Den Fysiske Plan er udarbejdet af SLA.

Underrdgivere: Bebyggelse: Arkitema, EFFEKT, Vandkunsten og AdeptBredygtighed: grontmijKlima/vand: OrbiconEnergi: Esbensen trafi k: Via trafi kAktiviteter og deltagelse: Rekommanderet

Illustrationer er, hvis ikke andet er nvnt, udarbejdet af SLA.Forsideillustration: SLA

Kopiering er tilladt med kildeangivelse.Den Fysiske Plan er udgivet i maj 2014.

Ringkbing K er et partnerskab mellem Ringkbing-Skjern Kommune og Realdania By. Visionen er, at Ringkbing K over de kommende 25-30 r skal udvikle en fremtidssikret og bredygtig bydel med ca. 1.000 boliger i hj kvalitet i den sydstlige kant af byen. Et unikt naturprojekt skal skabe herlighedsvrdi i omrdet fra starten.

DEN FYSISKE PLAN

Ringkbing Kc/o Realdania ByJarmers Plads 21551 Kbenhavn V

kontakt@RingkoebingK.dkwww.RingkoebingK.dk

KYST / KANT / KVALITET ringkbing k - midt i naturen

DEN FYSISKE PLAN

bredygtighedsprofi l milj & Ressourcer.Samlet score 3,8

bredygtighedsprofi l Social & Sundhed.Samlet score 4,3

et bredygtighedsvrktj udviklet af Realdania by, carlsberg ejendomme og by & Havn er blevet anvendt som et aktivt procesvrktj i udarbejdelsen af udviklingsplanen. I bredygtighedsvrktjet vurderes 23 elementer fordelt p hhv. social- og sundhedsmssig, milj- og ressourcemssig og konomisk bredygtighed. Hvert element er vurderet med en score fra 1 (drligst) til 5 (bedst), hvor scoren 2 er udtryk for et gennemsnitligt niveau.

Figurerne ovenfor viser som eksempel henholdsvis forslaget til udviklingsplanforslagets milj- og ressourcemssige og social- og sundhedsmssige bredygtighed.

79

ringkbing k

8FORSYNINg

Den Fysiske Plan for Ringkbing K er en samlet beskrivelse af det fysiske helhedsgreb i udviklingen af Ringkbing K. Til Udviklingsplanen hrer desuden et Kvalitetsprogram, der beskriver en rkke principper, som skal iagttages, nr man bygger i Ringkbing K, samt en Eksempelsamling med 8 bebyggelser til inspiration. Den Fysiske Plan er det udspecificerede grundlag for den videre dialog med myndigheder og interne planlgning og projektering i Ringkbing K.

Den Fysiske Plan beskrives i to hovedafsnit. Frst beskrives hvordan naturen kommer frst med anlg af det sammenhngende naturomrde med hj herlighedsvrdi og biodiversitet. Herefter beskrives, hvordan naturen bebygges med godt 1.000 boliger af hj kvalitet, i samspil med fjord og natur.

De frste anlg af naturen sker ved en udfasning af landbrugsdriften, hvor store dele af Ringkbing Ks arealer udss med engblandinger for at modne den fremtidige eng og gre projektet synligt allerede i 2014. Umiddelbart herefter flger anlg af brhaver, store frugtlunde, 13 ha etageret lysben egeskov, der over r vil skabe l for de kommende bebyggelser, og p de lavest liggende omrder mod sydst udgraves en 5,5 ha s i et vdomrde p 20 ha. Naturprojektet gres tilgngeligt med en hovedsti, overvejende i grus, tegl og tr, der har et forlb igennem de mange varierede naturtyper, som rrsump, ellesump, s, strandeng, vd- og treng, egeskov, lhegn, frugtlunde og brhaver.

Som en del af naturprojektet anlgges en rkke srlige steder: Ringkbing K huset, naturbase, udkigs- og fugletrn, naturlege- og aktivitetsplads, trdk, platforme og trkfrge. Alle attraktioner, der skal skabe vrdi for- og deltagelse fra hele Ringkbing og kommende beboere. Attraktionerne er baseret p, at

Ringkbing K er et sted for naturoplevelse. Dele af attraktionerne introduceres i en form, der kan udbygges, da det er mlet, at attraktionerne udbygges i takt med bebyggelserne, s de kommer til at afspejle de kommende beboeres behov og nsker.

Det sammenhngende naturprojekt anlgges frst. I takt med at delomrderne bliver solgt, gres de klar til bebyggelse med anlg af stier, veje, belysning, supplerende beplantning, strmningsveje til regnvand, varmeforsyning og fllesanlg for affaldshndtering.

Bebyggelsesplanen tager afst i visionen om at bygge og bo midt i naturen, hvor flest mulig skal have mest mulig udsigt til fjorden og nrhed til Ringkbing Ks store naturrum engene, forterne, vdomrdet og skoven. Bebyggelsesplanens 29 bebyggelser er en sammenstilling af otte forskellige bebyggelsestypologier, der alle er udviklet til Ringkbing K. Den fysiske plan er et samlet bud p, hvordan Ringkbing K kunne se ud i 2040.

Bebyggelserne ligger i engen, bebyggelser lngst vk fra fjorden ligger ud til tre store indre forter, enkelte klyngehuse ligger som enklaver i den strste forte og i skoven bygges i lysninger og i skovbrynet.

Veje, parkering, strmningsveje og beplantning er nje afstemt, s Ringkbing Ks gaderum fr et mttet naturindhold, og naturen inkluderes som en aktiv del af udformningen.

introduktion

NATUR

BAggRUND 1

2

7

17

Historiske lagHerlighedsvrdi skabes ved resultater, der er strre end summenBiodiversitet skaber grobund for mere livDagslys som designparameter

8101214

NaturtyperEngene er den frste forandringSkoven er det lskabende elementVdomrdet skaber rekreativ kvalitet

18202630

54586062

BEBYggELSEN5 49

Strukturering 50

3 STIER I NATUREN 37

Stier med forskellig karakter skaber nye veje 38

7 laR & bePlantning 65

Overordnet LAR-strategi 66

6 VeJe & StieR53

InfrastrukturBelgningstyperBelysningsplanForslag til belysningstyper

indhold

4 ATTRAKTIONER 41

Attraktioner og aktiviteterAttraktioner skaber sammenhngAttraktioner skaber synlighedAttraktioner skaber livskvalitet

42444647

8 FORSYNINg 71

Affaldshndtering ElforsyningVarmeforsyningEn bredygtig bydel

72727477

NATUREN KOMMER FRST NATUREN BEBYGGES

en

Fo

Rte

i n

oV

em

be

R |

be

by

gg

elS

e: a

RK

ite

ma

/eFF

eK

t

lHegn

lHegn

KommenDe boligomRDe

tRanmoSebK

FiSKeRHUSene

lHegn

lHegn

lHegn

VELLINgVEJ

VESTTARPVEJ

BANEN

6

Ringkbing K ligger sydst for Ringkbing By lige ud til det bne fjordnre landskab, der strkker sig s langt jet rkker. Hele omrdet har en sjlden, attraktiv beliggenhed med udsigt og nrhed til fjorden. Naturen er beskyttet i en afstand af 300 meter fra kysten.

Historisk har omrdet bestet af hede, overdrev og enge, der gennem kunstig drning og nringstilfrsel har fungeret som landbrugsjord i mange generationer. Landbrugsdriftens lhegn, plantninger fra den nedrevne Strandgrds nre omgivelser og en gammel vejfring hrer til nogle af sporene fra nyere tid. Udgravninger i forbindelse med projektet har afdkket, at der har vret bostninger dateret tilbage til flere rtusinder fr vor tidsregning. og ud mod fjorden er fundet en skaldt woodhenge en mdeplads med hje stammer opstillet i en cirkel. Den fysiske plan favner de historiske spor og plantninger, der sammen med det planlagte naturprojekt giver et fysisk helhedsgreb med variation, der modner Ringkbing Ks boligbebyggelser.

I Ringkbing K skabes nye sammenstillinger af hjemmehrende plantesamfund og nye plantesammenstninger, der sammen med stier, fllesfaciliteter, brhaver og trdk vil give et hele, hvor resultatet er strre end summen af de enkelte tiltag. Den fysiske plan viser, hvordan man kan skabe tidlig herlighedsvrdi gennem etablering af plantninger med mange forskellige arter, spedning i alder, iblandet hurtigvoksende arter. Herlighedsvrdi hnger meget sammen med naturens etableringstid og mden den etableres p. genslyngning af Tranemosebk og etablering af s vil vre meget synlige tiltag med jeblikkelig herlighedsvrdi.

Skoven, brhaver og frugtlunde skaber kontrast til den omkringliggende fritvoksende natur. Blomstrende enge, med prcist formede brhaver og store lunde, vil med blomstring og liv skabe opmrksomhed omkring omrdets udvikling.

1baggrund

7

TJRN cA. 1950

SELJERN cA. 1950

bl.a. gRel & Hyben ca. 1990

LhegnSom markante elementer p dyrkningsarealet er forskelligartede lhegn plantet over de seneste 65 r. Hegnene skaber synlighed og l, og kun det sydligste lhegn fjernes, da det blokerer fjordudsigten. Nr der i fremtiden bebygges kan hegnene udtyndes.

Krespor og stieri omrdet findes mindre anlagte grusveje og krespor mellem de dyrkede jorde. Spor og stier er forbundet til de omkringliggende omrder og dele heraf bevares i den fremtidige bydel.

Arkologiske udgravningerVed arkologiske udgravninger er fundet rester af bebyggelse fra stenalder, bronzealder og tidlig jernalder. Derudover er der fundet et helt unikt anlg fra ca. 2.200 r f.v.t. - en woodhenge, der har vret synlig fra hele fjorden. En model heraf nskes opfrt p samme placering.

historiske lag

woodhenge

1 BAggRUND

8

gENSLYNgNINg

EKSISTERENDE FORLB

Genslyngning af TranmosebkTranmosebk, der tidligere har haft en naturlig slyngning mod fjorden, har nu et linert forlb og er nogle steder rrlagt. Bkken genslynges, s der skabes varierede oplevelser af bde skrninger og vandspejl.

Vde omrderDet lavest liggende omrde mod sydst har en bund af sumpet dyndjord og opleves derfor til tider meget vdt. De resterende vde arealer er lavere liggende end omgivelserne.

TerrnOmrdet, der i mange r har vret dyrket, er svagt skrnende mod fjorden, men er ellers forholdsvist fladt. Den sydstlige del ligger lavere end de resterende arealer, og desuden findes en flad lavning midt i omrdet.

1BAggRUND

9

herlighedsvrdi skabes ved resultater der er strre end summenI Ringkbing K skabes herlighedsvrdi fra starten. Naturprojektet er frste etape i udviklingsplanen og skaber identitet for den fremtidige bebyggelse. Naturens forskellige kvaliteter er i sig selv attraktioner og i sammenstillingen med steder, der faciliterer udeliv, leg og naturformidling opstr der herlighedsvrdier. Der skabes sledes mervrdi i sammenspillet mellem planens komponenter i Ringkbing K, der er strre end summen ville vre som adskilte delkomponenter - herlighedsvrdierne.

Kvaliteterne af herlighedsvrdierne hnger sammen med naturens etableringstid og mden den etableres p. mangfoldighed i arter, alder og oprindelse er derfor nglen til at sikre en vedvarende og sund natur, med dele der fra start vil syne, samt dele der skal modnes og vokse frem over tid.

Den fysiske plan indeholder strategier for mder at forcere og sikre, at naturen indfinder sig s hurtigt som muligt selvflgelig med blik p at initialomkostningerne stadig skal holdes p et rationelt niveau.

Store plantninger mellem de smFor at fremme oplevelsen af natur fra starten plantes grupperinger af strre trer blandt de mindre skovplanter. Srligt omkring stier og ser, hvor oplevelsen er vigtig fra begyndelsen, koncentreres indsatsen.

