LANDDISTRIKTER

EKSEMPELSAMLING

FINANSIERINGSFORMER

ALTERNATIVE FINANSIERINGSFORMER FOR

PROJEKTER I LANDDISTRIKTERNE

2

ALTERNATIVE FINANSIERINGSFORMER

Eksempelsamling med inspiration til alternative finansieringsformer.

Udarbejdet af

LandLabDK Strategisk udvikling og socialt entreprenørskab

Suzanne Eben Ditlevsen, indehaver

Merkur Andelskasse Bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansiering

Peter Wissing, direktør

Center for Landdistriktsforskning Forskningsbaseret viden på landdistriktsområdet

Anne Mette Hjalager, centerleder

Abel og Skovgaard Larsen Juridiske kompetencer

Torben Winnerskjold, partner og Lone Møller, partner

For Erhvervsstyrelsen (2015)

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 4

EKSEMPELSAMLING

Dagligvarer og lokal service 5

Skovsgaard Modellen 6 Skelhøje Købmandsgaard 7 Provianten, Dyreborg 8 Gundersted Købmandsgaard 9 Dagligvarebutikker på de danske småøer 10

Mødesteder 13

Nr. Vium Sports- og Kulturcenter 14 Ørsted Kro 15 Ørsted Pavillonen 17

Kultur 19

Kunst i landsbyen, Selde 20 Kunsten ud i landsbyerne 21

Natur 22

Nissum Fjord Netværket 23 Odderbæk Vandløbslaug 24

BILAG Kort med projektoversigt 25

Links 26

For god og illustrativ vejledning i forhold til konkret projektudvikling; herunder introduktion til finansieringsmodeller, etablerings- og driftsbudgetter; henvises til Håndbog i Projektudvikling, udgivet af Realdania i 2014.

Håndbogen er udviklet i et samarbejde mellem Realdania og Dansk Bygningsarv og henvender sig til alle, der arbejder med mindre projekter i det byggede miljø.

4

INDLEDNING

Eksempelsamlingen er arrangeret med fire overordnede temaer: Dagligvarer og lokal service, Mødesteder, Kultur og Natur. Projekterne belyser en række potentielle alternative finansieringsformer og introducerer forskellige organiserings- og selskabsformer for lokale projekter i de danske landdistrikter. Bagerst i publikationen findes link til projekternes websider, hvor der kan søges kontaktoplysninger til de mange ildsjæle bag projekterne. I landdistrikterne er man en del af en lang tradition for selv at være med til at løfte en lang række lokale projekter og opgaver. Der er sjældent langt fra behov til handling, og i mange tilfælde kan et lokalsamfund også selv løfte finansieringen af projekterne. Men som det fremgår af eksempelsamlingen, vokser behovet for såvel organisering som finansiering i takt med, at projektindsatserne vokser og bliver mere omfattende. De større og mere strategiske projekter deler alle behovet for etablering af kritisk masse og et bredere samarbejde – ikke bare lokalt, men også ud af lokalsamfundet med videnplatforme og med relevante eksterne samarbejdspartnere i kommuner, interesseorganisationer og filantropiske fonde. Det helt centrale fundament og udgangspunkt for landdistrikternes udviklingsprojekter er den historiske tradition for en betragtelig frivillig indsats. Men ildsjælen kan ikke stå alene, og her er både de eksterne samarbejdspartnere og den eksterne finansiering ofte afgørende faktorer for, at man kan forløse dén betragtelige samfundsinvestering og dét potentiale, der ligger i det frivillige arbejde og i borgerens rolle som medskaber af lokale udviklingsprojekter. Flere af eksemplerne belyser karakteren af de komplekse og interessante hybridprojekter, der ligger i det spændende krydsfelt mellem de almennyttige og foreningsbårne aktiviteter og de egentlige forretningsbaserede erhvervsaktiviteter. De frivillige ildsjæle har gode muligheder for at søge midler hos både fonde og puljer eller gennem det danske Landdistriktsprogram. Men lige så ofte støder man på forhindringer, og det kan være svært at rejse kapital til et ellers godt projekt. Når de eksterne finansieringsmuligheder glipper, er folkeaktier, folkeanparter og frivilligt arbejde velkendte alternative finansieringsværktøjer i de danske landdistrikter.

Men med den digitale verden åbner der sig nye perspektiver, og mange af de nye og alternative finansieringsmuligheder har rod i den samme ideologi som den danske andelsbevægelse. Her er ideen, at mange mennesker med en fælles interesse går sammen i et netværk for at løfte en fælles opgave.

Trods fælles DNA og oplagte muligheder er der alligevel kun ganske få projekter i de danske landdistrikter, der benytter sig af mulighederne på de digitale mediers finansieringsplatforme. Crowdfunding og crowdlending er to af de mest kendte og hastigt voksende digitale finansieringsplatforme, men de mangler fortsat at udfolde deres fulde potentiale i forbindelse med projekter i landdistrikterne.

Disse finansieringsformer kan du finde meget mere om i Erhvervsstyrelsens publikation ”Crowdfunding – en vej til vækst”.

Rigtig god arbejdslyst!

5

TEMA: DAGLIGVARER OG LOKAL SERVICE I de danske landdistrikter eksisterer der mange forskellige modeller for lokalbaseret dagligvareforsyning. For en bredere introduktion til området henvises til værktøjskassen ”Købmand og Lokalsamfund” udkommet i 2014. Under nærværende værktøjskasses dagligvaretema fokuseres primært på finansierings- og organiseringsaspekterne af den foreningsejede dagligvarebutik, der i mange tilfælde også er foreningsdrevet. Løsningen kendes tilbage fra andelsbevægelsens første brugsforeninger, hvor hovedformålet var fællesindkøb til fordelagtige priser. I dag er incitamentet bag de foreningsejede butikker i højere grad at bevare et fælles mødested med udgangspunkt i nærområdets lokale dagligvarehandel. Den lokale dagligvareforsyning er et område, hvor borgerne har et stort råderum uden nødvendigvis at have behov for at gå i samarbejde med offentlige partnerskaber om at løfte opgaven. Det er også et område, hvor en fælles lokal investering via folkeaktier og en frivillig indsats kan gøre en stor og mærkbar forskel for lokalsamfundet som et hele. Men det er et felt med store udfordringer, og udfordringerne findes både, hvis butikken drives af frivillige, eller hvis den bortforpagtes. Mange lokalsamfund vælger i fællesskab at opkøbe den gamle lokale købmandsgaard eller en anden egnet ejendom. Helt generelt ses en opdeling i en ejerorganisation og en driftsorganisation. Ejerorganisationen finansierer opkøb af ejendom og inventar gennem folkeaktier og udlejer efterfølgende til driftsorganisationen, der så driver den lokale dagligvarehandel. Traditionelt varetages driften af en privat forpagter, men mange steder vælger man at etablere en driftsforening og drive butikken med frivillig arbejdskraft. En model der på de danske småøer ofte løftes i samarbejde med sommerhusejere og fastliggere. Det kan være som en rent frivillig indsats med begrænsede åbningstider. Men dagligvarebutikken kan også drives som en socialøkonomisk virksomhed, hvor frivillige arbejder tæt sammen med medborgere, der er beskæftigede i de beskyttede jobs, som er skabt i den socialøkonomiske virksomhed.

