Fra problem til fortælling – Narrative samtaler

www.dispuk.dk

anetteholmgren@dispuk.dk

Denne dag er ambitiøs

• Forskellene (post-strukturalistisk filosofi)

• Fortællingen (Narrativ teori)

• Traumet (Hukommelse og bevidsthed)

• Bevidningen (identitet gennem andre)

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Det handler om at gå til livet med samme alvor som barnet har når det leger

Gilles Deleuze (1925-1995)

Vi ved aldrig hvad en krop er i stand til.

How can we avoid making differences into

the logic of the same? (Todd May, 2009)

Michael White (1948-2007)

Narrativ terapi er et terapeutisk respons på moderne magt

Terapeutisk praksis handler om at gøre den anden (gen) interesseret i sit eget liv

Den etiske forpligtelse er at undersøge den reelle effekt af vore handlinger

En måde at respondere på behandlersystemets dominans er at konsultere de mennesker, der konsulterer os

- særligt når vi finder det mindst nødvendigt at gøre det.

Art Fischer, Canadisk filosof og terapeut

Gøre handling til fortælling

• Narrativ praksis handler ikke om at udvikle det som endnu ikke er tilstede, men om at opdage det som er tilstede.

• Dernæst at kunne narrativere dette – sætte det ind i en meningsfuld sammenhæng for at skabe en fortælling

• Hvad har fanget din opmærksomhed i det Anette har sagt her til morgen?

• Hvad fortæller det dig om, hvad der er vigtigt for dig?

• Hvem fra dit liv kommer du til at tænke på, i forhold til det som er vigtigt for dig?

• Fortæl lidt om vedkommende og hvorfor du kom til at tænke på den person.

Troværdighed

• En fortælling er en række af begivenheder knyttet sammen af et plot – en rød tråd.

• Fortællingers kvalitet består af deres troværdighed som fortælling (ikke sandhed).

• En fortællings troværdighed øges med mængden af hændelser og mening, der kan indskrives under fortællingens tema + at disse bekræftes af vidner.

En fortælling er aldrig hele sandheden

• En fortælling om en situation kan aldrig indeholde alle

øjeblikkene i den pågældende situation • En fortælling om en person kan aldrig indeholde alt hvad

der er at sige om denne person.

• I narrativ praksis forsøger man at opdage, hvad der ellers kan siges om personen

• Derfor holder man øje med det uventede – peripetien. .

Handling og mening

• En fortælling består af handlingens og meningens landskab

______________Meningens landskab________

______________Handlingens landskab_______

Morgenøvelse

• A: Fortæl om din morgen fra du vågnede (handlingens landskab)

• B: Stil spørgsmål der bringer jer til meningens landskab (Hvad var intentionen? Hvad er vigtigt for dig siden du gjorde det? Hvorfor gjorde du det?)

Morgenøvelse

• B: Fortæl hvad der er vigtigt for dig ved morgener? (Meningens landskab)

• A: Stil spørgsmål til handlingens landskab. (Husk at komme tilbage til meningens landskab igen)

Fra handling til fortælling

Gøre en handling til en fortælling, ved at tilføre

den mening, flere handlinger og vidner.

Handling:

Fortæl om noget du har gjort for nylig, som du

er glad for.

Før handlingen:

Hvad skete inden denne handling, som var med

til at gøre den mulig?

Temaet:

Hvorfor er du glad for denne handling?

Hvad som er vigtigt for dig er den udtryk for?

Hvorfor er det vigtigt?

Kæde sammen med tidligere handlinger:

Hvad andet gør du i dit liv som handler om dette

som er vigtigt?

Hvad har du evt. gjort endnu tidligere i dit liv, som

handler om det samme?

Vidner:

Hvem i dit liv vil kunne genkende dette er vigtigt for dig?

Hvem vil ikke blive overrasket over at høre dette?

Hvem vil sætte pris på du har gjort dette?

Fortæl lidt om vedkommende og jeres relation

Fremtid:

Hvordan ønsker du at holde fast på dette som er

vigtigt for dig fremover?

Hvad kan komme i vejen for dette?

Hvad vil kunne hjælpe dig, når det bliver svært

at holde fast i dette som er vigtigt?

