DET KONGELIGE BIBLIOTEK

■ i I I I | |

130022040929

' -

-T ' " ■r-.%x .

T v r '

/

•y ;.>

ø mm r

HSK ■•:

>> .' 'r' m .

. S^v.c.-

'• / ; - •: ■ v" **?*..-;. • '.r. -å. • -X'Av' ~ & l £ s £ k & i

mMmå '

. :,■■*£

■ ■> .— • - ■ . : . - ■ ■■•-.■ /

fri.Vi& - "• ' ■ i&X

yfifcM . ■ ?-s

il ri: .•

■■■■■*.-'v>'e

' ;

• • ■ * • ♦ . .-*V J- •• • » . ' ‘I

■•'-.-••• ' '• i ‘;S ' "••‘■"'•"S. . . 5£^B2SÉi&>*«

L. K i t-vZ#? !&■'&.&'Wf-Éssfcsv

i n. . . .

• .1 ’. ».I_’ r.Vi- : i 2£*&

h\- ' v-

r ■

X:-*v'.. V.'.'-V-JwÅ ■•:::■•

■ '.:^.r •,■■■-;

w

- .''1

r-V V - ■■-=-.i vV

■t~-

a#m : 'I •5 » r

• ’ Ar* •'

* *.

•'' _ '

* /Tkva ; ^ ; y5 S ^ r i£ ® 1

• =

isli--;

P .■ •n.:j . S . 5 M Cs""'"

. *r'

L'- ■'T

BWV - * ’

-r '-i ;

: -'■'••.•AMw

aortasg?

S;.:r

tes.1.

i.

’m m i j j k' / 'A ?

A * S - . '*

*£mmx■ t :J||p5f i^mm:

Børnebogtil

for

de fø rste B eg y n d ere

(med 6 stentrykte Blade, 43 Træsnit og 4 Blade Tavletegninger)

udgiven af

en gammel Skolemand.

København.

Gyldendalske Boghandel (F. Hegel).

T h i e l e s H o g t r y k k e r i .

1865.

»Der er ingen Ende på at gore mange Boger«. x Salonions Præd. B. 12, 12.

\

\

Fortale til Læreren.

Hensigten med denne lille Bog er hverken at pånøde noget Nyt eller at fastholde noget Gammelt, men at med­dele det Forefundne og vejlede til Brugen af det. En Skolebog for Småborn skal ikke reformere Skrivebrugen, en Skolelærer ikke heller; men Begge skulle, hver på sin Måde og i Forening, hjælpe Bornene til at kende og nytte Det, der i Skrift eller Skrifter, i Blade eller Bøger kommer

c

for Dagen i Arenes Løb. En Skolebog bor derfor på den anden Side ejheller holde igen mod Reformer i Skrive­brugen ved at • nægte dem Adgang til Skolen , og en Skolelærer ligesålidt; det kommer tor Begge kun an på at begrændse Meddelelsen tilbørligt. Heraf følger, at det Splinterny og det Yderlige i Reformerne må holdes borte såvelsom det Forældede. Læsestykker fra Holbergs eller endog fra Rahbeks Tid bor ikke meddeles til Skolebrug med disse Forfatteres egen Ortografi, men såkaldte For­bedringer i Retskrivningen fra ifjor, eller Enkeltmands Vilkårligheder, således som de forefindes i N. N.’s nys udgivne Bog eller Blad, have heller Intet at gore i Skolen. Den Indflydelse derimod, som Rasks, N. M. Petersens og flere Sprogmænds Arbejder i de sidst forløbne 40 Ar efterhånden have udøvet på Skrivebrugen i Almindelighed, tor o" bor imidlertid nu vel nok omsider også gøre sig gældende i Skolegerningen. Om Udgiveren af denne Børne­bog har været heldig i Ordningen af det, her er meddelt til Benyttelse, og i Begrændsningen af den forskelligartede Retskrivning, overlades Kyndiges Bedømmelse.

Følgende Afvigelser fra den ældre Retskrivning, som måe ansees tilstrækkeligt hjemlede ved Brugen, ere op­tagne i denne Bogs 1ste og 2det Afsnit:

1. Selvlyden å som særligt Bogstav.2. Bortkasteisen af Selvlvdenes Fordoblingo3. Ligeledes af det forlængende e efter en anden Selvlyd.4. J og v træde som Medlyd istedenfor i og u, hvor

disse ellers ere benyttede som Dele af Diftonger.*5. J efter k og g udeladt der, hvor det kun lyder i den

jydske Mundart, altså foran e, 2B og ø.6. En Medlyd fordobles ikke foran en anden Medlyd.7. I Ord, som have vundet Brug og fundet Bojnings-

endelsen i Dansken, benyttes k for C (hvor dette ellers lyder som k); fremdeles ks (gs) for X, kv for qy, S for Z og f for pti. **

*) Abe 4 efter den Regel: en Stavelse beståer af 1 Selvlyd enten for sig alene eller begrændset af den fornødne Medlyd.

At å har et »fremmed Udseendea, eller »at det er et svensk Bogstav«, ere dårlige Grunde mod dets Indførelse; og at enhver Selvlyd bor have sit Tegn, synes en velbe­grundet Fordring. Tegnet haves og benyttes nu i alle Trykkerier. (Det bemærkes, at Man i trykte Bøger be­tegner det ved et o over a, men at Man i Håndskrift sætter en Tøddel ( ) over a, ligesom Man for ikke længe siden stadigt brugte over ii i latinsk Håndskrift, og endnu må bruge i den danske, for ej at forveksle det med n).

Selvlydenes Fordobling er i senere Tider mere og mere bortfalden i Skrivebrugen og har aldrig været fuldstændigt gennemført; Skriftsproget har altid haft såvel lange som korte Stavelser med 1 Selvlyd. Misforståelse eller Vanske­lighed under Læsningen vil næppe foranlediges for flere end disse 2 Ord: en (et) og een (eet), vis og viis. Men da det er almindeligt vedtaget , at antyde lange og korte Stavelser ved disse 2 Tegn og w , så vil al Fejltagelse kunne forebygges ved at sætte en lille Streg ovenover én og vis, hvor Selvlyden hidtil har været fordoblet. At indfore et é istedenfor ee , som Nogle have forsøgt paa, er unyttigt og bor så meget mindre følges, som vort Sprog forøvrigt Intet har at gore med Aksenter.

** Altså Kapitalen, Saksen. Kvæget, sirlig, Geografi o. s. v., men derimod Sachsen (Kongeriget), \er \es (Navnet) o. s. v., fordi disse Ord ere fremmede.

8. En varsom Benyttelse af lignende i Sproget optagne fremmede Ords Betegnelse, læmpet efter dansk Udtale. * Videre har Udgiveren ikke anseet en Skolebog befojet

til at gåe i denne Retning, og derfor ere 2 væsentlige Afvigelser fra det Ældre, som i den senere Tid have be­stræbt sig for at trænge igennem, ikke medtagne, nemlig: Boitkastelsen at store Begyndelsesbogstaver i substantiviske Ord og at det stumme e i Bøjningsendelser, hvortil heller ikke synes at være tilstrækkelig Grund. Ligeledes har jeg fundet om ikke Rigtigheden, så dog Betimeligheden af sæiskilte Betegnelser for ø og o som 2 Selvlyd betænkelig.**

* 1. E. en Tur (tour), et Kontor (comptoir), et Sjal (shawl), Inspektor (inspecteur), Løjtnant (lieutenant, hvilket sidste slet ikke udtales af Franskmanden, som det lyder hos os) o. s. v., men ikke Avangsemang, Sjampanje, sjalu og desl.smagløse og taktløse Fordanskninger, som hist og her komme frem,

** Man plejer at anføre til Forsvar for de små Bogstaver, at Bornene befries fra den Vanskelighed at skullé være op­mærksomme pa Navneord (Substantiver) og selvstændige Begrebsbestemmelser (substantiviske Ord), og unægtelig må det falde Børnene lettere uden Eftertanke at begynde hvert Ord med et lille Bogstav. Men denne Lethed er ingen virkelig Fordel ved Undervisningen; Man vil nemlig vel dog lære Bornene at adskille Navneord fra Forholdsord, Ud- sagnsoid fra Stedord o. s. v., altså lære Bornene at tænke over det, de læse og skrive; deri øves og styrkes de netop ved Anvendelsen af de store Begyndelsesbogstaver. Tilmed beholder Man jo alligevel disse efter Punktum, i Stedordet I, til Stads i litier o. s. v. Ved Benyttelsen af store Be- gy ndelsesbogstaver forebygges tillige mangen Misforståelse under Læsningen: der skelnes f. E. mellem disse 2 Ting: at gore Noget godt, og at gøre noget Godt.

At udelade ** i Bøjningsendelserne (Navneordenes, Ud­sagnsordenes o. s. v.) er vistnok ligeledes en Nemhed, men ingen Fordel. Det er lettere for et Barn at skrive’ efter Diktat: et får får 1 lam; nogle få få 3 -4 , end at skrive: et Får fåer 1 lam; nogle få fåe 3-4; men tal så med Bornene bagefter om det Skrevne og se, hvad Udbyttet bliver. Det gåer da heller ikke an at oversee eller at fortie for Børnene, at sådanne Ord som fåer, fået, troer,

Brugen af eller Bortkasteisen af Bogstavet h i enkelte Ord, hvor det hidtil har været benyttet (thi, Uhr, Rhed, The), er ikke synderlig Omtale værd. Det er så at sige et uskyldigt Bogstav, som ikke forrykker Grundsætningen for Stavelsedelingen eller forstyrrer Udtalen, men fore­bygger i adskillige Tilfælde Misforståelse i Læsningen. Det har derfor også fået Lov til at blive stående foran Stedordene hvo, hvis, hvor o. s. v ., hvor det ikke høres (uden i jydsk Mundart), men gor sin Nytte til at fore­bygge Misforståelse.

Med Hensyn til Bogens Plan og Brug vil forøvrigt et Par korte Bemærkninger være tilstrækkelige for dem, som agte at benytte den. At Bornene samtidigt bor øves i at skrive og læse, er vel nu tilstrækkelig erkendt. Den ene Undervisning understøtter betydeligt den anden. Bor­nene lære snart det Håndskrevne, derfor begyndes med dette. Overgangen til trykt latinsk Skrift er ikke vanske­lig; derfor følger denne efter; tilsidst læres det såkaldte Danske. Mellem dette og den danske Håndskrift er der­imod næsten ingen Lighed; derfor er denne ikke taget med i Bogen. Man bor begynde med de små Bogstaver som dem, der udgøre den væsentlige Del af Ordene. At lære Bornene fbrst de store og siden i længere Tid kun at nytte et enkelt hist og her under Læsningen er tid- spildende og Plageri. De lettest lydende Bogstaver gore Begyndelsen og anvendes straks ej alene i Stavelser, men tillige, såvidt muligt, i Ord, som Bornene kunne forståe. Stavelser, lukkede med 1 Medlyd, medtages straks og læres let; men Man gor bedst i at indøve Bornene så­danne Stavelser i Begyndelsen på en dobbelt Måde: t. E. lam lade Man dem stave som la med tilføjet m, og som am med tilføjet 1.

At a er den eneste Selvlyd, som udelukkende be­tegnes ved sit eget Lydtegn, medfører en af de storste

troet ere Tostavelsesord, skønt de i den daglige Tale lyde som Enstavelsesord. Skriftsproget bør ikke tilsløre Ud­talens Mangler eller forstyrre Sproglærens Bojningsregler.

Vanskeligheder ved Stavningen; men at Bornene tidligt vænnes til rigtig Stavning, er af Vigtighed. Man bor tidligt lære dem, at e siger e men tillige ffi; i siger i og e, 0 siger 0 og å, u siger n og o, y siger y og ø, ø siger ø og S o: som fi i Ordet t8l*. Man lade Bornene stave: e siger e — n-0: ne — ene; men derimod 0 siger æ — r-0: re — ere. Fremdeles: R-ø: Re —• d-ø: de — Rede; men derimod R-ø siger Ræ, S-t-ø(æ)-n: sten — Resten. Således også m-i-n siger min,, men derimod: m-i-n siger men (e’et udtalt kort og skarpt), d-r-Ø: dre — mindre, o. s. fr. som Bogen giver Anvisning til.*

Valget af Læsestykkerne i Bogen må forsvare sig selv, og venter sig i Forsvaret lidt Understøttelse fra Bornenes Side, til hvis Smag og Behag Udgiveren ikke har så ringe Kendskab eller har troet at burde tage så ringe et Hensyn, som de fleste af vore Læsebøger gore.

I Maj 1865.

§Den ny Stavemåde efter Ordenes Stamme, som i den senere Tid anbefales så ivrigt af Mange, må jeg efter min Er­faring fraråde mine Medlærere: den forudsætter sådan Sprog­kundskab, at Småborn slet ikke kunne lære den. Hidindtil har jeg ingensteds fundet en nogenlunde tilfredsstillende Fremstilling af Reglerne for dens Brug, men derimod seet den anvendt af Mange, som ingen Indsigt have i Betyd­ningen af Stavelser og Staveregier. Den hidtil brugte Stavemåde har sine Mangler; men disse ere langtfra så mange eller medføre så store Vanskeligheder, som hin anden Stavemåde vilde afstedkomme.

■ri#

ft

a. a1.

/et. /d. m a . m a.

/etm. m a/. m a / .

/ m . v *

'/. d/ am . d m

2. e. ee. a. t.

mee. aa. ad . ae. aee.

eem. aa. da. en. een.

dt. el. eet. a ae. ee te. a.

/ . /ee. me.

e/. ee/. em.

i / .

wze /e. te ae. a te ae. / d ae. / e te. ta te.

3. aat. ta t. /eet. /et. laa. m.et. aeet. /da.

ad/, n a t. /dl. tea. / /am . ,.2 d/. 3 a t.

4. e ae. a./ e ae. V / ul la e,et ae m a la a e en to t

letm ate. / a e a t et /ee te a te te. d te ae./ei

e

bvcuA)>\*Y

a /e ne. r n d /e ne. a l m e eee. tø ne te. neet-r

m ete . /a m m e n e , a / / e 4 .

e 5. m en. tem . a t m en. m a te n , a /e n

h'K2 xi et 2 a /en. d / e ee , .

4 e ne. m e l /em . tem m en. /em me/?.

/ eet me. 2 a tm e. 3 e / /e i 4 neit te. <

a le ??e e le te ne. em m a et

m e //e m . lem m en.

O na. le.

6.

1 .

l. 4.

/ /

ni. le. de. da. da. de. dee.•

m . U. ed. ad. ad. ed. ad.

/ad. /eed. m en.•

tern.•

den. led.

4- n u / 6 /ee . m e ne. de ne. / m e.

te me. a den. ee del e 'den. /e de. /eiee de.

'. /ee

e

e

tzee de. a te ne. da te ne. te de ne. ea de ne.

m e /e n e . eed /e t ne. ad n e t ne. eet m e l ne.

7. d / e d en. deel e a t m en. m en / e / / e

m a le e. / de et a / e die e da /en. 3 - 6 m e /e

ddet m e te. i n u n e æ t m e t /V' un a de,

■4 e te n u n e , m e n 3 e te di ded. m in

e n e n a / et i diet teet. ta m m in n æ de

m a ten vee te t di n e

8.

• 0

a m i di n e a t me.

dei. da. ae. /æ . di. da. da. de. edee. di.

da id . /e id . di ide. die te. da te. ide de./

edi ne. diede, de ide. diede, d a ta . d a d dat.

edim. ided. edm. eden ne. edufad- idé?. edC/ de.

9. m i n e da te den. et edén n e edédde edin

e d det et eden m in d idet et. $ eda det i

edéx den. de d a t e d edid dé 2 eet m e t e te

da de ede.\

edet et m a I telt.

10.t

/ ' «d/a. p a . pe. aee.

•

p i . va. va. ve. vee. vi.✓ 7 ,

aave. p i ve. p a d t' d d d ,

- gade. va te . vee te. v i de.

Hf:

vel e./en. en u ae / n i e. a ve etem

O d a le,1J✓

/lVeuv ve /V v i vel e le t / l .vee/aev de a / / e /

11. 1 /e/en v a l m el. '<e ite ne va le vet e/e.

lee ve n e v i / / e / i e/e n u a e /am . v i /■

v u le lee ve van t m en . rna U e m a /a ive

m a aen a /e n e .•

n u n e

n te. a a ,•

n u n ven /

/e,

12. / t.

Aa. ta. id. td. Ae. te. Aæ. tie. Au. ti'.

aJt. at. et/t. at. en. et. ee/t. iet. e/v✓

i t

^ f t i / e . ^ ie e ne. Aee le. ta /e. t d /e. v d pe.

v d <pe. m a e/e. ■/aae./

vi ae. l i ae. >/ /

m a ve. \

l i ve. v i l i e/e. /d n n u ne næ /e / e/ei e/ \\i

e/en e ne. V I /e ae ei//e. a t / •n u n e

ii

/e ve e/a ae. e / v a l m e e /a /e . e/en v i e/e

■ n•?

■ - .i

■ivj

i ^ir

■r

■ii |

i'i

ae. fae e. e/e fa? /c. eefajfate /e. ed deej/eel. aee

/faae i a e/ene /e n / nfa fa e / /e ae fad.

13. m m . mfafa. e/e'ee. e/efa fan. fa t fafa

/efa. en /a fai. en fat fa. ee/fa el /e t afa / e fa.

lee t te e 4 efa fae. el efaefa a /fa / epeefa, m m / / /e

• e e n / a/el el 7 / m e l . ae m d /eede m ele .

eeenne e el a e / 6 e / / l 7 d le

aam-

mee. ael el

e/efa a /k , den del / /faae, e/el el a/fafa n æ t /

m a fa e aen fael fa d fad, den /fa//e n a l /

14. faa faan det. t aan det. e fam e/efa.

eet <pe ae en / f a / / lafa. afa faa /e

fa n e jfaten a e jfa/a efa e /n . t/al n e t el

aee/i^/ee efa d l / /en e m d faeee4 ,ie fad

e/efa. t / a / / e el /fat fael. e/el el /fafa

teen a/el e e/en n e le ae.