Skelhøje Købmandsgaard. Foto: Knud Gaarn-Larsen

6

Skovsgaard Modellen I Skovsgaardmodellen i Jammerbugt Kommune arbejder man med et overordnet inkluderende og helhedsorienteret socialøkonomisk sigte. Modellen er målrettet borgere, der har vanskeligt ved at håndtere kravene på det almindelige arbejdsmarked. Skovsgaardmodellen er samlet i tre lokale socialøkonomiske virksomheder; Købmandsgården, Råd og Dåd samt Skovsgaards Hotel. Det bærende princip er et gensidigt integrationskoncept, hvor udsatte borgere får arbejde og anerkendelse i et lokalsamfund, som igen får løst meningsfyldte opgaver efter behov. Købmandsgården er en selvejende institution med forskellige bo- arbejds- og fritidstilbud. I dagbeskæftigelsen løses en række serviceopgaver for lokalbefolkningen. Der dyrkes grøntsager, og holdes et mindre dyrehold, ligesom Købmandsgården varetager driften af Attrup Camping, hvor man også driver en lille købmandbutik. På linje med Købmandsgarden udfører Råd og Dåd håndværksmæssige opgaver. Derudover tilbydes beskæftigelse på gartneri, i butik eller på fremstillingsværksted. Den tredje, og måske mest kendte virksomhed, er Skovsgaard Hotel. Hotellet drives med beskyttet dagsbeskæftigelse og fungerer som et højt skattet samlingssted, hvor der året rundt foregår der et væld af kulturelle og sociale aktiviteter for lokalområdets borgere. Selvom de tre virksomheder arbejder tæt sammen i praksis og i dagligdagen, er de organiseret i tre separate enheder økonomisk såvel som organisatorisk og juridisk. De tre virksomheder er alle lokalt forankrede, og driften baseres på henholdsvis produktionsindtægter og indtægter fra serviceydelser til private og det offentlige.

Som en afledt merværdi af de socialøkonomiske aktiviteter opkøbes og istandsættes mange lokale ejendomme af de tre virksomheder. Udfordringen er at finde balancen og mætningspunktet for, hvad et mindre landsbyfællesskab kan rumme og fortsat kunne udgøre en bæredygtig lokalsamfundsplatform for de socialøkonomiske initiativer. En socialøkonomisk virksomhed tjener penge på almindelige markedsvilkår ligesom alle andre private virksomheder. Men for den socialøkonomiske virksomhed gælder det særlige formål, at virksomheden gennem sit virke og sin indtjening ønsker at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. Det gør de socialøkonomiske virksomheder eksempelvis ved at bidrage til jobskabelse gennem at inkludere mennesker fra udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Gennem et tæt samspil mellem kommunens politikere og embedsmænd, de lokale ildsjæle og lokalsamfundet er driften på Skovsgaard Hotel sat i system via den beskyttede dagsbeskæftigelse. Hotellet ville sandsynligvis ikke kunne løbe rundt, hvis driften udelukkende var baseret på den frivillige hjælp eller på ordinært ansat arbejdskraft. Det kræver entusiasme og vilje til det muliges kunst fra alle parter. Hotelindtægterne kommer dels fra de kommunale ydelser i form af den beskyttede dagsbeskæftigelse og dels fra indtægterne fra gæstearrangementer samt forskellige aktiviteter for lokalsamfundet. Ved et eventuelt økonomisk overskud skal gevinsten altid geninvesteres i enten virksomheden eller i virksomhedens formål. Der kan således ikke trækkes overskud ud af virksomheden til eventuelle investorer eller aktionærer. Lokalsamfundet i Skovsgaard har en central rolle som både initiativtager bag indsatsen og som aftager af de forskellige produkter og ydelser, der tilbydes. Målet er således ikke udelukkende at skabe et godt og meningsfuldt integreret liv for de ressourcesvage borgere. Målet er i lige så høj grad at etablere løsningsmodeller, der kan være med til at dække lokalsamfundets basale behov. I Skovsgaardmodellen imødekommer én løsning begge parters behov.

7

Skelhøje Købmandsgaard Skelhøje Købmandsgaard er en nystartet socialøkonomisk forening f.m.b.a., der har til formål at drive den borgerdrevne dagligvarebutik Skelhøje Købmandsgaard i landsbyen Skelhøje i Viborg Kommune. Med et overordnet sigte på at genetablere de lokale indkøbsmuligheder og drive en socialøkonomisk dagligvarebutik har foreningen tre ligestillede hovedformål: For det første at genetablere en lokal indkøbsmulighed og en tilknyttet café, hvor der kan skabes et rum for både daglig proviantering, lokale produkter og sociale fællesskaber. For det andet at skabe et sted, hvor man kan forbedre dagligdagen og jobsituationen for udsatte borgere i Viborg Kommune. Endelig har aktiviteterne også et tredje formål, der retter sig mod besøgende udefra, nemlig at servicere de mange forbipasserende cykel- og vandreturister, der benytter sig af den nærtliggende Hærvejsrute. Butikken er organiseret som et anpartsselskab, og virksomheden søger for nuværende om godkendelse som socialøkonomisk virksomhed i Socialstyrelsen. De fysiske rammer er tidligere opkøbt og ejet gennem et andet lokalt stiftet anpartsselskab, der udlejer til Købmandsgården. Varelageret er tilvejebragt gennem et mindre privat lån og udbygget gennem den likviditet, der er oparbejdet gennem det forudbetalte kundekontosystem. Den daglige ledelse varetages af formanden for foreningen. Formanden er dermed både ansvarlig for den daglige personaleledelse af de borgere, der gennem Viborg Kommune er ansat på særlige vilkår, samt for koordineringen af de frivillige hjælpere. En af de store udfordringer i den borgerdrevne model med mange skiftende frivillige hænder vurderes at være etableringen af kontinuitet og en robust struktur i dagligdagen, så viden fastholdes, driften optimeres, og varespildet minimeres. Selvom cafe’en og købmandsbutikken rent fysisk deler lokaler, er det både forretnings- og driftsmæssigt nødvendigt med vandtætte skodder mellem virksomheden Købmandsgaarden og cafe-driften. Hvor der kan gives kommunalt tilskud til etablering af cafeén, kan der nemlig ikke gives offentlige midler til opstart eller drift af butikken, da denne kategoriseres som en privat virksomhed.

