for STUDIEORDNING Fysik og · Formål 1. semester (Fysik og Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende

STUDIEORDN ING forFysikogMatematik

CAN D.SCI ENT.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil

1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Stud ienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment

2.3 Forhåndsmerit3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelseselementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prevevilkår6.3 Faglige udvælgelseskniterier6.4 Beståelseskrav

6.5 Frist for afslutning af uddannelse7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

7.2 Klageadgang8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmeLser

8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannel.sen

Kandidatuddannelsen candscient. i Fysik og Matematik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af toselvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag i og Matematik udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Fysik og Matematik er at videreudvikle den studerendesviden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og matematik, teoretiske og praktiskefærdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der erkarakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau.Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudovermulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udviklefysiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed.Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendetsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for højteknologisk produktion og udvikling, herunder elektronik- ogmedicinalbrancherne, i det gymnasiale uddannelsessystem, i IT-, forsikrings- og pensionsbrancherne, samt ivirksomheder der enten udfører eller aftager modellerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Matematik giver den studerende følgende kompetencer:

Viden:• Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og

statistisk mekanik• Om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk

udvalgte matematiske emner af videregående præg• Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner• Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene• Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag• Om hvad der konstituerer fysik og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter

og udvikling

• Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der erkarakteristiske for fagene

Færdigheder:• I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor fysik og matematik i videnskabelig

terminologi

• I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser påvidenskabeligt grundlag

• I at udvælge, gennemføre og evatuere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer• at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• I at bidrage med central fysikog matematikviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter

3

Kompetence r:• Tit at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i

fysik og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre• Tit at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer

eller beviser• Tit at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene• Tit at forholde sig reflekterende og perspektiverende tit måder fagene anvendes på• Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene• Tit at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster — såvel skriftligt

som mundtligt

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Matematik hører underdet naturvidenskabelige hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Fysik og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTSpoint.

1.5 Titet

cand.scient. i Fysik og MatematikMaster of Science (MSc) in Physics and Mathematics

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabetige uddannelser.

1.7 CensorkorpstiLknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelsesetementer for Matematik hører undercensorkorpset for matematik.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgorelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke tiL at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen atforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger. holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studleordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannetsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

Speciale30 ECTS

j FAG125 ECTS

FAG25 ECTS

FAG1 FAG215 ECTS 15 ECTS

Start efterårStuderende som starter på kandidatuddanne[sen i efteråret anbefales fIg. studiefor[øb

1. semester Fysik og Matematik (efterår):Fysik

• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)Matematik

• Kursus i Geometri *(l0 ECTS)*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

• Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS)

2. semester Fysik og Matematik (forår):Fysik

• Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS)Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)

• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)Matematik

• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Vaigkursus i Sandsynlighedsregning og statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.


• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS)

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Anbefalet stud ieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:Start efterår:

FAG225 ECTS

6

Matematik• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

4. semester Fysik og Matematik (forår):• Tværfagligt specia’e (30 ECTS)

Start forår:

Speciale30 ECTS

FAG230 ECTS

. FAG1 FAG215 ECTS 15 ECTS

FPG i:‘‘

30 ECTS

Start forårStuderende som starter på kandidatuddannelsen i foråret anbefaes fig. studiefortøb

1. semester Fysik (forår):• Kursus i Kvantemekanik *(]Q ECTS)

*Studerende der på deres bache[oruddannese har bestået et kursus i kvantemekanik skaL tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)

• Va[gkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)• Projekt i i fysik (15 ECTS)


• Kursus i Fysisk prob[emLøsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)

Matematik• Kursus i Geometriw (10 ECTS)

*Ved fagligt overLap mellem den adgangsgivende bacheLoruddannetse og matematikdeLen afkombinationskandidatuddanneLsen visiteres den studerende af studieLederen for matematik tiL enten TemakursusA, B eller C eller modeLLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

3. semester Matematik (forår):• Refteksions projekt i matematik (15 ECTS)• Kursus i Fundamenta’e matematiske strukturer (10 ECTS)• VaLgkursus i Sandsyntighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eLLer Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagLigt overtap meLlem den adgangsgivende bacheLoruddanneLse og matematikdeLen afkombinationskandidatuddanneLsen visiteres den studerende af studielederen for matematik tiL enten TemakursusA, B eller C eller modeLLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

4. semester Fysik og Matematik (efterår):Tværfagligt speciale (30 ECTS)

7

5. Uddannelsen

5.1 Formål og uddannel.sesetementer

FormålStart efterår:Formål 1. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Dette suppleresat et kursus i fysik, som giver den studerende dybdegående indsigt i et område at fysikken.

