FredericiaC Udviklingsplan

KANALBYEN VED LILLEBLTUdviklingsplan for FredericiaC

KANALBYEN VED LILLEBLTUdviklingsplan for FredericiaC

FredericiaCJuli 2012

FredericiaC bygger p visionen mod til at ville

Kolofon:

Kanalbyen ved LillebltUdviklingsplan for FredericiaC

Er udarbejdet af FredericiaC P/S i samarbejde med flgende rdgivere:

Hovedrdgiver: KCAP Architects&Planners (www.kcap.eu)

Underrdgiver:Bystruktur, typologier og visualiseringer: Vandkunsten A/S (www.vandkunsten.com)Finansiering og konomi: Fakton (www.fakton.nl)Teknisk rdgivning og planlgning: Rambll A/S (www.ramboll.dk)Bystrategiske processer: Arup (www.arup.com)Energi: Esbensen A/S (www.esbensen.dk)Jordforurening og geologi: Grontmij A/S (www.grontmij.dk)Layout, grafi k og visualiseringer: KCAP Architects&Planners (www.kcap.eu)

FredericiaC P/S har ophavsret til alle fotos og illustrationer.

Publikationen kan downloades og kopieres fra www.FredericiaC.dk

Kontaktpersoner:Projektdirektr, Jens Christensen, Tlf. 30 57 82 77, Email: [email protected], Helle Neigaard, Tlf. 30 57 88 64, Email: [email protected]

Fotos:Fotoco, FredericiaC og Fredericia Kommune.

Forsidebillede: Illustration, der viser, hvordan den nye by kan komme til at se ud.

Bagsidebillede:Udsigt over Lilleblt fra FredericiaC.

1. Forord 9

2. Resum 10 3. I hjertet af Trekantomrdet med direkte adgang til Lilleblt 17

3.1 Fra industri til moderne bydel 17

4. Visionen 214.1 Visionspunkter 21

5. Helhedsgrebet 255.1 Kanalby som regional attraktor 255.2 Midlertidige aktiviteter og medejerskab som katalysatorer for byudviklingen 275.3 By(del)en for alle 27

6. Den Fysiske Plan 296.1 Renssancebyen 296.2 Den maritime by 296.3 Karolinelunden 306.4 Den blandede by 316.5 Forskelligartede bykvarterer 326.6 Bebyggelse - skala, bygningstyper

og arkitektur 416.7 Byrum 476.8 Trafi ksystemet 53

7. Strategier 637.1 Strategi for by og livskvalitet 637.2 Strategi for aktiv deltagelse i

byudviklingen 647.3 Strategi for medejerskaber 65

7.4 Strategiske drivere/katalysatorer for byudviklingen 67

7.5 Strategi for midlertidige aktiviteter 68

8. Bredygtighed 718.1 Social bredygtighed 718.2 Sundhedsmssig bredygtighed 728.3 konomisk bredygtighed 738.4 Milj- og energimssig bredygtighed 73

9. Etape- og tidsplan 79

FredericiaC - UDVIKLINGSPLAN 7

Indhold

ca. 20 hektarca. 265.000 m2 bygningsarealca. 1.000 boliger ca. 2.800 arbejdspladser 1


1. FORORD

FredericiaC er et markant og ambitist byudviklings-projekt mellem Fredericias historiske bymidte og by-ens centrale havnefront ud til Lilleblt. Det ca. 20 ha store omrde vil blive udviklet og udbygget over de nste 20-25 r. Fuldt udbygget vil omrdet kunne rumme ca. 1.000 boliger og ca. 2.800 arbejdsplad-ser.

Bestyrelsen for FredericiaC igangsatte i september 2011 udarbejdelsen af denne udviklingsplan. Udvik-lingsplanen er blevet til gennem en bearbejdning af forslag fra en forudgende konkurrenceproces gen-nemfrt i tt samspil med og respekt for Fredericia by samt i dialog og drftelse med byens borgere og inte-ressenter.

Udviklingsplanen er styringsredskabet til indfrielsen af de unikke potentialer, som FredericiaC har for at blive en enestende, spndende og levende ny bydel. Med Lilleblt lige uden for dren har omrdet direkte ad-gang til vandet og er tt p den eksisterende by med god adgang til regionens infrastruktur. Bydelen vil li-geledes kunne tilbyde smukke og rekreative byrum, attraktive boliger, arbejdspladser og indkbsmiljer samt kulturliv. Endelig skal FredericiaC udvikles ud fra hje mlstninger om bredygtighed og hndtere blandt andet klimaudfordringer uden at give kb p kvaliteten.

Udviklingsplanen rummer en fysisk plan og strategi-er, der har fokus p, hvordan byudviklingen kan blive understttet og aktiveret af mulige katalysatorer. Ud-viklingsplanen tager afst i den vision Fredericia Kom-mune og Realdania By har lagt til grund for partner-skabet FredericiaC.

Den fysiske plan binder den nye bydel sammen og forbinder den med den historiske fstningsby. Pla-nen beskftiger sig med den konkrete bebyggelse, byrum med kanaler, grnne og bl strukturer og in-frastruktur. Denne del af udviklingsplanen udgr grundlaget for myndighedernes arbejde med plan-lgningen i form af kommuneplantillg og lokal-plan.

Den strategiske del af udviklingsplanen beskriver en rkke strategier og aktiviteter, der kan blive kataly-satorer for den fremtidige udvikling af FredericiaC. De skal vre med til at sikre realisering af mlet om at skabe en radikal, positiv og synlig transformati-on af Fredericia samt understtte igangstning af grundsalget og udviklingen af FredericiaC Trekant-omrdets nye, attraktive lokaliseringsmuligheder.

Udviklingsplanen skaber rammerne for etapevis salg af byggegrunde samt bygge- og anlgsaktiviteterne efter tilvejebringelse af det ndvendige plangrund-lag og myndighedsbehandling. For at kunne optage eventuelle ndringer, der vil ske undervejs i perioden, er planen desuden langsigtet og skal derfor ogs vre rummelig, fl eksibel og robust.

Udviklingsplanen tjener samtidig det forml, at kom-munikere projektets intentioner til omverdenen, her-under ikke mindst til potentielle investorer. Det er vores hb, at planen vil vre med til at fastholde og udvikle den positive interesse for FredericiaC projek-tet, som vi hidtil har oplevet.

Med FredericiaC har Trekantomrdet fet en ny di-mension i konkurrencen med hovedstaden.

Carsten KochBestyrelsesformand

Hvad er FredericiaC?

FredericiaC P/S er et partnerselskab mellem Fredericia Kommune og

Realdania By, der har til forml at udvikle den nye bydel af samme

navn.

Fredericia Kommune ejer 25 procent og Realdania By ejer 75 procent

af selskabet.

Selskabet har en bestyrelse med fem medlemmer:

Bestyrelsesformand: Direktr Carsten Koch

Borgmester Thomas Banke, Fredericia Kommune

2. viceborgmester Uff e Steiner Jensen, Fredericia Kommune

Direktr Mette Lis Andersen, Realdania By

Projektdirektr Ole Bach, Realdania By

Havn

Bymidte

Volden

FredericiaC - UDVIKLINGSPLAN10

2. RESUME

FredericiaCs attraktive beliggenhed mellem den hi-storiske fstningsby og den fantastiske udsigt til Lil-leblt gr omrdet til et unikt areal for moderne by-udvikling. Dette understttes af Fredericias centrale placering i hjertet af Trekantomrdet, der er t af de vigtigste vkstcentre i Danmark.

Udviklingsplanen beskriver, hvordan udviklingen af FredericiaC over de kommende 20 til 25 r tnkes gennemfrt og er baseret p resultatet af en interna-tional parallelkonkurrence afholdt i 2011.

Visionen for FredericiaC er at skabe en attraktiv og moderne bydel, der bner Fredericia mod Lilleblt og samtidig respekterer Fredericias unikke historie.

Visionen er konkretiseret i fem underliggende visi-onspunkter for udviklingen af omrdet:

Historien, den moderne bybygning og arkitektur mdes og skaber nytnkning.

By- og livskvalitet og udviklingsmuligheder gr hnd i hnd.

Byens borgere og aktrer deltager aktivt i by-udviklingen.

Fredericia bliver katalysator for Trekantomr-dets udvikling i konkurrence med hovedstads-omrdet.

Bredygtighed, bde mht. konomi, milj, so-cialt- og sundhedsmssigt, indgr i planlg-ning og lsninger.

Udviklingsplanen omstter med sit helhedsgreb de fem visionspunkter til en sammenhngende fysisk struktur for bydelen, der binder den nye bydel sam-men med den unikke fstningsby Fredericia - bde ved at viderefre den eksisterende gridstruktur, re-spektere byens skala og nyfortolke dens arkitektur og ved at koble bydelen til byens og den regionale infra-struktur.

Det fysiske hovedgreb bestr i etablering af kanaler, som bner omrdet mod Lilleblt og bringer vandet helt ind i byen, som det var tnkt i den historiske by-plan fra 1677, hvilket i sig selv vil gre FredericiaC til en regional attraktion. Derudover bestr udviklings-planens hovedgreb af en rkke strategier, der skal un-dersttte gennemfrelse og realisering af udviklings-planen og de visioner, der ligger til grund for denne. 2

"Hovedgrebet er etableringen af

kanaler, som bringer vandet ind i byen"

Kemira grunden

Kastellet

Lilleblt

Lilleblt

Vrftsgrunden

Gammel Havn

Omrdet idag


Byens lige gader fres videre ned i den nye bydel, s udsigten mod vandet fra gaderne bevares

Den fysiske plan

danner rammen om en moderne, urban og vari-eret bydel, som bliver en naturlig udvidelse af den eksisterende by, der respekterer byens historie, bl.a. ved at viderefre sigtelinerne til den enest-ende udsigt til Lilleblt,

udlgger tre kanaler og gader i en retlinet karre-struktur i omrdet st for Gl. Havn,

rummer et detailhandelsomrde langs stsiden af Gl. Havn med forbindelse til J.B. Nielsens Plads og den eksisterende detailhandel i bymidten,

udbygger omrdet vest for Gl. Havn med bebyg-gelse der i skala og udformning passer til bymil-jet og det maritime med moler, beddingsanlg og det omliggende havneomrde,

arbejder med en variation af byrum, som inspire-rer til aktivitet og rekreation og et attraktivt, dyna-misk og mangfoldigt byliv,

har brede, off entligt tilgngelige havneprome-nader og et grnt bnd igennem omrdet st for Gl. Havn kaldet Karolinelunden,

giver plads til off entlige og kulturelle forml som eksempelvis en skole, et musikteater, et militrt besgscenter mv.,

opererer med trafi klsninger i tre niveauer, der prioriterer fodgngere og cyklister, anviser veje og parkering for biler og giver mulighed for transport af varer og kollektiv trafi kbetjening.


Nrhed og adgang til vandet giver mulighed for

forskellige aktiviteter

Fiskeri er populrt langs kajen mod Lilleblt

og vil fortsat vre muligt i den nye bydel

Kajakpolo i Gl. Havn er populrt bde for

deltagere og tilskuere

Den strategiske plan

Realiseringen af den fysiske udbygning understt-tes gennem strategier for by- og livskvalitet, aktiv deltagelse i byudviklingen, medejerskaber, katalysa-torer og midlertidige aktiviteter:

Strategien for by- og livskvalitet lgger vgt p, at byrum udformes, s de stimulerer til bevgelse og sociale relationer. En passende bebyggelsestthed og en blanding af boligformer, detailhandel, kulturtil-bud m.v. skal understtte skabelsen af et attraktiv og dynamisk byliv, mens lysten til ophold i byrummene stimuleres gennem et hensigtsmssigt mikroklima og behagelig belysning. Svel eksisterende som nye midlertidige aktiviteter integreres i omrdet igennem hele byudviklingen. Et kvalitetsprogram vil udgre et af de vrktjer, der bliver taget i anvendelse for at fastholde og styre kvaliteten.