Skabe en fortælling (HVAD-modellen)

Mening

Værdi

Andre Handling Det derude

Handling

Barbara Myerhoff (1935-1985)

Unless we exist in the eyes of others, we may come to doubt even our own existence

Det er ved at se mig selv i den andens blik, jeg mærker min egen eksistens.

Bevidning

• Bevidning handler om at se sig selv gennem den andens blik

• Bevidning bekræfter fortællingerne

• Bevidningen starter altid med en bemærkning (at noget er lagt mærke til)

Bevidne en person du taler med:

1. Bemærke

Tænk på noget du har lagt mærke til hos et af de børn/ung/voksen du taler med. (noget personen har sagt eller gjort eller et skridt vedkommende har taget)

2. Billedet

a. Hvad tror du er vigtigt for vedkommende ud fra dette?

b. Hvilke færdigheder synes du vedkommende viser, ud fra dette?

c. Hvilket billede/metafor får du af vedkommende og situationen?

3. Resonans

a. Hvis du ser på dig selv med det billede/beskrivelse du lige har skrevet, hvilke billeder dukker op fra dit eget liv?

b. Hvad bliver du mindet om er vigtigt for dig?

c. Hvad kan du lære af det du har set hos personen?

4. Transport

Hvad får du lyst til at gøre eller bliver inspireret til at gøre? Hvad håber du på, det vil skabe for dig?

Bevidning 1.Bemærke: Hvad har du lagt mærke til? (sætning) 2. Færdighed og værdi: Hvad synes du personen kan? Hvad tror du er vigtigt for personen? 3. Billede: Hvilket billede eller metafor får du af det personen kan? 4. Resonans: På hvilken måde er dette tema genkendeligt i dit eget liv/arbejdsliv - beskriv en konkret situation - hvordan har det været for dig 5.Transport: Hvad bliver du mindet om er vigtigt for dig via denne samtale og hvad får

du evt. lyst til at gøre?

Vi skal opgraderer folks egne erfaringer

Noget af det vigtigste er måske, at opgradere folks

egne erfaringer.

Det vil sige, at hjælpe mennesker med at udforske

deres egne erfaringer.

Gøre erfaringerne gyldige og derved gøre

erfaringens bærere trygge.

Trygge på, at de igennem deres liv har erfaret noget

vigtigt, noget som giver dem mulighed for at forstå

tilgrænsende temaer, og dermed have udtaleret på

mange arenaer.

Vores vigtigste rolle er at skabe forudsætninger for,

at folk kommer til at se, at de ved noget, og derved

også se, at de er noget værd.

Nils Christie

(”Små ord for store

fortællinger” 2009)

Alle kan tale om traumer

Hvad er et traume?

• Et traume er en ubehagelig hændelse, som ikke kan favnes indenfor den kendte mening og som går imod det en person sædvanligvis holder af og tillægger værdi

• En traumatisk begivenhed fratager personen fornemmelsen af sig selv i relation til begivenheden og erstatter denne selvfornemmelse med ubehag.

• Alvorlige gentagne traumer kan fjerne en persons fornemmelse af sig selv i store dele af livet.

• Ubehagelig - Meningsløst – Går imod ens værdier - Mister fornemmelsen af sig selv

Traumet Michael White ( 1949-2008)

Devaluering af, hvad man værdsætter og hvad der betyder noget, kan signifikant føre til en fornemmelse af at være ødelagt.

Selvet W. James (1842-1910)

Selvet er ikke statisk, ikke en ting, ikke en “struktur”.

Selvet er en proces.

Det er kontinuerligt, men aldrig det samme.

Som en strøm af bevidsthed.

Skabelsen af fornemmelse af sig selv

• Vi opdager os selv gennem konversations-leg, det vil sige gennem tale i legen med andre og med objekter.

Fornemmelsen af selv, udvikles i en atmosfære af varme og tryghed.

Fra 0-18 mdr. bliver barnet gennem tale i leg mere og mere aktiv deltager i ”legen”.