■tft fte.

e t/ ten.

et een.

e t eiet• f

e/en el "te len, * 'men

mtm

o 24. em d å d en , jfdd tn e^e t. deedj^dde/ei^ed.

m m d m m e ed. tem . d em ded d m , m m de/deo

^ z t a e d d e t tp td d '^ e t^t, de den ed e^z^ze em

ed ta m , m a tze n em n a t te n ; m m da d e m e taat

\ed. medtetz e t d m d e aedne em med-

re n m , /ed tzan ei edeeen. d a n ed n

eede.

25. Mai m a n d e e i neaet, m a m a n d e d ad

adet. em dem m eden e ie adaaene ead me, m m

em e tn teden dede/e. deaen ed n e d t t d a t d e de

e e d e t d ded/ed d a e e edm t t d a tt, ■ m m n e

da dtpe et. d ea d éen ed en med dem dtdde en , ■

et te dem n e d d ae d a m m en ; d a n d t e/ed edde.

£t

II

' t }i

s f

ii ^

i

J

i.

i

*

i

\

u.

fal.

'i. nu . iu . du. mi. d i . y u . eu. Au.

. tu . ud. U/m. um . u t. ud. uÅ. u t.

ud. uy ty . m ud. det. dut. t/u d d u /, d m .

m u te . dule. u a / . faia/. a u / det fat. d u /

teen d /t. du ne van fat*, a a m / du de./ '

27.

■dét

t y d a

d /yadded ia e tyfa t/ ed dat let, dan dat u le t. du m a

ed de du t e / de uat.faye deddet man ed de a d

28. ØM u ye dat y daae. et t/edån et d t

damme dem /2. det et / / tudet i d t fa . \

een due/ men de 3 ete itu . to t a a m /d e tte

y .u dedyayet ty fa edfal d n / / / dm d d a t/

men t ^ ^ a ta ye t dan dan y damme, da

det dem m td dan. deel d t i d de d2*

d m den dieet d n d e t m n e ^ d m , eem va te

d i te i 'm e i aee. d u en d u t te i e^ i^ ie^ td teinet.

30. a n d e n et d u m / m en aaeen et n e d

d im m e ie , m e n e t m a n . det. d i eijpei m a n

tdde dan eddei v id

deeee : dum et ed duen eem en ipde. num m ei

3t7dem mei d te t 2 jt; nu dæee vi num met

3(7. i det dd/e dam mei et det un d i ti den.

j / f . j/d . j/V. j/jfl. j / f j / / . j / /

/^■e/. m /e /. føde. /j/d e . fj/ve. / / v e . en

m i/ 4e. 2 f^4e. de e d de e//4. e / j 4e å e/e4.

f i /A /e A n e / l . en / i / / e

i fee.

/ / e/e, ■ e/en m d e/u m / e Aa ve. de du 4e deei !" T ’')

A m m em d j//fe i d u //e 4 . de/en / j d e i em *

emft

4en e / t in n e e / / e fei / e / / l m ee/e

/ fe4, de /

4-fei

efei/e4<

1 e//ei e.

33. / : m#. n&{\ 4e. de. /e . e / . </e. ve. die.

fe. Åe. e. /e . j e .r

/

/ . em . en. ei. ed. ed. e d ev. ef. e / . df.

KAjCA)

/

/e verf. n a ve et Aat do Ae to Ae /e t. a/en a/cnave

nået m / a te. ■ ane n e a teai e te epe a/e. ve a ve od

e a t /æde. eaett ve/a/e a /e A / e / a ie e f te i ;

a n en A a o te t a /d e n /aA e t/o t/Z /

dom e / / e v e / / o te m a toZe.

34. /a /n a/e /ae te a/en / t a/e / v e /a /e vae te

od te/am t-te, det m e t a/e taepej/it. <

/ a t A nn a/e /en . e ^ ?tet / / A / e /a m m e t

ee Z t^ //e . a/et a m tte t od e /Z e a t /ej^-^n a/e v e /

natt ve A / e a e te od ee m aepe^Z t a t en a/e v e /.

en m a nT e/é

o /te

ø 35. to t te Aaetet. j^ee /e /o n n e t . Z o n n e w /

kX<\rt) /ea/et. / v a t et deten / e m n e / /a m vart / e t• i

A t, m en /a a t to t n A A / e /o m m e e aen , •O : i*jQNY\) / /

^ / a n et. Zeat ne /a a a/o ten. / d e / a n A / e ©aA«A) kc)0. /

dont m e det n e t dom ana te e.

36- J $ t de^i^ze ei edde det /e t dom a t ^ a e . ^iumM ^

tJ^eéen netei dope den tcdJ*den. ddddeénet^^^0 -

e v i mme/. ddne deei edeineede e edt dtdd daewe

dad. Jx^ddenede n a i edet ee ededdedn ddeie dae.

SS.o J / ' / / ^ ^ cA\>e< /\AiÅ)o / , dma, 4ne. tpnu. Miae. Mave. Mæien. • 1

# IaA/am)

dmeie. dneie. cddeéted, dda ted, em ode tei // / / / / /^~~n ^ • Kiwi) •<a m a mde dteie ed dmd. <C$ett^ eé en hm) ^

otem ^iia em vel diet m n e nteetne ed. iMeen

ei ddemet, eden ddeføzei detaddeinedn. ddddeneden

' e^de odeete rne^et^/ei atddededn'Z. Jd j/cm a

de

d

em m eé eten

3S. e^uUe. dtcdd.

dde. d zeedde.

*>w. Ki).

, riI !

■ ’ jT4 jl|*

■MlI i

! . ’2!tii ft

f I •' l

!j!

/ l * f c ■ •

U. li).k <\a).

'u d /a /^ ta e / y e /m ///e n e //$6en c/

//oz/le/ei ete t / / e /eae dvæle a t /eete. ///)e

dtete ///Jtøi ele dteet/e, e/e dm a ete dvaae.

///fa d / a / dvaée, n a t m a n .e^zetaet, m en

i /Z e ^ e t . Z/Seet fZ/Zfa i ZZ/fnen e//el

A a /ane/et Z

39. te. >en m eae m m e. en

deete fZ/fliZ. ZZn /Z /e f/ZZta/e. Z/n deeet

Z/Z/æ/Ze. f/Zfet dette Z/Z/ee/. f/Zfen Zfee/e

Z/Zee/. ZZ/Z eljpene ete /e/,e, . ZZ/Za/ene ele aZ/e.

*§n tZZ)/eete tf/eeet t u / n a t m a n //eedet~e/ea

#/■ ZZt ZZZZcn ZZZZtee/et t r e m m e ? d e t et 2

ZZZteee te /tta m . ZZZZena/eiz e/temt dene ZZZfee-V

dtet em t^ za e/en ane/en dta/e a / - / / e n ; e / i

tf/em e/e da /e /e ZZ/jeaaen.f

\i1*

^H)a 'Åan^téeve e/c44e tie S o 44ei. Avei^t/epei

QJu at/ejpe? nee/e e y iæ 44et Qjjen Jføtåae

m a e^ejpdeføa/tet. J$ne tpeneé /uW4 e4 / Man• nit

/ta 44ei Moie fyæd; i Jw/ten e/éwei tian e/em

t

øa i lallømsiø Hømmøti / ø i l l / j / a ’øørn /øé

al/øøøjpø øø. !//)øløé l / / ø / ø l a lø m ø ø //ø tj//aøé;

<ø llø/øø Ma øø, løé vc éøl m irinø ia m m ø ø/øm.

nso

44 . J $ l øltæ/ø, ølia'Æ, øléøø/Zø, ø/éæ//ø; b ^ xom)v '' % oM/eAld i«).

éøø//ø, øléammøJ ø /éløømme.

/Z /ønøn ø/éa/øé ø^øi ///øéøzøl t j /a l l tøn, aøn

///)/wtø?zø ø^køe//ø£ aøinøj naé ø/m. lf/wøé m ø-

ø/øn. /t/Jøé øé i / / ø ' / /y ø / /ø i a n ø /é ^J/øn, øtaøé

ø / l /

! :_•

ri-

i i !

i '■ i"

29' \

*

47 . f ø j t ? . <i§h <& t/L /! 2 Saz. l& M “>a </ a £U\) l-eviuo

i en f//)ajt. t^Æo/éi Å é/éi én // /fa a ^ za ///fa t-

c/ét /v é i f//fajp. / / / a n / / / fa n a di^é ma/0 /m i-

j /? i / a n tpci / é t / ^ / f f / é / é u / tajp f//fåp taaié

i (j/a f/ét; • / é t d/aéi /aa < z. / l i f//kn s/fa-

/ é t dj/ap / .y f /f ; / a n éi / a n naj^étdvaa. ff/fén,

dam Mét Æ e^et, / a m /a /é /é i m a n ietp. f //fé t

el /ét a t væié / / p /ajp é^téi .

Vi .

I

' i t

I

f

!

;i

;

3 ' 'i

1 f i l i

I :■i - ir

! i

J!

^ 48. dddd edet. / ddæjpedetd^dddmep, vap ddddaJ.-

Lxam i,Uk^>.^^p ddddeneden Jaet ^ ^davte. dlddet

ddddeeddeeejjet. eaaeedejmawdpzde den t Jwen. Sdap e t ddddp eddd tepza

Oden dddpede, a t edn dan ddtve dettete. uddan

dida ^pppe edtjje te ddddajpet d ydp, ede ete d i

dated <p tpdde. ddddapeten dm te dede ,^/fat-

ten, • Ja vådte dan adde ededdene t dddddiJet. •

n den ep depete Jtp ttd a t

Jette i aa. ; dddJet, dvet dan dppet, et dan

jtddei. Jdea jdaddeejej je m p p .

&&Uxtø 49. dddjaad. deed. died. d)n edeed_sddaj.

neededeed. da . Jaed

tt’i ,dpteed. d)a dm. ddptd. dddfat Oda c eddeedttd

50. J ty v /x /a in t t t t c t / t / / / t v Q /tn , ta m / t t / t é / * *Vrt) i<jn

'a v tn t / i n t n n t / Q /a få tn i t v m / t t / ,

t/a cs t j f tn t / t v t / n a t / ////a v tf, ia n t f , /t^vt^,

t t fæ i/ t f / w n / / / æ v t i tn a . / / / /e t Q / tn / / / / /a ,

c/ / / a t m a t / ////tt t i v? t / f / v t i / t n t d / a v t / / é

t a t / te v , ta m Q /t t n a t t t i a t / / / / v a t / / t v

■ \ . 1

;!:!

M =,( « ) ) ^ / e/et dneei. ton i 'ÅÅe dte//e.

£fcdøn JføoÆ?v, /eiatt dan Aaoote neeiet atei,

føøi ^an Åane/e Su?n a t noeie. en da-

/ee/ed, a t ^ $ t t S tennet ep d d a / aoie !2)åp

<Støam / ^ n & éeodm ee/ei ne/tddeaføt /a.am -

am e dem en jféen ^ n e e /. Q je t eé rj/føv A

Sføp/eénesjføa^J^ne/ev^en ei dtenetea dnan-

det ._yfa/en éen en 3$enne c S^éme/et, oa & a -

3 3

k *\m m' v

<i) r/Z/etd /a/a/et ,.y//an dada e t 'ZZ/taa/d.«)i) fcmaqit) 7 7nU«x) iltuwJt). 'aetd /Z7//e/e/e /aee/iet r_s//an dca, m ea/

A v a s / <yt vi /a t. yea/d jpei ad v e / Uae,

men a/t^et e / /e /^ / /e /a e . ZZZ /a e / ed

nåfe m ee /a /t en/e/te c / ’ /Z^d/etne /taae

e/et a/e/Ze/te / / / Z/ZZen et en Z/ta</d

avn. '_yZ/ae/d / deet /Z/Zåp ^ ia ZZ/Ztn

Z/Zae/d; da d / a / f ø . /ete ZZ/Jep. e t / / /

/em , /e m / / / / / Z/Z/Za m e /

4a d o m /

%tie vtt, vtt, r n t / Z/aa / 0 4 Zte / / t /

./M å / ta /epkAe.'

y / a / vi aae /

y / a / m 4teéi

y / a / m 4tdeZ

y///• >

^ iiu'mlcj ^ fmr t A , Sj . petde.'en et tant den et. det eade

Af fa/J™. ......... — ’? / A d t/et

< *\) )u æ/c iy\). y fi iuaW ILex) tffjf

■ l ' //tvet en , j Z a n / oj/e 4te/t. / t e ep / f e

/a n r , / ta n tZ /e a e / t aei/æ te. Z/n / / /

y / t / a t vatme 4tp v e /e t t/e /e e n /e n 4teé

a t Zteen/.4sa Ad. Z/t p e / t / t a / / n / e t e t

/e t y e e / Z / '///te ’.ent

a / / $ / Åj^eeA a ^ - d ia / . d f e t

delAte el det S v e d te ; t/ajp d e l /em m el

fandt S /. d d a d d/)a jpei tda^, el

tmeljpen. /yAt <yi c/eAt el '//e/enA def- w t

d a m tdvel Analt tamt., d /e t el melAømt

/ mae Åa,

tøledt; dan /eta/el eentant. / / / v a d e t /

d t Aeae /T

1

tøan æ, e<?J = J J = J J é .

odeéen ei et tø/Wo r

’æ.

ujood. ddionon H on cÆ u^d^a do oj/d'/do

Jja.no/o. tøæctJe oJuooi om i/Jt, mon J.u-n

61" tJfåen id d e l: m u w /

J 8 & dm ieé . • m ø / / * /M aei. • m æ

9L

/ das;/

ra m m e t j v a ie i . • m e / £ /

f f i e t eé c J ^ 4va t/a& d a n <tåpe;

Åvét W'tjtåH n&Ådtr/e Stity

4 0

'• <Z- = d/. A. e / / t / .

:Y\) i\wmÅ)

, 1 ^IoXxj/yv1 td C

V n *•

(jy&ieta:eA etøvp

tØPa

d f / d

'avnet / d en AetAie/

få t Jwa; / a n //tfø ie A ev/m ea/en d/aa;, d/ea:

& a m /d /a a ; et d y m / e t ^ d e / ^ / / d a t ; m e n

fåzi ddd/Ja den dæmpe, ve/de den de^, t^ n a e i

Oden / / /a n e / : /å /en dd/dnAs/ w fyP ;

/eé dd/da^ta, m m dd/Jte,

ddd/djptenej/na/. • J/dattt

dd/Zcnen /aA ,////.//»

O en

y y sw

j/n d é n /a t Jfå/Zå^et, /^deen /a t fåaA-

/ri/et. ... / / n twaad /a t da ^s//aAen,P

d /en /a t Amd/ttte atde OAeanaet

m /eeteA dd/eeAmu

e>/ '.'//tum dia .

nad

AnetAen va tm e/Aei Aø/eA AAøta et- døm en

déøt, en AAAAøæta et AiAA. AAn eAAø et AtéAdA,

m en en AAAAeeø et, nøAédA. ^e e A AAAu, AwaøA

^/AA-øn AaAeAet Aemd <•. ÆenøAA ^sAAem AaAeAet

e/e/, en AAAAeeA .

64* jd /e e /e n ddatA dcddnee ea m ee/en deedta/YY A) k. ' S f

jd d a n e d m a ./M a n emdaed jdideatia.

et ve,d/ uten . dem doet

dddeveny ddd tae /tttn’teed

ew ta /t. dddem a^eten d ta ^e t d / j / d ej? £ded/i.

(dfiea et ad gO

dn

ded/e d /dead t d a n ddeee teden dtetdddaned %

d é t '.fa-,

d n

am m e.

i) ^ m) 65. 9datdet en ta d d dddatd d d fa a d :s\ ^ a), ^ / / C / d / d

?<z tycutffefz. r ////dj/ m J'etaet met

^ f / e J t j e . f e .

wn <Jtadetjpee/a/ dajpe veed d^am te (Jernn

ete m etdem m e a t dete^ta . cdieeddeten d taaet

4 3

øatm e .Sd/Z'/Zød y a ø ødiødd nZØdtøn neyne.

* jw y d m dætet d zt d% dd^za ddddyyyen.

^ U*i 67. ^S? c d y n d a t d ddytcd; n y d d d y n e

- dzwe ady d a n %, e y en dddyaddøi d a t d a n / .

ddded d d a n zd t zd d d z dddzydet, cd d yd tn e ete

odde z d d m te tj d d m te tn e zd d d z dddetteztet,

oa dddtteadetne z ddøane. d d d a z d dadded zdet

VC Æud <X.

d d y n , døm vz ’døe z ’d ddddan dddfa zdde

dddda edvne dddt

v z y n e /

t z d'en

<tzn d d d y te t , døm da z (% dynen y døv d ø d

ødm zzzddayne ddddzy.

68. ddzdd tjd n e

dd!at en døeddzy ddza n e r

ddddetyana dzzn d ø m m et

'sddez/aé dAzdzd eddet zdddzaej

di/d &/dddt

dsdyet d a n y e tn e dttadd a t d y e . •

Jw tumeee eea édde aéie v e e d /

V

/ /

fen dtemøne u a n e

/ /d a t /é/de ddne.

69 . d n / / / a t / e Jwidefede e / a / veete deéde i,

eneden/d/tenae, • m en té ^ a v n e det ede^/d/deajfit*% cj «AL\j A«].

aiddede. dd/da e d a d édde aepte en d /tm e dd/d

tén a e; e/en et eweei e fia é t <%)

dd/det e /e id j/d ie / d / e n <_y

r/Z/dee/et ene/te /en dd/dveetae. Zdddeine b a n d e t

ete édde eem<pam/e J/e/de. w n Z fø a tve

et m m e d e ened en 'd b td e . Zd/nvmeiaeiene

t Jaerne eep ZZmeedene d/deet d a t ed edztdjpeée

dddo, etaet nd/an. dZ /detedn et edteet^dtetaed

70. .y fed ted (det ea d ed ed dd/a/ee. d /vened\) aay

d Zddz/é. J d t e d S t e d * * * * '

Jda te t eddet eeedet; dvéddet véddd/da d e d e td

i

•V ./■ ’■

4 i

A a B b C c D d E e F f

Jx/a & / Q f J & J f

G g H h l i J j

i

K k L I

M S < / /j W & /

M m N n O o p P Q q R r

d 3% i

S s T t U u Y v ¥ w X x

J i W a W *oyp <09 æ

Y y Z z Æ æ Ø ø 0 6 Å å

¥ /tJfåæ d d " J t / d

48

73. A r b e j d e r e n a r b e j d e r i M a r k e n

o g f å e r L o n f o r s i t A r b e jd e . B a g e ­

r e n b a g e r B r ø d i B a g e r o v n e n . B r y g ­

g e r e n b r y g g e r 0 1 i s i t B r y g g e r i .

D r e j e r e n d r e j e r e n T o p p å s in D r e j e r ­

b æ n k . D e n s o m e j e r e t H u s k a ld e s

E j e r e n a f H u s e t . F a r v e r e n f a r v e r

T ø j m e d a l l e S la g s F a r v e r . G a r v e ­

r e n g a r v e r L æ d e r a f H u d e r o g S k in d .

G r a v e r e n g r a v e r e n G r a v t i l d e n

D ø d e . M e d e n H a r v e h a r v e r M a n

J o r d e n , n å r d e n e r p lø j e t . E n H a r e

h a r l a n g e Ø r e n m e n k u n e n k o r t

H a le . J æ g e r e n j a g e r H a r e n m e d

s in e J a g t h u n d e . I H a v e t o m k r i n g

I s l a n d e r d e r m e g e n I s .

74 . K l o k k e r e n r i n g e r m e d d e n s to r e

K l o k k e h v e r D a g , h å r K l o k k e n e r 12 .

L æ r e r e n l æ r e r B ø r n e n e a t læ s e i e n

L æ s e b o g . M ø l l e r e n m a l e r M e l p å

M ø l le n . N å r e n N a r v i l n a r r e A n d r e ,

n a r r e r h a n o f te s ig s e lv . O v e n p å O v ­

n e n t o r r e r B a g e r e n B u g o g B y g . E ni ,j P e n o g e n P e n n e h o l d e r k o s t e P e n g e .i|

j B ø v e r e n r ø v e r o g p l y n d r e r d e B e j s e n -

d e . P å R i s t e n r i s t e r M a n K ø d o g F i s k .I

S m e d e n s m e d e r h e l e D a g e n i s in S m e -i

d ie . S l a g t e r e n s l a g t e r a l l e S la g s K r e a -

t u r e r . T o m m e T o n d e r r u m l e s t æ r k t ;i

o g s t o r e T o s s e r v i l l e a l t i d s n a k k e m e d .

; U d e n U m a g e f å e r M a n i k k e M e g e t ii

Y e r d e n . V æ v e r e n v æ v e r V a d m e l o g

L æ r r e d p å s in V æ v . Æ g t e P e r l e r o g

Æ d e l s t e n e e r e k o s t b a r e T in g . Ø s t e r s

e r M a d f o r r i g e F o l k ; 0 1 o g B r ø d e r

H v e r m a n d s K o s t . E t K v a d r a t e r f ir -

| k a n t e t , m e n e n C i r k e l e r r u n d o g h a r

I e t C e n t r u m i M id te n . Q Q

75. Bien e r e t l i l l e f l i t t i g t D y r .

D e n s u g e r H o n n i n g a f B l o m s t e r n e

o g l a v e r Y o k s t i l a t b y g g e

B o l ig m e d . B ie r n e s H u s

k a ld e s e n K u b e . Y æ g g e n e

d e r i n d e k l i n e d e s a m m e n a f Y o k -

s e t . D e s m å K a m r e i B o l ig e n

h e d d e C e l l e r . I d e m s a m le d e H o n ­

n i n g e n ; m e n d e f å e i k k e L o v t i l

a t b e h o ld e d e n f o r s ig s e lv a l t s a m ­

m e n . M a n d e n , s o m h a r B i s t a d e r i

s in H a v e , t a g e r H o n n i n g e n f r a d e m .

A l l e F o l k h o ld e m e g e t a f H o n n i n g ;

d e n h a r e n s ø d S m a g . I n d e b l a n d t

B i e r n e i B i k u b e n e r d e r e n s t o r

B i , s o m e r M o d e r t i l a l l e d e a n d r e ;

h u n h e d d e r D r o n n i n g e n . B ie n h a r

e n s p id s B r å d ; t a g D i g i a g t f o r

d e n !

76. Den vrede Bjorn. Engang’ gik en Bjorn forbi nogle Bistader. Honnin­gen lugtede så sødt i hans Næse, derfor snusede han til den ene Kube. En lille Bi, som sad ved Doren, gav sig til at surre omkring Bjornens Næse, for ati

han skulde holde den borte fra Kuben. Men Bj ornen rystede sin Snude lidt ad Bien og snusede igen til Kuben. Så gav Bien ham et dygtigt Stik i Næsetippen. Det gjorde meget ondt, og Bj ornen blev rasende vred: Med sine store Forlabber slog han til Kuben, så den styrtede om­kuld og gik istykker; og da han nu en­gang var bleven rigtig bister, gjorde han det Samme ved de øvrige Kuber. Men den Vrede måtte han bode for. Ad­skillige af Bierne bleve vel slagne ihjel, da Kuberne væltede; men de øvrige

I 52 ■

mylrede frem i tusindvis og satte sig rundt om på Bjørnens Hoved og Krop og stak ham så forfærdeligt, at han døde på Stedet.

h stumt77. I Skolen bruge vi en Bog, som kaldes:efter # ' •

Medlyd. en liden Katechismus af Morten Luther. Theo- (ch=k). j or JæSer i den hver Dag; min Søster Kathrine

har også læst i den. Cichorie er en Rod, som Man blander i Kaffe. Jeg holder meget mere af The end af Kaffe; det gor Thomas også. Rhinen er en stor Flod, som flyder igennem Tyskland.

Skibet ligger på Rheden. Fuglen ligger på Re­den. Christian den Niende er Konge her i Dan­mark; han boer i København. Hans Son,

Georg den Første, er Konge i Grækenland;

han boer i Athen.

78. Til ham, som faldt på Næsen.Op igen, lille Ven!Det har ingen NødMed et l i l lebi t te Stød.Snur re rask omkring!Det var Ingent ing.Syv og Tre er Ti;Nu er det forbi!

53

79- En Favn er 3 Alen; så langt kan en Mand favne med sine Arme, når han rækker dem langt ud. Hver Arm er vel så 1 Alen,

og over Brystet fra den ene Skulder til den

anden er 1 Alen. Det Halve af en Alen

kaldes en Fod; omtrent så lange Fødder har vel en Mand, når de ere rigtig store og lange. En Fod er 12 Tommer, og 1

Tom m e bred er vel en Mands Tommel-A

finger. Hvormange Alen er Du vel hoj?

og hvor hojt er her til Loftet?

80. Hunden gøer. Katten mjaver. Musen piber. Løven brøler. Ulven hyler. Fåret

bræger. Hvalpen bjæffer. Ræven tuder. Føllet vrinsker. Honen kagler. Stæren

fløjter. Lærken synger. Svalen kvidrer. Storken knæbrer. Kalkunen pludrer. Rav­nen skriger. Slangen hvisler. Gasen hvæser. Krokodillen klynker. Papagojen snakker. Svinet grynter. Gæssene kække. Frøerne

kvække. Men Fiskene i Vandet — de sige #

Ingenting; de ere stumme.

54

m m m & m k i w tm ui»

81- Et gammelt Vers.| , En D rosse l kendes på sin Sangi Og Fi sken på sin Hale;;; En Klokke på sin Lyd og Klang,!j Men Manden på sin Tale.il (T- Syv.)Ir

r

82. Arme og Ben kaldes Lemmer. Hver Arm har en Hånd, og’ hvert Ben har en

Fod. Hænderne have 10 Fingre, Fødderne

have 10 Tæer. Fingrene have hver sit Navn: Tommeltot, Slikkepot, Langemand, Guld­brand og den lille Peder Spillemand. Slikke­pot er nok et Øgenavn; den hedder ellers

*Pegefinger. Og hvorfor det? Tæerne have

ingen Navne, og dem seer Man da heller ikke

meget til; de skjule* sig i Stromperne. På

Fingrene og Tæerne sidde 20 Negle. Dem

måe vi klippe engang imellem, ellers blive de for lange. Chineserne holde meget af lange Negle og synes, at de see kont ud. Men det

er dog kun de rige og fornemme Folk i China,

som have Råd til den Stads. Arbejdsfolk nødes til at klippe deres. Hvorfor gore de det?83- Vinden blæser. Sneen fyger. Regnen pla­

sker. Ilden brænder. Vandet flyder. Bækken

risler. Sølen varmer. Månen lyser. Stjernen blinker. Vognen ruller. Slæden glider. Græsset visner. Blomsten falmer. Høet dufter. Leen

iklinger. Pisken smælder. Bossen knalder. Ka-o

nonen dundrer. Trompeten skralder. Dagene

længes Vinteren strænges. Markerne gronnes.é

Vindene suse. Bolgerne bruse.

84. Til de flinke To.Tag nu Din Bog,Du lille Pog!Tag Din t i l l ige,Min lille Pige!Så En, To, Tre!Lad os da see,Hvem der er den beds te På det te Blad og næste.

85. Legckaineraterne. Der var engang 2 små Brødre ; den ene hed Per le , den anden hed Semire , og de re s Moder hed Diane. De To kunde så r a r t lege sammen. Det var ikke S m å­drenge , det var Hundehvalpe ; men de lege

56

også. Nede i Gården, hvor Solen sk innede , legede de Tagfat og Slagsmål. Per le væl tede Semire om på Ryggen, så han vendte s ine 4 Ben ive j re t og fægtede med dem imod Per les Næse og Mund. Men så sp rang Semire op og væl tede sin B r o d e r om og hoppede over ham og nappede ham i Ørene. Det gjorde r ig t ig ­nok lidt ondt, og Per le peb en lille Smule ved det. Men det gik s t raks over, og så toge de fat igen og legede mere. Det var morsomt at see på. Således gik det hver Dag, når Vejret var smukt . De havde jo ikke Andet at bes t i l le end at more sig.

86. En Dag var Semire gået i Byen med Barnepigen, og Per le lå nede i Gården i det dejl ige Solskin. Men han kedede sig; han havde Ingen at lege med. Han løb så om alle­vegne, for at f inde en Legebroder . Fø r s t mødte han en Gås, som kom ind ad Por ten ,

57

o g han begyndte at lege Tagfat med hende. Men hun gjorde sin Hals lang og gabede og hvæsede og r end te t i lside for ham. »Du er

hf

/ Å4 i.«\ \

w.

- r 3iiia1

i , J I

Ji

Æ> '/l

mru('.(yt fcg&fi

‘ -a‘lll I e s

en kedel ig En«, tænk te Per le ved sig selv. Derpå løb han hen til I ionen, som stod med alle sine Kyl l inger henne ved Kokkendoren.

S

i iIB — ’ • _ J u - - - - - - - - - - - - . lw\ \k

/ ! •

J i M

ii1 , !i i l l l J lmli M

VMa1:':,u W i

x-f \\ i

; \ ^SVe>‘i

3S®**

Der var små K am era te r , mente han; men Bonen gjorde sig tyk og skreg og for lige hen imod ham. Per le blev b an g e , stak Halen imel lem Benene og lob derfra. Kalkunerne vilde he l le r ikke have med ham at best i l le, og Æ n d e r n e skyndte sig ud i Dammen, da han kom hen imod dem. Det var kedeligt . Nu stod Per le alene midt i Gården og gøede lidt til sin egen F o rn d je l s e ; så lob han rundt og snappede ef ter sin egen Halet ip; han k n u r ­rede og sn u r r e d e og nappede og snappede. Det var jo m orsom t nok; men det blev han også sna r t ked af, han kunde desuden slet ikke fåe rigtig fat i Halet ippen.

87. Perle var i et dår l igt Humør og begyndteat gabe af Kedsomhed. I det Samme fik han • •Oje på Kat ten, som sad henne i S ta lddoren og sl ikkede sine Forpo te r . »Der har jeg da en Kamerat med 4 Ben, l igesom jeg«, tæ nk te Per le ; »ham kan jeg vist lege med; de T o ­benede med de spidse Næb er der ingen

Morskab ved«. Så sprang han i fuld Galop over til Stalden. Men gamle Mis fors tod ikke Spas. »Prr rs t !« sagde han — (kan Du stave det Ord?) — og Misses Ryg blev så hoj og så krum. Per le mente , det var Lojer og svarede lyst igt : »Vovvov!« Men Mis blev vred og gav

ham sådan et Dask i Ansigte t med sine Kløer, at den s takkels Per le hylede hojt og r end te hen til Kokkepigen, som stod udenfor Køkken­døren. »Dit lille Tossehoved« , sagde hun og klappede ham, »hvad vilde Du der? Se! der kommer Semire hjem med Grete ; hold Dig til ham! lige Rorn lege beds t« . Det fo rs tod Per le meget godt nu; og han kom siden aldrig til G æ ss en e el ler til Hønsene el ler til Katten.

88. Årets Tider. Et Ål- har 12 Måneder: Januar, Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, Avgust, September, Oktober, November, De­

cember. Året har 4 Tider: Foråret, som også kaldes Våren, Sommeren, Efteråret, som desudenkaldes Høstens Tid og Vinteren. Hvilken Årstid

\

holder Du mest af?

Sommeren, det er en dejlig Tid:Marken er gron og Solen er blid,Hø og Græs i Bunker på Enge;Der er Lojer for Piger og Drenge.

Vinteren, det er en prægtig Tid:Isen er blank og Marken er hvid,Slåes med Sne, kør’ i Slæde og glide,Løbe på Skojter — det kan jeg lide!

89. Et Menneske har 5 Sanser: Syn, Hørelse, Lugt, Smag, Følelse. Vi see med vore Ojne, vi høre med vore Øren; med Næsen lugte vi, og med Tungen smage vi. Hvormed føle vi? Den Blinde kan ikke see, og den Dove kan ikke høre. Når små Born miste Hørelsen, kunne de ikke tale, fordi de ikke kunne høfe, hvad de selv sige, eller hvad Andre tale til dem. Sådanne Stakler kalder Man dovstumme. Det er en stor Ulykkeat miste en af sine Sanser især Synet eller Hø­relsen.

'#r:

61

90. Da inders kørte i Slæde med sin Søster.Lille s t akke l s Karen!Du er ilde faren,Dine Yran te r har Du glemt,Dine Fingre f ryse s lemt;Det er en g rue l ig Pine —Kom! j-eg vil låne Dig mine.

91. En Stork kan ståe på et Ben, men den har alligevel to, og det liave alle Fugle. Fuglene have Fjedre på Kroppen, Fiskene have Skæl, Fåret har Uld, Hunden og Katten have Hår, men Svinet har Børster, og Pindsvinet har Pigge. Frøerne og Ormene ere nogne; men de kunne nok hjælpe sig med det bare Skind. Vi Menne­sker have Klæder på Kroppen, og dem behøve

v i; ellers vilde Solen stikke os om Sommeren og Kulden bide os om Vinteren.

K læ d e r og Føde, Hus og Hjem,Gud ske Lov! at jeg har dem.

92. Perler bruges til alle Slags Pynt. Man kan lave dem af Glas, Guld, Sølv og mange andre Ting, og Man kan farve dem på mange Måder: røde, hvide, blåe, gule, sorte o. s. v. Nogle Perler ere ikke storre end et Sénepskorn og have dog et lille Hul midt igennem. Dem trækker Man på Hestehår eller på Silketråde og fletter Ringe af dem eller syer dem til Stads på Punge, Kurve og andre Sager. De storre Perler trækkes på en Tråd eller et Bånd, og sådan en Rad Perler hænge Fruentimmerne om Halsen som et Smykke. De smukkeste Perler laves ikke af Mennesker, men fiskes op fra Havets Bund, hvor de ligge i Muslingskaller og vokse af sig selv inde i et, Dyr, der hedder Perlemuslingen. De kaldes ægte Perler og ere meget kostbare, især når de ere store og skinnende hvide. Sådan en stor Perle kan koste mere end 10 Bonder- gårde med alle Jorder og Kreature. I Øster­landene drives megen Handel med ægte Perler.

93. Vandringsmanden i Ørken. En Mand rejste engang tilfods gennem en Ørk. Han kendte Vejen godt; men da det blæste stærkt, og Sandet i Ørken rejste sig i tætte Støvskyer rundt om ham, kom han hort fra den rette Vej og forvildede sig i de øde Egne. 1 2 Dage vandrede den stakkels Mand vildsomt omkring udmattet af bræn­dende Solhede og af bidende Nattekulde. Den Smule Mad, han havde taget med sig, spiste han den første Dag; den anden Dag hungrede han, og på den tredie Dag sank han af Udmattelse og Hunger om på Vejen og mægtede ikke at rejse sig. Som han lå der og jamrede sig, fik han Oje på en stor Skindpung, der lå tæt ved ham i Sandet, hvor en anden Rejsende havde tabt den. Hurtig strakte han Hånden ud, følte på Pungen og råbte: »Gud være lovet! Det er Daddeler, og der er Føde for mere end en Dag«. Han åbnede Pungen i en Hast og greb ned i den; men da han fik at see, hvad det var, lod han den falde og sukkede dybt bedrøvet: »Ak! det er jo ikke Andet end Perler«. Dagen derefter døde han. En Flok vilde Dyr fandt siden hans Lig og åd det op; en Karavane af rejsende Købmænd fandt Pungen og delte Perlerne. Hver Mands Part var over 1000 Daler værd.

94. Æg og Torv tælles i Snese, en Snes er 20, og en halv Snes er 10. Knapper og Penne tælle vi i Dusin; et Dusin er 12, hvonnange er så et halvt Dusin? Tolv Dusin er et G r o s , og det er 12 Gange 12, Hundrede og 44. Såmange Penne

O o

kan Du ikke behøve i et helt Ar. Året har 3 Hundrede og 65 Dage; men såmange Dage gåe

vi ikke i Skole. De 52 Sondage og de andreHelligdage ere vi frie.

Lær ke r ne synge i Morgensolen;Bornene løbe så glade til Skolen.

95. Kristian sagde engang til sin lille Broder Anders: „Nu skal jeg give Dig et Stykke, kan Du regne mig det? Der sad lo Spurve i et Træ, og der kom en Mand, som skod de 7 med sin Bøsse; livormange blev der så siddende i Træet?“. — „Der blev 8“, svarede Anders uden at be­tænke sig ret længe. „Nej!44 sagde Kristian, „der blev slet ingen, for de andre floj bort alle- sammen; det kan Du da nok begribe14.96. En anden Gang vilde Kristian igen prøve sin Broders Dygtighed. „Nu skal Du regne mig

et nyt Stykke", sagde han, „og det skal Dn fåe Noget for. Her er en Tallerken med 36 Kirsebær på; når Du nu spiser de 18, hvormange fåer jeg så?" — „Du fåer såmæn slet ingen", svarede Anders og tog Tallerkenen, „for jeg spiser dem allesammen; det kan Du da nok begribe". Men det gjorde han alligevel ikke; det var kun hans Spøg. De delte dem og fik lige mange hver.97. Dyrene forsvare sig, hver på sin Måde, når Nogen vil gore dem Fortred: Tyren stanger med sine lange Horn, Hunden bider med sine hvasse Tænder, Katten river med sine skarpe Kløer, Bien stikker med sin spidse Bråd, Honen hugger med Næbbet, og Gåsen slåer med Vingerne. Haren har ingen Våben at forsvare sig med; men den har lange Ben, og så løber den sin Vej, når Nogen kommer efter den. Hvad for Våben bruge Menneskene til at værge sig med?

XP.t/AHSUiVæder, Væder! jeg er bange;Du seer ud, som Du vil stange.

98. Dikke, dikke, dikke!Min Søster hedder Rikke,Min Broder hedder Kristian,Det er en lille Klodrian;Hvad Du er, si’er jeg ikke.Dikke, dikke, dikke!

99. Kristian var en ganske god lille Dreng; men om Middagen ved Bordet var kan slet ikke rar. Der var altid Noget ivejen med Maden: Vel- ling holdt han ikke af; Grød kunde han heller ikke lide, og sjelden spiste han Brød til sin Mad. Det var rigtig kedeligt at see ham sidde sådan ved Bordet, og hans Fader var tidt vred på ham for det. Når han så sad der og vrissede og nip­pede til Brødet, plejede hans Moder at sige til ham: „Nå, lille Kristian! skal vi nu synge den gamle Vise om den krøGsne Mund?Hverken er jeg sulten, ej heller er jeg mæt;Men havde jeg et Sukkerbrød, det gad jeg gerne

ædt“.100. Ilvor er den Sne, som fa ld t ifjor? flår Sneen smelter om Foråret, bliver den til Vand« \andet synker ned i Jorden. Der samles Meget af det og Ilyder ned til de lavere Steder. Fra Bakkerne lober det ued på Engene og fra Bjergene ned i Dalene. Træerne i Skoven og Græsset på Marken suge meget Vand til sig af Jorden igennem deres Rødder $ det trænge de til for at vokse, ligesom vi trænge til Mad og Drikke, flår Vandet i Jorden fra de boje Steder bryder frem, kaldes

det en K ilde; og når Kildens Vand flyder i et smalt Lob hen over Markerne; kaldes det en Bæk. Mange Bække små gor en Å.1 0 1 . De Dyr, vi have i vore Huse til daglig Brug og Nyt te, kalde vi Husdyr; dem kunne vi ikke godt undvære. Hesten hjælper os at arbejde; den plojer vor Mark og korer os Sæden hjem i Laden. Koen giver os Melk og Fløde, Smor og Ost til Mad, og når den er slagtet, spise vi Kødet og fåe Stovler og Sko af Huden. Hunden hjælper Jægeren at linde og fange Harer og Ræve og andet Vildt 5 hjemme passer den på vort Hus og gøer, nar Tyvene komme 0111 Natten for at stjæle. Hons og Duer, Gæs og Ænder ere også Husdyr, som vi have megen Nytte af. Kan Du sige mig, hvad Gavn vi have af dem? Der findes også skadelige Dyr i vore Huse. Hvilke?

102. Til deu uartige Dreng.Ro t t e r og MusE r ’ s l emme i Hus;Men ved Du, hvad der er v æ r r e endnu?Det er en s lem lil le Knægt — som Du.

103« De to Geder. To Geder, som græssede hver på sin Side af en Å, mødtes en Dag midt på en smal Bro, der førte over Åen. Broen var ikke bred nok, til at de kunde gåe forbi hinanden. Så stode de et Ojeblik stille og såe på hinanden. »Jeg gåer ikke af Vejen for Dig«, sagde den ene. »Jeg heller ikke for Dig«, svarede den anden«. »Jeg har ligesåmeget Ret til Broen som Du«, sagde hin. »Men heller ikke mere«, svarede denne. Sådan stode de nu en Stund og trættedes og såe bistert til hinanden; den ene vilde ikke vige for den anden. Tilsidst bojede de deres Hoveder ned og stangedes af alle Kræfter. Hvordan mon det så gik? Så styrtede de begge To ned ad den trange Bro i Åen og druknede. Det var godt nok til dem.

5*

104« To andre Geder. En anden Gang modtes 2 andre Geder ligeledes hver fra sin Side på den smalle Bro over Åen. »Hvad skal vi nu gore?« sagde den ene. — »En af os kan gåe tilbage til Åbredden og bie der«, svarede den anden. — »Det er godt nok; men det holder jeg ikke meget af«, sagde den første. — »Ja, ja! så vil jeg gøre det«, svarede den anden. Men det vilde ikke lykkes: Geden kunde ikke vende sig, fordi Broen var så smal, og at gåe baglænds havde den aldrig lært; det kunde den med sin bedste Villie ikke komme tilrette med. »Hvad skal vi så gore«? sagde den uvillige. — »Ved Du hvad«, svarede den villige, »En af os kan lægge sig fladt ned på Broen, og så kan den Anden gåe ovenover«.— »Det er godt nok«, sagde hin, »men jeg synes ikke om, at Du skal træde på min Ryg«. — »Ja, ja! så kan Du træde på min«, svarede denne og lagde sig plat ned på Broen. Så gik den anden over, og den, som lå ned, rejste sig derefter og gik lige­ledes over. Disse 2 Geder vare klogere og bedre end de 2 , vi læste om i JV* 103; men den ene af dem var dog den klogeste og den bedste. Hvilken var det?

105. De små Folk. Der var engang en lille Mand, han giftede sig med en lille Kone, og de fik 2 små Bom, en Son, som hed Spirrevip, hg en Datter, som hed Elselille. Den lille Familie boede i et net lille Hus ude på en lille Mark tæt ved en lille Skov. En Dag, da det var et dejligt Forårsvejr, og de små Fugle i Skoven sang så yndigt, sagde den lille Mand til sin lille Familie: „kom nu lille Bom! idag ville vi køre os en lille Tur i det dejlige Vejr“. Så spændte han sin lille Hest for deres lille Vogn; han og Spirrevip satte sig på det lille Kudskesæde; Moderen og Elselille satte sig bagved i den lille Agestol. Smiksmæk! slog den lille Mand med sin lille Pisk, og Triptriptrip! travede den lille Hest hen ad Vejen. Spirrevip klappede i sine småbitte Hænder af Glæde og det gik lystigt. De små Sommerfugle og Fluerne og Myggene floj bag efter den lille Vogn og morede sig også over Koreturen. Men som det gik aller­bedst, kom der en fæl, S to r OldOUbOITO og satte sig på den ene Side af den lille Vogn og tyngede den helt over, så den væltede om i en stor Vandpyt på Landevejen:

den lille Hest og den lille Vogn, Farlille og Morlille, Elselille og Spirrevip, hele den lille hamilie sank tilbunds i Vandpytten, og der ligge de vist endnu; for der er Ingen, som har hort eller seet Noget til dem siden den Dag.

106* So l en ståer op i Østen om Morgenen og gåer ned i Vesten om Aftenen. Forend den er stået rigtig op, bliver det lidt efter lidt lysere hojt oppe i Luften mod Øst; det kaldes Dagningen eller Dagbrækningen. Så er Natten forbi, Mørket svinder mere og mere bort, og Dagen bryder frem over Jorden. Er der Skyer oppe i Luften ved Solens Opgang, så farves de skinnende røde og gule af "Sol­strålerne; det er et dejligt Syn og kaldes Morgenrøden. De første blanke Stråler af den opgående Sol falde på de

hoje Steder, på Bjergtoppene, på Kirketårnene, på Skor­stenene og Tagene. Men bliver Du stående lidt og seer hen imod Øst, så kommer Solen snart så bojt op, at den forste Stråle falder ind i Dine Ojne, og så må Du vende Ansigtet bort, ellers fordærves Ojnene af det stærke Lys. Om Middagen ståer Solen hojest på Himlen, og om Aftenen, når den gåer ned, ender Dagen på samme Måde, som den begyndte: Skyerne på den vestlige Himmel farves af Aften­røden, Lyset svinder hen i Aftenskumringen, og Natten kommer med Mørket.

1 0 7 . Morgensang.1 . Nu vågne alle Guds Fugle små,

De flyve fra Reden og sjunge,De prise Vorherre, sågodt de formåe,De takke for Livet og Lyset med flojtende Tunge.

2. • Nu kvidrer Svalen på KirketagOg Spurven ved Menneskers Huse*,De synge: »»Godmorgen!« de synge: »Goddag!«De synge: »Gudsfred! Gudskelov!« og i Luften hensuse.

3. Småfuglens Sang Vorherre forståer,Han kender hver Sjæl i sit Rige;De Fattiges Lovsang han ikke forsmåer,Han seer, hvad de målløse Skabninger alle \il sige.

4 . Os seer du også, du kære Gud!Du hører vor Røst i din Himmel;Når Fuglene flagre af Rederne ud,Du hører Småbørnenes Pris i din jublende Vrimmel.

(B. S. Ingemann).

1 0 8 . Når Du vender Dit Ansigt mod Østen, mod SolensOpgang, så har Du Vesten bag Din Ryg, Norden på Din

højre Hånd og Syden (eller Sonden) på den venstre. Det er de 4 Ve r d e n s h j ø r n e r . Kan Du nu sige mig, hvordan Du er vendt, når Du vender Dit Ansigt mod Norden? hvilket Verdenshjørne er der så bag ved Dig? hvilket til­højre? og hvilket tilvenstre.

Når Vinden blæser, fåer den Navn efter det Verdens­hjørne, hvorfra den kommer til os: Nordenvind, Sønden­vind, Østenvind, Vestenvind. Men kommer den fra en Kant, som er midt imellem Nord og Øst, kalder Man den Nordostvind; og så kan Du vel sige mig, hvorfra Nordvest­vinden kommer; ligeledes hvor Sydost og Sydvest er. Den som rejser i en Ørk eller over en stor Hede, må passe vel på de 4 Verdenshjørner og lægge Mærke til, i hvilken Retning han gåer, ellers farer han let vild;' for der er ingen ordentlige Landeveje med Milepæle eller Vejvisere, heller ikke møder han ret tidt Nogen, som han kan spørgeom Vej. Sømændene måe også passe godt på, hvordan

*Skibet er vendt, når de sejle langt ude på Havet, hvor de ikke kunne see Andet end Himlen oventil og den store Vandflade rnndtom sig. Desuden skulle de bruge Vinden til at drive Fartojet fremad; derfor måe de lægge noje Mærke til, fra hvilken Kant den blæser og stille Sejlene derefter og så styre rigtig. Det er ingen let Sag især i Nattens Mørke, og når det stormer stærkt; derfor gåer det også ofte bedrøveligt til på Søen; og mangen Sømand finder sin Grav i Bølgerne ved Skibbrud.

Rasmus!« sagde Præsten til Vogtedrengen, som kom løbende med sin Kep bag efter Koen, »hvem af Jer To skulde vel have de fleste Hug, Du eller den sorte Ko?« Drengen standsede i Farten, blev rød over hele Ansigtet og slog Ojnene ned. »Hvad ståer der i det syvende Bud, Rasmus?« spurgte Præsten. Drengen tav og såe ikke op. »Ja, jeg tænkte nok, at Du havde glemt det, min Dreng!« sagde Præsten og gik ind. Rasmus luskede af; Koen var allerede over Gærdet i Marken, og han listede sig slukøret bag efter. — Jeg troer ikke, de Æbler smagte ham rigtig godt.

Save, save Brænde!Vi er’ raske Svende;Du til Dig og jeg til mig, Hver må trække rask til sig. Sådan skal’et være I

Save, save Brænde!I Aften fåer’et Ende; i Morgen er det Helligdag,Så hænger Saven på sin Knag, Og så gåe vi i Kirke.

75

113- Dag og Nat er 24 Timer. Om Sommeren ere Dagene længere end Nætterne, men om Vinteren ere de kortere. Om Foråret, i Marts Måned, og om Efteråret, i Oktober Måned, er Dagen og Natten lige lang, hver 12 Timer. Så begynder Dagen om Morgenen Klokken 6; og når er den forbi? Dagen er til Arbejde, Natten til S5vn og Hvile. Om Sommeren ståe vi tid­ligere op end om Vinteren; hvorfor det?

Tidlig op og tidlig iseng,Det er så sundt for en lille Dreng.

Vi kan vel også gerne sige,At det er sundt for en lille Pige.

At det er Lysten, som dr iver Værket .

- c

Mi i i l « m i m m l i B i i l i r i n r r n r y i n M i y 3Er*-

1 ; •;

i i

f l ii ! - r . • *

f _• j *. 3

. 'f å»!■ .

i•

« IIIf '

:: .. •'r ' * i. •• 1 .

, i. . »

.1-:=J '■»t. . . ■.UBh ■!l:;! :i1 : 1

%a 8 * e t <SC 814 —1 sJ !

IHm A a B b C c D d E e F f! j :ih«*■ : 1i != 1 '

-| 1 ■' ’T - :§ 4 3 i (i ) t f n i k nt

;fi j . i . i•l, :

i ;:;iIG g H h I i ( J j ) K k L I M m

[ ;II: lf i\\ :K » „H- I i i , ii f l ’i:

» n D o D n 9tr © | «L i ;

l i ! -■N n O o P p Q q R r S s

Jei ;Hin'i li i; i4Jr.' :ii ’ Un $ 1 1 1 0 *X 8 0 3 *!ji:r< 1

T t U u Y v w X x Y y Z z

!i ,

1: j C o '.'In an

u4Jii Æ æ 0 0 ( 6 6 ) Å å

1 1 6 . StH itetttttett. <£n Sromanb Ijanbe et Ø niin, font {lob i en S t i . © a bet nar blenet febt og tjenligt til at flagte, fotgte Ijatt bet. (Samme © ag, fom Ifatt Ijanbe folgt Snittet, tom bet om Giftenen en omreifenbe SBjørnetrceffer til $roen for at onernatte. „Sjnor maa jeg fcette min 23jørn?" fpurgte ben Øteifenbe. „© et er bebft, ni fcette fjant inb i min tomme Snitte* fti," fnarebe 33<erten; og bet gjorbe be. © m Slatten tom en $90 t il $ to en , fom atterebe i flere © age fjanbe tcentt paa at ftjeele Sromattbens S n iin , forbi bet nar faa febt og gobt. $t)oen aabnebe forfigtigt ©oren til S t ie n og liftebe ftg Ijen til bet S teb , Ijnor S n in et pleiebe at ligge paa ftt fieie fonenbc. © er laa ganffe rigtig ogfaa (Sen, fom fon; men bet nar SBjørnen. Saafn art £t)nen begtjnbte at tage fa t, reifte ben Sonenbe ftg ftray 09 paa ftne tgffe SBagbcen og gan ftg til iffc at grinte, men at brumme fælt. Styoen blen forfcerbet og nilbe lifte ftg bort. 9Ren inben fjan nibfte af bet, flog bjørnen ftne forlabber om Ijatt« 8in og trgt* febe fjant faa teet og faa Jjaarbt inb til ftt SBrgfi, at ben arme Styn maatte ffrige f)øit om |)i<elp. SSeb fjan« ® ftig naagttebe Stolfenc i jtroen og fom ub; men Sngen futbc gaae inb i S tien til S3jørnen. Silftbft fom bjørnene (Siermanb, og fjatt beftiebe enbelig 2tynen fra bet gtceéfelige ganntag. S in $rifjeb ftf fjan aUigrnel iffe: firomanben fenbte 93ub til Sognefogben, og faa blen Stjnen ført i

9lm j l og fibett firaffet S e t §an fortjent,(gn Sijffe for f)am oar bet, at 23jornen §aobc fin gKuitbfuro paa; ettere Ijaobe ben oel cebt fjatn paa øtebet.117. ^ o o r er’ fce I) emt c SlUefammett ?©iig mig, Ijoor er granbé?|>an er ubenlanbø.^oab bien ber of 3Wabg ? £jan fil ^nbepaø.|tøør er lille gritø ?SReift til greb erito.D g ljau$ gætter filnberS? |)an er fjnrt til fRnnberO.

|jbor er 9tiel$ og D ie? IBegge So i ©fole.SReit Ijbor er ba Snub? £an gi! tidlig nb;Dg Jj<w$ Srober ©nren? |jan IrøB ont bag Soten. S e er’ 3lHefammen borte Uben mig og titte Sortlje.

1 1 8 . &o @ øftte. -ipebeoig: „SJtaa ba 2Jtarie, bbot SDu feer nb! S it ntje $orfl«be er oaabt fra øoerfl til nebetff, og ber er ftore fletter af Sotb paa bet runbt omfting. #oab oil fDtober fige, naat b«« faaer bet at fee?"

SUtarie: „3a, bet er rigtignot flemt, men jeg fan iffe gjøre oeb bet."

$ebeoig : „$ootban er Su ba foraraen affleb?"5!Jtari«: „Set ffal jeg fortælle Sig: Seg løb og

legebe meb Sato fyenne paa gjeten oeb Sammen. Set oatfaa morforat. Seg bobbe en lille Sjep i .fjaanben; ognaat jeg t|ott>t ben bo*t op, faa fprang bo« op efter benog bentebe ben til mig. Set oar faa morfomt, og bet gif *faa rart. SJtcn faa fafiebe jeg Sjeppen nb i SSanbet, og bet oar fjebeligt, for Saro fprang lige ftray bernb, og foømmebe berben og fnappebe Sjeppen meb fin SJlunb og fom ilanb meb ben. Sølen faa løb bon lig* b*« til mig, og ba bon ftob foran mig, rtjftebe bon fin oaabe Srop og

breiebe ftt |jooeb faa taft, at SiBanbet flanfebc tyeclt op paa mig fra IjanS tange .fjant og fra be lange ©ren, fom bon baffebe frem og tilbage. ©et oar fjccéligt; jeg fif ogfaa Stoget af bet i Slnftgtet."

#ebeoig: „SJten Ijoor et’ be ftore forte fletter paa gorflabet-fommen fra?"

SDtarie: „3a, nu ffal 2Du bare l)øre: ©a l)an ftanfebe mig faa fælt, fprang jeg et fpar ©fribt tilbage og ttjfiebe mit gfotflabe. Slien faa mecnte Saro nof, at jeg gjorbe bét for Søietd ©fplb; faa gao ban fig til at gjoe og fprang lige b*n itttob mig røeb begge fine fnaofebe forpoter op paa min SJtaoe; jeg oar nat falben bag ooer.''

#ebeo ig : „SJten bootfot jog Sin ba iffe bet fæle 23afl fra ©ig?"

SJtarte: „So, bet prøoebe jeg ogfaa paa; jeg jlog ab barn meb begge .fjanber og fagbe: ft), ff amme ©ig Saro! UDten bet brøb ban fig albrig en ©mule om: ban boppebe og bjaffebe og oaltebe ftg i ©tønet paa Skien og rpftebe fig igjen, faa bet flcenfebe paa mig meget oarre enb før. 3eg funbe flet iffe blioe fri for bom, og jeg oibfte iffe, boab jeg ffulbe gjøre."

#ebeoig : ©a oecb jeg nof, boab jeg oilbe booe gjort: jeg oilbe booe taget Sjeppen og banfet barn bpgtigt, bet affftjelige Sifen!"

Sot arie : „3a, men bon troebe, at jeg oilbe lege meb barn; bon forftob iffe, at ban gjorbe mig $ortrab, og faa namtebe jeg iffe at flaae bom."

$ebeo ig : „$an ffnlbefaaman boot orbentlige^jrpgl; men lab od nu gaae Jjjem, at ©u fan blioe oabffet af, faa jige oi til SJtober, at ©n er falben ooer en ©teen nbe paa Skien, og bet funbe ©u iffe gjøre oeb, for ©u faae iffe, at ben laa ber."

SRatie: „9lei, jeg oil peHete ftge, pootban bet et gaaet til, faa blioet SJtober iffe oteb faa mig."

$oilfen af bisfe to ©øftte føneS Sn bebft om? og poorfot?

J&tmP ta$e g igerne ffg for?119 .|)toab beflitter £otte?§ u n røret i en fpotte.©g IjenbeS ©øfler ©bel? |jun ffurer paa en tebel. £oab gjør lille SHfe?|jun er inbe at fpife.©g Soffepigen Sitaren? |>un ffal ftege |>aren. £uab beflitter tøiffe?|jn n ntaa fpe og ftriffe.

Ijtonb gjør USilljelmine? f>un Ijeflcr libt for £ine.

SJten |janne, ntin SBeninbe? £>un ntorer fig ntebalfpinbe. $bab giør faa lille ^nget? $>un piller paa fin Singer. SJfarie og ©onftance?2)c lære SBcggc at banbfe. SJtargretlje og 9Jiariane? ©r’ ube at fiøre i $ane.©g faa ben ftaffels Stolene ? $)uit ftbber pientme alene. SJten fitg mig, b&ab gfør

Siette?Sia, bet maa 2>u feltt giætte.

1 2 0 . ^ if io r ic n u&en ©ttPe. 9tu ffal jeg fortælle Sig en #iftotie, faa fan Su fottalle mig een: Set oat engang en SRanb, pan paobe en Slone, og be paobe en ©øtt, fom peb #ans $Petet. <3m Sag fagbe gabeten til pant: „$øt lille $an$, gaa of faa Softet og pent mig min ©je." — „.fjoab oil S n meb ben?" fpnrgte #ans $Petet. — „Set ffal jeg ftge S ig , naat S u pat pentet ben," foatebe pans gabet, ©aa gif Srengen ba of faa goftet efter ©jren. SRen pané gabet og 9Jtober oentebe lange; f>an§ sjJeter fom iffe tilbage. „|>oot mon ben Sreng blioet af?" fagbe gabeten. „Set forftaaer jeg iffe," foatebe SRobeten. ©aa oentebe be og oentebe og

•

be biede oeb at oente; be ftbbe enbnu og »ente paa bom, og faa tttaae oi oel ogfaa dente, til bon fomntee neb fra Softet. Staar b«n er fommen neb ineb ©pen, faa ffal jeg fortælle oibere om bom og bons gforælbre.

©nippe, fnappe, fnube,9lu er |jiftotien ube.5£ippe, tappe, £ønbe,9tu tttaa ©u beggnbe.

121. ©n cut ben ^»iftoric af famme ©lagé utcbet lille Srøegneftøffe.

2 ©lagtere fjøbte engang 6 stalde —9tu bor jeg fortalt ©ig bet .Jpalde.©g faldene ffulbe be ftben bele.9lu bot jeg fortalt ©ig bet #ele.

©aa tommer Stegnefipffet.4>oer af bcm fif be bolde ©finb,©et oar — btormange Saloeffinb?©g ba be belte alle SJeen,$if b*>er — bnotmange Saloebeen?

1 2 2 . ©jeet! Sfritø ftger til fin SBrobet Sari: „San ©n g jætte, bootmange Støbber jeg bot i min Somme, faa ffal ©n faae bem alle 16?" Sari foarer bom: „Seg oil prøoe bet; ©u bor not — lab mig fee! — ©u bor oift4 (Sange 4." — „SJten b*>or funbe ©u bog gjætte bet?"fpurgte gftits. — „So, bet maa jeg forjtaae," foatebeSari. — San ©u ogfaa forftaae bet?1S3. <§oab © elolpb og 2Jteblpb er, bar ®in Jtærer eller ®tn Øraber oift for længe ftben fagt ®ig. ®et et ingen let ©ag at læfe faabanne £>tb taft op, fom (jade mange SWeblpb, ifær naar bet famme fDteblpbébogftao gjentagcå meb forftjellige anbte 3Jteblpb. ®u fan for Sioietø ©tylb prøoe, om ®u i en »Jaet fan ftge bidfe5 Crb efter (ioeranbre 3 efter 4 Sange: @n f er ff fflpnbet fra

Slabftranb, eller biéfe 4: gobt bløbt nybagt SBpgbrøb. Ou ilal fee, at bet er uanfleligt nof; berimob gltbe Drbene rafl fra Sungen, naar ben famine Steblpb gientageé meb en ©etulpb, ifirr naar bet er l, m, n, r eller f. Sttaar £)u bil gientage biéfe 2 Drb: 5tilefammen 3 tiff ebuff er , etter bBfe 2: 5ltten ©ullerøbber, faa fan Ou faae Stunben til at gaae font eni^ep1 et §iul, og ©u bar waaflee prøbet ben Storffab, bbor langt Ou fan naae uben at træffe SDit 95eir, naar ®u {tger: 1 23atte SBanb,2 SBatter SSanb, 3 23aller IBanb o* f. u. 9$røu engang og lab oé bore, bborntange 23aller 3$anb ©u fan naae til i eet 3lanbebrag.1 2 4 « S baglig Sale faaer liShtnben herfor ogfaa gierne £ou til at labe be tre SleMtjb b, g , t>, bitre borte efter 1, n, *♦ ©utbet falbt paa ©uloet Ipbcr i bagltg Sale faalebcS: (Suttet falbt paa (Sullet. ^ittbebrcenbc i Søruefuruen ubtaleS piuite- bromue i Sørrefurreu; øælgelot teu folgte illbcn paa Sorbet figeS: Scettefoncn folte Itlleit paa Sorret. Sten faaban rnaa Su iflc ftabe, naar $n flribcr. Su rnaa itfe glemme, at ber ff al bære tt b i $or& og 3>orb,. ©anbet og Saubet, begbnbe og enbe, ftulben og tficlberen; eller et g i fpørge og følge, bjerge og bælge; eller et t> i ©øltnt og ©pur&en, bet £alfce og ben Solgte.1 3 5 . #ele Sorbené Ooerflabe beftaaer af g an b og SBanb. iBanbet er ber nteeft af; &anbet er fnap en Srebiebeel af 3orbenø Stabe. £>et flore JBanb, font ontgtoer alle Sanbene paa 3orben, falbeS JBerbenObanet, og be ftore ©tuffer &tnb, font ligge i &$erben$= l)auet/ falbe$ SBerbenObelene. 3lf bettt er ber 5, font brbbc: Europa, 5lfien, 5lfrifa, Slmerifa, 2lujiralten. (furopa er ben SBers benøbeel, l)bori ut boe, og ben er ben nunbfte af bettt alle fetn; nten ben er bog tttangc Stile lang og breb, og beftaaer af tttange Sliger og Sanbe. O an ttta rf bebber bet &anb, Ijuori jeg er føbt, og bet er rigtignof et af be ntinbjte i Europa, nten bet er mit Scebrelanb, bet fjenber jeg bebft, og bet fjolber jeg nteeft af. JDerfont Slogen utl lære mig en raff Sone til bette SBeré, faa oil jeg fpnge bet, nten for ibag tttaa jeg nøieø nteb at Icefe bet og flge:

SDantnarf er mit gøbelanb;Ston Slogcn bar et bebre?#er uil jeg oojre op til Stanb Og ligne mine Jccbre.^uert &anb paa 3orb er gobt for ftg;Sien Oanntarf er bog bebfi for tttig.

1 2 6 . f u g l e n t>eb ^ i n b u e t .

$tta SBinPuet Banfer Pet: „tif, tift 2ltt, tuf mig op et OtcPlil!3)et fitecr, og SBlceften er ffarp og fæ l,$ e g er faa fulten og frtjfer tpjel.3 fjccre 35enner! lu! op; jeg ret é a a artig pære o tl og n e t."

2>e flap pant i«b i Pen bittre 9?øb;$ a n føgte ftg mangen tru n tm e S roP ,O g paPPe Pet goPt t lune © tue.Sølen fnap font $aaren og ©olenS Sne,©aP pan meP © org peP SSinPocté IRube:2>a aaPneP Pe for pant, og oipé! oar pan nPe.

(Siir. SHJintpcr efter Svedt er.)6 *

121. ®e 3 ftøvfte ©tafler af ®anmarf tyebbe: Sftyllanb, ©j æ l l a n b og gtyen. ®e to fibfte falbeS Ø er, forbi ber er SSanb runbt om bem; men Styttanb falbeS en §aloø, forbi ber fun er SSanb faa be tre ©iber af bet, faa ben fjerbe ©ibe, nemlig mob ©onber, er bet tanbfaft. £ele ben oeftlige ©ibe af 3tyttanb ub imob 33eftertyaoet er lao og ftab, ben øftlige ©ibe er tyøi ub imob Ka t t ega t , bet tyebber fpaoet Øft for 3tyttanb. ®en oeftlige Styft af Sanbet er fanbet og ufrugtbar; fra ben ftrceffer fig lange ©anbreoler ub i 33eftertyaoet, fom ere meget farlige for ©fibene. ©tøber et gartøi i ©torm faa faaban en 9teote eller et 9teo, fom bet ogfaa falbeS, faa fan bet let flaaeS ifttyffer og forgaae. @t af be øcerfte 9teo er ben norblige ©fib« af 3tyttanb; bet tyebber ©lagen« 9teo, og ber tyar mangen .ftaffels ©ømanb fat fit Sio til oeb ©fibbrub. 3tyUanb8 øftlige Styft er frugtbar, ber er mange beilige Sorn, marfer, ©fooe, Saffer og ®ale, og ber boe be flefte golf. ®er ligge ogfaa be ftørfte Styer: Aalborg, 2lartyuuS og tttanberS. fDiibt igjennem Styttanb ftrceffer fig en ftor £>ebe, tyoor ber iffe bojet meget Inbet enb Styng og @rceS; berfor er ben ®eel af Sanbet tyefler iffe meget befolfet. Stange ©teber faa §eben fan Stan reife mange Stile uben at fee anbre Sofiger enb et enfelt titte fpuuS tyift og tyer faa be forte Styngmarfer.128. ©jcet tanb er ben ftørfte banffe 0 , men bog iffe meget ftørre enb en gjerbefart af Styttaitb. ©jættanbS Sorbftyft oenber mob Sattegattet og ©tybftyften mob Øf t e r føen . gra Øfterføen feiler Stan of langs meb Øftftyften af ©jcettanb til Sattegattet. ®et fmattefte ©teb i bette garoanb tyebber Ø r e , funbet , og naar Stan feiter berigjennem mob 9torb, tyar Stan ©jættanbS Styft faa fin oenftre fpaanb og ©oerrigS Styft faa ben tyøire. Stan fan' ogfaa feile fra Øfterføen tit Sattegattet faa ben anben, faa ben oeftlige ©ibe af ©jcettanb, og bet garøanb tatbeS bet f tore SBett. Sftctar 9Wan feiler berigjennem, faaer 2ftan øfcettanb paa fyøire og 3tyen ^aa oenftre ^aanb, nten ber er iffe faa gobt at feite fom i Ørefunbet, berfor fetle be gtefte ab benne fibfte 25ei. ©jcettanb er et fmuft og frugt* bart Sanb meb tynbige 53øgcf£ooef tornrige 2lgre, græsrige Snge

og ftflertge ©øer. ®en ftørfte 33i) i ©jceltanb er Sjøbenfyaøn, ben er tillige ben ftørfte i fyele ®anmarl og falbeS berfor ^ooebftaben, ®er boer Songen og IjanS 3iegjering.

®et fmulfefte ©lot i ®anmarf er

®en fmuffefie Sirfe er

129« $t )en er noget tninbre enb ©jcettanb, men er ogfaa en frugtbar og fntuf 0 . Sigefont ©jccllanb fyar ben Sattegattet forben for fig og Øfterføen ©ønben for fig. $ra bet fibfte af btéfe SSanbe fetier 2ttan til bet førfte langé meb gtyenS 33eftfi)ft, og bette gfarøanb fyebber paa bet fmaUefte ©teb bet l i l le S el t ; ber fyar 9Kan gtyen $aa $aanb og StyKanb pna øenftre.®en ftørfte Sjøbftab i gtyen Webber Øbenfe. ®et er en af be celbfte 23tyer * ®anntarf. -Kæft efter ©jcetlanb og gtyen er Sol l anb og f j al f t er be to ftørfte af øore Ø er; be ligge i

Øfterføen. Sangt berube mob Øfl, 20 SNite Øften for ©fæl* lanb ligger 39ornl jolm, en fjøitliggenbe 0 , I)»ot 2Jlan gracer ©teenful of> af forben til 33rænbfet, og lj»or 9Man brtyber ©teen i Stigerne tit 33i)gningSarbeibe og 33rolægning. 3 Satte* gattet er ©amfø ben ftørfte 0 . @nbnu »ifte oi nænne et ifJar fmuffe og frugtbare Øer : Sange lanb nær »eb fttjen ogvrøøen »eb ©fættanb, fom omtrent ere tige ftore. Sangetanb er rigtignof meget tængere enb Stløen — og bet bar faaet fit sftabn efter fin tange ©fiffetfe — men bet er iffe faa brebt og berfor i bet |jete iffe meget ftørre enb 2Jiøen. SDioené Øftft)ft er meget ^øi og fieit neb imob £a»et. ®e ^øie 33affer fatbeS Slinter og beftaae for bet SDiefte af Sribt.

130. et-Det Hau-U/b, øowr

den 96uuD; dev GecD den 9C....? 96^ot, ex, Deb 'tyocAid,dex, ktv&Sied den did, dev GtceuDle den 9fjep, Der, afocDm 9 6 __ ? 9 6 por er Dm 8poatD, Der GewbeD Dettp<x,wD, Der afuiUleD Dm 3fc), Der GræwDle den 9C....?

96 er er 8pauiDm

131« Ikke raadvild« Bondekonen i et lille Huus ved Landeveien havde en Høne og en tam Ravn, som vare gode Venner. Disse To spadserede paa en varm Sommer­dag i jEjfaven, og bleve meget tørstige. Der var velzen Brønd i Haven, men det kunde ikke nytte dem: den var altfor dyb. Ved Siden af Brønden stod en stor Krukke, som Konen havde glemt der, og Krukken var halv fuld af Vand. »Det er heldigt for os, at den er bleven staaende,« sagde Hønen, og gjorde en lang Hals for at naae Vandet i Krukken; men hun kunde ikke. Ravnen hoppede op paa Randen af Krukken, men han kunde heller ikke naae Vandet. »Lad os vælte Krukken!« sagde Hønen. »Tosse­hoved!« svarede Ravnen, »saa spildes Vandet, og vi faae Ingenting.« »Ja men vi faae jo alligevel ikke Noget,« sagde Hønen og blev gnaven. »Bi kun Du lidt! jeg skal nok hitte paa Raad!« svarede Ravnen og blinkede saa polisk med Øjnene. Saa gjorde han et Hop hen paa Jorden og nappede en lille Steen; Hop tilbage og plump! saa faldt Stenen ned i Vandkrukken, saa det stænkede Hønen op i Øinene. . »Hvad skal de Narrestreger nytte?«

te

sagde Hønen og rystede ærgerlig Hovedet. »Taalmodighed,

min Putte? Uom blev ikke bygget paa een Dag,« svarede Uavnen og lo, idet han blev ved at hoppe frem og tilbage, og kastede den ene Steen efter den anden ned i Krukken. Det kaldte Hønen dumme Streger og gik sin Vei. Men efter en halv Times Tid raabte Uavnen til hende: »Kom nu hid, Hønemoer! og drik med! her er nok til os begge To.« Og da Hønen kom derhen, saae hun ganske rigtig til sin store Forundring, at Vandet nu stod saa høit i Krukken, at de Begge mageligt kunde naae det. »Hvordan er det gaaet til?« spurgte Hønen. »Kan Du ikke faae det i Dit lille Hønsehoved?« sagde Uavnen; »drik nu kun først saameget Du vil, saa skal jeg siden forklare Dig det.« Det gjorde han da ogsaa, men Forklaringen behøve vi vel ikke?139. Heller ikke raadvild. Ved en Dampmølle havde nogle Murere opført en meget høi, fritstaaende Skor- steen. De bleve netop færdige med Arbeidet en Lørdag Aften, og skyndte sig at stige ned for at komme hjem til deres Familier og til Aftensmaden efter et strengt Dagsarbeide. Da Skorstenen var saa overmaade høi, kunde de ikke have noget Stillads op til det Øverste, men havde anbragt et dobbelt nedhængende Ueb, som de firede sig ned ad, den Ene efter den Anden. Saasnart den Tredie havde naaet Jorden, løste han Uebet og halede det ned til sig; han vidste ikke Andet, end at han var den Sidste. »Stop, stop!« raabte den Fjerde deroppe fra. Men — det var for silde: Enden af Uebet gled gjennem Jernøiet ved hans Fødder, og han sad der alene paa loppen af den for­færdelig høie Skorsteen. Kammeraterne saae med Skræk og Bedrøvelse op til ham og ned til Uebet, som laa i en Uing for deres Fødder. Hvad skulde de gjøre? Hvordan skulde de faae den stakkels Mand hjulpen ned? Saa høit

kunde ingen Stige række. I det Samme kom hans Kone til og saae Faren. »Jens!« raabte hun til ham, »træk Din Strømpe af og trævl den op fra Taaen, saa kommer jeg strax igjen,« og dermed løb hun skyndsomt hjem. Manden forstod hendes Mening. I en Hast fik han sin ene Strømpe af, tog sin Lommekniv, skar Taaspidsen af Strømpen og viklede en lang Uldtraad frem. Hans Kone kom imidlertid tilbage med et Nøgle Seglgarn. Nu tog Manden en lille Muursteensbrokke, bandt den ved Enden af sin Uldtraad og firede den ned til Jorden. Konen løste Stenen af og knyttede Uldtraaden fast til Seglgarnsenden. »Hal nu op, Jens! men lempeligt, at Traaden ikke skal gaae itu,« raabte hun; og et øieblik efter hørtes Mandens Røst deroppe fra: »Nu har jeg den!« Saa bandt Kammeraterne det store Reb fast til den nederste Ende af Seglgarnet; Jens halede atter op og fik fat i Rebenden. Den stak han derpaa gjennem Jernøsken i Muren, gjorde det istand som sæd­vanligt og lod sig glide ned til de Andre. I det Øieblik han satte sine Fødder paa Jorden, raabte de 3 Venner »Hurra!« Men Jens vendte sig om til sin Kone, gav hende et Kys og sagde: »Det var minsandten godt gjort af Dig, lille Moer!«

133.sBigfelutte, m it lille $8arn!Støo’er fibber og toinber © a rn ; g a ’er gaaer i h o rn e t ;

' r SSro’er blæfer i h o r n e t ;r b ø f le r gaaer paa tfangebro

O g fjøber b a r n e t npe @ fo ,©to meb © pæ nber,

© a a fotoer SBarnct beølæitger.(Xtyieleé Jolfefagn.)

© pitfem attb g if le r p aa © træ n g e!§ e r er £ tb t a t faae.© ta l bette toare læ nge,@r bet bebft a t gaae.

(Cigelebeé.)

134:. 2$i font boe i ©anntarF Falbed © anfFe, men banffe golf faae ogfaa forffjeniøe anbre SRanne efter ben ©ecl af Sanbet, f)Uort be boe. Snbnaanérne i Spllanb Ijebbe S p b e r, i ©jællanb ©iotls læ nbere, igtjen g p en b o er, paa Soltanb S o llæ n b cre eller Sols l i f e r , paa galffer g a lf te rb o e r eller g a l f t r in g e r , paa 23orns holm b o rn h o lm e re , paa Sangelanb S ange læ nbere , paa 9Jtøen 9J2øenboer, paa ©amfø © an tfin g er o. f. o. $nab er ©u for en Sanbdntanb? $aa ©ffFpjten af 3t)Hanb er ber et lille ©tpffe Sanb, fom Falbed 9Jtold; beboerne FalbedMolboer. ©idfeSttolboer ere ligcfaa forftanbige og neloplpffc golf, font be oorige Spber; men fra gamle ©age af hn* Sttan en ©eel gortæUinger om bem, fom nifc, at be bengang iffe hanbe megen gorftanb og berfor tibt bare flg buntt og forFeert ab. 9tu ffal jeg fortælle ©ig et ^ a r af bidfe gamle Sftolboljiftorier, faa Fan ©u felt) bebontttte SWolboerned gorftanb.1 3 5 . f i t t f e t l v f t e n * engang ba £t)bfferne Frigebe mob be DanfFe, og gjenben giF op i Spllanb, forfamlebed Molboerne og raabfloge om, hnorban be fFulbe fFjule bered Foftbare £ing, for at £pbfferne iFFe fFulbe røne bcttt og bortføre bent. ©e gobe Molboer hanbe jujt bengang faaet en ni) $loFFc i bered 3tirFe, og ben nilbe be nøbig ntifte. ©aa biene be enige om at tage ben neb af £aarnet, fætte ben i en 23aab, feile meb ben ub paa #anet og fænFe ben neb paa 23unben. ©er Funbe ben ftaae i ©iFFerheb, til gjenben nar borte, og fiben nilbe be fiffe ben op igjen og hænge ben i STaarnet. ©et nar iFFe faa galt betænFt; nten nu Font bet an paa at ubføre S5eflutningen gobt. S3eb meget 3lrbeibe og nteb mange SBefnærligs heber IpFFebed bet bem at faae ben ftore, tunge $loFFe flæbt neb af $aarnet og ub paa S3aaben. 3 u er’ ni oner bet SSærfte," fagbe be, og faa roebe be ub paa ©pbet og fænFebe ben neb neb et langt $fteb. „Sften hnorban ffal ni nu finbe ben igien?" fpurgte ©en af bem fine Sanbdmænb. „©et ffal ni nemt Fomnte ub af," fnarebe

en gammel Sftolbo og traf fin $nio op af gommen; „nu jfjærcr jeg en Sfure tjen i kanten af S?aaben, Uge paa bet øteb, Ijoorfra oi firebe Sloffen neb, faa fan oi albrig tage geil ab bet." — „©et bar ©u $)leti," fagbe aUe be ©orige, og faa feilebe be fornøiebe tøjern.136. &pc$cfilbciie* Molboerne l)aobe fjøbt en ©tting øpegeftib i 9larl)uu6, og ben frnagtc bem gobt. „©et er en rar giffentab, bare ben iffe oar faa bpt!" fagbe d m „$ør, oeeb ©u tøoab," fagbe en 5lnben, „oi fan tøaoe ben billigere, naar oi fiffe ben felo* ©en giff ntaa ligefaa gobt funne pngle fom aUe anbre. gab 06 fafte en Slump af bem ub i oor ©am, faa fan oi fiffe Ungerne abaare og fpare ben jlore profit, fom ^jøbntanben tager i #anbelen." „©et oar et gobt Sftaab bet," raabte alle Molboerne, „bet oiUe oi følge." Saa ffjøbe be fammen og fjøbte fig en Ijeel £ønbe Spege= filb for at faae rigtig mange at fiffe; og be tjelbte bem aHcfammen ub i bet ftore ©abefjær. „3 ffal fee, ber blioer nof til Ijele SJtolø ganb, for giffenc fan pngle forffræffclig jfærft," fagbe SJianben, fom Ijaobe gioet bet gobe 9taab; og aUe Molboerne bleoe giabe og oentebc nteb Utaalmobigbeb ben gobe gangjt. £oab mon be fif? 3a bet faae oi at l)øre i ben næfte £>ijtorie.

137. S la le t t* klaret efter oeb SJtibfonunerø £ib fantlcbeø aUeMolboerne oeb ©abefjæret nteb giabe Slnftgter. ©e tøaobe laoet ftg et ftort giffergarn, og aUe Sftanb Ijjalp til at træffe bet fra ben ene dnbc af ©ammen til ben anben. ©et oar foært at træffe op, for ber bang faa mange Stene og faa meget ©pnb t fra 33unben. „$iUentænb! Ijoor ber er mange i!" raabte be og i)alebe af aUekræfter, dnbelig fif be ©arnet itanb; men — ber oar iffe enenefte Spegefllb at finbe. ©et encfte geoenbe, be fanbt, oar et *Par Sfruptubfer og en ftor 9lal. „©ette lange tpffe ©æft Ijar beftemt æbt alle oore Spegefllb!" fagbe en 2JioIbo. „Saa ffal bøn ogfaa labe flt gio for bet!" raabte aUe be Slnbre nteb ftor gorbittrelfe; og nu raabfloge be om, paa tøoilfen SDtaabe be ffulbe tage gioet af Slalen. „gaber 06 boenge bønt!" fagbe den. „©et gaaer iffe an," foarebe en 3lnben, „bøn er faa glat, at oi iffe faae Striffen til at flbbe fafl om bon6 £alø." „gaber oø brænbe barn," fagbe ben £rebie. „Sniffnaf!" foarebe ben gjerbe, „faaban en oaab $ingeflfan iffe brænbe; men jeg ffal flge Ser $oget, lab oø brufne bo«'/bet er bet ©ebfle." „Sø/ bet er bet SlUerbebfle!" raabte bele gors

fnntiingen. ©erpaa lagbe be 2lalen i en ©ponb og roebe meb en Solle ub paa $anet for ot faoe bet flemme ©pr brufnet i rigtig btjbt ©anb. „®erub meb ©ig!" raobte be og nenbte ©panben oner JBanbet. spiuntp! ber laa ben og fpiUebe raff meb $aien. „Slei fee bog, Ijnor bon nriber fig!" raabte en SJtolbo. „So, bet troer jeg nof, ©øben er baarb at gaae paa," fnarebe en onben.

1 3 8 . © e t t ø t f l t g e ©n ©og gif nogle Molboer forbien SJtøUerbam. ©eb ©ammen flob et ftort piletræ, fom belbebe meb ©renene ub oner ©anbet. „©et ftoffeld £ræ er nof tørftigt, fiben bet ræffer faaban efter ©ammen meb fin £op," fagbe ben ($ne. „gab od ba bicelpe bet til at briffe," fagbe en Slnben; og ftray frøb bon op i SErccet for at tpnge een af be ftørfte ©rene neb imob ©anbet. ©a bon iffe nar tung nof til at gjøre bet," frøb en Staben bag efter og bongbe ftg neb l)ond ©een for at tpnge mere. ©ct forflog iffe beUer; faa frøb ben STrebie op og fif fat i ben Stnbend ©een. Sniibiertib nar ben gørfie bienen træt i 5lrmene, og band $ænber begpnbte at glibe paa ©renen, forbi ©arfen nar temmelig glat. „#ei flammerater!" raabte bon til be anbre £o; „bi nu bare libt, ntend jeg fpøtter i #ænbcrne og faaer bebre fat, faa ffal bet nof gaae." ©ermeb flap bon ©renen for at fpøtte i fine #ænber. $norban bet faa gif meb be Sire, beboner jeg nel iffe at fortælle?

1 3 9 . ® t ø * f e t t i S lu g t tU ltf c i t* Molboerne bonbe lagt •SJtærfe til, at ©torfeu om goraaret jennlig fpanfebe om i bered JHugntarf, og bet fpnted be iibe om; be nare bange for, at ben ffulbe æbe ben grønne £)lug; faa fif be en baarlig $øft. ©et bien ba foreflaaøt i bered gorfamling, at Røgteren, fom nogtebe knaget paa ©pend ©nerbren, ffulbe jage ©torfen ub af Stugmarfen meb fin fljep. alten ber nar et $ a r betænffontme aJiænb i gorfantlingen, font nibfie, at Røgteren Ijoobe meget ftorc og brebe gøbber; be meente berfor, at bon oilbe træbe faa megen ©æb neb meb fine ftore SEræffo, at bon gjorbe ftørre gortreb enb ©torfen. ©et funbe Sngen nægte, og berneb font gorfamlingen i en flem gorlegenljeb, inbtii et opfinbfomt £oneb aabnebe SUtunben og fagbe: „Sff* 3lnbet enb bet! bet ffal ni nof foinnte ub af: ni labe 4 Aarie bære 9tog* teren paa et ©angeleb, faa rører bon flet iffe meb en gob neb

93

Sorbett og træber altfaa Sntet neb/' $Det 9taab oanbt alminbeligt 25ifalb, og paa ben SØtaabe bleo øtorfen Itjffelig og oel jaget itb af aHugntarfen.

i

\

140.1-2-3 Hvad faae vi at see? 4-5-6 Først en lille Hex,7-8-9 Saa lidt Hexeri,10-11-12 En Nisse og en Trold.

13-14-15 Hin Frokost — har Duglemt’cn ?

16-17-18 Ei! den stjal nok Katten. 19-20 Kis! Kat! Bi Du, til jeg

faaer Dig fat!

1 4 1 * iOftf ®er er mange ©lag$ £>pr i 2$erben,og af fyøert ©lags er ber faa mange, at 3>ngen fan tceHe bem, men 33orfyerre, font f)ar ffabt bern, førger ogfaa for bem 21de, og giøer bem 2llt, Ijøab be feeljøøe til SiøetS Øpfyolb. Øiogle 5)pr ere faa ftore fom et Ijeelt §uug, |jøalerne eller |)øal* fiffene for (Stempel; 3lnbre ere faa bittefmaa, at intet 9Jlenneffe8 Øie fan fee bem. ®et ftørfte $ p r , øi fyaøe IjertiHanbS, er

i'j'1'-'

1:: i i' :• ! !■ ' S] i1 i -i- i II il

£>eften, fymffet bet minbfte er, oeeb jeg i!!e. Om ©ommeren er ber faa meget ©maafrtyb paa SDtarfen, faa mange Stiler og giner og Orme, at bet er øanffeftgt at faae Øte paa bem, naar be nttyfre paa Sorben og ortntfe i Sanbet og focerme omfring i Suften.

9laar en gfue IceggeS nnber et gorftørreffeSglaS, • feer ben faafebe$ ub:

@n Soppe, fom lægget nnber et faabant ©lag, ber enbnu for* ftørrer mange flere ©ange, fan bltøe faa ftor fom bette Sittebe fjer ftaaer.

142. &oen og SØlatfeptgen.Soen gctcter paa (Sngen; s tgen ligger i ©engen.Soen Icenge§ og brøler braø: „Sftalfepige! pøor bitøer ©)u af?"

1 4 3 . ®icet citgaitg!9?itnbt om i @nge og SDtofer ©aaer Sen meb to røbe £ofer ‘JSaa fine lange 93een.Jpøab nton bet er for Sen?

1 4 4 . § ø o r f o r S 3 iø tn e tt er f tw m p tu m p e t. b jø rn e n m øbtc engang SKætoen, ber font Iuf!enbe m eb et S n ip p e g if t , pan patobe ftjaatet. „§ toor b a r © u faaet bet f ra ? " fpurgte SBj ørnen. „3 eg p a r toæret ube og m ebet," føarebe Sftætoen. © a a fif b jø rn e n ogfaa 2pft t i l a t ntebe og bab Sftætoen om a t ftge, ptoorban ban ffulbe bcere ftg ab meb bet. „ © e t er fn a r t l æ r t / ' fagbe 9Jfiffet, ,,© u ffal bare gaae ub p aa 3 fe n , pugge © ig et § u f og ftiffe § a le n neb i bet. 2ften faa m aa © u polbe ben rig tig længe bernebe; © u m aa iffe brpbe © ig om, a t bet ftoier lib t i ben ; bet er n a a r g iftene bibe p a a , og jo længere © u fan polbe ben nebe, befto flere g i f t fanger © u . © ilftbft ftal © u giøe et bpgtig t 9?pf til © ig , faa baler © u bem op ." „S ta f ffal © u pa’e !" fagbe SBjørnen og gif ftrap ub a t m ebe, fom Stætoen patobe læ rt pam . § u l le t fif ban iftanb, og § a te n

%fiaf ban raff neb. © e t øarebe iffe læ nge, førenb ben frø« faft i $ n H e t; bet gjorbe o n b t, m en SBjørnen polbt ©toictt længe ub for a t faae be« flere g if t . © ilftbft rpffebe ban faa ftæ rft t i l , at ban fa lb t foroøer paa S fen . § a n reifte fig op og faae tilbage efter g if te n e ; m en bem toar ber ingen af. § a n batobe rpffet ftn .£>ale m ib t otoer — bet §altoe fab i 3 f e n ; og ftben ben © ag b ar b jø rn e n toæret jtum prum pct.I l d . © e flefte © p r æbe, bøab ber tooper paa S o rb e n : © ræ « og U rter, S o rn og g ru g te r . frøen m ange © p r æbe ogfaa anbre © p r ; faabannc falber frøan røotobpr, og bem finber frøan alletoegne. røotobprene patoe flcerfe S iø e r til a t fange røotoet m eb , og ffarpe © æ nber t i l a t bibe og fortæ re bet m eb. § e rtilla n b « batoe toi S a tte og røætoe, frøaare og 3 lb e re ; i anbre 2anbe bar frøan fiore og farlige rø o to b p r : Ultoe og fBjørne i be folbe © gne, £øtoer og © igre i be toarme. fR o to fu g le n e patoe ogfaa ffarpe S iø e r og et fru m t ftærft røæb tit a t pugge ipjel m eb. © en toærfte røotofugf po« o« er § ø g e n , fom tager toore © n e r og S p llin g e r; m en ben fiørfte og ftærfefte er Ø rn e n , fom fan tage et g a a r i ftne S iø e r og flptoe op meb bet i ftn røebe p aa S lip p en , © en er iffe bange for a t flaae neb p aa en 1 0 — 12 2lar« © ren g og tage pam meb ftg; bet er før ffeet i be S anbe , ptoor ben ftore S o n g eø m boer. © e flefte g ifte ere 9 to to f if f e , og

af bem baoe oi ab jM ig e i oore 3Sanbc: © ebber, A b o rre r , £ o rfT , H at, Sttafrel o. f l.; m en ogfaa af Sfto&fijfene pnbed be fiørfte' og graabigfle i frem m ebe £ aO e: £ a ie r og h o ffe r , © lan b t © m aa lrp b e t finbed Ugetebe« en 9Jlængbe m oob^r. 2© b b e r t o p p e n er ben befjenbtepe od; ben b ar ogfaa ftærfe tflø e r p aa fine otte $8een, fom ben tan bugge t ftt f to o og potbe bet faji meb. 2)en t e e r paa g in e r og 2ftog fom b a tte n p aa l o t t e r og SDtetd. 3 oarm e Sanbe er ber faa ftore S S bberfopper, a t be fange ® m aafug le (ko librier) i bered © a r n ; m en bidfe g u g ie ere ba betlerifte ftørre enb Ø tb en b o rre r.

146.gftogend, b o g e n s SJttfefat! § toor o a r S)u forgangen 9?at? „ 3 e g o a r i et SWøtterfjuud; 2 )er o a r no! af febe 3ftuud; 2 )e t er 2ftab for 2ftogend!"

SRogend, Oftogend Sftufefat! g i f SDu nogen af bem fa t? „ 3 e g fif een , jeg fif to ,$ eg fif m ange t m in $ to ; ® e t o a r 2ftab for SKogend!"

t 4 7 . ©Inbffe ?angbeen 2©bberfop3Jteb ben grimme tpffe $rop ©ibber i drogen af øtuen Og teer faa lumff paa gluen,

. © rib ff er bet flemme @ farn ,© p æ n b t er bet brebe © a rn : g tu e , g tu e fo ro ar 2 )ig !9tu fommer ^angbeen og ta’er $)ig.

148. t>el paa U&taten! ©i og aBeif, @mør ogOfl l)ører meb til nor baglige &op. $oP og øfonl bruged, naat ©aarben feied, Øpabe og mine bruged i £anen, noar ben rined, 3lUe 33ørn Pulle lære at Iccfe, men nogle l)aoe ingen St)P. fit)P $aar og mørFe ©ine følged fielben ab. ©n ©ogn fulb Falbed et 8æd. Sad bette SDrb rigtig. $aa 23orbet ligger en boib, reen ©ug; ©ug paa ©radfet feer beiligt ub i 2Korgenfolen. tyaa SBagtPaalen laa et &ob. 8ob ©u bet ligge ber? 3end ba* lagt pg i $øPaFFen; ban er lab; lab barn ligge! »aar en Øtabd Snbnaanere gjøre Por øtabd, Fofter bet mange $enge. 3afted i SJteFet falbt en 2$an-- brenbe paa S3eien i en SBanbrenbe. $aa en moF fpinbed Ulb, 25laar og $ør. #ør, før ©u taler og tal, fom ©u tanFer, faa er ©u baabe bePnbig og arlig. SJtin gamle S3eFjenbt bageren nar ifte faa ttjf og før, før bftt* Ppttebe ub paa 8anbet, fom ba« ** bienen berubei be pbpe 3 Siar.

149. Aaret.

Aaret begynder med J a n u a r ;Dagen er kort, og Marken er bar.I F e b r u a r , naar Dagene længes, vSaa pleier Vinteren slemt at strænges.

M a r t s med den liflige Foraarssol

Bringer dog sjeldentsin lille Fiol.A p r i l er ikke at stole paa,Hver Stund han ta’er ny Kjole paa.M ai er yndig og frisk som en Brud;

i >Fuglene synge, Bøgen springer ud.Saa kommer J u n i , den kjære Skjærsommer, Med sine tusinde Rosensblommer;Derpaa J u l i med Hede og Mag,

Lyse Nætter og Hundedag.

A u g u s t , som fylder os Loer og Lader

Med Velsignelsen fra Gudfader.S e p t e m b e r er ogsaa rar og kjær,Saa ryste vi Æble- og. Pæretræer;O c tober med, naar det er beleiligt, Efteraaret kan være saa deiligt.

i

No v e mb e r er en kjedelig Gjæst

Med Regn og Slud og idelig Blæst. D e c e m b e r er Aarets mørke Ende,Haard, hvor kun Lidt er at bide og brænde. Men selv i Fattigmands usle Skjul Bringer December dog glædelig Juul.

1 5 0 . J u le s a n g .

, Julen har bragt velsignet Bud,Nu glædes Gamle og Unge,Hvad Englene sang i Verden ud,Nu alle smaa Børn skal sjunge;Grenen fra Livets Træ staaer skjøntMed Lys som Fugle paa Qviste;Det Barn, som sig glæder fromt og kjønt,

Skal aldrig den Glæde miste.*

Glæden er Jordens Gjæst idag

Med Himmelkongen den lille;Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag

Med Duen til Julegilde!Dands, lille Barn, paa Moders Skjød,En deilig Dag er oprunden;Idag blev vor kjære Frelser fød,Og Paradiisveien funden.

Frelseren selv var Barn som vi,

Idag han laa i sin Vugge;Den Have, Guds Engle flyver i,

Vil Jesus for os oplukke;Himmerigs Konge blandt os boer,Han Juleglæden os bringer,Han favner hver Barnesjæl paa Jord

Og lover os Englevinger.

1 5 A. ©et cx PanfMiftt at øiøre 3tHe tUpa$. ©n SBonbemattb fyafcbe et 2@fel, fom ban oilbe fælge, forbi ban træ ngte t i l $ en g e . „fton t § a n s , " fagbe ban til fin @ ø n , „ ibag er bet Stfarfeb inbe i ftjøb flaben ; ber m ile Di $ o træ ffe S y s le t inb og fælge bet. ø a a lagbe SWanben en © rim e paa 8@ slet, og be tra f affteb tneb bet penab $3pen til. 2)e Dåre iffe fomne re t la n g t benab ® eien , førenb en © eftepranger reb fo rb i, og raab te til b em ; „2)et m aa oære et b aa rlig t $@fel, 3 ber træffe tneb, fiben bet iffe fan taale a t. bære (Sen af StT." „@ æ t 3 )u £>ig op paa $(SSlet, S a n s , " fagbe g a b e re n , „o i bebøoe ba b d t o iffe a t gaae begge £ o ." @ aa fatte d re n g e n ftg op. (St $2ieblif efter tnøbte be en gam m el .ftone, fotn fom fra 93pen meb en ftu ro i S aa ttb e n . „ g p , ffam nte £ )ig ,

S i n tange tn æ g t ! " raab te pun til d r e n g e n , „ffat S u ftbbe ber og ribe i 2 flag , m enø ben ftaffetø gam le 2ftanb n taa gaae tilfobø oeb © tb e n !" „ © tb SDu Rettere op i m it © te b , g a b e r !" fagbe d re n g e n og ftob af. „ 3 a faam æ n! tab m ig bet b a !" foarebe ben © am te og fatte ftg op a t ribe. S e t oarebe iffe tæ nge, faa fom be forbi en © o g n , futb af tpftige ■Sftarfebøgjæfter: „£>eiba! S u gam te ftty tter!" raab te en ung ©ottbefttøø, fom fab paa Æubffefæbet og tcenbte fin Sobaføp ibe, „ S u brpber S ig nof iffe m eget om ben ftaffetø S r e n g , fom traffcr i © n a u fe t, n a a r S u bare feto fan ftbbe m agelig t og bingte p aa S i t 2© fet." „© eet S u S ig op bagoeb m ig , § a n ø ! " fagbe g ab e ren . S e t gjorbe © øniten , og faa reb be .øibere. „9?ei, o il 3 bare fee tit be to S p re p ta g e re !" raab te ftrap efter en SWanD, fom fulgte« meb et $ a r anbre penab ©eien tit ©pen. „ S e t ftaffel« &§fet m aa oære gtab oeb a t fomme tit 9J?arfeb og btioe fotgt t i t ffiffetige g o lf , fom fan bepaubte bet m enneffe tig t," titføiebe pan. „ § o a b ffat oi nu gjøre, £ a n « ! for a t føie oø efter g o t f ? © aae m aae oi iffe, og ribe paa 2@øtet m aa boerfen ben ene af o« etter oi begge S o ! £ab o« faa bære 9©«tet b a , pøiø oi fa n ; bet er bet (Suefte, ber er titbage for 00 ." © a a tog Sftanben et 9?eb, banb t © enene fam m en p aa 2© øtet og tra f en tpf © tan g ig jennem , for a t be fnnbe bære bet paa bereø © fn tb re im ettem fig. 9ften bet o a r a ltfo r tu n g t; bet lob fig iffe giøre. „ 3 a , faa m aae oi oet enbe, fom oi begpnb te ," fagbe g a b e re n ; „fo r bet er iffe m u lig t a t gjøre OTe titp aø ." S e rp a a tøjle Oe 2©øtet og tra f bet tit ©pen uben a t brpbe fig mere om, boab g o tf fagbe.1 5 » . $nub ben ©tore o ar en m æ gtig Æonge og regjerebe baabe oOer S a n m a r f og oOer © ttg lanb ; berfor bteo pan fatbet ben © to re , og bet W aon par m angen anfcen Æonge ogfaa faae t, n a a r ban o a r petbig i k r ig e n og fif SDteget a t raabe oøer tigefom Ættub. 2ftett Æmtb fortjener tittige et anbet 9faon, fom iffe alle m ægtige Æonger funne faae: pan o a r en g u b f r p g t i g Æ onae; bet øifte pan oeb m ange Peitigpeber.

®n S a g gif pan nebe oeb © tranbbrebben meb iflogte af fine § o ffo tf. © fan b t bem o a r ber SIbffitlige, fom gjerne rofte Æ ongen, n a a r pan pørte paa bet, og fm igrebe for pant for a t Pepage pant. © aab an gjorbe be n u ogfaa ben S a g ; be prifle Æ’ongenø ftore 2J?agt og fagbe, a t pan funbe Ppbe ooer £>aoet og oOer £aitberte. S a Ættub paobe pørt nogen S ib p aa biøfe £Tientjenereø © m ig e r , Pefatebe p a n , a t be ffnlbe bringe pam en © to t. S e t t bteo b rag t paa SZiebtiffet, og Æongen fatte ftg paa ben tæ t nebe Oeb © anbfan ten . S e r bteo pan fibbenbe lib t og faae ub ooer Apaoet. S e t o a r jufi paa ben S ib af S a g e n , ba © anbet fiig er, bet o a r g lo b t ib , og Æougenø g ø b b er oare iffe tan g t fra © anbet. S a gao Ænub ftg tit at raabe og fige tit £ a ø e t : „3 e g ftbber paa m it © get, og jeg er S i t t £ e r r e ; berfor ffat S u tpfire m in © ittie. © a a befaler jeg S i g ba, a t S u ffat b tioe , poor S u e r , og a t - S u iffe m aa ooøe a t ffptte op p aa

7 *

m it gattb og rø re m ig etter m ine $ tæ b e r!" $>en £ a te Brøb §atoet flg i!Ce toibere om ; bet tpftrebe tu n ben § e r r e , fom fra 33egpnbelfen Bar fa g t: „ f e r t i l flat $>u tom m e og ifte tæ ngere!" © a a ftege ba b ø lg e rn e tib t efter lib t op paa © tranbB rebben , otoerftæntebe k o n g e n og ftpttebe t iU fibft op otoer Ban« $ ttæ . £>offolfene faae forunbrebe paa B^^ranbre og tæ nfte toet toeb ftg felto, a t k o n g e n Batobe m iftet ftn g o r jia n b , ftben Ban tatebe faaban tit §atoet og lob fig otoerftptte af b ø lg e rn e . 2ften t a i b toibfte n o t , B&ab Ban gjorbe. 2>a $ a n b e t Begpnbte a t true meb a t toælte Barn og Ban« fongelige © to t , reifte Ban fig , toenbte ftg om m ob fine © offott og jagbe tit bem : „3>et ftat btoer ttftanb toibe p aa f o r b e n , a t k o n g ern e« SØtøgt tu n er © frøBeligBeb, og a t £ a n atene er toærbig tit £ e rren a to n e t, fom ftprer §ato og $ o rb og fiim m e t toeb ftt O rb og toeb fin goto." — t o i b « Ø ien tjenere taug fiitte og ftam m ebe ftg.

1 5 3 . fBorbfømtet*

SSetftgn toort § u u « , toelftgn toortSBorb!

35etfigu ben arm e S o rb l 3$etftgn o« meb bitt egen § a a n b , @ ub g a b e r , © ø n og § e ttig a a n b !

1 5 4 .

O © ub ftee goto etoinbetig g o r 2ftab og f r i t t e ru n b e tig , g o r fine ©atoer attefam tnen —@ub m æ tte toor © jæ t i h im m e rig !

2tm en.

© ftcracttct.3 ©omnier »av ©tonen faa grøn, faa grøn, Og Roibberen gi! faa tuunt Uøn.

3)a btcefte ©tormen fin »ælbige Suur,®et ftjat» i ben toettefte Slabentuur.

Og anben ©ang t>an tog Suren fat,®a fatntebe @fo»en8 grønne $ a t . ,

®}en trebie ©aitg, ba fan! faert Sø»,Og Stabene ftøi i Stub og ©tø».

-JCtt bte» pttjnbret en ©fteraarSnat, 9tu fyolber Sintren fi4 3«bt®ø fcvat>

2ltt er faa totbt, faa tomt og øbe, Stangen en Søg btec bømt tit 35øbe.

£»or bteo ®u af, ®u rnitbe ©ot? ©tormen tfar taget £>kt Jlongeftot!

135.

©(egnet er fyoer en fKofenSblomme,©omren er omme, ©omren er omme!

— 2ften gattigfolf prife ©tormenS 9?oø,Stbt ©rcenbfel be fanfe til £mu8beljoø.

Dg ©intren, fom er faa ftreng og fyaarb,Den læger nof felt» be [tagne ©aar.

Den tafter fin &aabe, fyoib og b(øb,Dm (fyer en ©unbe, fom ©tormen brøb.

Sab ©intren fun oære ftreng og fyaarb,Der tommer engang faa fy$ en ©aar.

Det oeeb f)øert enefte (itte grø:„$or ret at (ene, maa førft 2ftan bøe!"

Det oeeb fyoert enefte (ide ©tub:Sngang raaber ©olen: ©prtng ub, fyring ub!

(Sta! fyoor bftoer bet føbt at fee Den førfte ©(omft i ben fibfte ©nee!

(©. SRobf).

S o a le n .

©ibioit! ber er ©oaten min Dro!nu ba! faa fyar oi ©omnieren jo!

©or tjære Sogerenbe fra ifjor!©jerne ()an paa et Dagfamnter boer, ©tigger og Ifylber bet fe(o i ©tanb — hjertelig oelfomnten i øort Sanb!Slltib beffjæftiget! nb og inb!Dø og neb! fyib og bib fom en ©inb! «£jaøer ei Dtb til at gi’e o$ en ©ang gørenb oeb ©onunerenS (Snbe engang: ©ptfer o$ af meb et fort $oirre(it. gørft naar familien tommer faa øibt,2lt ben fan ffjøtte fig fe(o, faaer f)an 9?o Di( o$ at more en ®ang etter to.

©itbig fy cut tommer, og tiblig fyan gaaer, Sttt ubi £>øften om Sinteren tyaaer;©tger garnet til ben gfytbne Sang —£>nor er Du fyenne ben Sinter faa tang? $ ar Du anbenftebS ©omnter maaffee, SDteben« oi fyer fyaoe groft og ©nee?£ ar Du et anbet Styftfteb ber, fjJJten« oi fy ar Styger ogf<©torme fyer?(gtter mon foner Du Sinteren fyen, gor at otyoaagne meb Saaren igjen? m ja! faa ffat jeg jo og engang Øoøe min Sinter — ®ub oeeb, fyoor tang £ center bog: Den, font fan oceffe Dig,Sit goraaret ogfaa nit fatbe mig.

1 5 0 . Sierne.

© u rre , fn rre , fum , fum !© am te © neem attb gif ftn S e i, O g i ttyftig ^u rh tm fyei Seftenninbe fttfe.© oten ffinuer, fæ rte n teer — § ø o rfo r ffat ni fibre ber 3 be tæ tte £>ufe?

© u rre , fu rre , fum , fu m !# e r er bebre i bet g r ie , fDten forgjæoeS tebe n i :£ e r er ingen S ta b e ,§ e r er ingen S to m fte r fm aa, 3 n te t Søto a t b rite tyaa,3 n g e n Jponniitgfabe.

© u rre , fn rre , fum , fum ! 3 o rb e n er faa bar, faa to m ; © ta ffe ls S i for tib lig fom — © u rre , fn rre , fu rre !© taffe t« S ie r fn u rre .

1 5 ?. ©ommcrgiæfFene.$toab er bet for k n u r r e n ? S ra n tite S lin b eb u ffe !© fa l 3 fttotoe oS forbi, k n u r re , brum m e, futte ?© eer nu , boab 3 før ei faae! § e r er S to m fte r, S ta b e ,£ e r er © ro n t at btoite tyaa,$ e r er .fponningrabe!

S i toit iffe gjoeffe 3 e r :© ce! toi tyrife © om m er,O g nor 9Jfober, l;un er næ r, S o re © oftre to m m er:S itier og D ufinbffjøn,9to)er og g i d e r ;$Køb’ og g u l’ og btaae og grøn’ ©re bereS k jo le r .

D e er unbertoeis en b n u ;$ o m ba bib faa tænge!SiUe S ru tn m e r! fom fuu ‘D u ! S om m er, ^piøer! D ren g e! fian D u glæbe D ig toeb Sitot, g a u re S ø ru e ffa re !3 n b i S u ffen tit oS tit!S i er © o m n tern arre .

®Uæg A.S k r i f t e l i g S ø r i t e l æ r N m *

f e ti (Suila g u d .1. ® u flat iffe ^a»e anbre ®uber for mig!2. ® u flat iffe tage ^errett bin ®ub§ Diabtt forfcengeligen!3. ®om £>oifebagen iljit, at bu kolber ben Retlig!4 . ® u flat ære bin gaber og bin 93?ober!5 . ® u flat iffe ifjjelflaae!6 . ® u flat iffe bebrioe § o e r l7 . ® u ff af iffe ftjcefe!8. ® u ffal iffe fige fatfl SSibneøbbrb imob bin 9lcefte!9. D u flat iffe begjere bin Dicefteé £mité!

10. D u flat iffe begjere bin DlæfteØ § u ftr u , etter battS ©oeitb eller ^ ige , banø Cye etter Sifen, etter 9loget, ber bører bin Dlæfte tit.

®rocslicltjcndclJ[cn.3eg troer paa @ub gaber, ben 2ltmcegtige, $>immelen$

og SorbenS ©faber.3eg troer paa 3efn$ GfyriftuS, ®nb$ eenbaarne © øn, bor

$erre, fom er unbfangen af ben Retlig* s2lanb, fobt af 3»omfru 3Jiaria, piint unber ^5ontin^ ^ itatuS, forgfæftet, bøb og be* grafen, nebfaren tit §)etoebe, paa trebie ® ag igfen opftanben fra be © ob e, opfaren tit §)immet$, fibbenbe reb ®ub gaberS,

ben Almægtiges, fyøire £aan b , betfra fyan ftat tomme at bømme fteoenbe og £)øbe.

3eg troer paa ben $ellig*aan b ; ben Retlige alminbelige t ir t e , be Retlige« ©am funb; ©fynberneø gortabelfe; tjøbetø Øpftanbelfe og bet eoige Si».

H e r r n t s f ø n .gaber »or, bu fom er i him m elen! §>e£tiget »orbe bit

9ta»n! £ilfom m e bit © ige! @fee bin 33iCtie, fom i £)im* melen, faalebeø og fyaa Sorben! ® i» o« ibag »ort baglige © røb! O g forlab o« »or ©ffylb, fom og »i forlabe »ore ©fylbnere! O g leb o« ifte i griftelfe! ©len fri o« fra bet O nbe! 2fyi bit er ©iget og ©lagten og §@ren i @»igfyeb. a m e n !

gen hellige faah.SS or §erre 3efuø Sfyriftuø fagbe til fine apoftle, ba fyan

forlob benne ©erben: ®aaer fyen og lærer alle g o lf , og bøber bem i gaberenø og ©øitnenø og ben hellig * aanbø ©a»n (Srøattfy. 28).

© aa fyar fyan ogfaa fagt (©larcuø 16): £ » o fom troer og blioer bøbt, ftal blioe falig; men fy»o fom itte troer, ffat forbøtnme$.

f e n he l l i ge Haduere .©or £>erre 3efuø Sfyriftuø, i ben © at, ba fyan bleo for*

raabt, tog fyan ©røbet, tatfebe, og brøb bet, og ga» fine Oifciøle bet, og fagbe: tager bette fyen og æber bet, bet er mit gegeme, fom gioeø for @ber; bet gjører til min 3fyutommelfe.

?igefaa tog fyan og ta lte n efter aftenøm aaltib, taftebe, og ga» bem, og fagbe: britter alle beraf! bette er bet nfye Jeftamenteø t a l t i mit © lo b , fom ubgøbeø for @ber til ©tynberneø gorlabelfe. SDette gjører, faa ofte fom 3 bet brille, til min 3fyufommetfe.

Tillæg B.Til Nytte og til Fornøjelse på Tavlen.

I. Addition og Subtraktion.

0 1 2 3 4 56

7 8 9

1 2 3 4 5 6 '7 8 9 10

2 3 4 5 ' 6 7 8 9 10 11

3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

4 ' .5 67 1I 8

9 10 11 12 13

5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

9 10 11 12 ' 13 14 15 16 17 18

II. Multiplikation og Division.

1 2 3 4 5 6 i 8 9

2 4 6 8 10 12 14 16 18

3 6 9 12 15 18 21 24 27

4 8 f e ] I1 620 24 28 32 36

5 10■

15 20 25 30 35 40 45

6 12 18 24 30 36 42 48 54

7 14 21 28 35 42 49 56 63

8 16 24 32 40 48 m\[6 4 | 72

9 18 27 36 45 54 63 72] 81

Hvortil Du kan bruge disse 2 Tabeller, og hvordan Du skal bruge dem, vil Din Lærer eller Din Fader nok sige Dig; også hvad den tykke- Streg betyder, der gåer ligesom et Trappetrin skrås ned igennem begge Tabellerne.

III. Romertallene.Romerne brugte i gamle Dage Bogstaver istedenfor

Tal: I (3) kaldte de 1 , V betød 5, X gjaldt for 10, L for 50, C for 100, D for 500 og M for 1000. — 1 2 3 4 skreve de således: [ II III IIII, 5 6 7 8 9 så­ledes: V YI VH VIII VIIII (altså 5 og 1 , 5 og 2 , 5 og 3, 5 og 4; det ene Tal blev lagt til det andet og detmindste blev sat efter det største), 10 11 12 13 14 så­ledes: X XI XII XIII XIIII. Sådanne Bogstavtal bruges endnu ofte paa Uhrskiver og i Boger. Men istedenfor IIII finder Du også IV, for VIIII skrives IX, og det vil sige: 1 fra 5 er 4, 1 fra 10 er 9; så sættes det mindste Tal foran det største og lægges ikke til, men trækkes fra. På samme Måde skrives 14: XIV, først X så IV (10 og 4 er 14), ligeledes 19: XIX (10 og 9 er 19). 20 skrivesXX (10 og 10 er 20), 30: XXX (3 Gange 10 er 30);men 40 således: XL (10 fra 50 er 40), fordi det er lettere at skrive og læse end XXXX (4 Gange 10 er 40). Altså, når et mindre Romertal ståer efter et større, så lægges det til, men ståer det foran, så trækkes det fra; f. E.: CX er 110, men XC er 90. Kan Du nu læse dette Tal: MDCCCLV? og selv skrive nogle andre Romer­tal på Din Tavle?

IV. En lille Spøg med de romerske Tal.En Mand lånte engang sin Nabo X Rigsdaler og

skrev Gælden op på en Tavle. Nogen Tid efter betalte Naboen det Halve af Lånet, og Manden sagde: »Se så, nu

slette vi det Halve af de X ud, så skylder Du mig endnu v Rdlr., for det Halve af X er V;« og så viskede han den nederste Halvdel af X bort på Tavlen, at det blev til et V. »Ganske rigtig!« sagde Naboen; og senere hen betalte han Resten. — En anden Gang fik den samme Nabo XII Rdlr. tillåns, og Lånet blev skrevet på Tavlen. Da nu Naboen kort Tid efter ligeledes betalte det Halve tilbage,' sagde Manden atter: »Se så! nu slette vi det Halve af XII ud, så skylder Du mig endnu vTT; for det Halve af XII er VTT.« »Ganske rigtig!» svarede Naboen. Men han var en dårlig Regnemester; det Halve af 12 er ikke 7. Hvormeget er det?

V. Trip-trap-Træsko.*

Lad os nu tage Tavlen fat Og tegne eller skrive!Dog må den være ren og glat,At smukt hvert Træk kan blive.

Vort Griffel måe vi spidse godt,Det kan Du vel begribe;Søg ud et blodt — thi ellers blot Det kradse vil og pibe.

Pålangs skriv to, påtvers skriv to,Tilsammen fire Streger,Saa Triptraptræsko ståer der jo,Hvad i hvert Hus Man leger.

Og jeg har 1 og Du har 0,Vi slette ud og skrive;Godt passer Du hvert ledigt Hul,Jeg nok fortabt må give.

Ja, jeg har tabt, det seer jeg nu;Jeg har min Mester fundet;Dit Nul i Midten sætter DuOg så er Spillet vundet. >

( (Cl. Rosenhoff).• •;Ur

TI. Et lille Kunststykke.I

At stille de ni Tal op som Kegler,Derefter — hvis Du kun ikke'fejler — -At tælle til 15 påkryds og påtvers,Det skal jeg lære Dig i et Vers:

0

5 i Midten og 3 ved en Side,

4 på Hjornet °Ven \ for 3 —neden )

Mere behover Du ikke at vide;Resten gåer glat som Mad af en Ske. Prbv kun Du, skal Du bare see!

VII. Trekanten og Stjernen.

Tag Din Lineal og prbv om Du kan tegne mig en Trekant med 3 lige lange Sider. Hvis Du så tegner en Trekant til af samme Stbrrelse som den forste, men med

’ Spidsen lige nedad og liggende ovenpå den anden, således at Kanterne allevegne ståe lige langt frem, så har Du en net lille Stjerne med 6 Spidser, og indeni Stjernen fåer Du en Sekskant.

THI. Girkelen og en anden Stjerne.Til at tegne en Cirkel bruger man en Passer; men

Passeren ridser i Tavlen, derfor kan Du ikke godt bruge den der; dog kan Du nok fåe en Cirkel tegnet på Din Tavle, da Du kan afridse den på et Stykke Papir (helst på et Stykke stift, som f. E. et Kortblad) og klippe dette af som en lille Trille, hvorefter Du med Dit Griffel kan af­tegne Cirkelen på Tavlen, og gennem det lille Hul, som Passeren har gjort i Midten af Papiret, kan Du med Din Griffelspids sætte den lille Prik på Tavlen, som kaldes Centrum. Når Du har tegnet Cirkelen finder Du vel selv på, hvordan Du skal tegne en ottekantet Stjerne, som .den her ved Siden; men der må være lige langt mellem Spid­serne. Indeni har Du en Ottekant. Den Stjerne seer ud, som om den også var sat sammen af Trekanter; men det er den ikke: den er kun dannet af 8 ligestore Streger, som hænge sammen, og den kan skrives i ét Træk fra Begyndelsen til Enden, uden at ståe i nogen Cirkel; men det er ikke let gjort. Med den kan Du prove et lille Kunststykke, dette: at fåe alle Spidserne besatte med 8

Småbrikker og dog fore hver Brikke hen på sin Spids fra en anden tom Spids; det er heller ikke let at gore for Den, som ikke ved Besked om, hvordan han skal bære sig ad. Nu skal jeg give Dig et Fingerpeg, så kan Du prove. Når Du har skudt den forste Brikke fra en Spidshen til den anden, hvor den bliver stående, så lad den

_ ^

næste Spids, som Du derefter skyder en Brikke hen på, være den, hvorfra Du skod den forste og bliv således ved. Den 8 de har Du naturligvis Lov til at sætte, hvor den skal ståe.

IX. Firkanten.Du kan også fåe en Stjerne med 8 Spidser, når Du

tegner 2 Firkanter på Tavlen, den 'ene ovenpå den anden, og den bliver ligeledes ottekantet indvendig (Nr. 3). Men kan Du tegne de 2 Firkanter, som ståe ved Siden af Stjernen (dem med Nr. 2 indeni) i ét Træk, uden at lofte GrifFelet fra Tavlen? Det skal jeg lære Dig. Begynd fra et af de 2 Steder, hvor den ene Firkant overskærer den anden; tegn så Alt, hvad der ligger udenfor af den ene Firkant, indtil Du kommer til det andet Overskærings­sted; gå derefter ind med Griffelet og tegn den lille Firkant omkring Nummeret. Når den er færdig, kan Du fortsætte med det Udvendige af den anden Firkant, og så har Du det Hele, som det skal være. På samme Måde kan Man også tegne en rund Figur som den med Nr. 1 'i ét Træk.

X. Tavlspil.Når Du tegner 3 Firkanter indeni hverandre og

trækker 4 Streger, én midt igennem hver at de 4 Sider, sa har Du et Spil, der kaldes Tavlspil. Det kan spilles at To ligesom Trip-trap-Træsko, men Hver må have mindst ti Brikker. Disse sættes skiftevis på de 12 Hjorner eller på de 12 Overskæringssteder i Midten; og Den, der forst fåer 3 i en Rad, har Lov til at borttage én af sin Modstanders. Når de 12 Brikker skiftevis ere opsatte, fortsættes Spillet, ved at Hver rykker ligeledes skiftevis en af sine Brikker et Skridt frem eller tilbage, op eller ned, og soger at fåe 3 i en Rad. For hver Gang han taer det, tager han påny én af sin Modstanders Brikker bort, indtil denne kun har 2, så kan han ikke fåe nogen Rad og har tabt Spillet.

' XI. Hund efter Hare.Det er også et Spil på Tavle. Dertil bruges sådan

en Figur som Nr. 2 på det 3die Tavleblad; men Du må tegne den noget storre på Din Tavle. De 3 Hunde ståe overst, Haren i Midten. Hvordan det skal spilles, vil Din Lærer nok sige Dig.

Det Øvrige på Tavlebladene vil jeg overlade til Dig selv at nytte, som Du har Lyst og fåer Lov til.

r

SU

r!':

ilJ" 1 ■■ J : , *

;■

f:) >,

r ir

I

S

y

y y y y y y yy. yg y .y z /y , y/?.

y r y / / / y y y / / / y y / / / S

y y y y y / S / ' / / ' / ‘

/ / / / > ' / / / ✓ y y

/ /

y j y - ' / / / , , / s z / f/ /

y y /

y y / / / / / / / / ' / / y y / / - /y y / / z

y - y ' y y y . / ■ s / . ; - / / . / ■

X X ^ Sk

V /

^w/ 'ær* 1

, m

iHI

1 !i

il

iTT

t

K

- i4

© i!- l

'

£ m m

*4 * W

i Sil'! * . vf , f

■ —.t’

/z?

1

h .

t

/' // /

CA

r, S / / ? ? / / / / /■ '// Syy/s:?/ ■''/ }/' c r-•;å

' y / / / ’/ / / ’/ / c Y’f/yft- .y/e-* f

7Syy/S/.Jy?? s //y y s / / / - / / ?

/ , / / ! / s ///* :* / y7/ - ^

■ i

.’■', i'i

. • - : ii . ; 1i '-Iii1iiiå

,//'// /

,n

/ / / s / s / /> / / ' S / s A / / y / /s . ' />

C'o ^/ y //;/</ / / Y/ / / / ■ ? / / / ■

f i

m ir.

J

fer

i

Ji

B$

:<■

'I5:

T ^ t I m v ■■">™ < m a a w H M g a « a s ^ ^ p a - ^ & a ^ * a i g a £ :I tT * C ^ a ir *•> > *- <rovs\4 je^F « . C♦ “ ,v * • • • ' ■ ’ ; ■.-r>-rtg lB «jw i»*gir

fcl£ . * *'så* Æar

'SiL; /; l l l g y

SÅ4 ,

•' i t ,?

y.ih'Y. j* \ •k' ’ -».• '

' ' v ;:‘ A * 1 '

r . ' >• - V . * 7: . v ^

■ * < •** . ..* %SÅ ^ vi•- i-,'

MtÅiv

: ? .

* - ' • * * * i ;vV,jv-*«. v * '_ i\

■ . . ' s .• . . ‘••I-V’-'.V'.' \S.\--'-

■s "• "\\ ' V.-M

■ . ' t ‘ ■V

' . ;■ *

;•. *.

*, » *-v-

-•■' : i>t.-* A

•- f « r ; ' . '

• » s ® ■. - “ ,

' $ 3

*r;: '.'.’. ^ES> t

• **r

. u

■ - •.:■ *:> '>

Veg

■ y

;.? • • s s- I

rjsr

! &»

. •*»'

w ' v

. • ’ * l : : ’i;)>. '""v * - -’XJ S 'y'

r- - : • - . ; - ^

- ■<, H•*?■

• * • : • : V ••■ .

*,•!- ’Ss . - ♦'

IltIII-.-

' ' • " 1‘ / ?4 j r 1

■’J

■ }*•* ‘, • -«•*••' J ' f

•• *• ••*<

: -* * »-

,- - . . •►.

r

<

< -; :Ai ■; '- -v T• •; ••> ' 'i> -

• ;-r. ' :'••• .* - '.-X4

"•j ' i '-L »

V,v '-:.v->V . . ,. '. v / . ' ■ ' ' - ' ' k V

_ ,

r_*- ' " ' A . , '

•' *'• *' .

. : C j 1'

• » . > / ' « /

i*

v*-> r Z7

c O 'L- -1 • JPlk

f e * v