Med strategien for aktiv deltagelse i byudviklingen vil FredericiaC arbejde for at skabe rum og mulighed for aktiv deltagelse i byudviklingen for alle. Det glder bde de kommende beboere, som mtte nske en bolig uden forpligtelser til socialt engagement eller de beboere, som nsker at engagere sig og ekspe-rimentere med nye boligformer og aktiviteter i den nye bydel. Og det glder virksomheder, der har lyst til at placere sig i omrdet, som kan f mulighed for at deltage tidligt i planlgningen om bygninger og udnytte rammer for virksomhedsnetvrk og facilite-ter i omrdet.

Legebro mellem tro - en legeplads, der forener

forskellige kulturer


for de fremtidige beboere og virksomheder i omr-det med henblik p produktion og udnyttelse af den energi, der produceres i omrdet.

Strategien for katalysatorer indeholder undersgelse af mulige strategiske projekter, der har potentiale til at blive katalysatorer for udvikling af FredericiaC.

For jeblikket arbejdes med fi re strategiske projekter:

Madstrategi Militrt oplevelsescenter Musicalakademi/teater Miniakademier

Strategien for medejerskaber beror p et nske om at afprve og tilbyde borgere og virksomheder at deltage i drift og udvikling af bydelen og dens aktiviteter gennem forskellige former for medejer-skaber. Der arbejdes med et varieret boligtilbud med bde ejerboliger, andelsboliger og private og almene udlejningsboliger.

Virksomheder tilbydes nye former for samarbejde med beboere og samvirke om flles faciliteter, f.eks. mdelokaler, kantine og restauranter. FredericiaC vil arbejde for at udvikle et foreningskoncept for grund-ejere og bydelens beboere og virksomheder, der kan udvikle de traditionelle opgaver som grundejerfor-ening med bredere aktiviteter som kultur, sport mv.Desuden vil FredericiaC undersge, i hvilket omfang der kan blive skabt nye former for energifllesskaber

Borgerne har lbende vret inddraget

i udviklingen af planen

Grow Your City med dyrkning af grnsager

er blevet meget populrt

Strategien for midlertidige aktiviteter bygger videre p de indsatser, der allerede er gjort i omrdet for at tiltrkke liv og interesse fra byens borgere og andre. Arealerne er indrettet, s de er tilgngelige for alle, og dele af omrdet er forsynet med aktiviteter planlagt og udfrt med interessegrupper, f.eks. en skaterbane.

Der arbejdes inden for fi re indsatsfelter:

Livsstil og mad Sport og bevgelse Kultur og performance Innovation og entreprenrskab

Tall ships kan fortsat vre en del

af aktiviteterne i omrdet


2. En blanding af boligformer, detailhandel, kulturtil-bud mv. skal bidrage til at skabe en mangfoldig bydel med plads til alle. Samtidig skal bydelen invitere til leg og bevgelse og derved bidrage til at ge sundhe-den.

3. Udviklingen af FredericiaC skal naturligvis ogs hnge sammen konomisk, og samtidig skal projek-tet leve op til et ufravigeligt krav om hj kvalitet.

Etapeplan

Udviklingsplanen er bde robust og fl eksibel og kan justeres undervejs i forhold de ndringer, der sker i omgivelser og vilkr over den 20-25 r lange udvik-lingsperiode.

Bredygtighed

Udviklingsplanen bygger p et grundlggende prin-cip om, at udviklingen af FredericiaC skal vre b-redygtig i bredeste forstand, dvs. bde i forhold til milj, energi og klima, sundhed og sociale forhold samt konomisk. Og ambitionen er at stte nye standarder for byudviklingen i Danmark inden for alle disse tre hovedomrder:

1. FredericiaC vil arbejde for en CO2-neutral bydel, og derfor vil der blive stillet krav om lavenergibyggeri og forsyning med alternative energikilder, som f.eks. overskudsvarme og solceller.

I store trk tnkes omrdet udviklet fra det naturlige forbindelsespunkt til den eksisterende bymidte om-kring Gl. Havn. Det sker i etaper, der kan pbegyndes fra vest mod st, hvor de frste etaper kan ligge i om-rdet vest for Gl. Havn eller langs Oldenborggade st for Gl. Havn.

Den centrale del af omrdet st for Gl. Havn udvikles fra nordvest mod sydst ud mod Skanseodden. Men alt efter de konkrete nsker og behov rummer planen ogs en fl eksibilitet, der gr det muligt enten at star-te udviklingen i omrdet langs Oldenborggade eller langs med Gl. Havn i den stlige del af omrdet.

Omrdet er direkte forbundet med voldanlgget, der omkranser midtbyen

Fredericia iTrekantomrdet

Odense 30 min 40 min

rhus 1 time 1 time

Aalborg 2 t. 30 min 2 timer

Esbjerg 1 t. 10 min 60 min

Flensburg 1 t. 30 min 1 t. 10 min

Kiel 3 t. 30 min 2 timer

Hamburg 3 t. 30 min 2 t. 40 min

Malm 2 t. 30 min 2 t. 40 min

Kbenhavn 1 t. 45 min 2 t. 10 min

Bilund airport 1 time


3. I HJERTET AF TREKANTOMRDET MED DIREKTE ADGANG TIL LILLEBLT

Oprindeligt var det hensigten at udgrave kanaler i en del af byen. De blev, uvist hvorfor, aldrig realiseret, men planerne fra 1677 har givet inspiration til udvik-lingsplanen for FredericiaC.

Bebyggelsen i byen er opfrt i karreer og er karakte-ristisk med byhuse med smalle facader i op til tre eta-ger, eller hjere bygninger, der indrammer hjrner og pladser.

Efterhnden som industrialiseringen skred frem, skd store tanke og industribygninger sig op mellem byen og vandet, da man havde brug for skibsanlb til trans-port af rvarer og produkter. Set fra vandet har det ind-til for nylig vret de store industrianlg, der defi ne-rede byens skyline.

3.1. Fra industri til moderne bydel

Det samlede FredericiaC-omrde udgr ca. 20 ha og er beliggende mellem den historiske bymidte mod nord, hvor omrdet knytter naturligt an til den eksisterende by, og Lilleblt mod syd. Tidligere har Fredericias hi-storiske, grnne voldanlg get gennem FredericiaC-omrdet, men har efterhnden mttet vige pladsen for udvidelse af havnen og industri.

I FredericiaC-omrdet st for Gl. Havn l den tidligere gdningsvirksomhed Kemira, mens omrdet vest for Gl. Havn tidligere husede Fredericia Skibsvrft. I dag afgrnses omrdet af Shell-terminalen og Kastellet mod st og Rahbekfi sk mod vest, der ligger mellem FredericiaC og den aktive erhvervshavn.

Fredericia er hjertet i Trekantomrdet, der - sammen med hovedstaden - er Danmarks vsentligste vkst-omrde og Vestdanmarks strste trafi kknudepunkt. I Fredericia fi ndes dybvandshavn, jernbaneknudepunkt for bde gods- og persontransport og motorvejskryds. Der er hurtig adgang til Billund Lufthavn med forbin-delse til over 40 europiske destinationer. Kbenhavn og Hamborg ligger inden for to til tre timers kreaf-stand.

Fredericia har en unik adgang til vand og natur. Byen har en lang kystlinje mod Lilleblt med stor nrhed til skov og landskabsparker. Midtbyen har vand, bde mod st, hvor den lange badestrand sterstrand lig-ger, og mod syd, hvor havnen og arealerne for Fre-dericiaC ligger. Til de andre sider er bymidten omgi-vet af et grnt voldanlg, der p n gang har stor, rekreativ og historisk vrdi for byen.

Byen er grundlagt som fstningsby efter nordeuro-piske principper. Karakteristisk er bymidtens grund-plan med den enkle gridstruktur; lige gader og rum-melige pladser omkranset af det halvcirkelformede bastionre forsvarsvrk. Byen, der ogs var asylby med vidtstrakte konomiske og religise privilegier, har en ganske sregen historie. Den afspejles blandt andet i monumenter, statuer og i traditioner. Strkt str de rlige 6. Juli Dagene, hvor danskernes sejr over slesvig-holstenerne i Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 markeres.

Fra voldkronen er der udsigt over hele byen, og str man i byens lige gader, kan man for enden af ga-derne se enten ud over vandet eller den hje, grnne vold for enden af gaden.3

VEJLE

BILLUND

VEJENMIDDELFARTkommune

kommune

kommune

kommune

kommune

kommune

KOLDING

FREDERICIA

6.000indb.

26.000 indb.

105.000 indb.

50.000 indb.

43.000indb.

49.000indb.40.000indb.

9.000 indb.

89.000 indb.38.000indb.

15.000 indb.56.000

indb.

VEJLE

BILLUND

VEJENARTMIDDELFA

kommune

kommune

kommune

kommune

kommune

kommune

KOLDING

FREDERICIA

6.000indb.

26.000 indb.

105.000 indb.

0050.000 indb.

43.000indb.

49.000indb.0040.00040.000indb.

9.000 indb.

89.000 bindb.038.000indb.

15.000 indb.56.000

indb.


VEJLE

BILLUND

VEJENMIDDELFARTKOLDING

FREDERICIA

15-20 MIN.40-50MIN.

VEJLE

BILLUUND

VEJENDELFARTDELFMIDDKOLDING

FREDERFR ERRICIA

15-20 MIN..40-55044 MIN.

destination i byen, som benyttes af lokale og besgen-de udefra. Omrdet vil fortsat kunne anvendes til mid-lertidige aktiviteter igennem hele udviklingsperioden.

Tilsvarende er omrdet syd for Snder Voldgade ble-vet midlertidigt indrettet med et strandareal omkring t af de to beddingsanlg i det rustikke og maritime omrde, der ogs rummer en lang mole, som indbyder til lystfi skeri, og en indhegnet trdok. P nordsiden af Snder Voldgade ligger en hal, der lbende bruges til forskellige aktiviteter.

I 2012 er mindre arealer bde nord og syd for Snder Voldgade anvendt til den midlertidige aktivitet Grow Your City, der giver foreninger og borgere i byen mu-lighed for bl.a. at dyrke deres egne afgrder, ssom grntsager og krydderurter. Der kan ogs eksperimen-teres med dyrkning af planter, trer og buske, som, hvis der er grundlag for det, kan inspirere til brugen af de permanente grnne arealer i bydelen.

Da Kemira lukkede i 2004, besluttede Fredericia Kom-mune at udvikle en ny bydel i omrdet. I dag er alle de tidligere industribygninger i omrdet st for Gl. Havn revet ned - undtaget en enkelt kontorbygning/mand-skabsbygning i den nordvestlige del af omrdet. Da Fredericia Skibsvrft fl yttede til Lindvrftet ved rs-skiftet 2010/2011, blev de fl este industrielle bygninger i omrdet vest for Gl. Havn ogs revet ned. Nogle f bygninger eksisterer dog fortsat p nord- og sydsiden af Snder Voldgade.

Efter nedrivningen af de industrielle bygninger har Fre-dericiaC bnet omrdet for off entligheden, s det igen giver byens borgere og besgende direkte adgang til Lilleblt og den storslede udsigt til Lillebltsbroen og Strib Fyr. Mens grundlaget for den kommende by-del er blevet til, er der samtidig skabt liv og aktivitet i omrdet.

