14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

3000

ft

2000

ft

1000

ft

MAF MAGAZINE 4/2014

Klar til landingKirken i bushen side 2

flight mission

4Disse mine mindste 6 Vandlandet

Bangladesh 8 Vigtige led i kæden 10 MAF

Maraton 12 Forsoning og stjernestund

“Englene synger højt i kor, synger om fred på vor jord,verden var aldrig helt forladt, en stjerne skinner i nat.”Det lyder så smukt, når vi synger om julefreden i denne mørke tid.

Men hvor blev freden af?  

Jesu missionDer er en ganske bestemt grund til, at Jesus kom til jorden. Han kom ikke for at skaffe fred eller for at

afskaffe sult og al anden nød. Nej, hans mission var at frelse menne-sker, jvf. Joh 3,17: “For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frel-ses ved ham.”

Fred kom til jord

MAF-pilot Patrick Keller flyver et par gange lavt hen over landingsbanen ved Ankavan-dra 500 km syd for hoved-staden Tana på Madagaskar. Himlen er ret klar, selv om en cyklon er under opsejling i Mozambique-kanalen. Græs-set på banen er temmelig højt, men han kan lande.

Patrick ryster på hovedet: – De ved måske slet ikke, at vi

kommer i dag. Ankavandra ligger så afsides, at der ikke er mobil-dæk-ning. Vi har sendt et brev for nogle uger siden, men man ved aldrig, om

det er nået frem. Vi kan flyve hertil på 50 minutter. Alternativet er to til tre dage i bil. I regntiden er det helt umuligt at komme frem.

Med sig i flyet har han seks per-soner fra Tana City Church. Præ-sten Kim Midgley (42 år) er leder af teamet:

– Vi ønsker at bringe evangeliet til de isolerede samfund her langs Manambolo-floden. Landsbyernes høvdinge har givet os et stykke jord bare 10 minutters gang fra lan-dingsbanen. Her bygger vi nu en lille missionsstation, hvorfra vi kan tilbyde undervisning, medicinsk hjælp og drive evangelisering blandt lokalbefolkningen.

– MAF har gennem længere tid

Kirken i bushenTekst: Arne Puggaard. Foto: LuAnne Cad

2

Freden kommerDer bliver ikke fred mellem menne-sker her på jorden, før Jesus kom-mer igen og genopretter alt. Det betyder selvfølgelig ikke, at Jesus er modstander af fred – tværtimod.

Men hans vigtigste formål med at blive menneske var at tilvejebringe fred mellem Gud og mennesker.

Derfor kan vi igen ønske hinanden en glædelig og fredfyldt jul.

Med venlig hilsenArne Puggaard, formand

fløjet byggematerialer og medarbej-dere hertil. Mange frivillige, nogle helt fra Sydafrika, har hjulpet med at opbygge basen, der ligger ved en ”korsvej”, hvor mange stier fører til de små spredte landsbyer i områ-det. Først opførte vi en lille primitiv kirkebygning, hvor der ofte samles mere end 100 til gudstjeneste.

Nu er der gravet en brønd med rent vand, grunden er ryddet og fundamentet støbt til en større bygning, der skal være bolig for en missionærfamilie.

ForfædrekultCirka halvdelen af Madagaskars befolkning er animister, åndedyr-kere, som dyrker de afdøde slægt-ninge for at betone slægtens videre liv trods dødens indgreb. Amuletter, ofte et stykke snor med perler fra den lokale heksedoktor, er et middel til beskyttelse mod onde ånder.

Kim fortæller om sit første besøg i en lille landsby:

– Vi delte evangeliet med dem og sagde: ”Kender I Jesus? Har I nogensinde læst i Bibelen?” De sagde: "Nej! Vi har aldrig hørt om Jesus, aldrig hørt om Bibelen. Vi ved ikke hvad en kirke er”. Senere sagde landsbyhøvdingen: ”Det budskab du kommer med varmer vores hjerter, og vi modtager det med glæde”.

VelohitaVelohita er en 53 år gammel mand, der bor i en nærliggende landsby. Han er gift og har 14 børn og et par børnebørn. Han er nu en kristen og læser i sin bibel. Hans navn, Velo-

hita, betyder: Se, du lever. Velohita er meget taknemmelig for den under-visning, han har fået af præsterne fra Tana City Church.

– De har lært mig, hvordan jeg skal leve som kristen, og om de store ting, som Gud har gjort, siger Velohita.