Semesteret omfatter

• Kursus i Geometri * (10 ECTS)• Kursus (5 ECTS)i Videregående fysik• Refteksionsprojekt i matematik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

Formål 2. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik og matematik. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder ien række metoder der er relevante for undervisning eller forskning, samtidig udbygges den studerendes viden,færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.

Semesteret omfatter

• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Kursus i Kvantemekanik *(10 ECTS)• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik **(5 ECTS) eller valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)

*Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregåendefysik A (10 ECTS)**Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studietederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

Formål 3. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” ligeledes “tænke som en fysiker”og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytningtil fysik og matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer.

Semesteret omfatter

• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1.

semester

Start forår:

Formål 1. semester (Fysik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder i en rækkemetoder der er relevante for undervisning eller forskning.

Semesteret omfatter

8

• Kursus Kvantemekanik* (10 ECTS)

• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

“Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregåendefysik A (10 ECTS).

Formål 2. semester (Fysik og Matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” ligeledes “tænke som en fysiker”og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eLler flere områder med tilknytningtil fysik og matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer.

Semesteret omfatter

• Kursus i Geometri *(10 ECTS)• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheLoruddannelse og matematikdeten afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

Formål 3. semester (Matematik)Formålet er at udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik,og træne den studerende i at ‘tænke som en matematiker’.

Semesteret omfatter

• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik’ (5 ECTS) eller Valgkursus i videregående matematik (5 ECTS)• Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er

valgt i 1. semester*Ved fagligt overlap melLem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdeten afkombinationskandidatuddanneLsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, Beller C eller modetLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne

5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen

FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Matematik

Titel Videregående fysik (Fysik)

Type Kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken.

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af fysikken.bedømmeLseskriterier Kom petencer

• Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken.• Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den

studerende) nyt område af fysikken.

Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med.Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og

Overordnet indhold eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhåndaf stud ienævnet.

9

Den tiLknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materialesom udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledningog assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter!

Undervisnings- og arbejdsform afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken.

Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaversamt antallet af disse forud for kurset.

Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centraltemne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som destuderende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes

Prøveformved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid.Varighed: 30 min. inklusiv votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter.

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Tite[ Videregående fysik A (Fysik)

Type Kursus


Viden• Viden om forskellige problemløsningstilgange som anvendes fysikken.

Færdigheder• Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil

i et åbent formuleret problem.Læringsudbytte! • Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiskebedømmelseskriterier og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af

løsningen.Kompetencer

• Til at tænke som en “fysiker” i forhold til åbent formuLeredeproblemstilUnger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik,termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori

Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som enOverordnet indhold fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af

løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder.

Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret medUndervisnings- og arbejdsform

forelæsninger.

Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve.I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt

Prøveform indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også denstuderendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, ogsåselvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen.


En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende.Hjælpemidler til eksamen


Censur Ekstern

Titel Fysisk teknik (Fysik)

10

Type Valgkursus


Viden• Indsigt en række eksperimentelle metoder til bestemmelse at

faststoffysiske egenskaber.• Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse at faststoffysiske

egenskaber.Færdigheder

• Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse afLæringsudbytte/ faststoffysiske egenskaber.bedømmelseskriterier • Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater.

Kompetencer• Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker

og svagheder.• Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(te) metode(r) til

undersøgelse at en given problemstilling.• Kompetence til at vælge relevant(e) simuteringsmetode(r) til

undersøgelse at en given problemstilling.

Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoderder benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som

Overordnet indholdcomputerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse at forskelligefaststoffysiske egenskaber.

En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i smågrupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de

Undervisnings- og arbejdsform anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen at disse.Studienævnet udmelder en afleveringsdato tor øvelsesrapporter samt antallet atdisse forud for kurset.

Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve.Prøven tager udgangspunkt i en at de udførte øvelser og der eksamineres dels iden relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/angivne opgaver.Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker

Prøveform uden forberedetsestid.

Varighed: 30 min. inklusiv votering.


Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen øvelsesrapporter.


Censur Intern

Titel Fysiske undervisningsforsog (Fysik)

Undervisningssprog Dansk

Type Valgkursus


Viden• Kendskab til et bredt udsnit at torsøgsapparatur samt eksperimenter, der

Læringsudbytte/ .

anvendes til fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser.bedømmelseskriterier . . . . . . .

• Indsigt i didaktiske overvejelser retaterede til brugen af eksperimenterfysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser.

:ti

• Indsigt sikkerhed ved laboratoriearbejde i de gymnasiale

ungdomsuddannelser herunder el-sikkerhed.

Færdigheder• Færdighed i at bruge de redskaber og metoder, der anvendes i fysik i de

gymnasiale ungdomsuddannetser herunder dataopsamting ved hjælp af

lommeregner og pc.• Færdighed i at skrive øvelsesvejledninger og forholde sig til indholdet af

elevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Kompetencer• Kompetence til at udvælge, opstille og udføre eksperimenter der

illustrerer et givet emne eller område af fysikken.

• Kompetence til at analysere eksperimentelt udstyr: Vurdere hvordan et

givent udstyr kan anvendes i forskellige sammenhænge, samt vurdere

risikomomenter i forhold til gældende bestemmelser på området.

Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende

fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver

færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et

Overordnet indhold eksperimentelt indhold, herunder forløb med eleveksperimenter.

Kurset vil, under normale omstændigheder være en forudsætning for at få

undervisningskompetence til at undervise i fysik i gymnasiet.

Kurset består af oplæg, gruppedroftelser, deltageroplæg og demonstrationer og

la b o ra tor i ea rbej de.Der udføres et antal eksperimenter hvortil der skrives og afleveres rapporter.

Yderligere en afsluttende eksamensrapport skrives på baggrund af et selvvalgtUndervisnings- og arbejdsform .

eksperimentelt emne. Rapporten skal indeholde overvejelser over malgruppe, det

valgte niveau samt progression i de valgte eksperimenter. Desuden skal

sikkerhedsaspekter ved de valgte eksperimenter beskrives.

Studienævnet udmelder en afleveringsdato for rapporterne forud for kurset.

Forudsætninger for at kunne gå tilRapporter skal være afleveret og godkendt.

eksamen

Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen over et selvvalgt eksperimentelt emne,

beskrevet i en skriftlig eksamensrapport, der danner udgangspunkt for eksamen.

Eksamen består af:1. Demonstration af et eller flere af eksperimenterne fra

eksamensrapporten

Proveform 2. Samtale med censor og eksaminator om de fremviste eksperimenter og

resultaterne af disse

3. Samtale med censor og eksaminator om indholdet af

eksamensrapporten.

Varighed: 30 min, inklusiv votering.


Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen eksamensrapport.


Censur Ekstern

Titel. Kvantemekanik (Fysik)

Type Kursus


Læringsudbytte/Viden

bedømmelseskriterier

12

• Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som enseiv-konsistent fysisk teoribygning.

• Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken.

Færdigheder• Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken.• Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt

kvantemekanikken.Kompetencer

• Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik engiven fysisk problemstilling.

• Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes ianvendelse i løsningen at en given problemstilling i kvantemekanikken.

Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der

0 d dh Idlægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i

veror ne in 0problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige

fortolkninger af kvantemekanikken.

Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutereløsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaverudarbejdes at de studerende i løbet at kurset. Studienævnet udmelder en

Undervisnings- og arbejdsform . .

afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet at disse forudfor kurset.

Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele at prøven vil afspejlePrøveform . .

indholdet at de udførte mini-projekter/atleveringsopgaver.


Hjælpemidler til eksamen Besluttes forud for kurset at studienævnet


Censur Ekstern

Titel. Fysisk problem[osning II (Fysik)

Type Obligatorisk kursus


Viden• Viden om elektrodynamik.• Viden om optik.• Viden om kvantefysik.• Viden om statistisk fysik.• Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik.

Læringsudbytte/Færdigheder

bedømmelseskriterier . . .

• Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i

spil i et åbent formuleret problem.

• Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiskeog matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen.

Kompetencer• Kompetence til at “tænke som en fysiker”.

Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder ogkompetencer i formalisering at fysiske problemer, løsning af disse og evaluering

Overordnet indhold af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkensteori bygninger.