Omrdet st for Gl. Havn er indrettet midlertidigt som et stort, grnt aktivitetsomrde med boldbaner, lbe-rute, haver, sand og meget andet. Anlgget er nu en

Byplan over Fredericia fra 1677, hvor visionen om en

kanalby kan ses.

Indbyggertal i byer og kommuner i Trekantomrdet

Grow Your City-omrdet bestr af mobile plantekas-ser og hjbede, som kan fl yttes til andre dele af om-rdet, hvis byudviklingen tilsiger det.

De midlertidige aktiviteter og faciliteter i Frederi-ciaC-omrdet er et greb i omdannelsen af omrdet fra industri til moderne bydel, som ikke alene gr omrdet attraktivt for byens borgere mens byudvik-lingen planlgges og gennemfres, men som ogs er vrdiskabende for de investorer, som gr i gang med at realisere det permanente byggeri med afst i udviklingsplanen og projektets visioner.

FredericiaC i trekantomrdet

"Grow Your City giver bor-gere mulighed for at dyrke

afgrder p FredericiaC"

PInfoskilt

Oplyst lberute 1, 3 km

Infoskilt

Oldenborggade

Kemirakaj

P

r

i

n

s

e

s

s

e

g

a

d

e

K

o

n

g

e

n

s

g

a

d

e

K

b

m

a

g

e

r

g

a

d

Kastelsvej

BusstopBusstop

(adgang forbudt)

Opbevaring

Madpakkehus

Scene

Skrnt

Blstedet

Robiniehaven

Blomsterbjerget

Infoskilt

LberuterFredericiaC/Volden

Udkigstrn

Volleyballbane

Grill

GrillSkaterbane

Parkour

Fodboldbane

Blhytte

Blhytte

Legebro mellem tro

Strandparken

Havnecaf

Lystbde

Grow your city

Grow your cityOpen air biograf

Petanque

Trdok

Slbested

Pier

Fiskeomrde

Fiskeomrde

Sandareal

De orange haller

FiskehandelRestaurant

Udekkken

Tenna 2

Kajakpolo

Vandpyt

Snder Voldgade

Fiskeomrde

I 2010 stod det midlertidige landskabsanlg st for Gl. Havn frdigt (tegnet af SLA Arkitek-

ter). I 2011 var det midlertidige landskabsanlg vest for Gl. Havn frdigt (tegnet af Vand-

kunsten)r Gammel Havn frdigt (tegnet af Vandkunsten)


4. VISIONEN

FredericiaCs overordnede forml er at skabe en at-traktiv bydel, der bner Fredericia mod Lilleblt, hvor den nye moderne bydel respekterer Fredericias unikke historie.

Udviklingen af FredericiaC bygger p visionen mod til at ville, og de grundlggende vrdier for byud-viklingen er dialog, respekt, forandring og liv.

Med denne udviklingsplan nsker FredericiaC at lgge fundamentet for at realisere visionerne sam-men med borgere, erhvervsliv, kulturliv, organisatio-ner og andre interesserede.

4.1. Visionspunkter

FredericiaCs overordnede vision for udviklingen af omrdet er udmntet i fem visionspunkter, som er:

at historien, den moderne bybygning og arkitek-tur mdes og skaber nytnkning,

at by- og livskvalitet gr hnd i hnd med udvik-lingsmuligheder,

at byens borgere og aktrer deltager aktivt i by-udviklingen,

at Fredericia bliver katalysator for Trekantomr-dets udvikling i konkurrence med hovedstadsom-rdet,

at bredygtighed, bde mht. konomi, milj, so-cialt- og sundhedsmssigt, indgr i planlgning og lsninger,

4.1.1. Historien, den moderne bybygning og arkitektur mdes og skaber nytnk-ning

Fredericias unikke byhistorie indgr og er anvendt som et aktiv i udviklingsplanen. Voldanlgget, den retlinede renssance bystruktur, karrerne og dati-dens byhuse har sammen dannet udgangspunktet for helhedsgrebet og inspireret til lsningerne.

Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mel-lem internationale og danske eksperter i byudvikling og anviser, hvordan nyt og gammelt kan mdes og forme rammerne om fremtidens bymidte i Frederi-cia.

Den nye bydel udgr sammen med den eksisterende by en helhed. Den historiske bys karakteristiske ar-kitektur og skala er anvendt og fortolket i den nye bydel. Samtidig er der tilfjet elementer og arkitek-tur, der er tidsvarende og fremsynet. De kommende brugere tilbydes kvalitet og oplevelser, der passer til samtiden

4"Udviklingen af

FredericiaC bygger p visionen mod til at ville"


4.1.3. Byens borgere deltager aktivt i by-udviklingen

Udviklingen af FredericiaC har, siden overtagelsen af arealerne, vret tilrettelagt i en proces, hvor byens borgere, de handlende, erhvervslivet og andre akt-rer har vret inviteret til dialog om bydelens frem-tid. Ogs i konkurrenceprocessen har mange lokale krfter medvirket aktivt til at skabe grundlaget for denne udviklingsplan og dermed for den videre pro-ces, hvor planlgning og byggeri de kommende r tager form.

Ogs fremover vil der blive mulighed for dialog og for at flge med i udviklingen, nr konkrete bygge-rier, byrum mv. skal igangsttes.

FredericiaC vil lbende arbejde med at fi nde de rette former for borger- og interessentdialog og invitere alle interesserede til at medvirke til at kvalifi cere ud-viklingen af omrdet og er opmrksomme p, at ud-viklingen af den nye bydel kan pvirke isr naboer til projektomrdet. FredericiaC vil gerne lytte og vre imdekommende, men er samtidig opmrksom p, at der kan vre meget forskellige synspunkter og meninger, som skal afvejes i beslutningsprocesserne.

4.1.2. By- og livskvalitet gr hnd i hnd med udviklingsmuligheder

Byudviklingen skal medvirke til og understtte den udvikling og vkst i Fredericia og Trekantomrdet, der er forudstningen for moderne velfrd.

Udviklingsplanen er udformet med fokus p at skabe gode rammer og vilkr for by- og livskvalitet.

Trafi k, milj, arkitektur, byliv, fritidsaktiviteter, ude-ophold og handelsliv er struktureret, s de spiller godt sammen og skaber muligheder for en mangfol-dig bydel, hvor det moderne liv kan leves.

FredericiaC har allerede bnet omrdet for byen, og i samarbejde med byens borgere og interessenter, til-frt aktivitetsmuligheder, s alle kan komme ned og bruge omrdet. Den proces vil fortstte sidelbende med, at byudviklingen tager form, s omrdet i alle stadier bliver en levende bydel. Formlet er at skabe liv samtidig med bydelen udvikler sig og bliver opfrt. I alle stadier af projektets udvikling mod en ny bydel, skal det vre et omrde i en dynamisk bevgelse.

Visionen er grundlaget for arbejdet

med udviklingsplanen

"Udviklingsplanen er udformet med fokus p at skabe gode rammer og vilkr for by- og livs-

kvalitet"


Mange interesserede har deltaget i arbejdet

med udviklingsplan

Gode rammer og vilkr for by og livskvalitet for alle

4.1.4. Fredericia bliver katalysator for Tre-kantomrdets udvikling

Udviklingen af FredericiaC er en del af den samlede udvikling i Trekantomrdet. Trekantomrdets byer har en flles vision om at vre en national konkur-rent til udviklingen i Kbenhavn og Hovedstadsom-rdet; en vision, der forpligter og stter overlig-geren hjt ogs for byudviklingen i FredericiaC. Udviklingsplanen beskftiger sig derfor ogs med, hvordan FredericiaC kan bidrage aktivt. Ved at skabe en bydel, der har en unik og srlig karakter i Frede-ricia og adskiller sig fra de vrige byer i Trekantom-rdet, rummer udviklingsplanen et potentiale for, at omrdet kan blive katalysator for virkeliggrelsen af visionen for Trekantomrdet.

Udviklingsplanen for FredericiaC skiller sig ud, bde i forhold til Kbenhavn og Hovedstadsomrdet og i forhold til de vrige byer i Trekantomrdet. Med markante kanaler, grnne byrum og et bynrt han-delsliv i maritime omgivelser fr bde Fredericia og Trekantomrdet med FredericiaC et supplement og en ny mulighed for at tiltrkke og tilbyde nye byn-re boliger og attraktive miljer for virksomheder mv.

4.1.5. Bredygtighed, bde mht. ko-nomi, milj, social- og sundhedsmssigt, indgr i planlgning og lsninger

Byudviklingen af FredericiaC skal vre moderne, nu-tidig og fremtidssikret og tage ansvar for den hel-hed, den er en del af. Bde p det nre niveau, hvor brugere og beboeres trivsel og sundhed tilgodeses, men ogs p samfundsmssigt niveau, hvor integra-tion af hensyn til milj og energiforsyning rkker ind i fremtiden.

Udviklingsplanen rummer derfor bredygtige lsnin-ger bde i forhold til de aktuelle klima- og energiud-fordringer. Samtidig opfordrer og inviterer de mange grnne og bl byrum, forbindelser til voldanlgget, havnepromenaden, det grnne strg, de mindre plad-ser og ikke mindst vandmiljet i Gl. Havn, kanalerne og Lilleblt til levemnstre, hvor motion og bevgelse er let at komme til og bidrager til at skabe et godt socialt milj. Samtidig skal en mangfoldighed i beboersam-menstningen og udbuddet af arbejdspladser, kultur mv. fremmes, s bydelen er tiltrkkende for forskellige grupper af beboere, arbejdstagere og besgende. Det skal understtte ambitionen om at gre FredericiaC til bydelen for alle.

Udviklingen af FredericiaC skal naturligvis ogs hnge sammen konomisk og samtidig leve op til et ufravigeligt krav om kvalitet.

SOCIAL OG SUNDHED Byliv Fysiske rammer Mangfoldighed Sundhed

MILJ Energi Transport Vand Affald

KONOMI Anlgskonomi Driftskonomi Samfundskonomi

BEDRE OG MERE ATTRAKTIVE BYER

De tre parametre for bredygtighed

"Byudviklingen af FredericiaC skal vre moderne, nutidig og

fremtidssikret"

5Den nordlige kanal. Der bliver adgang til vandet og

omrdet omkring kanalerne varieres med forskellige

mder at bygge p, ligesom omrdet kan bruges til for-

skellige aktiviteter.


5. HELHEDSGREBET

Udviklingsplanen omstter med sit helhedsgreb de fem visionspunkter til en sammenhngende fysisk struktur og rummer strategier for hvert af de fem visi-onspunkter. Bydelen bindes sammen med det unikke historiske Fredericia - bde ved at gennemfre den ek-sisterende gridstruktur, respektere byens skala, nyfor-tolke dens arkitektur og ved at koble bydelen op p byens og den regionale infrastruktur. Strategierne har til forml at understtte gennemfrelse og realisering af udviklingsplanen og de visioner, der ligger til grund for FredericiaC.

5.1. Kanalby som regional attraktor

st for Gl. Havn bliver det historiske Fredericia bragt ind i den nye bydel gennem en ny karrestruktur, der re-spekterer den historiske bys sigtelinjer og ved at etab-lere kanaler, der bner omrdet inspireret af historiske planer fra 1677. Forbindelsen til voldanlgget gen-etableres med anlggelse af et stort gennemgende grnt bnd gennem omrdet.

I omrdet omkring Snder Voldgade bevares sporene fra den aktive havneperiode i form af beddinger og trdok, der kan blive omdannet og anvendt til nye for-ml, og ved at lade havnefronten bebygge med strre byggerier, der passer til de omkringliggende havne-omrder.