Markante plantninger i landskabetFor at skabe opmrksomhed omkring Ringkbing K fra starten udplantes markante landskabelige elementer som brhaver og store frugtlunde, der kan ses p lang afstand.

1 + 1 = 11

1 BAggRUND

10

Vand skaber jeblikkelig herlighedsvrdiSer og mindre vandspejl hjner biodiversiteten ved at tiltrkke en lang rkke dyre- og plantearter. Som den frste del af naturprojektet anlgges ser og vandspejl som synlige elementer i landskabet.

Attraktioner fra startenSom herlighedsfremmende indslag anlgges flere forskellige attraktioner tidligt i processen. Heriblandt et udkigstrn, en naturbase, et Ringkbing K hus og flere legepladser for bde brn og voksne.

De smukke omgivelser skal fremhvesFortllingen om Ringkbing Ks unikke omgivelser med en placering p kanten af fjorden skal fremhves i planlgningen. Dette gres ved at sikre udsigt overalt i omrdet.

1BAggRUND

11

Der tages hjde for en rkke specifikke og simple principper, som skal imdeses, nr der arbejdes med biodiversitet. I sammenstningen af naturprojektets komponenter sikres grundlggende en kontinuerlig sammenkdning mellem eksisterende natur og nye biotoper og nye biotoper imellem. P den mde sikres naturomrderne optimale forhold for spredning af plante- og dyreliv, og der skabes samtidig et bedre grundlag for nye sunde habitater med get biodiversitet. Principperne har fungeret som et st retningslinjer og som kvalitetssikring.

I skoven vil en mangfoldighed af yngre og ldre trer af forskellige arter skabe et solidt grundlag for en sund cyklus, der fremtidssikrer skovens kvalitet.

I engen er det vigtigt, at udsningen mangfoldiggres ved at uds forskelligartede engblandinger, der senere vil udbrede sig i engomrdet og med tiden blande sig med den naturlige frbank, der ligger i jorden.

I vdomrdet etableres en s med varierende vandspejl. Sen udgraves med lave og dybe partier for at sikre, at der i trre perioder altid vil vre et minimalt vandspejl. I sens lavbundede arealer vil vandet kunne forsvinde i trre perioder, ved de dybe partier sikres et vandspejl i samme kote (-1,00) som de omkringliggende landbrugsjorde pumpes til. Sens varierede profil og varierende vandstand vil bidrage til den gede biodiversitet.

biodiversitet skaber grobund for mere liv

Naturomrderne er udformet med udgangspunkt i runde former for derved at sikre en uforstyrret kerne. Det ger muligheden for at flsomme arter, dyr som planter, kan indfinde sig.

gode forbindelser mellem nye- og eksisterende habitater udnyttes aktivt. Foryngelse af eksisterende lhegn fra davrende landbrugstider, nye ndde- og buskhegn sammenkdes strategisk med nye brhaver og lunde. LAR-grfter vil i den fremtidige bebyggelsesplan fungere som spredningskorridor i omrdet.

Stor biotopvariation er kontinuerligt forbundet med strre biodiversitet. Dette er direkte implementeret i Ringkbing K, hvor der i engen udss forskellige engblandinger og i skoven en stor variation af arter, brynstyper, og fugtighedsgradienter. I vdomrdet sikrer varierede skrningsanlg og vandstande en mangfoldighed af arter.

Strre naturomrder har potentiale til at rumme en mere mangfoldig biodiversitet end mindre omrder. Derfor er naturomrderne udformet efter strrelser, der sikrer en spredning over tid. Startbetingelserne skal sikre, at habitatet ikke udkonkurreres eller forsvinder.

BIOTOPDIVERSITETFoRmKORRIDORERSTRRELSE

1 BAggRUND

12

Alle naturomrder er sammenhngende - mellem skov, eng og vdomrde, men ogs i det enkelte omrde. Der sikres herved en bedre mulighed for spredning og strre biodiversitet i de enkelte omrder og omrdet som helhed.

Ved at variere habitaternes strrelse sikres flere arters livsgrundlag og en mere mangfoldig habitatvariation.

Den naturlige spredning sikres bedst ved at holde indgreb p et minimum. Skoven etableres fra start med stor artsdiversitet, men holdes fri for indgreb de efterflgende r. I engen fr specialblandinger lov at brede sig naturligt og vdomrdet udgraves, s kun begrnset vedligeholdelse er ndvendig.

Eksisterende natur er potentiale for videreudvikling sammen med etablering af nye biotoper. Eksisterende lhegn bevares og anvendes aktivt som sttte til blandt andet nye brhaver. Vdomrdet etableres, hvor grundvandet str hjest, og skoven etableres i forlngelse af eksisterende skov. Dette sikrer et sundt grundlag for get biodiversitet.

Plantning af yngre og ldre trer med stor artsdiversitet sikrer hurtigere herlighedsvrdi og bedst muligt grundlag for en sund natur.

Opdeling af nye og eksisterende biotoper undgs, da det vil svkke eksistensgrundlaget. Der vil f.eks. vre mulighed for passage af bde flora og fauna p tvrs af banen ved genslyngningen af Tranmosebk.

AFSTAND VARIATIONKANTFREDNINgALDERALDERSVARIATIONUnDg oPDeling

1BAggRUND

13

Direkte sollysOverskyet, diffust lysRingkbing Ks naturprojekt skal give forskellige oplevelser af dagslys. Dagslysets mange naturlige variationer i styrke, farve og retning giver lysoplevelser med et bredt spnd fra direkte sollys, filtreret lys, reflekteret lys og til skygge. Dette bruges som et vigtigt designparameter i planlgningen.

naturen kommer frst. i skoven opleves det filtrerede lys og det reflekterede lys. indre og ydre skovbryn bidrager til henholdsvis en fortttet stemning med filtreret lys og oplevelsen af at g fra det filtrerede skyggede milj til de bne enge med direkte sollys.

I engene vil man i sommerperioden sge skygge i brhaver og frugtlunde.

Og ved smser og vdomrdets store vandspejl og fjorden kan man opleve det reflekterede lys et lys, der ogs vil bidrage til bokvaliteten i bebyggelserne.

Til hjre ses eksempler p forskellige oplevelser af lys i naturen.

dagslys som designparameter

1 BAggRUND

14

Filtreret sollys Reflekteret lys Skygge og l

1BAggRUND

15

16

I Ringkbing Ks frste fase etableres de tre naturtyper skov, eng og vdomrde. Efter mange rs monokulturel landbrugsdrift omdannes omrdet til et naturomrde, med hj herlighedsvrdi og et mangfoldigt dyre- og planteliv. En strategi og en byggemodning der samlet skal give lyst til at bygge og bo i Ringkbing K.

Vrdifulde overleveringer fra den tidligere jordejer har givet et godt grundlag for det fremtidige naturomrde. Kendskabet til jordbundsforhold, grundvandsstand, drn og jordenes indhold af fr er i processen blevet sammenstillet med indledende tekniske undersgelser af jord, pejling af grundvand og opmlinger, som tilsammen har dannet baggrund for forstelsen af de givne vkstforhold og vandkredslb. Det danner grundlag for at afgre hvilke naturtyper, der er mulighed for at etablere, samt indblik i hvilke naturtyper der naturligt vil indfinde sig.

Det er i sammenstillingen mellem de for omrdet kendte naturtyper og nye indslag af beplantninger og biotoper, at der opleves noget srligt. man ser en lund af sumpcypresser ved sen, i engen en skrehave, i skoven en gruppe tempeltrer og betages og drages af nye sammenstillinger.

Naturprojektet beskrives i flgende i hovedtemaer: Engen, skoven, vdomrdet, stier og attraktioner.

2natur

NATUREN 1:5000 17

Det bne rumVed udfasning af landbrugsdriften p strstedelen af arealerne udss engblandinger for at hjne den rekreative vrdi i Ringkbing K. Stier forbinder de forskelligeartede enge med brhaver og store frugtlunde, der vil tiltrkke liv p det store engdrag.

Det lskabendeP den nordvestlige del af omrdet rejses en lysben etageret egeskov med en blanding af mange forskellige underarter, der sikrer en hj rekreativ vrdi og herlighed. De lskabende elementer skrmer mod banen og vestenvinden, og p sigt kan der bygges mellem skovens trer.

VdomrdetP de lavest liggende omrder mod sydst udgraves en strre s med omkringliggende vdomrde. mange varierede naturtyper som rrsump, ellesump, vd- og treng vil sammen med strre trplantninger forbindes af stier og boardwalks.

naturtyper

2 NATUR

18

skov

skov

nringsrig treng

nringsfattig treng

nringsfattig treng

strandeng

vdeng

sump

ferskvandssrrsump

vdeng

rrsump

rrsump

sandjord

sandjord

dyndjord

dyndjordsumpet dynd

sumpet dynd

overdrev

lav god muldjord

god muldjord

sandjord

sandjord

holme

blomstereng

sommerfugleeng

holme

holme

brhaver

brhaver

frugtlund

sortbirksumpcypres

mammuttrer

mammuttrer

blomstereng

blomstereng

brhaver

frugtlund

sommerfugleengblomstereng

Hjemmehrende naturtyperVed udfasning af landbrugsdriften vil jordbundforholdene spille en afgrende rolle for hvilke naturtyper, der vil udvikle sig p arealet. P nringsfattige jorde kan udvikles eng med stor artsvariation og blomstring, hvorimod der p nringsrig landbrugsjord vil gro frre arter. I en kombination af forberedende jordarbejder (reolpljning) og drift (hslet med fjernelse af afklip) nedsttes nringsindholdet, ukrudtstrykket og udvaskningen af nring. tranmosebk og Hugborg Krs kommende ss vandkvalitet er meget afhngig af, at der tnkes i at nedbringe nringsindholdet p de omkringliggende jorde.

Jordbundsforholdi de kystnre omrder ved Jyllands vestkyst findes smeltevandssletter og en jordbund primrt bestende af sand og dynd. I Ringkbing K er jorden ligeledes meget sandet, med en tr eller dyndet overflade, vd bund og hjt grundvandsspejl. Den vestlige del af arealet har dog en nringsrig muldbund, ogs med vekslende blde og trre omrder.

Srlig naturSom en del af strategien sammenstilles de hjemmehrende naturtyper, som egeskov, enge og rrsump, med natur der er til at f je p i det store landskab. Biotoper med eksotiske trarter, stedsegrnne plantninger, farvestrlende engblandinger samt br- og frugtlunde vil ses i de trre arealer, og biotoper med indslag af sumpcypres, mammuttrer og sortbirk kan opleves omkring vdomrdet.

2NATUR

19

Naturprojektets 47 ha engomrder strkker sig fra Vesttarpvej i nord til Vellingvej i syd. Engen etableres i etaper.

I frste etape udfases landbrugsdriften ved at iblande en aggressiv, konkurrencedygtig engblanding med udsningen af den sidste afgrde. Senere, i en egentlig anlgsfase, podes engdragene med blomstrende special-engblandninger, der med tiden vil ge biodiversiteten i engomrdet og danne et solidt og varieret grundlag for fremtidigt dyre- og planteliv i omrdet.

I engen skabes der, i kontrast til de naturligt fremkomne engomrder, prcist formede brhaver og frugtlunde, der skaber rum med l og privathed. Rummene foresls indrettet med brhaver, men kan ogs fungere som skolehaver, nyttehaver og opholdsrum.

Eksisterende lhegn suppleres med nye lhegn, som skal skabe kvalitet og gode lforhold i det bne engomrde.

engene er den frste forandring

I det flgende forklares beplantningsstrategier for lhegn under disse overskrifter:

1. Forlngelse af de eksisterende lhegns levetid2. Plantning af lhegn der kan stynes3. Plantning af brede blomstrende lhegn4. Biotoper, brhaver og frugtlunde etableres p

stsiden af lhegn5. Artssammenstning efter vkstforhold og

strmningsveje6. Forberedelse af solitrtrer ved plantning i

grupper

De forskellige plantninger har alle stor artsvariation og er strategisk placeret i forhold til at vre en blivende del af den fremtidige bebyggelsesplans beplantning.