– Beretningen om Job holder jeg virkelig meget af. Selv om Gud tog alle Jobs børn, og selv om hans kone fortalte ham, at han skulle forlade og forbande Gud, så holdt han ud og blev ved med at stole og tro på Gud.

Velohitas kone og børn er ikke kristne, siger han, men de har re-spekt for hans tro.

Piger med simple amuletter til beskyttelse mod onde ånder.

– Samarbejdet med MAF har været helt afgørende for projektet, fortæller præsten Kim Midgley. Tidligere måtte vi bruge flere dagsrejser med at køre over bjergene ad dårlige veje. Med MAF kommer vi direkte til stedet. MAF har bragt stålkonstruktioner til et vandtårn, cement, generatorer, vandtanke og endog tøj, ris og andre ting, som vi kunne dele ud til folk.

– MAF er virkelig en stor hjælp, og hvis vi kunne få penge til mere regelmæssige flyvninger, så ville det være meget nyttigt for at fuldende kirkeprojektet her i bushen, så det kunne blive til endnu større velsignelse, slutter Kim.

Velohita Kirke og nybygning Kim MIdgley

3

“Disse mine mindste”Af LuAnne Cadd, Sydsudan

Elger og Sonja Nieuwen-huis holder søndags-skole i CCC's kirke. Det begynder med, at alle synger sammen, hvor-efter børnene opdeles i forskellige aldersgrupper.

Cathy Groenendijk, stifteren af CCC, for-deler en kuffertfuld af doneret tøj.

Cathy Groenendijk, stifteren af CCC, med en flok forældreløse børn.

Et hjerte for fred

Børn, der må slås for

overlevelse, finder

fred på CCC

4

“Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.”

Matt 25,40 To minutters gang fra MAF’s base i Juba, Sydsudans hovedstad, har ‘Confident Children out of Con-flict’ (CCC) til huse. For syv år siden opdagede Cathy Groenendijk, at helt unge piger arbejdede og levede på gaderne, i slummen og på kirkegår-dene i Juba. Nogle af pigerne var forældreløse eller havde ikke kontakt med forældrene. Andre piger var af deres forældre blevet opmuntret til at sælge sig selv på gaden.

– Jeg kunne finde et sygt barn på gaden, snavset og fyldt med sår, helt uden sociale færdigheder, vænnet til vold, misbrug og sult, afhængig af alkohol eller af at sniffe lim for at overleve på gaden. Her var et kæmpe behov, mindes Cathy.

Et sikkert stedCathy begyndte at tage piger med hjem til et måltid. De var underer-nærede, magre og trængte voldsomt til et bad.

– Det begyndte med tre børn, så blev det 5, så 10, 15, 25 og 50. Vi fandt masser af børn i gaderne og blev klar over, at især pigerne var udsat for sexuelt misbrug. De havde behov for et hjem. Sådan startede centeret – som et sikkert sted for disse børn.

CCC’s center huser op til 60 af de mest misbrugte og udsatte børn. Man hjælper desuden 600 andre børn i slummen ved at betale sko-lepenge, skoleuniformer og sko-lebøger. CCC arbejder også aktivt for at fremme børnenes rettigheder og beskytte dem mod misbrug og vanrøgt.

Kirkegården som hjemHovedstaden Juba virker som en magnet på de mennesker, der flyg-ter fra vold eller som søger bedre le-vevilkår. Men i Juba florerer volden også, og de fattige bliver ofte endnu fattigere. Mange af de fattigste og internt fordrevne bor og lever blandt gravene på en af byens kirkegårde. Man antager, at der bor omkring 800, i hytter og under presenninger. De bruger gravstenene som tør-restativer, og når det regner, vader de rundt i ankeldybt mudder. Det er blot et af de steder, hvor der bor børn, som CCC forsøger at hjælpe.

CCC vælger at lade pigerne fra de mest usle forhold bo på centret, hvis der er bevis eller risiko for misbrug. De fordrevne familier eller børn uden forældre har ikke mulighed for at forsørge sig selv. Det fører ofte til sexuel udnyttelse. Undersøgelser viser, at ud af de ca. 3000 gadebørn i Juba, er omtrent 500 involveret i børneprostitution.

De første barske årAt få børnene væk fra gaden er

ikke let. De reagerer ofte på deres traumer med had, som går ud over netop de personer, der forsøger at hjælpe dem.

– Børnene slås rigtig meget de første år, de er her. De slås med alle, og de slår i stedet for at snakke. Det er anstrengende altid at skulle gribe ind i den slags negative situationer, fortæller Cathy.