Foto: Knud Gaarn-Larsen

8

Provianten, Dyreborg Allerede for mere end 20 år siden var borgerne i det idylliske Dyreborg på Sydfyn så forudseende, at borgere og sommerhusejere i fællesskab dannede andelsforeningen Dyreborgvej 43 a.m.b.a. Andelsforeningen opkøbte købmandsbutikken for derefter at udleje lokalerne billigt til den daværende købmand. Men omsætningen faldt, og efter den lokale købmand lukkede i 2009, valgte de frivillige ildsjæle endnu en gang at træde i karakter. De dannede i fællesskab foreningen Provianten med det formål at åbne og drive en rent borgerdreven købmandsbutik. Købmandsbutikken har sammen med Kulturhuset adresse i bygninger, der ejes af de lokale andelshavere i Dyreborgvej 43 a.m.b.a., og al eventuelt overskud fra købmandsdriften overdrages til Kulturhuset. I samarbejde med Rema 1000 tilbyder butikken almindelige dagligvarer, ligesom man en gang om ugen kan handle hos grønthandleren, der holder foran butikken. I tillæg til de nødvendige dagligvarer fører Provianten også en række lokale kvalitetsprodukter og specialiteter samt økologiske varer og frisk morgenbrød. Spændvidden mellem et fast udvalg af dagligvarer til discountpriser og et skiftende udvalg af mere luksusbetonede specialiteter har vist sig at udgøre et særdeles levedygtigt vareudvalg i netop dette lokalområde. Åbningstiderne er reduceret til ”myldretiden” tidlig morgen/formiddag og sen eftermiddag/aften, og butikken er i praksis drevet af mellem 30 og 40 frivillige hjælpere. De mange frivillige betjener både de lokale borgere samt de mange besøgende sejlere og øvrige turister i området, der også har mulighed for at indlevere rensetøj og leje cykler. ”Det er sjovt at lege købmand; også når man er blevet voksen”, siger formanden for foreningen. Som et sidste alternativt tiltag har grundejerforeningen for sommerhusområdet ved Dyreborg overdraget foreningens telte, borde og stole til Provianten, der fremover skal administrere udlejningen. Det er aftalt med Provianten, at priserne forbliver uændrede i de næste 3 år.

Foto: LandLabDK

9

Gundersted Købmandsgaard I 1986 opkøbte initiativrige borgere ejendommen Gundersted Købmandsgaard, og samme år stiftede man Foreningen Gundersted Købmandsgaard f.m.b.a., der har til formål at bevare den lokale indkøbsmulighed. Med start i 2001 drives Købmandsgården i dag som et beskæftigelsesprojekt for udviklingshæmmede voksne fra beskæftigelsesværkstedet BV Vesthimmerland i Løgstør. Siden 2008 er driften af Købmandsgården endvidere sket i samarbejde med Køkken- og Hvidevare Brugsen St. Ajstrup, der både fungerer som butiksfagligt bagland og dagligt leverer friske varer til Købmandsgården. Dagligvareprojektet er normeret til 16 brugere og understøttes af tre faste stillinger. De tre parter (Gundersted Købmandsgård, Beskæftigelsesværkstedet Vesthimmerland og Køkken- og Hvidevare Brugsen St. Ajstrup) har underskrevet en driftsaftale, som fastlægger de nærmere rammer for samarbejdet om driften af Købmandsgården. Parallelt med aktiviteterne i dagligvarebutikken er der oprettet en Grøn Gruppe, som tilbyder beskæftigelse på et skovhold, der producerer brænde. Den Grønne Gruppe kan desuden servicere lokale borgere i Gundersted og omegn med havearbejde og lignende praktiske opgaver.

Foto: Gundersted Købmandsgaard

10

Dagligvarebutikker på de danske småøer

På de små øer er den lokale dagligvarehandel særlig udfordret. Samtidig er det også på de ikke landfaste øer, at købmanden udgør en helt central livsnerve for både øboere, sommerhusejere, sejlere og for de mange endagsturister, der hvert år besøger de danske småøer. Kundegrundlagets store sæsonafhængige udsving mellem henholdsvis sommer- og vinterperioden sætter markante spor på omsætningsniveauet. Det kræver en fleksibel driftsform, og på mange øer samarbejder fastboende og sommerhusejere tæt om både ejerskab til den ejendom, der huser den lokale dagligvarehandel og om den daglige drift i sommerhalvåret. Overordnet set er baggrundshistorierne for de foreningsejede dagligvarebutikker nogenlunde identiske. Det starter ens for de fleste øer; nemlig med at den lokale købmand eller brugsforening på et tidspunkt lukker på grund af faldende omsætning. Øboere og sommerhusejere er herefter gået i samarbejde, og de har med oprettelse af foreninger, anpartsselskaber eller erhvervdrivende fonde etableret midler til overtagelse af ejendommen, som efterfølgende er blevet lejet ud til en forpagter eller til en lokal forening, der på frivillig basis driver butikken. I enkelte tilfælde som på Mandø, hvor den lokale brugsforening driver både brugsen og campingpladsen, har man tilpasset sig sæsonudsvinget og supplerer en ren frivillig drift i vinterperioden med en række deltidsansatte i højsæsonen. På den lille ø Lyø gik købmanden på efterløn i 2014. Den privatejede butik med tilhørende bolig blev i den forbindelse opkøbt af Lyø Købmandsforening. Selvom der kun bor ca. 90 mennesker fast på øen, tæller købmandsforeningen i dag ca. 200 medlemmer. Med afsæt i en række lokale donationer á 500 kroner, et femårigt rente- og afgiftsfrit lån fra Lyø Bådelaug samt øvrig privat lånefinansiering fik købmandsforeningen mulighed for at købe ejendommen. Bygningen blev efterfølgende sat i stand ved hjælp af henholdsvis Ø-støtte fra Landdistrikspuljen og LAG-midler fra Landdistriksprogrammet. Da Ø-støtten kunne indgå som egenfinansiering, blev det omfattende frivillige arbejde i forbindelse med istandsættelsen udført uden behov for den tunge administrative registrering. Istandsættelsen omfattede endvidere indkøb af nyt inventar, så butik samt bolig efterfølgende kunne udlejes til forpagter. Forpagteren står derefter for det indvendige bygningsvedligehold og hæfter selv for finansiering af varelager. Hovedsigtet med fastsættelse af lejeaftalerne er på den ene side at sikre foreningens likviditet og på den anden side at sikre forpagteren driftsomkostninger i et niveau, så butikken er levedygtig. På Agersø blev den selvejende købmand ramt af en konkurs i 2008, hvorefter øboere, sommerhusejere og fastliggere på campingpladsen i fællesskab opkøbte ejendommen i et anpartsselskab. Herefter blev ejendommen sat i stand med henholdsvis Ø-støtte og LAG-midler. Anpartsselskabet står for bygningens udvendige vedligehold, og selskabet ejer såvel bygning som inventar. Begge dele udlejes samlet til forpagter, der er ansvarlig for bygningens indvendige vedligehold. Da investeringerne i varelager ofte kan være en stor finansieringsmæssig hurdle for en forpagter, gik anpartsselskabet ind og stillede en garanti på en kvart mio. kroner til de aktuelle leverandører.