Udover de lskabende kvaliteter vil de forskelligartede lhegn, i sammenhng og overlap med de vrige naturtyper, give spredningsmuligheder for bde dyr og planter og derved fremme biodiversitet og herlighedsvrdi i Ringkbing K.

blomStRenDe eng meD bRHaVeR, FRUgtlUnD og StieR

2 NATUR

20

2NATUR

21

Undersning - 2026Arealerne nord for banen udvikles frst, nr byudviklingen syd for banen er godt i gang. Arealerne er egnede til udsning af vintersd. Her vil strategien vre, at man, nr kornet er kommet i gang i forret, undersr med en almindelig engblanding med omkring 20 kg/ha, tilpasset jordens beskaffenhed. Nr den sidste afgrde hstes, vil den underliggende eng tage over - uden mellemfase.

Udfasning af landbrugsdrift - 2014P omrdets sydlige landbrugsarealer udss en standard eng-grsblanding som del af strategien for udfasning af landbrugsdriften. Nr man udsr en grsblanding, samtidig med at den sidste afgrde udss, vil engen vre i gang nr der hstes. Derved mindskes ukrudtstrykket og omdannelsen fra landbrugsareal til naturprojekt gres synlig allerede ved frste blomstring i 2015. Engblandingen udss kun med omkring 2/3 dkke, ca. 20 kg/ha, s der ogs gres plads til spiring af de naturligt forekommende fr, der allerede ligger i jorden.

Udsning af specialblandinger - 2015I en egentlig anlgsfase udss forskellige special-engblandinger, hvis etablering er afhngig af forberedende jordarbejder og tromling, hvorfor det ikke kan ske samtidigt med udsning af den sidste afgrde. Disse arealer udss forr 2015. Specialblandingerne er podninger, hvor de konkurrencedygtige arter vil etablere sig, og andre vil udkonkurreres. Over rene kan der udss forskellige blandinger, s engen skifter udtryk.

2 NATUR

22

BrhaverI den fysiske plans fremtidige indre flles, rekreative uderum forterne - anlgges brhaverne. Haverne bidrager bde til get herlighedsvrdi og er rumskabende elementer, der ligger som ordnede og formede hkke i det ellers fritvoksende naturprojekt. Der skabes herved kontrast mellem omgivelser og brhaver.

FrugtlundeSom store synlige elementer i engen plantes to frugtlunde, n p hver side af banen. Et indre rum afgrnses af frugttrer og skaber rammen om en ben grsflade, der sls oftere end den omkringliggende eng. Frugtlundene vil best af plantede frugttrer som: kirsebr, ble, pre, blomme og mirabelle. Frugtlunde og brhaver etableres p stsiden af de eksisterende lhegn for at sikre det bedste mikroklima.

2NATUR

23

1. Forlngelse af eksisterende lhegns levetid

I en projekteringsfase gennemgs alle eksisterende lhegn med henblik p at finde mder, hvorp man forlnger hegnenes levetid. Dette kan ske ved at indplante nye planter, foryngelsesbeskringer og udtynding.

2. Plantning af lhegn der kan stynes

Lhegn er en kvalitet i det bne engomrde. De skal primrt sikre gode lforhold fra vestenvinden. Disse hegn vil best af arter som hassel, pil og el.

Lhegnene kan skres ned hvert 3.-5. r, hvilket sikrer uforstyrret udsigt i de kyst- og engnre omrder. Hasselhegn sikrer gede lforhold og udsyn i de bne omrder. Hegnene kan styres, da de er robuste overfor nedskring og kun bliver smukkere ved tilbageskring.

3. Plantning af lave, brede lhegn.

Der plantes nye, brede blomstrende lhegn. Buske og mindre trer som brmispel, tjrn, syren, rose, skovble, gedeblad, kornel og ribs kombineres med hurtigvoksende ammetrer og buske af arterne pil og el. Disse fremmer de blomstrende buske og trers vkst og skaber l i etableringsfasen.

Ammetrer og ammebuske fjernes efter etableringsfasens 5.-8. r, inden de overskygger og skader de blivende arter. men dette skal frst ske, nr de blivende arter har fet ordentligt fat og fremstr med nsket volumen.

2 NATUR

24

6. Plantninger af individer sker i grupperinger

Alle trer plantes i grupper for at skabe de bedste vilkr for kommende solitre trer. De midlertidige trer beskytter de kommende solitre trer mod vind i etableringsfasen, fr de har ordentlig fat. Nr den srbare periode er udfaset, bliver de midlertidige ammetrer fjernet, og de enkeltstende trer vil vre tilbage.

4. Plantning p stsiden af eksisterende lhegn

Naturprojektets frugtlunde og brhaver er placeret p stsiden af de eksisterende lhegn for at optimere vkstvilkrerene og mikroklimaet omkring de kultiverede plantninger.

5. Artssammenstning efter vkstforhold og strmningsveje

alle plantninger afstemmes med de specifikke vkstforhold. Nr lhegn krydser strmningsveje, ndres lhegnet, s det bestr af andre arter, der kan tle de periodevise oversvmmelser, som vil forekomme ved skybrud. Her anvendes arter, der er vand-, trke og salttolerante.

2NATUR

25

I Ringkbing K rejses ca. 13 ha skov. Nr man taler om skov, vurderer man typisk tre parametre hhv. skovens rekreative, biologiske og produktionsmssige vrdier. Denne skov vil have fokus p de rekreative og biologiske vrdier og bestr af en tt fleretageret egeskov alts en skov med bde hje og lave trer og buske i bunden. Skoven er varieret med indslag af grupper af lrk, skovfyr, gran, rn, frugttrer, brbuske, nddehegn og elletrer. Skoven bestr af lystrer, d.v.s. arter som eg, el, birk og skovfyr, der med lysgennemslip i kronen giver mulighed for opvkst af en underskov af trer, buske og urter i bunden. De ttte skovtyper virker som naturskov og er derfor velegnede som rekreativ skov.

Undersgelser viser, at skovene spiller en vigtig rolle i befolkningens aktive udeliv. Skovene har en gavnlig effekt i forhold til at reducere stress, og man kan nyde rekreative aktiviteter samt dyrke motion i skovene. Samme undersgelser anbefaler, at skoven ikke m fremst for civiliseret og planlagt. Faciliteter skal relatere sig til oplevelsen af natur og generelt vre s lidt skovfremmede som muligt. Stier og stianlg i skoven har ogs positiv betydning for det aktive udeliv.

skoven er det lskabende element

Skoven rummer mange arter i flere aldre. Den ttte hjskov er permanent i sit udtryk, idet den fornyes ved plukhugst, hvor enkelttrer eller grupper fldes, og der kommer lys til ny opvkst. Denne driftsform giver en hj kologisk stabilitet og stor biodiversitet, fordi den giver en mosaikagtig struktur med mange nicher i underskoven.

Indre og ydre bryn med forskellig karakter og benhed, lysninger, skovser og skoveng vil sikre en god kombination af lys, l, blomstring, fdemuligheder, skjule- og bosteder i skoven.

Skoven udvikles med en delt strategi. Dels gennem en rationel traditionel skovrejsning, der sikrer at dele af skoven bliver hurtigt etableret, og at herlighedsvrdien indtrder efter en kort rrkke, hvor de blivende trer drives frem af hurtigtvoksende ammetrer. Og dels en mere ekstensiv strategi den naturnre genvej hvor man benytter sig af principper fra den naturlige succession, hvor omrder med f indgreb vil udvikle sig til skov.

Den todelte strategi skal tjene til at nedbringe initialudgiften og samtidig sikre, at dele af skoven i centrale omrder gives de bedste startbetingelser og en tidlig indtrden af herlighedsvrdi.

FleRetageRet egeSKoV meD inDSlag aF biRK, Rn og SKoVFyR

2 NATUR

26

2NATUR

27

Skoven som levestedNr man planter en ny skov, forbedrer man levevilkrene markant for mange forskellige vildtarter. Uanset hvordan skovrejsning udformes og etableres, vil man i lbet af kort tid opleve, at den beboes af arter som hare, rvildt og fasan, foruden et utal af smfugle. Der dannes grundlag for dyreliv i skoven ved at optimere forholdene for skjule- og bosteder, fde, vand, l og sollys. Skoven vil skabe l for eng- og fortebebyggelserne, og nr skoven er vokset til, kan den bebygges. Skovens bebyggelse er beskrevet i Kvalitetsprogrammet for at sikre skovkarakteren i selv de nre omgivelser til boligerne - man bor under trerne, ud til lysninger og i kanten af skoven.

Skovens rumSkoven har stor variation, hvilket bde dkker over variation i tr- og buskarter og vekslen i skovens rum - bevoksede og ubevoksede arealer. Overgangszonen herimellem kaldes for randzonen, og det er den del af skoven, der er allervigtigst for dyrelivet. Randzonen og skovbrynenes udformning er fuldstndig afgrende for mden, hvorp skoven opleves.

I randzonen er der kort afstand til skovens sikre skjul og til skovbrynets og de bne arealers fdemuligheder. For at opn mest mulig randzone etableres snoede veje, ydre afgrnsninger og lysninger, fremfor linere strkninger.

Skovser og vdomrderVand i skoven er vigtig for at skabe optimale betingelser for et varieret dyreliv og hj biodiversitet. i Ringkbing Ks skov vil der findes omrder, som er naturligt vandpvirkede i form af lavninger i terrnet. Disse vde omrder inddrages og accentureres i udviklingen af omrdet. Der etableres mindre skovser, som bliver sm lysbne oaser i skoven. Det er attraktivt for skovens besgende og beboere dyr svel som mennesker. Vandspejl og blomstrende bryn i skoven vil vre medvirkende til et mere varieret dyre-, fugle- og insektliv i og omkring skoven og bidrager berigende til oplevelsen af skoven.

Stier og hegnIgennem skoven anlgges et stisystem, der tager de besgende rundt igennem skovens forskellige rum og bevoksninger.

Det vurderes, at det vil vre ndvendigt at hegne skoven de frste r for at hindre vildtet i at skade trerne. Da der tilplantes et strre areal sikres, at vildtet kan frdes langs randzonerne med kokline (bne, brede) overgange mellem skov og eng.

Skovens brynSkovens bryn er artsrige, smalle biotoper af urter, buske og trer p grnsen mellem skoven og de lysbne enge, opdyrkede marker og samtidig korridor til den eksisterende bygrnse og villabebyggelse.

Skovbrynene veksler mellem at vre bne et-trins og lukkede to- og tretrins bryn med forskellig grad af lukkethed. Der benyttes blde overgange mellem skoven og de lysbne arealer mod eng og eksisterende villabebyggelse, mens der mod de opdyrkede arealer i nord vil vre en koton, brat overgang, skabt af ploven og grnsen for dyrkning.

2 NATUR

28

BF(81)

BF(81)

BF(81)

BF(81)

SB

SB

R

R

R

R

L

E(23)

E(23)

E(23)

E(23)

RE(31)

RE(31)FR

RE(91)

RE(31)

L

SE(93)

L

L

L

L

L

L

SF

SF

SB

SBSB E(23)

E(23)

E(23)

E(22)

E(22)

E(22)

E(22)

E(22)

E(22)

E(22) E(22)

SE(93)

SE(93)

RE(31)

RE(31)RE(31)

RE(31)

RE(91)

K

K

K

SF

L

L

K

K

K

G(92)

SB

SB

GR

RE(91)

2NATUR

29

i det lavtliggende omrde Hugborg Kr etableres et ca. 20 ha stort vdomrde. I forbindelse ved etablering af vdomrdet vil der ske en genslyngning af Tranmosebk, og der anlgges en ferskvandss p ca. 5,5 ha.

