BILAG 3 SKEMATISK FREMSTILLING AF FINANSIERINGSFORMER

SPILDEVANDSANLÆG MEDFINANSIERINGSPROJEKTER VANDLØBSREGULERING

PLACERING I kloakopland Hvor som helst, bare det placeres i vandløb, veje eller

rekreative områder og afhjælper kapacitetsproblem inden for kloakopland

I vandløb

EJERSKAB Forsyning Projektejer (kommune/grundejer) Kommune

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Forsyning Projektejer

Forsyning kan drive vandafledningsmæssige del på vegne af projektejer

Kommunen som vandløbsmyndighed, med snæver mulighed for at pålægge forsyningerne at bidrage økonomisk

BETALING Forsyning Forsyning for den vandafledningsmæssige del af projektet Den eller de, som har nytte af reguleringen. Kommunen

træffer afgørelse om fordeling

PROCES FOR ANLÆGGELSE Forsyning beslutter selv Aftale mellem projektejer (kommune) og forsyninger Ansøgning om reguleringsprojekt, kommune træffer

afgørelse efter høring

UDFØRELSE Forsyning Projektejer

Forsyning efter de snævre regler om tilknyttet virksomhed

Ansøger, dvs. forsyninger, hvis de ansøger om reguleringen

INDTÆGTSRAMME Tillæg til indtægtsrammen, hvis betingelser er opfyldt (pålagte mål eller ekstraordinære udvidelser)

Tillæg til indtægtsrammen automatisk sikret.

Betalingen er fritaget for effektiviseringskrav (gælder dog ikke drift og vedligeholdelse, hvis forsyninger udfører arbejdet).

Tillæg til indtægtsrammen, hvis betingelser er opfyldt (pålagte mål)

FORDELE Ejerforsyninger kan afskrive på anlægget

Adgang til lån med kommunegaranti. Fordelingsnøgle kan anvendes for forsyninger, som gør brug af anlægget

Regler lavet til fælles løsninger i vandløb og åbne arealer og til håndtering af overfladevand

Kommuner ikke projektejer

ULEMPER Eksisterende anlæg overgå fra ene-ejerskab til fælles ejerskab

Administrativt tungt

Kommunal risikokortlægning skal påvise behov for afhjælpning i den betalende forsynings kloakeringsområde

25 % kommunal finansiering ved (nye) projekter i vandløb i byzone (dog KKs eksisterende projekter)

Ingen afskrivning

Ingen sikkerhed for, at omkostninger fordeles efter fordelingsnøglen

Ingen afskrivning

FINANSIERINGSFORM KARAKTERISTIKA VILKÅR KONSEKVENSER FORDELE ULEMPER

Spildevandsanlæg Åbne og lukkede rør og bassiner til afledning og behandling af spildevand.

Forsyningerne kan betale erstatning til en lodsejer for oversvømmelse med spildevand af jordstykke.

Ejes, anlægges, drives, vedligeholdes og finansieres 100 % af de forsyninger, som ejer anlægget.

Anlægget skal hovedsageligt håndtere spildevand (tag- og overfladevand) fra de ejende forsyningers forsyningsområder – ikke vandløbsvand, spildevand fra ikke-kloakerede områder mm.

Evt. kommunale eller andre tiltag må ikke finansieres eller ejes af forsyningerne.

Kommuner må kun tage del i spildevandsaktiviteter organiseret i aktieselskab. Skal fremgå af spildevandsplanen.

Anlægget omfattes af de ejende forsyningers aktiver.

Tillæg til indtægtsrammen i særlige tilfælde (pålagte mål, ekstraordinære udvidelser).

Forsyningerne ejer, driver og vedligeholder. Driften koordineres med øvrige anlæg. Ingen krav om påvist kapacitetsproblem i den kommunale risikokortlægning.

Ejerforsyninger kan afskrive på anlægget.

Samme vilkår som for alle andre forsyningsanlæg.

Adgang til lån med kommunegaranti. Fordelingsnøgle kan anvendes for forsyninger, som gør brug af anlægget.

Behov for afklaring af, om alle forsyninger kan medeje alle omhandlede spildevandsanlæg.

Kun de anlæg, som håndterer tag- og overfladevand i fuldt kloakerede områder.

Eksisterende anlæg, som ændres/ombygges i forbindelse med Harrestrup Å-projektet, skal (sandsynligvis) overgå fra ene-ejerskab til fælles ejerskab (hvis alle forsyninger skal betale herfor).

Medfinansieringsprojekt Projekter i vandløb, veje, rekreative områder.

Forsyningerne må ikke eje medfinansieringsprojekter.

Ejerskab hos "projektejer" (ejer eller råder over området, hvori projektet ligger).

Etablering, drift og vedligeholdelse foretages som udgangspunkt af projektejer. Kan varetages af forsyningerne mod betaling.

Projektet eller de samlede projekter skal være billigere end sædvanlige spildevandsløsninger, som afhjælper samme kapacitetsproblem(er) (omkostningseffektivt).

Skal godkendes af Forsyningssekretariatet som tillæg til indtægtsrammen. Godkendelsen af tillæg er en forudsætning for forsyningernes betaling til projektet.

Skal løse problem identificeret af kommunernes risikokortlægning.

Opdeling i omkostninger af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand og øvrige omkostninger.

Skal optages i spildevandsplanerne i de kommuner, hvis forsyninger betaler til projekterne.

Projekter i vandløb skal behandles efter reglerne om vandløbsregulering. Vandløbsregulering kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den aftalte fordelingsnøgle kan følges, idet betalingen sker ved aftale mellem parterne. Reglerne lavet til fælles løsninger i vandløb og åbne arealer og til håndtering af overfladevand.

Ikke afgørende, at projektet ligger inden for kloakopland.

Tillæg til indtægtsrammen automatisk sikret.

Betalingen er fritaget for effektiviseringskrav (gælder dog ikke drift og vedligeholdelse, hvis forsyninger udfører arbejdet).

Store krav til samarbejdet og koordineringen. Administrativt tungt.

Kommunal risikokortlægning skal påvise behov for afhjælpning i den betalende forsynings kloakeringsområde.

25 % kommunal finansiering ved (nye) projekter i vandløb i byzone (dog KKs eksisterende projekter)

Forsyningernes indflydelse aftalebestemt (begrænset af bkg).

Forsyningerne kan ikke afskrive på medfinansieringsprojekter.

Vandløbsregulering Udføres af den eller de, som ønsker og får tilladelse til reguleringen.

Ikke muligt at "eje" en vandløbsregulering, da den er en del af vandløbet og omfattes af vandløbet og regulativet.

Drift og vedligeholdelse indgår i den efterfølgende vandløbsvedligeholdelse i overensstemmelse med det ændrede regulativ.

Ændringer i vandløbs skikkelse kræver vandløbsmyndighedens (kommune) tilladelse.

Forudsætter tilstrækkelige miljø- og afvandingsmæssige undersøgelser.

Kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hver enkelt kommune skal træffe afgørelse om regulering af vandløbet. Beslutningerne skal koordineres.

Skal i offentlig høring.

Vandløbsregulativet skal ændres i overensstemmelse med ændringerne i vandløbet.

Løsninger i vandløb, som ikke kan finansieres ved øvrige finansieringsformer, kan sandsynligvis ske som vandløbsregulering.

Ingen sikkerhed for, at omkostninger fordeles efter fordelingsnøglen (myndighedsafgørelse, nytteprincippet).

Kommuner står for drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med vandløbsregulativet.

Risiko for erstatning til lodsejere langs vandløbet, hvis tab ved reguleringen.

Vandløbsreguleringer påklages ofte.