På Avernakø lukkede den lokale brugs i 1989. Her er det også øen, der ejer ejendommen med tilhørende bolig. Andele udbydes løbende og kan udbetales ved fraflytning eller dødsfald. Såfremt butiksforeningen skulle opløses, er det i vedtægterne besluttet, at egenkapitalen skal fordeles mellem øens øvrige foreninger. Den daglige drift varetages af en forpagter, og der er ikke frivillig arbejdskraft i butikken. Men på de årlige arbejdsdage hjælper en lang række frivillige med bygningsvedligehold og lignende.

11

Som på de fleste danske øer har der også på Askø tidligere været en helt almindelig købmandsdrift. I dag varetages den lokale dagligvarehandel i tæt samarbejde mellem to lokale foreninger, en ejerforening og en driftsforening: Askø Butiksforening og andelsforeningen Askø Købmandshandel, der på et årligt møde koordinerer samarbejdet. Butiksforeningen ejer bygningerne og inventaret, der tidligere har været bortforpagtet på helt almindelig vis. Men da den daværende købmand lukkede i 2009, oprettede frivillige drivkræfter fra øen og lokale sommerhusejere efterfølgende andelsforeningen Askø Købmandshandel. Med et fokus på almindelige dagligvarer er foreningens formål at drive en bæredygtig butik på Askø på andelsbasis til gavn for fastboende, sommerhusejere og turister. Salget af andelsbeviser skal være med til at gøre ejerne mere bevidste om deres medejerskab af butikken og dermed fremme forståelsen for at handle lokalt og støtte butikken. Butikken drives udelukkende af frivillige med tilknytning til Askø og Lilleø, og frivilligkredsen koordineres af en driftsansvarlig fra bestyrelsen. Andelsforeningen lejer bygningerne af butiksforeningen, der dermed ikke hæfter for eventuel gæld oparbejdet i andelsforeningen. Opstart af butik og opkøb af varelager blev gjort muligt gennem salg af 150 andelsbeviser á 1000 kroner. Økonomien er i dag fin, og de frivillige udfører selv det tidskrævende arbejde med at hjembringe købmandsvarerne, mens de prioriterer at have råd til at betale sig fra den daglige rengøring. I sommerperioden kommer de frivillige hænder i høj grad fra de mange deltagende sommerhusejere, og butikken gives dermed mulighed for at holde åbent hver dag. I vinterhalvåret sker der en naturlig tilpasning, og åbningstiderne tilpasses behov og kræfter til rådighed.

Indtil for 25 år siden var Tunø en ø med egen brugs. Men da brugsen blev nedlagt fra centralt hold, valgte man på øen at oprette en erhvervsdrivende fond. Vurderingen var, at en fond dels ville have lettere ved at låne penge, og dels ville en fond være mere handlekraftig end en forening. Foreningen ejer da også i dag en række andre ejendomme på øen, herunder festivalpladsen, der lægger rammer til den årlige Tunø Festival. Fonden indsamlede 130.000 kroner som rene donationer, og for 100.000 kroner kunne man erhverve butikken med tilhørende bolig og inventar. Siden da har butikken været bortforpagtet, men frivillig arbejdskraft har gennem alle årene spillet en central rolle i forbindelse med renoveringer og udbygninger. Det er fondens ambition løbende at optimere de fysiske rammer for den lokale dagligvarehandel. Al indtægt geninvesteres i fondens forretninger, og der er gennem årene hjemsøgt ca. 4,5 mio. kroner til forbedringer. Således var Tunø en af de første øer med eget bake-off, og der er løbende gjort store investeringer i forhold til minimering af energiforbrug, ligesom det store turistpotentiale er imødekommet gennem etableringen af en café i forbindelse med købmandsgården. Men trods den store lokale indsats for at fastholde og skabe gode rammer for det lokale serviceudbud og for at understøtte lokal erhvervsvirksomhed er der stadig store udfordringer, når der skal skiftes forpagter. Selvom tidligere årsregnskaber viser en betragtelig omsætning, kan det være svært for en forpagter at låne opstartsmidler til varelager og lignende. Fonden estimerer et investeringsbehov for en ny forpagter på mellem 700.000 og 800.000 kroner i opstartsmidler. .

12

Agersø Købmand. Foto: Jytte Bjergvang

Lyø Købmand. Foto: Lyø Købmandsforening

Mandø Brugs. Foto: Poul Erik Fredskild

13

TEMA: MØDESTEDER I disse år er landdistrikternes mødesteder under kraftig forvandling. Private virksomheder som eksempelvis kroer og mindre overnatningssteder er ofte tynget af dårlig økonomi. Men også de almennyttige mødesteder som forsamlingshuse og idrætshaller er under pres. I værste fald beskæres de offentlige tilskud parallelt med, at et vigende befolkningstal skal drifte og vedligeholde et uændret antal ejendomme. Hvis det lokale aktivitetsniveau samtidig er for nedadgående, er resultatet en usammenhængende og ikke bæredygtig driftsøkonomi for såvel de private som for de offentlige ejendomme.

I flere lokalsamfund ser man denne realitet i øjnene, og man vælger måske at samle aktiviteterne på et sted. Det kan være gennem en renovering af det eksisterende forsamlingshus eller måske gennem opførelsen af et nyt mulithus, der er specialdesignet til at rumme mange forskellige aktiviteter. Med den større mobilitet er det endda muligt, at flere landsbyer slår sig sammen og fordeler aktiviteterne eller, at de i fællesskab opfører og driver et mødested, der udover de driftsmæssige fordele også binder både mennesker og lokalsamfund tættere sammen.

Ligesom opførelsen af de mange idrætshaller i 1970’erne var støttet af lokale indsamlinger, er etablering af nutidens mødesteder i stor udstrækning båret af lokal tilvejebragt kapital. Folkeaktier og lokale indsamlinger er real-life udgaven af den internetbaserede crowdfunding, og metoden indbringer i mange mindre lokalsamfund millionbeløb, som man ikke ville kunne opnå tilsvarende i de større byer. Derudover erlægges en imponerende frivillig indsats i forbindelse med både de organisatoriske og de praktiske arbejdsopgaver.