Kristen Unger, MAF’s administra-tor i Juba, startede i 2010 en lille læsegruppe for piger mellem 7 og 10 år, som skulle forbedre pigernes engelsk. Hun fortæller:

– Pigerne var rigtigt grove! Vi kunne sidde omkring et bord i går-den og arbejde med noget, og plud-selig var to af dem i regulær slås-kamp. Resten af gruppen kastede sig straks ind i kampen. De kunne ikke finde ud af at omgås hinanden i den uvante situation, hvor de ikke længere var på gaden.

NabohjælpMAF’s medarbejdere i Juba hjælper CCC, hvor det er muligt, bl.a. ved at betale skolepenge for mere end 50 børn. Cathy siger:

– MAF er en helt særlig sam-arbejdspartner. Mange af MAF’s medarbejdere arbejder frivilligt for os: Judith Dupuis rådgiver og hjæl-per børnene, Phil Buhler hjælper med det tekniske, Elger og Sonja Nieuwenhuis hjælper os med at skaffe penge og underviser børnene om søndagen.

Når man taler med MAF’s per-sonale, er det tydeligt, at de holder af Cathy og børnene og er meget opsatte på at hjælpe.

Kristen Unger ler og siger:– Vi i MAF siger i spøg til hinan-

den, at hvis vi så meget som tænker på at gøre noget frivilligt, så hager Cathy sig fast i dig med begge arme og trækker dig ind i det – og du overgiver dig helt og aldeles! Hvis der er nogen her i Juba, der kan få ting til at ske, så er det Cathy. Hvis hun ser et behov, gør hun næsten hvad som helst for at hjælpe. Hen-des energi er utrolig.

Selv siger Cathy:– Det er fantastisk at se, at man

kan være med til at give et barn en chance og en fremtid. Jeg tror det er, hvad Gud ønsker, vi skal gøre – og det er dét, der motiverer mig!

5

17000

ft

16000

ft

15000

ft

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

Vandlandet Bangladesh

Tekst og foto: LuAnne Cadd, MAF-informationsmedarbejder

6

Hvis man med ét ord skal beskrive Bangladesh, må det blive med ordet ’vand’. Det er alle vegne – og ikke altid, hvor det burde være. Med mere end 800 floder og biflo-der, i alt mere end 24.000 km vandveje, og med mindst 18% af landet oversvømmet i regntiden, er Bangladesh én stor landingsbane for den, der har et pontonfly. Det har MAF – og MAF flyver til mere end 300 steder, som ellers ville være vanskelige at komme frem til.

Både fly og bådMAF-pilot Chad Tilley har fløjet MAF’s pontonfly i 8 år, og når man følger ham, bliver man klar over, at han er både pilot og kaptajn. Han skal kende sine landingsste-der på vandet som en anden pilot kender sine jordbaner i bushen. Landingsstederne på vandet kan flytte sig, de må deles med andre både – og flyet kaster anker! Ved starter og landinger må lejede både med røde flag holde andre fartøjer på afstand.

Når flyet lægger til land, myldrer folk frem alle steder fra, og det bliver hurtigt omgivet af nysgerrige folk i både og af svømmende børn, der kredser om flyet, indtil det skal afsted igen. En mand eller større dreng bliver betroet jobbet som ankermand. Raju fungerede som ankermand i den landsby, hvor han voksede op. Nu arbejder han som besætningsmedlem hos MAF og giver ankeret videre til en ny generation af drenge.

Flyvning for livetMed sit pontonfly støtter MAF mange organisationers forsøg på at forbedre forholdene for befolkningen i Bangladesh. Det drejer sig bl.a. om sundhed og medi-cinsk behandling, om rent drikkevand og om arbejds-muligheder.

Når regntiden begynder i juni, opsluges store landom-råder af vandet. Især i den sydlige del af landet er det en årligt tilbagevendende katastrofe, der varer ved i måne-der. Folk forlader de oversvømmede huse og marker og vender først tilbage, når vandet forsvinder igen.

I store områder mod syd er vandet for salt til dyrkning af ris – eller til at det kan drikkes. Kan det blive værre? Ja, det giftige stof arsen forurener meget af grundvandet.

Bangladesh har en befolkning på 165 mio. og en befolkningstæthed, der er omtremt ti gange større end i Danmark. Hvor kan befolkningen søge hen? Nabolan-det Indien har nærmest befæstet grænsen med en 4.000 km lang mur, og her skyder man, før man spørger. I Bangladesh kaldes grænsen for ’Dødens Mur’.