Det fysiske helhedsgreb, med kanaler og grnne struk-turer ud til Lilleblt og den karakteristiske udsigt til Lillebltsbroen, vil i sig selv vre en regional attrak-tion, der vil kunne tiltrkke interesserede - ikke bare fra Fredericia, men hele Trekantomrdet. I bydelen bli-ver arealer reserveret til andre strre attraktorer med appel til besgende udefra. Det kan vise sig at blive

Den eksisterende bys struktur fres videre ned i den nye bydel. Der tilfjes kanaler og et grnt bnd som skaber en rekreativ forbindelse gennem

den nye bydel mellem Kastellet og volden mod vest

Ny karre struktur

Nye gader og byrum

Nye kanaler

Gl. Havn ny havnepromenade med cafeer, restauranter og butikker, ud-

videt lystbdehavn til gstesejlere, aktivitetsmuligheder langs kajen og

mulighed for et nyt teater kombineret med musicalakademi for enden af

havnen


En del af planens helhedsgreb er, at de dele af Frederi-ciaC-omrdet, hvor der ikke bygges, fortsat skal vre bent for byens borgere og interessenter, s der igen-nem hele udviklingsperioden vil vre aktiviteter p kajen med fi skeri, skatere, boldspil mv.

Det er helt afgrende for FredericiaC, at de midler-tidige aktiviteter bliver udviklet og antager nye for-mer i kraft af de interesser byens aktive, samt nye beboere og virksomheder, har. I 2012 startede der aktiviteter p arealerne omkring Snder Voldgade. Aktive Fredericianere str for dyrkning, kkkenhaver og grnne planter med en invitation til borgere og interessegrupper om deltagelse. Den aktive dialog med interessenter vil fortstte. Nr de frste byg-gerier planlgges og tager form, vil det vre muligt at flge disse bde gennem information fra Frederi-ciaC og gennem de hringer, Fredericia Kommune gennemfrer som en del af processerne omkring lo-kalplanerne, der skal ligge til grund for byggerierne.

5.3. Bydelen for alle

FredericiaC vil arbejde for at skabe en mangfoldig by-del med plads til alle; familier, unge, ldre med forskel-lige behov og nsker skal kunne etablere sig i bydelen og bidrage til byens mangfoldige liv sammen med de virksomheder, butikker, kiosker, restauranter og cafeer mv., der vlger at etablere sig i omrdet.

FredericiaC er byen, hvor der er plads og rum til liv og engagement, der kan skabe muligheder for nye samarbejder mellem virksomheder og nye bolig og livsformer.

et militrt oplevelsescenter, der refererer til byens hi-storie som fstningsby og det fantastiske voldanlg; et musikteater, der bygger videre p den store succes Fredericia Teater har med udviklingen af musicals sam-men med Musicalakademiet eller noget helt tredie. Hvad det er muligt at virkeliggre afgres i takt med idudviklingen og de konomiske muligheder, som fremtiden mtte rumme.

5.2. Midlertidige aktiviteter og medejerskab som katalysatorer for byudviklingen

Byggeriet vil ske over en lang rrkke, i takt med pri-vate investorer engagerer sig i opfrelse af boligbyg-geri, virksomheder, detailhandel mv.

FredericiaC etablerer infrastruktur, som f.eks. veje, an-lg af kanaler og grnne uderum. FredericiaC har al-lerede investeret massivt i at bne omrdet for byens borgere, bl.a. ved at etablere et stort, grnt aktivitets-omrde st for Gl. Havn.

"FredericiaC er byen, hvor der er plads og

rum til liv og engagement"

Udviklingsplanen og de formelle planer:

Udviklingsplanens fysiske hovedgreb danner udgangspunkt for de

kommunale plandokumenter i et kommuneplantillg og efterflgen-

de lokalplaner.

Fredericia Kommunes kommuneplantillg og vrige plan dokumen-

ter fremlgges i off entlig hring. I takt med de konkrete byggerier,

udarbejdes der lokalplaner.

0m 100m50m

De nord-sydgende gader bliver forlngetFredericiaC - UDVIKLINGSPLAN 29

6. DEN FYSISKE PLAN

6.1. Renssancebyen

I den fysiske plan for FredericiaC-omrdet har det hj prioritet, at byen fr kontakt med vandet.

Planen tager udgangspunkt i den klassiske rens-sanceby, og de nord-sydgende gader bliver for-lnget ned i omrdet. Kontakten fra byen til havne-fronten samt den enestende udsigt til Lilleblt er bevaret gennem de sigtelinjer, de nye gader danner sammen med byens eksisterende gadenet, der m-des omkring Oldenborggade.

Samtidig er det en gadestruktur, der forbinder den nye bydel med den eksisterende by p en naturlig mde i overensstemmelse med den historiske by-plan, og man vil opleve den nye bydel udvikle sig i forlngelse af den eksisterende bys struktur.

6.2. Den maritime by

Kajerne mod Gl. Havn, Lilleblt og vrftsomrdets moler og beddingsanlg giver omrdet en maritim karakter, som forstrkes med udgravning af nye kana-ler i omrdet. Kanalerne tilfrer omrdet den kvalitet, at man fl ere steder i bydelen kan opholde sig tt ved vandet og bruge det til forskellige aktiviteter, der ind-drager vandet.

Det giver en kvalitet til omrdet, der er unik for Fre-dericia og er attraktiv for borgerne, besgende, kom-mende beboere og medarbejdere, der lever og arbej-der i byen.6

Sigtelinjer fra byens gader fres videre i den nye bydel


6.3. Karolinelunden

Den del af voldanlgget, som historisk har ligget mellem byen og Lilleblt, og som forsvandt i for-bindelse med den industrielle udvikling, genetable-res og nyfortolkes i et centralt og sammenbinden-de grnt natur- og parkbnd. Omrdet er navngivet Karolinelunden opkaldt efter en historisk bypark i netop dette omrde for mere end 100 r siden. Det binder FredericiaC sammen med resten af byen og styrker omrdets historie i en nyfortolkning.

Det grnne bnd forbinder voldene fra Kastellet til Gl. Havn og videre til den anden ende af volden via en stiforbindelse i det gamle jernbanetrac nordvest for omrdet, som en historisk reference til den forbin-delse, det grnne forsvarsvrk, der tidligere l rundt om byen.

Mlet er en bebyggelsesprocent p ca. 130 for hele omrdet

fordelt p:

Ca. 50% af bebyggelsen skal vre til boligforml

Ca. 40% af bebyggelsen skal vre til erhvervsforml (heraf

15.000 m2 som detailhandel)

Ca. 10% skal vre til kultur/off entlige forml.

Det samlede etageareal af de i alt ca. 20 ha bliver ca. 265.000

m2.

Den nye bypark kommer til at ligge hvor det historiske fstningsanlg tidligere l.

Kastellet

Bornholms

Bastion

Frs Bastion

Pinnebergs Bastion

Delmenhorsts Bastion

Oldenborgs Bastion

Holstens Bastion

Slesvigs Bastion

Prinsessens Bastion

Prins Georgs Bastion

Dronningens Bastion

Kongens Bastion

Danmarks Bastion

Norges Bastion

Prins Christians Bastion

800


6.4. Den blandede by

En blanding af bolig, detailhandel, cafeer/restauran-ter, institutioner, kultur og erhverv med en relativt hj tthed har til hensigt at sikre et attraktivt, dy-namisk og mangfoldigt byliv i den nye bydel p alle tidspunkter af dgnet, ugen og ret. Ambitionen om et attraktivt byliv skal styrkes ved, at byrummene gi-ver mulighed for forskellige typer ophold og aktivitet p forskellige tidspunkter af ret.

De to kort viser, hvordan funktionerne blandes i omrdet og i de enkelte karreer.

Kortet viser funktionerne i bygningers stueetagerKortet viser funktioner i bygningers verste etager

ErhvervBoligDetailhandelCafeer/restauranterInstitutioner & kulturParkering

Bde st og vest for Gl. Havn vil forskellige boligtyper og -former i hj grad blive blandet med forskellige ty-per af erhverv, som kan bo side om side med boliger. Detailhandel og kultur/off entlige forml er placeret p centrale positioner i bydelen. Da de har et strre op-land, som rkker ud over selve bydelen til byen og re-gionen, krver det god trafi kal adgang og synlighed.

A1

2

3

4

56

7

B

Kortet viser hvordan funktioner blandes i omrdet

Specielle funktioner

1. Pavilloner

2. Bdudlejere

3. Mini akademi

4. Teater

5. Skole

6. Mini akademi

7. Militr eksperimentarium

8. Blandede funktioner og parkering

9. Parkering i volden

Cafer / restauranter

2


6.5. Forskelligartede bykvarterer

Omrdet bestr af en rkke bykvarterer med hver deres identitet, der skabes af deres placering i den samlede plan og de funktioner, de indeholder.

Flles for dem alle er den fantastiske udsigt over Lille-blt og nrheden til vandet enten ved Gl. Havn, kajen ud mod Lilleblt eller ved kanalerne.

Bebyggelsen i omrdet vil vre inspireret af byens eksisterende bebyggelsesstruktur og respektere de historiske sigtelinjer. Den maleriske lille skala i det hi-storiske Fredericia og den robuste, store skala, som ses i havnemiljet, p havnefronten og i voldanlg-get, er referencer for opfrelse af bygninger i den nye bydel.

Der bliver skabt mulighed for mange fortolkninger og variationer af karreerne, der kan tilfje karakter og nye oplevelser, nr man bevger sig rundt i by-delen.

I planlgningen af omrdet er der taget hensyn til forhold som dagslysindfald i bygninger, passiv sol-varme og mikroklima.

For at skabe en hj grad af variation vil omrdets byg-ninger f sine egne karakteristika som individuelle bygninger, der samtidig indgr som en del af en strre helhed i gaden, kvarteret, bydelen og byen. Formspro-get skal derfor passe til hver bygningsfunktion.

P nje udvalgte steder, hvor der f.eks. er meget sol

Omrdets opdeling i forskellige kvarterer med hver deres identitet.

KarolinelulK undKarolinereretkvarter

denborgd rgOldenborggadekvartereerkvarte et

Vr VoldgadeSnderkvartkk teretkva

Gammel Havn

ts ntskajenLillebl


og adgang til vandet, vil der i bygningernes stueeta-ger placeres aktive funktioner, der kan bidrage til at skabe byliv i gader og byrum. Det kan vre butikker, erhverv med kundebesg, cafeer og lign.

6.5.1. Oldenborggadekvarteret

Oldenborggade er p en gang en af hovedadgange-ne til byen og gaden, hvor renssancebyen og Frede-riciaC kobles sammen. Bebyggelsen mod gaden skal medvirke til at skabe et markeret gadeforlb, der un-derstreger den vigtige adgangsforbindelse, gaden er til byen og omrdet.

Det er her byens eksisterende gadenet forlnges ned i den nye bydel, s sigtelinjerne, der strkker sig fra volden, forlnges ned gennem omrdet.

Bygningstyperne langs Oldenborggade vil best af karreer med facader i gadelinjen, der viderefrer den karrestruktur, der er i den vrige by. Bygningerne vil, mod kanalen, have delvist bne grde mod syd, hvor-fra der er udsigt til det stemningsfulde byrum ved ka-nalen, og sollyset kan komme ind i grdene. Mod Ol-denborggade er der overvejende placeret erhverv af hensyn til god trafi kal tilgngelighed og parkering.