Sens bred har et levende forlb, der stttes af en fast kant og trdk mod vest. Her kan man, via stier fra Ringkbing K, komme helt tt p vandet. Da sens vand kommer fra grundvand og nedbr vil vandspejlets strrelse og vandstand variere.

Sen udgraves med lave og dybe partier for at sikre, at der i trre perioder altid vil vre et minimalt vandspejl. I sens lavbundede arealer vil vandet kunne forsvinde i trre perioder. Ved de dybe partier sikres et vandspejl i samme kote (-1,00) som de omkringliggende landbrugsjorde pumpes til. Disse dybe partier udgraves ved trdk og trkfrgen, s man altid har mulighed for at komme tt p vandet selv i trre perioder.

vdomrdet skaber rekreativ kvalitet

omkring sen vil der indfinde sig forskellige naturtyper afhngig af nrheden til vandet. P lav bund vil sump og vdeng vre styrende, imens treng og mindre buske vil indfinde sig p de trre arealer. Selvgroede naturtyper vil optrde sammen med anlagte plantninger af birk, sumpcypres, mammuttrer og rd kornel. Ligeledes ses de attraktioner, der ligger i vdomrdet. En trkfrge etableres mellem omrdets udkigsplatforme og et fugletrn rejses med udsigt over s og fjord.

FeRSKVanDSSen eR omKRanSet aF FoRSKelligaRteDe natURtyPeR

2 NATUR

30

2NATUR

31

TranmosebkDer sker en genslyngning af Tranmosebk. Vandlbet ligger hjt i terrnet og fungerer i dag som landkanal, der opsamler overfladevand fra et stort opland mod nord og vest. Det sknnes derfor, at der ikke skal vre en permanent sammenhng mellem bk og vdomrdets lavtliggende s, da dette vil krve store udgravninger af bkken, hvis dennes ind- og udlb skal fungere som i dag. Dertil kommer, at bkken, grundet tillb fra landbrugsjord, kan vre for nringsrig til at opretholde et godt vandmilj i sen, hvis disse er sammenhngende.

Der er dog mulighed for at etablere et overlb fra bkken, s der ved skybrud kan afledes vand til vdomrdet. en forholdsvis flad terrnregulering mellem bk og s vil i disse tilflde rense og forsinke vandet, inden det lber til sen.

TerrnreguleringIdet vdomrdet ikke har indlb fra Tranmosebk, er oplandet til vdomrdets s forholdsvis begrnset. Det betyder, at det i trre perioder kan vre vanskeligt at opretholde et vandspejl, da forholdet mellem nedbr og fordampning vil vre ulige.

Derfor arbejdes der med at udgrave dybe partier i sen, hvor grundvandsspejlet blottes i dele af sen og p den mde sikrer et blivende vandspejl. Konsekvensen kan vre en get saltpvirkning, da grundvandet kan vre saltholdigt i dette omrde.

Pumpelaget I dag er landbrugsjordene en del af et fungerende pumpelag, Hugborg Kr, der har udlb til fjorden st for vdomrdet.

Da det kommende vdomrde ikke er afgrnset naturligt fra Hugborg Kr, vil det vre ndvendigt at tilbageholde vand for ikke at belaste pumpelaget og miste vand fra vdomrdets s. Derfor anlgges en landskabeligt indpasset terrnhvning.

For at styre vdomrdets vandstand etableres desuden et overlb gennem terrnhvningen til de pumpede omrder.

For at undg stningsskader skal det undersges, hvorvidt trve- og sandbunden er bredygtig, eller om den skal udskiftes med et mere holdbart materiale inden terrnhvningen anlgges. I projekteringsfasen skal permealiteten undersges, idet der er risiko for, at vandet lber gennem terrnhvningen og ud af bunden p sen mod Hugborg Kr.

2 NATUR

32

Stier og attraktionerDet sammenhngende stisystem i Ringkbing K gr ogs gennem vdomrdet.

Hovedstien gr over tranmosebk til trdkket langs sens vestside. Her er der mulighed for ophold og direkte kontakt med vandfladen. trdkket har en forgrening over sen til omrdets sydstlige hjrne, hvor stien fortstter til fjorden og fiskehusene.

Nord for sen, med udsigt over hele vdomrdet og fjorden, opfres et fugletrn, der ligeledes er forbundet til stisystemet.

Mangfoldigt dyre- og plantelivVdomrdet vil bidrage vsentligt til get biodiversitet. Sens brink, vand, rrsump, ellesump og Tranmosebk vil f et rigt dyre- og planteliv, der vil variere indenfor f kvadratmeter.

Nr man bevger sig rundt i vdromrdet, langs det anlagte stisystem, byder vdomrdet p en skiftende karakter i natur og udtryk. P den mde vil man opleve en kontinuerlig ndring i plantearter, der er tt forbundet med variation af dyrearter.

BeplantningsvoluminerI vdomrdet plantes forskelligartede biotoper.

Nord for sen udgraves et strre omrde, og der etableres ellesump. st for sen tilplantes et strre areal med sumpcypres. Der etableres mindre omrder med mammuttrer og sortbirk som kontrast til det ellers flade landskab. Vdomrde bliver tilholdssted for en bred vifte af fugle i omrdet.

2NATUR

33

2 NATUR

34

Traditionelt skrningsanlgOmkring sen vil skrningsanlgget styre hvilke forskellige naturtyper, der vil indfinde sig.

P dyb s vil vandfladen kunne friholdes og ved lav s vil der vokse rrsskov langs kanten og op p den sumpede bred. omkring sumpen vil der indfinde sig vdeng og i hjere terrn treng.

Trdk og skrninger i Ringkbing KTrdkket p vdomrdets vestlige side sikrer direkte kontakt med vandoverfladen og fuldt overblik over vdomrdets vandspejl. Selv i trre perioder sikres det frie udsyn, fordi kanten ikke kan gro til i rrsump.

0,25 m

1,25 m

0,75 m

-0,8 m

0,5 m

TR ENg

VD eng

SUmP

LAV S

DYB S

Varieret skrningsanlgSkrningsanlggets hldning varieres for at sikre et mere varieret forlb omkring sen. Ved at veksle mellem flade og stejle skrninger vil de forskellige naturtyper mdes p tvrs af hinanden. Der dannes samtidig grundlag og mulighed for at andre habitater, plante- og dyreliv kan indfinde sig i omrdet. Det styrker naturoplevelsen, nr en rn skriger, sivene rasler og tgen er tt.

min. VanDStanD i tRRe PeRioDeR maX. VanDStanD i VDe PeRioDeRtRaDitionelt SKRningSanlg VaRieRet SKRningSanlg

2NATUR

35

36

Tilgngelige, handicapvenlige stier vil koble Ringkbing K til Ringkbing By, naturomrderne i syd (Ringkbing Fjord), st (vdomrdet Hugborg Kr) og nord (Velling Plantage).

Stierne er smalle, man kommer tt p hinanden og helt tt p naturen. Stinettet udvikles i takt med naturen, med varieret karakter, belgning og form, afhngig af om stien gr igennem skov, eng eller vdomrde. Aktivitetspladser i tegl anlgges i det der med tiden bliver bebyggelsens forter. De er samlingspunkter i naturen og senere i bebyggelsen. Ved vdomrdet anlgges trdk p den vestlige side og over sen, s man kan g en tur gennem hele vdomrdet, engen og skoven.

Stinettet forbinder naturprojektets forskellige omrder og skifter overflade og opbygning efter hvilke naturtyper, man bevger sig igennem.

I engomrdet kobles naturprojektet med fjordstien syd for Vellingvej, med slede stier i grs og trampestier. Derved gres fjorden lettere tilgngelig og inkluderer fjordens kvaliteter som en naturlig del af naturprojektet.

Vdomrdets stier er lavet af tr, skaller eller grussstier, der opbygges p eksempelvis risknipper. Trdkkene udformes forskelligt, afhngigt af hvilke funktioner de skal rumme den faste kant mod de dybbundede arealer af sen, boardwalks der krydser vdomrdet og udkigsplatforme til ophold og observation. P den mde opleves vdomrdet p forskellige mder, med en kombination af aktivitet og observation.

3stier i naturen

37

stier med forskellig karakter skaber nye veje

Fortsttelse af fjordstienRingkbing K forbindes med den eksisterende fjordsti syd for Vellingvej som trampesti. P den mde sikres at gang- og lberuter kan strkke sig helt ned til fjorden. Derved skabes et varieret forlb med koblinger til eksisterende sti- og naturomrder langs fjorden.

Slede stierEfter de udsede engblandinger er vokset til, anlgges slede grsstier i engen. Slede stier i grsset giver mulighed for at komme helt tt p naturen, hvor en variation af grsser, urter, blomster, insekter og forskellige dyrearter vil komme med tiden. P disse uformelle stier kan der alternativt anlgges stier med overflade af skaller.

Stier i naturenDet overordnede stinet skal vre anvendeligt for bde gende og cyklister. Stierne etableres 1,5 meter brede, s man kan passere hinanden. De afmrkede lberuter vil hovedsagligt vre p disse stier, men kobles med andre stityper, som forklares p modstende side.

Fortsttelse af fjordstien- trampe sti / 0.5 m Slet sti / 1,2 m Stier i naturprojektet / 1,5 m

1,5M

3M

1,5M

3M

1,5M

3M

3 STIER I NATUREN

38

Stier i vdomrdetVdomrdet opleves gennem en variation af stier, platforme og boardwalks, udformet afhngigt af terrnet. Rundt om vdomrdet med fugtigt underlag anlgges stier p tvrliggende planker eller grusstier med opbygning p risknipper.

Boardwalks og udkigsplatformeTrdk etableres over vde omrder med blivende vandspejl. I naturprojektet er det primrt over Tranmosebk og ved sen, at der etableres trdk. men ogs i omrdets sydvestlige del etableres et trdk over vdbundede arealer og over strmningsvejenes blivende vandspejl. I takt med byudviklingen vil der etableres flere trdk over de vdbundede omrder.

Pladser i rde teglklinker i fortenRde teglklinker danner gulv for mdesteder i de fremtidige forter. I starten er de pladser, der er srlige mdesteder i naturen. Det er her to stier krydser og her man mdes som udgangspunkt p vandreture og spiser sin madpakke. De rde teglklinker har direkte reference til Ringkbings historiske rdstenshuse.

Grussti med opbygning p risknipper / 1,5 m Bordwalks i- og udkigsplatforme langs vdomrdet / 2 m og 5 mAktivitetsplads i klinker / 300 m2

1,5M

3M

1,5M

3M

1,5M

3M

3STIER I NATUREN

39

40

I Ringkbing K udvikles fysiske rammer, der giver mulighed for at skabe nye sociale relationer gennem beboer- og brugeraktiviteter. Ringkbing K bliver noget nyt og srligt og er et sted, hvor de nye beboere bliver medaktrer og selv kan skabe det nye og srlige. Udover at gre Ringkbing K til et attraktivt sted at bostte sig, skal aktiviteterne skabe opmrksomhed og fokus p den ttte sammenhng mellem Ringkbing K og Ringkbing by.

gennem hele udviklingen af Ringkbing K skabes en rkke attraktioner, der kan opdeles i fysiske og aktivitetsmssige attraktioner. attraktionerne er afledt af projektets fokus p natur, livskvalitet, bevgelse/sundhed og det rekreative potentiale, der allerede i dag er en srlig kvalitet for omrdet.

Bag denne udvikling ligger tre brende principper:

1. Udviklingen af Ringkbing K bliver en samtidig proces, hvor nye beboere eller brugere af omrdet hele tiden har mulighed for at udvikle, kvalificere og videreudvikle de fysiske steder og aktiviteter, der fortlbende bliver realiseret.