Undervisnings- og arbejdsform

13

Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formuleredeproblemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- ogfaststoffysi k.

Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve.I vurderingen at besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesætindgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den

Prøveform .

studerendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, ogsaselvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen.


En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af denHjælpemidler til eksamen

studerende selv.


Censur Ekstern

TiteL Projektorienteret praktikforløb (Fysik)


Type Projektorienteret praktikfor[øb


Viden• Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med

fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik.• Viden om de dele at fysikken der er relevante for den valgte

problemstilling.• Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante

for den valgte problemstilling.• Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle!

teoretiske/analytiske metoder.Færdigheder

• Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgavermed inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken(herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretiskkarakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkretorganisatorisk sammenhæng.

Læringsudbytte/ . .

• Færdighed i at analysere og præsentere opnaede resultater pa baggrundbedømmetseskriterier

af fysiske teorier og metoder.• Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og

svagheder.• Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe.• Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret

organisation.Kompetencer

• Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver iorganisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager titat skabe værdi for organisationen.

• Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordanegen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning

• Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater udfra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne irelation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.

14

• Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig,kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig

aktivitet.

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighedfor at opnà praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med

problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt.

Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over fagetfysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et

Overordnet indhold egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt

relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager

udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil derknyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendesarbejde med dette.Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport.

Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende

tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder.Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet,herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende ogpraktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner denstuderende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at denstuderendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen

Undervisnings- og arbejdsform bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt.Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgårcase-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og!eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage tilvejledningen af den studerende.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve.Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemden studerende, eksaminator og censor.Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligepræstation.

PrøveformPraktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med [ettæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuelt

15


Censur Ekstern

Titel Projekt (Fysik)


Type Projekt


Viden• Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte

problemstilLing• Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er

relevante for den valgte problemstilling

• Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/teoretiske/analytiske metoder.

Færdigheder• Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/

analytisk arbejde inden for fysikken.

• Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater.• Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og

Læringsudbytte/ svagheder.

bedømmelseskriterier • Færdighed i at formidle de opnåede resultater tit en udvalgt måtgruppe

Kompetencer• Kompetence til at formulere en ikke-triviet repræsentativ

problemstilling inden for fysikken, der kan beLyses med til rådighed

stående midler.• Kompetence tit at sætte sig ind i et fagområde ved studie at lærebøger

og videnskabelig litteratur.• Kompetence tit kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede

resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabeliglitteratur på området.

• Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion somsamfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller

undervisningsmæssig aktivitet.

Behandling at en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende

formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede

underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet

af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra

de studerende.

Projektet skal indeholde et væsentligt element at refteksion over faget fysiks

funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig ellerOverordnet indhold . . . . .

undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt

videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske

ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde,

hvortil der knyttes et væsentLigt element at refleksion over projektet og/eller de

studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller

didaktisk perspektiv.

Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektrapport.

Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

PrøveformVed eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport.

16

Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemde studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres atindividuel bedømmelse er mubg.

De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt iprojektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til heleprojektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område.

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normatside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

Tt [Sandsyn[ighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics

i e(Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte

sandsynlighedsfordelinger• De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger.• Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og

korrelation at stokastiske variable• Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests,

resampling og ikke parametrisk statistik• Statistisk interferens

Læringsudbytte/Færdigheder

bedømmelseskriterier .

• I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiskevariable

• I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolkeresultaterne heraf

• at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test.• I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme• I at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres

rækkevidde og indbyrdes relationerKompetencer

17

Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne

reflektere over egne tæring i relation hertil

• Kompetence tit at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og

statistisk

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse

problemer i relation til stokastiske fænomener

• Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske

modeller af stokastiske fænomener

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for

emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som

skriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske

undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse

Sandsynlighedsteori

• Den klassiske matematiske formalisering og afklaring af begreberne

sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget

sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige

mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse

Overordnet indhold • De mest almindelige fordelinger

• Frembringende funktioner og forgreningsprocesser

Statistik:• Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik

• Introduktion til liketihood baseret statistisk inferens

• Eksempler

Forelæsninger og regneevetser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af

stoffetUndervisnings- og arbejdsform ,

Der ndgar Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdes

individuelt eller i grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen

Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbetPrøveform

af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Intern

Titel Videregående matematik (Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Et eller flere matematiske emner af videregående præg

Læringsudbytte/ Færdigheder

bedømmelseskriterier • At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater

• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme

18

• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet• Problemløsning i tilknytning til emnet

Kompetencer• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

fagets fundamentalle strukturer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for

emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med.Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en

Overordnet indhold sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. Forhvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd at studienævnet

Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet at kurset, som udarbejdesindividuelt eller grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i Løbet

Prøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Intern

Titel. Temakursus A i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik,

ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.

Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ . . .

• Problemløsning i tilknytning til emnet.bedømmelseskriterier

Kompetencer• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentalle strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.

19

• Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt setv at kunne kommunikere herom tit forskellige måtgrupper såvetmundttigt som skrifttigt.

Afhænger at det/de konkrete matematiske emner og vit fremgå af den kon-kreteOverordnet indhold

kursusbeskrivetse.

Forelæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evatueres gennem en mundtlig fremtæggetse på kurset samt godken-detsePrøveform

at besvaretser at 3-5 opgavesæt

Gruppeprøve etter individuet prøve Individuet

Hjætpemidter tit eksamen ALle

Bedømmetse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Tite[ Temakursus B i matematik (Matematik)

Kursus

T eStuderende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik,sandsyntighedsregning eller geometri får en studieptan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvatgte matematiske emner.

Færdigheder• At håndtere de i indgående størretser, symboter, terminotogi og

resultater.• At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formatisme.• At tæse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning tit emnet.• Probtemløsning i tilknytning tit emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmetseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i retation tit fagets

fundamentatte strukturer.• Kompetence til at føtge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortotke, skelne mettem og forbinde

forskettige matematiske repræsentationer.• Kompetence tit at tæse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt setv at kunne kommunikere herom tit forskettige måtgrupper såvetmundttigt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-kreteOverordnet ndhotd

kursus b eskr ve tse.

Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skrifttig eksamen efterfutgt at enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.

Prøveform Ved eksamen fremtægger eksaminanden først en opgave/detopgave fra detskrifttige opgavesæt i ca. 10 min.Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.

Gruppeprøve etter individuel prøve IndividueL

Hjætpemidter til eksamen Alle


20

Censur Ekstern

Titel. Tema kursus c i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,

ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.

Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning tit emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmetseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets

fundamentalle strukturer.• Kompetence til at føLge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence tiL at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt selv at kunne kommunikere herom tit forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkreteOverordnet indhold

kursusbeskrivetse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.

Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.

Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.




Censur Intern

Titel. Geometri, Geometry (Matematik)

Type Kursus


Viden• Generelle egenskaber ved regulære kurver og fLader i RA3

Læringsudbytte/ .

• Krumningsbegreber for regulære flader RA3bedemmelseskriterier . .

• Abstrakt differential geometri• Eksempler på konkrete flader

21

Færdigheder• At håndtere differentiaLgeometriske begreber, ideer og størrelser• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme• At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en

differentialgeometrisk ramme• At anvende matematisk analyse og Lineær algebra i differentialgeometri

Kompetencer• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

geometriske strukturer og problemer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser inden for geometri• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske ogalgebraiske repræsentationer

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og Løseproblemer inden for differentialgeometri

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse,løsning af og kommunikation om differentialgeometriskeproblemstiLlinger

• Regulære kurver i RA3

• Regulære flader i RA3

Overordnet indhold • Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer• Abstrakte flader og Riemannske metrikker• Konkrete flader

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsformstoffet

Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den

Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhåndforberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Ekstern

TtFundamentaLe matematiske strukturer / FundamentaL Mathematica[

i eStructures (Matematik) (Matematik)

Type Obligatorisk kursus


Viden• Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og

Læringsudbytte/analyse, algebra og geometri.

bedemmetseskriterier• Fællestræk og forskelle mellem sadanne strukturer.• Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning

22

Opbygning og forma[isering at sådanne strukturerFærdigheder

At genkende fundamenta[e matematisk strukturerAt kende og anvende symboter og andre repræsentationer ioverensstemme[se med den givne formalismeAt [æse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne at destuderede strukturer

