Upload
wilona
View
20
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: M ere kvalitet for pengene?. Enhedschef Søren Brostrøm Sundhedsstyrelsen. Baggrund. Specialisering Dokumentation Retningslinjer Ventetidsgarantier Optimerede forløb. Forløb. 2007-2009: Kræftpakker version 1 2011-2013: Kræftpakker version 2 - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb:
Mere kvalitet for pengene?Enhedschef Søren BrostrømSundhedsstyrelsen
Baggrund
• Specialisering
• Dokumentation
• Retningslinjer
• Ventetidsgarantier
• Optimerede forløb
Forløb
• 2007-2009: Kræftpakker version 1• 2011-2013: Kræftpakker version 2
• 2009: MTV vedr. kontrolforløb for gynækologisk cancer• 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation
• Gode faglige retningslinjer for udredning og behandling• Efterforløbet fragmentarisk beskrevet i pakkeforløb
Opfølgningsprogrammer
• Sparsom evidens for opfølgning
• Variation på tværs af landet
• Ressourcetungt
• Uopfyldte patientbehov, ønske om klarhed og ensartethed
• Kan vi få mere kvalitet?
Proces
• 14 arbejdsgrupper,, ca. 20 opfølgningsprogrammer
• Gruppe A (brystkræft, urologiske/mandlige kræftformer, gynækologiske kræftformer)
• Gruppe B (kræft i blære og nyre, kræft i hjernen, sarkomer i knogle og bløddele)
• Gruppe C (hoved-halskræft, lungekræft, kræft i øvre mave-tarm, kræft i øjne og orbita)
• Gruppe D (hæmatologiske kræftformer, kræft i tyk- og endetarm, kræft hos børn, modermærkekræft)
• Repræsentanter fra SST, regioner, DSAM, DMCG og DASYS
Generiske anbefalinger
• Opfølgning, ikke ’kontrol’
• Tilbud bør være fagligt baserede og ensartede
• Indsatsen skal differentieres, når det er relevant
• Dialog med patienten og individuel behovsvurdering
• Sundhedsfaglig vurdering af behov for opfølgning, og hvilke indsatser der evt. skal tilbydes
Formål med opfølgning
• Identificere behandlingsbehov, senfølger m.m.
• Finde resttumor, recidiv, sekundær tumor
• Rehabilitering og palliation
• Information, støtte til selvuddannelse m.v.
• Psykosocial og eksistentiel støtte
Kvalitet i opfølgningsindsatsen
• Stratificering ift. sygdomsstadium, prognose eller behandling
• Beskrivelse af faglige indsatser målrettet ift. stratificering
• Evidensniveau for indsatserne
• Tilrettelæggelse af programmet for den enkelte patient
• Beskrivelser af mulige senfølger
• Rehabillitering og palliation
Patient-oplevet kvalitet
• Stratificering: behov for opfølgning?
• Samlede situation: komorbiditet, socialt, ressourcer
• Pilotafprøvning i UK for kolorektalkræft- 45 % kan stratificeres til self-management- Flertallet overgår til self-management efter 1 år
Dialog og patientinddragelse
• Forløb tilpasset individuelle hensyn: derfor ikke ens for alle
• Opfølgning ikke altid forlænger overlevelsen
• Entydig og hurtig kontaktmulighed ved nye symptomer
• At iværksætte rehabilitering og palliation
Organisatorisk kvalitet
• Opgavefordeling- Mellem fagprofessionelle - Mellem sektorer- Ansvarsplacering
• Tidsforløb - angivelse af start- og slut-tidspunkt
• Koordination mellem afdelinger og sektorer- Senfølger- Komorbiditet, samlede helbreds- og sociale situation
Det videre forløb
• Kræftstyregruppe og Task Force
• Implementering: kulturskifte!
• Kommunikation: patienter, pårørende og fagfolk