2. eksisterende attraktioner i Ringkbing flyttes til Ringkbing K. aktrerne i og omkring Ringkbing K er inviteret til at skabe noget nyt.

3. Ringkbing K bidrager processuelt til at skabe rammer og starte processen op i samarbejde med de mange interessenter, der allerede har meldt sig p banen.

De kommende beboere og brugere af omrdet har da mulighed for at tage over og sikre, at rammerne fyldes ud i takt med, at bydelen udvikler sig, og boligerne vokser frem.

4attraktioner

omKRing VDomRDet FinDeS mange FoRSKellige attRaKtioneR, Som UDKigStRn og tRKFRge 41

Stier

Lberuter

AktivitetspladsFugletrn

RKK huset Naturleg

BrhaverFrugtlunde

Grejbank

Kajak

Grsningsfolde

Naturbase

Boardwalks og broer

Observationsdk

Den eksisterendelegeplads

De forskellige attraktioner af bde fysisk og aktivitetsmssig karakter, kan kategoriseres i tre overordnede forml:

SammenhngAttraktioner, der skal bidrage til at koble Ringkbing K sammen med de mennesker, foreninger og andre organisationer, der findes i de omkringliggende byer og omrder. Disse attraktioner medvirker til at Ringkbing K kan skabe vrdi for hele Ringkbing-Skjern Kommune.

SynlighedAttraktioner, der skal bidrage til, at det srlige ved Ringkbing K bliver tydeligt for potentielle brugere og beboere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det er ogs de synlighedsskabende attraktioner, der skal bidrage til at kommende beboere fr lyst til at deltage i udviklingen.

LivskvalitetAttraktioner, der er med til at understtte de brende elementer, som hele Ringkbing K skal vre prget af. Et sted med rum til fordybelse, naturoplevelser, mulighed for at tanke op og blive inspireret. Et sted at vre alene og sammen med familien. men ogs et sted, hvor man selvvalgt kan mdes p tvrs af generationer og i interessante, rekreative sammenhnge i hverdagene og i weekenderne.

attraktioner og aktiviteter

4 ATTRAKTIONER

42

Muliggrelsebidrag til finansiering af attraktionerne kan sges hos flere organisationer og fonde. Ringkbing K vil igangstte dette, nr der foreligger en endelig besluttet udviklingsplan.

Ringkbing K huset

stier

naturbase

aktivitetsplads

Mindre grejbank

observationsdk forhindringsbane og leg

trkfrge

brhave /frugtlund

grsningsfolde

boardwalk eksisterende legepladsnyskabes

fugle- og udkigstrn

4ATTRAKTIONER

43

4 ATTRAKTIONER

attraktioner skaber sammenhng

UdkigstrnEt udsigtstrn giver borgere i Ringkbing mulighed for at opleve den storslede udsigt over Ringkbing Fjord, den korte afstand mellem by og natur og det nye rekreative naturomrde.

Udkigstrnet giver mulighed for at trkke sig tilbage og skabe sit eget rum. En slags frirum, hvor man kan betragte omgivelserne fra en ny vinkel.

LegepladsDer anlgges en ny legeplads ved det eksisterende boligomrde, som bliver et sted, hvor den nye bydel mdes med nuvrende borgere i Ringkbing.

Legepladsen er for bde brn og voksne, og der er fokus p aktiviteter, der skaber dialog voksne og brn imellem. Aktiviteter, der knytter sig til vand er en mulighed, da der ligger en fremtidig strmningsvej ind i gennem arealet.

Aktivitetspladser i forterneSom en ny attraktion i de tre forter kan der skabes et srligt sted, hvor det er attraktivt at tage p udflugt, og hvor det vil vre naturligt at holde brnefdselsdage, familie- og andre sammenkomster i naturen.

Der vil vre leg, udfordringer og aktiviteter til alle aldre. Et samlingssted som bde kan fungere som samtaleemne og til mange forskelligartede oplevelser.

44

4ATTRAKTIONER

Stier og lberuteDet oplevelsesrige stinet forbinder Ringkbing Ks forskellige naturomrder og attraktioner med fjorden, byen og eksisterende boligomrder. Stierne er tilgngelige for bde gende, lbende og cyklende og skifter karakter undervejs.

med et fokus p faciliteter til lb kan Ringkbing K p sigt blive en integreret del af lberuten for Fjordlbet, der er en af de strre begivenheder i Ringkbing. Fjordlbet er en stor begivenhed med mange forskellige strkninger, der tiltrkker deltagere fra et stort opland.

Boardwalks over vdomrdeBoardwalks etableres i vdomrdet, s det er muligt at bevge sig trskoet p kanten og gennem det vde.

Der skabes loops, s man kan g korte og lange ture, koblinger til de forskellige naturtyper, skoven, byen og fjorden. Og de giver mulighed for en get adgang i hele omrdet - lb, skoleudflugter, hundeluftning, ridning og afslapning.

Udkigsplatforme og trkfrgeTo steder i forbindelse med boardswalks etableres udkigsplatforme.

Platformene skaber et ophold p de anlagte stier og gr det muligt at trkke sig tilbage, holde en pause og nyde naturen. Samtidigt bliver det muligt at benytte stedet aktivt for skoler, brnehaver og ldre, hvor platformene kan benyttes som mdested eller opholdssted.

45

4 ATTRAKTIONER

Ringkbing K husetNr de frste 40 huse er afsat etableres Ringkbing K huset: kombineret udstillings- og salgshus, forsamlingshus og udviklingsvrksted. Herfra fortlles om og arbejdes med udvikling af Ringkbing K. Huset kan anvendes til beboernes fllesaktiviteter, som f.eks. spisning, foredrag, fester, fastelavn og julefester, men ogs individuelle aktiviteter, som eksempelvis familiesammenkomster og som formidlingscenter for naturprojektet. Et sted der fra start skaber et tilhrsforhold.

NaturbaseNaturbasen er et sted med bde en naturlegeplads (beskrives som selvstndig aktivitet), en stor flles blplads og et mindre indendrs opholdssted, der anvendes af naturformidlere, ornitologer, skoler og naturfredningsforening som udgangspunkt for vandringer og naturaktiviteter i omrdet- til bde oplevelse og get bevidsthed om naturen.

Omrde med naturlegOmrdet vil udfolde sig som en rkke natur- og oplevelsesrum, der bindes sammen af et afmrket stiforlb med udfordringer, leg og opdagelse undervejs. P vej gennem omrdet er der aktiviteter, som spnder fra fysisk udfoldelse til eftertanke og fordybelse.

Aktiviteterne giver plads for hele familiens fantasi og fortlleevne og er samtidigt lokalt forankret i Ringkbing K. For eksempel er ple som materiale inspireret af bundgarnsplene p Fjorden, som meget af ret str stakket p land som tipier. Plene bruges p forskellig vis i flere af de fysiske attraktioner i Ringkbing K.

attraktioner skaber synlighed

46

Mindre grejbankHvis man vil opleve noget af det autentiske liv ved Ringkbing Fjord, er Ringkbing Ks fiskerhuse det rigtige sted at tage hen. Ved de gamle fiskerhuse, hvorfra der stadig foregr aktivt fiskeri p fjorden, kan man mdes. Her bliver etableret en mindre grej-bank, hvor man kan lne kajak, fiskenet og andre ting til brug for aktiviteter ved fjorden.

Brhaver og FrugtlundeI Ringkbing K vil det vre en srlig attraktion, at man bde visuelt og praktisk vil opleve, at der er kort vej fra jord til bord. Rundt omkring i forterne og helt tt p boligerne vil der vre mulighed for at de kommende borgere kan mdes for at hste br, frugter og ndder.

GrsningsfoldeRingkbing K vil vre et samlingspunkt for alle nye som eksisterende beboere. I engen kan lokale landmnd lade deres kvgbestning grsse i srligt indhegnede arealer. Krerne bidrager til vedligeholdelse af omrdet og er en attraktion for beboere og besgende.

attraktioner skaber livskvalitet

4ATTRAKTIONER

47

48

Der er kort afstand mellem natur og bolig i Ringkbing K. Alle vil have enten direkte udsigt til natur og fjord, eller de vil bo ud til forten, der i en bebygget kontekst fungerer som indre naturrum, der forbinder alle bebyggelser med de store omgivende landskaber fjorden, vdomrdet og skoven.

Bebyggelsesplanens 29 bebyggelser er en sammenstilling af otte forskellige bebyggelsestypologier, der alle er eksempler udviklet til Ringkbing K. Bebyggelsesplanen er et eksempel p, hvordan Ringkbing K kunne se ud i 2040.

Undersgelser viser, at nr mennesker har under 50 meter til nrmeste grnne omrde ges hyppigheden af deres besg dr. En god flles grd eller grn have, leder ligeledes til mange udflugter til naturomrder mere vil have mere. Det er gode argumenter for, at alle skal have mulighed for at prge et eget uderum, enten egen have, altan, terrasse eller tagterrasse. Disse private uderum er samtidig med til at ge den biologiske mangfoldighed og artsvariation i omrdet, ved at folk selv kan dyrke og dermed supplere det vrige naturindhold, samtidig med at huse svales med beplantning.

Forterne adskiller sig fra uderummene i resten af Ringkbing K ved at lse klimaudfordringer ved regnvandshndtering, tiltrkke varieret flora og fauna og giver bydelen strre diversitet, variation og helt nye oplevelser, man ikke finder andre steder. Forternes rum strkker sig fra bygningsfacade til bygningsfacade. Uderummene tillgges strukturerende betydning p grund af deres evne til at skabe social sammenhng og udveksling, til at skabe natur og synliggre naturens processer, samt deres evne til at fremme sundhed og lokal identitet.

I eksemplerne er der arbejdet med, at alle boliger s vidt muligt har private uderum til den ene side og fri adgang til natur p den anden. Boliger, der alle har mange kig og designede udsigter. Alle boliger har offentlig adgang fra den ene side og fri adgang til naturen fra den anden. Alle boliger har en facade mod naturen. I engbebyggelserne spiller nrheden til naturen og udsigten til fjorden den vsentligste rolle. I den unikke placering i fjordlandskabet kan der skabes bebyggelser, som giver optimale forhold for l og udkig til fjorden og naturen for samtlige boliger og uderum. Ud til forterne kan bygges klynge- og rkkehuse i varierede hjder og med fokus p indre haverum med hj kvalitet. I skoven har bebyggelserne meget exceptionelle beliggenheder i skovens lysninger og i skovens bryn. Her bor man under trernes kroner, i den lysbne skov, midt i naturen.

5bebyggelsen

BEBYggELSESPLAN 1:5000 49

8 bebyggelses typologierDelomrdernes placering og strrelse har stor betydning for hvilke typologier der egner sig i de forskellige dele af planen. Typologierne har hver isr egenskaber, der er tilpasset stedspecifikke behov, og er derfor grupperet i delomrder med lignende problemstillinger. Eksemplerne p bebyggelsestypologierne kan ses nrmere i Eksempelsamlingen.

KompositionBalancen mellem delomrdernes strrelser, og sammenstning af bebyggelses typologier har stor betydning for den rumlige oplevelse af bydelen. Der er fokus p varierede rumlige oplevelser, srligt i forhold til forstelse af infrastrukturen, grnne forbindelser og udsigt.

HjdeforskelleFor at skabe mest mulig udsigt, l og lys i boligerne er der generelt arbejdet med hjdeforskelle i planlgningen. I skoven kan der bygges gennemsnitligt hjere end i resten af omrdet, ligesom der mod fjorden trappes ned og skabes udsigt for de bagvedliggende boliger.

strukturering

2 ETAgER3 ETAgER

1

1

11

1

1

2

2

1

3

3 3

3

3

3

4

4

455

55

6

6

7

7

8

8

5

5 BEBYggELSEN

50

Private uderumDe otte eksempler p typologier har alle private og/eller semiprivate uderum af forskellig art. I omrder med hj naturprg findes mindre terrasser og fllesarealer. I de mere kultiverede omrder omkring forterne findes desuden private haver.