Oldenborggade nrmest Kongensgade kan anlgges med en trrkke i den sydlige side af gaden, cykelsti og bygninger

med en aktiv stueetage ud mod fortovet

"Byens gadenet forln-ges ned i den nye

bydel"

Render will be changed

Detailhandelsomrdet hvor det krydser den nordlige kanal. Et blan-

det byomrde med butikker i stueetagen og boliger og erhverv i eta-

gerne over


6.5.2. Gl, Havn

Den mest intense del af bydelen er placeret umiddel-bart st for Gl. Havn og er planlagt som et sammen-hngende, attraktivt detailhandelsomrde i direkte forlngelse af byens nuvrende detailhandelsstrg. Omrdet kobler sig til byen omkring Oldenborggade, hvor den eksisterende by og den nye bydels detailhan-delsomrde mdes og tilsammen skaber et nyt, sam-menhngende dynamisk detailhandelsomrde.

Her bliver nem og hurtig adgang fra hele byen og nrhed til det overordnede vejnet via Oldenborg-gade. I stueetagen vil en blanding af udvalgsvare-butikker og dagligvarebutikker, cafeer, restauranter og kultur - og eventuelt ogs et fdevaremarked - skabe et unikt levende handelsstrg, der adskiller sig fra strre centre og fastholder handelen i bymidten. Sammenlagt kan der etableres ca. 15.000 m2 detail-handel i omrdet. Detailhandel i bygningernes stue-etage kombineres med boliger i etagerne ovenp, s det bliver et blandet byomrde, hvor der er liv og aktivitet hele dagen, ogs efter butikkernes lukketid. Parkering ligger under bebyggelsen, og opholdsare-aler placeres ovenp parkeringen i karrernes grde.

P spidsen af Gl. Havn ud til Lilleblt bliver der skabt mulighed for at placere et markant og strre byggeri, der kan udgre et pejlemrke p havnefronten. Byg-ningen vil eksempelvis kunne indeholde en kombina-tion af teater, hotel og boliger f.eks. fremtidens Musi- Det nye detailhandelsomrde kobles sammen med byens

eksisterende detailhandelsomrde

calakademi eller andre spndende tilbud til byen. I s fald vil man i dagtimerne have mulighed for at bruge teaterets faciliteter til trning, og samtidig ville mu-sicalakademiets aktiviteter i og omkring bygningen give liv til omrdet.

Havnefronten ud mod Lilleblt er betydningsfuld med den fantastiske udsigt over Lilleblt. Havnepro-menaden vil tiltrkke mennesker ret rundt, og der lgges vgt p, at omrdet er tilgngeligt for alle. Her kan bygninger opfres i en strre skala, der kan medvirke til at skabe en synlig kant mod vandets store element. Samtidig vil byggeriet medvirke til at bremse vinden og skabe behagelige opholdszoner p havne-promenaden. Bygninger kan indeholde en kombina-tion af erhverv, boliger, restauranter og cafeer.

Gl. Havn udvikles fortsat som et populrt anlbssted for lystsejlere, hvor der i sommerhalvret er levende stemning med de mange sejlere og folk fra byen, der vil ned og nyde havnemiljet. Der er mulighed for at udbygge havnen med plads til fl ere sejlbde og p sigt at forbedre forholdene ved at bygge moler ved indsej-lingen, der mindsker blgerne ved blst.

Den nord-sydgende kanal krydses af en bro, der forbinder Karolinelunden med detailhan-

delsomrdet. En lille plads mellem palazzobygningerne ligger ud til kanalen og giver mulig-

hed for at man kan komme ned til vandet.


6.5.3. Karolinelund-kvarteret

Karolinelund-kvarteret bliver et attraktivt boligom-rde, placeret direkte ud til kanaler omkring Karo-linelunden - det brede natur-, park- og landskabs-omrde, der skaber forbindelse til voldanlgget og sterstrand.

Op til det grnne bnd kan der placeres en skole eller andre off entlige institutioner, der giver en nr og tryg sammenhng til boligerne, samtidig med at brn kan benytte omrdet til leg og aktivitet. Skolen/den of-fentlige institution kan uden for bningstid anvendes til andre aktiviteter, der bidrager til bylivet.

Karreerne er bne, s der er direkte adgang og for-bindelse fra gader og sm bydelspladser, der kan indpasses p hjrnerne af karreerne. Der er adgang til at g ind i og gennem karreerne, s der opstr genveje og oplevelser i bydelen. Bylivet blander sig p tvrs af gader, pladser og grdrum og tilfrer spndende oplevelsesvariationer mellem off entlige byrum til mere halvprivate byrum.

Langs nogle strkninger af kanalerne kan der pla-ceres bygninger, som har direkte adgang til vandet.

Bygninger og kanaler spiller sammen om spnden-de og varierede mder at bygge p ved vandet.

Bebyggelsen varierer i bygningshjder, der medvir-ker til at skabe variation i byen og byens rum. Nogle er markeret af hjere bygninger, og andre er intime med lavere bygningshjder.

Det grnne bnd vil vre et sted, hvor fritidsaktivite-ter, uorganiseret idrt, sociale aktiviteter og bylivet i FredericiaC kan udfolde sig.

En del af omrdet kan bruges til dyrkning af f.eks. kryd-derurter og grntsager til selvforsyning for beboere, restauranter og butikker.

Gang- og cykelstier gennem det grnne bnd fun-gerer som en tryg og sikker genvej og styrker mu-ligheden for at lade bilen st og bevge sig rundt i omrdet ved egen kraft.

For at undg blinde veje op til det grnne bnd, kan biler passere tre steder i et indskrnket krespor, der kun giver mulighed for meget lav hastighed med vige-pligt for frdsel p tvrs.

"Bygninger og kana-ler spiller sammen om

spndende og variere-de mder at bygge p

ved vandet"


Et kig fra molen ind mod Snder Voldgade kvarteret. I tr-

dokken kan anlgges en delvist nedsnket have man kan

g ned i eller hen over via broer. Der kan sttes bde i van-

det fra slbestedet til venstre for molen


Udsigt mod Lilleblt set fra Snder Voldgade

6.5.4. Lillebltskajen

Den stlige del af omrdet mod Skanseodden ud-mrker sig ved, at der er udsigt til vand fra stort set alle bygninger, som enten ligger ud til Lilleblt eller en kanal. Omrdet er fortrinsvis udlagt til erhvervs-byggeri, mens boliger er trukket 300 meter tilbage fra Skanseodden, for at sikre optimale udsigts- og trivsels-forhold for bydelens beboere.

Cafeer og restauranter kan vre med til at skabe akti-vitet i omrdet udenfor kontortid, og der er skabt mu-lighed for at placere en attraktor som f.eks. et militrt aktivitets- og oplevelsescenter i kanten af omrdet ud til Kongensgade og Kastellet.

Sdan et center kan tiltrkke besgende til omrdet fra et strre opland og skabe et mde- og dialogsted for de danskere, der er berrte af de danske militre aktioner i verden.

Mod st ved Skanseodden og Shells havneterminal gives der mulighed for opfrelse af en grn vold eller lignende, der kan danne en afgrnsning af omrdet.

6.5.5. Snder Voldgade kvarteret

Omrdet omkring Snder Voldgade vest for Gl. Havn har en srlig rustik, havnekarakter med mole og beddinger, der tydeligt viser omrdets historie som tidligere vrftsomrde. Industrisporene bevares og

udnyttes til at skabe et stemningsfuldt milj langs ka-jer og moler med havudsigt mod Lilleblt.

Nye bygninger opfres i en skala og udformning, der passer til den r, industrielle karakter, omrdet har. Mod havnefronten kan der placeres strre bygninger, som udnytter nrheden til havnen og rummer en blanding af boliger og erhverv. I omrdet, der grnser op til erhvervshavnen mod vest, er der fortrinsvis plac-eret erhverv.

Sundegade set ned mod Vendersgade, hvor de tidligere indu-

strihaller til hjre er erstattet af byhuse.


Nord for Snder Voldgade er der primrt planlagt boliger. Bygningerne vil her fl ette sig sammen med den eksisterende bys skala og arkitektur omkring det stemningsfulde milj med byhusene ved Sundegade og Vendersgade.

6.6. Bebyggelse - skala, bygnings-typer og arkitektur

Bebyggelsen i omrdet vil afspejle den bygnings-masse, der ses i Fredericia i dag. Fra den maleriske lille skala i det historiske Fredericia til den robuste, store skala, som ses i havnemiljet, havnefronten, voldene og den industrielle fortid. Samtidig videre-fres de historiske sigtelinjer i den nye bydel.

Med dette afst vil et brende princip for byggeriet i den nye bydel vre benhed og variation, bde ift. skala, bygningstyper og arkitektur. Dette har til for-ml at skabe spndende og varierede byrum, som gr fra det mere bne til det mere intime, og som indbyder til et aktivt og varieret byliv.

Hvor den nye bydel mder den historiske by, vil byg-geriet vre tidstypisk og moderne arkitektur, der i skala er tilpasset de eksisterende byhuse. Der place-res strre bygninger, svarende til den strre og mere robuste havneskala i omrdet syd for Snder Vold-gade.

Ved udvalgte kanaler kan der blive opfrt bygninger, som enten har direkte adgang til vandet, eller som delvist rkker ud over vandet. Bygninger og kanaler spiller sammen om spndende og varierede mder at bygge ved vandet.

Der bliver skabt mulighed for mange fortolkninger og variationer af karreerne, der kan tilfje karakter og nye oplevelser, nr man bevger sig rundt i by-delen.

Karreerne i den centrale del af omrdet st for Gl. Havn er bne karreer, hvor der er direkte adgang og forbin-delse fra gader og pladser. Der er adgang til at g ind i og gennem karreerne, der opstr genveje og ople-velser i bydelen. Bylivet blander sig p tvrs af gader, pladser og grdrum og tilfrer spndende oplevelses-variationer mellem off entlige byrum til mere halvpri-vate byrum.

En del af omrdets parkeringspladser ligger i karreer-nes grde, og der bliver etableret opholdsarealer oven p parkeringen. Parkeringslsninger er indpasset i grdmiljets landskab, s det medvirker til at skabe variation og falder naturligt ind i grdmiljet.

Ved formgivning af bygninger og facader skal der vre fokus p, at de enkelte bygninger bliver en del af den helhed, der udgr den samlede byoplevelse.

Facader bliver varieret, s de enkelte bygninger fr hver sine karakteristika som individuelle bygninger, der samtidig er en del af en strre helhed i gaden, kvarteret, bydelen, byen - og formsproget skal passe til hver bygningsfunktion.

Stueetager har specielt fokus, da det er den del af bygningen, man oplever fra gader og byrum. Faca-derne, som starter ved gadeniveau, og adgangsdre placeret mod gaden, udformes s der bliver variatio-

Byen er karakteristisk med gadernes stigning op mod

volden og forskellige hushjder

"Facaderne bliver varie-rede, s de enkelte byg-

ninger fr hver sin karakteristika"


ner i gadefacaderne og liv i gaderne.

Stueetagerne indeholder i s hj grad som muligt ak-tive funktioner, der kan bidrage til at skabe milj i ga-der og byrum. Det kan vre butikker, erhverv med kundebesg, cafeer og lign.

Forhold som dagslysindfald i bygninger og passiv solvarme samt mikroklima er taget med i overvejel-serne ved planlgning af bygninger, gade og gr-drum.