Titte-bøh – senere opdager barnet, at man kan lade somom.”Jeg er her og jeg er her ikke”. Fordobling af

bevidstheden (jeg og mig)

1,5 år: Udvikling af sprog. Barnet begynder at tale i sin egen leg og skaber små historier om, hvad der

sker i legen. Fortællinger der er for barnet selv, ikke for andre.

Formålet synes at være etableringen af ”fornemmelse af selv”. Barnet mærker sig selv, når det taler i legen.

Op til ca. 4 år har barnet to sprog. Et sprog som sker i optaget leg og som er narrativt i sin form og som er rettet ind-ad-til og for barnet selv og et sprog som er rettet mod den ydre verden og som er mere lineært (kommunikativt)

Når barnet er ca. 5 år forsvinder det ydre narrative sprog og bliver næsten udelukkende til et indre sprog Dette indre sprog er stærkt knyttet til oplevelsen eller fornemmelsen af selv, et migselv.

Bevidsthedstrømmen giver livet mening og kontinuitet

Bevidsthedsstrømmen ”bearbejder” eller taler til livet som barnet gør når det leger.

Livets hændelser narrativeres i bevidsthedsstrømmen. De får sammenhæng og mening.

Dette sker både bevidst, som når vi virkelig tænker os om, og ikke-bevidst.

Selvet består af et jeg, mig og mig-selv

• Bevidstheden er tredobbel og består af mig, jeg og mig-selv

• Fornemmelse af mig-selv er den del af bevidstheden som først ødelægges af traumer

Traumefortællinger er sat udenfor indflydelse af bevidsthedsstrømmen

Traumefortællinger er som drejebøger. De er skabt i isolation og afsondret fra diskursernes indflydelse. Ingen modbevisende information kan komme ind.

Et traumesystem er et “sandheds” system.

Traumehuller

Traumatiske oplevelser efterlader sig alt fra blå mærker til dybe huller

Flodbreden

Traumatiske erindringer kaster en person ud i floden overladt til hvor strømmen tager en hen.

I samtaler om traumatiske erfaringer må man forsøge at hjælpe personen til at kunne stå på flodbredden og se på de traumatiske erfaringer.

Der er altid et respons til traumer Der er altid noget man har forsøgt at beskytte

Traumearbejde handler om at knytte responser og værdier til hinanden for at genetablere bevidsthedstrømmen

Jeg bad til Gud

Hvordan kom du igennem, hvad gjorde du? ”Jeg bad til Gud” Hvad bad du for? ”Kærlighed og indsigt” Hvordan indsigt? ”Da jeg var 8 år fik jeg et par nye sko, det eneste jeg ønskede var at få

lov til at have dem på næste dag i skolen” Fortsat samtale: Hvorfor er indsigt vigtigt? Hvordan har du forsøgt at bevare din relation til indsigt? Hvordan gør du det i dag? Hvem vil kunne genkende dig som en person der er fortaler for indsigt?

Det handler altid om, at der er noget som betyder noget

• Hvad forsøgte du at holde fast i?

• Hvad forsøgte du at beskytte?

• Hvad lykkes det ikke traumet at nedbryde?

• Se ”effekt eller symptom” som protest (misbrug; irritation; vredesudbrud; frygt; stilhed osv.) Når der er protest, er der altid noget som er vigtigt.

skam

• Skam opstår når den traumatiske hændelse ses på med kulturens blik, dvs. med normernes blik.

• Etisk skam, når jeg gør noget der går imod egne værdier og ser på mig selv med dette etiske blik

• ”Det jeg ikke kan holde ud, det er, at jeg er sådan et dårligt menneske”, ”At dette forfærdelige menneske lever i mig”, ”Så er jeg jo et dårligt menneske”, ”Så er jeg jo selv ond”, ”Så er jeg jo selv lummer”

Øvelse – respons på traume

• Fortæl om en ubehagelig oplevelse du har haft, som har efterladt et ”blåt mærke” (Mens personen fortæller skal intervieweren lytte efter responser)

• Hvad gjorde du i situationen? • Hvad var din intention med denne handling? • Hvad håbede du på? • Hvad siger dette om, hvad der var vigtigt for dig

dengang? • Hvorfor er ________vigtigt? • Hvad betyder det for dig at du i situationen forsøgte at

beskytte det som var vigtigt?