Forternes forgreningerDe tre forter har strre eller mindre forgreninger til det omkringliggende naturomrde. Ved at tydeliggre disse forgreninger i beplantning og materialer sikres den direkte adgang til naturen for flest mulige boliger.

Forternes afgrnsningerEn bebygget kant omkranser de tre forter og tydeliggr de indre, mere kultiverede landskabsrum. Fem mindre klynge-bebyggelser er placeret i den strste af forterne.

5BEBYggELSEN

51

52

Vejnettet i Ringkbing K er strategisk opdelt i forhold til dets anvendelse og forhold mellem blde og hrde trafikanter for at f en s sikker bydel som muligt. Infrastrukturen er derfor udarbejdet p baggrund af nedenstende opstillede vej- og stiprincipper.

Vejnettet er opdelt i henholdsvis adgangsveje, stamveje, stikveje og lokalveje, der varierer i bredde, hastighedsbegrnsning, belgning og i udformning. Adgangsvejene forbinder de eksisterende veje, fra henholdsvis Vellingvej, baneledet og Vesttarpvej med Ringkbing K og vil vre de mest trafikalt belastede veje i bebyggelsesplanen. Dermed er de ogs de bredeste veje, og de hrde og blde trafikanter deles stringent op.

Stamvejene er hovedfrdselsvejene i Ringkbing K. Her anlgges handicapvenlige fortove i den ene side, samt grnne forstninger til fodgngerne, hvor biltrafikken viger udenom. et greb der giver stamvejen et rekreativt indhold, hvor det sikres, at man indenfor et 100 meter vejforlb altid krer mod natur efterfulgt af en forskydning, et sving udenom et stykke natur, der virker fartnedsttende og fungerer som en sikker stikrydsning.

Stikvejene forgrener sig ud fra stamvejene og betjener de enkelte delomrder. Disse vil vre mindre belastede og kan udformes som et smallere shared space mellem hrde og blde trafikanter. enkelte steder vil disse vre ensrettede lege- opholdsomrder.

6veje & stier

gaDeRUm i FoRtebebyggelSe | Sla | bygningeR: aRKitema/eFFeKt 57

6VEJE & STIER

7 m

5,5 m

I Ringkbing K krer man altid mod natur.

Sikker stikrydsning ved grn forstning. De bredeste boligveje er 5,5 m. plus fortov.

53

35

22

69

49

57

42

60

50

58 8260

71

79

61

13

69

86

79 38

33

93

69

8664

68

13

1313 16

XX

180

VejeVejnettet i Ringkbing K er anlagt i forhold til funktionalitet, og hvordan naturens kvalitet bevares og inddrages. Derfor holdes forternes rum fri for veje, som kun enkelte steder vil ligge sig i kanten, langs den omkringliggende bebyggelse. Andre steder inkluderes naturen aktivt som en del af udformningen. De steder, hvor stinettet krydser stamvejene, opdeles de separat og skaber et indre rum til laR (lokal afledning af regnvand).

StierTilgngeligheden prioriteres hjt i Ringkbing K for at sikre bde funktionalitet, sikkerhed og naturoplevelser. Derfor spnder stinettet vidt - enten som en del af vejnettet, eller som separate stier, der befrdes af lokale og besgende der kommer for at opleve Ringkbing Ks omkringliggende mangfoldige natur. Stinettet er derfor koblet med det interne vejnet og naturen i et kontinuerligt og sammenhngende forlb.

VEJE ANTAL PARKERINGPLADSER PR. DELOMRDE

VEJE

STIER / FORTOV

EKSISTERENDE KRYDSNING, DER NEDLGGES I 2015. RESERVATION TIL KRYDSNING I TUNNEL.RESERVATION TIL KRYDSNING I TUNNEL

1

2

STIER / FORTOV

ParkeringsforholdDe primre gaderum friholdes helt for parkering og hovedparten af p-pladserne placeres i det enkelte delomrde. Det sikrer grnne gaderum med lav befstelse. Samtidig gres afstanden mellem bolig og parkering kort.

Til hver bolig er 1 parkeringsplads indlagt i boligens konstruktion eller i tt nrhed hertil - eksempelvis i garage eller carport. Herudover findes 0,57 p-plads pr. bolig i delomrdet. Langs banen er der udlagt plads til at anlgge 180 ekstra parkeringspladser.

1

2

6 VeJe & StieR

54

AdgangsvejeAdgangsvejene kobler sig p Vellingvej, Baneledet og Vesttarpvej og har en vejbredde p 6 meter, sledes at det er muligt for to biler at passere hinanden.

P Baneledet, der gr gennem det eksisterende boligomrde mod vest, faststtes fartbegrnsningen til 30 km/t, hvor den p Vesttarpvej faststtes til 40 kmt/t. Adgangsvejen ved Vellingvej fartbegrnses til 50 km/t, som den mest befrdede adgangsvej, der betjener flest boliger. Derudover anlgges et fortov p 2 meter langs denne adgangsvejen.

StamvejeStamvejene er de interne hovedfrdselsveje i Ringkbing K, som har en fast hastighedsbegrnsning p 40 km/t og en bredde p 7 meter, inklusiv et 1,5 meter bredt fortov.

Vejrummet holdes fri for parkering for at sikre vejene som attraktive naturrum.

Stik- og lokalvejeFra stamvejene forgrener stikveje sig. Disse fungerer som delvist shared space uden fortov. Det medfrer en vejbredde p kun 5 meter p stikvejene og nedsat hastighed p 30 km/t, i forhold til stamvejene. Enkelte steder vil stikvejene samtidigt fungere som lege- og opholdsrum.

Lokalvejene er det interne vejnet i de bebyggede delomrder. De fungerer bde som frdselsvej og lege- og opholdsomrde, med fartbegrnsning p 10-20 km/t og en vejbredde p 5 meter. Nogle steder vil parkering ske langs lokalvejene, som parkeringslommer.

6VeJe & StieR

55

StamVeJ

StamVeJ

TRAFIKSTI

ADgANgSVEJ

LOKALVEJ

LOKALVEJ

LOKALVEJ

STIKVEJ

STIKVEJ

StamVeJ

StamVeJ

SIKKER STIKRYDSNINg

NATURSTI

NATURSTI

SIKKER STIKRYDSNINg

TRAFIKSTI

TRAFIKSTI6 VeJe & StieR

56

LOKALVEJ

STIKVEJ

STIKVEJ

STIKVEJ

SIKKER STIKRYDSNINg

NATURSTI

NATURSTI

TRAFIKSTI

6VeJe & StieR

57

Lyse belgningerLyse materialer har hj albedo effekt, der er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. En hj albedo-effekt betyder, at vi kan holde p det indkomne sollys og tilbagekaste den indkomne varmestrling, sdan som vi kender det fra en skyfri vinterdag, hvor sneen blnder, samtidig med at det er iskoldt. Resultatet er et kligt mikroklima p varme sommerdage. Det betyder ogs, at lyset er skarpere.

Sammenhngen udgres ikke af et bestemt materiale men af sammenstninger af lyse og gyldne materialer. Det betyder ogs, at der, nr der anvendes asfalt, bruges lyse asfalter med lyse tilslagssten.

Permeable belgningergrnne vandgennemtrngelige belgninger tillader forskellige grader af trafikal belastning samtidig med en vis plantevkst. Der findes en rkke forskellige produkter med varierende grad af vegetation og trafiktolerance. belgninger med grsarmering kombinerer grssets gode infiltrationsegenskaber, med begrnning af overfladen samt strre slidstyrke og breevne end almindeligt grs. grsarmering kan vre betonfliser eller klinker, med huller til grsvksten, eller net der ligner vokstavler fra bistader. overflader med grsarmering kan vre op til 90 % gennemsivelige.

grusbelgninger kan ogs bruges. De er porse og tillader regn at sive ned i jorden, men er knap s stabile. En rkke porse belgninger er lige s stabile som almindelige belgninger og tillader vandet at nedsive og gr fordampning mulig, men er ikke i sig selv grnne. Denne type belgninger er isr oplagte indenfor delomrderne, til parkeringspladser langs veje, i skoven og nrarealer til attraktioner og flleshus.

Ubelagte fladerParkeringspladser i skov, ved banen og ved de centrale affaldsanlg udfres i natursten eller tilsvarende materialer, hvor belgningen indskriver sig i eksempelvis skovens bund uden at gre vsen af sig.

Parkering og standsning langs vej (affald) skal fremst som en integreret del af det samlede landskabsudtryk.

belgningstyper

6 VeJe & StieR

58

Tilgngelige belgninger De befstede omrder er tilgngelige, og der sikres altid tilgngelighed ved minimum et trac. Ledelinier foresls udfrt som naturlige ledelinier, hvor man eksempelvis flger kanten mellem grs og belgning - eller en opkant.

Materialevalg - kredslbsdesignDet br tilstrbes at anvende materialer, der kan genanvendes skilles ad, genbruges, omdannes eller nedbrydes. Det skal til stadighed overvejes og vgtes, hvordan et materiales kvalitet kan bevares under hele materialets levetid. Optimalt set vil materialets kvalitet kunne blive mere vrdifuld undervejs. Der anvendes derfor generelt kun grus- eller skrvebrelag, gerne genbrugsstabil og lokalt udvundne materialer.

Adfrdsregulerende belgningsskiftDer anvendes for s vidt muligt ikke skiltning til at orientere om trafikadfrd. Der er hjre vigepligt, hvor intet andet er anvist, og vigepligt markeres i et belgningsskift og/eller en belagt overgang til fodgngere.

6VeJe & StieR

59

Strategien for udviklingen af belysningen til Ringkbing K tager udgangspunkt i at skabe sikker frdsel for alle trafikanter, at tilvejebringe tryghed og styrke Ringkbing Ks flles liv og fllesrum.

belysningen skal tilgodese alle trafikanter i bydelens rum, s der tages hensyn til bde bilister, cyklister og gende. belysningen skaber trafiksikkerhed og en tryg bydel, men belysningen skal i srdeleshed give oplevelse og understtte Ringkbing Ks vrdier og strategier for udvikling af en sund og bredygtig by.

Der er ikke tale om en designmanual, der skal styre en uniform monoton belysning, der er udtryk for den tid den er besluttet i - men i stedet at f en strategi, der sikrer kvaliteten af belysningen og at belysningen er tilpasset rum, skala, trafik, oplevelseshastighed, byliv, tryghed, frdsel og bredygtighed.

Belysningsplanen er et udtryk for den overordnede belysning i omrdet, som Ringkbing K etablerer og betaler. I takt med at delomrderne udbygges, vil der blive etableret yderligere belysning.

P de flgende sider beskrives et konkret forslag til belysning af forskellige specifikke rum med trafik og bydelens fllesrum.

belysningsplan

BELYSNINgSPLAN 1:5000

6 VeJe & StieR

60

61

Utterslevsmose

Lsning: Eksisterende belysning erstattes med koniske maste hvorp Siteco DL500/600 monteres.Langs mosen suppleres med specialarmaturer der oplyser udvalgte trer. Dette skaber skyggeeffekt p stien samt virker stemings og tryghedskabende.Hvor det er muligt monteres specialarmaturet p den koni-ske mast, ellers p mindre mast der placeres langs stien/i beplantningen.

XX koniske maste med Siteco DL500/600XX specialarmatur

Omfang: XX % af vejtype

Adgangsveje og stamvejeEn hj dobbeltsidet belysning oplyser adgangsvejene.

P udvalgte strkninger kan belysningen vre ensidig og ved de sikre stikrydsninger gres belysningen dobbeltsidig.

Det kan vre Siteco DL500/600 monteret p koniske 5 eller 7 meter master.

StikvejeEn mellemhj dobbeltsidet belysning sttes langs stamveje. Belysningen bestr af konsiske master med dobbelt belysning.