Smil trods trængslerDet overraskede mig at se så mange smil og så megen glæde i Bangladesh under de barske omstændigheder. Børn flokkedes om MAF’s fly, dansede foran kameraet, lo og hoppede i vandet i bare begejstring. Det satte tin-gene i perspektiv for mig, og jeg vil forsøge at huske det, hvis jeg derhjemme ikke kan få et varmt bad, hvis jeg synes, vandet fra hanen smager lidt dårligt – eller hvis jeg synes, det regner for meget!

MAF's pontonfly i Bangladesh kaster anker som et andet skib

7

Dette er sagt om flymekanikerne hos MAF i Arnhem Land i Austra-lien. De sørger for regelmæssige eftersyn af flyene og for nødvendige reparationer. Sikkerheden er livs-vigtig, og derfor følger teknikerne en lang række procedurer, så flyene lever op til alle standarder. Med det store antal fly, som teknikerne har ansvar for, er det ikke nogen enkel opgave. Eftersyn må planlægges uger i forvejen for at udnytte mand-skab og materiel bedst muligt.

Jeg har valgt at spise min frokost sammen med nogle af MAF’s flyme-kanikere. De fleste er modne mænd, der er uddannede gennem lang tid og har gennemgået 20-40 kurser og prøver for at være fuldt kvalifice-rede. Selv om de er eksperter med skruenøgler og nitteværktøj, så ræk-ker deres ambitioner langt videre end til at vedligeholde fly. De har valgt at arbejde netop for MAF, fordi

de tror på MAF’s vision og ønsker at være en del af hjælpeindsatsen for Australiens aboriginere.

Jonny Garwood, der er den nyeste mand i flokken, fortæller, at han er i lære som flymekaniker og nyder at være en del af teamet. Han synes, det er en tilfredsstillelse at finde og rette fejl. Men jobbet har også sine udfordringer. En af dem er at gøre rent i flyene for at fjerne de ildelug-tende resultater af luftsyge!

Værkstedslederen Rob Hovenden giver Johnny ret: Det er ikke sær-lig rart at gøre rent i flyene. Men at finde en fejl, inden den giver problemer, det er meget tilfredsstil-lende. For ham er det at være med i MAF en ’pakkeløsning’: På én gang kan han vedligeholde fly, arbejde sammen med en masse dejlige mennesker, tjene Gud og være til nytte for den indfødte befolkning gennem MAF’s arbejde.

– Det mekanikerne udfører, gør os piloter trygge, indskyder Lisa Curran, der er chef for piloternes flyvetræning.

Lagerchefen, Rod Neil, der ikke selv er flymekaniker, tilføjer:

– Mekanikerne skyder ikke gen-veje eller hopper over, hvor gærdet er lavest. De arbejder meget profes-sionelt, og jeg er ganske tryg ved at flyve med et af de fly, som de har vedligeholdt.

Rod fortæller også, at mekani-

Vigtige led i kæden”Uden deres ihærdige arbejde ville flyene ikke flyve, folk og materiel ville ikke komme ud af stedet og evangeliet ville ikke blive spredt så vidt omkring, som det gør.”

Af Peter Higham, Arnhem LandFotos: Arne Puggaard, DK

8

kerne gerne giver sig i lag med hvad som helst, fra rengøring til bilrepa-ration, maling af MAF’s huse, delta-gelse i missionsture blandt aborigi-nerne og socialt samvær med den lokale befolkning.

I den varme hangar er mekani-kerne i gang med et eftersyn på en GA8 Airvan. Det tager 2-3 dage og skal sikre, at flyet fortsat er i flyveklar stand.

Jeg spørger David Lamboa, en tekniker fra Papua Ny Guinea, hvad der er det mest udfordrende ved at være flymekaniker. Han nævner bl.a. det at holde trit med myndig-hedskrav og ændrede procedurer. Der kan også være et tidsmæssigt pres på at få en reparation færdig, eller det sker, at der kommer et op-kald fra et landingsplads, hvor et fly er ’strandet’ med en teknisk fejl. Så må det nødvendige værktøj samles sammen, og der må findes en pilot og et fly, inden en ledig mekaniker kan flyves ud til ’patienten’. Man kan så håbe, at fejlen kan rettes på stedet, så der ikke skal overnattes el-ler flyves en ekstra gang for at hente reservedele.