Parallelt med flere af eksemplerne fra det forgående kapitel om lokal service er det kendetegnende, at de enkelte lokalsamfund organiserer sig strategisk. Bygningerne ejes og drives som oftest af et til lejligheden oprettet lokalt selskab. Bygningens funktionelle indhold i form af arrangementer og aktiviteter varetages derimod af lokale foreninger og lignende, der lejer sig ind i lokalerne. Den organisatoriske opdeling, mellem de der tilvejebringer de fysiske rammer, og de der fylder dem med aktiviteter, giver en driftsmæssig robusthed, men den sikrer også, at der kan søges finansiering af flere veje.

Ørsted Kro. Foto: Dag Kristiansen

14

Nr. Vium Sports- og Kulturcenter I forbindelse med en kommunal skolelukning indgik de to lokalsamfund Nr. Vium og Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune en indbyrdes samarbejdsaftale, hvor de fordelte og dermed bevarede servicefunktioner i begge lokalsamfund. Medens skolefunktionen blev videreført i Troldhede, valgte man at bevare børnehave og SFO på ejendommen i Nr. Vium. En række lokale ildsjæle ønskede derfor at fremtidssikre daginstitutionerne og det fælles mødested med et hus, der skulle kunne favne en bred vifte af fritidsinteresser og aktiviteter for alle i sognet.

Nr. Vium Sports- og Kulturcenter blev efterfølgende en del af Lokale og Anlægsfondens kampagne målrettet nyt liv i nedlagte skoler. Hele den forberedende fase blev løftet gennem en uformel og selvbestaltet lokal arbejdsgruppe, og først i 2012 etablerede man formelt foreningen Nr. Vium Sports- og Kulturcenter som driftsherre for byggeprojektet.

Et fokus på idræt, bevægelse og kultur har været centrum for det gennemgribende ombygningsprojekt, men der er også skabt plads til bibliotek og mere tilbagelænede opholdsfunktioner. Foreningen Nr. Vium Sports- og Kulturcenter har udelukkende fokus på bygningens drift og vedligehold og på at tilvejebringe de fysiske rammer for aktiviteterne. Det lokale foreningsliv står så for at fylde bygningen med aktiviteter og indhold.

Derudover er en del af den kommende drift sikret gennem udlejning af nye lokaler til de to kommunale daginstitutioner. Perspektiverne i husets multifunktionelle anvendelse er mange, men særligt fremhæves fordelen ved, at flere funktioner kan anvendes flere timer i døgnet. Denne multianvendelighed sikrer bygningen en driftsøkonomi, der gør projektet levedygtigt.

Det offentlige-private samarbejde omkring anlægsudgifter giver dog en række driftsmæssige udfordringer ift. kommunalfuldmagt og konkurrenceparametre, når man efterfølgende ønsker at udleje bygningen til andet end almennyttige aktiviteter. Udfordringerne løses i skrivende stund med kommunens jurister i forhold til eksempelvis udformning af lejekontrakt, frikøbsklausul og afskrivningsperiode.

Med 900.000 kroner i tilskud fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Lokale og Anlægsfondens bevilling på 3 mio. kroner, en donation fra A.P Møllers fond på 3 mio. kroner, 750.000 kroner i afledte VE-midler

1 fra nyopstillede vindmøller, en LAG bevilling på 300.000 kroner

samt betragtelige lokale private sponsorater, er det samlede budget på 8 mio. kroner i hus. Afhængig af licitationens udfald forventes de resterende midler hjemsøgt fra andre større fonde. Byggeriet starter i marts 2015, og det forventes færdigt inden årets udgang.

Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter

1 Midler, der er i den grønne ordning i medfør af VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi). Administreres af Energinet.dk

15

Ørsted Kro På Djursland ligger Ørsted Kro, som i 2013 blev opkøbt af det folkeejede aktieselskab Ørsted A/S. Aktieselskabsmodellen er valgt med udgangspunkt i ønsket om et bredt forankret og folkeligt ejerskab. Med henblik på fortsat drift af kro og beslægtet virksomhed har aktieselskabet til formål at opkøbe fast ejendom i Ørsted by, og projektforløbet er et godt eksempel på, hvad tillid og en solid lokal organisation betyder for et projekts succes og gennemførelse.

Umiddelbart forud for købet havde byen været igennem en udviklingsproces med henblik på at styrke samarbejdet mellem byens mange foreninger. Ørsted var dermed organisatorisk og tillidsmæssigt gearet til hurtig handling, da kroen blev sat til salg. Med rettidig omhu, og en investering på 50.000 kroner, sikrede man sig med professionel assistance til hjælp med udarbejdelse af vedtægter og køb af ejendom. På kun to måneder tegnede 450 husstande folkeaktier for 1,45 mio. kroner. Kroen blev derefter købt for 1,1 mio. kroner, og istandsættelsen kunne påbegyndes med hjælp fra de mange frivillige, der alle havde ejerskab til projektet. Men også blandt de lokale erhvervsdrivende er der bidraget med frivillighed og professionelle kompetencer omkring eksempelvis vurdering af renoveringsbehov og køb af ejendom. Lokale håndværkere har beredvilligt givet en hånd med, og på kommunikationssiden har en lokal journalist bidraget med en kommunikationsplan, der på professionelt niveau har markedsført og informeret om projektindsatsen på mange platforme; både indadtil i lokalsamfundet og eksternt til tv og dagblade. Oprindeligt var planen, at kroen skulle bortforpagtes og drives på kommercielle vilkår. Men fra foråret 2014 har Ørsted A/S ansat en bestyrer og køkkenchef. Bestyreren driver kroen i et tæt samarbejde med et forretningsudvalg bestående af repræsentanter fra Ørsted Kro A/S og støtteforeningen Ørsted Kros Venner. Støtteforeningen har til formål at skabe aktiviteter på basis af ønsker og ideer fra borgerne. Den valgte løsning vurderes at indgå i langt bedre synergi med ånden i det store frivillige arbejde, der i forvejen er fundamentet for de mange sociale og kulturelle aktiviteter i Ørsted Kro. I dag søger Ørsted A/S og støtteforeningen på løbende basis eksterne midler til planlagte og afgrænsede projekter som for eksempel udbygning af et gårdhavemiljø.