Bydelen kommer til at best af mange forskellige typer bebyggelser

A. ben karre hvor man kan g fra gaden gennem grdrummet B. U-formet karre hvor grdrummet er hvet

C. Karre med butikker i stueetagen og blandet boliger og erhverv i

verste etager. Der er opholdareal i det hvede grdrum

D. Palazzobygning hvor der er direkte adgang til kanalen fra byg-

ningens stueetage

f

AAD

Bebyggelsestypologiernes placering i omrdet

(E er sammenbyggede byhuse)

B

BC

C

E


Den bne karre princip

Blanding af funktioner i karreen Adgang til bygninger og etager Adgang til og placering af parkering

Off entlig adgang gennem karreens grdrum Opholdsarealer i karreens grdrum, p taghaver og altaner Fordeling af anvendelsen af tage til solceller og tag-

haver

Karolinelunden, der lber som et grnt bnd tvrs gennem bydelen. Parken kan

bruges til havedyrkning, sportsaktiviteter og rekreation. En stiforbindelse lber i

hele parkens lngde


6.7. Byrum

Bydelen er planlagt med henblik p at skabe rige mu-ligheder for udfoldelse og ophold s meget af ret som muligt. Ved indretning af byrum skabes der gode solhjrner samt l for vind, som gr miljet behage-ligt ogs p de kligere rstider.

Alle fr mulighed for at komme tt p vandet og bruge det til vandaktiviteter.

Omrdet skal vre tilgngeligt for alle, stimulere til bevgelse og aktivitet og skabe muligheder for det uplanlagte mde p tvrs af aldersgrupper og so-cialgrupper.

6.7.1. Promenader langs vandet

Havnepromenaderne langs kajen ud mod Lilleblt og Gl. Havn er off entlige byrum med adgang for alle og samtidig de mest udadvendte byrum med butik-ker, cafeer, restauranter med udsigt til Gl. Havn og Lil-leblt - en oplevelse, der er attraktiv for hele byen og regionen.

Mod st er havnepromenaden mod Lilleblt forbun-det med Kastellet og sterstrand, s der bliver direk-te adgang til det sammenhngende grnne omrde omkring byen.

6.7.2. Karolinelunden

Karolinelunden giver bde mulighed for rekreation og aktivitet som et attraktivt, grnt ndehul for bru-

Den overordnede grnne struktur i bymidten forbindes gennem den nye bydel

Grn struktur der forbinder voldanlgget

Promenade langs vandet

Ny grn struktur forbundet med eksisterende,

grn struktur


gere og beboere i omrdet, men ogs som et rekrea-tivt omrde og en del af forbindelsen med voldan-lgget for resten af byen.

Bndet vil have en bymssig karakter i den vestlige del, hvor det mdes med detailhandelsomrdet om-kring Gl. Havn, hvorfra det bevger sig til en grn, na-turprget karakter mod st, hvor det via en ny jord-vold forbindes med Kastellet og sterstrand.

En off entlig institution, f.eks. en skole eller brnehave, kan placeres i kanten af det grnne bnd, og vil vre med til at skabe liv i omrdet.

6.7.3. Gl. Havn

Havnen udvikles fortsat som et populrt anlbssted for lystsejlere, hvor der i sommerhalvret er levende stemning med de mange sejlere og folk fra byen, der vil ned og nyde havnemiljet.

Der er mulighed for at udbygge med fl ere pladser til fl ere sejlbde i havnen og p sigt at forbedre forhol-dene ved at bygge moler ved indsejlingen, der mind-sker blgerne ved blst.

6.7.4. Kanaler

Der anlgges tre nye kanaler med forskellige dimen-sioner og funktioner. Kanalerne er udformet med va-rierende bredde og med mulighed for bdpladser

Kortet viser omrdets forskellige byrum og gadeforbindelser

Grnne omrder

Fodgngerzoner

Pladser ved vandet

Promenader langs vandet

Adgang til kanaler

Private og semi-private grde

Marina (Strre bde)

Marina (Mindre bde)

Trafi kgader

Lokalgader med blandet trafi k (shared space)


primrt p skyggesiderne. Det giver mulighed for, at man p solsiderne kan indrette promenaderne ud til kanalerne med attraktive opholdssteder.

Langs kanalerne, hvor vandet er mere roligt og uden de blger og den strm, der kan vre ved havneka-jerne mod Lilleblt, kan man fra sm pladser og ad trapper komme helt ned til vandet. Her skabes der mulighed for ophold og aktivitet, f.eks. med sm op-holdssteder udformet som tmmerfl der p vandet, som alle kan bruge til at komme i vandet med kajak-ker, bde mv.

6.7.5. Pladser

Pladser i de forskellige bykvarterer fr forbindelse fra bde gader og grdrum, hvor der bliver skabt ufor-melle mdesteder i lokalomrderne med forskellige opholds- og aktivitetsmuligheder. Byrummene kan udformes i samarbejde med brugere i omrdet, s der skabes variationer samt lokalt ejerskab.

6.7.6. Grdrum og taghaver

Grdrummene i karreerne vil bde rumme intime opholdsrum, mdesteder samt forskellige aktiviteter og vre bne i form af forbindelse fra grden ud i gaden og omvendt.

Lokal kkkenhave

Kanalplads Sportsplads

Genbrugsstation

Legeplads Skovplads

Lokale pladser og deres forskellige aktivitetsmuligheder

Grdrum inde i en karre kan indrettes til havedyrkning og til sport og rekreation.


Grdrummene fr p den mde en mere fl eksibel struktur og kan p en gang fungere som et rekreativt areal for karreen og samtidig vre en genvej mellem gaderne. Fra gaden kan man komme tt p bylivet, som det udfolder sig bl.a. i de grnne grdmiljer.

Langs boliger i stueplan er der sm havearealer, som kan bruges af den enkelte beboer. De steder hvor der opfres nfamilie-byhuse, vil der vre mulighed for private haver.

P tagene kan der indrettes haver og terrasser som mere halvprivate opholdsomrde med gode solfor-hold og udsigt over Lilleblt, kanaler og bydel.

Grdrum og taghaver giver mulighed for lokal dyrk-ning af krydderurter, grntsager og frugt til selvfor-syning for beboere, restauranter og butikker.

Der vil blive plantet mindre trer i gaderne, der skaber l for vinden og et grnt og behageligt opholdsmilj. Trerne placeres s sigtelinjerne i de nord-sydgende gader bevares. Et levende gademilj sikres ved at ud-forme facader i bygningernes stueplan med f.eks. ind-gangsdre fra gadeniveau og bnke ved drene, hvor man kan stte sig, nr vejret er til det.

Gadeparkering er minimeret til det absolut ndven-dige, mens der vil vre cykelparkering centralt i for-hold til indgange til bygninger for at stimulere til gang og cykling i bydelen.

Drivhuse(p taget)

Drivhuse(p taget)

Private haver

Privatehaver

Privatehaver

Cafe/kiosk

Cykelparkering

Cykelparkering

Kkkenhaver

Plan over et grdrum og hvordan det kan bruges med mindre have til de enkelte huse og

fllesarealer til dyrkning samt taghaver

En lokal gade hvor alle trafi kformer blander sig med hinanden. En

zone nrmest bygningerne er forbeholdt gende og kan ogs ind-

rettes med opholdszoner

P P P

P P

P

P

P

P

PP

P

P

P

Overordnet gadenet

Hovedgade

Lokalgader med blandet trafi k (shared spaces)

Shared space

Parkeringssgering/cityring

ParkeringsanlgP


6.8. Trafi ksystemet

Trafi ksystemet skal understtte Fredericias regionale placering i hjertet af Trekantomrdet med et jernba-neknudepunkt for bde gods- og persontransport og krydset mellem de nord-syd- og st-vestgende mo-torveje. FredericiaC kobles sammen med den regio-nale infrastruktur med gode bus- og cykelforbindelser til Fredericia Banegrd og optimale adgangsforhold til motorvejssystemet.

Trafi kstrukturen i den nye bydel er baseret p, og forbindes med, det eksisterende nord-sydgende gadenet. Princippet er en integreret lsning, hvor de forskellige trafi ktyper er blandet, og der er tnkt i lsninger, der opmuntrer til, at man gr, cykler eller bruger off entlig transport, hvilket har eff ekt i forhold til bredygtighed, sundhed og milj.

Da det for mange er en ndvendighed at have egen bil, integreres derfor ogs eff ektive parkeringslsnin-ger i omrdet.

Parkeringspladserne, i alt ca. 2530, fordeles efter fi re prin-

cipper, nemlig i

- Karreernes grde (ca. 880 pladser)

- To p-kldre (ca. 850)

- To p-huse/anlg (ca. 660)

- Gaderne (ca. 140)

Fordeling af gader med biltrafi k og adgang til parkeringsanlg i den nye bydel og den vrige bymidte

Ggader, Kaje og torv

Cykelstier

Flex space

Gader for biltrafi k


Fordeling af de forskellige gadetyper i den nye bydel og deres sammenhng med den vrige bymidte

6.8.1. Bilbetjening

Gadenettet skal understtte en sikker afvikling af den biltrafi k, som foregr tt p boliger, arbejds-pladser, detailhandel, kultur og off entlige institutio-ner. Gadenettet er udformet i en enkel og logisk ga-destruktur, som bestr af tre gadetyper:

Den gennemgende hovedgade (Sljfen) Lokalgader med blandet trafi k (Shared spaces) Kajpromenader og grnne omrder

Hovedgaden (Sljfen)

Hovedgaden er en trafi kal sljfe i omrdet, som p tvrs af Oldenborggade kobles til de nord-sydgende gader i den eksisterende by.

Gadens forml er at fre trafi kken fra den eksisterende by rundt i den nye bydel p en eff ektiv og sikker mde. Hovedgaden er opdelt i forskellige arealer til biler, cyk-lister og fodgngere. Hastigheden vil vre maksimalt 40 km i timen.

Kryds og sving bliver designet til, at store lastbiler (st-tevognstog) kan anvende gaden, da detailhandelsom-rdet har sin primre adgang for varetransport herfra.

Hovedgaden bliver designet, s det vil vre muligt at busbetjene omrdet. De centralt placerede parke-ringskldre og huse har ogs den primre adgang fra hovedgaden.


Snit, der viser hovedgaden

Snit, der viser lokalgader med blandet trafi k

Snit, der viser kajpromenader

Lokalgader med blandet trafi k

Lokalgader med blandet trafi k udgr resten af gade-nettet og giver primrt adgang til boliger. Ideen er, at gadearealerne udformes, s de understtter et va-rieret byliv. I modstning til p hovedgaden bruger alle transportformer hele vejprofi len/gaderummet. Dog er arealet nrmest bygningerne reserveret til fodgngere for at give sikkerhed og komfort til bl.a. blinde, svagtseende og ldre mennesker.

Gadeprofi len bestr af en krebane for biler i begge krselsretninger. Biler, der krer i modsatte retninger, kan passere hinanden p dele af gaden, indrettet s passage er muligt.

En bil og en cykel kan passere hinanden i en vognba-ne. Dele af lokalgaden bliver udpeget som fl eks-zoner, som kan bruges til bil - og cykelparkering; beplantning med trer og planter; og til ophold eller legeplads-lig-nende arrangementer.

Lokalgaden skiltes som "ggade med krsel tilladt" eller "lege-opholdsomrde med en hastighedsbe-grnsning p 15 km i timen.

Gaderne giver mulighed for krsel med lastbiler. Der vil vre adgang til parkeringsfaciliteter i de enkelte karreer samt korttidsparkering i fl ekszonerne.

Kajpromenader og grnne omrder

Kajpromenaderne og de grnne omrder er forbe-holdt gende og cykler. Det vil dog vre muligt for udrykningskretjer at f adgang, hvor det er ndven-digt.

ex-zo

ne2.5 m

Tw

o-w

aytraffi

c

3.5m

safespace

2 m

safespace

2 m

0.5 m

0.5 m

10 m

ex-zo

ne2.5 m

Tw

o-w

aytraffi

c3.5m

safespace

2 m

safespace

2 m

0.5 m

10 m

Pavem

ent1.5 m

Parking

/P

avement

2.5 m

Bycycle

2 m

Car lane

1.5 m

Car lane

1.5 m

Bycycle

2 m

Pavem

ent1.5 m

15 m

Karolinelunden danner en grn forbindelse op til Kastellet ved Kon-

gensgade

720

280

360

130

23020

80

70 60

20 20

20 10

1050

3010

10

20 10

10

30

100


Parkering

Bilparkeringen er baseret p et grundlggende princip om at begrnse parkeringen i gadeplan. Par-keringen i omrdet skal vre let tilgngelig og til-strkkelig samtidig med, at bykvaliteten er hj. Bil-parkeringen er sgt optimeret i en eff ektiv og enkel trafi kbetjening, og parkeringen er placeret med pas-sende gafstande, s bylivet kan udfolde sig.