– Et vedvarende pres kan være trættende, men når alt kommer til alt, udfører vi en tjeneste for Gud. Når alle procedurer er fulgt og der stadig er spørgsmål, er det derfor også rimeligt at bede om Hans vej-ledning til at træffe de bedste beslut-ninger, siger John Hermanus.

I hangarens kontorer er cheftek-nikeren og flere andre beskæftiget med at udfylde stakke af papirer og med at planlægge eftersyn osv.

Sammen udgør alle disse folk det team, der holder MAF’s fly i Arnhem Land ’fit for flight’. De spiller alle en uundværlig rolle i opfyldelsen af MAF’s vision.

9

17000

ft

16000

ft

15000

ft

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

Brev fra familien Conwell, Kompiam, Papua Ny Guinea

– Vi har set MAF i aktion gennem de fem år, vi har arbejdet he

r på hospitalet

i Kompiam, med flyvninger til 10 fjerntliggende klinikker og t

ransport af alle

mulige patienter. Klinikkerne er det eneste sundhedstilbud til

en befolkning

på 50-60.000 mennesker, der lever spredt i det uvejsomme terræ

n i et meget

stort bjergområde.

Vores ophold i landsbyen Mangao i juli måned åbnede for alvor

vores øjne for,

hvor vigtigt MAF’s arbejde er for befolkningen i området. For

mange patienter

er MAF den eneste mulighed for at komme i behandling på et ho

spital – og

den eneste mulighed for at drive de små klinikker. MAF bringer

håb ud til

befolkningen! Derfor har vi besluttet at gøre en ekstra indsat

s for at hjælpe

MAF. Vores mål er primært at gøre opmærksom på MAF’s flymissio

n og at opfordre

til bøn for arbejdet.

Sammen med børnene på Kompiam International School har vi bes

luttet at bruge

en måned på en ’MAF Prayer Marathon’ under mottoet: Vi løber

en maraton – du

beder en maraton! Landingsbanen her i Kompiam er 800 m lang, o

g vi ønsker, at

så mange som muligt skal løbe

banen igennem, frem og tilbage, i

alt 26 gange. Det svarer nemlig til

en maraton-distance!

Og din indsats? Den kan være daglig

forbøn for MAF’s arbejde en måned

igennem!

Kærlig hilsen fra familien Conwell

Maraton for MAF

Skolebørn klar til at løbe maraton på landingsbanen i Kompiam

10

140160 120

180100

22060

240 40

KNOTS

AIRSPEED

20080

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirke-lig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missions-selskaber og nødhjælpsorga-nisationer i 30 u-lande med flytransport.

Flight MissionISSN: 1901-5690Udkommer 4 gange om året.Oplag: 3.500 stk.

MAF Danmarks landskontorSøparken 2DK-9440 AabybroTlf. 3042 9658maf@maf.dkCVR Nr. 30026144

Hjemmeside:www.maf.dk

Landssekretær: Øjvind Thomasen

Redaktion:Niels Kr. Sørensen(ansvarshavende)Arne PuggaardDorthe Bräuner LindThorkild Jørgensen

Trykkeriet FrihedenTlf. 9798 1641www.trykkerietfriheden.dk

Kontingent pr. år:Medlem, enkelt: 200 kr.Medlem, par: 300 kr.

Netbank:Danske Bank Reg.nr. 1551Konto nr. 9581162

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF FRA

MAF Danmark modtager støtte fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

MAF Danmark har fået sin egen frimærkecentral. Den bestyres af Johannes Nielsen:– Jeg er ikke selv frimærkesamler, men som pensionist er jeg glad for at kunne hjælpe MAF’s flymission på denne måde. Nogle kammerater i Y’s Men’s Club her i Svendborg hjælper mig med at få mest muligt ud af frimærkerne. Man skal ofte være lidt tålmodig og undersøge flere mulig-heder for at få den bedste pris.

Kort og kuverter (’helsager’) fra bl.a. Grønland, Island og Færøerne er meget værd, men vi kan bruge alle slags brugte frimærker og gerne hele samlinger, årsmapper, første-dagskuverter, særudgaver osv. Dine frimærker har stadig værdi, og jeg glæder mig til at høre fra dig, slutter Johannes.

Erstatning fra Metroselskabet blev sendt til MAF "Luca", der er nabo til en af Metroens byggepladser i København, fortæl-ler:

– Jeg har hørt om MAF's flymis-sion i flere år, og synes det er et fantastisk godt arbejde, der bliver gjort for "at give evangeliet vinger". Da jeg kom hjem fra et MAF-infor-mationsmøde, lå der en check fra Metro-selskabet på 10.000 kr. Det var økonomisk kompensation for de støjgener, der er i forbindelse med Metro-byggeriet.