Kompetencer• Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i retation tit

fagets fundamenta[[e strukturer• Kompetence tit at kunne føtge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser• Kompetence tit at kunne afkode, forto[ke, sketne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence tit kunne afkode og anvende matematisk symbo[sk sprog

inden for en given formatisme og tit at kunne vurdere styrker ogsvagheder ved et aksiomssystem

• Kompetence tit at kunne [æse og forstå matematiske tekster vedrørende fagets grund[ag og fundamente[te strukturer samt se[v at kunnekommunikere herom såvet mundttigt som skriftligt

• Forskellige fundamenta[e, abstrakte matematiske strukturer og deresindbyrdes sammenhæng

Overordnet indhotd • Introduktion tit formet togik og herunder tit begrebet en formet teori• Mængdetærer, a[gebraiske strukturer, metriske og topotogiske rum,

geometriske strukturer og aspekter at måtrum

Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform

stoffet

Kurset evatueres ved en mundtlig eksamen

Tit eksamen får eksaminanden udteveret et tag-hjem-spørgsmåt 3 hverdage førden mundt[ige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremtægger den

Prøveform .

studerende først sin besvaretse af det mundtlige spørgsmat i et pa forhandforberedt op[æg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generett i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter inktusive votering

Gruppeprøve eller individuet prøve Individuet

Hjæ[pemid[er tit eksamen ALLe

BedømmeLse 7-trins-skaLaen

Censur Ekstern

Titel. Matematisk mode[[erings projekt (Matematik)

ProjektStuderende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik,

Typesandsyntighedsregning eller geometri far en studieptan, hvor dette projekt kanindgå


Viden

• Om projektets fagtighed.

Læringsudbytte/ • Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og retatibedømmetseskriterier oner.

• Om det indgående matematiske symbotsprog og den matematisketo rm a [is m e.

23

FærdighederAt analysere matematiske problemstillinger af videregående præg indenfor matematisk modellering med brug at tankegange, ræson-nementerog repræsentationsformer, der er karakteristiske for mate-matikAt perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udviklingAt omgås de indgående matematiske begreber.

Kompetencer• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til de i pro

jektet involverede emner og problemer.• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matemati-ske

ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme.• Kompetence til at afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde for

skellige matematiske repræsentationer i relation til projektet.• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i

projektet indgående matematiske formalisme.• Kompetence til at analysere grundlaget for og egenskaberne ved ek

sisterende matematiske modeller og kunne bedømme deres rækkevidde og holdbarhed.

• Kompetence til at forstå, formulere, formalisere og løse problemerindenfor projektets ramme.

• Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk. Projektarbejdetsproblemformulering skal angå matematisk modellering inden for andre felter.

Overordnet indholdProjektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases(mindst en) som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen.

Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,

Prøveformeksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt

i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuelbedømmelse af de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samletindividuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve.Varighed: 30 min pr studerende.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppe



Censur Ekstern

Titel Ref[eksions projekt (Matematik)

Type Projekt


Læringsudbytte/ Videnbedømmelseskriterier • Om projektets faglighed

24

Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde ogrelationerOm det indgående matematiske symbolsprog og den matematiskeformalisme

Færdigheder

• At analysere matematiske problemstilLinger at videregående præg medbrug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

• At omgàs de indgående matematiske begreberKompetencer

• Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de iprojektet involverede emner og problemer

• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for projektets ramme

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskelLige matematiske repræsentationer i relation tiL projektet

• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for projektets ramme

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Projektarbejdet er probtemorienteret og eksemplariskProjektarbejdets problemformulering skat angå en refleksion over matematikkens

Overordnet indhold natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfagProjektets underliggende matematiske materie skat indeholde matematiske cases,som belyser og giver input til en besvarelse at problemformuleringen

Undervisnings- og arbejdsform Dettagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve

Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelseaf de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samlet individueLbedømmelse at projektrapporten og den mundtlige prøve

Prøveform Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive voteringProjektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeLtager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, biLag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig fontEn rapport, der ikke lever op tiL disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

Hjælpemidler til eksamenAlle


25

Censur Ekstern

Titel Projektorienteret prakti k rapport (Matematik)

Type Projektorienteret praktik rapport


Viden• Om projektets faglighed.• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati

oner.• Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske

format is m e.• Om erhvervsfunktioner hvis varetagelse i væsentlig grad kræver be

herskelse at matematiske kompetencer.Færdigheder

• At analysere matematiske problemstiltinger af videregående præg medbrug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

• At omgås de indgående matematiske begreber.• At anvende sine matematiske kompetencer inden for en konkret ar

bejds/erhvervs-situation og i kritisk at reflektere over sin egen praksis.Læringsudbytte/Kompetencer

bedømmetseskriterier . .