Ørsted Kro. Foto: Dag Kristiansen

16

Ørsted Kro. Foto: Dag Kristiansen

17

Ørsted pavillonen Ørstedspavillonen har i mere end 100 år fungeret som Rudkøbings og hele Langelands fælles forsamlings- og kulturhus. Men med tiden blev ejendommen nedslidt, og forfaldet satte sit præg på både bygning og aktivitetsniveau. I 2012 stiftede frivillige ildsjæle derfor Foreningen Ørstedpavillonen. Foreningen har i dag rundet 700 medlemmer, der i dag ejer og driver pavillonen gennem udlejning til en række lokale interesseforeninger, der hver især arrangerer de aktiviteter, der fylder huset. Med hjælp fra tre lokale fonde blev ejendommen opkøbt for 850.000 kroner, og istandsættelsen kunne derefter begynde med deltagelse af mere end 50 frivillige borgere. Derudover er der rejst mere end 600.000 kroner i samarbejde med de lokale dagblade, der løbende visualiserede folkeindsamlingens status i et grafisk barometer. Men også det lokale erhvervsliv er involveret. Foruden private tilskud og sponsorater har bestyrelsen for Ørstedpavillonen dannet en erhvervsklub for de lokale virksomheder. 15 nøje udvalgte lokale ambassadører skulle tage kontakt til erhvervslivet. Og allerede efter en uge med først til mølle princippet havde man det ønskede antal medlemmer samt en længere venteliste af interesserede lokale virksomheder. Erhvervsmedlemmerne forpligter sig til at betale 2000 kroner om året i tre år, hvorved driften er sikret for de første tre år. Til gengæld for støtten har foreningen forpligtet sig til at arrangere tre årlige arrangementer for erhvervsklubbens medlemmer. Den samlede restaureringsindsats er budgetteret til 16 mio. kroner, og den er i praksis brudt ned i strategiske delprojekter. Bestyrelsens valg af en klar etapedeling gør det lettere at formidle indholdet i projektet. Men de mindre delprojekter gør det også lettere at mobilisere de frivillige, der opnår at opleve den motiverende ”sejr på sejr” i stedet for én lang ørkesløs vej mod målet. Endelig gavner etapedelingen fundraisingen ved at definere klare og afgrænsede budgetter og projektindsatser med rod i en fælles strategisk plan. Første etape havde fokus på bygningen som klimaskærm og blev finansieret gennem folkeindsamlingen, samt 2 mio. kroner fra Langeland Kommune og staten i form af byfornyelsesmidler og endelig med midler fra ca. 25 lokale fonde og sponsorer. Indsatsen banede vej for en stor donation fra A.P. Møllers fond på 10 mio. kroner som grundlaget for en anden etape, der havde fokus på husets videre renovering. Den anden etape fik desuden støtte fra lokale fonde, fra den Lokale Aktions Gruppe samt fra et fortsat betragteligt frivilligt arbejde og yderligere lokale indsamlinger. De to første etaper blev indviet ved en fest den 1. marts 2015. Men arbejdet stopper ikke der, for bestyrelsen har igangsat en tredje etape med fokus på husets øverste etager. Her er der planlagt tre prioriterede indsatser, der med et samlet budget på 2,2 mio. kroner skal realisere visionen om nye udstillingslokaler og en legatbolig for kulturpersonligheder, kunstnere og inspiratorer.

18

Ørsted pavillonen. Foto: Hans Sturesson

19

TEMA: KULTUR Der afholdes et væld af kulturaktiviteter rundt i de danske landdistrikter, og mange kunstnere og kunsthåndværkere er bosat og nyder godt af billige kvadratmetre og større udfoldelsesmuligheder uden for de større byer. Ikke desto mindre udgør kunst og kultur sjældent et strategisk og koordineret afsæt for udvikling af landdistrikterne. Men på lige fod med mange af de øvrige aktiviteter i landdistrikterne kan kunsten danne platform for identitet, fællesskaber og oplevelser. Kendetegnende for indsatser med fokus på kunst og kultur er, at initiativet ofte er båret eller støttet af offentlige instanser. I Tønder Kommune har Landdistriktsudvalget og Kulturskolen eksempelvis taget initiativ til Kulturbussen som et bemandet initiativ, der kan rykke ud og facilitere en vifte af kulturaktiviteter i de mindre lokalsamfund. Invitationen er kommunal, og initiativet er også udelukkende kommunalt finansieret. Men indholdet og de konkrete aktiviteter skabes i dialog og i samarbejde med lokale samarbejdspartnere som eksempelvis landsbyer, lokalråd, foreninger, orkestre og andre aktører, der har interesse for at udbrede og styrke kulturlivet. Projektet med den rullende og kunstorienterede fællesskabsplatform blev gennemført i 2013 og 2014. Lignende initiativer kunne for eksempel forbedre gennemslagskraften og det driftsmæssige fundament ved at organisere det som et samarbejdsprojekt på tværs af flere kommuner i en region. På samme vis som de lokale frivillige ejerforeninger og driftsorganisationer kan offentlige organisationer kan nemlig også fint etablere rammer og muligheder, der efterfølgende kan udfyldes med aktiviteter tænkt og skabt af lokale ildsjæle. Hvis der eksisterer et reelt behov bottom-up, er det ikke altid det vigtigste, at initiativet er bottom-up. Hovedsagen er, at borgerne efterfølgende inddrages i en reel samskabelsesproces om aktiviteter og indhold.

Foto: Lene Noer

20

Kunst i Landsbyen, Selde I landsbyen Selde i Salling har man en lang historisk tradition for et blomstrende og aktivt lokalt kulturliv. Her i landsbyen står borgerne bag initiativet Kunst i Landsbyen, der er opstået som et spin-off på en bredere orienteret landsbyudviklingsproces i 2010. Med opstartsmidler fra et større landsbyudviklingsprojekt i Skive Kommune tog en gruppe kunstinteresserede lokale ildsjæle kontakt til Aarhus Kunstakademi. Begge parter fattede interesse for ideen om et samarbejde, og landbybeboerne og kunstinstitutionen påbegyndte i fællesskab et kunstsamarbejde med udgangspunkt i spørgsmålene: Kunne studerende fra akademiet have lyst til at udsmykke Selde kunstnerisk? Kunne kunsten bidrage til at give Selde nyt liv, et nyt blik på sig selv og nyt image? I dag har initiativet fået yderligere volumen, og Selde gennemfører i 2014 og 2015 projektet Skulpturlandsby Selde. Aktiviteterne er støttet af Statens Kunstfond samt af Skive Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. Landsbyen stiller 24 udvalgte steder til rådighed for skulpturelle forsøg skabt af de deltagende kunstnere. Organisatorisk er indsatsen forankret i Foreningen for Fursundegnen, der samler de fire lokalsamfund; Junget, Thorum, Selde og Åsted. Paraplyforeningen er organiseret i tre enheder: Bestyrelsen udgør den første enhed og fungerer som den centrale driftsenhed, der varetager foreningens administrative og strategiske interesser. Fursundrådet udgør den anden enhed. Rådets rolle er at fungere som en kreativ udviklingsenhed, der stimulerer nye ideer og initiativer – her deltager tre repræsentanter fra hvert af de fire lokalsamfund. Endelig er der den tredje og udførende del, der er organiseret i en række interesse- og aktionsgrupper, der på forskellig vis støttes af foreningen. Foreningen for Fursundegnen organiserer gennem denne opbygning den nødvendige lokale og frivillige arbejdskraft, og efter den to-årige læringsproces i landsbyen Selde er det meningen, at skulpturforsøgene skal udbredes til hele Fursund-egnen. Indsatsen er primært finansieret gennem fondsansøgninger og offentlige udviklingsmidler. Dog er kunstværket En sokkel for Udkantsdanmark solgt på folkeaktier. Derudover er investeret en betragtelig lokal kapital som frivilligt arbejde gennem tilvejebringelse af den nødvendige maskinkraft samt gennem mange timers frivilligt arbejde som mentorer og arbejdsmænd for de deltagende kunstnerne.

Foto: Lene Noer

21

Kunsten ud i Landsbyerne Projektet Kunsten ud i Landsbyerne er i udgangspunktet et kommunalt initiativ, men i praksis er projektet drevet af borgerne. I 2008 indgik Kunstudvalget i Favrskov Kommune et partnerskab med den lokale paraplyorganisation Landsbyrådet samt med den Lokale Aktions Gruppe. Trods udgangspunktet i et rent top-down initiativ har det været en klar bottom-up proces, hvor det gennem hele processen har været borgerne, der aktivt har medvirket i en lokal samskabelsesproces med en udvalgt kunstner.

De lokale kunstværker er et resultat af det konkrete og involverende samarbejde, og de placeres efterfølgende i den landsby, der har været med til at udvikle kunstværket. De to første projektindsatser blev gennemført i 2008-12 i de fire landsbyer Skjoldelev, Lyngå, Skjød og Laurbjerg, og man er nu i gang med en tredje runde i landsbyerne Farre, Røgen og Vejerslev.

Organisatorisk er der via de tilvejebragte projektmidler ansat en projektkoordinator centralt placeret i kommunen. Men for at sikre den brede forankring i lokalsamfundet er der i hver af de deltagende landsbyer nedsat en kunstgruppe på 5-6 personer med både kunstinteresserede borgere samt repræsentanter for det lokale foreningsliv. De to første projektindsatser er udelukkende finansieret af Favrskov Kommune, den Lokale Aktions Gruppe og suppleret af enkelte sponsorater fra det lokale erhvervsliv, samt gennem lokale frivillige timer. I den tredje indsats overvejede man derfor at indarbejde et deltagergebyr på 13.000 kroner pr. landsby. Overvejelsen havde rod i dels forventningen om at øge det samlede budget og dels i intentionen om at sikre det lokale ejerskab og et reelt lokalt ønske om samskabelse og involvering i projektet. Landsbyrådet valgte dog at frafalde dette krav, idet der allerede indgik 75.000 kroner fra landsbyrådets disponible pulje.

Endelig viser projektets erfaring med fundraising af mindre lokale sponsorater, at det ofte ikke er økonomisk rentabelt i forhold til projektkoordinators anvendte tidsforbrug. Tilvejebringelsen af den lokale medfinansiering skal derfor primært ses som betydningsfuld for en lokal alliance-etablerende funktion.

Foto: Peter Winding

22

TEMA: NATUR Landdistrikter og natur er uløseligt bundet sammen. Naturen italesættes som en af de grundlæggende forudsætninger som ramme for bosætning og for det gode liv, men naturen besidder også andre og langt større potentialer for landdistrikternes udviklingsmuligheder. Nemlig som udgangspunkt for lokal jobskabelse og erhvervsudvikling med afsæt i turisme- og oplevelsesøkonomien. Efter kommunalreformen i 2007 blev kommunerne ansvarlige for planlægningen i det åbne land, men de offentlige organisationer har ikke nødvendigvis ressourcer til at afdække og omsætte landskabets stedbundne potentialer til rum for aktiviteter. Her har de almennyttige foreninger og lokale interessenetværk en vigtig isbryderfunktion, hvor de kan være med til at forløse det lokale potentiale og opbygge fysiske rammer, som lokale entreprenører efterfølgende kan udnytte. Som en frivillig organisation uden myndighedskasket gives der også bedre forudsætninger for en smidig dialog i forhandlingen med implicerede lodsejere om stiadgang og ophold på de private arealer. De almennyttige foreninger eller interessesammenslutninger har også en fordel i forhold at søge eksterne midler. Det lokale frivillige arbejde er derfor den første og vigtigste investering, der kan være med til at skabe de rammer og forudsætninger, der efterfølgende kan udnyttes af mindre lokale erhvervsaktører og videreudvikles gennem ekstern fundraising.

Men hvis indsatsen skal tilføres volumen og løftes op på et mere strategisk niveau, er det afgørende med et konstruktivt samarbejde mellem lokalsamfund og kommune. Et sådan strategisk samarbejde øger også mulighederne for at søge større puljemidler, ligesom den kommunale organisation i mange tilfælde kan træde til som arbejdsgiver for en eventuel koordinator finansieret gennem projektmidlerne.

Foto : Rita Sønderby

23

Nissum Fjord Netværket Den vestjyske forening Nissum Fjord Netværk blev stiftet af lokale ildsjæle i 2006 med det formål at skabe offentlig adgang til Nissum Fjord og dens omgivelser. Foreningen ønsker at fremme udviklingsmulighederne for det lokale kultur-, turisme- og erhvervsliv og har fokus på at tilvejebringe et sammenhængende stisystem hele vejen rundt om Nissum Fjord samt på at realisere tilgængelige og attraktive fysiske rammer for aktiviteter. Netværket afholder den årlige Nissum Fjord Dag og søger løbende at spotte og aktivere potentialerne i den lokale værdikæde. Foreningsaktiviteterne står på tre ben, og netværket arbejder således både opsøgende, igangsættende og udførende. Indsatsen er startet som et rent borgerdrevet og bottom-up groet initiativ. Men parallelt med det lokale netværksfokus er man ganske tidligt i processsen gået i samarbejde med stærke partnerskaber som Naturstyrelsen og det forhenværende Ringkøbing Amt, der fra 2007 overgik til Region Midtjylland. Ligeledes har foreningen haft et kontinuerligt og tæt samarbejde med henholdsvis Lemvig og Holstebro kommuner, og man arbejder i dag i fællesskab med at ansøge om en udnævnelse af Nissum Fjord området til dansk naturpark. Ud over den værdi, der ligger i det betragtelige frivillige arbejde og i de mange data og informationer, der tilvejebringes gennem partnerskabs- og netværksindsatsen, er der fundraiset eksterne midler til tre konkrete projektindsatser. Gennem de første to projektindsatser er der skabt adgang til fjorden. Her blev der etableret mindre serviceanlæg som overnatning mv. langs stisystemet rundt om fjorden. Den nuværende og tredje indsats har fokus på at øge kendskabet til den lokale natur, kultur og til de mange aktiviteter omkring fjorden. Derudover skal der sættes et øget fokus på udvikling i området via netværksdannelse mellem de forskellige aktører. Til denne indsats er der i budgettet afsat lønmidler til en daglig koordinator, der sikrer indsatsens fremdrift. Ved siden af daglig drift og administration hjælper koordinator også netværksmedlemmerne med nogle af de mere bureaukratiske opgaver, som mindre aktører kan have vanskeligt ved selv at løfte. Det kan for eksempel være fundraising og hjemsøgning af tilladelser mm. Denne service er ikke blot med til at fastholde foreningens nuværende medlemmer, men den tiltrækker også nye interesserede medlemmer, der kan se en helt konkret forretningsmæssig gevinst ved at indgå i de sparringsmuligheder, som netværket giver. Netværkets evne til på denne måde både at igangsætte, facilitere og understøtte lokale rammer og udviklingsmuligheder fremmer en organisk og selvforstærkende tillid til netværket, og den skaber fælles identitet og samling i de mange lokalsamfund i det store geografiske område rundt om Nissum Fjord. En lokal tillid, der også er uvurderlig, når der skal forhandles stiforløb og adgang med de lokale lodsejere. Den lokale græsrods- og netværksforankring med mobilisering af mange lokale frivillige er et stærkt eksempel på, hvordan strategisk ledede almennyttige og foreningsbårne initiativer kan danne platform for efterfølgende lokal erhvervsudvikling og jobskabelse. For at fastholde og stimulere den lokale forankring og det lokale ejerskab, afholder netværket en gang om året et åbent offentligt møde, hvor alle, også ikke-medlemmer, kan deltage. På borgermødet fokuserer man både på evaluering af de igangværende aktiviteter og på indkaldelse af nye ideer til aktiviteter. Den lokale forankring og de stærke personlige relationer giver Nissum Fjord Netværket et unikt udgangspunkt, når der i det store geografiske område skal samarbejdes, skabes kontakt til lokale lodsejere, eller afsøges potentielle samarbejdspartnere og aktører til nye aktiviteter inden for småskalaturismen.

24

Odderbæk Vandløbslaug I 2000 stiftede en kreds af lokale lodsejere Odderbæk Vandløbslaug med det formål at få odderen tilbage til bækken. De 6 initiativtagere kontaktede dernæst en bredere kreds af lodsejere langs bækken og dens opland for at få dem med i en koordineret indsats. Det primære formål med fokus på odderens genkomst blev dog hurtigt afløst af en langt bredere naturgenopretningsindsats, og på laugets hjemmeside kan man danne sig et overblik over de mange aktiviteter, der alle er løst i stærke offentlige-private partnerskaber målrettet den enkelte indsats. Det er også gennem disse partnerskaber og tilhørende puljer, at de enkelte projektindsatser finansieres. Dog har vandløbslauget selv afholdt udgifterne til vedligehold siden 2004. Som vandløbsmyndighed vedtog den daværende Give Kommune, at laugets vedtægter skulle gælde for hele vandløbet, således at alle lodsejere, uanset medlemskab, skulle overholde laugets forskrifter for den koordinerede vedligeholdelse. Det er første gang i Danmark, at en privat forening har udøvet tilsyn for det offentlige. De gode erfaringer fra samarbejdet mellem Vejle Amt og Odderbæk Vandløbslaug som lokal lodsejerforening kaldes også Odderbæk-modellen. Odderbæk-modellen blev i 2007 integreret i den ny Vejle Kommunes naturpolitik under navnet: Netværksbaseret Naturudvikling. På SmartNaturas hjemmeside findes en række videoer om projektets organisation og arbejdsmetoder.

Odderbæk Vandløbslaug. Foto: Niels Clemmesen

25

KORT

26

LINK - DEL 1 Erhvervstyrelsens ”Guide til Crowdfunding ”, 2015 https://startvaekst.virk.dk/vaekst/finansiering/crowdfunding

Værktøjskassen ”Købmand og Lokalsamfund”, 2014 http://www.livogland.dk/vidensbase/litteratur/vaerktoejskasser/koebmand-lokalsamfund

Håndbog i Projektudvikling, Realdania 2014 http://www.realdania.dk/nyheder/seneste-nyt/nyheder-uden-projekt-2014/projekthaandbog_040314#.UxZDXiaI0_8.linkedin

Skovsgaard Modellen http://www.raaddaad.dk/ http://www.skovsgaardhotel.dk/ http://www.stiftelsenkoebmandsgaarden.dk/Rapport%20Skovsgaard%20modellen.pdf http://www.raaddaad.dk/images/pdf/Raad_og_daad_folder.pdf

Skelhøje Købmandsgaard http://www.voreskobmand.dk/ Provianten, Dyreborg http://www.dyreborg.nu/provianten/ https://www.youtube.com/watch?v=I0ijUW56lD8 Gundersted Købmandsgaard http://www.gundersted.dk/koebmandsgaarden.aspx

Mandø Brugs http://mandoebrugs.dk/sp

Lyø Købmandsforening http://lyø.dk/lyoe-koebmandsforening/ http://www.lyoe-oelejr.dk/musik_ferie/blog/lyo-kobmand/

Agersø Købmandshandel http://www.agersoe.nu/?id=134&c=Agers%C3%B8-K%C3%B8bmandshandel

Købmanden på Avernakø https://www.facebook.com/pages/K%C3%B8bmanden-p%C3%A5-Avernak%C3%B8/301116443290075

Askø Købmandshandel http://www.askoe-koebmand.dk/

Tunø Købmandsgaard https://www.facebook.com/tunokobmandsgaard

Nr. Vium Sports og Kulturcenter https://www.facebook.com/pages/Nr-Vium-Sports-Kulturcenter/398202046911564 http://www.loa-fonden.dk/nyheder/pressemeddelelser/pressemeddelelser-2014/pm-2014/3-mio-kr-til-landsbyen-i-skolen- Ørsted Kro http://oerstedkro.dk/ http://www.multihuse2014.dk/aktivitetshusoerstedkro/topic_2.html#topic_2 Ørsted Pavillonen http://www.oerstedspavillonen.dk/

27

Kulturbussen http://www.toenderkulturskole.dk/kulturbussen-c-345.html Selde - Kunst i landsbyen http://www.fursundegnen.dk/ Favrskov - Kunsten ud i Landsbyerne http://kunstenudilandsbyerne.dk/

Nissum Fjord Netværket http://www.nissumfjord.dk/

Odderbæk Vandløbslaug http://www.odderbaek.dk/

28

ERHVERVSSTYRELSEN

Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Telefon: 35 29 10 00

www.erhvervsstyrelsen.dk