P udvalgte strkninger kan belysningen vre ensidig og ved overkrsler, tilkrsler mv. gres belysningen dobbeltsidig.

Det kan vre Siteco DL500/600 monteret p koniske 5 meter master.

LokalvejEn lav ensidig belysning tilpasser sig skalaen og for at understtte det klassiske udtryk monteres der sidehngte armaturer eller lignende i klassisk form p lave master.

Det kan vre Siteco DL500/600 monteret lavt p koniske 4 meter master.

forslag til belysningstyper

6 VeJe & StieR

62

Aktivitetspladsermindre master med projektrer oplyser de omkransende trer og skaber skygge effekt p de belagte flader. Herved skabes rumlighed og oversigtelighed. Der placeres 1-2 master p hver af de tre aktivitetspladser, der ligger i de flles indre forterum.

belysningen mod fladen skaber filtreret lys gennem blade og grene, hvilket skaber en attraktion i sig selv.

Det kan vre maxiwoody eller Siteco Dl500/600 monteret p koniske 7 eller 9 meter master.

Sikre krydsninger - vej/stiVed stiens indgange stilles der konsiske master med dobbelt belysning, vejarmatur samt projektor til belysning ind over trer og buske mod stien. Det direkte lys filtreres gennem blade og grene og skaber attraktion.

Der kan evt. suppleres med enkelte uplights for at markere stederne og dermed ge bilisternes opmrksomhed og omrdets trafiksikkerhed.

Det kan vre Siteco DL500/600 monteret p koniske 5 eller 7 meter master.

Aktivitetspladsermaster, lavet af et reflekteret materialer, oplyses af uplights og placeres spredt p de tre aktivitetspladser, der ligger i de flles indre forterum.

Belysningen er en effektbelysning, der supplerer funktionsbelysningen p stier og veje.

Plads Backersvej/Formosavej

Mast med enkelt armatur placeres jvnt langs Formosavej.

Mast med 4-5 armaturer sat i forskellig hjde p hj konisk mast placeres midt ppladsen.Trerne oplyses evt med specialarmaturer sat p mindre maste.

Formosavej

6VeJe & StieR

63

64

7lar & beplantning Veje, parkering, regnbede og grfter, strmningsvejenes regnvandsbassiner og beplantning er nje afstemt, s Ringkbing Ks uderum fr et mttet naturindhold, og naturen inkluderes som en aktiv del af udformningen. Dimensioneringen af

vejene ligger derfor ogs p et minimum for at have s meget natur som muligt, og s vejrummene fungerer som dele af bebyggelsernes sammenhngende natur.

mlet med den lokale afledning af regnvand er, at der opstr synergi mellem natur og vand, hvor regnvandets grnne og bl kvaliteter udnyttes. Der etableres lavninger langs alle veje, der fungerer som de primre strmningsveje, som frer til regnvandsbassiner i forterne. Nogle bassiner trrer naturligt ud, mens andre fores med ler, s de altid vil st som ser. Herfra er der droslede overlb fra s til s, hvorfra der er overlb til Tranmosebk.

P de flgende sider beskrives forudstningerne, servicemlene, ambitionerne og selve strategien for den lokale afledning af regnvand. efter den overordnede beskrivelse vises ider til, hvordan sammenstillingen med beplantning skaber synergi og tilfrer den fysiske plan stor herlighedsvrdi.

De tekniske undersgelser og efterprvninger er begrnsede i denne fase og er for nrvrende p et projekteringsstadie, som befinder sig p et niveau, der svarer til dispositionsforslag, hvor det sikres, at strategien kan implementeres. Forslagene til LAR-lsninger skal i nste fase undersges i en udbygget digital terrnmodel, hvor stedsspecifikke, varierede og tilpassede lsninger kan efterprves og projekteres. De viste ider er derfor ikke undersgt eller teknisk efterprvet.

I helhedsplanens brede vejrum, srligt de nord-sydgende, vil spor af lhegn og lunde fra naturprojektet st tilbage som en vigtig del af de nye vejrum. Derfor kan indsatsen omkring beplantning af grfterne nedprioriteres. I de smalle vejrum, srligt omkring fortebebyggelsen, vil der vre f trer og ingen st-vest gende lhegn. I stedet vil regnbede med salt-, trke- og vandtolerante grsser, stauder og urter dominere de smalle vejrum. Langs vejrum i forten udvider grfterne sig til store forsinkelsesbassiner, hvor vandet kan stuves op ved store nedbrsmngder.

VANDSPEJL Og FORSINKELSESBASSINER I EN FORTE 65

Som del af byggemodningen i Ringkbing K udarbejdes et system, der anvender naturens processer i afledningen af regn- og drnvand, hvor en naturlig nedsivning erstatter mindre bredygtige kloakker.

laR-lsningen bestr af flere forml i afledningen af regnvand. Derfor er der opstillet 5 flgende forml:

overordnet lar-strategi

REGN

afvanding af tagvandforsinkelse

overlb med vandbremse

nedsivning af hverdagsregn

rensning af vejvand

nedsivning

lerbund

SKYBRUDSVEJtillb

vandbremse

REGNGRFT

afvanding af vejvand

fordampning

overlb til droslede vandspejloverlb til droslede vandspejl

fordampning fordampning

TRANMOSEBKBLIVENDE VANDSPEJL

overlb til vdomrde

lerbund lerbund plante vandoptag

nedsivning

fordampning

overlb til bk

fordampning

grundvandnedsivning

VDOMRDETS SPUMPELAGET

AFVRGE GRFT

TERRNFORHJNING

lerholdig jord

overlbsbygvrk

sommervandstand kt. 0.5

vintervandstand kt. -1.5

fast kant

nedsivning nedsivning

fordampning

fordampning

7 laR & bePlantning

1. Sikre afvanding under hverdagsregn og skybrud, uden risiko for gener eller skader.

2. give mulighed for at aflede hjtstende grundvand og vand fra omfangsdrn.

3. Forsyne Tranmose Bk med rent vand.

4. Skabe synergi med landskabs-, vej- og vdomrdeprojekter.

5. Lse anlgs- og driftskonomi optimalt.

Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i de eksisterende strmningsveje, samt simulering af en 100 r cDS-regn, med varighed p 4 timer.

Afstrmningen af en sdan regn er analyseret i en digital terrnmodel og projekteringen er sledes p et indledende niveau og krver yderligere undersgelser i nste fase.

I beregningerne forudsttes et initialtab p 30 milimeter, der nedsives i to strrelser grfter, p henholdsvis 10 og 20 centimeters dybde.

66

REGN

afvanding af tagvandforsinkelse

overlb med vandbremse

nedsivning af hverdagsregn

rensning af vejvand

nedsivning

lerbund

SKYBRUDSVEJtillb

vandbremse

REGNGRFT

afvanding af vejvand

fordampning

overlb til droslede vandspejloverlb til droslede vandspejl

fordampning fordampning

TRANMOSEBKBLIVENDE VANDSPEJL

overlb til vdomrde

lerbund lerbund plante vandoptag

nedsivning

fordampning

overlb til bk

fordampning

grundvandnedsivning

VDOMRDETS SPUMPELAGET

AFVRGE GRFT

TERRNFORHJNING

lerholdig jord

overlbsbygvrk

sommervandstand kt. 0.5

vintervandstand kt. -1.5

fast kant

nedsivning nedsivning

fordampning

fordampning

7laR & bePlantning

Vandets vejI forbindelse med byggemodning etableres et system, der kan nedsive hverdagsregn og lede kraftig regn og skybrud til en og fjorden. For at bevare den lokale vandbalance nedsives hverdagsregn lokalt der, hvor det falder. Vandet ledes fra tage og smveje ud i grsset, til mindre grfter eller regnbede dimensioneret til T=2. Terrnet udnyttes og udformes inden for de enkelte matrikler, s der altid er fald bort fra bygninger og veje.

mellem delomrderne etableres et system af lavninger og grfter langs vejene, der renser vandet og leder det ud af bebyggelsen, til mindre ser med

blivende vandspejl. Via droslede vandspejl ledes vandet til Tranmosebkken og forsyner denne med rent vand. Dette system udformes og dimensioneres, s det kan hndtere de meget store vandmngder, der kommer i forbindelse med skybrud. Ved srligt store vandmngder ledes vandet, via et overlb fra Tranmosebk til vdomrdet, der styres ved hjlp af et overlbsbygvrk med afvrgegrft, s vandet ikke havner i pumpelaget.

P det flgende opslag ses eksempler p hvordan LAR kan implementeres som rekreative elementer i byen.

67

regnbed stikvej 5 m.

regngrft stikvej 5 m.lhegn regngrft og holme stamvej med fortov 7 m.

forsinkelsesbassiner stamvej med fortov 7 m.

> 20 < 500

< 500 > 20

> 20 < 200

> 20 < 500

blivende vandspejlstamvej 5,5 m. sti 1,5 m.

> 20 > 20

blivende vandspejl / bades teglplads frugtlund

brhave

regnbedstikvej 5 m.

< 500 > 20

bred regngrft stikvej 5 m.

> 20 < 200

blomstrende lhegnlund

SMAL

LEVE

JRUM

BRED

EVE

JRUM

VEJR

UM U

D M

OD E

N FO

RTE

FLL

ES

REKR

EATI

VE R

UM

Smalt vejrum i en forte Smalt vejrum med indkrsel i en forte

Bredt vejrum med lhegn i en forte Bredt vejrum i en forte

Vejrum med forsinkelsesbassin mod en forte Vejrum med lhegn mod en forte

Vandspejl i trafiklomme mod engen Vandspejl ved teglplads i en forte

7 laR & bePlantning

68

blivende vandspejl med boardwalk forteforteblivende vandspejl / skovs skovskov

bred regngrft stamvej 5,5 m.forte

bred regngrftskov stamvej med fortov 7 m.

stamvej med fortov 7 m. engbebyggelsebred regngrftbrhave i forte

> 20 < 500

blivende vandspejl / skovs med boardwalk lysning skovbrynskovbryn

regngrft stikvej 5 m. skov

> 20 < 200

> 20 < 200 > 20 < 200

lokalvej 5 m. engbebyggelseengbebyggelse regngrft

> 20

> 20

< 200

< 200

engbebyggelsestamvej 7 m.teglpladsbrhave i forte

stamvej med fortov 7 m. fortebebyggelsebred regngrftengbebyggelsefortebred regngrftstamvej med fortov 7 m.skov

> 20 < 200

bebyggelse i skovregngrftstikvej 5 m.

> 20 < 200

skov skov

Smalt vejrum i engen Smalt vejrum i skoven Smalt vejrum med bro over LAR i skoven

Bredt vejrum mellem skov og forte Bredt vejrum mellem forte- og engbebyggelse Bredt vejrum i skoven

Vejrum med teglplads og brhave mod en forte Vejrum med trafiklomme mod en forte Vejrum med brhave mod en forte

Vandspejl i skoven Vandspejl med boardwalk i en forte Lysning og vandspejl med boardwalk i skoven

7laR & bePlantning

69

70

Ringkbing K nsker at byudvikling og byggeri skal vre bredygtigt, bde i forhold til milj og ressourcer, socialt, sundhedsmssigt og konomisk. Ringkbing K nsker at opn det lavest mulige energiforbrug og cO2- belastning til opvarmning og elforbrug i byggeriet.

Alle nye boliger opfres som lavenergihuse, der ikke alene lever op til de, til hver tid gldende myndighedskrav, uafhngigt af energiforsyningssystem, men som ogs anvender ambitise og innovative lsninger.