Der vil blive etableret parkering direkte i forbindelse med detailhandel under terrn mens boliger en-ten vil have kort afstand til parkering under karre-ernes grde, i parkeringskldre eller i nrliggende parkeringshuse. Virksomheder tilbydes parkering i parkeringskldre eller i nrliggende parkeringshu-se. Parkering placeres dermed s tt p indkbsmu-lighederne, boligen eller arbejdspladsen som muligt, men uden at g p kompromis med bykvaliteten og muligheden for et spndende og varieret byliv.

Antallet af parkeringspladser er minimeret gennem dobbeltudnyttelse over dgnet, s pladser f.eks. kan deles mellem brug til erhverv i dagtimerne og brug til bolig om aftenen, natten og i weekenden.

Udbygningen af parkeringen foretages lbende, s parkeringspladser i karreer og i kldre etableres samtidig med bebyggelsen, mens strre parkerings-huse etableres i takt med det aktuelle behov.

Parkeringsklder

Parkeringshus

Under karreernes grde

Parkering p gaden (230)

Placering af parkeringsanlg i omrdet


Snit i den nye bydel nord syd gennem Karolinelunden og den eksisterende bebyggelse ved Oldenborggade

(denne og modstende side)

Snit i den nye bydel st vest gennem den nord-sydgende kanal

Kongensgade


Snit i den nye bydel st vest og gennem Kongensgade ved Musicalakademiet


b b

b

b

b

b

b

b b b

b

b

b

b

Linje 1

Linje 2

Mulig buslinje

Ny rute linje 1

Busstoppested

Kollektiv trafi k i bymidten

Cykelsti FodgngerzonerCyklister p lokal gade

Fodgngerzoner og cykelforbindelser


Ggaden i Fredericia midtby bliver forbundet med

detailhandelsomrdet i FredericiaC

6.8.2. Kollektiv trafi k

Gode busforbindelser fra FredericiaC skaber hurtig adgang til Fredericia Station, hvor der er togafgange mod Kbenhavn, rhus og Esbjerg og Hamburg samt andre regionale togforbindelser.

De vigtigste buslinjer har fl ere stoppesteder langs Ol-denborggade. Den maksimale gafstand fra projekt-omrdet til det nrmeste stoppested vil vre ca. 500 m.

En ekstra buslinje eller en omlgning af eksiste-rende buslinjer vil kunne fres gennem omrdet og dermed forbedre forbindelsen til stationen. En bus-linje gennem omrdet vil kre rundt i hovedgadens vejsljfe med stop ved detailhandelsomrdet, et eventuelt teater og et eventuelt militrt oplevelses-center.

6.8.3. Cykelbetjening

Cykelstinettet skal understtte og animere til, at fl e-re personer cykler. Cykelstinettet er udformet med direkte cykelforbindelser med hj sikkerhed, frem-kommelighed og komfort med direkte tilknytning til det eksisterende cykelstinet. Cykelstinettet bestr af et hierarki af stier:

Cykelstier langs hovedgaden (sljfen) og Olden-borggade

Cykel i lokalgaderne med blandet trafi k, som gi-ver adgang til de enkelte boliger, arbejdspladser og andre funktioner.

Grnne separate cykelruter gennem Karoline-lunden til Gl. Havn med tilknytning til resten af byen og togstationen.

Cyklen skal vre et naturligt transportmiddelvalg, og derfor er det vigtigt at sikre, at der er tilstrkke-lig cykelparkering til rdighed med den rigtige place-ring i nrheden af stedet, hvor cykelturen begynder eller ender. Der anlgges cykelparkeringspladser i overensstemmelse med kommunens normer.

6.8.4. Fodgngere

Uanset om hovedparten af en rejse foregr med bil, bus eller cykel, er man altid fodgnger p en del af rejsen. FredericiaC skal i hj grad vre fodgngernes bydel. Derfor er der valgt lsninger, som vil under-sttte, at der kommer fl ere fodgngerne, som kan skabe mere byliv:

Enkelte og direkte (korte og trygge) forbindelser med oplevelser og opholdsmuligheder undervejs (ved vandet, langs promenaderne, i det grnne, p pladserne og i grdrummene)

Optimal solorientering og l for vind Tilgngelighed for alle - ogs krestolsbrugere,

blinde, brn og ldre mv.

"Cykelstinettet er ud-formet med direkte cy-kelforbindelser med hj sikkerhed, fremkomme-

lighed og komfort"

Deltagelse i byudviklingen i form af en LEGO Workshop oktober 2009


7. STRATEGIER

Helhedsgrebet og den fysiske plan udgr i sig selv et strkt og brende afst for udviklingen af omrdet. FredericiaC er i en rkke henseender optaget af l-bende at udvikle og gennemfre strategier, der kan understtte og virkeliggre de fem visionspunkter. FredericiaC arbejder med flgende elementer i den strategiske vrktjskasse.

7.1. Strategi for bykvalitet og byliv

FredericiaCs vision er at skabe en velfungerende bydel, hvor bykvalitet og byliv er i fokus bde forud for og i selve realiseringen af de enkelte byg-gerier. Bydelens arkitektoniske kvalitet med kanaler og viderefrelse af byens gridstruktur er sikret gennem helhedsgrebet og gennem fastholdelse af krav til byggeriet i salgs- og udfrelsesfasen. Et kvalitetsprogram vil udgre et af de vrktjer, der bliver taget i anvendelse for at fastholde og styre kvaliteten.

I takt med at byggeriet tager form, bliver de per-manente rammer for bylivet skabt. FredericiaC vil i realiseringsfaserne have fokus p:

At udforme de forskellige byrum, pladser, gader, grde, havne og kanalpromenader med henblik p aktiviteter, ophold og byliv, der stimulerer sundhed og bevgelse samt sociale relationer.

At sikre liv gennem passende bebyggelsestt-hed og ved at blande detailhandel, cafeer/re-stauranter, erhverv, off entlige institutioner, boli-ger - s vidt muligt bde i de enkelte kvarterer i bykvarterer og i de enkelte bygninger.

At sikre ophold, anvendelsesmuligheder og tryghed gennem hensigtsmssigt mikroklima og belysning.

At eksisterende og nye midlertidige aktiviteter i omrdet integreres i byudviklingen, hvis der er grundlag for det.

"I takt med at byggeri-et tager form, bliver de

permanente rammer for bylivet skabt"


7.2. Strategi for aktiv deltagelse i byudviklingen.

FredericiaC vil arbejde for, at skabe rum og mulighed for aktiv deltagelse i byudviklingen bde mlrettet i forhold til de midlertidige aktiviteter samt i den per-manente by. Her skal vre plads til alle. Bde dem, der nsker en bolig uden forpligtelser til socialt engage-ment og aktiviteter med andre, og dem der har mod p og lyst til at engagere sig og eksperimentere med boligformer og aktiviteter i den nye bydel.

Det samme glder for de virksomheder, der har lyst til at placere sig i omrdet, og som vil kunne trives side om side med boliger. Det vre sig innovative erhverv med udvikling og eksport af viden for je, kreative erhverv i forbindelse med kultur og design, service- og kontorerhverv mv.

FredericiaC vil arbejde for at fremme gode rammer for virksomhedernes behov for faciliteter, en vel-fungerende infrastruktur, kommunikationskapacitet, mdelokaler, kantine og restaurationsfaciliteter. Fre-dericiaC kan tilbyde stor fl eksibilitet for virksomhe-der. Der vil vre mulighed for:

At opfre fl eksible bygninger, der kan indrettes til bde erhverv og boliger.

At deltage tidligt i planlgningen og udform-ningen af byggeriet.

At skabe virksomhedsmiljer, hvor forskelli-ge virksomheder udnytter hinandens nrhed, kompetencer, skaber netvrk mv.

Virksomheder, specielt de innovative virksomheder, der nsker det, skal kunne arbejde i klynger eller net-vrk og dermed kunne inspirere hinanden. Investo-rer til detailhandel bliver inviteret til at deltage i den konkrete projektudvikling af detailhandelen langs

Gl. Havn. Omrdets beliggenhed langs havnen bner srlige perspektiver for at udvikle et srligt havne-nrt handelsmilj, der skabes i dialog med interesse-rede kbere. FredericiaC vil arbejde p at sikre samar-bejde og synergi mellem det eksisterende handelsliv og det kommende gerne gennem et formaliseret samarbejde.

Desuden vil FredericiaC have en mlrettet strategi for midlertidige aktiviteter. Siden FredericiaC over-tog arealerne, er de mlrettet gjort tilgngelige og taget i brug til midlertidige aktiviteter for borgerne og besgende. Den strategi fortsttes sidelbende med, at der slges arealer og bygges i etaper. In-tentionen er at skabe udvikling, dynamik, ejerskab og vrdi gennem det liv, der opstr som en del af bydelens udvikling.

Skaterrampen en populr midlertidig aktivitet p FredericiaC omrdet Tilplantning i Grow Your City ved opstarten I forret 2012


7.3. Strategi for medejerskaber

FredericiaC nsker at afprve og tilbyde borgere og virksomheder at deltage i drift og udvikling af byde-len og dens aktiviteter gennem medejerskab i for-skellige former. Formlet er at skabe rum for et ak-tivt og positivt engagement i bydelen og bne for kvalitative bidrag til bydelens liv.

7.3.1. Medejerskaber for beboere

Det er visionen for FredericiaC, at bydelen skal vre for alle. FredericiaC vil derfor arbejde for at skabe et

varieret boligtilbud med familieboliger samt boliger for singler, unge og ldre i forskellige ejerformer, som f.eks. ejerboliger, andelsboliger, private og almene ud-lejningsboliger, som alle tilsigtes blandet i bydelen.

Et aktivt byliv stimuleres gennem samarbejde om fl-les opgaver og aktiviteter, som karreer og andre byg-gerier stter rammen om. Det kan dreje sig om de-tailplanlgningen af grdrum og fllesarealer, brug af tagarealer mv. samt de fllesaktiviteter, som kan foreg.

7.3.2. Medejerskaber for virksomheder

FredericiaC tilbyder nye former for samarbejde mel-lem virksomheder indbyrdes samt mellem virksom-heder og beboere i bydelen.

Inden for detailhandel er det kendt og naturligt, at de handlende gr sammen i en forening i relation til grundejere, udlejere og med hensyn til markedsfring mv. Derudover kan attraktive faciliteter og samarbej-der mellem virksomheder tnkes opbygget p del-omrder, f.eks. om flles kantine eller sameje/samar-bejde med restauranter i omrdet.

Grow Your City har skabt positiv

opmrksomhed i hele regionen

Musicalakademiet er en strk katalysator for Fredericia

Plan over FredericiaC omrdet, og hvordan det kan bruges til mad-

strategien

Fisk rensestation

Fiskeudstninger i kanalen

Kkken haver

Flles haver

'Grow your own city'

Drivhuse


7.3.3. FredericiaC (grundejer)foreningen

FredericiaC tilbyder et foreningskoncept for grundeje-re og bydelens beboere og virksomheder. Foreningens opgaver kan vre traditionelle som f.eks. vedligehold af fllesarealer, de grnne omrder og kanalerne mv. Men de kan ogs udvikles til at varetage andre opga-ver i omrdet udvikling af kulturelle og sportslige ak-tiviteter, udvikling og implementering af initiativer om bredygtighed mv.