Det beløb havde jeg ikke lige for-ventet, og jeg fik den indskydelse, at det skulle sendes til MAF.

Jeg ønsker at det må blive til hjælp og velsignelse for nogle af de men-nesker, som MAF når ud til.

Giver værdifuld frimærkesamling til MAF– Igennem det meste af mit liv har jeg med glæde samlet på frimærker, fortæller Børge Noer.

– Jeg har gennem årene bl.a. købt årsmapper, førstedagskuverter m.m. Da jeg nu som 90 årig er i gang med oprydning – og børn og børnebørn ikke er interesserede i at samle på frimærker, så har jeg valgt at give det meste af det til Danmission og til MAF, der begge står mit hjerte nær.

MAF opfordrer hermed andre frimærkesamlere til at følge Børges gode eksempel.

11-årige Simon tømte sin sparebøsse – og sendte 400 kr. til MAF Simon fortæller: – Til min fødselsdag fik jeg lige det, jeg ønskede mig allermest – en flot fiskestang! Jeg fik også nogle penge, og dem valgte jeg så at sende til MAF, for jeg savner jo ikke noget.

– Mor og far har fortalt om MAF, og jeg læser også bladet. Det er rigtig spændende at læse om, hvor-dan mange fattige mennesker bliver hjulpet både med mad og medicin. Jeg er glad for, at de også kommer til at høre om det, der står i Bibelen. Den læser jeg selv i. Jeg vil gerne blive ved med at hjæl-pe og tænker måske at blive MAF-pilot engang.

Send dine frimærker til:MAF Danmarks FrimærkecentralGartnerhøj 18, 5700 Svendborg.

Ring til 6226 1082, hvis du har spørgsmål – eller kontakt Lands-kontoret på 3042 9658, så kan vi evt. lave en aftale om afhentning.

Brugte frimærker er penge værd – for MAF

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF'S JUBILÆUMSPROJEKT, ET GA8 FLY TIL PNG:

Kalundborg, Randers, Grindsted, Y's Men's Clubway2lead

MAF Danmarks generalforsamling 2015Der indkaldes til årsmøde og generalforsamling lørdag d. 21. marts kl. 10.30, Helsingørsgade 32, Hillerød. Dagsorden jvf. vedtægterne. www.maf.dk

11

www.maf.dk

Hjælp til forsoningFrivillige fra ITC forsøger sammen med andre organisationer i Syd-sudan at hjælpe og styrke de lokale kirker gennem kurser for præster og ledere. Kurserne er også et led i arbejdet for fred og forsoning mel-lem Sydsudans to store befolknings-grupper, Dinka’erne og Nuer’ne. De to befolkningsgrupper har bekriget hinanden på det grusomste i årevis. Gord fortæller:

Valgte at hjælpe sine fjender– En af de ledere, som vi har trænet, er en Dinka. Nuer’ne dræbte hans bror, så han var opfyldt af bitterhed. Men under den seneste krise valgte han at skjule nogle efterstræbte

Nuer-soldater. At tilgive Nuer’ne drabet på hans bror, at hjælpe dem som brødre, give dem husly og be-skyttelse – det var en grænseover-skridende handling med potentiale til at forvandle liv, lokalsamfund – ja, en hel nation. Denne Dinka har vist et strålende eksempel på, hvad Gud ønsker, der skal ske gennem kirkerne!

En ‘MAF-stjernestund’Gord og hans team havde netop overstået et mareridt af en lan-devejstur mellem Yei og Mundri i Sydsudan. Vejen var oversået med væltede lastbiler og vandhuller så store, at vandet trængte ind i bilens

kabine, når de kørte gennem hul-lerne. Den forfærdelige tur tog 14 timer. Gord fortæller:

– Jeg ringede til MAF, så snart vi nåede Mundri og fortalte, at det ganske enkelt ikke var muligt at køre tilbage til Yei. Fleksible og storsin-dede som de er hos MAF, så tilbød de at flyve os tilbage – og det takker vi Gud for. Det kalder jeg en ‘MAF-stjernestund’! MAF’s service er uden sidestykke, og jeg sæt-ter stor pris på dem!

Gord Skopnik er jævnligt passager hos MAF mellem Uganda og Sydsudan. Han arbejder for International Teams Canada (ITC) og Impact South Sudan.

Åbn hjertet for fred

MAF flyver for livet for at skabe fred i og mellem

mennesker