet Sekretæren har i øjeblikket kontortid fredag kl. 9.00-12.00. Kontortiden ændres med mellemrum, men er altid ajourført på FAUs hjemmeside, fau.dk. Uden for kontortiden er du altid velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren eller henvende dig på fau(at)diis.dk, så vender vi tilbage hurtigt. Husk også: Tilbud om kombineret FAU medlemskab og abonnement på FDS FAU ønsker at styrke Forum for Development Studies (FDS) som fælles nordisk journal for udviklingsforskning. Foreningen har derfor indgået samarbejde med FDS / Routledge og kan tilbyde FAUs medlemmer et abonnement på FDS for kr. 225 kr./år. Ønsker du at kombinere dit medlemskab hos FAU med abonnement på FDS indbetaler du dit FAU kontingent samt abonnementsgebyret for FDS til FAUs konto (se fau.dk). Navn og adresse, hvor FDS ønskes tilsendt, mailes til fau(at)diis.dk. OBS: FDS sendes direkte fra Routledge. Det er derfor vigtigt, at navn og adresse er korrekt og tilstrækkelig (ex. ”Att. Jens Jensen” ved institutadresser o. lign.).

Documents

FAU-Nyt 55 - 2012