7.3.4. Medejerskab til energi

FredericiaC har ambitise ml med hensyn til opfrel-se af lavenergihuse med vedvarende energi og CO2-neutralitet. FredericiaC undersger, i hvilket omfang der kan blive skabt nye former for energifllesskaber for de fremtidige beboere og virksomheder i omrdet, s f.eks. den overskydende energiproduktion i bebyg-gelsen i partnerskaber med energiselskaberne, kan indg i samspil med det vrige net.

7.4. Strategiske drivere/katalysato-rer for byudviklingen

FredericiaC undersger forskellige strategiske pro-jekter, der kan blive mulige katalysatorer for udvik-ling af FredericiaC. For jeblikket undersges fl-gende fi re strategiske projekter:

Madstrategi Militrt oplevelsescenter Musicalakademi/teater Miniakademier

7.4.1. Madstrategi

FredericiaC undersger muligheden for at gre madstrategi til en vsentlig katalysator for byudvik-lingen i FredericiaC.

Gennem de senere r har den nordiske madkultur fet strkt fokus i Danmark. Restaurant Noma er kret som verdens bedste restaurant, som er en succesfuld virksomhed baseret p konceptet om nordisk mad og sunde fdevarer, rstiderne distribuerer kologiske fdevarer til dren, og en lang rkke andre aktrer p omrdet har en bde forretningsmssig og ideologisk succes med feltet.

FredericiaC vil afprve, i hvilket omfang, der er grund-lag for at udvikle en ny madkultur og et forretnings-koncept, hvor lokalt producerede grntsager og fi sk mv. udgr fundamentet for en jysk pendant til mad-kulturen i Hovedstadsomrdet. Trekantomrdets svar p Noma m.fl .

Fredericia har med sine varierede restauranter, som f.eks. Ti Trin Ned, Oven Vande, de etniske restauran-ter m.fl . samt mange lokale producenter og industriel madproduktion, et godt udgangspunkt for at kunne understtte den lokale fdevareproduktion.

Fiskeri langs kajen mod Lilleblt er allerede en at-traktion, ikke bare lokalt, men ogs for turister. Des-uden rykkede restauranten Oven Vande ind i bygnin-gen p Snder Voldgade i 2011 og har siden bnet en fi skeforretning.

FredericiaC vil skabe muligheder i den fysiske plan for lokal dyrkning af mad i flleshaver, i kkkenha-ver, i grdrum, p vgge, p tage eller i de off entlige byrum og parker.

I 2012 gennemfres forsgsprojektet Grow Your City som led i bestrbelserne p at skabe midlertidige ak-tiviteter p arealerne. Projektet er udviklet i samar-bejde med en lokal initiativgruppe bestende af in-teresserede borgere, gartnerier, planteskoler mv., der sammen med FredericiaC str for indretning og drift af arealer omkring Snder Voldgade vest for Gl. Havn, der i frste omgang lgger grund til projektet.

Visionen for "Grow Your City" er at inspirere til en ny mde at anvende byen p, hvor bredygtighed, ko-logi, selvforsyning og borgerinddragelse er vigtige overskrifter. "Grow Your City" kan inspirere gennem lo-kal forankring og globalt udsyn.

Forsgsprojektet evalueres ved udgang af ret og kan give inspiration til den kommende byudvikling.

7.4.2. Militrt oplevelses- og aktivitets-center

FredericiaC undersger muligheden for med tiden at etablere et militrt oplevelsescenter, som skaber sam-menhng mellem Fredericias historie som militr fstningsby og de seneste rs danske militrdelta-gelse i Afghanistan, i Irak og p Balkan, som har skabt behov for et sted, hvor prrende, venner og soldater, brn kan mdes, undervises, dele oplevelser og erfa-ringer om det at vre et land i krig med dets konse-kvenser.


Attraktionen kunne tiltrkke bde lokale, regionale og nationale besgende fra et geografi sk stort om-rde, som ville kunne f kendskab til Fredericia og den nye bydel. Teateret ville kunne placeres i forln-gelse af detailhandelsomrdet, som ville kunne give udenbys besgende mulighed for at begynde deres ophold i byen med at g p restaurant, i butikker el-ler lignende, og afslutte det med en hotelovernat-ning.

7.4.4. Miniakademier

FredericiaC undersger muligheden for, at et eller fl ere miniakademier kan blive etableret i Fredericia som supplement til de nuvrende uddannelsesinsti-tutioner.

Miniakademier bygger p ideen om videnscentre, der ligger i krydsfeltet mellem uddannelse, udvikling og vidensspredning.

I udlandet fi ndes tilsvarende succesfulde centre med et militr tema.

Denne attraktion kunne, udover at tiltrkke lokale be-sgende, ogs i hj grad f mange regionale og natio-nale besgende, som hermed ogs vil kunne brande Fredericia og den nye bydel. Ideen om en sdan attrak-tion skal videreudvikles, og fi nansieringen skal afkla-res.

7.4.3. Teater/musical akademi

FredericiaC undersger, om der med tiden kan blive skabt nye rammer for Fredericias Teater og Musical akademi, hvilket vil synliggre og sttte Fredericia som Danmarks bedste musical by. Teateret har se-nest haft held med at tiltrkke kritikerroste, inter-nationale opstninger, hvilket hnger sammen med den ttte kontakt til musical akademiet.

Fredericia Teater arbejder tt sammen med Musicalakademiet, hvilke skaber unikke musicalopstninger

Det overvejes, om der vil kunne etableres et Inno-vationsakademi (inspireret af Fredericia Kommunes radikale udviklingsstrategi Fredericia Former Frem-tiden), et Energiakademi og et Madakademi.

7.5. Strategi for midlertidige aktiviteter

Parallelt med byudviklingen udnyttes omrdet mid-lertidigt til aktiviteter, der skaber liv i omrdet og ak-tiverer det.

Siden overtagelsen af arealerne har FredericiaC l-bende bnet arealerne for alle byens borgere og be-sgende. I samarbejde med byens interessenter har FredericiaC lbende udviklet midlertidige aktiviteter i omrdet, som skaber oplevelser for de deltagende og for tilskuerne; giver omrdet en ny identitet og giver


Den nye bydel bliver brugt fl ittigt her af en skole til sport Brnehave p tur i omrdet

byens borgere ejerskab til omrdet. Nr man frdes gennem omrdet, vil man - efterhnden som der ud-vikles aktiviteter opleve, at der sker noget nyt, som man mske selv har vret med til at stte i gang, selv kan blive en del af eller blot betragte.

Fremover vil der ogs blive eksperimenteret med akti-viteter, hvor erfaringerne efterhnden integreres i by-udviklingen. Fokus er p, at det skal vre aktiviteter, der har eller fr et lokalt tilhrsforhold og srprg for omrdet og Fredericia, ved at forankre aktiviteterne i interessenter, der brnder for de aktiviteter, der st-tes i gang.

Fremadrettet arbejdes der videre med fi re indsatsom-rder, efterhnden som der fi ndes aktrer, der er inte-

resserede i at deltage. Indsatsomrderne er valgt ud fra samtaler med nglepersoner i byen, der har givet et indblik i potentialerne for de forskellige indsatsom-rder.

De fi re indsatsomrder er:

- Livsstil og mad- Sport og bevgelse- Kultur og performance- Innovation og entreprenrskab

I 2012 gennemfres pilotprojektet Grow Your City i omrdet omkring Snder Voldgade, som ligeledes anvendes til to Open Air biograff orestillinger og som start/mlomrde for to cykel- og lbebegivenheder. I lbet af sommeren vil Gl. Havn blive anvendt til ka-jakpolo.

I 2010 blev der afholdt Tall Ships mde ved kajerne med besg af smukke og renoverede trskibe fra hele verdenen. I de r FredericiaC udvikles og udbygges, vil der vre mulighed for lignende havbaserede be-givenheder.

FredericiaC vil arbejde videre med de midlertidige aktiviteter, der skaber liv og interesse om omrdet for byens borgere, nye beboere og virksomheder og sge at indpasse disse, hvor det er relevant i den permanente by.

Deltagere "Grow your city" April 2012


8. BREDYGTIGHED

Det er visionen for FredericiaC, at bredygtighed er et overordnet princip for byudviklingen, og at der her tnkes p det brede bredygtighedsbegreb, der om-fatter:

Sundhed og sociale forhold Milj og energi konomi

Det er ambition for FredericiaC, at udviklingsplanen p alle vsentlige parametre inden for de tre hoved-omrder er med til at stte nye standarder i byud-viklingen i Danmark. Dette sker bde ved nytnk-ning og kombination af kendte lsninger.

Den fysiske plan rummer i sig selv et vsentligt bi-drag til bredygtigheden p grund af bebyggelses-tthed, nrhed af kollektiv trafi kbetjening og be-byggelsens orientering i forhold til sol og vind.

Bredygtighed er dels et sprgsml om at levere holdbare faglige lsninger p de forskellige udfordrin-ger, dels et sprgsml om at skabe en bevidsthed om bredygtig levevis hos omrdets fremtidige beboere, medarbejdere og vrige brugere. FredericiaC vil ar-bejde med disse holdnings- og adfrdskomponenter i udviklingen af FredericiaC.

Realdania har sammen med Carlsberg Ejendomme og By & Havn udviklet et bredygtighedsvrktj, som er afprvet af projektet Kge Kyst og brugt i parallelkon-kurrencen om FredericiaC. Vrktjet er - med de ind-hstede erfaringer - blevet anvendt som et aktivt pro-

cesvrktj i forbindelse med tilvejebringelse af denne udviklingsplan. Der har vret fokus p alle elementer lige fra begyndelsen.

8.1. Social bredygtighed

Fredericia er byen for alle og signalerer herved en overordnet mlstning om social diversitet og sam-menhngskraft. Den sociale bredygtighed handler om, hvordan mangfoldighed i beboersammenst-ningen og udbuddet af arbejdspladser, kultur mv. fremmes, s bydelen er tiltrkkende for forskellige grupper af beboere, arbejdstagere og besgende.

En bred beboersammenstning skabes ved en blan-ding af forskellige boligtyper, strrelse og ejerformer og ved, som helhed, at gre bydelen attraktiv for alle mlgrupper i et konstruktivt samspil.

I omrdet kan der tilbydes forskellige boligtyper af-hngig af behov og nsker i forskellige typer bebyg-gelse, som rkkehuse, lejligheder og blandingsformer i forskellige strrelser, s man i hjere grad prioriterer boligtype fremfor strrelse. Byggefelterne kan dispo-neres, s der er mulighed for stor mangfoldighed i sammenstningen af boligtyper og diversitet af be-boere. Placering i forhold til kanaler og udsigt vil vre en parameter i udbuddet. Man m forvente, at de mere luksurise boliger placeres til vandet og grnne arealer. Men alle boliger i omrdet har stadig nr ad-gang til Lilleblt, kanaler eller grnne omrder.

Der vil vre mulighed for forskellige ejerformer, der 8


appellerer til forskellige mlgrupper med hensyn til konomi og engagement, dvs. ejerboliger, andelsbo-liger, private og almene lejerboliger. Der tilsigtes en blanding af ejerformerne, som styrker mangfoldighe-den, og s der opstr en variation af muligheder for at kunne skifte bolig inde for nromrdet i takt med, at boligbehov ndres genn

Documents

FredericiaC Udviklingsplan