Energiforsyningen baseres p lavtemperatur fjernvarme, luft/vske varmepumper og kollektive jordvarmeanlg i det enkelte byggeomrde, samt gennem et optimeret bygningsdesign, der enten fra starten eller p et senere tidspunkt sikrer mulighed for etablering af solceller til el-produktion i dele af bebyggelsens tagflader.

byggemodningen af delomrderne omfatter flg. forsyning: Varmeforsyning Elforsyning, herunder transformerstationer Reservation til fllesanlg for affaldssortering Spildevandskloak Regnvandshndtering (beskrevet i kap. 7) Vand

Flles for alle lsninger med et fysisk udtryk er, at de integreres i enten bygnings- eller landskabsdesign. Eksempelvis skal transformerstationerne indbygges i bebyggelsernes bygningskroppe eller st som arkitektonisk bearbejdede elementer i slgtsskab med den nrmeste bebyggelse. Den flles affaldssortering skal ligeledes omfavnes af naturens komponenter hkrum, busk og trplantninger.

8forsyning

71

affaldshndtering & elforsyning

Reservation til flles sorteringsanlg - nedgravetP hvert delomrde reserveres plads til nedgravede fllesanlg.

Derved bliver det en mulighed p sigt at overg til affaldshndtering i forskellige fraktioner tt p hjemmet.

1-2 steder i hver delomrde (maks. 50 meter fra hver bolig) opstilles 2 nedgravede affaldscontainere. Disse affaldslsninger integreres ligeledes i bebyggelsen enten arkitektonisk i en bygningskrop eller i landskabeligt bearbejdede elementer.

AffaldscontainerDer skal ved hver bolig opstilles en affaldscontainer, hvorfra affaldet kan afhentes.

Affaldslsningen integreres i konstruktion og alle enheder organiseres, s de indgr som arkitektonisk bearbejdede elementer i slgtsskab med bebyggelsen generelt.

PlaceringAffaldscontaineren skal st max. 40 meter fra hvor skraldebilen holder. Adgangsvejen skal vre mindst 1 meter bred, med fast underlag og en frihjde p 2 meter. Ingen hldninger over 10 % / ingen trin.

Der skal vre 1 meter friplads foran beholderen og 25 cm. friplads til siderne og god frihjde.

Dgnstation - nedgravetcentralt to steder i den samlede bebyggelse - t sted p hver side af banen - etableres dgnstationer, der er centrale nedgravede sorteringsanlg.

Der sorteres i dag i 4 fraktioner: Dagrenovation Bioaffald Papir/pap glas

Der reserveres plads til udbygning med 2 fraktioner: Dser Plast

8 FORSYNINg

72

Affaldscontainere i hvert delomrde - 1 pr. bolig.

Reservation til flles sorteringsanlg til papir, glas og renovation.

Dgnstation nord og syd for banen til smt brandbart, plast, dser og batterier.

Transformerstation - 6 stk. i alt.

XX

X

Pladsreservation til flles sorteringsanlgDer er reserveret plads til 2 nedgravede flles sorteringsanlg. Anlggene skal placeres centralt ved adgangsvej, s det er muligt at betjene anlggene med renovationskretj. Der skal vre mindst 50 cm. afstand til nrmeste permanente konstruktion. (f.eks. mur, stakit, system) og mindst 5 meter til nrmeste beboelse. Det tilstrbes, at der er maks. 50 meter fra alle boliger hen til anlgget. Afhngig af placering af de nedgravede affaldscontainere, kan der vre behov for vendeplads til renovationsbilen. Det er et krav, at renovationsbilen kan kre ind og ud af bebyggelsen uden at skulle bakke.

Renovationskretjet skal kunne komme frem til containerne og holde maks. 3-5 meter fra disse. Over affaldscontaineren skal der vre min. 10 m frirum, s kranen kan lfte inderskken ud af systemet. Derudover skal vejen til og fra de nedgravede affaldscontainere vre dimensioneret til kretjer op til 32 ton og op til 20 ton akseltryk.

x

x

x

x

x

x

37

38

32

38

55

52

24

21

59

55

44

41

44

8

39

8

2244

36

31

14

27

843

50

108

45

50

Affaldshndteringen er opdelt i 3 dele:

Affaldshndtering i Ringkbing K skal til enhver tid leve op til kravene i Ringkbing-Skjern Kommunes Regulativ for Dagrenovation.

8FORSYNINg

73

Alle boliger i Ringkbing K opfres som lavenergihuse. Fra 2016 ud fra 2015 bygningsreglementet (bR) og fra 2020 efter 2020 BR.

Lavenergiklasse 2020 byggeri har et varmebehov, som er 4-5 gange mindre end typisk eksisterende boligbyggeri. Boligernes varmebehov bliver sledes srdeles lavt.

i Ringkbing findes der i dag et veludbygget fjernevarmesystem, som umiddelbart ville vre oplagt at bruge til varmeforsyning af Ringkbing K. En rkke forhold gr imidlertid dette problematisk.

For det frste vil der vre et relativt stort ledningstab i relation til forbruget i et lavenergihus - faktisk i en strrelsesorden som det samlede forbrug i et lavenergihus. Da fjernvarmebetalingen bestr af en fast del og en variabel del, hvor sidstnvnte afhnger af det reelle varmebehov, vil der vre en risiko for, at beboerne i Ringkbing K ville komme til at betale en forholdsvis hj samlet pris pr. aftaget varmeenhed.

Som alternativ til traditionel fjernvarmeforsyning er det muligt at anvende lavtemperatur fjernvarme med et markant mindre varmetab kombineret med en anderledes taksstruktur, hvor den faste del reduceres.

varmeforsyning

Heroverfor str en rkke varmepumpelsninger, enten som luft/vske varmepumper eller traditionelle jordvarmebaserede anlg. For de sidstes vedkommende kan der vre tale om anlg, der enten bestr af slanger, der graves ned i jorden i forbindelse med den enkelte bolig eller anlg, hvor man borer lodret ned i jorden og gennem varmeslanger henter varmen op. Den sidste mulighed er isr velegnet til strre klynger af boliger.

Vertikal jordvarme (borehul), nibe.eu Horisontal jordvarme teknologikataloget, energistyrelsenJordtemperaturprofil over tid ved vertikal jordvarme, Dansk Energi

8 FORSYNINg

74

Varmepumperne kan leveres med en indbygget akkumuleringstank, hvilket gr det muligt at anvende varmepumpen til opvarmning af det varme brugsvand.

De fleste varmepumper kan kombineres med f.eks. solvarme, solceller, varmebuffertanke eller varmebrnde, hvilket giver nogle attraktive muligheder, der kan ge rentabilitet og virkningsgrad og reducere cO2-emissionerne.

Varmepumper med varmebuffertanke kan smartgrid-styres, sledes at varmen kan produceres, nr strmmen er billig. I takt med den planlagte udbygning af vindkraft til ca. 50 % af el-behovet i 2020 og en forventet mindre timetakststigning p strm

m det forventes, at varmepumper med intelligent styring vil styrke driften af disse varmepumper. Varmebuffertanke forlnger desuden varmepumpens levetid og varmesystemets ydelse.

Ved brug af varmepumper skal der tages hjde for ndvendig stj afskrmning, og at varmepumperne dimensioneres til at have kapacitet nok til at kunne levere mere varme, end hvad lavenergibyggeriets teoretiske varmeforbrug tilsiger. For det sidste vedkommende skyldes dette ofte en uhensigtsmssig brug af boligen (f.eks bning af vinduer, uventet utt klimaskrm, get varmtvandsbehov, etc.).

Der er udarbejdet en rkke analyser om hvilken forsyningsform, der er mest optimalt for de forskellige bygningstyper i Ringkbing K - bde nr vi taler konomi for den enkelte og de forskellige lsningers belastning af miljet (co2-udslip).

Luft/vand-varmepumpe, Teknologikataloget, Energistyrelsen. Eksempel p punkthuse Eksempel p klyngehuse

8FORSYNINg

75

Alle beregninger samt en rkke flsomhedsanalyser viser, at sfremt der kan etableres lavtemperatur fjernvarme fra Ringkbing Fjernvarme med en ndret takststruktur, vil det brugerkonomisk vre mest attraktiv med denne fjernvarmelsning i alle punkthuse, mens jordvarmebaserede varmepumpelsninger i form af anlg der forsyner flere boliger i klyngehusform vil vre mest attraktiv ud fra et brugerkonomisk synspunkt.

Sledes vil der i de frste etaper p delomrderne i engen skulle anvendes lavtemperatur fjernvarme, mens det frst er nr klyngebebyggelserne i forten skal bebygges, at der anvendes varmepumpelsninger.

med hensyn til co2-udledningen vil fjernvarmelsningen have en vsentlig hjere udledning end varmepumpelsningen. Da punkthusbebyggelsen kun planlgges at udgre ca. 40 % af de nye boliger, vil det samlede cO2 udslip i forhold til en total fjernvarmelsning blive reduceret tilsvarende.

Lgges hertil, at Ringkbing Fjernvarme fra 2016 planlgger at anvende biogas som brndsel fra 2016 som en del af fjernvarmeforsyningens bidrag til at realisere Ringkbing-Skjern kommunes ambitise energiplan om allerede af vre cO2-neutral fra 2020, vil det samlede cO2-udslip i forbindelse med varmeforsyningen af Ringkbing K nrme sig 0.

Imidlertid kan den teknologiske udvikling medfre, at bde varmepumpernes stigende energieffektivitet og reduktion af anskaffelsesomkostninger kan ndre valget af forsyningsform over tid for de enkelte delomrder.

Derfor vil Ringkbing K i et samarbejde med Ringkbing fjernvarme arbejde for, at der gennemfres

varmeforsyning fortsat

en fleksibel plan for varmeforsyningen af Ringkbing K, hvor optimering af brugerkonomi og miljhensyn bestemmer forsyningsform i de enkelte delomrder og med Ringkbing Fjernvarme som leverandr af bde fjernvarme- og varmepumpelsninger.

Samlet rlig cO2-emission for forskellige varmeforsyningslsninger for et fuldt udbygget Ringkbing K i hhv. 2014 og 2035.

Samlet rlig cO2-emission for forskellige varmeforsyningslsninger for et fuldt udbygget Ringkbing K i hhv. 2014 og 2035 med en biogasmotorbaseret varmeproduktion.

traditionel fjernvarme traditionel fjernvarmelavtemperatur fjernvarme lavtemperatur fjernvarmevarmepumpe varmepumpe

8 FORSYNINg

76

en bredygtig bydel

I overensstemmelse med sin vision har Ringkbing K i planlgningen af omrdet haft fokus p, at udviklingen af bydelen og byggeri skal vre bredygtig, og her tnkes p det brede bredygtighedsbegreb, der omfatter:

Sundhed og sociale forhold milj og ressourcer konomi

Ringkbing K nsker, at udviklingsplanen p alle disse tre vsentlige parametre er med til at stte nye standarder i byudviklingen i Danmark. Det sker bde ved nytnkning og kombination af kendte lsninger.

Bredygtighed er bde et sprgsml om at levere holdbare faglige lsninger p de forskellige udfordringer og et sprgsml om at skabe en bevidsthed om en bredygtig levevis hos Ringkbing Ks fremtidige beboere og vrige brugere.

Social og sundhedsmssig bredygtighedDen Fysiske Plans greb med frst det sammenhn-gende naturomrde, attraktioner, tilgngelighed og efterflgende bebyggelse af naturen, skaber en at-traktiv ny bydel med en hj social og sundhedsms-sig bredygtighed.

Det gode byliv kan leves i Ringkbing K, fordi boliger og omgivelser tilgodeser de behov, som moderne mennesker har til livet i en by, hvor naturen (det grnne) og vandet (det bl) er gennemgende elementer i byens rum. Boliger og beplantningers placering sker, s der opns l, lys og tryghed i omgivelserne.

Attraktioner og byrum i vekselvirkning med naturen bundet sammen af stisystemer skaber rammerne for et righoldigt liv med fokus p samvr, aktiviteter og bevgelse. Variation i bebyggelsen skaber mulighed for at mennesker mdes.

Stor variation i boligtyper og boligstrrelser og det at der planlgges med