• Til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i praktikprojektet involverede emner og problemer.

• Til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for praktikprojektets ramme.

• Til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskelligematematiske repræsentationer i relation til praktikprojektet.

• Til at håndtere de i praktikprojektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme.

• Til at aktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre at kunneforstå, formulere, formalisere og løse problemer og opgaver i organisationer/virksomheder, hvor den matematiske faglighed og de matematiske kompetencer fra studiet bidrager til at skabe værdi for organ isa ti one n/vi r kso m heden.

• Til at kunne læse og forstå og formidle relevante matematiske tekster,og gå i dialog med andre (faggrupper) om hvordan egen viden,færdigheder og kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgave-løsning.

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere sine jobmuligheder. Praktikfortebet skal give den studerende mulighedfor at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt medproblemstillinger indenfor matematikkens fagfelt. Den studerende skal udarbejde

Overordnet indhold et praktikprojekt med en matematik faglig problemstilling, der er relevant iforhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Praktikprojektets underliggende matematiske materie skal indeholdematematiske cases fra praktikken (mindst en), som belyser og giver input tit enbesvarelse af problemformuleringen.

Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejleder fra matematik. Der af-holdes et formøde med

Undervisnings- og arbejdsform vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler medpraktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder,studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de

26

funktioner den stude-rende skal varetage under praktikken, er af en sådankarakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederenbidra-ger til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktik-projekt. Praktikprojektethar karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseretviden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller deopgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af denstuderende.

Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt selvvalgt oplæg fra den studerende.Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator ogcensor.

Prøveform Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligepræstation.30 min inkl. votering.


Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler


Censur Ekstern

5.3 4. semester - speciatet

Speciatet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Fysiks undervisnings- ogeksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidigen afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvisspecialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet,der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det erbegrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

komrnunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfællesskab.

27

• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademiskmå Igru p pe.

Kompetence• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.For specialerapporter er sidetalsangivelsen 20400 sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.

Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skat være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuteringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsætteLse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmel.ser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannetse/

6.1 Tilmelding/frametding og omprøve

Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og ompreve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige provevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for

28

at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvæl.getseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgendefaglige udvælgelseskriterier:Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement i kapitel 5. I de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod.

6.4 Beståel.seskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatriku[eringsregler.

6.5 Frist for afs[utning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva[ifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser

8.1 Ikrafttræden

29

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gætder for atte kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabetige uddannetser d. 17. februar 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en bachetoruddannetse på RUC i Fysik og Matematik, har du retskrav på at btive optaget påkandidatuddannetsen i Fysikog Matematik (cand.scient. i Fysik og Matematik).For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannetse i Fysik og Matematik, skat du søge ind påkandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannetse. Det vit sige, du skat søge optag i løbet af ditsidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddanneLser fra RUC

Humanistiske bachetoruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknologiske bachetoruddannetser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabetige bacheloruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter

Copenhagen Business Schoo[ (CBS)

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

30

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)


Syddansk Universitet (SDU)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Aarhus Universitet (AU)


Aatborg Universitet (AAU)

Ingen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5.

Det Kongetige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur. Design og KonserveringIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Arkitektsko[en Århusngen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5.

Designskoten KotdingIngen adgangsgivende bacheforuddanne[ser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoteIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbacheto ruddannetser

For at btive optaget med en professionsbachetor skaf du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kanstarte på setve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med føtgende uddannetser:Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser

Har du en anden bacheforuddannefse end dem, der står i dette biLag, kan du stadig søge om optagetse påkandidatuddannetsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvatifikationer, dersvarer tit en at de adgangsgivende uddannetserNår du har søgt, vit universitetet tave en vurdering at det fagLige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, atdin bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen.Universitetet kan bestutte, at du skat gennemføre faglig supptering på op tit 10 ECTS for at bLive optaget. Du skatgennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen.

31

9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser

Har du ikke en bacheloruddanne[se, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

32

Documents

for STUDIEORDNING Fysik og · Formål 1. semester (Fysik og Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende