Embed Size (px)
Citation preview
FremtidenssygehusTi fortællinger om Det Ny Gentofte 1
Fremtidens sygehus
2
Hjertelæger i samarbejdeDet faglige samarbejde på tværsaf sygehuse kan understøtteseffektivt af ny kommunikations-teknologi. Eksempelvis hjælperhjertelægerne i Gentofte hverdag deres kolleger i Roskilde medat vurdere akutte hjertepatientervia telekonferencer. Både lægerog patienter sparer tid, ogmetoden breder sig til nyeområder. Læs side 10
Tværfaglig indsatsFire afdelinger arbejder tæt sammen for at give patienter medkomplicerede sår en mere effektiv behandling. Ved at finde sårenesårsager kan mange gøres helt sårfri. Praktiserende læger kan henvisepatienter med bensår direkte til det nye sårcenters centrale visitation.Læs side 8
Gode forløb for ældreTidligere slog sundhedsvæsenetmange ældre borgeres proble-mer hen som aldersbetingedelidelser, de måtte lære at levemed. Men gennem hurtig oggrundig udredning, effektivbehandling samt genoptræningog forebyggelse kan ældrepatienter ofte få forbedret dereshelbred og livskvalitet betydeligt.Geriatrisk team har gjort godeforløb for ældre til et tværgåendespeciale. Læs side 12
Skånsomme behandlingerPrincippet om skånsombehandling er en hjørnesten iudviklingsplanen Det NyGentofte. De minimalt invasiveteknikker giver færre kompli-kationer og hurtigere rehabili-tering. Det erfarede StenJensen, da han lillejuleaftenblev opereret for coloncancer.Juledag var han hjemme hosfamilien igen. Læs side 4
Førende inden for karkirurgiAmtssygehuset i Gentofte harDanmarks største karkirurgiskeafdeling, og den store erfaringgaranterer en høj kvalitet.Afdelingen har landets lavestedødelighed efter operationer forudposning på hovedpulsåren.Elitesvømmeren Louise Ørnstedter blandt dem, der har nydt godtaf en ny avanceret metode til atopløse blodpropper i benene. Læsside 6
Fremtidenssygehus
Fremtidens behandling...
Fremtidens sygehus
3
Trimmede arbejdsgangeMere sundhed for de sammepenge. Det er den enkle filosofibag den strømlining af arbejds-gange og patientforløb, sygehu-set har taget hul på. Princippetkaldes lean og er indført medsucces på sammedagskirurgiskafsnit. Nu følger flere andreafdelinger og funktioner trop.Læs side 16
Ernæring i fokusLigesom korrekt medicinering erden rette ernæring helt afgørendefor patienternes helbredelse.Derfor screener sygehuset nusystematisk alle patienters er-næringstilstand, så de får en kost,der svarer til deres behov. Sygeple-jersker, diætister og økonomaersamarbejder tæt om at udvikle den”videnskabelige” sygehusmad, derogså skal smage godt. Læs side 14
Fælles om serviceEn bred vifte af støttefunktioner er afgørende for at holde et sygehuseffektivt kørende. Nu har servicepersonalet koordineret deres indsatsfor at yde patienter og det øvrige personale en endnu bedre service. Alservice kan nu nås på ét telefonnummer, og medarbejderne er blevetmere synlige i sygehusets hverdag. Læs side 18
Patienternes domFaste kontaktpersoner, høfligemedarbejdere, overskueligebrochurer og styr på de afslut-tende samtaler. Det er nogle afde initiativer, sygehuset tager forat gøre patienterne tilfredse medderes ophold. Og de relativt fåpatienter, der klager, bliverbehandlet som en vigtig kilde tilviden om, hvad der kan gøresbedre. Læs side 20
På Amtssygehuset i Gentofte er vi godt i gang med at for-vandle et klassisk hospital til et sygehus, der opfylder allemorgendagens krav til behandling, patientforløb, samarbejde,effektivitet og åbenhed.
I alt hvad vi gør, stræber vi efter at levere fremtidens behand-ling til fremtidens patient. Det gælder ikke blot selve detkliniske arbejde, men hele den måde vi organiserer sygehusetpå. Filosofien er at skabe stærke faglige netværk om denenkelte patient og om beslægtede sygdomme. Det gælderbåde internt på sygehuset og i det eksterne samarbejde medandre sygehuse, praktiserende læger og kommuner.
Værd at vide omDet Ny GentofteDenne publikation er første delaf et informationsmateriale, dersamler al relevant viden omsygehusets behandlinger, forsk-ning, organisation og resultater.Se oversigten over de tre øvrigepublikationer på side 30
Flere patienter i 2005Sygehuset behandlede i 2005 11pct. flere patienter end i 2004 forkun 5 pct. flere udgifter og etnæsten uændret personalefor-brug. Produktiviteten er denhøjeste i Region Hovedstaden ogligger pænt over landsgennem-snittet. Læs side 28
Fremtidens bygningerFremtidens sygehus kommer for alvor til sin ret i fysiske omgivelser,der er indrettet til formålet. Det bliver fire nye behandlingsbygninger,der står klar i 2009. Men står det til sygehusdirektionen, er de kunførste etape af en samlet renoveringsplan, der kan gøre sygehuset tilregionens mest fleksible i 2015. Samlede akutfunktioner og modul-opbyggede sengeafsnit er blandt ombygningens fordele. Læs side 22
...på fremtidens sygehus
I disse publikationer gør vi en samlet status over dette arbejde.Vi fortæller med en vis stolthed om, hvor langt vi er kommet.Men vi gør også ærligt rede for de områder, hvor vi stadig erlangt fra at indfri vores høje ambitioner. Hvis det står til os,bliver den åbenhed en del af fremtidens sygehuskultur.Patienter, pårørende, politikere, planlæggere og professionelle isundhedsvæsenet skal kunne bedømme os på vores resultater- hverken mere eller mindre.
English summaryCopenhagen University HospitalGentofte is in the process of crea-ting a hospital that meets the re-quirements of tomorrow in termsof therapeutic methods, shortpatient processes, cooperation,efficiency and transparency.Read more page 26
Fremtidens sygehus
4 Fra coloncancertil kryddersild
Skånsomme kirurgiske indgreberstatter i stigende grad åbneoperationer. Metoderne giverfærre komplikationer og kortereindlæggelser.
Sten Jensen sparede ti dages indlæggelse og en del komplika-tioner, da han fik en skånsom kikkertoperation for colon-cancer i stedet for åben kirurgi. Planen Det Ny Gentofteudbreder skånsom-princippet fra kirurgi til udredning ogefterbehandling.
Lillejuleaften sidste år blev 73-årige Sten Jensen fra Holteindlagt. Han kom i fuld narkose og blev opereret for cancer iendetarmen. Juleaftensdag vågnede han meget sulten og gik,så hurtigt han kunne, til afdelingens morgenmadsbuffet efteryoghurt og rugbrødsmadder. Resten af dagen travede hangangene tynde, fordi sygeplejersken forklarede, at det hjælpermaven i gang igen.
Juledag tog han hjem til Holte, gik en lang eftermiddagsturmed sin kone og nød en traditionel dansk julefrokost. ”Vi fiksild og det hele. Jeg har ikke misset et eneste måltid på grundaf denne operation. Det er gået over al forventning,” siger han.
Fremtidens sygehus
5Robot og skopi mindsker komplikationerAmtssygehuset i Gentofte tilbyder som det eneste sygehus ilandet kikkertkirurgi til lungecancerpatienter. Om få år vilmetoden være standard.
En operation for lungecancer koster typisk patienten et snit ibrystet på cirka 20 centimeter og nogle smertende, bøjede ribben,så kirurgerne kan komme til.
Thoraxkirurgisk afdeling er, som den eneste afdeling i landet, i fuldgang med at erstatte den åbne lungecancerkirurgi med skån-somme kikkertoperationer. For patienterne betyder det hurtigererestitution og færre komplikationer. Sidste år blev cirka halvdelenaf afdelingens 157 lungecanceroperationer foretaget medkikkertteknik.
Overlæge Søren Aggestrup fortæller, at flere patienter selv bederom kikkertkirurgi, og enkelte uden fra sygehusets optageområdehar også henvendt sig.
”Vi kan nøjes med at lave tre-fire små huller i patientens bryst oggå direkte ind med endoskopiske instrumenter mellem ribbeneneuden at bøje dem. Et hul på cirka fem-seks centimeter er tilstræk-kelig stort til, at vi kan trække lungen ud,” siger han.
”Da vi for to-tre år siden fjernede den første lungelap medkikkertkirurgi, tog det syv-otte timer. Nu klarer vi det på halvandentime,” siger Søren Aggestrup.
Afdelingen tager i løbet af foråret minimal invasiv kirurgi i brugogså til patienter med spiserørscancer. Det sker i samarbejde medKirurgisk gastroenterologisk afdeling. Desuden regner SørenAggestrup med, at afdelingens operationsrobot bliver booket heltop, når den minimal invasive kirurgi breder sig til flere specialer.Operationsrobotten, der kan give tredimensionelle billeder afpatientens organer, har arme med endoskopiske instrumenter,som kirurgen dirigerer fra en konsol.
”Robotten har dog den ulempe, at den vejer 600 kg og er besvær-lig at flytte. Derfor egner den sig bedst til for eksempel cancer ibrystskillevæggen, hvor det ikke er nødvendigt at flytte den underoperationen. Men robotterne bliver udviklet hele tiden, og der eringen tvivl om, at fremtidens operationer bliver computerstyrede,”siger Søren Aggestrup.
Skånsom kræftkirurgi
Sten Jensen er en af de cirka 80 patienter med coloncancer,som sidste år blev opereret laparoskopisk på Kirurgiskgastroenterologisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte. Deter omtrent 40 pct. af de coloncancerpatienter, som afdelingenopererer.
Professor Jacob Rosenberg regner med, at minimal invasivkirurgi bliver standard i løbet af få år. ”Formålet medlaparoskopiske operationer er at reducere komplikationernefor patienterne. Patienterne er meget hurtigt oppe efteroperationen, og metoden skåner patientens immunapparat,som normalt får et tryk ved åben kirurgi. Sår og ar, hvorinstrumenter og kikkert er ført ind, er så små, at infektioner ersjældne og i givet fald nemme at behandle,” siger JacobRosenberg. Han afviser samtidig tidligere tiders bekymring for,om metoden evner at fjerne hele svulsten.
”Nye undersøgelser viser, at resultaterne er lige så gode somved åbne operationer. En ekstra fordel ved laparoskopi er, atoperatøren ser det hele bedre, fordi kameraet, der føres ind ikroppen, forstørrer billedet seks-otte gange på skærmen,” sigerhan.
Undersøgelsespakker til patienterne
Princippet om skånsom behandling er et grundlæggendeelement i planen Det Ny Gentofte, der lægger vægt på effek-tive og smidige patientforløb. Skånsomheden gælder ogsåudredning og det postoperative forløb.
Patientforløbet er en pakke, der består af endoskopi ogscanninger ved udredning og åben eller laparoskopisk kirurgi. Ipakken indgår undertiden strålebehandling før operationeneller kemoterapi efter operationen – begge dele hos syge-husets samarbejdspartner, Onkologisk afdeling på Amtssyge-huset i Herlev.
Sten Jensen fra Holte har følt sig i fin form lige siden operatio-nen og glæder sig over at undgå stomi, som en del colon-cancerpatienter får.
”Jeg har kun fem små ar i maven. Tre bittesmå punktformede iog ved siden af navlen, et på to cm i lysken og et på fem cmlige over skambenet, hvor de tog tumoren og tarmen ud,”fortæller den pensionerede pilot.
Undersøgelser viser, at laparoskopien kom Sten Jensens cancertil livs. For at undgå nye udbrud er han begyndt i forebyggendekemoterapi i Herlev. Han har fået en lille kapsel indopereretlige under huden midtvejs mellem kravebenet og højrebrystvorte. Den er forbundet til en blodåre under huden meden lille slange. Gennem kapslen sprøjter en lille pumpe, derhænger udvendigt, kemoen ind.
Ny MR-scanner fra A.P. MøllerAmtssygehuset i Gentofte har netop modtaget 12 millioner kronertil en ny MR-scanner. Scanneren skal bruges til hjerteforskning ogforskning i coloncancer.
Pengene kommer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-KinneyMøllers Fond til almene Formaal.
Fremtidens sygehus
5
Fremtidens sygehus
6
Karkirurger opererertil topkarakterKarkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte er førendei Danmark inden for operationer for udposning på hoved-pulsåren og samtidig størst, når det gælder ballonudvidelseraf pulsårerne til benet. Elitesvømmeren Louise Ørnstedt erblandt dem, der har nydt godt af afdelingens ekspertise.
En udposning på hovedpulsåren dybt i maven er livsfarlig, hvisudposningen brister. Afgørende for overlevelse er hurtig ogpræcis kirurgisk indgriben.
Og karkirurgerne på Amtssygehuset i Gentofte får top-karakterer for deres operationer ved akut blødende udposning,som også hedder en aneurisme. Det samme gælder deplanlagte operationer, hvor formålet er at forebygge blødning.
Det fremgår af ”karakterbogen” for karkirurger, den såkaldteKarbase. Her sammenligner de danske karkirurgiske afdelingerderes resultater for at holde den nationale standard høj ogjævn.
”Alle sygehuse ligger pænt, hvad angår dødelighed ved dennetype operationer. Danmark har generelt et højt niveau for
karkirurgi. Men Gentofte har faktisk over en periode på fem årsignifikant den laveste dødelighed i hele landet ved disse typeroperationer,” siger ledende overlæge på Karkirurgisk afdeling,Leif Panduro Jensen, som også leder det danske samarbejdeomkring Karbasen.
Ultralyd betyder hurtig afklaring
Afdelingen bruger ultralyd ved undersøgelse af de flestepatienter, også for aneurisme på hovedpulsåren. Samtligesygeplejersker i ambulatoriet behersker teknikken. ”Det giversmidige patientforløb. Vi afklarer straks en række spørgsmål,og patienten får svar med det samme,” siger Leif PanduroJensen.
Hos sygeplejerske Ulla Walseth trækker dagens første patientblusen op og får et køligt ultralydshoved på maven. Så kan hunse på skærmen, om patienten – en ældre mand - virkelig har enaneurisme. En mistanke, der blev vakt, da en anden læge veden undersøgelse af tarmene registrerede en mistænkelig buleøverst i maven.
Næsten hver dagforetager lægerne
på Amtssygehuset iGentofte en skånsom
ballonudvidelse afpulsårerne til benet.
Det gør afdelingen tillandets største på feltet.
Fremtidens sygehus
6
Fremtidens sygehus
7
Ny metode hjalp elite-svømmer Louise ØrnstedtKarkirurgisk afdeling kanfremvise nogle af verdens bedsteresultater med en ny metode tilat opløse blodpropper i benene.Konkurrencesvømmer LouiseØrnstedt er blandt de mange,der har fået glæde af metoden.Under træning til Europamester-skaberne i 2004 hævede hendesvenstre ben op og blev dårligt.
”Ubehaget byggede op over tid.Til sidst kunne jeg ikke bevægebenet, som var blåligt og hævet,og jeg blev indlagt. Det varheldigt for mig, at jeg endte påGentofte. Mange andre stederfår man bare medicin ogindsprøjtninger. Her satte dekateter ind i venen nede ved
Patientskoler på sygehusetOfte kan patienter med denrette instruktion lære at levebedre med deres egensygdom og forebygge nyesygdomstilfælde. Det gælderikke mindst patienter medkroniske sygdomme. PåAmtssygehuset i Gentoftetilbydes patientundervisningpå blandt andre følgendeområder:
Diabetesskole: Hovedvæg-ten lægges på moti-vation, egenomsorg,kostvaner, motion, medi-cinsk behandling ogforebyggelse af diabetes-relaterede komplikationer.
Rehabilitering af KOL-patienter: Patientenundervises i fysisktræning, ernæring,medicin og bivirkningersamt gives tilbud omrygeafvænning.
AK-skole: AK-behandlinganvendes til at forebyggeog behandle blodpropper.Gives til patienter medatrieflimren, hjerteklap-sygdomme, kunstigehjerteklapper ogpatienter med arterielleog venøse blodprop-sygdomme.
Undervisning af patientermed kroniske muskel- ogskeletlidelser ellerapopleksi/afasi: Formåleter at give patienterneredskaber til bedre atkunne mestre problemer,de oplever i hverdagen, ogderigennem øgelivskvaliteten.
Eksemskole:Tilbuddet errettet til forældre medbørn, der har børneeksem,og til unge med børne-eksem. Også patientermed håndeksem tilbydesundervisning.
Mens undersøgelsen står på, forklarer sygeplejersken, hvadhun ser. Hovedpulsåren er ét sted syv centimeter i bredden.Det er alt for meget. En læge må nu tage stilling til, hvad derskal ske.
Karkirurg Merle Kroll kommer til, og da hun ser billederne,forklarer hun, at en operation er nødvendig. Aneurismet erfor farligt at gå med. Hun undersøger den ældre mandshjerte og lunger og bestiller en CT-scanning for at få flereoplysninger. Og hun indprenter den ældre mand, at han skalreagere med det samme, hvis han pludselig får voldsommesmerter i ryg eller mave.
Flest ballonudvidelser af pulsårer til benene
Karkirurgerne i Gentofte topper også en anden af Karbasensstatistikker. Det er den afdeling i landet, der laver flestballonudvidelser af pulsårerne til benene.
I 2004 blev der udført 354 af disse minimalt invasive behand-linger på Amtssygehuset i Gentofte. De foregår ved, at etkateter med en lille ballon føres fra et kar i lysken hen tilstedet med forsnævring. Det kan fx være i bækkenpulsåren,der forsyner hele benet med blod.
Ved hjælp af ballonen udvides karret, som holdes åbent af etfint metalnet, en stent, som en radiolog fører ind.
”Fordi behandlingen er så skånsom, kan vi hjælpe mange afdem, der ikke er stærke nok til at klare en operation,” forklarerLeif Panduro Jensen og tilføjer, at afdelingen desudenarbejder med at udvikle kikkertkirurgi i forbindelse medoperationer på hovedpulsåren. En teknik, som herhjemmeendnu ikke er standard.
knæet og bearbejdede blodprop-pen direkte med den blodprops-opløsende medicin,” siger LouiseØrnstedt.
”Louises blodprop var stor, ogvenen, den sad i, var temmeligforsnævret. Vi fjernede blodprop-pen og overlæge Sven Justudvidede derefter venen med enstent,” forklarer ledendeoverlæge Leif Panduro Jensen.Han viser billeder af LouiseØrnstedts blodprop, som svandtgradvist over de fire dage, hvorbehandlingen stod på.
”Heldigvis var de søde til atfortælle, hvad der skete. Ellers varjeg gået i panik mange gange.Jeg er ikke vant til at holde mig iro så længe,” siger svømmeren,
som senere på patientskole lærteat måle sit blods størkningsevneog regulere med blodfortynd-ende piller.
En videnskabelig undersøgelsefra Karkirurgisk afdeling påAmtssygehuset i Gentofte, derblev offentliggjort i 2005, visteen meget høj succesrate på 93pct. for den metode, somkarkirurgerne i samarbejde medtromboselæger og radiologeranvendte mod Louise Ørnstedtsblodprop.
Ved almindelig medicinskbehandling risikerer patienten atskulle leve med tendens tilkronisk hævet ben og på længeresigt øget risiko for skinnebenssår.
Fremtidens sygehus
7
Fremtidens sygehus
8Fire afdelinger samarbej-der i sårcentret
Karkirurgisk afdeling B -landsdelsfunktion
Visiterer og udrederDiagnosticerer medblandt andet trykmålingpå ankler og tæerUltralydsscanner for atfinde åreforkalkningeller åreknuderForbedrer blodomløbmed ballonindgreb,fjernelse af åreknuderog åben kirurgi påpulsårerUdfører avanceretfodterapi og tilpasserspecialfodtøj.
Medicinsk afd. FKontrollerer og regulererdiabetesErnæringsscreener ogsørger for passendediæt.
Dermatologisk afd. K -landsdelsfunktion
Fremmer heling afkroniske sårMedicinsk behandling afsårSamarbejder intensivtmed hjemmesygeplejenRådgiver og underviser isårbehandling og –pleje.
Ortopædi & skadestueafd. T - landsdelsfunktionomkring knogleinfektioner
Behandler infektioner iknogler med blandtandet kirurgiUdfører avanceretsårbehandlingRådgiver om korrektfodtøjUdfører mindreamputationer (fx aftæer) for at forebyggestørre amputationer.
2.000 sårpatienter får hurtigereog bedre hjælp i et nyt tværfagligtsårcenter. Mange af dem kangøres helt sårfri.
Mange patienter med komplicerede bensår får mere effektivog hurtigere behandling i tværfagligt sårcenter. Specialisterfra fire afdelinger vil finde og fjerne sårenes årsager, så flerepatienter kan blive helt fri for sår.
De døjer med smertefulde bensår, som hjemmesygeplejerskerskifter forbinding på igen og igen. Nogle patienter vil ikkeinvitere venner, fordi sårene lugter. Alt for mange lever med sår,selv om målrettede behandlinger kunne fjerne dem.
Det vil et nyt sårcenter på Amtssygehuset i Gentofte ændre.Fremover kan praktiserende læger i området henvise patientermed bensår direkte til Karkirurgisk afdeling, som i samarbejdemed Dermatologisk afdeling, Medicinsk afdeling F ogOrtopædkirurgisk afdeling udreder patienterne og sørger foreffektive patientforløb.
”Mange ældre sidder i årevis med sår, som hjemmesygeplejer-sker behandler. Vi går et stik dybere, finder årsagerne og gørnoget ved dem. Så patienterne bliver fri for sår i stedet for atleve med dem,” siger administrerende overlæge Leif PanduroJensen fra Karkirurgisk afdeling.
Fremtidens sygehus
8
Fremtidens sygehus
9Nyt center hjælperudsatte sårpatienter
I dag er mange nødt til at leve med deres sår. En undersøgelse i16 af Københavns Amts kommuner viste, at 1.252 borgere på endag i november 2003 fik plejet et eller flere sår af hjemmesyge-plejersker. Patienternes gennemsnitsalder var 75 år.
Tværfaglighed er mere effektivt
Bensår kan have mange årsager: dårligt blodomløb på grund afåreforkalkning, sukkersyge, forkalkning, hævede ben og åreknu-der, men også hudlidelser og betændelse i knogler. Derfor skalbehandlingerne være tværfaglige.
Det murstensløse center fungerer som en ny, tværfaglig organi-sation af specialer, der skal tage sig af cirka 2.000 sårpatienter.Forløbene bliver hurtige og effektive, når centret får en centralvisitation på Karkirurgisk afdeling. Centret udarbejder standardi-serede patientforløb for gængse sårtyper, og særlige vejlednin-ger retter sig mod de mest komplicerede sårpatienter.
”Centret vil især vise sin styrke hos patienter, som vi normalt ikkekan gøre sårfri. Der, hvor sårene skyldes mange faktorer. I dagforbedrer vi måske kredsløbet i benene med ballonbehandling,uden at sårene heler. Nu trækker vi så andre specialer ind i etteam, der holder sårkonferencer for de mest kompliceredepatienter,” siger Leif Panduro Jensen.
Behov for hurtig udredning
Dermatologisk afdeling behandler årligt 1.300 patienter medbensår. En stor del af dem vil fremover blive visiteret fra Kar-kirurgisk afdeling. Det er afgørende hurtigt at finde årsagerne tilsåret, forklarer oversygeplejerske Jane Olesen fra Dermatologiskafdeling.
”Vi skal først se, om der er problemer med arterier eller vener.Så ved vi fra starten, om patienten skal have kirurgiske indgrebeller anden behandling,” siger hun.
Klinisk udviklingssygeplejerske Helle Correll forklarer, atbehandling af bensår kræver mange ressourcer.
”Det tager lang tid at behandle patienter med store, væskendesår på skinnebenene, og det kræver meget personale. En delbestår i at lindre smerter,” siger Helle Correll. Hun er formandfor sygehusets sårgruppe, der arrangerer tema- og undervis-ningsdage på sygehuset. ”Mange møder op, og flere og flereefteruddanner sig i sårbehandling,” siger Helle Correll.
Diabetes årsag til mange fodsår
Mange sår skyldes sukkersyge, og derfor deltager specialisterfra Medicinsk afdeling F, forklarer afdelingslæge Ulla BjerreChristensen.
”Diabetespatienter har en stærkt øget risiko for fodsår, forsygdommen gør blodkarrene stive og giver nervebetingedeskader. Mange kan ikke føle noget i fødderne. Hvis sårene skalhele, skal vi regulere sukkersygen nøje. For højt blodsukkergiver nemlig bakterier gode vilkår, og dårligt blodomløbmindsker kroppens evne til at bekæmpe infektionen,” sigerUlla Bjerre Christensen, der tilser sårpatienter med diabetes,når de er indlagt på centrets andre afdelinger.
”Vi ernæringsscreener og sørger for en ordentlig diæt. Dethjælper immunsystemet, så sårene heler bedre.” Ulla BjerreChristensen mener, at man med sårcentret har lagt tværfaglig-heden i gode faste rammer. ”Derfor forventer jeg, at flereslipper permanent af med deres sår.”
Fremtidens sygehus
10
Fakta omtelekonferencerne
Hjertelægerne påAmtssygehuset iGentofte vurdererpatienter fra Roskilde ogsnart Frederiksborg Amt.Ordningen begyndte inovember 2005.Undersøgelsen hedderKAG - KoronarArterioGrafi.200 akutte hjertepatien-ter var visiteret per 1.marts 2006.Halvdelen blev overførttil Amtssygehuset iGentofte for at få enballonudvidelse.20 pct. fik en bypass-operation i Gentofte.De sidste 30 pct. skulleblot fortsætte denmedicinske behandling,der allerede var sat igang.
Telemedicin giverhurtigere afklaring
Hjertelæger på Amtssygehuset i Gentofte hjælper kolleger iRoskilde Amt med at vurdere akutte hjertepatienter veddaglige telekonferencer. Patienterne får straks svar og denrette behandling. Alle sparer tid. Ordningen bredes nu ud tilnye områder og flere sygehuse.
På fjernsynsskærmen suser blodet ud i kranspulsåren om ethjerte. Hjertets ejer ligger på billeddiagnostisk afdeling påRoskilde Amts Sygehus i Roskilde. Sammen med ham er tolæger, som forelægger patientens symptomer og deresovervejelser for overlæge Jan Skov Jensen. Han sidder påKardiologisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte.
Begge steder har lægerne to store skærme. En, der viser dethjerte, de sammen vurderer. Og en, der viser kollegerne på detandet sygehus. Via mikrofoner og kameraer strømmer lyd oglevende billeder frit mellem afdelingerne, der ligger 36 km frahinanden.
”Hvor gammel er han?” spørger Jan Skov Jensen og læner sigfrem mod det pulserende hjerte på skærmen. ”72 år,” svarerlægerne i Roskilde, og de tre vurderer i fællesskab diabetike-rens hjerte i funktion.
Inden telekonferencen fik patienten sprøjtet kontrastvæske indi karrene, så lægerne kan se, hvordan blodet fordeler sig.Kranspulsåren er mere end halvt stoppet et sted først iforløbet over hjertet. Det kan forklare, at manden i perioderoplever stærke smerter i brystet.
Jan Skov Jensen tilråder lægerne på Roskilde Amts Sygehus atsende patienten til Gentofte. Her vil han selv eller hanskolleger foretage en ballonudvidelse ved at føre et kateter medballon gennem pulsåren i lysken - op til hjertet.
Hurtigt svar og rigtig behandling
Alle hverdage kl. 13 holder hjertelægerne på Amtssygehusene iRoskilde og Gentofte telekonference, hvor de typisk vurderertre akutte patienter fra Roskilde Amts Sygehus.
Fremtidens sygehus
11”Vi er meget glade for ordningen, og det er patienterne også.For de får med det samme svar på, om de skal bypass-opereres,ballonbehandles på Gentofte eller behandles medicinsk,” sigeroverlæge og ph.d. Thomas Melchior. Han er den ene af to lægerpå hjerteafdelingen i Roskilde, der modtager akutte patienterfra Roskilde Amts øvrige sygehuse.
”Den helt store gevinst ved telekonference er, at patientenligger vågen og er med. Lægerne træffer en fælles beslutningog sætter den i værk med det samme. Alle sparer tid. Indenlænge regner vi med at give samme tilbud til FrederiksborgAmt og Hjerteafdelingen på Hillerød Sygehus,” siger Jan KystMadsen, som er ledende overlæge på Kardiologiske afdeling påAmtssygehuset i Gentofte.
Næste tiltag inden for telemedicin bliver konferencer, hvorlægerne ved hjælp af ultralyd vurderer hjerteklapper og derestæthed hos patienter på sygehuse i Roskilde og Frederiksborgamter.
”Der er langt færre af den slags tilfælde, men det er en vanske-lig beslutning, om der skal opereres eller ej. Så hvis vi kanhjælpe med at vurdere, om en patient i Hillerød eller Roskildehar brug for et indgreb, bliver forløbet både hurtigere ogbedre,” siger Jan Kyst Madsen.
Udslæt i indbakken”Vi sender problemet. Ikke patienten,” siger Bjørn Perrild, som erpraktiserende læge i Lyngby. Når han er i tvivl om diagnose ogbehandling af et udslæt eller et sår, tager han et digitalt billede afpatientens problem, som han sender med e-mail til hudlægernepå Amtssygehuset i Gentofte. De svarer ham inden for et døgn,medens der ofte er ventetid hos de privatpraktiserende hudlæger.
Hudlæge Claus Zachariae vurderer de fleste billeder på Amtssyge-huset i Gentofte. ”Vi kan foreslå lægen at sætte en behandling igang eller at få taget blodprøver. Skal patienten alligevel ses af enhudlæge, er forarbejdet gjort,” siger Claus Zachariae.
Han tilføjer, at ordningen giver hudlægerne på sygehusetmulighed for at spotte epidemier: ”Hvis vi pludselig ser enovervægt af bestemte infektioner i huden, kan vi varsko depraktiserende læger, så de er bedre klædt på til at diagnosticerevirus.”
Ordningen har fungeret siden 2002 og har foreløbig 12 praktise-rende læger tilknyttet. Lægerne på Amtssygehuset i Gentofte fårmellem 200 og 300 teledermatologiske henvendelser om året. Ogen evaluering viser, at tre ud af fire henvendelser resulterer i enhurtig og korrekt diagnose.
Telekonferencer er en hurtig og effektiv måde at dele viden på. Mangekolleger får på den måde glæde af ekspertisen hos kardiologerne i Gentofte.
Fremtidens sygehus
11
Fremtidens sygehus
12Det geriatriske teamGeriatrisk team er tværfagligt sammensat og består af læge, sygeple-jerske og fysioterapeut med specialviden inden for ældres sygdomme.
Alle ældre patienter, der indlægges på akut modtageafdeling, fårtilbud om geriatrisk vurdering. Vurderingen består af en samlethelbredsmæssig, funktionsmæssig og social gennemgang medhenblik på at lave en plan for den videre geriatriske behandling. Nårder er behov for det, overflyttes patienterne til det geriatriskesengeafsnit eller ambulatorium. Og er det muligt, følges patienternehjem, så den afsluttende behandling og træning kan foregå der.
Sygehusets andre afdelinger kan anmode om, at det Geriatriske teamtilser en ældre patient med kompliceret sygdomsbillede. Det kan give
Tværfaglig indsatsgiver ældre bedreforløb
et bedre grundlag for at vurdere mulighederne for overflytning,planlægge en udskrivelse eller aftale et opfølgende hjemmebesøg.Også de praktiserende læger kan bede om en geriatrisk vurdering afderes patienter i forbindelse med et hjemmebesøg. Her inddrageshjemmeplejen som regel også.
Formålet er at undgå unødvendige akutte indlæggelser. De kan imange tilfælde erstattes med undersøgelse og behandling i patien-tens eget hjem eller i det geriatriske daghospital.
Hver tredje patient, som indlægges på Amtssygehuset i Gentofte, erover 70 år, og hver anden sengedag på sygehuset går til ældre over 70år. I kommunerne i sygehusets optageområde tilhører kun hversyvende borger denne aldersgruppe.
Amtssygehuset i Gentofte prioriterer et godt forløb for sinemange ældre patienter højt. Der lægges vægt på hurtigudredning, effektiv behandling, genoptræning og forebyg-gelse. Det oplevede Rigmor Burg efter en alvorlig faldulykke ihjemmet.
Mindre end ét døgn tog det Akut medicinsk afdeling at sikre,at der ikke lå noget akut behandlingskrævende bag 87-årigeRigmor Burgs faldulykke. Hun lå på gulvet hjemme i stuen i tredage, før underboen hørte hendes banken i gulvet. Allefacetter af Rigmor Burgs helbred får nu et tjek af Geriatriskteam, og Geriatrisk afdeling genoptræner hende for at fore-bygge nye fald.
Undersøgelse af reflekser, følesans og muskelkraft viste ingentegn på, at en blodprop i hjernen var årsag til faldet. Blodprø-ver og EKG udelukkede blodprop i hjertet. Rigmor Burg fik medét stik taget blod til mange prøver. En såkaldt velkomstprofil,hvor laboranter rutinemæssigt og en gang for alle undersøgernyindlagte for blodmangel, infektioner, nyreproblemer,leverproblemer og væskemangel.
Akut afdeling udreder hurtigt
”Det er standardprocedure i vores såkaldte kvik-udredning, derforegår det første døgn. For 10 år siden varede sådan enprocedure let mange dage. Man var ikke bevidst om, hvorkostbare de dage var - både for den ældre og for samfundet,”siger ledende overlæge Ole Hamberg fra Akut medicinskafdeling.
I Rigmor Burgs tilfælde tog personalet desuden en prøve, somviste, at hun havde forhøjet indhold af muskelenzymer iblodet. ”Det tyder på let nedbrydning af muskelvæv og opstårofte, når man ligger længe på hårdt underlag,” forklarer OleHamberg.
Rigmor Burg manglede desuden væske og havde en mildurinvejsinfektion. En penicillinkur og næsten tre liter væskegennem drop rettede op på de skæve tal.
”Vi kunne konkludere, at hun ikke fejlede andet, som var akutbehandlingskrævende, men at hun var svært medtaget ogbehøvede behandling og genoptræning, før hun kunneudskrives til hjemmet. Derfor blev hun indlagt på Geriatriskafdeling,” siger Ole Hamberg.
Fremtidens sygehus
12
Fremtidens sygehus
13
Geriatrisk team samler de løse ender
På Geriatrisk afdeling gik man i gang med genoptræning ogvidere medicinsk behandling.
”Uheldet indikerer, at fru Burgs balance og styrke ikke varoptimal. Og tre dage på gulvet uden vådt eller tørt tærer ogsågevaldigt på et ældre menneskes kræfter,” siger sygeplejerskeElse Hansen fra Geriatrisk team, som vurderer ældre patienterpå alle sygehusets afdelinger.
Afdelingens medarbejdere undersøger Rigmor Burgs hjertenøjere. Pumpefunktionen er ikke helt i top. De ser også, om dekan gøre noget ved det hævede ben og de skuldersmerter, somstadig generer efter en trafikulykke for mange år siden.
Endelig tjekker medarbejderne kost og medicin, og de sikrersig, at Rigmor Burg ikke som mange ældre lider af begyndendedemens eller depression.
”Vi sætter også i værk, at fru Burg får et nødkald hjemme. Pålængere sigt tager vi en snak med hende, hendes familie ogkommunen om, hvor hun skal bo i fremtiden,” uddyber ElseHansen planen.
Rigmor Burg er glad for den behandling og omsorg, hun får,mens hun kommer sig.
”Jeg er normalt en stærk kvinde, men jeg har fået et chok. Detmærker jeg mere og mere. Der kan så let ske noget, ser jeg nu,”siger hun efter tre dage på Geriatrisk afdeling.
Tager ældres lidelser alvorligt
Geriatrisk team vurderer også ældre, der er så uheldige atbrække hoften ved et fald. ”Når Ortopædkirurgisk afdeling haropereret patienten, træder vi til. Vi spørger os selv, hvorfor denældre faldt, og undersøger, om patienten er underernæret,muskelsvækket eller fejlmedicineret,” siger Finn Rønholt,ledende overlæge på Medicinsk geriatrisk afdeling.
Allerhelst vil teamet ind, inden det går galt. ”Hvis kommuneninddrager os, kan vi hjælpe med at udrede svage, ældremennesker ambulant. Ofte kan dele af undersøgelsen foregå ipatientens eget hjem, hvor den ældre er tryg og afslappet,”siger Finn Rønholt.
Før slog sundhedsvæsenet mange af de ældre borgeresklassiske problemer hen som aldersbetingede lidelser, som demåtte lære at leve med. Men den holder ikke længere,pointerer Else Hansen.
”Det betaler sig at udrede alle løse ender. Mange ældre liderfor eksempel af depression. Det er ofte let at behandle, ogpatienten får en langt bedre livskvalitet.”
Rigmor Burgs udskrivning frasygehuset planlægges i god tid.
Fremtidens sygehus
13
Fremtidens sygehus
14
se underligt ud, at han både får kalorieholdig kost og ekstraenergidrikke. Men er han alvorligt syg og skal gennem enbelastende behandling og evt. operation, som kræver mangeugers indlæggelse, ved vi, at han vil komme til at tabe sig meget.Derfor forebygger vi straks.”
Specialmad til specialpatienter
Patienter med specielle behov bliver også screenet, så de ikkeblot bespises som en stor ens gruppe. Der skal være stor forskelpå kosten til fx alvorligt syge diabetikere, småtspisende ældre,patienter med tyggebesvær og patienter på intensiv afdeling.
”Intensive patienter bliver nogle af de første, der får tilbudt kostpå frost, som vi er i fuld gang med at udvikle. Mange intensivepatienter er slet ikke vågne, når buffeten er på afdelingen. Hidtilhar de fået sandwich og mælkeprodukter til næste måltid. Medfrosne retter kan personalet varme en rigtig middagsret, netopnår patienten har lyst til at spise,” siger Birthe Palmvig.
Patienter spiser mere fra buffet
Kirsten Koudal har i næsten 20 år været cheføkonoma påsygehuset og er nu leder af den fælles serviceafdeling. Hunmener, at kravet til kosten i fremtiden også vil komme frapatienterne.
”Jeg tror, at alle patienter i løbet af få år har en mening ommaden. På samme måde som alle har en mening om rygning.Folk ved, at mad har en effekt på kroppen, og derfor har de ogsåspecifikke ønsker,” siger hun.
Birthe Palmvig fortæller, at patienter allerede ønsker samtalermed diætister. Hun tror desuden, at også pårørende i fremtidenvil fokusere på kosten som en del af behandlingen.
”De fleste pårørende oplever det meget positivt, når patienterspiser. Og fra afdelingerne ved vi, at patienterne faktisk spisermere nu, end da vi kun serverede gammeldags sygehusmad.Mange får lyst til at prøvesmage, når de står ved en duftendebuffet,” siger Birthe Palmvig.
Patienter får normalt kun dækket 75 pct. af deres energi-behov, mens de er indlagt. Derfor screener sygehuset nu allepatienters ernæringstilstand og tilbyder kost tilpasset denenkeltes behov. Læger, sygeplejersker, diætister og økono-maer i tæt samarbejde om fremtidens sygehusmad.
Oksekød brunet med friske pastinakker og persillerødder, kogtmørt i vin med krydderurter og serveret med kartofler. Tildessert ovnbagte blommer med kanel.
Lyder det fristende? Så er Amtssygehuset i Gentofte det rettested at være indlagt. Denne variant af den klassiske institu-tions-oksesteg med kartofler og sovs er en typisk del af mid-dagstilbuddet til medicinske patienter. På buffeter på hverafdeling kan patienter vælge endnu en middagsret – fxlimemarineret laks med løse ris. Og så er der sandwich, salat,suppe, frugtgrød og yoghurt.
De nye retter fra sygehusets centralkøkken skal sammen meden netop påbegyndt ernæringsscreening af alle patienter retteop på det velkendte problem, at patienter taber sig, mens de erindlagt. Screeningen er en del af sygehusets akkreditering.
”Vi ved, at mad er afgørende for sundheden og patientershelbredelse. Når kostens betydning bliver videnskabeliggjort,får den samme lægelige valør som medicin. Jeg vil gerne havepatienternes vægt og højde ind i laboratoriets edb-system, såværdier fra tidligere indlæggelser følger patienten på sammemåde som blodprocenten og andre laboratorieværdier,” sigerSteen Stender, ledende overlæge på Klinisk biokemisk afdelingog medlem af sygehusets kostudvalg.
God mad og energidrikke forebygger vægttab
Køkkenet har ansvaret for den ernæringsmæssige og gastro-nomiske side af sagen. Desuden skal diætister og økonomaerundervise plejepersonalet i kostens betydning ud fra deenkelte patienters screeninger.
Ledende diætist Birthe Palmvig siger: ”Vores vigtigste opgaveer at forebygge fejl- og underernæring. Hvis en overvægtigeller normalvægtig patient bliver indlagt, kan det umiddelbart
Ernæring fårsamme statussom medicin
Fremtidens sygehus
15
Screening spotter risiko-patienterPlejepersonale screener alle patienters ernæringstilstand senest 24timer efter indlæggelsen.
Den primærDen primærDen primærDen primærDen primære scre scre scre scre screeningeeningeeningeeningeening består af fire spørgsmål:Hvad er patientens vægt og BMI?Har patienten tabt sig utilsigtet de seneste tre måneder?Har patienten haft mindre appetit den sidste uge?Er patienten svært syg?
Patienter med normalt BMI, der svarer nej til spørgsmålene, bliverscreenet på samme måde hver uge under indlæggelsen. Patienten skalgennemgå en udredende screening, hvis BMI er under 20,5, eller hvishan eller hun svarer bekræftende på et eller flere af spørgsmålene.
Den sekDen sekDen sekDen sekDen sekundærundærundærundærundære scre scre scre scre screeningeeningeeningeeningeening er bygget op over et pointsystem, derblandt andet måler på BMI, patientens alder, stressfaktorer etc. Erpatientens score for høj, sætter afdelingen en egentlig ernæringsterapii værk for at forebygge under- og fejlernæring under indlæggelsen.
Første skridt er en tredages registrering af alt, hvad patientenspiser og drikker – fra morgenmad til posen med Twist-chokoladerfra besøgende.Dernæst ordinerer lægen patientens kost. Plejepersonalet tilbyderpatienten mad ud fra lægens anvisninger. Køkkenet skal sørge for,at alle patienter får mulighed for at få netop den mad, de har brugfor ernæringsmæssigt – og samtidig skal det gerne smage godt.Patienten bliver vejet mindst tre gange om ugen.
Ernæringsterapi-programmet fortsætter, mens patienten er indlagt.Drejer det sig om småtspisende, ældre mennesker, fører hjemmeplejenprogrammet videre hjemme hos patienten.
Sund og nærende mad erafgørende for hurtig helbredelse.Derfor går sygehuset ogsåvidenskabeligt til værks, når detgælder ernæring.
Fremtidens sygehus
15
Fremtidens sygehus
16
Veltrimmedepatientforløb
Fra bilfabrikker til sygehuseLeanmetoden er udviklet i USA,men er især blevet kendt viajapanske Toyota, der har brugtden til at strømline bil-produktionen. Fra industrien ermetoden godt i gang med atsprede sig – også til service-virksomheder. På sygehusområ-det er nogle af de centrale ideer:
At reducere al visuel støj –rod på hylder, i skuffer, skabeog på gulv. Smid ud medhård hånd.Kritisk at gennemgå alleprocesser omkring patient-undersøgelser og operatio-ner. Er alle trin nødvendige?Skær overflødige møder,overflødige prøver ogoverflødige ventetider bort.
Nøje at analysere patientensvej gennem systemet fraførste undersøgelse til sidsteopfølgende samtale. Er der fxunødige ventetider under-vejs?
Logiske arbejdsgange i alle leder en væsentlig del af et godtpatientforløb.
Fremtidens sygehus
16
Fremtidens sygehus
17Lean betyder slank eller trimmet. Og så er det navnet på enmetode, der strømliner et patientforløb ved at skære alleoverflødige arbejdsgange bort. Det ved medarbejderne påSammedagskirurgisk afsnit, der har fået sat hverdagen påoperationsgangen i system. Filosofien breder sig nu til andredele af sygehuset.
Lean handler om at sætte ting i system. At patienter kommerpå operationsbordet til tiden, at vognen med instrumenter,bandager og vattamponer står klar på stuen, og at personaletgør det samme.
Lean indebærer også, at rengøringspersonalet er klar straksefter operationen, så næste patient kommer til efter et be-stemt antal minutter. Desuden betyder lean, at alle arbejds-processer er renset for unødige pauser, og personalet sparetfor unødige skridt. Og så bestemmer lean, at reoler, skabe ogskuffer kun må rumme det helt nødvendige.
Mange operationer om dagen
Sammedagskirurgisk afsnit 1201 på Amtssygehuset i Gentoftehar netop gennemført et leanprojekt med hjælp fra konsulen-ter og medarbejdere fra alle faggrupper. Projektet skulle skabestrømlinede patientforløb, undgå udsættelser og aflysningeraf operationer og eliminere unødig ventetid i løbet af dagen.
Resultatet er blandt andet, at de seks specialer, som operererpå afsnittet, skal nå et bestemt antal operationer hver dag. Foreksempel skal gastrokirurgerne operere fire patienter hvermandag.
Anæstesioverlæge Vagn Højkjær Larsen glæder sig overresultatet og mener, at afsnittet kan nå endnu længere. ”Vi børgennemgå alle detaljer i vores arbejdsgange, så vi måske kanskære endnu mere spildtid væk. Vi arbejder hele tiden fremmod at blive bedre. Men nu skal alle arbejdsgange førstfungere optimalt, så vi kan nå vores mål hver dag,” siger hanog henviser til personalegruppernes forskellige og heltnødvendige opgaver.
Kirurgerne skal holde tiden. Hospitalsmedhjælperne har cirka15 minutter til at gøre stuerne rene mellem operationer.Plejepersonalet må hurtigt efter operationen hjælpe patien-terne op at gå, så de som planlagt kan tage hjem sidst påeftermiddagen.
Vogne klar dagen før
Afsnittets sygeplejersker har lagt nogle arbejdsgange helt omfor at være på forkant med de mange operationer.
”Vi plejer at pakke vogne med udstyr til operationsstuerne ommorgenen, når vi har set patientlisten. Nu ser vi listen omeftermiddagen og gør vognene klar dagen i forvejen. Vi sørgerfor, at alt nødvendigt kommer med til stuen, så personaletsjældent skal hente noget i depotet under en operation,” sigerassisterende afdelingssygeplejerske Lotte Risager Larsen.
Afsnittet arbejder på flere fronter videre med lean og harbesluttet at sætte tilbagemeldinger fra patienterne i system.Hidtil har patienter selv ringet til afdelingen med spørgsmålog kommentarer. Nu vil hver patient bliver ringet op af en lægeeller sygeplejerske dagen efter operationen og oplysningerneblive samlet i et computerprogram. Afsnittet kan bruge desystematiserede erfaringer til at komme komplikationer iforkøbet. Desuden vil proceduren mindske antallet af telefon-opkald til afsnittet.
Booking er leanet til benet
Sekretærerne, som svarer de mange opkald, har oplevet en storomvæltning gennem leanprojektet. Mens operationer tidligereblev booket på de respektive afdelinger og ambulatorier, harsekretærerne på 1201 nu ansvar for al booking. Det giver bedremulighed for at få patienter ind på et afbud. Og det giver 40pct. flere telefonopkald på kontoret.
Lean på hele sygehuset”Vi vil gøre lean til en del afvores organisationskonceptfor Det Ny Gentofte. Lean-ideerne er tænkt ind i voresnye bygning, og to medarbej-dere i Økonomi- og planlæg-ningsafdelingen fungererallerede som internekonsulenter.”
Det siger vicedirektør ErikJylling, som har fulgt syge-husets lærestykke udi leanpå Sammedagskirurgiskafsnit.
”Ret beset handler det omsund fornuft. Vi skal brugeden viden, der er i organisa-tionen, til at få de bedstmulige og mest strømlinedepatientforløb. Allerede nuhar ringene fra afsnittetspredt sig, så blandt andreKardiologisk afdeling af egendrift har iværksat etleanprojekt,” siger han.
Han understreger, at leanikke er et spareprojekt, menen metode til at få mere forde samme penge.
Fremtidens sygehus
18
Over 400 medarbejdere løser en lang række serviceopgaver,der er helt afgørende for et velfungerende sygehus. Nu har dekoordineret kræfterne for at yde personale og patienter enbedre service. Holdånd og uddannelse er vigtige ingredienseri den nye afdelings filosofi.
Et højere serviceniveau og større faglig stolthed blandtmedarbejderne. Det er nogle af de foreløbige resultater afsidste års fusion mellem sygehusets centralkøkken, rengø-ringsafdeling og portør- og piccolinecentral. Med 425 medar-bejdere er det nu den største afdeling på Amtssygehuset iGentofte.
”Vi er den eneste afdeling, der har medarbejdere i hver enestekrog på sygehuset. Vores medarbejdere har mange opgaver ogmeget forskellige faglige baggrunde. Derfor er et fællesgrundlag så meget desto vigtigere. Og vi er enige om, at vi villevere den bedst mulige service til patienter og personale hvereneste dag,” siger servicechef Kirsten Koudal.
Ét telefonnummer til alle funktioner
Hun tager ”service-løftet” meget alvorligt og har derforsammen med MED-udvalget besluttet at indføre en rækkekonkrete ændringer.
Blandt andet etablerer Serviceafdelingen et call-center, såsygehusets andre afdelinger kun skal bruge ét telefonnummer,uanset om de har brug for mælk, rene senge eller pudevår. Detgør ikke bare arbejdsgangene nemmere, men også servicenbedre, mener Kirsten Koudal.
Et andet tiltag er to sengeredningscentraler, som åbner i løbetaf foråret. Formålet er både at forbedre rengøringen og atoptimere arbejdsgangene. Det sker ved at samle alle senge icentralerne og derfra levere dem til afdelingerne. Her kan lifteløfte sengene så højt, at rengøringspersonalet også kan gøregrundigt rent på undersiden af sengen uden at skade ryg ognakke. Dampsystemer i centralerne gør, at de elektriskesystemer i sengene ikke bliver ødelagt af rengøringen.
Én indgang til al service
Et tredje konkret tiltag skal skabe en god stemning internt iServiceafdelingen og i omgangen med patienter og personalepå de afdelinger, hvor medarbejderne er. MED-udvalget harbesluttet at skrive et koncept for pli, som alle skal efterleve.Det går først og fremmest ud på at tale ordentligt til hinandenog optræde som gode ambassadører for afdelingen og forsygehuset.
Holdånd på tværs af faggrupper
Siden fusionen har ledelse og tillidsfolk ensrettet personale-administrationen og udarbejdet politikker for ferie, fravær,ansættelser og opsigelser. For eksempel ansætter rengørings-funktionen nu kun nye medarbejdere to gange om måneden istedet for flere gange om ugen.
Medarbejdere og ledelse er enige om, at den nye samledeafdeling giver både team-ånd og større faglig stolthed. Detkom til udtryk, da Serviceafdelingens medarbejdere skulle løseden første store tværfaglige opgave: sygehusets nye kost-koncept. Det indebærer buffetservering på alle afdelinger, ogdet involverer alle faggrupper til blandt andet anretning ogtransport af buffetvogne.
”Aldrig før har så mange faggrupper løftet så stor en opgave iflok – og endda med succes. Vi blev med ét slag meget synligepå sygehuset,” siger Kirsten Koudal.
Kim H. Olsen, der er konstitueret chefportør, var portørernestillidsmand i fusionens første år. Han siger om den nyeafdeling: ”Vi har medansvar og indflydelse. Derfor tager vistørre ansvar. Det betyder blandt andet, at vores sygefravær erfaldet.”
Også rengøringspersonalet oplever forandringer, fortællerLiselotte Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant for hospitals-medhjælperne. ”Vi vil være mere synlige og vil for eksempelgerne lægge et visitkort hos de patienter, der er til undersø-gelse, når vi gør rent. Så kan de se, at vi har været der,” sigerhun.
Fremtidens sygehus
19Uddannelse til alle
Det Ny Gentofte lægger vægt på, at både medarbejdere ogledelse løbende kan uddanne sig. Kirsten Koudal regner med,at det mindsker sygefraværet og får medarbejderne til at blive.”Der er meget stor nedslidning blandt de hospitalsmedhjæl-pere, der gør rent. Derfor er det vigtigt, at vi både underviserdem i at gøre rent på den rigtige måde og udvikler nye uddan-nelsestilbud, så de også kan få nye opgaver,” siger hun.
Det er blandt andet planen at tilbyde et kursus i synligrengøring, så medarbejderen lærer at være synlig og imøde-kommende - både over for patienter og personale.
Afdelingen har også besluttet, at alle fastansatte hospitals-medarbejdere i rengøringsfunktionen skal have et grundkur-sus i erhvervsrengøring inden for det første år af deres ansæt-telse.
Ufaglært køkkenpersonale kan få levnedsmiddelcertifikat oguddanne sig til køkkenassistenter.
Også portørerne videreuddanner sig. Som det eneste sted ilandet har Amtssygehuset i Gentofte uddannet portører tilsåkaldte plejeportører, der tager sig af lettere plejeopgaver.
Transport af forsyninger, linnedmv. er blot en af opgaverne i en nyfælles Serviceafdeling.
Fremtidens sygehus
20
”Vi takker for Deres klage”Alle patienter, der klager over Amtssygehuset i Gentofte,bliver indbudt til et møde, så sygehuset kan lære af klagerne.Systematiseret klagebehandling skal sætte fokus på patien-ternes tilfredshed, der er en vigtig målestok for sygehusetssamlede kvalitet. Mange nye indsatser skal give mere til-fredse patienter.
”Der er sikkert ansat dygtige læger på denne afdeling, menpatienten ser dem så godt som aldrig. De pisker frem ogtilbage, men de følger slet ikke patienten. Daglig stuegangmed orientering om helbredstilstand og behandling er en by iRusland.”
Sådan skrev en 65-årig mand, der var indlagt i seks dage, oghan uddybede sin klage med et forslag: ”I må ændre denhåbløse struktur og lave en ny, hvor den samme læge følgerpatienten i det omfang, det er muligt, så læge og patient ved,hvilken behandling der er igangsat og forløbet af denne.”
Kort efter klagen indbød afdelingsledelsen manden til ensamtale, hvor han fik lejlighed til at uddybe sine iagttagelser.Og den fremgangsmåde er standard for alle klager, sygehusetmodtager. Det drejer sig om cirka 180 klager fra de næsten100.000 patienter, sygehuset behandler hvert år.
”Når patienter klager, skriver vi nærmest ’tak, fordi De klagede’.Klageren har overskredet en barriere af ligegyldighed ogskriver med en berettiget forventning om, at vi gør noget ved
Respekt og almindelig høflighed skal altid kendetegne personalets mødemed patienterne. Det er desværre endnu ingen selvfølge i sygehusvæse-net.
Alle afdelinger opdaterer informationer om sygdomme og behandlingerefter et fast system, og brochurer til patienterne får et ensartet ogbrugervenligt layout.
sagen. Og mange klager rummer en vigtig viden, som vi kan ogskal lære af,” siger vicedirektør Torben Laurén.
Klagen har været medvirkende til at skærpe sygehusets fokuspå kontaktperson-ordningen.
”Patienterne skal vide præcist, hvem de skal tale med, så vi kantage tingene i opløbet. Det er en helt berettiget forventninghos patienterne, at en læge og en sygeplejerske har et særligtansvar for det samlede forløb,” siger Torben Laurén. Hanoplyser, at sygehuset har udbredt kontaktperson-ordningenyderligere og gør mere ud af at oplyse patienterne om den.
Sygehuset sætter også fokus på medarbejdernes adfærd ogharmoniserer designet og indholdet i de flere hundredebrochurer til patienterne. Også de afsluttende samtaler medpatienterne skal i fastere rammer.
Sygehuset lever af tilfredse patienter
Vicedirektør Erik Jylling forklarer, at patienttilfredsheden erden målestok, sygehuset skal bruge på sig selv. ”Hvis ikke voresservicemæssige kvalitet er lige så høj som den faglige kvalitet,er vi lige vidt. Det er helhedsindtrykket, der brænder sig ind ipatientens bevidsthed,” siger han.
Af samme grund har sygehuset skudt et kulturprojekt i gang.Mange klager har kredset om medarbejderes mangel på plieller indføling.
Fremtidens sygehus
20
Fremtidens sygehus
21Mange indsatser for tilfredse patienter
Fokus på pli og høflighedPå jævnlige møder diskuterer medarbejdere, mellemledere ogafdelingsledelser medarbejdernes kontakt med patienterne. Enstor del af klagerne handler om medarbejderes opførsel og pli.
Evalueringer afslører informationshullerSom en del af akkrediteringsprocessen undersøges det gennemjournalaudit og selvevalueringer, om personalet informererpatienten ordentligt, og om patienten har en kontaktperson.
Styr på brochurerSygehuset standardiserer flere hundrede forskellige brochurer,som patienter automatisk modtager med indkaldelsespapirerne.Alle afdelinger skal opdatere informationer om sygdomme ogbehandlinger efter et fast system, og brochurerne får et ensartetog brugervenligt layout.
Skriftlig information om kontaktpersonerAlle patienter modtager skriftlige oplysninger om, hvem derfungerer som deres kontaktpersoner. Det kan enten være i form afvisitkort, en brochure eller fx en tavle ved sengen, så også depårørende altid har adgang til oplysningerne.
Afsluttende samtaler i faste rammerSygehuset lægger indhold, form og tidspunkt for de afsluttendesamtaler i faste rammer. Hvis samtalen fx ikke foregår på selveudskrivelsesdagen, oplever mange patienter den ikke som enafsluttende samtale. Der lægges allerede i velkomstbrochuren optil den afsluttende samtale.
Det visuelle indtrykSelv om sygehusets bygninger er gamle, skal patienterne oplevede fysiske rammer så indbydende som muligt. Derfor blivermange gange og sengestuer malet, og køkkener, toiletter ogkontorer bliver nyindrettet.
Klagebehandling på fire niveauer1. Afdelingsledelse eller vicedirektør indbyder klagere til møde
og giver derefter et skriftligt svar.2. Afdelingen diskuterer på et møde, hvad man kan lære af
klagen.3. Sygehuset registrerer alle klager for at kunne finde uhensigts-
mæssige tendenser, som der skal gøres noget ved.4. Sygehusdirektionen bruger klagerne til at analysere og udvikle
sygehusets kultur.
Konkurrence blandt afdelingerneSygehusets egen undersøgelse af patienttilfredshed bruges ogsåtil at uddele præmier til de bedste afdelinger, igen for at ansporetil benchmark og læring.
”Vi har nok af og til været for selvtilstrækkelige i kontaktenmed patienterne, og derfor arbejder vi med kulturen. Vi skalvære mere dus med de patienter, der foretrækker dét,” sigerErik Jylling. Han lægger ikke skjul på, hvorfor man på sygehu-set er så nysgerrig efter at komme i bedre kontakt medpatienterne og høre deres mening.
”Patienternes tilfredshed er en dom, der ikke kan appelleres.Sygehusets overlevelse afhænger af den. Det er vores opgaveat tilpasse os patienternes krav og forventninger - og ikkeomvendt. Derfor må vi være parate til at vende enhver sten ibestræbelserne på at komme patienterne i møde,” siger han.
Amtssygehuset i Gentofte foretager således også sine egneundersøgelser af patienternes tilfredshed – som supplementtil de traditionelle amtslige og nationale spørgeskema-undersøgelser. Det sker dels for at kunne reagere hurtigere ogmere præcist på eventuelle problemer, dels for at sikre ettilstrækkeligt stort materiale til at vurdere patient-tilfredsheden på afdelingsniveau.
Undersøgelserne gennemføres af det private firma ZiirsenResearch, der telefoninterviewer et tilfældigt udvalg på cirka500 patienter, tre uger efter de er udskrevet. Derudoverdybdeinterviewer firmaet et mindre antal af de patienter, derenten er særlig kritiske eller særlig positive.
Alle patienter orienteres ved indlæggelsen om, at de får en afsluttendesamtale, når deres ophold på sygehuset er slut.
Fremtidens sygehus
21
Fremtidens sygehus
22
Skitse til placering af Hjerte/lunge/kar-patientklynge mednem adgang til billeddiagnostik,Kard. lab. og operation/intensiv.
Ny hovedindgang for planlagtepatienter, fødende og pårørende.P-kælder.
Akutområde med integreretlægevagt/skadestue, modtage-afsnit, børnemodtagelse, nemadgang til operation/intensiv/billeddiagnostik osv.
Billeddiagnostisk afdelingog Kard. lab.
Adgang til akutområde forgående/selvhenvendere
Ny indkørsel reserveretfor akutte transporter
A KUTVEJ
A KUTVEJ
AKUTVEJ
Fremtidens sygehus 2015
Regionens mestfleksible sygehusi 2015
En renovering vil gøre Amtssygehuset i Gentofte super-fleksibelt og understøtte visionen om fremtidens sygehus.Første etape er begyndt og omfatter fire nye sammenhæn-gende behandlingsbygninger, der er indflytningsklare i 2009.Anden etape er skitseret i en foranalyse fra 2003. Følgessygehusdirektionens plan, vil de fysiske rammer i 2015 passeperfekt til det organisationskoncept, sygehuset allerede ergodt i gang med at indføre .
Et nyt akutområde i syd, en ny markant hovedindgang i nord med foyer,butikker, cafe/kiosk og uddannelsesfaciliteter. Det er nogle af dearkitektoniske ingredienser i visionen for Det Ny Gentofte som fremti-dens sygehus - hvis det står til sygehusets direktion.
Fremtidens sygehus
23
Tekniketage
Klinisk biokemisk afdeling med centrale vente-faciliteter. Stueetage øst- og vestfløj
Operationsafsnit på 1. og 2. sal,øst- og vestfløj
Opvågningsafsnit
Intensive senge på 1. og 2. sal,øst- og vestfløj
Ambulatorier,øst- og vestfløj
Cafe og kiosk
Hovedindgang ogpatientinformation
Handicap-P, taxaafsætning,patienttorv
Nye behandlingsbygningerklar i 2009
Fire nye bygninger samler alleoperationsstuer, intensiv- ogopvågningssenge.Operationsstuer blivermultifunktionelle, såsygehuset kan modtage nyespecialer og ændre pånuværende.En specialiseret højteknolo-gisk operationsstue indrettesspecielt med tilhørendeteknik- og auditoriefaciliteter.Behandlingsbygningerne fårdirekte adgang til senge-afdelinger på samme etage.Arkitekt: C.F. Møllers Tegne-stue. Bygherrerådgiver: COWIA/SByggestart: 2006. Indflyt-ningsklar: juni 2009.Pris: 313 millioner kr.
Kortere og mere effektive patientforløb, højere sikkerhed forakutte patienter og et mere fleksibelt sygehus, der hurtigt kanændre fordelingen af specialer efter regionens behov. Det ertre af mange fordele, som en renovering af Amtssygehuset iGentofte vil give sine patienter og hele sygehusregionen.
Første etape er bevilget og skudt i gang med byggeriet af defire nye, centrale behandlingsbygninger midt i det eksiste-rende sygehuskompleks. De indvies i 2009. De øvrige ombyg-ninger kan ifølge sygehusdirektionens visionsplan væregennemført seks år senere. De omfatter først og fremmest:
et samlet akutområde i matriklens sydlige endeen ny tilbygning i nord, der bliver hovedindgang forplanlagte behandlingeren gennemgribende renovering og modulopdeling af allesengeafdelinger.
Det gør Amtssygehuset i Gentofte til regionens mest fleksiblesygehus, vurderer sygehusdirektør Henning Daugaard.
”Vi er parate til at spille med i specialeplanlægningen i RegionHovedstaden såvel nu som på fem og ti års sigt. Vi vil i princip-pet kunne modtage alle specialer, fordi vi i 2009 har multi-funktionelle operationsstuer og intensivfunktioner. Og i 2015vil alle vores sengeafdelinger hurtigt kunne indrettes til skif-tende behov. Vi kan stille op til hvilken som helst sygehus-model, uanset om den kræver blandede eller højtspecialise-rede funktioner på de enkelte sygehuse,” siger vicedirektør ErikJylling.
”Den øgede fleksibilitet vil desuden gavne det samspil medvores eksterne samarbejdspartnere, som vi satser på at giveendnu højere prioritet fremover,” supplerer vicedirektør TorbenLaurén.
Nyopererede direkte til sengestuer
Allerede nu gennemfører sygehuset udviklingsplanen Det NyGentofte, der indretter organisationen efter korte, effektivepatientforløb og skånsomme behandlinger. ”Bruger RegionHovedstaden vores visionsplan for renoveringen, vil rammernemodsvare den nye organisation,” siger Henning Daugaard.
Alle sengeafdelinger vil fx få adgang til de nye behandlings-bygninger, så personalet kan køre nyopererede patienterdirekte til sengestuerne. I dag er patienttransporten oftebesværlig, fordi operationsstuerne ligger spredt over helesygehusområdet.
I det nye sygehus vil specialer, der bruger beslægtedebehandlingsteknikker, ligge i såkaldte patientklynger. Someksempel giver Erik Jylling klyngen P-R-B-Y, hvor bogstavernestår for Kardiologisk, Thoraxkirurgisk, Karkirurgisk og Lunge-medicinsk afdeling. ”De arbejder sammen om patientforløb,og det har vi tænkt ind i det renoverede sygehus. Afdelingernedeler mange patienter, og de bruger fælles operations- ogbehandlingsteknikker,” siger Erik Jylling.
Fremtidens sygehus
24
Kontorer/uddannelse/forskning
Sengeafsnit
Dagbehandling/ambulatorier
Kælder/logistik
Sengeafsnit
Nedkørsel til P-kælder i treunderetager under tilbygning
Patientundervisning,uddannelse, Learning Lab,forskningsfaciliteter
Ambulatorier, dagbehandling,patientskoler
Ny hovedindgang med foyer ogpatientinformation. Cafe, kiosk,butikker, evt. private klinikker,kommunale sundhedstilbud,sundhedsfremmetilbud osv.
Udendørsfaciliteter til ophold,træning m.v. Nem adgang tilkiosk og cafe i nybygning
Hurtig adgang til operation ogintensive senge i nybygning
Nem adgang til relevantambulatorie for patienter ogpårørende
Ny hovedindgang 2015
Funktionsopdelte etager 2015Ifølge renoveringsplanen får de nuværende bygninger lettilgæn-gelige ambulatorier i stueetagerne, sengeafdelinger på første oganden sal, mens kontorer og forskningsfaciliteter placeres påtredje sal.
Alle sengegrupper bliver indrettet ens med syv sengepladser, oghver stue får bad og toilet. To grupper med tilsammen 14 senge fårfaciliteter til aftenbemanding, og patienterne får spise- ogopholdsstue. Fire grupper på 28 senge udstyres med faciliteter tilnatbemanding, medicinrum, depot, modtagelse/reception ogsamtalerum. En klynge på 56 senge får også træningsfaciliteter.Kardiologisk, Thoraxkirurgisk, Karkirurgisk og Lungemedicinskafdeling kan fx udgøre en dobbelt patientklynge med 2 x 56 senge.
Den fleksible modulopdeling var en krumtap i foranalysen fra2003, og i sygehusdirektionens visionsplan gøres den numeget konkret: Føres planen ud i livet, vil en patient opleve, atsenge, ambulatorium, operationsstue, kontaktlæge, kontakt-sygeplejerske og andre medarbejdere befinder sig i den sammedel eller klynge af sygehuset.
Akutte og planlagte patienter får hver sin indgang
Et sygehus skal sørge for, at akutte patienter kommer direkte ibehandling, og al unødig transport af meget syge patienterundgås. Det tager den skitserede renovering højde for ved atsamle alle akutte funktioner i sygehusets sydende. Sygehus-direktionens visionsplan udmønter her en idé, der allerede blevknæsat i den foranalyse, der blev politisk behandlet i 2003, førman besluttede at sætte renoveringsprocessen i gang.
Skadestue og lægevagt bliver integreret og indrettes i dennuværende administrationsbygning med direkte adgang til
akutte sengeafdelinger i en af de nuværende nybygninger. Alleambulancer får i planen én central indkørsel i stedet for atskulle bringe patienter til mange forskellige afdelinger. Detgiver større sikkerhed for akutte patienter, forventer TorbenLaurén.
”Nybygningen giver mulighed for at få styr på de akuttefunktioner, der udgør to tredjedele af vores aktiviteter, og somi dag er spredt over hele matriklen. Dermed får vi bedre oghurtigere diagnostik og lynhurtig visitation. Når patienterneskal køres mindre rundt, øger vi også patientsikkerheden,”siger han.
Det er en del af visionen, at syge-huset får ny hovedindgang forpatienter til planlagt behandling,pårørende, fødende osv. Hovedind-gangen kan indrettes i en tilbyg-ning i sygehusets nordlige ende.Bygningen kan oplagt indeholdetilbud som patientskoler ogpatient-strøg med butikker.
Bygningen bliver en ny, entydighovedindgang og kan bygges ogindrettes alt efter det konkretebehov. Den får ikke nye senge,men hovedvægt på ambulantefunktioner. Første, anden og tredjesal kan bruges til auditorier,forskningslaboratorier oguniversitetsfunktioner.
Fremtidens sygehus
25
AKUTVEJ
Administration oglægevagt-værelser
Gentofte som fokuseret akutsygehus
Bygningen, der i dag huser administrationen, bliverankeret i det nye akutsygehus. Her integreres lægevagtog skadestue. I tilknytning hertil er det planen at opføre encentral ambulanceindkørsel med direkte adgang til sygehusetsøvrige bygninger via en gangbro i 1.-sals-plan. Dermed når akuttepatienter hurtigt frem til enten skadestue, intensive sengeafsnit elleroperationsbordet i de nye behandlingsbygninger. Det nye akutområde vilogså indeholde akutmedicinske og kirurgiske modtagefunktioner samtbørnemodtagelse og relevante vagtværelser.
Integreret lægevagt/skadestue
Adgang for gående/selvhenvendere
Ambulancetilkørsel medgangforbindelse til lægevagt/skadestue og øvrige sygehus viagangforbindelser
Adgang til intensive afsnit ogoperation i nybygning
Ny indkørsel fra Kildegårdsvejreserveret til akut transport
Akutte medicinske og kirurgiskemodtageafsnit, børnemodtagelse
Billeddiagnostisk afdeling ogKardiologisk laboratorium
Akutte ambulancer tilkardiologisk behandling
Akutsygehuset 2015
Fleksibelt sygehus sparerpengeEn foranalyse anslog i 2003, aten samlet renovering afsygehuset vil koste 1,45 mia. kr..Beløbet inkluderer den nybyg-ning til 0,3 mia kr., der érigangsat. Den samlede pris forrenoveringen vil udgøre mindreend ét års udgift til at drive
sygehuset. Sygehuset vil tilgengæld spare Region Hovedsta-den for en række udgifter,vurderer sygehusdirektørHenning Daugaard. Han tørnæsten garantere, at enrenovering, der følger sygehus-direktionens visionsplan, vil giveen langt mere effektiv udnyttelseaf anlægskronerne:
Multifunktionelleoperationsstuer og senge-afdelinger gør det billigere atbygge og nemt at flyttespecialer.Standardiserede bygnings-mæssige løsninger er lette atanlægge og vedligeholde.
Kortere liggetider og flereambulante behandlinger gørdriften billigere.Bedre logistik og tætsamarbejde mellemspecialer i klynger giver ogsåbilligere drift.
Fremtidens sygehus
26 Forming a hospitalfor the futureCopenhagen University Hospital Gentofte is in the process ofdesigning a hospital model that meets the requirements oftomorrow in terms of gentle therapeutic methods and shortpatient processes. The vision builds especially on setting upstrong treatment and research networks. And new buildingsand large-scale renovation are to create a more contemporaryframework for a modern organisation.
Gentle therapeutic methods represent a medical cornerstoneof the hospital strategy Det Ny Gentofte (The New Gentofte).In all areas, the hospital’s goal is out-patient settings orshorter hospital stays. With this aim, the hospital’s physiciansconduct intensive research in minimally invasive diagnosticsand therapeutic methods. This applies in fields such ascardiovascular and cancer surgery, which are areas in whichCopenhagen University Hospital Gentofte ranks as one of theleading hospitals in Denmark.
The hospital’s ambition is for all medical specialities toconduct research on an international level. At the same time,our interdisciplinary research is strengthened through theestablishment of Forskningens Hus (House of Research),whose mission includes the coordination of research inlifestyle-related diseases. All areas share one common goal:that new evidence-based know-how should as quickly aspossible benefit the patients in the form of high professionalquality, short hospital stays and faster rehabilitation.
The networking hospital
With the aim of creating a coherent process for the patient,Copenhagen University Hospital Gentofte seeks to systema-tically build strong interdisciplinary collaboration about eachindividual patient. This applies to areas such as scar treatmentin which specialists from four departments collaborate in aninterdisciplinary scar treatment centre. In this way, we providea more efficient and faster treatment for the large number ofpatients with complicated leg wounds.
Everywhere in the hospital, closely related specialities anddepartments work together in a network of related diseasesand patient groups. This applies to “the emergency patient”,“the critically ill patient”, “the allergic patient”, “clinicalnutrition” and a number of other areas. In this way, thehospital reaps the benefits of having all the major specialitiesunder one roof.
Copenhagen UniversityHospital Gentofte
One of the DanishCapital Region’suniversity hospitals.Located north ofCopenhagen, thehospital also functionsas a local hospital.Receives patients fromall over Denmark in thefields of cardiac surgery,cardiac medicine,cardiology/vascularsurgery, orthopaedicsurgery, dermatology,thoracic surgery,neurology and oto-rhino-laryngology.Employs 2,562 staff.Treats 93,000 patientsand conducts 25,000surgical procedures eachyear.Has a total budget ofapproximately DKK 1.5billion.Was the most productivehospital in the DanishCapital Region in 2004.
Fremtidens sygehus
26
Fremtidens sygehus
27In addition, Copenhagen University Hospital Gentofte hasformed close ties with colleagues at the other hospitals in thecounty, the region and the country as well as with the largenumber of collaboration partners in the primary healthcaresector.
Modern organisation in old facilities
Already today, Copenhagen University Hospital Gentofte is atop-modern hospital in terms of professional skills, organisa-tion and technology. However, it shows that the hospitalbuildings date back to 1927. Our vision of a hospital for thefuture is not realised in earnest until we have custom-designed buildings.
As a result, four new buildings are being erected which willhouse all operating rooms and intensive-care and recoverywards. The operating rooms will be designed as multi-functional wards, allowing the hospital to easily change thecomposition of specialities as required. Construction hascommenced and is scheduled for completion in 2009.
However, the visions of the hospital management reach evenfurther. If the management’s coherent plan to renovate theentire hospital is carried out, by 2015 Copenhagen UniversityHospital Gentofte will become one of Denmark’s mostadvanced and flexible hospitals. The plan involves factors suchas pooling all emergency functions, a new extension which
Four publications on Copenhagen University Hospital GentofteThis publication is the first of a set of four, which will be releasedtogether. Their main contents are:
Volume 1: A hospital for the future. Ten narratives about thehospital’s initiatives to provide tomorrow’s treatments for thepatients of the future. Focus on treatment and in-houseorganisation.
Volume 2: A hospital of researchers. Examples of the hospital’sresearch areas, overview of key scientists and lists of the mostrecent scientific publications arranged by topic anddepartment (most of them available in English).
Volume 3: Departments and networks. A combinedpresentation of Copenhagen University Hospital Gentofte andall of its 22 departments. Focus on core competencies,treatment offers and networks of each individual department.
Volume 4: Results. A comprehensive collection of relevantstatistics about the hospital’s budgets, quality, in-houseprocesses and employee conditions.
The publications are aimed primarily at the hospital’s nationalaudience and are therefore only available in Danish. The hospitaladministration staff will of course be happy to provide additionalinformation to international collaboration partners, guests andother interested persons.
will become the main entrance for scheduled treatments anda comprehensive renovation and module division of all wards.
According to the plan, in 2015 it will be possible to swiftlyadjust all wards to specific needs and requirements. This willallow the hospital to cater for any hospital model, irrespectiveof whether it requires mixed or highly specialised functions atthe individual hospitals. At 1 January 2007, CopenhagenUniversity Hospital Gentofte will become part of the healthcaresystem of the new Danish Capital Region (Region Hovedsta-den) with a population of 1.2 million.
Focus on patient satisfaction
All of the above-mentioned initiatives point to the same goal:Giving our patients the optimal medical treatment and thebest possible experience of their stay at the hospital. Toachieve this, the hospital management conducts surveys ofpatient satisfaction to be able to take appropriate action ifthere are any signs of poor quality or service.
At the same time, the hospital endeavours to provideexhaustive and transparent documentation of all relevantaspects concerning its activities, quality, budgets, patientsatisfaction, etc. This documentation allows patients,politicians and healthcare professionals to assess the hospitalbased on its actual results.
Fremtidens sygehus
28
Udviklingen i personaleforbrug 2003-2005
2003 2004 2005Administrativt personale 128 122 141Andet personale 99 96 96Andet sundhedsfagligt personale 12 11 10Bioanalytikere 85 87 89Elever 42 34 34Fysio/ergoterapeuter 53 68 76Hospitalsmedhj./portører 328 324 318Håndværkere m.m. 44 45 42Jordemødre 47 46 52Læger 356 368 380Plejepersonale 239 231 215Radiografer 39 41 39Sygehussekretærer 241 236 227Sygeplejersker 788 795 832Økonomaer 16 13 11I alt 2.517 2.517 2.562
Den samlede virksomhed 2004-2005
Driftsudgifter (1.000 kr.) 20042004200420042004 20052005200520052005Løn, fastansatte 976.199 982.068Løn, vikarer 16.901 21.829Medicin 37.133 45.396Lægelige artikler 162.125 189.187Øvrig drift 274.475 271.343I alt 1.466.833 1.509.823
Aktivitetstal 2004-2005
Antal Regnskab 2004 Regnskab 2005Operationer 24.977 25.272Sygehusudskrivninger 39.671 40.683Ambulante besøg 208.527 242.299Behandlede patienter 90.709 93.311DRG-produktionsværdi (1.000 kr.) 1.489.538 1.659.931
Sygehusetsnøgletal
Angivet i 2005-priser
Omregnet til fuldtidsansatte
Angivet i årets priser
Fremtidens sygehus
28
Fremtidens sygehus
29
Kilde: Sundhedsstyrelsen og e-sundhed.dk
Produktivitetsindeks 2004 - Region Hovedstaden
1.000 kr. 1.000 kr. pct. indexAmager Hospital 523.315 526.310 101 97Amtssygehuset i Gentofte 1.408.285 1.505.912 107 103Amtssygehuset i Glostrup 1.217.776 1.093.890 90 87Amtssygehuset i Herlev 1.652.774 1.735.719 105 101Bispebjerg Hospital 1.090.970 1.056.978 97 94Bornholms Centralsygehus 266.914 231.196 87 84Frederiksberg Hospital 609.667 646.013 106 102Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen 1.993.895 2.053.104 103 100Hvidovre Hospital 1.349.225 1.375.722 102 99Rigshospitalet 3.850.277 3.605.198 94 90Hele landet, somatiske sygehuse 38.966.522 40.321.793 103 100
DRG-værdi/tilrettede drifts-
udgifter i forholdtil lands-
gennemsnitTilrettede
driftsudgifter DRG-værdi
DRG-værdi/tilrettede
driftsudgifter
Udvikling i lønudgifter, fastansatte Udvikling i lønudgifter, vikarer
940.000
960.000
980.000
1.000.000
1.020.000
1.040.000Tusind kr. Tusind kr.
20052004200320020
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
2005200420032002
Angivet i 2005-priser
Fremtidens sygehus
29
Fremtidens sygehus
30
2. Det forskende sygehusForskning er en integreret del af hverdagen på Amtssygehuseti Gentofte, der også har status af universitetssygehus. Ogambitionerne er høje: Alle afdelinger skal forske på internatio-nalt niveau og bidrage til at udvikle fremtidens behandling tilfremtidens patient. Samlet skal sygehuset stå særlig stærktinden for forskning i livsstilsrelaterede sygdomme.
Denne publikation giver eksempler på den forskning, derskabes i nogle af sygehusets mange tværgående netværk, ogoverblik over forskningens nøglepersoner og de nyestevidenskabelige publikationer.
4. ResultaterAmtssygehuset i Gentofte vil bedømmes på sine resultater. Nårdet gælder faglig kvalitet, patienttilfredshed, interne processer,effektivitet, økonomi mv., skal der herske fuld åbenhed omsygehusets præstationer.
Denne publikation dokumenterer sygehusets indsats ogresultater på alle strategisk vigtige områder og materialethenvender sig til alle, der ønsker et billede af sygehusetsaktiviteter. Grundige kildeangivelser og definitioner gør detmuligt for andre sygehuse at sammenligne tallene.
Fremtidens sygehus
30
Fremtidens sygehus
31Flere sideraf fremtidenssygehus
3. Afdelinger & netværk22 afdelinger, heraf 15 kliniske, udgør sygehusets formelleorganisation. Men på tværs af afdelinger samarbejdes derintensivt om at tilbyde fremtidens behandling til fremtidenspatient.
Denne publikation præsenterer samtlige afdelingers spids-kompetencer, ydelser og fysiske rammer samt tal for personaleog aktiviteter. Desuden præsenteres de interne og eksternesamarbejdsrelationer, der udgør den enkelte afdelings net-værk.
Teks
t: Klar
teks
t, v. O
la Jø
rgen
sen,
Anne
Met
te Fu
ttrup
, Met
te Be
nder,
Thom
as Bj
erg.
Graf
isk de
sign:
Kare
n Kra
rup.
Tegn
inge
r: Cre
o Ark
itekt
erne
A/S
. Foto
s: Re
né St
rand
byga
ard,
Mika
l Sch
losse
r, Hele
ne Ry
ttersg
aard
. Tryk
: Fih
l Jens
en G
rafis
k Pro
dukt
ion
